1. No category

Virksomhedsplan
2013
RYG - OG
GENOPTR ÆNINGSCENTER
KØBENHAVN
Virksomhedsplan 2013
Indholdsfortegnelse
1
Forord
3
2
2012 – tilbageblik og afsæt for 2013
4
3
Præsentation af Ryg- & Genoptræningscentret
7
3.1
Patientindtag
8
4
Organisation
9
4.1
Lokal organisation
10
4.2
Samarbejdsrelationer
12
4.3
Ryg- og Genoptræningscenter København som arbejdsplads
13
4.4
Indsatsområder i forhold til organisationen i 2013
15
5
Arbejdsplads MED & Arbejdsmiljøgruppen
16
5.1
Arbejdsplads MED
16
5.2
Arbejdsmiljø
17
6
De faglige indsatsområder i 2013
18
7
Igangværende forskningsprojekter
22
8
Eksternt rettede aktiviteter
23
8.1
Fyraftensmøder
23
8.2
Deltagelse i eksterne komiteer & arbejdsgrupper
23
8.3
Ekstern undervisning og foredrag i 2012
23
9
Oplæg og publikationer i 2012
24
9.1
Øvrig kongresdeltagelse
24
9.2
Publikationer i 2012
24
Virksomhedsplanen er udarbejdet af Ryg- & Genoptræningscentrets ledelse og udviklingskonsulent.
Februar 2013.
2
1
Forord
2012 har for Ryg- og Genoptræninscenter København været præget af et stabilt aktivitetsniveau og mange
igangværende projekter. Året har også budt på mange tiltag med fokus på faglig udvikling, herunder
kompetenceudvikling af medarbejdere i form af kursusaktivitet, afholdelse af interne temadage med
eksterne undervisere og interne faglige workshops.
Det nye år bliver i særdeleshed kendetegnet ved flytning til et nyt og moderne Sundhedshus på Nørrebro.
Arbejdet med at forberede flytningen er allerede startet op, og det kommer uden tvivl til at kræve stort
fokus for både ledelse og medarbejdere. I afsnittet omkring indsatsområder for det kommende år, vil
denne indsats og mange andre blive uddybet. Formålet med denne virksomhedsplan er samtidig at give et
oprids af vigtige tiltag og begivenheder, i året der er gået, og samtidig overskueliggøre forventninger og
planer for 2013.
Denne virksomhedsplan er udarbejdet af centerledelsen bestående af centerchef Inge Lis Gøthgen, ledende
fysioterapeut Lisbeth Wiben samt ledende kiropraktor Jan Nordsteen i samarbejde med økonomi- og
udviklingskonsulent Dorthe Kjeldahl Carlsen. Herudover har en lang række medarbejdere bidraget med
input til de forskellige afsnit. Vi vil derfor gerne takke forsknings- og udviklingsfysioterapeut Tom Petersen,
fysioterapeut og faglig vejleder Mikkel Hvidsteen, fysioterapeut og faglig vejleder Jonas Larsen, fysioterapeut og faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut og faglig vejleder Lars Jensen, kiropraktor Kirsten Møller,
socialrådgiver Olivera Nancovski og sekretær Conny de Blanck for deres medvirken og gode input til
rapporten.
3
2
2012 – tilbageblik og afsæt for 2013
Pr. 1. januar 2012 overgik Ryg- og Genoptræningscenter København til organisatorisk at høre under
Lokalområde Indre By/Østerbro. Vi er dermed en del af lokalområdets fællesskab på flere områder,
herunder leder- og mellemledernetværk, Område MED samt forskellige faglige aktiviteter på tværs af
kommunen. Dette betyder også, at en række af de administrative funktioner ikke længere varetages på
Ryg- og Genoptræningscenteret, men varetages nu af medarbejdere på Lokalområde Indre By/Østerbro.
Dette er områder som økonomi, HR og IT.
AKTIVITETER OG VENTETIDER
2012 har været præget af en stagnering i aktiviteten på området for genoptræning og en lille stigning i
antallet af lægehenviste rygpatienter. Kommunens træningsområde er samlet set også stagneret, men der
har dog været en stigning i nogle af de diagnosegrupper, som behandles på Ryg- og Genoptræningscenteret, herunder patienter med leddysfunktioner/smertepatienter samt patienter, der har gennemgået
ledoperationer. Samtidig har der været et fald i antallet af patienter, der har gennemgået en rygoperation.
I 2012 har Ryg- og Genoptræningscenteret overholdt de politisk udmeldte ventetider for 99 % af patientforløbene indenfor Sundhedsloven. Dette betyder, at patienter med et accelereret forløb tilbydes en tid
indenfor 7 arbejdsdage, og patienter med et normalt forløb tilbydes en tid indenfor 15 arbejdsdage, efter
at kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra hospitalet. I marts og december har vi på grund af
det øgede indtag af patienter i perioderne måtte lukke ned for indtag i en kort periode. Det betyder, at
patienterne i disse perioder i stedet for er blevet visiteret til andre træningscentre i Københavns Kommune
og til private klinikker.
SAMARBEJDE MED JOBCENTRE
Pilotprojektet vedr. hurtig udredning af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere med rygproblemer blev
afsluttet i 2012 i samarbejde med jobcentre i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det blev
besluttet at videreføre tilbuddet om hurtig udredning til denne gruppe af patienter, og projektet er derfor
overgået til drift. I 2012 har der i alt været henvist 75 patienter via denne ordning. Erhvervsrettet genoptræning er et andet samarbejde med jobcentrene, og omhandler nysygemeldte genoptræningspatienter
indenfor Sundhedsloven. Formålet med denne indsats er at øge fastholdelses- og jobperspektivet samt
fremme en tidligere afklaring af den sygemeldte. Samarbejdet involverer udover Ryg- og Genoptræningscenteret, Jobcenter København, Baldersgade og en privat leverandør, AB Consult. Vi har i 2012 haft 25
patienter, som er blevet behandlet indenfor denne koordinerede indsats.
UDVIKLING AF SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION I TEAM
De 4 behandlerteam på Ryg- og Genoptræningscenter København har i løbet af 2012 afholdt GruppeUdviklingsSamtaler (GRUS) med den ledende fysioterapeut. Rammen for afholdelse af GRUS var den
narrative metode med henblik på at skabe grobund for god kommunikation og refleksion. Overskriften
for disse møder var tilpasset behovet i de enkelte team, eksempelvis har der været fokus på ”Samarbejdet
om patienterne” og ”Kommunikation på den tværfaglige konference om patientcases”. I 2013 er der fokus
på at arbejde videre med de temaer, som blev udfoldet under GRUS.
4
Samtidig har året budt på mange tiltag med fokus på faglig udvikling, herunder temadag med Peter
Rheinlænder, specialist i idrætsmedicin og workshop for rygteamet med professor Peter O’Sullivan med
fokus på klassifikationsmodel for rygpatienter.
I januar 2013 har der været afholdt 2 dialogmøder for sekretærerne. Her har formålet været at aftale
spilleregler for gruppens arbejde og samarbejde. Møderne er blevet faciliteret med bistand fra en ekstern
organisationspsykolog, og der vil i 2013 være fokus på at videreudvikle og forbedre samarbejdet i dette team.
INDSATSER FOR AT MINDSKE ANTALLET AF AFBUD OG UDEBLIVELSER
I løbet af 2012 har Ryg- og Genoptræningscenterets ledelse deltaget på en række dialogmøder med
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens direktion om genoptræningsområdet. Fokus på disse møder har
blandt andet været en drøftelse af, hvilke tiltag der kunne iværksættes for at mindske antallet af afbud og
udeblivelser, og dermed opnå bedre kvalitet i vores tilbud til patienterne. Det blev blandt andet her
besluttet, at Ryg- og Genoptræningscenteret i 2012 skulle afprøve et mere fleksibelt forløb for patienter
henvist efter brud i ben eller ledoperationer. For patienter med særlige udfordringer i forhold til at
deltage på et længerevarende holdforløb, har det været muligt at tilrettelægge en større del af forløbet
som individuelle behandlinger med supervision i selvtræning.
Herudover har træningstilbuddet for erhvervsaktive været drøftet, og her blev mere fleksible åbningstider
fremlagt som et område, der kan være med til at styrke vores tilbud primært til de erhvervsaktive. Der
blev også på møderne drøftet de synergier, der forventes af en fremadrettet organisering med forebyggelsescenter og træningscenter i samme hus.
Ryg- og Genoptræningscenteret indførte ligeledes i samarbejde med Genoptræning København i maj 2012
en ny praksis omkring afbud og udeblivelser. Der blev i den forbindelse udarbejdet et nyt indkaldelsesbrev
for patienter under Sundhedsloven, og pjecerne til samtlige patienter blev opdateret. Der blev hermed
strammet op på retningslinjer for, hvordan afbud og udeblivelser håndteres.
I perioden fra 10. april til 14. september 2012 har Ryg- og Genoptræningscenteret indgået i pilottest af en
ny kvalitetssikringsprocedure/indkaldelsesmetode. Formålet med projektet var at afprøve en ny indkaldelsesmetode for en udvalgt målgruppe af patienter med henblik på at sikre, at der ikke opstartes forløb til
patienter, som ikke er motiverede for at gør brug af deres genoptræningsforløb. I forlængelse heraf er det
ligeledes målet, at antallet af afbud og udeblivelser blandt målgruppen undervejs i deres forløb nedbringes.
Projektet har herunder til formål at afprøve arbejdsgange internt i kommunen i forhold til den nye
indkaldelsesmetode, som skal ses som en forløber til webbooking. Data for projektet præsenteres først i
februar eller marts 2013.
Pilotprojektet omkring webbooking og herunder SMS-påmindelser blev i maj 2012 sat i bero blandt andet
på grund af manglende integration mellem de nuværende systemer. Denne udfordring løses ved overgangen til det nye IT-system i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – KOS 2 (Københavns Omsorgs System
2), som forventes implementeret primo 2014. Mere herom i afsnit 4.1 – Lokal Organisation.
5
I brugerundersøgelsen fra 2011, som blev offentliggjort i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i februar
2012, pegede resultaterne blandt andet på, at tidspunkterne for hold var en af årsagerne til, at nogle
patienter ikke fuldfører deres forløb. For at imødekomme primært de erhvervsaktive patienters mulighed
for at indgå i forløb og dermed mindske antallet af afbud og udeblivelser, er det derfor besluttet at udvide
centrets åbningstider fra 1. april 2013. Det betyder, at Ryg- og Genoptræningscenteret fremover har
følgende åbningstider:
Mandag og onsdag fra kl. 7.30 – 18.00
Tirsdag og torsdag fra kl. 7.30 – 17.00
Fredag fra kl. 7.30 – 15.00
Ved en opgørelse af tallene for afbud og udeblivelser på Sundhedslovområdet har vi sammenlignet
månederne: januar – april med månederne august – november 2012, for at vurdere om de nye tiltag har
haft en positiv effekt.
JAN – APR
AUG-NOV
Sunhedslovsforløb
Afbud/Udeblivelser
Afbud/udeblivelser pr. forløb
955
1017
4046
2950
4,2
2,9
Her ses altså en nedgang på 30 % i antallet af afbud og udeblivelser, efter at de nye tiltag er sat i værk. Vi
vil i 2013 fortsat have fokus på at følge op på effekten af de forskellige tiltag, der iværksættes for at nedbringe
afbud og udeblivelser.
TILPASNING AF FORLØB I 2013
I efteråret 2012 har der været gennemført en proces på tværs af træningscentrene i København med det
formål at tilpasse de standardforløb, som patienterne visiteres til. Årsagen til tilpasningen skal findes i et
besparelseskrav på træningsområdet. Dette betyder, at flere af de standardbehandlingsforløb, der tilbydes
på Ryg- og Genoptræningscenteret, pr. 1. januar 2013 nedjusteres.
6
3
Præsentation af Ryg- &
Genoptræningscentret
Ryg- og Genoptræningscenter København er Københavns Kommunes største center med speciale i rygog nakkelidelser samt genoptræning af ortopædkirurgiske lidelser. Centret modtager primært borgere
mellem 15 og 65 år med bopæl i Københavns Kommune.
KERNEOPGAVERNE ER:
Vurdering og behandling
af patienter med ryg- og
nakkeproblemer
Patienter henvises af
praktiserende læger og
speciallæger, Jobcenter
København, Baldersgade,
Jobcenter Musvågevej og
Center for Afklaring og
Beskæftigelse.
Almen genoptræning via
en genoptræningsplan
fra hospital i henhold til
Sundhedsloven
Patienter visiteres af
Genoptræning København.
Patienter kan henvises ud fra følgende
kriterier:
Fagpersoner
der kan indgå:


Fysioterapeut

Kiropraktor

Speciallæge i
reumatologi

Socialrådgiver

Patienter med kliniske tegn på
lettere rodtryk kan henvises direkte
uden forudgående behandlingstiltag.
Patienter behandlet i privat praksis
i mindst 4 uger uden tilstrækkelig
effekt.

Kroniske rygpatienter hvor det
vurderes, at en forbedring af den
fysiske funktionsevne kan muliggøre
fortsat/fremtidig tilknytning til
arbejdsmarkedet.

Patienter der er sygemeldte pga.
rygproblemer.
Inden for genoptræning har Ryg- og
Genoptræningscenter København
speciale i genoptræning efter
ortopædkirurgiske indgreb og konservativ
behandling med hensyn til:

Brud på ben.

Ledbåndsskader i skulder, knæ
eller fod.

Led- og seneoperationer som
f.eks. korsbånd.

Rygoperationer.

Konservativ behandling af
rygpatienter.

Idrætsmedicin.
Fagpersoner
der kan indgå:

Fysioterapeut
7
For patienter med ryg- og nakkeproblemer, de lægehenviste rygpatienter, tilbyder vi undersøgelse, vurdering
og behandling med fokus på tværfagligt samarbejde, som kan involvere de ovenfor nævnte fagpersoner.
På genoptræningsområdet tilbyder vi en fysioterapeutisk vurdering og træning.
Som en del af behandlingen og genoptræningen tilbyder vi individuelle samt holdtræningsforløb i nyere
træningsfaciliteter, hvor træningen varetages af specialiserede fysioterapeuter. Som en vigtig del af indsatsen
gives information, råd og vejledning, så patienten kan blive bedre til at håndtere sine problemer i hverdagen.
3.1
PATIENTINDTAG
Ryg- & Genoptræningscentret modtog i 2012 i alt 5.335 henvisninger og genoptræningsplaner.
• 2.361 henvisninger fra praktiserende læger, speciallæger og Jobcenter København, Baldersgade,
heraf var 225 henvisninger fra jobcentre.
• 853 genoptræningsplaner vedr. ryglidelser.
• 2.121 genoptræningsplaner vedr. ortopædkirurgiske lidelser.
I 2012 blev 201 lægehenviste rygpatienter henvist til MR-scanning i privat regi, og 158 lægehenviste
rygpatienter blev henvist til MR-scanning i offentligt regi.
De lægehenviste rygpatienter fordelte sig
mellem målgrupperne på følgende vis 
Afviste patienter
8%
Kroniske patienter
42%
8
Genoptræningspatienter fordelte sig
på følgende diagnoser 
Andet
Knæalloplastikker
1%
1%
Patienter med
mistanke om rodtryk
18%
Ryg, ikke opererede
19 %
Ikke-opererede
ledskader
22%
Brud arme-ben
6%
Ryg, opererede
10%
Patienter behandlet i
privat praksis < 4 uger
uden tilstrækkelig effekt
32%
Skulderoperationer
10%
UE-operationer
31%
4
Organisation
Den 1. januar 2012 blev Ryg- & Genoptræningscentret rent organisatorisk en del af Lokalområde Indre
By/Østerbro. Lokalområdet består af en række forskellige institutioner, jf. organisationsdiagrammet
nedenfor.
Lokalområdechef
Det administrative
fællesskab
Konsulenter
Visitation
Hjælpemidler
Studieunit
Rehabiliteringscenter IBØ inkl.
Aktivitetscenter Østerbro,
Træningscenter Indre By og
Aktivitetshuset Randersgade
Træningscenter Østerbro
Ryholtgård
Rosenborgcentret inkl.
Aktivitetscenter Indre By
Ryg- og Genoptræningscenter
København
Nybodergården
Kærbo
Kildevæld Sogns Plejehjem
Hjemmeplejen
Indre By/ Østerbro
Fælledgården
(lukket for ombygning)
Forebyggelsescenter
Østerbro
Deborah Centret
Lokalområdekontorets1 funktion er at fungere som fremskudt forvaltning i Sundheds- & Omsorgsforvaltningen. Det indebærer bl.a., at kontoret er bindeled mellem de decentrale driftsenheder og de centrale
stabe i forvaltningen. Lokalområde Indre By/Østerbro er ét af i alt fem lokalområder i Københavns
Kommune.
Den nye organisering betyder samtidig, at en række administrative opgaver i løbet af 2012 er flyttet fra
Ryg- og Genoptræningscenter København til Det administrative fællesskab i lokalområdet. Opgaverne der
nu løftes i Lokalområdet ligger indenfor områderne IT, økonomi og HR. Dette betyder samtidig, at
organisationen omkring de administrative funktioner på Ryg- og Genoptræningscenter København er
blevet tilpasset i løbet af 2012.
1 Lokalområdekontoret omfatter lokalområdechef, konsulenter, studieunit, det administrative fællesskab og visitation hjælpemidler.
9
4.1
LOKAL ORGANISATION
Ryg- & Genoptræningscentrets organisation:
Centerchef
Speciallæger
Sekretariat
Konsulent
Ledende kiropraktor
& Arbejdsmiljøleder
Ledende fysioterapeut
Forsknings- og
udviklingsfys.
Faglige vejledere
Klinisk underviser
Teamleder - Team A
Rygpatienter
lægehenviste samt
genoptræning
Teamleder - Team B
Rygpatienter
lægehenviste samt
genoptræning
Teamleder - Team C
Ortopædkirurgisk
genoptræning
Teamleder - Team D
Ortopædkirurgisk
genoptræning
Kiropraktor
Socialrådgiver
PROJEKTER OM VELFÆRDSTEKNOLOGIER
Ryg- og Genoptræningscenteret deltager aktuelt i 2 projekter, som har til formål at afprøve velfærdsteknologier og dermed muligheder for at øge incitament og understøttelse af patienternes træning i hjemmet. Et af disse projekter er DigiCorpus, som Ryg- og Genoptrænigscenter København deltager i som
pilotenhed for Genoptræning København. Dette projekt sker ligeledes i samarbejde med virksomheden
DigiCorpus, som leverer software/system til computer assisteret fysioterapi og rehabilitering samt
relaterede data. Der er nedsat en styregruppe for projektet, hvor centerchef Inge Lis Gøthgen fra Ryg- og
Genoptræningscenter København deltager. Formålet er at undersøge, hvorvidt der med fordel kan
gennemføres genoptræningsforløb, der inkluderer fysiske øvelser til udvalgte patienter, baseret på delvis
hjemmetræning via kamara-baseret computerstøtte. Udstyret er blevet testet på en gruppe af patienter i
træningen her på centeret og næste skridt er at iværksætte en undersøgelse blandt en gruppe patienter,
som skal afprøve udstyret hjemme. Dette pilotprojekt iværksættes i maj 2013 for en udvalgt gruppe af
patienter.
Et andet projekt, som ligeledes understøtter brugen af teknologier i træningen er iværksat af Genoptræning København og her er Ryg- og Genoptræningscenter København ligeledes pilotenhed. Her testes bl.a.
en applikation ”Ubersense”, som kan anvendes på iPads. Applikationen kan optage, gemme og afspille
videosekvenser af funktionelle øvelser. Dette kan være løb, gang rejse/sætte sig og andet. Formålet er at
give terapeuten og patienten en let tilgængelig løsning, der kan hjælpe med analyse af bevægelser og
dermed både fungere som et redskab til hjælp ved diagnosticering, funktionsevnevurdering, effektvurdering og som pædagogisk redskab i genoptræningen.
10
OVERGANG TIL NYT IT-SYSTEM
I løbet af 2012 har repræsentanter fra Ryg- og Genoptræningscentret bidraget til udviklingen af et nyt
IT-system: Københavns Omsorgs System 2 (KOS 2), som tages i brug i hele Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i løbet af 2013 og 2014. Der vil i alt være ca. 6000 brugere af systemet. KOS2 skal erstatte de
to nuværende systemer KOS og Sundhedsportalen, som vi arbejder med i dag. I diagrammet nedenfor
vises en oversigt over moduler i KOS 2. Medarbejdere på Ryg- og Genoptræningscenteret kommer til at
arbejde i det centrale Klientmodul og i Træningsmodulet.
Sygepleje
Hjælpemidler
TRÆNING
• Visitation af ydelser
• Funktionsvurdering (fagspecifikke registreringer)
Forebyggelse
Hjemmepleje
KLIENT
(Tværfaglig dokumentation)
• Handleplaner
• Funktionsvurdering (FSII)
• Journalnotater
• Scannede dokumenter
Plejebolig
Midlertidige pladser
Forebyggende
hjemmebesøg
Aktivitetstilbud
Undervejs i udviklingen af systemet er det blevet tydeligt, at bl.a. Træningsmodulet og Forebyggelsesmodulet kræver mere tilpasning end de øvrige moduler. Udviklingen af disse moculer strækker sig ind i 2013
og forventes først at være klar til at blive taget i brug primo 2014.
Klientmodulet og de øvrige moduler, herunder Team Genoptrænings visitation, går i drift 2. april 2013.
Dette betyder, at vi på Ryg- og Genoptræningscenter København overgår til midlertidige arbejdsgange på
Sundhedslovsområdet. Dette er kun i forhold til de arbejdsgange, som i dag ligger i KOS.
Undervisning i de midlertidige arbejdsgange i KOS 2 er planlagt i marts og april 2013.
FLYTNING TIL NYT SUNDHEDSHUS NØRREBRO
Som en del af udviklingen hen imod at samle flere tilbud til borgerne under ét tag, flytter Ryg- og Genoptræningscenteret i august 2013 til et nyt Sundhedshus på Nørrebro. Huset er beliggende på hjørnet af
Rådmandsgade og Mimersgade og vil også rumme Forebyggelsescenteret og Sygeplejeklinik. I første halvdel
af 2013 planlægger vi et større internt arbejde for at tilrettelægge, hvordan vi bedst muligt benytter os af
faciliteterne i det nye hus, herunder større træningssale og en træningshave. Dette arbejde har vi blandt
andet sat en temadag af til, og der vil løbende være arbejdsgrupper involveret i forskellige dele af arbejdet
omkring flytning til det nye Sundhedshus. I forbindelse med flytningen planlægger vi at inddrage en gruppe
af borgere, for at få nye inputs omkring vores tilbud, og hvordan de fysiske rammer bedst muligt understøtter målgruppens behov for behandling og genoptræning.
11
Ryg- og Genoptræningscenteret ser frem til, at vi ved indflytningen i Sundhedshus Nørrebro kan tage hul
på et tættere samarbejde med Forebyggelsescenteret om både fleksibel udnyttelse af de nye faciliteter og
øvrige tiltag hen imod en styrket koordinering på tværs af områderne.
4.2
SAMARBEJDSRELATIONER
Ryg- & Genoptræningscentret samarbejder med en række interne aktører i Københavns Kommune, og
ligeledes har vi en del samarbejdspartnere blandt eksterne leverandører. Figuren her viser de primære
samarbejdspartnere:
Træningscentre
Job-&
Myndighedscentre
Professionshøjskolen
Metropol
Lokalområdekontor
IB/Ø
Hospitaler
Arbejdsgivere
Team Genoptræning
Team Myndighed
Ryg- og
Genoptræningscenter
København
Praktiserende læger &
speciallæger
Praktiserende
fysioterapeuter &
kiropraktorer
Fagforeninger
A-kasser
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen
Københavns
Universitet
I Københavns Kommune er Team Genoptræning og Team Myndighed, som hører under Center for
Sundhed, vigtige samarbejdspartnere, idet Ryg- & Genoptræningscentret refererer til Team Genoptræning i forhold til den faglige indsats.
En anden vigtig samarbejdspartner er de praktiserende læger og speciallæger, som henviser patienter til
behandling på Ryg- og Genoptræningscenter København. For at styrke dette samarbejde har ledende
kiropraktor Jan Nordsteen i 2012 bl.a. bidraget til undervisningen af kommende praktiserende læger i
København om de kommunale sundhedstilbud.
Job- og Myndighedscentre har vi ligeledes et tæt samarbejde med i forhold til hurtig udredning af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere med rygproblemer. Herudover samarbejder vi med jobcentre om
tilbuddet ”Erhvervsrettet genoptræning”, som har til formål at øge fastholdelses- og jobperspektivet og
fremme en tidligere afklaring af den sygemeldte
12
4.3
RYG- OG GENOPTRÆNINGSCENTER KØBENHAVN SOM ARBEJDSPLADS
På baggrund af interviews med 5 medarbejdere er her en beskrivelse af hvordan Ryg- og Genoptræningscenter København opleves som arbejdsplads. Interviewene har fokuseret på følgende emner: Dialog og
sparring, kompetenceudvikling og læring, det faglige miljø og tværfaglighed i arbejdet, deltagelse i arbejdsgrupper, fysiske rammer og endelig det sociale liv.
Følgende medarbejdere er blevet interviewet af Ryg- og Genoptræningscenterets konsulent: Conny (sekretær),
Olivera (socialrådgiver), Kirsten (kiropraktor), Jonas (Fysioterapeut) og Birthe (Fysioterapeut).
Nedenfor er uddrag af de enkelte interviews i citatform:
Hvad kendetegner dialogen på Ryg og Genoptræningscenteret
?
Dialogen er tydelig, klar og præget af engagement. Jeg ser meget engagement, når vi taler om eksempelvis hvordan vi
tester patienter og sikrer, at vi stiller den rigtige diagnose. (Kirsten)
Vi arbejder meget med dialog og kommunikation på de tværfaglige teamkonferencer. Her har vi blandt andet fået
hjælp fra en ekstern coach, som gav os supervision på forskellige udfordringer omkring dialog og kommunikation.
(Birthe)
Hvordan sker sparring med kolleger i hverdagen
?
Vi arbejder jo i team, og det er der mange fordele ved. I sekretariatet betyder det, at alle kan udføre samtlige
opgaver, hvilket er gavnligt ved ferie, sygdom, travlhed. (Conny)
Vi sparrer også ofte med dem, vi har hold sammen med. Her evaluerer vi patienterne og diskuterer om der evt. er
brug for at forlænge det tildelte forløb. Teammøderne om mandagen bruger vi eksempelvis også til at dele viden
fra kurser med hinanden eller til at tage relevante emner op til faglig diskussion. (Jonas)
Hvad er det fagligt mest interessante ved at være ansat her
?
Det at få indsigt i andre faggruppers forståelse er meget værdifuldt. Eksempelvis er jeg med i projekt TIKI (TIdlig
tværsektoriel Koordineret Indsats), hvor tværfagligheden jo består af både fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer,
speciallæger og jobcentre. Det giver mig en helhedsforståelse og en bedre indsigt i systemerne. (Kirsten)
Det er interessant at tænke nye tanker om, hvordan vi bevarer god kvalitet i behandlingen, når rammerne løbende
justeres. Det håber jeg, at jeg kan have indflydelse på i min nye funktion som faglig vejleder. (Jonas)
Hvilke muligheder er der for kompetenceudvikling og læring
?
Der er rigtig gode muligheder for kompetenceudvikling. Jeg har eksempelvis taget moduler fra en diplomlederuddannelse i tværfaglig beskæftigelseslovgivning. Det betyder, at jeg er blevet opdateret på tendenser indenfor
arbejdsfastholdelse og beskæftigelsesindsatsen, som er relevante for min funktion, og herudover har det givet mig
et bredere netværk. (Olivera)
Vi har også meget fokus på læring især for de nye medarbejdere i huset. Vi laver et langt introduktionsforløb, som
så vidt muligt tager udgangspunkt i den enkeltes læringsstile – altså hvordan man bedst tilegner sig ny viden.
(Birthe)
13
?
Hvordan oplever du at tværfaglighed anvendes på RGK og hvad betyder dette for borgerne
Jeg har oplevet, at nogle borgere, som egentlig ringede for at sige, at de ikke ville komme herud, ændrer mening,
når de hører, at vi arbejder tværfagligt. (Conny)
Vi arbejder ud fra den biopsykosociale model, som bygger på en helhedsvurdering af rygpatienten. Da vi både har
socialrådgiver, kiropraktorer og speciallæger i huset, kan de bidrage til vurdering af patienternes problemstillinger,
som i visse tilfælde kan vise, at patientens fysiske problem ikke er det væsentligste. (Birthe)
?
Hvordan er mulighederne for deltagelse i arbejdsgrupper på RGK
Der er gode muligheder for at deltage i arbejdsgrupper på tværs af faggrupper. Iværksættelse af arbejdsgrupper
meldes ud til alle via flere kanaler, så alle har mulighed for at melde sig. Herudover er jeg fast medlem af nogle
faglige arbejdsgrupper qua min funktion. (Olivera)
Arbejdsgrupperne giver mulighed for at stille skarpt på et emne og udvikle sig. Eksempelvis har vi lige haft audit
på rygområdet, hvor de der melder sig til dette har mulighed for at stille skarpt på deres journalpraksis. (Birthe)
?
Hvad kendetegner de fysiske rammer og hvilke forventninger har du til det nye Sundhedshus
Jeg ser meget frem til at kunne tage imod patienter i et mere æstetisk hus med et nyere udtryk. Det betyder noget
for helhedsoplevelsen af behandlingen. (Kirsten)
Jeg har netop set det nye Sundhedshus, og der er jo lidt mere plads til at udfolde sig på, så jeg håber, patienterne
vil opleve, at vi kan tilbyde en endnu bedre behandling. (Jonas)
?
Hvordan vil du beskrive det sociale liv
Det er meget varieret og så alligevel ret formaliseret. Vi har jo en politik for det og et udvalg er nedsat. Det synes
jeg er rart, da det er lettere at planlægge sociale arrangementer på jobbet i.f.t. familielivet. (Olivera)
Der er god og bred opbakning til arrangementerne. Der har eksempelvis været afholdt tour-de-skrivestue i forbindelse med, at skrivestuerne blev oprettet. (Birthe)
?
Hvorfor skal man vælge RGK som arbejdsplads
Det giver en unik mulighed for højeste faglige udvikling, og man bliver opdateret på de nyeste behandlingsformer
og evidens. Det er desuden rigtig godt for den kliniske ræsonnering, at andre spørger ”Hvorfor gør du som du gør?”.
(Kirsten)
Hvis man kan lide at have et udadvendt job, hvor man møder mange nye mennesker hver dag, så er det et rigtig
godt sted. Jeg synes også, at jeg her får lov til at gøre meget af det jeg er god til. (Conny)
Man skal vælge RGK fordi der er et rigtig højt fagligt niveau. Vi leverer en god kvalitet i det vi laver. Samtidig har
man her rigtig gode kolleger – både fagligt og socialt. (Jonas)
Samlet set viser disse interviews, at der er mange gode strukturerer i måden, vi arbejder sammen på, og
en høj grad af social kapital (tillid, retfærdighed og samarbejdsevne). Dette vil vi arbejde på at fastholde i
2013. Herudover vil den kommende trivselsundersøgelse i Københavns Kommune uden tvivl pege på nye
områder, som vi kan arbejde med for at skabe en endnu bedre arbejdsplads for medarbejderne.
14
4.4
INDSATSOMRÅDER I FORHOLD TIL ORGANISATIONEN I 2013
Indgå i de samarbejdsfora som eksisterer i Lokalområde Indre By/Østerbro og senere hen Bispebjerg
& Nørrebro.
Overholde budgettet, herunder den aktivitetsbaserede styring.
Overholde ventetiden så patienterne modtager genoptræning indenfor den politisk udmeldte ventetid
i 90 % af tilfældene.
Implementere nye standardbehandlingsforløb indenfor Sundhedsloven.
Deltage i udvikling og implementering af IT-systemet, KOS 2.
Indgå i samarbejde omkring flytning til nyt Sundhedshus med Forebyggelsescenteret, Sygeplejeklinikken,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og borgere. Herunder afholder vi i marts 2013 temadag med fokus
på forberedelse til flytning.
Fortsat deltagelse i samarbejde omkring teknologien DigiCorpus og herunder gennemførelse af pilotprojekt.
Deltagelse i projekt omkring brug af iPads i træningen i samarbejde med Genoptræning København.
Deltage i trivselsundersøgelse og iværksætte opfølgende aktiviteter.
Medvirke på strategiseminar med ledelsesgruppen i Lokalområdet.
Gennemføre temadag for sekretariatet med bistand fra ekstern organisationspsykolog.
Implementering af udvidede åbningstider.
Opfølgning og videre arbejde med teamudvikling på baggrund af GRUS og temadage for sekretærerne.
15
5
Arbejdsplads MED & Arbejdsmiljøgruppen
Arbejdsplads MED består pr. 1. januar 2013 af:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Inge Lis Gøthgen, centerchef, formand for MED
Iben Thomsen, fysioterapeut, tillidsrepræsentant
Jan Nordsteen, ledende kiropraktor, arbejdsmiljøleder
Lisbeth Wiben, ledende fysioterapeut
Charlotte Engman, fysioterapeut, teamleder
Dorte Rasmussen, sekretær, medarbejderrepræsentant
Camilla Schäffer Christiansen, fysioterapeut, arbejdsmiljørepræsentant
Holger Hautopp, fysioterapeut, medarbejderrepræsentant
Maja Schönheyder, fysioterapeut, medarbejderrepræsentant
Suppleanter:
• For Dorte Rasmussen: afventer valg i november 2013
• For Holger Hautopp: Mikkel Hvidsteen
• For Maja Schönheyder: Laura Esser
5.1
ARBEJDSPLADS MED
Der har været behandlet meget forskellige temaer på Arbejdsplads MED i løbet af 2012, herunder:
• Udarbejdelse af en hensigtserklæring, hvis det bliver nødvendigt med afskedigelser
• Opdatering af personalepolitikker, herunder politikkerne om sygefravær og uddannelse
• Overgange til det administrative fællesskab og deraf afledte ændringer
• Afprøvning af udvidede åbningstider
• Et ekstraordinære MED-møde omhandlede ændring i personalefordeling mellem ryg- og ortopædkirurgiske område
• Spørgsmål i forhold til udsving i antallet af rygpatienter
• Belastningsrapport, som viser data for afsluttede forløb herunder fremmøder, afbud og udeblivelser.
I februar 2013 planlægger vi at afholde en temadag for MED som afsæt for dette års arbejde i udvalget.
Temaet for denne dag bliver kommunikation og samarbejde i MED og har til formål at styrke både de
enkelte medlemmers forståelse af egen rolle samt kommunikation og samarbejde i MED-udvalget.
I november 2013 skal der være valg til Arbejdsplads MED.
16
5.2
ARBEJDSMILJØ
I 2013 skal Arbejdsmiljøgruppen arbejde med Grøn Smiley handlingsplaner for følgende områder:
• Bevægelse fremmer sundhed
• Grønne indkøb
• Opfølgning på trivselsundersøgelse
• Det rummelige arbejdsmarked
De to førstnævnte er videreførelse af handlingsplaner fra 2012. Bevægelse fremmer sundhed er et to-årigt
mål, som blev påbegyndt i 2012. Arbejdet med handlingsplaner er en løbende proces der foregår over hele
året. Arbejdsmiljøgruppen vil sideløbende udføre to sikkerhedsrunderinger. Derudover skal arbejdsmiljøgruppen foretage en APV i forbindelse med institutionens flytning til Sundhedshus Nørrebro. I foråret 2013
er Ryg- og Genoptræningscenter København udtaget til auditering ved ekstern aktør på Grøn Smiley området.
Fra centralt hold planlægges trivselsundersøgelse gældende for hele Københavns Kommune. Undersøgelsen
kommer til at foregå i foråret 2013 og planen er, at resultater foreligger i april måned. Arbejdsmiljøgruppen
og resten af MED har en central rolle i forhold til at formidle undersøgelsens resultater samt følge op på
dem. Der er tidligere foretaget trivselsundersøgelser for Københavns Kommune i hhv. 2008 og 2010.
I 2012 har Arbejdsmiljøgruppen arbejdet med Grøn Smiley handlingsplaner inden for områderne:
• Grønne indkøb, inddrage miljøhensyn som en naturlig del af indkøb
• Nyt liv til arbejdsulykker og nærved-ulykker
• Bevægelse fremmer sundhed
• Hverdagsrummelighed
A K T I V I T E T E R
Oversigten nedenfor viser de primære aktiviteter, som Arbejdsmiljøgruppen har gennemført i arbejdet
med handleplanerne.
Grønne indkøb, inddrage miljøhensyn
som en naturlig del af
indkøb
Nyt liv til arbejdsulykker og nærvedulykker
Bevægelse fremmer
sundhed
Hverdagsrummelighed
Enhedens indkøber er
blevet gjort opmærksom
på kommunens indkøbspolitik og har fra årets
start implementeret dette
i forhold til indkøb.
Arbejdsmiljøgruppen har
lavet et oplæg med eksempler på potentielle
nærved-ulykker, som herefter er blevet drøftet på
MED, ud fra hvor bagatelgrænsen går i forhold til,
hvad der skal registreres.
Arbejdsmiljøgruppen har
afdækket behov for
træning/ pausegymnastik
blandt sekretariatets
medarbejdere. Der er
blevet udarbejdet individuelle træningsprogrammer og rammer for
træningens udførelse i
arbejdstiden.
Arbejdsmiljørepræsentant, tillidsmand og arbejdsmiljøleder har deltaget på seminar i maj måned. Efterfølgende er eksempler på hverdagsrummelighed i vores enhed
blevet drøftet i MED.
I efteråret har vi haft en
fysioterapeut i virksomhedspraktik.
Begge medlemmer i Arbejdsmiljøgruppen har
med udgangen af 2012
deltaget i kursus vedr.
indtastning af arbejdsulykker i Safetynet.
Derudover har forskellige forslag til arbejdspladsindretning herunder belysning i sekretariat været drøftet.
17
6
De faglige indsatsområder i 2013
Nedenfor følger en oversigt over igangværende udviklings- og forskningsprojekter, som udgør Ryg- &
Genoptræningscentrets primære faglige indsatsområder i 2013.
A
Klassifikationsmodel og interne retningslinjer for rygpatienter
Formål:
 Klassifikation og diagnosticering indenfor en biopsykosocial forståelsesramme af patienter med rygbesvær, både lægehenviste og genoptræningsforløb.
 Subgruppere hver enkelt patient så præcist som muligt for derved at kunne målrette behandlingen
specifikt til det aktuelle problem.
Aktiviteter:
Kriterierne er udarbejdet i henhold til den tilgængelige evidens og vil blive introduceret til medarbejderne
i begyndelsen af 2013.
På baggrund af ovenstående udarbejdes et kompendium omhandlende undersøgelse og behandling af
lænderygbesvær.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Lars Jensen, fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære,
forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D, Tom Petersen og ledende kiropraktor, MPH, Jan Nordsteen.
Tidsplan: Det samlede arbejde introduceres til huset i begyndelsen af 2013. Kompendiet udarbejdes
løbende i 2013.
B
Behandling af cervikale rygpatienter
Formål:
 Kvalitetssikring af behandling i henhold til den tilgængelige evidens og best practice.
Aktiviteter:
Løbende faglige emner og temaer som opfølgning på udarbejdet kompendium i 2012.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen.
Tidsplan: Første halvdel af 2013.
C
Genoptræningsforløbsbeskrivelser for rygområdet:
• Lumbale ikke-rygopererede patienter
• Cervikale rygopererede patienter
• Cervikale ikke-rygopererede patienter
Formål:
(jf. kommissorium om kvalitetsudvikling september 2008 udarbejdet af Genoptræning København, som nu
hedder Team Genoptræning):

Udarbejde genoptræningsforløbsbeskrivelser inden for den eksisterende totale ressourceramme på
baggrund af de aktuelle standardforløb.

Opnå konsensus om ”best practice”.

Ensrette genoptræningsindsatsen på tværs af leverandører.
Aktiviteter:
På baggrund af den eksisterende skabelon udarbejdes genoptræningsforløbsbeskrivelser for ovenstående diagnoser.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen.
Tidsplan: 1. kvartal 2013.
18
D
Interne praksisbeskrivelser for ryggenoptræningspatienter
Formål:
 Udarbejde interne praksisbeskrivelser for de faglige, specifikke tiltag for hver enkelt diagnose.
Praksisbeskrivelserne bør optimalt være evidensbaserede, og de skal som minimum være baseret på
”best practice”.
Aktiviteter:
Udarbejde praksisbeskrivelser for lumbale ikke-opererede, cervikale opererede og cervikale ikke-opererede rygpatienter på baggrund af en udarbejdet skabelon.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen.
Tidsplan: 1. kvartal 2013.
E
Interne praksisbeskrivelser for ortopædkirurgiske patienter
Formål:
 Udarbejde interne praksisbeskrivelser for de faglige, specifikke tiltag for hver enkelt diagnose.
Praksisbeskrivelserne bør optimalt være evidensbaserede, og de skal som minimum være baseret på
”best practice”.
Aktiviteter: Udarbejde praksisbeskrivelser for ankelfrakturer, knæ-nære frakturer, steadmann operationer og leddysfunktioner.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen.
Tidsplan: Løbende proces
F
Introduktionsforløb for nye medarbejdere i den ortopædkirurgiske gruppe
Formål:
 Sikre at introduktion foregår på et ensartet og højt fagligt niveau.
Aktiviteter:
Udarbejde introduktionsprogram, som består af fagligt introduktionsmateriale, supervision samt opfølgningssamtaler.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen.
Tidsplan: Løbende proces
19
G
Auditering på genoptræningsforløbsbeskrivelser for ryg- og ortopædkirurgiske patienter
Formål:
 Kvalitetsudvikling og sikring samt forenkling af dokumentationspraksis og - standarder.
 Ensrette genoptræningsindsatsen på tværs af leverandører.
 Læring på de enkelte træningscentre.
 Opdatere journalskabeloner på lægehenvisnings- og sundhedsområdet.
Aktiviteter:
Gennemføre auditering i samarbejde med Team Genoptræning på relevante forløb.
Ansvarlige: Ledende fysioterapeut Lisbeth Wiben, fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen, fysioterapeut, faglig vejleder Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig
vejleder Jonas Larsen.
Tidsplan: 2013.
H
Dokumentation i journalskabeloner på ryg- og ortopædkirurgisk område
Formål:

Sikre en ensretning og kvalitetssikring af dokumentationen i journalskabeloner i forhold til lovkrav og
faglige standarder.
Aktiviteter:
Udarbejde vejledning til det faglige indhold i journalskabelonerne på samtlige standardnotattyper.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen,
fysioterapeut, faglig vejleder Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen.
Tidsplan: 2013.
20
I
Tværgående aktiviteter

Velfærdsteknologiske projekter, DigiCorpus og iPad:
Formål:
At give terapeuter og patienter en let tilgængelig løsning, som kan hjælpe med at filme og analysere
bevægelser samt fungere som pædagogisk redskab ift. hjemmetræningsprogram, vurdering af funktioner
og meget andet.
Aktiviteter:
DigiCorpus: Pilotprojekt for en udvalgt gruppe patienter på Ryg- og Genoptræningscenter København,
som skal afprøve udstyret i hjemmet via kamera-baseret computerudstyr (mere om dette i afsnit 4.1).
iPad: Brug af iPads som et redskab til hjælp ved diagnosticering, funktionsevnevurdering, effektvurdering
og som pædagogisk redskab i genoptræningen. Dette sker blandt andet ved hjælp af applikationer, herunder ”Ubersense”.
Ansvarlige: For DigiCorpusprojektet deltager fysioterapeut, faglig vejleder Mikkel Hvidsteen samt
fysioterapeut, teamleder Lis Christensen.
For iPad-projektet deltager fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas
Larsen.
Tidsplan: 2013.

Faglig forberedelse til KOS2 – herunder:
1. KOS 2 udarbejdelse af standard skabeloner og implementering af det nye IT-system
Formål:
At sikre rammer for dokumentation og kommunikation i KOS2.
Aktiviteter:
Identificere dokumentation og kommunikation i eksisterende systemer på tværs af træningscentre.
Anbefale fremtidig dokumentation og kommunikation på tværs af træningscentre, som genoptræner
borgere indenfor de givne mål- og diagnosegrupper.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas
Larsen, fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og ledende kiropraktor Jan Nordsteen.
Tidsplan: Sept. 2013
2. Effektmål på rygområdet og ortopædkirurgisk område i forbindelse med overgang til KOS2
Formål:
Implementering af effektmål og dokumentation i journalen samt opfølgning og vurdering på vedtagne
effektmål. Følgende effektmål er vedtaget: PSFS, smerteskala (NRS), sygemeldingsstatus og STarT
spørgeskema. Implementering af ovenstående er første prioritet.
Aktiviteter:
Valg af måleredskaber efter en række opstillede principper.
Evaluere brugen af effektmål samt dokumentation i journalen.
Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen.
Tidsplan: 2013.
21
7
Igangværende forskningsprojekter
A
PROJEKT ”HENVISER VI DE RIGTIGE PATIENTER TIL KIRURGI?”
Formål:
Opgøre langtidseffekt på lænderygpatienter henvist fra Ryg- og Genoptræningscentret til operation.
Observationel spørgeskemaundersøgelse 2 år efter operation.
Aktiviteter:
De foreløbige resultater på 90 patienter er tidligere præsenteret internt. Der foreligger nu data på 290
patienter, og indsamlingen fortsætter, indtil 400 patienter er nået.
Ansvarlige: Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen og projektgruppe.
Tidsplan: Eksterne fondsmidler er bevilget. Dataindsamling pågår. Endelige resultater foreligger sandsynligvis i 2014.
B
PROJEKT ”SUPPLERENDE AKUPUNKTUR TIL KNÆALLOPLASTIK OPEREREDE
PATIENTER”
Formål:
Sammenligne effekt af akupunktur og genoptræning i sammenligning med genoptræning alene via en
randomiseret undersøgelse.
Aktiviteter:
Dataindsamling ved opfølgning er afsluttet april 2012. Foreløbige resultater af statistiske analyser er
præsenteret på fyraftensmøde 2012. Eksternt finansieret af VIFAB fonden.
Ansvarlige: Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen, fysioterapeut Holger Hautopp
og projektgruppe.
Tidsplan: Manuskript til videnskabelig artikel foreligger efteråret 2013.
C
TIDLIG TVÆRSEKTORIEL KOORDINERET INDSATS TIL ARBEJDSFASTHOLDELSE
AF PATIENTER MED RYGLIDELSER (TIKI-PROJEKTET)
Formål:
Sammenligne effekt af tværsektoriel indsats i sammenligning med den sædvanlige tværfaglige indsats via en
randomiseret undersøgelse.
Aktiviteter:
Projektet er i gang og 403 patienter er inkluderet.
Fondsfinansieret.
Ansvarlige: Fysioterapeut, MPH, Ph.D.-studerende Annette Fisker og forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen og projektgruppe.
Tidsplan: Patientinklusion er startet september 2009, og projektet forventes afsluttet i 2015.
D
LÆNDERYG-KLASSIFIKATION
Formål:
Opdatering af et diagnostisk klassifikationssystem af patienter med lænderygbesvær baseret på fund ved
anamnese og klinisk undersøgelse. RGK deltager i en international forskergruppe omkring dette.
Ansvarlig: Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen.
Tidsplan: Litteratursøgning pågår. Manuskript til videnskabelig artikel foreligger efteråret 2013.
22
8
Eksternt rettede aktiviteter
8.1
FYRAFTENSMØDER
Der er planlagt 2 fyraftensmøder for eksterne samarbejdspartnere i løbet af 2013.
8.2
DELTAGELSE I EKSTERNE KOMITÉER & ARBEJDSGRUPPER
Region Hovedstadens udvalg til implementering af forløbsprogram for lænderyglidelser.
Deltager: Jan Nordsteen.
Danske Fysioterapeuters faglige katalog vedr. spondylolistese i relation til idræt.
Deltager: Tom Petersen.
Copenhagen Rehabilitation Network. Deltagere: Annette Fisker og Tom Petersen.
8.3
EKSTERN UNDERVISNING OG FOREDRAG I 2012
Centrets forsknings- og udviklingsfysioterapeut bidrog med følgende:
Evidensen bag neuromuskulære kontrolsystemer. Temadag DF’s Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi, januar 2012.
Evidensbaseret behandling af patienter med lænderygsmerter. Seminar for rygbehandlere i nordsjællandske kommuner, januar 2012.
Knowledge based evaluation of recurrent low back pain patients with primary focus on motor control.
Danske Fysioterapeuters fagfestival, marts 2012.
Compliance with exercises and outcome. Cause or effect? Danske Fysioterapeuters fagfestival, marts 2012.
Explain pain. ISPO conference, maj 2012.
The failure of the pathoanatomical classification system. The McKenzie Institute 12th International
Conference, Austin, Texas, oktober 2012
A mechanical diagnosis. Low Back Pain Forum XII Congress, Odense, Denmark, oktober 2012
Behandling af lænderygsmerter. Offentligt møde i Gigtforeningen, oktober 2012.
Fysisk aktivitet og træning som behandling af patienter med kronisk rygsygdom. Forsknings- og Udviklingssymposium, Region Nordjylland, november 2012.
23
9
Oplæg og publikationer i 2012
Ledende kiropraktor har deltaget med oplæg i følgende:
Kommunale sundhedstilbud. Undervisning af kommende praktiserende læger i København, Bispebjerg
Hospital, september 2012.
Evidensbaseret håndtering af lænderygpatienter. Faglig Kongres 2012, Dansk Kiropraktor Forening,
november 2012.
Behandlingsforløbet der gik galt. Faglig kongres 2012, Dansk Kiropraktor Forening, november 2012.
9.1
ØVRIG KONGRESDELTAGELSE
En fysioterapeut deltog i Low Back Pain Forum XII Congress, Odense, Denmark, oktober 2012.
9.2
ÅRETS PUBLIKATIONER I 2012
Petersen T: Rehabilitering, optræning og øvelsesterapi, i Reumatologi, 3. udgave,
FADLs Forlag, København, 2012, 439-446.
Kjær P; Kongsted A; Petersen T; Larsen K; Skytte L; Ussing K; Enoch F: Rapport om klassifikation af
personer med uspecifikt lænderygbesvær.
DF’s Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi 2012.
Petersen T: Højdepunkter fra lænderyg-temaet på fagfestivalen.
Fysioterapeuten, 2012,04,45-46.
Petersen T: Status på rygforskningen.
Gigtforskeren, 2012,9,3.
Nordsteen J; Kongsted A; Christensen HW: Kliniske retningslinjer: Lumbal Nerverodspåvirkning – Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis.
Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 2012.
24
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ryg- og Genoptræningscenter København
Hans Knudsens Plads 3D, 3.sal
2100 København Ø
Tegnet illustration: Colourbox