LSC-kursus - Vestre Skole
2014 Indhold Forord ................................................................................................................................................... 2 Nye strømninger i evalueringsbølgen Om den realistiske evalueringsmodels anvendelsesmuligheder......................................................... 3 Den danske model i stormvejr Politisk mesterværk eller skjult masterplan ...................................................................................... 17 Dansk rusmiddelpolitik En analyse af principielle problemstillinger og centrale begreber .................................................... 32 1 Kære læser Tredje nummer af Studentertidsskriftet P.S. har nu set dagens lys. Med hiv og sving denne gang, da den ellers voldsomt stigende interesse mellem første og andet nummer mildest talt udeblev ved dette nummer. Vejlederne måtte ud og prikke til grupper, der havde skrevet gode og interessante projekter, før fire artikelforslag kom i hus. Desværre har en enkelt efterfølgende måtte trække sig, og nærværende nummer af P.S. indeholder derfor kun tre bidrag. Også hos de eksterne redaktører var der denne gang mandefald, og der har derfor udelukkende været interne redaktører på dette nummers artikler. I forordet til det andet nummer hævdede jeg lidt kækt, at der med den store interesse ligefrem var tale om en tendens, og at både studerende og alumner nu i høj grad havde fået øjnene op for alle de fordele og muligheder, der lå, og stadig ligger, i tidsskriftet. Jeg er kommet lidt ned på jorden igen, men jeg håber, at det er dette nummer – og ikke 2013-udgaven – der skiller sig ud, og at vi derfor vil se tendensen tilbage på sporet til næste nummer. Kvaliteten af artiklerne har heldigvis ikke vist samme tilbagegang. Alle tre artikler bygger på interessante projekter, der på hver deres måde har været nytænkende: teoretisk, metodisk eller empirisk, og alle tre artikler formår den svære kunst at få formidlet kompliceret fagligt stof, så det bliver læsevenligt. Alle artiklerne er skrevet på baggrund af projekter, der er skrevet mellem 4. semester og speciale, og der har været tilknyttet én redaktør til hver artikel. Indholdet i dette tredje nummer af P.S. er som følger: 1. Rasmus Bøggild, Christian Dissing, Mikkel Bøgeskov Eriksen, Trine Amdi Ottesen & Anne Kathrine Ørris: Den danske model i stormvejr. Politisk mesterværk eller skjult masterplan? Redaktør: Laust Høgedahl, Aalborg Universitet 2. Camilla Neve Lieknins, Sofia Bang Møller, Rose Marie Kirkeby Kampmann, Christina Lissa Jakobsen, Camilla Gejl Pedersen & Annemette Marie Eskildsen: Nye strømninger i evalueringsbølgen. anvendelsesmuligheder Om den realistiske evalueringsmodels Redaktør: Stella Mie Sieling, Aalborg Universitet 3. Tobias Kammersgaard: Dansk rusmiddelpolitik: en analyse af principielle problemstillinger og centrale begreber Redaktør: Christian Lindholst, Aalborg Universitet God læselyst, Sanne Lund Clement 2 Nye strømninger i evalueringsbølgen Om den realistiske evalueringsmodels anvendelsesmuligheder Camilla Neve Lieknins, Sofia Bang Møller, evalueringsmodellens udvidede Rose Marie Kirkeby Kampmann, Christina anvendelsesmuligheder især ift. casestudier Lissa Jakobsen, Camilla Gejl Pedersen & som omtalte bachelorprojekter. Endelig Annemette Marie Eskildsen præsenterer artiklen den realistiske evalueringsmodels placering i det såkaldte Abstract evidenshierarki med det formål at give Artiklen beskriver to bachelorprojekters1 læseren indblik i de videnskabsteoretiske evalueringer af to boligsociale indsatser i diskussioner, som vedrører realistisk Herning Kommune. Der er taget evaluering samt evalueringsmodellens udgangspunkt i den realistiske validitet. evalueringsmodel, som tidligere, kun i et begrænset omfang, er anvendt i en dansk Nye horisonter kontekst. Modellen er yderligere blevet I foråret 2013 blev to boligsociale indsatser i tilpasset de to boligområders kontekstuelle to forskellige boligområder i Herning forhold, hvorfor evalueringerne har måttet evalueret midtvejs i indsatsernes udførelse. tilpasses de praktiske omstændigheder, der Boligområderne husede blandt andet en medfølger et virksomhedssamarbejde. Dette relativ stor andel førtidspensionister, ældre, har medført, at evalueringerne ikke har fulgt socialt udsatte samt ikke etniske danskere. den realistiske evalueringsmodels forskrifter Evalueringerne tog udgangspunkt i den stringent. Alligevel viser artiklen, hvorledes realistiske evalueringsmodel. De boligsociale den realistiske evaluering i praksis kan indsatser forløber over 4 år i alt, hvortil anvendes på trods af, at alle forskrifter for evalueringen fandt sted efter 2 år. modellen ikke kan realiseres. På den måde Indsatserne var skabt af et samarbejde giver artiklen et indblik i mellem boligforeningen Fruehøjgaard og beboerprojektet Tryghed under Tag (herefter 1 Foruden undertegnede artikelforfattere har Mathilde Gammelgaard, Nadia Ellegaard Deisting & Pia Jensen medvirket i udarbejdelsen af bachelorprojekterne TuT). Konkret bestod indsatserne af sociale 3 arrangementer, som havde til hensigt at kontekst. Nærværende evalueringers knytte beboerne tættere til området samt til videreudvikling består blandt andet i, at der hinanden. Hensigten med indsatserne var måles på evalueringens kortsigtede, frem for blandt andet at opnå en lavere langsigtede, virkninger grundet projekternes fraflytningsprocent samt skabe et bedre tidshorisont. omdømme for boligområderne. Året før Gennem anvendelse af den realistiske indsatsen blev igangsat, var der gennemført evalueringsmodel søgte evalueringerne en omfattende fysisk renovering af området, overordnet at opnå en valid evaluering af hvilket har betydet en forbedring af boligerne indsatserne samt bibringe konkrete samt en udskiftning af nogle af beboerne. forbedringsforslag til TuTs indsatser. Artiklen Udskiftningen medførte en mindskelse af vil indledningsvist introducere den realistiske belastede beboergrupper, selvom områderne evalueringsmodel samt argumentere for stadig på undersøgelsestidspunktet var valget heraf. Dette med henblik på at præget af relativt belastede beboergrupper kortlægge evalueringernes videre udvikling. set i forhold til resten af Herning kommune. Hertil knyttes løbende eksempler fra de to Evalueringerne blev udført af to evalueringers fremgangsmåder for at bachelorgrupper fra sociologiuddannelsen tydeliggøre modellens anvendelse samt ved Aalborg Universitet. synliggøre nye anvendelsesmuligheder. Den realistiske evalueringsmodel er en forholdsvis ny tilgang i dansk kontekst Evalueringsmodeller (Krogstrup 2006:89-99). Modellen blev både En evaluering er en bedømmelse af en tilpasset den aktuelle danske kontekst indsats’ virkninger, hvad enten dette (danske naborelationer), boligområdernes omhandler kvantitative præstationsmål eller kontekst (beboersammensætningen) samt blødere, kvalitative værdier. En evaluering nærværende evalueringers tidshorisont. kan foretages gennem en systematisk Evalueringerne har således videreudviklet undersøgelse af; 1) de processer, som har samt øget evalueringsmodellens fundet sted i forbindelse med anvendelsesmuligheder i praksis. Den implementeringen af indsatsen og/eller 2) de realistiske evalueringsmodel tilstræber dog præstationer, som indsatsen har skabt. altid at tilpasse evalueringen til casens Endvidere udføres evalueringer med formålet 4 om praktisk anvendelse i form af henholdsvis kontekst, fordi denne viden kan være forbedringer og bedømmelse af indsatser ressourcekrævende for evaluator at tilegne (ansen og Vedung 2005:31). sig. Derimod udarbejdede den anden Der findes forskellige evalueringsmodeller, projektgruppe succeskriterierne uafhængigt som alle har forskellige formål. af rekvirenten med det formål at øge Klassiske effektevalueringer tilstræber succeskriteriernes validitet. Dette for at kvantitative effektmålinger, som afgør, undgå, at rekvirenten påvirkede hvorvidt en given indsats lever op til undersøgelsens proces og resultater med forhåndsdefinerede succeskriterier. henblik på, at indsatsens resultater med Succeskriterier er mål for, hvorvidt en indsats større sandsynlighed fremstod som vurderes som værende vellykket eller ej. vellykkede. Disse mål opstilles forud for evalueringen for Den realistiske evalueringsmodel bygger bro at øge undersøgelsens validitet. De kan mellem klassiske effektevalueringer og udarbejdes i samarbejde med rekvirent eller procesevalueringer. Samtidig blev valget af udelukkende af evaluatorer. den realistiske evalueringsmodel vurderet Procesevalueringers force er derimod, at de i oplagt ud fra casen samt evalueringernes højere grad end effektmålinger egner sig til formål, hvilket vil fremgå af nedenstående at styrke eller forbedre en igangværende afsnit. indsats, hvortil disse evalueringer ofte er kvalitativt funderet . Dette fordi kvalitativt Valget af evalueringsmodel data giver adgang til dybdegående Den realistiske evalueringsmodel blev af forklaringer af problematikker, hvilket kan begge grupper valgt på baggrund af, at medføre stor forståelse for problemfeltet og rekvirenten først og fremmest ønskede en dermed give anledning til konkrete summativ2 effektevaluering, men dertil også forbedringsforslag (Vedung 2010:265-273). ønskede en evaluering, som kunne bidrage til De to projektgrupper håndterede opstillingen en formativ forbedring af indsatsen. Med en af succeskriterier forskelligt, idet én gruppe summativ effektevaluering ønskes en opstillede det i samarbejde med rekvirenten. kvantitativ slutmåling og derudfra en Dette blev gjort med det formål at inddrage rekvirentens viden om evalueringens 2 En evaluering med et summativt sigte tilstræber udelukkende at undersøge resultaterne af en indsats. Den summative evaluering er dermed bedømmelsesorienteret. 5 vurdering af indsatsernes effekter. Modsat Dette fordi den realistiske evaluering, ønskes det med formative evalueringer at ligesom effektevalueringer, tilstræber undersøge igangværende indsatser med kausalforklaringer samt fokuserer på henblik på løbende forbedringer. Dermed var langsigtede virkninger af en indsats, hvilket den realistiske evalueringsmodel fordelagtig i også kaldes en indsats’ outcome (Krogstrup begge cases, fordi modellen netop bibringer 2006:89). Yderligere bygger den realistiske denne kombination og undersøger, hvad der evaluering bro mellem klassiske virker for hvem, hvornår og under hvilke effektevalueringer og mere betingelser. Hvad, der virker for hvem, var procesorienterede evalueringsmodeller, idet netop vigtigt at undersøge, fordi der både fokuseres på indsatsens direkte boligområderne bestod af en meget blandet effekt samt implementeringen af denne beboersammensætning. Yderligere var det indsats (Krogstrup 2006:94). Den realistiske væsentligt for begge grupper, at evaluering søger altså at afdække, hvordan evalueringerne var anvendelsesorienteret, og hvorfor en given indsats virker i en konkret idet grupperne ønskede at bidrage med kontekst, frem for blot at undersøge om konkrete forbedringsforslag, som rekvirenten indsatsen virker. At anvende modellen praktisk kunne anvende til at optimere fordrer altså en inddragelse af kontekst. På indsatsernes virke. Også med henblik på den måde tilstræber den realistiske dette aspekt synes den realistiske evaluering altså at kombinere forskellige evalueringsmodel favorabel, fordi den tilgange. Dette medfører, at kvantitativ og fokuserer på casens individuelle kontekst, kvalitativ data ofte kombineres i den hvorfor evalueringens forbedringsforslag er realistiske evaluering med det formål at baseret på de to cases’ konkrete kontekster supplere hinanden. Dette gøres ved, at det og dermed også på boligområdernes meget kvantitative data ofte leverer den summative blandede beboersammensætninger. del af evalueringen, hvorved det kan vurderes, om en given indsats har levet op til Den realistiske evalueringsmodel succeskriterierne. Succeskriterier opstilles for Den realistiske evalueringsmodel er et at have en såkaldt målestok til at bedømme, alternativ til både klassiske om en indsats var en succes eller ej effektevalueringer samt procesevalueringer. (Krogstrup 2006:42). Derudover har 6 kvalitative data ofte til formål at bibringe den Figur 1: Den realistiske evalueringscirkel forbedrende og dermed den formative3 del af (Kilde: Kroghstrup 2006:95) evalueringen, som skal støtte eller forbedre en indsats. Den realistiske evalueringsmodels styrke er dermed, at den forbinder forskellige tilgange til feltet. Metodekombinationen kan dog samtidig være modellens svaghed, idet den dermed er meget tids- og ressourcekrævende (Krogstrup 2006:99). Den realistiske evalueringsmodel gør det muligt at teste, hvorvidt indsatsen virker som KMO-figurationen forventet i den pågældende kontekst og har Den realistiske evalueringsmodel tager altså mulighed for at nærme sig et mere udgangspunkt i KMO-figurationen nuanceret billede af indsatsens effekter. (kontekst/mekanisme/outcome) for netop at Herved øges muligheden for at undgå kunne besvare, hvad der virker for hvem, fejlagtige slutninger, netop fordi det gennem hvornår og under hvilke betingelser. KMO- denne tilgang gøres muligt at undersøge, figurationen implicerer, at sammenhængen hvorvidt et eventuelt fravær af resultater mellem de indsatser, der igangsættes, og skyldes teori- eller implementeringsfejl. En deres resultater, ikke anses som værende teorifejl implicerer, at den teoretiske direkte kausalt forbundne. Derimod anses antagelse bag indsatsen er fejlagtig. Derimod kausalitetsforbindelsen, foruden indsatsen, henviser en implementeringsfejl til, at en at være påvirket af både den kontekst, som indsats ikke er blevet udført korrekt. evalueringen finder sted i, samt de mekanismer der influerer herpå (Pedersen et Teori- & implementeringsfejl al. 2012:49). Evalueringsarbejdet inden for En styrke ved den realistiske denne tilgang kan derfor illustreres således: evalueringstilgang er blandt andet muligheden for at skelne mellem teori- og implementeringsfejl, når en indsats’ 3 En formativ evaluering tilstræber, modsat den summative, at evaluere processerne med henblik på at forbedre indsatsen. Den formative er altså fordømmelsesorienteret. resultater skal vurderes. På baggrund af en 7 realistisk evaluerings brug af programteori, Tabel 1: Teori- og implementeringsfejl som i det efterfølgende afsnit beskrives, kan (Dahler-Larsen & Krogstrup 2009:75) forskellige årsager til, at forventede resultater eventuelt udebliver, identificeres. Resultatet Resultatet et Dette kan gøres ved at vurdere, hvorvidt er indtruffet udeblevet denne mangel på resultater skyldes, at der Indsatsen 1. 2. Teorifejl i forekommer fejl i henholdsvis forestillingen er Programteo programteorien om indsatsens virkning og/eller i måden, implement rien hvorpå processerne er implementeret eret korrekt bestyrkes (Dahler-Larsen 2009:52). Derved muliggøres Indsatsen 3. Andre 4. en mere nuanceret forståelse af resultaterne, er forhold end Implementering som ligeledes kan bidrage med implement indsatsen sfejl og muligvis forbedringsforslag af eret forklarer teorifejl i implementeringsarbejdet. ukorrekt resultatet. programteorien I vurderingen af hvorvidt evalueringens Ingen programteori enten skal bekræftes, ændring i videreudvikles eller afkræftes, tages der tiltroen til udgangspunkt i nedenstående tabel: programteo rien Vurderes det i en evaluering, at en given indsats er implementeret korrekt, og I tilfælde af at forventede resultater indtræffer indsatsens forventede resultater udebliver til trods for, at implementeringen samtidigt, bekræftes og styrkes den er foregået korrekt, kan det konkluderes, at opstillede programteori (1). Er de forventede der har været teorifejl i programteorien, resultater derimod indtruffet til trods for, at hvorfor denne kan afkræftes, netop fordi indsatsen ikke er implementeret korrekt teorien ikke har haft den tilsigtede virkning (implementeringsfejl), må det konkluderes, (2). Er indsatsen derimod ikke implementeret at andre forhold end indsatsen forklarer korrekt i tilfælde, hvor forventede resultater resultaterne (3). samtidig udebliver, vil der oftest være tale om en implementeringsfejl (og muligvis også 8 teorifejl). Det er dog i dette tilfælde områderne trivedes godt. Grundet den naturligvis ikke muligt at vurdere, hvorvidt realistiske evalueringsmodels tilgang samt der forekommer teorifejl eller ej, da teorien dens både summative og formative sigte blev således ikke er afprøvet (4). der påvist en mangelfuld implementering af Identificering af eventuelle teori- og de boligsociale indsatser, hvilket kan implementeringsfejl kan således tilvejebringe indikere, at andre forhold, såsom fysiske en mere valid forklaring af, hvorfor et renoveringer af de givne boligområder, kan forventet resultat fremkommer eller forklare resultaterne (jf. Figur 1, felt 3). Dog udebliver (Pedersen & Ekberg 2007:30). gør evalueringsmodellens fokus på, hvad der Denne skelnen mellem teori- og virker for hvem det muligt at nå et nuanceret implementeringsfejl øger evalueringens svar til et komplekst problemfelt. Foruden reliabilitet, idet evalueringens kvantitative spørgeskemaundersøgelser blev fremgangsmåde gennemsigtiggøres der på baggrund af kvalitative data4 skabt et (Pedersen et al. 2012:53). mere komplet billede af blandt andet områdernes sociale kapital, Relevansen af at skelne mellem teori- og fællesskabsfølelse, tilhørsforhold og sociale implementeringsfejl identitet. Herved muliggjordes en I nærværende trivselsundersøgelser af inddragelse af overvejelser om både boligområderne i Herning viste der sig mekanismer og evalueringernes kontekst, ydermere en differentiering i resultaterne af hvilket ledte til en ny konklusion. Det blev i de indsatser, der var igangsat i områderne, stedet konkluderet, at den gode trivsel, som netop fordi der forekom kvalitetsforskelle i blev målt blandt beboerne i evalueringernes indsatserne. Hermed blev det centralt at spørgeskemaundersøgelser, i bred anvende den realistiske evaluerings særlige udstrækning kunne skyldes en fokus på: Hvad virker for hvem, hvornår og overrepræsentation af de beboere, som under hvilke betingelser? (Krogstrup deltog i indsatserne. Derfor må det sluttes, at 2006:95). Dette undersøges ved hjælp af resultatet af indsatserne muligvis udeblev for KMO-figurationen. de beboere, som ikke blev udsat for Eksempelvis blev det i de undersøgte boligområder påvist, at beboerne i 4 Herunder blandt andet feltnoter, samtaler og interviews med beboere, samtaler med Tryghed under Tag samt observationer. 9 indsatsen (jf. Figur 1, felt 1 og 4). Risikoen for En sådan sammenhæng kan forsimplet fejlslutninger mindskes gennem inddragelse illustreres således: af interviews med beboere, som ikke er repræsenteret i evalueringernes Figur 2: Programteori spørgeskemaundersøgelser. Herved bidrager evalueringerne til en mere fyldestgørende beskrivelse af, hvad der virker for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Programteori Den realistiske evaluering anvender en Kilde: Egen figur programteori som udgangspunkt for evalueringen. En programteori er en Programteorien skaber en øget viden om den teoretisk forankret forklaring på, hvordan forventede kausalitet og bidrager endvidere forskellige indsatser forventes at virke, fra de til at tydeliggøre evalueringens formål. Hvis implementeres (input), til der fremkommer en indsats ikke har de forventede effekter, langsigtede virkninger (outcome). kan programteorien, hvis den er anvendt Programteorien indbefatter først og ideelt, også bistå til at forklare, hvorvidt fremmest casens forudsætninger, hvorefter dette skyldes teori- eller implementeringsfejl selve indsatsen belyses. Dernæst beskrives (Funnell 2011:4-5, Dahler-Larsen 2009:52). indsatsens processer, hvorefter indsatsens Figur 2 forstås således, at input er de henholdsvis forventede output (kortsigtede kontekstuelle faktorer, som påvirker virkninger) og outcome beskrives. indsatserne. Processerne er de aktiviteter, Programteorien består overordnet af et input som er selve indsatsen såsom morgencafé i (X) og et output (Y). Programteoriens X boligområdet. De kortsigtede effekter er de består dermed af TuT som indsats, mens præstationer, som evalueringerne har målt, dens Y udgøres af de output, som hvortil de langsigtede effekter er den evalueringerne måler på. ønskede effekt på længere sigt. I forhold til KMO-figurationen er de kontekstuelle faktorer de bokse, der er under Input. 10 Mekanismerne udgøres af menneskelige være fordelagtigt, hvis en undersøgelse af de karakteristika ved nøglepersoner, som langsigtede virkninger senere iværksættes, eksempelvis manglende lyst til deltagelse idet der efter nærværende evalueringer (Pedersen et al. 2012:51). Outcome refererer findes succeskriterier, der endnu ikke kan til de langsigtede effekter af indsatserne. vurderes. Evalueringerne har således målt på Diskussion af projektgruppernes alternative indsatsernes output. Dertil er der blot givet brug af den realistiske evaluering et kvalificeret bud på et muligt fremtidigt Som tidligere beskrevet fokuserer en outcome på baggrund af rekvirentens realistisk evalueringsmodel på den givne forestilling om indsatsernes langsigtede kontekst. Derudover har nærværende effekter samt programteoriernes teoretiske evalueringer yderligere fundet det fundament. Af samme årsag er også nødvendigt at tilpasse modellen til de enkelte evalueringernes succeskriterier konstrueret cases. Tilpasningen af modellen ses blandt med henblik på at måle kortsigtede andet i måden, hvorpå der arbejdes med virkninger af indsatserne. Dette var succeskriterier samt fokusset på kortsigtede i nødvendigt, da evalueringerne blev foretaget stedet for langsigtede virkninger, hvilket i inden for en begrænset tidsramme. Et sådant følgende to afsnit diskuteres. fokus på output frem for outcome kan dog muligvis også være fordelagtigt i både Fokus på output (kortsigtede virkninger) virksomheders og studierelaterede projekters For begge evalueringer har det været øjemed, idet undersøgelser på denne måde nødvendigt at koncentrere undersøgelserne, er mindre ressourcekrævende og giver en og dermed også succeskriterierne, omkring mere overskuelig tidshorisont. indsatsernes output i stedet for deres outcome, som den realistiske evaluering Undersøgelse af indsatsernes normalvist forholder sig til (Krogstrup implementering, succeskriterier og effekter 2006:89). Dette fordi der kan gå adskillelige Endvidere adskiller nærværende evalueringer år fra, at outputtet optræder, til outcomet sig yderligere fra den måde, hvorpå realistisk indtræffer, hvorfor det ikke har været muligt evaluering normalt præsenteres i forhold til, at måle et sådant outcome. Det ville dog hvordan succeskriterierne i en evaluering 11 oftest undersøges. Ifølge Dahler-Larsen skal effekt var undersøgelsens hovedformål. programteoriens delelementer undersøges Rekvirenten ønskede at se, om indsatserne ned i mindste detalje for at undersøge, samlet havde en positiv effekt på trivslen i hvordan de enkelte indsatser virker, samt for området. Derfor var det ikke muligt at hvem de virker. Hertil skal det belyses, under konkludere, hvilke konkrete tiltag, der hvilke betingelser, altså hvorfor og hvornår, virkede for beboerne. Derimod konkluderede indsatserne virker, hvilket, ifølge Dahler- evalueringen for hvem og hvornår, den Larsen, skal gøres ved systematisk at samlede indsats virkede. Dette medførte en undersøge alle indsatser. En sådan grundig besværlighed for projektgruppen i forhold til undersøgelse af indsatserne medfører for det at videregive forbedringsforslag, hvorfor første mulighed for at få indblik i, om gruppen var meget påpasselig hermed. indsatserne virker som forventet. For det Det var muligt for rekvirenten at se, at andet kan det hermed undersøges, hvorvidt indsatserne samlet havde betydning for der forekommer bieffekter af indsatserne – beboerne, da flere undersøgelsesområder - positive såvel som negative (Dahler-Larsen som eksempelvis tryghed og glæde ved at bo 2009:51). i området - var steget markant i forhold til Idet evalueringerne har baggrund i to startevalueringen. Projektgruppen opstillede forskellige bachelorprojekter, er der forskel i samarbejde med rekvirenten succeskriterier på, hvordan evalueringerne har grebet dette for udvalgte relevante undersøgelsesområder an. Eksempelvis var det ikke muligt at for trivslen hos beboerne. Rekvirenten foretage en sådan grundig og detaljeret ønskede en bred måling af trivslen, hvorfor undersøgelse af de enkelte indsatser i den det blev nødvendigt at have for øje, at den ene evaluering. Dette skyldtes, at der i det øgede trivsel kun kunne forklares samlet ud ene boligområde var for mange indsatser fra alle indsatserne og ikke hver enkel af med forskellige initiativtagere til at dem, idet undersøgelsesresultaterne ikke undersøge hver enkelt af disse med henblik skelnede mellem indsatsernes individuelle på, hvad der virker for hvem. Rekvirenten og virkninger. projektgruppen blev enige om, at Den anden evaluering undersøgte i højere evalueringen skulle undersøge den samlede grad de aktuelle indsatser individuelt – sådan effekt af indsatserne, da en måling af denne som evalueringsformen forskriver nødvendigt 12 for at kunne give forbedringsforslag i forhold resultaterne fra startevalueringen og denne til det forventede output og outcome. Dette evaluering. muliggjorde, at forbedringsforslagene i højere grad blev møntet på de enkelte Metodekombination indsatser og deres enkelte virkninger samt Den realistiske evalueringsmodel foreskriver bivirkninger. Eksempelvis blev det påvist, at ikke en bestemt metodisk tilgang, men én indsats virkede hæmmende for nye tillader i stedet, at evaluator på baggrund af deltagere i fællesskabet, mens en anden kontekstuelle faktorer kan anvende de(n) indsats virkede fremmende herfor. Endvidere mest optimale løsning(er) hertil. I den muliggør en individuel undersøgelse af forbindelse har det været væsentligt for indsatserne en vurdering af, hvorvidt der begge projektgrupper at benytte sig af både eventuelt forekommer teori- eller kvantitative og kvalitative metoder, hvilket implementeringsfejl ved de enkelte indsatser. også er en konkret tilpasning af modellen til Hertil erfaredes det i sidstnævnte evaluering, casens kontekst. Projektgrupperne oplevede i at nogle indsatser blev annoncerede, mens nærværende evalueringer en styrket andre ikke blev, hvilket kan anses som en validitet, idet metodekombinationen skabte implementeringsfejl. et mere komplet billede af den virkelighed, Det er en fordel at kunne evaluere på de der blev undersøgt. Den realistiske enkelte indsatser for netop at kunne sige, evalueringsmodel fordrer en sådan hvad der virker for hvem, hvornår og under kombination af metodiske tilgange qua sit hvilke betingelser, for bedst muligt at kunne særlige fokus på kontekstbaserede analyser medtage evalueringens formative element. med henblik på at bidrage med både bredde, Hvis dette ikke er muligt, aftales det hvad der dybde og indsigt gennem overvejelser om derimod kan gøres for at opfylde sammenhængen mellem kontekster, rekvirentens ønske om evalueringens sigte. mekanismer og outcome, jf. KMO- De to evalueringer erfarede, at begge figurationen. løsninger fik konstruktive resultater, hvor den ene meget nøje undersøgte de forskellige Evidensdiskussionen indsatser, mens den anden benyttede Et væsentligt perspektiv, som ofte diskuteres succeskriterierne til at skelne mellem i evalueringslitteraturen, er, hvorledes den 13 realistiske evaluering synes at befinde sig i undersøgelsesdesigns (Krogstrup 2011:136- det såkaldte evidenshierarki (Krogstrup 137,148). 2011). Projektgrupperne fandt det fordelagtigt at Den realistiske evalueringsmodel befinder sig benytte både kvalitative og kvantitative umiddelbart et sted mellem den metoder for at få et mere komplet billede af postpositivistiske og den konstruktivistiske både indsatsernes processer og effekter tilgang – altså mellem to ydrefløje. De (Brannen 1992:13). For eksempel er klassiske effektevalueringer, som har en metodekombinationen særligt anvendelig i mere postpositivistisk tilgang, rangeres højt arbejdet med realistiske evalueringer, da ifølge Hanne Kathrine Krogstrups opstilling af komplekse kontekstbaserede undersøgelser evidenshierarkiet. Modsat befinder sjældent kan besvares med simple svar. procesevalueringer med sit mere Derfor er det fordelagtigt at supplere de konstruktivistiske udgangspunkt sig lavere i kvantitative mål med kvalitative elementer. hierarkiet (Krogstrup 2011:132-135). Dette for således at inddrage bredde, dybde Det kan diskuteres, om en sådan og indsigt gennem overvejelser om differentiering overhovedet burde anvendes. sammenhængen mellem kontekster, Hertil kommenterer Krogstrup blandt andet mekanismer og outcome, jf. KMO- på, at adskillige eksperimentelle figurationen. undersøgelser når frem til konklusioner, som Den realistiske evalueringsmodel har dermed er tilsvarende konklusioner i ikke- muliggjort potentielle evidensbaserede eksperimentelle undersøgelser. Ligeså kan årsagsforklaringer på trods af den yderst der argumenteres for, at komplekse kontekst. samfundsvidenskabelige undersøgelser må forvente, at erfaringer, opnået gennem eksperimenter, ikke direkte kan konverteres Konklusion til en social virkelighed. Dette fordi den Artiklen har præsenteret to evalueringer af sociale virkelighed influeres af en stor boligsociale indsatser samt de to mængde variable, som sjældent kan projektgruppers brug af den realistiske medtages i eksperimentelle evalueringsmodel. Det er blevet beskrevet, hvordan undersøgelserne har tilpasset den 14 realistiske evalueringsmodel til felternes kan benyttes mindre tids- og kontekstuelle forhold. Dette resulterede i et ressourcekrævende, hvilket kan gøre den fokus på evalueringernes output i stedet for mere attraktiv for projektgrupper og disses outcome, som ikke var indtruffet på virksomheder i fremtiden. undersøgelsestidspunktet. Endvidere blev evalueringernes succeskriterier undersøgt Litteraturliste: alternativt i forhold til den realistiske Boligselskabet Fruehøjgaard 2013. evalueringsmodels forskrifter, hvorved Brannen, Julia 1992: Mixing Methods: succeskriterierne i en af evalueringerne blev qualitative and quantitative research. undersøgt som et resultat af indsatsernes Great Britain: Avebury. samlede effekt. Derimod undersøgte den Dahler-Larsen, Peter 2009: ”Opskrift anden evaluering indsatserne individuelt. På på virkningsevaluering” i Dahler- trods af at den realistiske evalueringsmodel Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup: oprindeligt fordrer en undersøgelse af alle Nye veje i evaluering: Håndbog i tre indsatser individuelt, viste det sig, at evalueringsmodeller. Viborg: evalueringerne opnåede ensartede Academica. resultater, hvorfor det kan konkluderes, at Funnell, Sue 2011: “The Essence of der med begge fremgangsmåder blev opnået Program Theory” i Funnell, Sue C. & et validt og brugbart resultat. Patricia J. Rogers 2011: Purposeful Artiklens hovedformål har været at give et Program Theory. San Francisco: indblik i, hvordan den realistiske Jossey-Bass. evalueringsmodel kan tilpasses til både Hansen, Morten Balle & Evert Vedung rekvirentønsker samt kontekstuelle forhold, 2005: Fællessprog i ældreplejens uden at dette nødvendigvis forringer organisering. Evaluering af et modellens anvendelse. Tværtimod erfarede standardiseret kategorisystem. evalueringerne, at denne tilpasning af Odense: Syddansk Universitetsforlag. modellen afstedkom en øget anvendelighed Hjem til dig 2013: ”Fællesskabet er af evalueringernes resultater. Derfor har vejen frem” Boligselskabet artiklen bidraget til en mulig løsning på, Fruehøjgaards hvordan den realistiske evalueringsmodel 15 beboerblad, nr. 29, august 2013 Krogstrup, Hanne Katrine 2006: Ulykkesforebyggelse inden for Evalueringsmodeller. Viborg: Hans træindustrien baseret på DeJoys Reitzels Forlag. 2. udgave, 4. oplag. integrerede problemløsningstilgang Krogstrup, Hanne Katrine 2011: og den reviderede realistiske Kampen om evidens - Resultatmåling, evalueringsmodel. Aalborg: Aalborg effektevaluering og evidens. Viborg: Universitet. Hans Reitzels Forlag Pedersen, Louise Møller & Hegel Evaluation Diffusion”. Evaluation, Nr. Margrethe Ekberg 2007: Når 3, vol. 16, 2010:263-277. strategien rammer den kommunale Wind, Jesper 2013: virkelighed - En realistisk evaluering af http://aoh.dk/artikel/mere-dus-med- forandringskommunikation i Ny naboen Frederikshavns Centralforvaltning under strukturreformen. Speciale. Aalborg Universitet. Vedung, Evert 2010: “Four Waves of Pedersen, Louise Møller 2012: Integreret Ulykkesforebyggelse – 16 Den danske model i stormvejr Politisk mesterværk eller skjult masterplan? er udtryk for fagbevægelsens svindende Rasmus Bøggild, Christian Dissing, Mikkel indflydelse, da der i begge sager ses et Bøgeskov Eriksen, Trine Amdi Ottesen & udpræget asymmetrisk magtforhold mellem Anne Kathrine Ørris. arbejdstagerne og arbejdsgiverne, hvor sidstnævnte får støtte fra regeringen og Artiklen bygger på bachelorprojektet: ”Den dermed opnår en stærkere position i danske model 2013 – under udvikling eller konflikterne. afvikling?”, juni 2013. Introduktion I Danmark er der tradition for, at Folketinget Abstract ”Den særlige måde, hvorpå Danmark har grebet løsningen af disse problemer an [arbejdsforholdenes ordning], er enestående… Hvis der er noget land, som på fredelig vis kan bilægge de sociale konflikter, der opstår ved industrialiseringen, ved ligelig hensynstagen til den enkelte borgers velfærd, hvad enten han er arbejder, landmand eller forretningsmand, da er det Danmark.” (Galenson, 1955) Denne artikel tager udgangspunkt i to cases: SAS- og lærersagen fra 2013. Fælles for begge sager er, at der forekommer en overenskomstmæssig konflikt mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Endvidere bliver sagerne mere komplicerede af at regeringen blander sig. Derved tegner der sig et brud med den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi benytter os af et magtteoretisk perspektiv i form af magtressourceteori til at belyse, hvorvidt de to sager er udtryk for en og regeringen ikke blander sig i de kollektive svækkelse af fagbevægelsens indflydelse overenskomstforhandlinger mellem generelt i overenskomstforhandlinger. arbejdstager og arbejdsgiver, hverken i det Vi finder, at der ses en begyndende tendens private eller det offentlige (Due & Madsen, til en afvikling af den danske model i begge 2013; 2). Dette princip er en vigtig del af den cases. Dette skal ses i lyset af, at begge sager danske model og er bedre kendt som 17 selvreguleringsprincippet, hvilket betyder, at I løbet af de seneste år har vi dog set politikerne er tilbageholdende med at blande eksempler på, at regeringen bryder med sig i de kollektive netop den danske model. Det gjorde sig overenskomstforhandlinger. Der er dog den gældende både ved Storkonflikten i 1998 forskel at den private sektor i sidste ende er samt Sosu’ernes lønkonflikt/overenskomst i markedsstyret, hvorimod den offentlige 2008, men en af de seneste indblandinger så sektor er politisk styret. Dermed er det altid vi i SAS-sagen fra efteråret 2012. Her en mulighed i systemet for politisk blandede Finansminister Bjarne Corydon sig i indblanding, men som udgangspunkt kabinepersonalets overlades det til de involverede parter at overenskomstforhandlinger med SAS- forhandle og indgå en uafhængig aftale. Det, ledelsen ved at sende en SMS. Et nyere at regeringen ikke blander sig i eksempel er lærersagen fra foråret 2013, forhandlingsprocessen gør det danske hvor regeringen selv udformede et arbejdsmarked mere dynamisk og fleksibelt, lovindgreb efter Kommunernes hvilket er et meget karakteristisk træk ved Landsforening (KL) og Danmarks den danske model (Due & Madsen, 2013; 2). Lærerforening (DLF) i fire uger ikke kunne nå Regeringsindgreb er dog en naturlig del af til enighed om lærernes overenskomst. Disse den danske model, da den fungerer som to sager er derfor særlige tilfælde af brud på sidste løsningsmodel for en den danske model og er derfor med til at overenskomstfornyelse: ”Tvungen voldgift, gøre dem til interessante og unikke cases at hvor Folketinget selv udarbejder indholdet i undersøge nærmere, da politikerne i overenskomsten i tilfælde af et modsætning til tidligere forhandlinger forhandlingssammenbrud og en konflikt.” blander sig før og under (Ibsen, 1985; 69). Dog ses sådanne indgreb overenskomstforhandlingerne. SAS-sagen er dog oftest ved at forligsinstitutionens udtryk for det private, mens lærersagen mæglingsforslag ophøjes til lov, så foregår i offentligt regi. Ved at inddrage både Folketinget ikke tager parti og selv udformer det offentlige og det private, giver det os et indholdet i indgrebet (Due & Madsen, 2006; større helhedsbillede af den danske models 30), fordi de respekterer status. Spørgsmålet er om denne form for selvreguleringsprincippet. indblanding er med til at afvikle den danske 18 model og princippet om at de kollektive konteksten. Derfor har vi valgt at benytte os overenskomstforhandlinger skal være af casedesignet, da konteksten her er vigtig. uafhængige af regeringen og Folketinget; Robert K. Yin beskriver casestudiet således: selvreguleringsprincippet. Det er det vi vil ”A case study is an empirical inquiry that anvende vores to cases til at undersøge. investigates a contemporary phenomenon in depth and within its real-life context, Problemformulering especially when the boundaries between På baggrund af ovenstående problematikker phenomenon and context are not clearly har vi, i denne artikel, valgt at undersøge evident.” (Yin, 2009; 18). følgende problemfelt nærmere: Kan regeringens indblanding i SAS-sagen og Vi mener derfor, at casestudiet er det ideelle lærersagen anses som en begyndende design for denne problemstilling. Som det afvikling af den danske model? Kan de to fremgår af citatet fra Yin spiller konteksten cases endvidere ses som udtryk for en stor rolle for casedesignet, og konteksten fagbevægelsens svindende indflydelse? er afgørende for at forstå vores cases. Vi har valgt to cases til besvarelse af vores Dette har vi valgt at gøre ved at bruge Walter problemformulering. Korpis magtressourceteori til at afdække Årsagen, til at vi har valgt disse to cases, SAS- overenskomstforhandlinger i dagens sagen og lærersagen, skal ses i lyset af, at de Danmark. Derudover er er udtryk for samme fænomen, regeringens magtressourceteorien makroorienteret og indblanding. Da de to cases er de eneste to kan dermed give et større samfundsmæssigt eksempler på denne type perspektiv. regeringsindblanding, kan vi kun generalisere til den danske model og ikke til andre Design og metode overenskomstforhandlinger. Dermed kan de Casestudiet er ideelt for os, fordi den danske to cases hjælpe os med at belyse, hvorvidt model er en kompleks institution på det regeringens indblanding, som den ses her, er danske arbejdsmarked, og for at kunne forstå udtryk for en afvikling af den danske model. den bliver man nødt til at inddrage Fordelen ved, at vi arbejder med de to cases, er, at vi får et bredere indblik i, hvordan den 19 danske model påvirkes, når regeringen arbejdsgivernes ønsker, der forhandles om, blander sig. end man tidligere har set. Vi kan dermed ikke I forhold til spørgsmålet om generalisering generalisere til andre tager vi udgangspunkt i Bent Flyvbjergs overenskomstforhandlinger, men vi ønsker at idealtypiske cases; den repræsentative, den konkludere generelt på, hvorvidt den danske ekstreme og den paradigmatiske case. model er under afvikling Den ekstreme case ses som noget usædvanligt eller et særligt vellykket tilfælde Vores primære empiri består af en og vil i mange situationer være det modsatte omfattende dokumentanalyse af avisartikler af en repræsentativ case, hvor casen anses og interviews i medierne. Vi har valgt som repræsentativ for den undersøgte avisartikler fra forskellige aviser og medier population (Flyvbjerg, 2006; 230). Når vi ser for at få så mange vinkler som muligt på vores cases som værende både emnet og for at undgå at få et farvet billede. repræsentative og ekstreme skyldes det det En god kildekritik vil dermed være en vigtig samme nemlig, at regeringens indblanding i faktor, for at kunne anvende artiklerne i en begge sager er unik og ikke har lignende videnskabelig artikel. Derfor må man i en fortilfælde. Dette leder os hen til, at vi også dokumentanalyse starte med at antage, at anser de to cases som paradigmatiske, da det enhver påstand fra artiklens forfatter samt er de eneste to eksempler på den type ethvert dokuments indhold som regeringsindblanding, som der her ses. Dette udgangspunkt må mistænkes for at være er ud fra den betragtning, at en sådan case er upålideligt eller forkert (Duedahl & Jacobsen, et mønstereksempel på et fænomen, der gør 2010; 53). sig gældende i en bredere kontekst. Det vil Udover dokumentanalysen har vi også valgt sige, at vi betragter de to cases som værende at supplere vores empiri med tilfælde, der er gode eksempler på, hvor den forskningsinterviews i form af et pilot- og et danske model står i dag. Når vi finder, at ekspertinterview med arbejdsmarkedsforsker vores cases er paradigmatiske skyldes det, at Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. lærersagen kommer i forlængelse af SAS- Formålet med vores dokumentanalyse er at sagen, og at de dermed kan betragtes som en give et indblik i forløbene op til og mens overordnet trend, hvor det i højere grad er overenskomstforhandlingerne i de to sager 20 står på. Her kan vi i samspil med vores magtressourceteorien benyttes til at forklare teoriapparat give et bud på om de to sager er større samfundsmæssige ændringer (Korpi, udtryk for en afvikling af den danske model 1985; 41). I forlængelse af dette forhold er og fagbevægelsens svindende indflydelse. magtressourceteori, i vores optik, velegnet til vores to udvalgte cases, da vi netop ønsker at Walter Korpis magtressourceteori undersøge hvorvidt disse kan ses som et For at besvare vores problemformulering udtryk for en svindende indflydelse hos benytter vi Walter Korpis fagbevægelsen. magtressourceteori, som gennemgås i det Manden bag magtressourceteori, den følgende. svenske forsker Walter Korpi, definerer Vores brug af magtressourceteorien er magtressourcer som aktørers (individers eller inspireret af Michael Klitgaard og Asbjørn kollektivers) ressourcer og egenskaber til at Nørgaards undersøgelse fra 2010. I belønne eller straffe andre aktører (Korpi, undersøgelsen kortlægger de to forskere 1985; 33). Da magtressourceteorien fagbevægelsens svindende indflydelse siden forudsætter flere aktører skal den forstås 1960’erne og konkluderer, at skiftende som et relationelt koncept, hvor to eller flere regeringers manglende interesse i at gensidige afhængige aktører har interesse i inddrage fagbevægelsen har betydet, at den hinandens aktiver og kapaciteter. nu står langt svagere sammenlignet med Aktørerne benytter sig af sine fagbevægelsens guldalder i 1960’erne magtressourcer ved enten at aktivere (Klitgaard & Nørgaard, 2010: 5). Klitgaard og incitamentsressourcer eller presressourcer. Nørgaard har i deres undersøgelse fokuseret Incitamentsressourcer skal tilskynde den på arbejdsreformer, hvorimod vores anden aktør til at udføre en ønsket handling undersøgelse tager udgangspunkt i gennem belønning, hvorimod presressourcen overenskomstforhandlinger. skal presse den anden aktør til den ønskede Et andet udgangspunkt for vores brug af handling gennem straf (Korpi, 1985; 33). magtressourceteori er dens Det er dog ikke omkostningsfrit for aktørerne makroorientering, da de klassiske at benytte sig af presressourcer; Korpi magtanalyser ofte beror på inddeler omkostningerne i to typer: beslutningsprocesser, kan mobilisering og applikation. Mobiliseringen 21 omhandler sværhedsgraden af arbejdskraft (Korpi & Palme, 2003; 427). De igangsættelsen af den pågældende økonomiske aktiver, som for eksempel magtressource (Korpi, 1985; 33). Det kan aktieejerskab, kan akkumuleres til eksempelvis være en fagforening som ønsker individuelle eller mindre grupper af aktører. at mobilisere sine medlemmer til en strejke. Arbejdskraft er derimod svære at akkumulere Applikationen angiver den egentlig brug af til et individuelt niveau. Arbejdstagere magtressourcen. Her afhænger det af indtager derfor ofte et hvorvidt trusler eller løfter er muligt at underordnelsesforhold til arbejdsgiverne, benytte for en aktør i et forsøg på at påvirke hvis magt baserer sig på forskellige former den anden, og om i hvilken grad disse kan for kapital, hvilket medfører et asymmetrisk indfries. Des strengere og mere magtforhold. På grund af dette organiserer tvangsmæssig magtressourcen er over for arbejdstagere sig mod arbejdsgiverne. den anden part, des mere omkostningsfuld er Når de to parter aktiverer sine presressourcer det at applicere den, da dette kan medfører er der tale om en manifest konflikt. Modsat fremmedgørelse mellem parterne (Korpi, vil udvekslingen af magtressourcer være 1985; 33-34). mere fredfyldt, hvis de begge aktiverer Inden for institutionelle arrangementer, som incitamentsressourcer. Endelig kan den ene for eksempel det danske arbejdsmarked, er part udnytte den anden, hvis denne aktiverer det fordelingen af magtressourcer mellem sin presressource mens den anden aktiverer aktørerne der sætter rammerne for de sine incitamentsressourcer. Des større forskel muligheder og begrænsninger, aktørerne står i magtressource des mindre tilbøjelighed vil over for. Konfliktforløbene er bestemt af den svage part have til at aktiver sine fordelingen af magtressourcer mellem de presressourcer. Omvendt vil den anden forskellige parter. Parternes ressourcer er stærke part være mere tilbøjelig til at derfor af essentiel betydning for deres aktivere sine presressourcer (Korpi, 1985; involvering i, samt udfaldet af den 35). pågældende konflikt. Vi vil benytte magtressourceteorien til at I fordelingskonflikter på arbejdsmarkedet indkredse, hvilke magtressourcer, der er på findes der to store og overordnede typer af spil i de to cases, aktørernes brug af magtressourcer: økonomiske aktiver og magtressourcer samt udfaldet af de to sager. 22 Dermed kan vi besvare anden del af vores Ifølge Korpi er arbejdsgivernes ypperste problemformulering, om hvorvidt de to cases magtressource deres økonomiske aktiver, indikerer en faldende indflydelse hos hvilket også er tilfældet for SAS-ledelsen. Det fagbevægelsen. er dem, der skal sikre kredit til bankerne og sørge for at undgå virksomhedens konkurs, Analyse af SAS-sagen og dette kommer til udtryk ved, at det er Vi har delt analysen op i to dele, i denne dem, der udstikker rammerne for første del vil vi tage udgangspunkt i de to overenskomstforhandlingerne og deres aktører i SAS-sagen i form af medarbejderne i forløb. Dette ses blandt andet ved, at før SAS samt virksomhedens ledelse. Som vi ledelsen gør deres spareplan officiel for de skriver i teoriafsnittet fungerer begrebet ansatte, indkalder de tillidsfolkene, og magtressourcer kun i sager, hvor der er to præsenterer hovedtrækkene i planen for eller flere aktører, der har en interesse i dem. Jean-Pierre Schoumborg, som er hinandens aktiver og kapaciteter, og derfor næstformand for det danske skal magt forstås som et relationelt koncept. kabinepersonale, udtaler malerisk til Konfliktforløb og udfaldet heraf er bestemt af Politiken, at ”[…] de fik tape på munden og fordelingen af magtressourcer mellem lagt hænderne i håndjern.” (Drachmann, aktørerne, og derfor vil vi nu belyse SAS- 2012). ledelsens og medarbejdernes magtressourcer Ved denne indledende præsentation får for at vurdere, hvorvidt sagen er udtryk for, tillidsfolkene gjort det klart, at der reelt er at arbejdsgiverne står stærkere end tale om et ultimatum; hvis de ikke siger ja til fagbevægelsen i forhold til fordelingen af aftalen, lukker SAS, og de må vinke farvel til magtressourcer. deres arbejde. Dette kan dermed ses som en For overskuelighedens skyld har vi inddelt klar presressource, da SAS gør det klart, at dette afsnit således, at vi først redegør for det er et spørgsmål om at undgå, at SAS-ledelsens magtressourcer og dernæst medarbejderne mister deres arbejde. Der er medarbejdernes for afslutningsvist at dermed et tydeligt tvangsmæssigt præg ved afdække magtforholdet mellem de to denne magtressource. Sig ja eller forsvind. aktører. Dog er anvendelsen af presressourcer ikke uden omkostninger. Ifølge Korpi kan de, 23 afhængig af hvor strenge de er, medføre en benytte sig af presressourcer hos den fremmedgørelse mellem de to parter, stærkeste af de to aktører. Ud fra arbejdstagerne og -giverne. Det er denne ovenstående kan vi argumentere for, at SAS- type omkostning, som Korpi kalder ledelsen benytter sig af presressourcer, hvor applikation. Tillidsmanden Schoumborgs medarbejdernes arbejde bliver truet. Dette udtalelse er udtryk for et dårligt forhold til må anses som en meget stærk SAS-ledelsen, og at de ikke føler, at de bliver magtressource, da medarbejderne givetvis behandlet på fair vis. Det vil sige, at SAS- ikke har lyst til at miste deres arbejde og ledelsens brug af presressourcer, i måden de specielt ikke i de krisetider, som vi står i. har tilrettelagt forhandlingsforløbet på, kan Derfor har SAS-ledelsen stærkere forværre deres forhold, og det kan på sigt magtressourcer end medarbejderne på grund blive en dyr omkostning for ledelsen. af selskabets krise, og det, at det er En måned senere kommer den egentlige lukningstruet, gør, at forskellen i præsentation af spareplanen, og det kan her magtressourcer er større, end hvis selskabet ses, at SAS-ledelsen, som intentionelle ikke var lukningstruet. Det er ikke sikkert, at aktører, søger at maksimere effekten af ledelsen kunne gennemtrumfe deres deres magtressourcer i deres tilrettelæggelse spareplan over for medarbejderne, hvis ikke af overenskomstforhandlingerne. medarbejdernes arbejde var truet. Dette er i Fagbevægelsens medlemmer får nemlig blot øvrigt i tråd med, hvad Korpi siger om seks dage til at sige ja, og dette kan fordelingen af magtressourcer, og hvordan yderligere anses som værende en denne ændres efter graden af beskæftigelse i presressource, da fagbevægelsen dermed får samfundet. I tilfælde af høj beskæftigelse svært ved at mobilisere sine magtressourcer styrkes arbejdstagernes position, hvorimod til eventuel modstand inden for denne korte den svækkes i tilfælde af høj arbejdsløshed, tidsramme. hvor arbejdstagernes magtressourcer til Man kan spørge, hvorfor SAS-ledelsen ønsker gengæld styrkes (Korpi & Palme, 2003: 428). at risikere en forværring i forholdet til deres Udover de økonomiske aktiver har SAS- ansatte. Ifølge Korpi vil der i tilfælde, hvor ledelsen også en anden væsentlig der er stor forskel i magtressourcer mellem magtressource i form af regeringens de to parter, være større tilbøjelighed til at opbakning illustreret ved Corydons famøse 24 SMS til kabinepersonalet. Det er imidlertid stillet i et magtressourceperspektiv, hvilket vi uklart, hvor stor en rolle hans indblanding vil komme ind på i det følgende. egentlig havde på forhandlingerne. Ifølge Medarbejdernes eneste egentlige formanden for FOA, Dennis Kristensen, magtressource er deres arbejdskraft. De kan ”nytter det ikke noget at lønmodtagerne skal vælge at sige nej til spareplanen, men så vil lægge arm med arbejdsgiverne, når de har de miste deres arbejde, og der er dermed statsmagten ved sin side […]” (Ritzau, 2012). tale om et udpræget asymmetrisk Dette er dog ikke helt tilfældet i SAS-sagen magtforhold, da de naturligvis ikke er ifølge Flemming Ibsen, da medarbejderne i interesserede i at blive opsagt. Ifølge Korpi er forvejen stod i en særdeles penibel situation: arbejdstagernes bedste middel mod denne ”Der var ikke tale om nogen forhandling – asymmetri at mobilisere sig, men det skriv under!”. forudsætter, at de er en homogen gruppe. Da En af årsagerne til, at Corydon blander sig, er SAS-medarbejderne består af otte at staten er medejer af SAS med 14,3 % af fagforeninger og adskillige professioner, har aktierne, og at virksomheden har tilført de dermed svære betingelser for at 23.000 arbejdspladser til Københavns mobilisere sig. Dermed når medarbejderne Lufthavn (Drachmann, 2012). Uanset om reelt ikke at aktivere sine presressourcer, SMS’en spiller en stor rolle i forhandlingerne eller også er de ikke i stand hertil. Derfor er eller ej, er Corydons utidige indblanding der ikke tale om det, som Korpi kalder en udtryk for et brud med manifest konflikt, hvor begge parter udøver selvreguleringsprincippet og dermed den presressourcer over for hinanden. Dette skal danske model. også ses i lyset af de store forskelle i Selvom SMS’en ikke repræsenterer en fordel magtressourcer, der er mellem de to parter, for ledelsen i forhandlingerne ifølge Ibsen, hvilket mindsker sandsynligheden for, at den har de signifikante magtressourcer primært i svagere part aktiverer sine presressourcer. form af deres økonomiske aktiver og For at samle op kan vi dermed konstatere, at informationsfordel, som gør, at de kan der i SAS-sagen er en stor overvægt af tilrettelægge forløbet, således det er til gavn magtressourcer til fordel for SAS-ledelsen, for deres egen dagsorden. Heroverfor står hvorfor der er tale om en høj grad af medarbejderne, som er markant svagere magtasymmetri mellem de to parter. Dette 25 medfører, at ledelsen relativt uhindret kan synspunkt opfattes reformen dog som benytte sig af sine presressourcer til at tvinge værende mere pres end et incitament, da de deres spareplan igennem over for ikke mener, at belønningen stemmer overens medarbejderne. Desuden ses der et brud med virkeligheden (Gjertsen & Boddum, med selvreguleringsprincippet ved Corydons 2012). utidige SMS til kabinepersonalet, og selvom Regeringens magtressourcer er omfattende, den kun har symbolsk betydning for da de besidder evnen til at lovgive samt forhandlingernes udfald, repræsenterer administrere kommunernes og regionernes denne indblanding et brud på den danske økonomi, hvilket Korpi beskriver som de model. økonomiske aktiver. Da staten er arbejdsgiver for den offentlige sektor, Analyse af lærersagen betyder det, at staten og kommunerne Efter at vi har analyseret SAS-sagen, vil vi nu sparer penge ved en lockout, og lærernes gå videre til at foretage en lignende analyse strejkekasse mister penge. Dette medfører af aktørernes magtressourcer i lærersagen. altså, at regeringen har et væsentligt Denne del af analysen vil vi lave i tre dele, magtovertag i forhold til DLF i kraft af de hvor vi først analyserer regeringens økonomiske aktiver. Denne magtasymmetri magtressourcer, dernæst KL’s og til sidst vil ifølge Korpi gøre, at regeringen er mere DLF’s magtressourcer, og hvordan disse kom tilbøjelig til at anvende presressourcer i en til udtryk i konflikten. konflikt, hvilket vi også ser her, da regeringen Forløbet starter den 4. december 2012, da tidligt i forløbet melder ud, at de ønsker et Børne- og Undervisningsministeren, Christine opgør med lærernes arbejdstidsregler. Antorini, fremlagde den nye Endvidere er der noget, der tyder på, at folkeskolereform, hvor målsætningen var at regeringen og KL har benyttet sig af skabe en folkeskole i verdensklasse (Kestler, yderligere magtressourcer ved bevidst at 2012). Denne målsætning kan betragtes som holde lærerene udenfor et indledende et eksempel på, hvordan regeringen benytter udvalgsarbejde mellem Finansministeriet og sig af sin incitamentsressource, da kommunerne, hvor det blev diskuteret, belønningen for lærerene er en arbejdsplads, hvordan undervisningstiden kunne øges uden som er verdens bedste. Set fra lærernes at hæve de offentlige udgifter (Gjertsen & 26 Boddum, 2012). Dette tolker vi, som at ikke kan levere, gennemfører KL tiltaget regeringen forsøger sig som intentionelle alligevel. Den korporative tankegang er aktører, der maksimerer effekten af dermed ikke længere dominerende i samme magtressourcerne ved at holde DLF hen i det grad, da KL har ressourcer til at føre politik uvisse i forhold til udvalgsarbejdet. Ifølge udenom det korporative system. Dermed kan Korpis teori kan dette anses som aktørerne, det være fristende for KL at tilsidesætte der investerer i deres magtressourcer, så de selvreguleringsprincippet. Forandringen i på længere sigt styrkes. styrkeforholdet mellem KL og DLF skyldes KL har benyttet sig af pres som en ifølge Flemming Ibsen en forandret magtressource, eftersom lockouten blev en økonomisk situation. Dette fører i sidste ende realitet. De har modsat lærerne en enorm til en forandring af forholdet mellem KL og magtressource ved at benytte sig af dette, DLF. eftersom de er arbejdsgivere og derved Hvor regeringens begrundelse for ændringen sparer penge gennem lockoutens periode. er, at lærerne må udvise solidaritet på Desuden har KL fordelen i denne konkrete samme måde som de andre offentlige sag ved, at regeringen har udtrykt opbakning ansatte i krisetiderne, og hvor KL forholder i forhold til centralisering af magten sig til et økonomisk perspektiv i forhold til at vedrørende arbejdstidsreglerne i folkeskolen. skabe verdens bedste folkeskole, har DLF i KL har yderligere en magtfordel, da skikkelse af formand Anders Bondo folkeskolerne er underlagt det offentlige, Christensen mere fokus på brugen af hvillet betyder, at lærerne ikke kan finde sig magtressourcer. Bondo hævder, at et andet job, hvilket betyder, at de reelt set resultaterne af forhandlingerne har været er afhængige af KL. fastlagt på forhånd, altså en masterplan Den magtfordel, som det ovenstående viser, mellem regeringen og KL. Derfor har KL’s at KL besidder, har endvidere medført en metoder ifølge Bondo været koncentreret ændring i styrkeforholdet mellem KL og DLF. omkring presressourcer og trusler. Truslen Denne magtforskydning har medført, at det bygger på, at finanskrisen kræver en sådan ikke længere nødvendig at inddrage DLF på centralisering for at forbedre folkeskolen samme måde som tidligere. Styrkeforholdet (Gjertsen & Boddum, 2012). er med andre ord blevet så ulige, at hvis DLF 27 Lærerenes magtressourcer bygger i og legitimitet til reformen, men kan modsætning til regeringen og KL’s på deres gennemføre den uden om det korporative organisationsevne og muligheden for at system. Dette betyder i sidste ende en mobilisere sig. DLF mobiliserede sine svækkelse af fagbevægelsens indflydelse og medlemmer under lockouten, hvor de et brud med den danske model, hvor der benyttede sig af midler som demonstrationer traditionelt har været stor respekt for og flashmobs. DLF formåede dog ikke at selvreguleringsprincippet, som er et af de mobilisere resten af fagbevægelsen til trods væsentligste principper i den danske model. for, at både LO’s formand Harald Børsting og FOA’s formand Dennis Kristensen var ude og Konklusion udtrykke sympati med lærerne. Årsagen bag Kan regeringens indblanding i SAS-sagen og den manglende sympatimobilisering kan lærersagen anses som en begyndende muligvis findes i den kompleksitet, der afvikling af den danske model? Kan de to forekommer, når aktører skal mobiliseres og cases endvidere ses som udtryk for organiseres. Ifølge Korpi kan en yderligere fagbevægelsens svindende indflydelse? forklaring være, at hvis magtforholdet er meget ulige, kan den svage part miste sit På baggrund af analysen ser vi tendenser til incitament til at tage kampen op mod en begyndende afvikling af den danske overmagten. model. I SAS-sagen ses denne tendens i form Opsummerende kan vi altså sige, at der er en af en utidig indblanding fra Finansministeren, markant magtasymmetri mellem aktørerne i Bjarne Corydons side. Tendensen gør sig også lærersagen, hvor regeringen og KL har stået gældende i lærersagen, hvor det kommer til væsentligt stærkere i konflikten end DLF, udtryk ved, at KL og regeringen øjensynligt hvilket som nævnt blandt andet skyldes, at havde planlagt forløbet af de som arbejdsgivere sparer penge på overenskomstforhandlingerne på forhånd. lockouten, hvorimod lærernes strejkekasse Dette ses ved at regeringsindgrebet ikke er relativt hurtigt drænes. Denne afbalanceret, da det ikke tilgodeser begge magtforskydning i forholdet mellem KL og parters interesser. DLF har betydet, at KL står så stærkt, at de Endvidere er begge sager udtryk for reelt ikke behøver fagbevægelsens opbakning fagbevægelsens svindende indflydelse, da det 28 i begge sager er arbejdsgivernes interesser Perspektivering der bliver tilgodeset. I SAS-sagen er der ikke I vores artikel har vi taget det første spadestik tale om reelle forhandlinger, men et i undersøgelsen af SAS-sagen og lærersagen ultimatum fra SAS-ledelsens side, hvor og deres betydning for den danske model, og ledelsen dikterer udfaldet af forhandlingerne hvorvidt den er under afvikling. Det skal ses uden respekt for selvreguleringsprincippet. som et videnskabeligt input til debatten om Den samme tendens ses i lærersagen, hvor modellens status og fremtidsudsigter. der er klare tegn på, at KL og regeringen har Formentlig bliver debatten aktuel igen, når haft en masterplan for forhandlingsforløbet overenskomstforhandlingerne igen tages op i og dermed også på forhånd har planlagt 2015, og her er det oplagt at følge op på, om udfaldet heraf. Dette har været med til at de tendenser vi ser i vores undersøgelse, sætte DLF’s indflydelse ved forhandlingerne fortsætter. Såfremt at der ses samme ud af spillet. Dermed ser vi en tydelig tendenser til en afvikling af den danske magtasymmetri i begge cases, hvilket ifølge model, kan man muligvis tale om et Korpi giver både SAS-ledelsen, KL og paradigmeskifte i den danske model, hvilket regeringen et større incitament til at bruge bakkes op af Flemming Ibsen: ”Og presressourcer over for deres ansatte. spørgsmålet er så om der er en nyorientering Yderligere ser vi at selvreguleringsprincippet i den danske arbejdsmarkedsmodel, specielt i bliver ignoreret i begge sager. den offentlige sektor, hvor man lovgiver sig frem, hver gang man ikke kan få sin vilje, eller Det nye i disse to sager er, at politikerne har er det her bare en unik case? […] det vil jo så blandet sig utidigt, og det er derfor ikke vise sig ved OK15.” (Ibsen, 2013). I længere kun arbejdsmarkedets parters forlængelse af det ovenstående citat kan interesser, der er i spil under konsekvenserne ved regeringens tendens til overenskomstforhandlingerne, men også lovgivning uden om fagbevægelsen medføre politiske interesser. Dette medfører, at den en yderligere svækkelse af Danmarks danske models overlevelse trues indefra, da korporative tradition. Dette kan ydermere selvreguleringsprincippet i begge sager ses som en tendens, der afløser tilsidesættes. korporatismen i form af en ideologi, der er karakteriseret ved ”[…] mere marked, mindre 29 organisation og mere individualisme, mindre Gjertsen, M. N. & Boddum, D. I. (2012), kollektivisme.” (Ibsen & Christensen, 2001; Denne gang er det alvor med lærernes 31). Denne individualisering er bekymrende arbejdstid, Jyllands-Posten. 29.11.2012. for fagbevægelsen, der afhænger af den kollektivistiske ide om solidaritet, hvilket er Ibsen, F. (1985), Organisationerne og en forudsætning for dens eksistens og arbejdsmarkedet, Samfundsfagsnyt, 2. indflydelse. Endvidere er mobiliseringen, og udgave. derved magtressourcen, presset af det faldende medlemstal, hvilket mindsker evnen Ibsen, F. (2013), Ekspertinterview, til at stå imod arbejdsgivernes ønsker og 14.05.2013 krav. Dermed er fagbevægelsens magtgrundlag under pres, da deres Ibsen, F. & Christensen, J. F. (2001), Løn som væsentligste magtressource er mobilisering. fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Litteratur: Duedahl, P. & Jacobsen, M.H. (2010), Kestler, A. (2012), Analyse – Bondo kæmper Introduktion til dokumentanalyse, Syddansk for lærerne og for DLF’s fremtid, Information, Universitetsforlag, 1. udgave 08.12.2012. Drachmann, Hans (2012): Nødlanding, Klitgaard, M. B. & Nørgaard, A. S. (2010), Politiken, 25.11.2012 Afmagtens mekanismer. Den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken Due, J. & Madsen, J. S. (2013), Den politisk siden 1960’erne, Politica 42 (1) styrede offentlige aftalemodel, FAOS Information nr. 1 Korpi, W. (1985), Power Resources Approach vs. Action and Conflict: On Causal and Flyvbjerg, B. (2006), Five Misunderstandings Intentional Explanations in the Study of About Case Study Research, Sage Power, Sociological Theory, vol. 3 (2) Publications. 30 Korpi, W. & Palme, J. (2003), New Politics and Ritzau (2012): Fagforeninger revser Corydon Class Politics in the Context of Austerity and for SAS-indblanding, Ritzaus Bureau, Globalization: Welfare State Regress in 18 13.11.2012 Countries, The American Political Science Review, vol. 97 (3) Yin, R. K. (2009). Case Study Research Design and Methods. Sage Publications 31 Dansk rusmiddelpolitik - En analyse af principielle problemstillinger og centrale begreber Problematikken omkring rusmiddelbrug bliver ofte diskuteret og analyseret i en Tobias Kammersgaard sundhedsvidenskabelig kontekst. Denne artikel Abstract søger i stedet at belyse de fundamentale og principielle problemstillinger som reguleringen Spørgsmålet som denne artikel adresserer, af disse rusmidler rejser, ved at bruge teorier omhandler hvordan staten skal forholde sig til og metoder fra den normative politiske teori. brugen af diverse rusmidler i den danske Et centralt bidrag i artiklen er en analyse af de befolkning. På den ene side kan det syntes værdifulde aspekter som rusmidler også kan kontroversielt at ulovliggøre, eller på anden indeholde. Umiddelbart er dette et relativt måde søge at forhindre befolkningen i at overset aspekt i forskningen og debatten opsøge rusmidler som alkohol og cannabis, da omkring rusmidler. Jeg mener dog at det er forbruget af disse substanser sandsynligvis ikke centralt at behandle, for at kunne formulere en skader andre end dem selv. Der kan dermed etisk forsvarlig politik for brugen af disse argumenteres for, at det burde være en potentielt farlige substanser. personlig frihed, hvorvidt man bruger disse rusmidler eller ej. På den anden side, kan det også betragtes som velfærdsstatens Problemstilling fremmeste opgave, at beskytte borgerne, også Det stigende vidensniveau i vores samfund har hvis dette indebærer at beskytte dem fra egen gjort os opmærksomme på en række selvskadelig adfærd. Så hvordan kan staten sundhedsmæssige og helbredsmæssige både tage hensyn til den personlige autonomi problemer som er forbundet med brugen af en og selvbestemmelse, på den ene side, samt til række rus- og nydelsesmidler. Spørgsmålet er i velfærdsstatens forpligtigelse til at sikre den forbindelse hvordan samfundet, skal befolkningens velfærd, på den anden? 32 forholde sig til det enkelte individs samfundet og beskytte borgerne, også imod selvskadelige adfærd. dem selv. I forlængelse heraf, bliver problemformuleringen, som skal være Et hensyn som ofte tillægges stor betydning, strukturerende for denne analyse, følgende: når beslutningstagere og medier skal vurdere, om og i hvilket omfang, bestemte rusmidler bør ”Hvordan kan velfærdsstaten, i forbindelse med begrænses, er rusmidlets skadevirkninger. Et rusmiddelpolitikken, på den ene side respektere andet – og mere kontroversielt – hensyn, er borgernes autonomi og ret til selvbestemmelse, spørgsmålet om den potentielle værdi der kan samt på den anden side sikre velfærden i være forbundet med brugen af rusmidler. Jeg samfundet og beskytte borgerne mod egen vil argumentere for, at begge hensyn har sundhedsskadelig adfærd?” relevans, når der skal udformes politikker omkring brugen af rusmidler. Teori I denne artikel vil problematikken omkring Denne problemstilling vedrører et befolkningens brug af rusmidler, blive grundlæggende problem i den politiske filosofi: behandlet i et politisk-filosofisk perspektiv. hvor stor en værdi skal den personlige frihed Målet med dette er, at kunne diskutere de tillægges, hvis denne frihed samtidigt er årsag principielle problemstillinger i forbindelse med til stor skade på individet? Denne den danske befolknings brug af rusmidler, så problemstilling kan karakteriseres som et etisk bredt og fundamentalt som muligt. I et dilemma, da der findes særdeles stærke sundhedsvidenskabeligt perspektiv kan det argumenter både for og imod politikker som være en faldgrube, kun at fokusere på de begrænser individets handlefrihed. Man kan skadelige virkninger rusmidler har i en sige at staten på den ene side har en medicinsk og biologisk forstand. Ærindet med forpligtelse til ikke at forbryde sig imod denne artikel er ikke at underkende disse borgernes personlige autonomi og ret til indsigter fra sundhedsvidenskaberne, men at selvbestemmelse. På den anden side har staten bidrage og supplere med et andet perspektiv. også en forpligtelse til at øge velfærden i Et perspektiv hvor rusmidlet betragtes som et 33 kulturprodukt med potentiel værdi for facilitere. Raz argumenterer dog for at værdien brugerne og samfundet, og ikke blot som en af autonomi kun er relevant i moderne potentiel risiko- og skadesfaktor. samfund, hvor dette rent faktisk anses som en Til at belyse problemstillingen vil jeg benytte værdi (Raz 1986: 390f, 423). Et individs velfærd mig af den politiske filosof Joseph Razs afhænger således, i det mindste i den vestlige begreber om skade og værdi, som disse er verden, af at kunne træffe valg omkring eget præsenteret i værket The Morality of Freedom liv, og af at have tilstrækkeligt forskellige og (1988). Årsagen til at jeg har fundet netop værdifulde muligheder (Muhall 1992: 249). Joseph Razs teori interessant, er at den i højere grad end nogle af de mere klassiske liberale Skade teorier, kan behandle spændingsfeltet mellem Raz bekender sig, i sin forståelse af skade, i velfærdsstatens modsatrettede forpligtelser, udgangspunktet som tilhænger af John Stuart om på den ene side at anerkende den Mills ”skades-princip”, som præsenteres i personlige autonomi, mens på den anden side værket On Liberty (1859). Dette princip går ud at tage hensyn til borgernes velfærd. på, at den eneste legitime årsag til at tvinge en Razs forståelse af statens rolle i forhold til person til noget, er for at undgå at individet, kan betegnes som ”perfektionistisk”. vedkommende skader andre (Raz 1986: 412). Årsagen til dette er at der i teorien er indlejret Razs formulering af skades-princippet er dog en en bestemt opfattelse af det gode og anelse bredere end Mills: efterstræbelsesværdige i et samfund. Teorien prøver på denne måde ikke at være værdifri, og ”Prevention of harm to anyone (himself fremsætter ikke et ideal om statslig neutralitet, included) as the only justifiable ground for som ellers er karakteristisk for de mere coercive interference with a person” (Raz 1986: klassisk-liberale politiske teorier (Wall 2012). 412f) Raz skriver sig dog stadig ind i den liberale tradition, ved at det netop er en autonom Det specificeres altså her, at skade på livsførsel som bliver defineret som det ”skadesudøveren” selv, er medtaget i de efterstræbelsesværdige, og som det staten skal handlinger som legitimt tvangsmæssigt kan 34 forhindres, til forskel fra Mills skades-princip. Dette får selvsagt relativt stor betydning for Man kan dermed sige, at autonomien ifølge den videre analyse af rusmiddelpolitikken. Raz, kun er værdifuld under visse omstændigheder: når den bruges til at træffe Hos Raz er skade netop defineret som værdifulde valg. Dette skal forstås således, at autonomi-forringelse. Så i forbindelse med hvis et umiddelbart autonomt valg Razs forståelse af skadesprincippet, kan det grundlæggende er autonomi-forringende, for retfærdigøres at begrænse autonomien for én enten andre eller vedkommende selv, er det person, hvis det sikrer autonomien for andre, ikke et værdifuldt valg. Dette skyldes at det i eller endda den fremtidige autonomi for sidste ende ikke kan siges at være autonomi- vedkommende selv (Raz 1986: 419). optimerende, da det netop forringer Spørgsmålet er i den forbindelse, om diverse autonomien for den pågældende person på rusmidler kan siges at begrænse og dermed sigt. skade brugerens fremtidige autonomi. Hvis de kan det kan det netop forsvares at begrænse Raz argumenterer for en distinktion mellem adgangen til dem, på baggrund af handlinger af ren instrumentel værdi, og de velfærdstatens forpligtelse til at facilitere handlinger som har en værdi, i sig selv. borgernes autonomi. Paternalistiske politikker som regulerer handlinger/forhold af ren instrumentel værdi, Værdi er ikke til skade for autonomien. Dette hænger En anden komponent i Razs teori, er begrebet sammen med, at de fleste normale om værdi. En kontroversiel pointe som Raz har forbrugsgoder har et bestemt formål de skal i forhold til autonomi-begrebet, er at autonomi opfylde, og risiko eller fare er normalvis ikke en kun er værdifuld hvis autonomien udøves i uundgåelig del af dette. Dette kunne fx angå efterstræbelsen på noget værdifuldt (Raz 1986: kontrollen med medicinal- og 381). At bevare og beskytte skadelige og ikke- fødevarevirksomheder. Derimod har fx værdifulde muligheder, hjælper ikke borgerne ekstremsport en værdi, i sig selv, og risikoen og til at nyde en værdifuld autonomi. faren ved ekstremsport er en uundgåelig del af 35 denne. At dyrke ekstremsport er derfor en ikke- er umiddelbart mange bud på, hvad der bør instrumentel handling, og man bør være mere gøres og hvad målet er. Det er disse spørgsmål varsom med paternalistiske politikker over for som er interessante for den normative politiske disse handlinger (Raz 1986: 422f). teori og for problemstillingen i denne artikel (Swift 2008: 51). Jeg vil argumentere for at afhængighedsaspektet er afgørende, for Til at strukturere og fokusere min analyse, vil hvorvidt man kan betegne et givent rusmiddel jeg tage udgangspunkt i to bestemte rusmidler: som havende en instrumentel funktion. alkohol og cannabis. En af årsagerne til at jeg Således at de rusmidler, som har et større vælger at analysere på netop disse rusmidler er afhængighedsskabende potentiale, i højere primært i kraft af deres udbredelse. Alkohol er grad kan karakteriseres som blot at opfylde det langt mest udbredte rusmiddel: kun 7,6 % instrumentelle behov, nemlig behovet for at af danskerne svarer at de aldrig drikker alkohol tilfredsstille en afhængighed. (Kristiansen 2008: 10). Cannabis er dog også relativt udbredt: 41,5 % af de 16-44 årige i Metode 2010 havde prøvet rusmidlet (Sundhedsstyrelsen 2012: 15). I sammenligning Metodisk kan den normative politiske teori, er samtlige andre rusmidler langt mindre anvendes til at klargøre og argumentere udbredte: kun 10,6 % har nogensinde prøvet stringent, for hvad vi bør gøre i konkrete andre rusmidler end alkohol eller cannabis situationer. I nogle politiske situationer er de (Sundhedsstyrelsen 2012: 17). Man kan politiske mål klare og ukontroversielle, dvs. at dermed argumentere for at analysen af netop alle kan tilslutte sig hvad målet er. Det disse rusmidler er særlig relevant, da interessante i forhold til sådanne spørgsmål, reguleringen af dem berører en meget stor bliver derfor hvordan man kan opnå disse mål, andel af danskernes tilværelse. populært sagt: ”hvad der virker”. Denne slags spørgsmål er den empiriske statskundskab Derudover er der også en analytisk pointe i, mest egnet til at svare på. Andre politiske netop at analysere alkohol og cannabis, hvilket spørgsmål er dog yderst kontroversielle og der 36 består i, at det ene rusmiddel er legalt, mens Hvis vi antager, at Sundhedsstyrelsens det andet er kriminaliseret. Denne udmeldinger på dette område er korrekte, kan fundamentale forskel i reguleringen af disse to alkohol altså betragtes som et rusmiddel som rusmidler, har været debatteret meget, også i potentielt kan være relativt uskadeligt, ved et videnskabeligt regi, i de seneste år. I den lavt forbrug. Derfor vil det være i strid med forbindelse har flere undersøgelser peget på, at skadesprincippet at begrænse eller sanktionere skadevirkningerne af cannabis ikke overstiger et meget beskedent forbrug af alkohol. Dette dem som accepteres i forbindelse med alkohol skyldes at autonomi-forringelsen som vil (Weissenborn 2012: 213, Nutt 2010: 1561, van forekomme i forbindelse med sanktioner, Amsterdam 2010: 204). Derfor synes det sandsynligvis vil overstige den autonomi- særligt interessant at sammenligne disse to forringelse et beskedent forbrug af alkohol rusmidler, i en diskussion af de principielle kunne medføre. problemstillinger i forhold til at regulere rusmiddelforbruget. At alkohol potentielt kan være relativt uskadeligt, betyder dog ikke at det er det i alle Alkohol tilfælde. Alkohol er et rusmiddel som skader Skaden af et moderat alkoholforbrug, bliver næsten alle kroppens organer ved overforbrug ikke anset af staten som værende (Sundhedsstyrelsen b). Derudover kan alkohol uforholdsmæssig stor. også medføre en række adfærdsændringer for Sundhedsstyrelsen definerer et lav-risiko den berusede, som potentielt kan være til fare forbrug som værende 7 genstande om ugen for for den berusede og vedkommendes kvinder, og 14 genstande om ugen for mænd. omgivelser. Disse indebærer især: øget Dette forbrug giver, ifølge Sundhedsstyrelsen, impulsivitet, aggressivitet og øget den laveste risiko for at blive syg af alkohol, hvis risikovillighed samt en svækket det fordeles hen over ugen (Sundhedsstyrelsen koordinationsevne, som især kan være a). problematisk i forbindelse med at føre et motorkøretøj (sundhed.dk). Dog bør man her også huske på, at et stort alkoholindtag ikke i 37 sig selv påvirker andre negativt direkte, ligesom glas vin til maden, hvor der jo netop ikke fx tobaksrygning gør det gennem passiv drikkes for rusens skyld. Pointen er i denne rygning. Det er derimod kun de eventuelle forbindelse ikke, at rusen ikke kan have værdi, afledte effekter som er skadelige for andre. men at de potentielle skadevirkninger og faren Dette taler imod at begrænse forbruget af for instrumentelt brug, sandsynligvis er større alkohol, da selv en markant beruselse, ved et rus-baseret forbrug end ved et forbrug potentielt kan være relativt uskadeligt for den hvor der er fokus på velsmag. Dette skyldes at berusede og vedkommendes omgivelser. Dog der givetvis drikkes mere ved et rusbaseret vil de fysiske skader på kroppens organer altid forbrug af alkohol, så skadevirkningerne på være en faktor som skal medregnes. kroppens organer samt de potentielle skadevirkninger som følge af beruselse, er Værdien af alkohol er et andet element, som er mere omfangsrige. Derudover kan et centralt at vurdere, i forbindelse med rusbaseret forbrug af alkohol også nemmere udformningen af en hensigtsmæssig politik på eskalere til et instrumentelt forbrug, som er området. I den forbindelse er det interessant, baseret på et afhængighedsforhold. Dette at alkohol ikke altid har karakter af at være et forbrug kan i forbindelse med Razs forståelse af decideret rusmiddel. Faktisk mener autonomi, betegnes som et værdiløst brug, da størstedelen af danskerne, at det ikke er i det forringer autonomien for brugeren. orden at drikke for at blive beruset. Det viser en rapport fra Statens Institut for Hvordan kan man så opnå en mere værdifuld Folkesundhed. Her svarer 58,1 % af danskerne alkoholkultur med færre skadevirkninger for ”nej” til spørgsmålet: ”Mener du at det er i bruger og samfund? Som analysen af alkohols orden at drikke for at blive beruset?”, mens kun skadevirkninger ovenfor viser, kan alkohol 41,9 % af de adspurgte svarer ”ja” (Kristiansen potentielt være et relativt uskadeligt rusmiddel. 2008: 33). Derfor kan man måske i nogle Hvis vi betragter denne problemstilling tilfælde, i højere grad karakterisere alkohol empirisk, vil det dog – ikke overraskende – vise som et nydelsesmiddel, end som et decideret sig, at alkohol bestemt ikke er uskadeligt, i kraft rusmiddel. Dette kan fx dreje sig om et enkelt af den hyppighed og det omfang det bliver 38 indtaget i. Samlet set overskrider 9,5 % af aldersgrænse for at købe alkohol er hhv. 16 år danskerne de høje genstandsgrænser, dvs. 21 for køb af alkohol under 16,5% og 18 år for køb for mænd og 14 for kvinder (Kristiansen 2008: af alkohol over 16,5% (Sundhedsstyrelsen c)). 26). Denne gruppering har ifølge Sundhedsstyrelsen ”høj risiko for at blive syge I forbindelse med overforbruget af alkohol, er på grund af alkohol” (Sundhedsstyrelsen a). det også interessant at det er tilladt at Især blandt de unge overskrides de anbefalede reklamere for alkohol, modsat reklame for genstandsgrænser: 25,7 % af de 16-20 årige tobak som blev forbudt herhjemme tilbage i overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede 2002 (forbrugerombudsmanden.dk 2009). I grænser. Derudover har de unge også en den forbindelse har statsminister Helle tendens til at indtage disse genstande på Thorning-Schmidt, også erklæret at regeringen samme tid: 32,5 % af de unge mellem 16 og 20, vil arbejde for et forbud mod reklamer for indtager mere end 5 genstande ved samme alkohol, rettet mod børn og unge under 18 år lejlighed, mindst ugentligt (Kristiansen 2008: (kristeligt-dagblad.dk 2012). Men der findes 29). Man kan dermed sige, at der er relativt allerede en række begrænsninger i store helbredsmæssige konsekvenser ”Bekendtgørelse om reklamer og forbundet med denne hyppige brug, som altså sponsorering”, hvor der under §13 er listet en især er fremtrædende hos de unge. række regler for reklamer henvendt mod unge og reklamer som opfordrer til overforbrug. I sammenligning med de andre europæiske Dog efterlader denne slags specifikke lande, drikker danske unge også mere og lovgivning en del til fortolkning og det kan hyppigere (Socialstyrelsen 2013). De danske umiddelbart synes besværligt at vurdere unge har altså et mere skadeligt og potentielt hvornår en reklame er henvendt til personer autonomi-forringende forbrug af alkohol, end under 18 år. Derfor kunne det måske være både de danske voksne og andre europæiske relevant at anvende samme strategi, som man unge. Derfor kunne det måske være anvendte i forbindelse med tobaksreklamer i hensigtsmæssigt at hæve aldersgrænsen for 2002, og i stedet forbyde alle former for køb af alkohol til 18 år (den nuværende reklamer for alkoholiske drikke. 39 længerevarende overforbrug, eller ved de Dette ville være i fin overensstemmelse med øjeblikkelige farer som er forbundet med at Razs perfektionistiske filosofi. Det er et stort indtage store mængder alkohol på én gang. Så problem hvis det hovedsageligt er tobaks- eller fordi alkohol i et vist omfang ikke drikkes for at alkoholproducenterne som har mulighed for at tilfredsstille en afhængighed eller for at opnå påvirke borgerne gennem reklamer og en rus, bør staten begrænse sig til, at minimere markedsføring. Hvis staten skal have mulighed den skadelige og ikke-værdifulde brug af for at påvirke borgerne, i retning af at kunne alkohol. nyde et rusmiddelbrug, som er funderet på værdifuld autonomi-udfoldelse, er det muligvis Cannabis nødvendigt at slukke for de kanaler, som Skaden forbundet med cannabis-brug skal i høj påvirker borgerne mod et skadeligt forbrug af grad findes i stoffets potentielle rusmidler. Derfor kan der argumenteres for, at afhængighedsskabende effekter. Modsat det kan være legitimt at begrænse eller fjerne alkohol er cannabis – i sig selv – ikke videre producenternes muligheder for at reklamere fysisk skadeligt for kroppen. Dog kan cannabis, for deres produkter. på samme måde som tobak, ødelægge luftvejene og medføre lungekræft hvis det Grundlæggende peger ovenstående analyse på, ryges (netdoktor.dk). Derudover er hashrusen at det kunne være gunstigt for den værdifulde en relativt fredsommelig rus hvor aggressioner autonomi, at begrænse overforbruget af og voldelige handlinger, som ofte ses under en alkohol. Det moderate forbrug af alkohol er alkoholrus, optræder meget sjældent. Dog ikke et problem i samme omfang, og det har giver cannabisrusen de samme problemer, i også en række værdifulde effekter som forhold til at føre et motorkøretøj, som alkohol muligvis opvejer nogle af de skadevirkninger giver (netdoktor.dk). En af de mere graverende som altid er forbundet med indtag af alkohol. skadevirkninger ved cannabis, er at det kan Overforbruget derimod, kan have en række udløse skizofreni for personer som er stærkt autonomi-forringende effekter, fx de disponeret for dette (netdoktor.dk). Det må helbredsmæssige skader ved et dog antages at det er en relativt beskeden 40 andel af befolkningen, som dette gør sig På baggrund af dette vælger jeg at konkludere, gældende for. at cannabis naturligvis har en række skadelige virkninger, men at nyere forskning peger på, at Skadevirkningerne ved cannabis kan på samme disse skadesvirkninger ikke overstiger dem som måde, som med alkohol, karakteriseres som accepteres i forbindelse med alkohol. Jeg vil relativt udramatiske ved et moderat forbrug derfor have det som en antagelse for min (netdoktor.dk). Dog peger en nyere, større videre analyse, at cannabis ikke umiddelbart undersøgelse på, at et længerevarende kan siges at være væsentligt mere skadeligt overforbrug af cannabis, kan føre til forringede end alkohol. I stedet vil jeg undersøge begrebet neurologiske evner på sigt, især hvis om værdi, og forsøge at udlede om dette kan overforbruget er påbegyndt i ungdommen. svare os på, hvorfor det måske er legitimt at Dette gælder også for personer som har begrænse brugen af cannabis, i langt højere stoppet deres forbrug af cannabis (Meier 2012: grad end alkohol. 1). Værdien af alkohol, i forbindelse med det Det kan være meget svært at vurdere forbrug som var ikke-rusbaseret, var netop et skadevirkningerne af ét rusmiddel, relativt til et af hovedargumenterne for, at det ville være andet. Der er ikke desto mindre, som tidligere uhensigtsmæssigt at forbyde alkohol, på trods omtalt, lavet en række undersøgelser som af de store skadevirkninger et overforbrug forsøger sig med netop dette. Mange kunne medføre. Et centralt spørgsmål er derfor, undersøgelser peger i den forbinelse på, at om cannabis kan siges at besidde de samme cannabis ikke kan klassificeres som værende værdifulde aspekter som alkohol, og at man farligere end alkohol (Weissenborn 2012: 213, dermed kan argumentere, for en legalisering af Nutt 2010: 1561, van Amsterdam 2010: 204). cannabis på baggrund af denne værdi. Disse undersøgelser peger tværtimod på, at alkohol er mere skadeligt, både for samfundet Umiddelbart er dette næppe sandsynligt. Dette og for individet. bunder i, at alkohol er langt mere kulturelt integreret i den vestlige verden. 41 Alkoholkulturen er blevet forfinet de sidste par Det fremgår også af den årlige rapport fra Det århundreder, med vine til mange tusinde Europæiske Overvågningscenter for Narkotika kroner og spiritus lagret i flere årtier. I den og Narkotikamisbrug, at danskerne er det forbindelse bruges alkohol i vidt omfang som et folkefærd i Europa der har den største andel, nydelsesmiddel, uden et formål om at opnå en som har prøvet at ryge cannabis i hele deres rus. Dette gør sig sandsynligvis ikke gældende levetid (32,5 % blandt de 15-64 årige). Dog er for brugen af cannabis, i det mindste ikke i den Danmark ikke at finde over listen af de 5 mest vestlige kultur. Her er det i højere grad rusen cannabis-rygende lande, hvis der fokuseres på som er i centrum. Som tidligere nævnt, er dette forbrug inden for en måned eller et år ikke et argument imod at rusen i sig selv kan (EMCDDA 2012: 43). have en værdi. Men et rus-fokuseret forbrug har dog umiddelbart meget lettere ved at Hvordan kan man så, i forbindelse med eskalere til et instrumentelt overforbrug. ovenstående analyse, argumentere for og imod det nuværende forbud mod cannabis? I Cannabis er dog for størstedelen af forbindelse hermed, kan der udskilles to befolkningen, noget som prøves nogle enkelte strafferationaler for forbuddet: et rationale gange, uden at forbruget eskalerer til hvad man som går på ”individualprævention” og et som kan betegne som et overforbrug. Dette går på ”almenprævention”. fremgår, som tidligere nævnt, af Individualprævention angår især de Sundhedsstyrelsens rapport over afskrækkende effekter, en erfaret eller en narkotikasituationen, som viser at 41,5 % af de forestillet hård straf, kan have på en (potentiel) 16-44 årige i 2010 havde prøvet cannabis, lovbryders fremtidige adfærd (Hauge 1996: hvorimod hhv. kun 8.9 % havde brugt stoffet 295). Almenprævention angår i højere grad den inden for et år og 3,5 % inden for en måned moraldannende og vanedannende effekt, det (Sundhedsstyrelsen 2012: 15). Dette vidner om kan have at straffe og kriminalisere bestemte et forbrug, som i vid udstrækning er typer adfærd (Hauge 1996: 295). Antagelsen i rekreationelt og ikke afhængighedsbaseret, og dette rationale, er at befolkningen får dannet dermed i mindre grad et instrumentelt forbrug. sin opfattelse af rigtigt og forkert, til dels 42 igennem lovens udformning. for at købe alkohol er hhv. 16 år for køb af alkohol under 16,5% og 18 år for køb af alkohol I forbindelse med individualpræventionen, er over 16,5% (Sundhedsstyrelsen b). argumentet at det sandsynligvis kan have en vis Bekymringen kunne i denne forbindelse være, afskrækkende effekt, at indtagelse og at det rent faktisk er nemmere for børn og besiddelse af cannabis straffes, især hvis det unge at anskaffe sig cannabis, når stoffet bliver straffes meget hårdt. Derudover er det også et forhandlet på det illegale marked, end hvis der individualpræventivt argument, at adgangen til kunne håndhæves strikse aldersgrænser på det cannabis umiddelbart kan være mere legale marked. Dette strider imod den besværlig, i kraft af at det er forbudt. målsætning som er evident af ovenstående Argumentet baseret på almenpræventionen aldersgrænser for alkohol, om at det er et går på, at der kan være en vis symbolsk effekt ønske at især de unge ikke benytter sig af ved at have et forbud, da befolkningen givetvis rusmidlerne. vil betragte noget som mere farligt og skadeligt hvis det er blevet ulovliggjort. I det følgende vil jeg undersøge hypotesen om, at straffen for besiddelse af cannabis har en Hypotesen om at adgangen til cannabis afskrækkende effekt, som får forbruget til at mindskes ved et forbud, synes umiddelbart falde. I forbindelse med dette kunne det være plausibel, men det er dog særligt interessant interessant, at se på erfaringerne fra Portugal hvilke personer adgangen mindskes for. Et af siden 1. juli 2001, hvor afkriminaliseringen af problemerne ved at overlade udbuddet af alle former for rusmidler trådte i kraft, og rusmidler til det illegale marked, er at dette besiddelse dermed ikke længere straffes. marked ikke operere med fastsatte Erfaringerne fra Portugal har været en svag aldersgrænser for hvornår rusmidlerne kan stigning i brugen af de forhenværende illegale købes. Dette er ellers et styringsværktøj som i rusmidler blandt voksne (dog kan en del af vidt omfang er indført og skærpet, i forbindelse denne effekt tilskrives en regional tendens, da med forsøget på at reducere antallet af unge også Italien og Spanien har oplevet stigninger), som bruger alkohol. Den aktuelle aldersgrænse mens der har været et fald i brugen af disse 43 rusmidler blandt de unge (Hughes 2010: 1017). skulle de muligvis være langt hårdere end de er Derudover har afkriminaliseringen af netop i dag. Men adskillige års fængsel, for små cannabis, været en realitet i Holland siden 1976 besiddelser af cannabis, ville absolut være (MacCoun 2011: 1899). Erfaringerne herfra, disproportionalt, da den autonomi-forringelse viser at hollænderne har et mere beskedendt cannabis kan medføre er langt mindre, end den forbrug af cannabis end en række andre autonomi-forringelse det er at blive sat i europæiske lande, hvor cannabis er forbudt, fængsel. Derfor ville sådanne hårde sanktioner samt at de hollandske brugere ikke er mere ikke kunne begrundes med, at straffene er til tilbøjelige til at eskalere deres forbrug end for at beskytte individet selv, hvis straffene i sig andre. Tværtimod er der indikatorer for, at selv er langt mere autonomi-forringende, end afkriminaliseringen, og dermed adskillelsen af det strafbare er. I så fald må straffen begrundes cannabis fra de andre illegale rusmidler, har moralsk, hvilket skadesprincippet ikke tillader. medført et fald i tendensen til at brugen af cannabis, senere medfører et brug af andre Den hypotese, som står stærkest tilbage af de rusmidler (MacCoun 2011: 1908). Derudover førnævnte argumenter for et forbud mod viser en anden undersøgelse, at når tidligere cannabis, er det almenpræventive argument stofbrugere angiver årsager til deres valg om at om at det har en symbolsk effekt at forbyde stoppe, er frygt for straf eller sanktioner cannabis, som vil få folk til at være mere sjældent en afgørende faktorer (Bewley-Taylor tilbageholdende med at opsøge rusmidlet. 2009: 12). Dette vil jeg bestemt ikke afvise, dog vil jeg mene at man ville kunne opnå samme effekt Disse erfaringer fra Portugal og Holland, samt ved oplysning og information, uden at skulle førnævnte rapport, peger på at det at straffe affinde sig med de negative effekter et forbud brugen af cannabis, umiddelbart ikke er et kan have. specielt godt værktøj til at afskrække brugere En af hovedpointerne som kan udledes på fra at bruge rusmidlet. I hvert fald ikke i det baggrund af de foregående delanalyser, er altså omfang som der bliver straffet i dag. Hvis at forbud og straf som styringsværktøj i straffene skulle have en afskrækkende effekt, forbindelse med cannabis, kan have en række 44 meget uhensigtsmæssige konsekvenser. Dette en fordomsfri diskussion af, hvordan vi bør drejer sig om den mindre kontrol med forholde os til dem. Dilemmaet har i den brugerne og manglende begrænsning på salg til forbindelse været, hvordan staten bør forholde mindreårige, som er en konsekvens af sig til denne omfattende og selvskadelige forbuddet. En anden problemstilling i den adfærd. Bør staten bekæmpe alt som er forbindelse, er selvfølgeligt også hvorvidt skadeligt i medicinsk og klinisk forstand, eller forbud og straf forhindrer noget forbrug af bør den ubetinget respektere borgerens rusmidlerne, som ellers ville være fundet sted, individuelle frihed og ret til selvbestemmelse hvilket erfaringerne fra Portugal og Holland over eget legeme? ikke umiddelbart peger på. Mit bud på svaret til dette spørgsmål, kan På baggrund af denne analyse, kan forbuddet udledes af ovenstående analyse: staten bør mod cannabis umiddelbart ikke forsvares. For ikke søge at bevare og forsvare et værdiløst det første fordi det umiddelbart har en ringe brug af rusmidler, men samtidigt bør den effekt på forbruget. For det andet fordi respektere den enkeltes ret til at bruge forbuddet medfører en række utilsigtede rusmidler, i det omfang at dette brug kan konsekvenser. Den ovenstående analyse peger tilskrives en vis form for værdi. dermed på, at det umiddelbart ikke er ønskværdigt at have et totalforbud mod Når jeg skriver at staten ikke bør bevare og cannabis, og at man i stedet bør søge at forsvare et værdiløst brug af rusmidler, bunder begrænse forbruget på andre måder. dette i Joseph Razs tese om at staten ikke bør beskytte, bevare og forsvare værdiløse Konklusion – at afveje to hensyn muligheder for borgerne. Med værdiløse, menes der muligheder, som måske på Brugen af rusmidler er et kontroversielt overfladen kunne defineres som autonome problem i det moderne samfund. Både brugen handlinger, men som i virkeligheden begrænser af de illegale og de legale. På trods af de personens samlede autonomi over eget liv. omfangsrige skadevirkninger, er disse rusmidler Dette kunne fx være et afhængighedsbaseret alligevel en del af vores kultur, hvilket kalder på 45 forbrug af et rusmiddel. Dog er det langt fra dette peger eksemplerne på afkriminalisering i alle former for rusmiddelbrug, som kan siges at lande som Holland og Portugal på, som ikke har være autonomiforringende, i en sådan grad, at haft en stor stigning i antallet af brugere. For man blot bør søge at begrænse forbruget af det andet kan et totalforbud have en række samtlige rusmidler i absolut forstand. uhensigtsmæssige konsekvenser, fx at der ikke kan fastlægges en aldersgrænse for køb af det Én type problematisk forbrug, er de unges pågældende rusmiddel, hvis markedet overforbrug af alkohol. Dette overforbrug er overlades til organiserede kriminelle. særdeles skadeligt, og denne skade bliver ikke Derudover medvirker et totalforbud også til, at opvejet i samme grad af værdien af aktiviteten alle former for brug af det pågældende som når man nyder alkohol i mere begrænset rusmiddel kriminaliseres, måske også et omfang. Ikke fordi dette nødvendigvis er en forbrug som kan betegnes som værdifuldt og mere værdifuld aktivitet, men fordi den er uproblematisk for brugeren. langt mindre skadelig. Derfor kan denne form for forbrug legitimt også søges begrænset af Grundlæggende kan man sige, at der er mange staten, fx gennem forbud mod at faktorer som ligger til grund for, hvad der bliver alkoholproducenterne markedsfører deres begrænset og forbudt fra politisk side. Det produkter over for de unge og med en højere spiller en afgørende rolle hvad der har været en aldersgrænse for køb af alkoholiske drikke (fx del af vores kultur i flere tusinde år (alkohol), 18 år). og hvad der først for alvor blev introduceret i 1960’erne (cannabis). I forlængelse af dette, er Staten bør altså søge at begrænse det der også langt flere som bruger alkohol. Derfor problematiske forbrug af rusmidlerne i er der højst sandsynligt ikke politisk vilje til at samfundet. I min analyse af rusmidlet begrænse og forbyde dette rusmiddel, i samme cannabis, er jeg dog kommet frem til, at et grad som nogle af de mindre udbredte totalforbud sjældent er et effektivt middel til at rusmidler. På denne måde kan flertallet hurtigt opnå dette. For det første så lader et forbud blive en undertrykkende faktor i forbindelse ikke til at have en stor effekt på forbruget, med rusmidler, og det kan virke inkonsistent at 46 et skadeligt rusmiddel som alkohol kan være EMCDDA (2012): “Annual report on the fuldt tilladt mens andre – som fx cannabis – er state of the drugs problem in Europe”, absolut forbudte. rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og I denne opgave, har jeg forsøgt at undersøge Narkotikamisbrug legitimiteten af de førte politikker på det rusmiddelpolitiske område. Dette har jeg gjort forbrugerombudsmanden.dk (2009): ”Tobaksreklameloven”, ud fra en normativ politisk teoretisk og forbrugerombudsmandens filosofisk vinkel, en vinkel som nogle gange hjemmeside, udelades i den politiske og videnskabelige http://www.forbrugerombudsmanden. debat af denne problemstilling. Ofte behandles dk/Love-og- problemstillinger omkring rusmidler ud fra en regulering/Tobaksreklameloven/tobaksr sundhedsvidenskabelig tilgang. Jeg håber at eklameloven, besøgt 13. april 2014 min undersøgelse kan ses som et indspark i debatten, som tager fat på en række Hauge, Ragnar (1996): “Allmennprevensjon” i Straffens principielle og overordnede dilemmaer som begrundelser. Oslo, Universitetsforlaget denne kontroversielle problemstilling rejser for statens ageren. Holtug, Nils (2011): ”Metode i politisk filosofi”,i : Flinch Midtgaard, Søren (ed.): Politica, årgang 43, nr. 3 Litteraturliste: Hughes, Caitlin Elizabeth (2010) og Alex Stevens: ”What Can We Learn From The Bewley-Taylor, Dave (2009) og Chris Portugese Decriminalization of Illicit Hallam, Rob Allen: ”The Incarceration of Drugs?”, i: Carlen, Pat (ed.): The British Drug Offenders: An Overview”, The Journal of Criminology, årgang 50, nr. 6 Beckley Foundation Drug Policy Programme, rapport 16 kristeligt-dagblad.dk (2012): ”Regeringen vil stoppe alkoholreklamer for unge”, fra Kristeligt Dagblads 47 hjemmeside, http://www.kristeligt- dagblad.dk/artikel/490429:Danmark-- Misbrug”, Regeringen-vil-stoppe-alkoholreklamer- http://www.socialstyrelsen.dk/unges- for-unge, besøgt 13. april 2014 misbrug/unge-og- Kristiansen, Louise (2008) og Ola rusmidler/viden/rusmidlerne-og-deres- Ekholm, Morten Grønbæk, Janne virkning-1/alkohol, besøgt 13. april Schurmann Tolstrup: ”Alkohol i 2014 Danmark – Voksnes alkoholvaner og https://www.sundhed.dk/borger/sygdo Statens Institut for Folkesundhed mme-a- MacCoun, Robert J. (2011): ”What can aa/psyke/sygdomme/alkohol/alkoholen we learn from the Dutch cannabis s-virkninger/, besøgt 9. april 2014 årgang 106, nr. 11 Årsrapport til det europæiske Meier, Madeline H. et al. (2012): overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA neuropsychological decline from childhood to midlife”, i PNAS Early Sundhedsstyrelsen (2008): ”Fokus på alkohol - Alkoholpolitik og Edition alkoholproblemer på arbejdspladsen” Nutt, J. David (2010) og Lawrence D Phillips: “Drug harms in the UK: a Sundhedsstyrelsen a: ”Alkohol”, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, multicriteria decision analysis”, i: The http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20f Lancet, årgang 376 Sundhedsstyrelsen (2012): ”Narkotikasituationen i Danmark 2012”, ”Persistent cannabis users show sundhed.dk: “Alkoholens virkninger”, holdning til alkoholpolitik”, Rapport fra coffeeshop system?”, i: Addiction, Socialstyrelsen (2013): ”Alkohol – Unges orebyggelse/Alkohol.aspx, besøgt 13. Raz, Joseph (1988): The Morality of april 2014 Freedom, Oxford University Press Sundhedsstyrelsen b: ”1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit 48 helbred”, Sundhedsstyrelsens can be learned from the last 40 years of hjemmeside, alcohol and cannabis regulation?”, i: http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20f Journal of Psychopharmacology, årgang orebyggelse/Alkohol/UdmeldingerOmAl 26, nr. 2 kohol/IntetAlkoholforbrugErRisikofrit.as px, besøgt 13. april 2014 Moral and Political Philosophy", i: Sundhedsstyrelsen c: ”Lovgivning på Edward N. Zalta (ed.): The Stanford alkoholområdet”, Sundhedsstyrelsens Encyclopedia of Philosophy, hjemmeside, http://plato.stanford.edu/archives/win2 https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundh 012/entries/perfectionism-moral/, ed/alkohol/lovgivning, besøgt 13. april besøgt 8. april 2014 2014 Swift, Adam (2008) & Stuart White: ”Political theory, social science, and real politics”, i: Leopold, David og Marc Stears (eds.): Political Theory: Methods and Approaches, Oxford University Press van Amsterdam, Jan (2010) og Antoon Opperhuizen, Maarten Koeter, Wim van den Brink: ”Ranking the Harm of Alcohol, Tobacco and Illicit Drugs for the Individual and the Population”, i: European Addiction Research, årgang 16, nr. 4 Wall, Steven (2012): "Perfectionism in Weissenborn, Ruth (2012) og David J. Nutt: “Popular intoxicants: what lessons 49 www.skolenforstatskundskab.aau.dk
© Copyright 2024