1. No category

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked
Beskæftigelsesstrategi
2014-2017
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1
LEDIGHEDEN – ÅR FOR ÅR
Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere år.
Tabel 1. Udviklingen i antallet af registrerede arbejdssøgende i
kommunerne, byer eksklusiv bygder jf. Grønlands Statistik
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 2
LEDIGHEDEN – FORDELT PÅ KOMMUNER
Ledigheden rammer fortsat ufaglærte, unge under 30 år, særligt mænd og borgere i mindre byer og bygder.
Sæsonudsvingene er markante for fangere/fiskere og arbejdere på landanlæg.
Ledigheden ligger på 8,9% af arbejdsstyrken. For unge under 30 år ligger den på 11,3%
- dog på 13% for unge i alderen 18-19 år. Unge under 18 år registreres ikke.
Tabel 2. Ledigheden i byer og bygder i 2013 jf. Grønlands Statistik
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Juni
Juli
Aug
SER
1437
1292
1265
1230
1246
1224
1301
1252
QEQ
719
652
650
597
527
504
530
545
QAA
2025
1456
1473
1362
1164
979
973
1047
KUJ
627
509
558
593
555
524
568
504
I alt
4808
4679
2012 Byer
(+129)
+ bygder *
3909
3946
3782
3492
3231
3382
3856
(-53)
4033
(-87)
3919
(-137)
3483
(+9)
3185 3075
(+46) (+307)
3348
3105
(+243)
* I 2012 opgjorde Grønlands statistik kun ledigheden i byerne.
Tallet viser et kvalificeret skøn over den samlede ledighed i byer + bygder i 2012.
Sep
Okt
Nov
Dec
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 3
Et paradoksproblem: Mange ledige – men import af ufaglært arbejdskraft:
Tabel 4. Antal Høringer om førstegangs- og forlængelse af arbejdstilladelser og
familiesammenføringer.
Antal høringer
2010
2011
2012
265
413
329
Tabel 5. Antal udenlandske hovedbeskæftigede i gennemsnit i 2009-2011
Antal udlændinge
2009
2010
2011
271
314
351
Antallet af udlændinge bosat i Grønland er under 2%. I Danmark er tallet ca. 10% og i Sverige ca. 15%.
Hvert år giver kommunerne omkring 200-250 tilladelser til import af ufaglært arbejdskraft.
Disse kommer hovedsageligt fra asien og ansættes som ufaglærte indenfor turisme-, hotel- og restaurationsbranchen samt i servicesektoren, herunder rengøring og hushjælp.
Nordiske statsborgere arbejder hovedsageligt indenfor transport og administration.
En del udlændinge arbejder som faglært/specialist indenfor råstof- og byggesektoren, samt i
undervisningssektoren.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 4
Borgernes arbejdsmarkedsparathed
Tabel 6. Kommunernes matchgruppefordeling af ledige borgere i 2012
Matchgruppe 1
Matchgruppe 2
Matchgruppe 3
Ikke fastlagt
matchgruppe
SER
54,7%
17,6%
9,5%
18,2%
QEQ
73%
18,5%
2%
6,5%
QAA
77,9%
9,1%
3,4%
9,6%
KUJ
49,2%*
8,6%
3,5%
38,7%
35%
35%
20%
10%
Skøn*
* Et kvalificeret skøn over matchgruppefordelingen ved korrekt matchning
Matchgrupperingen er under opdatering. Mange borgere er fejlkategoriserede, men en væsentlig
gruppe er fortsat matchgruppe 1.
Match 1: Jobklar
Match 2: Indsatsklar – kan få beskæftigelsesrettede indsatser
Match 3: Kan ikke modtage beskæftigelsesrettede tilbud, men bør modtage behandling m.v.
Den kommende Beskæftigelsesstrategi vil koncentrere sig om matchgruppe 1 og 2.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 5
OMSTILLING
Figur 9 Fald i antal ansatte i Royal Greenland, KNI, Royal Arctic Line,
Air Greenland, TELE, Nukissiorfiit, INI og Mittarfeqarfiit
Grønlands erhvervsliv og beskæftigelse
er midt i en omstilling:
Gns. antal ansatte
/fuldtidsansatte
7.300
7.100
Fra
6.900
6.700
-
Mange jobs traditionelle erhverv
som (jolle)fangst og fiskeri,
og i de selvstyrejede virksomheder
= ufaglærte, lokale jobs
6.500
2008: Ansatte = 6355 fuldtidspers.
2011: Ansatte = 5631 fuldtidspers
Et fald på -724 jobs.
6.300
6.100
5.900
5.700
5.500
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Til
-
Jobs indenfor det private erhvervsliv,
på sigt med flest jobs i og omkring
råstofsektoren
= specialarbejde, samlet omkring
store projekter
Note:
Kilde:
Figuren viser summen af de i årsrapporterne opgjorte antal ansatte i Royal Greenland A/S, KNI A/S, Royal Arctic Line A/S, Air
Greenland A/S, TELE Greenland A/S, Nukissiorfiit, A/S Boligselskabet INI og Mittarfeqarfiit, som udgjorde 97 pct. af de
samlede antal ansatte i selsvtyreejede aktieselskaber og nettostyrede selskaber i 2010. I Nukissiorfiit, A/S Boligselskabet INI
og Mittarfeqarfiit er der anvendt lineær ekstrapolation i perioden 1997-2000 pga. databrud.
Bestyrelsessekretariatet, Grønlands Statistik (2012a) og virksomhedernes årsregnskaber
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 6
Figur 11 Omfang og varighed af hjemsendelser fra fabrikker
Fabrikker under pres:
Personer
personer
600
489
500
2011
Antal hjemsendte: 489
Antal måneder de gennemsnitligt var hjemsendt: 2,45
400
300
229
2009
Antal hjemsendte: 229
Antal måneder de gennemsnitligt var hjemsendt: 1,2
212
200
Erhvervsfiskere under pres:
100
0
2009
2010
Personer
Kilde:
Særkørsel fra Grønlands Statistik, juni 2012
2011
2009
Antal pers. på off. hjælp:
174
Antal måneder: 550
2011
Antal pers. på off. hjælp:
239
Antal måneder: 774
7
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 7
ET LAND – ET ARBEJDSMARKED
Forudsætningen for at få grønlandske arbejdstagere ind i jobbene, er at understøtte en samlet indsats, der
skaber et nationalt arbejdsmarked, hvor arbejdstagere er fagligt og geografisk mobile, så de kan opkvalificeres
til at tage de jobs, som bliver tilgængelige, der, hvor erhvervslivet har behov for arbejdskraft.
Det betyder i praksis, at vi skal sørge for, at de beskæftigelsesrettede indsatser som Grønlands Selvstyre og
kommunerne arbejder med, fremmer den nationale beskæftigelse.
Naalakkersuisuts målsætning er at halvere ledigheden inden 2017.
På baggrund af en matrice, som viser arbejdskraftbehovet i de fremtidige væksterhverv,
er identificeret 10 initiativer:
1.Etablering af national offentlig jobportal
2. Midler til Mobilitetsfremmeydelse øges og justeres
3. Effektiv administration af udefrakommende arbejdskraft
4. Ressourcer på Arbejdsmarkedskontorerne
5. Realkompetence vurdering af ufaglærte
6. Unge ledige under 29 år i uddannelse
7. Matchgruppe 3-indsats
8. Større brug af revalideringsforordning (matchgruppe 2)
9. Senior-ordning
10. Opkvalificerende kurser til ufaglærte
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 8
MATRICE OVER
FREMTIDIGT
ARBEJDSKRAFTBEHOV
VED VÆKSTERHVERV
Omstilling til
-
Jobs indenfor det private
erhvervsliv,
på sigt med flest jobs i
og omkring
råstofsektoren
= specialarbejde,
samlet omkring
store projekter
Oversigten viser typen af jobs,
som ufaglærte kan varetage
efter opkvalificering som kan
gennemføres ved grønlandske
brancheskoler.
Kvalifikationerne kan også
bruges fx i entreprenør- &
servicebranchen.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 9
1. INITIATIV
Etablering af en national Jobportal
Etablering af offentlig national jobportal, der formidler ledige stillinger til hjemmehørende arbejdskraft og vise
versa, samt informerer om mobilitetsfremmeydelse, opkvalificering, væksterhverv m.v.
Hvor langt er vi?
- Business case i PRINCE2-model er udviklet
- Et driftsbudget er under udarbejdelse
- Midler til udvikling af kravspecifikationer er afsat under RUS i år
- Aktører og mulige samarbejdspartnere er orienteret/inddraget
- Identificeret nogle LTF’ere som skal justeres på FM 2014
Hvornår kan jobportalen være klar? Medio 2014
Hvem skal betale? Et driftsbudget er under udarbejdelse.
Kommunernes holdning bør undersøges nærmere.
Effekt: Understøttende effekt. 250 udefrakommende stillinger pr. år? (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked (SAFA)
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 10
2. INITIATIV
Midler til Mobilitetsfremmeydelse øges og justeres
Manglende mulighed for geografisk mobilitet rammer især de yngre borgere med begrænset arbejdserfaring,
boende i bygder og yderdistrikter.
Mulig handling:
- Mobilitetsfremmepuljen øges og indrettes, så den kan søges til jobsamtaler, re-lokaliseringsbesøg i
forbindelse med flytning fra fx bygder og pendling ifm. Vikarjobs, så mobiliteten kan understøttes også i kortere
ansættelser.
Effekt: Mobilitet: Stigende fra de nuværende 50 til ca. 100 tildelinger pr. år – ved jobportal og råstofprojekt
øget effekt. (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked / Dep. For Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Tabel 3. Mobilitetsfremmeydelse og antal tildelinger
* Puljen blev tildelt 3,56 mio kr.,2 mio kr. blev dog overflyttet til Handlingsplan for ledige.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 11
3. INITIATIV
Effektiv administration af udefrakommende arbejdskraft
Der ansættes hvert år gennemsnitligt ca. 250 udefra kommende i ufaglærte jobs. Det er en hæmsko for at
udvikle gode grønlandske arbejdspladser for ufaglærte, som er attraktive at være ansat på.
LTF nr. 27 om grønlandskarbejdskrafts førsteret til jobbene forvaltes forskelligt fra kommune til kommune.
Mulig handling:
- Ændre LTF nr. 27 så kriterierne tydeliggøres, samkøres med udlændingeloven, og flytte vurderingen af
behovet for arbejdskraft fra kommunerne til Selvstyret i forbindelse med en national jobportal, så et nationalt
arbejdsmarked understøttes. Samtidig effektiviseres administrationen, så nødvendig arbejdskraft kan hentes
hurtigere.
Effekt: Ca. 250 ufaglærte jobs om året. (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 12
4. INITIATIV
Ressourcer på arbejdsmarkedskontorerne
Det nationale Arbejdsmarkedsråd vurderer, at begrænsede ressourcer og kompetenceproblemer udgør en
væsentlig udfordring for arbejdsmarkedsinitiativerne, og ønsker ressourcebehovet analyseret.
Mulig handling:
- Der foretages en sammenlignende analyse med andre (Vest-)nordiske lande på området. Sammenligningen
udmunder i en række anbefalinger.
Effekt: Understøttende effekt.
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked i samarbejde med kommunerne.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 13
5. INITIATIV
Realkompetence vurdering af ufaglærte
Realkompetence Vurdering (RKV) en vurdering af de konkrete livserfaringer, arbejdstager har, som ikke er
erhvervet i forbindelse med afsluttede uddannelser. RKV kan bruges til, på kort tid, at identificere behovet for
opkvalificering af fx ufaglærte til faglærte under hensyntagen fx lang arbejdslivserfaring.
Beskæftigelsesstrategien vil kortlægge:
- Hvordan realkompetence vurdering kan blive et nationalt arbejdsredskab i bestræbelsen på at opkvalificere
ufaglærte, herunder hvilke midler, der er behov for.
Beskæftigelseseffekt: Understøttende effekt.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 14
6. INITIATIV
Unge ledige under 29 år i uddannelse
Det er vedtaget at øge midlerne til Piareersarfiit med 50%, øremærket til bekæmpelse af ungdomsledighed for
gruppen under 29 år.
Mulig handling:
- Opnormere Piareersarfiit, sikre ansættelse af personale over en længere periode.
- Øge elevkvoter over samme periode.
- Straks-aktivering, højskoler, bootcamps, kurser o.lign. under piareersarfiit, som fastholder de unge i hele år.
Effekt: 300 unge ud af ledighedskøen 1. år, stigende effekt over de kommende år. (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv & Dep. For Uddannelse, Kirke, kultur og ligestilling
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 15
7. INITIATIV
Matchgruppe 3-indsats
Gruppen er ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og kræver langvarig sociale og sundhedsfaglige indsatser.
Gruppen kan ikke modtage beskæftigelsesrettede initiativer.
Mulig handling:
- Matchgruppe 3-borgere tilbydes længerevarende behandlingstilbud under Dep. For Familie og Justitsvæsen.
- Ledighedsbegrebet ”Reelt til rådighed for arbejdsmarkedet” omfatter herefter matchgruppe 1 og 2.
Effekt: Op til 700 match 3-borgere over på målrettede indsatser. (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv & Dep. For Familie og Justitsvæsen
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 16
8. INITIATIV
Større brug af revalideringsforordningen (matchgruppe 2)
Matchgruppe 2-borgere bør oftere få tilbudt revalideringsforløb.
Mulig handling:
- Revalidender: Justeringer af revaliderings-forordning og nemmere administration, som kan optimere
ordningen for borger, kommune og virksomhed, så flere kom i gang på kortere tid.
Effekt: 150 personer ekstra på revalidering ved større brug af ordningen pr. år. (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 17
9. INITIATIV
Senior-ordning
Ældre borgere i bygder og yderdistrikter lever med store sæsonudsving, som giver usikkerhed og svingende
indtægter. Sæsonledigheden rammer især fiskere/fangere/ fabriksarbejdere, som pendler mellem lav
årsindkomst og offentlig hjælp.
Mulig handling:
- Tilbud om fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til ældre nedslidte arbejdere
(fiskere/fangere/fabriksarbejdere), der har sæsonarbejde og modtager offentlige ydelser en del af året,
fortrinsvis boende i bygder. De indførte fiskerireformer fra 2012 vil skabe stigende arbejdsløshed blandt
kystfiskere i de kommende år, i modsætning til målsætningerne i koalitionsaftalen.
Effekt: Ca. 150 fisker/fangere ud af sæson-ledighedskøen 1. år, stigende effekt. (Estimat).
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked / Dep. For Fiskeri, Fangst og Landbrug.
BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 18
10. INITIATIV
Opkvalificerende kurser til ufaglærte
Matchgruppe 1 og 2, som har kompetenceudviklingsbehov, skal på PKU.
Mulig handling:
- Matchgruppe 1 & 2: Der afsættes øgede midler til PKU, og udvalget af PKU-kurser samtænkes med de øvrige
tiltag, så der opkvalificeres på baggrund af ledige målgrupper og erhvervslivets aktuelle behov. Samarbejdet
med virksomhederne øges og der lægges en treårig strategi som giver brancheskolerne mulighed for
langtidsplanlægning.
Effekt: PKUs resultater er afhængig af erhvervsliv/råstofprojekter, men har dokumenteret effekt på ledighed
for kursister.
Ansvar: Dep. For Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked