Benforankret høresystem - ”en avanceret stemmegaffel”

Benforankret høresystem
- ”en avanceret stemmegaffel”
Et benforankret høresystem anvender kroppens
naturlige evne til at transportere lydbølger via
vibrationer i knoglevæv direkte ind til indre øre.
Denne benledningsmetode gør det muligt, at lede
lyden udenom både det ydre øre, øregangen og
mellemøret. Sagt med ordene fra en bruger af et
benforankret høresystem, så fungerer det som ’en
avanceret stemmegaffel’.
”Kært barn har mange navne”
BAHA er en forkortelse for Bone-Anchored
Hearing Aid, på dansk et benforankret
høreapparat. Mange bruger BAHA som synonym
for et benforankret høresystem. Men! Betegnelsen
BAHA er dog diskutabel af flere grunde. For det
første er BAHA et registreret varemærke
(Baha®), som der blev taget patent på for mere
end 30 år siden af firmaet, der påbegyndte
produktionen af apparaterne [1]. Sidenhen er der
kommet alternativer til Baha® på markedet (se
nedenfor). For det andet er der tale om en lægelig
behandling i form af kirurgi, da indoperation af et
implantat er nødvendigt. Et konventionelt
høreapparat kategoriseres ikke som en del af en
lægelig behandling, men derimod som et
hjælpemiddel til afhjælpning af høretab [1]. Af
disse grunde anvendes især betegnelsen BAHA i
faldende grad. Betegnelsen benforankret
høreapparat deler vandene, da nogle er gået helt
væk fra betegnelsen med udgangspunkt i
ovenstående argument om, at et høreapparat er et
hjælpemiddel og ikke en lægelig behandling,
mens andre professionelle indenfor audiologien
kalder selve lydprocessoren for et høreapparat og
dermed får termen benforankret høreapparat sin
berettigelse. Danske alternativer til de
omdiskuterede betegnelser er benforankret
høresystem eller benforankret høreløsning (på
engelsk anvendes bone conduction implant eller
bone-anchored hearing system) [1]. Ydermere kan
ordet knogleforankret anvendes synonymt med
benforankret. Der ligger således både en teknisk
og definitorisk skelnen til grund for de forskellige
betegnelser – hvilken betegnelse man selv
foretrækker at anvende må på nuværende
tidspunkt være en individuel smagssag.
Benledning gennem tiderne
Benledning har været et kendt fænomen siden
antikken. Allerede i renæssancen gjorde datidens
forskere sig de første spæde erfaringer med
benledning, da de opdagede at der opstod
benledning, når en person bed i et stykke træ, hvis
modsatte ende rørte ved en lydkilde. Dengang
vidste forskerne dog ikke, at lyden blev ledt via
knoglerne i kæben til indre øre. Tidligt blev det
også konstateret, at benledning kun virkede ved
hørenedsættelser som havde noget med ’blokering
af øregangen’ at gøre (konduktive
hørenedsættelser), og ikke hvis der var ’indre
problemer’ (perceptive hørenedsættelser) [2, 3]. I
1821 opdagede man at lyden blev ledt gennem
knoglerne, og at det var derfor at lyden kunne
ledes gennem tænderne. Denne opdagelse
medførte, at fokus i lang tid lå på benledning via
tænderne og af denne grund blev der udformet
forskellige typer benledningsapparater til
tænderne, fx formet som en pibe [2, 3]. Senere
forsøgte man sig med benledning gennem
kranieknoglerne, og i 1925 blev den første
benledningsvibrator patenteret. Til at begynde
med var det meningen, at apparatet skulle holdes
mod knoglen mellem øret og øjenbrynet, men
hurtigt blev det ændret til at den skulle holdes på
knoglen bag øret, som kaldes processus
mastoideus [2, 3]. Da normen blev, at lyden skulle
transmitteres via processus mastoideus, begyndte
udviklingen af sammenbyggede briller og
benledningsapparater, såkaldte hørebriller. Denne
udvikling foregik fra 1930’erne helt frem til
1950’erne, hvor det første apparat af sin type blev
introduceret på markedet i 1954. Det
sammenbyggede apparat var det mest benyttede
benledningsapparat fra 1960’erne til 1990’erne,
1
hvorefter populariteten aftog [3]. Da det var svært,
at transmittere højfrekvente lyde godt nok
igennem huden, opstod tanken om at implantere
apparatet direkte ind i en knogle, hvilket blev
muliggjort, da en svensk forsker omkring
1960érne opdagede at titanium accepteres af
menneskekroppen. Processen fik navnet
osseointegration og åbnede mulighederne for
direkte benledning via en implanteret
titaniumskrue [4]. Først herefter blev
benledningsapparaterne for alvor en succes, da
apparaterne tidligere blot blev trykket mod
området bag øret, hvilket medførte irritation,
ømhed, hovedpine og begrænset lydkvalitet. Det
allerførste implantat var et kæbeimplantat, som
blev indopereret i en tandløs patient i 1965 [3, 4].
I 1977 blev de første benforankrede høresystemer,
som skulle indopereres bag øret, implanteret
under navnet Baha® [2, 4]. I 1987 blev det
benforankrede høresystem godkendt i Sverige, og
sidenhen har resten af den vestlige verden også
benyttet apparaterne [4].
beskyttelse mod vindstøj [2]. Egenskaberne i de
benforankrede høresystemer udvikles stadig, så
muligheden for tilpasning efter individuelle
lyttebehov konstant forbedres.
Produkter på det danske marked
I Danmark var Baha® i lang tid det eneste
produkt af sin type på markedet. Produktet er
udviklet af Cochlear og forhandles i Danmark af
Danaflex. I 2009 lancerede Oticon Medical et
benforankret høreapparat under navnet Ponto,
som alternativ til Baha® og dermed ophørte
sidstnævntes monopol på området [2, 3]. Til at
begynde passede apparaterne fra Oticon Medical
på Cochlears skruer, men Cochlear ændrede
formen på skruerne kort tid efter lanceringen af
Ponto, så Oticon Medicals apparater ikke kunne
klikkes på Cochlears skruer. Dette medfører at
brugerne skal vælge et af de to systemer fra
starten [5].
Læs også mere på producenternes hjemmeside:
www.cochlear.dk og www.oticonmedical.dk
Med tiden er teknikken i apparaterne blevet langt
bedre og er eksempelvis gået fra analog til digital
lydprocessering, dvs. at individualisering af
forstærkning af enkelte lydfrekvenser er muligt.
Derudover indeholder apparaterne nu adskillige
indstillingsmuligheder såsom forskellige
lytteprogrammer, støjreduktion, undertrykkelse af
tilbagekoblingshyl og forskellige former for
Udbredelse
I Danmark er der under 1.000 brugere af
benforankrede høresystemer med en tilvækst på
ca. 75-100 personer årligt [5]. Ifølge estimater er
der over 100.000 brugere i verden [6]. På både
lands- og verdensplan er tallene stigende i takt
med at høresystemerne opnår større udbredelse og
anerkendelse. Særligt USA, men også England,
Holland, Polen, Tyskland og Frankrig er nogle af
de lande som er længst fremme med brugen af
benforankrede høresystemer [5].
Mere om benforankrede høresystemer
På Decibels hjemmeside (www.decibel.dk) kan du
læse mere om benforankrede høresystemer samt
læse en forældreberetning om Marvin, som bruger
en benforankret høreløsning.
Af Tenna Petersen, oktober 2014
KILDER:
1: Kamp, M. F. (2010). Audiologopædiske aspekter af
behandling af høretab med BAHA. Logos – audiologopædisk
tidsskrift, nr. 60, s. 12-14
2. Brændgaard, M. (2012). Du taler til det døve øre.
Upubliceret kandidatspeciale i audiologopædi ved
Københavns Universitet. Ved spørgsmål kan Mette kontaktes
pr. e-mail: [email protected]
3. Mudry, A., & Tjellström, A. (2011). Historical
Background of Bone Conduction Hearing Devices and Bone
Conduction Hearing Aids. I M. Kompis, & M.-D.
Caversaccio (Red.), Implantable Bone Conduction Hearing
Aids (s. 1-9). Basel: Karger
4. Barnplantorna: http://www.barnplantorna.se/bahafilm/bakgrund_baha.html#
5. Scharbau, I. (2011). Benforankrede høreapparater – en
anden måde at høre på. Hørelsen, nr. 1, s. 18.
6: Foghsgaard, S. (2014). Den knogleforankrede
høreapparat. Ugeskrift for Læger, 176, s. 2-5
2