Til nye ejere i ejerforeningen SOLVANG, Farum.
Maj 2012 Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet Del 2 - Eksempelsamling Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Indhold Indledning 4 Kortlægningens struktur .............................................................................................................5 1. Rådgivning 6 Eksempel 1 Aarhus – Folkeinformation ......................................................................................7 Eksempel 1 Esbjerg – Familiens Hus ........................................................................................... 9 Eksempel 1 Roskilde – Kvindekrisecenter.................................................................................11 Eksempel 1 Thisted – Solsikken ................................................................................................ 13 2. Afklaring 15 Eksempel 2.1 Aarhus – Netværket............................................................................................ 16 Eksempel 2.2 Aarhus – Arbejdskonsulenterne .........................................................................18 3. Personlig støtte 20 Eksempel 3 Esbjerg – Kraftcentret ............................................................................................ 21 Eksempel 3 Roskilde – Ungevejledningsteam ..........................................................................23 Eksempel 3.1 Thisted – UdsatteTeam....................................................................................... 25 Eksempel 3.2 Thisted – Kromarken .......................................................................................... 27 4. Socialpædagogisk behandling og støtte, herunder længerevarende botilbud 29 Eksempel 4 Aarhus – Haslekollegiet ......................................................................................... 30 Eksempel 4 Esbjerg – Bofællesskabet Edelsvej.........................................................................32 Eksempel 4 Roskilde – Roskilde ................................................................................................ 34 Eksempel 4.1 Thisted – Tre sammenhængende tilbud ............................................................ 36 Eksempel 4.2 Thisted – Dragskilde ........................................................................................... 38 5. Misbrugsbehandling 40 Eksempel 5 Aarhus – Center for Misbrugsbehandling ............................................................. 41 Eksempel 5 Esbjerg – Alkoholbehandlingen .............................................................................43 Eksempel 5 Roskilde – Center for Alkohol og Stofbehandling..................................................45 Eksempel 5 Thisted – Behandlerhuset...................................................................................... 47 -2- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 6. Midlertidigt ophold 49 Eksempel 6 Aarhus – Forsorgshjemmet Østervang ..................................................................50 Eksempel 6.1 Esbjerg – Opholds-og Værestedet-Refugium .....................................................52 Eksempel 6.2 Esjerg – Opholds- og Værestedet Skjoldbo ........................................................ 54 Eksempel 6 Thisted – Bostedet Aas .......................................................................................... 56 7. Omsorgstilbud 58 Eksempel 7 Aarhus – Værestedet Bazen m.v. ..........................................................................59 Eksempel 7 Esbjerg – De Frivilliges Hus Vindrosen...................................................................61 Eksempel 7.1 Roskilde – Peoples Corner ..................................................................................63 Eksempel 7.2 Roskilde – Kafe Klaus .......................................................................................... 65 Eksempel 7.1 Thisted – Rampen ............................................................................................... 67 Eksempel 7.2 Thisted – Den Sociale Cafe Fristedet ..................................................................69 LAB-tilbud med sociale og sundhedsmæssige elementer 71 Eksempel på LAB-tilbud i Aarhus – Carpe Diem .......................................................................72 Eksempel på LAB-tilbud i Esbjerg – Psykiatriprojektet ............................................................. 74 Eksempel på LAB-tilbud i Roskilde – Daruplund .......................................................................76 Eksempel på LAB-tilbud i Thisted – I gang igen ........................................................................78 Bilag 1. Relevante paragraffer fra Serviceloven og Sundhedsloven -3- 80 Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling INDLEDNING I del 2 Eksempelsamling beskrives 29 social- og sundhedstilbud igangsat i henhold til Serviceog Sundhedslovgivningen. Formålet er at give konkrete eksempler på, hvilke social- og sundhedstilbud, der fra kommunerne gives til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Kortlægningen bygger på interviews og informationer om en række social- og sundhedstilbud i fire kommuner: Aarhus, Esbjerg, Roskilde og Thisted. De fire kommuner er udvalgt, så der er en kommune repræsenteret fra hver region, så der er forskellige størrelser, og så der både er by- og landkommuner. De 29 tilbud i kortlægningen er alle kommunale eller kommunalt støttede tilbud, hvor borgerne indgår i et forløb hos en institution/udbyder/medarbejder med henblik på at få støtte, blive afklarede, behandlet eller få udviklet en situation eller tilstand. Tilbuddene er udvalgt i samarbejde med kommunernes jobcentre og/eller socialforvaltninger. Kriteriet har været, at tilbuddet benyttes af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. Kortlægningens grundlag er interviews af ledere og/eller medarbejdere i de 29 tilbud, samt ledere og medarbejdere i kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Herudover indgår information fra diverse skriftligt materiale udleveret af kommunen eller det enkelte tilbud. Afgrænsninger: De tilbud, der beskrives, er alene tilbud, der er rettet mod borgere i alderen 18-65 år. Altså indgår der ikke tilbud rettet mod børn og ældre/gamle. Tilbud, hvor det af kommunerne er blevet vurderet, at de primært benyttes/ retter sig mod personer på førtidspension (fx målrettet stærkt hjerneskadede eller udviklingshæmmede), er ikke medtaget i rapporten. Rene økonomiske ydelser – tilskud, merudgiftsydelser m.v. – indgår ikke i kortlægningen, ligesom hjælpemidler, hjælp til boligindretning og befordring heller ikke indgår. I rapporten fokuseres der kun på de tilbud inden for sundhedsområdet, der omhandler behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Somatiske behandlinger og alment praktiserende læger samt speciallæger indgår således ikke i kortlægningen. Kortlægningen har ikke haft til formål at se på, om de enkelte tilbud fungerer hensigtsmæssigt, men alene på at beskrive de faktiske aktiviteter. -4- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Kortlægningens struktur Der findes i kommunerne et meget stort og varieret udbud af social- og sundhedstilbud. Man kan med fordel sondre mellem en række forskellige tilbudstyper. Figur 1 viser syv social- og sundheds-tilbudstyper, opdelt efter hvilke behov/ problemer tilbuddene er rettet imod. Opdelingen er lavet ud fra en sammenfatning af de kategoriseringer, der findes i Tilbudsportalen, som er Socialministeriets indberetningsportal for kommunernes tilbud i henhold til Serviceloven og enkelte Sundhedslovstilbud. De syv tilbudstyper dækker alle social- og sundhedstilbud i kommunerne, der anvendes af borgere på kontanthjælp i match 2 og 3. Figur 1 De syv tilbudstyper 1. Rådgivning • • • Generel rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven § 10 og § 12 Særlig rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven § 109 (Krisecentre) Anden rådgivning, fx i forbindelse med projekter 2. Afklaring • Afklaring og udredning i forhold til eventuelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, jf. Serviceloven § 103 stk. 2, § 104 3. Personlig støtte • • Støtte- og kontaktperson jf. Serviceloven § 99 Hjemmevejleder jf. Serviceloven § 85 4. Socialpædagogisk behandling eller støtte • • Socialpædagogisk støtte jf. Serviceloven § 104, § 109 Socialpædagogisk behandling jf. Serviceloven § 107 5. Misbrugsbehandling • • Alkoholbehandling jf. Sundhedsloven § 141 Stofmisbrugsbehandling jf. Serviceloven § 101 og Sundhedsloven § 142 6. Midlertidige botilbud • Midlertidigt ophold på forsorgshjem, herberger mv. jf. Serviceloven § 110 7. Omsorgstilbud • • Kommunale aktivitetstilbud jf. Serviceloven § 104 Frivillig organisation I de følgende afsnit beskrives de syv tilbudtyper, og der gives for hver tilbudstype flere eksempler på indholdet i de forskellige tilbud. Det skal bemærkes, at kategoriseringen tager udgangspunkt i et bestemt formål, der skal opfyldes hos borgeren, fx et botilbud. I praksis gives tilbuddet af en institution eller et projekt, som ofte opfylder flere formål. Fx kan et botilbud også tilbyde socialpædagogisk støtte eller tilbyde rådgivning. Efter eksempler inden for de syv tilbudstyper jf. social- og sundhedslovgivningen følger fire eksempler på tilbud efter LAB, som alle indeholder social- og sundhedsfaglige elementer. -5- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 1. RÅDGIVNING Ifølge Serviceloven § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen ydes af de kommunale myndigheder de kommunale institutioner særlige rådgivningsinstitutioner kommunale/statslige projekter private organisationer Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 10, § 104 og § 109 (Krisecentre) Eksempler på rådgivningstilbud Eksempel 1 Aarhus Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og vejledning. Eksempel 1 Esbjerg Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år. Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller kommer i job. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk. Eksempel 1 Roskilde Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben rådgivning for telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle eftervirkninger af psykisk og fysisk vold og bearbejde fortiden. Eksempel 1 Thisted Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At fremme trivsel og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større social lighed hvad angår sundhed. -6- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 1 Aarhus – Folkeinformation FOLKEINFORMATION Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og vejledning ved at hjælpe borgere over øjeblikkelige vanskeligheder og på sigt sætte dem i stand til at løse problemer ved egen hjælp bygge bro mellem bruger og system styrke kendskab til og viden om rettigheder og pligter i det danske samfund henvise til de relevante myndigheder Alle borgere i Aarhus Kommune kan henvende sig i Folkeinformation. Men tilbuddet henvender sig i særlig grad til – og benyttes af: beboere i nogle af de socialt set mest udsatte boligområder i Aarhus borgere, som har meget kontakt med/ er afhængige af offentlige instanser, typisk fordi de er på overførselsindkomst borgere, som har begrænset kendskab og evt. også begrænset forståelse for offentlige instanser borgere med de laveste indkomster Langt de fleste henvendelser kommer fra borgere på kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge mv. Der er en ligelig fordeling i antallet af henvendelser fra kvinder og mænd. Henvendelserne til Folkeinformation afspejler stort set beboersammensætningen, hvad angår etnicitet i det største af de boligområder, hvor Folkeinformation har kontor: arabisk herkomst (29 %), somalisk (26 %), kurdisk (20 %), tyrkisk 14 %, dansk (3 %), persisk 2 % og andre (6 %). Servicelovens § 10 Driftsfinansieret under Socialforvaltningen. Folkeinformation er i 2004 startet som et projekt under Socialcenter Vest med midler fra Urbanprogrammet, Integrationsministeriet - samt kommunale driftsmidler. 10.000 henvendelser årligt til de 3 afdelinger af Folkeinformation i Aarhus og ca. 500 henvendelser til det juridiske rådgivningstilbud. Der er samlet åbent ca. 40 timer ugentligt på de 3 kontorer. Alle borgere kan frit henvende sig uden tidsbestilling. Mange informeres om muligheden for at få hjælp i Folkeinformation gennem pjecer på relevante steder eller af medarbejdere i jobcenter og ydelsesafdelinger, politiet, skat, andre tilbud i Socialforvaltningen samt fra frivillige organisationer mm. Ofte henvender de samme borgere sig igen med andre spørgsmål/ problemer. Det er ikke opgjort, hvilken aflastning rådgivningen i Folkeinformation betyder for andre forvaltninger og instanser, men Folkeinformation får tilbagemeldinger fra en række af de henvisende instanser på, at der sker en aflastning. Folkeinformation lytter til de problemstillinger, borgerne fortæller om, og tager sig tid til at få alle relevante informationer og hele historien. Rådgivning er baseret på en empowerment (hjælp til selvhjælp), hvor borgerne rustes til selv at kunne håndtere lignende situationer efterfølgende (om muligt). Rådgiverne har ingen beslutnings- eller myndighedskompetence og opretter ingen sag, men er underlagt tavshedspligt, undtaget er forhold med skærpet underretningspligt. Rådgivningen foregår om nødvendigt på den enkeltes modersmål, hvilket er muligt, da de syv rådgivere har forskellige kulturelle og sproglige baggrunde: somalisk, arabisk, kurdisk, tyrkisk, persisk samt dansk. Rådgivning af enkelte borgere er kerneydelsen. De mest udbredte temaer i rådgivningerne er: -7- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling økonomi og regninger (fx regler for kontanthjælp og gældshåndtering) opholdstilladelse og asyl spørgsmål bolig (boligsikring, akut boligtildeling oa.) pension (regler for brøkpension, medicintilskud osv.). Samlet udgør disse emner over 50 % af alle henvendelser. Konkret omhandler rådgivningen/ hjælpen fx: oplæsning og forklaring af indhold i officielle breve hjælp til, at borgeren kan forklare sig og få svar på opklarende spørgsmål hos offentlige myndigheder hjælp med at udfylde skemaer eller ansøgninger hjælp med telefonisk kontakt til fx kreditorer for etablering af afdragsordninger - typisk telefonaftaler og ifht. køb på afdragsordninger formidling af og forklaring på rettigheder og pligter for fx modtagelse af kontanthjælp, deltagelse i aktive tilbud mv. hjælp med at udfærdige klagebreve ifht. konkrete afgørelser Samarbejde Udover personlig rådgivning er der følgende aktiviteter i Folkeinformation: Juridisk rådgivning, der er et ugentligt tilbud med en fast tilknyttet jurist. Borgerne kan få råd og vejledning om emner inden for udlændingeret, familieret, socialret og straffesager. Juristen rådgiver om rammerne og hjælper om nødvendigt med at henvise til en advokat og evt. søge fri proces. Informations- og temamøder om fx repatrieringsregler, ret og pligt ifm. modtagelse af offentlige ydelser mv. Oplysnings- eller debatarrangementer i samarbejde med foreninger eller andre (evt. rettet mod en bestemt målgruppe) fx Børneliv i Aarhus Vest og Lov og ret i Aarhus Vest. Folkeinformation er en af de 6 faglige enheder i HotSpotcentret under Socialforvaltningen, der tilbyder bydækkende gadeplans- og rådgivningsindsatser. Med sin placering på Gellerup Bibliotek er Folkeinformation desuden en del af Community Center Gellerup, der består af Gellerup Bibliotek, Borgerservice, et sundhedshus, et jobhjørne med en tilknyttet jobkonsulent samt et lektiehjælpstilbud. Alle disse tilbud samarbejder tæt og henviser indbyrdes. Folkeinformation har et formaliseret samarbejde med Jobcentrets Ydelsesafdeling og Kontanthjælpsafdeling, der i skriftlige henvendelser til borgerne gør opmærksom på muligheden for at få rådgivning i Folkeinformation, hjælp til at forstå indholdet i brevet samt evt. også hjælp med at klage. Øvrige væsentlige samarbejdspartnere for Folkeinformation er bl.a.: Statsforvaltningen, hvor der er en fast kontaktperson Børn og Unge afdelinger i Socialforvaltningen Sociale væresteder i lokalområdet Institut for Menneskerettigheder Frivillige foreninger Folkekirken Politiet Skat -8- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 1 Esbjerg – Familiens Hus FAMILIENS HUS Formål Målgruppe Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år. Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller kommer i job. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk. Alle mødre og gravide under 26 år, herunder også sårbare mødre. En ung mor anses for sårbar: 1. når hun ikke har gennemført/er tilknyttet en kompetencegivende uddannelse, ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. har svage forældrekompetencer: barn/børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end jævnaldrende, barnet har været anbragt uden for hjemmet, hun har en sag/underretning vedr. sit barn/børn i kommunen. 3. har svagt netværk/ familieopbakning: har været/er udsat for vold af partner, været anbragt uden for hjemmet under opvækst, været udsat for omsorgssvigt/overgreb som barn, har udvist voldelig adfærd/ givet trusler herom og mangler opbakning fra/kontakt til barnets far. Målgruppen er både unge mødre med aktuelle behov for støtte, vejledning og behandling samt unge mødre med risiko for at komme i en udsat position. Lovgivning Tilbuddet er et 4-årigt modelprojekt (juni 2011 – maj 2015) og er derfor ikke bundet op på en særlig § i Serviceloven. Finansiering 74 % er statsligt finansieret via satspuljemidler (Socialstyrelsen) 26 % er en kommunal medfinansiering Antal pladser Der er ikke et antal faste pladser, da tilbuddet til dels består af åben rådgivning. Der er dog max 10 deltagere i et lukket gruppeforløb. I de åbne cafeforløb kan max 8/10 gravide/mødre deltage. Der forventes op til 300 brugere af huset på årsplan. 4 indgange: 1. På eget initiativ: den unge mor opsøger selv huset 2. Via almene tilbud og åben rådgivning: den unge mor kommer i huset via sundhedsplejen, som tilbydes alle mødre i kommunen eller åbne kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud, fx familierådgivningen, familieværkstedet 3. Via kommunal henvisning med henblik på, at Familiens Hus varetager familiebehandling, pædagogisk støtte osv. 4. Via opsøgende aktiviteter: medarbejdere opsøger mødre, der ikke er i kontakt med huset eller kommunen. Indgang Mødrene registreres med navn, og IKKE CPR-NR. Resultater Succeskriterierne for Familiens Hus er, at de unge mødre bliver afklaret, påbegynder og på længere sigt gennemfører en uddannelse og/eller opnår job og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Sekundært at forældrekompetencer, netværk og egne handlemuligheder styrkes. Metoder Familiens Hus er baseret på en partnerskabsmodel, som skal skabe en ny samarbejdsstruktur mellem Esbjerg Kommune og den professionelle frivillige forening Mødrehjælpen om en fælles helhedsorienteret indsats over for unge mødre. -9- Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Familiens Hus bygger på 4 kerneprincipper: 1. 2. 3. 4. Helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes livssituation, og at brugerne får én indgang til rådgivning Ikke-stigmatiserende indsats, hvor alle gravide/mødre under 26 år har adgang til rådgivning, mhp. at etablere kontakt mellem stærke gravide/mødre og sårbare gravide/mødre Der kan IKKE træffes myndighedsafgørelser i Familiens Hus Inddragelse af lokalsamfundet, hvor frivillige indgår i de forskellige aktiviteter, fx advokatbistand Aktiviteter Almene åbne tilbud: Den almindelige kommunale sundhedspleje, som alle gravide og mødre modtager i kommunen Anden åben støtte og rådgivning via jordemoder/sundhedsplejen (fx. fødselsforberedelse, fysiske/psykiske forandringer, støtte i forældreskabet), socialrådgivning (fx rettigheder ifm. forældremyndighed, faderskab) og uddannelses- og jobvejledning (fx udarbejdelse af job/uddannelsesplaner, besøg på uddannelsesmesser) Frivillige aktiviteter, som dels er åbne for alle, fx sociale arrangementer, højtidsfester, foredrag, babysvømning, og dels er målrettet gravide og mødre, der kan få glæde af støtte via fx mentorordningen En række specialiserede forløb: 45 ugers forløb, gravidcafé, afklaringscafé og opfølgningsforløb (netværkscafé, individuelt kontaktforløb, mentorordning). Samarbejde Familiens Hus har samarbejde med mange kommunale institutioner og private virksomheder. Der etableres samarbejdsaftaler, når det skønnes hensigtsmæssigt. Familiens Hus har pt. en samarbejdsaftale med Jordemødrene i Region Syddanmark, UUvejledningen, jobcentret, det kommunale sundhedsplejetilbud. Samarbejdspartnerne kontaktes kun, hvis den unge mor har interesse i at få hjælp derfra. Den unge mor kan ligeledes henvises fra samarbejdspartnerne. Flere unge mødre benytter sig sideløbende af tilbud hos lokalpsykiatrien. Socialrådgiveren har den koordinerende rolle i den unge mors sag i tæt samarbejde med de andre fagpersoner: jordemoder/sundhedsplejerske og jobkonsulent/UUvejleder. - 10 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 1 Roskilde – Kvindekrisecenter ROSKILDE KVINDEKRISECENTER Formål Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben rådgivning for telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle eftervirkninger af psykisk og fysisk vold og bearbejde fortiden. Centret hjælper kvinderne med: at komme ud i samfundet igen at mestre deres liv at forebygge, at de går tilbage til en voldelig partner selv at vælge til - i stedet for at blive valgt (af den forkerte). Kvinderne kan opholde sig på krisecentret med deres børn, som centret hjælper med: at få en almindelig hverdag at få talt om og bearbejdet ubehagelige oplevelser. Målgruppe Kriteriet er, at man har været udsat for vold. Mange af kvinderne har ingenting fået med sig i deres flugt fra en voldelig mand. De har brug for beskyttelse, og de er bange for, at deres mænd skal opspore dem. Mange er meget trætte og udmattede ved ankomsten. Mange af kvinderne har ikke noget job, og de har typisk ikke noget reelt netværk. De har ofte isoleret sig og har ikke andre steder at gå hen. Nogle har flere ’personligheder’, hvor den ene er offentlig (succesfuld på arbejde, stort overskud), mens den anden er i hjemmet, hvor kvinden udsættes for vold. Kvinderne er ofte først blevet nedbrudt psykisk, og så efterfølgende blevet udsat for fysisk vold. Hvis kvinderne har en (alvorlig) ubehandlet psykisk sygdom eller et misbrug, visiteres de til et behandlingstilbud. Kvinderne kan dog godt befinde sig på grænsen til psykisk sygdom og bo på kvindekrisecentret Lovgivning Finansiering Antal pladser 1/3 kommer fra Roskilde kommune, 1/4 har børn, og de fleste er kontanthjælpsmodtagere. Serviceloven § 109 Driftsaftale med kommunen. Har plads til 6 kvinder og 6 børn ad gangen. Gennemsnitligt er kvinderne ca. 3 måneder i centret. Derudover kan alle voldsramte kvinder ringe til eller komme forbi Roskilde kvindecenter for rådgivning. På det første møde med kvinden afgøres det, om Roskilde Kvindekrisecenter er det rigtige tilbud. Der laves også en sikkerhedsvurdering for at afklare, om et andet krisecenter bedre kan garantere kvindens sikkerhed. Indgang Resultater Metoder Oftest henvender kvinderne sig direkte, men det kan også være sagsbehandlere eller venner, der tager kontakten. Succeskriteriet er, at voldsramte kvinder får ophold og beskyttelse og hjælp til at komme videre med et liv uden vold. I den første fase handler det om at give kvinden ro og struktur på hverdagen. Kvinderne er fysisk i højeste alarmberedskab. Ro, struktur og samtaler (med socialpædagog og socialrådgiver) skal hjælpe dem tilbage til et almindeligt niveau. - 11 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Efter indslusningsfasen (fra et par dage til omkring en uge) er kvinden klar til at deltage i ugentlig undervisning og behandlingsforløb. Aktiviteter Personalet består af pædagoger, socialrådgivere, en sekretær og en lærer. Klare faggrænser sikrer, at kvinderne får den rigtige hjælp samtidig med, at de ikke er i tvivl om, hvem de skal henvende sig til. Centret er af sikkerhedsmæssige årsager aflåst, og beboerne må ringe på for at komme ind. Besøg tillades. Der er nul-tolerance mht. misbrug. Kvinderne deltager i gruppeundervisning (et tema kan fx være reaktionsmønstre) samt i individuelle ugentlige samtaler med henholdsvis socialpædagoger og socialrådgivere. Socialrådgiverne hjælper kvinderne med bolig, kontakt til jobcentret og andre praktiske ting. Alle har en ugentlig madlavningsdag samt pligt til at holde eget område og fællesområderne rene. Kvindernes aktivitetsniveau varierer meget afhængigt af overskud og velbefindende. Centret har åben og anonym rådgivning – telefonisk samt ved henvendelse. Børnenes aktiviteter omfatter individuelle samtaler, gruppeaktiviteter som fx rytmik og tegning. En lærer tilrettelægger undervisning svarende til børnenes niveau. Samarbejde I udslusningsfasen hjælper centret kvinderne med praktiske ting som boligsikring, budgetlægning etc. Der kan arrangeres hjemmebesøg, hvis kvinderne bor tæt på centret. Der er planer om at oprette efterværnsgrupper. Andre kommuner benytter sig også af tilbuddet, hvorfor Roskilde Kvindekrisecenter samarbejder med socialforvaltninger i mange kommuner. Centret er løbende i kontakt med andre kvindekrisecentre over hele landet, når kvinder er nødt til at flytte, eller i tilfælde af pladsmangel. Kvindekrisecentret samarbejder med Røde Kors Roskilde om socialt samvær – fx en middag en gang om måneden. Der er ønsker om at udvide samarbejdet med jobcentret omkring særlige aktiveringsordninger, så kvinderne kan arbejde lidt, mens de er på centret. Der er desuden planer om et samarbejde med Center for Alkohol og misbrugsbehandling (CAS) om ATV-kurser (Alternativ Til Vold), som afholdes af psykologer hos CAS. - 12 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 1 Thisted – Solsikken SOLSIKKEN Formål Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At fremme trivsel og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større social lighed hvad angår sundhed. Solsikken har fire delmål. At øge: 1. sundhedstilstanden generelt hos borgerne i boligområdet 2. handlekompetencen hos den enkelte/livsstilsændringer 3. borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet 4. den sociale kapital (arbejde med mental sundhed). Solsikken er et metodeudviklingsprojekt (gennemføres i 12 kommuner over hele landet), som startede i januar 2011 med puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Ideen er, at der er større mulighed for at nå beboere med rådgivning og aktiviteter, når det foregår i tæt tilknytning til lokalområdet. Målgruppe Beboerne i over 600 boliger i boligområdet. De, der bruger rådgivningen og aktiviteterne i Solsikken, er typisk: mindre ressourcestærke borgere (ofte på kontanthjælp eller FØP) enlige og uden børn uden uddannelse beboere med en psykisk diagnose (nogle har tilknytning til distriktspsykiatrien) over 30 år (ofte også over 40 og 50 år) Lovgivning Projektet er ikke knyttet op på § i serviceloven. Grundlag er beskrevet i projekttilsagn. Finansiering Projektet får midler fra faste puljer fra Sundhedsstyrelsen frem til oktober 2014. (I alt 8,2 mio. fra Satspuljen). Antal pladser Der er ikke et fast antal pladser. Nogle få beboere kommer fast (ca. 20 personer), men det skifter fra aktivitet til aktivitet, hvor mange der kommer. Indgang Der er ingen visitering. Borgerne møder selv op til rådgivning og deltager i aktiviteter efter ønske. Sagsbehandlerne i jobcentret kender aktiviteterne i Solsikken og kan foreslå deltagelse. Solsikken prøver også proaktiv rekruttering (der ringes fx til husstande i forbindelse med rygestopkursus/forløb). Ellers sker rekruttering ved medarbejderne fra Solsikken er synlige i miljøet og ved at tale med beboerne. Viceværterne i området har et godt kendskab til beboerne. De snakker med folk, foreslår dem at deltage, følger beboerne til tilbud og minder generelt beboerne om, at der er arrangementer i Solsikken. Resultater Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget evalueringer af initiativet. Metoder Solsikken har en anerkendende tilgang til beboerne. Der foretages ikke behandling. I Solsikken er det vigtigt at give beboerne ejerskab til projekterne/aktiviteterne, hvilket også kan være med til at opbygge deres selvtillid. Hvis en beboer fx kommer med en ide til en ny aktivitet, så foreslår personalet ofte, at vedkommende selv bliver tovholder. Solsikken arbejder med ABCD metoden, som har fokus på at være ressourceorienteret. Her er udgangspunktet ’hvad virker’ - frem for ’hvad virker ikke’. Man er i Solsikken løbende i dialog med beboere, samarbejdspartnere og andre om, hvad der fungerer og om deres positive erfaringer med forskellige aktiviteter, projekter m.v. Eksempel på ABCD metoden: - 13 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Medarbejderne i Solsikken tager ud i området og snakker med forskellige beboere. De falder i snak med nogle unge, som godt kunne tænke sig, at der blev bygget en Parkourbane. De unge vidste, at det var ilde set af andre beboere, at de brugte bygningerne til deres aktivitet. Solsikken arrangerede et møde mellem de unge og Thyhallen, og derefter kom Ungdomsskolen samt Teknisk Forvaltning med i processen. Nu er Ungdomsskolen blevet tovholder på at få lavet en bane, og de unge er med hele vejen. Aktiviteter Rådgivning og trivselssamtaler: Der er i Solsikken fokus på såvel kollektive som individuelle tilbud om samtaler, som beboerne i forvejen har mulighed for at få i kommunen, men som grundet nærhedsprincippet placeres i Solsikken. En medarbejder ansat i sundhedsgruppen i kommunen, kommer i Solsikken 8 timer om ugen (som individuel fremrykket rådgivning). Nogle beboere kommer fast hver uge i rådgivningen, mens andre kommer en gang om måneden. Eksempler på aktiviteter i Solsikken: kreativgruppe, hvor borgerne syer, men hvor det lige så meget handler om at være social (primært for kvinder) aerobic rygestopkurser klippekort til aktiviteter i Thisted (fx svømmehal) Når aktiviteter skal tilrettelægges, vægtes borgerinddragelse og hvad beboerne ønsker at lave. Derfor kommer der hele tiden nye aktiviteter til. Samarbejde Solsikkens styregruppe består bl.a. af en repræsentant fra jobcentret, sundhedsplejen og distriktspsykiatrien. Der samarbejdes med sundhedsplejen, en integrationskonsulent fra kommunen og en lokal beboermedarbejder. Der samarbejdes med lokale institutioner som vuggestue, børnehave, skole, ungdomsklub, Thyhallen, sprogcenter, aftenskolen. Der arbejdes p.t. på et mere formaliseret samarbejde med jobcentret med planer om at igangsætte aktiviteter, som er mere beskæftigelsesrettede. En af medarbejderne i Solsikken afholder pt. uformelle samtaler om job. - 14 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 2. AFKLARING Afklaring og udredning Afklaring og udredning sker i de fleste kommuner i henhold til Lov om aktiv Beskæftigelse. Enkelte kommuner gennemfører også afklarings- og udredningsaktiviteter i henhold til Serviceloven § 103 stk. og § 104, typisk i et tæt samarbejde med jobcentret. Formålet er her at udrede, om det er muligt for borgeren at gå i uddannelse, beskæftigelse eller revalidering. Eksempler på afklaringstilbud I Esbjerg, Roskilde og Thisted sker afklaringen i henhold til LAB. I Aarhus sker den også i henhold til Serviceloven. Eksempel 2.1 Aarhus Netværket er et afklaringstilbud for personer med psykiske problemer. Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med rehabiliteringsbehov. Eksempel 2.2 Aarhus Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe socialt udsatte i arbejde ved at bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen. - 15 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 2.1 Aarhus – Netværket NETVÆRKET Formål Målgruppe Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med rehabiliteringsbehov og psykiske vanskeligheder. Målet er, at den enkelte deltager tager ansvar for eget liv, handlinger og forsørgelse, og derigennem bliver afklaret ifht., om han/hun er i stand til at planlægge og gennemføre et revaliderings-, arbejds- eller uddannelsesforløb. Netværkets målgruppe er borgere med psykiske problemer. Langt de fleste modtager kontanthjælp, og nogle er på sygedagpenge. Netværkets tilbud er ikke for borgere, der allerede har fået tilkendt førtidspension. En stor del af gruppen har været udsat for seksuelt misbrug eller alkoholmisbrug hos forældre mv., og ca. 30-40 % har selv et misbrug – hash, alkohol eller selvmedicinering. Nogle er sideløbende med deres deltagelse i Netværkets tilbud i gang med en psykiatrisk behandling, en uddannelse, et andet dagtilbud, er i virksomhedspraktik, el. er i afprøvning til fleksjob. Målgrupperne i to af Netværkets tilbud adskiller sig på enkelte områder: Ungetilbuddet: er for unge mellem 18 og 30 år, som på grund af psykiske vanskeligheder ikke er kommet i gang med arbejde eller uddannelse. Mange af disse unge har haft en socialt belastet opvækst og har været udsat for overgreb el. lign., så de ikke har fået en ungdomsuddannelse og/eller ikke har gennemført folkeskolen. Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Samtaletilbuddet: er for 18 – 65-årige. En stor del af disse personer har klaret sig godt i folkeskolen, og mange har en ungdomsuddannelse bag sig. Men mange har oplevet belastninger under opvæksten, som dog først er slået igennem ved overgangen til voksenlivet, hvor de skulle stå på egne ben og honorere krav på fx en uddannelse. Tilbuddet drives i henhold til Servicelovens § 104 Netværket har siden 1995 været driftsfinansieret i socialforvaltningen. Netværket får et samlet beløb og har eget ansvar for at sikre fuld belægning. Ungetilbuddet: Har 10 pladser. De unge deltager som udgangspunkt 18 t/ ugen og i gennemsnit i 1½ år. (Der er fastsat en grænse på max 2 år). Samtaletilbuddet:I alt 75 personer deltager i samtaletilbuddet, der er 2 timer pr. uge. Borgerne deltager ofte i dette tilbud meget længe – typisk 3 år – men mange er sideløbende i praktik, andet tilbud, i fleksjob, uddannelse eller er i ordinært job. Alle kan henvise, dvs. at man kan selv henvende sig, eller det kan være via en sagsbehandler eller en pårørende. Først aftales et uforpligtende besøg med rundvisning og information om tilbuddet. Dernæst afholdes et trepartsmøde, hvor borgeren, evt. sagsbehandleren og en medarbejder fra Netværket deltager samt evt. en bostøtte. En del påbegynder undervejs og i forlængelse af forløb i Netværket en uddannelse, et fleksjob, et ordinært arbejde eller afklares til førtidspension. Men effekten er ikke opgjort. Tilbuddene, der har et afklarende sigte, sker ud fra specifik psykiatrisk viden og erfaring, forståelse af målgruppen samt ud fra et socialrådgiver/ jobcenter fagligt perspektiv. Metoderne, der anvendes, er socialt gruppearbejde, recovery, empowerment, kognitive metoder mv. Derudover er tilgangen, at borgerne skal mødes, personalet skal henvende sig og tale med deltagerne, fordi de måske kun har få eller ingen relationer uden for Netværket. Personalet, der stort set alle er socialrådgivere, er rekrutteret i beskæftigelsesforvaltningen, så de har kendskab til og forståelse for, at borgerens forsørgelsesgrundlag har - 16 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Aktiviteter betydning for forudsætningerne, sigtet og tidsrammen for det enkelte forløb. Netværket anvender ikke korte intensive forløb, fordi det er erfaringen, at det tager lang tid at ændre tænkemåder og lære mestringsstrategier, fx er 3 måneder langt fra tilstrækkeligt for denne målgruppe, (Dette er også baggrunden for, at Netværket er et Servicelovstilbud og ikke er placeret under Beskæftigelsesforvaltningen). Aktiviteterne i Netværket har til formål at hjælpe med at udvikle færdigheder inden for de områder, der spænder ben i hverdagen. Indholdet beskrives her: Ungetilbuddet Undervisningen i Ungetilbuddet er interessedrevet, dvs. at gruppen selv bestemmer indholdet sammen med underviseren. Den faste struktur for de 4 ugentlige dage (18 timer pr. uge)er: 9.00 – 9.30 Morgenmad, fælles snak, oprydning 9.45 – 11.45 Aktivitet 12.00 – 12.30 Frokostpause 12.30 – 13.30 Aktivitet. Eksempler på emner/aktiviteter: madlavning idræt eller boldspil undervisning om fx stigmatisering og kognitiv behandling undervisning, der handler om arbejde og uddannelsesforhold; fx har Studievalg Østjylland været på besøg 4 dage og lavet øvelser med gruppen. Samarbejde Samtaletilbuddet Samtaletilbuddet er et gruppeforløb, der handler om at udvikle sociale kompetencer og finde ud af, hvilke forventninger man kan have til et arbejde, hvad ens forudsætninger for at kunne passe et arbejde er o.a.. Borgerne matches til en gruppe ud fra livssituation og erfaringsbaggrund: om man har arbejdserfaring, har børn etc. I grupperne arbejdes med hverdagslivet dvs. ikke kun med arbejdsrelaterede emner. I hver gruppe er der 2 gruppeledere; en medarbejder fra Netværket og en fra jobcentret med opdateret viden og arbejdsmarkedsperspektiv. Når grupperne mødes er strukturen: en runde, hvor alle fortæller lidt - enten jobrelateret eller personligt derefter aftales et emne, der skal tales mere om fx selvtillid og selvværd. Eller emnet kan ansættelsessamtale, hvis det er aktuelt gruppelederne kan dernæst fx lave et rollespil om ansættelsessamtalen. Det er en måde at arbejde med mestringsstrategier, så alle får læring med hjem. Herunder kan de også behandle emnet familiefester - om, hvordan man kan tale med familie og bekendte om ens livssituation til fx en familiefest, så man tør deltage. Udover ovennævnte aktiviteter i de 2 forløb, tilbyder Netværket hjælp i form af individuelle samtaler, systemguidning og brobygning til andre tilbud fx hjælp med at finde væresteder, bostøttetilbud e.l., etablering og opfølgning på praktik i samarbejde med jobcentret Der samarbejdes med jobcentret. Sagsbehandlere i jobcentret visiterer til Netværkets tilbud, og jobkonsulenter medvirker, når der afholdes møder i samtaletilbuddet. Herudover samarbejder Netværket med: øvrige dagtilbud inden for dagområdet fx Arbejdskonsulenterne socialpsykiatriens udrykningsteam frivillige foreninger fx Sindslidendes Vilkår enkelte privatpraktiserende psykiatere - 17 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 2.2 Aarhus – Arbejdskonsulenterne ARBEJDSKONSULENTERNE Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe socialt udsatte i arbejde ved at bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen. I praksis sker det ved at tilbyde socialt udsatte borgere beskyttet beskæftigelse med håndholdt støtte og derigennem fx hjælpe deltagerne til at få øget struktur på dagligdagen, så de efterfølgende kan deltage i og profitere af et LABlovs tilbud. Mange deltagerne kommer også direkte videre i job eller uddannelse. Målgruppen er socialt udsatte modtagere af førtidspension og kontanthjælp (match 3). Borgernes problemstillinger er typisk misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed, kriminalitet, gæld mm. Deltagerne: har svært ved at matche krav på arbejdsmarkedet ca. 80 % er kontanthjælpsmodtagere, og 20 % er førtidspensionister. Den overvejende del er kontanthjælpsmodtagerne i match 3 skal ønske/ være motiverede for at komme i en eller anden form for beskæftigelse modtager ofte andre sociale tilbud sideløbende, fx bostøtte § 103 i Serviceloven Arbejdskonsulenterne finansieres af kommunale driftsmidler (15 %), mens den øvrige del er projektfinansieret bl.a. fra SATS-puljen og hjemløsestrategien Der er løbende 100 borgere indskrevet hos Arbejdskonsulenterne. De enkelte forløb har en varighed fra 14 dage til 1 år med et gennemsnit på 4-5 måneder. Det er frivilligt at deltage i et forløb hos Arbejdskonsulenterne. Der informeres om tilbuddet en række relevante steder. Arbejdskonsulenterne har en aftale med en afdeling i Beskæftigelsesforvaltningen kaldet Job & Trivsel om, at borgere visiteres herfra. Overdragelse af sager sker på faste møder hver 14. dag mellem medarbejdere fra de to steder. Andre borgere henvises direkte fra sagsbehandlere i myndighedsafdelinger, fra bostøttetilbud, andre sociale tilbud, fra udsatteteamet mv. Enkelte henvender sig helt på eget initiativ. Ca. 1/3 kommer efterfølgende i beskæftigelse (ordinært job, fleksjob, job med løntilskud). De øvrige deltagere kommer enten videre i et LAB-lovs tilbud, eller der påbegyndes en pensionssag, eller forløbet afbrydes undervejs (pga. manglende motivation/ progression). Arbejdskonsulenternes væsentligste metode er en håndholdt indsats i det enkelte forløb. Nøglebegreberne i den håndholdte indsats er: støtte, motivation, respekt og samarbejde. Arbejdskonsulenterne er ad hoc tovholdere, hvilket betyder, at de kan fungere som tovholdere både på sagen og på tværs ift. andre instanser, men at tovholderopgaven kun udføres, når det er nødvendigt. Dvs. kun når der ikke er andre, der holder tovet. Den enkelte deltager tilknyttes efter visitationen til Arbejdskonsulenterne til én konsulent, der hjælper og støtter gennem hele forløbet. Der sættes fra begyndelsen dynamiske mål med forløbet, og undervejs kan der evt. sættes om et fleksjob eller job med løntilskud mv. Et forløb hos Arbejdskonsulenterne indledes med en samtale, der handler om at gøre deltageren bevidst om, hvad han/hun vil med tilbuddet. Konsulenten klarlægger sit mål for deltageren, nemlig at bidrage til at bringe vedkommende i en uddannelses- eller arbejdssituation, for at deltageren på et tidspunkt kan blive selvforsørgende. - 18 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Efter den første samtale er indholdet i et forløb typisk: 1. en udredning, hvor konsulenten sammen med deltageren afdækker de forskellige problemstillinger der er, som fx rod i økonomien, manglende medicin, uåbnede breve osv. 2. herefter starter dels en social indsats, og dels en beskæftigelsesrettet indsats. Konsulenten følger om nødvendigt deltageren rundt til de steder (socialpsykiatrisk skadestue, misbrugscenter, kriminalforsorgen, politiet og lignende), der er nødvendige for at få igangsat den nødvendige hjælp eller få lavet de nødvendige aftaler. Parallelt med den sociale indsats, går konsulenten i samarbejde med deltageren i gang med at vurdere mulighederne for beskæftigelse. I løbet af en eller flere afklaringssamtaler taler de sig frem til hvilket tilbud/ aktivitet, der skal startes med. Arbejdskonsulenterne har faste aftaler med 20-25 forskellige tilbud/steder og etablerer herudover forløb, der matcher den enkeltes ønsker i private eller offentlige virksomheder. Endelig laves der en skriftlig aftale med tilbuddet/virksomheden om, hvor længe et forløb skal vare, hvor tit der skal være opfølgning osv. Efter et succesfuldt forløb, hvor deltageren er blevet styrket og klar til at komme i job, forsøger konsulenten enten selv at finde et passende arbejde til deltageren eller overleverer igen sagen til Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen, der herefter går i gang med at finde relevant beskæftigelse. Eksempler på steder, hvor deltagerne kan komme i aktivitet: på Social- og Sundhedsskolen (kantinedrift) på Forsorgshjemmet Østervang, der har en række værksteder/ tilbud: træværksted, brændselsproduktion, grønne områder, IT, montage mv. i Rejsecafeen – en café målrettet psykisk sårbare, og med arbejdsopgaver i køkken og café i private virksomheder i et forløb med undervisning 3 dage om ugen kombineret med bl.a. virksomhedsbesøg. Arbejdskonsulenterne medvirker 2 dage om ugen i undervisningen og fortæller om arbejdsmarkedet. Samarbejde Arbejdskonsulenterne har et formaliseret samarbejder med afdelingen Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen med faste møder hver 14. dag om visitation eller tilbagevisitation (når en deltager skal i LAB tilbud eller have hjælp til at finde job) kommer fast hver 3. uge i Center for Misbrugsbehandling og taler med de brugere, der er indskrevet samarbejder med Forsorgshjemmet Østervang både om beskæftigelsesforløb for beboere på forsorgshjemmet, og om deltagelse i forløb i aktiviteterne på forsorgshjemmet for en række af de deltagere, som Arbejdskonsulenterne har indskrevet. Herudover samarbejder Arbejdskonsulenterne bl.a. med den enkelte lediges sagsbehandler det tværfaglige Udsatte-team bostøtter - 19 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 3. PERSONLIG STØTTE Støtte- og kontaktperson Kommunen skal sørger for et tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug eller særlige sociale problemer, som gør, at de ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Støtte-kontakt-personer tager sig af de mest socialt udstødte og isolerede mennesker over 18 år, der ofte ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Der er tale om en meget sammensat og uhomogen gruppe. Tilbuddet er frivilligt og anonymt. Støtte- og kontaktpersoner er ofte opsøgende. Støtte- og kontaktpersoner kan være tilknyttet institutioner, eller være samlet i teams der administreres centralt. Eller en blanding af begge elementer. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 99 Hjemmevejleder Hjemmevejledning er et tilbud om vejledning og støtte til voksne mennesker, der på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager har brug for en særlig støtte i eget hjem. Målgruppen omfatter borgere, som er over 18 år og er udviklingshæmmede, sentudviklede eller har særlige sociale problemer. Målgruppen er karakteriseret ved, at de ikke kan få dagligdagen til at fungere uden støtte. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 85. Eksempler på tilbud om personlig støtte I alle kommuner tilbydes personlig støtte i form af støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledning, men det er organiseret på forskellig vis. Eksempel 3 Esbjerg Kraftcentret er et alment, uvisiteret tilbud til alle borgere i Esbjerg Kommune, netop oprettet den 1. januar 2012. Tilbuddet er en del af en ny strategi, hvor formålet er at lave en forebyggende indsats på personlig støtte med afgrænsede forløb udviklet efter borgerens behov. Eksempel 3 Roskilde Ungevejledningsteamet er et nyt initiativ under socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hjemmevejledningen til unge tilrettelægges, så den også foregår uden for hjemmet som aktivitet Eksempel 3.1 Thisted Med henblik på at skabe en mere sammenhængende indsats har Thisted kommune har i 2012 oprettet et ’Udsatte Team’, der samler indsatsen både for støtte- og kontaktpersoner og for hjemmevejledere Eksempel 3.2 Thisted Bostedet Kromarken har de unge, som ikke passer ind/kan håndteres andre steder. Formålet er at hjælpe de unge til at blive så selvhjulpne som muligt. - 20 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 3 Esbjerg – Kraftcentret KRAFTCENTRET Formål/mål Kraftcentret er et alment, uvisiteret tilbud til alle borgere i Esbjerg Kommune, netop oprettet den 1. januar 2012. Tilbuddet er en del af en ny strategi om omorganisering på socialområdet i Esbjerg Kommune, hvor formålet er at lave en forebyggende indsats på personlig støtte med afgrænsede forløb udviklet efter borgerens behov. Formålet med centret er at støtte den enkelte i at leve et liv så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt. Målgruppe Alle borgere i Esbjerg Kommune, der benytter tilbud på socialområdet. Dvs. borgere med handicap, psykosociale problemstillinger, senhjerneskade, med misbrug eller udsatte borgere. Borgere, der benytter Kraftcentret skal kunne indgå aktivt og delvist tage ansvar for egne behov skal overvejende være selvhjulpne i hverdagen og selv evne at klare store dele af hverdagsopgaven. Lovgivning Servicelovens §§79 og 99 Finansiering 100 % kommunalt finansieret efter driftsoverenskomst, og ikke takstfinansieret. Herudover er der projekter, som finansieres via projektmidler. Antal pladser Der er ikke et fast antal pladser i Kraftcentret. Det forventes, at 600 borgere vil benytte sig af tilbuddet på årsbasis. Indgang Borgeren henvises til Kraftcentret fra mange sider: kommunale aktører som jobcentret, bofællesskaber, Center for misbrug og psykiatriske afdelinger. Borgerne henvender sig oftest selv på Kraftcentret, ligesom det sker ved kommunens åbne rådgivningstilbud. Resultater Kraftcentret vil medvirke til gradvis udslusning af borgere fra mere indgribende botilbud som fx træningsfællesskaber, ved at råde og vejlede den enkelte borger i, hvordan han/hun får tilgodeset sine behov for fx tryghed, når han/hun er flyttet i egen bolig. Kommer borgeren videre i job eller uddannelse, vil Kraftcentret tilbyde efterværn, hvis der er behov for det. Metoder Tilgangen hos Kraftcentret er at flytte fokus fra diagnose til funktionsevne. Indsatserne tilrettelægges ud fra et helhedsorienteret perspektiv ift. borgerens funktionsevne og behov, hvad angår bolig, uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv. Gennem læringsorienterede forløb får borgeren viden om relevante emner, indsigt i egne handlemønstre og eget ansvar i forandringsprocesser samt redskaber til at ændre adfærd. Aktiviteter Når en borger henvender sig til Kraftcentret, tager medarbejderen en udredende samtale med borgeren for at vurdere borgerens behov for hjælp. Ved samtalen lægger borgeren og medarbejderen en plan for det videre forløb i Kraftcentret. Kraftcentrets opgaver er at yde fritids- og uddannelsesvejledning personlig støtte i individuelle/gruppeforløb café og værestedsfunktion opsøgende funktion rådgivning og vejledningsfunktion tryghedsfunktion - 21 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling overnatningsmulighed Konkret vil støtten i Kraftcentret være at træne fysiske og praktiske kompetencer (tøjvask, indkøb, træne brugen af offentlig transport) at guide til at styre egen økonomi, budgetlægning og bank at guide til at opbygge og vedligeholde netværk og relationer til familie og venner at guide til at kontakte offentlige myndigheder og organisationer at samarbejde med fritidstilbud I Kraftcentret planlægges korterevarende udviklingsforløb af 8-10 ugers varighed bestående af ovennævnte elementer. Der trækkes på eksisterende tilbud i kommunen, fx Fønix-akuttilbuddet - et tilbud om psykiatrisk førstehjælp. Derudover har kommunen to forløb i jobcentret for unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 med psykiske og sociale problemer: KVIK (et 6 ugers forløb efterfulgt af virksomhedspraktik) og ’Ung og på vej’ (et 26 ugers forløb med besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomheder). Disse tilbud kan også omvendt trække på hjælp fra Kraftcentret. Et nyt tiltag i de nye forløb, der etableres af Kraftcentret, er læringsgrupper. Forløbene tænkes som korte, målrettede og intensive forløb på 6 uger, hvor borgere med fælles problemstillinger samles og inddrages i planlægningen af aktiviteterne i forløbet. Temaet kunne fx være økonomi, personlig udvikling som angst og stresshåndtering og motivation. Hensigten er, at borgeren på længere sigt skal kunne drive læringsgrupperne på egen hånd. Samarbejde Kraftcentret samarbejder med stort set alle kommunale aktører, bl.a. jobcentret, Center for Misbrug og De frivilliges Hus, Vindrosen. Det forventes, at Kraftcentret vil få en tovholderfunktion ift. de indsatser, borgerne tilbydes både internt i socialafdelingen og eksternt i andre kommunale afdelinger og i distriktspsykiatrien. - 22 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 3 Roskilde – Ungevejledningsteam UNGEVEJLEDNINGSTEAM Formål Ungevejledningsteamet er et nyt initiativ under socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hjemmevejledningen til unge tilrettelægges, så den også foregår uden for hjemmet som aktivitet. Formålet er at støtte de unge i at skabe netværk blandt andre unge med samme problemstillinger. Ungevejlederteamet tilrettelægger samarbejdet med de unge, så det baner vejen for den unges deltagelse i et normalt ungdomsliv, hvor den unge fungerer i eget netværk uafhængigt af professionelle. Projekter har specielt fokus på: netværksdannelse hjælp til selvhjælp struktur/hverdagsmestring Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Hver borger er visiteret til 2 timers hjemmevejledning om ugen. Udgangspunktet er, at minimum 25 % af opgaveløsningen skal varetages uden for hjemmet. Ungevejledningsteamet er et tilbud til unge med psykiske problemstillinger – de primære sygdomme er ADHD, personlighedsforstyrrelser og skizofreni-spektret. De unge er i alderen 18-25 år, og visitationen kan ske til og med det 24. år. Ud over de psykiske problemer er målgruppen kendetegnet ved misbrugsproblemer, ledighed, ensomhed og isolation. Alle er kontanthjælpsmodtagere. Serviceloven § 85. Kommunal drift. 70 unge pt. Den unge visiteres til ungevejledningsteamet af sagsbehandler i Socialforvaltningen. Til teamet oplyser visitator, hvad den unge har behov for hjælp til. Ungevejledningsteamet tager derefter ud og snakker med den unge om, hvilke ønsker han/hun har og hvilke problematikker, der skal fokus på. I fællesskab laver den unge og vejlederen aftaler om, hvilke opgaver der skal løses i og uden for den unges hjem, og i hvilken udstrækning opgaverne kan løses i grupper med andre unge. Succeskriteriet for den nye måde at tilrettelægge hjemmevejledning på er, at den unges netværk og muligheder for at leve et ’almindeligt’ ungeliv styrkes. Fra hjemmevejledning til ungevejledning. Ungevejledningsteamet består af et team på 6 medarbejdere, som har tilknytning til en række unge, der tilsammen udgør små netværksgrupper. Der er fokus på, at de unge får mulighed for at mødes om aktiviteter de steder i byen, hvor unge i almindelighed kommer. Der lægges vægt på, at de unge ikke skal ind i psykiatrien, men at flest mulige funktioner varetages uden for den unges hjem for at bryde med institutionstanken. Netværksgrupperne kan samles om en række forskellige typer aktiviteter, og nye aktiviteter skal udvikles ved at inddrage de unge. Ungevejledningsteamet arbejder med fire former for aktiviteter/tilbud til de unge: gruppeaktiviteter konsultation hos en ungevejleder kontakt via elektronisk medie eller telefon - 23 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling støtte i eget hjem En del af aktiviteterne er traditionelle hjemmevejleder-funktioner. Det kan fx dreje sig om hjælp til oprydning, rengøring og tøjvask eller ledsagelse til dagtilbud, fritidstilbud, behandling mv. Samarbejde Gruppeaktiviteter og konsultationen kan foregå på en lang række lokaliteter i byen, som netværket etablerer kontakter til. Eksempler på steder, hvor ungenetværker kan have base i byen er: Spillestedet Cafe Gimle (hvor der er etableret en lektiecafe) Biblioteket Skoler med sportsfaciliteter INSP – et nyt kreativt oplevelseshus, som bl.a. rummer et stort folkekøkken. Her kan de unge i netværket lære, hvordan man laver sund mad på et lille budget (’Kogekunst for fattigrøve’). Bevægelsesaktiviteter, madgrupper, lektiehjælp, kursus i administration af økonomi er nogle af de aktiviteter, der allerede er på programmet. Eftersom initiativet er i opstartsfasen er det meningen, at der skal ske en løbende udvikling af aktiviteter i samspil med de unge. Ungevejlederne samarbejder med en række relevante offentlige myndigheder og institutioner, som de unge har kontakt til. Der er bl.a. et meget tæt samarbejde med Center for Alkohol- og stofbehandling (CAS). Hjemmevejledere og støtte- og kontaktpersoner hører i Roskilde organisatorisk under Center for socialpsykiatri, hvilket betyder, at korpset også omfatter misbrugshjemmevejledere. Jobcentret har kontakt til ungevejlederteamet, bl.a. i forbindelse med projektet ’Integreret indsats’, hvor hjemmevejlederteamets opgave er at sikre, at borgerne møder op til tilbuddet. Derudover samarbejder teamet med lokale institutioner, private som offentlige, hvor netværksaktiviteter er knyttet til, og der arbejdes på at udvide kontaktfladen. - 24 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 3.1 Thisted – UdsatteTeam UDSATTE TEAM Formål Hidtil har støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledere i Thisted Kommune være forankret i 5 forskellige tilbud, under henholdsvis sektionen for misbrug og i handicap- og psykiatriafdelingen. Med henblik på at skabe en mere sammenhængende indsats har Thisted kommune har i 2012 oprettet et ’Udsatte Team’, der samler indsatsen både for støtte- og kontaktpersoner og for hjemmevejledere. Indsatsen samles også ledelsesmæssigt i Social- og Sundhedsafdelingen. Formålet er bl.a. at sikre: en bedre og mere fleksibel indgang til de forskellige tilbud i misbrugsområdet og det psykiatriske system for socialt udsatte /dobbeltdiagnosticerede og dobbelt belastede. større information og løbende kollegial udveksling af faglig viden og erfaring ved at samlede de forskellige ordninger i et og samme team. Målgruppe Målgruppen for Udsatte Teamet er en gruppe borgere, hvis liv er præget af forskellige komplekse sociale og personlige problemstillinger, som er karakteriseret ved følgende: ledighed helbredsproblemer psykiske problemer misbrug hjemløshed (funktionelt) ensomhed isolation Lovgivning Serviceloven § 99 (støtte- og kontaktperson) Serviceloven § 85 (hjemmevejlederordningen) Finansiering Kommunal finansiering Antal pladser Ca. 100 brugere af støtte- og kontaktpersonordningen Ca. 50 brugere af hjemmevejlederordningen For begge ordninger gælder det, at der både er brugere på førtidspension og på kontanthjælp. Indgang Støtte- og kontaktpersonerne er opsøgende, til hjemmevejledningen visiteres der fra kommunen. Der er følgende sammenhæng mellem de to ordninger: Udgangspunktet for støtte- og kontaktpersonordningen er, at borgeren er sikret fuld anonymitet, hvis denne ønsker det. Anonymiteten betyder bl.a. at borgeren ikke registreres med cpr.nr., og at der ikke videregives oplysninger til andre offentlige myndigheder. Når kontakten og tilliden er opstået, kan støtte kontaktpersonen argumentere for, at borgeren bør opgive kravet om anonymiteten. Dette er nødvendigt for at kunne hjælpe borgeren i forhold til andre dele af systemet. I det øjeblik, der fx igangsættes en ansøgning om sociale ydelser, må anonymiteten opgives. Når anonymiteten er ophævet, må støtte- og kontaktpersonen ligeledes videreføre støtten i henhold til anden lovgivning, fx i form af tilbud om støtte efter Servicelovens § 85 (hjemmevejleder). - 25 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Når borgeren overgår til at modtage støtte efter Serviceloven § 85 (i form af hjemmevejledning) gælder de normale regler for registrering og videregivelse af oplysninger. Resultater Formålet er en styrkelse af misbrugsbehandlingen og den psykiatriske indsats for socialt udsatte og skabe en bedre sammenhæng, især for borgere med dobbeltdiagnose. Ordningen er etableret i 2012. Metoder Udsatte Team består af i alt 9 støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledere samt 2 sagsbehandlere. Støtte- og kontaktperson ordningen: Hovedopgaven for støtte- og kontaktpersonen er at opsøge, opbygge og sikre kontakt til de mest socialt udsatte isolerede personer med sindslidelse på en sådan måde, at den enkeltes egne ønsker, behov og præmisser respekteres i hele forløbet. Støtte- og kontaktpersonen skal bl.a. styrke borgeren i at benytte samfundets muligheder og øvrige tilbud. Dette sker ved, at støtte- og kontaktpersonen sammen med borgeren støtter, at andre indsatser planlægges, samordnes og gennemføres. Hjemmevejlederordningen: Hjemmevejlederordningen skal bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager blandt andet sigte på, at borgeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Støtten skal tage udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger og skal tildeles efter en individuel behovsvurdering. Aktiviteter Støtte- og kontaktperson: Opsøgende koordinerende arbejde Tillidsopbyggende aktiviteter Konkret hjælp til at tage kontakt til andre myndigheder Daglig støtte til at håndtere relationer til andre Hjemmevejleder: At skabe struktur i hverdagen Ledsagelse til dagtilbud, fritidstilbud, behandling, herunder indlæring af nye ruter At kunne planlægge og styre sin økonomi Indkøb og madlavning Personlig hygiejne Oprydning og rengøring af bolig samt tøjvask At skabe netværk Samarbejde Udsatte team samarbejder med alle relevante offentlige myndigheder og institutioner. - 26 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 3.2 Thisted – Kromarken KROMARKEN Formål Målgruppe Bostedet Kromarken har de unge, som ikke passer ind/kan håndteres andre steder. Tilbuddet giver socialpædagogisk støtte til unge, som enten bor på stedet eller i eget hjem. Formålet er at hjælpe de unge til at blive så selvhjulpne som muligt. Det er et selvstændigt mål at holde de unge fra kriminalitet. Unge (ingen aldersgrænse), men de kommer ofte, når de er 20-21 år Mange har en sindslidelse (flere har ADHD) De har ofte en kriminel fortid De har problemer med omgang med mennesker Nogle er misbrugere De unge kan i princippet komme fra hele landet, flertallet er dog fra Thisted. De har typisk boet på et privat opholdssted tidligere. 2 af de 6 nuværende beboere er på kontanthjælp. De øvrige er på førtidspension. Ordinært job er ikke oplagt for disse unge. De er langt væk fra arbejdsmarkedet. Målet kan her på sigt være praktikker/skånejobs. Kontanthjælpsmodtagerne er ofte i et forløb (fx STU). Eksempel: En ung mand med ADHD som kom fra et andet opholdssted. Han havde tidligere begået røveri, lavet frihedsberøvelse, og solgt hash på det tidligere opholdssted. Fik en dom og blev placeret i et sommerhus med 28 pædagoger. På Kromarken gik de efterfølgende i gang med at oparbejde relationer og tillid. Lovgivning § 85 (støtte i eget hjem) Finansiering Kommunen finansierer støtten efter § 85. De, der bor på bostedet, har deres egen lejlighed og betaler for kost og logi. Antal pladser 3 unge, som bor på stedet (har egen lejlighed) 3 unge, bor i området (pædagogerne har tæt kontakt til disse) Indgang Socialforvaltningen visiterer. Resultater Der er ikke foretaget evaluering. Metoder Ansatte: Der er 7 ansatte pædagoger til i alt 6-8 unge. En unge har særligt tilknyttet én medarbejder. Der er tale om socialpædagogisk støtte. De ansatte kan i princippet være sammen med beboerne døgnet rundt. De unge skal kunne mærke og vide, at pædagogerne er der for dem. De unge der ikke bor på stedet mødes med pædagogerne typisk 2 gange om ugen af 3 timer, men det er op til medarbejderen sammen med den unge at fastlægge, hvad behovet mere specifikt er. Der arbejdes på Kromarken med at skabe et tillidsforhold til de unge. Der gøres ikke brug af nogen form for fysisk fastholdelse. Der lyttes til de unge, og der arbejdes på at lære de unge at kende og på at få de unge til at erkende deres situation og deres - 27 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling ressourcer. I fællesskab skal man finde ud af, hvad de unge har lyst til at lave og pædagogerne motiverer dem til at følge deres egne ønsker og mål. Kromarken arbejder systematisk på at få fat i de unges ønsker og behov og lader dem selv komme med løsninger. Aktiviteter Aktiviteterne er meget individuelt tilpassede. Derfor dette eksempel på en afklaringsproces til illustration. Eksempel: En ung mand, som tidligere boede hjemme, var 19 år, da han kom til Kromarken. Han har en diagnose som autist. Er ikke normalt begavet (i den lavere ende). Kromarken skal hjælpe ham til at klargøre ønsker og mål og med at få prøvetid og praktikker på virksomheder. Som udgangspunkt arbejdes der på at skabe tillid. Dette sker fx ved, at medarbejderne laver noget konkret sammen med den unge. En af pædagogerne står fx meget tidligt op sammen med ham og går ud i skoven for at se på dyr. Langsomt begynder den unge mand at åbne sig. Det viser sig, at han gerne vil være fisker. Kromarken undersøger muligheder for dette, men pga. den unge mands diagnose og deraf følgende medicinforbrug er der ingen mulighed. Kromarken undersøger så, hvad der er af muligheder inden for andre uddannelser. STU og Jobcentret er også inde over. De tillidsopbyggende aktiviteter fortsættes. Efterfølgende finder den unge mand ud af, at han drømmer om at komme på VUC, men at han har svært ved at rumme andre mennesker. For at komme på VUC skal han have 9. kl., og han ønsker at tage denne. Kromarken undersøger mulighederne. Han får en erkendelse af, at det nok ikke er muligt at tage en ordinær uddannelse. Der skal tænkes anderledes og derfor kommer STU på banen. Der laves et forløb for ham, og han er meget motiveret for dette forløb. Han starter på STU skolen, hvor han følger ét fag (dansk). Får 12 i eksamen. Derefter bygges matematik på. Samarbejde Jobcentret og Socialforvaltningen. Der afholdes statusmøder (mindst 1 gang om året – typisk hver tredje måned). Her er parter omkring den unge samt den unge selv med til mødet. Kriminalforsorgen Distrikspsykiatrien. Borgeren skal indvilge i, at pædagogen tager med. Koordinering: Kromarken er tovholder for den unge overfor samarbejdsparterne. - 28 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 4. SOCIALPÆDAGOGISK BEHANDLING OG STØTTE, HERUNDER LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Socialpædagogisk behandling Et tilbud, der har som formål at forbedre en given tilstand og systematisk at vurdere og stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling. Behandlingen sker normalt med udgangspunkt i en behandlingsplan. Behandling foregår ofte i tilknytning til et bosted og kan strække sig over en længere periode – fra ½ til 7 år. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 107 Socialpædagogisk støtte Et tilbud, der gennem vejledning, omsorg, støtte og kompenserende hjælp har til formål at fastholde eller udvikle en persons funktionsevne samt mulighed for selvbestemmelse og selvstændighed. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 104 Eksempler på socialpædagogiske tilbud I alle kommuner findes en række socialpædagogiske tilbud, herunder også nogle der omfatter længerevarende bo-tilbud. Eksempel 4 Aarhus Bofællesskabet Haslekollegiet er ramme for et kortvarigt psykosocialt rehabiliteringsforløb for unge mellem 18og 35 år, hvor beboerne bliver parate til at leve og begå sig i hverdagen. Eksempel 4 Esbjerg Bofællesskaberne Edelsvej tilbyder botræningsophold i en tidsbegrænset periode til unge 18-25årige med psykiske/sociale funktionsnedsættelser. Eksempel 4 Roskilde Botilbuddet Udsigten er et botilbud under socialpsykiatrien til unge, som har en psykisk lidelse, og som har brug for støtte og vejledning. Eksempel 4.1 Thisted De tre sammenhængende tilbud er socialpædagogiske tilbud til unge med sociale problemer. Der arbejdes hen imod at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Eksempel 4.2 Thisted Dragskilde er et socialpsykiatrisk trænings- og bosted, hvor både yngre og midaldrende mennesker med en sindslidelse og med ønske om udvikling kan få en målrettet og intensiv socialpsykiatrisk træningsindsats. - 29 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 4 Aarhus – Haslekollegiet HASLEKOLLEGIET Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Ramme for et kortvarigt psykosocialt rehabiliteringsforløb for unge mellem 18og 35 år, hvor beboerne bliver parate til at leve og begå sig i hverdagen. Det overordnede mål er at reaktivere de unges ressourcer ved, at de unge får social træning, som giver personlige kompetencer - viden om sig selv og egne kompetencer. Dette sker ved, at den enkelte: arbejder med selvværd og indsigt i egen situation udvikler ansvarsfølelse og handlekraft i egen tilværelse. Det er et centralt mål, at de unge under opholdet støttes i at afklare og forfølge beskæftigelses- eller uddannelsesønsker. Unge i alderen 18-35 år med en sindslidelse og som vurderes at kunne flytte til en permanent bolig efter en psykosocial rehabiliteringsindsats på 1-2 år. De unge er ustabile i sygdomsbilledet og er i en proces, hvor de kæmper med at udvikle brugbare strategier. Flertallet af beboerne er kontanthjælpsmodtagere, mens de øvrige er på førtidspension eller under afklaring hertil. Alle beboere har tidligere været indlagt på en psykiatriskafdeling for fx skizofreni. Nogle har tillige et misbrug. De fleste beboere har gennemført folkeskolen, og nogle har en gymnasial uddannelse. En del har levet et nogenlunde almindeligt liv indtil (sen) teenagealderen, hvorefter de er blevet psykotiske, paranoide m.v. Mange er indadvendte og kan beskrives som skrøbelige unge mennesker med psykiske sygdomme, og enkelte har selvmordstanker. Botræning efter Servicelovens § 107 Haslekollegiet er kommunalt finansieret og modtager midler ifht. belægning (udførerdel), og sælger i tilfælde af ubenyttede pladser disse til andre kommuner. Der er 14 pladser i alt på Haslekollegiet. Beboerne bor i 2 enheder med 7 personer i hver. Et typisk ophold varer 1-3 år, og i perioder er der venteliste. Beboerne visiteres igennem de myndighedsansvarlige sagsbehandlere, der bevilger en plads, og der udarbejdes en handleplan for stabilisering af den unge og den psykiske sygdom. Den kommende beboer opfordres til at besøge sin bogruppe inden indflytning fx til fællesspisning og evt. sammen med sagsbehandleren eller et familiemedlem. Alle beboere flytter fra Haslekollegiet efter 1-3 års ophold. En del flytter i egen bolig ofte med bostøtte, andre flytter til et af Aarhus Kommunes bofællesskaber. Enkelte har færdiggjort eller påbegyndt en uddannelse under opholdet på Haslekollegiet (fx ingeniør og multimedietekniker). Under opholdet har enkelte andre deltaget i et forløb hos Arbejdskonsulenterne enkelte har deltaget i uddannelsespraktik eller har fastholdt et skånejob. Endelig har nogle under opholdet fundet frivilligt arbejde. Indsatsen på Haslekollegiet bygger på en recovery-orienteret tilgang, som skal understøtte og genopbygge de værdier og faktorer, der er afgørende for, at den enkelte kan komme sig. Endvidere lægges der vægt på, at støtte den unge i at tage ansvar for eget liv og i at deltage i fællesskaber (empowerment tilgang). Den unge og personalet indgår et partnerskab, hvilket betyder, at personalet stiller viden og ekspertise til rådighed under respekt for, at beboeren er ekspert i eget liv. - 30 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Aktiviteter Elementer af metodernes anvendelse i praksis: Haslekollegiet er delt op i 2 brugergruppe med 7 personer i hver. Her skal de unge have et fælles hverdagsliv til at fungere rent praktisk. Hver gruppe har fx deres egen bankkonto, hvor de får ansvaret for at administrere indkøb. Og der skal laves mad, vaskes op, m.v. Hvis dette ikke fungerer, eller når der opstår uenigheder, kommer personalet på banen. Men de unge skal stadig være med i problemløsningen: ’De, der er med til at skabe problemet, skal også være med til at løse det’. Der er kun få faste fælles aktiviteter for beboerne på Haslekollegiet. Disse er: det fælles aftensmåltid i hver brugergruppe, som er den første daglige fælles aktivitet et ugentligt gruppemøde, hvor der tales som praktiske ting (køkken, oprydning, indkøb mv.) et tilbud om deltagelse i kreativt værksted en aften om ugen et tilbud om en gåtur på et fast ugentligt tidspunkt et månedligt husmøde for alle beboere med deltagelse af leder og et par ansatte Dagsordenen består af emner af mere overordnet karakter, og med interesse for den samlede beboergruppe. Herudover skabes der i samarbejde mellem beboere og ansatte rammer for, at de unge kan være sammen med hinanden via aktiviteter som biografture, svømmehal, fødselsdagsfester o.a. For den enkelte unge er der en plan for daglige/ ugentlige aktiviteter, hvor formålet er at skabe strukturer og stabilitet. Planerne tager udgangspunkt i de unges egne ønsker, men indeholder også udfordringer, der er individuelt tilpasset. Beboerne støttes i at afsøge muligheder, påbegynde og deltage i et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud følge psykiatrisk ambulant behandling ofte 2 gange ugentligt deltage i netværksdannende tilbud (klubber, foreninger o.a.) deltage i fritidsaktiviteter uden for huset Samarbejde For at beboerne kommer godt i gang med sådanne aktiviteter, kan personalet i en opstartsperiode hjælpe de unge ved fx at følge dem til bussen, deltage de første par gange sammen med den unge, hjælpe dem med at komme i seng om aftenen og op om morgenen osv. Psykiatri: Haslekollegiet har et tæt samarbejde med de psykiatriske tilbud under sundhedsregionen. Ofte deltager en behandler fra sundhedsregionen i mødet ved indflytningen, og flere unge modtager ambulant behandling af en psykiater, der kommer til Haslekollegiet. Socialforvaltningen: Der er meget samarbejde med forskellige uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud under Socialforvaltningen som fx Netværket og Arbejdskonsulenterne. Endvidere samarbejdes der i særlig grad med bostøtter og myndighedsrådgivere samt ad hoc med misbrugs- og alkoholbehandlingstilbud - 31 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 4 Esbjerg – Bofællesskabet Edelsvej BOFÆLLESSKABERNE EDELSVEJ, PENSIONATET Formål At tilbyde botræningsophold i en tidsbegrænset periode til unge 18-25-årige med psykiske/sociale funktionsnedsættelser. Fokus i botræningen er: at forebygge, at den unges problemer forværres at skabe et udviklende miljø, så den unge får et værdigt ungdomsliv at optræne den unge til at få en selvstændig tilværelse og en placering på arbejdsmarkedet at skabe størst mulig selvbestemmelse og afklaring af fremtidig støttebehov Målgruppe En ung, der bor på Pensionatet på Edelsvej, har typisk oplevet omsorgssvigt og har ikke afsluttet folkeskolen/en ungdomsuddannelse. Når den unge flytter ind, har den unge et begrænset socialt netværk/føler sig ensom, har ikke styr på sin økonomi og andre dagligdags gøremål, har svært ved at omgås andre mennesker. Den unge kan være i risiko for at blive ung forælder og/eller få store misbrugsproblemer. De fleste beboere i Pensionatet er kontanthjælpsmodtagere. De øvrige unge er førtidspensionister. Enkelte kontanthjælpsmodtagere er tilknyttet et af de 5 andre botilbud, eller får støtte i egen bolig uden for matriklen Edelsvej. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i alle tilbuddene i Bofællesskaberne Edelsvej er stigende. Lovgivning Botræning efter Servicelovens § 107. Enkelte kontanthjælpsmodtagere modtager hjemmevejledning i egen lejlighed efter Servicelovens § 85. Finansiering Takstfinansieret med kommunale driftsmidler med betaling for besatte pladser Antal pladser 20 pladser, som regel med fuld belægning og venteliste Indgang Kommende beboere visiteres til botræningen via Esbjerg Kommunes socialforvaltning (Sociale tilbud under Borger og Arbejdsmarked) Resultater Den unge udsluses til egen bolig Metoder Alle beboere får som hovedregel foretaget en psykologisk undersøgelse, der afdækker kompetencer og funktionsnedsættelser og fungerer som afsæt for botræningsindsatsen. Kontaktvejlederens indsats tager bl.a. afsæt i teorier om udvikling af et positivt selv og gode relationer. Bofællesskabernes motto er: ’Vi kommer langt med en kærlig hånd og et godt måltid mad’. Aktiviteter Botræningens aktiviteter tilrettelægges efter den enkeltes behov. Hjemmevejledning: Den unge modtager generel støtte og vejledning i botræning fra en kontaktvejleder. Fx i praktiske færdigheder, hygiejne, oprydning, tøjvask og indkøb samt i udvikling af sociale kompetencer, fx konfliktløsning. Kontaktvejlederens opgave er sammen med den unge at have overblik over den unges situation; fysisk og psykisk helbred, lave handleplaner, samarbejde med den unges skole/arbejdsplads, pleje - 32 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling kontakt mellem den unge og familie og venner, lægge budget og føre regnskab sammen med den unge, og vejlede/deltage i at den unges lejlighed er i orden. Særlige temaer i botræningen er 1. kostvejledning, fordi mange af de unge ikke spiser sund mad, 2. arbejde med seksualitet, fordi mange unge er blevet seksuelt misbrugt eller i risiko for det og 3. planlægning af økonomi, fordi de unge har svært ved at administrere deres penge. Ugeprogram mandag til fredag: Morgenvækning → morgenmad i fællesrum → hjælp til at møde til dagtilbud med madpakke → samling kl.15 i fællesrummet i Pensionatet → tilberedning af aftensmaden → aftenhygge/samvær. Fredag eftermiddag: fælles frokost og rengøring i boligerne. Tirsdag aften: aktiviteter tilrettelagt af beboerne: playstation-turnering, svømning, biograftur, bowlingetur, fisketur og skøjtning. Aktivering/beskæftigelse: Der stilles krav om, at alle beboere har et dagtilbud ved siden af botræningstilbuddet for at få struktur på hverdagen. Fx deltagelse i uddannelse, aktiveringsprojekter på jobcentret, virksomhedsaktivering fx som butiksassistent eller landbrugsmedhjælper. De svageste kontanthjælpsmodtagere starter med et internt dagtilbud i Bofællesskaberne, fx i en praktik. Samarbejde De unges sagsbehandler i socialforvaltningen (myndighed) er tovholder på den enkeltes sag. Der er et tæt samarbejde mellem tovholderen og den unges kontaktvejleder i botilbuddet. Kontaktvejlederen deltager sammen med den unge i terapisamtaler ved psykolog, ved besøg hos praktiserende læge, i samtaler med forældre, ved medicinsk behandling hos distriktspsykiatrien, ved tvangsindlæggelse på psykiatrisk hospital. - 33 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 4 Roskilde – Roskilde UDSIGTEN Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Udsigten er et udvidet botilbud under socialpsykiatrien til unge, som har en psykisk lidelse, og som har brug for støtte og vejledning. Udsigten åbnede i februar 2011 med det formål at bruge ressourcer lokalt, og for at styrke de unges lokale netværk. Hensigten med tilbuddet er at støtte de unge med at ’komme tilbage til livet’ (recovery), så de efterfølgende har behov for så lidt indgribende hjælp eller tilbud som overhovedet muligt. Målet kan fx være at kunne flytte i egen bolig. Målgruppen er 17-25-årige unge med psykiske problemstillinger, der har brug for støtte og vejledning. Enkelte har (endnu) ingen specifik diagnose, men betegnes som unge med ’ondt i livet’. Nogle af de unge har personlighedsforstyrrelser med selvskadende adfærd. Andre hovedgrupper er skizofreni-spektret samt ’bogstavlidelser’ som ADHD, OCD og PTSD. De unge er ofte tidligt skadede og mangler sociale kompetencer. Flere af de unge har misbrugsproblematikker. Alle beboere er kontanthjælpsmodtagere, hvoraf dem med fx personlighedsforstyrrelser og skizofreni får forhøjet kontanthjælp. De fleste er i behandlingsforløb. Enkelte unge er i gang med et STU-forløb eller deltager nogle timer ugentligt i et erhvervsrettet tilbud. Serviceloven § 107 Tilbuddet er finansieret via kommunal drift. En plads koster ca. 2.000 kroner/døgn. Beboerne betaler selv for kost og husleje. 9 døgnpladser med egne værelser og fælles bad, køkken og opholdsrum. Forløbets varighed er typisk ½ - 2 år. Kommunen er ansvarlig for visitationen. Hver ung kommer med en individuel handleplan. Den unge og dennes kontaktperson tager udgangspunkt i handleplanen, når de ved opstarten laver en samarbejdsaftale med mere konkrete delmål, som tager hensyn til den unges ønsker. Succeskriteriet er at etablere en tryg ramme og den nødvendige støtte samt udfordre de unge til at tage større ansvar og blive mere selvhjulpne. Metodisk lægger Udsigten vægt på positiv psykologi, social træning og kognitiv tilgang. Udsigten har en ekstern supervisor, som er kognitivt uddannet. Personalet gør brug af den åbne dialog (systemiske narrativer). Personalet hjælper de unge med at afklare, hvad de kan og giver dem muligheder under hensyntagen til deres formåen, så de ikke stresses – fx når det gælder uddannelse. De vurderer desuden, om der skal suppleres med andre tilbud. Personalet giver hjemmevejledning på stedet, som kan sammenlignes med §85, hvor personalet giver støtte, rådgivning, vejledning. Det kan fx bestå i at ledsage den unge til møder el.lign. Tilgangen er, at borgeren selv skal deltage aktivt, og at ansvaret dermed så vidt muligt gives til borgeren; hjælp til selvhjælp. Aktiviteter Personale består af 15 medarbejdere, som er social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter. En er under uddannelse til socialrådgiver. Personalet arbejder i 12-timers vagter. Der er ingen decideret faste aktiviteter, da der er tale om et botilbud. De aktiviteter, der foregår i tilknytning til botilbuddet handler om motion, socialt samvær/social træning: - 34 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Motionsaktiviteter: cykling: Institutionen har købt mountainbikes, som bruges i en nærliggende grusgrav. fitness via idrætsforening: frivilligt tilbud 2 gange/uge – ofte er der personale med. Socialt samvær/social træning: der afholdes fælles arrangementer knyttet til traditioner – fx påskefrokost fisketure grillplads/bålplads bygge shelter Wii – Bowling, Guitar Hero byture i form af shopping, cafebesøg mv. Peoples Corner: værested under Center for socialpsykiatri, hvor to aftener om ugen særligt er forbeholdt unge. Der arrangeres desuden 24 timers arrangementer. Samarbejde De unge, der deltager i STU-forløb eller erhvervsrettede tilbud, følger disse aktiviteter på uddannelsesinstitutioner som fx VUC, Idrætsakademiet eller på et beskyttet værksted. Udsigtens personale støtter/motiverer til, at de unge følger disse eksterne aktiviteter. Der samarbejdes med socialforvaltningen om visitation, og med ydelsesafsnittet om kontanthjælp og forskellige ydelser som buskort mv. UU-vejledere og Udsigten holder møder, hvor der drøftes uddannelsesmuligheder. Derudover samarbejdes der med UU på det individuelle plan. Med jobcentret samarbejdes om konkrete beboere. Der er desuden lidt kontakt til private virksomheder om praktikforløb. Der foregår et samarbejde med Sundhedscentret om KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). Sundhedscentret underviser både personale og beboere. På behandlerområdet samarbejder Udsigten med CAS (Center for Alkohol og Stofbehandling), distriktspsykiatrien, praktiserende læger og privatpraktiserende psykologer/psykiatere – alt sammen i forhold til den enkelte beboer. Endelig hjælper personalet med at opretholde/etablere kontakten til de unges netværk/pårørende. Når det gælder aktiviteterne, samarbejder Udsigten med Peoples Corner og SIR (Sindslidendes Idrætsforening Roskilde), hvor Udsigten har købt 8 medlemsskaber. - 35 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 4.1 Thisted – Tre sammenhængende tilbud TRE SAMMENHÆNGENDE TILBUD: Skiftesporet, DøgnXpressen og Mågevej Formål De tre sammenhængende tilbud er socialpædagogiske og til unge med sociale problemer. Formålet er at skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed i de unges hverdag. Der arbejdes hen imod at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. De 3 tilbud er: 1) Skiftesporet Arbejdsmarkedsrettet tilbud med dagbehandling. Her lever de unge i en dagligdag i beskyttede omgivelser. Der stræbes efter, at afspejle ’det virkelige liv’ mest muligt. De unge har en struktureret hverdag kl. 8-15 med et fast program for ugen. De møder ind (stempler ind), spiser morgenmad, arbejder på et pakkeri (hvor pengene bruges på en årlig studie/behandlingstur). 2) DøgnXpressen Et døgntilbud til unge i eget hjem, hvor de også får støtte og behandling. 3) Mågevej Bofællesskab. Ikke døgndækket – beboerne de kan ringe til DøgnXpressen døgnet rundt. De unge starter typisk i ét tilbud, men kan være gennem flere tilbud undervejs i deres forløb. Mågevej er til unge, der har brug for mest hjælp, dernæst følger DøgnXpressen og endelig Skiftesporet. Målgruppe normalt 18-25 år mænd/kvinder, man forsøger at gøre det 50/50 ingen med stofmisbrug; indtages der stoffer, medfører det udskrivning fra tilbuddet unge med sociale problemer, særligt kontanthjælpsmodtagere med massive problemer udover ledighed unge med psykiatriske diagnoser, men også mange, som ikke er udredte, når de kommer de, der ikke kommer ind i tilbuddene, kommer typisk i psykiatrisk behandling i stedet De unge har typisk været i uddannelsesforløb, som mislykkede Lovgivning Skiftesporet: Serviceloven § 104 DøgnXpressen: Serviceloven § 85 Mågevej: Serviceloven § 107 Finansiering Kommunen finansierer. De unge betaler selv for at bo på Mågevej. Antal pladser 20 unge indskrevet på Skiftesporet 30 unge i DøgnXpressen 5 unge på Mågevej Varighed: Typisk 1 ½ - 2 år, men kan vare op til 6-7 år. Indgang Jobcentret visiterer, socialafdelingen vurderer. Det er et tilbud, og de unge skal ville det. Distriktspsykiatrien kan anbefale borgeren - 36 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling til tilbuddene. De unge er typisk visiteret til ét af de tre tilbud, men kan skifte mellem dem. Resultater Nogle tager en uddannelse, mens de er i tilbuddet. Nogle bevilges revalidering. Skiftesporet tilbyder at følge de unge, fra de kommer ind, til de fx er færdige i uddannelse eller er i arbejde (som efterværn). 82 % af de unge er efterfølgende kommet i uddannelse eller i arbejde. Metoder Der er 14 pædagoger i selve dagbehandlingen, som udfører rollen som kontaktperson. En er uddannet socialrådgiver. ’Motto: vi behandler alle ens, ved at behandle dem forskelligt’ (alle unge har en individuel plan). Efteruddannelse af personalet vægtes meget højt: personalet skal vide, hvordan de træner de unges færdigheder. Alt personale er bl.a. uddannet i relationsbehandling. I den socialpædagogiske træning arbejdes med udviklingsmuligheder, og der lægges vægt på, at den unge selv skal være med på at arbejde med egen udvikling. I behandlingen arbejdes kognitivt med at få vendt de unges tanker. Erfaringen er, at det er afgørende, at de unge når til en vis selverkendelse, og at de ved, hvorfor de er i tilbuddet, hvor de er i livet, og hvorfor de har de problemstillinger, de har. Derfor arbejdes der også med, at de unge skal anerkende deres sårbarheder. En ung, der starter i et af tilbuddene, får udover en kontaktperson tilknyttet en af de ’gamle unge’ som mentor. Aktiviteter Fast ugeprogram for hver ung, så denne ved, hvad han/hun skal lave, nøjagtig, fra han/hun kommer, til han/hun går. Fx få morgenmad, i motionscenter, arbejde i pakkeriet, få frokost, arbejde i pakkeriet, gå en tur. Hvis den unge ikke er klar til arbejde i pakkeriet, flyttes arbejdet hen til den unge. Med arbejdet i pakkeriet trænes færdigheder, såsom hvordan man omgås andre mennesker, arbejdsopfattelse og stabilitet. Andre aktiviteter: tømrerprojekter gåture svømning løbeture og arrangementer (halvmaraton) boksning studietur en gang/året (i år Paris) virksomhedsbesøg Fredag og mandag aften spiser de unge sammen, spiller volleyball og går i biografen. Samarbejde Samarbejdspartnere: distriktspsykiatrien (meget samarbejde) psykologer jobcentret STU uddannelsesinstitutioner hjemmesygeplejen - 37 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 4.2 Thisted – Dragskilde DRAGSKILDE Formål Dragskilde er et socialpsykiatrisk trænings- og bosted, hvor både yngre og midaldrende mennesker med en sindslidelse og med ønske om udvikling kan få en målrettet og intensiv socialpsykiatrisk træningsindsats. Dragskilde er et døgntilbud, hvor borgere kan bo over en længere periode for dermed at få skabt stabilitet i deres liv og hverdag. Formålet er, at beboerne over en længere periode (gennemsnitlig mellem ½ - 3 år, i nogle tilfælde op til 5-6 år) udvikler kompetencer, så de får mulighed for at håndtere deres hverdagsliv enten alene (med støtte) eller i et længerevarende botilbud. Målgruppe Yngre eller midaldrende voksne med psykosociale problemstillinger - primært fra 18 år til sidst i 20'erne. Beboerne har meget forskellige diagnoser: skizofreni, personlighedsforstyrrelser, ADHD, autisme, alvorlige depressioner, psykosociale problemstillinger. Mange har også misbrugsproblematikker. Nogle har en dom for kriminalitet, dog ikke helt hårde domme. Beboerne har typisk flere problemer end ”blot” de psykiske. Mange har sociale problemer. Mange af beboerne kommer efter en indlæggelse. Det er således borgere, som er blevet udredt til ikke at være i stand til at komme hjem og klare sig selv. Kontanthjælpsmodtagere: Ud af 16 beboere er de 6 på kontanthjælp, 8 på førtidspension, 1 på SU og 1 på sygedagpenge. Lovgivning §107 § 85 (hjemmevejledning til enkelte borgere uden for bostedet) Finansiering Takstfinansieret. Borgerens hjemkommune betaler. Beboerne betaler for kost og logi Antal pladser 16 pladser Indgang Dragskilde er forpligtet til at modtage borgere fra hele Region Nordjylland. Lederen i psykiatriafdelingen i Thisted Kommune er formand for visitationsudvalget, hvor også lederen fra Dragskilde og sagsbehandleren fra kommunen har sæde. Borgeren skal selv sige aktivt ja til tilbuddet. Ved henvisning fra psykiatrien afholdes ofte en behandlingskonference sammen med kommunen før visitation. Resultater Ca. 25 pct. kommer efterfølgende i ordinært job eller fleksjob. Andre får praktikplads eller kommer i uddannelse (fx håndværkeruddannelse, universitetsuddannelse) Metoder Personale: Ca. 21 fuldtidsstillinger, herunder sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Medarbejderne har en fælles psykodynamisk grunduddannelse. COPM: For at afdække beboerens egne ønsker, egen opfattelse af vigtige aktivitetsbehov, og hvad der er nødvendigt, anvendes COPM (Canadian Occupational Performance Measure) til at måle aktivitetsudøvelse. Dette er et arbejdsredskab, som ved et semistruktureret interview afdækker, hvad de mest betydningsfulde aktivitetsproblema- - 38 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling tikker og – ønsker er for den enkelte indenfor områderne egenomsorg, arbejde og fritid. Disse er grundlaget for beboerens kortsigtede handleplansmål. Derfor foretages COPM interviewet/revurdering som minimum før hvert handleplansmøde. Handleplan: Dragskilde har fokus på, at der skal være et perspektiv for borgeren. Beboerne skal have viljen til at forbedre egen situation. Alle beboerne udarbejder i samarbejde med deres kontaktperson på Dragskilde, sagsbehandler i kommunen og evt. pårørende en handleplan, hvor der tages udgangspunkt i beboerens ønsker og mål på kort og lang sigt. Struktur og relationsarbejde: Overordnet er der fokus på struktur - og relationsarbejde. Den vigtigste indsats beskrives her som relationsarbejdet. Der arbejdes på at skabe bæredygtige relationer mellem beboerne og til kontaktpersonerne og øvrige medarbejdere. Derudover trænes beboerne i at få struktur i døgnrytme, at passe aftaler, hygiejne, at komme op om morgenen og i seng om aftenen. Kognitiv tilgang: Der arbejdes ud fra en kognitiv metodisk tilgang: Beboerne skal inddrages, og ting afprøves i små etaper. Der tilbydes her kognitive samtaleforløb. Kontaktpersoner: Der gøres på Dragskilde brug af en kontaktpersonsordning, hvor hver medarbejder har ansvar for to beboere, som de har en højere grad af samarbejde med og fortrolighedsforhold til. Kontaktpersonen fungerer ligeledes som tovholder for beboerens handleplan m.v. Aktiviteter Dragskilde gør meget ud af at etablere netværk både internt i huset og i forhold til familie, venner, kærester m.v. Der er arbejdes også med at etablere netværk uden for Dragskilde som et led i udslusning. Beboerne deltager i arbejdsopgaver som madlavning/køkkenarbejde, pedelarbejde, kontorarbejde m.v., hvilket giver dem erfaring før potentielle praktikforløb. Der er etableret gruppeforløb, hvor der arbejdes med henholdsvis mande- og kvindeidentitet. Det prioriteres også at inddrage motion i hverdagen og at tilbyde deltagelse i forskellige sportsaktiviteter. Dragskilde har et musikøvelokale ude i byen, hvor beboerne kan spille i bands og evt. optræde i forskellige sammenhænge. Samarbejde Sagsbehandlere fra social/handicapafdeling og jobcentret. Kriminalforsorgen Distriktspsykiatrien - 39 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 5. MISBRUGSBEHANDLING Misbrugsbehandling er et tilbud, der har til formål at forbedre en given tilstand, og som har som specifikt formål at afhjælpe et misbrug. Alkoholbehandling Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Ydelsens juridiske grundlag: Sundhedsloven § 141 Stofmisbrugsbehandling Kommunen skal tilbyde social behandling af stofmisbrugere, herunder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Den lægelige behandling forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Det er kommunens ansvar at tilrettelægge den samlede behandlingsindsats og at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling og den hermed forbundne psykosociale indsats – og i øvrigt indsatsen mod de sociale problemer, stofmisbrugeren i øvrigt måtte have. Ydelsens juridiske grundlag: Sundhedsloven § 142 og Serviceloven § 101 Eksempler på misbrugsbehandlingstilbud I alle kommuner findes behandlingstilbud både mod alkohol- og stofmisbrug. I nogle kommuner gives de to behandlingstilbud forskellige steder, mens begge behandlingstilbud findes i samme enhed i andre kommuner. Eksempel 5 Aarhus Center for misbrugsbehandling (CFM) tilbyder rådgivning og behandling til alle borgere over 18 år med stofmisbrugsproblemer i Aarhus Kommune. Eksempel 5 Esbjerg Alle borgere med alkoholproblemer er kernemålgruppen for Alkoholbehandlingen. Derudover har ambulatoriet tilbud for pårørende til alkoholmisbrugere. Eksempel 5 Roskilde Center for Alkohol og Stofbehandling (CAS) startede som samlet center i 2010. Formålet er at hjælpe borgere, som selv ønsker at stoppe med deres alkohol- eller stofmisbrug gennem rådgivning og behandling. Eksempel 5 Thisted I Behandlerhuset i Thisted gives der – i modsætning til de andre behandlingssteder - som udgangspunkt den samme behandling, uanset om der er tale om alkohol eller stofmisbrug. - 40 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 5 Aarhus – Center for Misbrugsbehandling CENTER FOR MISBRUGSBEHANDLING Formål Målgruppe Hovedformålet er at motivere misbrugere til primært at opnå og fastholde stoffrihed subsidiært at opnå en væsentlig reduktion af stofmisbruget. Herudover er det målet at medvirke til forbedring af brugernes livskvalitet og hverdag. Center for misbrugsbehandling (CFM) tilbyder rådgivning og behandling til alle borgere over 18 år med stofmisbrugsproblemer i Aarhus Kommune. Brugerne adskiller sig på forskellige områder (fx alder og tilknytning til arbejdsmarkedet) alt efter hvilket misbrugsstof, der er tale om. Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Metoder Aktiviteter Samlet set er der dog følgende karakteristika for brugerne af CFM: at flertallet er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst at en del har massive gældsproblemer at den overvejende del af misbrugerne tillige har psykiatriske diagnoser, typisk ADHD og depression at ca. 2/3 af brugerne er misbrugere af hash, og at denne gruppe har en gennemsnitsalder på 25-27 år Misbrugsbehandling sker i henhold til § 101 i Serviceloven. De stoffrie efterværnstilbud drives i henhold til § 107 i Serviceloven. CFM finansieres af Aarhus Kommune med driftsmidler. I løbet af 2011 havde CFM kontakt med 1.008 personer. Der er ikke venteliste til behandling. Alle borgere kan frit og uvisiteret henvende sig og modtage 2 anonyme samtaler. Hvis borgeren vurderes at tilhøre målgruppen, kan der herefter igangsættes et rådgivningsforløb, hvor den enkeltes misbrugssituation afklares og udredes. Rådgivningsforløbet munder ud i en vurdering af, om borgeren kan tilbydes et behandlingsforløb i CFM. Der arbejdes ud fra en kognitiv tilgang. Brugeren deltager frivilligt og skal være motiverede for at blive stoffri eller stabiliseret. Center for Misbrugsbehandling har en række specialiserede rådgivnings-, behandlings- og efterbehandlingstilbud: Modtagelsen/ rådgivningen Behandlingsafd. med en række forskellige dagbehandlingstilbud, enten gruppeforløb opdelt efter misbrugsstoffer eller individuelle samtaler Sundhedsteam Stoffrit efterværn i bostedet Halvvejshuset og værestedet Madam Grøn Kontakthuset og Heroinklinikken Projekt Sundhedsrummet/ Gadeklinikken Herudover tilbydes døgnbehandling på eksterne døgnbehandlingsinst. Her beskrives kort, hvad der sker i modtagelsen/rådgivningen, i behandlingsafdelingen samt i det stoffrie efterværnstilbud Halvvejshuset. Modtagelsen/ rådgivningen: tilbyder to anonyme samtaler, hvor brugerens aktuelle misbrug undersøges, og brugeren informeres om behandlingsmuligheder. Herefter igangsættes en systematisk kortlægning gennem en ASI udredning (Addiction Severity Index), hvad angår misbrug, familie, uddannelse, bolig, økonomi. Ved høj score på psykiatriske problemer - 41 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling foretages en screening for psykiatriske lidelser og det vurderes herudfra, hvorvidt brugere skal indstilles til en egentlig psykiatrisk udredning samt eventuelt gå i gang med medicinsk behandling. På baggrund af ASI udredningen udarbejdes en social anamnese, og der laves sammen med brugeren en behandlingsplan. Behandlingsafdelingen: Tilbuddene er rettet mod enten stoffrihed eller mod medicinsk understøttet social behandling. Behandlingsindsatsen sker primært i gruppeforløb eller i særlige tilfælde i individuelt forløb, og langt den største del af behandlingen foregår som ambulant behandling 2-5 timer pr. uge. Et eksempel på et behandlingsforløb er et struktureret hash-gruppeforløb, der har en varighed på 16 uger. Andre behandlingsforløb er rettet mod misbrug af stoffer, der stimulerer CentralNerveSystemet (CNS) som fx amfetamin, kokain og ecstasy samt socialmedicinsk substitutionsbehandling m.fl. I behandlingsafdelingen er der et dobbelt diagnoseteam, som arbejder med de brugere, der udover misbrug har en anden diagnose. Teamet sørger for, at misbrugsbehandlingen kan kombineres med andre indsatser. Stoffrit efterværn: Halvvejshuset er et efterværnstilbud til de, der har afsluttet døgnbehandling eller er blevet stoffrie. Brugerne tilbydes et værelse i Halvvejshuset, der har 14 pladser med værelser i en boligopgang og fælles køkken. Gennemsnitligt bor brugerne ½ år i Halvvejshuset. Under opholdet er der meget fokus på arbejde eller uddannelse. Det kræves, at beboerne i løbet af den første måned skal påbegynde et praktikforløb, et undervisnings-/uddannelsesforløb eller skal være i gang med frivilligt arbejde. Samarbejde Hovedmålet med forløbet i Halvvejshuset er at støtte beboerne i at fastholde stoffrihed og få opbygget en ny tilværelse. Det sker bl.a. gennem støtte til effektivt at håndtere højrisikosituationer (ifht. tilbagefald) støtte til at etablere bæredygtig økonomi og til at få en struktureret hverdag samtaler og hjælp ifht. bolig, arbejde, uddannelse og netværk. CFM har et tæt samarbejde med Arbejdskonsulenterne. Arbejdskonsulenterne er vant til at arbejde med denne målgruppe og er bindeled til brugerens sagsbehandler i jobcentret. Arbejdskonsulenterne kommer fast hver 3. uge og taler med brugere, som er indskrevet (råd og vejledning). De deltager fx altid på det første møde i hashbehandlingsforløbet og kommer fast i efterværnstilbuddene. Herudover samarbejder CFM bl.a. med: læger fra Sociallægeinstitutionen psykologer/psykiatere vedr. dobbeltdiagnoser. En psykiater kommer 2 gange ugentligt i huset kriminalforsorgen (forbehandling i arresten) jobcenter myndighedsfunktionen i Socialforvaltningen private/ frivillige væresteder den sociale boligtildeling - 42 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 5 Esbjerg – Alkoholbehandlingen ALKOHOLBEHANDLINGEN Formål/mål Formålet med alkoholbehandling i Esbjerg: tilbud til alle borgere i Fanø, Varde, Billund, Vejen og Esbjerg Kommune om hjælp og behandling ved eget, en ægtefælles, en kollegas eller en pårørendes alkoholproblem. Der er defineret to overordnede mål med alkoholbehandlingen: 1. Nem adgang til behandling: dels ved korte fysiske afstande til alkoholbehandling via lokalkontorer udover hovedafdelingen i Esbjerg og dels ved 14 dages behandlingsgaranti. 2. Behandling tilpasset den enkelte: ved at tage udgangspunkt i borgerens situation og behov og sikre, at borgeren udvikler større bevidsthed om ansvar for eget alkoholproblem. Dermed forbedres dennes mulighed for at træffe valg for sig selv. Målgruppe Alle borgere med alkoholproblemer er kernemålgruppen. Derudover har ambulatoriet tilbud for pårørende til alkoholmisbrugere. Der er ingen snæver afgrænsning af, hvem der er pårørende, det kan fx være samlever / ægtefælle, voksne børn, forældre og nære venner. De fleste brugere i tilbudet er i job. Ca. 1/5 af brugerne er kontanthjælpsmodtagere, og ca. 1/5 er førtidspensionister (NAB – register for national alkoholbehandling). Lovgivning Sundhedslovens § 141 Finansiering Kommunale driftsmidler finansierer alkoholbehandling. SATS-puljemidler finansierer dele af tilbuddet. Antal pladser Ca. 250 borgere i ambulantbehandling. Langt fra alle borgere møder dagligt ind i ambulatoriet. På årsbasis har ambulatoriet et gennemløb på mellem 700 og 800 borgere. 6 personer ad gangen er i dagbehandlingsforløb. Indgang Der modtages gerne henvisninger fra samarbejdspartnere fx jobcentret eller praktiserende læger, men det er ikke påkrævet med henvisning for at den enkelte borger kan påbegynde alkoholbehandling. Resultater Efter et alkoholbehandlingsforløb skal borgerne gerne kunne leve et ædru liv. Har der været andre problemer end alkoholmisbrug, fx ledighed, intensiveres jobindsatsen efter endt behandling. Metoder Borgerens erkendelse af eget problem vægtes højt. Igennem erkendelsen bliver borgeren i stand til at tage ansvar for eget problem og dermed bedre i stand til at træffe valg for sig selv. Alkoholambulatoriet arbejder ikke stringent ud fra en bestemt terapeutisk retning, men søger at afhjælpe den enkeltes alkoholproblem. Man tilgodeser forskellige målsætninger og klientens egen motivation til at ville en forandring. Alkoholbehandlingens forståelsesramme af alkoholproblemer er vidtfavnende, idet der anerkendes både psykologiske, sociale, biokemiske, kulturelle og livsstilsmæssige forklaringsmodeller. Metodevalg - kognitiv, systemisk eller psykodynamisk foretager medarbejder og borger sammen. Aktiviteter Modtagelsessamtale: Alle borgere, der henvender sig, tilbydes straks ½ times afklarende samtale samme dag, som de henvender sig, eller senest den efterfølgende arbejdsdag. Borgeren får her mulighed for at snakke med en person, der har tid til at lytte, og bliver informe- - 43 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling ret om stedets tilbud. Efterfølgende bliver borgeren visiteret til en samtale hos en behandler inden for 14 dage. Samtalebehandling: Der sker udredning af alkoholproblemets omfang og andre forhold, der har indflydelse på misbruget. Borgeren og behandleren laver sammen en plan for behandlingen. Har borgeren brug for et mere intensivt behandlingsforløb, kan dette ske i forlængelse af den ambulante samtalebehandling. Medicinsk behandling: Ved behov for afrusning med Alkoholbehandlingens hjælp, tilbydes ambulant afrusning. Det sker ved, at borgeren møder op i alkoholbehandlingen dagligt i 7 dage for at få Risolid (afrusningsmedicin). Når promillen er 0, skal borgeren være indstillet på at indlede antabusbehandling. Da både Risolid og Antabus er receptpligtig, indebærer det, at behandlingsstedet kontakter praktiserende læge for at få udskrevet recept. Recepten fra lægen afleveres hos Alkoholbehandlingen, som sørger for indkøb og betaling af piller. Dagbehandling: Tilbuddet foregår som et kursustilbud mandag til og med fredag kl.9-15. Visitationen foregår ved henvendelse til Alkoholbehandlingen. Efter en visiterende samtale med behandler henvises til dagbehandlingen. Afholdenhed fra alkohol er en forudsætning for at man kan deltage i kurset. Emner på kurset er: de positive resultater af det ædru liv/de negative konsekvenser ved et misbrug stresshåndtering via afspænding ændring af misbrugsvedligeholdende vaner/adfærdsmønstre styrkelse af sociale kompetencer/netværk forbedring af evnen til at håndtere konflikter fortsat arbejde med at forblive ædru genkendelse og håndtering af benægtelse Efterbehandling igangsættes efter kurset med henblik på at fortsætte det ædru liv. Sammen med fx sagsbehandler, familie og venner lægges en plan for tiden efter dagbehandlingen. Døgnbehandling: Døgnbehandlingen arbejder hen imod total afholdenhed. Indstilling til døgnbehandling udarbejdes af behandleren og den tager udgangspunkt i behandlerens vurdering og borgerens motivation. Den endelige beslutning vedr. et døgnophold tages af et visitationsudvalg. Alkoholbehandlingen samarbejder med to behandlingsinstitutioner: Sydgården og Ringgården. Pårørende: der er tilbud om individuel og grupperådgivning til pårørende både for at hjælpe alkoholmisbrugeren og den pårørende. Samarbejde Henvises borgeren fra jobcentret, fortsætter samarbejdet med jobcentret, når borgeren er klar til at indgå i virksomhedspraktik. Fokus på job er et af de positive resultater i det ædru liv. Alkoholbehandling har udvidet samarbejde med psykiatrisk skadestue om at stille behandler til rådighed for afrusede patienter. Andre samarbejdspartnere er praktiserende læger, sygehuse, socialpsykiatrien, støtte- og kontaktpersoner og kriminalforsorgen. - 44 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 5 Roskilde – Center for Alkohol og Stofbehandling CENTER FOR ALKOHOL OG STOFBEHANDLING Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Center for Alkohol og Stofbehandling (CAS) startede som samlet center i 2010. Formålet er at hjælpe borgere, som selv ønsker at stoppe med deres alkohol- eller stofmisbrug gennem rådgivning og behandling. CAS tilbyder desuden hjælp til borgere, som er pårørende til misbrugere. Målgruppen af alkohol- og stofmisbrugere er meget bredt sammensat aldersmæssigt og socialt. Inden for stofbehandling er de fleste på kontanthjælp. Blandt den gruppe, der modtager medicinsk behandling, modtager hovedparten førtidspension, og de er ofte ældre. Denne beskrivelse fokuserer på det ikke-medicinske tilbud til stofmisbrugere. Serviceloven § 101. Sundhedsloven §§ 141 og 142. I samarbejde med Roskilde Kommunes Voksenservice kan der ydes hjemmevejledning efter § 85. Centret finansieres af driftsmidler fra Roskilde Kommune samt af midler fra andre kommuner, der benytter tilbuddet. Antallet af klienter kan variere, men ligger omkring 440. Heraf er nogle tilknyttet et laboratorium i Køge. Ca. 220 klienter er fra andre kommuner. Borgere kan som udgangspunkt ikke henvises, men skal selv henvende sig ved at ringe til centrets call center. Sagsbehandleren kan afvises, hvis han/hun ringer på borgerens vegne. Der kan ske henvisninger fra egen læge eller sygehuse i samarbejde med patienten. CAS foretrækker dog, at det så vidt muligt er borgeren, der selv tager kontakten. Efter henvendelsen kommer borgeren til en forsamtale, hvor der foretages en screening, og der laves en behandlingsplan. Visiteringen sker i et tværfagligt visiteringsforum. Resultater Metoder Aktiviteter Center for Alkohol og Stofbehandling er både myndighed og udfører. Succeskriteriet er at give borgerne motivation, værktøjer til at forstå og håndtere afhængighed, et stoffrit netværk og styrke til at forblive stoffri. Gruppe- og individuel terapi fylder meget i den intensive dagbehandling. Der gøres brug af den kognitive tilgang, med fx handlestrategier (hvad kunne du have gjort anderledes?). Derudover benyttes en psykodynamisk terapiform, hvor der er mere fokus på de bagvedliggende mekanismer, der har ført til misbrug. Stofbehandlingen kan deles op i tilbud om dagbehandling, døgnbehandling og medicinsk misbrugsbehandling. Denne beskrivelse afgrænser sig til dagbehandlingen. Dagbehandlingen består overordnet af de tre elementer ’afklaring og motivation’, ’intensiv dagbehandling’ og ’efterbehandling’. Derudover kan der i samarbejde med kommunens Voksenservice tilbydes hjemmevejleder. Afklaring og motivation: I motivationsgruppen lærer borgeren at sætte ord på, hvilke problemer han/hun har. Borgeren forbereder sig på en stoffri tilværelse. Dette forløb varer ca. 2-3 mdr., hvor borgeren møder i centret 2 gange ugentligt. Gennem forløbet er der primært gruppesamtaler, men der er også mulighed for individuelle samtaler. Der er ligeledes mulighed for kontakt til en psykiater. I nogle tilfælde lykkes det ikke umiddelbart borgeren - 45 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling at blive stoffri. Derfor har CAS en samarbejdsaftale med en privat døgninstitution i Hillerød. Denne behandling tager typisk 2-4 uger. Intensiv dagbehandling: Når borgeren er stoffri, kan han/hun påbegynde den intensive dagbehandling. Forløbet varer 16 uger, og aktiviteterne strækker sig over 22 timer/uge. Formålet i denne fase er at lære, hvordan man lever et normalt liv. En typisk dag begynder kl. 9 med morgenmad og en uformel snak om det seneste døgn. Derefter forestår en psykoterapeut en struktureret rundkredssamtale efterfulgt af et oplæg, som fx kan handle om selvværd, vrede, følelsernes logik, afhængighedsbegrebet, familiemønstre, misbrugsmønstre eller lignende. Inden frokosten vender gruppen tilbage til rundkredsen, hvor oplægget bruges i samtalen. Om eftermiddagen er der typisk gruppeterapi, oplæg og aktiviteter som fitness, badminton, meditation, mindfulness eller NADA-akupunktur. Hver dag afsluttes med en opsummering af, hvad borgerne har lært/lavet for at synliggøre aktiviteternes formål og anvendelighed. Når et forløb afsluttes, bidrager hele gruppen til at beskrive hver deltagers styrker og svagheder i en profil (med fokus på, hvad den enkelte er god til). Efterbehandling: Efterbehandlingen strækker sig over 3-4 mdr., hvor borgere mødes en aften om ugen til samtale. I efterbehandlingen tilbydes coach i hverdagslivet. Desuden er der tilbud om et kursus i tilbagefaldsforebyggelse. Samarbejde Det samlede forløb for stofbehandling er ca. 10-12 mdr. I stofbehandlingen vil der typisk være kontakt til følgende faggrupper: psykoterapeut, psykolog, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, coach, og evt. læge/psykiater. En gang om måneden kommer en medarbejder fra jobcentret hos CAS og informerer om beskæftigelsesmæssige temaer som fx ret og pligt. CAS samarbejder derudover på styregruppeniveau med jobcentret, hvilket også er tilfældet med center for socialpsykiatri. Samarbejdet med distriktspsykiatrien er primært om konkrete sager. Derudover har en medarbejder hos CAS fokus på kontakten til distriktspsykiatrien. Andre samarbejdspartnere er Ydelsesservice, Kriminalforsorgen, sygehuse, praktiserende læger, Unge- og familiecentret, Sundhedscentret og private døgnbehandlingsinstitutioner. I hver borgers handleplan er det beskrevet, hvem de relevante samarbejdspartnere er. - 46 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 5 Thisted – Behandlerhuset BEHANDLERHUSET Formål At tilbyde borgere med alkoholproblemer, stofproblemer samt borgere med afhængighed af lægeordineret medicin gratis rådgivning og/eller behandling. Behandlerhuset tilbyder også råd og vejledning samt samtaleforløb og kurser til pårørende og familier, som er berørt af misbruget. Målgruppe Borgere med alkoholproblemer, stofproblemer, pårørende samt borgere med afhængighed af lægeordineret medicin. Behandlerhuset har behandlingsforpligtelse over for borgere fra 14 år og op. Hos en typisk bruger er misbruget ofte kombineret med andre problemstillinger såsom omsorgssvigt, fysisk og/eller psykisk vold, mobning o.a. Mange af brugerne har ingen diagnose, men er personlighedsforstyrrede. Der er skønsmæssigt 25-40 kontanthjælpsmodtagere i behandling i løbet af et år. De er typisk 20-40 år gammel. Lovgivning Tilbuddene gives efter Sundhedsloven § 141 og 142 samt Serviceloven § 101 Finansiering Tilbuddet er kommunalt finansieret. Ved døgnbehandling betaler borgeren særskilt for kost og logi jf. Serviceloven § 101. Dette er gratis for borgeren i alkoholbehandling jf. Sundhedsloven § 141. Antal pladser I alt 200-250 brugere i løbet af et år. Indgang Størstedelen af borgerne kommer af sig selv. Andre henvises af læge, familie eller jobcenter. Der er en behandlingsgaranti på 14 dage, fra den dag borgeren retter henvendelse, til han/hun er inde i et forløb. Ved manglende fremmøde sanktionerer jobcentrets ikke borgere på kontanthjælp. Resultater Kontanthjælpsmodtagerne er ofte dobbeltbelastede og svære at fastholde i behandling. Kontanthjælpsmodtagere med afhængighed af substitutionsmedicin bliver ofte i substitutionsklinikken, hvor de kan få medicin hver dag, med forbedret livskvalitet som resultat. Men oftest formår de ikke at bruge de øvrige behandlingstilbud, hvorfor de ikke opnår stoffrihed og mulighed for selvforsørgelse. Metoder Alle brugerne i Behandlerhuset tager del i samme forløb, uanset hvilket misbrug de har. Der lægges ikke vægt på, hvilken type misbrug brugeren har, men der ses i stedet på, hvilken adfærd brugeren udviser. Der lægges stor vægt på at sætte brugerne rigtigt sammen i gruppeforløb. Erfaringen er, at en kombination af brugere med forskellige misbrug giver en god dynamik. Det tages udgangspunkt i en kognitiv tilgang. Herunder Cenapskonceptet, som er en metode, hvorunder præcise manualer følges, når det for eksempel gælder tilbagefald, forebyggelse, motivationsarbejde og terapiformer. I forbindelse med antisociale borgere gør Behandlerhuset brug af et koncept fra Center for Rusmiddelforskning. Ansatte på Behandlerhuset er: en lægekonsulent, tre sygeplejersker, en socialrådgiver, en pædagog og en ergoterapeut. Aktiviteter Et typisk forløb for en bruger i misbrugsbehandling har en varighed på ½ - 1 år. Der tilbydes en række forskellige behandlinger, hvor den største og mest ressourcekrævende aktivitet er Dagbehandling. - 47 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Dagbehandling: Fase 1: Ved henvendelse får borgeren en tid samme dag eller efter max 1-2 dage. Borgeren får en kontaktperson, der laver udredning, screening og samarbejder med øvrige instanser i kommunen. Borgeren får samtidig generel rådgivning og får plads i en informationsgruppe. Fase 2: Fire dage om ugen (kl.9-13) møder borgeren til undervisning, oplæg samt gruppebehandling i 12 uger (informationsgruppen). I løbet af de 12 uger skal der fastlægges en slutdato for misbruget. Fase 3: Borgeren er i denne periode ædru og/eller clean. Forløbet varer ca. 12 uger (i nogle tilfælde 24 uger). I denne fase inddrages periodisk motion. Fase 4: Efterværnsgruppe - en gang om ugen. Fase 5: Individuelt forløb (handler om at komme ud og møde verden). Ambulante tilbud: Dette tilbydes borgere, som ikke har så tungtvejende problemer, at de behøver at være i dagbehandlingstilbuddet (ofte er det borgere i arbejde). Her tilbydes et gruppeforløb, hvor deltagerne mødes 1 gang om ugen i 2-2½ timer. Akut afrusning (alkohol): Akut ambulant behandling. Brugere kan komme og få medicin hver dag og bliver tilset af en sygeplejerske. Substitutionsklinikken (stofmisbrugere): Her kan brugere hente deres medicin hver dag. Døgnbehandling som supplement til Behandlerhuset: Alkoholbehandlingsstedet Nørbygård (KFUM Sociale Arbejde) Opbygningsgården i Skyum (privat behandlingsinstitution) Samarbejde Distriktspsykiatrien: Behandlerhuset har et tæt samarbejde med distriktspsykiatrien. Der arbejdes ud fra en samarbejdsaftale mellem de to parter, hvilket bl.a. indebærer, at Behandlerhuset tager med borgeren til samtalerne i distriktspsykiatrien. Jobcentret: Behandlerhuset tager ad hoc med til opfølgning med borgeren på jobcentret. Behandlerhuset tilbyder kurser for sagsbehandlere i jobcentret, hvor de lærer, hvordan de får øje på borgere med misbrug, og hvad de skal henvise dem til. Socialforvaltningen: Behandlerhuset har et tæt samarbejde med sagsbehandlerne i socialforvaltningen. Borgerne i behandling er tilknyttet en sagsbehandler, der laver de sociale handleplaner for brugerne. - 48 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 6. MIDLERTIDIGT OPHOLD Midlertidigt ophold Tilbud, der har til formål at huse en person, og som er tilkendt for en ikke afgrænset periode. Ophold er i langt de fleste tilfælde blot en ud af flere ydelser, der leveres til borgeren. Derfor benyttes ophold i nogle sammenhænge blot som en ramme om disse andre ydelser. Eksempler på midlertidigt opholdssteder er herberger og forsorgshjem. Opholdstiden er typisk af nogle få ugers eller måneders varighed. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 110 Tilbud efter serviceloven § 110 er nationale. Det betyder at opholdssteder er forpligtet til at tage imod borgere fra hele landet. Opholdet betales af borgerens bopælskommune med 50 pct. refusion fra staten. Eksempler på midlertidige opholdstilbud I Aarhus, Esbjerg og Thisted kommuner findes opholdstilbud for midlertidigt hjemløse. Nogle af tilbuddene er målrettet særlige målgrupper. Eksempel 6 Aarhus Forsorgshjemmet Østervangs kerneydelse er at tilbyde et midlertidigt botilbud/ophold til borgere med behov for dette. Formålet er bl.a. at modtage alle hjemløse, der ikke har andre relevante tilbud. Eksempel 6.1 Esbjerg Bostedet Refugiums formål er at tilbyde midlertidigt ophold til sindslidende misbrugere med henblik på at få borgeren i egen bolig. Eksempel 6.2 Esbjerg Formålet med Skjoldbo's indsats er at hjælpe unge med at finde egen bolig ud fra princippet ’Housing First’ – egen bolig findes, før andre indsatser igangsættes. Eksempel 6 Thisted Bostedet Aas er et midlertidigt botilbud/døgntilbud til personer, som er boligløse eller funktionelt boligløse. Aas tilbyder botilbud, afrusning og social støtte. - 49 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 6 Aarhus – Forsorgshjemmet Østervang FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG Formål Målgruppe Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Østervangs kerneydelse er at tilbyde et midlertidigt botilbud/ophold til borgere med behov for dette. Formålet er at: modtage alle hjemløse, der ikke har andre relevante tilbud for hjemløse udrede de individuelle årsager til hjemløshed samt planlægge og påbegynde et helhedstilbud i samarbejde med beboeren og samarbejdspartnere øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse, og dermed øge mulighederne for en højere grad af social inklusion. Målgruppen er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for et midlertidigt botilbud. Det er kendetegnende, at andre hjælpemuligheder er udtømte. Forsørgelsesgrundlaget for hovedparten er kontanthjælp eller førtidspension. Ca. 80 % af de indskrevne er mænd, og mere end 9 ud af 10 er enlige. De indskrevne har multible problemer bl.a. psykiske lidelser -hyppigst skizofreni, ADHD, depression, angst mv. 1 ud af 3 har på et tidspunkt i livet forsøgt selvmord stor gæld mangler den nødvendige medicin meget lille eller intet netværk Forsorgshjemmet arbejder ud fra flere paragraffer i Serviceloven: Forsorgsenheden drives ud fra § 110 Beskæft.enheden drives primært efter § 110 og sekundært efter § 103 individuel støtte efter § 85 Forsorgshjemmet Østervang er kommunalt takstfinansieret. Borgerne fra alle landets kommuner kan få ophold, da staten betaler 50 % af omkostningerne og brugerens hjemkommune de øvrige 50 %. Der er 12 pladser i modtageenheden – 7 til mænd og 5 til kvinder Forsorgsenheden har 47 pladser Alle indskrevne kan deltage i aktiviteterne i Beskæftigelsesenheden Der er en servicemålsætning om, at opholdsperioden er max 120 dage. De fleste brugere kontakter selv Østervang. Derudover kontaktes Østervang af personale fra sygehuse, læger, psykiatriske afdelinger og andre forsorgshjem mv., der står med personer med behov for et midlertidigt botilbud. Modtageenheden har åbent 24 timer i døgnet alle årets dage. Størstedelen af brugerne kommer efter et ophold på Østervang ud i egen bolig - de fleste med støtte. De øvrige kommer i andre boformstilbud/varige botilbud. Østervang har også selv enkelte varige omsorgspladser (SEL § 108), hvor enkelte brugere kommer hen efterfølgende. På Østervang arbejdes i retning af at arbejde recoveryorienteret for at skabe et større handlerum og flere muligheder for brugerne. Metodisk anvendes: en kognitiv forståelsesramme (tanke, følelse, adfærd, handling), hvor målet er at give brugerne indsigt i egne handlemønstre strukturpædagogik, hvor der arbejdes med at indlejre rutiner og praksis afstemt efter tid og sted relationspædagogik, hvor der er fokus på samarbejdsrelationerne mellem brugere og medarbejdere. Forsorgshjemmet Østervang er en del af Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser under Socialforvaltningen i Aarhus Kommune og rummer en række højt speciali- - 50 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling serede enheder og ydelser. Her beskrives elementer af, hvad der sker i Modtageenheden, i Forsorgsenheden og i Beskæftigelsesenheden. Derudover findes også Afrusningsenheden og en enhed med varige botilbud. Modtagerenheden: Opholdet i Modtageenheden varer op til ca. 14 dage, hvor der sker afklaring, påbegyndes en udredning af den enkeltes situation og laves en opholdsplan. I Modtageenheden tildeles alle en kontaktperson tilbydes brugeren sideløbende beskæftigelse i Beskæftigelsesenheden er der mulighed for at konsultere en psykiater er der mulighed for at samarbejde med en neuropsykolog får alle tilbudt ASI (Addiction Severity Index) udredning. I løbet af de første ca. 2 dage taler personalet med brugeren og foretager en systematisk undersøgelse af en række vigtige forhold. Som det første undersøges behov for medicin og den økonomiske situation, og der hjælpes med at etablere nødvendig kontakt til/ lave aftaler med hospitaler, læger, Kriminalforsorgen, sagsbehandler mv. Forsorgsenheden: Under opholdet bor brugeren i Forsorgsenheden og støttes her på en lang række områder, mens ASI udredningen sideløbende færdiggøres. Der er fastsat et mål om, at udredningen skal være foretaget inden for 6 uger. Udredningen omhandler emnerne: historik sundhedstilstand - fysisk og psykisk misbrug boligsituation forsørgelse/beskæftigelse økonomi kriminalitet hygiejne/ernæring familieforhold/ netværk. Samarbejde Beskæftigelsesenhedens brugere tilbydes fra opholdets start daglig beskæftigelse på et af Beskæftigelsesenhedens værksteder/aktiviteter: Træværksted, montage, brændeproduktion, motion, foto, edb, udehold og pakkeopgaver. Dagligt deltager 25-30 af brugerne. Nogle brugere deltager i værkstedernes aktiviteter som et LAB lovtilbud. Enkelte brugere er under opholdet i ordinært job uden for Østervang eller deltager i kommunale aktiveringstilbud mv. Det er forskelligt fra sag til sag, hvilke fagpersoner og instanser der samarbejdes med, men hyppige samarbejdspartnere er: myndighedsansvarlige sagsbehandlere i beskæftigelses- og socialforvaltning privat praktiserende læger Kriminalforsorgen hospitaler Arbejdskonsulenterne - 51 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 6.1 Esbjerg – Opholds-og VærestedetRefugium OPHOLDS- OG VÆRESTEDET – REFUGIUM Formål At tilbyde midlertidigt ophold til sindslidende misbrugere med henblik på at få borgeren i egen bolig. At tilbyde et værested med et rummeligt fællesskab med tilbud om, ophold og overnatning formulering af en individuel handleplan aktiv lytning som omsorgsforanstaltning gruppetilhørsforhold og erstatningsnetværk måltider døgnet rundt fælles aktiviteter Målgruppe Borgere med en psykisk lidelse og et misbrug. De hjemløse har typisk skizofreni, bipolar (maniodepressiv) lidelse eller personlighedsforstyrrelse og er typisk førtidspensionister, eller har været på kontanthjælp i mange år (i matchgruppe 3). Borgeren har svært ved at få styr på sit liv pga. dobbeltproblematikken. Den medicinske behandling af den psykiske lidelse virker sjældent pga. stofmisbruget. Den hjemløse har intet/begrænset familienetværk. Ingen hos Refugium er gift/samlevende med et velfungerende menneske. En del har børn, som alle er anbragt enten på institution eller i plejefamilier. Lovgivning Midlertidigt ophold efter Servicelovens § 110 Finansiering 50 % kommunal finansiering/50 % statslig finansiering. Måltider og aktiviteter betales så vidt muligt af de hjemløse selv, ved at beløbet efter aftale med den hjemløse trækkes via kontanthjælpen. Antal pladser Tilbuddet er åbent for hjemløse, der henvender sig. Der tilbydes 6 overnatningspladser: 3 i eneværelser til permanent hjemløse, og 3 akutpladser til funktionelle hjemløse, der har et hjem, men som ikke magter at blive i boligen pga. angst for ensomhed. Refugium har 25-30 besøgende om dagen. Indgang Henvisning af nye brugere sker på forskellig vis, fx via egen læge, psykiatrisk skadestue, sagsbehandler i socialforvaltningen/jobcentret. Borgeren tager også selv kontakt, fx hvis vedkommende ikke har betalt husleje og er sat på gaden. Ledelsen afgrænser personkredsen efter kravet om, at målgruppen er sindslidende med et misbrug. Resultater Succeskriteriet for Refugium er at få brugeren i egen bolig. Brugere af tilbuddet er dog ofte gengangere, dvs. de benytter tilbuddet igen og igen, da de ikke kan fungere i egen bolig fx pga. misbruget. Metoder Refugium arbejder ud fra 3 indgangsvinkler: 1. Den præmisløse: at tilbyde brugeren et kravfattigt miljø, da mange af brugerne ikke kan klare krav. Der kan dog stilles krav, så længe det er realistisk, at brugeren kan opfylde kravet 2. Den psykodynamiske: at fokusere på brugerens adfærdsmønstre, at - 52 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 3. Aktiviteter sætte ord på tabubelagte følelser Den kognitive: at fokusere på ændring af brugerens negative automatiske tanker og adfærdsmønstre i tæt samarbejde med en af Refugiums medarbejdere. Refugium tilbyder brugeren overnatning og støtte til at finde egen bolig afhængigt af brugerens behov. Medarbejderne hjælper med: botræningsaktiviteter: fx at købe ind, forbedre hygiejneforhold, betaling af regninger, hjælpe med at søge en bolig og skrive under på en lejekontrakt uformelle samtaler mellem bruger og medarbejder medicin: fx dosere og udlevere medicin/metadon til brugeren misbrugsvejledning: fx hvordan brugeren kan undgå fejlfix og overdosis. Kontakt til Misbrugscentret videreformidles. Refugium har fokus på hjemlige værdier og familieværdier i deres sociale aktiviteter, fordi brugerne netop mangler et hjem og kontakt til familie. Aktiviteterne er fx morgenmad og aftensmad til frokost og aften et spil kort med andre brugere fælles arrangementer til højtider og fødselsdage Hver onsdag kl.9 arrangeres en tur. Brugerne kommer selv med forslag til, hvor turen skal gå hen fx til museer, Randers Regnskov, Tivoli eller Tyskland. Da brugerne har svært ved at møde op til fælles arrangementer, tager medarbejderne ofte ud og henter dem. Samarbejde Refugium samarbejder med lokalpsykiatrien, psykiatrisk skadestue, misbrugscentret og kriminalforsorgen. Derudover samarbejdes med et team af socialrådgivere i socialforvaltningen, som hjælper med at betale brugernes månedlige udgifter, fx husleje, vand og varme. Refugium samarbejder med andre være- og opholdssteder i Esbjerg om henvisning af borgere, hvis de får en henvendelse fra en borger, der ikke er i deres målgruppe. Samarbejdet med jobcentret omfatter fortrinsvist de LAB-lovpligtige samtaler hver 3. måned for kontanthjælpsmodtagere i match 3. - 53 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 6.2 Esjerg – Opholds- og Værestedet Skjoldbo OPHOLDS- OG VÆRESTEDET SKJOLDBO Formål Formålet med Skjoldbo's indsats er at hjælpe unge med at finde egen bolig ud fra princippet ’Housing First’. Den unge har her følgende muligheder: 1. at flytte direkte fra hjemløssituation i egen bolig eller 2. at flytte ind på Skjoldbo indtil egen bolig kan blive en realitet. I løbet af 2012 flytter Skjoldbo til ny matrikel med nye lejligheder, der har eget køkken og bad. Her oprettes ligeledes arbejdsfællesskaber, hvor de unge fx hjælper med at vedligeholde udenomsarealer, tager køkkentjansen eller gør rent. Målgruppe Unge mellem 18 og 29 år, som på grund af psykosociale årsager og/eller misbrugsproblemer er hjemløse eller truet af hjemløshed. Alle unge er kontanthjælpsmodtagere, fortrinsvist i match 3. De fleste unge er 2. og 3. generations kontanthjælpsmodtagere; er droppet ud af skolen og har aldrig haft et job. De har en række sociale problemer som følge af deres opvækst, fx er de ikke vant til faste rammer og har svært ved at indordne sig i et fællesskab. De unge hos Skjoldbo har følgende problemstillinger: De magter eller evner ikke, at samarbejde med kommunale instanser, der stiller krav til dem følge kontinuerlige forløb i misbrugsbehandling samarbejde i forskellige situationer i boformerne følge kontinuerligt anviste aktiveringsforløb overskue og styre egen økonomi Lovgivning Skjoldbo er en selvejende boform for hjemløse efter Servicelovens § 110 om midlertidigt ophold. Finansiering Skjoldbo er tilknyttet KFUM's Sociale Arbejde i Danmark og har driftsoverenskomst med Esbjerg Kommune. 50 % finansieres af kommunen og 50 % finansieres af staten. Prisen for at bo på Skjoldbo er 78,25 kr. pr. dag, hvis den unge i forvejen ikke betaler husleje til en anden bolig. Antal pladser 25 døgnpladser i form af værelser med fælles bad og køkken med fuld belægning. Skjoldbo tilbyder ligeledes hjælp til unge i egen bolig, som har behov for særligt støtte for ikke at blive hjemløs. Indgang Den unge henvender sig oftest på eget initiativ på Skjoldbo, af og til på anbefaling af en anden kommunal afdeling, fx Center for misbrug, eller distriktspsykiatrien eller politiet. Dagsordnen ved første samtale med den unge er: borgeren fortæller om den situation, han/hun er i personalet fortæller om Skjoldbo orientering om Case Manager-ordningen samtale og afklaring af eventuelle spørgsmål Skjoldbo forbeholder sig retten til at henvende sig til andre instanser i forbindelse med afklaring af forhold drøftet under samtalen. Skjoldbo kan optage unge akut, men har ingen akut forpligtelse. - 54 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Resultater Et succesfuldt forløb hos Skjoldbo har som resultat, at en ung har fået egen bolig. Når den unge har fået en bolig, bevarer han/hun ofte en tilknytning til Skjoldbo i en kortere eller længere periode. Metoder Hos Skjoldbo arbejder man med lange og intensive socialpædagogiske forløb, hvor det er muligt at bryde de negative mønstre/’det borgeren ikke magter’. Opholdsstedet anvender en ’risikovillig’ pædagogik, der går ud på at give den unge mere ansvar ved at give lang snor samtidig med, at den unge ’opdrages’ til at kunne socialisere med andre mennesker. Aktiviteter Det er frivilligt at deltage i aktiviteterne på Skjoldbo sondres der mellem 1. 2. ambulante tilbud, hvor borgeren ikke har egen bolig netværkstilbud, hvor borgeren bor i egen bolig, men er i risiko for at miste boligen fx pga. misbrug, ludomani, forbrugslån. I begge tilbud får de unge hjælp til: udredning af boligsituation, mad, økonomisk rådgivning, samtaler og aktiviteter af en kontaktperson/case manager (CM). CM følger både de unge i det ambulante tilbud og i netværkstilbuddet. CM hjælper den unge med at møde op til aftaler hos deres sagsbehandler i jobcentret og fungerer som bisidder ved sådanne møder. Som et nyt tiltag er Skjoldbo i gang med at etablere netværksmøder mellem den unge og forældre/pårørende for at involvere eventuelle stærke aktører i deres netværk. Den økonomiske rådgivning går bl.a. på, at den unge i første omgang frivilligt lader Skjoldbo administrere deres økonomi. Det betyder, at kontanthjælpen udbetales til Skjoldbo, som overfører midlerne til den unges konto, når de faste udgifter er betalt. Mangler en beboer penge, udbetales 190 kr. om ugen til mad som er ’minimal overlevelseshjælp’. Der udarbejdes et realistisk budget, en oversigt over gældsposter og indgåelse af afdragsordninger/ansøgning om henstand af afdragene. Samarbejde Skjoldbo arbejder tæt sammen med gadeteamet SSP og forebyggelse (et samarbejde mellem politi og kommunale forvaltninger om forebyggelse af kriminalitet og misbrug blandt unge), Center for Misbrug, SKP-medarbejdere, socialpsykiatrien, døgncentret for børn og unge, familierådgivningen, alkoholbehandlingen, praktiserende læger, distriktspsykiatrien, kriminalforsorgen og andre § 110 boformer. - 55 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 6 Thisted – Bostedet Aas BOSTEDET AAS Formål Bostedet Aas er et midlertidigt botilbud/døgntilbud til personer, som er boligløse eller funktionelt boligløse. Aas tilbyder botilbud, afrusning og social støtte. Formålet med botilbuddet Aas er at støtte borgeren i at komme tilbage på rette spor, hvilket forudsætter, at han/hun bliver ædru/clean. Der ydes omsorg og støtte til borgerne – herunder træning i stabilitet, sociale kompetencer og at få en døgnrytme m.v. Succeskriterium: At borgeren kommer videre, typisk ved at kommunen finder en bolig til borgeren. Målgruppe Borgere uanset alder, der er boligløse eller funktionelt boligløse, hvilket vil sige, at de ikke kan finde ud af at bo i sin egen bolig. Mange har en misbrugsproblematik (stof eller alkohol), og de har ofte et akut misbrugsproblem, når de kommer til Aas. Borgerne er typisk mest optagede af deres fysiske problemer, når de kommer til Aas. Men ofte har de psykiske problemer kombineret med sociale kompetenceproblematikker. ”På Aas får vi de borgere, hvor der er meget kaos. Nogle af dem har flere ressourcer og er kun på Aas ganske midlertidigt” Ca. 2/3 af beboerne er mænd – ofte mellem 40-50 år og på kontanthjælp. Lovgivning § 110 tilbud - forsorgshjem Bostedet Aas er under region Nordjylland. Aas er som § 110 institution et nationalt tilbud og modtager derfor borgere fra hele landet. Finansiering Aas er takstfinansieret. Den kommune, som borgeren kommer fra, betaler. Staten refunderer halvdelen. Borgerne betaler selv kost. Antal pladser 12 pladser (som næsten altid er fyldt op) Der er et stort flow i borgere (over 200 indskrivninger på et år) Indgang Optagelsen foregår på Aas. Kommunerne kan rette henvendelse om borgere, men kan ikke selv visitere. De fleste borgere kontakter selv Aas. Ellers ’henvises’ der fra kommuner, psykiatrien, hospitaler m.v. Et ophold varer normalt mellem 14 dage og 10 uger. Enkelte gange bor borgerne på Aas i 1 år (hvis kommunen ikke kan finde den rette løsning). Aas kan i princippet ikke afvise nogen. Hvis der ikke er plads, skal Bostedet Aas hjælpe borgeren med at finde et andet egnet botilbud. Resultater At borgerne får styr på deres eget liv så de kan hjælpes videre til egen bolig. Metoder Personale: 21 ansatte, bl.a. socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter. Personalet er meget sammen med beboerne, spiser sammen med dem, spiller spil m.v. Tilgangen til borgerne er kognitiv. Det indebærer bl.a. at der er fokus på, at borgeren selv har løsningen og fokus på, hvad borgeren selv ønsker. Der sonderes i de ressourcer og muligheder, som den enkelte selv besidder. Personalet afholder såkaldte - 56 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling omsorgssamtaler (reflekterede samtaler, men ikke behandling). Herudover er personalet uddannet inden for coaching. Aktiviteter På Aas er der arbejdspligt under skåneforhold. Beboerne får løn, ca. 13 kr. i timen. Borgeren kan vælge mellem køkkenarbejde, renovering, havearbejde og andre opgaver på Aas. Forløbene er meget individuelle. Her er et eksempel på et forløb: En boligløs mand uden penge går med selvmordstanker. Han bliver derfor indskrevet i psykiatrien og efter noget tid udskrevet igen. I den forbindelse får han at vide, at han kan tage på Aas. Han opsøger Aas, som kontakter hans hjemkommune for et samarbejde. Aas laver en screening af manden, og der laves en opholdsplan, som sendes til kommunen, og som indgår i den kommunale handleplan. Derefter er det kommunen, der har det overordnede ansvar for at finde botilbud, behandling mv.. I slutningen af første uge på Aas, afholder en kontaktperson på Aas en beskæftigelsessamtale med manden, hvor det drøftes, hvilke arbejdsopgaver han ønsker at beskæftige sig med under sit ophold på Aas. Under beskæftigelsessamtalen vurderer kontaktpersonen, hvad der er realistisk og godt for manden. I de kommende uger er der fokus på afklaring af hans behov, og på at få struktur på hverdagen gennem bl.a. løsning af arbejdsopgaver. Samarbejde Aas samarbejder meget med kommunerne. Der bruges mange ressourcer på samarbejde ud af huset og på koordinering med samarbejdspartnere. Samarbejdspartnere: jobcenter og socialforvaltning. Arbejdsdelingen laves individuelt, afhængigt af den enkelte borgers problemstillinger og forholdene i samarbejdskommunen. For borgere fra Thisted Kommune kobles borgeren op på en støtte- og kontaktperson i kommunen distriktspsykiatrien sygehuse egen læge eller vagtlægen Netværk med nordjyske kommuner og netværk med andre institutioner (fx. netværk for forsorg og misbrugsområdet). - 57 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling 7. OMSORGSTILBUD Kommunale tilbud om aktiviteter og samvær Tilbud, der gennem udviklende aktiviteter har til formål at fremme socialt samvær, og som er rettet mod bl.a. bevægelse af kroppen, køkken- og cafeaktiviteter, oplevelsesaktiviteter eller kulturelle aktiviteter Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 104 Frivilligt socialt arbejde – foreninger, klubber m.v. Tilbud stillet til rådighed af frivillige organisationer og foreninger, der spiller en rolle for målgruppens sociale liv i kommunen. Kommunen skal samarbejde med og støtte frivillige sociale organisationer, så de offentlige tilbud og de frivillige aktiviteter understøtter hinanden. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 18 Eksempler på tilbud I alle kommuner er der en række aktivitets- og samværstilbud, både kommunale og private, bl.a. rettet mod kontanthjælpsmodtagere. Eksempel 7 Aarhus Sindslidendes vilkår, der driver værestederne Bazen, Solsikken og Ungezonen, er en privat frivillig og social organisation, hvor formålet er at give borgere med psykiske og sociale vanskeligheder et trygt sted at være. Eksempel 7 Esbjerg Vindrosen - de frivilliges hus – er en paraplyorganisation for 115 frivillige sociale foreninger, netværksgrupper og projekter. Målet er bl.a. at hjælpe borgere med at finde den støtte, de har brug for. Eksempel 7.1 Roskilde Peoples Corner er et aktivitets- og samværssted under Center for socialpsykiatri for borgere med psykiatriske problemstillinger. Eksempel 7.2 Roskilde Kafe Klaus er Kirkens Korshærs tilbud om et fristed, hvor brugerne: hjemløse, misbrugere, psykisk syge mv., under overskriften ’Omsorg, nærhed og varme’ kan få støtte og omsorg. Eksempel 7.1 Thisted Værestedet Rampen er et støtte/omsorgstilbud primært til personer med et misbrug. Hovedformålet er, at brugerne har en base, hvor de regelmæssigt har mulighed for at komme og derigennem kan skabe stabilitet og tryghed i deres hverdag/liv. Eksempel 7.2 Thisted Den Sociale Cafe - Fristedet i Thisted Kommune er et omsorgs- og aktivitetstilbud under KFUMs Sociale Arbejde. Det er et alkohol- og rusmiddelfrit omsorgssted, hvor alle, som har lyst har mulighed for møde andre mennesker og tage del i husets aktiviteter, er velkomne. - 58 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 7 Aarhus – Værestedet Bazen m.v. VÆRESTEDERNE BAZEN, SOLSIKKEN OG UNGEZONEN Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Sindslidendes vilkår, der driver værestederne Bazen, Solsikken og Ungezonen, er en privat frivillig og social organisation, hvor formålet er at give borgere med psykiske og sociale vanskeligheder et trygt sted at være. Målet for værestederne er at være ramme for, at brugerne kan danne netværk samt have et sted, hvor de blot kan være, og hvor der ikke sker behandling. Værestederne drives af frivillige. To ansatte koordinatorer står for rekruttering og sparring til de frivillige samt for at holde månedlige møder med de frivillige, hvor opgaver, aktiviteter og vagter fordeles. Værestederne har åbent fra kl. 16.00 til 21.00. Brugerne har psykiske vanskeligheder. Blandt de unge brugere er der både nogle, der har fået en diagnose, mens andre er i starten af et forløb/udredning. De fleste af brugerne har været i behandling, og mange er stadig i en eller anden form for behandling. Alle brugerne har så mange problemer, at de ikke kan følge med på normale vilkår fx på en uddannelse. Mange har påbegyndt flere forskellige uddannelser, men er faldet fra, når der blev stillet krav. Herudover gælder det for brugerne at nogle har et misbrug (eller har haft det) nogle har andre sociale problemer mange oplever ensomhed og har brudte familiebånd flere har haft en svær opvækst og har ikke har ballast med hjemmefra, mens andre har fået god støtte under opvæksten. Baggrunden for at drive 3 forskellige værestedstilbud er bl.a. at have forskellige tilbud til unge og til mere modne. Solsikkens brugere er fra 18 år og opefter med et gennemsnit på midt i 40’erne, og de fleste modtager førtidspension. Ungezonens brugere er 18 – 35 år. Flest modtager kontanthjælp, andre er på førtidspension eller er i gang med en uddannelse (på revalidering). Ingen har ordinært job. Bazens brugere er fra 15 - 35 år. Servicelovens § 18 om drift af Frivillige Sociale Organisationer. Sindslidendes Vilkår har en driftsaftale med Aarhus kommune om Ungezonen. Driften af Bazen og Solsikken finansieres af § 18 midler. Bazen finansieres desuden af projektmidler fra Velfærdsministeriet, der har bevilget midler til en motionsmentorordning, der løber i 4 år. Der er samlet set 80-90 forskellige brugere årligt i de 3 væresteder. Der er typisk 3-10 besøgende pr. gang, men det er svingende, hvor mange, der kommer. Mange bliver hjemme, når de har det dårligst. Nogle besøgende kommer 1-10 gange, og nogle kommer i flere år (op til 10 år). Nogle brugere kommer i alle 3 væresteder, mens andre kun kommer i ét. Der ligger materiale, der præsenterer og informerer om værestederne en række forskellige steder: i de kommunale tilbud: bosteder, jobcentre, bostøtter mv. hos praktiserende læger, psykologer og på Psykiatrisk Hospital hos Center for Selvmordsforebyggelse på uddannelsesinstitutioner Herudover tager nogle brugere en kammerat eller veninde med, for at de kan prøve værestederne, og se om det er noget for dem. Derudover sker information om stederne via 'mund til mund' metoden.De frivillige på værestederne er meget opmærksomme på at modtage nye, så de føler sig trygge og godt tilpas. Brugerne er også engagerede i at modtage nye og føler ansvar for, at de har det godt. - 59 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Resultater Metoder Aktiviteter Nogle stopper i værestederne, når de har fået det bedre. Men i øvrigt er der ingen intention om at forsøge at måle effekten af at skabe rum for at være. Der lægges vægt på, at værestederne drives af frivillige, og at aktiviter og samtaler ikke er behandling. De frivillige har ikke rådgivningsfunktioner, men har kun uformelle snakke. Ungezonen og Bazen kører efter 'ung til ung'-konceptet, dvs. de frivillige er samme alder som brugerne. Aktiviter som madlavning og motion er en del af metoden: at skabe rum for uformelle snakke og skabe netværk mellem brugerne indbyrdes. Værestederne er ikke et behandlingstilbud, og de frivillige blander sig ikke i brugernes behandling. Desuden lægges der vægt på, at, værestederne er et supplement til de offentlige tilbud, hvilket også afspejles i åbningstiderne. Der holdes fx også åbent juleaften og nytårsaften for de, de har lyst. Værestederne har åbent kl. 16.00-21.00. Til sammen har de 3 væresteder åbent 5 dage om ugen, og har derudover tilbud om udflugter eller andre aktiviteter. I værestederne er der både hyggesnak og alvorlig snak, nogle gange om sygdom og medicin, hvor brugerne udveksler erfaringer og søger råd og forståelse hos hinanden. Hver gang laves et sundt fælles aftensmåltid, hvor menuen først planlægges i fællesskab. Derefter deles brugerne: nogle køber ind, nogle laver mad, og andre rydder op. Efter aftensmaden spilles spil, og der snakkes. Der arrangeres også forskellige aktiviteter ud af huset såsom: motionstilbud, som er aktiviteter under motionsmentorordningen, hvor de frivillige motionerer sammen med brugerne fx i DGI-huset bowling, paintball, museumsture, koncertture i tivoli mm. biografture, videoaftener og gåture, der er faste månedlige indslag Aktiviteterne udenfor huset foregår altid udenfor åbningstiderne, fordider altid er åbent for nye brugere. Brugerne laver også fritidsaktiviteter sammen udenfor værestedernes regi fx dyrker musikinteresser sammen eller tager på ferie sammen. Samarbejde De frivillige og koordinatorerne gør flere ting for at motivere brugerne til at komme og for at holde kontakt: de frivillige har oprettet en facebookgruppe og en smsservice, hvor de skriver beskeder og opfordrer brugerne til at komme til de forskellige arrangementer der tilbydes afhentning ved busstoppestedet for brugere som har svært ved at komme af sted eller har svært ved at møde op alene brugere, der normalt kommer stabilt kontaktes, hvis de pludselig udebliver brugere besøges under indlæggelse, hvis det ønskes Sindslidendes Vilkår har ikke faste eller formelle samarbejder. Men de ansatte koordinatorer deltager hver 3. måned i et koordineringsmøde med ledelsesrepræsentanter fra Socialforvaltningen sammen med en række andre værestedstilbud. Disse møder holdes på skift i på værestederne i Aarhus, så der opnås gensidigt kendskab. Sindslidendes Vilkår har ikke samarbejde med behandlingspsyiatrien. - 60 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 7 Esbjerg – De Frivilliges Hus Vindrosen DE FRIVILLIGES HUS – VINDROSEN Formål Det overordnede formål er at støtte, synliggøre og formidle det frivillige sociale arbejde i Esbjerg Kommune, herunder 1. at hjælpe borgere med at finde den støtte, de har brug for - lette sit hjerte til en anden - snakke og mødes med andre i samme situation - finde en bisidder 2. at vejlede borgere (der vil hjælpe andre) med at: - finde det frivillige arbejde, de brænder for - få overblik over sociale foreninger i kommunen - starte nye sociale foreninger, projekter mv. Vindrosen understøtter sine medlemsforeningers arbejde gennem lokaleudlån af udstyr, frivilligformidling, forretningsservice, konsulentstøtte, kurser og netværksdannelse. Målgruppe Alle aktiviteter hos Vindrosen er frivillige og anonyme, hvorfor der ikke føres særlige opgørelser over brugerne af Vindrosen. Tilbuddet henvender sig til borgere, der har brug for støtte, og som ikke profiterer tilstrækkeligt af tilbud i det kommunale system. Tilbuddet henvender sig til borgere, der er syge, handicappede, pårørende, ensomme, socialt sårbare børn, unge og voksne, som ønsker rådgivning eller danne netværk med andre, der er i samme situation som dem selv. De, der ønsker at blive frivillige, gør det for at gøre noget meningsfuldt og/eller skabe netværk. For nogle er det frivillige arbejde en trædesten til at komme i job eller uddannelse. Lovgivning Servicelovens § 18 om samarbejde mellem kommunen og frivillige foreninger Finansiering 60 % er finansieret af kommunale § 18-midler. De resterende 40 % er fordelt på statslige midler (fx satspulje) og sponsorater fra private virksomheder Antal pladser Vindrosens medlemsforeninger tilbyder åben rådgivning og/eller netværksgrupper til borgere, der henvender sig. Ikke et fast antal pladser Indgang Kommunale organisationer som jobcentret og socialforvaltningen tager af og til kontakt til De frivilliges Hus for at undersøge, om foreningernes forskellige tilbud er en mulighed for en borger med behov for støtte. Borgere henvender sig ligeledes fra gaden Resultater Succeskriterierne for Vindrosen er at sikre de optimale rammer for det frivillige sociale arbejde, og dermed hjælpe borgere med den støtte, de har brug for, eller videreformidle kontakt til en relevant forening Metoder Vindrosens tilbud/aktiviteter tager alle afsæt i, at det er frivillig arbejdskraft, der driver tilbuddene. Aktiviteter Vindrosen og dens foreninger tilbyder: Samtaler med frivillige: samtaler med et medmenneske, der med sin livserfaring kender til livets facetter. Nogle har brug for flere samtaler for at få snakket problemerne - 61 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling igennem. Den frivillige henviser herefter borgeren til en forening, der kan yde en mere målrettet hjælp. Åben rådgivning: anonym rådgivning om sociale og personlige forhold fx råd og vejledning ved skilsmisse, dødsfald, sygdom, uddannelse, arbejde, vanskeligheder i familien/ægteskabet. Rådgivningen varetages af socialrådgiverstuderende på sidste del af uddannelsen. Bisidder: Nogle borgere ønsker en bisidder, hvis de ikke er tilfredse med sagsbehandlingen i kommunen. En bisidder kan deltage i samtaler hos kommunen eller hos læge/på sygehuset. Medlemmerne af Vindrosen er opdelt i følgende grupperinger: Børn og Unge, fx Ventilen – et mødested for ensomme unge Sygdom, fx OCD-foreningen, angstforeningen, kronisk syge Væresteder, fx Kirkens Korshærs varmestue Handicap og førtidspension, fx ADHD, Hjerneskadeforening Ældre, fx pensionistforening, Ældresagen Etniske minoriteter, fx Somalisk kvindeforening Humanitære, fx Røde Kors Andre, fx Foreningen Far, De Hjemløses Venner Netværksgrupper, fx et godt liv med smerter, depressionsgruppe Andre, fx humanitære organisationer som Røde Kors Mere om Ventilen: Ventilen er et mødested for stille og ensomme unge 15- 25 år og drives i 12 byer i Danmark. Ventilen arbejder på at sætte fokus på ensomhed blandt unge og drives af frivillige unge 18-30-årige ud fra ’ung til ung’-tilgangen. De unge, der kommer på mødestedet, kan være indadvendte, generte og have svært ved at tale med andre. Den unge kommer til en første samtale for at finde ud af, om Ventilen er noget for hende/ham. Aktiviteterne hos Ventilen består af alvorlige samtaler, hygge og fælles arrangementer som ture i biografen, på cykel, til skøjtebanen og temadage fx om anerkendelse og sammenhold. Ventilen har åben hver søndag kl. 15-18, og hver anden onsdag kl. 17-20. Samarbejde I forlængelse af den nationale Civilsamfundsstrategi og EU’s øgede fokus på frivillighed er Vindrosens samarbejde med Esbjerg Kommune stigende. Vindrosen samarbejder med socialforvaltningen og jobcentret. Vindrosen afholder informationsmøder for hold af ledige, fx kontanthjælpsmodtagere, der kunne være interesserede i at arbejde som frivillige, før de påbegynder en virksomhedspraktik, eller som ønsker at indgå i en særlig netværksgruppe. Vindrosen orienterer løbende kommunens afdelinger, når nye tilbud etableres. - 62 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 7.1 Roskilde – Peoples Corner PEOPLES CORNER Formål Peoples Corner er et aktivitets- og samværssted under Center for socialpsykiatri for borgere med psykiatriske problemstillinger. Formålet med institutionen er: at være et rummeligt fristed, et kulturhus, hvor fokus er rettet mod ressourcer, aktiviteter, og ikke mod problematikker og diagnoser at skabe netværk og relationer mellem borgere at inddrage, forpligte og give ansvar til borgerne Målgruppe Institutionens tilbud er frivillige og åbne for alle. Målgruppen er psykiatribrugere, som typisk er ensomme, og som ønsker at danne netværk med andre. Manglende/nedsatte sociale evner er også et gennemgående træk for målgruppen. Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Blandt de voksne brugere er der mange med personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Hos de unge ligger de psykiatriske problematikker typisk inden for ADHD og autismespektret. Ca. 40 % skønnes at være på kontanthjælp (fortrinsvis de unge brugere). Serviceloven § 104 Driftstilskud fra kommunen Institutionen er normeret til 35 brugere, men der kan komme op til 50 på en dag. En kernegruppe på ca. 20 borgere kommer dagligt og bruger stedet som værested. Ca. 150 borgere har en aktiv tilknytning til stedet, hvoraf de fleste kommer for at benytte sig af aktiviteterne. Peoples Corner er et selvvisiterende tilbud. Når en bruger henvender sig, udfylder en medarbejder visitationspapirer med personoplysninger samt oplysninger om, hvilke aktiviteter personen ønsker at benytte. Borgere henvender sig i nogle tilfælde sammen med en hjemmevejleder, mens kontakten andre gange etableres i forbindelse med en indlæggelse på psykiatrisk hospital. Succeskriteriet for Peoples Corner er god deltagelse i aktiviteterne, og at brugerne føler sig inddraget og tager ansvar for stedet. Et resultat af indsatsen for mere brugerinddragelse er, at brugerne på forsøgsbasis nu selv holder stedet åbent på udvalgte søndage uden personale. Peoples Corner forsøger så vidt muligt at få brugerne til at tage medansvar for stedets aktiviteter gennem brugerinddragelse. Aktivitetstilbuddene i tilknytning til Peoples Corner kan opdeles i 1) sociale, 2) sundhedsrelaterede, 3) undervisning og 4) andre tilbud. 1) Sociale tilbud: De sociale aktiviteter er fx spil, at gå ud og spise sammen, biografture, udflugter, Klub Peoples Corner (søndagsåbent) 2) Sundhedsrelaterede tilbud: I denne kategori findes bl.a. fælles gåture (’walk and talk’), krop og bevægelse, konditionstræning, fysioterapi, træning på store bolde (for folk med stærkt nedsat fysik). Tilbud om Nada-behandling og mindfulness er på vej. Om sommeren afholdes idrætsdag og rundboldarrangement. Sundhedscentret afholder kurser i rygestop, kostvejledning og sundhedscafeer hos Peoples Corner. - 63 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Derudover er der i samarbejde med Sindslidendes Idrætsforening Roskilde (SIR) mulighed for at dyrke løb, styrketræning, volleyball, floorball, badminton, bordtennis, bowling og pilates. 3) Undervisningstilbud: Der er mulighed for undervisning i EDB, dansk og musik. Huset råder over to kreative værksteder. 4) Andre aktiviteter: Institutionen tilbyder åben rådgivning – et tilbud, der minder om den rådgivning, en hjemmevejleder giver. Desuden afholder Peoples Corner ’stop op dage’. Hvert 2. år inviteres alle til at tale om deres ønsker og ideer, formål og visioner. 2 aftener om ugen er Peoples Corner særligt forbeholdt unge. Peoples Corner’s åbningstider: Mandag og torsdag 9-21, tirsdag 8-22 (fra 16 af bliver det ungdomstilbud), onsdag 11-16 og ungeklub fra 16.30-22, fredag 8-15, søndag 10-15. Samarbejde De dage, hvor der er åbent hele dagen, er der mulighed for at spise morgen-, middags- og aftensmad. Brugerne laver selv mad om aftenen, bortset fra på ungeaftenerne. På brugerniveau er der samarbejde med hjemmevejledere. Hvis en borger konkret ønsker det, kan medarbejdere fra Peoples Corner hjælpe med kontakten til jobcentret. Institutionen ønsker at etablere samarbejde med borgerservice i forbindelse med åben rådgivning. Peoples Corner samarbejder med Sundhedscentret om KRAM (kost, rygning, alkohol, motion). Når det gælder aktiviteter for ungegruppen, er der et samarbejde med INSP – et kreativt oplevelseshus. Der er etableret et samarbejde med en lokal folkekirke, hvor præsten holder møder og stiller sig til rådighed for samtaler med brugerne. Samarbejdet har desuden ført til et arrangement juleaften. Peoples Corner samarbejder med ’Pusterummet’, et værested i Jyllinge for pensionister under socialpsykiatrien, om faciliteter. Botilbuddet Lindegårdene, som hører under Københavns Kommune, er der et samarbejde med om idrætsfaciliteter og arrangementer. - 64 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 7.2 Roskilde – Kafe Klaus KAFE KLAUS Formål Det overordnede formål med Kirkens Korshærs varmestue, Kafe Klaus, er at være et fristed, hvor brugerne under overskriften ’Omsorg, nærhed og varme’ kan 1. 2. 3. Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder få dækket basale behov - morgenmad, frokost og varm mad hver dag - mulighed for bad og soignering - billigt genbrugstøj og gratis tøj til værdigt trængende få praktisk hjælp til fx at - læse, forstå og skrive breve - få aftaler i stand med sagsbehandlere - lave aftaler med banken have socialt samvær/netværk - nogle at tale med - et netværk, der registrerer, hvis nogen er syge/døde el. lign. Cafeen er en ’behandlingsfri zone’. Filosofien er at vente med hjælp til behandling, til brugerne efterspørger det, så de ikke oplever flere nederlag ved at sige ja til noget, de ikke kan klare. Der er tale om en meget broget gruppe af marginaliserede eller udsatte grupper: hjemløse, psykiatribrugere, misbrugere og socialt udstødte. De fleste brugere er mennesker med store adfærdsproblemer, som ikke sanser almindelige sociale spilleregler, og som derfor oplever negativ kontakt med andre mennesker. Flere har både psykiatriske/psykologiske problemer samt misbrugsproblemer. Tidligere havde brugerne primært alkoholproblemer. I dag er hovedparten (ca. 75 %) blandingsmisbrugere. Ydelsesgrundlaget vurderes at være fordelt 50/50 mellem kontanthjælp og førtidspension. Serviceloven § 104. Får tilsyn en gang om året. Kafe Klaus har indgået en driftsoverenskomst med kommunen. Derudover betaler Kirkens Korshær ekstraordinære udgifter til aktiviteter som ferieture, dagture, juleaftensarrangement etc. med overskud fra genbrugsbutikker. Tilbuddet er anonymt, men antallet af brugere registreres dagligt med for- eller kaldenavn. Der er ca. 50 brugere om dagen. Ca. 300 bruger jævnligt cafeen. Derudover er der ’løse fugle’ fra andre kommuner, der kommer og forsvinder igen. Brugerne registreres ikke med deres fulde navn og cpr-nr. Succeskriterierne for Kafe Klaus er at være et frirum for udsatte borgere, hvor de kan få hjælp til basale behov og individuel støtte. De skal her kunne smide deres roller og konflikter med samfundet. Fordomsfrit område, hvor alle ses som ligeværdige. Personalet bestræber sig på ikke at moralisere og virke bedrevidende. Frihed under ansvar. Brugerne har selv ansvar for at holde stedet alkohol-, våben-, volds-, og stoffrit. Det accepteres, at de kommer påvirkede, hvis de opfører sig ordentligt. Alle skal behandles ligeværdigt. Man dømmes kun på, hvad der sker inde i huset. - 65 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Aktiviteter Personalet giver brugerne modstand ved at sætte grænser og ved at være konsekvente omkring overholdelsen af disse. For brugerne indikerer det, at man ikke har givet op over for dem eller er ligeglade. Der er ingen egentlige aktivitetstilbud tilknyttet varmestuen, men der arrangeres blandt andet ferieture, endagsture og foredrag spredt ud over året. Ca. en gang i kvartalet arrangeres en udflugt, og to gange årligt tager 10-12 brugere på sommerhustur et sted i Danmark. Cafeen har åbent 365 dage om året. Der åbnes med morgenmad kl. 9 hver dag. Tre dage ugentligt er der åbent i tidsrummet 9-19, 4 dage fra 9-14. De 4 dage, hvor der lukkes kl. 14.00, kan man få en madpakke eller en bøtte ’take-away’ til at varme om aftenen. Kafe Klaus forsøger at være fleksibel over for brugernes forskellige behov. Der kan arrangeres møder med sagsbehandlere og andre på Kafe Klaus for dem, der ellers ikke møder op eller har karantæne fra fx rådhuset. Et møde på brugernes ’hjemmebane’ mindsker konfliktniveauet. Der gives hjælp til køb af diverse ting cafeen opbevarer ejendele for brugerne, og den har en bankfunktion for nogle brugere. Hvis brugerne vil i behandling, tilbyder personalet dem at køre med ud til et behandlingssted, de gerne vil se. Når borgerne er på Kafe Klaus, bruger de tiden på at se tv, læse avis, snakke med hinanden (hunde er et fælles samtaleemne for mange), og med jævne mellemrum arrangeres ’bingo-banko’. Samarbejde Nogle af brugerne hjælper til på Kafe Klaus med fx at bære varer ind, ligesom de støtter hinanden ved at bringe mad ud til brugere, som er for dårlige til selv at komme og hente deres mad. Kafe Klaus har et bredt samarbejde med kommunale såvel som private aktører i byen. Institutionen modtager diverse donationer fra byens erhvervsliv (mad, tøj, elektronik etc.). Cafeen samarbejder med Roskilde Festivalen om at indsamle overskydende mad til fordel for Kafe Klaus, andre varmestuer, et asylcenter mv. Kirkens Korshær donerer selv tøj til arresten, kvindekrisecentret og hospitalet samt fremmedsprogede bøger og legetøj til et asylcenter. Kafe Klaus har et tæt samarbejde med socialpsykiatrien, særligt det udkørende team (§99-team), som de laver ’bekymringsanmeldelser’ til. På brugerniveau samarbejdes der med CAS (Center for Alkohol og Stofbehandling) og distriktspsykiatrien, socialforvaltningen og jobcentret (sjældent). - 66 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 7.1 Thisted – Rampen RAMPEN Formål Hovedformålene for Rampen i prioriteret rækkefølge: et sted at være stabilitet sundhed Værestedet Rampen er et støtte/omsorgstilbud primært til personer med et misbrug (åbent hverdage i dagtimerne). Hovedformålet er, at brugerne har en base, hvor de regelmæssigt har mulighed for at komme og derigennem kan skabe stabilitet og tryghed i deres hverdag/liv. Der arbejdes med at højne brugernes sundhedstilstand samt generelt at skabe bedre levevilkår for brugerne. Tilbuddet er til de tungeste borgere – til dem, der ikke har andre tilbud. Målgruppe aktive misbrugere (brugerne må dog ikke indtage noget på Rampen) primært misbrugere, der har været mange år i misbrugssystemet andre med store sociale problemer borgere med psykiatriske diagnoser forekommer, men ofte har de samtidige misbrugsproblemer. Det er primært mænd, der anvender stedet (75 %). De er mellem 35 og 60 år, med hovedvægten på de ældre. De yngre er også velkomne, men dem søger man fra Rampen hurtigt at hjælpe videre i behandling eller andre tilbud. Der er mange faste brugere. Hvis de faste brugere ikke er på Rampen, skyldes det oftest, at de er i fængsel, på sygehuset m.v. Brugerne har sjældent noget netværk, venner eller familie. De fleste har egen bolig, kun få er hjemløse. Brugerne er primært førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Enkelte er i job, men kommer så på Rampen i de perioder, hvor de ikke er aktive (sygemeldte m.v.). Lovgivning Serviceloven § 104 Rampen er en Institution under Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen Finansiering Rampen er kommunalt finansieret. Kommunen står for driften, herunder lønninger og lidt til aktiviteter. Brugerne skal selv betale for deres mad (et måltid varmt mad koster 20 kr. - køkkenet skal bare løbe rundt). Antal pladser Ingen begrænsning ca. 150 er tilknyttet stedet 25-30 personer kommer fast - stort set hver dag. Indgang Der er ingen visitation. Brugerne kommer typisk, fordi de har hørt om stedet via omgangskredsen. Rampen opfordrer brugerne til at tage kontakt til andre tilbud som jobcentret, psykiatrien m.v.). Resultater Rampen opfylder et socialt behov og bidrager til målgruppens sundhed Metoder Der er to fuldtidsansatte og to deltidsansatte. Lederen på Rampen er uddannet sygeplejerske. - 67 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Der er en socialrådgiver i huset. Formålet er at nå brugerne på en anden måde, da brugerne har en anden tilgang til socialrådgivning på Rampen, end når det foregår i forvaltningen (såkaldt fremskudt sagsbehandling). Rampen har en pædagogisk tilgang til brugerne kombineret med en sygeplejefaglig tilgang (men yder ikke decideret behandling). Brugerne ved, at personalet altid er der, hvilket giver stabilitet og tryghed. Medarbejderne forsøger at støtte brugerne og motivere dem til at tro på, at de godt kan flytte sig/ændre deres liv. Medarbejderne prøver via de daglige samtaler at få brugerne til at reflektere over deres egen situation, og hvorfor de handler som de gør, samt eventuelt få dem til at overveje at gå til psykolog. Erfaringen er, at brugerne skal flyttes via motivationens vej, hvilket også lykkes med nogle. Aktiviteter På Rampen har brugerne mulighed for at tage et bad, få vasket deres tøj, få hjælp til praktiske ting, fx at kontakte sagsbehandler, bank, advokat, politiet, eller behandlingscentret. Rampen forsøger at lave aktiviteter med brugerne, men eftersom brugergruppen er meget tung, kan det være svært at motivere dem til at deltage – de har ikke ro til at lave noget. Rampen startede fx undervisning i spansk, på opfordring fra nogle af brugerne, men de kunne ikke fastholde interessen over en længere periode. Der er derfor ingen fastlagte aktiviteter (og intet uge - eller månedsprogram), men det forekommer, at der arrangeres aktiviteter såsom: gåture i skoven, ved havet m.v. bowling tur til Aalborg for at stå på skøjter Der arbejdes med at indføre flere aktiviteter i fremtiden. Rampen vil bl.a. prøve at indføre biograf/filmdag en fast dag om ugen. Samarbejde Der samarbejdes med: jobcentret omkring brugere i matchgruppe 3 kommunens Udsatte Team distriktspsykiatrien, hvor der afholdes møder omkring brugere - 68 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel 7.2 Thisted – Den Sociale Cafe Fristedet DEN SOCIALE CAFE – FRISTEDET Formål Den Sociale Cafe - Fristedet i Thisted Kommune er et omsorgs- og aktivitetstilbud under KFUMs Sociale Arbejde, hvor der altid er åbent for nye mennesker/brugere. Det er et alkohol- og rusmiddelfrit omsorgssted, hvor alle, som har lyst har mulighed for møde andre mennesker og tage del i husets aktiviteter, er velkomne. Målgruppe Brugerne er typisk mænd (60 pct.) sårbare personer med mange barrierer borgere fra hele Sydthy, enkelte fra Thisted by uden job helbredsmæssigt tunge mange er førtidspensionister og pensionister, men der er også en del på kontanthjælp alkoholikere der er kommet en større flok midaldrende på det seneste mange af brugerne kommer i huset gennem mange år. Nogle borgere er i praktik i huset (fra jobcentret), andre er frivillige brugere. Grænsen mellem bruger, praktikant og frivillig kan ofte være flydende (der er over 50 frivillige i huset). Lovgivning § 104 Finansiering Fristedet finansieres overvejende ved støtte fra Thisted kommune, primært til husleje og lønninger – ca. 1,3 mio. Dertil søger Den Sociale Cafe – Fristedet puljer (puljen til udvikling og socialt arbejde) og får årligt puljemidler (op til 100.000 pr. år). Derudover tjener huset lidt penge på cafedriften og på deres genbrugsbutik. Antal pladser Gennemsnitligt 38 besøg pr. dag – men der er ingen begrænsninger på antallet af pladser. Indgang Ingen visitation for brugerne. Kommunen bruger Den Sociale Cafe - Fristedet til afprøvning og aktivering. Jobcentret anbefaler nogle borgere at komme i huset for at få social støtte og omsorg. Resultater Giver støtte og omsorg Metoder Der er 5 ansatte: Leder, socialrådgiver (6 timer/ugen), 1 assistent på fuld tid og 2 i fleksjob som medhjælp i køkken og i genbrugsbutik. På den sociale cafe - Fristedet lægges der vægt på at møde alle med respekt og tillid, så der er plads til den enkelte. I Cafeen forsøger man at se muligheder frem for begrænsninger at se håb i stedet for mismod at skabe livsglæde i caféen og i menneskers liv. Den Sociale Cafe - Fristedet har fokus på omsorg og trivsel. Ligeledes er der fokus på arbejdsmarkedet, da dette også betragtes som en stor del af trivslen. Der er ligeledes fokus på at give borgerne den tid, de har brug for til at blive klar til aktiviteter, opgaver, arbejde, praktik m.v. Personalet beskrives som gode til at rumme mennesker. - 69 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Aktiviteter Aktiviteterne afhænger af de mennesker, der kommer i huset. Jo flere aktiviteter, jo større chance for at ramme den enkeltes ønsker og behov. Der skal dertil være en vis stabilitet i aktiviteterne, eftersom borgerne har brug for tryghed. De ansatte i cafeen prøver at få folk med og få dem til selv at tage ansvar i forhold til aktiviteterne. Aktiviteter: svømning opgaver i cafe eller genbrugsbutik gå-tur-klub billedværksted ferie i sommerhus strikkecafe udflugter Samarbejde Samarbejdsaftale med Thisted Kommune Den Sociale Cafe – Fristedet samarbejder med kommunen om et projekt – ”Livskvalitet for førtidspensionister” (i forbindelse med husets IT-netcafe) Jobcentret - ad hoc samarbejde. - 70 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling LAB-TILBUD MED SOCIALE OG SUNDHEDSMÆSSIGE ELEMENTER Beskrivelserne af social- og sundhedstilbud i de fire kommuner viser, at der i en række tilfælde også er et stort beskæftigelsesmæssigt element. Ses der omvendt på de tilbud, der igangsættes med udgangspunkt i LAB1 for de svageste kontanthjælpsmodtagere, er der tilsvarende ofte, ved siden af et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet sigte, også sociale eller sundhedsmæssige elementer. Det kan bl.a. være træning i mødestabilitet træning i sociale færdigheder personlig planlægning, støtte til hjemmelivet (vaske tøj, rydde op) arbejde med identitet og kommunikation sund kost bevægelse og motion Eksempler på LAB tilbud med sociale og sundhedsmæssige elementer Eksempel Aarhus Carpe Diem forløbet er et vejlednings- og opkvalificeringstilbud på produktionsskolen Gøglerskolen. Formålet er at styrke den unges ressourcer og muligheder, men henblik på at realisere den unges plan for at komme i job eller påbegynde en uddannelse. Hvis dette ikke lykkes, er formålet helt konkret at pege på, hvilken indsats der er behov for. Det kan fx være et behandlingsforløb, psykologisk udredning eller ansøgning om pension mv. Eksempel Esbjerg Psykiatriprojektet er et forløb for borgere med en diagnosticeret psykisk lidelse eller under udredning herfor. Formålet er gennem vejlednings– og opkvalificeringstilbud kombineret med virksomhedspraktik at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Eksempel Roskilde Daruplund er et beskæftigelsesrettet (dag-)tilbud til unge 18-25-årige med potentiale for at udvikle arbejdsevne og evne til at tage en uddannelse. Formålet er at afklare de unge til uddannelse eller beskæftigelse gennem en dagligdag med faste rammer, hvor sund mad, bevægelse, motion og ”uddannelsesprøvebaner” er grundelementer. Eksempel Thisted Tilbuddet ’I gang igen’ anvendes primært til psykisk sårbare borgere med og uden diagnoser. Der deltager borgere fra 18-60 år, hvor mange er i match 2-3 på kontanthjælp. 1 LBK nr 710 af 23/06/2011: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - 71 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel på LAB-tilbud i Aarhus – Carpe Diem Carpe Diem Formål Carpe Diem forløbet er et vejlednings- og opkvalificeringstilbud på produktionsskolen, Gøglerskolen. Formålet er at styrke den unges ressourcer og muligheder, men henblik på at, at realisere den unges plan for at komme i job eller påbegynde en uddannelse. Hvis dette ikke lykkes, er formålet helt konkret at pege på, hvilken indsats, der er behov for. Det kan fx være et behandlingsforløb, psykologisk udredning eller ansøgning om pension mv. Målgruppe Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18- 30 år med andre problemer end ledighed. Karakteristika for målgruppen: mange har et misbrug i større eller mindre grad, og har haft en kriminel løbebane nogle af de unge har psykiske problemer, der som regel ikke er diagnostiserede mange har få eller ingen ambitioner med deres liv, har få sociale kompetencer og som følge heraf ringe eller ingen arbejdsmarkedserfaring Lovgivning Carpe Diem er et vejlednings- og opkvalificeringstilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 32 Finansiering Carpe Diem foregår i Gøglerskolens regi gennem en aktiveringsaftale med Aarhus kommune. Antal pladser Der er ikke et fast antal pladser. Indgang Sagsbehandlere i jobcentrene visiterer, og der afholdes herefter optagelsessamtale. Resultater Resultaterne er ikke opgjort. Metoder Skolens pædagogik tager udgangspunkt i gøgler- og håndværkertraditionens filosofi om selvhjulpethed og fokusering på muligheder frem for begrænsninger. Skolen tilgang er som udgangspunkt uddannelses og arbejdsmarkedsrettet, og lægger stor vægt på at skelne mellem realistiske og urealistiske fremtidsdrømme. Fra cirkus og teaterverdenen har skolen et pædagogisk udgangspunkt, der forener det legende og kreative med orden og disciplin. Aktiviteter Gøglerskolen har otte forskellige værksteder/ linier: 1. idé og tekstil 2. dans 3. rap 4. teater og artist 5. medie 6. træ og pedel 7. café 8. Buisness Class Ved starten af forløbet tilknyttes den unge en af linierne og deltager i aktiviteterne på den valgte linie. Herudover har hver ung en fast tilknyttet vejleder, der sammen med den enkelte udarbejder en individuel plan for fremtidigt arbejde, praktik, uddannelse eller behandling - 72 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling følges den unge tæt, hvilket bl.a. betyder, at den unge kontaktes dagligt ved udeblivelser afklares den unges samlede situation ud fra et helhedssyn, dvs. bolig, arbejde, misbrug, netværk mv. i tæt samarbejde med den unges øvrige kontaktpersoner; bostøtte o.l. sker der træning i faglige, sociale og personlige kompetencer gennem den daglige kontakt og undervisning. På Gøglerskolen er der for deltagerne i Carpe Diem desuden tilbud om: Undervisning i dansk, matematik og engelsk: Al undervisning er individuel og foregår på små hold med max. 6 deltagere. Der er kurser som er målrettet ordblinde, og hvor den unge kan testes for dyslexi. Alle tilbydes at få lavet en RealKompetenceAfklaring. Råd og vejledning: Såvel undervisere som vejledere følger eleven tæt. Der holdes løbende samtaler om evt. personlige problemstillinger, samt ookring fremtidig uddannelse eller arbejde, herunder praktik og meritgivende kombinationsforløb på erhvervsuddannelserne. Praktik: Undervejs i forløbet er der mulighed for at etablere praktikophold i en virksomhed Efterværn: Når den unge udsluses, er der mulighed for efterværn/ mentorstøtte i op til 3 måneder efter udslusning fra skolens vejledere. Samarbejde Carpe Diem har partnerskabsaftale med virksomhedskonsulenterne i jobcenter Aarhus samarbejder med Sociallægeinstitutionen, der er repræsenteret ved en psykolog, som laver vurdering, hvis der er tvivl om behov for evt. behandling samarbejder med den enkelte unges sagsbehandler - 73 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel på LAB-tilbud i Esbjerg – Psykiatriprojektet Psykiatriprojekt Formål JobAktiv Energivej i Esbjerg er en udførerafdeling i Jobcenter Esbjerg og har forskellige tilbud til ledige og sygemeldte. Målet for alle tilbuddene er, at deltagerne bringes tættere på arbejdsmarkedet. Et af tilbuddene er ’Psykiatriprojektet’ et udviklingsforløb. Målgruppe Kontanthjælpsmodtagere, som har en diagnosticeret psykisk lidelse eller er under udredning herfor. Deltagerne må ikke have misbrugsproblemer. LAB § 2, nr. 3, matchgruppe 2 og (3). Deltagerne har en psykisk/psykiatrisk lidelse, som ofte er kombineret med komplekse sociale og personlige problemstillinger. Kontanthjælpsmodtagerne er sjældent nogen arbejdsmarkedserfaring og har haft kontakt til det offentlige forsørgelsessystem over en længere årrække. Lovgivning LAB kap.10 (Vejledning og opkvalificering) og kap. 11 (Virksomhedspraktik). Finansiering Kommunalt finansieret. Antal pladser Der er løbende 20 deltagere. På årsplan drejer det sig om i alt 23 borgere. Indgang Der visiteres fra jobcentret (Jobservice, som er borgerens indgang i jobcentret) til to erhvervskonsulenter, der driver tilbuddet Resultater Af de deltagere, der har afsluttet et forløb i Psykiatriprojektet i 2011, er 2 kommet i uddannelse, 1 i revalideringsforløb, 2 i fleksjob, 6 har fået en førtidspension og 12 har afsluttet projektet af andre årsager (fraflyttet kommunen eller har ikke været i stand til at deltage i projektet). Metoder Arbejdsevnemetoden, kognitiv metode og funktionsevnemetoden (ICF = International Classification of Function) Aktiviteter Startsamtale: Forløbet påbegyndes med en startsamtale, hvor borgeren modtager en generel information om projektet. Startsamtalen kan foregå i hjemmet. Ved samtalen deltager borgeren, projektteamets erhvervskonsulenter, den kommunale sagsbehandler og evt. andre relevante personer. Individuelle samtaler: Der afvikles en række individuelle samtaler, der har til formål at afdække ressourcer, barrierer og udviklingsmuligheder for borgeren. Andre formål med samtalerne er: at opbygge en relation til borgeren at afklare funktionsniveau (ADL) at afdække sygdom, behandlingsforløb, uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, arbejdsidentitet, præstationsforventninger m.v. De indledende samtaler afholdes typisk en gang ugentligt. Individuelle tiltag: Projektet er individuelt tilrettelagt og kan foruden samtaler indeholde følgende tiltag: - 74 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling koordinerende funktion/tovholder/bisidder kontakt til behandlings- og sundhedssystem iværksættelse af behandling intern eller ekstern virksomhedspraktik praktisk bistand i hjemmet Motion 2 gange ugentligt: Motionen foregår i et internt træningscenter med fast personale. Intern eller ekstern virksomhedspraktik: Virksomhedspraktik med meget tæt og støttende opfølgning. Varighed Et forløb i psykiatriprojektet er af varierende længde fra 3 måneder til 2 år. Timetallet er individuelt. Varigheden af forløbet drøftes løbende med borgerens kommunale sagsbehandler, ligesom en evt. afmelding sker i samråd med den kommunale sagsbehandler. Dokumentation Når et forløb afsluttes, udarbejder erhvervskonsulenterne en udtalelse senest 14 dage efter afsluttet projekt. Udtalelsen lægges ved sagen i KMD, og der gives besked til borgerens kommunale sagsbehandler, når vurderingen foreligger. Det individuelle forløb beskrives løbende i borgerens journal i KMD. Ved interne praktikker noteres observationer i et observationsskema hver 3.uge. Samarbejde Jobcenter, praktiserende læger, psykologer, speciallæger, psykiatriske sygehusafdelinger, Angst- og Fobiskolen, Fønik akuttilbud, Kraftcentret, bostøtten, økonomihuset, bydelsprojekter, Kriminalforsorgen, familieafdelingen, borgerservice, private og offentlige virksomheder og pårørende. - 75 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel på LAB-tilbud i Roskilde – Daruplund Daruplund Formål Målgruppe Lovgivning Finansiering Antal pladser Indgang Resultater Metoder Aktiviteter Daruplund er et beskæftigelsesrettet (dag-)tilbud til unge 18-25 årige med potentiale for at udvikle arbejdsevne og evne til at tage en uddannelse. Formålet er at afklare de unge til uddannelse eller beskæftigelse gennem en dagligdag med faste rammer, hvor sund mad, bevægelse, motion og ”uddannelsesprøvebaner” er grundelementer. Der arbejdes med at styrke den unges hverdagsmestring, evne til at sætte mål, træffe valg og kommunikere. Målgruppen er 18-25 årige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Hovedparten er omkring 18 år. Tilbuddet retter sig mod skrøbelige unge med få sociale kontakter og mange barrierer i forhold til uddannelse og job. De unges skrøbelighed kommer til udtryk i form af følgende barrierer: Psykiske problemer (¾ vurderes at have psykiske problemer, flere har psykiatriske diagnoser) Sociale problemer (dårlig opvækst, psykisk syge i familien, lille netværk, problemer med bolig og økonomi mv.) Lavt selvværd Ringe uddannelsesniveau og dårlige skoleerfaringer (mobning, skoleskift, manglende afgangseksamen, afbrudt ungdomsuddannelse mv.) Ringe joberfaring og manglende tro på egne fremtidsplaner Daruplund rummer ikke unge, hvor hovedbehovet er professionel behandling – og som ikke er i behandling. Beskæftigelsesloven §32 (tilbud om vejledning og opkvalificering) Kommunalt finansieret efter driftsoverenskomst. Deltagernes eksterne kurser/uddannelse efter LAB § 32, og hjælpemidler og mentor efter LAB kap. 14. Daruplund har 40 pladser, svarende til 60-80 personer/cpr-numre på et år. De unge visiteres til et halvt år ad gangen. Der kan maksimalt forlænges to gange (i alt max 18 måneder). Gennemsnitlig varighed er 12 måneder. Borgeren henvises til jobcentret fra sagsbehandler ved jobcentret, som er ansvarlig for jobplan. Der er et tæt samarbejde med jobcentret ungeteam. Daruplund opererer med et mål om, at 1/3 afsluttes til selvforsørgelse i form af uddannelse eller beskæftigelse. En opgørelse over 38 afsluttede forløb i 2011 viser, at: 23,6 pct. blev afsluttet til uddannelse eller job 21,1 pct. blev afsluttet med plan for andet beskæftigelsestilbud 44,7 pct. blev afsluttet med behandlingsplan 10,5 pct. blev tilbagevisiteret pga. udeblivelse etc. På Daruplund arbejdes der med struktur og intervention – ikke efter én bestemt teori/metode. Alle medarbejdere har lært at bruge kognitive redskaber, hvilket fx indebærer anskueliggørelse af den unges hverdag via skema og tegninger. De unge trænes i at vurdere formål med aktiviteter, og hvad man gør for at nå fastsatte mål. Der gøres brug af selvevalueringsskemaer med skalaer fra 1-5 eller 1-10. Et pilotprojekt testes pt. med udgangspunkt i performance management. Hensigten er at udvikle et procesværktøj/pædagogisk redskab, som kan vise, hvilke indsatser der virker og for hvem. Under hele forløbet er der fokus på uddannelse/beskæftigelse, samtidig med at der foregår en daglig træning og læring af kompetencer ud fra et bredt uddannelses/beskæftigelses- og socialfagligt perspektiv. Ugeskema med den kommende uges program laves i samarbejde mellem den unge og dennes kontaktperson. Formålet er at træne den unges evne til at skabe struktur i hverdagen. - 76 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling I starten arbejdes der meget med den unges mødestabilitet. Hver morgen får alle unge en sms med en gåde, og hvis den unge ikke ønsker at komme eller er blevet syg forsøger kontaktpersonen at motivere ham/hende til at komme alligevel. Sanktionering bruges sjældent og kun sent i forløbet, da erfaringen er, at sanktioner kun virker, når der er skabt tillid og motivationen. Dagsprogrammet starter med fælles morgenmad, hvorefter dagsprogrammet er individuelt. De unge møder fire dage om ugen (8.30-15). Aktiviteterne kan overordnet opdeles i kategorierne: ”Skoleøvebaner” Sund kost Bevægelse og motion Derudover arrangeres aktiviteter i husets kreative værksted, og der arrangeres sociale aktiviteter, hvor kommunikation og identitet er i fokus. Et eksempel kunne være rollespil. Dagsprogrammet kan bestå i at lave frokost og deltage i motion og bevægelsesaktiviteter såsom boksning, svømning og fitness. Tilbud om ”skoleøvebaner” foregår i samarbejde med ungdomsuddannelser i byen, hvor de unge i grupper kan afprøve forskellige uddannelser/fag i følge med en medarbejder fra Daruplund. Der samarbejdes bl.a. med teknisk skole, slagteriskolen og handelsskolen. Formålet er at introducere de unge for uddannelsesmuligheder samt at føre dem indover ”dørtrinet”. En gang ugentligt er der fælles idræt. ’Øvebaner’ kan også foregå som kortere praktikforløb på virksomheder. Formålet med de korte skoleøvebaner og snusepraktikker i virksomheder er at støtte de unge i at starte uddannelse/komme i job. Samarbejde Ud over ovennævnte aktiviteter, får de unge støtte til hjemmelivet, herunder hjælp til at finde og indrette bolig, vaske tøj, hygiejne mv. Daruplund har samarbejdsrelationer med kommunale institutioner som jobcentret, UU, socialpsykiatrien og uddannelsesinstitutioner samt med distriktpsykiatrien, læger, og virksomheder. Samarbejdet foregår primært i forhold til behovene hos den enkelte unge. Det kommunale sundhedscenter har et team, som kommer ud på Daruplund og afholder temadage om stoffer, alkohol og rygning. På samme måde samarbejdes med kommunens ydelsescenter om de unges økonomi. Medarbejdere fra ydelsescenteret samt en bankrådgiver kommer ud og underviser de unge i økonomi. - 77 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Eksempel på LAB-tilbud i Thisted – I gang igen I gang igen Formål Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) i Thisted – som er en del af kommunens beskæftigelsesafdeling – har forskellige tilbud til ledige og sygemeldte. Målet for alle tilbud i CAB er, at deltagerne vender tilbage til arbejdsmarkedet. Et af tilbuddene er ’I gang igen’. Målgruppe Kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Tilbuddet anvendes primært til psykisk sårbare borgere med og uden diagnoser. Der deltager borgere fra 18-60 år, hvor mange er i match 2(3) på kontanthjælp. Lovgivning Beskæftigelsesloven § 32 (tilbud om vejledning og opkvalificering). Finansiering Kommunalt finansieret. Antal pladser Der er løbende visiteret ca. 40 til ’I gang igen’. På årsplan drejer det sig om i alt 100150 borgere. Indgang Der visiteres fra jobcentret en gang om ugen. Resultater Ca. 50 % af deltagerne får efterfølgende tilkendt førtidspension. En del får fleksjob. Enkelte kommer efter en praktikperiode i ordinært arbejde eller uddannelse. Metoder I ’I gang igen’ afdækkes ressourcer samt muligheder ifht. arbejdsmarkedet. På baggrund heraf udarbejdes en beskrivelse af kompetencer og udviklingsmuligheder ifht. en tilknytning til arbejdsmarkedet. I forløbet tages højde for skånehensyn. Der arbejdes ud fra den overbevisning, at det bedste resultat opnås ved, at deltageren selv tager ansvar for sin tilbagevenden til arbejdsmarkedet og benytter de redskaber, der er til rådighed. For at borgeren ikke skal ’gro fast’ er der en max. grænse for et forløb på 26 uger, ligesom det er afgørende, at der hele tiden er progression i forløbet. Aktiviteter Efter visitering får borgeren en introduktion til tilbuddet, og der sker en forventningsafstemning. Her taler borgeren med psykolog, læge, fysioterapeut og en konsulent, der bliver kontaktperson for borgeren. Denne introduktionsdel må maximalt vare 10 dage. I løbet af uge 2 laves en individuel forløbsplan for den enkelte. ’I gang igen’ er herefter delt op i to dele: Del 1) Sikre tryghed og stabilitet: her handler det om at opbygge relationer, få borgeren til at møde op m.v. Denne del varer maksimalt 13 uger. Del 2) Arbejdsmarkedssporet: denne del handler målrettet om at få borgeren ind på arbejdsmarkedet. Elementer i de to dele kan være: afprøvning i værksteder vurdering af kompetencer social færdighedstræning it-basisundervisning: jobsøgning + CV udarbejdelse deltagelse i netværksgrupper psykologiske emner - 78 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling fysisk træning er et krav. Personligt træningsprogram for hver enkelt lagt af en fysioterapeut ergonomi og ernæring ekstern afprøvning personlig planlægning. Timetallet er mellem 15-37 ugentligt. Kan enkelte deltagere ikke deltage mindst 15 timer fra starten, accepteres dette kun op til 4 uger, og der skal så fra starten være en plan for, hvordan deltageren efter max 4 uger opnår mindst 15 timer. I forløbet kan indgå fagpersoner som fysioterapeut, psykolog og lægekonsulent. Især psykolog og læge spiller en stor rolle. Efter behov involveres øvrige samarbejdspartnere fx distriktspsykiatri, egen læge, privatpraktiserende psykolog mv. Projektet prioriterer højt at deltage i borgerens møder med distriktspsykiatri og jobcenter, så der sker en tværgående koordinering. Efter forløbet i ’I gang igen’ søges etableret virksomhedspraktik. Til dette formå er der nu blevet ansat tre virksomhedskonsulenter i CAB. Når borgeren er blevet afklaret, er det virksomhedskonsulentens mål at finde en praktikplads på max. 10 dage. Samarbejde Jobcenter, socialforvaltning, distriktspsykiatri, praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer, misbrugsbehandlingscenter m.v. - 79 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling BILAG 1. RELEVANTE PARAGRAFFER FRA SERVICELOVEN OG SUNDHEDSLOVEN Rådgivning Serviceloven § 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. § 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. § 109. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Afklaring Serviceloven § 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i Lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. - 80 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Personlig støtte Serviceloven § 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Socialpædagogisk behandling og støtte Serviceloven § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. § 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Misbrugsbehandling Serviceloven § 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. § 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Sundhedsloven § 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. - 81 - Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud Del 2 - Eksempelsamling Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. § 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Midlertidige Botilbud Serviceloven § 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Omsorgsaktiviteter Serviceloven § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. - 82 - I del 2 Eksempelsamling beskrives 29 social- og sundhedstilbud igangsat i henhold til Service- og Sundhedslovgivningen. Formålet er at give konkrete eksempler på, hvilke social- og sundhedstilbud, der fra kommunerne gives til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Kortlægningen bygger på interviews og informationer om en række social- og sundhedstilbud i fire kommuner: Aarhus, Esbjerg, Roskilde og Thisted. De fire kommuner er udvalgt, så der er en kommune repræsenteret fra hver region, så der er forskellige størrelser, og så der både er byog landkommuner. De 29 tilbud i kortlægningen er alle kommunale eller kommunalt støttede tilbud, hvor borgerne indgår i et forløb hos en institution/udbyder/medarbejder med henblik på at få støtte, blive afklarede, behandlet eller få udviklet en situation eller tilstand. Tilbuddene er udvalgt i samarbejde med kommunernes jobcentre og/eller socialforvaltninger. Kriteriet har været, at tilbuddet benyttes af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. Kortlægningens grundlag er interviews af ledere og/eller medarbejdere i de 29 tilbud, samt ledere og medarbejdere i kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Herudover indgår information fra diverse skriftligt materiale udleveret af kommunen eller det enkelte tilbud. Afgrænsninger: De tilbud, der beskrives, er alene tilbud, der er rettet mod borgere i alderen 18-65 år. Altså indgår der ikke tilbud rettet mod børn og ældre/gamle. Tilbud, hvor det af kommunerne er blevet vurderet, at de primært benyttes/ retter sig mod personer på førtidspension (fx målrettet stærkt hjerneskadede eller udviklingshæmmede), er ikke medtaget i rapporten. Rene økonomiske ydelser – tilskud, merudgiftsydelser m.v. – indgår ikke i kortlægningen, ligesom hjælpemidler, hjælp til boligindretning og befordring heller ikke indgår. I rapporten fokuseres der kun på de tilbud inden for sundhedsområdet, der omhandler behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Somatiske behandlinger og alment praktiserende læger samt speciallæger indgår således ikke i kortlægningen. Kortlægningen har ikke haft til formål at se på, om de enkelte tilbud fungerer hensigtsmæssigt, men alene på at beskrive de faktiske aktiviteter. Kortlægningen er gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i foråret 2012. Læs også del 1 – Sammenfatning og perspektivering.
© Copyright 2024