1. No category

Generelt og Satser
Udarbejdet af ProLøn A/S, Randers
ATP
?
GRATIALE
SKAT
ATP
KØRSEL
DAGPENGE
PERSONALEGODER
ATP
Hensigten med denne håndbog er at beskrive de mere generelle rutiner i
forbindelse med indrapportering af løn m.v. Desuden indeholder hæftet
oplysninger om de aktuelle ATP-satser, dagpengesatser samt Statens
takster for kørsel m.v. Håndbogen giver dog ikke svar på alt.
ProLøn A/S
Tronholmen 3,
Postboks 59,
8960 Randers SØ.
Tlf: 87 10 19 30
Fax: 86 42 37 95
E-mail:
[email protected]
www.proloen.dk
Generelt og Satser
Er der ubesvarede spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte ProLøn
A/S på
87 10 19 30
Lønindberetning via Internet er beskrevet i håndbogen ”ProLønInternet”.
01-03-2015
Side 1
Generelt og Satser
Indholdsfortegnelse
INDRAPPORTERING AF LØN (PROLØN –PAPIR) ............................................................. 4
INDSENDELSE AF MATERIALE ....................................................................................................... 4
UDFYLDELSE AF LØNGRUNDLAG PÅ DEN ENKELTE MEDARBEJDER ............................................... 4
ÆNDRINGER AF STAMOPLYSNINGER FOR MEDARBEJDER .............................................................. 5
ÆNDRING AF LØNARTSTEKSTER OG LØNARTSSATSER GENERELT ................................................. 5
TIDSFRISTER ................................................................................................................................. 5
HELLIGDAGE ................................................................................................................................ 6
FOR SENT AFLEVERET LØNMATERIALE ......................................................................................... 6
ÆNDRINGER TIL INDSENDT LØNMATERIALE ................................................................................. 6
KONTROL AF GENNEMFØRT LØN .................................................................................................. 6
INDRAPPORTERING AF LØN (PROLØN –INTERNET) .................................................... 7
INDRAPPORTERING AF LØN ........................................................................................................... 7
TIDSFRISTER ................................................................................................................................. 7
HELLIGDAGE ................................................................................................................................ 7
MULIGHED FOR UDSÆTTELSE ....................................................................................................... 7
ÆNDRINGER TIL INDSENDT LØNMATERIALE ................................................................................. 7
KONTROL AF GENNEMFØRT LØN .................................................................................................. 8
LØNREGULERING ..................................................................................................................... 9
VED LØNSTIGNING........................................................................................................................ 9
SKAT ............................................................................................................................................ 10
REGULERING AF A-SKAT ............................................................................................................ 10
BRUTTOSKAT ............................................................................................................................. 10
SKATTEOPLYSNINGER ................................................................................................................ 10
SKATTEFRADRAGSDAGE ............................................................................................................. 11
SKATTEFRI GODTGØRELSE.......................................................................................................... 11
SKATTEFRI KØRSELSGODTGØRELSE ........................................................................................... 11
PERSONALEGODER ................................................................................................................ 12
REGLER FOR BESKATNING OG INDBERETNING AF PERSONALEGODER ......................................... 12
DEN SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING. .......................................................................................... 12
OVERSIGT OVER PERSONALEGODER ........................................................................................... 14
HÅNDTERING I PROLØN. ............................................................................................................ 19
ATP-BIDRAG.............................................................................................................................. 25
ATP-BIDRAG AF LØN .................................................................................................................. 25
FINANSIERINGSBIDRAG TIL ATP ................................................................................................ 26
SYGEDAGPENGE ..................................................................................................................... 27
LEDIGHEDSDAGE/G-DAGE .................................................................................................. 28
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 2
Generelt og Satser
AFSKEDIGELSE ........................................................................................................................... 28
HJEMSENDELSE .......................................................................................................................... 29
ARBEJDSFORDELING ................................................................................................................... 29
FRATRÆDELSESGODTGØRELSE....................................................................................... 30
GODTGØRELSE OP TIL 8000 KR. .................................................................................................. 30
GODTGØRELSE OVER 8000 KR. ................................................................................................... 30
JUBILÆUMSGRATIALE ......................................................................................................... 31
GRATIALE OP TIL 8000 KR. ......................................................................................................... 31
GRATIALE OVER 8000 KR. .......................................................................................................... 32
TINGGAVE ................................................................................................................................. 33
GAVEVÆRDI OP TIL 8000 KR. ..................................................................................................... 33
GAVEVÆRDI OVER 8000 KR........................................................................................................ 33
JUBILÆUMSGRATIALE/FRATRÆDELSESGODTGØRELSE INDBETALT TIL
PENSION ..................................................................................................................................... 34
AFSPADSERINGSREGNSKAB ............................................................................................... 35
FAGFORENINGSKONTINGENT ........................................................................................... 36
ELEVFORSIKRING .................................................................................................................. 36
DA/LO UDVIKLINGSFONDEN............................................................................................... 36
UDBETALING FRA FERIEKORT .......................................................................................... 37
UDBETALINGSKODER ................................................................................................................. 38
INDBERETNING TIL ACF OG EFERIEKORT.................................................................... 39
UDSKRIVNING AF FERIEKORT ..................................................................................................... 39
BETALINGSTRANSAKTIONER VIA NETS ........................................................................ 40
BANKSKIFTE / SKIFT AF CVR-NR ................................................................................................. 40
KONTERINGSBILAG ............................................................................................................... 41
CSV-FIL TIL INDLÆSNING I BOGFØRINGSPROGRAM .................................................................... 41
UKONTROLLABEL ARBEJDSTID........................................................................................ 42
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 3
Generelt og Satser
Indrapportering af løn (ProLøn –Papir)
Indsendelse af materiale
Når løngrundlag sendes eller faxes til ProLøn, skal ALLE sider med medarbejdere påført
fremsendes. Er der medarbejdere som ikke skal have løn i den pågældende periode, medsendes
løngrundlag for disse alligevel, med tydelig angivelse af ”ingen løn”. Deadline for rettidig
indsendelse af lønindberetningen er anført nederst på løngrundlaget. Kan denne deadline af
specielle årsager ikke overholdes, kontaktes ProLøn for aftale om udsættelse (se i øvrigt afsnittet
Tidsfrister).
Udfyldelse af løngrundlag på den enkelte medarbejder
Udfyldelse af løngrundlag baseres på genbrug. Løngrundlaget indeholder de transaktioner, der er
anvendt ved sidste lønkørsel.
Bemærk: Værdier fra sidste lønkørsel, som ikke ønskes gentaget ved den aktuelle løn, skal
overstreges, så de ikke kommer med igen.
Løngrundlaget for hver enkelt medarbejder markeres/udfyldes efter nedenstående retningslinier.
Der skal dog altid være mindst én markering på hver medarbejder, uanset om medarbejderen er
uforandret i forhold til sidste lønkørsel.
Uforandret løn til medarbejder
Medarbejderens løngrundlag fra sidste lønkørsel markeres med ”flueben”, OK eller lignende.
Hermed har man accepteret, at der bliver kørt løn som de fortrykte transaktioner angiver.
Ændring af transaktioner
Overstreg den værdi, der skal ændres, og skriv den ønskede værdi.
Oprettelse af nye transaktioner
På en ny blank linie udfyldes de relevante felter, afhængig af transaktionens art.
Hvis man kender lønarten i forvejen udfyldes ”LØNART”, lønartsteksten behøver man ikke at
udfylde. Kender man ikke lønarten og kan man ikke finde den i lønartsoversigten, kan man
skrive den ønskede lønartstekst, evt. med supplerende bemærkninger. ProLøn vil så fremfinde
koden og påsætte den.
Sletning af transaktioner
Overstreg de værdier, der ikke skal anvendes (ANTAL/SATS/BELØB). Hvis man ikke ønsker, at
den pågældende lønart skal med på fremtidige løngrundlag overstreges også LØNART.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 4
Generelt og Satser
Ingen løn
Hvis en medarbejder ikke skal have løn, kan man f.eks. skrive et stort minus, der dækker alle
transaktioner.
Ændringer af stamoplysninger for medarbejder
Sammen med lønindberetningen kan der også foretages ændringer af den ansattes
stamoplysninger. Øverst på løngrundlaget er der påført oplysninger om SKATTEFRADRAG,
TRÆK %, LØNKONTO m.v. Hvis f.eks. medarbejderens kontonummer skal ændres, overstreges
det gamle kontonummer og det nye påføres tydeligt lige ovenover. Stambilag til oprettelse af nye
medarbejdere kan dog også anvendes ved ændring af oplysninger for nuværende medarbejdere.
Hvis der skal ske ændringer i skatteoplysninger, skal medarbejderen selv rette henvendelse til
SKAT. Når skattekortet er ændret, vil ProLøn automatisk få besked fra Skat.
Ændring af lønartstekster og lønartssatser generelt
På side 2 i løngrundlaget findes en oversigt over de lønarter som er umiddelbart tilgængelige for
lige netop din virksomhed.
Lønartstekster
Ønskes lønartsteksterne ændret, kan dette gøres ved at overstrege teksten på lønarten og påføre
den nye tekst. Denne tekst vil så være gældende for alle medarbejdere, hvor den pågældende
lønart anvendes.
Lønartssatser
Satser, der er fælles for alle/flere medarbejdere, kan med fordel indlægges i lønartslisten
LØNARTSSATSER / FÆLLES LØNSATSER. Har man indlagt satsen her, skal den ikke
gentages på transaktionerne på den enkelte medarbejder. Lønartssatsen vil blive vist i parentes på
den enkelte lønlinie.
Tidsfrister
Af hensyn til ProLøn A/S’s planlægning og afvikling af lønkørsler gælder følgende tidsfrister:
14-dages-løn:
Papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde senest:
Kl. 13.00, 2 bankdage før nettolønnens dispositionsdag
Eksempel: Dispositionsdato: Torsdag d. 5. marts. Papir-materialet skal være hos ProLøn A/S
senest tirsdag d. 3. marts.
Månedsløn:
Papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde senest:
Kl. 13.00, 5 bankdage før nettolønnens dispositionsdag
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 5
Generelt og Satser
Eksempel: Dispositionsdato: Fredag d. 27. februar. Papir-materialet skal være hos ProLøn A/S
senest fredag d. 20. februar.
Bemærk! : Fristerne angiver de tidspunkter, papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde.
Materialet kan enten faxes eller sendes pr. post. Anvender du Post Danmark, skal du også tage
hensyn til deres ekspeditionstid.
Hvis du anvender ProLøn-Internet og kører månedsløn er fristen 4 bankdage (kl. 23.30) i stedet
for 5 bankdage (kl. 13.00).
Helligdage
Ovennævnte tidsfrister gælder også i forbindelse med helligdage, hvilket vil sige, at
afleveringsfristen fremrykkes med de evt. manglende bankdage.
Eksempel, 14-dages-løn: Nettolønnens dispositionsdag er skærtorsdag, dispositionsdagen
fremrykkes til onsdag før skærtorsdag. Afleveringsfristen fremrykkes til mandag kl. 13.00.
Eksempel, månedsløn: Nettolønnens dispositionsdag er onsdag d. 30/12, da torsdag d. 31/12 ikke
er en bankdag. Torsdag d. 24/12 og fredag d. 25/12 er heller ikke bankdage. Derfor fremrykkes
afleveringsfristen til mandag d. 21/12 kl. 13.
For sent afleveret lønmateriale
Hvis forsinkelsen ikke er aftalt med os, kan det ikke forventes at lønbehandlingen gennemføres
som oprindelig planlagt.
Ændringer til indsendt lønmateriale
Uanset om man anvender ProLøn-Papir eller ProLøn-Internet vil ProLøn A/S i vid udstrækning
igangsætte lønkørslerne umiddelbart efter de er modtaget. Hvis der skal foretages ændringer i
lønmateriale som er afsendt til ProLøn A/S, bør virksomheden derfor hurtigst muligt kontakte
ProLøn A/S.
Kontrol af gennemført løn
Så snart man modtager materialet retur fra en gennemført lønkørsel (lønsedler, konteringsbilag
m.v.), bør man som arbejdsgiver/lønansvarlig tilse, at alt er som forventet. Det er arbejdsgiverens
ansvar, at lønnen er korrekt.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 6
Generelt og Satser
Indrapportering af løn (ProLøn –Internet)
Indrapportering af løn
Er du bruger af ProLøn Internet indtaster du selv lønoplysninger på hver enkelt medarbejder via
Internettet. Du har også selv mulighed for at lave ændringer i såvel medarbejderstamoplysninger
som ændringer i lønartstekster og lønartssatser.
Dette betyder så til gengæld at du får en besparelse i dine udgifter til lønkørselen samt har
længere tidsfrist til aflevering af din lønindberetning.
Nærmere beskrivelse af anvendelse af ProLøn-Internet findes i særskilt håndbog ProLøn
Internet.
Tidsfrister
Hvis du anvender ProLøn-Internet og kører 14-dages løn er sidste frist for lønindberetningen:
Kl. 13.00, 2 bankdage før nettolønnens dispositionsdag.
For månedsløn er fristen for lønindberetningen:
Kl. 23.30, 4 bankdage før nettolønnens dispositionsdag.
De nøjagtige afleveringsfrister kan læses på ProLøn-Internet under menupunktet Terminer.
Helligdage
Ovennævnte tidsfrister gælder også i forbindelse med helligdage, hvilket vil sige, at
afleveringsfristen fremrykkes med de evt. manglende bankdage.
Eksempel, 14-dages-løn: Nettolønnens dispositionsdag er skærtorsdag, dispositionsdagen
fremrykkes til onsdag før skærtorsdag. Afleveringsfristen fremrykkes til mandag kl. 13.00.
Eksempel, månedsløn: Nettolønnens dispositionsdag er onsdag d. 30/12, da torsdag d. 31/12 ikke
er en bankdag. Torsdag d. 24/12 og fredag d. 25/12 er heller ikke bankdage. Derfor fremrykkes
afleveringsfristen til tirsdag d. 22/12 kl. 23.30.
Mulighed for udsættelse
Vi har i begrænset omfang mulighed for at gennemføre lønkørsler, også selvom materialet er os i
hænde efter fristens udløb. Er man havnet i en situation, hvor man har brug for udsættelse, er
mulighederne for udsættelse beskrevet på Internettet under ’bestilling’.
Ændringer til indsendt lønmateriale
Uanset om man anvender ProLøn-Papir eller ProLøn-Internet vil ProLøn A/S i vid udstrækning
igangsætte lønkørslerne umiddelbart efter de er modtaget. Hvis der skal foretages ændringer i
lønmateriale som er afsendt til ProLøn A/S, bør virksomheden derfor hurtigst muligt kontakte
ProLøn A/S.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 7
Generelt og Satser
Kontrol af gennemført løn
Så snart man modtager materialet retur fra en gennemført lønkørsel (lønsedler, konteringsbilag
m.v.), bør man som arbejdsgiver/lønansvarlig tilse, at alt er som forventet. Det er arbejdsgiverens
ansvar, at lønnen er korrekt.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 8
Generelt og Satser
Lønregulering
Den oftest anvendte lønart til lønregulering er lønart 2790.
Lønreguleringen indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn.
Skal lønreguleringen ikke have indflydelse på ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn
findes tilsvarende lønarter til disse formål (lønart 2791 / 2792 / 2793). Du er velkommen til at
kontakte ProLøn A/S for vejledning.
Ved lønstigning
Lønart 2790 anvendes f.eks. i forbindelse med lønstigning. Hvis man i en lønperiode på en
medarbejder har løn til både gammel og ny sats foreslås følgende fremgangsmåde:
I den aktuelle periode bibeholdes de gamle satser, og lønnen registreres som normalt. De timer,
der skal aflønnes til de nye satser, specificeres særskilt som lønregulering, hvor satsen svarer til
lønstigningen.
I efterfølgende periode ændres samtlige satser til nye satser.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 9
Generelt og Satser
Skat
Regulering af A-skat
Er skaden sket, og der er beregnet forkert skat til en medarbejder, kan fejlen rettes ved, at man ved næste
kørsel indmelder en reguleringstransaktion.
Transaktionen udfyldes som nedenfor:
Lønart
9003
Regulering A-skat
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet skal indmeldes positivt, hvis medarbejderen har betalt for lidt i skat, og negativt hvis
medarbejderen har betalt for meget i skat.
Bruttoskat
Betegnelsen Bruttoskat svarer til Arbejdsmarkeds-bidrag (AM-bidrag), som indbetales til
Skat sammen med A-skat.
Skatteoplysninger
SKAT indførte pr. 1. januar 2008 eSkattekort, hvor de manuelle skattekort blev erstattet af
digitale skattekort, som ProLøn A/S på vegne af arbejdsgiveren rekvirerer hos SKAT.
Indhentning af skattekortoplysninger:
Medarbejderen skal ikke mere aflevere det fysiske skattekort til virksomheden, men i stedet
oplyse om der skal anvendes hovedkort, frikort eller bikort.
Ved oprettelse i ProLøn skal virksomheden udfylde ’Skattekorttype’ med H for hovedkort/frikort
eller B for bikort.
Brugere af ProLøn-Internet:
Oprettelsen af nye medarbejdere eller ændring af skattekorttype skal være registreret senest et
døgn før dead-line for den efterfølgende lønkørsel af hensyn til ekspeditionstiden hos SKAT.
Brugere af ProLønPapir:
Formularen til oprettelsen af nye medarbejdere eller oplysningen om ændring af skattekorttype
skal være ProLøn A/S i hænde senest et døgn før dead-line.
Fremtidige ændringer:
Efterfølgende rekvirerer ProLøn A/S skatteoplysningerne hos SKAT og disse oprettes i ProLøn
med henblik på anvendelse i efterfølgende lønkørsler.
Hvis medarbejderen på et senere tidspunkt får ændret skatteoplysningerne vil SKAT informere
ProLøn A/S om de nye oplysninger uden at virksomheden skal foretage sig noget.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 10
Generelt og Satser
Skattefradragsdage
Ved lønberegning vil 14-dages-lønnede automatisk få tildelt 14 skattefradragsdage og månedslønnede 30 skattefradragsdage. Skal dette i specielle tilfælde fraviges, f.eks. ved aflønning for en
delt måned, kan der ved lønindberetning for den enkelte medarbejder indmeldes det antal
skattefradragsdage som skal anvendes på lønart 8999 i feltet ’ANTAL’.
Lønart
8999
Skattefradragsdage
Antal
udfyldes
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes ikke
Hvis medarbejderen er rejst, og der køres løn, hvor hele perioden ligger efter medarbejderens
rejstdato, skal man være opmærksom på, at ProLøn IKKE tildeler skattefradrag for den
pågældende periode. Skal medarbejderen alligevel have et antal fradragsdage skal disse
indmeldes på en løntransaktion som ovenfor.
Skattefri godtgørelse
Lønart 7240-7249 kan anvendes til Skattefrie godtgørelser (eksempelvis diæter,
befordringsrefusion til elever m.v.). Beløbet vil blive indberettet til SKAT.
Skattefri kørselsgodtgørelse
Lønart 7200 anvendes til kørselsgodtgørelse efter statens takster. Beløbet indberettes til SKAT.
Og det samlede antal kørte km opgøres på lønsedlen.
Systemet beregner selv efter statens takster. Dvs. at der kun skal indmeldes antallet af kørte km
og ingen sats. De første 20.000 km afregnes til den høje sats og herefter sørger systemet selv for
automatisk at afregne til den lave sats.
Sats for 2015:
Til og med 20.000 km:
Over 20.000 km:
Generelt og Satser
kr. 3,70 pr. km
kr. 2,05 pr. km.
01-03-2015
Side 11
Generelt og Satser
Personalegoder
Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige
personalegoder.
På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er
angivet, om personalegodet er skattepligtigt eller skattefrit, og om det for arbejdsgiveren er med
eller uden indberetningspligt. For de indberetningspligtige personalegoder er der ligeledes
beskrevet, hvordan dette håndteres i ProLøn.
Det skal understreges, at oversigten slet ikke er fyldestgørende. Er man det mindste i tvivl, må vi
anbefale, at man søger hjælp hos revisor og/eller SKAT.
Regler for beskatning og indberetning af personalegoder
I juni 2011 blev nye regler for personalegoder vedtaget i Folketinget. Med virkning pr. 1. januar
2011 er der indført:
En ny bagatelgrænse på 1.000 kr. (i 2015: 1.100 kr.) for beskatning af mindre
personalegoder (Bagatelgrænsen på 5.500 kr. (i 2015: 5.700 kr.) for arbejdsmæssigt
betingede goder eksisterer dog fortsat).
Skattefrihed for sponsorbilletter modtaget i et ansættelsesforhold.
Der er i forbindelse hermed også sket ændringer i indberetningsreglerne, hvilket betyder at:
Arbejdsgivere fremover kun skal indberette personalegoder med værdi over 1.000 kr. (i
2015: 1.100 kr.)
Den skattemæssige behandling.
Skattemæssigt kan personalegoderne grupperes som følger.
A-indkomst:
Visse personalegoder er sidestillet med A-indkomst, hvilket betyder, at arbejdsgiver skal
indberette løbende samt indeholde A-skat og Bruttoskat (AM-bidrag).
B-indkomst:
Personalegoder der hører under B-indkomst kan være enten med eller uden indberetningspligt for
arbejdsgiver (se nedenstående skema).
Hvis godet skal indberettes sker dette løbende. Beskatning sker efterfølgende via medarbejderens
slutopgørelse.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 12
Generelt og Satser
Beskrivelse af forskellen på de 2 bagatelgrænser
Visse goder skal kun indberettes til SKAT hvis summen af goderne overstiger bagatelgrænsen
på 5.700 kr. (2015). Denne bagatelgrænse omfatter kun erhvervsmæssigt betingede
personalegoder, som er stillet til rådighed af arbejdsgiver af hensyn til den enkelte ansattes
konkrete arbejdssituation.
Det er medarbejderens pligt selv at holde styr på værdien af goderne omfattet af bagatelgrænsen
– og selvangive den samlede værdi, hvis grænsen overskrides.
Der er i 2011 tilføjet endnu en bagatelgrænse på 1.000 kr. (i 2015: 1.100 kr.) for beskatning af
mindre personalegoder, som ikke er erhvervsmæssigt betinget. Der vil her typisk være tale om
mindre gaver, præmier, påskønnelser og belønninger som f.eks. blomster, vin, chokolade,
deltagergebyr til motionsløb samt adgangskort til svømmehal, forlystelsespark, museum m.v.
Arbejdsgiveren skal kun indberette personalegoder, der hver for sig har en værdi på over 1.100
kr.
Det er medarbejderen selv, som skal holde styr på, om den samlede værdi af goder fra en eller
flere arbejdsgivere overstiger 1.100 kr. for året.
Når lønmodtageren skal opgøre den samlede værdi af de modtagne personalegoder, skal værdien
af julegaven fra arbejdsgiveren medregnes, men der skal ikke betales skat af denne, hvis den er i
naturalier og har en værdi på maks. 800 kr (2015).
Eksempler:
Modtages der goder til en samlet værdi af 900 kr. på et år, skal der altså ikke betales skat
af nogle af goderne.
Modtages der dels en julegave til en værdi af 800 kr. samt yderligere et gode til en værdi
af 500 kr., skal der betales skat af sidstnævnte, fordi den samlede værdi overstiger 1.100
kr.
Skattefri goder:
De fleste skattefri goder er der ingen indberetningspligt på (se nedenstående skema).
Med virkning pr. 1. januar 2011 er nu også værdien af sponsorbilletter til sports- og
kulturarrangementer fritaget for beskatning, hvis billetterne modtages i et ansættelsesforhold
(dvs. gælder ikke for f.eks. bestyrelsesmedlemmer og politikere m.fl.).
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 13
Generelt og Satser
Oversigt over personalegoder
Personalegode
Beskrivelse
Værdiansættelse
A-indkomst
B-indkomst
Med/uden
indberetningspligt
Alkohol- og
rygeafvænning
Generel ordning
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Arbejdstøj/
uniform
Almindeligt tøj
ønsket af
arbejdsgiveren
med tydelig logo
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja, hvis over
bagatelgrænse
(5.700 kr)
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
-----------------
---------------------------------
--------------------
Håndtering i
ProLøn
Nej, hvis under Medarbejderen skal
bagatelgrænse selvangive den samlede
(5.700 kr)
værdi af goder omfattet af
bagatelgrænsen, hvis
grænsen overskrides
Arbejdstøj/
uniform
Kedeldragter,
kitler,
sikkerhedssko
m.v.
Ingen
Nej
Normalt
skattefrit
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Avis
Til brug for
arbejdet
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja, hvis over
bagatelgrænse
(5.700 kr)
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
-----------------
----------------------------------
--------------------
Nej, hvis under Medarbejderen skal
bagatelgrænse selvangive den samlede
(5.700 kr)
værdi af goder omfattet af
bagatelgrænsen, hvis
grænsen overskrides
Barnepige
Privat hjælp
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Bonuspoint
Privat udnyttelse
af flyselskabers
bonuspoint
Markedsværdi
Nej
Ja
Medarbejderen skal
selvangive.
Bredbånd
Datakommunika- Ingen
tion med adgang
til arbg. netværk
til brug for
arbejde og
opkobling til
arbg. netværk
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT.
Broafgifter
Kørsel
hjem/arbejde
eller
erhvervsmæssig
kørsel
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT.
Generelt og Satser
Ingen
01-03-2015
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Side 14
Generelt og Satser
Personalegode
Beskrivelse
Værdiansættelse
A-indkomst
B-indkomst
Med/uden
indberetningspligt
Broafgifter
Privat brug
udover
hjem/arbejde
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Medarbejderen skal
selvangive.
Bøder
Arbejdsgivers
betaling af
private bøder
Arbejdsgivers
udgift
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Firmabil
Til privat
rådighed
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 8 /
Firmabil
Firmafester
Personalepleje
Normalt
skattefri
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Firmasport og
motion
Til rådighed på
arbejdet
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Firmasport og
motion
Private
fitnesskort o.l.
hos eksterne
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Fitness/golfkontingent
Private
fitnesskort o.l.
hos eksterne
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Flytte- og
rejseudgifter
Forflyttelse –
Ingen
betalt af
arbejdsgiver efter
regning
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Flytte- og
rejseudgifter
Privat flytning
Arbejdsgivers
udgift
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Fortæring ved
overarbejde
Gratis mad og
drikke ved
overarbejde
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja, hvis over
bagatelgrænse
(5.700 kr)
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
------------------
----------------------------------
---------------------
Håndtering i
ProLøn
Nej, hvis under Medarbejderen skal
bagatelgrænse selvangive den samlede
(5.700 kr)
værdi af goder omfattet af
bagatelgrænsen, hvis
grænsen overskrides
Fratrædelsesgodtgørelse
Fri befordring
Generelt og Satser
Frikort m.v. til
offentlig
transport
Beløb udover
8000 kr.
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Se særskilt
afsnit om
fratrædelsesgodtgørelse
Ingen
Nej
Nej, men der
må ikke
samtidig
modtages
befordringsfradrag.
Arbejdsgiver skal indberette
afkrydsning i rubrik 63 til
SKAT.
Punkt 5 / Fri
befordring
01-03-2015
Side 15
Generelt og Satser
Personalegode
Beskrivelse
Værdiansættelse
A-indkomst
B-indkomst
Med/uden
indberetningspligt
Håndtering i
ProLøn
Fri sommerbolig For medarbejdere ½ % af ejd,
vurdering i
ugerne 22-34
og ¼ % af
resten af
ugerne
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 2 / Fri
sommerbolig
Fri tlf. m.m.
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 9 / Værdi
af fri tlf. m.m.
Rådighed over
telefon til privat
brug, herunder
fastnet, mobil og
datakommunikation (bredbånd)
uden adgang til
arbg. netværk.
2.600 kr årligt
Gartner
Privat assistance
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Gaver –
gavekort/kontanter
Pengegaver eller
gavekort
Det faktiske
beløb
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Gaver –
jul/nytår/
lejlighed
Årlige
naturaliegaver
Ingen
Nej
Nej, hvis max.
800 kr
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
------------------
----------------------------------
Ja, hvis over
800 kr.
Arbejdsgiver skal indberette
til SKAT, hvis værdien er
over 1.100 kr.
Ja, hvis over
bagatelgrænse
(5.700 kr)
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
------------------
----------------------------------- ---------------------
GPS
I overvejende
grad til brug for
arbejdet
(2015)
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Nej, hvis under Medarbejderen skal
bagatelgrænse selvangive den samlede
(5.700 kr)
værdi af goder omfattet af
bagatelgrænsen, hvis
grænsen overskrides
Helårsbolig
For almindelige
medarbejdere
Skatterådets
satser
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Indkøb hos
arbejdsgiver
med rabat
Private indkøb
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette beløbet til SKAT
Punkt 7 / Fri
helårsbolig
Hvis købspris
ikke er lavere
end arbejdsgivers kostpris
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 16
Generelt og Satser
Personalegode
Beskrivelse
Værdiansættelse
A-indkomst
B-indkomst
Med/uden
indberetningspligt
IndkøbsordAftaler indgået af Ingen
ninger hos andre arbejdsgiver med
firmaer
andre firmaer
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette beløbet til SKAT.
Jagt
Betaling af
jagtret
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Jubilæumsgratiale
Godtgørelse/gave Beløb udover
ved medarbejders 8000 kr.
jubilæum
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Se særskilt
afsnit om
jubilæumsgratiale.
Kantineordning
Arbejdsgiver
giver tilskud.
Egenbetaling fra
medarbejder for
normal mad efter
SKATs
minimumssatser.
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Kontingenter til
loger m.v.
Arbejdsgiver
betaler
kontingentet
Arbejdsgivers
udgift
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Kost og logi
For visse
Skatterådets
personalegrupper satser
, f.eks. landbrug
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 10 / Fri
kost og logi
Kreditkort
Gebyr ved
udstedelse samt
fornyelse
Nej
Ja, hvis over
bagatelgrænse
(5.700 kr)
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
------------------
----------------------------------- ---------------------
Arbejdsgivers
udgift
Arbejdsgivers
udgift
Håndtering i
ProLøn
Nej, hvis under Medarbejderen skal
bagatelgrænse selvangive den samlede
(5.700 kr)
værdi af goder omfattet af
bagatelgrænsen, hvis
grænsen overskrides
Kunstforening
Tilskud fra
arbejdsgiver
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Kørekort
Erhvervskørekort Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Kørselstilskud
til egen bil
Benzintilskud
eller faste
månedlige
tilskud
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Lystbåd
For medarbejdere 2 % af bådens
anskaffelsessum incl.
moms og
levering
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 3 / Fri
Lystbåd
Generelt og Satser
Arbejdsgivers
udgift
01-03-2015
Side 17
Generelt og Satser
Personalegode
Beskrivelse
Løsøre til
rådighed i
hjemmet
A-indkomst
B-indkomst
Med/uden
indberetningspligt
Håndtering i
ProLøn
For medarbejdere Markedsværdi
for leje
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Motorcykel
Til privat kørsel
Markedsværdi
for leje
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Parkeringsplads
Parkering ved
arbejdspladsen
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
PC-ordning
Til rådighed
uden bruttotræk
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
PC-ordning
Med bruttotræk
50% af PC’ens
eller 100% privat nypris pr. år
anvendelse
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Personalelån
Renten er lig
med eller højere
end
mindsterenten
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Radio/tv/
medielicens
Anses for privat
udgift
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Punkt 4 / Fri
TV-Licens
Rejser –
feriebelønning
Ikke
erhvervsmæssig
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT, hvis
værdien er over 1.100 kr.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Skærmbriller
Begrundet i
arbejdet
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Sundhedsordning
Arbejdsgiverbetalte sundhedsog velfærdsudgifter som ikke
er
erhvervsmæssigt
begrundet.
Den
skattepligtige
del af
sundhedsordningen oplyses
af forsikrings/pensionsselskabet.
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT med
mindre forsikrings/pensionsselskabet gør det.
Sundhedsordning
Arbejdsgiverbetalt sundhedsog velfærdsudgifter, som er
erhvervsmæssigt
begrundet.
Ingen
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette beløbet til SKAT
Syge- og
ulykkesforsikringer
Heltidsdækning – Ingen
sum mindre end
500.000 kr
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Ja
Nej
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
Tøjtilskud
Generelt og Satser
Værdiansættelse
Arbejdsgivers
udgift
01-03-2015
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Punkt 11 /
Sundhedsordning
Punkt 1 /
Personalegoder
(A-indkomst)
Side 18
Generelt og Satser
Personalegode
Beskrivelse
Værdiansættelse
A-indkomst
B-indkomst
Med/uden
indberetningspligt
Håndtering i
ProLøn
Tyverialarm
På medarbejders
bopæl
Arbejdsgivers
udgift
Nej
Ja
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT.
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Uddannelses- og Medarbejderens Ingen
kursusudgifter
grund-, eftereller
videreuddannelse
Nej
Nej
Arbejdsgiver skal ikke
indberette til SKAT
Vaccination
Nej
Ja, hvis over
bagatelgrænse
(5.700 kr)
Arbejdsgiver skal indberette
beløbet til SKAT
------------------
----------------------------------- ---------------------
Generel ordning
Arbejdsgivers
udgift
Punkt 6 /
Personalegoder
(B-indkomst)
Nej, hvis under Medarbejderen skal
bagatelgrænse selvangive den samlede
(5.700 kr)
værdi af goder omfattet af
bagatelgrænsen, hvis
grænsen overskrides.
Håndtering i ProLøn.
I skemaet over personalegoder er der i de tilfælde, hvor arbejdsgiver har indberetningspligt,
angivet i yderste højre kolonne, hvilket punkt man skal følge for at få godet indberettet korrekt.
De enkelte punkter er nærmere beskrevet nedenfor.
Punkt 1: Personalegoder (A-indkomst).
Når et personalegode skal indberettes som A-indkomst anvendes følgende lønart:
Lønart
2271
Personalegoder (A-indk)
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 13 og der bliver beregnet bruttoskat og Askat af beløbet.
Punkt 2: Fri sommerbolig.
Når et personalegode skal indberettes som Fri sommerbolig anvendes følgende lønart:
Lønart
2261
Fri sommerbolig
Generelt og Satser
Antal
udfyldes ikke
01-03-2015
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Side 19
Generelt og Satser
Ved sommerbolig i Danmark, har arbejdsgiveren oplysningspligt om den skattemæssige værdi til
Skat. Ved ophold i uge 22-34 ansættes den skattepligtige værdi til 0,5 % af boligens
ejendomsværdi pr. uge. I årets øvrige uger 0,25 % af ejendomsværdien.
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 51, men der sker først beskatning i
forbindelse med slutopgørelsen.
Ved fri sommerbolig i udlandet har arbejdsgiveren oplysningspligt dog uden angivelse af værdi.
Punkt 3: Fri lystbåd.
Når et personalegode skal indberettes som Fri lystbåd anvendes følgende lønart:
Lønart
2262
Fri lystbåd
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløb udfyldes med den skattepligtige værdi af godet, som udgør pr. uge 2% af
anskaffelsessummen incl. moms og levering
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 52, men der sker først beskatning i
forbindelse med slutopgørelsen.
Punkt 4: Fri TV-Licens.
Når et personalegode skal indberettes som Fri TV-Licens anvendes følgende lønart:
Lønart
2263
Fri TV-Licens
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløb udfyldes med den faktiske udgift.
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 53, men der sker først beskatning i
forbindelse med slutopgørelsen.
Punkt 5: Fri befordring.
Når et personalegode skal indberettes som Fri befordring anvendes følgende lønart:
Lønart
2264
Antal
1,00
Fri befordring
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes ikke
Antal udfyldes med 1. Der vil herved ske afkrydsning i rubrik 63 hos Skat.
Der vil ikke ske beskatning, hvis der ikke samtidig modtages befordringsfradrag. Derfor husk
afkrydsning i feltet ’Andet arbejdssted’ på medarbejderens stamkort ved brug af lønart 2264, så
Skat ikke automatisk beregner befordringsfradraget.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 20
Generelt og Satser
Punkt 6: Personalegoder (B-indkomst).
A: Værdi af andre personalegoder, der overstiger bundgrænse
Når et personalegode skal indberettes som B-indkomst og overstiger bundgrænsen anvendes
følgende lønart:
Lønart
2266
Personalegoder (B-indk)
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløb udfyldes med den faktiske udgift.
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 55, men der sker først beskatning i
forbindelse med slutopgørelsen.
B: Værdi af andre personalegoder uden bundgrænse
Når et personalegode (f.eks. personalelån) skal indberettes som B-indkomst uden bundgrænse
anvendes følgende lønart:
Lønart
2267
Personalegoder
u/bundgrænse
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 56, men der sker først beskatning i
forbindelse med slutopgørelsen.
Punkt 7: Fri helårsbolig.
Når et personalegode skal indberettes som Fri helårsbolig anvendes følgende lønart:
Lønart
2270
Fri helårsbolig
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser.
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 50, men der sker først beskatning i
forbindelse med slutopgørelsen.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 21
Generelt og Satser
Punkt 8: Firmabil.
Når et personalegode skal indberettes som Fri bil anvendes følgende lønart:
Lønart
2230
Fri bil
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Medarbejderen skal kun beskattes af et
forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, medarbejderen har bilen til rådighed. Der
rundes op til hele måneder.
Den skattepligtige værdi af firmabil opgøres forskelligt alt efter, om der er tale om en ny bil eller
en brugt bil. Værdien beskattes som A-indkomst.
Ny bil: Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af nyvognsprisen, hvis denne er mindre end
300.000 kr. For dyrere biler beregnes desuden 20% af beløbet over 300.000 kr. Efter 36 måneder
nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen.
Brugt bil (mere end 36 mdr.): Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af købsprisen.
Købsprisen sættes altid minimum til 160.000 kr.
NB: Der skal i værdien af fri bil desuden medregnes et miljøtillæg. Tillægget svarer til 150% af
den årlige ejerafgift/vægtafgift for den pågældende bil.
Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 19, og der sker beskatning af beløbet.
Ovenstående lønart 2230 er den oftest anvendte til Fri bil. Beløbet indgår i ferieberettiget løn og
pensionsgivende løn.
Der findes dog alternative lønarter til Fri bil, hvis beløbet ikke skal indgå i ferieberettiget løn
og/eller pensionsgivende løn.
Lønart 2250, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn.
Lønart 2210, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn.
Lønart 2215, indgår hverken i ferieberettiget løn eller pensionsgivende løn.
Fri bil til hovedaktionær/direktør.
Hvis der ydes fri bil til hovedaktionærer, direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egne aflønningsforhold kræver Skat en ekstra indberetning i felt 68. Felt 68 skal
udfyldes med
Kode 61, hvis der er tale om en hovedaktionær,
Kode 60, hvis der er tale om en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på
egen aflønning.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 22
Generelt og Satser
I disse tilfælde anvendes lønart 2231 sammen med den normale lønart for Fri bil.
’Antal’ udfyldes med enten 60 (direktør) eller 61 (hovedaktionær), og koden vil blive overført til
felt 68 på indberetningen til Skat.
Lønart
2231
Fri bil/kode 68 Værdi
Antal
udfyldes
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes ikke
Punkt 9: Værdi af fri telefon m.m.
Når beskatning af fri telefon m.m. skal indberettes anvendes følgende lønart:
Lønart
2240
Værdi fri tlf. m.m.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet udfyldes med 216,66 pr. md. (2015) eller 100,00 pr. 14. dg. (2015). Totalbeløbet skal pr.
år være kr. 2600 (2015).
Beløbet beskattes løbende som A-indkomst og bliver indberettet i rubrik 20.
Ovenstående lønart 2240 er den oftest anvendte til Værdi af fri tlf. m.m.. Beløbet indgår hverken
i ferieberettiget løn eller i pensionsgivende løn.
Der findes dog alternative lønarter til Værdi af fri tlf. m.m., hvis beløbet skal indgå i
ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn.
Lønart 2241, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn.
Lønart 2242, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn.
Lønart 2243, indgår både i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn.
Punkt 10: Fri kost og logi.
Når et personalegode skal indberettes som Fri kost og logi anvendes for visse personalegrupper
(f.eks. landbrug) følgende lønart:
Lønart
2235
Fri kost og logi
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser.
Beløbet bliver indberettet som A-indkomst (rubrik 13) samt angivet i rubrik 21, og der sker
løbende beskatning.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 23
Generelt og Satser
Punkt 11: Sundhedsordning.
Når en sundhedsordning eller dele af denne skal beskattes og arbejdsgiveren skal sørge for
indberetningen anvendes følgende lønart:
Lønart
2161
Beskat sundhedsordning
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes
Beløbsfeltet udfyldes med det beløb, som skal beskattes. Beløbet bliver indberettet som Aindkomst i rubrik 13 og rubrik 26. Der bliver beregnet bruttoskat og A-skat af beløbet.
Ovenstående lønart 2161 er den oftest anvendte til Beskatning af sundhedsordning. Beløbet
indgår ikke i ferieberettiget løn.
Der findes dog en alternativ lønart til Beskatning af sundhedsordning, hvis beløbet skal indgå i
ferieberettiget løn. Denne lønart er 2171.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 24
Generelt og Satser
ATP-bidrag
ATP-bidrag af løn
Med udgangspunkt i de ATP-koder, der er opgivet for hver enkelt ansat, beregner ProLøn A/S
ATP-bidraget ved hver lønkørsel, såvel lønmodtagerens andel som arbejdsgiverens andel.
ProLøn A/S sørger også for overførsel af de samlede ATP-bidrag hvert kvartal.
Uanset ATP-koden vil der aldrig ske ATP-træk for medarbejdere under 16 år.
OVERSIGT OVER ATP-KODER
0: der skal ikke trækkes ATP
1: der trækkes ATP på grundlag af periodens timer
2: der trækkes ATP pr. Time
(2009-2015: kr. 0,64/time)
For 14-dages-lønnede:
4: fast sats svarende til 18,00-35,99 timer/14 dg
(2009-2015: kr. 15,80)
5: fast sats svarende til 36,00-53,99 timer/14 dg
(2009-2015: kr. 31,60)
6: fast sats svarende til 54,00 timer/14 dg og derover
(2009-2015 kr. 47,40)
For måneds-lønnede:
4: fast sats svarende til 39,00-77,99 timer/måned
(2009-2015: kr. 30,00)
5: fast sats svarende til 78,00-116,99 timer/måned
(2009-2015: kr. 60,00)
6: fast sats svarende til 117,00 timer/måned og derover
(2009-2015: kr. 90,00)
MEDARBEJDERE MED FAST ARBEJDSTID
For medarbejdere med fast arbejdstid vælges ATP-koden ud fra det aftalte antal arbejdstimer
(ATP-kode 4, 5 eller 6). Hvis der senere aftales en anden arbejdstid, skal man her være
opmærksom på, at ATP-koden evt. skal ændres.
MEDARBEJDERE MED VARIABEL ARBEJDSTID
For medarbejdere med variabel arbejdstid vælges ATP-koden=1 eller 2 (løsarbejdere). Samtidig
skal man huske at indmelde periodens timer. Lønberegningen finder selv den rigtige ATP-sats ud
fra de indmeldte timer.
Specielt for medarbejdere med månedsvis lønudbetaling. Her skal man være opmærksom på, at
ferietimer skal medregnes i beregningsgrundlaget. Har medarbejderen ferie i den aktuelle
periode, skal der derfor tilføjes en lønlinje med ferietimerne.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 25
Generelt og Satser
Skal en medarbejder have registreret ferietimer til atp-grundlaget, gøres det på følgende måde:
Lønart
2071
Antal
udfyldes
Atp.grl.ferie (timer)
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes ikke
Finansieringsbidrag til ATP
Beregningen og opkrævningen af finansieringsbidrag administreres af ATP på statens vegne.
Opkrævningen sendes direkte til arbejdsgiveren hvert kvartal og skal indbetales på det medsendte
Indbetalingskort (kan også tilmeldes BetalingsService).
Betalingen kan ikke administreres af ProLøn A/S.
Yderligere informationer om beregning af finansieringsbidrag kan findes på www.atp.dk
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 26
Generelt og Satser
Sygedagpenge
Hvis en medarbejder under sygdom skal aflønnes til en sats, svarende til den maksimale
dagpengesats eller mindre, skal timerne registreres som sygedagpenge. Dagpenge beskattes
lempeligere end løn, da der ikke beregnes bruttoskat af beløbet. Oftest anvendes lønart 3146,
hvor dagpengene ikke indgår i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn.
Nogle overenskomster har fået indføjet, at dagpengene skal indgå i ferieberettiget løn og i
pensionsgivende løn. I disse tilfælde anvendes lønart 3131.
Sygedagpengesatserne er i 2015 følgende:
For timelønnede:
kr. 111,76 pr. time
For funktionærer:
kr. 4.135,00 pr. uge.
Skal medarbejderen aflønnes til en sats, der er højere end dagpengesatsen, er der ikke tale om
sygedagpenge men sygeløn, som beskattes som almindelig løn. Hvis sygelønnen skal være
ferieberettiget anvendes lønart 3111, skal den ikke være ferieberettiget anvendes lønart 3121.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 27
Generelt og Satser
Ledighedsdage/G-dage
Virksomheden skal betale G-dage til en medarbejder, der sammenlagt har haft faktiske
arbejdstimer, der svarer til minimum 74 timer inden for de sidste 4 uger, (2 uger med
overenskomstmæssig arbejdstid – 2 X 37 timer), hvis medarbejderen:
afskediges
hjemsendes i forbindelse med vejrlig, materialemangel mv.
ophører med opgave- og tidsbestemt akkord og lignende
sættes på arbejdsfordeling
får nedsat arbejdstid
Medarbejderen skal være medlem af en anerkendt A-kasse.
De tre arbejdsgiverbetalte ledighedsdage - de såkaldte G-dage – udfases gradvist fra 2015-2018
for medarbejdere med mindre end tre måneders ansættelse. I 2015 og 2016 betaler
virksomheden kun for 1. og 2. G-dag og i 2017 kun for 1. G-dag. Fra og med 2018 skal
virksomheden ikke betale G-dage ved ophør af ansættelsesforhold, der har varet kortere end 3
måneder.
Skal en medarbejder have udbetalt ledighedsdage/g-dage gøres det på følgende måde:
Lønart
2066
Antal
udfyldes
Ledighedsdag
Sats
udfyldes
Beløb
udfyldes ikke
”Antal” udfyldes med antal kalenderdage
”Sats” udfyldes med sats pr. dag
Satser gældende for 2015:
Ansatte med 4 timer pr. dag og derover: kr. 827,00 pr. ledighedsdag.
Ansatte med under 4 timer pr. dag:
kr. 414,00 pr. ledighedsdag.
Betalingen for ledighedsdage er som hovedregel ikke pensionsgivende (lønart 2066 anvendes
som vist ovenfor). I enkelte overenskomster kan det dog være aftalt, at betalingen for
ledighedsdage er pensionsgivende. I disse tilfælde skal lønart 2061 anvendes til udbetalingen.
Afskedigelse
Hvis lønmodtageren ikke kan betragtes som ledig, f.eks. ved overgang til nyt arbejde med det
samme, afholdelse af ferie, overgang til pension eller lignende, bortfalder arbejdsgiverens pligt til
at betale godtgørelsen for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 28
Generelt og Satser
Hjemsendelse
Hjemsendelse i forbindelse med vejrlig, materialemangel m.v. betales pr. gang for 1., 2. og 3.
ledighedsdag.
Det er kun arbejdsgiveren der kan bestemme, hvornår der skal ske hjemsendelse i forbindelse
med eksempelvis vejrlig. Hvis medarbejderne af sig selv går hjem uden at arbejdsgiveren har
accepteret det, mister medarbejderne retten til dagpengegodtgørelsen. Medarbejderne har med
andre ord holdt fri for egen regning.
Arbejdsfordeling
Ved arbejdsfordeling betales dagpengegodtgørelse pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling,
dvs. at der betales for 3 G-dage til medarbejderne i den første uge de er hjemsendt.
Hvis arbejdsfordelingen forlænges, skal der ikke udbetales dagpengegodtgørelse på ny.
Hvis der godkendes arbejdsfordeling ud over 13 uger, skal der betales G-dage på ny.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 29
Generelt og Satser
Fratrædelsesgodtgørelse
Fratrædelsesgodtgørelse skal indberettes til Skat som A-indkomst. Beløb over 8000 kr. er såvel
bruttoskattepligtige som A-skattepligtige.
Ved indberetning af en skattebegunstiget fratrædelsesgodtgørelse i lønsystemet anvendes altid
følgende 2 lønarter: Lønart 2960 og lønart 8882.
Godtgørelse op til 8000 kr.
Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 3000 kr. indberettes.
Lønart
2960
Fratrædelsesgodtgørelse
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
3000
I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen kun 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et
fradrag svarende til godtgørelsens størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men
ingen tilbageholdelse af bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet:
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Husk at indtaste beløbet med minus foran.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-3000
Godtgørelse over 8000 kr.
Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 25000 kr. indberettes.
Lønart
2960
Fratrædelsesgodtgørelse
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
25000
Af godtgørelsen skal der betales såvel bruttoskat som A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr.
I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de
8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet såvel
bruttoskat som A-skat af godtgørelsen minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i
beløbsfeltet:
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Husk at indtaste beløbet med minus foran.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-8000
Bemærk dog, at der højest må fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 30
Generelt og Satser
Jubilæumsgratiale
En medarbejder anses for at have jubilæum ved 25, 35, 40, 45 og 50 års ansættelse.
Virksomheden anses for at have sit første jubilæum, når den har eksisteret i 25 år. Derefter anses
den for at have jubilæum i efterfølgende år, der er deleligt med 25.
Jubilæumsgratiale beskattes efter samme regler som fratrædelsesgodtgørelse. Ved
jubilæumsgodtgørelse anvendes dog følgende lønarter: Lønart 2965 og lønart 8882.
Gratiale op til 8000 kr.
Nedenstående eksempel viser, hvordan et jubilæumsgratiale på 5000 kr indberettes i lønsystemet:
Lønart
2965
Antal
udfyldes ikke
Jubilæumsgratiale
Sats
udfyldes ikke
Beløb
5000
I dette eksempel udgør gratialet 5000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til
gratialets størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af
bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -5000 i beløbsfeltet:
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Husk at indtaste beløbet med minus foran.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-5000
Der må højest fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.
Hvis jubilæumsgratialet er udbetalt f.eks. via check, skal lønart 9350 også påføres ved
indberetningen.
Lønart
9350
Udbetalt a’ conto.
Generelt og Satser
Antal
udfyldes ikke
01-03-2015
Sats
udfyldes ikke
Beløb
5000
Side 31
Generelt og Satser
Gratiale over 8000 kr.
Nedenstående eksempel viser, hvordan et jubilæumsgratiale på 25000 kr. indberettes.
Lønart
2965
Antal
udfyldes ikke
Jubilæumsgratiale
Sats
udfyldes ikke
Beløb
25000
Af gratialet skal der betales såvel bruttoskat som A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr.
I dette eksempel udgør gratialet 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes.
Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet såvel bruttoskat som A-skat
af godtgørelsen minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet:
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Husk at indtaste beløbet med minus foran.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-8000
Der må højest fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.
Hvis jubilæumsgratialet er udbetalt f.eks. via check, skal lønart 9350 også påføres ved
indberetningen.
Lønart
9350
Udbetalt a’ conto.
Generelt og Satser
Antal
udfyldes ikke
01-03-2015
Sats
udfyldes ikke
Beløb
25000
Side 32
Generelt og Satser
Tinggave
Tinggave skal indberettes til Skat som A-indkomst. Tinggaver, som har en værdi over 8000 kr.,
er A-skattepligtige.
Ved indberetning af en skattebegunstiget tinggave i lønsystemet anvendes altid følgende 2
lønarter: Lønart 2970 og lønart 8882.
Gaveværdi op til 8000 kr.
Nedenstående eksempel viser, hvordan en tinggave til en værdi af 3000 kr. indberettes.
Lønart
2970
Tinggave
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
3000
I dette eksempel udgør gavens værdi kun 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag
svarende til gaveværdien. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse
af A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet:
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Husk at indtaste beløbet med minus foran.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-3000
Gaveværdi over 8000 kr.
Nedenstående eksempel viser, hvordan en tinggave til en værdi af 25000 kr. indberettes.
Lønart
2970
Tinggave
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
25000
Af gaveværdien skal der betales A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr.
I dette eksempel udgør gavens værdi 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr.
udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet A-skat af
gaveværdien minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet:
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Husk at indtaste beløbet med minus foran.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-8000
Er der både jubilæumsgratiale via lønart 2965 og tinggave via lønart 2970, må der kun
indberettes et fradrag på lønart 8882. ProLøn tager selv højde for forskellen på beskatningen af
hhv. jubilæumsgratiale og tinggave.
Bemærk dog, at der højest må fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 33
Generelt og Satser
Jubilæumsgratiale/fratrædelsesgodtgørelse indbetalt til
pension
Der er specielle regler for indbetaling til pensionsordning i forbindelse med jubilæumsgratiale og
fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis en medarbejder ønsker at få hele den skattepligtige del (eller en del heraf) af
jubilæumsgratialet / fratrædelsesgodtgørelsen indbetalt til pensionsordning, er der nogle
betingelser, som skal være opfyldt.
Indbetalingen skal ske til en pensionsordning, som lønmodtageren har fradragsret for.
Virksomheden skal selv indbetale det givne beløb til pensionsselskabet.
Desuden skal beløbet indmeldes på lønart 2972. Dette bevirker en indberetning til Skat, som en
pensionsindbetaling i forbindelse med jubilæum/fratrædelse.
Lønart
2972
Pension ved fratr./jub.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
Udfyldes
Beløb skal udfyldes med det beløb, som indsendes til pensionsselskabet.
Restbeløbet af jubilæumsgratialet/fratrædelsesgodtgørelsen (altså det samlede
gratiale/godtgørelse minus det indsendte pensionsbeløb), håndteres som beskrevet i de tidligere
afsnit her i håndbogen om hhv. Jubilæumsgratiale og Fratrædelsesgodtgørelse.
Eksempel:
En medarbejder skal have en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 60.000. Han ønsker halvdelen
indsendt til pension. I lønsystemet anvendes følgende lønarter.
Lønart
2972
Pension ved fratr./jub.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
30000
Lønart
2960
Fratrædelsesgodtgørelse
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
30000
Lønart
8882
Reg. A-Indkomst/Godtg.
Antal
udfyldes ikke
Sats
udfyldes ikke
Beløb
-8000
Virksomheden indsender selv kr. 30000 til pensionsselskabet.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 34
Generelt og Satser
Afspadseringsregnskab
Med ProLøn er der mulighed for styring af opsparing og forbrug af afspadseringstimer.
Timesaldoen for afspadseringsregnskabet vil fremgå af lønsedlen.
Når overarbejdstimer hensættes til afspadseringspuljen anvendes lønart 2091. Angiv kun antal
hensatte timer.
Når timer afspadseres anvendes lønart 2092. Angiv kun antal afviklede timer.
Bemærk! Der er kun tale om et regnskab over timerne. Når timerne afvikles skal der samtidig
gives betaling for disse sammen med den normale løn.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 35
Generelt og Satser
Fagforeningskontingent
ProLøn giver mulighed for ved lønkørsel at opkræve medarbejderens fagforeningskontingent.
Kontingentet vil herefter automatisk blive fremsendt til den pågældende fagforening. Hvis du
ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal du kontakte ProLøn A/S for nærmere information.
Elevforsikring
Hvis der i din overenskomst stilles krav om indbetaling til en arbejdsgiverbetalt elevforsikring,
kan du via ProLøn indberette og afregne din indbetaling. I første omgang omfatter ordningen
Pension Danmark og PFA.
Du skal kontakte ProLøn for at få virksomheden oprettet til indbetaling. Pensionsordningens
PBS-nr og overenskomstkode på ordningen skal oplyses.
De elever, der skal være omfattet af forsikringen, skal have tilføjet en lønlinie med lønart 9111,
hvor der udfyldes med 1 i ’Antal’.
Lønart
9111
Antal
1
Elevforsikring
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes ikke
Herefter vil ProLøn automatiske afregne overfor Pensionsselskabet hver måned.
DA/LO Udviklingsfonden
Hvis der i din overenskomst stilles krav om indbetaling til DA/LO Udviklingsfonden til Dansk
Arbejdsgiverforening, kan du via ProLøn indberette og afregne din indbetaling.
Du skal kontakte ProLøn for at få virksomheden oprettet til indbetaling.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 36
Generelt og Satser
Udbetaling fra feriekort
Hvis virksomheden har lov til at beholde feriepengene hjemme, skal der ved udbetaling fra feriekort
anvendes nedenstående lønarter.
Dette gælder både for ansatte og fratrådte medarbejder med feriekort.
Lønart 8847 udbetaler fra feriekort optjent år -2.
Lønart 8848 udbetaler fra feriekort optjent år -1.
Lønarterne indmeldes med antal dage og beløb.
Eksempel:
Lønart
8847
Antal
2,00
Udbetaling fra Feriekort
Sats
udfyldes ikke
Beløb
1500,00
Når lønarten anvendes fremkommer ekstra felter til udfyldelse.
Dato for 1. feriedag og Udbetalingskode skal angives. Oversigt over udbetalingskoder kan ses på
næste side. Koderne kan også vises på skærmen ved at klikke på
Det er typisk UDB1, der anvendes som kode ved udbetaling.
For begge lønarter gælder det, at der ikke bliver tjekket, om der bliver udbetalt mere, end der står på
feriekortet.
Beløbet bliver lagt til nettolønnen og udbetalt!
Hvis virksomheden er pålagt at indberette til ACF (Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister) vil
ProLøn sørge for nedskrivning af restferiesaldi hos ACF. Alle medlemmer har mulighed for at følge
deres saldi på www.eferiekort.dk. Der skal dog bestilles en kode via denne side, inden man kan se
sine data.
ProLøn anbefaler, at alle registreringer til ACF foregår via ProLøn efter ovennævnte anvisninger.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 37
Generelt og Satser
Udbetalingskoder
Udbetalings- Årsag
type
Beskrivelse
Første
feriedag
UDB1
Daglig (inklusiv også
udbetalinger efter
ferieårets afslutning,
hvis ferien er holdt)
Udbetalinger i ferieåret, hvor lønmodtageren
på almindelig vis har afholdt sin ferie.
Ja
UDB2
Feriehindring
Udbetalinger som følge af, at lønmodtageren
har været feriehindret.
Nej
UDB3
MINI + Uhævede
feriepenge
Automatiske udbetalinger i starten af
ferieåret af saldi efter Minreglen (pt. saldi
der er under 1.500 kr.) + Udbetalinger i
slutningen af ferieåret af uhævede feriepenge
(pt. saldi der er under 2.250 kr.), jf. § 34 a,
stk. 1.
Nej
UDB4
DØD, EMI, FA +
udbetaling af 2 x 750
kr. i løbet af
optjeningsåret
Udbetalinger til personer, der er døde + til
personer, der er emigreret, samt personer,
der har forladt arbejdsmarkedet af alders –
eller helbredsmæssige grunde + udbetaling
af op til 2 x 750 kr. i optjeningsåret.
Nej
UDB5
EFT Oph.
ansættelsesforhold
eller 5. ferieuge
Udbetalinger i eftertiden (efter ferieårets
afslutning) pga. ophørt ansættelsesforhold
eller for den 5. ferieuge i perioden 1. maj –
30. september, jf. § 34 b, stk. 1.
Nej
(Blanket FE1)
UDB8
Afregnet til
Arbejdsmarkedets
Feriefond
Opgørelse over, hvad beløbet af de uhævede
feriepenge udgør pr. 1/5
Nej
UDB9
Afregnet til Privat
Feriefond
Opgørelse over, hvad beløbet af de uhævede
feriepenge udgør pr. 1/5
Nej
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 38
Generelt og Satser
Indberetning til ACF og eFeriekort
Hvis din virksomhed er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA, og omfattet af en
kollektiv overenskomst, har I pligt til at indberette til ACF (Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister)
og eFeriekort, hvis I beholder feriepengene selv.
ACF skal modtage ferieoplysninger løbende, dvs, optjening af nettoferiepenge, SH-, feriefri- og
fritvalgssaldi. Det der indberettes er altid år-til-dato saldi, så der sker en nyberegning af saldi hver
gang, der indberettes.
Indbetaler virksomheden feriepenge til Feriekonto, er det dog kun SH-, feriefri- og fritvalgssaldi, der
skal indberettes til ACF.
Indberetningen sørger ProLøn for. Der vil ske indberetning mindst en gang om måneden.
Når der sker udbetaling fra feriekort via lønarterne 8847/8848 (se afsnit om Udbetaling fra feriekort),
vil ProLøn automatisk sørge for nedskrivning af feriesaldi hos ACF.
Alle medlemmer har mulighed for at følge deres saldi på www.eferiekort.dk. Der skal dog bestilles
en kode via denne side, inden man kan se sine data.
Udskrivning af feriekort
Er firmaet omfattet af ACF skal udskrivningen af feriekort ske via www.eferiekort.dk.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 39
Generelt og Satser
Betalingstransaktioner via Nets
Alle betalinger i ProLøn formidles ved anvendelse af OverførselsService, et produkt hos Nets.
ProLøn A/S sender elektronisk de ønskede overførsler til Nets, så de kan gennemføres i rette tid.
Når Nets modtager betalingstransaktionerne, og disse kan godkendes hos Nets, ekspederes
transaktionerne videre ud til pengeinstitutterne, der sørger for træk på virksomhedens konto og
tilsvarende indsættelse på diverse modtagerkonti:
Medarbejdernes lønkonti
Feriekonto
SKAT (A-skat, bruttoskat)
Arbejdsmarkedspensioner
Individuelle pensioner
ATP
Bemærk !!!, pengeinstituttet kan stoppe en overførsel på grund af manglende dækning på
kontoen.
I forbindelse med hver eneste lønkørsel hos ProLøn A/S udskrives altid en status på fremtidige
betalinger:
NETS-OVERFØRSLER / SKYLDIGE BELØB
Gem altid den sidste oversigt, så vil I altid kunne se, hvad der er ekspederet, når der sker træk fra
jeres konto.
For at ProLøn A/S kan ekspedere transaktionerne via Nets, er det nødvendigt at oprette en OS02aftale med Nets. ProLøn A/S sørger altid for at OS02-aftalen etableres i forbindelse med opstart
af den enkelte kunde.
Bankskifte / Skift af cvr-nr
Bemærk venligst, at det er nødvendigt med en ny OS02-aftale i følgende tilfælde:
Bankskifte
Skift af konto i eksisterende bank
Skift af CVR-nummer
Kontakt ProLøn A/S i disse tilfælde, så sørger vi for resten i samarbejde med pengeinstituttet.
En sådan nyoprettelse af OS02-aftalen vil typisk tage ml. 5 og 10 bankdage.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 40
Generelt og Satser
Konteringsbilag
Sammen med det øvrige resultat af lønkørslen udskrives konteringsbilag til brug ved bogføring af
lønnen. Der er mulighed for at få konteringsbilaget afdelingsopdelt, hvis virksomheden har flere
afdelinger. Der er også mulighed for under visse omstændigheder at få påsat finanskonti.
Der findes flere forskellige versioner af konteringsbilag. Virksomheden modtager efter 1.
lønkørsel automatisk det konteringsbilag, som er det hyppigst anvendte, men ProLøn A/S tager
gerne en snak med den enkelte kunde, evt. kundens revisor, for at finde frem til det bilag, der
passer virksomheden bedst.
CSV-fil til indlæsning i bogføringsprogram
Du kan ved henvendelse til ProLøn få dit konteringsbilag leveret som en CSV-fil
(kommasepareret fil) til indlæsning i externt bogføringsprogram. Filen vil blive sendt til din email adresse samtidig med det øvrige materiale fra lønkørslen.
Generelt og Satser
01-03-2015
Side 41
Generelt og Satser
Ukontrollabel arbejdstid
Foreligger der ikke løntimer (ukontrollabel arbejdstid), skal dette angives i løntransaktioner.
Oplysningen om løntimer anvendes af A-kasser til beregning af dagpenge, beregning af
beskæftigelsesgrad i forbindelse med udbetaling af børnefamilieydelser, statistik og meget mere.
Eksempel på udfyldelse af lønlinie:
Lønart
115
Ukontrollabel arb.tid
Generelt og Satser
Antal
udfyldes ikke
01-03-2015
Sats
udfyldes ikke
Beløb
udfyldes ikke
Side 42