1. No category

CAND. OECON. - UDDANNELSEN
AKTIVITETSKATALOG
FOR BACHELOR - 6. SEMESTER
FORÅRET 2012
09.01.2012
1
Indholdsfortegnelse
6. semester oversigt
3
Modul 18: Valgfag 2A - Finansielle markeder
4
Modul 18: Valgfag 2B - Economics, Business and Politics
7
Modul 18: Valgfag 2C - Makroøkonomisk metodologi og Samfundsudvikling
11
Modul 19: Bachelorprojekt
13
2
6. Semester oversigt
Semesteransvarlig: Jørgen Stamhus, Fib. 4, rum 45b, email: [email protected]
Semesterintroduktion: Torsdag den 2. februar kl. 9.30 i lokale 17B, Fibigerstræde 4.
Fysisk placering:
Undervisningen foregår i Fibigerstræde 4 lokale 123, med mindre andet er angivet i skemaet for 6.
semester.
6. semesters formål er følgende:
På 6. semester skal den studerende selvstændigt gennemføre en analyse af en problemstilling
indenfor et afgrænset emne indenfor Bacheloruddannelsens fagområder. Herudover skal den
studerende opnå en særlig faglig kompetence gennem valgfag.
På 6. semester indgår følgende aktiviteter:
Modul 18: Valgfag 2A: Finansielle markeder
Valgfag 2B: Economics, Business and Politics
Valgfag 2C: Makroøkonomisk metodologi og Samfundsudvikling
Modul 19:
Bachelorprojekt
5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
20 ECTS
Evaluering af 6. semester:
Modul 18
Valgfag 2A: Finansielle markeder evalueres ved en intern skriftlig prøve med
karakter bestået/ikke bestået.
Valgfag 2B: Economics, Business and Politics evalueres ved en intern mundtlig
prøve med karakter bestået/ikke bestået.
Valgfag 2C: Makroøkonomisk metodologi og Samfundsudvikling evalueres ved
en intern skriftlig eksamen med karakteren bestået/ikke-bestået.
Modul 19:
Bachelorprojektet evalueres ved en ekstern mundtlig eksamen.
Prøven bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen.
3
Modul 18: Valgfag 2A – Finansielle markeder
Underviser
Lasse Bork, [email protected]
Kursets formål og indhold
Formålet med kurset er, at give en introduktion til finansielle markeder og grundlaget for de
metoder, der anvendes til værdiansættelse af risikofyldte aktiver som aktier, samt afledede
instrumenter (derivater) såsom aktieoptioner.
Specifikt introduceres Markowitz Nobelprisvindende porteføljetankegang, hvor porteføljeafkastet
forsøges optimeret for given porteføljerisiko. Endvidere gennemgås kendte
(aktie)prisfastsættelsesmetoder såsom CAPM og APT-modellen. Slutteligt gennemgås
prisfastsættelse af derivater, såsom optioner på aktier, i form af binomialmodellen og en anden
Nobelprisvindende model (Black-Scholes-Merton modellen).
Omfang
5 ECTS
Undervisnings- og arbejdsformer
Lektioner. Forvent også en del selvstændigt arbejde med øvelser.
Tidsmæssig placering:
6. semester, forårssemesteret.
Forudsætninger for deltagelse:
Studerende skal have gennemført modul 6 og 7 på bacheloruddannelsen.
Læringsmål
 Beregne kovarians og korrelation af to eller flere afkast givet historiske data, identificere
mean-standard deviation diagram, beregne forventet afkast og varians af afkastet af en
portefølje af N aktiver. Beregne minimumsvarians porteføljen af et sæt af risikofyldte
aktiver og fortolke ligningerne, der skal løses i beregningen.
 Forstå og i praksis kunne implementere og beregne mean-standard deviation diagrammet på
data, herunder kunne lokalisere den efficiente rand af risikofyldte aktiver,
kapitalmarkedslinien, minimumsvariansporteføljen, og tangentporteføljen. Den studerende
skal også kunne beregne og anvende tangentporteføljen og den efficiente rand af risikofyldte
aktiver.
 Den studerende skal kunne forstå og kunne gøre rede for hvilke forudsætninger, der er
nødvendige for at markedsporteføljen er tangentporteføljen. Endvidere skal den studerende
have indsigt i de empiriske beviser for CAPM. Endelig skal den studerende forstå
sammenhængen mellem mean-variance efficiency og ligningen for det risikojusterede
afkast, og kunne beskrive hvordan beta af en portefølje beregnes givet beta af de enkelte
aktiver i porteføljen og aktivernes vægte i porteføljen.
 Den studerende skal kunne dekomponere et værdipapirs varians i en markedsrelateret og
ikke markedsrelateret komponent, eller fælles faktor komponent og virksomhedsspecifik
4



komponent og forstå hvorfor denne dekomponering er vigtig for værdiansættelsen af
finansielle aktiver.
Den studerende skal kunne forklare hvad Arbitrage Pricing Theory (APT) ligningen betyder
og kunne de empiriske empiriske resultater omkring APT.
Forklare og anvende begrebet afledede instrumenter (derivater), forklare og anvende
binomialmodellen til prisfastsættelse afledede instrumenter, danne arbitrageporteføljer hvis
der er en afvigelse mellem markedspris og modelpris. Endvidere skal den studerende kunne
forklare og anvende options pariteterne. Endelig skal den studerende kunne forklare tanken
bag binomialmodellen og beregne en optionspris ved anvendelse af denne type momdel.
Slutteligt skal den studerende kunne anvende Black-Scholes-Merton modellen til
optionsprisfastsættelse og kunne fortolke på modellens input, herunder forstå volatilitetens
betydningen for optionspriserGenerelt forventes den studerende via selvstændigt arbejde med øvelser, at kunne
implementere kursets finansielle modeller i Excel, MATLAB, R, eller anden software.
Vurderingkriterier
Karakteren bestået gives for en tilfredsstillende opfyldelse af modulets læringsmål.
Prøveform
Oplyses senere.
Litteratur
Grinblatt M. og S. Titman: Financial Markets and Corporate Strategy, 2. ed. McGraw-Hill 2001.
Kapitlerne 4-8 ligger fast, men yderligere kapitler følger senere.
Alternativt: Hillier D., M. Grinblatt, S. Titman: Financial Markets and Corporate Strategy,
European Edition; McGraw-Hill 2008.
Supplerende litteratur:
Noter i obligationsanalyse af Claus Munk, Århus Universitet.
Beninga Simon: Corporate Finance with Excel, 1.ed. Oxford University Press 2006.
Beninga Simon: Financial Modelling, Uses Excel, 3. ed. M.I.T.Press 2008.
Bodie, Zvi, A. Kane, A. Marcus: Investments, McGraw-Hill,6.ed. 2005.
Copeland Th., J.F.Weston, K. Shastri: Financial Theory and Corporate Theory, 4. ed. Pearson
Addison Wesley, 2005.
Cuthbertson, Keith and D. Nitzsche; John Wiley & Sons, 2001.
Luenberger, D. G.: Investment Science, Oxford Universiy Press 1998.
5
Undervisningsplan
Indhold (med forbehold for ændringer)
Introduktion
Litteratur
Lektion 2: v. Lasse Bork
14/2, kl. 10.15-12.00
Portfolio Tools
G&T Kap. 4
Lektion 3 v. Lasse Bork
21/2, kl. 10.15-12.00
Mean-Variance Analysis and the Capital
Assets Pricing Model
G&T Kap. 5
Lektion 4: v. Lasse Bork
28/2, kl. 10.15-12.00
Factor Models and APT
G&T Kap. 6
Lektion 5: v. Lasse Bork
6/3, kl. 10.15-12.00
Pricing Derivatives
G&T Kap. 7
Lektion 6: v. Lasse Bork
13/3, kl. 10.15-12.00
Options
G&T Kap. 8
Lektion 7: v. Lasse Bork
20/3, kl. 10.15-12.00
Options
G&T Kap. 8
Lektion 8: v. Lasse Bork
27/3, kl. 10.15-12.00
Obligationer og renter
Oplyses senere
Lektion 1: v. Lasse Bork
7/2, kl. 10.15-12.00
Supplerende undervisningsmateriale som noter og overheads findes i Moodle.
Eksamenspensum:
Ovenstående kapitler fra G&T samt noter er obligatorisk litteratur.
Med forbehold for ændringer.
6
Modul 18: Valgfag 2B – Economics, Business and Politics
Underviser
Jan Holm Ingemann (JHI), [email protected]
Omfang: 5 ECTS
Kursets formål og indhold
Det overordnede formål med dette valgfag er at illustrere, hvorledes moderne varianter af
institutionel økonomi kan tilbyde muligheder for tværvidenskabelige koblingspunkter, herunder at
disse varianter kan anvise metoder til at analysere reale problemer i relation til komplekse
genstandsfelter. Gennem kurset skal det således illustreres, hvorledes disse tilgange kan anvendes til
at beskrive, forklare og forstå udviklings- og forandringsprocesser i forskellige økonomier. Denne
illustration underbygges gennem inddragelse af betydningen af kontekst. Endvidere skal det
gennem kurset illustreres, hvorledes inddragelse af disse tilgange kan bidrage til at udvikle og
vurdere konkrete løsninger i relation til reale problemer. Endelig skal de metodiske og
videnskabsteoretiske implikationer af disse tilgange kort overvejes.
Valgfagets afsæt og hovedperspektiv er samfundsøkonomisk, men den tværvidenskabelige ambition
indebærer, at der illustreres koblingspunkter til især politologi og sociologi samt sekundært til
organisation og forvaltning. Herunder overvejes den rolle som samfundsvidenskabelige eksperter
påtager sig som rådgivere i tilknytning til samfundsøkonomiske problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges som et samspil mellem på den ene side forelæsninger og på den
anden side seminarer og workshops. I seminarer og workshops forudsættes de studerendes aktive
deltagelse og de gives mulighed for medbestemmelse med hensyn til disse aktiviteters indhold.
Kompetenceprofil og kompetencemål
Den studerende opnår:
 Grundlæggende forståelse for samspillet mellem markedsmæssig allokering, autoritativ
allokering samt civilsamfundsmæssig organisering i forskellig kontekst.
 Grundlæggende viden om, hvorledes nyere institutionelle forståelsesrammer kan anvendes
som grundlag for at koble samfundsøkonomiske analyser til andre samfundsvidenskaber.
 Grundlæggende evne til i tværvidenskabeligt samspil og ud fra et institutionelt perspektiv at
kunne identificere og vurdere løsninger af reale problemer.
Læringsmål
Efter aktiv deltagelse i kurset forventes det, at den studerende kan:
 Redegøre for kontekstens betydning for samspil mellem samfundsøkonomiske aktører.
 Identificere og vurdere løsninger på samfundsøkonomiske problemstillinger i et
institutionelt, tværvidenskabeligt perspektiv.
 Reflektere over rollen som rådgiver i forbindelse med samfundsøkonomiske
problemstillinger.
7
Målopfyldelse/evalueringskriterier
Kurset evalueres ved en intern mundtlig prøve, hvor den studerende fremlægger en selvstændigt
udarbejdet præsentation af et selvvalgt emne. Præsentationen skal struktureres således, at den giver
grundlag for at vurdere den studerendes opfyldelse af kursets læringsmål. Der gives karaktererne
bestået/ikke-bestået. Karakteren bestået gives ved en tilstrækkelig opfyldelse af kursets
målsætninger.
Undervisningsplan
Lektion 1: v. JHI
2/2, kl. 10.15-12.00
Indhold
Introduktion: Forbindelseslinier
mellem samfundsøkonomi, erhverv og
politik (EBP)
Litteratur
Cambell og Hall
Hodgson
Lektion 2: v. JHI
9/2, kl. 10.15-12.00
LME/CME som et forsøg på at forstå
grænser og samspil mellem EBP
Hall og Soskice
Lektion 3: v. JHI
16/2, kl. 10.15-12.00
Institutionel udvikling og forandring –
politik og/eller marked?
North
Lektion 4: v. JHI
23/2, kl. 10.15-12.00
EBP – beslutninger og rationalitet
Hancké et al.
Kesting og Nielsen
Lektion 5: v. JHI
1/3, kl. 10.15-12.00
EBP og nyere europæiske
udviklingstendenser
Hall
Lektion 6: v. JHI
8/3, kl. 10.15-12.00
Den finansielle sektor og EBP
Hilferding m.m.
Lektion 7: v. JHI
15/3, kl. 10.15-12.00
Finansiel instabilitet i EBP perspektiv
Goyer m.m.
Lektion 8: v. JHI
22/3, kl. 10.15-12.00
EBP – en opsamling
Madsen
De Grauwe
Litteratur
Lektion 1
John L. Campbell & John A. Hall: The State of Denmark. In Campbell, Hall & Pedersen (eds.):
National Identity and the Varieties of Capitalism. DJØF Publishing 2007
Geoffrey M. Hodgson: “Evolutionary and Institutional Economics as the New Mainstream”,
Evolutionary and Institutional Economics Review, 4(1), September 2007, pp. 7-25.
Lektion 2
Peter A. Hall and David Soskice: An Introduction to Varieties of Capitalism. In Peter A. Hall and
David Soskice (eds.): Varieties of Capitalism – The institutional Foundations of Comparative
Advantage. Oxford University Press 2001. p. 1-70
8
Lektion 3
Douglass C. North: Institutions, Institutional Change and Economic Performance. Cambridge
University Press, 1990. p. 3-26 + 107-117
*Supplerende læsning i ovenstående p. 118-140
*John L. Campbell: Institutional Change and Globalization. Princeton University Press, 2004. p. 189
Lektion 4
Bob Hancké, Martin Rhodes, and Mark Thatcher: Introduction: Beyond Varieties of Capitalism. In
Bob Hancké, Martin Rhodes, and Mark Thatcher (eds.): Beyond Varieties of Capitalism – Conflict,
Contradictions, and Complementarities in the European Economy. Oxford University Press 2007.
p. 3-38
Stefan Kesting & Klaus Nielsen: Varieties of Capitalism: Theoretical Critique and Empirical
Observations. In Wolfram Elsner & Hardy Hanappi: Varieties of Capitalism and New Institutional
Deals – Regulation, Welfare and the New Economy. Edward Elgar 2008. p. 23-37
Lektion 5
*Peter A. Hall: The Evolution of Varieties of Capitalism in Europe. In Bob Hancké, Martin Rhodes,
and Mark Thatcher (eds.): Beyond Varieties of Capitalism – Conflict, Contradictions, and
Complementarities in the European Economy. Oxford University Press 2007. p. 39-85
*David Soskice: Macroeconomics and Varieties of Capitalism. Bob Hancké, Martin Rhodes, and
Mark Thatcher (eds.): Beyond Varieties of Capitalism – Conflict, Contradictions, and
Complementarities in the European Economy. Oxford University Press 2007. p. 89-121
Lektion 6
*Rudolf Hilferding: Finanskapitalen. København 1976 p. 375-438.
* Keynes GT kapitel 12 (i 4. sem. Kompendium)
Hyman P. Minsky: The Evolution of Financial Institutions and the Performance of the Economy.
Journal of Economic Issues, Vol. 20, No. 2 (Jun., 1986), pp. 345-353
Charles J. Whalen: Money Capitalism: Still Here, But Not Quite as Expected. Journal of Economic
Issues, Vol. 36, No. 2 (Jun., 2002), pp. 401-406
Ingrid H. Rima: Venture Capitalist Financing: Contemporary Foundations for Minsky’s “Wall
Street” Perspective. Journal of Economic Issues, Vol. 36, No. 2 (Jun., 2002), pp. 407-414
9
Lektion 7
Michel Goyer: Capital Mobibility, Varieties of Institutional Investors, and the Transforming
Stability of Corporate Governance in France and Germany. IN Hancké, Rhodes & Thatcher (ed.s)
“Beyound Varieties of Capitalism – Conflict, Contradictions, and Complementarities in the
European Economy”. Oxford University Press 2007, pp. 195-219
Robert R. Keller: Keynesian and Institutional Economics: Compatibility and Complementarity?
Journal of Economic Issues, Vol. 17, No. 4 (dec., 1983), pp. 1087-1095
*Charles Whalen: Integrating Schumpeter and Keynes: Hyman Minsky’s Theory of Capitalist
Development. Journal of Economic Issues, Vol. 35, No. 4 (Dec., 2001), pp. 805-823
*Interview om subprime-krisen og markedets funktion:
http://www.youtube.com/watch?v=SwRFoxgEcHc
Lektion 8
*Poul Thøis Madsen: Økonomiske sandheder eller bare sjusket journalistik? Om eksperter og
mikrofonholderi. Økonomi og Politik. 2009
Paul De Grauwe: Flexibility gives ways to rigidity’s virtues. Financial Times 22. feb. 2009.
Tekster mærket med * forudsættes kun læst kursorisk.
Med forbehold for ændringer.
10
Modul 18: Valgfag 2C - Makroøkonomisk metodologi og Samfundsudvikling
Underviser: Finn Olesen (FO) [email protected]
Omfang: 5 ECTS
Kursets formål og indhold:
Stort set siden de første samfund opstod, har økonomiske relationer på den ene eller den anden
måde været af en afgørende betydning for samfundets institutionelle set up og for dets udvikling fra
et type samfund til et andet. Med den gryende industrialisering fik de økonomiske relationer for
alvor en betydende gennemslagskraft som den måske afgørende motor i samfundsudviklingen. Med
det kapitalistiske systems fokus på industriel masseproduktion fik markedet en helt unik rolle at
spille ikke alene for den økonomiske forståelse, men også for den politik, der siden fremkomsten af
Adam Smiths Wealth of Nations i 1776, har været ført i de vestlige lande, og som har sat rammerne
for megen af den intellektuelle tænkning, der har præget den vestlige verden.
Formålet med kurset er dels at forsøge at forstå det gensidige samspil, der gennem tiderne har været
mellem udviklingen af den økonomiske tænkning og samfundenes udvikling fra det feudalt prægede
samfund, over gryende kapitalisme til industriel masseproduktion, til visionen om det mere humane
velfærdssamfund frem til det moderne globalt orienterede informations- og servicebaserede
samfund dels at forstå de makroteoretiske implikationer, herunder også økonomisk politiske
aspekter, der følger af et sådant gensidigt samspil i et samfund, der befinder sig i en stadig
forandrings- og udviklingsproces.
Kompetenceprofil og kompetencemål
Den studerende opnår:
 En grundlæggende forståelse af markedets betydning som den centrale institution i den
økonomiske tænkning fra Adam Smith og frem til det nuværende moderne globalt
orienterede samfund

En evne til dels at forstå den moderne makroøkonomiske teoris forankring i den økonomiske
teoris udvikling gennem tiderne dels en evne til på basis heraf at opstille og på kritisk vis at
kunne diskutere relevante økonomisk politiske problemstillinger
Læringsmål
Efter kurset forventes det, at den studerende kan:
 Redegøre for hovedtrækkene i den klassiske, marginalistiske som keynesianske tænkning

Sammenligne og gøre rede for forskelle som ligheder mellem de ovenfor nævnte paradigmer
især af en makroteoretisk karakter
Målopfyldelse og evalueringskriterier
Kurset evalueres for 6. semesters vedkommende ved en intern skriftlig eksamen med karakteren
bestået/ikke-bestået.
11
Litteratur
Olesen, Finn (2009): ’Idealiseret økonomisk adfærd – nogle metodologiske refleksioner’, Tidsskrift
for Samfunnsforskning, 2009, Nr. 3, pp. 349-66.
Olesen, Finn (2009a): ’History matters – også for økonomer’, Samfundsøkonomen 2009, Nr. 6, pp.
18-22.
Olesen, Finn (2007): ’Den keynesianske revolution og nogle tidlige danske bidrag’,
Erhvervshistorisk Årbog, 2007, pp. 31-49.
Olesen, Finn & Pedersen, Kurt (2002): Den økonomiske teoris rødder – fra Arstoteles til Lucas,
Systime Academic 2002 – bogen købes ved kursets start hos forelæseren.
Derudover meddeles eventuelt supplerende litteratur ved forelæsningerne.
Undervisningsplan
Lektion 1: v. FO
8/2, kl. 10.15-12.00
Indhold
Om kursets indhold og forløb & ’What is
this thing called economics?’
Litteratur
Noter
Lektion 2: v. FO
15/2, kl. 10.15-12.00
Den klassiske æra: den visionære Adam
Smith
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 3
Lektion 3: v. FO
22/2, kl. 10.15-12.00
Den klassiske æra: David Ricardo &
Thomas Malthus
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 4-5
Lektion 4: v. FO
29/2, kl. 10.15-12.00
Den klassiske æra: den pessimistiske Karl
Marx
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 6
Lektion 5: v. FO
7/3, kl. 10.15-12.00
Visionen om ’the rational economic man’
og det effektive marked
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 7 & Olesen, 2009
Lektion 6: v. FO
21/3, kl. 10.15-12.00
Kravet om realisme: 1920’ernes &
1930’ernes krise
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 9 & Olesen, 2009a
Lektion 7: v. FO
23/3, kl. 10.15-12.00
John Maynard Keynes: den moderne
makroteoris fader
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 10 & Olesen, 2007
Lektion 8: v. FO
28/3, kl. 10.15-12.00
Udgør keynesianismen et paradigme
og/eller et progressivt forskningsprogram?
Olesen & Pedersen, 2002,
kap.1
Lektion 9: v. FO
30/3, kl. 10.15-12.00
Moderne tider - tilbage til gamle dyder:
gør markederne frie for offentlig
regulering
Olesen & Pedersen, 2002,
kap. 11
Med forbehold for ændringer
12
Modul 19: Bachelorprojekt (20 ECTS)
Formål og indhold
Bachelorprojektet skal dokumentere kompetence til at anvende samfundsøkonomiske teorier og
metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet for bachelorprojektet vælges af den
studerende og godkendes af studienævnet.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet skal være på mindst 1 og højst 2
normalsider og det indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Bachelorprojektet kan udarbejdes i grupper (max 4 personer) eller individuelt. Afhængigt af antallet
af studerende har projektet et vejledende omfang på 35 normalsider (1 studerende), 50 normalsider
(2 studerende), 65 normalsider (3 studerende) og 75 normalsider (4 studerende).
Ved afslutningen af 6. semester afholdes en ekstern mundtlig prøve i bachelorprojektet. Prøven
omfatter mundtlig fremlæggelse og diskussion med udgangspunkt i projektet. Der gives karakter
efter 7-trinsskalaen og prøven vægter 20 ECTS.
Kompetenceprofil og kompetencemål
Den studerende opnår evne til:
 selvstændigt at afgrænse en relevant problemstilling og tilrettelægge og gennemføre en
videnskabelig analyse inden for et eller flere af bacheloruddannelsens kerneområder.
Læringsmål
Det er målet, at de studerende opnår evne til:
 at identificere, formulere og afgrænse en relevant samfundsøkonomisk problemstilling
 selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en analyse med brug af relevante begreber,
teorier, metoder og datamateriale
 kritisk at vurdere analysens teoretiske, metodiske og empiriske grundlag
 at evaluere resultaterne og diskutere mulige implikationer heraf
 at udarbejde en skriftlig og mundtlig fremstilling af projektets problemstilling, metode,
analyse og konklusioner i et videnskabeligt, klart og korrekt sprog.
Vurderingskriterier:
For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område
demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige
mangler, jf. karakterbekendtgørelsens § 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det
hele til karakterbekendtgørelsen.
Problemformuleringen/emnebeskrivelse sendes pr. mail til studiesekretæren senest fredag den
24. februar kl. 12. Vejlederfordelingen oplyses hurtigst muligt herefter.
Bachelorprojektet afleveres til sekretæren senest onsdag den 30. maj kl. 12.00 i 3 eksemplarer
samt uploades i projektbiblioteket.
Vejledere: Christian R. Østergaard, Flemming Ibsen, Hans Sommerfeldt Andersen og Finn Olesen.
Mfl.
13