1. No category

14 Erhverv PENGE
Lørdag den 11. april 2015
.
Spørg om penge
Skats adgang til privat grund
N Antallet af lovbestemmelser, der giver
offentlige myndigheder adgang til privat
ejendom uden retskendelse, har været
stigende i de senere år.
Debatten om offentlige myndigheders
adgang til privat grund uden retskendelse raser igen i medierne.
Det viser sig, at antallet af lovbestemmelser, der giver offentlige myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse,
har været stigende i de senere år. Især Skats
adgang til privat grund i kampen mod sort
arbejde er faldet nogle politikere for brystet.
Samtidig viser en nyere afgørelse offentliggjort i november 2014, at det også kniber
med retssikkerheden, hvis borgerne ønsker
at få efterprøvet lovligheden af Skats beslutninger på området.
Reglerne om Skats adgang til privat grund
uden retskendelse blev vedtaget i juni 2012
som ét af flere initiativer mod sort arbejde.
Reglerne indebærer, at Skat kan gennemføre en kontrol på en ejendom, der tjener
som privatbolig eller fritidsbolig, hvis der som det anføres i loven – »…synligt kan
konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.«
Kontrollen omfatter ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen. Det var heller ikke hensigten med de
nye regler, at Skat skulle kunne føre kontrol
med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig eller grund i
tilknytning hertil. Om det så betyder, at forholdene for en rengøringsassistent, der er på
arbejde i den private bolig under kontrolbesøget, er uvist.
Da forslaget om kontrol på privat grund
blev fremsat, vakte forslaget en del opsigt.
Der blev i løbet af den korte forholdsvis korte periode, hvor forslaget blev behandlet i
Folketinget, nemlig fra forslagets fremsættelse den 25. april 2012 og frem til vedtagelsen den 13. juni 2012, stillet en lang række
kritiske spørgsmål til ministeren. Forslaget
blev imidlertid stemt igennem af regeringen
inkl. SF samt Enhedslisten.
!
Kontrol på privat grund
Ifølge grundloven er boligen ukrænkelig. Af
grundloven fremgår i denne forbindelse, at
husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud
på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen
undtagelse, kun ske efter en retskendelse.
Det er formuleringen af denne regel, der har
givet anledning til et synspunkt om, at
grundlovens princip om boligens ukrænkelighed undermineres af flere hundrede bekvemmelighedsbestemmelser om adgang til
privat grund uden retskendelse.
De mere teoretiske overvejelser i tilknytning til lovforslaget har ikke være store. Det
anføres blot i lovforslaget, at grundloven giver mulighed for, at der kan indføres bestemmelser, der gør det muligt at gennemføre kontrol på privat grund uden brug af en
retskendelse.
Videre anføres, at det grundlovssikrede
princip om boligens ukrænkelighed efter regeringens opfattelse rejser to krav for at gennemføre en kontrol af en bolig.
Det første krav er, at en offentlig myndighed – med eller uden retskendelse – skal have et lovmæssigt grundlag for at foretage
f.eks. en husundersøgelse. Det andet er, om
der i givet fald skal være krav om indhentelse af en retskendelse, før den offentlige
Med lovændringen fra 2012 blev det muligt for Skat at gennemføre kontrol på privat
grund og da uden brug af en retskendelse,
når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. Det bemærkes, at et sådant kontrolbesøg efter lovens ordlyd kan gennemføres, uden at der
foreligger noget grundlag for at antage, at
der udføres sort arbejde.
Selve den omstændighed, at der ved en
privatbolig foregår udendørs aktiviteter af
professionel karakter, er således efter ordlyden et tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre et kontrolbesøg.
Lovændringen var begrundet med, at det
er uden for enhver tvivl, at der udføres sort
arbejde i villakvarterer rundt omkring i
Danmark, og videre, at Skat ikke inden for
de dagældende regler kunne foretage en effektiv kontrol og bekæmpelse af det sorte arbejde, der foregår på dette område.
Med de nye regler om kontrol på privat
grund var det tanken at forøge opdagelsesrisikoen for de borgere, der vælger at gøre
brug af sort arbejde.
Det ville efter regeringens opfattelse betyde, dels at der opnås en præventiv effekt, og
dels at Skat får bedre muligheder for at kontrollere, om moms og A-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen.
Om grundlaget for udførelse af kontroller
fremgik af lovforslaget, at mistanke om sort
arbejde som oftest opstår ved, at der uden
for den almindelige arbejdstid er synlige
tegn på, at der foregår professionel aktivitet.
Her kan f.eks. nævnes situationer, hvor byggematerialer, stilladser og arbejdskøretøjer
er synlige, fordi der sker eller skal ske større
reparationer eller ombygninger på privat
grund.
Uden retskendelse
Særligt spørgsmålet om, hvorvidt kontrol på
privat grund skulle kunne foretages uden
retskendelse, var og er et følsomt spørgsmål.
Udgangspunktet er her, at adgang til en
privat bolig i kontrolmæssige sammenhænge kræver en retskendelse.
Når regeringen alligevel ønskede at give
mulighed for kontrol på privat grund uden
retskendelse, skyldtes det, at formålet med
kontrolaktionerne efter regeringens opfattelse ville forspildes, hvis der skulle indhentes en retskendelse forud for kontrollens
gennemførelse.
Eller: Som det anføres med andre ord i det
oprindelige lovforslag: De aktører, som Skat
ønsker at kontrollere, vil formentlig ikke
længere være på arbejdsstedet, når retskendelsen er indhentet.
Uden forudgående underretning
En anden facet af Skats adgang til kontrol
på privat grund drejer sig om spørgsmålet
om forudgående underretning af den pågældende borger.
Efter retssikkerhedsloven skal borgeren
som udgangspunkt orienteres om et kontrolbesøg forud for besøget. Reglerne om
forudgående underretning til borgeren kan
imidlertid fraviges, og i det oprindelige lovforslag bemærkede Skatteministeriet på
denne baggrund, at formålet med kontrollen i de situationer, som de nye regler tog
sigte på – dvs. forebyggelse af sort arbejde i
villakvartererne – ville forspildes, hvis villaejeren på forkant fik besked om kontrolbesøget. Et synspunkt, som det vist er vanskeligt at erklære sig uenig i.
Der er således tale om en balancegang
mellem på den ene side hensynet til den en-
kelte borgers retssikkerhed og på den anden
side hensynet til indsatsen mod sort arbejde.
Proportionalitetsprincippet
Skatteministeriets bemærkninger til lovforslaget omfattede tillige en bemærkning om,
at kontrol på privat grund kun må foretages,
hvis det skønnes nødvendigt. Ministeriet
præciserede i den forbindelse, at det såkaldte ”proportionalitetsprincip” også gælder
for kontrolbesøg på privat grund, dvs. at
Skat i de situationer, hvor der er flere valgmuligheder i forhold til at opnå det ønskede
resultat, er forpligtet til at vælge den mindst
indgribende mulighed.
Klagemuligheder
Efter skatteministerens svar af 11. marts
2015 på en forespørgsel fra folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) har Skat i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2014
gennemført i alt 747 besøg på privat grund.
Da der er tale om vidtgående regler, kan
der på grundlag af praksis være anledning
til at overveje, om borgerens retssikkerhed
er tilstrækkeligt tilgodeset efter de gældende
regler.
På den ene side kan reglerne have en berettigelse, da Skat bør udstyres med de fornødne redskaber til at imødegå sort arbejde,
herunder særligt systematisk sort arbejde.
På den anden side bør der til sådanne regler
knyttes et kontrolsystem til sikring af, at
reglerne anvendes med omhu og ikke blot
anvendes til ”fisketure” for nu et se, om der
er gevinst. Og netop denne kontrolmulighed med Skat lader meget tilbage at ønske.
En afgørelse fra januar 2014, som Skat
valgte at offentliggøre i november 2014, må
således give anledning til betænkeligheder.
Afgørelsen drejer sig om en borgers klage
over et kontrolbesøg i borgerens erhvervslokaler, der var indrettet på samme ejendom
som privatboligen. Men der synes ikke
umiddelbart grundlag for at antage, at der
gælder andre og bedre retssikkerhedsgarantier for borgerne vedrørende kontrolbesøg
på privat grund end i tilfælde, hvor der tillige drives virksomhed på adressen.
Tvisten i sagen drejede sig om det - for så
vidt enkle – spørgsmål om, hvorvidt en
skatteyder til Landsskatteretten kan påklage
en beslutning truffet af Skat om at foretage
et kontrolbesøg samt, i forbindelse hermed,
en beslutning om at undlade forudgående
underretning.
Baggrunden for sagen var et uanmeldt
kontrolbesøg foretaget af Skat i august 2011
på skatteyderens ejendom. Skatteyderen var
registreret med en virksomhed med adresse
på ejendommen. Endvidere havde skatteyderen bopæl på ejendommen sammen
med sin samlever og parrets børn. Virksomheden blev drevet fra lokaler, der bygningsmæssigt var adskilt fra privatboligen.
Skatteyderen klagede til Landsskatteretten
over Skats beslutninger, dels om at foretage
et kontrolbesøg og dels om, at dette kontrolbesøg skulle ske uanmeldt. Skatteyderen
anførte endvidere i klagesagen bl.a., at kontrollen på hans bopæl end ikke opfyldte reglerne for Skats foretagelse af uanmeldte kontrolbesøg.
Skatteyderen henviste i denne forbindelse
bl.a. til, at der ikke blev udleveret et retssikkerhedsbrev fra Skat under kontrolbesøget,
at der ikke blev givet oplysning om retten til
at lade sig repræsentere eller bistå af andre,
at Skat ikke gav oplysning om lovgrundlaget for kontrolbesøget, at beslutningen om
foretagelse af det uanmeldte kontrolbesøg
Lørdag den 11. april 2015
.
PENGE Erhverv 15
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.
Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen
skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der
bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på
jyllands-posten.dk/sporgompenge.
Skriv til
Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: [email protected]
ikke var proportional, at medarbejderne fra
Skat og kommunen, uden at have fået tilladelse hertil, fulgte efter skatteyderens samlever ind i privatboligen, da samleveren gik
ind for at hente det regnskabsmateriale,
som Skat bad om at få at se, samt at dette
var i strid med grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.
Landsskatteretten afviste imidlertid klagen i afgørelsen fra januar 2014 med den
begrundelse, summarisk gengivet, at beslutningen om foretagelse af kontrolbesøg og
beslutninger om, at kontrolbesøget skulle
foretages uden forudgående varsling, ikke
var en egentlig afgørelse i lovens forstand
og derfor ikke kunne påklages til Landsskatteretten.
Det fremgår af afgørelsen fra Landsskatteretten, at Landsskatteretten havde foretaget
en omfattende gennemgang af lovgrundlaget på området. Efter denne gennemgang
konkluderede Landsskatteretten bl.a., at:
»... beslutninger om foretagelse af kontrolbesøg i medfør af hjemlen i kildeskattelovens § 86, og beslutninger om, at dette
skal ske uden varsling, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, (er) derfor ud fra en samlet
betragtning … ikke afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand.
… Da der i nærværende tilfælde således
ikke foreligger en klage over en afgørelse i
skatteforvaltningslovens forstand, er behandlingen af klagerens klage ikke omfattet
af Landsskatterettens kompetenceområde,
jf. skatteforvaltningslovens § 11, modsætningsvis.«
Herefter afviste Landsskatteretten at behandle borgernes klage.
Det er selvsagt bekymrende, at lovligheden af beslutninger af denne indgribende
karakter ikke kan påklages til Landsskatteretten.
SKAT
Kurstab på obligationer
– kan det fratrækkes?
I juni 2012 købte jeg
5,941% Danske
Bank 2004 – et erhvervsobligationslån optaget af Danske
Bank i dollars. Danske
Bank indfriede lånet i juni
2014. Min købspris var ca.
570.382 kr., og indfrielsessummen var ca. 550.210
kr. Som følge af faldet i
dollars fra 605,180 kr. til
550,210 kr. blev mit afkast
således et tab på ca.
20.000 kr. Mit spørgsmål
er, om dette tab er fradragsberettiget?
?
Med venlig hilsen
O.V.
Efter de nugældende
regler skal personers
fortjeneste på fordringer beskattes, og tab
på fordringer kan fratrækkes, når visse betingelser
er opfyldt. Dette gælder,
uanset om fordringen er i
danske kroner eller i udenlandsk valuta.
Skattepligt af gevinster
og fradrag for tab er bl.a.
betinget af, at gevinsten/
tabet ikke ligger under en
bagatelgrænse på 2.000 kr.
Er årets fortjeneste eller
tab større end 2.000 kr., er
hele fortjenesten skattepligtig, og hele tabet er
fradragsberettiget.
!
Fradragsret for tab på
fordringer omfatter dog
ikke en hovedaktionærs
tab på en fordring på sit
eget selskab og tab på en
fordring på nære familiemedlemmer.
Endvidere skal visse oplysningskrav i forhold til
Skat være opfyldt.
For Deres vedkommende indebærer det, at De,
således som De har beskrevet sagen, og for så vidt
oplysningskravene i forhold til Skat er opfyldt,
har fradragsret for Deres
kurstab på erhvervsobligationen.
SKAT
Vedligeholdelsesudgifter
i forældrekøbslejligheder
Klage til ombudsmanden
Borgeren kan i stedet klage over Skats beslutninger, der ikke er ”afgørelser”, først til
Skat selv og sidenhen til Skats borger- og
retssikkerhedschef. Denne klageadgang virker dog næppe betryggende på skatteydere,
der jo klager, fordi de i første fase følte sig
krænket over Skats behandling.
En klage til ombudsmanden er naturligvis
et alternativ, men er ikke et varigt alternativ
til en fast prøvelsesordning.
Måske kunne det være en idé at ophøje
ovennævnte ”beslutninger” til en ”afgørelse”, der kan påklages til Landsskatteretten
og – hvis der virkelig er tale om grove tilfælde – da til domstolene med de retssikkerhedsgarantier, som dette indebærer, herunder muligheden for at føre vidner m.v., således at der af uvildige domstole kan fastsættes rimelige grænser for Skats adfærd.
Vi har købt en lejlighed til vores ældste datter, som læser på Aarhus Universitet. Lejligheden trænger mildest talt til en
kærlig hånd, og vi kan se,
at udgifterne til maling,
afhøvling af gulve, nyt wc
etc. etc. vil løbe en del op,
før vi har foretaget det
mest nødvendige. Det drejer sig ikke om et nyt køkken eller et nyt badeværelse, men helt basale ting
som vægmaling, gulvbehandling og nødvendige
småreparationer.
Er der nogen mulighed
for skattefradrag? Hvis ja,
kan vi så fratrække alle udgifter eller kun nogen af
udgifterne?
?
På forhånd tak
O.K.
Udgangspunktet er, at
udgifter til istandsættelse af bl.a. udlejningsejendomme kun
kan fradrages skattemæssigt, hvis udgiften må anses som en vedligeholdelsesudgift. Udgifter til forbedring af en ejendom
!
kan ikke fradrages, men
kan som udgangspunkt
lægges til anskaffelsessummen for ejendommen og
dermed fradrages i en
eventuel gevinst ved et senere salg af ejendommen.
Afgørende for om en
udgift må anses som en
vedligeholdelsesudgift eller en forbedringsudgift, er
efter en højesteretsdom
fra 1958 om ejendommen
bringes i en bedre stand
end ved ejerens køb af
ejendommen.
Da det for nyerhvervede
udlejningsejendomme
kan være vanskeligt at
fastslå, hvor stor en andel
af afholdte udgifter til
istandsættelse, der har karakter af vedligeholdelsesudgifter, og hvor stor en
andel, der er forbedringsudgifter, følger skattevæsenet den regel, at der i de
tre første ejerår i almindelighed kun godkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for højst 25
pct. af den årlige lejeindtægt.
For nyerhvervede en- og
tofamilieshuse, der udlejes, er procentsatsen 35
pct.
Det første ejerår begyn-
der efter skattevæsenets
praksis på det tidspunkt,
hvor ejendommen er erhvervet. Er ejendommen
erhvervet den 10. juli
2011, er det første ejerår
perioden fra den 10. juli
2011 til og med den 9. juli
2012. De efterfølgende to
ejerår er så perioderne fra
10. juli 2012 til og med 9.
juli 2013 og fra 10. juli
2013 til og med 9. juli
2014.
Vedligeholdelsesudgifter, der overstiger grænsen
på 25/35 pct. i det enkelte
ejerår, dvs. »for store vedligeholdelsesudgifter«, kan
ikke fradrages i de efterfølgende ejerår, selv om maksimumsfradraget ikke er
udnyttet for disse år.
Hvis ejeren derimod ikke har afholdt udgifter
svarende til det maksimale
fradrag i det/de første ejerår, dvs. »for små vedligeholdelsesudgifter«, kan
ejeren i det/de efterfølgende indkomstår forøge dette års maksimumsfradrag
med det/de tidligere års
uudnyttede del. Men det
er en forudsætning, at der
i dette år er afholdt udgifter svarende til fradraget.