Besøgsservice

FDR Nyt – uge 22.2012
Nyheder fra SKAT
Sommerhusudlejning - skønsmæssig ansættelse - ekstraordinær ansættelse betydning af frifindende straffedom
SKM2012.349.VLR
Skatteministeriet frifundet i sag om skønsmæssig forhøjelse af lejeindtægter. Skønnet var bl.a.
udøvet på baggrund af observationer af de udlejede sommerhuse.
Landsretten fandt, at udeholdelsen af lejeindtægter kunne tilregnes appellanterne som i hvert
fald groft uagtsomt, og betingelserne for at foretage ansættelse uden for de ordinære frister var
opfyldt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5. Reaktionsfristen i § 35, stk. 2, var
også overholdt.
Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode samlivsophævelse - ophold 3,5 måned – tilbageflytning
SKM2012.348.BR
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt avancen ved afståelse af en ejerlejlighed var skattefri i medfør
af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren havde i en årrække ejet og boet i
en villa med sin hustru og deres fælles børn, før sagsøgeren i maj 2005 - i forbindelse med en
samlivsophævelse - erhvervede en ejerlejlighed, som han straks flyttede ind i. Sagsøgeren
flyttede allerede i oktober 2005 tilbage til sin hustru på den oprindelige bopæl.
Skattefri virksomhedsomdannelse skibsanparter
SKM2012.345.SR
Spørgeren deltager i 4 partrederier. Spørgeren ønsker at sælge sine andele i partrederierne, m/s
F, m/s G og m/s H, til et nystiftet selskab, og herefter er det hensigten at gennemføre en
virksomhedsomdannelse på basis af andelen i det fjerde partrederi. I forbindelse med at de 3
skibsandele påtænkes solgt forinden omdannelsen, vil salgene medføre, at spørgerens
afskrivningssaldo bliver negativ. Skatterådet kan herefter bekræfte, at en negativ saldoværdi på
skibe opstået i indkomståret forud for en skattefri virksomhedsomdannelse, der gennemføres for
at muliggøre anvendelse af tonnagebeskatningsreglerne, jf. lovens § 5, vil være omfattet af
begrebet "alle aktiver og passiver" i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, litra 2.
Klage over årsopgørelse udskrevet på baggrund af Landsskatteretskendelse
SKM2012.343.LSR
Landsskatteretten havde ved kendelse stadfæstet en skatteankenævnsafgørelse vedrørende tre
indkomstår med den ændring, at et tab henførtes til beskatning i et andet af de forelagte
indkomstår. Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at skatteankenævnet havde afvist en
klage over den af SKAT på baggrund af Landsskatterettens kendelse udskrevne årsopgørelse.
Privat benyttelse af firmabil - bevisbyrde
SKM2012.342.LSR
Landsskatteretten lagde til grund, at klageren (hovedaktionær), der drev virksomhed bestående
af et dansk og et svensk selskab, og som havde foretaget daglige kørselsregistreringer i 2
kørebøger vedrørende henholdsvis kørslen i Danmark og kørslen i Sverige, på grundlag af hvilke
registreringer, der efterfølgende var udfærdiget en besøgsrapport, hvis rigtighed blev bekræftet
af mødedeltagere, blev anset for at have afkræftet formodningen om, at selskabets bil havde
stået til rådighed for privat kørsel. Det bemærkedes, at 60 dages reglen i ligningslovens § 9B,
stk. 1, litra a, var overholdt. Klageren var derfor ikke skattepligtig for værdien af fri bil efter
ligningslovens § 16, stk. 4.
Udlejning af hotellejlighed - virksomhedsordningen
SKM2012.340.LSR
Landsskatteretten fandt, at klagerens udlejning af hotellejlighed var omfattet af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, hvorfor klageren ikke kunne anvende
virksomhedsordningen på indkomst fra udlejningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.
Klagerens hotellejlighed blev ikke anset for en selvstændig virksomhed, men for en del af den
samlede hoteldrift, hvor antallet af deltagere var større end 10. Landsskatteretten fandt videre,
at tidskravet ikke var opfyldt.
1
FDR Nyt – uge 22.2012
Selskabs salg af byggegrund - ingen momspligt, da salget udgør en indehavers
udøvelse af sin ejendomsret
SKM2012.338.SR
Skatterådet kan bekræfte, at et selskab ikke skal svares moms af en levering af en byggegrund,
når leveringen udgør en indehavers udøvelse af sin ejendomsret og byggegrunden ikke har været
anvendt i en afgiftspligtig virksomhed.
Denne afgørelse er en ændring i forhold til Skatterådets hidtidige praksis, som nu ændres som
følge af de forenende sager C-180 og C-181, Slaby og Kuc, hvorefter en ejers udøvelse af sin
ejendomsret, ikke i sig selv er udøvelse af økonomisk virksomhed.
Beregning af registreringsafgift for brugt bil
SKM2012.337.LSR
Sagen vedrører beregning af registreringsafgift for en brugt bil og spørgsmålet om, hvorvidt der
ved ansættelsen af den oprindelige nyvognspris skal tages hensyn til ændrede afgiftsregler. Med
henvisning til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, samt bestemmelsens forarbejder, fandt
Landsskatteretten, at der ved ansættelsen af den procentdel, som køretøjets værdi inkl. afgift er
ændret til, skal sammenlignes med et tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inkl. afgift på
registreringstidspunktet.
Anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift - fællesregistrerede selskaber
SKM2012.334.LSR
To fællesregistrerede selskaber, der i skattemæssig henseende var næringsdrivende med køb og
salg af aktier m.v., blev for den omhandlede periode ikke anset for lønsumsafgiftspligtige efter
lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1.
Fradragsret for udgifter til projekter - momspligtigt salg
SKM2012.333.LSR
Et selskab kunne ikke fradrage moms af udgifter til projekter, som ikke direkte havde medført et
momspligtigt salg.
Salg af samtlige aktier i et selslab ikke omfattet af momslovens
anvendelsesområde
SKM2012.331.SR
Skatterådet kan ikke bekræfte, at salget af samtlige aktier i et selskab, som besidder en
byggegrund med projektbeskrivelse mv., er fritaget for moms jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 11,
litra e). Salget af aktierne er dog ikke omfattet af momspligten i § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), da
transaktionen falder uden for momslovens anvendelsesområde. Det har ikke betydning for
besvarelsen af spørgsmålet, om selskabet i fremtiden vil følge projektbeskrivelsen og opføre
boligerne med henblik på salg eller udlejning.
Salg af leasingportefølje er momsfri virksomhedsoverdragelse
SKM2012.330.SR
Skatterådet kan bekræfte, at spørgers overdragelse af en leasingportefølje - bestående af
lesingaktiver med sammenhørende leasingaftaler - er at anse som en virksomhedsoverdragelse,
der skal ske uden moms i henhold til momslovens § 8, stk. 1, 3. punktum. Det har ikke
umiddelbart nogen betydning, om spørger fortsat har anden forretningsmæssig forbindelse med
leasingtageren eller finansierer købet af leasingporteføljen. Hvorvidt der er tale om en momsfri
virksomhedsoverdragelse eller momspligtige overdragelse af aktiver afhænger af en samlet
vurdering af alle omstændigheder i forbindelse med overdragelsen, og momenter som antallet af
aktiver i den overdragne portefølje samt restløbetiden på de overdragne leasingkontrakter kan
være af betydning i den samlede vurdering.
Personalegoder, bagatelgrænsen, ugeblade, magasiner
SKM2012.326.SR
Skatterådet bekræfter, at værdien af blade og magasiner, som medarbejderne får stillet til
rådighed af arbejdsgiveren efter en konkret vurdering, kan henføres til bagatelgrænsen for
arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., (5.500 kr. i 2012).
2
FDR Nyt – uge 22.2012
Styresignaler fra SKAT
Genoptagelse - Registrering af udenlandsk køretøj på grund af en herboende
brugers anvendelse af køretøjet i ikke over 6 måneder, og Opkrævning af
registreringafgift hos brugeren af et udenlandsk køretøj
SKM2012.346.SKAT
Landsskatteretten har ved SKM2011.601.LSR afgjort, at en bil, der var registreret i udlandet,
men lånt ud til en herboende, ikke skulle registreres her i landet, da brugsretten ikke oversteg 6
måneder. Landsskattererren fandt, at definitionen af en bruger i § 41 i
registreringsbekendtgørelsen skulle anvendes ved fortolkningen af § 7, stk. 3, i
registreringsbekendtgørelsen.
Skatteministeriet har konstateret, at der i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011 ikke har
været hjemmel til at lade en ikke-registreret bruger hæfte for krav på betaling af
registreringsafgift.
Vejledninger fra SKAT
Alternative behandlere og andre sundhedspersoner - Om moms og
lønsumsafgift
Vejledning E nr.188
Denne vejledning fortæller, hvordan alternative behandlere og andre sundhedspersoner skal
opgøre deres moms og lønsumsafgift, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for at være
momsfritaget.
Nyheder fra Retsinformation
Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven
og forskellige love om energiafgifter
LOV nr. 481
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, ændres »Skatteministeren kan bestemme, at et køretøj« til: »Skatteministeren
kan fastsætte regler om, at køretøjer«.
2. § 9, nr. 3, ophæves.
3. I § 15, stk. 1, ændres »og udlevere nummerplader« til: », herunder til at udlevere
nummerplader og modtage nummerplader retur«.
4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »følgende betingelser«: », jf. dog stk. 3 og 7«.
5. I § 15, stk. 2, nr. 4, ændres »i betalingsstandsning eller under« til: »under rekonstruktion,«.
6. § 15, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes….
Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og lov om
værdipapirhandel m.v.
LOV nr. 477
I lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april
2011, foretages følgende ændringer:
En erhverver af en eller flere ihændehaveraktier, jf. § 48, stk. 2, 3. pkt., som besidder mindre
end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller mindre end 5 pct. af selskabskapitalen,
skal senest 2 uger efter erhvervelsen registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. dog stk. 4.
3
FDR Nyt – uge 22.2012
Lov om ændring af lov om Vækstfonden
LOV nr. 479
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest ved lov
nr. 617 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:
1. I § 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter. Det samlede lånebeløb
eksklusive renter kan ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg overstige 500 mio.
kr.«
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
LOV nr. 476
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, som
ændret bl.a. ved lov nr. 17 af 15. januar 2012 og § 1 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og senest
ved lov nr. 268 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f.«
2. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 17, stk. 2, § 18, stk. 2, og § 21 f.«
Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere
med langvarig ledighed m.v.
LOV nr. 473
I en 2-årig forsøgsperiode fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 udbetales jobpræmie
efter reglerne i denne lov til personer, der den 29. februar 2012 var
1) berettiget til og modtog kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
2) berettiget til kontanthjælp og ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven.
Nyheder fra BDO
Regeringens skattereformforslag(Skat og moms)
Hent
Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til en skattereform. Den tænkes indfaset over de
kommende 10 år, men størstedelen træder dog allerede i kraft til næste år
Nyheder fra Nielsen & Christensen
Skattereform 2012 – Danmark i arbejde
Hent
Regeringen har nu fremlagt forslag til skattereformen 2012 – kaldet ”Danmark i arbejde”.
Nedenfor foretages en kort oplistning af de forskellige elementer i forslaget.
Læs mere her.
Skattereform 2012 – Forhøjet afskrivninger
Hent
Skatteministeriet har nu udsendt det første lovforslag vedrørende skattereformen i høring.
Lovforslaget vedrører forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer i nye driftsmidler.
Efter forslaget skal nye driftsmidler kunne afskrives med i alt 115 pct. af anskaffelsessummen.
4
FDR Nyt – uge 22.2012
Nyheder fra KPMG
Få overblik over indholdet af regeringens forslag til skattereform
Hent
Regeringen har offentliggjort sit forslag til skattereform. Forslaget indeholder de elementer, der
har været diskuteret i pressen i dagen op til offentliggørelsen, men indeholder også overraskelser
- f.eks. afskaffes iværksætterskatten, så selskaber bliver skattefri af fortjenester på
porteføljeaktier, og personer, som udstationeres, skal ikke længere helt slippe for dansk skat, og
der er mere endnu.
Praksisændring for ikke-momspligtige personers enkeltstående salg af fast
ejendom
Hent
Skatterådet har afgivet bindende svar, der ændrer praksis som følge af EU-Domstolens afgørelse
i de forenede sager C-180/10, Slaby og C-181/10, Kuc.
Et investeringsselskab anmodede om bindende svar på, om investeringsselskabets salg af en
grund kunne ske uden moms, når det oprindelige parcelhus var erhvervet med henblik på
udlejning, men efterfølgende var blevet revet ned. Investeringsselskabets aktivitet bestod kun i
passiv investering i børsnoterede værdipapirer, og investeringsselskabet var ikke
momsregistreret.
Husk nye regler for godtgørelse af afgift på el og vand
Hent
Pr. 1. januar 2012 er der kommet nye regler for godtgørelse af afgift på el og vand.
Det er vores erfaring, at der er en del virksomheder, som ikke er opmærksomme på de ændrede
godtgørelsesmuligheder, der trådte i kraft pr. 1. januar 2012.
Nyheder fra PWC
Få styr på satserne - Skatteberegning 2011/2012
Hent PDF
Skatteberegning 2011/2012 indeholder de mest almindeligt anvendte satser og beløbsgrænser
for 2011 og 2012. Pjecen indeholder desuden en oversigt over vigtige datoer i 2012.
Vær opmærksom på, at Skatteberegning 2011/2012 alene er ment som en oversigt over de
forskellige skattesatser mv.
Få hjælp til din selvangivelse - Skatteguide 2011/2012
Hent PDF
Skatteguide 2011 indeholder først og fremmest de nødvendige oplysninger, der skal bruges til
selvangivelsen for personer for 2011, samt de nye satser og beløbsgrænser for 2012.
Vær opmærksom på, at Skatteguide 2011 alene er ment som en oversigt over de forskellige
skattesatser mv.
Skattereformen – Oplæg fra regeringen
Hent PDF
Få et overblik over skattereformens indhold inden for personskat, virksomhedsskat, afgifter og
overførselsindkomster.
Regeringen har den 29. maj 2012 præsenteret sit oplæg til skattereform, og der er naturligvis
både stramninger og lempelser i udsigt.
Denne præsentation giver dig et overblik over skattereformens indhold inden for personskat,
virksomhedsskat, afgifter og overførselsindkomster
5
FDR Nyt – uge 22.2012
Nyt lovforslag kan betyde besparelser for virksomheder i regnskabsklasse B
Hent
Erhvervs- og Vækstministeren har udsendt en pressemeddelelse om Regeringens nye lovforslag
om et alternativ til revision for mindre virksomheder. PwC støtter op om forslaget, som betyder
lettelse af de administrative byrder for mindre virksomheder.
Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn har i en pressemeddelelse torsdag den 15. marts 2012
informeret om, at regeringen vil lette de administrative byrder bl.a. gennem en forenkling af
kravene til mindre virksomheders aflæggelse af årsregnskab.
I dag er der ikke revisionspligt på de små regnskabsklasse B-selskaber, og den nuværende
grænse vil således blive udvidet til at omfatte langt flere selskaber.
Nyheder fra Beierholm
Skattereform 2012 - Et kort overblik
Hent
Regeringen har præsenteret oplæg til Skattereform 2012 på dagens pressemøde.
Oplægget fokuserer på en forhøjelse af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, der skal
medvirke til at reducere skattebyrden og øge beskæftigelsen.
Nyheder fra Danske Revision
Moms - salg af fast ejendom
Hent
I efteråret 2011 afsagde EU-domstolen en dom som Skatteministeriet i mellemtiden har vurderet
får betydning for praksis i Danmark. SKAT har som følge heraf udsendt et
genoptagelsescirkulære, og som ændrer praksis for førstegangssalg af fast ejendom og
byggegrunde.
Ændringen betyder at privatpersoner som udgangspunkt ikke er momspligtige ved udstykning
eller salg af byggegrunde uanset antallet af salg, tidsrummet for transaktionen eller størrelsen af
indtægterne. Det er derimod afgørende om aktiviteten må anses for at være af erhvervsmæssig
karakter.
Nyheder fra Ret & Råd Advokater
Lejer, kend dine rettigheder!
Hent
Mange lejere kommer galt af sted ved at indgå en lejeaftale uden at vide, hvad de skal være
opmærksomme på. Ved du, hvad du som lejer skal være opmærksom på før, under og efter en
aftale om leje af bolig indgås?
6