Der er to forskellige udfald: Succes og fiasko.

JULEHILSEN
2011
Varde Bolig Administration
Husk at se vores nye hjemmeside på WWW.VARDEBOLIG.DK
Fra bestyrelsen.
Året 2011 har været et år, hvor der er brugt en del tid på nybyggeri området.
Nørremarksvej i Varde, er afsluttet med 35 boliger, som alle er udlejet. Der har
været rejsegilde på 10 boliger i Alslev, vi har påbegyndt byggeri af 26 boliger på
Campus Allé i Varde, 10 seniorboliger i Årre samt 10 boliger i Tjæreborg.
Der arbejdes til stadighed med renoveringsopgaver, såsom udskiftning af
vinduer/døre, renovering af carporte, udskiftning af gasfyr m.m. i vores eksisterende
byggerier, ligesom der er ansøgt om renoveringsstøttemidler fra Landsbyggefonden
til større renoveringsopgaver i Vamdrup, Agerbæk, Ølgod, Krogager, Varde m.fl.
Der har været afholdt markvandringer med afdelingsbestyrelserne i stort set alle
afdelinger. Det har givet anledning til, at der er sat rigtig mange opgaver i gang i den
forbindelse. Nogle har vi været nødt til at udsætte lidt og andre har fulgt planerne.
Det er stadig vigtigt for alle parter, at såfremt man i en afdeling har haft
fornemmelse for, at noget arbejde skulle udføres nu og ikke er igangsat, så giv os lige
et kald, så vi i fællesskab kan få løst problemet.
Fusionen mellem Ribe Amts Boligselskab, Kongsgaard Andelsboligforening og
Boligselskabet Carolineparken er nu ved at være endelig på plads i tinglysningen,
ministeriet, Landsbyggefonden m.fl.
Med disse ord, vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, med tak
for samarbejdet i det år der er gået.
Mange julehilsner
hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen i Varde Bolig Administration består af:
Formand, Aage Meldgaard, Nordenskov
Næstformand, Annelise Sørensen, Varde
Irma Sørensen, Alslev
Hans Vermehren, Varde
Leif Hansen, Varde
Mogens Dam, Vamdrup
Finn Haaning, Billum
Fra direktøren.
Jeg vil hermed gerne sende en julehilsen til jer alle og samtidig takke kollegaer,
bestyrelse, beboere og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i det forgangne
år.
Igen i år har vi haft travlt med nye byggerier, afslutning af renoveringen på
Ringkøbingvej/Digtervænget i Varde, nye ansøgninger til Landsbyggefonden om midler
til større renoveringer og andre renoveringsarbejder.
I foråret var alle afdelingsbestyrelserne inviteret til fællesmøde, hvor vi bl.a.
drøftede regnskaber for det forgangne år, nye forretningsordner for afdelingsmødet
og afdelingsbestyrelsen m.m..
Afdelingsmøderne var præget af megen tilfredshed med de igangsatte arbejder, der
blev truffet beslutning om nye forretningsordner, nye blev valgt og andre blev
genvalgt.
Vi arbejder til stadighed med forvaltningsrevision og som noget nyt, er der arbejdet
med emnet god ledelsesskik. Det er et emne, der skal arbejdes med hvert år, ligesom
forvaltningsrevisionen.
Der er udarbejdet dokumentationspakke, som er tilsendt Varde Kommune, som er
vores hjemstedskommune. I forbindelse med udfyldelse af dokumentationspakken,
bliver der bl.a. spurgt om beboerdemokrati. Det kan være en god idé, at tage det med
på dagsordnen til næste møde med afdelingsbestyrelserne i foråret.
Vi får stadig mange positive tilkendelser fra afdelingsbestyrelserne omkring
markvandringerne i afdelingerne, som går på, at det er rart, at blive taget med på råd
omkring planlægning af de kommende års renoveringsarbejder.
Jeg takker for året, der er gået og håber det gode samarbejde må fortsætte i det
nye år.
Sluttelig vil jeg ønske jer alle en god jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Heidi Nielsen
Fra administrationen.
Også fra administrationen vil vi hermed benytte lejligheden til at give nogle praktiske
oplysninger. Nogle er gengangere, men vi synes, de kan være ret vigtige at huske.
Vi vil lige minde om, at I til stadighed skal holde øje med jeres vandmålere. Når
vandet først er løbet forbi måleren, er det jeres ansvar, og dermed også jer, der skal
betale for udgiften.
I de huse, hvor der er installeret gasfyr, har vi serviceaftale med Dong, hvilket
betyder, at Sydgas hvert 2. år laver service på fyrene. Aftalen betyder også, at der i
perioden 1.10.-31.3. er døgnvagt, hvorimod der i perioden 1.4.-30.9. er vagt på mellem
kl. 8-16. Såfremt der ringes efter kl. 16, koster det overtidstillæg.
Tlf. nr. til Sydgas er 70 22 00 68.
Alle skal også huske, at man ikke selv kan bestille håndværkere. Stort set alle
afdelinger har valgt, at bruge Kontrolcentralen til at bestille håndværkere uden for
vores åbningstid. Enkelte afdelinger har valgt at bruge afdelingsformanden til dette.
Er du i tvivl, kan du spørge din afdelingsformand.
Skulle der være brug for håndværkere udenfor administrationens åbningstid, så
bedes I huske, at I skal ringe til Kontrolcentralen på tlf. 76 11 71 03.
I vores åbningstid, skal henvendelse ske til jeres vicevært eller her til kontoret.
Vi vil også meget gerne henstille til, at hver beboer sørger for at nedtage postkasse
og sætte skraldespande ind til nytårsaften, så vi undgår hærværk i forbindelse med
evt. sprængskader.
Det kan samtidig hjælpe vore viceværter, så de har tid til andre opgaver.
I forbindelse med snerydning og glatførebekæmpelse, kan det oplyses, at
viceværterne kun tager ud i aftentimerne ved ekstreme vejrforhold, såsom isslag, fra
tø til frost m.m. I aftentimerne, er det kun fortove og indfaldsveje, der bliver
ryddet. P-pladser og gangstier ryddes når der er tid. Ved rækkehuse skal man selv
sørge for at rydde fra fortov/gangsti og ind til sin fordør.
Åbningstider mellem jul og nytår:
Administrationen holder lukket fra torsdag den 22. december 2011, kl. 17.00
og træffes igen tirsdag den 3. januar 2012, kl. 10.00.
Dog vil det være muligt, at træffe viceværterne mellem jul og nytår mellem kl. 9.00
og 12.00 på deres mobiltelefoner.
Med ønsket om en god jul og et godt nytår.
Administrationen