1. No category

årsberetning 2012
bevaring & restaurering
Årsberetning 2012 for
Bevaringscenter Nordjylland
Udgiver
Bevaringscenter Nordjylland
Storemosevej 8
DK-9310 Vodskov
Tlf. +45 9829 2455
[email protected]
www.bcnord.dk
Layout
Ole Jespersen,
Bevaringscenter Nordjylland
Tryk
Novagraf A/S
Lyngvej 3, 9000 Aalborg
www.novagraf.dk
Copyright © 2013
Bevaringscenter Nordjylland
ISBN 978-87-994456-2-2
Forside
1300-tals seglstampe. Detektorfund,
Aalborg. Endnu ikke tydet tekst er
sat med versaler. Motivet er antageligt en bispehue. Det kan tyde på, at
stampen har tilhørt en gejstlig embedsmand fra Viborg Stift.
Foto: Ole Jespersen.
årsberetning 2012
Indtjekning af genstande ved udstillingen »Værk og Værksted« med værker af
billedhugger Gerda Thune Andersen.
Vendsyssel Kunstmuseum.
Foto: Hanne Billeschou Juhl.
bevaring & restaurering
2
Årsberetning 2012
Indhold
4
Beretning 2012
6
Mit bedste værk: Karl Hansen Reistrup
10
Human remains and conservators
12
Galionsfigur restaureres
14
Formål
14
Organisation og økonomi
15
Personale
16
Møde- og kursusdeltagelse
17
Foredrag og undervisning
18
Publikationer
18
Medlemskaber
19
Besøg og rundvisninger
20
Arbejde for brugerne
25
Rekvirerede opgaver i 2012
6
10
12
Årsberetning 2012
3
Beretning 2012
Indtjekning af genstande
ved jubilæumsudstillingen
»Værk og Værksted« med
værker af billedhugger
Gerda Thune Andersen.
Vendsyssel Kunstmuseum.
Foto: Hanne
Billeschou Juhl.
Ved årets begyndelse blev undertegnede ansat
som ny leder på bevaringscenteret. Det har
været et år med mange nye, spændende udfordringer, og i samarbejde med personalet er der
i løbet af året sat mange nye organisatoriske og
faglige tiltag i gang.
I de senere år har der været et stigende behov
for malerikonservering, både i forbindelse med
løsning af opgaver for brugerne og for de eksterne rekvirenter. I foråret havde vi den glæde
at ansætte Winnie Odder i stillingen som malerikonservator, hvilket betød, at brugerne nu
i langt højere grad kunne få udført malerikonservering for deres bidrag.
I 2012 kunne vi ønske Frederikshavn Stadsarkiv velkommen som ny brugerinstitution. Et
samarbejde vi glæder os til at udvikle fremover.
Frederikshavn Stadsarkiv er dermed det tredje
arkiv i rækken af brugere.
Udover et behov for, at personalet på brugerinstitutionerne tilegner sig viden om håndtering
af deres samlinger, har der vist sig også at være
et behov for at mødes til udveksling af viden
og erfaringer på andre områder. Det er oplagt,
at BCN forsøger at understøtte dette, og det er
derfor bevaringscenterets intention fremover at
afholde to til tre kurser om året. I 2012 afholdt
vi en emnedag om termografering af elektriske
installationer. Kurset havde stor tilslutning fra
både brugere og andre interesserede fagfolk.
I foråret 2013 er der planlagt et kursus i fotografering
af museumsgenstande, som
allerede på nuværende tidspunkt er overtegnet.
Bevaringsarbejdet foregår
ofte bag kulisserne, og værkstedet har derfor i løbet af
året forsøgt at synliggøre sig
yderligere. Personalet har
ved flere lejligheder holdt
foredrag og delt ud af deres
viden både i faglige sammenhænge og over for potentielle kundegrupper.
4
Årsberetning 2012
Udover vores faste nyhedsbrev, som kun kommer brugerne til gode, har vi oprettet en Facebook-side, hvor der løbende lægges nyheder ud
om værkstedet.
Derudover har vi optrådt på både regionale
og nationale tv-kanaler og i andre nyhedsmedier. I september var vi med i DK4s program
»Arkæologien rundt i Vesthimmerland«. Vi fik
også stor presseomtale, da vi i samarbejde med
Konservatorskolen i juni holdt åbent værksted
i forbindelse med skolens kampagne for at tiltrække nye studerende. Både unge håbefulde
og potentielle studerende samt ældre med et
arbejdsliv bag sig lagde vejen forbi.
For at opnå størst mulig synergi mellem museernes behov og det arbejde bevaringscenteret
udfører, prioriterer BCN kendskabet til museernes samlinger og den personlige kontakt
og dialog med museumsmedarbejderne højt.
Mange museer er gode til at inddrage os i starten af beslutningsprocesserne og er også flittige
til at kontakte værkstedet vedrørende små og
store problemer i dagligdagen.
Bevaringscenteret har været på talrige større
og mindre besøg på brugerinstitutionerne, hvor
vi fx har udført rengøring af mug på et magasin, ind- og udtjekning af kunstudstillinger, bevaringsfaglig vurdering af samlinger og rådgivning i forbindelse med bygninger og flytning af
samlinger.
Som et led i museernes
afrapportering til Kulturstyrelsen og den løbende
kvalitetsvurdering har vi i
løbet af året været på konsulentbesøg på næsten samtlige brugermuseer, hvor den
enkelte institution og dens
samling er blevet gennemgået fra kælder til kvist.
I august 2012 kunne
Maritimt Oplevelsescenter
Springerne (tidligere Aalborg Søfarts- og Marinemuseum) genåbne efter bran-
22. september var DK4 og
Frantz Howitz (t.v.) på
besøg for at filme til TVudsendelsen »Arkæologien
rundt i Vesthimmerland«.
I baggrunden Hanne
Billeschou Juhl.
Foto: Pascal Faudot.
den ni måneder tidligere. Bevaringscenteret har
gennem hele forløbet haft et tæt samarbejde
med museet, hvor BCN har fungeret som rådgiver. Derudover har vi arbejdet intenst med at
redde de genstande, som var påvirket af branden - et arbejde som i en periode betød en fordobling af medarbejderstaben på værkstedet.
Det har været et meget spændende og lærerigt projekt, og værkstedet har fået opbygget en
stor viden og erfaring på området. Efterfølgende har vi fået flere opgaver med brandskader
igennem diverse forsikringsselskaber og skadeservicefirmaer.
2012 var også et år, hvor der blev udført
mange forbedringer og omrokeringer af værkstedsfaciliteterne. Vi har haft et stigende behov for et mødelokale, og ved at flytte om på
funktioner i huset blev det muligt at indrette
et kombineret mødelokale, bibliotek og studierum.
Der blev også investeret i nyt it-udstyr, sikkerhedsudstyr, hæve-/sænkeborde og bedre arbejdsbelysning, for at forbedre arbejdsvilkårene
for de ansatte.
Den helt store forbedring af faciliteterne
skete i forbindelse med omlægning af varmesystemet i Hammer Bakker til fjernvarme.
Bygningen, som huser bevaringscenteret, er
opført i 1970 i en tid, hvor energibesparelse
var et ukendt begreb, og på grund af en uhensigtsmæssig placering af varme i loftet tæt på
uisolerede skunke har værkstedet haft en meget
dårlig varmeøkonomi og et dårligt indeklima. I
forbindelse med projektet blev varmen ført ned
til radiatorer under vinduerne, og ved samme
lejlighed blev skunkene også isoleret. Samlet
forventer vi derfor på længere sigt store besparelser og et bedre indeklima.
I december blev den nye museumslov endelig vedtaget efter en lang og vanskelig proces
hen over de sidste tre år. Fra politisk side valgte
man desværre ikke at sikre bevaringscentrenes
fortsatte eksistens ved at indskrive centrene i
museumsloven. Man valgte i stedet at fratage
centrene deres oprindelige amtstilskud, og give
det til museerne med den begrundelse, at museerne ifølge museumsloven har ansvaret for bevaringen. Bevaringscentrenes fortsatte eksistens
skal ifølge museumslovens bestemmelser sikres
ved tilsyn og kvalitetsvurderinger af museerne.
Bevaringscenteret og museerne har nu en
overgangsperiode på tre år til at finde en organisationsform, som fortsat kan sikre et fælles
bevaringscenter.
Arbejdet med at finde en ny organisationsform går allerede i gang i 2013, og håbet er,
at der kan findes en løsning, som sikrer Bevaringscenter Nordjyllands fortsatte eksistens og
kvalitet.
Hanne Billeschou Juhl
Ledende konservator
Årsberetning 2012
5
Mit bedste værk
Af Winnie Odder, malerikonservator
Aalborg Tekniske Skoles festsal var i en 80årig periode udsmykket med et meget stort
maleri udført af Karl Hansen Reistrup. I
2012 forestod Bevaringscenter Nordjylland
arbejdet med at nedtage maleriet og pakke
det til magasinering.
Portræt af Karl Hansen
Reistrup, malet af Ingeborg
Seidelin i 1908.
Wikimedia Commons.
»Niels Ebbesen undsiger
grev Gert«, af Karl Hansen
Reistrup, 1909, som det er
udstillet på Det Nationalhistoriske Museum på
Frederiksborg Slot.
Dette er en formindsket
udgave af originalen.
6
Årsberetning 2012
»Mit bedste Værk«. Således udtrykker Karl
Hansen Reistrup (1863-1929) sig entydigt om
det maleri, denne artikel omhandler.
Det er da en aldrende Reistrup med et omfattende kunstnerskab bag sig, der her udtaler sig. Han arbejdede inden for så forskellige
virkefelter som billedhugger, keramiker, maler
og illustrator. Reistrup er hermed en typisk repræsentant for sin tid, hvor kunst og håndværk
smelter sammen, og hvor de skarpe skel mellem
de enkelte kunstgrene for en tid helt opløses.
Borgere i Aarhus kan dagligt glæde sig over
hans sprudlende totaludsmykning af deres teaterhus på Bispetorvet. For liebhavere af Kählers
keramik fra Næstved fremtryller hans navn de
mest utrolige dyreformationer fastholdt i ler og
lysterglasur for det indre blik, og fra alle vore
gamle historiebøger kender mange Reistrups
livfulde illustrationer.
Som ung studerede K.H. Reistrup blandt
andet nogle år hos en bataljemaler i Paris, og
denne særlige interesse forlod ham aldrig. Hans
liv formedes i årene efter De Slesvigske Krige og tabet af Sønderjylland i 1864, og disse
skelsættende begivenheder for Danmark blev
et stadigt tilbagevendende tema for ham. 4.
Dragonregiment ved Grønnegades Kaserne i
kunstnerens hjemby Næstved leverede utallige
»modeller« til hans favoritdyr: hesten.
Det sene 1800-tal er tiden, hvor Danmark
forsøger at finde sig tilrette under mange nye
livsbetingelser; politisk, socialt og geografisk. I
1878 skabes Det Nationalhistoriske Museum
på det genopførte Frederiksborg Slot. Brygger
J.C. Jacobsen, der grundlagde museet »for at
styrke Folkets Selvfølelse«, besluttede, at der
som en del af fortællingen om Danmarks historie skulle indgå malerier af vigtige historiske
begivenheder. Bryggeren noterede selv en lang
række emner, som det var hensigten at bestille
malerier af. Arbejdet blev lagt i penslerne hos
tidens bedste malere, og det er disse malerier
af f.eks. Carl Bloch, Otto Bache, August Jerndorff, Lorenz Frølich og Lauritz Tuxen vi nu
kan beskue på slottet i Hillerød.
Kun en brøkdel af de emner, der oprindeligt
var planlagt, blev udført, for tiden var ikke
rigtigt med dette projekt. Historiemaleriet gik
helt enkelt sin undergang i møde mod århundredets slutning. Hverken malere eller historikere mente længere, at historien kunne formidles
for samtiden på denne måde. Slottets karismatiske restaureringsarkitekt Ferdinand Meldahl
(1827-1908) anså, som sin samtid i øvrigt, ikke
malede kopier og afstøbninger af kunstværker
som noget odiøst. Så disse fyldte mange sale i
det unge museum. I dag er middelalderen henvist til et rum med malede originalmalerier, et
par bygningsmodeller og en skulptur af Valdemar Atterdag i salen, som bærer hans navn:
Valdemarsalen; den første i den kronologiske
ophængning på museet. Rummet er helt domineret af tre monumentalmalerier:
• Kong Christian II i fængslet på Sønderborg
Slot af Carl Bloch, 1871.
• De sammensvorne rider fra Finderup efter
mordet på Erik Klipping af Otto Bache,
1882.
• Arkonas indtagelse af Valdemar d. Store og
Biskop Absalon af Laurids Tuxen, 1894.
I et af rummets dybe vinduesnicher befinder sig
endvidere: Niels Ebbesen undsiger grev Gert af
Karl Hansen Reistrup, 1909.
Dette er en meget formindsket udgave af hans
originalversion fra 1907 (på ca. 3 x 5 meter),
der befinder sig i Aalborg. Det lille maleri hænger her som en dværg blandt kæmper med sine
blot 1,3 x 2,1 meter, der udgør 1/5 af det oprindelige format.
Reistrups store maleri nedtages i Aalborg Tekniske
Skoles festsal.
Fotos: Winnie Odder.
Hvorfor nu det?
Efter en studierejse til Rom i 1906-07 kommer
Reistrup tilbage til Danmark med en stort an-
Den første og største
version af dette motiv fra
Reistrups hånd har siden
1910 tilhørt KUNSTEN
i Aalborg, hvorfra det har
været udlånt til Aalborg
Tekniske Skole 19322012. De lodrette lyse
striber på maleriet skyldes
blindrammens tværstivere;
her har overfladesnavset ikke lagt sig helt så
markant.
Årsberetning 2012
7
lagt rytterscene, der på alle måder kunne passe
i selskabet til de ovenfor nævnte monumentalmalerier. Historien om Niels Ebbesen er medtaget i alle samtidige historiebøger; og den nærmest mystiske storhed, som samtiden tillagde
ham, godtgør på flere måder nødvendigheden
af dette motiv i denne sammenhæng. At netop
Reistrup kaster sig over denne fortælling, kan
de mange heste give et bud om: 11 stk. + det
løse.
På maleriets bagside kan vi se, at det har
været udstillet på Charlottenborg. Dette er stedet i det centrale København, hvor akademiets kunstnere udstiller; fra 1883 desuden i den
nuværende udstillingsbygning opført af Ferdinand Meldahl. På grund af tilknytningen til
Kunstakademiet blev det betragtet som en officiel anerkendelse at udstille på Charlottenborg,
der i 1800-tallet var et af de få steder, kunstnere
kunne vise deres arbejder offentligt.
Der har bestyrelsen for Frederiksborgmuseet
sikkert set det, og i pladsmanglen på museet
efter de mange indskrænkninger af den tidlige
histories eksponering har de bestilt en formindsket replik (kopi udført af samme kunstner). I
hvert fald er den som skræddersyet til sin nuværende placering.
Det har nok været en skuffelse for Reistrup
ikke at få sit flotte maleri solgt til Det Nationalhistoriske Museum. Men i 1910 erhverves
det af Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUNSTEN) i Aalborg, hvorfra det i 1932 deponeres
på Aalborg Tekniske Skole, og her har det været
placeret i skolens festsal helt frem til efteråret
2012. Lokalerne skal nu bruges til helt andre
formål, og Niels Ebbesen kan få en tiltrængt
pause fra sin nationalheroiske dåd. Bevaringscenter Nordjylland har for museet nedtaget
maleriet og klargjort det til magasinering.
Niels Ebbesen
1340 er året for den afbildede begivenhed; landet er for størstedelen pantsat til fremmede fyrster – dårlig statsøkonomi er ingen ny foreteelse
– og da grev Gert med en stor hær kommer op i
Jylland for at indløse Lotto-kuponen, er der lokale kræfter, der synes, at det ikke lige er noget
de vil gå med til. Niels Ebbesen bliver symbolet
for dette; han slår greven ihjel og hyldes af fol-
8
Årsberetning 2012
ket for sin dåd. Niels Ebbesen bliver selv dræbt
kort tid efter.
Der er tre motiver knyttet til fortællingen
om Niels Ebbesen: dels undsigelsen, som her
(relateret til retfærdighed og retsfølelse), drabet
(den retfærdige hævn over en tyran) og den fattige kone, der deler sine to brød med ham efterfølgende (folkets hyldest, patriotismen).
Efterfølgere vender kunstneren ryggen
Alting har sin tid, siger vi ofte. Både arkitekten
Meldahl og maleren Reistrup måtte opleve, at
deres umiddelbare efterfølgere vendte dem ryggen. Det tager ofte et par generationer, før vi
kan se tingene i en større sammenhæng. Disse
år ser i hvert fald en renæssance for begge disses
kunst; så jeg tror da helt sikkert, at det nu nedtagne monumentalmaleri vil finde sine beundrere i fremtiden. Indtil da er det nu forsvarligt
opbevaret og venter på sit kommende publikum; som dog først lige må bekoste en rensning af det store maleri, der ikke helt uskadt
har gennemlevet et 80-årigt liv i en festsal.
Læs mere:
Mette Bligaard: Fædrelandshistoriske billeder,
1978
Niels Ebbesen: Myter og billeder; Randers
Kunstmuseum, 1980
Peder Rasmussen: Reistrup - udsmykninger og
keramik, 2006
Mette Bligaard: Frederiksborgs Genrejsning,
2008.
1
2
3
4
6
7
5
1. Maleriet støvsuges fra bagsiden, og sporene efter 80
års ophængning på samme sted fjernes. Alle søm langs
lærredskanten fjernes.
2. Blindrammen kan nu helt frigøres fra maleriet, og
efterfølgende fjernes det sidste snavs fra bagsiden.
3. Prydrammen omkring maleriet adskilles og pakkes
i en lang flad pakke.
4. Maleriet rulles fladt ud over en stor paprulle med
papir som mellemlæg.
5. Alt er nu klar til transport til magasin og en sikker
fremtid.
6. Nederste højre hjørne af maleriet bærer kunstnerens
signatur samt tid og sted for fremstilling.
7. På blindrammen er skrevet: KHR samt destination:
Charlottenborg, Kjøbenhavn.
Arbejdet blev udført af møbelrestaurator Pascal
Faudot, malerikonservator Winnie Odder og praktikant Thea Holm. Fotos: Bevaringscenter Nordjylland.
Årsberetning 2012
9
Human remains and
conservators
Af Nora Salonen
Some traces of calculus,
retreated gums and
exposed dentine.
Photos: Nora Salonen.
As conservators and museum professionals we
work towards saving the physical remnants
that help us to better understand history and
the people who lived in it. The closest we can
reach out, and literally touch an individual
through time, is when
we are dealing with
the remains of their
physical body. Different kinds of human remains, archaeological,
anthropological, and
ethnological that are
museums and on display, have stirred a lot
of conversation, controversy, and strong feelings in people. There
are basically generalizing two different opinion
groups; let’s call them emotional and scientific.
They are not mutually exclusive, and we should
strive towards understanding them both.
Emotional views quite often, but not always,
have their origins in religion; it is conceived
that individual’s earthly remains should be left
to rest-in-peace, and merely digging them up
from their »final« resting place is a sacrilege.
Although it is not any museum’s purpose to
be disrespectful, far from it, there is a wast
group of people who believe that showcasing
The skull was broken into
several pieces and had most
likely cracked due to the
pressure in the bog. Pieces
could still be fitted together
and relatively the whole
skull could be reconstructed by gluing and fortifying
with short carbon fibre
strips on the inner seams.
10
Årsberetning 2012
Nora Salonen has a background
in archaeology, conservation,
and have a lot of experience
working with human skeletons.
the earthly remains of past people, is morally wrong. Keeping this in mind, we should
remember not to impose our modern morals
on people of the past. For instance, the biggest
fear of an ancient Egyptian was to be forgotten
after death. For an individual, what could be
a better way to be remembered throughout
time, than to be exhibited and exposed to the
gazes of thousands of
museum visitors? Even
though that hardly was
the purpose of the embalming.
Scientific arguments for studying the skeletons
and human bones are various. The amount of
information we can get by the means of different analysis is ever growing. We can now know
where the person was born, grew up, what they
ate, what ailed them, what they looked like, and
so much more. Argument for keeping all the
excavated osteological material in storage, and
maintaining them in good condition, is that in
the future we might have even more means and
methods of learning from them. Palaeopathological and anthropological sciences have taken
great leaps in the resent decades.
All these aspects and different opinions
should be taken into consideration when museum professionals are dealing with human
remains, though conservators rarely need to
concern themselves with the osteological aspects. The knowledge of how to treat objects
made of bone, can also be applied on human
skeletons and bone material. Usually commonsense should be enough to tell, how to treat the
remains with due respect.
As an example, how this particular conservator came in contact with human remains at the
BCN, we have the case of the Tollestrup Mose
bog skeleton from the collection of Vendsyssel
Historiske Museum. The female skeleton had
already been excavated from a bog in the 1940’s
and stored ever since, apparently without much
cleaning and in the original packaging. She
came to the workshop to be cleaned, put together, and set in anatomically correct order for
the upcoming exhibition.
Almost all of the bones were present and in
a relatively good condition. Most of the acidic
turf could be brushed off with just soft brushes.
Unfortunately some of the bones had developed a speckled moldy surface due to, either
being backed while still moist or some humidity issues during their long stay in the storage.
Luckily this problem was just on the surface
and mainly aesthetic. The skull was broken
into several pieces and had most likely cracked
due to the pressure in the bog. Pieces could still
be fitted together and a relatively whole skull
could be constructed by gluing them together.
The main part of the job was to invent functional packaging for the skeleton. The body had
to be packed in an anatomically correct position so that the museum personnel putting up
the exhibition could easily unpack and assemble it again. The solution was to photograph
each significant part of the anatomy, pack it
in the right order into separate boxes, and attach the photo on the lid of the container. The
bones were also labeled to help future assembly
and all the materials used were acid free and
selected so they will not damage the delicate
surface of the bone.
Sometimes when working with mere objects, it is easy to forget that people in the past
were just like us. They had their own worries,
moments of happiness, daily duties, their ordinary lives. When you come in contact with
the actual person from the past you might take
a pause to imagine what their life might have
been like. Even though science is not yet advanced enough to make the skeletons speak, it
might give them a voice that can give us valuable information of the past we work so hard to
bring back to life.
The skeleton was packed
in anatomical order in
acid free boxes and paper.
Photos of the content was
taped on the lid of each
box. Photo: Nora Salonen.
Årsberetning 2012
11
Galionsfigur restaureres
Af Pascal Faudot
1. Galionsfigur fra Læsø tilhørende Bangsbo Museum.
Forestiller kvinde i udringet kjole og flæsebesat trøje.
Fyldigt mørkt hår er sat op med nakkekam. Efter
hår- og dragtmode fra ca. 1840. Højre arm og hånd,
muligvis begge arme, er rekonstruerede. Højde 78 cm.
Figuren har store svindrevner. Ved tidligere restaurering er anvendt kraftige jernsøm, som nu er rustne og
har nedbrudt det omkringliggende træ.
2. Rustudfældning omkring søm.
3. Kraftige søm ses i endetræet.
4. Hoftehjørnet er taget af. I træet ses svækkelse efter
de rustne søm.
1
4
2
5
3
6
12
Årsberetning 2012
5. Hoftehjørnet er adskilt for at fjerne sømmene helt.
6. Delene er renset for søm og rustudfældning.
7. Delene limes sammen i opstilling med sandposer,
der former sig efter emnet.
8. Revner i ryggen er udfyldt med kiler, blår og lim.
9. Udfyldning af svindrevner og sømhuller.
10. Trælister er skåret tæt til figurens oprindelige
overflade.
11. Endeligt resultat, hvor reparationer er retoucheret,
opskallet bemaling fastlagt og overfladen renset og
behandlet. Fotos: Pascal Faudot.
9
7
10
8
11
Årsberetning 2012
13
Formål
Bevaringscenter Nordjylland (BCN) har til formål at yde bevaringsfaglig bistand til de museer
og andre kulturbevarende institutioner, som
har indgået samarbejdsaftale med bevaringscenteret.
Organisation og økonomi
Bevaringscenter Nordjylland er en selvejende
institution. Centerets drift finansieres delvist
gennem offentlige tilskud fra Kulturstyrelsen
og delvist ved betaling for ydelser fra de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx
kirker, institutioner og private.
Det faste personale består af seks fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har
der i 2012 været flere projektansatte fagkonservatorer og andet personale.
I 2012 har Bevaringscenter Nordjylland
indgået samarbejdsaftaler med i alt 12 insti-
Stort lerkar med profileret
randkrave og korsformet
stempelornamentik. Ældre
romersk jernalder. Aalborg
Historiske Museum.
Fotos: Nora Salonen.
14
Årsberetning 2012
tutioner. Aftalerne er udformet som individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og
kontrakterne fastsætter betaling for en andel af
BCN’s arbejde. I andelen indgår både løsning
af individuelle opgaver samt en række aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab til gode,
fx kurser, metodeblade, tværmuseale projekter,
nyhedsbreve og faglig opdatering. Ved årets
begyndelse udmeldes et forventet samlet antal
producerede timer for året, så den enkelte bruger kan vurdere, hvilke opgaver der skal prioriteres. Da tilskuddet fra staten og museerne ikke
dækker alle driftsomkostninger, er en del af ar-
bejdstiden hos BCN afsat til rekvireret arbejde.
Herved sikres en tilstrækkelig indtægt, der kan
fastholde det eksisterende personale og dermed
den faglige bredde i tilbuddet til brugerne.
Det rekvirerede arbejde havde i 2012 et omfang, som både sikrede den faste bemanding
og gav mulighed for nyansættelser. Overskuddet blev blandt andet brugt til nyanskaffelser
og forbedringer i huset. Bevaringscenteret har i
2012 indgået i flere store projekter med samarbejdspartnere både i og udenfor regionen.
Ifølge vedtægterne for Bevaringscenter
Nordjylland skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for de statsanerkendte museer og
andre kulturbevarende institutioner indenfor
regionen, med hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale samt tre repræsentanter
for Kommunekontaktrådet for Region Nordjylland. Kommunekontaktrådet har dog valgt
ikke længere at udpege medlemmer til bestyrelsen. På et valgmøde i 2010 blandt brugerne
blev der udpeget en bestyrelse bestående af repræsentanter for brugerne.
Bestyrelsen fungerer som en midlertidig bestyrelse med mandat til at arbejde for en større
kommunal eller anden ekstern repræsentation
samt gennemføre den nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden er ikke fastlagt.
Bestyrelsen har følgende sammensætning:
• Michael Ax, museumsdirektør, Nordjyllands
Kystmuseum (formand)
• Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN
(udtrådt af bestyrelsen juni 2012)
• Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum
• Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel
Kunstmuseum
• Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum (repræsentant for
NMU)
• Ole Jespersen, konserveringsassistent, Bevaringscenter Nordjylland (medarbejderrepræsentant)
• Hanne Billeschou Juhl, ledende konservator,
Bevaringscenter Nordjylland (sekretær).
I 2012 blev der afholdt fire bestyrelsesmøder:
22. marts, 12. juni, 19. september, 14. december.
Personale
Fastansatte
Øvrige medarbejdere i 2012
Hanne Billeschou Juhl, ledende konservator,
Cand.Scient.Cons
Ane Hvorslev, sekretær, deltid
Lisbeth Præstegaard, grafisk konservator,
deltid
Lone Billeschou Juhl, kulturhistorisk konservator
Ole Jespersen, konserveringsassistent
Pascal Faudot, møbelsnedker
Thor-Gunnar Rasmussen Aakjær, pedel
Winnie Odder, malerikonservator, deltid.
Jens Christian Nymose, grafisk konservator
Tenna Kirkeby Pedersen, grafisk konservator
Laura Hessel Bonde, malerikonservator
Nora Liisa Elina Salonen, kulturhistorisk konservator
Thea Holm, volontør.
Rengøring
Rengøringen blev varetaget af Proff-Service
ApS.
Årsberetning 2012
15
Slaglodning af monteringsbeslag til udstilling.
Foto: Pascal Faudot.
Møde- og kursusdeltagelse
Hanne Billeschou Juhl
26. januar. Restaureringsseminar. Bevaringsprincippet - værdi og metode. Kulturstyrelsen.
Axelborg, København
30. januar. Erfa-møde. Center for bevaring af
kulturarven. Vejle
5. marts – 8. juni. Grundlæggende lederuddannelse. Aalborg Handelsskole
15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
21. maj. Kulturstyrelsens årsmøde. Kulturstyrelsen. Nyborg Strand
30. maj. Forårsmøde. NMU. KUNSTEN
18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland
4. oktober. Ledermøde. NMU. Regionshuset.
Region Nord
25. oktober. Samlingsnetværksmøde. ODM.
Helligåndshuset, Randers
8. november. Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde. ODM. Comwell
Kolding
12. november. Efterårsmøde. NMU. Springeren - Maritimt oplevelsescenter, Aalborg
Lisbeth Præstegaard
15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland
2. oktober. Papirgruppemøde. NKF.
18. september var Bevaringscenter Nordjylland
vært ved et temamøde,
hvor vi havde inviteret de
lokale museer samt kolleger
fra nærliggende bevaringscentre til to timers orientering om eltermografering.
Henrik Baagøe Thomsen
fra Delta-Prosal gennemgik emnet i teori og praksis. Foto: Ole Jespersen.
16
Årsberetning 2012
Lone Billeschou Juhl
15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
18. september. Eltermografering, temadag.
Bevaringscenter Nordjylland
1. oktober. Mikroorganismer og skimmel i
mu­seumssamlinger. KEP. Svampelaboratoriet,
Teknologisk Institut.
Pascal Faudot
15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland.
Ole Jespersen
15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland
Winnie Odder
8.-9. november. Kultur-, naturhistorisk og
kunstfagligt orienteringsmøde. ODM.
Comwell Kolding
Magasinkasse med indlæg
af ethafoam til modelskibet »Jylland«. Vendsyssel
Historiske Museum.
Fotos: Pascal Faudot.
Foredrag og undervisning
Hanne Billeschou Juhl
16. maj. »Branden på Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg«. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
24. maj. »Konservering og restaurering på Bevaringscenter Nordjylland«. Dansk Bygningskontrol, Aalborg
18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland.
Pascal Faudot
24. maj. »Konservering og restaurering på Bevaringscenter Nordjylland«. Dansk Bygningskontrol, Aalborg.
Winnie Odder
24. maj. »Konservering og restaurering på Bevaringscenter Nordjylland«. Dansk Bygningskontrol, Aalborg.
Lisbeth Præstegaard
16. maj. »Branden på Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg«. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg
2. oktober. »Arkitekturtegninger, typer og termer«. Papirgruppemøde. NKF.
Årsberetning 2012
17
Publikationer
Hanne Billeschou Juhl
»Et sjældent, firkantet vikingeskrin fra Næsby«.
Vesthimmerlands Museum. Årbog 2012, s. 4350.
»The ability of waterlogged wood to resist freezing«. Proceedings 11th ICOM-CC WOAM
WG meeting. Greenville 2010, s. 343-348.
Portrætter af redaktør
Edward Jørgensen (18571928) og hustru Emma
Jørgensen (1864-1931),
Løgstør. Oliepastelkridt
på pap. Vesthimmerlands
Museum, Aars.
Fotos: Winnie Odder.
Medlemskaber
Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende organisationer:
• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren
• International Council of Museums (ICOM)
• Jysk Arkæologisk Selskab
• Konservatorernes Efteruddannelsespulje
(KEP)
• Museumstjenesten
• Nordisk Konservatorforbund (NKF)
• Organisationen Danske Museer (ODM)
• The Institute of Paper Conservation
• The International Institute for Conservation
of Historic and Artistic Works (IIC).
18
Årsberetning 2012
Under NKF er værkstedets personale medlemmer af arbejdsgrupperne for papir, røntgen, arkæologi og vanddrukne materialer.
Ole Jespersen er medlem af ODM’s Håndværks- og Industripulje
BCN deltager desuden i møder i Nordjyske
Museers Udviklingsråd.
Hanne Billeschou Juhl, Lisbeth Præstegaard
og Lone Billeschou Juhl er medlem af ODM’s
samlingsnetværk.
Besøg og rundvisninger
17. maj. Bevaringscenter Fyn. Rundvisning
13. juni. Åbent værksted. Hvad laver en konservator? Afholdt i samarbejde med Konservatorskolen
13. december. Kristiansand Katedralskole
Gimle, Norge
19. december. TV2 midt-vest. Detektorfund i
Vesthimmerland (sendes i 2013)
Fremstilling af ny del til
radsåmaskine. Vendsyssel
Historiske Museum.
Foto: Ole Jespersen.
13. juni. 24 Nordjyske. Indslag om Bevaringscenteret
11. september. Studiebesøg fra Bevaringsafdelingen i Odense
22. september. DK4. Frantz Howitz. »Arkæologien rundt i Vesthimmerland«
6. november Lokalhistorisk Samråd for Hjørring Kommune. Rundvisning
12. november. Besøg af talenthold fra Aalborghus Gymnasium
Retouchering af »Judith
& Holofernes«, malet kopi
efter stik af Rubens. Vendsyssel Historiske Museum.
Foto: Pascal Faudot.
Årsberetning 2012
19
Arbejde for brugerne
Nordjyllands Kystmuseum Bangsbo Museum
• Parti af Frederikshavn havn, 1893. Oskar
Møller. Maleri på lærred
• Galionsfigur. Dame i blå kjole
• Galionsfigur. Mandshoved med moustache
• Galionsfigur i lindetræ
• Galionsfigur. Dame i grøn kjole
• Læreklud.
Nordjyllands Kystmuseum Skagen By- og Egnsmuseum
• Øse af træ
• Pottestol
• Navnebræt fra kutter
• Bemalet kiste af træ fra den rige fiskers hus
• Stol
• Foto i udskåret ramme
• Navnebræt
• Rengøring af magasin sammen med medarbejdere fra Nordjyllands Kystmuseum
• Konsulentbesøg. Gennemgang af samlingen.
Gennemgang og besigtigelse af tegningssamling
fra arkitekt og kongelig
bygningsinspektør Einar
Packness (1879-1952).
Aalborg Stadsarkiv.
Foto: Lisbeth Præstegaard.
Nordjyllands Kystmuseum Sæby Museum
• Havneparti i Sæby, 1904. Frits Kaul. Olie på
lærred
• Stranden ved Sæby, juli ’75. A.E.C. Torenfeld. Olie på lærred
• Algade i eftermiddagssol, 1907. A. Kongsbak. Olie på lærred
• Konsulentbesøg. Gennemgang af samlingen.
Frederikshavn Stadsarkiv
• 3 protokoller Frederikshavn Kommune: Social Hovedbog
• 4 protokoller samt løse læg. Frederikshavn
Kommune: Plejebørnsprotokol
• Arkitekttegninger
• Tekniske tegninger.
Aalborg Stadsarkiv
• Gennemgang af arkitekt Packness’ tegningssamling.
KUNSTEN
• Støbejernsskulptur af Robert Jacobsen
• Skulptur (havelåge) af Robert Jacobsen
• Skulptur: Zombieboy af Marc Quinn
• Forarbejde til glasmosaik. Sven HavsteenMikkelsen. Olie på plade
• Nedtagning og klargøring til magasin af stort
oliemaleri fra væg i festsalen på den tidligere Aalborg Tekniske Skole. Karl Hansen
Reistrup: Niels Ebbesen undsiger grev Gert.
Roma 1907.
Limfjordsmuseet
• Kompas i kasse af træ
• Skoleskibet Danmark. Maleri på lærred
• Konsulentbesøg med rapport
• Fremskaffelse af materialer til nummerering
af museumsgenstande.
Læsø Museum
• 5 olmerdugsdyner og en dobbeltpude fra udstilling i Museumsgården
• Maleri på jernplade
• Besigtigelse af diligence på Bangsbo Museum.
Nordjyllands Historiske MuseumAalborg Historiske Museum
• Vanddrukket trælåg til smørkærne. Nibe.
Middelalder
20
Årsberetning 2012
Scannet og digitalt
restaureret kompasskive,
set før og efter.
Limfjordsmuseet.
Digital bearbejdning:
Ole Jespersen.
• Kraniedele med ændringer pga. kraftig betændelsestilstand. Mellemholm. Jordfæstegrav. Ældre romersk jernalder
• Stol med spiraldrejede ben. Harald Jensen.
De Danske Spritfabrikker
• Standur med lys grøn bemaling
• Fibula med vredet fod af kobberlegering. Detektorfund. Mellemholm. Jernalder
• Afrensning af seglstampe til bestemmelse af
ejerskab. Vor Frue kirkegård, Aalborg. Middelalder
• 41 genstande fra byudgravning. Bredegade
18. Middelalder
• Fragment af korsformet fibula med dyrehoved. Mellemholm. Germansk jernalder
• Rektangulært dragtspænde i kobberlegering.
Detektorfund. Øland. Germansk jernalder
• Ornamenteret bronze. Detektorfund. Mellemholm. Jernalder
• Udskiftning af silicagel i metalmontre på
Lindholm Høje Museet
• Stor krampe af jern. Algade, Aalborg. Middelalder
• Kniv af jern med ornamenteret knivskaft. Algade 3, Aalborg. Middelalder
• Kniv af jern samt tråd af jern. Postgården II.
Germansk jernalder
• Profileret knop af bronze. Adelgade 25-27,
Hobro. Middelalder
• To uidentificerede jernklumper. Næsgård
• Lille oval dyreformet skålfibula. Germansk
jernalder
• Vanddrukket træ fra Vor Frue, Aalborg. Middelalder
• Restaurering af renæssancepanel i fyrretræ
• Let istandsættelse af hestetrukken sygevogn
fra Hals sygehus, 1898
• Sortering og rensning af vanddrukket
træ fra snekkelokalitet. Teglgaards Mølle.
700-1200-tallet
• Stort stempelornamenteret kar med beklaskning fra Jordfæstegrav. Tronskov. Ældre romersk jernalder
• Fremstilling af skabelon til fremstilling af ophængskroge
• Udpakning og ophængning af museets samling af skilderier og spejle mm.
• Rengøring af genstande fra Hobro Museum
før placering i magasin
• Tråd af jern. Ledvogtervej, Støvring
• Lansespids og jernblik. Majsmarken 5. Jernalder
• Fem jerngenstande. Ravnbjerg, Als. Oldtid
Årsberetning 2012
21
Vogn fra herregården
Marsvinslund efter restaurering. Tilhører Aalborg
Historiske Museum.
Foto: Ole Jespersen.
Gouache på papir udført
1920 af gårdmaleren
»Skryds-Peter«, Peter
Johannes Pedersen,
Dronninglund. Forestiller Hedegård ved Dronninglund. Ses her delvist
afrenset for gulnet fernis.
Tilhører Try Museum.
Foto: Winnie Odder.
• Genstandsmateriale fra Slotsgade, Aalborg.
Middelalder
• Tråd af bronze, jernbeslag med søm fra arkæologisk udgravning. ÅHM 5199
• Kniv af jern og et lille tandhjul i kobberlegering. Vadum Kirke
• Nål til fibula. Postgården I. Sønder Tranders.
Jernalder
• Genkonservering af jerngenstand fra Vadumtorp
• Jerngenstande fra Nørre Tranders. Byhøj.
Jernalder
• Broderi monteret og indrammet. Efterkrigs
tid
• Regenerering af silicagel til montre i Gråbrødre Kloster
• Mønt af sølv samt jerngenstande ÅHM 5804.
Middelalder
• Jernkniv og slagge ÅHM 5401
• Genstand af jern. Alstrup Hede
• Kuskvogn som har tilhørt herregården Marsvinslund
• Skanning af røntgenfotos
• Vejledning i og pakning af tekstiler på magasinet i Vestbjerg
• Hjælp til udpakning af konserveringsværksted på Vang Mark
• Regenerering af silicagel til frysetørring af læder
• Regenerering af silicagel til udgravningskasser
22
Årsberetning 2012
• Tilbudsgivning på konservering af genstandsmateriale fra div. arkæologiske udgravninger
• Assistance i forbindelse med udgravning. Vor
Frue Kirke. Middelalder.
Try Museum
• »Mig og mit hus«. Tekstil i ramme
• Jagtstol i træ
• Gårdmaleri, uden titel, 1928. Skrydspeter.
Gouache på kraftigt papir
• Gårdmaleri »Nygaard« Signeret M.C. Sørensen. Tusch på papir
• Portræt af »Skrydspeter«. Blandteknik på lærred
• Gårdmaleri uden titel. Dronninglund 1920.
Skrydspeter. Gouache på papir
• Gårdmaleri »Hedegård« Dronninglund 1920.
Signeret P.J. Pedersen (Skrydspeter) Gouache
på papir
• Konsulentbesøg på Vildmosemuseet.
Vendsyssel Historiske Museum
• Hvide tekstiler fra udstilling på Hirtshals
Museum
• Fiskere ved stranden ved Løkken. 1850. Signeret Fred. Sørensen. Akvarel
• Olmerdugsdyne og puder fra karlekammer
• Portræt af Christian den Sjette. Olie på lærred
• Mindekrans
• Gravmindeplade
• Mindekrans fra Sct. Hans Kirke
• Staalpisk uden garanti
• Regenerering af tønde med silicagel
• Metalgenstande udtaget til konservering fra
arkæologisk metalmagasin
• Genstandsmateriale fra gravpladsen ved Lundergård
• 130 sølvmønter fra skattefund nedlagt omkring år 1000
• To lerkar. Højene. Bronzealder.
• Ompakning af brændt animalsk knoglemateriale fra gravpladsen ved Volstrup. Jernalder
• Reparation og pakning af 4 lerkar. Jernalder
• Model af kutter
• Genstande udtaget til konservering fra museets oldtidsudstilling
• Skjoldbule, kniv og lansespids fra gravpladsen ved Vogn. Jernalder
• Fundmateriale, ni grave fra Højen. Jernalder
• To glasflasker fra A.R. Segelcke
Indtjekning af genstande
ved jubilæumsudstillingen
»Værk og Værksted« med
værker af billedhugger
Gerda Thune Andersen
(f. 1932). Vendsyssel
Kunstmuseum. Foto:
Hanne Billeschou Juhl.
• 11-rækkers radsåmaskine »Stjernen«. P. Hansens Maskinfabrik. Høng 1910-20
• Ompakning af brændt humant materiale fra
gravpladsen ved Lundergård. Romersk jernalder
• Kniv og klinknagle fra brandgrave. Skelbakvej, Gl. Hjallerup. Ældre germansk jernalder
• Fem skibsmodeller
• Fremstilling af fem individuelle magasinkasser til modelskibe
• Ompakning af brændt humant knoglemateriale fra gravpladsen ved Volstrup. Jernalder
• Anatomisk korrekt oplægning og pakning af
skeletmateriale fra ung pige. Tollestrup mose.
Offerfund. Jernalder
• Empirespejl på rødtræs baggrund
• Gennemgang af udstillinger i Museumsgade
• Dataloggermåling i ovnplademagasinet på
Bjørnager
• Gennemgang af ny udstilling på Hirtshals
Museum
• Rådgivning i forbindelse med rengøring af
museets vognsamling
• Konsulentbesøg og rapport fra magasinet på
Fanøvej.
Vesthimmerlands Museum
• Indsamling og frysedesinfektion af seks spande med jord til brug i kirkeudstilling
• Skindpose
• Datalogger og affugter til arkæologisk magasin
• »Skrumpning« af kopien af Gundestrupkarret i forbindelse med julearrangement på museet
• Langpibe af merskum
• To portrætter af redaktørpar fra Løgstør avis.
Pastel
• Nedtagning af kirkeudstilling i museets stenalderafsnit og genopstilling i afsnittet efter
særudstilling
• Frysedesinfektion af kasse fra skotøjshandel,
dukketeater, rejsebord, gårdmalerier, direktørstol, seks opbevaringskasser, idrætsmærker
mm.
Vendsyssel Kunstmuseum
• Indtjekning. Jubilæumsudstilling »Værk og
værksted« med Gerda Thune Andersen
• Element af skulptur udført af Gerda Thune
Andersen. Støbt gips.
Årsberetning 2012
23
Perler fundet i kvindegrav ved Dammergård.
Yngre romersk jernalder.
Vesthimmerlands Museum,
Aars. Fotomontage: Nora
Salonen.
• Besigtigelse af nyt magasin. Planlægning i
forbindelse med flytning fra gammelt til nyt
magasin
• Indkøb af støvsuger til brug på magasin og i
udstilling
• Skanning af røntgenfotos
• Nedtagning og pakning af Gudmund Hatts
samling
• Tilbud på konservering af arkæologisk fundmateriale fra udgravningerne ved Nedergaarden, Dammergård m.fl.
• »Udlån« af konserverede arkæologiske genstande fra Næsby i forbindelse med museets
projekt om »Vikingetidens ringborge« i samarbejde med Vesthimmerlands Gymnasium,
Aars
• Udvælgelse af genstande til frysedesinfektion
fra magasinet på Østermarkskolen.
Erik Dietman:
»Vacances á Læsø«
Maleri på jernplade.
Læsø Museum.
Foto: Ole Jespersen.
»Forslag til et Tårn«,
Skibsted Kirke. Tegning
udført af arkitekt og
kongelig bygningsinspektør
Einar Packness, 1929.
Aalborg Stadsarkiv.
Foto: Lisbeth Præstegaard.
24
Årsberetning 2012
Rekvirerede opgaver i 2012
Springeren. Maritimt oplevelsescenter,
Aalborg
• Opsætning af konserverede genstande efter
brand
• Renovering af vandskadede udstillingsginer
• Påklædning af uniformerede giner
• Vejledning i pudsning og rengøring af sølv,
messing og jern
• Fremstilling af plexiglasplader til udstillings­
tekster.
Timeglas før restaurering og rekonstruktion af
manglende glas. Dronninglund Kirke. Foto:
Hanne Billeschou Juhl.
Vesthimmerlands Museum
• Genstandsmateriale fra udgravningen af rig
dyrkningstruet gravplads ved Limfjorden.
Næsby II. Yngre vikingetid
• Svejet bæger med fladedekoreret tandstoksornamentik. Hedevej 2012,2. Gravhøj. Enkeltgravskultur
• Genstandsmateriale fra jordfæstegrave. Dammergård. Yngre romersk jernalder.
Aalborg Historiske Museum
• Genstandsmateriale fra to jordfæstegrave.
Postgården V. Yngre romersk jernalder
• Genstandsmateriale fra jordfæstegrav. Universitetshospitalet. Ældre romersk jernalder
• Genstandsmateriale fra byudgravning, Aalborg. Stereostudie. Vikingetid
• Stort kogekar. Højager, Hobro. Kogegrube.
Yngre bronzealder
• 12 lerkar og en jernkniv. Flødalen. Jordfæstegrave fra Ældre romersk jernalder
• Genstandsmateriale fra Urnegrave. Gandrup,
Vester Hassing. Ældre germansk jernalder
• Genstandsmateriale fra jordfæstegrave. Tronskov. Ældre romersk jernalder
• Kammergrav med vognfadding. Hørby Skoleby. Yngre vikingetid
• Genstandsmateriale fra byudgravning, Mellemgade, Nibe. Middelalder
• Genstandsmateriale fra jernudvindingsområde. Ny Vrå. Kulturplads fra romersk jernalder
• Kniv af jern. Sønder Elkær. Brandgrav fra Før
romersk jernalder.
Fælleskonserveringen Vest, Århus
• Blomsterbord i halvcirkelform i fyrretræ og
med bemalet dekoration. Skovgård Museet,
Viborg.
Dansk Bygningskontrol
• Sodskadet landskabsmaleri af Oswald Korms
• Vandskadet maleri.
Skadeservice, Danmark
• Sodskadet maleri på lærred, Hollandsk interiør med figurer
• Sodskadet maleri med fiskere
• Sodskadet skibsmodel. Nordana Line.
Årsberetning 2012
25
Udsnit af montre med
genstande restaureret efter
brand hos Springeren Maritimt Oplevelsescenter,
Aalborg. Foto: Hanne
Billeschou Juhl.
Budolfi Kirke, Aalborg Domkirke
• Rengøring af kirkeskib.
Hammel Kirke
• Indpakning af inventar samt rengøring i forbindelse med kalkning.
Sall Kirke
• Stol med våbenskjold, antagelig fra 1800-tallet.
Holme Kirke
• Indpakning af inventar samt rengøring i forbindelse med kalkning.
Gylling Kirke
• Indpakning af inventar samt rengøring i forbindelse med kalkning.
Ældre stol med
våbenskjold. Sall Kirke.
Set efter restaurering.
Foto: Pascal Faudot.
Dronninglund Kirke
• Timeglas
Blomsterbord med bemalet
dekoration udført af
Susette Holten, der var
datter af guldaldermaleren
P.C. Skovgaard. Bordet
tilhører Skovgaard Museet.
Snedkermæssig restaurering
udført for Fælleskonserveringen, Afdeling Vest.
Foto: Pascal Faudot.
26
Årsberetning 2012
Indpakning af kirke­
inventar før kalkning
af Gylling Kirke.
Foto: Ole Jespersen.
Skt. Catharinae, Hjørring
• Maleri på plade af Ingelise Theilgaard.
Vraa Kunstcenter
• Ind- og udtjekning af udstillingen »Dengang
i 1940’erne og 50’erne.«
Egnssamlingen i Saltum
• Ørn i plast og vaskefad i fajance
• Fineret chatol
• To lysestager af glas
• Seks malerier
• Sejler og både, radering af Emil Nolde
• 7 malerier, en kinesisk billedrulle og tre litografier.
• Konsulentbesøg. Rådgivning i forbindelse
med formodet angreb af skimmelsvamp.
Private
• Hult æble med bøger og tavle
• »Andagt«. Jens Søndergaard. Olie på lærred
• Maleri med missionshotel
• Kasse til Mahjong spil
• Lampefod i stentøj
• Landskab med husmandssted, 1949. Af Jens
Søndergaard. Olie på lærred
• Alpelandskab. 1937. Signeret G Würtzen.
Olie på lærred
• To malerier i akryl
• Stol i palisander
• Kande og opsats i porcelæn
• Maleri på lærred med balletmotiv
• Bakke i porcelæn med træramme
• Maleri af Jens Søndergaard
• To blomstermalerier
Altermaleri efter
konservering.
Them Kirke.
Foto: Winnie Odder.
Årsberetning 2012
27
ISBN 978-87-994456-2-2