INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnsvedtagelse vedr. tvangsmeritoverførsel ved optaget på ToRS’ BA- og KA-uddannelser pr. 1. september 2015 27. MAJ 2015 INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER Som vedtaget enstemmigt på Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studiers møde afholdt 27. maj 2015. KAREN BLIXENS VEJ 4, BYGN. 10 DK-2300 KØBENHAVN S Det fremgår af ”Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)” (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168839) at: [email protected] § 17. Ansøgeren skal oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)” (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168868) at: § 4. Ansøgeren skal oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Dermed vil der være et antal studerende, som optages på en BA på ToRS med start 1. september 2015, som har søgt optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), eller som optages på en KA på ToRS, som har søgt optagelse via Den digitale ansøgningsportal, og som i forbindelse med deres ansøgning om optagelse har afgivet oplysninger om beståede uddannelseselementer (studieelementer / eksaminer) på tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på dansk universitets-BA-niveau, henholdsvis dansk universitets-KA-niveau. www.tors.ku.dk SIDE 2 AF 4 Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier vil, som det har pligt og hjemmel til, træffe afgørelse om evt. meritoverførsel (dvs. tvangsmeritoverførsel / startmerit / meritgaranti) af disse beståede studieelementer på fagligt forsvarlig facon, under iagttagelse af et antal vedtagne principper: Hovedsageligt for BA-studerende: Der tvangsmeritoverføres i ingen tilfælde som propædeutik. Propædeutikken er formelt set ikke en del af den egentlige BAuddannelse, og er ikke omfattet af reglerne om tvangsmeritoverførsel. Både for BA- og KA-studerende: Der tvangsmeritoverføres i ingen tilfælde studieelementer aflagt under Åbent Universitet eller på lignende facon. Som studerende ved Åbent Universitet følger man ikke et regulært uddannelsesforløb, men køber sig ret til at aflægge eksaminer, enkeltvis, som så evt. efterfølgende kan stykkes sammen. Studieelementer aflagt ved Åbent Universitet er derfor ikke omfattet af reglerne om tvangsmeritoverførsel. Der tvangsmeritoverføres i ingen tilfælde studieelementer aflagt under en færdiggjort uddannelse, fx en tidligere færdiggjort BA eller en tidligere færdiggjort KA. Tvangsmeritoverførsel omhandler kun beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Der udarbejdes ikke en individuel alternativ studieplan til hver enkelt studerende for hvem der træffes afgørelse om tvangsmeritoverførsel. Studiefremdriftsreformen indeholder krav om obligatorisk tilmelding til 30 ECTS undervisning og eksaminer hvert semester, men dette gælder ikke i de tilfælde hvor der er vedtaget tvangsmeritoverførsel. I de tilfælde hvor der er vedtaget tvangsmeritoverførsel, bliver den studerende således i de pågældende semestre automatisk tilmeldt færre end 30 ECTS. Hvis det er fagligt og studiestrukturelt relevant, kan den studerende i sådanne tilfælde selv melde sig til en eller flere andre eksaminer i det/de pågældende semestre. Der tvangsmeritoverføres aldrig som bachelortilvalg eller kandidattilvalg, jf. de fælles retningslinjer på området for Det Humanistiske Fakultet. Tvangsmeritoverførsel vedtages kun når det er fuldt fagligt forsvarligt. Dvs. alle krav om tilstrækkeligt højt akademisk niveau (bachelorniveau eller kandidatniveau), tilstrækkeligt dækkende/sammenfaldende fagligt indhold og tilstrækkeligt tung studiebelastning, som altid gælder for meritoverførsel som studieelementer på et centralt fag på BA-niveau eller KA-niveau, gælder også ved tvangsmeritoverførsel. Tvangsmeritoverførsel vedtages af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier efter omhyggelig faglig helhedsvurdering, dvs. at der tages hensyn til hvor lang tid siden det er at beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb faktisk blev bestået og under hvilke faglige omstændigheder det skete, og der tages hensyn til alle andre fagligt relevante forhold og omstændigheder, som indgår i helhedsvurderingen. Eftersom den enkelte studerende har oplysningspligt ifølge bekendtgørelserne og studienævnet træffer afgørelser om merit, så anvendes konsekvent neutrale termer i afgørelserne, når det beskrives hvorvidt og i givet fald hvilken tvangsmeritoverførsel der er vedtaget. Termer som ”godkendt” og ”afvist” undgås konsekvent, da indhøstet righoldig erfaring tilsiger, at sådanne termer hovedsageligt er egnede til at skabe unødvendig forvirring. Positive henholdsvis negative termer finder bedst anvendelse i afgørelser der drejer sig om ansøgninger som studerende har indgivet frivilligt, med henblik på at opnå noget de faktisk ønsker sig for sig selv. Det modsatte er tilfældet i mange tvangsmeritoverførselssager. Af samme årsager anvender Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier konsekvent den præcise og retvisende betegnelse ”tvangsmerit” i stedet for de misvisende eufemismer ”startmerit” og ”meritgaranti” som andre instanser har valgt at anvende. Studerende der ikke vedtages tvangsmeritoverførsel for, har stadig mulighed for selv at søge meritoverførsel (som hidtil) fx meritoverførsel af studieelementer aflagt ved Åbent Universitet, meritoverførsel som propædeutiske studieelementer eller meritoverførsel som tilvalg. En ændring i SU-loven tilsiger at den normerede studietid i SUsammenhæng skal nedskrives, hvis en vedtaget tvangsmeritoverførsel medfører, at studietiden kan afkortes med hele semestre. Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier indstiller til SU-nedskrivning, i de tilfælde hvor der rent faktisk kan afkortes med et eller flere hele semestre, dvs. hvor en vedtaget tvangsmeritoverførsel rent faktisk medfører at den studerende kan blive færdig et eller flere semestre tidligere (i kronologisk kalendertid) end de medstuderende der blev optaget på samme hold som gennemfører på normeret tid. Det indebærer at nogle krav skal være opfyldt, før der kan indstilles til SU-nedskrivning: Den vedtagne tvangsmeritoverførsel skal dække et eller flere hele semestre, som disse defineres af det strukturerede forløb som det fremgår af den pågældende BA- eller KA-uddannelses studieordningen. SIDE 3 AF 4 Der tages omhyggeligt højde for at det på de fleste (om ikke alle) BA- og KA-uddannelser på ToRS gælder, at der typisk kun udbydes undervisning i hvert enkelt af de studieelementer som indgår i uddannelsens strukturerede forløb enten i forårssemesteret eller i efterårssemesteret, fordi der kun optages på den pågældende uddannelse en gang årligt, eller fordi optaget ved det ene af to årlige optag er meget større end ved det andet. Det indebærer at selv om en vedtaget tvangsmeritoverførsel måtte dække præcis ét helt semester, fx første semester, på den pågældende BA eller KA, så medfører dette ingenlunde at den studerende realistisk set ville kunne afkorte sin uddannelse med et semester, da det typisk (særligt på BAuddannelser) ville kræve at den studerende så skulle bytte rundt på forårs- og efterårssemestre (følge dem i modtakt i forhold til resten af holdet) og der ville derfor sjældent blive udbudt relevant undervisning for en sådan studerende, som derfor ville skulle aflægge de fleste eksaminer som selvstuderende, for rent faktisk at kunne afkorte sin uddannelse med præcis ét semester i praksis i kronologisk kalendertid, som var det der skulle berettigede SUnedskrivelsen. Eftersom BA-studerende allerede skal eller bør tilbydes 12 timers undervisning ugentligt, og eftersom der er planer om at KAstuderende skal eller bør tilbydes 8 timers undervisning ugentligt på et tidspunkt i fremtiden, så anser Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier det for uheldigt, hvis der træffes SUnedskrivningsafgørelser der lægger op til at den studerende skal gennemgå hele eller dele af sin uddannelse uden at modtage undervisning, for faktisk kunne gennemføre den afkortning af sin studietid som SU-nedskrivningen beror på. Typisk vil det derfor gøre sig gældende, at SU-nedskrivning kun kan finde sted i de tilfælde, hvor en vedtaget tvangsmeritoverførsel dækker mindst præcis to hele på hinanden følgende semestre. Her vil studietiden realistisk set kunne afkortes med hele semestre (typisk to), fordi den studerende (på det relevante tidspunkt i sit studieforløb) i sådanne tilfælde vil kunne spring et helt år over, og glide ind på det hold der blev optaget præcis et år før vedkommende. SIDE 4 AF 4
© Copyright 2024