Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter Bedre

Bedre sundhedstilbud
til de medicinske patienter
Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter
Redaktion: Dansk Sygeplejeråd
Foto: Lizette Kabré, Karsten Weirup
Layout: Dansk Sygeplejeråd
ISBN 978-87-7266-045-5
Grafisk Enhed 07-157
Copyright © Dansk Sygeplejeråd
Alle rettigheder forbeholdes.
Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse
er kun tilladt med angivelse af kilde.
indhold
forord sammenfatning: en national indsats på det medicinske område
5
7
sundhedstilbud til de medicinske patienter: problemer
11
Problem 1: For mange senge er lukket for hurtigt
12
Problem 2: Stor overbelægning på de medicinske afdelinger
13
Problem 3: Øget arbejdspres på de medicinske sengeafsnit
14
Problem 4: Flere færdig-behandlede patienter på afdelingerne 16
Problem 5: Mangelfulde sundhedstilbud i kommunerne
17
Problem 6: For få og for uerfarne sygeplejersker på
de medicinske afdelinger
20
Problem 7: For få sygeplejersker i kommunerne
22
Problem 8: Sygeplejerskerne laver andet end sygepleje
23
Problem 9: Den demografiske udvikling øger presset på det
medicinske område
24
bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter:
løsninger
26
På kort sigt: Flere medicinske senge og flere sygeplejersker
på de medicinske afdelinger
26
På længere sigt: måske behov for færre senge?
28
Bedre sundhedstilbud og flere sygeplejersker i kommunerne
29
Bedre sammenhæng mellem sygehus og kommune
31
Styrket faglig udvikling og mere efter-, videre- og specialuddannelse 32
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø
34
Skærpet sygeplejerskeprofil
35
Mere tid til supervision – især til nyuddannede
35
Fastholdelse af ledere – specielt mellemledere
36
3
4
Bedre sundhedstilbud
til de medicinske patienter
Mange medicinske patienter får ikke de sundhedstilbud, de har behov
for. Selv om regeringens ambition om et sundhedsvæsen i verdensklasse også gælder de medicinske patienter, fortoner ambitionen sig langt
ude i horisonten – i hvert fald på store dele af det medicinske område.
En af de væsentligste årsager er, at ressourcerne ikke står mål med de
medicinske patienters sundhedsfaglige behov.
En konsekvens er, at der på en række medicinske afdelinger er overbelægning og underbemanding. Det svækker kvaliteten og patientsikkerheden,
og det går hårdt ud over arbejdsmiljø, faglige udviklingsmuligheder og
efter- og videreuddannelsen hos sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. En anden konsekvens er, at en række kommuner hverken har
de nødvendige sundhedstilbud til at tage imod færdigbehandlede medicinske patienter eller tilstrækkelige tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse, så antallet af unødvendige indlæggelser kan mindskes.
Derfor skal sundhedsvæsenet opruste kraftigt på sundhedstilbuddene til
de medicinske patienter.
Efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse er der brug for en national
redningsplan for det medicinske område – dvs. en national indsats,
hvor Folketinget bevilger de nødvendige ressourcer, som regionerne og
kommunerne skal anvende til at opruste på de sundhedsfaglige tilbud.
Det handler bl.a. om at sikre flere senge på de medicinske afdelinger og
at tiltrække flere sygeplejersker, læger, lægesekretærer, øvrigt plejepersonale m.fl. Og det handler om at styrke det kommunale sundhedsvæsen,
så færdigbehandlede patienter kan komme hjem, og unødige (gen)-indlæggelser forebygges.
»
5
Dansk Sygeplejeråd anslår, at der er brug for et økonomisk løft på
omkring 1 mia. kr. ekstra om året, hvis vi skal sikre, at medicinske
patienter får de sundhedstilbud, de har behov for.
Det er en nødvendig investering på vejen mod verdens bedste sundhedsvæsen – også for de medicinske patienter.
Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd
6
Sammenfatning: En national
indsats på det medicinske område
Mange medicinske patienter får ikke de
sundhedstilbud, de har behov for. Dagligdagen på en lang række medicinske afdelinger er præget af overbelægninger,
underbemanding, manglende udskrivning
af færdigbehandlede patienter og et stort
arbejdspres.
Konsekvensen for patienterne er, at de
ikke får de sundhedstilbud, de har behov
for – bl.a. fordi sygeplejerskerne ikke altid
har den fornødne tid til at yde sygepleje
med høj kvalitet og patientsikkerhed, f.eks.
at observere patienten, sikre korrekt medicinering, forebygge tryksår mv. For sygeplejerskerne er der i mange tilfælde tale
om utilfredsstillende arbejdsforhold med
for højt arbejdspres, ringe muligheder for
faglige udvikling mv.
Arbejdsforholdene på de medicinske afdelinger betyder, at det i stigende grad er
vanskeligt at tiltrække og fastholde sygeplejersker. Konsekvensen er en alarmerende
sygeplejerskemangel: 15 % af sygeplejerskestillingerne på de medicinske afdelinger er ubesatte i 2008. Det tilsvarende tal
for resten af sundhedsvæsenet er 6 %.
Heller ikke det kommunale sundhedsvæsen er rustet tilstrækkeligt til opgaven
F.eks. tager mange kommuner ikke fær-
fak ta
hvem er de medicinske
patienter?
De medicinske patienter udgør 42
procent af alle indlagte patienter
på somatiske sygehuse eller godt
51 procent af alle sengedage på
somatiske sygehuse. Det medicinske område er ikke et ensartet
felt. Der er store forskelle mellem
de ni subspecialer (geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi
og reumatologi), mellem regionerne, mellem de enkelte sygehuse og på tværs af sektorer.
digbehandlede patienter hjem hurtigt nok.
For patienterne betyder det, at de ligger alt
for længe på sygehuset. Samtidig halter
sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen i en række kommuner, hvilket betyder, at patienterne udsættes for indlæggelser og genindlæggelser, der kunne være
undgået.
7
Gennem årene er der i sundhedsvæsenet
taget en række gode initiativer til at forbedre forholdene for de medicinske patienter, f.eks. Den Gode Medicinske Afdeling. Initiativerne har desværre ikke været
tilstrækkelige.
Den væsentligste årsag er, at der ikke er afsat nok ressourcer til at drive og udvikle
sundhedstilbuddene til de medicinske patienter, hverken i regionerne eller kommunerne. Derfor har ledere og medarbejdere
i sundhedsvæsenet ikke mulighed for at
gøre nok ved f.eks. overbelægningen.
Meget tyder på, at udfordringerne bliver
større i de kommende år: Den demografiske udvikling lægger et betydeligt pres på
sundhedsvæsenet generelt og på det medicinske område i særdeleshed. Samtidig
stiger kompleksiteten i de sundhedstilbud, de medicinske patienter skal have,
både i regionerne og kommunerne.
Det er ikke muligt at løse udfordringerne
alene med bedre organisering eller ledelse. Der er behov for betydelige investeringer i at sikre de medicinske patienter bedre sundhedstilbud.
Regeringens aftale med Danske Regioner
hhv. KL (juni 2008) om en forstærket indsats over for de kronisk syge og medicinske patienter er et skridt i den rigtige retning. Men det er et midlertidigt skridt,der
ikke løser ikke de permanente udfordringer. I aftalen er der afsat 565 mio. kr. over
4 år, svarende til godt 140 mio. kr. årligt i 4
8
år. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis de medicinske patienter skal have sundhedstilbud
i verdensklasse.
Derfor er det nødvendigt, at der gennemføres en national indsats for at sikre, at
alle medicinske patienter får de sundhedstilbud, de har behov for, både i regionerne
og kommunerne.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der
igangsættes en samlet national indsats
for de medicinske patienter i stil med de
hjerte- og kræftplaner, som regeringen og
regionerne har gennemført.
Den samlede investering i bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter anslås at
udgøre ca. 1 mia. kr. årligt. Over tid vil en
stor del af investeringerne alt andet lige
komme igen i form af færre (gen)indlæggelser, mindre sygefravær blandt de sundhedsprofessionelle mv. Men det vigtigste
mål er at sikre bedre sundhedstilbud til de
medicinske patienter.
» Konkret anbefaler dansk sygeplejeråd, at folketinget vedtager en samlet national indsats for de medicinske patienter,
der har følgende tre hovedpunkter:
• Folketinget skal afsætte markant flere
økonomiske ressourcer til de medicinske patienter i regionerne. På kort sigt
er der brug for at genetablere flere senge og ansætte flere sundhedsprofessionelle, ikke mindst sygeplejersker. Konkret er der på kort sigt behov for at
oprette ca. 365 senge, hvilket koster ca.
450 mio. kr. På længere sigt medfører
bl.a. den sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, at en del af disse ressourcer flyttes til det kommunale sundhedsvæsen.
• Folketinget skal afsætte markant flere
økonomiske ressourcer til sundhedsvæsenet i kommunerne, så færdigbehandlede patienter sendes hjem til kvalificerede sundhedstilbud. Konkret handler
det bl.a. om at styrke hjemmesygeplejen, opruste på sundhedsfremme og
forebyggelse mv. Prisen for denne indsats er ca. 500 mio. kr. årligt.
• Regioner og kommuner skal styrke den
faglige udvikling og de sundhedsprofessionelles muligheder for efter- og videreuddannelse. F.eks. i form af faglig støtte
fra kliniske udviklingssygeplejersker,
ekspertsygeplejersker, specialiseret efter- og videreuddannelse inden for KOL,
hjertesygdomme, diabetes, dialyse mv.
Pris: Ca. 50 mio. kr. årligt.
» Den nationale indsats skal også indeholde en række øvrige elementer, bl.a.:
• Folketinget skal sikre, at incitamentsstrukturerne mellem sektorerne i bedre
grad understøtter, at de færdigbehandlede patienter udskrives hurtigere. Dette
kan på længere sigt medvirke til at reducere behovet for ekstra sengepladser på
de medicinske sengeafsnit.
• Regioner og kommuner skal forbedre arbejdsmiljøet (bl.a. ved at sætte ind over
for arbejdspres, normeringer og fysiske
rammer). Det medicinske område skal
være et væsentligt indsatsområde i de
kommende års renovering og nybyggeri.
• Regioner og kommuner skal styrke den
faglige ledelse (f.eks. via lederuddannelse
og fokus på lederaspiranter) bl.a. gennem
hurtig udmøntning af trepartsaftalen.
• Regioner og kommuner skal sætte øget
fokus på, hvordan de samlede medarbejderressourcer (sygeplejersker, læger,
lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, serviceassistenter m.fl.) kan anvendes bedre, så de
sundhedsprofessionelle kan koncentrere sig om deres kerneopgaver.
• Folketinget skal sikre, at der bliver uddannet nok sygeplejersker og andre
sundhedsprofessionelle, bl.a. ved at
styrke kvaliteten i uddannelserne og
mindske frafaldet, gennemføre rekrutteringskampagner mv.
9
Karsten Weirup/Chiliarkiv.dk
10
Sundhedstilbud til de
medicinske patienter: Problemer
Mange medicinske afdelinger oplever i
disse år store udfordringer, der skyldes en
kombination af stram økonomi, uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og utilstrækkeligt samarbejde mellem sektorerne.
En væsentlig faktor bag den dårlige økonomi på de medicinske afdelinger er, at sygehusene, herunder de medicinske afdelinger, mange steder årligt er underlagt
krav om at finde plads til en produktivitetsvækst på 2 % – enten som stigende aktivitet eller som nedskæringer. Samtidig lyder tilbagemeldinger fra lederne på de
medicinske afdelinger, at:
• Plejetyngden er gennem de seneste
mange år steget i takt med, at de mere
selvhjulpne patienter i højere grad behandles ambulant.
• Der er skåret alt for kraftigt i antallet af
senge, hvilket naturligt medfører øget
travlhed på afdelingerne.
• Omlægninger til ambulante og daghospitalforløb bevirker, at afdelingernes interne organisering er under konstant
forandring.
De mange sengereduktioner øger samtidig problemernre med overbelægning, der
igen forstærkes yderligere af, at de færdigbehandlede patienter ikke bliver udskrevet
hurtigt nok, fordi kommunerne mangler
de nødvendige tilbud.
Dermed er forholdene på de medicinske
afdelinger ofte præget af travlhed og dårlige arbejdsvilkår, hvilket går ud over kvaliteten og patientsikkerheden. Virker som en
negativ spiral, der forøger problemerne
med at rekruttere og fastholde sygeplejersker på de medicinske afdelinger.
Også det kommunale sundhedsvæsen har
store udfordringer. Økonomien er stram,
kommunerne skal løse stadig flere komplekse og specialiserede sundhedsopgaver, og der er ikke nok sygeplejersker. Det
betyder, at mange kommuner har svært
ved at løse de vigtige opgaver med at forebygge (gen)indlæggelser af medicinske
patienter og hjemtage færdigbehandlede
patienter.
Uanset hvordan regioner og kommuner
vælger at håndtere fremtidens sundhedsudfordringer, viser udviklingstendensen, at
der bliver behov for betydelige investeringer
i de medicinske patienter i fremtiden.
11
problem 1: for mange
senge er lukket for hurtigt
Gennem de seneste 10 år er næsten hver
4. medicinske seng blevet nedlagt. Årsagen til de mange sengelukninger skal findes i den medicinske udvikling, der bl.a.
har medført øget ambulant behandling og
accelererede patientforløb. Samlet har udviklingen bidraget til, at behovet for medicinske senge har været faldende.
Men sengelukningerne har samtidig oversteget det egentlige behov. Resultatet er
fortsat overbelægning mange steder, hvilket medfører dårlige arbejdsforhold for
bl.a. sygeplejerskerne. Dermed stiger risikoen for dårligere sygepleje og behandlingstilbud til patienterne. Set på den baggrund er der et akut behov for at udvide
kapaciteten på de medicinske afdelinger i
form af flere senge og flere sundhedsprofessionelle.
Figur 1. Udviklingen i nomerede medicinske senge
antal senge
11.000
10.000
9.000
8.000
7.000
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
note: Medicin er inkl. blandede afdelinger og afdelinger uden specialeangivelse. For perioden
1996-2001 er tallene korrigeret for private sygehuse, så at alle tal kun afspejler offentlige sygehuse.
kilde: Sundhedsstyrelsen: ”Antal sengepladser ved sygehuse ved udgangen af 1997” (fra 1997 til
2002), ”Antal sengepladser ved offentlige sygehuse 2007” (2003-2007).
12
fak ta
hvad er overbelægning?
Belægningsprocenten udtrykker forholdet mellem sygehusafdelingernes aktivitet i
forhold til de fysiske rammer og normeringen. Belægningsprocenterne udtrykker
dermed, hvor godt sygehusene forstår at udnytte sengekapaciteten. Samtidig giver
belægningsprocenten et indtryk af arbejdspresset på afdelingerne. På en sygehusafdeling fastsættes personalenormering oftest ud fra en forventning om en belægning på mellem 85-90 %.
En belægningsprocent på over 100 er ensbetydende med overbelægning. Men
en belægningsprocent på over 90 vil ofte presse afdelingerne, i og med at normeringen ofte er beregnet på baggrund af en belægning på max. 90 %, kombineret
med at patienterne ligger kortere og kortere tid, hvilket øger omfanget af daglige
udskrivninger markant.
problem 2: stor overbelægning
på de medicinske afdelinger
De senest offentliggjorte tal fra Landspatientregisteret (2006) viser, at 21 % af de
medicinske sygehusafdelinger havde en
gennemsnitlig belægningsprocent på over
100. 4 % af de medicinske afdelinger havde belægningsprocenter på over 120. 64 %
af de medicinske afdelinger havde belægningsprocenter på over 90. Samtidig er
der store regionale variationer i belægningsprocenten, hvor særligt Region Sjælland og Region Nordjylland1 er topscorerne med belægningsprocenter over 98 i
gennemsnit.
På baggrund af det sparsomme datamateriale for 2007 er det vanskeligt at beregne
om det konkrete omfang af overbelægningen på de medicinske afdelinger i 2007.
Men der er intet, der tyder på, at forholde-
1. Disponible sengepladser for Region Nordjylland indgår ikke i Sundhedsstyrelsens foreløbige
opgørelse af sengepladser, hvorfor der er taget udgangspunkt i de normerede sengepladser for
2006 og den relative andel af disponible senge for 2005.
13
ne på de medicinske afdelinger er forbedret. Tværtimod. Det skyldes især, at antallet af færdigbehandlede patienter på de
medicinske afdelinger er steget, hvilket
medfører øget risiko for overbelægning.
Det understreges også af en undersøgelse
fra Ældresagen fra 2007, der viser, at der er
overbelægning på de medicinske afdelinger.
problem 3: øget arbejdspres
på de medicinske sengeafsnit
Høje belægningsprocenter er ikke et nyt
fænomen på de medicinske sengeafsnit.
Det har været kendt i mange år. Problemet
forstærkes imidlertid af, at antallet af patienter og dermed arbejdsbyrden stiger,
samtidig med at der bliver færre sengepladser og dermed færre sundhedsprofessionelle.
tabel 1. Belægningsprocenten for medicinske sygehusafdelinger i 2006
Antal medicinske sygehus9
Andel af normerede
medicinske sengepladser
4%
111-120
10
7%
101-110
20
10 %
91-100
53
43 %
81-90
35
23 %
Belægningsprocent
Over 120
afdelinger
80 og derunder
29
13 %
I alt
... heraf over 100
156
39
100 %
21 %
... heraf over 90
92
64 %
...heraf 90 og derunder
64
36 %
note: Antallet af sygehusafdelinger er opgjort på baggrund af SKS-klassifikationen (6-cifret
kode). For enkelte sygehuse har det ikke været muligt at opdele belægningsprocenten på
afdelingsniveau, fordi der er sket organisatoriske ændringer af SKS-koder midt i året, og det har
ikke været muligt at identificere, hvor eventuelle sengedage i et nedlagt sengeafsnit skal placeres.
kilde: Landspatientregistret og egne beregninger.
14
Figur 2. Antal medicinsk behandlede borgere på sygehuse
Antal behandlede, 1.000
750
700
650
600
550
2001
2002
2003
2004
2005
2006
kilde: Finansministeriet, I form til fremtiden Finanslovforslaget for 2009 og Dansk Sygeplejeråd
Karsten Weirup/Chiliarkiv.dk
15
tabel 2. Udvikling i antal patienter på de medicinske sengeafsnit, 2003-2006 (2003=100)
Indeks
2003
2004
2005
2006
Patienter
100
103
105
107
Disponible senge
100
95
94
91
Patienter pr. seng
100
108
111
118
kilde: Landspatientregistret og egne beregninger. Tal for 2005-2006 er foreløbige.
Antallet af indlagte medicinske patienter
er steget med 7 % fra 2003 til 2006. Det
svarer i store træk til det produktivitetskrav, som sygehusene har været underlagt
i samme periode.
Men i samme periode er der blevet 9 %
færre disponible medicinske senge. Eftersom antallet af sygeplejersker og øvrige
plejegrupper på sengeafsnittene som udgangspunkt følger antallet af senge, vil antallet af medarbejdere tilsvarende være reduceret.
Det medfører, at der i 2006 er 18 % flere
nye patienter pr. seng end i 2003. For det
enkelte sengeafsnit betyder det i dagligdagen, at der er 18 % flere indlæggelser, 18 %
flere plejeforløb, 18 % flere udskrivningssamtaler, 18 % flere kontakter til kommunerne om koordinering osv.
Godt nok er patienterne indlagt i kortere
tid, men det ændrer ikke ved det faktum,
at der er en lang række faste opgaver, som
skal håndteres, uanset hvor lang tid en pa-
16
tient er indlagt. For sygeplejerskerne er der
derfor tale om en voldsom aktivitetsudvidelse, som vel at mærke skal håndteres
samtidig med at patienttyngden er stigende, forstået på den måde, at andelen af
selvhjulpne patienter er faldende, mens
andelen af fuldt plejekrævende patienter
er stigende.
Udviklingen har negative konsekvenser
ikke kun for kvalitet og patientsikkerhed,
men også for f.eks. sygeplejerskernes arbejdsmiljø.
problem 4: flere færdigbehandlede patienter på
afdelingerne
Antallet af færdigbehandlede patienter på
de medicinske afdelinger, der burde være
udskrevet til eget hjem eller et sundhedstilbud i kommunerne, er steget fra 2006 til
2007. Konkret er antallet af sengedage, der
bliver optaget af færdigbehandlede patienter, steget med 50 % fra 2006 til 2007.
For hele 2007 er der anvendt næsten
70.000 sengedage på færdigbehandlede
patienter på somatiske sygehuse, heraf
anslås 52.000 sengedage at være på medicinske afdelinger. Det svarer til, at færdig
behandlede patienter i 2007 optager 190
sengepladser på landets sygehuse hele
året rundt. Heraf anslås 143 sengepladser
at være på medicinske afdelinger2.
Hvis alle patienter kunne sendes hjem, så
snart de var færdigbehandlede, ville belægningsprocenten på de medicinske afdelinger reduceres med 1,9 procentpoint.
Jf. Tabel 3.
Problemet med færdigbehandlede patienter er relativt størst i Region Hovedstaden
og Region Sjælland. I disse to regioner anslås det, at en umiddelbar udskrivning af
færdigbehandlede patienter ville reducere
belægningsprocenten på de medicinske
afdelinger med henholdsvis 3,3 og 2,0 procentpoint.
problem 5: mangelfulde
sundhedstilbud i kommunerne
Kommunerne spiller en væsentlig rolle,
når det handler om at sikre de nødvendige
sundhedstilbud, så færdigbehandlede patienter kan udskrives fra de medicinske afdelinger. Kommunerne spiller også en hovedrolle, når det handler om at forebygge
indlæggelse af medicinske patienter og
undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og
genindlæggelser.
I dag er et af de store problemer det store
antal uplanlagte akutte genindlæggelser af
særligt ældre patienter. Op mod 5-10 % af
indlæggelserne på afdelingerne vedrører
uplanlagte akutte genindlæggelser. Årsagen til det relativt store antal genindlæggelser er bl.a., at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad forebygger, at kronisk syge
(og ældre) patienter gentagne gange i sygdomsforløbet bliver indlagt.
Samtidig peger DSI (i rapporten ’Uhensigtsmæssige indlæggelser - muligheder
og perspektiver for kommunerne’) på, at
der mangler kommunale alternativer til
indlæggelser, herunder specielt akutberedskab, akutforpligtigelse og aflastningspladser i primærsektoren. Rapporten peger derudover bl. a. på, at der er behov for
mere opfølgende og opsøgende arbejde
for at forebygge indlæggelser.
En vigtig årsag til, at det kommunale sundhedsvæsen endnu ikke er udbygget nok,
er, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen ikke fik nok penge til at
drive og udvikle sundhedsvæsenet.
Det hænger også sammen med, at incitamentsstrukturen mellem kommuner og
regioner ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Kommunerne er ifølge Sundhedsloven forpligtet til at betale op til 1.650 kr. for hver
dag, en af deres færdigbehandlede borgere må forblive indlagt på sygehusene. Men
2. Tallene afviger fra beregninger i rapporten fra Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed m.fl.:”
Rapport vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne, maj 2008”. Det
skyldes, at ministeriet m.fl. har benyttet stikprøvedata fra én given dag, hvorimod nærværende
opgørelse er baseret på de faktiske afregningsdata.
17
tabel 3. Færdigbehandlede patienters andel af belægning på med. afd., 2007
Anslået sengedage
for færdigbehandlede medicinske
patienter 2007
Antal optagne
medicinske senge
med færdigbehandlede i 2007
Bidrag til belægningspct. på
med. afd. i 2007,
i procentpoint
Region Nordjylland
1.919
5
0,6
Region Midtjylland
2.735
7
0,5
Region Syddanmark
7.056
19
1,4
Region Hovedstaden
32.669
90
3,3
7.646
21
2,0
52.024
143
1,9
Region Sjælland
Hele landet
note: Opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at færdigbehandlede patienter har benyttet 69.365
sengedage på somatiske sygehuse i hele 2007. Det er forudsat, at ¾ dele af de færdigbehandlede
patienter ligger på medicinske afdelinger.
kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger.
18
i og med at antallet af færdigbehandlede
patienter er stigende, tyder det på, at kommunernes udgift ved at have færdigbehandlede patienter liggende på sygehusene er mindre end kommunernes udgifter
ved at passe borgerne i kommunen.
Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at regionerne til trods for kommunernes medfinansiering oplever store økonomisk tab
ved ikke at kunne udskrive de færdigbehandlede patienter. Det forventes, at regionernes økonomiske tab i 2007 som følge
af 70.000 sengedage (medicinske og kirurgiske) med færdigbehandlede patienter
på landsplan, vil beløbe sig til op mod 114
mio. kr.
tabel 4. Regionernes forventede merudgifter ved færdigbehandlede patienter
på somatiske sygehuse (både kirurgi og medicin) i 2007
Regionernes
indtægt (=kommuners udgift)
Regionernes
udgift
Merudgift i
regionerne
----- mio.kr. (2007 prisniveau) ----Region Nordjylland
4
8
4
Region Midtjylland
6
12
6
Region Syddanmark
16
31
15
Region Hovedstaden
72
143
71
Region Sjælland
17
34
17
114
228
114
Hele landet
note: Det er i beregningen forudsat, at alle færdigbehandlede patienter afregnes til 1.650 kr. pr.
sengedag, samt at sygehusenes udgift er op til 1,2 mio. kr årligt pr. seng (2007 prisniveau).
kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger.
19
problem 6: for få og for uerfarne sygeplejersker på de medicinske afdelinger
kommer, at der ofte er meget få ansøgere
til sygeplejerskestillingerne i de medicinske sengeafsnit.
De medicinske sengeafsnit oplever en lang
række problemer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle. Konsekvensen er, at der er
mange ubesatte stillinger. I 2007 var 10 %
af stillingerne i de medicinske sengeafsnit
ubesatte. På landsplan var andelen af ubesatte stillinger til sammenligning på 4 %.
Samtidig oplever de medicinske afdelinger, at der er en stor andel af nyuddannede
sygeplejersker på de medicinske sengeafsnit – 13 % af sygeplejerskerne på de medicinske sengeafsnit er nyuddannede og
hele 25% af sygeplejerskerne er under 30
år. Til sammenligning er der kun 5 % nyuddannede sygeplejersker på sygehusene
under ét. Det forringer muligheden for at
skabe kontinuitet, det mindsker erfaringsbasen, og det gør det vanskeligt at introducere – og dermed fastholde – nye kolleger.
I 2008 er manglen på sygeplejersker steget til 6 % på landsplan, hvilket svarer til
en vækst på 50 %. Det anslås, at omfanget
af ubesatte stillinger på medicinske afdelinger er steget til 15 % i 2008. Derudover
tabel 5. Antal ubesatte sygeplejerskestillinger
I procent af antal sygeplejersker
Medicinske sengeafsnit
Alle landets sygehuse **
2007
2008
10 %*
anslået 15 %
4%
6%
kilder: *Mette Berntsen, 2007, Afhandling på Master of Public Management, Syddansk
Universitet. Dette tal bekræftes af DSRs spørgeskemaanalyse af trængte medicinske afdelinger,
2007, som kommer frem til 11 % i 2007.
**Dansk Sygeplejeråds analyse af ubesatte stillinger, januar 2007 og januar 2008 og det
fælleskommunale løndatakontor, KL.
20
fak ta
sygeplejerskers fire
funktionsområder:
• Udføre sygepleje. For eksempel
forebyggelse af tryksår hos den
kredsløbstruede patient eller
smertelindring til døende.
• Planlægge og koordinere sygepleje. For eksempel sørge for, at
medicinske patienter får et godt
og sammenhængende forløb,
både mens de er indlagt, og efter,
de er udskrevet.
• Formidle sygepleje. For eksempel rådgive medicinske patienter
om, hvordan de skal lægge deres
livsstil om for at undgå genindlæggelser.
• Udvikle sygepleje. For eksempel
sikre, at den udførte sygepleje hviler på forskningsbaseret viden.
21
tabel 6. Andelen af nyuddannede og unge sygeplejersker på medicinske sengeafsnit
Medicinske sengeafsnit,
2007
Nyuddannede på sygehusene i hele landet 2006
(gennemsnit) 3)
Sygeplejersker i hele landet
uanset beskæftigelsessted,
2006 3)
Andel af nyuddannede
(uddannet inden for 12
måneder)
13 %1)
Andel af beskæftigede sygeplejersker under 30 år
5%
14 %
3%
10 %
25 %2)
1) DSR’s spørgeskemaanalyse af trængte medicinske afdelinger.
2) Analyse af medicinske afdelingers rekrutteringsmuligheder, Mette Berntsen.
3) Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister, Danmarks Statistik, RAS statistikken pr. 1.1.2006 og
FTF mobilitetsanalyse, maj 2007.
problem 7: for få
sygeplejersker i kommunerne
En væsentlig årsag til manglerne i det
kommunale sundhedsvæsen er, at antallet
af sygeplejersker ansat i kommunerne er
faldet med 6 % i perioden fra 2000-2007.
Det betyder, at der ikke er nok sygeplejersker til at give borgerne de nødvendige
sundhedstilbud – hverken i hjemmesygeplejen eller på plejehjem og -centre.
Udviklingen forekommer paradoksal –
ikke mindst fordi kommunerne i disse år
skal løse en lang række nye, komplekse
22
sundhedsopgaver, bl.a. i forhold til de medicinske patienter.
Baggrunden for faldet i antallet den generelle ansatte sygeplejersker skyldes ikke
kun mangel på sygeplejersker, men også
politiske prioriteringer i kommunerne.
Hvis kommunerne skal have mulighed for
at løse de krævende sundhedsopgaver, er
det derfor nødvendigt at ændre de politiske prioriteringer og satse massivt på at
rekruttere og fastholde sygeplejersker i det
kommunale sundhedsvæsen.
figur 3. Udvikling i antal ansatte sygeplejersker i kommunerne, 2000-2007
kommunalt ansatte sygeplejersker
8000
7900
7800
7700
7600
7500
7400
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
note: Beregningerne dækker alle landets kommuner i hele perioden. Udviklingen fra 2006 til 2007
skal bl.a. ses i lyset af strukturreformen og kan derfor ikke umiddelbart tolkes som en realstigning
i antallet af kommunale sygeplejersker, men evt. blot en teknisk omflytning af opgavevaretagelsen
mellem regioner og kommuner i forbindelse med strukturreformen.
kilde: KL, Fælleskommunale løndata samt egne beregninger.
problem 8: sygeplejerskerne
laver andet end sygepleje
kommet flere sygeplejersker og læger, er
aktiviteten på sygehusene også steget betydeligt i perioden.
Udover manglen på sygeplejersker er der
gennem de seneste mange år blevet reduceret i de øvrige personalegrupper. F.eks.
er lægesekretærer og serviceassistenter
mange steder blevet sparet væk. I perioden fra 2000 til 2005 er der skåret ca. 2 %
eller godt 1.000 servicestillinger væk på
sygehusene. Selvom der i perioden er
Det betyder, at sygeplejersker i dag er nødt
til at udføre en lang række opgaver, der tager tid fra sygeplejen til patienterne. En
undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut
(’Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger’) viser
f.eks., at sygeplejersker tilbringer ca. 30 %
af arbejdstiden sammen med patienterne,
23
mens administration og anden koordinering fylder knap 19 % af dagarbejdstiden.
Samtidig varetager sygeplejersker på medicinske afdelinger en vifte af meget forskelligartede opgaver, der spænder over
”behandlings- og medicinopgaver, tovholderopgaver og værtinde- og rengøringsopgaver”.
Derudover bliver sundhedsvæsenet presset af en række projekter, som i disse år
rulles ud over sundhedsvæsenet, såsom
akkreditering, indførelse af EPJ mv. Disse
projekter vil med tiden være en god investering i bedre kvalitet og sygepleje. Men
da der oftest ikke følger tilstrækkelige økonomiske eller personalemæssige ressourcer med til de daglige dokumentationsopgaver, tages ressourcerne til disse projekter
fra den direkte kliniske sygepleje, selvom
flere af disse dokumentationsopgaver med
fordel kunne udføres af lægesekretærer.
Med andre ord skal mange sygeplejersker
bruge tid på meget andet end at udføre de
arbejdsopgaver, der ligger inden for de fire
funktionsområder, som sygeplejerskerne
er uddannet til.
24
problem 9: den demografiske
udvikling øger presset på det
medicinske område
Den demografiske udvikling resulterer i, at
der bliver flere ældre danskere i de kommende år, samtidig med de ældre medborgere lever længere. Frem til 2020 forventes
der at være 260.000 flere over 70 år. Det er
45 % flere 70+-årige end i dag. Særligt befolkningsgruppen af de 90+-årige stiger
kraftigt. I 2020 forventes der at være næsten
60 % flere 90+-årige end i dag (jf. figur 4).
Oven i købet viser prognoser, at der kommer markant flere kronisk syge i de kommende år. Allerede i dag er der ifølge Sundhedsstyrelsen 1,7 mio. danskere, der lider
af en eller flere kronisk sygdomme.
Den demografiske udvikling de kommende år lægger et yderligere pres på sundhedstilbuddene. Særligt betyder udviklingen alt andet lige et øget behov for flere
medicinske senge og flere sundhedstilbud
i kommunerne.
Figur 4. Befolkningsfremskrivning for 70+-årige, 2006-2020
160
indeks (2005=100)
150
90 årige og derover
alle over 70 år
140
130
120
110
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
20
15
20
16
20
17
20
18
20
19
20
20
100
Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose, 2007
fak ta
metode
Analyserne i dette afsnit er baseret på de seneste offentligt tilgængelige tal fra
2006 fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Dansk Sygeplejeråd har også
været i kontakt med de ledende sygeplejersker på en lang række trængte medicinske afdelinger for at høre deres opfattelse af situationen på de medicinske afdelinger. Derudover er der inddraget relevant litteratur om de medicinske afdelinger og de medicinske patienters forhold i kommunerne.
25
Bedre sundhedstilbud til de
medicinske patienter: Løsninger
» Det er nødvendigt at gennemføre en
national indsats, hvis problemerne på det
medicinske område skal løses. dansk sygeplejeråd har tre hovedanbefalinger:
• Folketinget skal afsætte markant flere
økonomiske ressourcer til de medicinske patienter i regionerne. På kort sigt er
der brug for at genetablere flere senge
og ansætte flere sundhedsprofessionelle, ikke mindst sygeplejersker. Konkret
er der på kort sigt behov for at oprette
ca. 365 senge, hvilket koster ca. 450 mio.
kr. På længere sigt medfører bl.a. den
sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, at en del af disse ressourcer flyttes
til det kommunale sundhedsvæsen.
• Folketinget skal afsætte markant flere
økonomiske ressourcer til sundhedsvæsenet i kommunerne, så færdigbehandlede patienter sendes hjem til kvalificerede sundhedstilbud. Konkret handler
det bl.a. om at styrke hjemmesygeplejen, opruste på sundhedsfremme og
forebyggelse mv. Prisen for denne indsats er ca. 500 mio. kr. årligt.
• Regioner og kommuner skal styrke den
faglige udvikling og de sundhedsprofessionelles muligheder for efter- og videre-
26
uddannelse. F.eks. i form af faglig støtte
fra kliniske udviklingssygeplejersker,
ekspertsygeplejersker, specialiseret efter- og videreuddannelse inden for KOL,
hjertesygdomme, diabetes, dialyse mv.
Pris: Ca. 50 mio. kr. årligt.
Alt i alt er det nødvendigt at sætte ind over
en bred kam, hvis det skal lykkes at rekruttere og fastholde nok sundhedsprofessionelle på det medicinske område i både regioner og kommuner.
på kort sigt: flere medicinske
senge og flere sygeplejersker
på de medicinske afdelinger
På kort sigt er det nødvendigt, at regionerne etablerer flere medicinske senge. Dansk
Sygeplejeråd anbefaler, at regionerne fastlægger den målsætning, at belægningsprocenterne ikke overstiger 90 i gennemsnit. Det er en forudsætning for at sikre
både høj kvalitet og patientsikkerhed og
for at skabe sunde og sikre arbejdspladser
til medarbejderne.
De senest tilgængelige landsdækkende
belægningsopgørelser fra 2006 viser, at
for at komme overbelægningen til livs
skulle regionerne alt i alt øge antallet af
27
medicinske sengepladser med 300 i 2006.
Beregninger af det fremtidige sengebehov
(med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
demografiske fremskrivning af sygehusforbrug) viser, at sengebehovet i 2008 alt andet lige er steget til 365 medicinske senge.
» For at løse problemerne med overbelægning, underbemanding og arbejdspres
her og nu på de medicinske sengeafsnit
anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at regionerne opnormerer med 365 nye sengepladser.
Med en gennemsnitlig omkostning pr.
seng på 1,25 mio. kr. (i 2008 prisniveau)
svarer det til, at Folketinget på kort sigt
skal investere yderligere ca. 450 mio. kr.3
Indregnet i denne investering er bl.a. 350
flere sygeplejersker og flere læger, lægesekretærer, serviceassistenter mv.
De ekstra medicinske sengepladser nu og
her løser det samlede overbelægningsproblem i regionerne. Men der udestår herudover en indsats i hver enkelt region for at
sikre, at patienter og sengeafdelinger i regionen løbende bliver afstemt, så den store forskel i belægningsprocenter mellem
sygehusene udjævnes.
på længere sigt: måske behov
for færre senge?
På længere sigt kan behovet for medicinske senge potentielt mindskes – bl.a. på
grund af den sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, der dels accelererer patientforløbene og forkorter liggetiden og
dels flytter flere sundhedstilbud hjem i
borgerens eget hjem. Samtidig mindskes
behovet for medicinske senge i takt med,
at kommunerne opruster på sundhedsvæsenet og hjemtager færdigbehandlede borgere. Det betyder alt andet lige, at regionerne vil kunne nøjes med en mindre
investering end 365 medicinske senge.
Omvendt indebærer den demografiske
udvikling, at behovet for medicinske senge
stiger med 1.270 frem til 2020 (jf. figur 5).
Dette tal tager endda ikke højde for ændringen i befolkningens sygdomsmønster,
som bl.a. indebærer en stor vækst i antallet af kronisk syge.
Uanset hvordan regioner og kommuner
vælger at håndtere udviklingen, viser fremskrivningen, at der er behov for betydelige
investeringer i sundhedstilbud til de medicinske patienter.
3 Prisen pr. seng er beregnet ud fra en antagelse om, at den marginale udgift for en ekstra
seng er 70% (Sundhedsministeriets afregningspris ved meraktivitet på sygehusene) af
gennemsnitsprisen for en stationær seng på landets sygehuse.
28
bedre sundhedstilbud og flere
sygeplejersker i kommunerne
• Etablere følge hjem-ordninger og opfølgende hjemmebesøg.
• Udbygge sundhedscentrene.
Det er nødvendigt, at kommunerne styrker
deres sundhedstilbud til de medicinske
patienter, herunder de færdigbehandlede.
Konkret handler det bl.a. om, at kommunerne skal:
• Styrke hjemmesygeplejen.
• Opruste på sundhedsfremme og forebyggelse.
• Etablere akutteams og akut- og aflastningspladser.
KL peger bl.a. på, at hjemmesygepleje potentielt kan forebygge indlæggelser på sygehuse, herunder særligt medicinske indlæggelser blandt ældre (KL: Inspirationsnotat
om ”specialisering i hjemmesygeplejen –
fremtidens udfordringer og muligheder”,
november 2007).
Figur 5. Udviklingen i sengebehov på de medicinske afdelinger, 2006-2020
1.800
1.800
1.600
Sengebehov (venstre akse)
1.600
1.400
Merudgift (højre akse)
1.400
1.200
1.200
1.000
1.000
Senge
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
2006
2007
2008
2010
2015
2020
Mio.kr.
note: Beregningerne er under forudsætning af, at de 5 regioner har en gennemsnitlig belægningsprocent på de respektive regioners medicinske afdelinger, der ikke overstiger 90 %.
Beregningerne er under forudsætning af, at regionerne fastholder omfanget af medicinske senge
som i 2006. Fremskrivningen er udelukkende baseret på effekten af den demografiske udvikling.
kilde: Sundhedsstyrelsens demografiske fremskrivning af sengedage og egne beregninger.
29
fak ta
flere sygeplejersker: hvordan?
I 2008 mangler der 2.400 sygeplejersker. Det har alvorlige konsekvenser for patienternes sundhed og sikkerhed. Hvis sygeplejerskemanglen skal løses, skal der
sættes ind over en bred kam:
• Staten har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen. Derfor skal staten sikre, at der
bliver uddannet nok sygeplejersker – bl.a. ved at forbedre kvaliteten på uddannelserne, mindske frafaldet, gennemføre nationale rekrutteringskampagner mv.
• Der skal være konkurrencedygtig løn og arbejdsvilkår i det offentlige sundhedsvæsen. Hvert år forlader mere end 1.500 sygeplejersker det offentlige sundhedsvæsen og ældrepleje for at tage job i den private sundhedssektor, uden for
sygeplejefaget eller for at påbegynde en ny uddannelse. Derfor er en ligelønsreform et væsentligt indsatsområde.
• Regioner og kommuner skal fokusere stærkere på at fastholde seniorerne.
• Arbejdsdelingen mellem faggrupperne skal nytænkes, så sygeplejerskerne bruger arbejdstiden på det, de er uddannet til.
• Arbejdsmiljøet skal forbedres, så nedslidning og sygefravær mindskes.
30
Hvis patienterne skal undgå indlæggelser
og genindlæggelser forudsætter det, at
særligt hjemmesygeplejen er rustet til opgaven – bl.a. at sygeplejerskerne i kommunen har de nødvendige specialistkompetencer inden for de store patientgrupper,
som patienter med rygerlunger (KOL),
hjertesygdom, diabetes, dialyse mv.
bedre sammenhæng mellem
sygehus og kommune
Den væsentligste forudsætning for, at kommunerne kan løfte disse opgaver, er, at de
har nok sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle. Imidlertid har kommunerne gennem de senere år systematisk skåret ned i antallet af sygeplejersker.
Den udvikling skal vendes.
» Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at regionerne og kommunerne systematisk
etablerer tværsektorielle foranstaltninger
til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, f.eks. i form af:
» Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at
kommunerne fastlægger den målsætning,
at de i 2012 som minimum skal have samme antal sygeplejersker pr. 70+-årig som i
dag. Det betyder, at kommunerne frem til
2012 skal ansætte 660 flere sygeplejersker,
hvilket anslået koster ca. 260 mio. kr.
Kommunernes Landsforening har i sit udspil til økonomiforhandlingerne i foråret
2008 meldt ud, at der er behov for 500
mio. kr. til at styrke hjemmesygeplejen. Investeringen er nødvendig, fordi der er øgede krav til den kommunale hjemmesygepleje. Kommunerne skal i stigende grad
etablere et døgnberedskab, levere en specialiseret og intensiv sygepleje til stadig
flere mennesker og styrke den forebyggende indsats for at undgå de indlæggelser,
der kan forhindres.
Det er nødvendigt at skabe bedre sammenhæng mellem sygehus og kommune,
for at de medicinske patienter kan få kontinuitet i forløbet, herunder forebygge
(gen)indlæggelser.
• Forløbskoordinator til udsatte medicinske patienter, der sikrer sammenhæng i
sygepleje og behandling på tværs af sektorer.
• Tværsektorielle følge hjem-ordninger efter hospitalsindlæggelse.
• Udgående hospitalsfunktion med deltagelse af sygeplejersker fra akut medicinsk afdeling.
• Tværsektoriel uddannelse for sygeplejersker fra det kommunale sundhedsvæsen og de medicinske afdelinger på sygehuset. F.eks. er der i Århus gode erfaringer
med projekt ’Fælles skolebænk’.
• Fælles elektronisk kommunikation over
sundhedsdatanettet.
31
Et andet godt eksempel er, at Sundhedsstyrelsens Enhed for Medicinsk Teknologivurdering i 2007 offentliggjorde en undersøgelse, som viser, at besøg i hjemmet af
hjemmesygeplejerske og patientens praktiserende læge kan forebygge, at de ældre
genindlægges. Modellen sikrer de ældre
patienter et bedre og tryggere forløb, samtidig med at en økonomisk analyse viser,
at modellen med tre hjemmebesøg ikke
koster ekstra, men endda kan være en
samfundsøkonomisk besparelse.
Det er også vigtigt at sikre hurtig og sikker
udskrivelse af patienterne. Et godt eksempel på hurtig udskrivelse og kommunikation mellem sygehus og kommune ses
f.eks. i Aalborg, hvor sygehus og kommune elektronisk udveksler informationer
mellem kommunens omsorgssystem og
sygehusets
patientregistreringssystem,
hvilket både har medført hurtigere udskrivning fra sygehuset og bedre information til
kommunerne, når de overtager patienterne (Rundrejse i det danske sundhedsvæsen – statsministerens personlige repræsentant Erik Juhl, 2007).
styrket faglig udvikling og
mere efter-, videre- og specialuddannelse
En væsentlig parameter for, at regioner og
kommuner kan rekruttere og fastholde
sygeplejersker, handler om faglige udviklingsmuligheder. For at være attraktive arbejdspladser i en tid med sygeplejerske-
32
mangel er det derfor afgørende, at regioner
og kommuner etablerer de rette uddannelses- og udviklingsmuligheder for sygeplejerskerne.
Helt grundlæggende handler det om, at
der skal fokuseres positivt på de sygeplejefaglige udfordringer. På sygehusene indeholder medicinsk sygepleje mange spændende faglige udfordringer, f.eks. hos
nyrepatienter, KOL-patienter, hjertepatienter. I det kommunale sundhedsvæsen er
der tilsvarende sygeplejefaglige udfordringer, ikke mindst på grund af det stigende
antal kronisk syge hjerte-, diabetes-, hjertepatienter mv.
For at skabe grundlag for faglig udvikling
er det afgørende, at regioner og kommuner opprioriterer sygeplejerskernes efter-,
videre- og specialuddannelse.
Der findes i dag en række gode erfaringer
med, at medicinske sygeplejersker, der har
fået efter- eller videreuddannelse inden for
specialet, efterfølgende bliver i afdelingen,
fordi de får et mere selvstændigt og fokuseret arbejdsområde. Derfor bør der i langt
højere grad end i dag etableres uddannelse for alle medicinske sygeplejersker, både
i form af introduktionsundervisning og efter- og videreuddannelse inden for subspecialerne.
Ligeledes bør de gode udenlandske erfaringer f.eks. i form af ekspertsygeplejerskestillinger i det kliniske patientarbejde
udbredes til de medicinske afdelinger. Udover at sikre højere kvalitet vil det være
med til at skabe nye karriereveje tæt på patienterne – og dermed bidrage til at rekruttere og fastholde sygeplejersker på det
medicinske område.
Derfor er det nødvendigt, at regionerne og
kommunerne sikrer, at der er afsat tilstrækkelige uddannelsesmidler til sygeplejerskerne, herunder at uddannelsesbudgetterne reguleres i takt med antallet af
medarbejdere og pristalsudviklingen.
Det tilsvarende gør sig gældende i kommunerne. F.eks. har KL påpeget, at sygeplejersker i fremtiden kan være forløbsspecialister, der skal sikre sammenhæng i
patientforløbene, akutspecialister, der bl.a.
kan iværksætte en hurtig forebyggende
indsats for at undgå (gen)indlæggelser, eller kronikerhjemmesygeplejersker, der
dækker behovet for hjemmesygepleje hos
de borgere, der lider af en eller flere at de
store folkesygdomme.
» Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der
samlet afsættes 50 mio. kr. årligt til styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen i de medicinske afdelinger og i det
kommunale sundhedsvæsen. Det svarer
til i gennemsnit godt 6.000 kr. pr. medarbejder til øget efter- og videreuddannelse
inklusiv muligheden for frikøb af personale.
Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd har i en tidligere undersøgelse fra 2005
af sygeplejerskers efter- og videreuddannelse vist, at 80 % af sygeplejerskerne på
medicinske og onkologiske afdelinger ikke
får den nødvendige efter- og videreuddannelse. Udover de økonomiske barrierer var
nogle af årsagerne manglende tid og
manglende vikardækning.
Det er også vigtigt, at Sundhedsstyrelsen
sætter sig i spidsen for at etablere tidssvarende uddannelsestilbud til sygeplejerskerne.
» Konkret anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at Sundhedsstyrelsen igangsætter en
specialuddannelse i gerontologisk sygepleje og en uddannelse til kliniske ekspertsygeplejersker i stil med de udenlandske
Advanced Nurse Practitioners.
En opfølgende undersøgelse i 2007 viser,
at der i uddannelsesbudgetterne er gennemsnitligt 3.000 kr. pr. medarbejder til
ekstern uddannelsesaktivitet. Der er imidlertid meget store forskelle mellem de enkelte sygehuse. Nogle sygehuse har afsat
ca. 10 gange så mange midler pr. medarbejder til kurser end de sygehuse, der har
de laveste uddannelsesbudgetter.
33
et sundt og sikkert
arbejdsmiljø
Gode normeringer – og dermed gode arbejdsvilkår – er en væsentlig parameter
for, at regioner og kommuner kan rekruttere og fastholde sygeplejersker. Den internationale forskning dokumenterer, at det
ikke kun går ud over patienternes sundhed
og sikkerhed, når der er for få sygeplejersker. Det går også ud over sygeplejerskernes arbejdsmiljø. Alene derfor er det vigtigt, at stat, regioner og kommuner sørger
for, at der er nok sygeplejersker.
Et særligt indsatsområde i forhold til arbejdsmiljøet handler om de fysiske ram-
34
mer: De fysiske rammer på mange sygehuse og kommunale sundhedstilbud er
mange steder meget slidte og utidssvarende. Det går ud over arbejdsmiljøet og kan
medføre unødig spildtid.
Amerikanske undersøgelser peger på, at
der er en sammenhæng mellem den fysiske indretning og den organisatoriske, patientoplevede og faglige kvalitet. Eksempelvis kan effektiviteten øges, når
indretningen tager højde for de ansattes
arbejdsmønstre.
Erfaringer fra det nye medicinerhus i Aalborg viser, at nye rammer også kan være
med til at forbedre arbejdsmiljøet. Her er
sygefraværet nedbragt med 50 %, og der
er ikke problemer med at rekruttere sygeplejersker til afdelingerne.
» Derfor anbefaler Dansk Sygeplejeråd,
at arbejdsmiljø bliver et væsentligt indsatsområde, når Kvalitetsfonden skal udmøntes til nye bygninger og renoveringer i
sundhedsvæsenet i de kommende år.
skærpet sygeplejerskeprofil
En række steder i sundhedsvæsenet – også
på det medicinske område – er der behov
for at styrke sygeplejerskernes profil.
For mange sygeplejersker bruger tid på
opgaver, som andre faggrupper med kortere uddannelse med fordel kunne løse –
f.eks. fordi der ikke er nok lægesekretærer,
social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere, serviceassistenter mv.
Der er også for mange sygeplejersker, der
bruger unødvendig arbejdstid på administrative procedurer, fordi der er uhensigtsmæssige barrierer i lovgivningen. F.eks. må
en hjemmesygeplejerske der oplever at den
ældre borger har hævede ben, ikke selvstændigt anvende vanddrivende medicin.
Det betyder, at hun først skal kontakte en
læge – nogle gange en vagtlæge, som aldrig har set patienten – som udskriver medicinen udelukkende på baggrunden af sygeplejerskens observationer.
» Derfor anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at regioner og kommuner systematisk
skærper den sygeplejefaglige profil – f.eks.
ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler. Det
er en forudsætning for, at sygeplejersker
kan koncentrere arbejdsindsatsen inden
for sygeplejens fire funktionsområder: Udføre, koordinere/lede, formidle og udvikle
sygepleje. Dermed er det en forudsætning
for at nytænke arbejdsdelingen mellem
faggrupperne.
Ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler skabes et solidt grundlag for at træffe bevidste valg om sygeplejen – bl.a. ved at sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere
svarer på spørgsmål som disse:
• Hvilke sundhedstilbud skal sygeplejersker prioritere i den daglige praksis?
• Hvornår i patientforløbet er der brug for
sygeplejerskekompetencer?
• Og hvilke sygeplejerskeressourcer, -kompetencer og -kvalifikationer skal der være
på afdelingen eller i kommunen?
mere tid til supervision
– især til nyuddannede
Det er vigtigt, at nyuddannede sygeplejersker får den fornødne vejledning og supervision i dagligdagen, så de er bedst muligt
rustet til at kunne sikre den fornødne kvalitet i sygepleje og behandling.
35
Virkeligheden på de danske sygehuse og i
mange kommuner er, at der kun alt for
sjældent er tilstrækkeligt med tid til supervision og planlægning af plejeforløb i dagligdagen. Dansk Sygeplejeråd har foretaget en rundspørge blandt en række af de
ledende sygeplejersker på de medicinske
sengeafsnit, som viser, at langt hovedparten (80%) af de ledende sygeplejersker på
de medicinske afdelinger oplever, at der
anvendes mindre tid end påkrævet for at
sikre den nødvendige supervision af personalet. Halvdelen af de ledende sygeplejersker vurderer, at der anvendes for lidt
tid til planlægning af plejeforløb.
Travlheden i hverdagen forstærker imidlertid afvandringen og omsætningshastigheden blandt sygeplejerskerne, fordi særligt
nyuddannede sygeplejersker oplever, at arbejdsvilkårene er vanskelige. Derfor vælger de at søge hurtigt væk fra det medicinske område.
Samtidig betyder afdelingernes dårlige
image i offentligheden, at problemerne
med rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker til det medicinske område forstærkes.
Konsekvensen er, at der kun kommer få
ansøgere til de ledige stillinger på trods af
rekrutteringsinitiativer i form af åbent-husarrangementer, rekrutteringskampagner,
introduktionsforløb m.v.
36
» Dansk sygeplejeråd anbefaler, at regioner og kommuner opruster på introduktionen af nyansatte sygeplejersker –
bl.a. ved at sikre tid til vejledning og
supervision.
Fastholdelse af ledere
– specielt mellemledere
Lederne på de medicinske afdelinger, specielt afdelingssygeplejerskerne, udfører
hver dag et professionelt og dygtigt arbejde for at få en vanskelig hverdag til at hænge sammen. Men de befinder sig også ofte
i et krydspres mellem krav om budgetoverholdelse, personalemangel og dårlig normering. Det risikerer i længden at skabe et
dårligt arbejdsmiljø for lederne. Tilbagemeldinger fra de medicinske afdelingssygeplejersker viser, at en række afdelingssygeplejersker overvejer at forlade jobbet.
Også de ledende sygeplejersker i kommunerne befinder sig i et krydspres. Nye opgaver, stram økonomi og begrænsede sygeplejefaglige ressourcer er hverdagen
mange steder.
Derfor er det afgørende at sikre, at de sygeplejefaglige ledere får de nødvendige
kompetencer og opbakning til at kunne
udføre ledelsesopgaven så godt og professionelt som muligt. I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsaftalen er der sat
fokus på ledelse. Udmøntningen sker i forbindelse med overenskomstaftalerne.
» Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at parterne overvejer, at der sker en særlig hurtig
udmøntning på de områder, hvor der er
store udfordringer, som f.eks. de medicinske afdelinger og det kommunale sundhedsvæsen.
»
Dansk sygeplejeråd anbefaler
endvidere, at:
• Alle ledende sygeplejersker skal have
mulighed for at indgå i kollegiale netværk og mentorordninger.
• Der etableres førlederuddannelser, som
giver unge lederaspiranter mulighed for
at afprøve en karriere som leder, og som
fastholder dem i et karriereforløb.
• Lederne skal have støtte i form af administrativ bistand og faglig support af
f.eks. kliniske udviklingssygeplejersker,
uddannelsesansvarlige sygeplejersker
og ekspertsygeplejersker.
37
38
39
Mange medicinske patienter får ikke de sundhedstilbud, de har
behov for. Den væsentligste årsag er, at ressourcerne ikke står mål
med de sundhedsfaglige behov, som de medicinske patienter har.
Derfor skal sundhedsvæsenet opruste kraftigt på sundhedstilbuddene til de medicinske patienter – både på sygehusenes medicinske afdelinger og i kommunerne.
Dansk Sygeplejeråd opfordrer Folketinget til at gennemføre en
national indsats på det medicinske område. Denne publikation
beskriver, hvilke elementer der bør indgå.
Målet er at også de medicinske patienter får sundhedstilbud i
verdensklasse.
Sankt Annæ Plads 30
Postbox 1084
1008 København K
Tlf. 33 15 15 55
Fax 33 15 24 55
[email protected]
www.dsr.dk
07-157 Grafisk Enhed
DANSK SYGEPLEJERÅD