1. No category

Digitale leverancer
ved aflevering af byggeri
Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKTbekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri
SBI 2013:21
Digitale leverancer ved aflevering
af byggeri
Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKT-bekendtgørelserne for
offentligt og alment byggeri
Niels Haldor Bertelsen
Nils Lykke Sørensen
Fatima Shezadi Shaukat
SBi 2013:21
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København
Titel
Undertitel
Serietitel
Udgave
Udgivelsesår
Forfatter
Fagfællebedømmelse
Sprog
Sidetal
Litteraturhenvisninger
Emneord
Digitale leverancer ved aflevering af byggeri
Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment
byggeri
SBi 2013: 21
1. udgave
2013
Niels Haldor Bertelsen, Nils Lykke, Fatima Shezadi Shaukat
Jan Karlshøj
Dansk
92
Side 54
Byggeri, digitale leverancer, IKT, myndighedsregler, branchenormer, byggepraksis,
produktivitet, digitalisering, bygherre.
ISBN
978-87-563-1579-1
Omslag
Nils Lykke Sørensen
Udgiver
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet,
A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
E-post [email protected]
www.sbi.dk
Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven
Forord
Offentlige myndigheder har gennem de seneste 25 år gennemført mange
større udviklingsinitiativer for at fremme byggeriets digitalisering og produktivitet. Senest blev cuneco i 2010 ansvarlig for et udviklingsprojekt støttet af
EU’s Regionalfond, Staten og fonden Realdania. Cuneco skal frem til udgangen af 2014 udvikle et fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeriet. Samtidig gik SBi i januar 2011 i samarbejde med andre videns- og
uddannelsesinstitutioner om at etablere BVU*net, som bl.a. skal støtte IKT i
byggeriets uddannelser.
Baggrunden for denne udredningsrapport er, at Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i efteråret 2011 i forlængelse af disse
initiativer påbegyndte formulering af nye IKT-bekendtgørelser for offentligt
og alment byggeri. Disse er trådt i kraft 1. april 2013.
SBi har i samarbejde med Bygningsstyrelsen udarbejdet denne rapport for
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til støtte for disse initiativer. I rapporten konkretiseres ydelser og informationer i tilknytning til digitale leverancer
ved et byggeris aflevering. Udredningen ligger således i forlængelse af de
omtalte IKT-bekendtgørelser, men samtidig lægger den op til en praktisk
håndtering og standardisering af digitale leverancer generelt i byggeriet.
Projektet er gennemført i et nært samarbejde med de to ministerier og flere
fagpersoner fra byggeriets brugere af IKT-bekendtgørelserne. Gennem
workshops, interviews og kommentarer har følgende udover forfatterne bidraget til udredningen:
- Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen
- Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen
- Karsten Gullach, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter
- Peter Hauch, Bygherreforeningen
- Markus Lampe, DTU
- Michael Schou, White Arkitekter A/S
- Sara Asmussen, Tværsnit, udpeget af Danske Ark
- Stig Brinch, Niras, udpeget af FRI
- Jørgen Storm Emborg, Cowi, udpeget af FRI
- Flemming Grangaard, Dansk Byggeri
- Stig Høding, Tekniq.
SBi takker bidragyderne for deres indsats i projektforløbet. En særlig tak
rettes til Morten Steffensen fra Bygningsstyrelsen for det gode og konstruktive samarbejde i forløbet.
Jan Karlshøj, lektor, sektionsleder Bygningsdesign, DTU Byg har foretaget
fagfællebedømmelse af rapporten. Vi vil gerne takke for de mange konstruktive kommentarer.
SBi håber, at rapporten kan støtte det videre arbejde i cuneco, BVU*net og
de to ministerier og dermed bidrage til produktivitetsudvikling i byggeriet.
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København,
Byggeri og sundhed
August 2013
Niels-Jørgen Aagaard
Forskningschef
3
Indhold
Forord ............................................................................................................. 3
1. Indledning, formål og projektforløb ............................................................. 5
2. IKT-bekendtgørelser og vejledninger ......................................................... 9
2.1 IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri .......................... 9
2.2 Vejledninger til IKT-bekendtgørelserne ............................................. 10
2.3 Digital leverance og mangellister ved byggeriets aflevering .............. 12
3. Forståelsesramme for digitale leverancer ved byggeriet aflevering ......... 14
3.1 Processen i forhold til faser og organisationsformer ......................... 14
3.2 Processen i forhold til aktører, samarbejde og ledelse ...................... 17
3.3 Produkter, informationer, egenskaber og sammenhænge ................ 20
3.4 Informationer om økonomi og marked inkluderes også .................... 24
3.5 Grupper af ydelser og informationer i digitale leverancer .................. 26
4. Myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis ............................... 28
4.1 Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer ................... 28
4.2 Branchenormer, aftalegrundlag og standarder .................................. 31
4.3 Byggepraksis i digital aflevering ........................................................ 34
5. Koncept for digitale ydelser og leverancer ved byggeriets aflevering ...... 37
5.1 Struktur for og afgrænsning af ydelser og leverancer ....................... 37
5.2 Ydelser om administration og styring af digital aflevering ................. 41
5.3 Ydelser om byggesagens afsluttede informationer ........................... 44
5.4 Ydelser om forvaltningens fremadrettede informationer .................... 46
5.5 Ydelser om generelle informationer og erfaringer ............................. 47
6. Konklusion, forslag og visioner ................................................................. 49
7. Litteratur.................................................................................................... 54
Bilag A. IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri.................. 59
Bilag B. Vejledninger til bekendtgørelsernes §§ 10 og 11 ........................... 62
Bilag C. Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer ................ 69
Bilag D. Branchenormer, aftalegrundlag og standarder ............................... 79
Bilag E. Byggepraksis om digitale leverancer og byggeriets aflevering ....... 84
4
1. Indledning, formål og projektforløb
Gennem de seneste 25 år har de offentlige myndigheder gennemført flere
udviklingsinitiativer for at fremme byggeriets digitalisering og brug af IKT. I
2010 blev igangsat det seneste større offentlige udviklingsinitiativ, som blev
vundet af et konsortium under ledelse af bips kaldet cuneco (Center for produktivitet i byggeriet). Cuneco har til formål at udvikle fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og
produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Med midler fra EU’s
Regionalfond, Staten, fonden Realdania og byggebranchens egenfinansiering skal cuneco frem til udgangen af 2014 realisere projektets målsætninger.
Projektansøgning til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Der blev i den forbindelse indledt et samarbejde med Bygningsstyrelsen om
udvikling af supplerende vidensområder til cuneco-projekterne, som kunne
anvendes i uddannelsesinstitutionerne. Da Bygningsstyrelsen i slutningen af
2011 samtidig gik i gang med at revidere IKT-bekendtgørelsen for offentligt
byggeri blev udviklingsbehovet også set i dette lys. SBi udarbejdede derfor i
samarbejde med Bygningsstyrelsen i september 2011 en serie projektforslag
til SBi-myndighedsprojekter for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
De var alle målrettet digitalisering, proces, produktivitet og øget værdi, og de
havde hvert et budget på 2-500.000 kr. Forslagene blev beskrevet under
følgende overskrifte og prioriteret i fem grupper (prioritet 1-5):
- Vejledning til anvendelse af 3D-bygningsmodeller i idé- og projektkonkurrencer (1. prioritet)
- Konkretisering af digital aflevering (2. prioritet)
- Vejledning i anvendelse af digitale bygningsmodeller hos de udførende
(3. prioritet)
- Vejledning i tværfaglig undervisning om produktivitet og digitalisering med
relation til BVU*net (4. prioritet)
- Digital kommunikation og entreprisestyring med effekt på produktivitet,
kvalitet og arbejdsmiljø (5. prioritet)
- Udredning af egenskabsdata og informationer for bygningsdele og brugsrum (5. prioritet)
- Kortlægning af informationsflow i byggeprojekter (5. prioritet)
- BIM’s ikke fysiske entiteter – personinformationer (5. prioritet)
- Evaluering af forsøgsprojekter om digital kommunikation og produktivitet i
byggeprocesser (5. prioritet).
De fire første projektforslag blev fremsendt til ministeriet, og i marts 2012
blev prioritet 2 ’Konkretisering af digital aflevering’ godkendt med et budget
på 200.000 kr. til gennemførelse i perioden april-december 2012.
Myndighedsprojektets indhold og formål
Formålet med projektet var at konkretisere IKT-bekendtgørelsens krav om
aflevering af digitale projektdata fra projekterings- og udførelsesfasen til den
efterfølgende drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsfase. Dette omfatter
definitioner og specifikationer af projektdata, der skal leveres til bygherren,
som afslutning på byggesagen, og til driftsorganisationen vedrørende bygningens fremtidige drift, vedligehold og forvaltning.
5
Formålet var desuden at udarbejde udkast til vejledninger eller lignende indenfor følgende informationsområder, som kan understøtte udbredelsen af
IKT-bekendtgørelsen:
- Procesinformationer, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger,
herunder rapportering af stade og færdigmelding
-
Produktinformationer, der dokumenterer det afleverede byggeri som det
er udført inkl. KS-rapport, afleveringsforretning, 1- og 5-års eftersyn med
mangelafhjælpning
-
Drifts- og vedligeholdsinformationer og -instruktioner for det afleverede
byggeri samt forvaltningsinformationer, der indeholder de administrative
oplysninger med relation til det afleverede byggeri.
Erfaringer på disse områder muliggør også, at krav og specifikationer til den
digitale afleveringen vil kunne samordnes for det offentlige og det almene
byggeri. Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter kunne derfor også inddrages i projektet for at skabe et bedre fælles grundlag. I projektet skulle der
også ses på, hvordan kravene i IKT-bekendtgørelsen stemmer overens med
kravene i myndighedsregler og branchenormer.
Gennem 3 workshops mellem Bygningsstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, SBi og udvalgte fagpersoner fra byggeriet skulle projektet forslag drøftes og konkretises. SBi skulle udarbejde oplæg til drøftelserne, og
som baggrund herfor indsamlet erfaringer fra byggeriet og litteraturen.
Feedbacks fra de afholdte workshops indarbejdes løbende i udredningsrapporten, som bidrag til konkretiseringsforslag for bedre digitale leverancer ved
aflevering af byggerier.
Myndighedsprojektets forløb
IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri blev parallelt med
projektforløbet samordnet så meget, at §§ 3-11 i de to bekendtgørelse ved
ikrafttrædelsen i 2013 er ens. Ministerierne udarbejdede i forløbet desuden
to vejledninger hertil, som også er ens i forhold til §§ 3-11. Arbejdet i myndighedsprojektet blev derfor løbende tilpasset arbejdet med IKTbekendtgørelserne, som trådte i kraft 1. april 2013.
Projektets formål blev justeret under vejs
Det medførte, at myndighedsprojektets formål i forløbet blev ændret fra bl.a.
at skulle fremlægge udkast til vejledning til den offentlige IKT-bekendtgørelse til udarbejdelse af en udredningsrapport. Her blev der lagt mest vægt på
afklaring af begreber og definitioner med baggrund i en fælles teori og forståelsesramme, samt hvorledes der kunne skabes et klart aftalegrundlag
mellem parterne. Dette blev gjort ud fra en byggeteknisk synsvinkel og uden
at gå ind i juridiske tolkninger. Projektet rummede dog ikke muligheder for at
formulere operationelle og praksisnære standarder og værktøjer til byggeparterne, som direkte kunne hjælpe dem i det daglige arbejde. Dette er et
vigtigt arbejde, som endnu mangler, hvis intensionerne om digitale leverancer skal få stor udbredelse i praksis og i uddannelserne.
Afholdte workshops og deltagere i projektet
Projektet er gennemført i perioden fra april 2012 til april 2013, og i forløbet er
der afholdt følgende workshops:
- Workshop 1 er afholdt onsdag den 9. maj 2012, kl. 13:00-15:00
- Workshop 2 er afholdt onsdag den 22. august 2012, kl. 13:00-16:00
- Workshop 3 er afholdt onsdag den 16. januar 2013, kl. 10:00-16:00.
6
I de tre workshops deltog følgende som repræsentant for myndighederne,
byggebranchen og SBi:
- Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen
-
Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen
Karsten Gullach, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter
Peter Hauch, Bygherreforeningen
Markus Lampe, DTU
Michael Schou, White arkitekter A/S
Sara Asmussen, Tværsnit, udpeget af Danske Ark
Stig Brinch, Niras, udpeget af FRI
Jørgen Storm Emborg, Cowi, udpeget af FRI
Flemming Grangaard, Dansk Byggeri
Stig Høding, Tekniq
Niels-Jørgen Aagaard, SBi
Nils Lykke Sørensen, SBi
Fatima Shezadi Shaukat, SBi
Niels Haldor Bertelsen, SBi.
Følgende er løbende blevet orienteret om projektets forløb:
- Henrik L. Bang, Bygherreforeningen
- Henrik Davidsen, PKE-Consult
- Christian Lerche, Danske Ark
- Henrik Garver, FRI
- Inge Ebbensgaard, FRI
- Jørn Jensen, Dansk Byggeri
- Jan Eske Schmidt, Tekniq
- Andreas Kragh, MT Højgaard.
Udredningsrapportens indhold
Myndighedsprojektets resultater er samlet i denne udregningsrapport, som
er nøje knyttet til IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri og
deres vejledninger. I kapitel 2 i rapporten gennemgås derfor indholdet i IKTbekendtgørelsernes §§ 3-11 med tilhørende vejledninger. Der er her lagt
særlig vægt på indholdet i §§ 10-11, som har direkte relation til projektets
formål.
Den indledende analyse viste, at der manglede en fælles forståelsesramme
for digitale leverancer ved byggeriets aflevering, som kunne være et teoretisk grundlag for udredningen. Den er derfor blevet udarbejdet i projektet og
beskrevet i kapitel 3. Den omfatter bl.a. en procesbeskrivelse, som dækker
alle væsentlige organisations- og samarbejdsformer, samt en ajourført fasemodel der passer dertil. Med reference hertil forklares de forskellige typer
af ydelser og informationer, som kan indgå i bygherrens ydelseskrav til leverandørerne. Sidst men ikke mindst samles ydelser og informationer i en fælles struktur med 10 grupper af ydelse og informationer i fire hovedområder.
Denne gruppering er grundlaget for en videns- og erfaringsanalyse, som beskrives i kapitel 4, og som bruges som grundlag for et koncept for digitale
ydelser i kapitel 5.
Videns- og erfaringsanalysen i kapitel 4 er delt i tre dele. En del vedrører
andre myndighedsregler end IKT-bekendtgørelserne, en anden del vedrører
branchenormer og en tredje del vedrører erfaringer fra udvalgte byggesager.
Analysens tre dele er nærmere uddybet i bilag C, D og E. Samtidig er analysen et eksempel på indsamling og håndtering af ’Generelle informationer’,
som er en af de 10 ydelser i konceptet i kapitel 5.
I kapitel 5 er der som nævnt samlet et koncept for bygherrens beskrivelse af
ydelse og krav til informationer ved digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Konceptet er beskrevet i fire dele en for hver af de fire hovedgrupper af
ydelser og informationer. Konceptet er ikke forklaret med specifikke værktøjer, fremgangsmåder og forslag til IT-programmer, idet disse vil være afhængig af den enkelte bygherres behov og ønsker. Konceptet vil derimod
7
kunne anvendes af de fleste typer bygherrer specifikt på den enkelte byggesag og til udvikling af fælles koncepter for flere byggesager.
Rapporten afsluttes med en konklusion, anbefalinger og visioner, som med
fordel kan læses direkte sammen med denne indledning uden at læse de
mellemliggende kapitler 2-5.
8
2. IKT-bekendtgørelser og vejledninger
Bygningsstyrelsen i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter har i to næsten enslydende bekendtgørelser med
vejledninger stillet krav til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i
offentligt og alment byggeri. Indholdet i disse er gennemgået, og krav og forslag vedrørende en praktisk overdragelse af digitale leverancer og mangellister er fremhævet. Samlet giver dette kapitel myndighedernes kravramme
for bygherrer, og det kan virke som indledning til en fælles forståelsesramme
for styring af digitale leverancer og mangellister, som beskrives i kapitel 4.
2.1 IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri
Udkast til IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri blev sendt i
høring i juni 2012 fra henholdsvis Bygningsstyrelsen, Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. De blev
grundlaget for de første analyser i projektet. Godkendte bekendtgørelser
blev udsendt i februar 2013 med information om, at de ville træde i kraft 1.
april 2013.
De to bekendtgørelser er i deres faglige krav ens, som de er formuleret i §§
3-11. Bekendtgørelsernes anvendelse og afvigelser er beskrevet i §§ 1-2 og
deres ikrafttrædelse er beskrevet i § 12. Disse tre §§ er forskellige i de to
bekendtgørelser, idet de har hjemmel i henholdsvis Lov om offentlig byggevirksomhed (Lov 623, 2011) og Almenboligloven (lov 518, 2012). Uddrag af
bekendtgørelserne vedrørende § 3-11 er gengivet i Bilag A.
Udredningen har primært taget udgangspunkt i de to bekendtgørelsers faglige krav i §§ 3-11 ud fra en byggeteknisk og økonomisk synsvinkel. Der har
dog været mindre drøftelse med bygningsstyrelsen vedrørende § 1 i den offentlige bekendtgørelse, fordi byggeriets parter opfatter, at OPP er omfattet
af bekendtgørelsen. Bygningsstyrelsen siger til det, at OPP normalt vil blive
opfattet som en privat byggesag, fordi leverandøren finansierer og ejer bygningen, og den offentlige myndighed lejer bygningen af leverandøren. I
praksis har det kun mindre betydning, idet det er yderst sjældent at OPP anvendes i den form af offentlige myndigheder.
Der er i udredningen særligt lagt vægt på § 10 ’Digital leverance ved byggeriets aflevering’ og § 11 ’Digital mangelinformation’, og de lyder som følge for
de to bekendtgørelser:
”Digital leverance ved byggeriets aflevering
§ 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for:
1) dokumentation af byggeriet,
2) dokumentation af byggesagen,
3) drift og vedligehold, og
4) den fremadrettede ejendomsforvaltning.
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører,
9
2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation,
identifikation og formater, og
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.
Digital mangelinformation
§ 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som
beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte
struktur, jf. § 4.”
Kravene i bekendtgørelserne retter sig mod digitale informationer i en byggesag, som kan omfatte nybygning, tilbygning, ombygning, renovering og
vedligehold af bygninger og de tilknyttede udearealer. I §§ 1-2 er dog angivet nogle økonomiske minimumsgrænser for størrelse af projekter og ydelser samt undtagelser vedrørende renovering og vedligehold.
Kravene stilles til byg- og driftsherren i forhold til deres aftaler med projekterende, udførende og andre leverandører til byggesagen, og de omfatter:
- Ansvar og koordinering af IKT-anvendelse jf. § 3
- Digitale byggeobjekters håndtering gennem hele byggesagen jf. § 4
- Digital kommunikation og arkivering under byggesagens forløb jf. § 5
- Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer, projektering og udførelse jf. §§ 6-7
- Digitalt udbud og tilbud med tilbudslister og evt. mængdeudbud jf. §§ 8-9.
Kravene i §§ 10-11 har specifik fokus på de relevante dele af byggesagsmaterialet, som skal bruges til dokumentation ved byggeriet aflevering af:
- Aftalerne om digitale leverancers indhold, omfang, struktur, arkivering,
koordinering, ansvarsfordeling og terminer samt afleveringsformater for
byggeobjekter, informationer, egenskaber og bygningsmodeller mv.
- Det bagudrettede forløb og krav i den gennemførte byggesag
- Resultatet af den gennemførte byggesag ved aflevering af byggeriet, som
inkluderer digitale mangellister for de fastlagte digitale byggeobjekter
- Den fremadrettede ejendomsforvaltning inklusive drift og vedligehold.
2.2 Vejledninger til IKT-bekendtgørelserne
I tilknytning til de to IKT-bekendtgørelser har de to ministerier udarbejdet vejledninger, som i deres faglige indhold er enslydende med relation til kapitel
3-11. Vejledningerne er disponeret i kapitler, som følger nummereringen af
bekendtgørelsernes paragraffer. Hvert kapitel begynder derfor med bygherrekravets ordlyd fra bekendtgørelsen, herefter følger formålet med paragraffen, hvordan kravstillelsen bør gennemføres samt anbefalinger vedrørende
den praktiske anvendelse. Anbefalingerne er dels givet som en uddybning af
bekendtgørelsens ordlyd, og dels givet som konkrete forslag til opfyldelse
med eksempler.
Hensigten med vejledningerne er at forklare bekendtgørelsens indhold på en
sådan måde, at det bliver en støtte for bygherren, der skal stille de konkrete
krav, og for byggesagens parter (projekterende, udførende og andre leverandører), der skal opfylde kravene. I vejledningerne understreges, at der
kan vælges andre løsninger, hvis de ligger indenfor bekendtgørelsernes
rammer. Vejledningerne er kun vejledende, og de forhindrer derfor ikke, at
bekendtgørelsernes krav gennemføres med andre og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder. I vejledningernes kapitel 3-11, som har relation til §§
3-11 i bekendtgørelserne, har nedenstående forhold relation til digitale leverancer og mangellister ved aflevering af byggesager.
10
Kapitel 3. IKT-koordinering
Den samlede IKT-anvendelse skal koordineres på tværs af alle parter og
gennem hele sagsforløbet. Aftalegrundlaget kan indeholde en IKT-ydelsesbeskrivelse, hvor Bygningsstyrelsens aftaleforslag og bips’ IKT-specifikation
kan anvendes som grundlag. Ved gentagende opgaver kan bygherren med
fordel udarbejde en firmastandard for IKT-aftaler, -koordinering og -ydelsesbeskrivelse. Den kan bl.a. indeholde nærmere specifikationer med relation til
de enkelte §§ herunder også til § 10 ’Digitale leverancer ved byggeriets aflevering’ og § 11 ’Digital mangelinformation’.
Kapitel 4. Håndtering af digitale byggeobjekter
Her skal sikres informationer om byggeobjekter og deres egenskaber gennem hele byggesagen, og hvorledes man udnytter fordelene ved objektbasseret modellering. Navngivning, kodning mv. kan være ens gennem hele
byggesagen eller forskellig og tilpasset forskellige funktioner, som er inspireret af forskellige standarder. Byggeobjekters egenskaber er iboende og funktionelle karakteristika, som knytter dig til hvert byggeobjekt både m.h.t. kravstillelse, realisering og måling. Det drejer sig fx om mængder, energiforhold,
indeklimaforhold og holdbarhed. Til byggeobjekter kan der også knyttes andre informationer, som ikke er egenskaber, og som kan benævnes metadata. Det drejer sig fx om navne, koder og produktionsforhold, som ikke direkte
kan aflæses og måles på byggeobjektet.
Kapitel 5. Digital kommunikation og arkivering
Al information, som benyttes af flere parter, og som er relevant for byggesagen, skal ligge et kendt sted og i en kendt struktur, hvorfra de kan hentes af
brugerne. Der bør ved projektstart aftales, hvilke informationsoverførsler der
ønskes mellem parterne, på hvilke tidspunkter og i hvilke filformater. Bygherren skal gøre sig klart og have en plan for, hvilke informationer han leverer,
og hvilket IKT-system han selv vil benytte til styring, overvågning og arkivering. Han skal også gøre sig klart, hvilke informationer han vil stille krav om
at få leveret og i hvilke formater. Det gælder også ved overdragelse af digital
leverance om forvaltnings- og driftsinformationer fra bygherre til driftsherre.
Kapitel 6 og 7. Anvendelse af digitale bygningsmodeller
I forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse stilles krav
om etablering af et beslutningsgrundlag for bygherren, som bygger på anvendelse af digitale bygningsmodeller. Modellerne sammenknytter byggeobjekter og deres egenskaber, og der kan arbejdes med indhold, informationsniveauer, mængdeudtræk, visualisering og simulering. Modellerne skal medvirke til forbedring af kvalitetssikringen af det samlede projektmateriale, bygbarhed og dialog mellem de projekterende og udførende. Der kan arbejdes i
fagmodeller, som indeholder projektinformationer til et specifikt fagligt område.
Der kan også arbejdes i fællesmodeller, som samler flere eller alle fagmodeller i én model, og som minimerer konflikter og kollision, og som sikre
konsistens. Kravet om aflevering i IFC-format, skal sikre, at filer kan læses af
bedømmelsesudvalget, rådgivere og udførende, og at de er langtidsholdbare
og læsbare af byg- og driftsherre i byggeriets levetid. Bygherren eller hans
IKT-koordinator skal sikre, at disse digitale leverancer indgår i den samlede
plan for levering af digitale leverancer
Kapitel 8 og 9. Digitalt udbud og tilbud med tilbudslister og evt. mængdeudbud
Formålet er at effektivisere processen omkring udbud og tilbud, og det kan fx
gøres ved anvendelse af en udbudsportal. Bygherren bør fra starten indgå
aftaler med de projekterende om projektmaterialets indhold og form, så det
passer til digitalt udbud, tilbud og, tilbudslister og kan anvendes til mængdeudbud, hvis det ønskes.
11
Kapitel 10 og 11. Digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering
Kravet om digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering skal
primært sikre en optimal og rationel bygningsforvaltning og bygningsdrift. De
under sagsforløbet arkiverede digitale informationer skal dokumenterer projekterings- og byggeprocessen samt byggeobjekter og det færdige byggeri.
Informationerne skal være tilgængelige for bygherren og dennes eftersynsordning med henblik på anvendelse i forbindelse med afleveringsforretningen og 1- og 5-års eftersyn. De digitale mangellister skal understøtte udbedring af mangler og en systematisk erfaringshåndtering om manglers opståen
og behandling. Informationerne skal desuden sikre en langsigtet tilgængelighed og læsbarhed af den samlede sagsdokumentation til anvendelse i
forbindelse med renoveringer, om- og tilbygninger m.v.
Omfanget af den digitale leverancer ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKT-ydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til projekterende og udførende. Kravene til indhold og form bør tage udgangspunkt i
byg- og driftsherrens IKT-anvendelse og -systemer til støtte for projekt- og
bygningsforvaltningen samt hans strategier og planer på dette område.
Byg- og driftsherrer bør udarbejde en samlet procesmodel for udarbejdelse
af kravspecifikationer, hvornår og hvordan de forskellige informationer skal
overdrages, og hvem der skal forestå opgaverne. Informationer om afsluttede processer og produkter bør foreligge på ’låste’ formater, som fx PDF, således at en manipulation af informationerne ikke umiddelbart kan forekomme.
Det foreslås, at overdragelse af de digitale leverancer og mangellister opdeles i tre forskellige dele:
- Procesdokumentation for byggesagens forløb jf. kapitel 3, 5, 8 og 9.
- Produktdokumentation for det afleverede byggeri jf. kapitel 4, 6 og 7
- Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift inklusive datablade og driftsanvisninger jf. kapitel 4-6.
I vejledningen er der givet henvisninger til forskellige referencer, hvorfra der
kan søges inspiration til konkretisering af krav og anbefalinger samt forslag
til anvendelige IKT-systemer og standarder.
Uddrag af vejledningerne vedrørende kapitel 10 og 11, som har relation til
bekendtgørelsernes § 10 og § 11 er gengivet i bilag B.
2.3 Digital leverance og mangellister ved byggeriets aflevering
Bekendtgørelserne med vejledninger indeholder i §§ 10-11 og kapitel 10-11
krav og anbefalinger til overdragelse af digitale leverancer og mangellister
ved byggeriets aflevering. Bekendtgørelserne og vejledningerne omfatter
byg- og driftsherrekrav til projekterende og udførende og andre leverandører
af nybygninger, ombygninger, tilbygninger, renoveringer og vedligeholdelse
af bygninger med tilknyttede udearealer.
12
Kravene i bekendtgørelsernes §§ 10-11 har fokus på de dele af byggesagsmaterialet, som skal bruges til dokumentation ved byggeriet aflevering af:
- Det bagudrettede forløb og krav i den gennemførte byggesag
- Resultatet af den gennemførte byggesag ved aflevering af byggeriet, som
inkluderer digitale mangellister for de fastlagte digitale byggeobjekter
- Den fremadrettede ejendomsforvaltning inklusive drift og vedligehold
- Aftalerne om digitale leverancers indhold, omfang, struktur, arkivering,
koordinering, ansvarsfordeling og terminer samt afleveringsformater for
byggeobjekter, informationer, egenskaber og bygningsmodeller mv.
Formål, kravforklaringer og anbefalinger til den praktiske anvendelse har i
vejledningernes kapitel 10-11 fokus på:
- Procesdokumentation for byggesagens forløb jf. kapitel 3, 5, 8 og 9.
- Produktdokumentation for det afleverede byggeri jf. kapitel 4, 6 og 7
- Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift inklusive datablade og driftsanvisninger jf. kapitel 4-6.
Bekendtgørelser og vejledninger behandler også hvorledes IKT koordineres
og ansvarsfordeling og tidsplaner og terminer for overdragelse af digitale informationer. Der stilles også krav til informationernes navngivning, kodning,
formatering og arkivering og adgang hertil fra byggesagens parter.
13
3. Forståelsesramme for digitale leverancer ved
byggeriet aflevering
I kapitlet er beskrevet en byggeteknisk forståelsesramme og teori for digitale
leverancer i forhold til byggesagens processer, organisationsformer, samarbejdsformer, ansvar, byggeobjekter, egenskab og bygningsmodeller. Forståelsesrammen tager udgangspunkt i udredningen i kapitel 2 om IKT-bekendtgørelserne med vejledninger samt generelle erfaringer fra forskningsprojekter og byggepraksis. Den er skrevet så den også kan bruges i andre
byggerier end offentlige og almene, og den er målrettet de som vil udnytte
IKT og forbedre deres og byggesagens effektivitet. Centralt for denne forståelsesrammer har været at skabe et ramme for innovation, som bygger på
informationer i digitale leverancer. En innovation der bliver mere og mere
behov for i den danske byggesektor, hvis den skal være konkurrencedygtig i
fremtiden.
Forståelsesrammen er forsøgt belyst både fra en afleverings- og modtagersynsvinkel, fra en byggesags- og digitaliseringsvinkel og fra en proces- og
resultatsynsvinkel. Forståelsesrammen er desuden forsøgt tænkt bredt, så
den både kan dække offentligt, alment og privat byggeri. OPP er derfor også
inkluderet i forståelsesmodellen selvom OPP jf. Bygningsstyrelsen ikke er
omfattet af IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri. Forståelsesrammen vil
efterfølgende blive anvendt som grundlag for udredningen i kapitel 4 og konceptforslag for digitale leverancer ved byggeriets aflevering i kapitler 5.
3.1 Processen i forhold til faser og organisationsformer
Det er ønsket, at forståelsesrammen i sin grundform skal kunne inkludere de
fleste organiseringer, så den kan anvendes bredt i branchen. Selvom den
primært er rettet mod byg- og driftsherres kravstillelse og opfølgning, vil principperne også kunne anvendes af rådgivere, entreprenører og underentreprenører. Forståelsesrammer er desuden beskrevet, så den både kan anvendes ved klassiske organisationsformer som fag-, hoved- og totalentreprise og ved nye som fx partnering, ESCO (Energy Service Company) og OPP
(Offentlig-Private Partnerskaber).
Hovedstruktur for fælles fasemodel
Gennem mange år har det været praksis i dansk byggeri at opdele byggeprocessen i et antal faser eller livcyklusdele. Betegnelser og forståelser har
varieret over tid og i forhold til byggerier, og organisations- og udbudsformer
har påvirket den praktiske afgrænsning og anvendelse. Følgende hovedstruktur kan dog ses som gennemgående for beskrivelse af fasemodellen:
– Fase A: Idéoplæg og byggeprogram som fx afsluttes med en projektkonkurrence, et rådgiverudbud eller et totalentrepriseudbud
– Fase B: Projektering med projekteringsledelse, som fx afsluttes med et
fag- eller hovedentrepriseudbud, kan fx deles i følgende dele:
– Dispositionsforslag
– Projektforslag
– Forprojekt
– Hovedprojekt
14
– Fase C: Udførelse med byggeledelse og fagtilsyn, som normalt afsluttes
med en afleveringsforretning og en økonomisk afregning af sagen, kan fx
deles i følgende dele:
– Udførelse i forskellige etaper
– Udarbejdelse af en totaløkonomiberegning
– Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan
– Afleveringsforretning samt 1- og 5-års eftersyn
– Fase D: Drift, vedligehold, anvendelse og ejendomsforvaltning deles fx i
følgende dele:
– Forvaltningsøkonomi og finansiering
– Drift og vedligehold
– Arealadministration
– Anvendelse
– Bortskaffelse.
De fire faser A, B, C og D virker som en tidsmæssig organisering af aktiviteterne, men også som opgavemæssig opdeling. Da fase D ud over at være
drifts- og anvendelsesfasen også virker som en kravstillelse og erfaringsoverføring til byggeprogrammet (fase A), er fase D, som det er vist i Figur 1,
også placeret i begyndelsen af tidsrækken af fase A, B, C og D. Herved illustreres, at erfaringer fra drift og ejendomsforvaltning fra andre sager kan
indgå som kravgrundlag i kommende nybygninger, ombygninger og renoveringer.
Klassiske organiseringer i forhold til byggeriet aflevering
Den traditionelle afleveringsforretning, som er den juridiske forståelse af aflevering, bygger på de klassiske organisationsformer: Opdelt- og totalrådgivning samt fag-, hoved- og totalentreprise. Her følger aftalegrundlaget en
serieforbunden faseopdeling, og den holder sig normalt indenfor faserne
projektering (fase B) og udførelse (fase C). Ved disse organisationsformer
har de projekterende ansvaret for deres eget arbejde og de udførende for
deres, og deres arbejdsprocesser er tydeligt adskilte. Anvendes derimod totalentreprise samles ansvaret i én organisation, som dække både faserne
projektering og udførelse. Ansvaret samles her i en virksomhed, og det er
normalt entreprenøren. Totalentreprise regnes også som en af de klassiske
organisationsformer.
I de klassiske organisationsformer foregår der en aflevering ved afslutningen
af hver aftale, som normalt falder sammen med en faseovergang. Disse afleveringer indeholder normalt også krav og beskrivelser af de kommende faser. Hovedafleveringen foregår normalt som en samlet afleveringsforretning
ved afslutningen på udførelsen, som følges op med et 1- og 5-års eftersyn.
Vægten lægges her på mangelregistrering og -afhjælpning, som dokumenteres i en mangelliste, samt på aflevering af drifts- og vedligeholdsvejledninger. I Figur 1 er afleveringer i processen angivet med en lodret hvid stiplet
linje ved hvert faseskrift, og afleveringsforretningen er angivet med en fed
hvid streg efter fase C.
Nye organiseringer i forhold til byggeriet aflevering
Med fremkomsten af ny organisationsformer som partering, OPP og ESCO
har det været nødvendig med flere ajourføringer af forskellige bekendtgørelser og branchenormer for at kravene også bliver gældende for dem. Dette
gælder dog ikke IKT-bekendtgørelserne, men der er sket fx for bekendtgørelser for kvalitetssikring og nøgletal. Det gør det vanskeligere, at sammenligne krav på tværs af organisationsformer, men det kan også tyde på, at
kraven ikke er enkle og grundlæggende nok, når der er behov for specielle
beskrivelser for hver organisationsform.
15
Ved partnering kan bygherren og dele af programfasen inkluderes i organisationsformen. I supplement hertil kan der også indgås særlige servicepartneraftaler for drift og vedligehold af bygningen. Herved blev grænserne mellem de forskellige aktøres ansvarsområder mere udvisket, men samtidig får
man en mere samarbejdende organisation.
Ved anvendelse af ny organisationsformer som fx OPP og ESCO bliver organisationen mere omfattende, og en større del af byggeriets aktører og faser kan inkluderes i én organisation. Samtidig lægges der mere vægt på den
økonomiske frem for den byggetekniske styring, og finansiering kan inkluderes i leverandørens leverance. De nye organiseringer praktiseres desuden i
mange forskellige varianter, som gør dem uoverskueligt for mange byggeparter. Den klassiske og kendte afleveringsforretning bliver herved sat under
pres. Dels fordi erfaringer fra afleveringerne er svære at overføre mellem
forskellige organisationsformer, dels fordi mange erfaringer nu ikke er tilgængelige, og dels fordi det hele tiden kræver ny læring og tilpasning af
praksis.
Fasemodel og organisationsformer
Nye organiseringer
Del-aflevering og kravstillelse
Klassiske organiseringer
B. Projektering
D. Forvaltning og D&V
C. Udførelse
& aflevering
Delt rådgivning
Fagentreprise
Total rådgivning
Hovedentreprise
Totalentreprise
Partning i forskellige varianter
1- og 5-års eftersyn
A. Byggeprogram
Afleveringsforretning
D.
Servicepartnering
Offentligt-Privat Partnerskaber (OPP) i forskellige varianter
Energy Service Company (ESCO) i forskellige varianter
Figur 1. Den klassiske organisering omfatter fx fag-, hoved- og totalentreprise med en afleveringsforretning ved afslutning af udførelsen. Med de nye organiseringer kan der ske ændringer i afleveringerne. Fx
kan delafleveringer foregår tidligere og i aftaleperioden, og afleveringsforretningen kan også gennemføres inde i fase D. Det gør det vanskeligt at sammenligne afleveringerne mellem forskellige organiseringer, når de gennemføres på forskelligt grundlag.
Afleveringsforretningen for fx organisationsformen OPP og ESCO kan normalt ikke gennemføres på samme grundlag som de klassiske organiseringer. Det skyldes, at aftaleforholdet fortsætter ind i drift og forvaltning (fase
D), og at afleveringsforretningen tids- og indholdsmæssigt normalt ikke kan
sammenlignes med den klassiske afleveringsforretning. I nogle tilfælde kan
de nye organisationsformer også inkludere finansiering. Det gør dem endnu
vanskelige at sammenligne med de klassiske organiseringer.
Der er i de seneste år en stigende interesse for, at afleveringen af de enkelte
ydelser og etaper sker så tidligt som muligt. Herved kommer der delafleveringen inde i selve aftaleperioden, som ikke altid følger fasegrænserne. Dette gælder også den samlede afleveringsforretning, som fx kan suppleres
med delafleveringer og før-afleveringer inde i selve aftaleperioden.
16
Disse ændringer gør det derfor vanskeligere at sammenligne økonomi, kvalitet og processtade på lige vilkår på tværs af de enkelte organiseringer. Det
øger samtidig risiko for, at afleveringerne bliver dårligere, fordi der ikke bliver
indlært en god praksis hos byggeparterne. En risiko som også vil gælde for
aflevering af de digitale leverancer. Der bør derfor sættes fokus på, at gøre
afleveringerne sammenlignelig på tværs af organisationsformer, og at vægte
en bedre fælles beskrivelse frem for mange organisationsafhængige specialbeskrivelser.
Som det fremgår heraf er den byggetekniske forståelse af aflevering meget
bredere end den judiske, hvor aflevering alene forstås som afleveringsforretningen. Den beskrevne udvikling stiller derfor større krav til ejere, byg- og
driftsherrens analyse- og ledelseskompetence og evne til at specificere krav
og sammenligne leverancesystemet.
3.2 Processen i forhold til aktører, samarbejde og ledelse
På samme måde som organisationsformerne har ændret sig og påvirker afleveringens form og indhold, således har også aktørernes kompetencer, arbejdsområder, samarbejde og ledelse ændret sig, og den påvirker også afleveringen. Igennem mange år har praksis været, at samarbejde, roller og
ansvar følger de faglige grænser mellem aktørgrupper. Nu flyttes fx projekteringsrollen gradvist fra rådgiverne til producenter og entreprenører. Herved
udvides den praktiske forståelse af aflevering, og den bliver mere og mere
kompleks. Fx udfører elinstallatøren selv mere og mere projektering af elinstallationer samtidig med, at han også er udførende underleverandør.
Som grundlag for at beskrive processen arbejdes der i forståelsesrammen
med en forenklet gruppering af byggeriets aktører. Det kan fx dreje sig om
følgende primære aktørgrupper med undergrupper, som danner grund for aftaler og aflevering:
– Ejere, lejere og brugere
– Byg- og driftsherrer
– Rådgivere:
– Arkitekter
– Landskabsarkitekter
– Konstruktionsingeniører
– Vvs- og el-ingeniører
– Økonomer og jurister
– Entreprenører:
– Hovedentreprenører:
– Konstruktion
– Teknik
– Landskab
– Fagentreprenører (eksempler):
– Tømrer og snedkere
– Murer og beton
– Vvs-installatører
– El-installatører
– Producenter og leverandører:
– Råvare- og materialeproducenter
– Konstruktions- og elementproducenter
– Installations- og systemleverandører.
Nye samarbejdsformerne påvirker også afleveringerne
Parallelt med fremkomsten af de nye, store og mere omfattende organisationsformer, som er beskrevet i det foregående, har samarbejds- og ledelsesformerne også ændret sig. På den ene side er der foregået en faglig specialisering, som har fået flere faguddannelser på banen, og som har gjort samarbejdet mellem fagene kompleks. På den anden side er der foregået en udvikling af nye tværfaglige og mere åbne og kreative samarbejds- og ledelsesformer, hvor man har forsøgt at integrere flere fagligheder både horison-
17
talt og vertikalt. Det drejer sig fx om samarbejder som: Partnering, fremskudt
udbud, brugerdreven innovation og tværfaglige sjak.
Sammen med den øgede specialisering vil behovet for tværfagligt samarbejde blive mere nødvendigt, og den vil indtage nye former. Ved ændring af
det tværfaglige samarbejde vil afleveringer blive sværere at praktisere med
direkte relation til de enkelte faglige aktørgrupper, hvilket også gælder aflevering af de digitale leverancer. Det bliver mere den samlede leverance af fx
en bygningsdel, der bliver grundlaget for afleveringen, og ikke entrepriserne.
Det ses fx i IKT-bekendtgørelserne, hvor der sættes fokus på byggeobjekter,
som omdrejningspunkt for de digitale leverancer og informationer.
De enkelte aktørers ansvar bliver også vanskeligere at standardisere generelt, og ansvaret vil først kunne konkretiseres i aftaler og ydelsesbeskrivelser, når det kan sker på den enkelte byggesag.
Skift i samarbejde og ledelse bør medføre en aflevering mellem parterne
Muligheden for valg mellem flere samarbejds- og ledelsesformer fører ofte
med sig, at der sker skift i samarbejdet flere gange i processen. Når der sker
et sådan skift mellem parterne bør der foregå en aflevering mellem parterne,
hvilket ikke er normal praksis i dag. Et skift i samarbejdet og ledelse sker fx
når der ske ændringer af:
- Stedet for samarbejde
- Formen på samarbejde
- Grad af informationsdeling og brugen af digitalisering.
Hvad angår stedet for samarbejde og ledelse kan der fx være tale om følgende fire steder, hvor der sker skift i samarbejdet:
1. Anvendelse af bygningen når den er færdig.
2. Projektering og planlægning i virksomheder hvilket fx kan dreje sig om
projektering i rådgivervirksomheder eller planlægning, projektering og
egenproduktion hos entreprenører udenfor byggepladsen.
3. Arbejde på byggepladsen eller i tilknytning til den. Det kan fx dreje sig om
udførelse, interntransport og byggepladsledelse. Det kan også dreje sig
om projektering og egenproduktion af elementer på byggepladsen.
4. Arbejde udenfor byggepladsen som fx produktion i en industri-, lager- og
grossistvirksomhed eller transport til byggepladsen.
Denne firdeling af stedet for arbejdets udførelse giver samtidig en vertikal
deling af samarbejdet mellem de tre grupper af aktører, som er nævnt under
hver stedtype:
- Ejere, lejere og brugere i bygningen jf. 1. sted
- Byg- og driftsherrer, rådgivere og entreprenører
- I virksomheden jf. 2. sted
- På byggepladsen jf. 3. sted
- Producenter og leverandører udenfor byggepladsen jf. 4. sted.
Mellem disse tre aktørgrupper og fire steder kan der derfor foregå afleveringer mellem parterne. Denne vertikale deling i samarbejdet mellem de tre aktørgrupper er illustreret i den øverste del af Figur 2 figuren med de tre blå
procespile: ’Anvendelse’, ’Fase D, A, B, C og D’ og ’Byggevarer og leverancer’.
18
Hvad angår formen for samarbejde og ledelse i fase A, B, C og D, som den
foregår på byggepladsen og i drift og vedligehold, kan den fx opdeles i følgende former:
– Fagligt samarbejde som fx imellem tømrer eller imellem arkitekter
– Horisontalt tværfagligt samarbejde mellem fx tømrer, murer og vvs-installatører eller mellem arkitekter, konstruktions- og installationsingeniører
– Vertikal tværfagligt samarbejde som fx mellem rådgivere og entreprenører
og mellem byg- og driftsherrer, rådgivere og entreprenører.
Hvad angår graden for informationsdeling og brug af digitalisering i samarbejde og ledelse kan den fx opdeles i følgende typer:
– Internt begrænset: Begrænset informationsudveksling mellem interne
samarbejdsparter og lukket informationsudveksling med eksterne parter
– Lukket eksternt: Åben og omfattende informationsdeling mellem interne
samarbejdsparter og lukket informationsdeling med eksterne parter
– Åben eksternt: Åben og omfattende informationsdeling mellem interne
samarbejdsparter og åben informationsdeling med eksterne parter.
Samarbejder: Aktører, sted, form og info-deling:
D.
A. Byggeprogram
B. Projektering
Anvendelse
Ejere og brugere
D. Drift og
vedligehold
C. Udførelse
& aflevering
Byg- og driftsherrer, rådgivere og entreprenører
Byggevarer og leverancer mv.
Producenter og leverandører
Afleveringsforretning
Nye samarbejder:
Eks. 1: Tidligt udbud:
Total rådgivning
Hovedentreprise
Sted: Byggeplads
Form: Horisontal tværfaglig xxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Form: Vertikal tværfaglig
xxxxxx
Info-deling: Åben eksternt xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Eks. 2: ESCO aftale:
Energy Service Company (ESCO) i forskellige varianter
Sted: Byggeplads
Form: Vertikal tværfaglig xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Info-deling: Lukket eksternt xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Figur 2. De tre lag af blå procespile vedrørende ’Anvendelse’, ’Faserne D, A, B, C og D’ og
’Byggevarer mv.’ deler byggeriets samarbejde vertikalt. Fremtidens samarbejder forventes at
indeholde mere tværfagligt samarbejde, som vil kræve nye forståelser af ydelsesbeskrivelser
og aflevering. Samarbejdet mellem parterne kan beskrives ved samarbejdssted, -form og
grad af informationsdeling, som det er illustreret i de to eksempler. Ved samarbejdsskift bør
der stilles krav om aflevering mellem parterne, som det er vist med stiplede hvide linjer.
Eksempler på beskrivelse af samarbejde og ledelse
Hvordan kan denne opdeling af samarbejde og ledelse anvendes, og hvordan kan nye krav til aflevering stilles? Det er forsøgt belyst med to eksempler på nye samarbejder: Tidligt udbud og ESCO aftaler. De to eksempler er
desuden illustreret i Figur 2.
Et tidligt eller fremskudt udbud i fx totalrådgivning efterfulgt af hovedentreprise er et eksempel på et horisontalt og vertikalt tværfagligt samarbejde på
byggepladsen, som kan have en åben ekstern informationsdeling. I projekteringens (fase B) dispositionsforslag, projektforslag og forprojekt arbejder
rådgiverteamet sammen i et horisontalt tværfagligt samarbejde. I projekteringens hovedprojekt samarbejder rådgiverteamet med hovedentreprenøren
i et vertikalt tværfagligt samarbejde. Mens hovedentreprenøren i udførelsen
kan arbejde sammen med sine forskellige fagentreprenører i et horisontalt
tværfagligt samarbejde.
I mange af sådanne tidlige udbud vil bygherren ønske, at der arbejdes med
åbne kalkulationer og åben projekt- og kvalitetsstyring. Bygherren vil som
supplement til afleveringsforretningen kunne stille krav om en aflevering mellem parterne inden hovedprojektet igangsættes og inden udførelsen (fase C)
igangsættes. Hvis dette sker mere generelt, vil sager med lignende nye
samarbejdsformer kunne sammenlignes mere kvalificeret.
19
En ESCO aftale er et eksempel på et vertikalt tværfagligt samarbejde med
lukket ekstern informationsdeling på byggepladsen. Her arbejder rådgivere,
entreprenører, driftsfolk og økonomer sammen i ét selskab, men af konkurrencemæssige grunde vil selskabet normalt holde så mange informationer
internt og kun ønske en lille ekstern informationsdeling.
I ESCO eksemplet har bygherren dog mulighed for at stille krav om en aflevering mellem parterne mellem projektering (fase B) og udførelse (fase C),
samt at der gennemføres en normal afleveringsforretning mellem udførelse
(fase C) og drift og forvaltning (fase D) med tilhørende 1- og 5-års eftersyn.
Hvis det kan gennemføres mere generelt, vil ESCO aftaler bedre kunne
sammenlignes med klassiske organisationsformer, men også med andre
nye organisationsformer.
3.3 Produkter, informationer, egenskaber og sammenhænge
I de foregående delkapitler har vi set på processens betydning for aflevering
af byggeriet og digitale leverancer både ud fra en juridisk og byggeteknisk
forståelse. Vi har set på, hvornår afleveringer foregår i forhold til processen
forskellige faser og organisationsformer. Vi har set på, hvorledes de forskellige aktører i klassiske og ny samarbejds- og ledelsesformer påvirker håndteringen af afleveringen herunder også aflevering af de digitale leverancer.
I det efterfølgende vil vi beskrive produkter, deres egenskabers og deres betydning for håndteringen af digitale leverancer ved aflevering af byggeriet. Vi
bruger her ordet ’produkter’ bredt fra de ’små produkter’ som råvarer og
byggematerialer til de ’store produkter’ som hele vinduer, facader, færdige
badeværelser og andre bygningsdele. Bygningen, ejendommen og bebyggelser kan opfattes som endnu større produkter. Vi vil se på produkterne fra
en digital og en fysisk synsvinkel, og vi vil se på sammenhænge mellem
’små’ og ’store’ produkter. Vi vil også se på de primære informationer, som
knytter sig til de enkelte lag af produkter, og hvordan de kan håndteres som
digitale leverancer ved aflevering af byggeriet.
En sådan produktindfaldsvinkel i forhold til en procesindfaldsvinkel er interessant, idet det er her ejere og brugere har deres primære fokus. De ser
nemlig på bygningens, rummenes og bygningsdelenes pris og kvalitet, når
de stiller krav og modtager byggeriet, mens byggeparterne har mere interesse i det procesmæssige og omkostninger. Dvs. vi nu har behov for at definere, forstå og sammenligne begreberne ud fra tre forskellige synsvikler:
- Den judiske synsvinkel
- Den byggetekniske synsvinkel
- Ejer, lejere og bruger synsvinklen.
Bygninger, bygningsdele, byggeobjekter og bygningsmodeller
For ejere, lejere og brugere er det primære produkt bygningen og dens
brugsrum og udearealer, som de køber, sælger, lejer eller bruger. Byggeriets leverancesystem har som helhed mere fokus på materialer, komponenter, byggevarer og det færdige byggeri, som de producere som nyt eller som
renoveret. I de senere år har byggeriets leverancesystem fået mere og mere
øjnene op for betydningen af en bedre kundeforståelse. Flere og flere arbejder derfor nu med begge synsvinkler og forsøger at kombinere:
- De ’små produkter’ - materialer, komponenter, byggevarer.....
- De ’store produkter’ - ejendom, udearealer, bygninger…..
20
De ’små’ produkter kan opfattes som de produkter producenter og leverandører leverer til byggepladsen, og hvor de største af disse er fremkommet
gennem forædling i produktionsindustrien. Jf. Figur 2 skabes de ’små’ produkter i den nederste procespil af procenter og leverandører. De ’mellemstore’ produkter som bygningsdele og brugsrum er de dele som bygningen og
de andre ’store’ produkter består af. Jf. Figur 2 skabes de i den midterste
procespile (A, B og C) af udførende, projekterende og bygherre. Bygningsdele som konstruktioner, installationer og inventar afgrænser, forsyninger og
former bygningens enkelte brugsrum.
I IKT-bekendtgørelserne bruges ordet ’byggeobjekter’ for disse små og mellemstore produkter, som indgår i bygningen. Bygningens Informations Model
(BIM) eller ’bygningsmodel’, som IKT-bekendtgørelserne bruger som navn,
skaber en entydig geometrisk sammenhæng mellem de enkelte bygningsdele eller byggeobjekter for den aktuelle bygning. I IKT-bekendtgørelserne
skrives fx
”Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen
af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb.”
IKT-vejledningerne henviser også til forskellige klassifikationer af disse produkter, bygningsdel og byggeobjekter. De bruges til entydig navngivning og
kodning, så de kan genfindes på byggesagen og sammenlignes mellem flere
byggesager. Et eksempel på en hierarkisk struktur for bygningsdele og byggeobjekter kan ses i Forvaltnings Klassifikationen (LBF og BL, 2009) for den
almene sektor. I Figur 3 er vist et eksempel herfra for bygningsdele i bygningen. I eksemplet er vist navne og kodning vedrørende bygningsdelene ’konstruktion’, ’tekniske anlæg/installation’ og ’inventar’.
Figur 3. Eksempel på klassifikation af bygningsdele fra Forvaltnings Klassifikationen (LBF og
KL, 2009), som anvendes i den almene sektor.
I modsætning til de fleste industrifremstillede produkter er bygningen og
dens brugsrum og bygningsdele stedbunden til en given ejendom, som kan
geografisk lokaliseres i en by, kommune, region og land. Sammen med de
’små’ produkter - byggevarer, komponenter, materiale og byggesystemer,
som leveres til bygningen, kan alle produkter fx kobles samme i følgende
produkthierarki, som er den fysiske ramme for afleveringen:
– Byområder og regioner hvor infrastruktur, tekniske anlæg og bygninger er
samordnet i kommuner, regioner og lande, og hvor bygningen er geografisk lokaliset gennem dens adresse, BBR-nummer eller GPS-koordinater
21
– Bebyggelser og ejendomme er sammensat af udearealer, tekniske anlæg
og bygninger
– Bygninger er opdelt i brugsrum og bygningsdele (konstruktioner og installationer), som har en specifik placering i bygningen. Brugsrum afgrænses
af konstruktioner, forsynes gennem installationer og indeholder inventar
– Brugsrum og bygningsdele opbygges og monteres af bygningsarbejdere
ved hjælp af de til bygningen leverede byggevarer, byggesystemer, materialer og komponenter. I modsætninger til byggevarer mv. er brugsrum og
bygningsdele lokaliseret i en aktuel bygning
– Byggevarer, byggesystemer, komponenter og materialer er det der leveres til bygningen fra produktmarkedet og indbygges i brugsrum og bygningsdele.
Informationer og egenskaber på byggeobjekter, bygningsdele mv.
I IKT-bekendtgørelsens § 4 om håndtering af digitale byggeobjekter angives,
hvorledes bygherren skal sikre informationer om byggeobjekter og deres
egenskaber gennem hele byggesagen. Det forudsættes, at informationer og
egenskaber, som indgår i aflevering, i videst muligt omfang knyttes til de enkelte byggeobjekter og bygningsdele. I IKT-bekendtgørelserne skrives fx:
”Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne
forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den
efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold.”
Metadata er vedhæftede navne, betegnelser og informationer om produktet
I bekendtgørelserne lægges meget vægt på navngivning, kodning og klassifikation, som skal knyttes til byggeobjekter, og at de skal kunne følges gennem hele byggesagen. Der stilles også krav om, at bygherren kan anvende
foreslåede digitale standarder for navngivning, kodning og klassifikation. I de
første udkast til bekendtgørelserne var valgmulighederne mindre og kravene, om at de skulle anvendes, var mere bastante end i den gældende bekendtgørelse. Det bliver fx udtrykt i de gældende bekendtgørelser som:
”At navngivning, kodning mv. kan være ens gennem hele byggesagen
eller forskellig og tilpasset forskellige funktioner, som er inspireret af
forskellige standarder.”
I bekendtgørelserne og vejledningerne bruges både ordet informationer og
egenskaber, som skal kobles til byggeobjekterne. I vejledningerne kan man
visse stedere opfatte brugen af ordet informationer som lig med metadata til
byggeobjekter. Ved metadata (nogle kalder disse data ’attributter’) forstås
vedhæftede betegnelser, typiseringer og karakteristika på byggeobjektet,
som ikke direkte kan bestemmes og måles på selve byggeobjektet. Det drejer sig fx om navne, numre, koder og lignede, mens størrelse, farve, energiegenskab og holdbarhed er egenskaber, som kan bestemmes og måles på
det enkelte byggeobjekt. Et eksempel på metadata ses i Figur 3.
Egenskaber er iboende karakteristika for produktet
22
Til de forskellige produkter, byggeobjekter og bygningsdele og lignende kan
der som nævnt også knyttes forskellige egenskaber og funktioner, som samlet kan siges at være en slags varedeklaration for dem. I modsætning til metadata er egenskaber iboende karakteristika, der kan bedømmes eller måles
direkte på produktet (cuneco, 2012 og Borup, 2002). Det drejer sig fx om
størrelse, æstetik, energiforhold, indeklimaforhold, holdbarhed og brandsikkerhed. Egenskaberne på det enkelte produkt har derfor unikke værdier,
som kan sammenlignes mellem de enkelte produkter. Det er dog vigtigt, at
sammenligningen af egenskaber sker mellem samme type produkter horisontalt i produkthierarkiet. Hvorimod man normalt ikke kan sammenlige
egenskaber vertikalt i produkthierarkiet fx holdbarheden af en mursten med
holdbarheden af et køkken.
I modsætningen til produkterne vil man normalt ikke ordne egenskaberne i et
hierarki, som er indbyrdes afhængig (Frandsen, 2010). Egenskaber vil normalt bedst kunne ordnes og beskrives i forskellige facetter, hvor hver facet
er uafhængig af de øvrige. For eksempel beskrives størrelse på et vindue for
sig, og vinduets isoleringsevne beskrives for sig. Det forhindre ikke, at der
kan være en aktuel relation mellem disse, men relationen må så i det aktuelle tilfælde beskrives konkret.
Egenskaber på bygningsdele kan fx beskrives i følgende overordnede facetter, som er hentet fra Credit-projektet (Bertelsen, 2010 og Frandsen, 2010):
1. Kvantitet, størrelse og areal
2. Sikkerhed og sundhed
3. Anvendelighed og holdbarhed
4. Termisk kvalitet
5. Påvirkning af luftkvalitet
6. Lys kvalitet
7. Akustisk kvalitet
8. Æstetisk kvalitet
9. Brugererfaring og fornemmelser.
Hver af disse vil desuden kunne underdeles i flere bagvedliggende facetter,
som beskriver det aktuelle produkt mere specifikt. Fx vil facet 5 ’Påvirkning
af luftkvalitet i bygningen’ ifølge Credit-projektet kunne beskrives, måles og
underdeles som følger:
- 5. Påvirkning af luftkvalitet i bygningen
Egenskaben skal opfylde kravene i Bygnings Reglementer, og den kan fx
måles i 5 klasser, som er nærmere defineret i relaterede standarder.
Den kan desuden underdeles i følgende tre facetter:
5.1 Bortskaffelse af forurening fra bygningsdelen
Emissionen af forurening opdeles og måle pr. enkeltstoffer som CO 2 i
ppm, radon i Bq/m3 og formaldehyd i ppm.
5.2 Bidrag til luftskiftet fra bygningsdelen
Bidraget til friskluftsventilation i bygningen opdeles i klasser og måles i
3
3
luftskifte pr. time (m luft udskiftet/m luft i alt i rumme/time)
5.3 Fugt og skimmel bidrag
Omfanget af fugt og skimme på bygningsdelen og bidrag til indeluften
fx udtryk i fem forskellige klasser.
De enkelte egenskaber beskrives om muligt efter DS-, EN- og ISO-standarder
Hver facet på det enkelte produkt beskrives og måles på samme måde gennem hele sagen og gerne også gennem flere byggesager, så sagerne kan
sammenlignes. På dansk, europæisk og international plan er derfor udarbejdet forskellige egenskabs- og produktstandarder, som skal anvendes til dette formål. I den danske byggelovgivning forudsættes, at disse DS-, EN- og
ISO-standarder anvendes og overholdes. DS er Dansk Standard, EN er Europæisk Norm og ISO er International Standardiserings Organ.
I den digitale aflevering skal det derfor sikres, at de aktuelle standarder er
lagt til grund og anvendt i beskrivelse af de enkelte produkters egenskaber.
Sammenkobling af egenskaber i produkthierarkiet
Som nævnt ovenover vil nogle egenskaber være afhængigt af indhold og
forståelse af det aktuelle produkt og dets placering i produkthierarkiet, eksempelvis hvilken bygningsdel et objekt tilhører. I Figur 4 er vist et eksempel
på, hvordan de overordnede facetter af egenskaber i Credit-projektet er angivet i forhold til henholdsvis:
- ’Bygninger og rum’ (facet 3)
- ’Bygningsdele og byggevarer’ (facet 4)
- ’Drift, vedligehold og anvendelse af bygning’ (facet 5).
23
Under projekteringen sikres, at der er relationer mellem egenskaber på bygnings-, brugsrums-, bygningsdels- og byggevareniveau. Det sker med støtte
fra forskelige faglige beregningsprogrammer og fagmodeller, hvor fx Be10
(Aggerholm, 2009) i Danmark bruges til beregning af bygningens energiramme og til fastlæggelse af de termiske krav til de enkelte bygningsdele.
Dette arbejde indgå i arbejdet med Building Information Model (BIM), og i
IKT-bekendtgørelserne skrives fx følgende:
”Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der
anvendes objektbaseret bygningsmodellering.”
Figur 4. Eksempel på overordnede egenskabsfacetter i de tre lag i produkthierarkiet: Faset 3.
Bygninger og rum, facet 4. Bygningsdele og byggevarer og faset 5. Drift, vedligehold og anvendelse af bygning.
3.4 Informationer om økonomi og marked inkluderes også
Ovenover har vi set på, hvilke informationer der er knyttet til produkter og
byggeobjekter, og hvordan egenskaber i en facetteret struktur kan indgå i de
digitale leverancer. Vi har set på, hvordan projekteringen kobler egenskaber
for de enkelte produkter i produkthierarkiet samme i fagmodeller vedrørende
fx bygningens indeklima, energi eller tilgængelighed for brugerne. Disse forhold indgår i kvalitetssikringen, og ved afleveringen skal dokumentation af
de enkelte egenskaber og deres indbyrdes sammenhænge fremlægges.
24
Vi har bevidst lagt vægt på at forklare rammerne for udvekslingen af informationer i digitale leverancer, så den styrker innovationen af digitale leverancer og forbedring af byggeriet. I tilknytning hertil er der lagt vægt på at
sætte digitale leverancer ind i et fremtidigt perspektiv, hvor byggeriet gradvist bliver mere industrielt og produktiviteten forbedres. Fokus har derfor væ-
ret at finde en forståelsesramme, som i sin basale struktur kan bruges på
tværs af forskellige organisations- og samarbejdsformer og udviklingsstadier. Der er derimod ikke brugt kræfter på at forklare den specifikke datakommunikation og anvendelse af konkrete softwareløsninger, idet de opfattes
som sags- og virksomhedsspecifikke. Bagved ligger en opfattelse af, at det
er det virksomhederne konkurrerer på, mens den beskrevne forståelsesramme er tænkt som byggeriets fælleseje og norm for sammenhæng.
Vi skal nu se på disse sammenhænge gennem hele projektforløbet, som det
er vist i Figur 5 under fagligt spor 3. Vi skal bl.a. se på, hvordan der kan indsamles informationer om produkt, egenskaber og kvalitetssikring, som er
sammenkoblet i den digitale bygningsmodel, når den anvendes. Som optakt
hertil skal vi se på, hvorledes processen kan beskrives i forhold til faser, organisationsformer, aktører og samarbejdsformer, og hvilken betydning det
har for de digitale leverancer. Vi har også set på, hvordan relationen er mellem produkter og egenskaber gennem byggesagen. Vi kan derfor opfatte
procesbeskrivelsen som en anden uafhængig informationsfacet parallelt til
produkt og egenskaber. Processen er vist som spor 4 i Figur 5.
Informationer i processen
D.
A. Byggeprogram
Anvendelse
B. Projektering
Faglige spor for informationer:
C. Udførelse
og aflevering
D. Drift og
vedligehold
Byggevarer og leverancer
1. Økonomistyring, administrativ ledelse og juridisk ansvar
2. Markedsrelation, lokalitet og bruger- og kundesamarbejde
3. Produkt, bygningsmodel (BIM), kvalitetsstyring og egenskaber
4. Proces, organisering, modellering (BIM), tidsstyring og arbejdsmiljø
5. Informatik (bim), IKT, formidling, dataudveksling og -arkivering
6. Innovation, læring, benchmarking og erfaringsbearbejdning
Figur 5. Informationerne bliver specificeret, styret og dokumenteret gennem byggeriets forskellige faser i seks faglige spor. Disse informationer skal indgå i den digitale aflevering. Se
forklaring af figur i tilknytning til Figur 1 og Figur 2.
Gennem de enkelte faser i byggesagen arbejdes der også med informationer om økonomi, marked, lokalitet, brugere og kunder, som det er vist i de
faglige spor 1 og 2 i Figur 5. De kan begge beskrives efter lignende principper som proces (spor 4) og produkt og egenskaber (spor 3), som de er blevet beskrevet overover. Det samme gælder informatik i spor 5 i Figur 5, som
har direkte relation til IKT-bekendtgørelsernes krav, og innovation i spor 6.
Hvert af disse seks faglige spor opfattes som uafhængige facetter, som har
hvert sit sæt af informationer, og de kan forbindes med indbyrdes relationer,
som skal dokumenteres i den digitale aflevering.
Overdragelse af digitale leverancer ved byggeriets aflevering skal derfor inkludere informationer i forhold til alle seks faglige spor i Figur 5, og det skal
sikres, at relationerne mellem disse også bliver dokumenteret.
25
3.5 Grupper af ydelser og informationer i digitale leverancer
Med baggrund i kapitel 2 og kapitel 3.1-3.4 vil vi nu samle op på, hvilke
grupper af ydelser og informationer, der kan indgå i de digitale leverancer
ved byggeriets aflevering, og som kan bruges som grundlag for bygherrens
kravformulering. Opsamlingen er vist i Figur 6 og i den blå faktaboks på næste side. Opsamlingen er i kapitel 4 desuden brugt som ramme for analyse
af myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis, hvor den virker som
en spørgeramme.
I forhold til procesforløbet er der ved byggeriets aflevering forskel på byggesagsinformationer, som omhandler fase A, B og C, og forvaltningsinformationer, som omhandler drift, vedligehold og anvendelse i fase D. Byggesagsinformationer er om et afsluttet forløb med historiske data, som efterfølgende
ikke må kunne ændres. De skal derfor være låste for manipulationer, men
de skal kunne læses i åbne dataformater, som ifølge IKT-vejledningen er:
”For kontorapplikationer drejer det sig eksempelvis om ODF (Open
Document Format), og PDF-formatet. For objekt- og modelinformationer drejer det sig om IFC-formatet. For PDF-dokumenter anbefales det
at dokumenterne gøres søgbare gennem OCR-genkendelse.”
Forvaltningsinformationer skal derimod være åbne for senere bearbejdning
hos driftsherren, da det drejer sig om fremadrettede vejledninger, tegninger,
instruktioner og planlægnings- og budgetdata. De skal, som det skrives i vejledningen, være tilpasset byg- og driftsherrens IKT-systemer og de systemer, han planlægger at bruge i fremtiden. Samtidig bør digitale bygningsmodeller, byggeobjekter og egenskaber kun omfatte forhold, som er væsentlige for driftsherren i drift, vedligehold og ejendomsforvaltning.
Administrative ydelser
1. Ansvar for IKT-koordinering og levering
2. Tidsplaner og terminer for digitale leverancer
3. Digitale arkiver og fælles navne- og kodningslister
Leverandører:
- Rådgivere
- Entreprenører
- Andre leveran.
Byggesagsinformationer
er
Forvaltningsinformationer
4. Anlægsregnskab, forsikringer og kontrakter
8. Forvaltningsbudget,
forsikring og kontrakter
5. Procesforløb og tidsog aktivitetsstyring
9. Drifts- og vedligeholdsvejledning:
- Proces
- Produkt, kvalitet og
egenskaber
6. Produkter, egenskaber
og kvalitetssikring
Modtagere:
- Bygherre
- Driftsherre
- Brugere
7. Afleveringsforretning,
1- og 5-årseftersyn
Generelle informationer og erfaringer
0. Generelt om myndighedsregler, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning
Figur 6. Hovedstruktur for ydelser og informationer i digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Se nærmere herom i faktaboks på næste side.
Hver gruppe af informationer om økonomi, marked, produkt, proces, informatik og innovation i byggesag og ejendomsforvaltning kan fx beskrives
med følgende oplysninger, hvis det er muligt:
- Omfang og indhold af relevant materiale ved byggeriets aflevering
- Formater, navngivning og kodning af disse
- Relation til digitale byggeobjekter som evt. er indarbejdet i digitale bygningsmodeller (fag- og fællesmodeller), hvis det er muligt
- Ansvarlig for arbejdet og tidsplan mv.
26
Ud over byggesags- og forvaltningsinformationer arbejdes også med fælles
administrative informationer vedrørende ansvar, tidsplaner og arkivering af
digitale informationer. Der arbejdes desuden med generelle informationer
vedrørende myndighedskrav, branchenormer og erfaringer fra byggesager
og ejendomsforvaltning.
Faktaboks med relation til Figur 6
Administrative ydelser
1. Ansvar for IKT-koordinering og digitale leverancer
2. Tidsplaner og terminer for overdragelse af digitale leverancer
3. Arkivregler, arkivering og fælles navne- og kodningslister for dokumenter og filer.
Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering
For hver af de fire hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger
om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater,
navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og evt. bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet:
4. Anlægsøkonomi (Anlægsregnskab, aftaler, kontrakter, forsikringer og
lignende)
5. Produktinformationer (Kvalitetssikring, beregninger, egenskabsdokumentationer og produktbeskrivelser inklusive byggeobjekter og bygningsmodeller (hvis det er muligt) for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele)
6. Procesinformationer (Procesforløb, aktivitetsbeskrivelse, tidsplaner, arbejdsmiljørapportering og færdigmelding af processer)
7. Afleveringsinformationer (Afleveringsforretning med mangellister og afleveringsrapport samt 1- og 5-års eftersyn med tilhørende rapportering)
Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger og driftsbudget
For hver af de to hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger
om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater,
navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet:
8. Forvaltningsøkonomi (Forvaltningsbudget, TØ (totaløkonomi), ejendomsdokumenter, kontrakter, forsikringer og lignende)
9. D&V-vejledninger (Drifts- og vedligeholdsvejledninger med instruktioner
og datablade på byggeobjekter og bygningsmodeller (hvis der er muligt)
for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele inkl. installations- og komponentlister)
Generelle informationer og erfaringer
0. Generelt om myndighedskrav, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning vedrørende digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering.
27
4. Myndighedsregler, branchenormer og
byggepraksis
Gennem beskrivelsen af forståelsesrammen i forrige kapitel blev væsentlige
ydelser og informationer for digitale leverancer beskrevet i 10 grupper. Den
sidste af disse ydelser er erfaringsindsamling og sammenstilling af myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis som grundlag for beskrivelse af
digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Disse informationer er benævnt ’Generelle informationer’, og de er i Figur 6 og i faktaboksen på foregående side angivet som punkt 0.
I kapitlet gives et resumé af de generelle informationer og erfaringer vedrørende myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis. I bilag C, D og E
er de nærmere uddybet. Beskrivelsen i kapitlet kan også bruges som spørgeramme eller indholdsfortegnelse for fremtidig beskrivelser af denne ydelse. I efterfølgende kapitel 5 er givet et forslag til koncept for bygherrens beskrivelse af ydelser om digitale leverancer, som leverandørerne skal levere.
De ’Generelle informationer’ er sidste del i konceptet, men beskrivelsen af
denne ydelse er undladt i kapitel 5, da den er beskrevet her i kapitel 4.
4.1 Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer
Der er foretaget en gennemgang af de aktuelle love, bekendtgørelser og cirkulærer mv., som har relation til digitale leverancer fra byggerier. Gennemgangen er nærmere refereret i Bilag C. De to hovedlove, som er væsentlige i
denne sammenhæng, er offentligbyggeloven og almenboligloven, som har
ressortområder i henholdsvis Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Byfornyelses- og boligloven, byggeloven og licitationsloven er også gennemgået, hvor den sidste ingen væsentlig relation har til aflevering. Desuden er der gennemgået detaljerede forskrifter indenfor følgende områder, som kan have relation til digitale leverancer ved byggeriet aflevering:
– Informations- og kommunikationsteknik (IKT)
– Kvalitetssikring (KS)
– Nøgletal
– Offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering
– Almene bestemmelser - AB 92, ABT 93 og ABR 89
– Pris- og tidscirkulærer.
Offentligbyggeloven og almenboligloven i forhold til digitale leverancer
IKT-bekendtgørelserne dækker offentlige og almene byggerier, mens de private byggerier ikke er omfattet. Offentlige bygninger omfatter bygninger ejet
og lejet af stat, regioner og kommuner, og myndigheden kan fastsætte regler
for både ny-, om- og tilbygning samt drift og vedligehold. Almene bygninger
omfatter familie-, ældre-, ungdoms- og startboliger, som indeholder en eller
flere værelser. Også her kan myndigheden fastsætte regler for nybygning,
renovering og drift- og vedligehold. For det almene område er der særlige
regler vedrørende skader og deres håndtering, som er formuleret i regler for
Byggeskadefonden.
28
I forhold til aflevering stiller almenbyggeloven (Lov 123, 2011) i §§ 153A, 154
og 160 krav om indberetning af oplysninger om det samlede renoveringspro-
jekt. Herunder skal oplyses forventede og faktiske påbegyndelses- og afleveringstidspunkt samt udgifter til projektet. Byggeregnskab skal revideres af
godkendt revisor. Byggeskadefonden skal forestår og afholder udgifter til to
eftersyn inden 5 år efter afleveringen
I lovbekendtgørelse 132 (2010) til byfornyelsesloven stilles i §§ 53 og 54
krav om at Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse kan udbetale
skadsdækning 20 år efter afleveringen. Desuden skal fonden gennemføre
eftersyn 1 og 5 år efter aflevering samt registrere kvalitetssikring og drifts- og
vedligeholdelsesplaner.
I lovbekendtgørelse 1185 (2010) til byggeloven nævnes i § 25, at byggeskadeforsikring træder i kraft, når entreprenøren afleverer byggeriet til bygherren eller der sker indflytning. Forsikringen dækker skader 10 år efter afleveringen.
Informations- og kommunikationsteknik (IKT)
Bekendtgørelser vedrørende informations- og kommunikation (IKT) ligger
både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat,
regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment
byggeri). Med virkning fra 1. april 2013 er der indført nye offentlige og almene bekendtgørelser vedrørende IKT. De to bekendtgørelser har samme ordlyd for §§ 3-11, som omhandler de tekniske krav. Se nærmer herom i Bilag A
og i kapitel 2.
Kvalitetssikring (KS)
Bekendtgørelser vedrørende kvalitetssikring (KS) af byggearbejde ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment
byggeri). Der stilles krav til bygherren om god kvalitet på mange felter, totaløkonomiske beregninger og sikring af byggeteknisk kvalitet. Indsatsen skal
dække programkrav, projektering, udbud, planlægning og færdig udførelse
samt bygherretilsyn. Der skal sigtes på at svigt undgås, drift er rationel og
udskiftning af bygningsdele er let.
Ved byggeriets aflevering skal foreligge vejledninger og anvisninger på drift,
eftersyn og vedligeholdelse af bygningsdele og installationer. I en udførelseskontrolplan skal være bestemmelser om dokumentation under udførelsen
og ved afleveringen. Mest mulig dokumentation skal afgives løbende under
udførelsen. Kravene hertil skal angives i udbudsmaterialet, og dokumentationen skal kunne i indgå i driftsplaner.
Nøgletal
Bekendtgørelser og vejledninger vedrørende nøgletal ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og
kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment byggeri).
Der stilles heri krav til bygherren om at aflevere nøgletal til en evaluator vedrørende entreprenør-, rådgiver- og bygherreopgaven. Nøgletallene omfatter
nogle nærmeres specifikke nøgletal for de enkelte parter, og de kan gives
både i forhold til afleveringen og 1-års eftersynet. Kravene hertil stilles af
bygherren i udbudsmaterialet til rådgivere og entreprenører.
Offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering
Andre samarbejds- og organisationsformer (ofte kaldes ny organisationsformer) blev aktuelle i 00’erne, hvorfor der blev udarbejdet nye regelsæt for offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering for statsligt byggeri i
henhold til statsbyggeloven. Ændringerne fik indflydelse på regler vedrørende KS, nøgletal, kvalitetsstyring, AB 92, ABT 93 og ABR 89 samt pris- og
29
tidscirkulærerne. Reglerne vedrørende OPP og partnering har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som ressortministerium.
Almene bestemmelser - AB 92, ABT 93 og ABR 89
Reglerne om AB 92, ABT 93 og ABR 89 er branchenormer aftalt mellem
byggeriet parter, og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet henviser til dem
gennem cirkulærer for det statsligt og statsstøttet byggeri. AB 92 retter sig
mod entrepriser i fag- og hovedentreprise, ABT 93 retter sig med totalentreprise, og ABR 89 retter sig mod rådgivningsarbejde. Fra 2004 har partnering
ifølge cirkulæreskrivelse fra ministeriet kunne undtages fra AB 92, ABT 93
og ABR 89, hvis der specifikt gives begrundelse herfor i partneringsaftalen.
Praksis er dog, at aftalegrundet i AB 92 mv. anvendes i alle større bygge- og
anlægsarbejder i Danmark herunder også det private byggeri.
Almene bestemmelser i AB 92, ABT 93 og tilhørende regler dækker byggeprocessen frem til aflevering samt ansvarsperioden med sikkerhedsstille. De
dækker alle entreprenørens leverancer og underleverancer i tilknytning hertil
for alle væsentlige entrepriseformer. Alle skader mv. inden aflevering er for
entreprenørens egen regning, og han skal vedligeholde det udførte arbejde
til afleveringen. Ydelser leveres så vidt muligt med 5 års leverandøransvar.
For afleveringsforretningen er angivet nærmere regler for indkaldelse, gennemførelse og ansvar ved aflevering. I afleveringsprotokollen dokumenteres
mangler og parternes stillingtagen til afhjælpning, og mangelbegrebet er defineret i bestemmelserne. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved
afleveringen forlange yderligere prøver. Efter afleveringen fremsender entreprenøren fuldstændig opgørelse til betaling til bygherren. Afleveringsforretningen suppleres med et 1-års og et 5-års eftersyn, som indkaldes af
bygherren.
Almindelig bestemmelse for teknisk rådgivning mv. regulerer aftaleforhold
mellem klient og rådgivere indenfor bygge- og anlægsområdet. Bestemmelserne fordeler ansvaret mellem klient og rådgiver gennem en rådgiveraftale,
som beskriver ydelsernes indhold og økonomi. I aftalen skal fastlægges om
der skal udbydes på hovedprojekt eller en af de foregående faser. Rådgiverens økonomiske overslag efter hver ydelsesfase er gældende, når bygherren har godkendt dem. Rådgivningen kan foregå som delt rådgivning eller
totalrådgivning, og der ydes bistand i følgende hovedfaser:
1. Programfasen
2. Forslagsfasen
3. Projekteringsfasen
4. Udførelsesfasen
5. Brugsfasen.
Hver fase gennemløbes for sig og afsluttes med anskueliggørende materiale, hvorfra klienten træffer beslutning om fortsættelse. I rådgiveraftalen beskrives ansvaret som projekteringsleder, byggeleder, honorar, ophavsret,
tidsfrister og ansvar herfor, ansvar for fejl og forsømmelser samt udskydelse
af opgaver, misligholdelse og tvister. Rådgiverens ansvar ved aflevering er
nærmere beskrevet i bestemmelserne. Rådgiveransvaret ophører normalt 5
år efter afleveringen af den bygning eller det anlæg, som fejlen eller forsømmelsen vedrører.
Pris- og tidscirkulærer
Cirkulæret fastsætter regler og beregningsformler for pris og tid for entrepriser inklusive indeksregulering. Det er gældende for statslige bygge- og anlægsarbejder, hvor entreprenøren er sælgeren og entreprisen er leverancen.
30
I cirkulæret fastlægge også regler for afhjælpningsperioden, som kan regnes
fra et andet tidspunkt end afleveringen jf. AB § 22, stk. 1.
4.2 Branchenormer, aftalegrundlag og standarder
Branchenormer, aftalegrundlag, standarder og lignende er branchens tolkninger til kravene i myndighedsregler. De indeholder samtidig de branchemæssige forståelser, aftalegrundlag og praktiske specifikationer af krav og
ydelser. De er derfor med til at sætte rammerne for, hvorledes bygherrer og
deres leverandører skal håndtere digitale leverancer ved byggeriets aflevering.
I bilag D er skrevet et resumé af udvalgte branchenormer og lignende, som
kan have indflydelse på kravstillelse og realiseringen af digitale leverancer.
Litteraturstudiet er på ingen måde dækkende for den væsentligste litteratur
på området. Studiet har alene haft til formål at vise, at disse normer og erfaringer er vigtige at anvende, når ydelser og informationer skal aftales vedrørende digitale leverancer. Samtidig kan studiet og erfaringerne anvendes til
illustration af, hvorledes arbejde i fremtiden kan fortsættes og bidrage til en
bedre udbredelse og kvalitet af digitale leverancer.
x
BuildingSMART (2010)
Digitale behov Cuneco (2011)
Drift og
vedligehold
x
x
Aflevering
Processtyring
Bygherrevejledning(2008)
State of the Art (2004)
Kvalitetsstyring
Litteratur
Økonomi
Erfaringerne er i det efterfølgende ordnet under følgende overskrifter, som
har relation til kapitel 3’s beskrivelse af den fælles forståelsesramme:
- Bygherrekrav til digitale leverancer ved byggeriets aflevering
- Bygherrens ydelsesbeskrivelse til leverandørerne
- Organisations- og samarbejdsformer og kvalitetssikring og IKT
- FM (Facility Management), drift, vedligehold og totaløkonomi.
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Ydelsesbesk. – Byggeri og planlægning (2012)
Ydelsesbesk. – Byggeri og planlægning (2006)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Ydelsesbesk. for bygherrerådgivning (2006)
Ydelsesbesk. – Byggeri og planlægning - Bascon
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Aflevering af digitale data (1995)
Ydelsesbesk. – Digital projektering (2011)
Krav til digitalt udbud (2012)
Standardmodel for OPP (2012)
x
x
Seks modeller for OPP (2010)
Vejledning i samlet udbud (2007)
x
Vejledning i partnering (2006)
Vejledning i kvalitetssikring (2003)
x
Kvalitet i projektstyring (2003)
Praksis-manuel om totaløkonomi (2009)
x
Strategisk vedligeholdsplanlægning (2005)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Figur 7. Oversigt over den gennemgåede litteratur og deres relation til fem informationsområder.
31
Bygherrekrav til digitale leverancer ved byggeriets aflevering
Der er udarbejdet flere bygherre- og rådgivervejledninger i branchen, hvor
rammerne for byggeriets aflevering er beskrevet (AlmenRapport 4, 2009). I
vejledningerne beskrives indholdet i byggeriets processer og kravene til styring af økonomi, proces og kvalitet i de forskellige faser. Der lægges bl.a.
vægt på beskrivelse af kravenes opfyldelse i faseovergangene:
- Udbud og tilbud af projektkonkurrencer og totalentrepriser
- Udbud og tilbud af fag- og hovedentrepriser og projektgranskning
- Afleveringsforretning og 1- og 5-års eftersyn.
Digital aflevering er højt prioriteret i den fremtidig udvikling, men fokus har
de senere år primært været på rådgivernes opgaver og ikke på entreprenørernes. Der er skrevet vejledninger i, hvorledes BIM anvendes, og hvorledes
informationer i digital aflevering kodes i henhold til IFC. Der er også beskrevet forskellige programmer til styring af drift, vedligehold og forvaltninger af
arealer og bygningsanvendelser. Der er i et projekt indhentet erfaringer fra
flere byggesager om arbejdet med digital aflevering. Heri siges bl.a., at man
oplever, at bygherren ikke stiller specifikke krav til digital aflevering.
Bygherrens ydelsesbeskrivelse til leverandørerne
Ydelsesbeskrivelser mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører er centrale i aftalegrundlaget mellem parterne, hvilket også gælder IKT-ydelser og
herunder digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Ydelsesbeskrivelserne behandler beslutningsproces, samarbejder, roller, ansvar, tidsfrister, kvalitetsstyring, økonomi og mange flere typer ydelser. Der er særligt lagt vægt
på den digitale projektering, men for alle faser jf. Figur 5 findes der beskrivelser i forhold til IKT. Bygherrerådgiverens rolle og IKT-opgaver er fx beskrevet i forhold til forskellige organisationsformer.
Branchens organisationer har de senere år arbejdet på flere fronter for at få
de gamle ydelsesbeskrivelser opdater i forhold til IKT - både generelt og uddybet i specialvejledninger. Der har heri også været fokus på det delområde
af IKT, som beskæftiger sig med digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Grundprincippet er dog fortsat, at ydelserne beskrives i forholdt til de
enkelte parters opgaver i de enkelte faser og i faseovergangene, og at man
differentierer efter organisations- og samarbejdsform.
Organisations- og samarbejdsformer og kvalitetssikring og IKT
Der er lavet analyser blandt entreprenørvirksomheder om deres udfordringer
indenfor det digitale byggeri. Sammen med den stigende interesse for IKT
har der også været en stigende interesse for at udvikle og anvende ny organisations- og samarbejdsformer. Et andet fokusområde har været forbedring
af kvalitetssikringen og nedbringelse af fejl og mangler. Alle disse indsatser
har gennem flere år være initieret af et myndighedsønske om at forbedre
byggeriets produktivitet. Disse og flere fokuspunkter har derfor også skulle
virke som virkemidler for at fremme byggeriets produktivitet.
Som nye organisations- og samarbejdsformer har der været fokus på fx
partnering, offentlige og private partnerskaber (OPP) og samlet udbud, hvor
den sidste både dækker anlægs- og driftsfasen. De nye organisations- og
samarbejdsformer er i dag mange i forhold til de gamle fag-, hoved- og totalentrepriser. Spørgsmålet er, om parterne ikke i de mange valgmuligheder er
ved at tabe overblikket, og at de har svært ved at se forskel på de enkelte
modeller. Samtidig får man det indtryk, når man læser de forskellige forslag
igennem, at de lover meget, og at de er den eneste rigtige løsning.
32
Det andet indtryk man sidder tilbage med er, at byggeriet parter har svært
ved at integrere de forskellige nyskabelser, og at de har svært ved at skabe
sig reelle gevinster af investeringerne i IKT. Her komme digitale leverancer
ved byggeriets aflevering ind som en mulighed. En mulighed, hvis den udnyttes rigtigt, kan skabe dokumenteret gennemsigtighed i de resultater der
opnås. Så måske er den bedre mulighed for måling af effekt og sammenligning af udviklingsresultater, som IKT giver, det væsentligt formål med digitale leverancer ved byggeriet aflevering.
FM (Facility Management), drift, vedligehold og totaløkonomi
Der er mange flere erfaring om drift, vedligehold og totaløkonomi, end der er
resumeret her. Gennem de senest år har interessen være stigende, idet der
nu er en erkendelse af, at den største andel af ejendommens udgifter ligger i
drift, vedligehold og anvendelsen og ikke i anlægget.
På området har der bl.a. været arbejdet med forbedring af håndtering og udbredelse af totaløkonomiberegninger og -vurderinger. Der har også været
arbejdet med udvikling af forskellige computerprogrammer, som kan assistere større bygherrer, driftsherrer og administratorer i at udarbejde strategiske
vedligeholdsplaner. Nye programmer kan bl.a. støtte vurderingerne af vedligeholdsbehov og fastlæggelse af energibesparelser og forbedringer i indeklimaet. Data om bygningens tilstand forbindes til de enkelte bygningsdele,
og der kan vælges mellem forskellige økonomiske løsningsmodeller, som giver grundlag for udarbejdelse af et samlet forvaltningsbudget.
Udenlandske erfaringer
Den digitale udvikling er primært gennemført indenfor projektering, da BIM
er et barn af tegneprogrammerne CAD. Som følge heraf har der været et naturligt fokus på de problemer og behov som den implementerende sektor har
haft. Med BIM (Building Information Modelling) er tegningerne blevet til objektorienteret modeller, hvor informationer af enhver art er bundet til de geometrisk repræsenterede byggekomponenter. Facility Management organisationer har world wide fulgt denne digitale udvikling, og kan med BIM se potentialet for forretningsområdets datahåndtering.
I Storbritannien har regeringen taget initiativ til en BIM-strategi, hvor målet er
kollaborativ 3D BIM inden udgangen af 2016, hvilket indebærer, at al projekt- og projekteringsinformation, dokumentation og data skal foreligge i
elektronisk form (COBie UK, 2012).
”This Government’s four year strategy for BIM implementation will
change the dynamic and behaviours of the construction supply chain,
unlocking new, more efficient and collaborative ways of working, This
whole sector adoption of BIM will put us at the vanguard of a new digital construction era and position the UK to become the world leaders in
BIM”. Francis Maude, Minister for Cabinet Office (COBie UK, 2012).
Den britiske regering har derfor i samarbejde med byggeerhvervene indledt
et fire årig moderniseringsprogram for sektoren, hvor hovedmålet er at reducere omkostningerne samt CO 2 udledningen med 20 %. De centrale elementer for disse ambitioner er anvendelsen af informationsberigede BIM
teknologier, processer og samarbejdsformer, der sigter på effektive metoder
i alle faser i byggeprocessen.
Initiativet bygger på anvendelse af COBie standarden. COBie står for ‘Construction Operations Building information exchange’, og er en standardiseret
metode hvormed alle byggeriets parter kan organisere, beskrive, klassificere
og linke informationer til 3D modellen, for at gøre denne til en BIM model.
33
COBie projektet startede i 2005 med midler fra bl.a. NASA og White House
Office of Science and Technology Policy, og det første resultat forelå i 2007,
og beskrevet af Bill East fra U.S. Army Corps and Engineers. Arbejdet medførte at NIBS (National Institute and Building Science) nedsatte en projektgruppe, der skulle identificere behov for informationsudveksling i byggeriet.
Siden da har COBie indgået i FM software, herunder CMMS (Computerized
maintenance management system) og CAFM (Computer-aided facility management).
COBie beskriver bygningskomponenter ved deres lokalitet, og linker relevant
information til 3D objektet. Det er hverken et stykke software eller
et proprietær format, men en organisationsstruktur der er egnet til en professionel anvendelse af byggeriets parter. Det betyder bl.a., at COBie kan virke
indenfor rammerne af eksisterende CAD og BIM software, diverse FM programmer eller er simpelt regneark (Condon, 2013).
Under det svenske forskningsprogram IT Bygg och Fastighet, blev der i
2002 gennemført et projekt, med det formål at skabe en defacto-standard for
informationshåndtering (Svensson, 2002). Dette har medført at brancheforeningen har skabt en interesseorganisation med det formål at videreudvikle
og forvalte denne standard, der i dag har navnet ’fi2’. Forvaltningen indebærer at stille krav til system- og informationsleverandører.
Standarden defineres som det sprog, der gør at forskellige systemer indenfor ejendomsmarkedet kan tale sammen (Fi2, 2013), og indbefatter definerede informationsstrukturer og definition af grænseflader i kommunikationen.
Som det ses af ovenstående korte udpluk af engelske og svenske aktiviteter
indenfor BIM og forvaltning, er der stor overensstemmelse mellem de danske aktiviteter og den angivne forståelsesmodel.
4.3 Byggepraksis i digital aflevering
Ved projektets start var der fra projektets følgegruppe et ønske om, at problemstillingerne blev illustreret gennem forskellige byggesager, som dækkede alle faser i byggeriet. På projektets tre workshops blev fem forskellige sager drøftet, og for nogle af dem blev der foretaget supplerende interview og
litteraturstudier. Samtidig blev der hentet informationer fra to rapporter (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012 og DACaPo, 2004), hvori henholdsvis 4 og 8 sager er beskrevet. Det var desuden forslag om, at disse sager blev nærmere analyseret i forhold til den opstillede model for ydelser og
informationer i kapitel 3.5.
Som baggrund for en sådan analyse blev der derfor udarbejdet en spørgeramme til beskrivelse af både ny og gamle sager. Resultatet heraf er vist i bilag E sammen med en kort beskrivelse af sagerne. Der blev dog ikke tid til at
gennemføre den ønskede sammenstillinger af erfaringer udviklingstendenserne over de seneste 10 år fra de 17 sager. Bilag E kan derfor betragtes
som et første bidrag til at udføre en sådan analyse på et senere tidspunkt.
Spørgeramme for analyse af byggepraksis
Gamle og nye byggesager foreslås beskrevet med baggrund i følgende
spørgeramme med fire spørgsmål, som kan stilles til de involverede parter
for nye sager. Den kan desuden anvendes som analyseramme for gamle
byggesager, som er beskrevet i litteraturen.
34
Spørgsmål 1: Beskrivelse af byggesagen
Give en kort beskrivelse af byggesagen fx som adresse, bygningstype, størrelse, parter på sagen, bygningsbeskrivelse og status for byggeprocessen i
de enkelte faser inklusive digital aflevering.
Spørgsmål 2: IKT-bekendtgørelsernes enkelte krav
I de nye IKT-bekendtgørelser 2013 er der i §§ 3-11 stillet krav til anvendelse
af IKT i byggeriet. Hvilke af disse ni krav og §§ er der arbejdet med på byggesagen og i de aktuelle virksomheder og hvordan?
Spørgsmål 3: Digitale leverancer jf. §§ 10 og 11
I forhold til aflevering af digitale leverancer kan der arbejdes på følgende fire
områder med i alt 10 forskellige ydelser, som er beskrevet i kapitel 3.5.
Hvordan og hvor meget er der arbejdet med hver af disse 10 ydelser og informationsområder på byggesagen og i de aktuelle virksomheder?
Spørgsmål 4: Kvantitativ bedømmelse af de fire ydelsesområder
I spørgsmål 3 er der bedt om en beskrivelse af de fire områder med 10 ydelser og informationsområder. Giv nu en kvantitativ bedømmelse af den aktuelle kompetence i levering af digitale leverancer for hvert af de fire områder.
Der anvendes en 5-trinsskala fra 1-5, hvor ’1’ er lille, ’3’ er mellem og ’5’ er
stor kompetence og effekt på byggeriets pris og kvalitet:
- Område 1: Administrative ydelser
- Område 2: Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering
- Område 3: Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger
- Område 4: Generelle informationer og erfaringer.
Erfaringer fra det indledende studie af 17 forskellige sager
Ser man på de fem byggesager, som er diskuteret i styregruppen, så viser
de en stor interesse for at anvende IKT i byggeriets forskellige faser, men
med forskelligt resultat.
Erfaringer fra de 5 illustrationssager i projektet
I nyt Fængsel Falster er digitale leverancer allerede i projektkonkurrencen
stillet som krav, og de er specificeret i en miniguide. Der er særligt lagt vægt
på at få udarbejdet en IFC-model, hvor arealer kunne genkendes efter funktioner og placering, samt en SketchUp-model over bygning og landskab.
Vedrørende afleveringen er den gennemført traditionelt og branchenormer
for ydelsesbeskrivelse er anvendt som aftaleramme. Men interessante er
det, at bedømmelseskomiteens opfattelse var, at ingen af konkurrenceforslagene fuldt ud fik opfyldt konkurrenceprogrammets krav. Årsagen hertil
vurderes at være et for komplekst konkurrenceprogram med modsatrettede
krav, men det har ikke været undersøgt af parterne.
Med baggrund i AAU-Biotech forklarede Bygningsstyrelsen, hvorledes de
gennem årene har udviklet og afprøvet deres ydelseskrav vedrørende digitale leverancer. Det er styrelsens opfattelse, at leverandørerne har taget godt
imod dem, og at flere og flere efterhånd kan tilbyde de digitale leverancer
som ønsket. Projektet, AAU-Biotech, er et praktisk eksempel på, hvordan
Bygningsstyrelsen håndterer afleveringen af en projektbeskrivelse. I dette
projekt kunne driften modtages via Revit bygningsmodeller, hvilket også er
det format rådgiverne har arbejdet med. Driften medvirkede allerede i projekteringen og har været gode til at samarbejde med rådgiverne og bygherre.
Eksemplet Sygehus Sønderjylland og FSB-boligers udviklingsprojekt viser,
at der er meget stor interesse for at udvikle de digitale leverancer. Man forsøger bl.a. at integrere driftsfasens ønsker mere i kravene til anlægsfasen,
og IKT-udviklingen ønskes integreret med tiltag indenfor energi og bæredygtighed. Man ønsker også at inddrage brugerne mere, at udnytte flere bygge-
35
tekniske produktplatforme med høj industrialiseringsgrad, og at sætte nye
design- og udførelsesstandarder, som effektiviserer byggeriet.
En af udfordringerne er at få den megen udvikling omsat til tydelige, robuste
og ikke komplicerede ydelseskrav, som er forstået og kan anvendes af leverandørerne. Der er også en udfordring i at praktisere digitale leverancer på
de mindre sager, idet udviklingen oftest er sket på de store nybygninger.
Dette problem kommer tydeligt frem i tilbygningen til institutionen Møllebakken, hvor den lille mester havde svært ved at forstå og honorere de sent og
uklart formulerede digitale leverancekrav. Projektet skulle afleveres efter
principperne for Den Digitale Aflevering, Byggeweb-Core FM skulle bruges i
den digitale aflevering, og der skulle gennemføres delafleveringer af nybygningen. Der havde i kravformuleringen ikke været kontakt med driftsorganisationen, og derfor var der reelt ikke stillet specifikke krav til det drift- og vedligeholdelsesmateriale i kontrakten med entreprenøren. Entreprenøren blev
derfor overrasket over, at det materiale han normalt plejede at levere, nu ikke kunne accepteres. Sammen med hans organisation fik han dog gennemført afleveringen digitalt, som det var ønsket af bygherren. Det handlede såvel om omfang og detaljeringsgrad, som om den digitale form, der blev aftalt
undervejs på et byggemøde, uden nogen rigtigt kendte konsekvenserne.
Dette har tydeliggjort, at det vil kræve en målrettet læring hos fagentreprenørerne, hvis de skal kunne honorere de skærpede krav i fremtiden.
Erfaringer fra de 12 sager fra de to analyserapporter
Ser vi til slut på erfaringer fra de to rapporter, så viser de, at der er sket en
udvikling, men også at byggeriet har svært ved at dokumentere produktivitetsgevinster ved digitalisering. I ØG-DDB rapporten om måling af økonomiske gevinster ved byggeriets digitalisering (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012) blev gevinsterne opgjort af DTU. Det står klart heri, at det endnu er svært for de enkelte parter selv at foretage en sådan gevinstopgørelse,
og at det er svært at vurdere og adskille bidragene fra de enkelte IKT-tiltage.
Men ser vi tilbage på de 8 analyserede projektet i DACaPo fra 2004, så det
tydeligt at se, at der er sket en forbedring de den praktiske håndtering af digitale leverancer.
Læringen fra denne korte erfaringsopsamling fra praktiske byggesager
Denne korte erfaringsopsamling må mane til forsigtighed om en hurtig forankring af de forskellige digitale krav i IKT-bekendtgørelserne på alle niveauer i
byggebranchen. Følgende forhold syntes vigtige for den fremtidige udvikling:
- At driftsherren tidligt er med til at formulere de digitale krav, og at de er
formuleret i udbudsmaterialet og kontrakter med rådgivere og entreprenører og fagentreprenører
- At de store bygherrer har udarbejdet en vejledning eller miniguide i håndtering af digitale leverancer med krav til leverandørerne, som de løbende
udvikler og motivere leverandørerne til at anvende og forbedre
- At der gennemføres en praktisk træning i at gennemføre de digitale leverancer for alle parter og på alle niveauer i byggeriets leverancekæde
- At bygherrer, driftsherrer, rådgivere, entreprenører, fagentreprenører og
andre leverandører af digitale ydelser selv kan gennemføre gevinstdokumentation som grundlag for egen udvikling og effektivisering.
36
5. Koncept for digitale ydelser og leverancer
ved byggeriets aflevering
”Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav til digital aflevering, når der indgås aftaler med projekterende, udførende og andre leverandører til byggesagen.”
Sådan skrives i § 10 i IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri, og i vejledningerne hertil skrives desuden:
”Omfanget af den digitale leverance ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKT-ydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet
til rådgivere og udførende. Hertil kan der eventuelt findes inspiration i
bips’ skabeloner, F102 og F202.”
I dette kapitel gives forslag til ydelser bag og informationer i digitale leverancer ved byggeriets aflevering, som kan indgå i en IKT-ydelsesbeskrivelse og
-aftale. Forslagene har bl.a. relation til §§ 10-11 i IKT-bekendtgørelserne for
offentligt og alment byggeri. Forslagene er indbygget i et koncept som er
forsøgt opbygget, så den kan dække bredere og fx også inkludere privatbyggeri og andre krav end dem der er nævnt i IKT-bekendtgørelserne.
Konceptet er beskrevet som en fælles ramme for ydelseskrav, men uden
forslag til konkrete værktøjer og programmer. Konceptet kan give bygherren
inspiration til at udforme sine egne specifikke ydelseskrav og visioner for udvikling af digitale leverancer. I konceptet er relationen til bekendtgørelsen
krav forsøgt adskilt fra hvad der ellers er hensigtsmæssigt ved at bruge ordet ’skal’ eller ordet ’bør’. Konceptet kan desuden lægge rammerne for,
hvordan leverandørerne selv udarbejder konkrete løsningsforslag, branchestandarder og evt. værktøjer, som passer til deres produktion og muligheder.
Ønskes mere konkrete anvisninger kan der henvises til de forskellige erfaringer i kapitel 4, men vigtigst er det, at de enkelte aktører selv går i gang
med at implementere konceptet i virksomheden og på byggepladsen.
Hvis den enkelte aktør ønsker at udforme sine egne specifikke krav og sit
eget koncept, foreslås det, at der anvender følgende overskrifter, som også
er anvendt i konceptbeskrivelsen:
- Strukturen for og afgrænsning af ydelser og leverancer
- Ydelser om administration og styring af digitale leverancer
- Ydelser om byggesagens afsluttede informationer
- Ydelser om forvaltningens fremadrettede informationer
- Ydelser om generelle informationer.
Ydelser vedrørende generelle informationer jf. punkt 0 i Figur 6 er dog ikke
beskrevet konkret i dette kapitel. Det er derimod beskrevet i det foregående
kapitel 4 som et aktuelt eksempel.
5.1 Struktur for og afgrænsning af ydelser og leverancer
Som grundlag for at bygherren kan indgå aftaler med rådgivere, entreprenører og andre leverandører til byggesagen bør bygherren være meget præcis
med at konkretisere sine visioner, krav og ønsker til ydelser og leverancer
ved digital aflevering. De kan udarbejdes hver gang for den enkelte bygge-
37
sag, eller bygherren kan udarbejde sit eget koncept, som kan genbruges fra
sag til sag. Hvis bygherren vælger det sidste:
- Skal konceptet afgrænses
- Ydelser, leverancer og informationer skal udvælges og beskrives
- De enkelte parters roller skal afstemmes
- Effekt på pris, tid, kvalitet og miljø skal forklares
- Ydelser og leverancer bør desuden standardiseres, på de områder det er
rentabelt.
Afgrænsning af koncept for digitale ydelser og leverancer
Ydelserne skal som minimum overholde kravene i IKT-bekendtgørelsernes
§§ 10-11 med tilhørende vejledninger. Det bevirker derfor, at konceptet også
skal tilpasses de øvrige krav i IKT-bekendtgørelserne og andre myndighedsregler og branchenormer, som er beskrevet i henholdsvis kapitel 2, 4.1 og
4.2. Det er desuden vigtigt, at ydelserne er tilpasset de muligheder de aktuelle rådgivere, entreprenører og andre leverandører har for at realisere ydelserne. I kapitel 4.3 er den nuværende leverandørpraksis illustreret.
Hvis bygherren samarbejder med forskellige driftsherrer kan hans koncept fx
differentieres i forskellige varianter, som er tilpasset de enkelte driftsherres
behov og muligheder. Ved afklaring af disse forhold bør bygherren være
opmærksom på, at han ved et langvarigt samarbejde med leverandørerne
også har mulighed for at påvirke deres udvikling af den digitale aflevering.
Udvikling af krav og muligheder for at forbedre den digitale aflevering kan
derfor også indgå i bygherrens valg af ydelser, leverancer og informationer.
Dvs. at bygherren kan vælge at afgrænse sit eget koncept for digital aflevering i forhold til flere forhold. På den ene side kan konceptet afgrænses i forhold til de aktuelle driftsherrer og antal byggesager – altså en afgrænsning i
forhold til målgrupper for konceptet. På den anden side kan konceptet afgrænses i forhold til hvilke krav, visioner, ydelser og arbejdsområder konceptet skal dække – altså en afgrænsning i forhold til omfang af konceptet. I
Figur 8 er rammerne for denne afgrænsning i de to retninger illustreret. Felt
A1 er den enkleste del, mens felt D4 er den sværest del at udvikle og implementere, men den kan på sigt måske blive det økonomisk mest rentable.
Omfang af koncept
Max………….……Min
Afgrænsning af koncept
for digital leverance
Målgruppe for koncept
Min……………………………………………..Max
A.En
byggesag
B. En
2
driftsherre*
C. En
3
bygherre*
D. Flere
4
bygherrer*
1. IKT-bekendtgørelsernes §§ 10-11 og flere
2. Myndighedsregler og
branchenormer
3. Realiserbart for gode
1
og normale parter*
4. Udvikling sammen
1
med førende parter*
Figur 8. Afgrænsning af koncept for digitale ydelser og leverancer i forhold til målgruppe og omfang. Det
røde felt er minimumskrav for offentligt og alment byggeri jf. IKT-bekendtgørelserne på én byggesag.
Det blå felt markerer de målgrupper og det omfang, som konceptet i dette kapitel dækker. Det grønne
felt markerer i hvilke retninger konceptet kan ekspanderes. Forklaringer: *1 Parter er bygherrer, rådgivere, entreprenører og andre leverandører. *2 Driftsherren har flere byggesager. *3 Bygherren samarbejder
med flere driftsherrer. *4 Bygherrerne samarbejde med flere driftsherrer om flere byggesager.
38
Det i beskrivelsen fremlagte koncept overholder minimuskravene i IKT-bekendtgørelserne, og det overholder også andre myndighedsregler, branchenormer og god byggepraksis. Konceptet forudsætter, at en god og normal aktør (driftsherre, bygherre, rådgiver, entreprenør eller anden leveran-
dør) har mulighed for at levere ydelserne. Det forudsætter dog, at de har et
minimum af kompetence i god byggepraksis, IKT og digital aflevering. Koncept er målrettet én bygherre som anvender det på en eller flere byggerier,
og som servicerer en eller flere driftsherrer. Hvis bygherren anvender konceptet på flere byggesager, kan bygherren med fordel udarbejde sit eget
mere målrettede koncept.
Det beskrevne konceptet er derimod ikke målrettet udvikling hos de bedste
aktører, og det indeholder ikke ydelser om udvikling, læring og erfaringsopsamling. Koncept er heller ikke udarbejdet som et fælles koncept for en større gruppe bygherrer som fx alle statslige, alle regionale, alle kommunale eller alle almene bygherrer. Men det beskrevne koncept kan selvfølgelig anvendes som grundlag for en udvikling af konceptet i de to retninger:
- Udvikling, læring og erfaringsopsamling med førende parter
- Fælles for flere bygherrer indenfor fx offentligt og alment byggeri.
Grupper af ydelser og informationer i konceptet
I den foregående udredning i kapitel 2-4 er det foreslået, at man
skal kunne adskille digitale informationer på den afsluttede
byggesag fra den fremadrettede
ejendomsforvaltning. De to grupper er illustreret som henholdsvis
blå og grønne bokse i Figur 6,
som vist i vignetten til venstre.
Den første hovedgruppe af informationer (de blå felter) er låste informationer
på afsluttede byggesager, som har relation til de ydelsesaftaler bygherren
har indgået med rådgivere, entreprenører og andre leverandører gennem
byggesagen. Den anden hovedgruppe af informationer (de grønne felter) er
åbne informationer vedrørende den fremadrettede ejendomsforvaltning. Forvaltningsinformationerne lægger rammerne for en god ejendomsforvaltning
inklusive drift og vedligehold, som bygger på driftsherrens IKT-struktur og
organisering af informationer. Ydelsesaftale om planlægning af forvaltningsinformationer indgås mellem bygherre og leverandør i byggesagen i samråd
med driftsherren. Ydelsesaftale om den daglige ejendomsforvaltning og den
videre planlægning indgås mellem driftsherre og leverandør under ejendomsforvaltningen. De to hovedgrupper af informationer vil i mange tilfælde
være forskellige i deres indhold, omfang og struktur, da de har forskellige
formål, men der vil også være flere steder, hvor informationerne vil kunne
genbruges direkte. Som eksempel er kvalitetsdata i byggesagen dokumentation af indholdet i den enkelte bygningsdel, men kvalitetsdata i drifts- og vedligehold er oplysninger på de færdige overflader og komponenter.
Den første hovedgruppe af informationer (de blå felter) om byggesagsinformationer indeholder fire grupper af informationer. Den første af disse er anlægsregnskabet samt aftaler, kontrakter og forsikringsforhold på sagen, herunder hvorledes de er overholdt, og hvilke risici de efterlader. Den anden
gruppe er informationer er om procesforløbet, arbejdsmiljø, performance i
aktiviteterne samt færdigmelding af de enkelte leverancer med tilhørende
procesdata. Den tredje gruppe er informationer indeholder kvalitetssikring og
-rapportering inklusive produktafgrænsning og egenskabsdokumentation.
Den fjerde og sidste gruppe af informationer er fra afleveringsforretningen og
de efterfølgende 1- og 5-års eftersyn. Disse fire grupper af byggesagsinformationer har numrene 4, 5, 6 og 7 i figur 6.
Den anden hovedgruppe af informationer (de grønne felter) om forvaltningsinformationer indeholder to grupper af informationer. Den ene gruppe
39
er budget for ejendomsforvaltning, drift og vedligehold samt et samlet overblik over byggeriets totaløkonomi. Under denne gruppe ligger også forsikringsforhold, kontrakter og aftaler som videreføres i driftsfasen, samt ejendomspapirer og andre værdipapirer som følger ejendommen. Den anden
gruppe af informationer er vejledninger, planer og instruktioner i drifts- og
vedligehold. De to grupper af forvaltningsinformationer har numrene 8 og 9 i
figur 6.
Ud over disse to hovedgrupper af informationer indeholder konceptet også
en tredje hovedgruppe om de administrative ydelser (de grå felter), Her angives rammerne for styring af digitale ydelser og leverancer ved byggeriets
aflevering, og den indeholder tre grupper af informationer. I første gruppe af
informationer beskrives hvem der har ansvar for de digitale ydelser og leverancer herunder levering af de enkle data og IKT-koordineringen. I anden
gruppe af informationer beskrives hvornår og hvordan afleveringerne skal foregå, samt hvorledes byg- og driftsherren godkender modtagelsen af digitale
data. I tredje og sidste gruppe af informationer bekrives hvorledes informationerne arkiveres og deles mellem brugerne under byggesagens forløb og
efter dens afslutning. I denne gruppe beskrives også, hvilke ord-, navne- og
kodningslister og definitioner, der er fælles. De tre grupper af administrative
ydelser vedrørende ansvarsfordeling, tidsplaner og arkivering har numrene
1, 2 og 3 i figur 6.
Bygherrens koncept for digitale ydelser og leverancer skal desuden indeholde en gruppe af generelle informationer om myndighedskrav, branchenormer og erfaring fra byggesager og ejendomsforvaltning (det røde felt). Bygherrens koncept for digitale leverancer består derfor af følgende hovedgrupper af ydelser, leverancer og informationer, som er vist i figur 6:
- Administrative ydelser om ansvar, tidsplaner og arkivering (1-3 ’grå’)
- Byggesagsinformationer med låste data fra byggesagsforløbet (4-7 ’blå’)
- Forvaltningsinformationer med åbne data om den fremtidige ejendomsforvaltning, drift og vedligehold (8-9 ’grøn’)
- Generelle informationer om byggelovgivning, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning (0 ’rød’). Kapitel 4 og bilag C,
D og E er eksempler på sådanne informationer og erfaringer.
Samarbejde om og udvikling af digitale ydelser og leverancer
Som det fremgår af ovenstående er det byg- og driftsherren, som er de primære ansvarlige for og 1. part i konceptet for digital aflevering. Rådgivere,
entreprenører, producenter og andre leverandører er udførende til ydelserne, og de er som sådan 2. part i konceptet for digital aflevering.
Det fremgå også, at rammerne for konceptet sættes af IKT-bekendtgørelserne og byggelovgivningen generelt samt branchenormer, som er formuleret af byggeriets organisationer, netværk og standardiseringsorganer som
DS, EN og ISO. Disse parter virker som uvildige og 3. part ved kravstillelse,
realiseringen og udvikling af konceptet, ydelser og leverancer i digital aflevering.
Ved etablering af konceptet bør bygherren selvfølgelig vurdere, hvorledes
konceptet på sigt kan videreudvikles, og hvem der kan involveres i denne
udvikling. Dette arbejde kan inkludere en systematisk opsamling af erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning. Desuden kan det inkludere en
historisk oversigt over myndighedskrav, branchenormer og standarder, som
har dannet rammerne for de forskellige udgaver af konceptet. Bygherren og
leverandørerne kan her involvere undervisning og forskning i et sådant arbejde, og de kommer derfor også til at virke som en 3. part.
40
Koncept for digitale leverancer ved byggeriets aflevering udgør en del af de
ydelser, der er i det digitale arbejde med IKT og BIM i byggeriet. Dette arbejde benævnes i sin helhed ’byggeriets informatik ledelse’ eller på engelsk
’building informatics management’ (bim). I Figur 5 er det vist som det faglige
spor 5. Den del af bim, som konceptet omfatter, drejer sig alene om digitale
leverancer ved byggeriet aflevering, og det er den del af bim, der er zoomet
ind på og forstørret i Figur 9. Som forstørrelsen viser, så er konceptet målrette én bygherre og dække ydelser og informationer i 4 forskellige hovedgrupper med i alt 10 undergrupper. Som det også ses af figur 9 har konceptet
byg- og driftsherre som 1. part og leverandørerne som 2. part.
Som det fremgå af figur 9 er udvikling og udbredelse samt 3. parterne ikke
inkluderet i konceptet. Det er valgt således, fordi konceptet primært er målrettet de fleste bygherrer og sekundært deres leverandører, og fordi en inkludering af udvikling og 3. parterne vil gøre konceptet for komplekst. Men
det foreslås, at myndigheder, brancheorganisationer, uddannelse og forskning medvirker som 3. part i udvikling og udbredelse sammen med 1. og 2.
parterne.
Koncept for digital aflevering
Målrettet én bygherre vedrørende:
• Administrative ydelser (1-3)
• Byggesagsinformationer (4-7)
• Forvaltningsinformationer (8-9)
• Generelle informationer (0)
1. part
Byg- og
driftsherrer
3. part
Myndigheder og
organisationer
2. part
Leverandører
3. part
Uddannelse
og forskning
Udvikling og udbredelse af koncept
Figur 9. Konceptet er en del af byggeriets informatik ledelse (bim), men det har alene fokus
på byggeriets aflevering. Konceptet er målrettet én bygherre, og de daglige brugere er benævnt 1. og 2. parterne. Udvikling og udbredelse er ikke inkluderet i konceptet, men hvis det
skal foregå bør både 1., 2. og 3. parter inkluderes i arbejdet.
5.2 Ydelser om administration og styring af digital aflevering
I ydelsesaftaler skal ansvar, terminer og arkivregler for digitale
leverancer konkretisere kravene i
IKT-bekendtgørelsernes § 10 stk.
2, hvor bygherren skal sikre:
”1) at den digitale leverance
ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere
og udførende og leverandører,
41
2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation,
identifikation og formater, og
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.”
Bygherrens specifikation af administrative ydelser
Bygherren bør i udbudsmaterialet og ydelsesaftalen med rådgivere, entreprenører og andre leverandører som minimum specificere følgende krav
vedrørende administrative ydelser om digitale leverancer ved byggeriets aflevering:
1. Ansvar
1.
2.
3.
4.
5.
Ansvar for de enkelte digitale leverancer ved byggeriet aflevering herunder leveringsprocedurer, godkendelsesprocedurer, arkivering, anvendelse og konsekvenser ved manglende overholdelse.
Bygherren godkender en overordnet ansvarlig for de digitale leverancer
og arkivering ved byggeriets aflevering jf. § 3 vedrørende IKT-koordinering, herunder hvorledes vedkommende samarbejder med andre ansvarlige for digitale leverancer og for andre ydelser i byggeriet.
Informationer om ansvar arkiveres elektronisk, således at de under hele
byggesagen er direkte anvendelige for bygherren.
Informationer om ansvar formateres og arkiveres så de er elektronisk
læsbare og direkte anvendelige for rådgivere, entreprenører og andre
leverandører under byggesagens gennemførelse.
Bygherren specificerer krav til formatering, navngivning, visning og lignende vedrørende ansvarsforhold.
2. Tidsplan
6.
Indholdet i tids- og aktivitetsplaner for aflevering og modtagelse af digitale leverancer ved byggeriets aflevering.
7. Håndtering og kvalitetssikring af tids- og aktivitetsplaner og ændringer
at disse gennem byggesagen.
8. Hvorledes tids- og aktivitetsplaner formateres, arkiveres og være elektronisk læsbare og direkte anvendelige for bygherren under byggesagens gennemførelse og efter dens afslutning.
9. Hvorledes tids- og aktivitetsplaner formateres, arkiveres så de er elektronisk læsbare og direkte anvendelige for rådgivere, entreprenører og
andre leverandører under byggesagens gennemførelse.
10. Bygherren specificerer krav til formatering, navngivning, visning og lignende vedrørende tids- og aktivitetsplaner.
3. Arkivregler
11. Arkivering af digitale leverancer og informationer ved procesovergange
og overlevering af digitale arkiver ved afslutning af anlægsfasen til bygherre og forvaltningsfasen.
12. Udarbejdelse af fælles regler for arkivering og anvendelse af arkiverede
digitale leverancer under og efter byggesagens afslutning.
13. Udarbejdelse af fælles ord- og navnelister med forklaringer og krav,
som kan virke som metadata på alle dokumenter og filer. Som minimum
bør listen omfatte: Dato, emne, dokumenttype og status. Minimumslisterne kan suppleres med metadata, der har relation til punkter i de efterfølgende bygherrekrav: Byggesags-, Forvaltnings- og Generelle informationer. Et eksempel kunne således være metadata vedr. anvendte
branchenormer.
Fælles krav
42
14. Alle dokumenter og filer gemmes i et for bygherren hensigtsmæssigt
format, som bygherren angiver i udbudsmateriale og aftaler. For at sikre
data over tid og hensynet til platformsuafhængighed, skal der anvendes
en åben standard, hvorfor der fx henvises til IFC (Industry Foundation
Classes) jf. ISO standard 16739:2013, der vedligeholdes af BuildingSMART International.
15. Bygherren kan uddelegere ovenstående opgaver i punkt 5 og 10 til leverandører for gennemførelse senere i procesforløbet.
16. Ydelsesaftalen kan desuden indeholde en beskrivelse af, hvorledes
eventuelle ændringer af kravene i aftaleforløbet og frem til afleveringen
hånderes.
Ordlister for metadata på digitale dokumenter og filer
I papirversioner kendes metadata som fx brevhoved og tegningshoved. Metadata er information der ligger udenfor filens og dokumentets indhold, og
metadata for en fil er fx filens titel, emne, forfatter eller størrelse. Med metadata kan der foretages søgninger på fx alle filer af en given forfatter, skrevet indenfor en given periode ol. I Windows kan man fx få adgang til en fils
metadata med et højreklik på musen. Nedenfor i Figur 10 ses et eksempel
på metadata for et Word dokument.
Digitalt materiale, dokumenter og filer bør fx have tilknyttet dato, emne, type
og status som væsentlige metadata, men det må forventes at bygherren
fremover vil se en fordel i at anvende flere metadata.
Dato
Dette udfyldes normalt automatisk, som den dato, hvor dokumentet er oprettet og arkiveret. Hvis dokumentet ændres og tilføjes igen, gemmes den nye
version med den nye dato, men den gamle dato slettes ikke.
Emne
Emne beskriver dokumentets indhold kvalitativt, og det kan også opfattes
som dokumentets navn som fx:
- Bygherremødereferat 01-01-05
- Plan – etage 1 (terrænetage)
- Hovedtidsplan for etape 2.
Figur 10. Eksempel på metadatafelter i Projektweb.
Dokumenttype
Dokumenttype karakteriserer dokumentets indhold og form, og det kan fx
være:
- Hovedtegning
- Entreprisebeskrivelse
43
-
Arbejdsnotater
Tidsplan.
Status
Status angivelser, hvilken aktuel status dokumentet har i forhold til byggeprocessen. Det anbefales, at der anvendes i hvert fald tre former for status:
- Under udarbejdelse
- Gældende – evt. opdelt i Grundlag og Klar til produktion
- Arkiveret – evt. opdelt i Dokumentation, Som udført, Udgået.
Fælle ord- og navnelister mv.
Det er en god ide at fastlægge, hvilke ord man kan bruge til at angive emne,
dokument eller status i en samlet liste af tilladte ord i IKT-aftalen. Bygherren
bør derfor lade en fælles ord- og navneliste for metadata udarbejde, og lade
den indgå i aftalen med rådgivere og entreprenører. Man kan med fordel tage udgangspunkt i ISO 82045-5, der specificere metadata elementer og metoder for styring, deling og udveksling af digitale eller analoge dokumenter.
5.3 Ydelser om byggesagens afsluttede informationer
I ydelsesaftalen skal proces-,
produkt- og økonomidata for afsluttet byggesag konkretisere
kravene i IKT-bekendtgørelsernes § 10 stk. 1:
”Bygherren skal i samråd med
driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for:
1) dokumentation af byggeriet,
2) dokumentation af byggesagen,”
Ydelsesaftalen skal også konkretisere kravene i IKT-bekendtgørelsernes §
10 stk. 2:
”Bygherren skal sikre:
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.”
Aftalen skal også konkretisere kravene i IKT-bekendtgørelsernes § 11 stk. 1:
”Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. § 4.”
Bygherrens specifikationer om byggesagsinformationer
Bygherren bør i udbudsmaterialet og ydelsesaftalen med rådgivere, entreprenører og andre leverandører som minimum specificere følgende krav
vedrørende byggesagsinformationer om digitale leverancer ved byggeriets
aflevering:
4. Anlægsøkonomi
1.
2.
3.
44
Anlægsregnskab, aftaler, kontrakter, forsikringer og lignende, som benævnes ’anlægsøkonomi’, skal formateres og arkiveres så de direkte er
læsbare og anvendelige for bygherren under byggesagens gennemførelse og efter dens afslutning.
Bygherren specificerer krav til formatering og visning af anlægsøkonomi
som del af aftalegrundlaget.
Anlægsøkonomi klassificeres efter gældende økonomiklassifikation,
som både overholder gældende myndighedskrav, branchenormer og
4.
5.
bygherren egen klassifikation, samt god branchepraksis (se nærmere
herom i kapitel 2 og 4). Den gældende klassifikation bør angives i aftalen. Eventuelt kan flere sideløbende klassifikationer komme på tale.
Bygherren udarbejder liste over dokumenttyper, som skal arkiveres digitalt, som del af aftalegrundlaget.
Detaljerende omkostningsspecifikationer for de enkelte entrepriser kan
som supplement, hvis der fx arbejdes med åbne regnskaber, formateres efter fagmodeller, som er gældende for de forskellige entrepriser og
faggrupper, og som leverer ydelser på forskellige områder til byggeriet.
5. Procesdata
6.
Procesforløb, aktivitetsbeskrivelse, tidsplaner, arbejdsmiljørapportering
og færdigmelding af processerne, som benævnes ’procesdata’, formateres og arkiveres så de er elektronisk læsbare og direkte anvendelige
for bygherren under byggesagens gennemførelse og efter dens afslutning.
7. Procesdata bør være elektronisk læsbare og direkte anvendelige for
rådgivere, entreprenører og andre leverandører under byggesagens
gennemførelse.
8. Bygherren specificerer krav til formatering og visning af procesdata som
del af aftalegrundlaget.
9. Procesdata klassificeres efter gældende procesklassifikationer, som
både overholder gældende myndighedskrav, branchenormer og bygherrens egen klassifikation samt normal god branchepraksis (se nærmere herom i kapitel 2 og 4). Den gældende klassifikation bør angives i
aftalen.
10. Bygherren udarbejder lister over dokumenttyper, som skal arkiveres digitalt, og som er del af aftalegrundlaget.
6. Produktdata
11. Kvalitetssikring, beregninger, egenskabsdokumentationer og produktbeskrivelser inklusive bygningsmodeller af ejendom, bygninger, rum og
bygningsdele, som benævnes ’produktdata’, formateres og arkiveres så
de er direkte læsbare og anvendelige for bygherren under byggesagens
gennemførelse og efter dens afslutning.
12. Bygnings-, rum-, bygningsdels-, installations- og komponentbeskrivelser, tegninger og bygningsmodeller bør leveres som ’as build’.
13. Produktdata bør være elektronisk læsbare og direkte anvendelige for
rådgivere, entreprenører og andre leverandører under byggesagens
gennemførelse.
14. Bygherren specificerer krav til formatering og visning af produktdata
som del af aftalegrundlaget.
15. Produktdata klassificeres efter gældende produkt-, egenskabs- og kvalitetsklassifikation, som både overholder gældende myndighedskrav,
branchenormer og bygherrens egen klassifikation samt normal god
branchepraksis (se nærmere herom i kapitel 2 og 4). Den gældende
klassifikation skal være angiven i aftalen.
16. Bygherren udarbejder lister over dokumenttyper, som skal arkiveres digitalt, og som er del af aftalegrundlaget.
17. Bygnings-, rum-, bygningsdels-, installations- og komponentbeskrivelser, beregninger og bygningsmodeller kan som supplement formateres
efter fagmodeller og originalformater, som er gældende for de forskellige faggrupper, og som leverer ydelser på forskellige områder til byggeriet.
7. Afleveringsforretning
18. Afleveringsforretning med mangellister og afleveringsrapport samt 1- og
5-års eftersyn med tilhørende rapportering, som benævnes ’afleveringsforretning’, formateres og arkiveres så de er elektronisk læsbare og di-
45
rekte anvendelige for bygherren under byggesagens gennemførelse og
efter dens afslutning.
19. Bygherren specificerer krav til formatering og visning af afleveringsforretning som del af aftalegrundlaget.
20. Afleveringsforretning klassificeres efter gældende byggeklassifikation,
som både overholder gældende myndighedskrav, branchenormer og
driftsherrens egen klassifikation samt normal god branchepraksis (se
nærmere herom i kapitel 2 og 3). Den gældende klassifikation bør angives i aftalen.
21. Bygherren udarbejder lister over dokumenttyper, som skal arkiveres digitalt, og som er del af aftalegrundlaget.
Fælles krav
22. Alle dokumenter og filer gemmes i et for bygherren hensigtsmæssigt
format, som bygherren angiver i udbudsmateriale og aftaler. For at sikre
data over tid og hensynet til platformsuafhængighed skal der anvendes
en åben standard, hvorfor der fx henvises til IFC (Industry Foundation
Classes) jf. ISO standard 16739:2013, der vedligeholdes af BuildingSMART International.
23. Bygherren kan uddelegere ovenstående opgaver i punkt 2, 4, 8, 9, 14,
15, 19 og 21 til leverandører for gennemførelse senere i procesforløbet.
24. Aftalen bør desuden indeholde en beskrivelse af, hvorledes eventuelle
ændringer af kravene i aftaleforløbet og frem til afleveringen hånderes.
5.4 Ydelser om forvaltningens fremadrettede informationer
I ydelsesaftalen skal plan- og
budgetdata til ejendomsforvaltning konkretisere kravene i IKTbekendtgørelsernes § 10 stk. 1:
”Bygherren skal i samråd med
driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant
for:
3) drift og vedligehold, og
4) den fremadrettede ejendomsforvaltning.”
Ydelsesaftalen skal også konkretisere kravene i IKT-bekendtgørelsernes §
10 stk. 2:
”Bygherren skal sikre:
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.”
Bygherrens specifikationer om forvaltningsinformationer
Bygherren bør i udbudsmaterialet og ydelsesaftalen med rådgivere, entreprenører og andre leverandører som minimum specificere følgende krav
vedrørende forvaltningsinformationer om digitale leverancer ved byggeriets
aflevering:
8. Forvaltningsøkonomi
1.
2.
46
Forvaltningsbudget, totaløkonomiberegninger, ejendomsdokumenter,
kontrakter, forsikringer og lignende, som benævnes ’forvaltningsøkonomi’, skal formateres og arkiveres så de er elektronisk læsbare og direkte anvendelige for driftsherren i ejendomsforvaltningen.
Driftsherren specificerer krav til formatering og visning af forvaltningsøkonomi som del af aftalegrundlaget.
3.
4.
Forvaltningsøkonomi klassificeres efter gældende forvaltningsklassifikation, som både overholder gældende myndighedskrav, branchenormer
og driftsherrens egen klassifikation, samt god branchepraksis (se nærmere herom i kapitel 2 og 4). Den gældende klassifikation bør angives i
aftalen. Eventuelt kan flere sideløbende klassifikationer komme på tale.
Driftsherren udarbejder lister over dokumenttyper, som skal arkiveres
digitalt, og som er del af aftalegrundlaget.
9. D&V-vejledninger
5.
6.
7.
8.
9.
Drifts- og vedligeholdelsesvejledninger og tilhørende instruktioner samt
bygnings-, rum-, bygningsdels-, installations- og komponentlister og
bygningsmodeller for disse, som benævnes ’D&V-vejledninger’, formateres og arkiveres så de er elektronisk læsbare og direkte anvendelige
for driftsherren i ejendomsforvaltningen.
Driftsherren specificerer disse krav til formatering og visning af D&Vvejledninger som del af aftalegrundlaget.
Informationer om D&V-vejledning klassificeres efter gældende forvaltningsklassifikation, som både overholder gældende myndighedskrav,
branchenormer og driftsherrens egen klassifikation samt normal god
branchepraksis (se nærmere herom i kapitel 2 og 4). Den gældende
klassifikation bør angives i aftalen.
Driftsherren udarbejder lister over dokumenttyper, som skal arkiveres
digitalt, som del af aftalegrundlaget.
Bygnings-, rum-, bygningsdels-, installations- og komponentlister og
bygningsmodeller kan som supplement formateres efter fagmodeller,
som er gældende for de forskellige faggrupper, der servicerer de forskellige områder af ejendommen.
Fælles krav
10. Alle dokumenter og filer gemmes i et for bygherren hensigtsmæssigt
format, som angives i udbudsmaterialet og aftaler. For at sikre data
over tid og hensynet til platformsuafhængighed skal anvendes en åben
standard, hvorfor der fx henvises til IFC (Industry Foundation Classes)
jf. ISO standard 16739:2013, der vedligeholdes af BuildingSMART International.
11. Driftsherren kan uddelegere ovenstående opgaver i punkt 2, 4, 6, 7 og
8 til leverandører for gennemførelse senere i procesforløbet.
12. Ydelsesaftalen bør desuden indeholde en beskrivelse af, hvorledes
eventuelle ændringer af kravene i aftaleforløbet og frem til afleveringen
hånderes.
5.5 Ydelser om generelle informationer og erfaringer
Ydelser om indsamling og håndtering af viden og erfaringer fra
myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis er grundlaget for en fortsat udvikling og
effektivisering af digitale leverancer ved byggeriet aflevering.
Denne del af konceptet er nærmere beskrevet i kapitel 4. Her
er for hvert af de tre områder illustreret en fremgangsmåde, som kan være til
inspiration for den fremtidige konkretisering af konceptet. De tre områder er
desuden nærmere uddybet i bilagene C, D og E.
47
Bygherren bør i udbudsmaterialet og ydelsesaftalen med rådgivere, entreprenører og andre leverandører specificere krav vedrørende generelle informationer og erfaringer om digitale leverancer ved byggeriets aflevering efter principperne i kapitel 4 og bilag C, D og E.
48
6. Konklusion, forslag og visioner
Udviklingen af det digitale byggeri i Danmark har haft meget fokus på klassifikation, fælles standarder og digitale værktøjer, som skal understøtte en
centralt styret bygningsmodel. Der er nu ved at ske et paradigmeskifte, hvor
den praktiske anvendelse af IKT i de enkelte faggrupper er mere i centrum,
og hvor nye samarbejder, helhedstænkning og investering i innovation skal
give et kontant afkast i produktivitets- eller kvalitetsforbedringer. De to nye
IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri, som trådte i kraft den 1.
april 2013, giver signaler om det. Det ses fx ved, at indholdet i §§ 3-11 er
enslydende for offentligt og alment byggeri, og kravene er forsøgt tilpasset
normal praksis.
Det understøttes af, at Bygningsstyrelsen gennem projektet har påpeget, at
IKT-bekendtgørelserne og udredningen skal bidrage til, at vi skal gøre dem
bedre, som allerede er langt fremme med IKT-anvendelsen, og at vi samtidig
får udbredt IKT-anvendelsen bredt i byggeriet. Ministerierne har desuden
varslet, at der i 2014 planlægges et supplement til IKT-bekendtgørelserne
om krav vedrørende drift, vedligehold og ejendomsforvaltning. I dag er IKTbekendtgørelserne alene rettet mod offentlige og almene bygherrer, og hvorledes der stilles krav til digitalisering i anlægsfasen og herunder afleveringen.
Forståelsesramme for digitale ydelser, leverancer og informationer
For at kunne håndtere dette paradigmeskift er udredningen bygget over en
fælles forståelsesramme for digitale leverancer ved byggeriets aflevering.
Forståelsesrammen skal både kunne håndtere en central og decentral innovation samt en praktisk IKT-anvendelse i byggeriets enkelte fagområder.
Forståelsesrammen danner desuden grundlag for et bygherrekoncept om
digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Forståelsesrammen indeholder
desuden en beskrivelse af seks faglige spor i anlægsfasen:
- Økonomi
- Marked og brugere
- Produkt og egenskaber
- Proces og aktører
- Informatik (bim) om ledelse og styring af byggeriets informationer
- Innovation, læring og benchmarking.
Forståelsesrammen deler byggeriet i en anlægsfase og en forvaltningsfase,
hvor aflevering med 1- og 5-års eftersyn afslutter anlægsfasen og overdrager bygningen og dets digitale informationer til forvaltningsfasen. Bygherren
har ansvaret for anlægsfasen, og driftsherren har ansvaret for forvaltningsfasen. Det er vigtigt, at erfaringerne fra forvaltningsfasen og ønskerne til den
fremtidige drift, vedligehold og ejendomsforvaltning overføres tidligt i programmeringsfasen. Det vil herefter naturligt komme med ind i projekteringsfasen. Dvs. at der ved starten og afslutningen af anlægsfasen er en faseovergang fra forvaltningsfasen, hvor digitale informationer udveksles.
Anlægsfasens organisering og samarbejde kan foregå på mange forskellige
måder, men ved fremkomsten at de mange nye former som fx partnering,
OPP og ESCO er forholdene blevet vanskeligere. Da de nye former dækker
over flere faser og inkluderer flere fagområder og roller, gør det sammenligning mellem dem kompliceret, og kravene bliver vanskeligere at konkretise-
49
re. Dette foreslås løst ved, at alle digitale leverancer afstemmes, og at alle
digitale informationer arkiveres ved følgende procesovergange:
- Ved starten og afslutning af et nyt anlægsprojekt, hvor der kan overdrages informationer mellem driftsherrer, ejere og brugere på den ene side
og bygherrer og deres leverandører på den anden side. Dette bør ske,
selvom kontrakterne fx fortsætter ind i forvaltningsfasen.
- Ved starten og afslutningen af kontrakter mellem bygherrer og deres enkelte leverandører.
- Ved overgange i anlægsfasen mellem aktiviteter vedrørende byggeprogram, projektering, udførelse på byggepladsen og produktion udenfor
byggepladsen. Dette bør ske, selvom kontrakten omfatter flere af disse
aktiviteter som fx ved totalentreprise.
- Ved overgangen mellem forskellige samarbejdsformer, som kan have betydning for byggeriets pris og kvalitet.
Produktindfaldsvinkelen i digitale leverancer er interessant, idet det er her
ejere, lejere og brugere har deres primære fokus. De ser nemlig på pris og
kvalitet på bygningen, brugsrummene og bygningsdelene, når de stiller krav,
og når de modtager byggeriet, mens de kun ser lidt på processen. I produktindfaldsvinklen beskrives de digitale byggeobjekter (brugsrum, bygningsdele
og byggevarer) og den digitale bygningsmodel, som sammenstiller byggeobjekterne i bygningen og beskriver den. Disse produkter danner tilsammen et
produkthierarki, hvor hvert produkt kan beskrives med metadata, egenskaber, økonomi og den bagvedliggende anlægs- og forvaltningsproces. Metadata er de karakteristika for produktet, som ikke er iboende, fx navn,
nummer og koder, og som ikke direkte kan måles og bestemme på produkterne, som egenskaberne kan.
Informationer i processen
D.
A. Byggeprogram
Anvendelse
B. Projektering
Faglige spor for informationer:
C. Udførelse
og aflevering
D. Drift og
vedligehold
Byggevarer og leverancer
1. Økonomistyring, administrativ ledelse og juridisk ansvar
2. Markedsrelation, lokalitet og bruger- og kundesamarbejde
3. Produkt, bygningsmodel (BIM), kvalitetsstyring og egenskaber
4. Proces, organisering, modellering (BIM), tidsstyring og arbejdsmiljø
5. Informatik (bim), IKT, formidling, dataudveksling og -arkivering
6. Innovation, læring, benchmarking og erfaringsbearbejdning
Figur 11. Forståelsesramme for digitale leverancer ved byggeriets aflevering. De digitale informationer bliver specificeret, styret og dokumenteret gennem byggeriets forskellige faser i
seks faglige spor, og de indgår i de digitale leverancer ved byggeriets aflevering. De stiplede
linjer er eksempler på procesovergange, hvor de digitale leverancer bør afstemmes, og de digitale informationer bør arkiveres. Herved kan erfaringer fra forskellige organisations- og
samarbejdsformer sammenlignes. De fuldt optrukne linjer er byggeriets aflevering med 1- og
5-års eftersyn, som er overgangen mellem anlægs- og forvaltningsfasen, og hvor den digitale
afstemning og arkivering for anlægsfasen afsluttes. Den grønne cirkel er konceptets fokuspunkt.
Koncept for bygherrens beskrivelse af digitale ydelser og leverancer
50
Med baggrund i forståelsesrammen er der indsamlet og analyseret viden og
erfaringer fra myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis. Analysen
er en illustration af de generelle informationer, der bør indsamles som led i
de digitale leverancer, og som bygherren bør stille ydelseskrav om. Erfaringerne herfra har været med til at give et bredere erfaringsgrundlag for formulering af et bygherrekoncept for beskrivelse af digitale ydelser og leverancer.
Det fremlagte koncept overholder minimuskravene i IKT-bekendtgørelsernes
§§ 10-11, men det overholder også andre myndighedsregler og branchenormer. Konceptet er planlagt som en del af bygherrens IKT-ydelsesbeskrivelse og -aftale med leverandørerne. Det er en forudsætning, at en god og
normal leverandør skal have mulighed for at levere ydelserne i konceptet.
Dvs. at konceptet ikke alene er målrettet de udviklingsorienterede og bedste
leverandører, men at et bredt udsnit af leverandører vil kunne realisere ydelserne. Det forudsætter dog, at leverandørerne har et minimum af kompetence i digitale ydelser og leverancer og aflevering af byggeri.
Koncept er målrettet én bygherre som kan anvende det på en eller flere
byggerier, og som kan servicere en eller flere driftsherrer. Hvis bygherren
anvender det på flere byggesager, kan bygherren med fordel udarbejde sit
eget mere målrettede koncept med baggrund heri. Det fremlagte koncept er
derimod ikke udarbejdet som et fælles koncept for en større gruppe af bygherrer som fx alle statslige, alle regionale, alle kommunale eller alle almene
bygherrer.
Konceptet er beskrevet som en teoretisk struktur med generelle ydelseskrav
uden forslag til konkrete værktøjer og programmer i anvendelsen. Ønskes
mere konkrete brugsanvisninger kan der henvises til de beskrevne erfaringer
i udredningens øvrige kapitler. Det fremlagte koncept kan give bygherrer og
leverandører inspiration til at fremme udvikling af digitale leverancer i fremtiden, men det indeholder ikke ydelseskrav om udvikling, læring og erfaringshåndtering om digitale leverancer. Det fremlagte koncept kan desuden anvendes som grundlag for en udvikling af konceptet i de to retninger:
- Udvikling, læring og erfaringshåndtering med førende aktører
- Koncepter fælles for flere offentlige og almene bygherrer samt andre
byggerier.
I konceptet er kravene til de enkelte ydelser og leverancer beskrevet under
følgende 10 punkter som er ordnet under 4 overskrifter (se også Figur 12):
Administrative ydelser
1. Ansvar for digitale leverancer og IKT-koordinering.
2. Tidsplaner og terminer for overdragelse af digitale leverancer.
3. Arkivregler, arkivering og fælles navne- og kodningslister for dokumenter og filer.
Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering
For hver af de fire hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger
om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater,
navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og evt. bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet:
4. Anlægsøkonomi (Anlægsregnskab, aftaler, kontrakter, forsikringer og
lignende).
5. Produktinformationer (Kvalitetssikring, beregninger, egenskabsdokumentationer og produktbeskrivelser inklusive byggeobjekter og evt. bygningsmodeller for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele).
6. Procesinformationer (Procesforløb, aktivitetsbeskrivelse, tidsplaner, arbejdsmiljørapportering og færdigmelding af processer).
7. Afleveringsinformationer (Afleveringsforretning med mangellister og afleveringsrapport samt 1- og 5-års eftersyn med tilhørende rapportering).
51
Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger og driftsbudget
For hver af de to hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger
om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater,
navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og evt. bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet:
8. Forvaltningsøkonomi (Forvaltningsbudget, TØ (Total Økonomi), ejendomsdokumenter, kontrakter, forsikringer og lignende).
9. D&V-vejledninger (Drifts- og vedligeholdsvejledninger med instruktioner
og datablade på byggeobjekter og bygningsmodeller for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele inkl. installations- og komponentlister).
Generelle informationer og erfaringer
0. Generelt om myndighedskrav, branchenormer og erfaring fra byggesager og ejendomsforvaltning vedrørende digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering.
Administrative ydelser
1. Ansvar for IKT-koordinering og levering
2. Tidsplaner og terminer for digitale leverancer
3. Digitale arkiver og fælles navne- og kodningslister
Leverandører:
- Rådgivere
- Entreprenører
- Andre leveran.
Byggesagsinformationer
er
Forvaltningsinformationer
4. Anlægsregnskab, forsikringer og kontrakter
8. Forvaltningsbudget,
forsikring og kontrakter
5. Procesforløb og tidsog aktivitetsstyring
9. Drifts- og vedligeholdsvejledning:
- Proces
- Produkt, kvalitet og
egenskaber
6. Produkter, egenskaber
og kvalitetssikring
Modtagere:
- Bygherre
- Driftsherre
- Brugere
7. Afleveringsforretning,
1- og 5-årseftersyn
Generelle informationer og erfaringer
0. Generelt om myndighedsregler, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning
Figur 12. Hovedstruktur for konceptet for bygherrens beskrivelse af ydelser og informationer i digitale
leverancer ved byggeriets aflevering. Byggesagsinformationer er låste informationer om anlægsfasen,
mens forvaltningsinformationer er åbne og fremadrettede informationer til støtte for den fremtidige drift,
vedligehold og forvaltning af ejendommen.
Anbefalinger til den videre udbredelse og udvikling
Følgende forslag vurderes at være forudsætning for en større udbredelse og
en mere effektiv anvendelse af digitale leverancer ved byggeriets aflevering:
1) Digitale leverancer afstemmes og digitale informationer arkiveres ved de
foreslåede procesovergange gældende for alle organisationsformer.
2) Professionelle bygherrer offentliggør og videreudvikler deres egne specifikke kravkoncepter, inklusive behov og ønsker til fremtidig forvaltning.
3) Leverandørerne udvikler, beskriver og træner i deres digitale leverancer
ved byggeriets aflevering, og hvordan de overholder bygherrekravene.
4) Systematisk indsamling og analyse af erfaringer og udbredelser af byggepraksis som grundlag for udvikling og forbedring af digitale leverancer.
5) Forbedring af en flerhed af værktøjer og programmer som understøtter
byg- og driftsherrernes og leverandørernes digitale leveranceproces.
6) Byggepraksis udvikles på demonstrationsprojekter, hvor effektivisering af
digitale leverancer og deres effekt på pris og kvalitet dokumenteres.
7) Udredningen anvendes som grundlag for uddannelse og udvikling af undervisningsmateriale målrettet byggeriets forskellige faggrupper.
8) Driftsherrekrav til digitalisering af drift, vedligehold og forvaltning indføres
på linje med de nuværende bygherrekrav i IKT-bekendtgørelserne. Sådanne krav vil supplere det nuværende push på udviklingen med et pull.
52
Det anbefales, at der nedsættes en opfølgningsgruppe af byggeriets førende
leverandører, byg- og driftsherrer samt myndigheder, uddannelse og forskning. Netværket skal have til opgave at følge op på fremdriften på ovenstående forslag og give oplæg til justeringer og forbedringer.
53
7. Litteratur
-
Aggerholm, S. og Grau, K. (2009). Bygningers energibehov - Beregningsvejledning. SBi-anvisning 2013. Statens Byggeforskningsinstitut,
Hørsholm.
-
AlmenRapport 4 (2009). Ny afleveringsproces for byggeriet – Evaluering
af Bygherreforeningens forslag til før-aflevering. AlmenNet og Bygherreforeningen, København.
– Bascon (2011). Bascon indlæg om ydelsesbeskrivelse, Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning, København 2011.
http://bips.dk/files/bips.dk/1a_2011.pdf
– Bekendtgørelse udkast 6/6 (2012). Bekendtgørelse om anvendelse af
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri. Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter.
– Bekendtgørelse udkast 1/6 (2012). Bekendtgørelse om anvendelse af
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet.
http://bygningsstyrelsen.dk/offentligt-byggeri/det-digitale-byggeriikt/vejledning-til-ikt-bekendtgorelsen
– Bekendtgørelse 773 (2011). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygning efter lov om byfornyelse
og udvikling af byer (KS i alment byggeri). Socialministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137901
– Bekendtgørelse 1381 (2010). Bekendtgørelse om krav til anvendelse af
Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134884
– Bekendtgørelse 1117 (2010). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (KS i statsbyggeri). Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133413
– Bekendtgørelse 1469 (2009). Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v. Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129406
– Bekendtgørelse 948 (2006). Bekendtgørelse om byggerier udført i offentlig-private partnerskaber (OPP). Økonomi- og Erhvervsministeriet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27355
– Bekendtgørelse 1394 (2004). Bekendtgørelse om anvendelse af offentligprivat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, BEK 1394 af 17/12 2004.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26820
54
– Bertelsen N. H.; Hansson, B.; Huovila, P.; Haugbølle, K.; Karud, O. J.;
Porkka, J.; and Widén, K. (2010). CREDIT Summary and National Recommendations. Indicators and benchmarking framework for transparency
in construction and real estate in the Nordic and Baltic countries. CREDIT
Report 6. Danish Building Research Institute (SBi), Aalborg University,
Copenhagen. SBi 2010:19.
– Bestemmelse 4040 (1992). Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Økonomi- og Erhvervsministeriet.
– Bestemmelse 4015 (1990). Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand-ABR 89. Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54917
– Boligministeriet (1995). Aflevering af digitale projektdata. Boligministeriet,
Bygge- og Boligstyrelsen, København.
– Boligministeriet (2001). Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, By og
Boligministeriet, København.
http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/1206/kvalitetssikring
– Borup, L. (2002). Klassifikation af egenskaber. www.lisesbibliotek.dk publikation nr: 02/2002, 20 sider.
– Bygningsstyrelsen (2012). Anbefaling til byggebranchen - De udførende
virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud, Bygningsstyrelsen m.fl.
– Bygge- og Boligstyrelsen (1994). Vejledning om AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed af
10.12.1992 Bygge- og Boligstyrelsen, januar 1994. Bygge- og Boligstyrelsen, Vejledning 22 af 31/1 1994.
– Bygherreforeningen (2009). Kravkonfigurator. Gennemført i projekt 20079 og tilbydes af Bygherreforeningen på www.driftsdata.dk.
– Bygherreforeningen (2013a). Modelstrategi for
BIM. www.byggeweb.dk/controller?cmd=projecthomepage.show&pid=12
437&action=32&did=77&em=0
– Bygherreforeningen (2013b). Fra papir til BIM – fra dokumenter til modelbaseret digitalisering. Et strategisk udviklingsprojekt om digital drift gennemført af Bygherreforeningen gennemført 2011-13.
www.byggeweb.dk/controller?cmd=projecthomepage.show&pid=12437&
action=32&did=77&em=0
– By- og Boligministeriet (2001). Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet.
By- og Boligministeriet, Vejledning 11986 af 1/5 2001. Er ikke gældende.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4215
– Cirkulære 9784 (2003). Cirkulære om ændring af cirkulære om pris og tid
på bygge og anlægsarbejder m.v. Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26443
– Cirkulære 25226 (1993). Almindelige betingelser for Totalentreprise (ABT
93). Økonomi- og Erhvervsministeriet.
http://www.udbudsportalen.dk/ImageVault/Images/id_41762/ImageVaultH
andler.aspx
– Cirkulære 174 (1991). Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55011
55
– Cirkulæreskrivelse 9099 (2004). Cirkulæreskrivelse om fravigelse fra AB
92, ABT 93 og ABR 89 ved indgåelse af partneringaftaler. Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26601
– Cirkulæreskrivelse 39 (1994). Cirkulæreskrivelse om vejledende mindstegrænser for sikkerhedsstillelse efter AB92. Økonomi- og Erhvervsministeriet, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55049
– Cirkulæreskrivelse 245 (1993). Cirkulæreskrivelse om ophævelse af
Byggestyrelsens cirkulære nr. 91 af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved
byggearbejder. Økonomi- og Erhvervsministeriet.
– Cirkulæreskrivelse 21 (1993). Cirkulæreskrivelse om anvendelse af »almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« af 10. december 1992 (AB). Økonomi- og Erhvervsministeriet.
– Cirkulæreskrivelse 30 (1990). Cirkulæreskrivelse om -ophævelse af bestemmelserne om ydelser og honorering af teknisk rådgivning i statslig og
statsstøttet bygge- og anlægsvirksomhed -brug af ABR 89. Økonomi- og
Erhvervsministeriet, CIS 30 af 28/2 1990.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55047
– COBie UK (2013). Building Information Modelling (BIM) Task Group.
http://www.bimtaskgroup.org/cobie-uk-2012/
– Condon, T. (2013). Technology and FM: COBie Data Formation. Today’s
Facility Manger (TFM).
http://www.todaysfacilitymanager.com/2013/06/technology-and-fm-cobiedata-format
– Cuneco (2012). Oplæg vedr. egenskabsdata – cuneco projektnummer:
12011 Metode og struktur for egenskabsdata. Cuneco (Center for produktivitet i byggeriet), Ballerup.
– Cuneco (2011). De udførendes digitale behov set i f.t. cunecos arbejdsfelt. Workshop under cunecoprojekt 10011, Cuneco, København.
http://bips.dk/files/bips.dk/referat_udfoerende_0.pdf
– DACaPo (2004), Bygherrekrav – Digital Aflevering, State of the Art, COWI, Pihl, AAU og DR, København.
http://www.it.civil.aau.dk/it/reports/2004_09_dacapo_stateoftheart.pdf
– EBST (2011). Vejledning til bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. BEK 1381 af 13/12
2010. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2. udgave 27/7 2011.
– EBST (2009), Bedste Praksis-manual om totaløkonomi, Erhvervs- og
Byggestyrelsen, København.
– EBST (2008), Bygherrevejledning 2008 – Forskrifter og generelle retningslinjer for offentlig byggevirksomhed, Erhvervs- og Byggestyrelsen,
København.
– EBST (2007). Vejledning i samlet udbud. Erhvervs- og byggestyrelsen og
konsortiet Rambøll Danmark, Rambøll Management og Bech-Bruun, København.
– EBST (2006). Vejledning i partnering – med særligt henblik på offentlige
og offentligt støttede bygherrer. Erhvervs- og Byggestyrelsen.
56
– Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003a). Kvalitetssikring i byggeriet – Vejledning. Erhvervs- og Boligstyrelsen, København, april 2003.
http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/1206/kvalitetssikring
– Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003b). Kvalitet i projektstyring – udvikling af
roller, samarbejder og produktivitet i renovering, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Projekt Renovering rapport 274, København, januar 2003.
http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/1480/kvalitet_i_projektstyring.pdf
– Fi2 (2013). Förvaltningsinformationer. Föreningen för Förvaltningsinformationer. http://www.fi2.se/sa/node.asp?node=16
– Frandsen, A. K.; Bertelsen, N. H.; Haugbølle, K.; Porkka, J.; Huovila, P.;
Päivi Hietanen, P.; Widén, K.; Hansson, B. and Karud, O. J. (2010).
CREDIT indicator classification. In: Huovila, P. et al. (eds.) Proceedings
of SB10 Finland - Regional Conference: Sustainable Community - buildingSMART, Espoo, Finland. www.cib2010.org. September 2010.
– FRI og Danske Ark (2012a). Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning, Vejledning om digital projektering, Danske arkitekt virksomheder,
Foreningen for rådgivende ingeniører, København, december (2010).
http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Y
delsesbeskrivelser/~/media/Dark/Medlemsservice-dokumenter/Raadgiverjura/Ydelsesbeskrivelser/Vejledning_om_digital_projektering%202012.ashx
– FRI og Danske Ark (2012b). Ydelsesbeskrivelser - Byggeri og planlægning. FRI, Foreningen af rådgivende ingeniører og Danske Ark, Danske
arkitekt virksomheder, København, december (2012).
http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Y
delsesbeskrivelser/~/media/Dark/Medlemsservicedokumenter/Raadgiverjura/Ydelsesbeskrivelser/YdelsesbeskrivelserByggeri_og_planlaegning-2012-20120316.ashx
– FRI og Danske Ark (2006), Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning, Slots- og Ejendomsstyrelsens fravigelser, tilføjelser, ændringer og
præciseringer, København.
– FRI og Danske Ark (2003). Ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Arkitekters Råd,
København. http://www.frinet.dk/media/7515/1030_75.pdf
– Grontmij (2011). Butler – komplet værktøj til ejendomsdrift og digital aflevering, Grontmij – planning respecting the future, 2011.
http://www.grontmij.dk/DK/Ydelser/Byggeri/facilities-management/ITvaerktoejer/Documents/BUTLER.pdf
– Karlshøj, J. og Brinch, S. (2010). Vejledning for aflevering af digitale arealinformationer – Arealinformation fra projekt til FM. BuildingSMART,
Danmark, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen, København, 16. august 2010.
– KL og EBST (2010). Udbudsportalen - Seks modeller for offentlig-privat
samarbejde – En guide til kommunerne. KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen
og Udbudsportalen.dk, København.
http://www.udbudsportalen.dk/ImageVault/Images/id_42361/ImageVaultH
andler.aspx
– Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2012). ØG-DDB Teknisk Rapport
- Afrapportering af projektet: Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri (byggeriets digitalisering), Klima-, Energi- og Bygningsmi-
57
nisteriet og Danmarks Tekniske Universitet. København.
http://bygningsstyrelsen.dk/offentligt-byggeri/det-digitale-byggeriikt/maling-af-okonomiske-gevinster
– Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), Standardmodel for offentligprivate partnerskaber (OPP). København, marts 2012.
http://www.kfst.dk/fileadmin/webmasterfiles/OPP/Standardmodel_for_OPP.pdf
– LBF og KL (2009). Forvaltnings Klassifikation. Version 1, august 2009,
KL og Landsbyggefonden (LBF), København.
– Lov 518 (2012). Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om
leje af almene boliger (Almenboligloven). Ministeriet for By, Boliger og
Landdistrikter.
– Lov 623 (2011). Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed
m.v. (Offentligbyggeloven). Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137715
– Lov 123 (2011). Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven). Socialministeriet, 23/2 2011.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=135701
– Lov 492 (2010). Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. Økonomiog Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=131726
– Lovbekendtgørelse 884 (2011). Bekendtgøreles af lov om almene boliger
m.v. (Almenboligloven). Socialministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=136430
– Lovbekendtgørelse 1712 (2010). Bekendtgørelse af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Statsbyggeloven). Økonomi- og Erhvervsministeriet,
16/12 2010.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134795
– Lovbekendtgørelse 1185 (2010). Bekendtgørelse af byggeloven. Økonomi- og Erhvervsministeriet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133389
– Lovbekendtgørelse 132 (2010). Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og
udvikling af byer. Socialministeriet.
– SBS Byfornyelse (2005). Strategisk vedligeholdsplanlægning - Erfaringer
fra EU projektet INVESTIMMO. Rapport til Grundejernes Investeringsfond og Socialministeriet. Socialministeriet, København.
– Svensson, K.; Yngve, H. og Christer Bergenudd, C. (2002). Forvaltningshandlingar. IT Bygg och Fastighet.
– Aalborg Sygehus (2004). Retningslinjer for udførelse af CAD-tegninger
på Aalborg Sygehus, Aalborg Sygehus tekniske afdeling, februar 2004.
– UBST (2006). Bygningsbruger hos Universitets- og Bygningsstyrelsen –
for videregående uddannelser og dansk forskning, Universitets- og Bygningsstyrelsen, København, december 2006.
58
– Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008). Vejledning om nøgletal for statsligt byggeri m.v. Økonomi- og Erhvervsministeriet. Vejledning 69 20/11
2008. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121862
Bilag A. IKT-bekendtgørelserne for offentligt og
alment byggeri
Uddrag af de to IKT-bekendtgørelser vedrørende §§ 3-11, som er fælles for
dem, og som begge er trådt i kraft pr. 1. april 2013:
– Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikations-
teknologi (IKT) i offentligt byggeri. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet.
– Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri. Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter.
IKT-koordinering
§ 3. Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter.
Håndtering af digitale byggeobjekter
§ 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele
byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres
ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad.
Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes
med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende
forvaltning, drift og vedligehold.
Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen
af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb.
Digital kommunikation og projektweb mv.
§ 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb.
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter,
2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. § 10,
3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log,
4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og
5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper.
Anvendelse af digitale bygningsmodeller
§ 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille
krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske,
funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau.
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur
og informationsindhold, jf. § 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter
og kompleksitet,
59
2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens
størrelse, karakter og kompleksitet, og
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.
§ 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering.
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes,
2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte
parts ydelse,
3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik
på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser,
og
4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format.
Digitalt udbud og tilbud
§ 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud
struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. § 4.
Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder anvendes
digitalt udbud samt at tilbud afgives digitalt.
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at der anvendes redigérbare digitale udbuds- og tilbudslister, der er struktureret efter den klassifikation med tilhørende systematik for egenskabsdata, der i øvrigt anvendes i byggesagen og
2) at udbud og tilbud gennemføres på en egnet IT-platform, der sikrer, at
udbudsreglerne overholdes.
Udbud med mængder
§ 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre:
1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister,
2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister
som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses,
3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFCformatet, og
4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er
beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder,
der er anvendt.
Digital leverance ved byggeriets aflevering
§ 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for:
1) dokumentation af byggeriet,
2) dokumentation af byggesagen,
3) drift og vedligehold, og
4) den fremadrettede ejendomsforvaltning.
60
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med
rådgivere og udførende og leverandører,
2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.
Digital mangelinformation
§ 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. §
4.
61
Bilag B. Vejledninger til bekendtgørelsernes
§§ 10 og 11
Der er udarbejdet en vejledning til de krav, som bygherrer skal stille i henhold til IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri jf. bilag A. Vejledningen er disponeret efter bekendtgørelsens paragraffer. Således indeholder hvert kapitel bygherrekravets ordlyd, formålet med paragraffen, hvordan kravstillelsen bør gennemføres samt anbefalinger vedrørende den praktiske anvendelse. Anbefalingerne vedrørende den praktiske anvendelse for
bygherrer, rådgivere og udførende, er dels en uddybning af bekendtgørelsens ordlyd, dels konkrete forslag til opfyldelse, samt anbefalinger og eksempler.
I bilaget er alene givet et uddrag af vejledningen vedrørende §§ 10 og 11.
§ 10. Digital leverance ved byggeriets aflevering
10.1 Bygherrekravets ordlyd
Digital leverance ved byggeriets aflevering
§ 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for:
1) dokumentation af byggeriet,
2) dokumentation af byggesagen,
3) drift og vedligehold, og
4) den fremadrettede ejendomsforvaltning.
Stk. 2. Bygherren skal sikre:
1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med
rådgivere og udførende og leverandører,
2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og
3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.
10.2 Formål
Formålet med kravet om digital leverance ved byggeriets aflevering er primært at sikre en optimal og rationel bygningsforvaltning og bygningsdrift, i
videst muligt omfang, baseres på en systematisk genbrug af digitale byggeobjekter og projektinformationer. Digital aflevering er dermed et vigtigt led i
visionen om, at den objektbaserede bygningsmodel nyttiggøres i byggeriet
”fra vugge til grav”.
Formålet med digital aflevering er endvidere at sikre, at de digitale data, der
er blevet arkiveret under sagsforløbet, og som dokumenterer projekteringsog byggeprocessen og produktet – det færdige byggeri – foreligger tilgængeligt for bygherren med henblik på anvendelse i forbindelse med 1 og 5 års
eftersyn samt Byggeskadefondens eftersynsordning hvad angår det almene
boligbyggeri.
62
Formålet er desuden at sikre en langsigtet tilgængelighed og læsbarhed af
den samlede sagsdokumentation til anvendelse i forbindelse med renoveringer, om- og tilbygninger m.v.
Der tages i denne vejledning ikke konkret stilling til, hvordan dette krav i detaljer skal udmøntes i praksis, fordi det i høj grad er afhængigt af, hvilke IKTsystemer byg- og driftsherren besidder, og hvordan han anvender dem. Ofte
vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en udsortering – eller en filtrering – af informationer fra den digitale bygningsmodel og fra eventuelle, relevante dokumenter, og konvertere dem til et format, som kan importeres i
driftsherrens FM-system.
10.3 Kravstillelse
Omfanget af den digitale leverance ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKT-ydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til rådgivere
og udførende. Hertil kan der eventuelt findes inspiration i bips’ skabeloner,
F102 og F202.
Hvis den digitale leverance indeholder en objektbaseret bygningsmodel skal
leverancen som minimum afleveres i IFC-formatet, så modellen kan indgå i
bygherrens bygningsforvaltnings- og -driftssystemer uafhængigt af softwareplatform.
Det er afgørende vigtigt at kravene til indhold og form på den digitale leverance ved byggeriets afslutning tager direkte udgangspunkt i bygherrens og
driftsherrens IKT-anvendelse og hans konkrete IKT-systemer til støtte for
projekt- og bygningsforvaltningen – eller i hans konkrete strategier og planer
på dette område.
Kravstillelsen bør således tage konkret udgangspunkt i byg-/driftsherrens
eksisterende IKT-systemer, så det sikres, at de afleverede, digitale informationer kan indlæses i de pågældende systemer, og det bør i den forbindelse
sikres, at de nødvendige byggeobjekter forefindes tilgængelige i den digitale
leverance med de nødvendige egenskabsdata.
Om den digitale leverance i henhold til dette bygherrekrav sker ved en fysisk
aflevering på et transportabelt medie eller ved en direkte overførsel fra byggesagens internetbaserede system til digital kommunikation (projektweb),
må aftales mellem parterne.
Struktur, formater, navngivning, klassifikation og kodning af projektmaterialet
vil for den objektbaserede bygningsmodels vedkommende allerede være
fastlagt i § 4 vedr. håndtering af digitale byggeobjekter. For det øvrige projektmateriale vil samme forhold være afklaret af IKT-koordinatoren.
10.3.1 Afleveringsfrister
Bygherren bør i samråd med driftsherren udarbejde en samlet procesmodel
for hvornår specifikationerne på de forskellige krav til den digitale aflevering
skal være udarbejdet, og hvem der skal forestå opgaven hermed, samt for
hvornår de forskellige informationer og bygningsmodeller skal leveres, samt
hvilken overdragelsesmetode der skal anvendes.
Det er vigtigt, at procesmodellen foreligger i god tid inden den/de første digitale leverancer gennemføres - helst et par måneder før - så der er tid til at
teste, om de metoder og dataformater der er stillet krav om er tilstrækkelige,
om dataleverandørene faktisk er i stand til at gennemføre den aftalte, digitale leverance - og om driftsherrens system faktisk kan modtage de leverede
data.
63
Bygherren bør udpege en ansvarlig for gennemførelse af den digitale aflevering af dokumentation af byggeriet, byggesagen og drift-, vedligeholdelsesog ejendomsforvaltningsinformation.
Oftest er det projekteringsledelsen, der bliver ansvarlig for denne opgave,
men bygherren kan også overdrage opgaven til de udførende.
De øvrige parter i byggesagen bør hver især udpege én ansvarlig for udarbejdelse af deres respektive del af den digitale aflevering. Den afleveringsansvarlige bør koordinere parternes indsats, og sikre at de øvrige parter også afleverer deres materiale i den aftalte form og format samt inden for den
aftalte tidsperiode.
Den afleveringsansvarlige bør sikre at IKT-ydelsesspecifikationer udfyldes
og opdateres i henhold til det aftalte med bygherreherren, ligesom den afleveringsansvarlige bør sikre, at der tages højde for drift-, vedligeholdelses- og
forvaltningsinformationer i byggesagens arbejdsbeskrivelser.
Den digitale leverance af informationer om proces og produkt, bør foreligge
på ”låste” formater – som f.eks. PDF – så der ikke er mulighed for at manipulere med dataindholdet, så det kan indgå som dokumentation f.eks. i forbindelse med tvister.
10.4. Anbefalinger vedr. den praktiske anvendelse
10.4.1 ”Projektdatabasen”
I en ideel verden ville al information omkring byggesagen være en del af den
objektbaserede bygningsmodel, som kunne tilgås af alle byg- og driftsherreres IKT-systemer.
Sådan forholder det sig dog ikke i dag, hvor den objektbaserede bygningsmodel som regel blot udgør en del af den samlede informationsmængde.
Som det fremgår af § 4, vil data blive produceret i mange forskellige applikationstyper, og vil skulle anvendes i tilsvarende forskellige applikationer. Her
beskrives tillige hvilke krav til strukturering, navngivning, klassifikation og
kodning, der skal stilles til projektparterne for at sikre, at dataleverancen ved
aflevering kan indlæses og gøres aktivt i bygherrens og driftsherrens forskellige systemer.
I praksis er det således hensigtsmæssigt at opdele den digitale leverance af
den samlede (virtuelle) ”projektdatabase” i tre forskellige dele:
- Produktdokumentation for det afleverede byggeri.
- Procesdokumentation for byggesagens forløb.
- Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift.
10.4.1.1 Produktdokumentation for det afleverede byggeri
Produktdokumentation for det afleverede byggeri vil dels bestå i en række
dokumentfiler og evt. i en objektbaseret bygningsmodel, evt. i form af en fællesmodel og flere fagmodeller. For begge deles vedkommende vil der foreligge IKT-specifikationer, som i detaljer beskriver indhold, navngivning, klassifikation og kodning samt format udarbejdet af IKT-koordinatoren i henhold
til anvisningerne i § 4 jvf. § 6 og § 7. For den dokumentbaserede del gælder
de samme forhold som beskrevet i nedenstående afsnit 10.4.1.2.
For den digitale, objektbaserede bygningsmodel bør det i henhold til anvisningerne i § 4 jvf. § 6 og § 7 nøjere specificeres, hvordan bygningsmodellen
afleveres, så det sikres, at den er tilgængelig for bygherren i dokumentati-
64
onsøjemed og til evt. anvendelse som grundlag for om- og tilbygning samt
renovering.
Skal bygherren overtage bygningsmodellen ved at overtage det digitale
kommunikationssystem, som er benyttet under projektet, skal det sikres, at
modellen foreligger i IFC-format, og at der foreligger dokumentation af modellen/modellerne, som f.eks. gør det muligt for byg-/driftsherren at vedligeholde en kopi heraf til eget, fremtidig brug.
10.4.1.2 Procesdokumentation for byggesagens forløb
Dokumentationen af byggesagens forløb vil for en stor del foreligge som digitale dokumenter i projektets digitale kommunikationssystem, for en stor
dels vedkommende i form af filer fra kontorapplikationer. Filerne med deres
metadata vil typisk ligge i en af IKT-koordinatoren specificeret (mappe)struktur, og bygherren kan i praksis vælge, om han i forbindelse med byggeriets
afslutning vil overtage projektets samlede, digitale kommunikationssystem
og drive det videre, og dermed fortsat have adgang til projektets informationer, eller om han vil kræve materialet afleveret i en samlet og dokumenteret
struktur på et fysisk datamedie (DVD, USB mv.).
Hvis byg-/driftsherren har et eget IKT-system til arkivering af projektinformationer, kan han overveje at stille krav om en afleveringsform, som muliggør
indlæsning af projektdata i dette system. Har byg-/driftsherren ikke i forvejen
en anvendelig struktur for arkivering af projektinformationer vedr. procesdokumentation for byggesagens forløb, kan han lade sig inspirere af bips’ publikation vedr. mappestruktur og dokumenthåndtering A 104. Man kan endvidere lade sig inspirere af Bygherreforeningens Kravkonfigurator.
Alle data, der afleveres på digital form, bør afleveres i åbne dataformater.
For kontorapplikationer drejer det sig eksempelvis om ODF (Open Document
Format), og PDF-formatet. For objekt- og modelinformationer drejer det sig
om IFC-formatet. For PDF-dokumenter anbefales det at dokumenterne gøres søgbare gennem OCR-genkendelse.
10.4.1.3 Forvaltningsinformationer og informationer til bygningsdrift
Ejendomsforvaltning er en fællesbetegnelse for en lang række af de aktiviteter, der knytter sig til forvaltning af ejerskabet og anvendelsen af bygninger
efter, at disse er taget i anvendelse. Det kan bl.a. være porteføljestyring,
administration af bolig-/erhvervsenheder, styring af energiforbrug og miljø,
vedligehold, pasning, overvågning og styring af tekniske anlæg, renovering
og renhold, kommunikations- og kontorservice mv.
Et væsentligt udgangspunkt for disse aktiviteter er anvendelsen af ejendomsdata. Disse data er i dag typisk placeret i et eller flere digitale driftssystemer, hvor der for bygninger, enheder, lejemål og bygningsdele mv. er den
nødvendige tekstinformation suppleret med tegningsmateriale i form af ”traditionelle” plantegninger evt. suppleret med snit og facader samt diagrammer.
Med IKT-bekendtgørelsernes krav om levering af en objektbaseret bygningsmodel i bygge- og renoveringsopgaver er vejen åbnet for også i ejendomsforvaltningen at nyttiggøre den objektbaserede, digitale bygningsmodel. Modellen vil her - som under forløbet af byggesagen - sikre et struktureret og
sammenhængende grundlag for bygningsforvaltningen, som vil medvirke til
at styrke bygherrens og driftsherrens forvaltningsprocesser. Lad os for nemheds skyld kalde den ”driftsmodellen”, selv om den – lige som andre specifikke modeller, der benyttes undervejs i projekt – reelt består af én eller flere
specifikke, driftsorienterede fagmodeller.
65
Som beskrevet under § 4 anvendes der i dag ofte flere forskellige IKT-applikationer til støtte for bygningsforvaltningen. Disse systemer vil ofte være objektbaserede i den forstand, at de håndterer en specifik forvaltningsgrens relevante objekter med deres specifikke egenskaber, men de vil ofte ikke være
modelbaserede, og vil ofte ikke kunne læse eller udlæse og fortolke IFC-filer. Det er derfor afgørende nødvendigt at specificere objektindhold og tilhørende egenskaber – og herunder detaljeringsgrad – for de bygnings- og forvaltningsobjekter, som byg-/driftsherren benytter i sine forvaltnings- og driftssystemer. Denne beskrivelse skal danne grundlag for IKT-koordinatorens
beskrivelse af den digitale leverance i henhold til § 4. Her er det særlig vigtigt, at bygherren tager stilling til med hvilken detaljeringsgrad (på hvilket informationsniveau) han vil bruge og vedligeholde den digitale, objektorienterede driftsmodel og de tilknyttede informationer i driften.
Driftsmodellen vil ofte være langt enklere end ’som udført’-modellen, og vil
oftest indeholde langt færre objekter og egenskaber end de fagmodeller,
som udarbejdes under projektering og udførelse. Det er vigtigt at understrege, at det ikke giver mening at stille krav om en mere detaljeret driftsmodel,
end den, som summen af de eksisterende (og planlagte) driftssystemer repræsenterer. Den model som kræves afleveret skal direkte reflektere det objekt- og egenskabsdataindhold, som driftsherren vil benytte, og som man har
ressourcer til løbende at vedligeholde. Disse principper skal iagttages i forbindelse med specifikationen af den digitale leverance ved aflevering i henhold til § 4.
Ved beskrivelsen af driftsherrens specifikke IKT-systemer og ved specifikationen af forvaltnings- og driftsobjekter med tilhørende egenskaber kan der
hentes inspiration i rapporterne fra to projekter i Bygherreforeningen. (BHF,
1.3 Modelstrategi for BIM og 3.2 Fra papir til BIM), som er udkommet ultimo
januar 2013, og kan hentes på www.bygherrebim.dk. Det sidstnævnte projekt beskriver en række typiske driftsapplikationer, deres funktioner, objekter,
egenskaber og dataformater, og det førstnævnte projekt beskriver relationerne mellem forvaltnings- og driftsfunktioner, deres tilhørende objekter, og
disses egenskaber, og kan benyttes som grundlag for at stille krav om digital
aflevering af modelobjekter og deres egenskaber.
For det almene byggeri anbefales det at lægge Forvaltningsklassifikation til
grund for specifikationen af forvaltningsfunktioner, driftsobjekter og deres
egenskaber samt for navngivning og klassifikation af objekter og egenskaber. Information og specifikationer vedr. Forvaltningsklassifikation kan hentes på Landsbyggefondens hjemmeside: www.lbf.dk (søg efter Forvaltningsklassifikation).
10.4.1.4 Datablade og driftsanvisninger
I forbindelse med den traditionelle aflevering bliver der afleveret bunker af
datablade, kataloger samt vedligeholds- og udskiftningsanvisninger mv. Ofte
er kun en mindre del af dette materiale relevant at anvende i driften.
Den ideelle driftsmodel vil indeholde den nødvendige, driftsorienterede dokumentation af de enkelte driftsobjekter, herunder information om objektets
vedligeholdsplan. I praksis vil situationen endnu ofte være den, at driftsherren har en enkel driftsmodel med et udvalg af driftsobjekter med relativt få
egenskaber tilknyttet. I en sådan situation vil det være fornuftigt at etablere
et struktureret, databasebaseret dokumenthåndteringssystem kun med den
nødvendige dokumentation om de enkelte objekter, til hvilket der kan linkes
fra driftsmodellen, som hermed kan støtte udarbejdelsen af vedligeholdsplaner mv.
66
Opmærksomheden skal henledes på, at nogle af de objekter, som driftsherren ønsker at vedligeholde, og som optræder i hans driftssystem f.eks. ventiler, pumper, filtre, udearealer med specifikke belægninger mv., ikke nødvendigvis findes i den objektbaserede model, som udarbejdes under projekteringen. Er det tilfældet, skal det indgå i IKT-specifikationerne, at disse skal
etableres, dokumenteres og afleveres som en del af den digitale leverance.
§ 11. Digital mangelinformation
11.1. Bygherrekravets ordlyd
Digital mangelinformation
§ 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. §
4.
11.2 Formål
Formålet med kravet om brug af digitale mangellister er at sikre, at der sker
en systematisk og effektiv identifikation og dokumentation mhp. at understøtte en systematisk udbedring af mangler.
Formålet er endvidere at sikre, at mangelinformation får en form og et indhold som støtter systematisk erfaringsopsamling og opbevaring af informationer om manglers opståen og behandling.
11.3 Kravstillelse
Identifikation og dokumentation af mangler skal ske i den samme objektstruktur, efter en fastlagt og dokumenteret systematik, og på en sådan måde, at mangelinformationerne knyttes til de byggeobjekter der er bærere af,
eller repræsenterer, den pågældende mangel.
Håndtering af mangler skal indgå i den samlede beskrivelse af håndteringen
af det samlede informationsflow i den objektbaserede bygningsmodellering i
henhold til § 4.
Dokumentationen af mangler skal have en form, et indhold og et format, som
gør det muligt at indlæse informationerne i bygherrens/driftsherrens dertil
anskaffede og indrettede IKT-systemer – eller til systemer, som han er forpligtet til indberette til.
På det almene byggeris område, skal afleveringen af mangelinformationer til
Byggeskadefonden således følge dennes til enhver tid gældende anvisninger.
11.4 Anbefalinger vedr. den praktiske anvendelse
IKT-systemet til håndtering af fagmodellen for mangelinformation kan være
en del af de systemer, der i øvrigt anvendes i byggesagen, eller det kan være et selvstændigt system. Hvis der er tale om et selvstændigt system, er det
af afgørende betydning, at dette umiddelbart ved registrering af mangler kan
importere de aktuelle, digitale byggeobjekter inkl. egenskabsdata fra byggesagens objektbaserede bygningsmodel.
Det anbefales at registrere mangelinformation i en fagmodel knyttet til byggesagens objektbaserede fællesmodel.
Det kan alternativt overvejes at anvende, eller støtte sig til, et af de på markedet værende mangelhåndteringssystemer, hvoraf nogle er selvstændige
67
applikationer, mens andre er en integreret del af mere bredt dækkende digitale kommunikationsløsninger eller projektweb. Flere af disse mangellistesystemer er avancerede, internetbaserede flerbrugersystemer tilgængelige på
web, mobil og tablets med integrationsmuligheder til anden projektdokumentation, og med mulighed for at tilknytte fotos, plottede tegninger, GPS-koordinater mv. Nogle af disse systemer er bl.a. inspireret af nedennævnte bipspublikationer.
Vælges en sådan løsning, skal det sikres, at løsningen lever op til nærværende paragrafs hovedkrav, og at den objekttilknyttede mangelinformation
kan udlæses på et åbent og dokumenteret format.
Til støtte og inspiration for kravformuleringen henvises der til to bips-publikationer, bips C207 og U104, som giver forslag til indhold af mangellister, og
som foreskriver krav til digital udveksling af mangellister. I skrivende stund er
bips i gang med at sammenskrive de to publikationer.
Til støtte og inspiration for kravformuleringen kan der endvidere henvises til
et arbejde i Byggeskadefonden/Landsbyggefonden mhp. at specificere indholdet af mangelinformation for det almene byggeri. Der er dels tale om en
specifikation af felter for mangelens type, tilknytning til byggeobjekt, alvor,
faglige tilhørsforhold mv., dels tale om specifikation af et format for aflevering af mangelinformation til en fælles erfarings- og mangeldatabase i Byggeskadefonden.
68
Bilag C. Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer
I bilaget er gennemgået de aktuelle love, bekendtgørelser og cirkulærer mv.,
som har relation til digitale leverancer ved byggeriets aflevering. De to hovedlove som er væsentligst er offentligbyggeloven og almenboligloven. Følgende regelområder, som både kan dække opførelse og nybygning samt
om- og tilbygning af offentligt (statsligt, regionalt og kommunalt byggeri) og
alment byggeri, er kort refereret i det efterfølgende under følgende overskrifter:
– Offentligbyggeloven og almenboligloven mfl.
– Informations- og kommunikationsteknik (IKT)
– Kvalitetssikring (KS)
– Nøgletal
– Offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering
– AB 92, ABT 93 og ABR 89
– Pris- og tidscirkulærer.
C.1 Offentligbyggeloven og almenboligloven mfl.
Her beskrives offentligbyggeloven, som inkluderer både stat, regioner og
kommuner vedrørende offentligt byggeri under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og almenboligloven under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (alment byggeri). Desuden beskrives byfornyelses- og boligloven,
byggeloven og licitationsloven, hvor den sidste ingen relation har til aflevering.
Lov 623 (2011) Offentligbyggeloven
Loven har relation til lovbekendtgørelse 1712 (2010). Lovens titel ændres til
”Lov om offentlig byggevirksomhed”. Desuden udvides lovens dækning fra
statsligt byggeri til statslige, regionale og kommunale byggerier. Jf. § 8a kan
Økonomi- og Erhvervsministeren bestemme, at regler udfærdiget efter denne lov også skal omfatte regionale og kommunale byggerier.
Lovbekendtgørelse 1712 (2010) Statsbyggeloven
Loven omhandler statslig byggevirksomhed vedrørende opførelse, om- og
tilbygning. Den kontinuerlige byggevirksomhed skal udnyttes til udvikling,
som bliver til nytte for det øvrige byggeri, og der kan indbetales til fælles innovation. Ministeriet kan fastsætte særlige regler for drift og vedligehold og
bearbejdning af erfaringsmateriale. § 2 stk. 1 angiver, at Økonomi- og Erhvervsministeren (nu Klima-, Energi- og Bygningsministeren) fastsætter regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af statens byggevirksomhed mv. §
5 stk. 1 angiver, at Finansministeriet fastsætter regler for vedligehold og drift
af statens bygninger. § 8 angiver, at Boligministeren (nu Klima-, Energi- og
Bygningsministeren) kan bestemme, at regler også kan gælde for andre
bygninger benyttet af staten. Senere ændringer: Lov 623 (2011).
Lov 518 (2012) Almenboligloven
Ændring til lov om almene boliger m.v. jf. lovbekendtgørelse 884 10/8 2011.
Loven omfatter nu også selvejende almen ungdomsboliginstitution og startboliger i disse. Senere ændringer: Lov 556 (2012), som drejer sig om ændring af investeringsrammen ol.
69
Lov 123 (2011) Almenboligloven
Loven har relation til lovbekendtgørelse 884 (2011). Ved ændringen dække
loven nu også byggeskadefonden og renovering. Aflevering er specifikt
nævnt i §§ 153a, 154 og 160.
Der indsættes en ny § 153a, heri skrives bl.a.: ”Indberetningen skal indeholde oplysninger om det samlede renoveringsprojekt, herunder om det forventede påbegyndelses- og afleveringstidspunkt og om de forventede udgifter til
projektet. Når renoveringen er afleveret, skal bygningsejeren indberette den
faktiske påbegyndelses- og afleveringsdato til fonden og indberette et byggeregnskab, der er revideret af en godkendt revisor”.
Ændring til § 154 siger bl.a.: ”Fonden skal forestå og afholde udgiften ved
gennemførelsen af to eftersyn af bygninger … med henblik på at vurdere
bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri eller den enkelte renovering”.
I § 160 om lovens ikrafttrædelse kræves bl.a. af bygherrens indberetning:
”Indberetningen skal indeholde oplysninger om det samlede renoveringsprojekt, herunder om påbegyndelsestidspunktet og det forventede eller faktiske
afleveringstidspunkt og om de forventede udgifter til projektet. Når renoveringen er afleveret, skal bygningsejeren indberette den faktiske afleveringsdato, hvis denne oplysning ikke allerede er indberettet, og indberette et byggeregnskab, der er revideret af en godkendt revisor”.
Lovbekendtgørelse 884 (2011) Almenboligloven
Loven omhandler almene boligorganisationer og afdelinger med ungdoms-,
familie- og ældreboliger samt regler for beboerdemokrati, lejefastsættelse,
udlejning, vedligehold, istandsættelse, råderet, nybygning, byggeskader, finansiering og forsøg. Der er krav om henlæggelser til fornyelse, istandsættelse og vedligeholdelse. Der indbetales til og gives støtte fra Landsbyggefonden. Ministeriet kan udarbejde bestemmelser om hensigtsmæssigt boligbyggeri herunder om krav til boligens udformning og indretning samt finansiering. Ministeriet kan udarbejde bestemmelser for og give tilskud til forsøg,
og de kan udbyde rammeaftaler om nybygning på vegne af boligorganisationer. Der indbetales til Byggeskadefonden, som har tilsyn med ny- og ombygning og bidrager til erfaringer om proces til fremme af kvalitet og effektivitet. § 113 stk. 1 angiver, at Socialministeren fastsætter nærmere regler om
§§ 103, 104 og 106-110, hvilket omhandler bestemmer om nybygning og boligernes udformning og indretning. Senere ændringer: Lov 123 (2011), lov
1363 (2011), lov 518 (2012) og lov 556 (2012).
Lovbekendtgørelse 132 (2010) Byfornyelse
Bekendtgørelsen har relation til lovbekendtgørelse 146 (2009) og lov 1514
(2009), og den omhandler byfornyelse og udvikling af byer.
Vedrørende afleveringer er det nævnt specifikt i §§ 53 og 54 om Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse. Dækningsområde § 53: ”Støtte fra
fonden kan opnås til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20
år fra arbejdernes aflevering”. Registrering, kvalitetssikring og drifts- og vedligeholdelsesplaner m.v. § 54: ”Fonden kan opdele eftersynet i to eftersyn,
der afholdes henholdsvis 1 og 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri
under fonden”.
Lovbekendtgørelse 1185 (2010) Byggeloven
70
Loven finder anvendelse ved nybygning, om- og tilbygning samt ændringer
som følge af energibesparelser. Lovens formål er at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brandog sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, og at bebyggelse og ejen-
dommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn
til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt. Loven specificeres i Bygningsreglementet, og den har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som
ressortministerium.
I loven nævnes aflevering specifikt i § 25 B vedrørende Byggeskadeforsikring: ”Forsikringen træder i kraft ved entreprenørens aflevering af byggeriet
til bygherren, eller hvis der ikke sker aflevering ved første indflytning. Forsikringen dækker skader, der anmeldes til forsikringsselskabet inden 10 år fra
forsikringens ikrafttræden”.
Lov 492 (2010) Licitationsloven
Loven er senere ændret ved lov 1556 (2010) og lov 618 (2011). Loven og
dens efterfølgende ændringer har ingen væsentlig betydning for afleveringen. Den indeholder alene hvorledes udbud foregår, hvorledes der kan klages mv., men ikke noget om det indholdsmæssige i udbud og tilbud.
C.2 IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri
Bekendtgørelser vedrørende informations- og kommunikation (IKT) ligger
både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat,
regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment
byggeri).
Bekendtgørelse af 1/4 2013 (2013) IKT i offentligt byggeri
Bekendtgørelsen vedrører lovbekendtgørelse 1712 (2010) § 2 stk. 1, § 5 stk.
1, § 8 og § 8a med efterfølgende ændringer ved lov 623 (2011). §§ 1-2 angiver anvendelsesområde, som dækker statslig, kommunal og regional byggevirksomhed (offentligt byggeri) med minimusgrænser for entreprisesum og
offentligt tilskud til drift. Bekendtgørelsens §§ 3-11 har samme ordlyd som
bekendtgørelse af 1/4 2013 (2013) ’IKT i alment byggeri’. Se nærmer om §§
3-11 i Bilag A. § 12 angiver ikrafttræden, og ved bekendtgørelsens ikrafttrædelse ophæves bekendtgørelse 1381 (2010).
Bekendtgørelse af 1/4 2013 (2012) IKT i alment byggeri
Bekendtgørelsen vedrører lovbekendtgørelse 884 (2011) § 113 stk. 1 med
efterfølgende ændringer ved lov 123 (2011) og lov 1363 (2011). §§ 1-2 angiver anvendelsesområde, som dækker alment nybyggeri, renovering og idé
og projektkonkurrencer med en minimusgrænser for entreprisesum. Bekendtgørelsens §§ 3-11 har samme ordlyd som bekendtgørelse af 1/4 2013
(2013) ’IKT i offentligt byggeri’. Se nærmer om §§ 3-11 i Bilag A. § 12 angiver ikrafttræden.
Vejledning EBST (2011) til bekendtgørelse 1381 (2010)
Vejledningen er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen i tilknytning til
bekendtgørelse 1381 (2010). Den behandler de fem krav i bekendtgørelsen
(DBK, projektweb, bygningsmodeller, udbud og aflevering), og til sidst gives
der eksempler på bygningsmodel, udbud og anvendelse af DBK.
Domæne- og aspektprincipperne fra Dansk Bygge Klassifikation (DBK) anvendes som grundlag for digitaliseringen, og de er som følger:
– Ressource- og procesdomænet omfatter materialer, bygningsinformation,
materiel og aktører samt fasemodeller og andre processer gennem byggeriet.
– Resultat- og egenskabsdomænet omfatter bebyggelser, bygninger, rum
og bygningsdele, og de egenskaber, der kan tilknyttes ressourcer, processer og resultater.
– Funktions- og formaspektet omfatter, hvad bebyggelser, bygninger, rum
eller bygningsdele udfører, gør eller kan gøre samt ser ud.
71
– Produkt- og placeringsaspektet omfatter, hvordan bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele er konstrueret, hvad de består af, og hvor de
er anbragt.
Bygningsmodellen indeholder viden om, hvilke bygningsdele der er repræsenteret hvor. Til hver af dem er knyttet egenskabsdata, der beskriver deres
geometri og fysiske egenskaber samt forskellige parametriske regler for deres virkemåde og indbyrdes sammenhæng. Modellen kan beskrives i 3D –
de tre geometriske dimensioner, men også i forhold til andre dimensioner
som fx tid (4D), pris (5D), energi (6D), bæredygtighed (7D) og multifunktionelle simuleringer (nD). Bygningsmodellen består af en fælles model, som
minimerer konflikter og er et kommunikationsværktøj, samt flere fagmodeller
knyttet til de specifikke faglige områder. Bygningsmodellen beskrives i forskellige informationsniveauer som i stigende detaljering følger hovedfaserne
i byggeriets livscyklus:
0 Byggeprogram
1 Dispositionsforslag
2 Projektforslag
3 Forprojekt
4 Hovedprojekt
5 Udførelse
6 Drift.
Som dataformat i den interne kommunikation anbefales, at man anvender
Industry Foundation Classes (IFC) jf. ISO standard 16739:2013, som er en
åben standard, der vedligeholdes af BuildingSMART International. Krav 1
om anvendelse af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) kan gennem sine referencebetegnelser kobles til IFC.
Vedrørende digital aflevering skrives i vejledningen til krav 5: ”Digital aflevering er et krav, der skal sikre at digitale data fra projekterings- og byggeprocessen struktureres med henblik på, at de kan genbruges direkte i bygningsforvaltningen inden for såvel drift og vedligehold som økonomistyring og
administration”.
I vejledningen forklares hver af krave til digital aflevering i lovbekendtgørelse
1712 (2010), som lyder som følger:
”Bygherren skal stille krav om, at der skal anvendes digital aflevering af de
projektinformationer, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri (som udført) og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning”.
”Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre:
1. At der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for
den digitale aflevering, og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet.
2. At der fastlægges hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering.
3. At der udpeges en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven
omkring overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og
driftsherren.
4. At der udpeges en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter
de angivne krav og vilkår.
5. At der anvendes digitale mangellister, der følger principperne i standarden fra foreningen bips.
6. At der leveres rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende
og udførende”.
72
”Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres:
7. Procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger.
8.
Produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som
udført).
9. Drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri.
10. Forvaltningsinformationer, der består af de administrative oplysninger
med relation til det afleverede byggeri”.
Bekendtgørelse 1381 (2010) IKT i statsbyggeri
Bekendtgørelsen vedrører lovbekendtgørelse 1712 (2010) gælder for statslig
byggevirksomhed. Bygherren skal anvende informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som beskrevet i bilag 1, hvis det ikke udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde, som kan skriftlig begrundes. Bilag 1 stiller krav om anvendelse af:
1 Dansk Bygge Klassifikation (DBK)
2 Projektweb i byggeprojekter
3 Digitale bygningsmodeller i 3D
4 Digitalt udbud med udbudsmængder i fag- og hovedentrepriser
5 Digital aflevering af sags-, drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer.
C.3 KS-love og -bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri
Bekendtgørelser vedrørende kvalitetssikring (KS) af byggearbejde ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment
byggeri).
Bekendtgørelse 1117 (2010) KS i statsbyggeri
Bekendtgørelsen vedrører lov 228 (1971) § 2 stk. 1 og § 8 samt efterfølgende ændring i lov 484 (2004) og lov 413 (2005), og den henviser til lovbekendtgørelse 1712 (2010). Bekendtgørelsen retter sig mod statens byggevirksomhed. Der stilles krav til bygherren om god kvalitet på mange felter, totaløkonomiske beregninger og sikring af byggeteknisk kvalitet. Indsatsen
skal dække programkrav, projektering, udbud, planlægning og færdig udførelse samt bygherretilsyn. Der skal sigtes på at svigt undgås, drift er rationel
og udskiftning af bygningsdel er let.
§ 9 angiver, at der ved byggeriets aflevering skal foreligge vejledninger og
anvisninger på drift, eftersyn og vedligeholdelse af bygningsdele og installationer. § 14 angiver, at der i en udførelseskontrolplan skal være bestemmelse om dokumentation under udførelsen og ved aflevering, og at mest mulig
dokumentation skal afgives løbende under udførelsen. Kravene hertil skal
angives i udbudsmaterialer, og dokumentationen skal kunne i indgå i driftsplaner. Disse krav er beskrevet i §§ 2-15, og de er meget lig tilsvarende §§ i
bekendtgørelse 773 (2011) for ’KS i alment byggeri’.
Bekendtgørelse 773 (2011) KS i alment byggeri
Bekendtgørelsen vedrører lovbekendtgørelse 103 (2011) § 113 og § 160
med ændring ved lov 123 (2011). De faglige krav er beskrevet i §§ 2-15, og
de er meget lig tilsvarende §§ i bekendtgørelse 1117 (2010) for ’KS i statsbyggeri’.
Vejledning 11986 (2001) KS i byggeriet
Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, By- og Boligministeriet, 1/5 2001
er ikke gældende.
73
C.4 Nøgletals-bekendtgørelse og -vejledning for statsligt og alment
byggeri
Bekendtgørelser og vejledninger vedrørende nøgletal ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og
kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment byggeri).
Bekendtgørelse 1469 (2009) Nøgletal for statsbyggeri
I § 8 stilles der krav til bygherren om at aflevere nøgletal til en evaluator vedrørende kundetilfredshed med rådgiveropgaven på to forskellige tidspunker,
dog senest med rådgiveropgavens afslutning. Det kan fx være ved aflevering og frem til 1-års eftersynet. I § 11 stille krav om, at bygherren i udbudsmaterialet skal forlange, at entreprenøren skal levere oplysninger om nøgletal. Bygherren skal ved entrepriseopgavens aflevering aflevere nøgletalsoplysninger til evaluator valgt af entreprenør.
Vedrørende rådgiveropgaver skal der jf. bilag 1 og 2 indsamles oplysninger
om:
– Opgavens karakter og stamdata for rådgiver og byggesag
– Kundetilfredshed.
Vedrørende entreprenørens opgaver skal der jf. bilag 3 og 4 indsamles oplysninger om:
– Opgavens karakter og stamdata for entreprenør og byggesag
– Overholdelse af tidsfrister
– Mangler
– Arbejdsulykker
– Kundetilfredshed.
Vedrørende bygherrens opgaver skal der jf. bilag 5 og 6 indsamles oplysninger om:
– Opgavens karakter og stamdata for entreprenør og byggesag
– Prisens afvigelse fra budget og årsager til ændringer
– Tidens afvigelse fra tidsplan og årsager til ændringer
– Mangler og deres økonomiske værdi
– Arbejdsulykker
– Energiforbrug
– Bestillertilfredshed om bygherrens proces
– Bestillertilfredshed som vurdering af produkt.
Bekendtgørelse 241 (2008) ophæves med virkning fra 1/1 2010.
Vejledning 69 (2008) Nøgletal for statsbyggeri
Vejledningen fortolker bekendtgørelse 241 (2008), som jf. bekendtgørelse
1469 (2009) er ophævet med virkning fra 1/1 2010.
Bekendtgørelse 1394 (2004) OPP, partnering og nøgletal
Se nærmere om denne bekendtgørelse under overskriften OPP og partnering.
C.5 Offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering
Andre samarbejds- og organisationsformer blev aktuelle i 00’erne, hvorfor
der blev udarbejdet nye regelsæt for offentlige og private partnerskaber
(OPP) og partnering for statsligt byggeri i henhold til statsbyggeloven. Ændringerne fik indflydelse på regler vedrørende IKT, KS, nøgletal, kvalitetsstyring, AB 92, ABT 93 og ABR 89 samt pris- og tidscirkulærerne. Reglerne
vedrørende OPP og partnering har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
som ressortministerium.
74
Bekendtgørelse 948 (2006) OPP
Bekendtgørelsen relaterer til statsbyggeloven lov 228 (1971), lov 484 (2004)
og lov 413 (2005) samt lovbekendtgørelse 1712 (2010). Gælder for opførelse samt om- og tilbygning af bygninger og anlæg opført for staten eller lignende. I forhold til bekendtgørelse 1394 (2004) er bl.a. ’bygherre’ erstattet
med ’bestiller’ dog ikke i Bilag 1. Krav med relation til aflevering er ellers de
samme som i bekendtgørelse 1394 (2004).
Bekendtgørelse 1394 (2004) OPP, partnering og nøgletal
Bekendtgørelsen relaterer til statsbyggeloven lov 484 (2004) og lov 228
(1971) samt lovbekendtgørelse 1712 (2010). Senere ændringer er sket i bekendtgørelse 241 (2008). Gælder for byggeri omfattet af statsbyggeloven.
Bygherre skal vurdere om der er mulighed for anvendelse af OPP og partnering, og der skal bruges nøgletal til udvælgelsen jf. Bilag 1. Vedrørende krav
med relation til aflevering findes de i § 4, § 5 og Bilag 1.
§ 4 Oplysninger til udvælgelse til partnering: ”Oplysninger svarende til de i
bilag 1 nævnte nøgletal i forbindelse med aflevering og 1-års eftersyn”.
§ 5. ”Bygherren skal i udbudsmaterialet forlange, at de udførende i forbindelse med aflevering og i forbindelse med 1-års eftersyn af det konkrete
byggeri afleverer oplysninger svarende til de i bilag 1 nævnte nøgletal, der er
beregnet i forbindelse med gennemførelsen af byggeriet. Stk. 2. Oplysningerne i forbindelse med aflevering og 1-års eftersyn af det konkrete byggeri,
jf. stk. 1, skal som minimum omfatte oplysninger vedrørende udførelsestid,
overholdelse af tidsfrister, prisniveau, prisændringer i udførelsen, effektivitet,
kvalitet, arbejdsmiljø og kundetilfredshed, jf. bilag 1”.
Bilag 1. Oplysninger vedrørende nøgletal.
Overholdelse af tidsfrister:
”Udførelsestiden defineres som perioden fra opstart af arbejdet på byggepladsen til den faktiske aflevering, fraregnet de tidsmæssige konsekvenser
af ændringer, jf. nedenfor”.
Kvalitet og mangler:
”- Antal mangler indført i afleveringsprotokollen klassificeret efter alvor. - Udbedring af mangler i det første år efter aflevering målt ved arbejdstimeindsatsen hertil. Mangler skal henføres til antal bygningsdele, hvor der er konstateret mangler”.
Kundetilfredshed:
”- Bygherrens tilfredshed med byggeprocessen. Bygherrens (bygherrerådgiverens) tilfredshed med byggeprocessen måles ved at udspørge bygherren
om hans vægtning af og tilfredshed med følgende 11 punkter:
1) leveranceteamets evne til at inddrage kunden i planlægningen af opgaveløsningen
2) leveranceteamets evne til at imødekomme kundens behov og ønsker
indenfor de aftalte rammer
3) leveranceteamets evne til at overholde tidsfrister
4) leveranceteamets evne til at overholde den aftalte pris
5) kommunikationen under sagsforløbet
6) leveranceteamets evne til at løse opgaven med respekt for omgivelserne og bygværkets drift
7) leveranceteamets evne til at opretholde en positiv stemning blandt projektets nøglepersoner
8) de øvrige parters mulighed for at tjene på sagen
9) fejl og mangler ved bygværkets aflevering
10) oplevelsen af bygværkets kvalitet i forhold til prisen
11) information om bygværkets drift og vedligeholdelse”.
75
C.6 AB 92, ABT 93 og ABR 89
Reglerne om AB 92, ABT 93 og ABR 89 er branchenormer aftalt mellem
byggeriet parter, og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet henviser til dem
gennem cirkulærer for det statsligt og statsstøttet byggeri. AB 92 retter sig
mod entrepriser i fag- og hovedentreprise, ABT 93 retter sig med totalentreprise, og ABR 89 retter sig mod rådgivningsarbejde. Fra 2004 har partnering
ifølge cirkulæreskrivelse kunne undtages fra AB 92, ABT 93 og ABR 89, hvis
der specifikt gives begrundelse herfor i partneringsaftalen. Som det står angivet i vejledning 22 (1991) er AB 92 i praksis aftalegrundlag for alle større
bygge- og anlægsarbejder også udenfor det statslige og statsstøttede område.
Cirkulæreskrivelse 9099 (2004) Partnering i AB 92, ABT 93 og ABR 89
Cirkulæret er ændringer til AB 92, ABT 93 og ABR 89 vedrører cirkulære 174
(1991) og lovbekendtgørelse 1712 (2010), når der indgås partneringaftaler.
Anvendelse af partnering adskiller sig på væsentlige punkter fra de entrepriseaftaler, som er baseret på AB 92, ABT 93 og ABR 89. Det betyder, at disse standardaftaledokumenter i flere situationer ikke vil være dækkende, og i
visse tilfælde være i modstrid med strukturen og intentionerne i en partneringaftale. Partnering kan defineres som en samarbejdsform i et bygge- og
anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning
formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser.
Cirkulæreskrivelse 39 (1994) AB 92
Cirkulæreskrivelsen ændrer mindstegrænse for sikkerhedsstillelse i henhold
til AB 92, og den har relation til lovbekendtgørelse 1712 (2010) og lovbekendtgørelse 884 (2011).
Vejledning 22 (1994) AB 92
Vejledningen har relation til lov 228 (1971) og lovbekendtgørelse 427 (2001),
og kravene i vejledningen er obligatorisk for statslig og statsstøttet bygge- og
anlægsvirksomhed. Vejledningen kan også bruges på resten af byggeriet,
og det skrives bl.a. i indledningen: ”I praksis lægges AB til grund ved næsten
al bygge- og anlægsvirksomhed af nogen størrelse”. Vejledningen dækker
byggeprocessen frem til aflevering samt ansvarsperioden, og den dække alle entreprenørens (leverandørens) leverancer og underleverancer i tilknytning hertil. Vejledningen beskriver brugen af AB og forklaringer til de enkelte
bestemmelser. I Bilag 1 er AB 92 vist, og i Bilag 2-4 er vist de tilknyttede cirkulæreskrivelser og cirkulærer. I Bilag 5-10 er vist forskellige tilknyttede formularer og regler.
Bestemmelse 4040 (1992) AB 92 (Vejledning 22 (1994) Bilag 1)
Relation til lovbekendtgørelser 1185 (2010) Byggeloven. Vedrørende krav
med relation til aflevering findes de i §§ 6, 8, 10, 11, 12, 22, 28, 29, 30, 31,
32, 36, 37 og 38.
§ 6 Entreprenørens sikkerhedsstillelse: Sikkerhedsstillelsen skal være 15 %
til aflevering, 10 % efter aflevering, 2 % efter 1 år og 0 % efter 5 år. Afsnitsvis aflevering sker forholdsmæssig. § 8 Forsikring: Bygherren betaler forsikring til mangler er afhjulpet, som er påvist ved afleveringen.
76
§ 10 Entreprenørens ydelser: Leverancer leveres med 5 års leverandøransvar for mangler regnet fra afleveringen. § 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver: Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. § 12 Arbejdets forringelse m.v. vedligeholdelse: Alle skader mv. inden aflevering er for entreprenørens egen regning, og han skal vedligeholde det udførte arbejde til afleveringen. Det gælder også, hvis de tages i brug inden afleveringen.
§ 22 Betaling: Efter afleveringen fremsender entreprenøren fuldstændig opgørelse til betaling (senest 25 eller 35 arbejdsdage) til bygherren.
§ 28 Afleveringsforretning: Nærmere regler for indkaldelse, gennemførelse
og ansvar ved aflevering. § 29 Afleveringsprotokol: Dokumentation af mangler og parternes stillingtagen til afleveringen, som underskrives af bygherren
og entreprenøren.
§ 30 Mangelbegrebet: I definitionen er afleveringstidspunktet afgørende,
hvad enten manglerne er konstaterede eller skjulte. § 31 Mangler påvist ved
afleveringen: Entreprenøren skal afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen. § 32 Mangler påvist efter afleveringen: Entreprenøren skal 5 år efter
afleveringen afhjælpe mangler, der er påvist efter afleveringen. § 36 Mangelansvarets ophør: 5 år efter aflevering kan der ikke rejses krav overfor entreprenøren, men bygherrens krav bevares, hvis der ved afleveringen er
konstateret at kvalitetssikringen har svigtet væsentligt.
§ 37 1-års eftersyn: Senest 1 år efter afleveringen indkalder bygherren entreprenøren til eftersyn. § 38 5-års eftersyn: Senest 30 arbejdsdage før 5 år
efter afleveringen afholdes eftersyn, som er indkaldt af bygherren.
Cirkulære 25226 (1993) ABT 93
Betingelserne retter sig alene mod arbejder udført i totalentreprise, som i § 1
stk. 2 defineres: ”Ved totalentreprise forstås i disse betingelser en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige
ydelser ved byggeriet eller anlægget”. Vedrørende krav med relation til aflevering følger de i princippet de samme regler som beskrevet i vejledning 22
(1994) Bilag 1 AB 92.
Cirkulæreskrivelse 245 (1993) Ansvar for byggearbejder
Cirkulæreskrivelsen ophævelse af Byggestyrelsens cirkulære nr. 91 af 25.
juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder.
Cirkulæreskrivelse 21 (1993) AB 92
Den har relation til lovbekendtgørelse 666 (2010) og lovbekendtgørelse
1712 (2010). Al statslig og statsstøttet byggevirksomhed skal ifølge cirkulæreskrivelsen udbydes efter AB 92. Desuden beskrives overgangsregler fra
AB 72.
Cirkulæreskrivelse 30 (1990) ABR 89
Cirkulæret ophæver alle cirkulæreskrivelse vedrørende teknisk rådgivning og
planlægning samt specialnormer for arkitekter, ingeniører, planlægning og
landskabsarkitekter under Byggestyrelsen med virkning fra 1/3 1990. Gældende er nu alene bestemmelse 4015 (1990) ’ABR 89’.
Bestemmelse 4015 (1990) ABR 89
Almindelig bestemmelse for teknisk rådgivning og bistand fra arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og planlæggere regulerer aftaleforhold mellem
klient og rådgivere indenfor bygge- og anlægsområdet. Det er ikke angivet i
bestemmelse om den alene dækker statsligt, offentligt og alment byggeri eller om den dækker hele bygge- og anlægsområdet. I henhold til lovbekendtgørelse 1712 (2010) og lovbekendtgørelse 884 (2011), som der refereres til i
senere cirkulæreskrivelse 39 (1994) har den relation til kvalitetssikring i både
statsligt og alment byggeri, hvorfor den antages at gælde for statsligt og
statsstøttet byggeri. Bestemmelserne fordeler ansvaret mellem klient og
rådgiver gennem en rådgiveraftale, som beskriver ydelsernes indhold og
økonomi. I aftalen skal fastlægges om der skal udbydes på hovedprojekter
77
eller en af de foregående faser. Rådgiverens økonomiske overslag efter
hver ydelsesfase er gældende, når bygherren har godkendt dem.
Rådgivningen kan foregå som delt rådgivning eller totalrådgivning. Ved delt
rådgivning forstås en rådgivningsform, hvor den samlede opgave løses af
flere rådgivere, der hver især har indgået aftale med klienten. Ved totalrådgivning forstås en rådgivningsform, hvor én rådgiver eller en gruppe af selvstændige rådgivere under én aftale med klienten påtager sig løsning af
samtlige eller de væsentligste rådgivningsopgaver ved et projekt. Rådgivende bistand ydes i følgende hovedfaser, som gennemløbes hver for sig og afsluttes med anskueliggørende materiale hvorfra klienten træffer beslutning
om fortsættelse:
1. Programfasen
2. Forslagsfasen
3. Projekteringsfasen
4. Udførelsesfasen
5. Brugsfasen.
I rådgiveraftalen beskrives ansvaret som projekteringsleder og byggeleder.
Projekteringsleder forestår koordineringen af de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters ydelser og til varetagelse af kontakten mellem klienten og
de enkelte rådgivere. Byggelederen forestå den økonomiske og tidsmæssige styring under udførelsen, herunder koordineringen af de tekniske rådgiveres fagtilsyn. I rådgiveraftalen beskrives desuden:
– Honorar
– Ophavsret
– Tidsfrister og ansvar herfor
– Ansvar for fejl og forsømmeler
– Udskydelse af opgaver, misligholdelse og tvister.
Vedrørende krav med relation til aflevering findes i kapitel 6. Ansvar: ”Ved
rådgivning i forbindelse med udførelsen af bygninger og anlæg ophører rådgiveransvaret dog 5 år efter afleveringen af den bygning eller det anlæg, fejlen eller forsømmelsen vedrører”. …”Ved begrebet aflevering sigtes til de i
Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer indeholdte regler for aflevering af byggerier og anlæg”.
C.7 Pris- og tidscirkulære for entrepriser i statsligt byggeri
Cirkulærerne om pris og tid retter sig alene mod det statslige byggeri, og de
har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som ressortministerium. Selvom
det ikke nævnes specifikt vil cirkulærerne også dække om- og tilbygning
samt regionalt og kommunalt byggeri.
Cirkulæreskrivelse 9099 (2004) Partnering i AB 92, ABT 93 og ABR 89
Har relation til cirkulære 174 (1991), som også gælder for partnering. Se
nærmere om cirkulæreskrivelsen ovenover.
Cirkulære 9784 (2003) Pris og tid
Ændring i beregningsformler i Bilag 1 i cirkulære 174 (1991) vedrørende indeksregulering af entreprisesummer.
Cirkulære 174 (1991) Pris og tid
78
Cirkulæret fastsætter regler for pris og tid for entrepriser inklusive indeksregulering, og det er gældende for statslige bygge- og anlægsarbejder, hvor
entreprenøren er sælgeren og entreprisen er leverancen. I Bilag 3a angives
vedrørende aflevering: ”Det skal angives, hvis bygherren ønsker, at afhjælpningsperioder skal regnes fra et andet tidspunkt end afleveringen (AB § 22,
stk. 1)”.
Bilag D. Branchenormer, aftalegrundlag og
standarder
Branchenormer, aftalegrundlag, standarder og lignende er branchens tolkning af myndighedsregler og rammer for god byggepraksis. De indeholder
samtidig de branchemæssige forståelser, aftalegrundlag og praktiske specifikationer af krav og ydelser. De er derfor med til at sætte rammerne for,
hvorledes bygherrer og deres leverandører skal håndtere digitale leverancer
ved byggeriets aflevering.
I bilaget er skrevet et resumé af udvalgte branchenormer og lignende, som
kan have indflydelse på kravstillelse og realiseringen af digitale leverancer.
Litteraturstudiet er på ingen måde dækkende for den væsentligste litteratur
på området. Studiet har alene haft til formål at vise, at disse normer og erfaringer er vigtige at anvende, når ydelser og informationer skal aftales vedrørende digitale leverancer. Samtidig kan studiet og erfaringernes beskrivelse
anvendes til illustration af, hvorledes arbejde i fremtiden kan fortsættes og
bidrage til en bedre udbredelse og kvalitet af digitale leverancer.
Erfaringerne er i det efterfølgende ordnet under følgende overskrifter, som
har relation til kapitel 3’s beskrivelse af en fælles forståelsesramme:
- Bygherrekrav til digitale leverancer ved byggeriets aflevering
- Bygherrens ydelsesbeskrivelse til leverandører
- Organisations- og samarbejdsformer inkl. partnering og OPP
- FM (Facility Management), drift, vedligehold og totaløkonomi.
D.1 Bygherrekrav til digitale leverancer ved byggeriets aflevering
De udførendes digitale behov (Cuneco, 2011)
Det er et referat af en workshop afholdt af cuneco. Deltagerne på workshoppen udtaler, at der fokuseres mest på de projekterendes data og mindre på
de udførendes. Hyppige ændringer, revisioner og genudsendelser af projektmaterialet er en stor udfordring for de udførende. Der er forslag om, at de
udførende selv tager mere ansvar for at stille krav. Deltagerne prioriterer digital aflevering som tredje vigtigste udviklingsområde efter udbud/tilbud og
standarder for grænseflader.
Butler – værktøj til ejendomsdrift og digital aflevering (Grontmij, 2011)
I denne artikel præsenteres drift og vedligeholdelsesprogrammet ’Butler’.
Programmet er udviklet af Grontmij og skal lette planlægningen samt håndtering af kravene til digital aflevering til det igangværende byggeri.
Vejledning for aflevering af digitale arealinformationer (Karlshøj, 2010)
Det er en vejledning for aflevering af digitale data via BIM i IFC format og
beskriver formål, procedurer og specifikationer. Vejledningen behandler følgende hovedgrupper af data:
- Afleveringsforretningen
- Drift- og vedligehold.
Bygherreforeningens kravkonfigurator (Bygherreforeningen, 2009)
Projektet er gennemført under ledelse af Bygherreforeningen, og projektet er
gennemført i perioden 2007-9. Kravkonfiguratoren har til formål at gøre det
enklere for byg- og driftsherren at gennemføre en digital aflevering. Konfigu-
79
ratoren er afprøvet hos udvalgte medlemmer af foreningen, og foreningens
medlemmer har adgang til den nyeste version på www.driftsdata.dk.
Bygherrevejledning 2008 (EBST, 2008)
Vejledningen danner grundlag for bygherrens samlede arbejde. I denne vejledning fokuseres der særligt på nybyggeri, men den kan også anvendes
ved om- og tilbygningsarbejder samt ved større renoveringsopgaver. Vejledningen omhandler faserne – Processtyring og kvalitetsstyring. På side 141146 er nærmere beskrevet relationen til kravpunkter i IKT-bekendtgørelsen
for offentligt byggeri, som går forud for den gældende bekendtgørelse.
State of the Art. Bygherrekrav – Digital aflevering (DACaPo, 2004)
Denne rapport beskriver nuværende ’State of the Art’ indenfor aflevering af
digitale data i forbindelse med arbejdet med digital aflevering. Rapporten er
udarbejdet af DACaPro, som består af DR, COWI, AAU og Pihl. DACaPo´s
formål er, at få udviklet løsninger, der skal gøre det muligt for en bygherre at
stille krav om aflevering af digitale data til de udførende og projekterende
parter. Målet er at bidrage til, at digital aflevering kommer til at fungere på en
operationel, helhedsøkonomisk, optimal og fremtidsorienteret måde.
DaCaPro bygger på erfaringer fra nogle udvalgte projekter med anvendelsen
af forskellige former for digital aflevering. Rapporten viser, at alle har erfaring
med digital aflevering på alle niveauer i byggeprocessen. Det opleves ofte,
at mange bygherrer ikke stiller detaljerede krav til digital aflevering, som kan
være med til at synliggøre overfor rådgiverne og de udførende, hvilke data
der er relevante i driftssituationen. Rapporten behandler følgende hovedgrupper af data:
- Økonomi og totaløkonomi
- Afleveringsforretningen
- Drift- og vedligehold.
På side 39 er skrevet noget om kravene i den gamle IKT-bekendtgørelse for
offentligt byggeri.
Retningslinjer for udførelse af CAD-tegninger på Aalborg Sygehus (2004)
Rapporten beskriver kravene til Den Digitale Aflevering i forbindelse med
projektet Aalborg Sygehus. Eksempelvis har kravene til filformaterne været
følgende, idet der citeres fra side 7:
”Alle tegninger skal være i AuoCAD´s DWG-format, og skal umiddelbart kunne aflæses og editeres i AutoCad 2008 med Architecture 2008
(forkortes til ACA).”
Aflevering af digitale projektdata (Boligministeriet, 1995)
Om ansvar- og aftaleforhold skrives på side 8:
”Formålet med rapporten er at afdække ansvars- og aftalemæssige
forhold, som kan give problemer ved en aflevering af digitalt projektmateriale, samt at anvis metoder til, hvordan disse forhold kan reguleres
igennem aftaler.”
D.2 Bygherrens ydelsesbeskrivelse til leverandørerne
Ydelsesbeskrivelserne behandler processtyring, samarbejde, ansvar, kvalitetsstyring og økonomi/totaløkonomi i alle faser jf. Figur 5 herunder også afleveringsforretningen samt drift og vedligehold.
Ydelsesbeskrivelser – Vejledning om digital projektering (FRI og Danske Ark, 2012a)
Vejledningen forklarer hvordan digital projektering er håndteret i den nye
ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning. Den er rettet mod rådgivere
80
og beskriver baggrunden for ydelsesbeskrivelsens udformning og giver forslag til, hvordan IKT-specifikationer kan udarbejdes.
Ydelsesbeskrivelser – Byggeri og Planlægning (FRI og Danske Ark, 2012b)
Ydelsesbeskrivelsen benyttes som grundlag for rådgivning i forbindelse med
byggeri og planlægning. Denne ydelsesbeskrivelse beskriver følgende:
- Beskrivelse af roller og ansvar
- Organisering af samarbejde
- Beskrivelse af den faseopdelte beslutningsproces
- Beskrivelse af andre ydelser.
Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning (Bascon, 2011)
I denne præsentation er der udtænkt nye mål vedrørende ydelsesbeskrivelserne, som er udgivet af Danske Ark, FRI og PLR i samarbejde med Bips og
cuneco. Udvalget er kommet frem til at de tre værktøjer - Byggeri og planlægning, IKT-specifikationen og IDM, og at det er vigtigt de spiller sammen.
Der arbejdes på et udkast til 2 nye væsentlige mål hvilket omhandler:
- Nytænkning af afsnit om digital projektering
- Håndtering af tidligt udbud og leverandørprojektering.
Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (FRI og Danske Ark, 2006)
Ydelsesbeskrivelsen har relation til ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning 2012, som har erstattet den.
Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (FRI og Danske Ark, 2003)
Denne ydelsesbeskrivelse anvendes ved bygherrerådgivning og definerer
bygherrerådgiverens rolle indenfor 5 typiske samarbejdsmodeller:
1. Bygherrerådgivning ved byggeri i fag-, stor- eller hovedentreprise
2. Bygherrerådgivning ved byggeri i totalentreprise
3. Bygherrerådgivning ved byggeri i partnering
4. Lejerrådgivning
5. Investorrådgivning.
Ydelsesbeskrivelsen er erstattet af ydelsesbeskrivelsen fra 2006.
D.3 Organisations- og samarbejdsformer inkl. partnering og OPP
Anbefalinger til byggebranchen (Bygningsstyrelsen, 2012)
Rapporten beskriver resultater fra en analyse af entreprenørers og håndværksvirksomheders (de udførende virksomheder) potentiale for udfordringer med og krav til digitalt udbud af byggeprojekter. Der er foretaget rundspørge samt interview af medlemmer fra Danske Byggeri vedrørende fem
områder:
- Den digitale udbudsproces og udbudsmaterialet
- Digitale bygningsmodeller i 3D
- Digitale udbudsportaler
- Kalkulationssystemer
- Internationale erfaringer.
Standardmodel for OPP (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2012)
Standardmodellen for OPP har til formål at gøre det lettere at etablere offentlig-private partnerskaber (OPP). Modellen retter sig mod offentlige myndigheder og indeholder vejledning i OPP-samarbejdets forskellige faser. Der
gives desuden forslag til forskellige standardmodeller.
Seks modeller for OPP – En guide til kommunerne (KL og EBST, 2010)
Denne publikation giver et overblik over de seks (hoved) former for samarbejde mellem kommuner og private leverandører og entreprenører. De seks
samarbejdsformer er:
81
1. Klassisk udbud/licitation
2. Partnering og service partnerskab
3. Offentlig-privat selskab
4. Samlet udbud (OPP-light)
5. Offentlig-privat partnerskab (OPP)
6. Offentlig-privat innovation (OPI).
Vejledning i samlet udbud (EBST, 2007)
I denne vejledning introduceres en ny samarbejdsform, kaldet samlet udbud.
Samlet udbud omfatter både etablering og drift og kan bruges i de tilfælde,
hvor en offentlig bygherre søger at opnå en optimering af den samlede anlægs- og driftsøkonomi, også kaldet totaløkonomi. Vejledningen guider brugeren igennem de væsentligste trin man skal igennem i et samlet udbud.
Samlet udbud er beskrevet på følgende vis, idet der refereres fra side 4:
”Samlet udbud er en samarbejdsform, der integrerer etablering og drift
af byggeri for at fremme en totaløkonomisk tankegang. I samlet udbud
indgår det offentlige som bygherre en kontrakt om projektering, etablering/renovering, samt drift og vedligeholdelse af én eller flere bygninger
i en given årrække. Kontrakten kan evt. inkludere dele af de serviceydelser, som støtter den kerneydelse, bygningen danner ramme om.”
Vejledning i partnering (EBST, 2006)
På side 7 i vejledningen beskrives dens formål som:
- Give den offentlige bygherre et overblik over indholdet i partnering
- At anvise et systematisk grundlag til at vurdere, om der skal vælges partneringsamarbejde eller en af de traditionelle samarbejdsformer
- At anvise praktiske fremgangsmåder og beskrive værktøjer, som kan
bruges ved gennemførelse af partneringsamarbejder.
Vejledning i kvalitetssikring i byggeriet (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003a)
Denne vejledning er en uddybning af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder. Formålet med vejledningen er at få fastlagt ansvarsmæssige forhold i forbindelse med kvalitetssikring, således at problemer og fejl undgås.
Kvalitet i projektstyring (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003b)
Denne rapport har gennem to forsøgsprojekter: Projekt 123 og projekt 274 –
’Styret planlægning af renovering I og II’ givet anbefaler til bygherre, ejer,
administrator, rådgivere, entreprenører, mestre og svende. Rapporten beskriver udvikling af roller, samarbejde og produktivitet i renovering. Rapporten bidrager til en styrket egenudvikling i virksomheder, en bedre produktionsstyring af renoveringssager og en højere renoveringsstandard til gavn for
beboere og ejer. Projekterne er gennemført på tre forskellige byfornyelsessager i Odense, hvor alle tre blev administreret af Byfornyelsesskabet
Odense.
D.4 FM (Facility Management), drift, vedligehold og totaløkonomi
Modelstrategi for BIM (Bygherreforeningen, 2013a)
82
Projektet er gennemført under ledelse af Bygherreforeningen. Der er bl.a.
arbejdet med opsamling af erfaringer og katalog for objekter og egenskaber i
forhold til driftsfunktioner. Det har været en udfordring at definere bygningsdelsbegrebet, og man har valgt et samlet katalog for processer, bygningsdele og egenskaber, som man kan søge og prioriterer efter. Der er desuden
udarbejdet en guideline til brug af kataloget og strategiramme for FM. Som
grundlag herfor er byg- og driftsherrers driftsfunktioner beskrevet, og der er
udarbejdet en liste over processer.
Fra papir til BIM (Bygherreforeningen, 2013b)
Projektet er gennemført under ledelse af Bygherreforeningen. Formålet med
projektet er at hjælpe bygningsejere og driftsherrer med at finde en fremkommelig vej frem mod digitalisering, som bidrager til en effektiviseret bygningsdrift hos private og offentlige byg- og driftsherrer. I projektet er udviklet
en miniguide, en samling af case stories og en inspirationsliste. Miniguiden
henvender sig til direktioner og FM-chefer, og den indeholder overordnede
anbefalinger til brug for tilrettelæggelsen af digitaliseringen. Case stories
henvender sig til FM-chefer og driftsafdelingens medarbejdere, som deltager
i implementeringen af digitaliseringsforløbet. Der beskrives følgende cases:
Gentofte Ejendomme, Stockholms Havn og Kolding Ejendomme. Inspirationslisten indeholder en sammenstilling af resultater fra workshops, herunder
datasamlinger, systemer og driftsfunktioner som supplerende inspiration.
Bedste Praksis-manual om totaløkonomi (EBST, 2009)
Totaløkonomien tager udgangspunkt i at design, opførelse og drift af bygninger skal ses i en økonomisk sammenhæng. Der redegøres for brugen af
totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt byggeri, og der gives en præsentation af, hvad der har en afgørende betydning for brugen af
totaløkonomien hos de offentlige bygherrer.
Strategisk vedligeholdsplanlægning INVESTIMO (Socialministeriet, 2005)
Rapporten beskriver EU-projektet ”INVESTIMMO” og er udarbejdet til Socialministeriet og Grundejernes Investeringsfond. På side 5 er formålet beskrevet som følger:
”Formålet med INVESTIMMO er at udvikle en metode og et computerprogram (værktøj) til at assistere større bygningsejere eller administratorer i at udarbejde en strategisk vedligeholdelsesplan.
Ved hjælp af strategisk vedligeholdelsesplan er det hensigten, at bygningsejeren eller administratoren skal kunne formulere politikker for en
fem- til tiårig periode, der optimerer strategien for et evt. salg, fremleje,
renovering eller nedrivning.”
I forbindelse med INVESTIMMO projektet er udviklet værktøj EPIQR. Værktøjet er beskrevet på følgende vis på side 9:
”EPIQR er it-værktøj, der er udviklet til vurdering af behovet for vedligehold og renovering i ældre etageejendomme. Metodikken omfatter
udover behovet for renovering også mulige tiltag for energibesparende
foranstaltninger og for forbedringer af indeklimaet.
Edb-værktøjet benyttes til registrering af bygninger, til at foretage analyser af undersøgelsesresultater og til at udarbejde alternative scenarier med priser for forskellige løsningsmodeller. På basis af resultaterne
fra registreringen samt en omfattende database, giver programmet alternative scenarier for renovering, energibesparende foranstaltninger
og for forbedringer af indeklimaet.
Princippet i EPIQR er, at der til hvert bygningselement findes fire definerede valgmuligheder for tilstandsbeskrivelser, som man skal vælge
imellem. Disse fire valgmuligheder genererer en række nødvendige
foranstaltninger, som så igen generer et budget for renoveringen.”
83
Bilag E. Byggepraksis om digitale leverancer og
byggeriets aflevering
Fra projektets start var der fra følgegruppen ønske om, at problemstillingerne blev illustreret gennem forskellige byggesager som dækkede alle faser af
byggeriet. På projektets tre workshops blev fem forskellige sager drøftet, og
for nogle af dem blev der foretaget supplerende interview og litteraturstudier.
Samtidig blev der hentet informationer fra to rapporter (DACaPo, 2004 og
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012), hvori 8 henholdsvis og 4 sager er beskrevet. De i alt 17 sager er på forskelligt niveau refereret i dette bilag under kapitel E.2-E.8.
Det var desuden ønsket, at disse sager blev nærmere analyseret i forhold til
den opstillede forståelsesmodel for ydelser og informationer i digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Se mærmere herom i kapitel 3.5. Som
baggrund herfor blev der derfor udarbejdet en spørgeramme til beskrivelse
af både ny og gamle sager, som er vist i bilagets kapitel E.1.
Der blev dog ikke tid til at gennemføre en detaljeret analyse og sammenstilling af erfaringerne fra de 17 sager, så der kunne fremlægges et udviklingsforløb over de seneste 10 år. Bilaget kan derfor betragtet som et første bidrag til at udføre en sådan analyse, som kan gennemføres på et senere
tidspunkt, og hvor spørgerammen i kapitel E.1 kan anvendes som grundlag.
E.1 Spørgeramme til beskrivelse af praksis på byggesager
Gamle og nye byggesager ønskes beskrevet med baggrund i følgende
spørgeramme med fire spørgsmål, som kan stilles til de involverede parter
for nye sager. Den kan desuden anvendes som analyseramme af gamle
byggesager, som er beskrevet i litteraturen.
Spørgsmål 1: Beskrivelse af byggesagen
Give en kort beskrivelse af byggesagen fx som adresse, bygningstype, størrelse, parter på sagen, bygningsbeskrivelse og stade for byggeprocessen
inklusive digital aflevering.
Spørgsmål 2: IKT-bekendtgørelsernes enkelte krav
I de nye IKT-bekendtgørelser 2013 er der i §§ 3-11 stillet krav til anvendelse
af IKT i byggeriet. Hvilke af disse ni krav og §§ er der arbejdet med på byggesagen og i de aktuelle virksomheder og hvordan?
- § 3: IKT-koordinering sker mellem alle involverede parter
- § 4: Digitale byggeobjekter navngives og anvendes i alle faser
- § 5: Digital kommunikation og arkivering sker under byggesagens forløb
- § 6: Digitale bygningsmodeller og visualisering i projektkonkurrencer
- § 7: Objektbaseret bygningsmodellering sker i projektering og udførelse
- § 8: Udbud/tilbud sker digitalt i byggeobjekter og efter udbudsmaterialet
- § 9: Udbud og mængder i tilbudslister for enkelte entrepriser og objekter
- § 10: Digitale leverancer afleveres vedrørende byggeriet, byggesagen,
drift og vedligehold samt ejendomsforvaltning
- § 11: Digital mangelinformation gives i lister for digitale byggeobjekter.
Spørgsmål 3: Digitale leverancer jf. §§ 10 og 11
84
I forhold til aflevering af digitale leverancer kan der arbejdes på fire områder
med i alt 10 forskellige ydelser, der er indbyrdes samordnet, og som er vist i
nedenstående faktaboks for digitale leverancer ved byggeriets aflevering.
Hvordan og hvor meget er der arbejdet med hver af disse 10 ydelser og informationsområder på byggesagen og i de aktuelle virksomheder?
Faktaboks for digitale leverancer ved byggeriets aflevering
Administrative ydelser
10. Ansvar for IKT-koordinering og digitale leverancer
11. Tidsplaner og terminer for overdragelse af digitale leverancer
12. Arkivregler, arkivering og fælles navne- og kodningslister for dokumenter og filer.
Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering
For hver af de fire hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger
om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater,
navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og evt. bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet:
13. Anlægsøkonomi (Anlægsregnskab, aftaler, kontrakter, forsikringer og
lignende)
14. Produktinformationer (Kvalitetssikring, beregninger, egenskabsdokumentationer og produktbeskrivelser inklusive byggeobjekter og bygningsmodeller (hvis det er muligt) for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele)
15. Procesinformationer (Procesforløb, aktivitetsbeskrivelse, tidsplaner, arbejdsmiljørapportering og færdigmelding af processer)
16. Afleveringsinformationer (Afleveringsforretning med mangellister og afleveringsrapport samt 1- og 5-års eftersyn med tilhørende rapportering)
Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger og driftsbudget
For hver af de to hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger
om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater,
navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet:
17. Forvaltningsøkonomi (Forvaltningsbudget, TØ (totaløkonomi), ejendomsdokumenter, kontrakter, forsikringer og lignende)
18. D&V-vejledninger (Drifts- og vedligeholdsvejledninger med instruktioner
og datablade på byggeobjekter og bygningsmodeller (hvis der er muligt)
for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele inkl. installations- og komponentlister)
Generelle informationer og erfaringer
1. Generelt om myndighedskrav, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning vedrørende digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering.
Spørgsmål 4: Kvantitativ bedømmelse af de fire ydelsesområder
I spørgsmål 3 er der bedt om en beskrivelse af de fire områder med i alt 10
ydelser og informationsområder. Giv nu en kvantitativ bedømmelse af den
aktuelle kompetence i levering af digitale leverancer for hvert af de fire områder. Der anvendes en 5-trinsskala fra 1-5, hvor ’1’ er lille, ’3’ er mellem og
’5’ er stor kompetence og effekt på byggeriets pris og kvalitet:
- Område 1: Administrative ydelser
- Område 2: Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering
- Område 3: Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger
- Område 4: Generelle informationer og erfaringer.
E.2 Nyt fængsel Falster
Projektet har til formål at skabe større praktisk viden om arbejdet med digitalt
byggeri. Gennem projektet skal bygherren sikre, at projekteringen består af
85
de rigtige driftsdata, og at man bruger BIM allerede i arkitektkonkurrencen.
Et af projektets andre formål bygger på udarbejdelsen af standarder for Den
Digitale Aflevering.
Case-beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af en litteraturgennemgang af
projektmateriale og interview med projektets bygherrerådgiver Thorsten
Falck Jensen, NIRAS og Peter Hauch.
Da projektet først forventes at påbegyndes maj 2013 og afsluttes i udgangen
af 2015, så er casen beskrevet med et særligt fokus på konkurrenceprogrammet og dets løbende afleveringer.
Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen
Bygherrerådgiver: NIRAS
Arkitekt: C.F. Møller
Rådgiver: Rambøll
2
Omfang: 32.000 m
Udført: 2009 – 2015.
Beskrivelse af byggeriet
Projektet omhandler udviklingen af et nyt, stort fængsel på Falster, der regnes med at stå færdigt inden udgangen af 2015. Projektets statslige bygherre var Kriminalforsorgen, og de stod for planlægningen af det nye lukkede
fængsel. Deres krav til rådgiverne var, at de skulle dokumentere deres løsning med BIM.
Hver enkelt bygning har sin egen identitet, men bebyggelsen i helhed fremstår i tegl med en grålig fremtoning. Fængslet udgøres af følgende bygninger:
– En beskæftigelsesbygning og administrationsbygning der er placeret i
midten af fængslet
– Et kulturhus med et bibliotek der er rund, beklædt med glas og omsluttet
af grønne lameller
– Religiøse rum
– Sportstilbud samt en butik.
Fængslet er udformet med et bymæssigt miljø, der skaber et tæt samspil
med det omgivende landskab på begge sider af den seks meter høje fængselsmur.
I forbindelse med projektet er udarbejdet en ’miniguide’ af implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri med bygherrerådgiverne fra NIRAS:
Thorsten Falk Jensen, Stig Brinck og Morten Nielsen.
Miniguiden skaber et indblik i, hvordan bygherren kan benytte de digitale
værktøjer, samt hvilke nye udfordringer de kan komme til at møde i forbindelse med Det Digitale Byggeri.
Byggeprocessens faser
Projektets faser består af et projektforslag, for- og hovedprojekt, hvor der har
været afleveringer undervejs. Alle de digitale modeller er udformet, således
at de vejleder byggeprojektets parter gennem de forskellige byggefaser i
projektet og dermed kan anvendes i alle projektfaserne.
Konkurrenceprogrammet
86
Den Digitale Aflevering var sat som et særligt fokusområde i projektet. I konkurrenceprogrammet blev formuleret krav til bygværket, som blev formaliseret i højere grad end hvad man plejer at gøre. Konkurrenceforslagene og
især vinderforslaget var baseret på nogle meget specifikke krav til arealerne,
deres anvendelser samt størrelser. Bedømmelseskomiteens opfattelse var,
at ingen af konkurrenceforslagene fuldt ud fik opfyldt konkurrenceprogrammets krav. Dette skyldes, at konkurrenceprogrammet på mange områder indeholdte komplekse og modsatrettede krav og ønsker ud over det traditionelle byggesagsmateriale.
Projektet skulle opfylde følgende krav om to typer af 3D-modeller:
– En IFC-model med arealer efter funktion. IFC modellen skulle være farvelagt efter funktioner. Ved anvendelse af denne metode kunne man hurtigt
se de forskellige forslag der kom ind. Samtidig blev det relativt store kompleks visualiseret med henblik på, hvor de forskellige arealer er placeret i
forhold til hinanden.
– En SketchUp-model af bygningens placering i forhold til landskabet, men
ikke med indhold af overflader.
Figur 13. Fængslet Falster i den vindende Sketchup-model (Kilde: Minigiude - implementeringsnetværket).
Krav til projektering
Projekteringen sker i samarbejde med Kriminalforsorgen og med vejledning
fra bygherrerådgiverne fra NIRAS om, hvilke data der er brug for fra rådgiverne. Der bliver stillet krav til den digitale aflevering gennem hele projektet
af NIRAS i deres rollen som bygherrerådgiver, således at de kan kontrollere
de forskellige mængder af information, der kommer ud af modellerne.
Projektering og udførelse
Byggeriet af fængslet er ikke begyndt endnu.
Aflevering
Projektet har fulgt den traditionelle praksis, der er i branchen. Det er sket
ved at beskrivelse Den Digitale Aflevering indenfor den ramme som Bips
IKT-specifikationer giver. Ydelsesbeskrivelsen fra Danske Ark og FRI er anvendt, således at man er sikker på, hvad man skal aflevere i de respektive
faser. I projektet er udarbejdet et aftalegrundlag, hvori der står, at det er rådgiverens opgave at drive Det Digitale Byggeri. Rådgiveren har til ansvar, at
aflevere digitalt gennem de forskellige byggeprocesser. Det er entreprenørens ansvar at fortælle, hvilke driftsobjekter der skal afleveres til sidst.
Færdigmelding af processen
Anvendelsen af Det Digitale Byggeri var også rettet mod dem der udfører
kollisions- og konsistenskontrollen, således at man er sikker på, at alle elementer er til stede i projektet, og at elementerne ikke rammer hinanden.
Denne kontrol skal minimere fejl ved udførelsen, og metoden skaber større
produktivitet.
87
Kvalitetssikring – aflevering af produktet
I forbindelse med konkurrencen blev der afleveret en IFC-model, med arealer. Arealerne blev gransket ved hjælp af Solibri Modelchecker. Med Solibri
kunne NIRAS dels opgøre mængder i form af antal rum, deres funktion og
areal, og dels visualisere deres sammenhænge og nærheder. I forhold til
den digitale aflevering er det vigtigt, at fokusere på hvilke data, der er tilgængelige og valide i forhold til projektfasen. I konkurrencen, som er før eller
på niveau med dispositionsforslag, er fokus på disponering af rum- og arealer samt bygningens logistik. IFC-modellen var blandt andet anvendt til beredning af netto- og bruttoarealer.
Afleveringsforretningen og 1- og 5års eftersyn
Aflevering af projektkonkurrencen er ikke helt færdig endnu, da der var indgivet protest. Man kan sige, at den protest, der har været med konkurrenceprojektet, har været omkring for- og hovedprojekt. Et af de andre kritikpunkter er om afleveringskravene, og hvordan man filtrere nogle af de vigtigste
tegninger fra.
Drifts-, vedligeholdsvejledning
I forhold til drift- og vedligeholdsarbejdet så har det være en mangel i projektet, og det står ikke klart, hvem der aktivt vil komme med løsninger til dette.
Det har været en manglende interesse fra bygherren og ligeledes fra driftsherren. I forbindelse med formuleringer til krav om den digitale aflevering har
det været et savn, at der ikke har været deltagelse fra driftsorganisationen.
Som følge heraf måtte der gennemføres særlige tiltag for at kompensere for
denne mangel.
Anlægsregnskab og totaløkonomi
Der er til gennemførelse af byggeopgaven udmeldt en samlet økonomisk
ramme på DKK 722,7 mio. inklusive fast inventar og udstyr, byggeplads- og
vejrligsudgifter, kunstnerisk udsmykning og uforudseelige udgifter.
Konklusion, anbefalinger og visioner
I en teoretisk opsummering kan casen udlægges som et eksempel på, hvilke
fordele der er ved anvendelse af digital aflevering. Branchen skal lære at
benytte sig af de digitale medier, tilegne sig redskaber og få disse til at
snakke sammen, men der ligger også en kulturændring fra, hvordan vi snakker og arbejder analogt.
Bygherrerne skal forstå nødvendigheden af at inddrage driftsviden og driftskompetence allerede i projektets tidlige faser. Hvis man er i den situation, at
der ikke hos bygherren findes en driftsorganisation, som skal varetage driften efter byggeriets afslutning, og som man kan inddrage i diskussionerne
om at stille krav om driftsinformationer, så må man på anden måde sikre sig,
at der inddrages en troværdig og kvalificeret erstatning.
E.3 AAU-Biotech projekt – projekt hos Bygningsstyren
Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen deltog i projektets workshop 2, og her
gav hun en kort beskrivelse af projektet og styrelsens erfaringer med digitale
leverancer i deres projekter.
Bygningsstyrelsen har gennem årene udviklet deres ydelseskrav vedrørende
digitale leverancer, og afprøvet dem på flere projektkonkurrencer og byggesagsforløb. Rammerne er lagt i en fælles IKT-vejledning fra styrelsen, som
der refereres til i alle konkurrencer og byggesager. Det er styrelsens opfattelse, at leverandørerne har taget godt imod dem, og at flere og flere efterhånd kan tilbyde de digitale leverancer som ønsket.
88
Projektet, AAU-Biotech, er et praktisk eksempel på, hvordan Bygningsstyrelsen håndterer afleveringen af en projektbeskrivelse. I dette projekt kunne
driften modtages via Revit bygningsmodeller, hvilket også er det format rådgiverne har arbejdet med. Driften medvirkede allerede i projekteringen og
har været gode til at samarbejde med rådgiverne. Der var et godt samarbejde mellem byg- og driftsherren og rådgiveren.
E.4 Sygehus Sønderjylland
Informationerne er hentet fra beskrivelsen af projektet.
Bygherre: Region Syddanmark
Totalrådgivere: Creo arkitekterne og Aarhus arkitekterne
Underrådgiver: Alectia, Søren Jensen A/S, Balslev A/S og Oluf Jørgensen
A/S
2
Omfang: 44.000 m
Udført: Projektet foregår i to faser, hvoraf den første fase forventes at være
afsluttet i 2013 og den anden fase i 2018
Beskrivelse af byggeriet
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa er i forbindelse med sygehusreformen
blev udvalgt til at blive udvidet til et akutsygehus. Fokusområdet i forbindelse
med opførelsen af sygehuset stiller en række krav til bæredygtighed til både
anlægsopgaver og den efterfølgende daglige drift. Disse krav indeholder både miljø, trivsel samt bedst mulig udnyttelse af ressourcer via bedre logistik,
ny teknologi osv.
For at sikre en høj grad af bæredygtighed arbejder Sygehus Sønderjylland
med en styringsmetode kaldet ’Integreret Design Proces’. Normal praksis er
at fokusere på enkeltstående løsninger, mens den integrerede designproces
hele tiden satser på at vurdere og finde de bedste helhedsløsninger for byggeriet.
Sygehuset skal indrettes med tidssvarende teknologi, der kan opgraderes,
og med IT-integrerede løsninger.
Gennemførelse i to faser
Byggeriet Sygehus Sønderjylland er en udbygning af det eksisterende sygehus til et akutsygehus, som gennemføres i to faser. Den første fase består af
en Fælles Akut Modtagelse (FAM), som inkluderer:
- Et familiehus med bl.a. pædiatri og fødegang
- Et kardiologisk sengeafsnit, ambulatorium og et laboratorium
- To operationsstuer til gynækologi/obstetrik
- Et modtagekøkken
- En sterilcentral
- En ny og udvidet varemodtagelse.
Herudover etableres der et p-hus, kontor-, forsknings- og undervisningsfaciliteter, forbindelsesgange og kælder/råhus.
Anden fase vil primært indebære en tilbygning af sengeafdelinger ovenpå
det nye familiehus samt en udvidelse af behandlingsområderne. Efter de foreliggende planer vil der også efter anden fase være mulighed for betydelige
udvidelser af sygehuset.
Økonomi
Der tages ikke stilling til, i hvilket omfang der under projektforlagsfasen skal
udføres totaløkonomiske beregninger. Projektforslaget vil omfatte oversigtsplaner, rumtegninger, rumskemaer samt uddybende beskrivelser. Projektforslaget sendes i intern høring samt til godkendelse i styregruppen. Efter pro-
89
jektforslagets udarbejdelse er brugerdeltagelsen i princippet afsluttet, og totalrådgiver udarbejder hovedprojekt og tilbudsindhentning.
Tidsplanen viderearbejdes med præcisering af vigtige deadlines og tidsfrister for projektet i næste fase.
Anlægsøkonomien i den første fase er ca. til 355 mio. kr., hvilket er givet
som et overordnet prisoverslag.
E.5 FSB-boliger
Informationerne er hentet fra projektbeskrivelsen.
Projektet har FSB som bygherre med Michael Graae som projektleder.
Projektet sættes fokus på den ny dagligdag med IKT. Projektet opstiller et
design og gennemfører en afprøvning af et digitalt koncept, der sammen
med en industriel tilgang kan bidrage til effektivisering af fremtidssikring og
energirenovering.
Projektet vil gennem øget anvendelse af IKT-teknologi, øge inddragelsen af
beboerne, etablering af byggetekniske platforme (installationsskakte, lette
elevatorer, lette badekabiner mm.) fremstillet på fabrik, sætte nye standarder
for design og udførelse ved trinvis boligfornyelse af ældre almene boligafdelinger. Projektet skal samtidig give et markant energiløft gennem et energistyrings- og lavenergiperspektiv baseret på en optimeret energistyring og
udskiftning af installationer, samt en beboerdreven energiadfærd og energioptimering.
Projektet er støttet under indsatsområdet 'Effektivisering af byggeprocessen'.
af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vedrørende forsøg og udvikling i
den almene boligsektor 2011.
E.6 Tilbygningen til institutionen Møllebakken
Case-beskrivelsen bygger på afleveringen af institutionen Møllebækken,
hvor der fra starten ikke var oplyst, at drift- og vedligeholdsvejledning og den
løbende kvalitetssikring skulle afleveres digitalt. Den lille mester havde derfor vanskeligt ved i afleveringens slutspurt at forstå og honorere disse sene
krav. Det var fx tilføjelser til et byggemødereferat i forløbet, som ingen af
parterne forstod konsekvenserne af.
Bygherre: Region Midtjylland
Bygherrerådgiver: Archiwise
Rådgiver: DRIAS A/S
2
Omfang: 800 m
Status: Færdigbygget august 2011.
Beskrivelse af byggeriet
Byggeriet er gennemført efter principperne for Det Digitale Byggeri. Institutionen Møllebækken (Dalstrup) er et døgntilbud til børn og unge med en betydelig og nedsat psykisk funktionsevner, hvilket stiller store krav til fleksibiliteten af boligernes og fællesarealernes indretning.
Projektet omfatter opførelse af til- og nybygning af institutionen Møllebækken. Nybyggeriet består af to bygninger, som er udformet som moderne nyfortolkning af det klassiske danske længehus. Bygningerne er opført, således at de harmonerer med det omkringliggende område. Projektet er udbudt
traditionelt efter at de rådgivende har projekteret byggeriet.
90
Byggeprocessens faser
Projektering: Projekteringsopgaverne sker i samarbejde mellem arkitekt, ingeniører og eventuelt bygherre.
Udbud: Byggeriet har fulgt udbudstidsplanen, hvor byggearbejdet pga. vinterforholdene forhindrede igangsættelse af nybyggeriet. Tidsplanen blev i en
periode derfor sat ude af kraft pga. meget belastede vinterforhold. Der blev i
den forbindelse udarbejdet en ny tidsplan for projektet, og hvor byggeprojektet forventes at blive forsinket i op til 5 uger.
Figur 14. Døgninstitutionen Møllebækken (Billede: Pluskontoret.dk).
Aflevering: Projektet afleveres efter principperne mht. Den Digitale Aflevering. I forbindelse med digital aflevering benyttes Byggeweb-Core FM. Alle
byggeriets parter har adgang til dette netværk, som benyttes som værktøj til
at udveksle materiale. Der blev foretaget delafleveringer i forbindelse med
nybyggeriet.
For opfyldelse af kvalitetskravene i projektet er entreprenøren forpligtet til at
følge:
- Gældende normer
- Forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, oplagring, beskyttelse, forarbejdning, anvendelse mv. af materialer
- De enkelte fagentreprisers specifikke krav til kvalitetssikringen samt de
efterfølgende generelle mindstekrav til kvalitetssikringen.
I forbindelse med aflevering af produktet er byggeweb aftalt til at være den
fremtidige udsendelsesform for al materiale til entreprenørerne og de øvrige
involverede i byggefasen.
Drifts- og vedligeholdsvejledning: I forbindelse med formuleringer af krav om
digital aflevering har der ikke været nogen kontakt til en driftsorganisation.
Der er reelt ikke stillet nogle specifikke krav til hvilket drift- og vedligeholdelsesmateriale entreprenøren skulle aflevere, og slet ikke i udbudsmaterialet.
Anlægsregnskab og totaløkonomi
Byggesummen på projektet er 12 mio. kr.
E.7 Økonomiske gevinster ved det digitale byggeri – 4 eksempler
Litteraturhenvisning: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2012). ØG-DDB
Teknisk Rapport - Afrapportering af projektet: Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri (byggeriets digitalisering), Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og Danmarks Tekniske Universitet. København (2012).
De 4 cases der er analyseret i rapporten:
- BIM hos mindre arkitektrådgiver
- BIM hos større ingeniørrådgiver
91
- BIM hos driftsherre og byg- og driftsherrerådgiver
- BIM hos større entreprenør.
E.8 DACaPo-projektet 2004 - 8 eksempler
Litteraturhenvisning: DACaPo (2004), Bygherrekrav – Digital Aflevering,
State of the Art, COWI, Pihl, AAU og DR, København, september 2004.
De 8 byggesager der er analyseret i rapporten:
-
92
Pihl, Nyrupsgade
Phil, Hastrupparken
Phil, Fields Shopping center
DR, DR Byen
Cowi, Christiansbro
Cowi, Nobelparken
Forsvarets Bygningstjeneste, Ombygning af militæranlæg
Vestas, Ny kontorbygning.
Rapporten er resultatet af et projekt udført for
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Den konkretiserer ydelser, informationer og digitale leverancer ved byggeriets aflevering i tilknytning til
§§ 10-11 i de to nye IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri.
I rapporten er fremlagt en forståelsesramme, som
sætter digitale leverancer i sammenhæng med
byggeriets processer, produkter og informationer
om disse.
Til sidst er der i rapporten fremlagt et koncept for
bygherrens beskrivelse af ydelseskrav til digitale
leverancer ved byggeriets aflevering, som er opdelt i ti målrettede ydelsesområder.
1. udgave, 2013
ISBN 978-87-563-1579-1