Planløft Blæksprutten

Til
Tønder Kommune
Dokumenttype
Rapport
Dato
December 2011
UNDERSØGELSE OG
STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED
MOSE
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
Revision
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Beskrivelse
Forside foto
2
2011-12-22
Peter W. Henriksen, Limno Consult og Peter Mæhl,
Rambøll
JAAK
LOC
Rapporten omfatter resultater af en fiskeundersøgelse
i Sølsted Mose okt.-nov. 2011, status for dyndsmerling (Misgurnus fossilis) i mosen, samt forslag til projekttilpasninger i LIFE+ projektet Restaurering af Sølsted Mose.
Bernt René Voss Grimm, Hvilested Dambrug
Udarbejdelse af rapporten støttes af EU-LIFE+ under projektnummer
LIFE10 NAT/DK/000099 SMOOTH
Ref.
11727047 Rambøll
11727047
1
2
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
INDHOLD
1.
2.
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
4.
4.1
4.2
4.3
4.3.1
4.3.2
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
6.
6.1
6.2
6.3
6.3.1
6.3.2
6.4
6.5
6.5.1
6.5.2
6.5.3
6.5.4
6.5.5
6.5.6
6.6
7.
8.
11727047 Rambøll
Sammenfatning
Indledning
Metoder og Materialer
Undersøgelsens strategi og omfang
Registrering af bundforhold og andre fysiske forhold
Elektrofiskning
Vurdering af kanalernes kvalitet som habitat for Dyndsmerling
Resultater
Vandløbenes fysiske forhold
El-fiskeri efter Dyndsmerling
Andre fiskearter
Tætheder
Længde-hyppighedsfordeling
Dyndsmerlingens krav til habitaten
Krav til bundtype, dybde, strømhastighed
Årscyklus og vandringer
Betydningen af predatorer
Trusler
Opsummering af habitatkrav
Diskussion og konklusion
Status for dyndsmerling
Andre fiskearter
Eksisterende vedligeholdelse
Grødeskæring
Oprensning
Områdets nuværende egnethed som habitat for dyndsmerling
Anbefalinger til projekttilpasning
Hævning af vandstand og passage ved stryg
Udformning af afskærende kanaler
Fremtidig vedligeholdelse af kanalerne
Rydning af pilekrat
Bekæmpelse af predatorer
Udsætning af Dyndsmerling
Anbefalinger mht. yderligere undersøgelser og overvågning
Referencer
Bilag
3
5
5
5
7
7
8
8
8
10
10
10
11
11
11
12
12
12
13
13
13
14
15
15
15
15
16
16
16
16
17
17
17
18
18
19
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
1.
3
SAMMENFATNING
Dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) var tidligere almindeligt udbredt i det vestlige Sønderjylland,
men er de sidste 60 år gået voldsomt tilbage. Det sidste kendte levested i Danmark er kanaler i
Sølsted Mose, som har afløb til Sejersbæk i Vidåsystemet. Arten er derfor på den nationale rødliste (kritisk truet). Den er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Sølsted Mose med omgivelser.
Tønder Kommune har udarbejdet et genopretningsprojekt, støttet af EU Life+ midler og Fugleværnsfonden, således at Natura 2000 planen for Sølsted Mose kan realiseres. Det betyder, at der
skal skabes grundlag for at mosen på sigt kan gendannes som en aktiv højmose. Vigtige virkemidler er, at vandstanden skal hæves og store dele af de udbredte pile- og birkekrat skal fældes.
I den forbindelse er det vigtigt, at projektet tilgodeser Dyndsmerlingens krav til velegnede levesteder, og at projekter bevarer og meget gerne forbedrer Dyndsmerlingens bevaringsstatus.
Tønder Kommune har derfor iværksat denne udredning, hvis formål er at:



Redegøre for historie, status og udbredelse af Dyndsmerling i Sølsted Mose
Beskrive artens generelle habitatkrav ved et kortfattet litteraturstudie
Komme med anbefalinger til hvordan artens habitatkrav tilgodeses i det udarbejdede genopretningsprojekt for højmosen
Rapporten er udarbejdet på grundlag af en eftersøgning af arten i mosens kanaler med el-fiskeri
samt ved en gennemgang af tidligere undersøgelser og litteratur for dels at vurdere bestandsudviklingen i mosen, dels opnå viden om artens generelle krav til sit levested.
Konklusionen på baggrund af denne og andre undersøgelser er, at arten med god sikkerhed er
forsvundet eller kun findes med en meget lille bestand på de gamle fundsteder i Sølsted Mose.
I bedste fald er bestanden så lille, at der er akut risiko for, at den helt forsvinder fra Sølsted Mose og dermed muligvis fra Danmark. Med en lille bestandsstørrelse er der desuden risiko for indavl og tab af genetisk variation. En forudsætning for at bevare bestanden genetisk intakt er derfor, at den hurtigt kommer op på et tilfredsstilende antal.
Årsagen til artens tilbagegang kan ikke entydigt bestemmes. Det er muligt, at en række negative
påvirkninger i forening kan have medvirket. Fysisk forstyrrelse ved grødeskæring og oprensning
er ekstremt skadeligt for arten, men også tilgroning af mosen med pilekrat og tagrør kan have
spillet en rolle. Længere perioder med lave vandstande kan forhindre arten i at bevæge sig til
egnede yngleområder på grund af udtørring af egnede lokaliteter.
I en situation, hvor bestanden af arten er kritisk lille, vil påvirkninger, som den normalt kan tåle,
kunne være kritiske. Her tænkes på predationspres fra kanalernes rovfisk (Ål og Gedde) samt
isolering efterhånden som nabobestandene også er forsvundet.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
4
Anbefalinger mht. mosegenopretningsprojektet
Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem levestederne i mosen, således at arten kan bevæge
sig nogenlunde uhindret i kanalernes længderetning samt ind i mosens åbne vandspejl.
Det er planen at hæve vandspejlet ved en række stryg i kanalerne. Passage sikres ved et passende lille fald, som resulterer i en strømhastighed i sommerhalvåret på maksimalt omkring 0,5
m/s og en tilpas indsnævring, som sikrer en vanddybde på mindst 5 cm ved middelvandstand.
Muligheden for at vandre ind i mosen opstår alt andet lige af sig selv, når vandspejlet hæves til
nær det gennemsnitlige terrænniveau i mosen i dag.
Det foreslås at etablere et kanalsystem på mosens nordside ned mod Sejersbæk og på vestsiden
op mod hovedvejen. Hvis disse udformes og vedligeholdes på en måde, der tilgodeser Dyndsmerlingens habitatkrav, kan den bidrage med flere levesteder for arten.
Totalt ophør med vedligeholdelse af kanalerne vil med tiden føre til total tilgroning og forsumpning, hvilket vil forringe dem som levesteder for arten.
Sikring af gode levesteder for Dyndsmerling kan integreres i driften af kanalerne på en passende
måde. Her kan peges på muligheden af, at der udføres en begrænset grødeskæring, når kanalerne er ved at gro helt til, hvilket formentlig kun er nødvendigt med års mellemrum.
Oprensning for dynd må kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt. Dvs. forventeligt med
mange års mellemrum. Arbejdet kan tilrettelægges, så der ikke oprenses i samme kanals fulde
længde i samme år. F.eks. kan den ene halvdel oprenses i et år og den anden halvdel i det næste. I denne kritiske periode for bestanden af arten kan det være relevant at have personale til at
gå bag maskinen for at redde Dyndsmerlinger, som måtte komme på land.
Det anbefales at starte en begrænset grødeskæring i Stormosegrøften og Bygrøften allerede i
sæsonen 2012.
Desuden kan det anbefales at iværksætte et bekæmpelsesfiskeri af Gedder og Ål samtidig. Dette
kræver tilladelse efter Fiskeriloven og muligvis efter Naturbeskyttelsesloven.
Anbefalinger mht. yderligere undersøgelser og overvågning
Det vil være af stor betydning endeligt at kunne fastslå, om Dyndsmerlingen er uddød fra Sølsted
Mose, eller om der fortsat er en bestand, og i givet fald hvor i mosen den har overlevet. Det kan
derfor anbefales at iværksætte en eftersøgning i 2012.
Her kan der med fordel anvendes en kombination af el-fiskeri og fiskeri med ruser. Ruser har den
fordel, at de ikke kræver et stort ressourceforbrug, hverken til opsætning/nedtagning eller efterfølgende daglig pasning. I forbindelse med anvendelsen af ruser er det vigtigt at erindre, at maskestørrelsen i ruserne bestemmer størrelsen på de Dyndsmerlinger, der kan fanges.
Eftersøgningen kan evt. samkøres med bekæmpelsesfiskeri af Gedder og Ål, idet fangster af disse kan flyttes fra Sølsted Mose/Sejersbæk systemet til et andet vandsystem.
En overvågning af bestanden efter moseprojektets gennemførsel kan finde sted efter de samme
principper som skitseret ovenfor.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
2.
5
INDLEDNING
Dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) var tidligere almindeligt udbredt i det vestlige Sønderjylland,
særligt i oplande til Vidåsystemet med kanaler og vådområder, som tilgodeser artens habitatkrav. Her indgik den hyppigt som bifangst ved rusefiskeri efter ål, og blev fundet talrigt under
oprensning af kanaler.
Arten er de sidste 60 år gået voldsomt tilbage, og det sidste kendte levested i Danmark i dag er i
kanaler i Sølsted Mose, som har afløb til Sejersbæk i Vidåsystemet.
Arten er derfor for på den nationale rødliste (kritisk truet). Den er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området N100 Sølsted Mose, der består af Habitatområde H89.
Tønder Kommune har udarbejdet et genopretningsprojekt, støttet af EU Life+midler og Fugleværnsfonden, således at Natura 2000 planen for Sølsted Mose kan realiseres. Det betyder, at der
skal skabes grundlag for at mosen på sigt kans gendannes som en aktiv højmose. Vigtige virkemidler er, at vandstanden skal hæves og store dele af de udbredte pilekrat skal fældes.
I den forbindelse er det vigtigt, at projektet tilgodeser Dyndsmerlingens krav til velegnede levesteder, og at projekter bevarer og meget gerne forbedrer Dyndsmerlingens levevilkår. I forbindelse med myndighedsbehandling af projektet skal projektet således bl.a. konsekvensvurderes i
forhold til Dyndsmerling. Tønder Kommune har derfor iværksat denne udredning, hvis mål det er,
at:

Redegøre for historie, status og udbredelse for Dyndsmerling i Sølsted Mose

beskrive artens generelle habitatkrav ved et kortfattet litteraturstudie

Komme med anbefalinger til hvordan artens habitatkrav tilgodeses i et genopretningsprojekt
for højmosen
Undersøgelser og rapport er udarbejdet for Tønder Kommune af Rambøll med Limno Consult som
underrådgiver.
3.
METODER OG MATERIALER
3.1
Undersøgelsens strategi og omfang
Af hensyn til tidsplanen for projektets gennemførelse var det nødvendigt at udføre feltarbejdet i
oktober/november 2011.
Ved litteraturstudiet fandtes en del publiceret materiale fra undersøgelser i Nordtyskland, hvor
forholdene alt andet lige antages at væres sammenlignelige med Syddanmark. Desuden var
mundtlige oplysninger fra lodsejere og andre fiskefaglige personer til stor nytte.
Det blev besluttet at bruge el-fiskeri som eneste undersøgelsesmetode, selvom ruser i andre undersøgelser har været anvendt med held /1/. Det skyldes, at Dyndsmerlingen på nuværende
tidspunkt af året er ret inaktiv, og derfor ikke vil blive fanget effektivt i ruserne.
Feltundersøgelsen blev målrettet de vandløb, hvor Dyndsmerlinger var blevet registreret i 2003
og 2008 jf. /2/ og /3/. Det vil sige i den nedre del af Stormosegrøften, den midterste del af Sølsted Bygrøft og den nedre del af Sølsted Landgrøft (Fig. 1). Dertil kommer den øvre del af Stormosegrøften, hvor en lodsejer havde set arten omkring år 2009 /4/. Samlet set blev der befisket
2200 meter vandløb.
11727047 Rambøll
6
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
Figur 1. Kort over Sølsted Mose med befiskede strækninger. Kortet er vedlagt som Bilag 1 i større målestok.
Alle tre grøfter blev el-fisket på deres samlede forløb i Sølsted Mose. Dog måtte delstrækninger i
Sølsted Landgrøft udgå, da en rimelig fiskeeffektivitet ikke kunne opnås pga. uklart vand, tykt
dyndlag, stor vanddybde og tæt vegetation.
El-fisket strækning
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Betegnelse
Sølsted Stormosegrøft (tidligere kommunevl.
107) afløb mose
Tilløb til Sølsted Stormosegrøft (tidligere kommunevl. 107) opstrøms markvej
Sølsted Stormosegrøft (tidligere kommunevl.
107) opstrøms markvej
Sølsted Stormosegrøft (tidligere kommunevl.
107) markvej til overkørsel
Sølsted Stormosegrøft (tidligere kommunevl.
107) overkørsel til udløb
Sølsted Bygrøft øvre halvdel (tidligere kommunevl. 108)
Sølsted Bygrøft nedre halvdel (tidligere kommunevl. 108)
Landgrøft (tidl. Kommunevl. 109) opstrøms pilekrattene
Landgrøft (tidl. Kommunevl. 109) nedstrøms
pilekrattene
Tilløb til Sølsted Landgrøft (tidligere kommunvl. 109)
UTM koordinater
499274;6098337 til 489224;6098475
489169;6098387 til 489217;6098408
489228;6098534 til 489224;6098475
489228;6098534 til 489208;6098670
489208;6098670 til 489175;6098889
490316;6097628 til 490190;6098018
490190;6098018 til 490175;6098804
490637;6097634 til 490652;6097742
490750;6098328 til 490801;6098431
490713;6098393 til 490767;6098381
Tabel 1. El-fiskede strækninger i Sølsted Mose. Strækningerne er vist på fig. 1.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
7
Hovedparten af el-fiskeriet fandt sted den 17.10. og 18.10. 2011. Efterfølgende dukkede der oplysninger op fra lodsejer Peter Nielsen om, at han havde set Dyndsmerling ca. 2009 i den øvre
del af Stormosegrøften. Denne del blev derfor inddraget og befisket den 7.11.2011.
Desuden blev der el-fisket i et mindre tilløb til Landgrøften og i et tilløb til Stormosegrøften, som
begge kunne være levesteder for Dyndsmerling, jf. Tabel 1 og Fig. 1.
En række miljøparametre blev desuden noteret i stationsskemaerne. Skemaerne med oplysninger
om den fysiske vandløbskvalitet opbevares hos Tønder Kommune.
3.2
Registrering af bundforhold og andre fysiske forhold
Alle strækninger blev gennemgået og fysiske forhold blev beskrevet og fysisk vandløbsindeks beregnet jf. /5/.
3.3
Elektrofiskning
Der er gode erfaringer med elektrofiskeri til undersøgelser af Dyndsmerling i lavvandede vandløb
og søer, men ruser og fælder er også blevet anvendt med held /3/. Faststående redskaber har
dog kun ringe effektivitet om efteråret, hvor artens aktivitet og dermed fangbarhed er nedsat.
Ved brug af standardåleruser må det desuden antages, at der er en stærk størrelsesselektivitet
for store individer pga. maskestørrelsen.
Til befiskningerne blev der anvendt en generator med en effekt på 1000 W monteret med ensretter og kondensator (Stampes elektro type SE 300) med et output på 300 volt og en riplespænding på maks. 4 volt. Dvs. udglattet pulserende jævnstrøm. Anodediameteren var 25 cm.
Det sene efterår er sandsynligvis ikke den mest optimale tidspunkt for registrering af Dyndsmerling, da der er risiko for, at den er gået i vinterdvale dybt nedgravet i den bløde bund. Dog blev
arten fundet ved en lignende undersøgelse i november 2003 /2/, og i akvarier er den set at være aktiv og fødesøgende ved ca. 10 oC /6/. Da vandtemperaturen var omkring 10 oC ved undersøgelsen, antages det, at Dyndsmerlingerne næppe har været i dyb vinterdvale, og at fiskeeffektiviteten derfor har været rimeligt god.
Da befiskningerne fandt sted havde det været tørvejr i en periode, hvorved vandstanden var forholdsvis lav og gennemsigtigheden god i kanalsystemerne. Det styrkede fiskeeffektiviteten.
Der blev fisket efter de generelle regler, jf. /1/. Anoden blev ført særlig langsomt hen over bunden for at give evt. dybere nedgravede individer tid til at blive trukket frem.
Planen var at undersøge bestanden af Dyndsmerling kvantitativt med dobbelt befiskning efter udtyndingsmetoden, men det blev ikke aktuelt, jf. /1/. Andre arter blev registreret semikvantitativt
med én befiskning. Fiskeeffektiviteten vurderes at være god undtagen på delstrækninger i Landgrøften og undtagen for ål.
Generator og udstyr blev sejlet i en lille flåde, som blev trukket af hjælperen bag elektrofiskeren.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
8
Figur 2. Udmundingen af Sølsted Bygrøft i Sejers bæk. Flåden med el-fiskeudstyr er pakket og klar til at
starte befiskningen.
3.4
Vurdering af kanalernes kvalitet som habitat for Dyndsmerling
I udenlandsk litteratur findes gode beskrivelser af artens foretrukne habitater i forskellige livsstadier (ynglelokaliteter, opvækstlokaliteter for yngel, voksne samt overvintrings-lokaliteter). Med
udgangspunkt i disse beskrivelser samt lokalitetsbeskrivelser på fundstederne i Sølsted Mose i
2003 /2/ samt egne observationer vurderes strækningernes nuværende potentiale for arten
samt mulighederne for at integrere og fremme foretrukne habitater i genopretningsprojektet for
mosen.
Registreringerne skal tages med det forbehold, at de på grund af årstiden, hvor undersøgelserne
har fundet sted, giver et indtryk af tilstanden på tidspunktet tæt på overvintringen.
Artens habitatkrav beskrives nærmere i kapitel 5 og inddrages i diskussionsafsnittene i kapitel 6.
4.
RESULTATER
4.1
Vandløbenes fysiske forhold
Det fremgår af Tabel 2, at de fleste delstrækninger i de undersøgte kanaler havde fysiske forhold, som antages at tilgodese Dyndsmerlingens krav til habitat (se også kapitel 4). Der er da
også siden 2003 registreret Dyndsmerlinger på halvdelen af strækningerne.
Dansk fysisk indeks (DFI) var meget ringe med værdier på maksimalt 10 – 15 i delstrækning 3.
Indekset påvirkes negativt af blød bund, ringe strømhastighed og grødeskæring, hvorfor det ikke
er så mærkeligt, at kanaler (foretrukne habitater for Dyndsmerling) scorer lavt. Intervallet fremkommer ved, at DFI angives i henholdsvis grødefri situation (vinter og/eller efter total grødeskæring) samt ved den aktuelle situation ved befiskningen. Ved en optimalt sammensat vegetation
(submers og emergent vegetation samt udhæng) kan der gives maksimalt i alt 9 points i DFI. De
meget lave værdier er således bl.a. et udtryk for manglende vegetation.
Tilløbet til øvre Stormosegrøft (st. 2) og til nedre Landgrøft (st. 10) var lavvandede og havde ikke megen blød bund. Til gengæld var der en rigt udviklet submers vegetation med bl.a. vandstjerne sp. Strækningerne antages at være egnede for gydning og som yngelhabitater for Dyndsmerlingen.
11727047 Rambøll
9
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
Sølsted
Stormosegrøft
Sølsted
Bygrøft
Sølsted
Landgrøft
Station
Vanddybde
cm
Bredde
m
Dynddybde
cm
Grødeskæring
Subm
veg. %
dækn.
DFI
Strøm
Tidligere
fund
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
20-100
10-30
30-50
22-48
20-22
8
15-55
50-70
80-100
20-40
3
1,5
1,8
1,9
1,2
17
1,8
2,5
3,5
1,2
20-50
5-10
30-40
10-20
10-20
0-5
10-30
30-50
>50
0-10
Ingen
Ingen
Ingen
Total
Total
Total
Total
Ingen
Ingen
Ingen
0
90
25
0
0
<1
1
30
50
25
8/11
6/10
10/15
-2- -1
1-2
1-2
8-11
8-15
4-11
1-9
Ringe
Ingen
Jævn
Jævn
Ringe
God
Ringe
Ringe
Ringe
Ringe
Ja/4/
Nej
Ja/2/
Ja/2/
Nej
Nej
Ja/2//3/
Nej
Ja /2/
Nej
Tabel 2. Fysiske forhold af betydning for Dyndsmerling samt fysisk indeks (DFI) i de 10 el-fiskede delstrækninger i oktober – november 2011 (tabel 1 og Fig. 1). Tidligere fund angives siden 2003.
Generelt vurderes delstrækningerne at være potentielle habitater for arten med undtagelse af
den øvre del af Sølsted Bygrøft, som havde fast sandbund uden dynd og god strømhastighed.
Figur 3. Den øvre del af delstrækning nr. 7 i Sølsted Bygrøft, hvor de fleste Dyndsmerlinger blev fundet i
2003 /2/.
11727047 Rambøll
10
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
4.2
El-fiskeri efter Dyndsmerling
Den 17.10.2011 blev der el-fisket i hele Stormosegrøften (plus et stykke opstrøms markvejen)
samt i hele Bygrøften. Der var særlig fokus på de delstrækninger, hvor der i november 2003 blev
fanget Dyndsmerling /2/. Der var mange Gedder (årsyngel samt 1½ års), lidt Grundling, Strømskaller, Ål og Regnløjer, men ingen Dyndsmerling. Vandet var forholdsvis klart og fiskeeffektiviteten vurderedes som god.
Den 18.10.2011 var der kommet meget regn, og vandføringen var øget en del i Landgrøften. Grøften var desuden grødefyldt og ikke vadbar, idet vandstanden var op til ca. 1 m over 0,5
m dynd. Der blev desuden fisket i et sideløb ca. 200 m opstrøms udløbet i Sejersbækken. Der
blev fisket i selve Landgrøftens nedre løb (hvor der var blevet set 2 eksemplarer i 2003), men
med en vurderet meget lille fiskeeffektivitet. I den opstrøms del var forholdene lidt mindre vanskelige, og der blev fisket ca. 200 m opstrøms de tætte pilekrat, (strækning 8 oversigtskort Fig.
1). Inde i de tætte pilekrat blev forholdene vurderet at være dårlige for arten pga. total skygge
og køligt vand i sommerhalvåret.
På baggrund af nye oplysninger fra lodsejer Peter Nielsen, der for ca. 2 år siden havde set dyndsmerling i et tilløb til Stormosegrøften, blev det besluttet at el-fiske her den 7.11.2011. Peter Nielsen deltog under hovedparten af befiskningen, og udpegede de steder, hvor han tidligere havde
set/fanget dyndsmerling. Vandføringen var ret lille og fiskeeffektiviteten god. Resultatet af fiskeriet var dog skuffende, idet der kun blev fanget enkelte hundestejler samt en mindre Gedde og
ingen Dyndsmerling.
Resultatet af befiskningerne er, at arten med god sikkerhed ikke længere er til stede på de gamle fundsteder i Stormosegrøften og Bygrøften, mens det grundet lille fiskeeffektivitet ikke kan siges, om arten stadig findes i Landgrøften.
4.3
Andre fiskearter
Der blev observeret 6 fiskearter: Gedde, Grundling, 9 pigget hundestejle, Strømskalle, Regnløje
og Ål jævnfør Tabel 3.
4.3.1
Tætheder
Tæthederne af arterne er angivet i Tabel 3. Ålene var nedgravede i bunden på undersøgelsestidspunktet, og fiskeeffektiviteten vurderes at være ret ringe, hvorfor tætheder for ål på op til 1,3
stk. pr. 100 m2 givetvis er underestimeret.
Vandløb
Station
Gedde
Grundling
9pighund
Strømskalle
Regnløje
Ål
Sølsted
StorMosegrøft
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
0
1
1,1
1,4
0
0,5
1,7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,2
0
0
0
10
67
0
0
8
135
7
8
14
167
0
0
0
2,8
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,4
1,3
0,7
0
0
0
Sølsted
Bygrøft
Sølsted
Landgrøft
Tabel 3. Fiskearter i Sølsted Mose angivet i tætheder (antal pr. 100 m 2).
Det ses af Tabel 3, at Gedde var ret hyppig med fangster på halvdelen af stationerne, mens
Grundling, Strømskalle og Regnløje forekom sparsomt på bare en enkelt delstrækning.
Geddernes tæthed var mellem 0,5 og 1,7 stk. pr. 100 m2
11727047 Rambøll
11
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
4.3.2
Længde-hyppighedsfordeling
Ål blev ikke målt, men de blev observeret i alle størrelsesklasser fra omkring 20 cm til store eksemplarer på op til omkring 60 cm. Strømskallerne var 6 – 13 cm.
Det fremgår af Fig. 4, at gedderne alle var mellem 10 og 28 cm og derfor formentlig var mellem
½ år og 1½ år gamle.
4
Antal
3
2
1
0
1
3
5
7
9
11
13
15
17
19
21
23
25
27
29
31
33
Længde cm
Figur 4. Længde-hyppighedsfordeling for gedde i kanalerne i Sølsted Mose.
5.
DYNDSMERLINGENS KRAV TIL HABITATEN
Dyndsmerlingens forekomst i Danmark udgør den nordvestligste forpost i dens europæiske udbredelse. I Tyskland ligger tyngdepunktet af forekomsten i Nordtyskland omkring de nedre løb af
floderne Oder, Elben, Weser og Rhinen /11/. Det ser ikke ud til at der er regelmæssige forekomster nord for Ejderen. Den danske bestand kan således være en isoleret forekomst i forhold til
den europæiske bestand.
I det nordlige Tyskland (Niedersachsen, Sachsen-Anhalt) er der udført flere grundige studier af
Dyndsmerlingens forekomst, krav til levesteder, trusler mod bestanden samt forslag til beskyttelses- og genopretningsprojekter for arten /11/ /12/ og /13/.
De følgende afsnit bygger på de nordtyske undersøgelser og erfaringer.
5.1
Krav til bundtype, dybde, strømhastighed
Dyndsmerlingens naturlige levested er langsomtflydende områder i floder, afsnørede flodmæandre og søer opstået i tilknytning hertil, floddeltaer, sedimentationsområder og flodnære
områder, der periodevist oversvømmes. Sekundære levesteder er tilslammede og vandplanterige
afvandingsgrøfter samt lavvandede damme med slammet bund.
I /13/ er angivet vandhastigheder < 0,1 m/s som optimale for artens levesteder. Voksne dyndsmerlinger foretrækker slammet sediment af mindst 10 cm´s dybde, og undgår dynd med betydeligt indslag af rødder og grovere detritus og sand. Juvenile er mere tolerante over for rørskov
og rødder i sedimentet.
Dyndsmerlingen foretrækker lavt vand. Juvenile kan findes på det helt lave vand < 0,1 m, hvorimod voksne individer foretrækker lidt dybere vand, op til 1 m. For alle aldersgrupper er tilstedeværelse af rigelig vegetation af undervandsplanter som vandpest, tusindblad og vandstjerne essentiel (Fig. 5). Vandplanterne anvendes som dagskjul, til at afsætte æg på, samt til fødesøgning
for både voksne og juvenile. I områder uden vandplanter er Dyndsmerlingen ikke fundet i de pågældende undersøgelser /13/.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
12
Figur 5. Den lavvandede sidegrøft til Stormosegrøften med kraftig vækst af vandstjerne kunne være et
ideelt yngle og opvækstområde for Dyndsmerling.
Dyndsmerlingen kan leve i næringsrige vandområder med periodevis iltmangel i vandet, i det den
kan "trække vejret" gennem en meget tyndhudet udposning på tarmen. Den kan ligeledes overleve længere tids udtørring af vandområdet, blot der er fugtighed tilbage i bundsedimentet. Endvidere kan den foretage vandringer gennem fugtige områder hen til ny levesteder. Det er således
formentlig af betydning for Dyndsmerlingen, at den har et forgrenet system af kanaler, oversvømmede områder og småsøer til rådighed som levested for at kunne opretholde en levedygtig
population.
5.2
Årscyklus og vandringer
Dyndsmerlingen lever som voksen mellem tæt vegetation af vandplanter eller nedgravet i slammet bund. Den er aktiv om natten, men holder sig om dagen passiv nedgravet i dyndet bund eller mellem tæt undervandsvegetation. Fra oktober til marts er den generelt ret inaktiv. I legetiden fra april-juni er dyrene mere aktive, og kan vandre omkring for at finde den rette gydelokatet, som er et lavvandet område med mange undervandsplanter /12/. Nogle steder er det fundet,
at Dyndsmerlingen er ret stationær /13/.
5.3
Betydningen af predatorer
Rovfisk som gedde betyder ifølge /11/ mindre som predator med baggrund i den forskellige levevis, idet dyndsmerlingen om dagen ligger nedgravet eller skjuler sig i tæt vegetation. Herved
undgår den i stort omfang predation fra gedde. Ål kan være en predator, idet den ofte leve samme sted som Dyndsmerling, men generelt anses predationstrykket på de voksne fra rovfisk at
være lavt /11/. Derimod kan der være en vis predation på larver fra vandkalvelarver, andre småfisk o.l. Fiskehejrer kan også være en predator.
5.4
Trusler
Truslerne mod Dyndsmerlingen i de naturlige levesteder som afsnørede flodarme, langsomt
strømmende eller stillestående vand i sedimentationsområder, vandløb med naturlig hydraulik, er
inddigning, regulering, afvanding og opsætning af spærringer i vandløbet. Disse forhold vurderes
i /11/, /12/ og /13/ at være hovedårsagen til Dyndsmerlingens tilbagegang i store dele af Tyskland.
I sekundære habitater som grøfter og lavvandede småsøer er hårdhændet, maskinel vedligeholdelse med oprensning af sediment og fjernelse af undervandsplanter skadelig for arten /11/. Det
anbefales, at oprensning sker manuelt og at der kun vedligeholdes delstrækninger, således at
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
13
kun den ene halvdel af vandløbsbunden oprenses (på langs eller på tværs), og at der lades grødeområder tilbage, hvor dyndsmerlingen kan søge skjul.
5.5
Opsummering af habitatkrav
Dyndsmerlingen har de største bestande i områder, hvor der er et sammenhængende netværk af
levesteder i form af vandplanterige, lavvandede sedimentationsområder i langsomt strømmende
vandløb og i søer, og hvor der er en naturlig hydrologi med tidvist oversvømmede områder. Jo
mere fragmenterede og ensartede levestederne bliver, desto mindre bliver bestanden af dyndsmerling.
Sammenholdes den tidligere udbredelse af Dyndsmerling i Danmark med ovennævnte beskrivelse af optimale levesteder, må den mest velegnede lokalitet for arten i dag vurderes at være Vidåens nedre løb med Magisterkog, Nørresø og Rudbøl Sø.
De habitatnaturtyper, der kommer nærmest som optimalt levested for Dyndsmerling er 3270
Vandløb med tidvist blottet mudder og enårige planter samt 3150 Næringsrige søer og vandhuller
med flydeplanter eller store vandaks /11/. Førstnævnte naturtype er meget sporadisk forekommende i Danmark, og forekommer ikke i Sølsted Mose.
6.
DISKUSSION OG KONKLUSION
6.1
Status for dyndsmerling
Dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) var tidligere udbredt i det vestlige Sønderjylland, særligt i
oplande til Vidåsystemet i kanaler og vådområder, som tilgodeser artens særlige habitatkrav. Her
indgik den hyppigt som bifangst ved rusefiskeri efter ål og den blev fundet talrigt under oprensning af kanaler.
Arten er de sidste 60 år gået voldsomt tilbage. Efter forgæves el-fiskeri i 1950´erne og
1960´erne på tidligere kendte levesteder i Sønderjylland regnede man med, at den muligvis allerede var uddød i Danmark. Da den så alligevel blev registreret officielt i vådområder i Sølsted
Mose i 1980, kunne det konkluderes, at dette muligvis var artens sidste levested i Danmark. En
antagelse, der er blevet bestyrket af, at den ikke er blevet fundet andre steder i Sønderjylland i
forbindelse med nye undersøgelser i tilknytning til udarbejdelsen af Fiskeatlas over danske ferskvandsfisk /7/. Tidligere(senest i 1983) er den truffet i Vidåen i Magisterkog/Rudbøl Sø /2/. I
1921-1922 er den truffet i vandhuller i grøftesystemer øst for Tønder i tilløb til Vidåen/14/. Det
tyder på, at Dyndsmerlingen har været vidt udbredt i Tøndermarsken, specielt før inddigningen i
1920'erne.
I Sølsted Mose er den blevet observeret adskillige gange siden 1980. Dels af lodsejere under ålefiskeri med ruser eller ved oprensning af kanalerne, dels ved egentlige undersøgelser.
I 2003 blev der udført en intensiv screening ved el-fiskeri i samtlige kanaler og søer på mosefladen. Her blev arten fundet i de midterste/nederste dele af alle tre kanaler med i alt 16 stk. I
2008 blev der i forbindelse med Fiskeatlasset fisket intensivt i hele mosen. Alle kanaler blev elfisket en gang uden fangst. Desuden blev der fisket med dobbelte åleruser i 3,5 måneder i alle
kanalerne. Her blev der trods den store indsats kun fanget 2 eksemplarer i ruser i Bygrøften /3/.
Der blev så vidt vides anvendt standard åleruser, som næppe er særligt effektive. Det skyldes, at
kun de største individer fiskes effektivt pga. store masker (se også afsnit 6.6.). Resultatet skal
derfor tages med netop dette forbehold.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
14
Figur 6. Stormosegrøften fotograferet den 7.11.2011. Det seneste sted hvor Dyndsmerlingen er registreret.
Mundtlige beretninger om observationer af enkelte Dyndsmerlinger frem til omkring 2009 af en
lodsejer i den øvre del af Stormosegrøft (station 1 og 2) efterlader dog et lille håb om, at arten
fortsat lever i mosen.
Konklusionen på baggrund af denne og andre undersøgelser bliver, at arten med god sikkerhed
er forsvundet eller kun findes med en meget lille bestand på de gamle fundsteder i Stormosegrøften og Bygrøften, mens det grundet lille fiskeeffektivitet ikke kan siges, om den stadig findes i
Landgrøften. Da langt de fleste dyndsmerlinger tidligere er fundet i Bygrøften, hvor der trods
god fiskeeffektivitet ikke blev fundet Dyndsmerling i denne undersøgelse, må det konkluderes, at
Dyndsmerlingen er forsvundet eller kun findes yderst sparsomt i de undersøgte kanalsystemer.
I hvilket omfang arten evt. migrerer fra kanalerne til vandhuller og søer for at overvintre vides
ikke, men da den i tidligere undersøgelser (november 2003) er fanget med i alt 16 eksemplarer
(/2/) på et senere tidspunkt på året end i denne undersøgelse, vurderes det, at den fundne tilbagegang er reel, og at der derfor er akut risiko for, at arten forsvinder fra området og dermed muligvis fra Danmark.
Det tyder i bedste fald på, at arten findes meget fåtalligt i mosen og sandsynligvis i et genetisk
ikke bæredygtigt antal. En effektiv gydende populationsstørrelse på mindst 50 individer er nødvendigt for at undgå indavl og tab af genetisk variation. Det kan accepteres i en begrænset periode, men en forudsætning for at bevare bestanden genetisk intakt over en længere tidshorisont
er, at den forholdsvist hurtigt kommer op på en tilfredsstilende effektiv populationsstørrelse på
ca. 500 individer /8/.
6.2
Andre fiskearter
Ålenes spredning på størrelser var stor, og de var generelt ret store, mens geddernes størrelsesfordeling viser, at der formentlig er tale om gedder på ½ til 1½ år. Geddernes tæthed var ret lille
(Tabel 3), hvilket er almindeligt i vandløb (/9/) og formentlig skyldes aggressiv territorialitet.
Begge arter angives som predatorer for Dyndsmerlingen /11/, hvorfor det antages, at de alt andet lige påvirker bestanden negativt. Den mest markante predation sker dog tilsyneladende på
Dyndsmerlingens larver fra andre småfisk, store insektlarver mv.
11727047 Rambøll
15
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
6.3
Eksisterende vedligeholdelse
6.3.1
Grødeskæring
Den kommunale del af Stormosegrøften og Bygrøften vedligeholdes med grødeskæring 1 gang
om året. Skæringen omfatter bortskæring af al vegetation i vandet, mens bredvegetation som
hovedregel lades tilbage.
Landgrøften har ikke været grødeskåret i en årrække.
6.3.2
Oprensning
Oprensning af dynd finder såvel i de kommunale som i de private strækninger sted efter behov.
Det vil sige med flere års mellemrum.
6.4
Områdets nuværende egnethed som habitat for dyndsmerling
Det er af interesse for en vurdering af den nuværende habitatkvalitet for arten at sammenligne
de fysiske forhold og antallet af predatorer på fundstederne i dag med dem der blev beskrevet
ved fund af arten i 2003. Beskrivelsen fra 2003 er ikke detaljeret, men rummer nøgleparametre
som er præsenteret i tabel 4.
Stations
nr. i
2011
Stormose
grøft
Bygrøft
Land
Grøft
Vanddybde
cm
Dynddybde
cm
Grødeskæring
Submers
veg. %
dækn.
Strøm
Andre fiskearter
Fund af
Dyndsmerling
10-30
0 - 10
Omfattende
<5%
Svag
7
20-50
20 30
Omfattende
< 5%
svag
9
10-40
20 30
?
?
Svag
Enkelte
gedder
En del ål
Mange
gedder
Enkelte ål
9 pig. hundest.
Fund af 1
stk.
21 cm.
Fund af 13
stk.
12-25 cm
Fund af 2
stk.
11 og 17 cm.
4
Tabel 4. Fysiske forhold og predatorer i 2003 på de delstrækninger, hvor der fandtes Dyndsmerling. Data
fra /2/.
Ved at sammenligne med de fysiske forhold fundet i indeværende ved denne undersøgelse (Tabel 2) på de samme lokaliteter kan det konstateres, at der ikke er væsentligt forskel på tilstanden i Stormosegrøften og Bygrøften ved de to undersøgelser. Frem for alt er forholdene næsten
identiske på det vigtige fundsted i Bygrøften (st.7). Dog er der ret stor forskel på dybde og dyndlag i Landgrøften, hvor grødeskæring var ophørt siden undersøgelsen i 2003. Det skal fremhæves, at der kan have været perioder med ufavorable forhold i de forudgående 8 år med udtørring,
hårde vintre mm.
Også med hensyn til predatorer synes der ikke at være den store forskel, hvilket dog ikke kan siges med sikkerhed, da bestandene af ål og gedder i 2003 ikke blev kvantificeret, men blot beskrevet som ”enkelte” og ”mange”.
Sammenholdes de fysiske forhold fundet ved denne og tidligere undersøgelser med Dyndsmerlinginens habitatkrav beskrevet i Kap. 5, er det især den manglende vegetationsdækning der springer i øjnene. Dette har især betydning for mulighederne for gydning og opvækst af yngel. En optimal habitat for Dyndsmerling vil være en lokalitet, hvor der også er adgang til meget lavvandede, vegetationsrige vandområder og mulighed for at vandre ud i vandløbssystemet herfra.
En længerevarende periode med lave vandstande i mosen, der begrænser Dyndsmerlingens mulighed for at finde velegnede gydepladser, kombineret med hårdhændet, maskinel oprensning af
vandplanter og dyndlag, vil være til ugunst for bestandsudviklingen. Hertil kommer, at en del af
vandløbene og grøfterne er overgroet med pil og derfor skyggede, således at de optimale temperaturer for gydning og yngelopvækstområder ikke opnås. Muligheden for at rekolonisere området
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
16
ved indvandring fra andre bestande må vurderes som ringe med baggrund i de seneste års forgæves eftersøgning på andre lokaliteter.
Det mest velegnede levested for Dyndsmerling, der blev fundet ved denne undersøgelse, vurderes at være strækning 1, 2 og 3 i den øvre del af Stormosegrøften. Strækning 2 er meget lavvandet og næsten helt dækket med vandstjerne (Fig. 5) og vurderes at være optimal for gydning
og opvækst (hvis den ikke udtørrer helt om sommeren). Herfra kan juvenile fisk vandre over i
strækning 1, hvor der er adgang til småsøer med vegetation, og videre til strækning 3, som er
det seneste kendte sted, hvor der er registreret dyndsmerling.
Det vil være kombinationen af udbredelsen af meget lavvandede opvækstområder, vegetationsog dyndrige levesteder for voksne, samt mulighederne for at vandre mellem disse, der er af betydning for bestandens størrelse i området.
6.5
Anbefalinger til projekttilpasning
Med baggrund i den eksisterende viden om forholdene i Sølsted Mose og Dyndsmerlingens krav
til habitat, forslås følgende tilpasninger til projektet:
6.5.1
Hævning af vandstand og passage ved stryg
Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem levestederne i mosen, således at arten kan bevæge
sig nogenlunde uhindret i kanalernes længderetning samt ind i mosens åbne vandspejl.
Det er planen at hæve vandspejlet ved en række stryg i kanalerne. Passage sikres ved et passende lille fald, som resulterer i en strømhastighed i sommerhalvåret på maksimalt omkring 0,5
m/s og en tilpas indsnævring, som sikrer en vanddybde på mindst 5 cm i perioder med middelafstrømning. Ved større afstrømninger vil passagemulighederne være endnu bedre.
Muligheden for at vandre ind i mosens vandspejl opstår alt andet lige af sig selv, når vandspejlet
hæves til nær det gennemsnitlige terrænniveau i mosen i dag.
Ovennævnte tiltag vil sikre Dyndsmerlingens muligheder for at vandre mellem forskellige velegnede habitater i mosen, og dermed vil tiltagene styrke artens overlevelse i området.
6.5.2
Udformning af afskærende kanaler
Det foreslås at etablere kanaler på mosens nordside ned mod Sejersbæk, hvoraf nogle kan være
parallelle med Sejersbæk og indbyrdes forbundne, således at der opstår et netværk af habitater,
der også står i forbindelse med den øvrige del af mosen. Arealerne mellem kanalerne bør holdes
lysåbne ved hjælp af kreaturgræsning, således at tilgroning og skygning af kanalerne undgås. Af
hensyn til grøfternes/kanalernes plante- og dyreliv bør arealer op til grøfterne ikke gødes og
sprøjtes. Netværket af grøfter og kanaler kan udvides mod vest op mod hovedvejen som en udvidelse af de eksisterende grøfter.
Grøfterne udformes og vedligeholdes på en måde, så det tilgodeser Dyndsmerlingens habitatkrav:

Svagt hældende skråninger (anlæg ca. 1: 2) med lavvandede grødefyldte yngleområder i siderne og en dybde på midten på omkring 0,5 m.

Forbindelse til småsøer og oversvømmede områder graves, hvis ikke de opstår naturligt.
Effekten af tiltagene vil være, at området med velegnede habitater for Dyndsmerling udvides
væsentligt.
6.5.3
Fremtidig vedligeholdelse af kanalerne
Total ophør med vedligeholdelse vil med tiden føre til total tilgroning og forsumpning, hvilket vil
forringe kanalerne som habitater for arten.
Sikring af gode habitater for Dyndsmerling kan integreres i driften af kanalerne på en passende
måde. Her kan peges på muligheden for, at der udføres en begrænset grødeskæring, når kanalerne er ved at gro helt til, hvilket formentlig kun er nødvendigt med års mellemrum.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
17
I Tyskland er der gode erfaringer med en halvsidig grødeskæring, hvor der kun skæres grøde
indtil midten af vandløbet i længderetningen /12/. Det kræver ret brede kanaler med ensartede
forhold og synes besværlig i praksis. Der kan i stedet peges på den gennemprøvede metode med
strømrendeskæring, hvor vandplanter i midten af vandløbet bortskæres, mens planterne i siderne
efterlades. For at undgå at Dyndsmerlinger kastes på land, kan arbejdet så vidt muligt udføres
med håndkraft eller med maskine med mejekurv. Hvis grøden er meget tæt, kan maskinføreren
evt. lade den ”dryppe af” i kurven et kort øjeblik over vandet, således at der er mulighed for, at
Dyndsmerlinger kan undslippe inden den tømmes på land.
Oprensning for dynd må kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt. Dvs. forventeligt med
mange års mellemrum. Arbejdet kan tilrettelægges, så der ikke oprenses i samme kanals fulde
længde i samme år. F.eks. kan den ene halvdel oprenses i et år og den anden halvdel i det næste. Det er vigtigt, at oprensningen sker på den varme årstid, så Dyndsmerlinger er aktive og
nogle kan undslippe grabben. I denne kritiske periode for arten kan det være relevant at have
personale til at gå bag maskinen for at redde evt. Dyndsmerlinger som måtte komme på land.
Det anbefales at starte en begrænset grødeskæring i Stormosegrøften og Bygrøften allerede i
sæsonen 2011.
6.5.4
Rydning af pilekrat
Den påtænkte rydning af pilekrat vurderes at være til gavn for Dyndsmerlingen, idet lysåbne kanaler alt andet lige vil fremme væksten af undervandsplanter og hæve vandtemperaturen.
6.5.5
Bekæmpelse af predatorer
Da bestanden af Dyndsmerling synes at være meget lille og sårbar, eller slet ikke til stede, er situationen sådan, at hvert individ tæller. Det kan derfor anbefales at iværksætte et bekæmpelsesfiskeri rettet mod predatorerne Gedde og Ål.
Bekæmpelse kan udføres ved at el-fiske kanalerne eller ved hjælp af intensivt fiskeri med ruser.
Da det er ønskeligt, at også ål under 35 cm fjernes, vil åleruser være mindre effektive. Det kan
derfor anbefales at anvende rejeruser, som har mindre masker end standard åleruser. Se også
afsnit 6.6.
Det anbefales at iværksætte bekæmpelsesfiskeriet allerede i 2012. Da ny indvandring af Gedder
og Ål vil finde sted løbende, vil en indsats en eller to gange om året være nødvendig i en periode.
I den forbindelse kan det fremhæves, at der blev udsat ål med jævne mellemrum indtil ca. 2010 i
nedre Vidå /10/. Udsætningerne har været i direkte modstrid med bestræbelserne på at bevare
Dyndsmerlingen i dens primære udbredelsesområde i vådområder med tilknytning til nedre Vidå.
Det kan derfor anbefales at undlade at genoptage åleudsætninger her.
6.5.6
Udsætning af Dyndsmerling
Hvis det viser sig, at Dyndsmerlingen er helt forsvundet fra Sølsted Mose, kan det overvejes at
genindføre den ved udsætning.
En udsætning bør ikke komme på tale, før der er sikkerhed for, at arten er forsvundet fra området, samt at der ikke er nabobestande, som har mulighed for at rekolonisere området ved naturlig indvandring. Det betyder i givet fald at der må laves en intensiv eftersøgning i andre potentielle habitater i oplandet til Sejersbækken, før udsætning iværksættes..
Fisk til udsætning skal i givet fald formentlig skaffes i Nordtyskland, enten ved fangst og flytning
af vilde voksne fisk eller evt. igennem folk som eksperimenterer med opdræt. Det er vigtigt, at
donorbestanden har stor genetisk variation, og at der anvendes mindst 25 voksne fisk af hvert
køn, eller alternativt yngel, som er afkom af mindst dette antal moderfisk.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der er ”Dyndsmerlinger” i handelen i
Tyskland til havedamme mm. Her er imidlertid tale om importerede asiatiske dyndsmerlinger
(Misgurnus anguillicaudatus). De har stor ydre lighed med den europæiske Dyndsmerling og må
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
18
under ingen omstændigheder udsættes i naturen, da den kan hybridisere med den europæiske
Dyndsmerling.
Udsætning af fisk kræver tilladelse fra Naturstyrelsen (Naturbeskyttelsesloven), Fiskeridirektoratet (Fiskeriloven) og Fødevaredirektoratet (veterinære regler).
6.6
Anbefalinger mht. yderligere undersøgelser og overvågning
Det vil være af stor betydning endeligt at kunne fastslå, om Dyndsmerlingen er uddød fra Sølsted
Mose, eller om der fortsat er en bestand, og i givet fald hvor i mosen den har overlevet.
Væsentlige forhold ved en vurdering af artens status er størrelses/aldersfordelingen og tætheden
i de forskellige størrelser/aldre. Som situationen er lige nu, er det vigtigt at få svar på det enkle
spørgsmål, hvorvidt arten overhovedet findes i Sølsted Mose.
Det kan derfor anbefales at iværksætte en eftersøgning i forsommeren lige før gydetiden (maj),
hvor arten forventes at være mest aktiv. En anden mulighed er i sommerhalvåret efter den forventede gydetid (Juli). Her er arten også aktiv, og der vil være mulighed for at finde yngel.
Dyndsmerlinger kan fanges i ruser med en passende maskestørrelse. Man skal være opmærksom
på en stærk størrelsesselektivitet, som afhænger af maskemålet.
Standard åleruser har maskemål i rad og yderste kalv på almindeligvis 17 mm helmaske, hvilket
sikrer, at flertallet af ål mindre end 35 cm (mindstemålet i saltvand) går igennem maskerne. Hvis
det antages, at dyndsmerling grundet sin kropsform størrelsesselekteres nogenlunde som ål, siger det sig selv, at standard åleruser ikke fisker særligt effektivt på Dyndsmerling undtagen de
helt store individer.
Der kan peges på i stedet at anvende rejeruser, der som standard har maskemål i arme og ydre
kalv på omkring 10 mm og 8 mm i sidste kalv. Limno Consult har erfaring med, at Pigsmerlinger
(Gobitis taenia), som ligner meget i kropsform, tilbageholdes i en størrelse på ca. 6 - 8 cm i net
med 10 mm masker. Det antages derfor, at Dyndsmerlinger ned til ca. denne størrelse kan fanges effektivt i rejeruser.
Yngel og ungfisk mindre end 6 – 8 cm skal enten registreres i specialbyggede ruser med mindre
masker eller ved el-fiskeri.
Ruser har den fordel, at de ikke kræver et stort ressourceforbrug, hverken til opsætning/nedtagning eller efterfølgende daglig pasning.
En ny indsats med eftersøgning af arten kunne således omfatte opsætning af 2 rejearmruser i
hver kanal (ved de gamle fundsteder), hvor de vender med armene henholdsvis op- og nedstrøms. Dertil kommer et antal ruser i søer, som ser lovende ud. Undersøgelsen kunne evt. kombineres med el-fiskeri et par måneder efter gydetiden for at få chancen for også at registrere yngel.
Eftersøgningen kan evt. samkøres med bekæmpelsesfiskeri af Gedder og Ål, idet fangster af disse kan flyttes fra Sølsted Mose/Sejersbæk systemet til et andet vandsystem.
En overvågning af bestanden efter naturgenopretningsprojektets gennemførelse kan finde sted
efter de samme principper som skitseret ovenfor. Det anbefales i den forbindelse at få udtaget
DNA prøver, således at bestandens genetiske tilhørsforhold kan fastlægges.
7.
REFERENCER
/1/ Mortensen, E. og Geertz-Hansen, P. 1996. Elektrofiskning til bestemmelse af fiskebestande i
vandløb. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 pp.
11727047 Rambøll
UNDERSØGELSE OG STATUS FOR DYNDSMERLING I SØLSTED MOSE
19
/2/ Dieperink, C. 2003 . Forvaltning af habitatområder for Dyndsmerling, (Misgurnus fossilis).
Rapport udarbejdet af Waterframe for Sønderjyllands Amt.
/3/ Beck, M. 2008. Dyndsmerling i Sølsted Mose. Bachelorprojekt ved Københavns Universitet.
/4/ Lodsejer Peter Nielsen pers. medd.
/5/ Pedersen, M.L. Sode, A. Kaarup, P og Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i vandløb. Faglig
rapport fra DMU nr. 590-2006.
/6/ Bernt rene Voss Grimm, Hvilested Dambrug, pers. medd.
/7/ Carl. H. et al. Atlas over danske ferskvandsfisk. In prep.
/8/ Hansen, M. M. 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU - Rapport nr. 28-96
/9/ Henriksen, P.W., Byrnak, E. & Jensen M. 2006. Fisk i vandløb i Vestsjællands Amt. Status
1998 – 2002. Udvikling, fremtid. Projekt udført for Vestsjællands Amt af Limno Consult. Udgivet
af Vestsjællands Amt 2006.
/10/ Michael Ingemann Pedersen DTU-Aqua pers medd.
/11/ Niedersächsisches landesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit. Jan.2010.
Niedersächsische strategie zum arten- und Biotopschutz. Teil 2. Vollzugshinweisw Fisharten.
Schlammpeitzger.
/12/ Oliver-David Finch, Thomas Brandt und Jörg Schneider. 2010. Schlammpeitzger (Misgurnus
fossilis) uns Steinbeißer (Cobitis taenia) in Fließ- und Kleingewässern der westlichen Steinhuder
Meerniederung, Niedersachsen. RANA 11: 6-21.
/13/ Meyer, Lutz & Hinrichs, Dagmar. 2000. Microhabitat preferences and movements of the
weatherfish, Misgurnus fossilis, in a drainage channel. Environmental Biology of Fishes 58: 297306.
/14/ Otterstrøm, C.V. 1923. Ichtyologiske notitser. III. Dyndsmerlingen (Cobitis fossilis) i Danmark. Videnskabelige meddelelser fra Dansk Naturhistoriske Forening i København, Bind 76 s.
43-46.
8.
BILAG
Bilag 1. Kort over el-fiskede strækninger
11727047 Rambøll
Error! Reference source not found.