1. No category

Planteavlsforum 2014
Dagsorden
•
9.00
•
9.15
•
9.35
•
•
9.55
10.15
•
11.00
•
11.20
•
11.40
•
•
12.00
13.00
•
13.30
•
13.50
•
•
14.10
14.25
•
14.45
•
15.30
Kaffe og velkomst
v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice
EU’s landbrugsreform træder i kraft i 2015 – hovedtræk og økonomiske konsekvenser
v/ Rådgivningschef Leif Hagelskjær, Centrovice
Grønning er et nyt begreb i EU’s landbrugsreform – hvad betyder det for dansk landbrug?
v/ Økologikonsulent, Diana Boysen Poulsen Centrovice
Pause
Afvandingens betydning for udbyttet
v/Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug
Etablering af vårbyg – hvor stor betydning har det optimale såbed og hvordan opnås det?
v/ Planteavlskonsulent Hanne Pontoppidan, Centrovice
Blanding af såsæd og gødning
v/Planteavlskonsulent Ove Englund, Centrovice
Artsvalg i vintersæd. Skal jeg dyrke rug eller 2. års hvede?
v/Planteavlskonsulent Kirsten Larsen, Centrovice
Frokost
Designergylle – forsuret gylle tilsat flydende ammoniak. Er det fremtidens gødning?
v/Morten Toft, Biocover
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i korn efter de nye afgifter
v/Planteavlskonsulent Mads Munkegaard, Centrovice
Strategier for svampebekæmpelse i korn efter de nye afgifter
v/Planteavlskonsulent Henrik Skovgaard Larsen, Centrovice
Kaffe
Skal vintersæden altid bejdses?
v/Planteavlskonsulent Aksel J. Nielsen, Centrovice
Salg af afgrøder – Prisforventninger og handelsstrategi
v/Palle Jacobsen, Agrocom
Afrunding
v/Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice
EU’s landbrugsreform 2015
- hovedtræk og økonomiske konsekvenser
v/ Rådgivningschef Leif Hagelskjær
Konklusioner
• Reformen gælder 2015-2020
• Ha-støtten reduceres med ca. 10 procent i
løbende priser, men reelt ca. 20 procent i faste
priser
• Reduktionen størst på betalingsrettigheder med
høj værdi
• De enkelte lande kan derudover vælge at flytte
op til 15 procent over til landdistriktsprogrammet
– Reduktionen bliver i givet fald ca. 25 procent
• Overskud af betalingsrettigheder inddrages
Gary Lineker, engelsk
fodboldspiller: “Fodbold er et
enkelt spil; 22 mænd jagter en
bold i 90 minutter – og til
sidst vinder tyskerne altid.”
Budgetforhandlinger i EU er ganske enkle:
27 lande forhandler og til sidst vinder …
Tyskerne…
Væsentligste tyske
krav før
forhandlingerne:
EUs udgifter må maks.
udgøre 1 pct. af EUs BNI
Resultat:
EUs udgifter svarer til 1
pct. af EUs BNI
Tidslinje og status for reformen
• December 2013 blev de overordnede
forordninger vedtaget
• I maj/juli 2014 forventes implementeringen af
reglerne at blive vedtaget
• 1. august 2014 forventes de nationale
valgmuligheder at være bestemt
• I august/september 2014 forventes
bekendtgørelsen at være klar
• 1. januar 2015 træder reformen i kraft
Enkeltbetalingsstøtte:
DKs nettoloft
Fleksibilitet mellem søjler
- uden krav om national medfinansiering
Budgetreduktioner – samlet effekt for
enkeltbetalingen
2014-2020 – konsekvenser i DK
Generel reduktion
Udjævning mellem lande
I alt
Fleksibilitet mellem
søjler (valgfrit for landene)
I alt inkl. fleksibilitet
mellem søjler
6,5 % - el. 0,5 mia. kr.
2,1 % - el. 0,2 mia. kr.
9,6 % - el. 0,7 mia. kr.
15 % - el. 1,0 mia. kr.
26 % - el. 1,7 mia. kr.
Tallene er gældende for 2020 sammenlignet med 7,2 mia. kr. i 2013 (løbende
priser)
Reformen - hovedlinjer
Intern udjævning
– risiko for stor forskelsbehandling
Hvad er den ”irske model”?
Den irske model Georgia Salpa
Værdi af betalingsrettigheder
(foreløbige beregninger)
Betalingsrettigheder (BTR) fra 2015
• Alle rettigheder inddrages, hvis man ikke søger
støtte i 2015
• BTR der ikke udnyttes i 2015 inddrages
• Man mister BTR til arealer, der underkendes ved
kontrol i 2015
• Man kan ikke selv bestemme, hvilke rettigheder
der inddrages
– Dem med laveste værdi inddrages dog først
Betalingsrettigheder (BTR) efter 2015
• Hvis man har flere BTR end areal 2 år i træk, så
inddrages de overskydende fra den laveste
ende
BTR
Konklusioner
• Reformen gælder 2015-2020
• Ha-støtten reduceres med ca. 10 procent i
løbende priser, men reelt ca. 20 procent i faste
priser
• Reduktionen størst på betalingsrettigheder med
høj værdi
• De enkelte lande kan derudover vælge at flytte
op til 15 procent over til landdistriktsprogrammet
– Reduktionen bliver i givet fald ca. 25 procent
• Overskud af betalingsrettigheder inddrages
Grønning – hvad er nu det?
v/ Økologikonsulent
Diana Boysen Poulsen
Konklusioner
• Grønning er kort fortalt ‘Betaling for
landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og
miljøet’
• 30 % af den direkte støtte er bundet op på
grønning kravene
• Gældende fra 1. januar 2015
• Evt. sædskifte ændringer skal allerede
implementeres på bedriften i
efteråret 2014
Støtteåret 2014
• Ligner 2013
• Muligt at søge 4 artikel 68 ordninger:
– Ekstensivt Landbrug (reduceret N og ingen pesticider)
ca. 820 kr./ha
– Pleje af støtteberettigede græsarealer ca. 900/1400
kr./ha
– Etablering af flerårige energiafgrøder ca. 4.200 kr./ha
– Produktion af flerårige energiafgrøder ca. 500 kr./ha
2015
• Enkeltbetalingsordningen skifter navn til
Grundbetalingsordningen
• 30 % af den direkte støtte vil blive knyttet til 3
grønne krav (grønning)
– Afgrødevariation
– Miljøfokusarealer
– Permanent græs
• Økologiske bedrifter lever automatisk op til de
grønne krav
Afgrødevariation
• Bedrifter med over 30 ha omdriftsareal
– Tre afgrøder hvert år
•
•
•
•
•
Eks. er hvede og byg to afgrøder
Eks. er vinter- og vårafgrøder to afgrøder
Alt græs er én afgrøde
Hovedafgrøden må maks. være på 75 % af omdriftsarealet
De to af afgrøderne må maks. være på 95 % af
omdriftsarealet
• Undtagelser
– Mere end 50 % af arealet byttes årligt med anden
landmand
Bedrifter over 30 ha (2013 tal)
885
570 395
284
Opfylder krav
Kun én afgrøde
Mere end 75 % af én
afgrøde
Kun 2 afgrøder
15.540
2 afgrøder i alt over 95
%
2.134 bedrifter skal foretage ændringer, hvis de skal opnå tilskud
Afgrødevariation - eksempel
• Ejendom med 100 ha omdriftsjord
– 70 ha med vinterhvede
– 20 ha med vårbyg
– 10 ha med vinterraps
• Hovedafgrøden udgør 70 %, de to største afgrøder
udgør 90 % og der er 3 afgrøder
• Ejendom med 100 ha omdriftsjord
– 80 ha med vinterhvede
– 20 ha med vårbyg
• Hovedafgrøden svarer til 80 %, de to største
afgrøder udgør 100 % og der er kun to afgrøder
Afgrødevariation - fortsat
• Bedrifter med 10 – 30 ha omdriftsareal
– To afgrøder hvert år
• Maks 75 % af omdriftsarealet med én afgrøde
• Undtagelser
– Mere end 50 % af arealet byttes årligt med anden
landmand (mest relevant for grøntsagsproducenter)
Bedrifter 10 – 30 ha (2013 tal)
2.711
Opfylder krav
Kun én afgrøde
Mere end 75 % af én
afgrøde
1.584
7.057
4.295 bedrifter skal foretage ændringer, hvis de skal opnå tilskud
Miljøfokusarealerne
• Et krav at bedriften har miljøfokusarealer
svarende til 5 % af omdriftsarealet
• Gælder for bedrifter over 15 ha omdriftsjord
• Øges muligvis til 7 % i 2018
• Bedrifter med meget græs er undtaget (mere
end 75 % af arealet med græs)
• Det er en national beslutning, hvilke arealtyper
der kan indgå i de 5 %
Miljøfokusarealer - fortsat
• Arealtyper (der overvejes)
–
–
–
–
–
–
–
–
Brak
Levende hegn
Enkeltstående træer/grupper af træer
Mindre søer/vandhuller
Randzoner
Bræmmer langs skovgrænser (skal være støtteberettiget)
Arealer med lavskov/skovrejsning
Arealer med efterafgrøder/plantedække
• Efterafgrøder etabl. med frøblandinger eller græs sået som
udlæg i en forårsafgrøde
– Arealer med kvælstoffikserende afgrøder
Afgrødevariation og miljøfokus - eksempel
• Ejendom med 100 ha omdriftsjord
– 70 ha med vinterhvede
– 20 ha med vårbyg
– 10 ha med vinterraps
• Hovedafgrøden udgør 70 %, de to største
afgrøder udgør 90 % og der er 3 afgrøder
• På 5 % af arealet skal der være miljøfokus.
– Der er efterafgrøder (blanding af olieræddike og gul
sennep) på 20 ha, hvilket giver 6 ha miljøfokusareal
• Det forventes at omregningsfaktoren bliver: 1 ha efterafgrøde
= 0,30 ha miljøfokusareal
Permanent græs
• De permanente græsarealer skal opretholdes
• Danmarks andel af arealer med permanent
græs må ikke falde med mere end 5 %
Konklusion
• Især mindre bedrifter vil blive udfordret i, at
opfylde grønningskravene
• Samlet set skal ca. 20 % af de danske bedrifter
foretage ændringer i deres sædskifte for at leve
op til kravene
• Kravet om permanent græs er der ikke den store
udfordring i at opfylde
• Miljøfokusarealerne vil i mange tilfælde kunne
blive opfyldt ved hjælp af efterafgrøder, som i
forvejen er på bedriften
Tak for opmærksomheden
Økologikonsulent, Diana Boysen Poulsen
[email protected], tlf.: 6362 1609
Afvandingens betydning
for udbyttet
Specialkonsulent
Janne Aalborg Nielsen
VFL
Planteforum
den 27/1-14,
Centrovice - Vissenbjerg
Naturerhverv.dk
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne
Danmark og EU investerer i landdistrikterne.
Se ”European Agricultural Fund for Rural Development” (EAFRD)
Fotos: Janne Aalborg Nielsen, VFL
Afvandingens betydning for udbyttet disposition
 Indledning
 Forsøgsteknik og praksis
 Udbytte
 Danske forsøg
 Udenlandske forsøg
 Dræning og kvælstofdynamik
 Nyt, dansk afvandingsforsøg
 Konklusion
Under jorden – svært at forstå,
let at glemme.
38...|
Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL
Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL
40...|
Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL
41...|
Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL
Fotos: Erik Skov Nielsen,
Dansk Landbrug Sydhavsøerne
En effektiv afvanding sikrer:
Tidlig såning
Færre sygdomsangreb
Mindre mængde ukrudt
Bedre gødningsudnyttelse
Mere sikker høst
Højere udbytter
Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL
Forsøg - store krav til forsøgsarealet
 Stort og homogent i
både over-og
underjord.
 Vanskeligt at etablere
ubehandlet led på
grund af
vandbevægelsen i
jorden
Fotos: Janne Aalborg Nielsen VFL
Periodevis vandmætning
- et komplekst samspil
Kompensatorisk vækst
Afgrødens art
Temperatur
Vandoverskuddets
varighed
Redoxpotentiale
Mindsket og/eller øget
tilgængelighed af
næringsstoffer
Tidspunktet for vandoverskuddet
Grundvandspejlets højde
pH
Foto: Henning Lyngvig, VFL
Betydningen af velafvandet jord
Der er sortsforskelle –
men i hvilken grad?
Screeningsforsøg i Vestaustralien
46...|
Setter et al., 2009
Jordens kemi gør det svært at
generalisere
Tolerance overfor
vandoverskud i
hvede fundet på en
lokalitet – er svær at
genfinde under
”samme forhold” på
en anden lokalitet
pga. forskelle i
jordens kemi (Setter
et al., 1980).
47...|
Forskellige plantearters tolerance
overfor vandoverskud
Meget modstandsdygtige
Ris, flerårige græsser
Middel tolerante planter
Kornarterne, frugttræer, sukkerroer (?)
Følsomme planter
Ærter, bønner, majs, kartofler?
Underopdeling af kornarterne
Mest modstandsdygtige
Rug og vinterhvede
Middeltolerante
Vårhvede og havre
Meget sårbar
Vårbyg , Vinterbyg?*
*Kilden medtager ikke vinterbyg
48...|
Kilde: Jensen, 2002
Vækststadier og tolerance overfor
vandoverskud
 Desto mere aktiv en vækstfase er, desto
større vil planternes iltbehov være og
dermed også skadevirkningen af et
vandoverskud.
 Skadevirkning af vandmætning/iltmangel er
særlig stor under spiring og i den
reproduktive fase, mindre i den vegetative
fase og lille efter modning.
49...|
Kilde: Jensen, 2002
Danske forsøg med afvanding






Mosearealer ved Herning, 1910-1922.
Lerjord ved Kvorning, 1927-1934.
Marskjord ved Højer, 1936-1976.
Marskjord ved Ribe, 1966-1976.
Klægjord i Skjernådalen, 1963-1976.
Lavmose i Skjernådalen, 1963-1972.
Forsøg på lerjord ved Kvorning





Det danske Hedeselskab.
Dræningsforsøg i Kvorning 1927-1934.
Stenfri, stiv lerjord - også i underjord.
Drændybde: 80, 115 og 150 cm.
Drænafstand: 11 og 22 m.
Thøgersen , 1935
Forholdstal for udbytte ved dræning,
Kvorning
Afgrøde
Udbytte, forholdstal (udrænet=100)
Havre
121
Hvede
155
Byg
175
Kålroer
133
Runkelroer
222
Græs og kløver
139
Størst opnåede udbytter i drænede parceller.
Udbytterne i tabellen er opnået med drænene i
115 cm’s dybde.
Ingen væsentlig indflydelse af drænafstanden.
Efter Thøgersen, 1935
Forsøg på marskjord ved Højer






Statens Planteavlsforsøg.
Dræningsforsøg i Højer 1936-1976.
Klægjord, lerindhold 15-20 procent.
Undergrund med finsand.
Drændybde: 80 og 115 cm.
Drænafstand: 18 og 24 m.
Frimodt Pedersen, 1977
Forsøg på marskjord ved Højer
 Den største afvandingsintensitet giver:
 Størst udbytte.
 Mindst årsvariation.
 Bedst dyrkningssikkerhed.
 Udbyttenedgang ved grundvandsstand 4050 cm hele året (1965-1974):
 Havre: 40 procent
 Byg: 20 procent
 Hvede: 8 procent
Frimodt Pedersen, 1977
Undersøgelser over danske
jorders dræningstilstand
Spørgeundersøgelse på 939 ejendomme i 1972-73.
Vurdering ud fra spørgeskemaundersøgelse.
Tidligere såning
Mineraljord 9-10 dage
Humusjord
10-17 dage
Skriver og Hedegaard (1973)
Engelsk spørgeundersøgelse
 400 marker indgik i varierende antal år med
drænet og udrænet
 Gennemsnitlig stigning i antal arbejdsdage var
21
 26 pct. af markerne viste øget udbytte ved
dræning på 35 pct. eller derover.
 I de fleste år opnås kun en dræneffekt på 8 pct.
 Fra 0 til 100 pct - meget årsafhængigt!
Armstrong et al., 1988
Betydningen af vandmætningen i
forskellige dybder
Antal
forsøg 15
30
Grundvandsspejlets dybde, cm
40-50 60
75 80-90 100
Udbytte, %
120
150
Hvede
6
-
-
58
77
89
95
-
-
100
Byg
5
-
-
58
80
89
95
-
-
100
Havre
3
-
-
49
74
85
95
-
-
100
Ærter
4
-
-
50
90
-
100
-
-
100
Bønner
3
-
-
79
84
-
90
-
94
100
2
-
-
71
84
-
92
-
97
100
2
-
-
77
93
-
94
-
100
98
Sukkerroer
Raps
Samlet af Williamzon og Kriz, 1970
Gennemsnit
Vårsæd
Græs/eng
Vintersæd
1 kg havrekerne (tørstof) = 1 ske
Lånt af Ingrid Wesström
Principskitse - svenske drænforsøg
32 m
1
2
3
4
5
5
4
3
2
1
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
10
9
8
7
6
7
8
9
16 m
Dræn
Forskellige forfrugter
Lånt af Ingrid Wesström
Optimal drænafstand
Grundvandsspejl 24 timer
efter kraftig nedbør
Grundvandsspejl 48 timer
efter kraftig nedbør
Grundvandsspejl i tørt vejr
Kilde: Illinois Drainage Guideline, 1984
Effekt af forskellige vandmætningsgrader
Fuldt drænet (7-9 ton/ha)
Vandmættet
a. Før fremspiring, 5 dage
b. Buskningsfase, 42 dage
Én
gang
c. Strækningsfasen, 21 dage
a+b
To
gange
a+c
b+ c
Tre
gange
a+b+c
0
20
40
60
80
100
Udbytte i vinterhvede, procent af udbytte ved fuldt drænet
(Efter Cannell, 1981)
Dræning og
kvælstofdynamik
Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL
Dræning og kvælstofdynamik
 For en tilstrækkelig kvælstofforsyning fra
jorden gennem N-mineralisering og Nfiksering skal der være en mængde ilt
tilstede.
 Mængden af det kvælstof der bliver
tilgængelig fra jorden stiger som regel, des
bedre dræningen er.
 Iltforholdene skal holdes så konstante som
muligt for at opnå minimal denitrificering.
Wesseling,1974
Rodvæksten påvirkes
Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL
Vandmætning i jorden forårsagede
mindre rodvækst – uanset
temperatur.
(Throught & Drew, 1982)
N-gødsk. og afvandingsdybde, Holland
Udbytte (t/ha)
5
Grundvandets dybde
150 cm
4
90 cm
3
2
40 cm
0
Van Hoorn, 1958
30
60
90
120
Kvælstofgødskning kg pr. ha
Marskjord ved Højer, stigende mængder
kvælstof 1970-1974
Hvede
Byg
Frimodt Pedersen, 1977
Kvælstofoptagelse, slætgræs, England
År
Gødskning Kvælstofop- KvælstofopKgN pr. ha tagelse,
tagelse,
kgN/ha
kgN/ha
1981
1982
1983
Siltholdig lerjord
215
269
351
Udrænet
Drænet
402
373
304
484
426
388
Castle et al., 1984
Afdræning og Høstudbytter
Grundvandsdynamikkens påvirkning på udvalgte vækstfaktorer i forsøg på lerjord
Kasper Jakob Jensen
Mille Krambeck Mørk Hansen
Metode
Kilde: Kasper Jakob Jensen og
Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014
Udbytteforskelle og nedbør
Kilde: Kasper Jakob Jensen og
Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014
8000
7500
Udbytte kg tørstof/ha
7000
A
Hvede 2013
A
Vårbyg 2012
a
a
AB
B
Nedbør (mm) Tokkerup Tokkerup DMI ref. dekade
Periode
2012
2013
2001-2010
Marts-Maj
91,2
91,8
124,2
Juni- Aug
177,9
108,8
217,2
B
6500
ab
6000
C
C
b
b
b
5500
b
5000
Målinger indenfor samme
gruppe med samme
bogstav er ikke signifikant
forskellige.
4500
4000
Plotnr:
2
3
4
Drændybde 120-95cm
1
7
5
Drændybde 65-60cm
6
Kvælstofoptag 2012 og 2013
Kilde: Kasper Jakob Jensen og
Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014
Kvælstofoptag i kerner (kgN/ha)
160
150
140
130
120
Bedre drænede
drænd. 120-95cm
110
100
Dårligere drænede
drænd. 65-60cm
90
80
70
60
N 252
N 172
Hvede 2013
Vårbyg 2012
Hovedkonklusioner nyt, dansk afvandingsforsøg
•
Der er i byg og hvede fundet aftagende høstudbytter
med aftagende afvandingsdybde. I de undersøgte
relativt tørre år har udbyttetabene været hhv. op til 25 %
(byg i 2012) og op til 18 % (hvede i 2013)
•
Mangel på kvælstof har sandsynligvis medvirket til
udbyttetabene ved dårligere afvanding ifølge målinger og
modellering i forsøget 2012 og 2013.
•
Lavere jordtemperatur i foråret ved lille
afvandingdybde har formentlig medvirket til
udbyttetabene i forsøgsårene.
•
Grundvandstandsmålinger og -simuleringer viser, at der i
mere fugtige år er stor risiko for luftskifteproblemer i
dele af vækstsæsonen ved lille afvandingsdybde.
Kilde: Kasper Jakob Jensen og
Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014
Kort opsummering
 Højt grundvandsspejl giver nedsat
rodvolumen og dårligere optagelse af
næringsstoffer.
 En effektiv afvanding øger
dyrkningssikkerheden.
 En effektiv afvanding øger udbyttet.
 Effekten af periodevise oversvømmelser er
meget kompleks.
Konklusion
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Optimér afvandingen! Herved forbedres
dyrkningssikkerheden, og der kan opnås en
bedre udnyttelse af kvælstoffet!
En effektiv afvanding giver i mange tilfælde et
merudbytte på 10-25 procent. Størrelsen på
merudbyttet afhænger blandt andet af
vandmætningsgradens varighed, tidspunkt for
vandmætning i relation til afgrødens
vækststadium og hvilken afgrøde der er tale
om!
76...| 10. februar 2014
Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL
Etablering af vårbyg – hvor stor betydning
har det optimale såbed og hvordan opnås
det?
Af Hanne Pontoppidan
Konklusioner
• Mere fokus på såbed til vårbyg – det er ikke kun i roer og
andre specialafgrøder, at der er penge at hente !
• Ikke ‘raketvidenskab’
• Handler om godt håndværk
• Såmaskinen er gårdens vigtigste redskab
Tæl opnået plantetal og lær.
Hvad koster dårligt management ?
Aktivitet
Forskel på god og
mindre god
management
Forskel på god og helt
manglende
management
Hkg pr. ha (kr. pr. ha*)
Hkg pr. ha (kr. pr. ha*)
Sortsvalg
2 (240)
4 (480)
Ukrudtsbekæmpelse
(bredbladet)
2 (240)
6 (720)
Svampebekæmpelse
5 (600)
10 (1200)
* Kornpris kr. 120 pr. hkg
Hvad koster dårligt management ?
Aktivitet
Forskel på god og
mindre god
management
Forskel på god og helt
manglende
management
Hkg pr. ha (kr. pr. ha*)
Hkg pr. ha (kr. pr. ha*)
Sortsvalg
2 (240)
4 (480)
Ukrudtsbekæmpelse
(bredbladet)
2 (240)
8 (960)
Svampebekæmpelse
5 (600)
10 (1200)
Såtidspunkt
3 (360)
6
Jordbehandling og
såning
9 (1080)
20
* Kornpris kr. 120 pr. hkg
26 (3120)
Langsigtede faktorer
Undgå skadelig jordpakning
– Veldrænet jord
– Kør kun når det er tørt
– Kør med den lettest mulige maskine
– Størst mulig dækmontering og lavt dæktryk
– Tænk over hvor du kører
– Faste kørespor til tunge opgaver
Langsigtede faktorer
Undgå skadelig jordpakning
– Veldrænet jord
– Kør kun når det er tørt
– Kør med den lettest mulige maskine
– Størst mulig dækmontering og lavt dæktryk
– Tænk over hvor du kører
– Faste kørespor til tunge opgaver
– Udarbejd en dæktryksoversigt i vintermånederne
Langsigtede faktorer
Et højt indhold af organisk stof
• Stabiliserer jordens struktur
• Hjælper jordens vandhusholdning
Hvordan bevares/øges jordens indhold ?
• Græs
• Efterafgrøder
• Halmnedmuldning
• Husdyrgødning
Såtid
• Vårbyg skal sås første gang jorden er ‘tjenlig’
– Udskyde såning fra 21. marts til 23. april
udbyttetab på 5,7 hkg pr. ha (grøn Viden 1994))
• Hvornår er jorden ‘tjenlig’ ?
–
–
–
–
Jorden må ikke hænge på dækkene
Der må ikke laves spor
Jorden skal kunne smuldre efter sporene
Jorden føles bekvem i 5-8 cm
Udsædsmængde
Maltbyg: 250 planter pr. m2
Foderbyg: 300 planter pr. m2
Hvor svært kan det være ?
Forventede markspiringsprocent:
90-95 % i godt såbed
85 % i knap så godt såbed
Markspiringsprocent
• Forsøg 2011(350 pl. pr. m2)
– Sådybde 1 cm: 66 %
– Sådybde 4 cm: 62 %
– Sådybde 7 cm: 52 %
• Farmtest af såning af vårbyg 2011
– Perfekte forhold, super maskiner: 60-78 %
• Forsøg 2004-2007
– Det kostede godt 2 hkg pr. ha, hvis plantetallet var
reduceret fra 250 til 175 pl. pr. m2 (70 %)
Sådybder
Forholdstal for udbytter ved forskellige sådybder (4 cm = 100).
2 års forsøg. (Statens Planteavlsforsøg, 1986. Medd. Nr. 1862)
Sådybde
HUSK at kontrollere sådybde jævnligt
Såmaskinen
er gårdens
vigtigste redskab !
Det gode håndværk
•
•
•
•
•
•
•
•
Pløj omhyggeligt
Pløj lerjord efterår/vinter
Fæld evt. lerjord i foråret
Vent til de øverste 5 cm af jorden smuldre mellem
fingrene i HELE marken
Hold et så lavt dæktryk som muligt og brug
tvillingmontering
Harv ikke dybere end at der kan sås i 4 cm
Harv evt. foragre og bakketoppe en ekstra gang
Undgå for intensiv bearbejdning af jorden
Det gode håndværk
•
•
•
•
•
Vær omhyggelig med indsåningen
Kør ikke for stærkt med såmaskinen
Hold en ensartet sådybde på 4 cm i hele marken
Placér eller ibland handelsgødning i såsæden
Troml evt. lerede bakketoppe
Samsåning af gødning og korn
v/ Ove Englund
Samsåning af gødning og korn
• Samsåning er en ”græsrodsbevægelse”
• Få officielle forsøg
• DJF markbrug nr. 11 fra 1999 omtaler tidligere
forsøg
• VFL har i 2013 lavet orienterende forsøg
• Gefion har i 2013 lavet forsøg i vårbyg
• Demo i vores forsøgsmark, eft. 2013
• Demo hos vores landmænd, eft. 2013
• Enten ”bland selv” eller nye maskiner
Konklusioner (1)
• Bør være standard i vinterbyg, vårbyg og havre
• Placering af gødning ca. 5 cm under og ca. 5 cm
ved siden af sårækken foretrækkes dog stadig
• Vær opmærksom på at vintersæden udvikles
hurtigere
• Kan derfor påvirke såtidspunktet
• Merudbytter som ved placeret gødning ?
Konklusioner (2)
•
•
•
•
•
•
•
Brug ca. 10 kg N om efteråret til vinterbyg
Brug 10 - 30 kg N om foråret til vårbyg og havre
Vær forsigtig. Større mængder kan give skader
Brug kun forsurende kvalitetsgødninger
Brug aldrig Urea eller kaliumchlorid
Brug 18-20-0 ved behov for fosfor
Gødning efter såning af vårsæd er forbudt
Placering af gødning
•
•
•
•
•
•
•
Mange forsøg
Merudbytter fra 1 til 3 hkg i vårbyg
Merudbytter fra 4-5 hkg under tørre forhold
Merudbytter op til 8-10 hkg i enkeltforsøg
Godt at placere N
Bedre at placere N og P, men merudb. beskedent for P
Bedst at placere N,P og K, men merudb. er meget
beskedent for K
• Placering ca. 5 cm under og 5 cm til siden
• Mange advarsler for spirehæmning/saltskader ved
placering sammen med udsæd
Mangan
• Følsomhed i kornafgrøder:
– Meget følsomme: Vinterbyg, vårbyg og havre
– Middel følsom: Hvede
– Tolerant: Vinterrug
•
•
•
•
•
Mn. optages bedst ved lavt Rt. og iltindhold
Forsurende gødninger sænker Rt. ”lokalt”
Kun Mn. i umiddelbar nærhed af rødderne optages
Derfor modvirker planter i god vækst Mn. mangel
Derfor giver N-gødning ”i sig selv” mindre Mn.
mangel
Gødningstypers forsurende effekt
– i relation til mangan Gødningstyper
som eks.
Pct.
N
Pct.
Ammonium-N
Pct.
Svovl
Forsurende
effekt
Fl. ammoniak
82,0
ammoniak
0
****
Svovlsur
ammoniak
21,0
21,0
24,0
****
NS 26-14
26,0
19,0
14,0
***
NS 27-4
27,0
13,5
3,7
**
NPK 21-3-10 m.
S, Mg, Cu
20,6
11,6
3,6
**
Diamoniumfosfat
18-20-0
18,0
18,0
2,8
****
Vinterbyg sået den 17. september 2013. Billedet er taget den 23. november
21 N i Svovlsur ammoniak nedarbejdet før såning.
Billede 3 fra Mogens Knudsen
Svovlsur ammoniak
Minus svovlsur ammoniak
Vinterbyg, 23. november 2013. Svovlsur ammoniak tilført den 23. oktober i område
med synlig manganmangel.
Billede 4 fra Mogens Knudsen
25 N
90
79
50 N
94
Manganmåling foretaget den 23. november
- Over 90, ingen manganmangel
- 75-89, moderat manganmangel
75 N
82
94
Orienterende forsøg, VFL, 2013 (1)
1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60
Led
Bredspredt
før såning
NS 27-4
Iblandet
udsæden
NS 27-4
1
120
2
Placeret
Plantebestand
st. 29
Udbytte og
merudbytte
hkg kerne
0
9
55,7
90
30
9
1,7
3
60
60
9
4,3
4
0
120
9
1,4
5
60
0
10
-13,8
6
90
30
9
0,3
7
60
60
9
-0,3
8
0
120
9
3,8
NS 27-4
Orienterende forsøg, VFL, 2013 (2)
1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60
Led
Bredspredt
før såning
21-3-10
Iblandet
udsæden
21-3-10
9
120
10
Placeret
Plantebestand
st. 29
Udbytte og
merudbytte
hkg kerne
0
10
-1,2
90
30
10
3,1
11
60
60
10
4,9
12
0
120
10
4,4
13
60
0
9
-12,7
14
90
30
9
-1
15
60
60
9
2,4
16
0
120
9
3,8
21-3-10
Orienterende forsøg, VFL, 2013 (3)
1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60
Led
Bredspredt
før såning
Urea
Iblandet
udsæden
Urea
17
90
18
Led
Placeret
Plantebestand
st. 29
Udbytte og
merudbytte
hkg kerne
30
9
- 0,4
0
120
5
- 10,4
Bredspredt
før såning
Svovlsur
ammoniak
Iblandet
udsæden
Svovlsur
ammoniak
Plantebestand
st. 29
Udbytte og
merudbytte
hkg kerne
19
90
30
10
4,5
20
0
120
10
5,1
Urea
Placeret
Svovlsur
ammoniak
Samsåning af gødning og vårbyg.
Gefion 2013
Placeret
pct.
Samsået
pct.
Markspiring Afgrøde
pct.
farve
1-2 blade
2. maj
Afgrødefarve
Busket
21. maj
Udbytte
og
merudb.
NPK 22-2-7, 500 kg pr. ha (110 N)
100
0
100
10,0
10,0
68,9
50
50
100
8,5
10,0
-0,8
0
100
90
6,5
9,0
-3,3
Urea, 240 kg pr. ha (110 N)
100
0
100
9,5
7,0
64,4
50
50
80
5,5
6,5
-4,1
0
100
65
4,0
4,5
-8,1
Gefion 2013. Gns. af 2 forsøg i vårbyg
Lsd = 3,3
Erfaringer fra praksis
• Hans Maegaard, Vejle, 30637885
• Blander 2000 kg byg + 650 kg svovlsur ammoniak =
2650 kg i en 4 tons tipvogn
– 75,5 pct. byg + 24,5 pct. sv.a. = 100 pct.
– 151 kg byg + 49 kg sv. a. = 200 kg pr. ha
– 10,3 kg N + 11,7 kg svovl pr. ha
• Først 1000 kg i bunden, herefter 650 kg gødning og
1000 kg udsæd ovenpå. Tipper ned i skovlen på en
rendegraver og læsser i såmaskinen. Blandingen foregår
altså kun ved tipningen !
• Bruges i alle typer såmaskiner
Artsvalg i vintersæd. Skal jeg dyrke
rug el. 2. års hvede?
Kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Hvorfor er rug interessant?
• Højt udbyttepotentiale (80-100 hkg/ha)
• Robust afgrøde
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Stort rodsystem
God næringsstofudnyttelse
Lavt vandforbrug (20-30 % mindre end hvede)
Spiring og vækst ved lave temperaturer (1-2 grader)
God buskningsevne
Velegnet til tidlig såning
God konkurrence mod ukrudt
Tolerant for manganmangel
Relativt få skadevoldere, dog brunrust, meldrøjer
Udbytte og prisrelationer
er altafgørende
• Foder til slagtesvin og smågrise
13 kr
•
Gennemsnitlige årlige priser på rug og hvede kilde farmtalonline.dk
Artsforsøg, forfrugt vinterhvede
Landsforsøgene 2009-2012
92
84
87
85
75
70
65
70
Oversigt over Landsforsøg 2012, s. 62
Hvornår er rug interessant?
Omkostninger kr. pr. ha:
Vinterrug
Vinterhvede
Udsæd
900
580
Gødning
1780
1920
Planteværn
650
790
Arbejde og maskiner
3270
3430
I alt
6660
6670
Tørring
0,1 kr pr kg
0,1 kr pr kg
Kilde: FarmtalOnline.dk – budgetkalkuler 2015
Dyrk rug:
Hvis merudbytte i rug er 14
hkg/ha:
Prisforskel max 19 kr
Kr/hkg
130
120
110
100
Dyrk rug:
Hvis prisforskel er 13 kr:
Merudbytte i rug > 10 hkg
Kr/hkg
130
120
110
100
Rug som foder til smågrise og slagtesvin
- sammenlignet med hvede
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mange fibre (+ 5%)
Lavere foderværdi (- 5 FEsv pr 100 kg)
Lavere proteinindhold (1,5-2 %)
Lavere foderoptagelse
Lavere tilvækst
Foderudnyttelse er uændret/lavere
Højere kødprocent
Pas på meldrøjer (max 500 ppm)
Økonomiske beregninger kan fås ved mig
Vinterrug - såtid og udsædsmængde
Udbytte, hkg
pr ha
-
- 3%
- 22%
Konklusion
• Vinterrug har et højt udbyttepotentiale
• Prisrelationer er altafgørende for økonomien i
rugdyrkning.
• Dyrk rug: Hvis merudbytte i rug er 14 hkg og
prisforskel er max 19 kr
• Dyrk rug: Hvis prisforskel er 13 kr og merudbytte
i rug er større end 10 hkg
• Rug er et godt svinefoder til hjemmeblandere
• Regn på egne tal!
Mandag 27.01.2014
V/ Morten Toft





Agromek prisen 2008
Agromek prisen 2010
DK CSR Award 2012
Baltic manure Award 2012
EU CSR Award 2013
Agromek prize winner
2008 and 2010
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
Kemi – pH balance NH3 – NH4+
pH værdi afgørende for NH3 eller NH4+ (ammoniak – ammonium)
.
Svovlsyre - miljøregnskab
H2SO4 (svovlsyre)
Brint - Svovl - Ilt = Miljøneutral
+
Vandopløselig = SO4 (svovlgødning) + 2 x H (positivt ladet brintion – sænkning af pH)
Vigtige processer ved tilsætning af svovlsyre til gylle:
NH3 (ammoniak) + H+ =
NH3 = gas - Kan diffunderer
NH4+ (ammonium)
NH4+ = salt - kan ikke diffunderer)
NA+CHO3 (bicarbonat) + H+ = NA+ + CO2 + H2O (salt + luft + vand)
(CO2 = tryk I beholder = skum)
Forsøgsresultater:
Kilde: DJF: Tavs Nyord
50%
reduktion
af emission
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
SyreN system
Fronttank med
svovlsyre og
additiv tank
Traktor m. styring
Gyllevogn med
Syretilsætning
igennem statisk
mikser
pH sensor med
sump
SyreN system
Gastrykscylindre
til åbning af bur
Palletank til
svovlsyre
2 x vandtanke
til skyllevand
Tank til
additiv
Kobling til
palletank og
vandskyld
Palletank som kassette
system til påfyldning af
svovlsyre
SyreN system
Proportional
ventil
PVG
Hydraulikfilter
Pumpe til
Svovlsyre
Palletank
indføringsindikator
25 l Hydraulik
oliemotor
Tryksensor
Niveausensor
til vand
Niveau indikator
addetivtank
Niveau indikator
vandtank og
vandhane
SyreN system
Nødstop
Parkering- og
koblingssko til
syre suge
system
2 x Vand
påfyldning
Koblingssko
til syreslange
GSM / GPS
mobil
flådestyrings
modul
Kamera til
indføring af
palletank
Kollisionssikrede
grundramme
Testet med 11 km/t - 56
ton last mod træ
Påfyldnings
studs til
additivtank
SyreN system
Trafik Kamera
Venstre / Højre
Højdejustering
2 vandtanke :
Rent skyllevand og teknisk
vand til skyl af system
Skab til El / Eletronik og
sikkerhedsudstyr
SyreN system
ADR markering
(option)
ISO bus styret
LED Arbejdslys
med 2 brede lys
og to lange lys.
Blinklys og
sidelys for.
SyreN advarselsmarkering
Integreret Isobus styret
trafiklys – kort / lang
SyreN system – Statisk mikser
Mikser layout
Udefra
afmonterebare
turbulensgivere
Variabel placering
af beskyttet, rustfri
injector.
Variable
monteringsbeslag.
Sortstål –
galvaniserede
SyreN system – pH sensor
pH sensor sump
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
SyreN system – SyreN+
Fronttank med
svovlsyre og
additiv tank
Traktor m. styring
Gyllevogn med
Syretilsætning
igennem statisk
mikser
pH sensor med
sump
Ammoniak tryktank indbygget I gyllevogn
SyreN system – SyreN+
Ammoniak injektor
Svovlsyre injektor
•
•
•
•
•
Udtagelig til inspektion
Nem adgang til påfyldning
Mulighed for ombygning til konventionel gyllevogn.
Dosering under omrøring - manuelt aktiveret.
Overvågning og styring via SyreN isobus
2300 l ammoniak tryktank
1200 kg – 83% = 1000 kg N
Volumen: 3 m3
SyreN system – SyreN+
Fabriksforberedt fra Samson
og A P Gyllevogne
SyreN system – SyreN+
Gødskning med ammoniak - NH3
• Ammonium gødning i stedet
for nitrat
• Fleksibel dosering – ingen fast formel
• Enkel betjening
• Opblandet i stor væskemængde
medfører hurtig optagelse af planter
• Attraktiv pris
• Præcis dosering
• Reduktion i overkørsel af mark
• NS gødskning i kombination med forsuring
• Slæbeslange- eller nedfældning
• Særdeles miljøbevist i kombination med
forsuring
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
SyreN system
SyreN+ system
Web server software
SyreN system
SyreN system – SyreN pH rapport
www.trackunit.com
Log-in pr. system
SyreN system – SyreN pH rapport
Server baseret software til udskrivning af
dokumentationsrapport og kortvisning
http://biocover.trackunit.com
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
Kvælstofhæmmer
Jernsulfat
Mangansulfat
Miljøeffekt – SyreN
SyreN system –
ammoniak
emissionsreduktion.
5 – 50 kg N pr. Ha
Gennemsnit:
15 kg pr. Ha
SyreN PIADIN kvælstofhæmmer
 Nitrifikationshæmmer standser / forsinker omdannelsen til nitrat
 Nitrifikation er aldrig helt stoppet - Ammonium er altid til stede og små
mængder af nitrat er tilgængelige
 Ammoniumkvælstof er bundet på jordpartikler og kan ikke udvaskes →
ammoniumkvælstof forbliver tilgængeligt for planter i rodområde i
længere tid
 Mere effektiv udnyttelse af NH4+ af planter og jord = lavere N-tab
 Planter kan bruge ammonium-N som nitrat-N
 PIADIN Velegnet til organisk gødning
®
PIADIN
Princip med PIADIN kvælstof stabilisering
SyreN PIADIN kvælstofhæmmer
Ammonium kvælstof bindes
med nitrifikationshæmmer.
Ved anvendelse af
nitrifikationshæmmer:
Reduktion I tab til grundvand
med 3 kg pr. ha pr. år
Varriation: 5 – 50 kg pr år
Samlede SyreN gennemsnit:
18 kg pr. Ha
Miljøeffekt – SyreN+
Ammonium kvælstof
erstatter nitrat kvælstof.
Reduktion I tab til grundvand
med gennemsnitligt 3 kg N pr
år.
Varriation: 5 – 50 kg pr år
Samlede SyreN gennemsnit
18 kg pr. Ha
Miljøeffekt – SyreN+ med kvælstofhæmmer
Ammonium kvælstof
erstatter nitrat kvælstof.
Reduktion I tab til grundvand
med gennemsnitligt 3 kg N pr
år.
Ved anvendelse af
nitrifikationshæmmer:
Reduktion I tab til grundvand
med 6 kg pr. ha pr. år
Varriation: 5 – 50 kg pr år
Samlede SyreN gennemsnit
24 kg pr. Ha
SyreN system – SyreN FeMaN
Forebyggelse af manganmangel
• Tilsætning af mangan direkte
til rodnet
• Systemisk virkende
• Hurtig optagelse
• Lugtreducerende
• 1 liter pr. m3 – 2 kg pr. ha.
Reduktion af lugt
H2S
FeSo4
FeS
H2So4
Svovlbrinte + jernsulfat = Jernsulfid + svovlsyre
Lugtreduktion
Lugtreduktion
med 0.5 liter
jernsulfat
Sammenlignelig
med
nedfældning
FeS
FeS
Link til lugtreduktion
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
WWW.BioCover.dk
SyreN Agenda
Designergylle – hvad er det?
SyreN
SyreN+
SyreN software
SyreN additiv system
SyreN Estimater
SyreN Crystal
SyreN Crystal
Struvit (gallesten):
MgNH4PO4ž6H2O
Struvit indeholder pr. kg:
P
PO4
N
NH4
Mg
126,2 g Fosfor pr. kg struvit
387,0 g Fosfat pr. kg struvit
57,1 g Kvælstof pr. kg struvit
73,5 g Ammonium pr. kg struvit
99,0 g Magnesium pr. kg struvit
SyreN Crystal
1500
Struvit 300 kg
1000
Svovlsyre 255 kg
Vand 690 kg
500
0
P
PO4
H3PO4
N
NH4
Mg
S
SO4
H2O
48,7 kg Fosfor
116,1 kg Fosfat
119,8 kg Fosfor syre
0-17,1 kg Kvælstof
0-22,1 kg Ammonium
29,7 kg Magnesium
57,4 kg Svovl
91,6 kg Svovlsulfat
750 kg Vand
10 % Fosforsyre
NPKS - 4-28-0-9 + 10 mg
=
Startgødning til majs
Fordele ved SyreN Designergylle
 Potentielle miljøgevinster i Danmark

Reduktion af 17.000 ton ammoniak emission pr. år
Danmarkshistorisk indsats til redning af biodiversiteten (BioCover)

+ 200.000 ton reduktion i CO2 emission pr. år

10.000 ton reduktion i kvælstofudledning til grundvand pr år

20% Reduktion i partikel forurening pr. år

Reduktion i anvendelse af 3.000 ton fosfor pr. år
 Meget flot driftsøkonomi

+1000 Kr. / ha i sletgræs sammenlignet med alternativ

Gennemsnitlig 4.5 Hkg merudbytte i hvede
Fordele ved SyreN Designergylle
 Gødskning med SyreN / SyreN+

Svovlsyre skaber forsuringseffekt ved gødskning med svovl

Fosforsyre skaber forsuringseffekt ved gødskning med fosfor

Meget hurtig plantereaktion på væskeopløst gødning

Meget præcis spredning

Fleksibel kombination af gødningsformler – kan erstatte alle
granulater og flydende gødninger.

Reduktion i overkørsel af mark

Omkostningsreduktion ved køb af gødning

Ammonium kvælstof er ikke vandopløselig

Præcis dosering af sporstoffer – individuelt eller i kombination


Effektiv metode til forebyggelse af manganmangel – også i rodzonen
Eliminering af ammoniak medfører skånsom behandling af mikroklima
i jorden
Fordele ved SyreN Designergylle
 Slæbeslanger i stedet for nedfældning

Undgå trafik- og nedfældningsskader i græsmarker

24 -30m arbejdsbredde – ingen reduktion i udbringningskapacitet

Tilføjelse til eksisterende teknologi

Uændret behov for trækkraft / diselforbrug

Bedre vægtfordeling mellem traktor og gyllevogn

Mindre strukturskade som resultat af mindre tung trafik

Ingen risiko for emission af N2O
 Miljøgodkendelse

Medvirkende til- eller direkte årsag til miljøgodkendelse
Fordele ved SyreN Designergylle
 Ekstra N kvælstof i forhold til kvote


Ammoniak emissions reduktion medfører fra 5 to 50 kg ekstra N pr Ha
Gylle kan udbringes uden hensyntagen til vejrforholds indflydelse på
emission
 Lugt reduktion


Lugtreduktion ved tilsætning af jernsulfat
God nabostrategi
 Dokumentationsstrategi

Simpel of effektiv dokumentation for miljøeffekt fra gylleudbringning
Hej se – Jeg har fået
partikkelfilter på –
nu sviner den næste
ikke
10. februar 2014
165...|
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd
Efter de nye pesticidafgifter
v/ Mads Munkegaard
Konklusion
• Der er kommet nye pesticidafgifter, og det VIL
påvirke vores middelvalg! Især om efteråret.
• Dem der ikke har problemgræsser (agerrævehale, rajgræs etc.) kan ændre mest.
• Hold øje med græsserne. Det er dem man skal
styre efter.
Strategi i vintersæd
• Skal der stadig efterårsbehandles?
• Ja, men doseringerne skal målrettes meget
mere.
• 1. Uden problemgræsser
• 2. Med problemgræsser
Kan der opnås acceptabel effekt med ++ DFF og
Boxer
Procent effekt
Boxer dosis
Styrken på græs??
Anbefaling hvor der ikke er græsproblemer
• Vinterhvede
• 0,1 l DFF + 0,4 l Boxer
• Vinterbyg
• 0,8 l Boxer + 0,15 l Oxitril
Vinterrug
0,8 l Boxer + 0,15 Oxitril
6 g Lexus, ved storkenæb,
kornblomst eller vindaks
som ekstra problem
6 g Lexus, ved
storkenæb, kornblomst
eller vindaks som ekstra
problem
Forårsopfølgning i hvede
• 7 g Ally SX + spr/kl.
8 g Monitor – ved vindaks eller
0,2 l Starane 180 + 0,2 l Oxitril - ved
”sandjordsblomster”
Bekæmp græsserne
• Det er afgørende at bekæmpe græsserne
effektivt ved stor ukrudtsbestand
Rævehale
• Hvede juni 2013
• Efterårsbeh. Boxer
+ Lexus
• Forårsbeh. Atlantis
+ Broadway
Undtagen striben her.
Nøglen til succes mod Ager-rævehale
• Brug de bedste kemiske løsninger – fasthold høj
dosis af Boxer i problemmarker.
• Ram målet. Græsserne er små i kornets std. 10-11.
Der hænger ikke meget kemi fast på en sytråd.
• Brug 200 l vand og langsom kørsel i efteråret for
ordentlig dækning.
• Brug de ikke kemiske løsninger.
Efterårsløsninger i vinterhvede
Rajgræsløsningen
• 0,5 -1,5 l Boxer + 0,04 l DFF + 0,12 l
Oxitril Bestanden styrer doseringen af
Boxer
•
0,20 l Topik /
0,45 l Atlantis
0,20 l Topik /
”Langelandsløsningen”
0,45 l Atlantis
1-3 l Boxer + 0,04 l DFF + 0,12 l Oxitril + / 10 g Lexus
Bestanden styrer doseringen af Boxer
Det supplerende middel afgør, hvilken
forårsopfølgning der skal bruges.
Forårsopfølgning i hvede med græsukrudt
Løsning
Bekæmper
0,075 l Hussar OD + Renol
Rajgræs, vindaks + det
meste 2-kim.
Atlantis OD 0,5-0,9 l
Ager-rævehale, rajgræs,
alm. rapgræs, vindaks +
meget 2-kim.
Max 0,45 l i rug
Cossack 0,5 – 0,75 l
Rajgræs, vindaks, alm.
rapgræs + det meste 2-kim.
Max 0,6 i rug
Broadway 120 – 220 g
Ager-rævehale, rajgræs,
vindaks, alm. rapgræs +
meget 2-kim
0,4 l Topik + Renol
Ager-rævehale, alm.
rapgræs, rajgræs, vindaks
Ikke for stort ukrudt
Konklusion
• Der er kommet nye pesticidafgifter, og det VIL
påvirke vores middelvalg! Især om efteråret.
• Dem der ikke har problemgræsser (agerrævehale, rajgræs etc.) kan ændre mest.
• Hold øje med græsserne. Sæt doseringen efter
rajgræs og ager-rævehale.
Strategier for svampebekæmpelse i
korn
Efter de nye afgifter
v/ Henrik Skovgaard Larsen
Konklusion
• Kan nøjes med lidt, hvis rigtige tidspunkter
(timing)
– Dårlig effekt hvis for sent også med høje doser
• Optimal dosering i 2013 var 50-75% af
normaldosering
– Variér dosen efter sort og evt. smittetryk på de enkelte
sprøjtetider i sæsonen
• Mange ligeværdige løsninger (produkter)
– Vælg midler der passer i flere afgrøder
– Vælg den der giver mest værdi for pengene
Viverda
Svampebekæmpelse hvede
Oversigt over landsforsøg
Bruttomerudbytter i hvedesorter 2013
35
30
25
20
15
10
5
0
Hvedesort
Areal
2014,
%
Septoria Meldug
(0-3)
(0-3)
Gulrust
(0-3)
Brunrust Fusarium
(0-3)
(0-3)
Mariboss
40,9
2
2
1
1
2
Jensen
17,5
2
1
1
3
2
KWS
Dacanto
16,5
3
2
2
-
2
Hereford
11,6
3
2
1
3
2
KWSCleveland
5,1
2
2
1
-
-
Sortsbl.
1,6
-
-
-
-
-
Tuareg
1,4
2
1
2
3
2
JB Asano
1,0
3
2
3
1
2
Kilde: www.Sortinfo.dk
Nye forsøg i 2013 med timing af
septoriabekæmpelse
• Tidligere undersøgelser viser at god timing er
altafgørende for en god effekt
• ”Færre sprøjtninger på de rigtige tidspunkter er bedre
end flere sprøjtninger på de forkerte tidspunkter”
Timing Septoria hvede, 5 fs. 2013,
højt smittetryk
5, 4, 3 eller 2 gange ?
18
16
Merudbytte, hkg/ha
14
12
10
8
6
4
2
0
5 x 0,375 Bell st.
31,33,39,59,71
4 x 0,375 Bell st.
33,39,59,71
Brutto
3 x 0,375 Bell st.
33,39,59
Netto
Netto ny
2 x 0,375 Bell st.
39,59
3 x 0,5 Bell st.
33,39,59
Hvede:125 kr./hkg
Timing Septoria hvede, 1 fs. 2013,
moderat smittetryk
5, 4, 3 eller 2 gange ?
10
8
Merudbytte, hkg/ha
6
4
2
0
-2
5 x 0,375 Bell st.
31,33,39,59,71
4 x 0,375 Bell st.
33,39,59,71
3 x 0,375 Bell st.
33,39,59
2 x 0,375 Bell st.
39,59
3 x 0,5 Bell st.
33,39,59
-4
-6
-8
Brutto
Netto
Netto ny
Hvede:125 kr./hkg
Konklusion
af sprøjtning
Konklusion på timing
forsøg med
timing
af septoriabekæmpelse
mod Septoria
• Højt smittetryk (høj risiko, modtagelige
sorter):
– st. 33 (3 knæ udviklet) bedste starttidspunkt. 2.
øverste blad fremme,
– hvis ikke fod på 2. øverste blad, så bagud resten
af sæsonen.
• Moderat smittetryk (lav risiko, mindre
modtagelige sorter):
– st. 39 (faneblad udviklet) bedste starttidspunkt.
Timingen for behandling er vigtig
Svampemidlet virker på svampen
Regnvejr i maj 2013
• 3-4. pinsedag regnede det 48 timer
• Lokalt fik vi 100 mm på to døgn.
13/5
20/5
1/6
Vækststadier
St. 32
St. 33
2 knæ,
3.øverste
blad
fremme
3 knæ,
2.øverste
blad
fremme
St. 39
St. 59
faneblad fremme
gennemskridning
Blad 1
Blad 1
Blad 2
Blad 3
10-14 dage
Blad 2
Blad 3
10-14 dage
Blad 2
Blad 3
10-14 dage
Blad 3
Nedbørsmodellen stadig bedste bud
1. split: 4 dage med nedbør efter st. 32
2. split: 4 dage med nedbør
tælling starter 10 dage efter
1. split
Optimal dosis,
kornpris 125 kr
Proline + Rubric, LSD 1,9 hkg
10
9,5
9,1
9
8,0
Merudb, hkg/ha
8
7
6
5,9
5
4
3,5
3,3
3,2
3
2,2
2
1
0
25%
50%
75%
% af normaldosering
5 fs 2013, oversigt over landsforsøg
100%
Midler til akssprøjtning
75% af normaldosering
Middel
Samlet dose
Gl. Pris kr/ha
Gammel
”Ny”
Proline+Rubric
0,3+0,4
305
335
Proline+Bell
0,3+0,6
390
455
Proline+Viverda
0,3+0,6
400
415
1,1
420
575
0,8+0,3
430
545
Bell*
Bell+Comet*
Viverda*
1,1
440
*DTR/hvedebladplet
tilsættes
Bumper/Tilt
250 EC
505
Som en enkelt sprøjtning ved en delt akssprøjtning kan yderligere
anvendes: Osiris, Proline, Prosaro, Rubric.
Comet kan erstattes af Aproach og Rubric af Maredo (kun 1 års
resultater).
I rustmodtagelige sorter foretrækkes løsninger med Bell, Rubric og
Viverda.
Middelvalg aks 2012-13
LSD mellem behandlinger 1,8 hkg
14,0
12,0
12,1
11,9
11,9
10,8
10,4
Merudb, hkg/ha
10,0
8,0
6,0
7,6
6,6
7,6
7,2
6,8
7,2
7,0
6,7
6,1
5,5
Brutto
Netto
4,0
Netto "ny"
2,0
0,0
Data fra oversigt over landsforsøg 2012 og 2013
Svampe i vårbyg i st. 39,
16 fs. 2011-2013
LSD 0,9
Byg:120 kr./hkg
6
1 x 1/2 dosis
1 x ¼ dosis
5
Hkg/ha
4
3
2
1
0
0,5
Prosaro
0,35
Prosaro +
0,15
Comet
Merudbytte
0,75 Bell
0,75
Viverda
Nettomerudbytte
0,25
0,2 Proline 0,375 Bell
Prosaro
Nettomerudbytte, ny
Middelvalg i vårbyg
• Bumper/Tilt, Folicur/Orius og Zenit har
for lav effekt mod skoldplet.
• Sikkert højere nettomerudbytte med
0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet end med
0,5 l Prosaro.
• Anvend Comet eller Aproach blandet
med et effektivt middel eller anvend
Prosaro, Proline eller Bell (ikke ved
meldug).
Svampe i rug, 5 forsøg 2013
8
3x ¼ i
st. 31-32,
37-39 og
59-65
2 x ¼ i st. 37-39 og 59-65
Merudbytte, hkg/ha
6
4
2
0
2 x 0,375
Viverda
2 x 0,25
Prosaro
2 x 0,25
Folicur
-2
2 x 0,1
Proline +
0,125 Rubric
2 x 0,25
Rubric
1 x 0,375
Ceando + 2
x 0,375
Viverda
-4
Brutto
Netto
Netto ny
Rug: 100 kr./hkg
Svampebekæmpelse rug
 Meldug, skoldplet og
brunrust optræder.
 Brunrust:
 meget
tabsvoldende
også sene angreb,
 bekæmpes ved
begyndende
angreb indtil
blomstring
(omkring første
uge af juni).
Skal vintersæden bejdses?
Af Aksel Nielsen
Foreløbig konklusion
• Der er behov for yderligere forsøg til at afklare
spørgsmålet, og der er igen anlagt landsforsøg i
efteråret.
• På det foreliggende grundlag vil brug af egen
ubejdset udsæd ikke blive frarådet, hvor en
bejdsebehovsanalyse har vist lave angreb.
• Den vejledende grænseværdi er på10 procent
angrebne kerner for Fusarium hhv. Septoria og
for summen af de to sygdomme.
• Hvedestinkbrand: Over 10 sporer pr. gram kerne
Resultater fra Landsforsøgene 2013 med
bejdsning af vinterhvede
• I fire Landsforsøg med sund udsæd er der
opnået lidt flere planter ved bejdsning, og det
højeste plantetal er opnået med Celest
Formula M og Redigo Pro.
• Forskellene er ikke så store, at det ved de
anvendte udsædsmængder har resulteret i
sikre merudbytter for bejdsning.
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Figur. Plantetal på 3 tidspunkter efterår ved brug af ubejdset
udsæd og udsæd bejdset med 3 forskellige bejdsemidler. Første
bedømmelse er foretaget ved ca. 50 procent fremspiring (st.09).
Tabel. Udbyttetal i de 4 Landsforsøg med
bejdsning 2013.
5 % septoria og 100 % spiring
Dosis, ml/hkg
Udbytte og merudbytte,
hkg/ha
Ubejdset, urenset
-
90,6
Ubejdset, renset
-
-0,2
Redigo Pro 170 FS
50
1,0
Celest Formula M
200
1,1
Dividend Formula M
150
0,9
Behandling
LSD1
ns
LSD 2-5
ns
Billede 1-4. Billeder fra landsforsøget med bejdsning mod
svampesygdomme ved Brønderslev (14. maj 2013).
Renset, ubejdset
Redigo Pro 170 FS
Celest Formula M
Dividend Formula M
Mariboss, spireevne 97 %, analyse viste 8 %
Fusarium og 5 % septoria
Tabel. Plantetal i 2 forsøg udført af Nordic Seed ved Odder.
Middel og dosis
pr. hkg
Planter pr.
2
1/4 m nov.
1.års hvede
Planter pr.
2
1/4 m nov.
2.års hvede
53,3
Planter pr.
2
1/4 m april
1.års
hvede
36,5
67,5
Planter pr.
2
1/4 m april
2.års
hvede
42,0
Urenset ubejdset
Ubejdset
Dividend 150 ml
63,8
76,5
37,5
43,8
66,8
76,3
39,2
46,7
Celest Formula M
200 ml
Latitude 200 ml
74,8
42,7
79,7
46,0
77,3
45,2
82,5
50,2
Latitude 200 ml +
Celest Formula M
100 ml
81,8
46,2
88,2
45,5
Latitude 200 ml +
Dividend 100 ml
84,7
49,8
89,7
46,2
Redigo 80 ml
81,7
46,2
82,0
48,0
Urenset ubejdset
60,7
37,8
67,8
39,5
Tabel. Oversigt over forekomst af stinkbrand i analyserede
hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og
2011.
Antal sporer
pr. gram kerne
Stinkbrand 2010
Stinkbrand 2011
Antal prøver
Procent
Antal prøver
Procent
0
1696
90,9
1372
85,2
10
63
3,4
64
4
11-50
37
2,0
62
3,9
51-100
16
0,9
43
2,7
101-200
19
1,0
23
1,4
201-300
5
0,3
9
0,6
301-500
11
0,6
14
0,9
501-1.000
7
0,4
9
0,6
1.001-10.000
5
0,3
14
0,9
10.001-100.000
4
0,2
0
0
over 100.000
2
0,1
0
0
Antal prøver
1865
1610
Tabel. Oversigt over forekomst af Fusarium i analyserede
hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og
2011.
Fusarium 2010
Fusarium
% angrebne
kerner
Fusarium 2011
Antal
prøver
Procent
Antal
prøver
Procent
0
387
27,1
151
12
1-5
964
67,4
978
77,9
6-10
72
5
110
8,8
11-15
6
0,4
8
0,6
16-20
0
0
4
0,3
21-25
1
0,1
2
0,2
over 25
0
0
2
0,2
1430
1255
Tabel. Oversigt over forekomst af Septoria (Hvedebrunplet) i
analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i
2010 og 2011.
Septoria 2010
Septoria
% angrebne
kerner
Septoria 2011
Antal prøver
Procent
Antal prøver
Procent
0
150
10,5
85
6,8
1-5
1000
69,9
746
59,4
6-10
232
16,2
351
28
11-15
41
2,9
55
4,4
16-20
5
0,3
11
0,9
21-25
1
0,1
2
0,2
over 25
2
0,1
5
0,4
1431
1255
Egen udsæd
• Produktion af egen udsæd kræver
omhyggelighed.
• Brug ikke ubejdset udsæd uden en
forudgående rensning og analyse af
udsæden.
• Du skal indbetale forædlerafgift, hvis din
bedrift er over 17,6 ha.
• Kun bruge korn fra egen bedrift som udsæd.
Certificeret udsæd/
Produktion af egen udsæd
Certificeret udsæd
• Få altid prisen oplyst ved bestilling af certificeret udsæd.
• En merpris ved køb af certificeret udsæd i forhold til
kornprisen på mellem 140 og 160 kr. pr. hkg er et fornuftigt
niveau.
Egen udsæd
• Rensning og bejdsning på et mobilt anlæg koster til
sammenligning mellem 40 og 100 kr. pr. hkg, afhængig af
bejdsebehov og den mængde udsæd, der skal produceres.
• Analyser (480,- kr.)
• Forædlerafgift, der SKAL betales til sortsejeren.
• Hertil kommer din egen arbejdsløn
Kort om Palle Jakobsen








Landbrugsfaglig studenter
eksamen
Landmandsuddannelsen
(Dalum)
Driftsleder kvæg / svin / mark
HD (A) på Odense Universitet
Salgschef ved ØAG i
Dronninglund
Direktør ved Axel Toft
Grovvare A/S
Direktør ved FLG Flydende
Gødning Danmark A/S
Stifter og ejer af agrocom.dk
A. Tekniske
forhold taler for
højere priser
B. Tekniske
forhold taler
for lavere
priser
1. Grundlæggende
forhold taler for
højere priser
1A
1B
2. Grundlæggende
forhold taler for
lavere priser
2A
2B
Rekordavl og lave priser
Men hvor længe?
Lille lageropbygning
Mio. tons
2012/2013
2013/2014
Ændring
Produktion
1.782
1.972
+190
Forbrug
1.815
1.928
+113
Balance
-33
+44
Ingen lageropbygning af hvede
Mio. tons
2012/2013
2013/2014
Ændring
Produktion
655
713
+58
Forbrug
681
703
+22
Balance
-26
+10
1/3 af hvedelagrene ligger i
Kina og Kina importerer hvede
Fokus på eksport
Dyr EU hvede
Moderate priser
Grundlæggende forhold
hvede høst 2013
Intervalhandel på et i nyere tid set lavt
niveau frem til foråret. Fra foråret kan
alting ske.
Trenden er faldende i EU
Tekniske forhold hvede høst
2013
Trenden er stigende efter brud over
€192 og trenden har første større mål i
€218. Markante stigninger kræver brud
over €225 og brud over €225 kræver nyt
brænde på bålet
Hvad ved vi om 2014










Der er sået mere hvede i Nordamerika
Der er sået mere hvede i Vesteuropa
Der er sået mindre hvede i
Sortehavsregionen
Det er tørt i Kina og kineserne venter
også hvedeimport i 2014/15 høståret
Der er sået mindre majs i Sydamerika
Måske bliver der sået mindre majs i
USA til foråret
Indgangslagrene er stadig lave
Meget skal gå godt og der er stadig
ikke plads til store udbyttetab til vejret
Vejrscenarier fem gange siden 2003
Markedet satser negativt
Grundlæggende forhold
hvede høst 2014
Går alt godt i vækstsæsonen bliver
priserne i intervallet imellem €175 og
€230, men bliver der tale om
vejrproblemer, kan priserne stige meget
og der er intet, som udelukker hverken
€175 eller €275.
Teknisk ny høst hvede
Tekniske forhold hvede høst
2014
Den faldende trend blev brudt, da
priserne brød over €192, men er først
stigende efter et eventuelt brud over
€200
Fremgang men
lille lageropbygning
Mio. tons
2012/2013
2013/2014
Ændring
Produktion
129
142
+13
Forbrug
133
138
+5
Balance
-4
+4
Grundlæggende forhold
foderbyg høst 2013
At foderbygpriserne bliver styret 100
procent af udviklingen på
hvedemarkedet hen over vinteren.
Faldende trend er brudt
Tekniske forhold foderbyg
høst 2013
Den faldende trend er brudt efter brud
over €180 og brud over €192 indleder
en stigende trend med mål i €210/€215
Hvad ved vi om 2014





Der er sået mere hvede i
Vesteuropa
Der er sået mindre hvede i
Sortehavsregionen
Indgangslagrene er stadig lave
Meget skal gå godt og der er
stadig ikke plads til store
udbyttetab til vejret
Byg er billigt i forhold til hvede
Fremgang men
lille lageropbygning
Mio. tons
2012/2013
2013/2014
Produktion
63
66
+3
Forbrug
65
65
+/-
Balance
-2
+1
Ændring
Svagt produktmarked
Grundlæggende forhold
rapsfrø høst 2013
Intervalhandel på et i nyere tid set lavt
niveau frem til foråret, hvor €340 danner
bund og €400 markerer toppen.
Nedtrend
Tekniske forhold rapsfrø høst
2013
Trenden er faldende og den faldende
trend bliver bekræftet af et faldende
moment. Bryder priserne over €385 er
den faldende trend brudt og brud over
€410 vender trenden til stigende.
Hvad ved vi om 2014




Der er sået mindre raps i Vesteuropa
Indgangslagrene er stadig lave
Der tales om dårlig økonomi i
palmeolieproduktionen
Spread imellem majs og soja taler for
et større sojaareal
Lille sojaoverskud
Mio. tons
Overskuddet er betinget af en
avl i Brasilien på rekord høje
88 mio. tons og en tilsvarende
rekord i Argentina på 54 mio. tons,
når der høstes i Sydamerika til
foråret
2012/2013
2013/2014
Ændring
Produktion
267
286
+19
Forbrug
258
271
+13
Balance
+9
+15
Høsten i Sydamerika nærmer sig
Grundlæggende forhold soja
vinteren 2013/14
At tonen er fast i den første del af
vinteren, men at høsten i Sydamerika vil
tage luften ud af markedet og priserne
vil falde markant i den sidste del af
vinteren.
Hvad ved vi om 2014



Prisspændet imellem soja og majs
opfordre til soja frem for majs i
sædskiftet
Der er bliver sået mere soja i
Sydamerika
Forventningen er, at sojaarealerne
også går frem i USA til foråret
Grundlæggende forhold soja
sommeren 2014 og vinteren
2014/15
At priserne falder tilbage til området
under $400, ja måske helt tilbage til
$300.
Trenden taber moment
Tekniske forhold sojaskrå maj
- november 2014
Trenden er stigende og den bliver
bekræftet ved brud over $430, men
bemærk faldende moment. Priserne
bryder ikke over $430, hvis der ikke
kommer nyt ”brænde på bålet”.
Jokerne  Pengestrømmen
Jokerne  Dollaren
Spørg bare
Tlf. 87 25 84 40
Afrundning