DIGITAL PRESSEMAPPE click to enlarge INDHOLD Pressetekster Destination Sydvestjylland Brochure Destination Billeder tværkommunalt turismesamarbejde. Pressekontakt www.sydvestjylland.com er et I samarbejdet indgår kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Rømø-Tønder. © EHRENBERG Kommunikation GmbH Turistbureauer Sydvestjylland DIGITAL PRESSEMAPPE INDHOLD Pressemappe 2012 Brochure Natur Billeder Aktiv ferie Turistbureauer Pressekontakt www.sydvestjylland.com Kultur Gastronomi Vidste du, at... open PDF document open PDF document open PDF document open PDF document open PDF document © EHRENBERG Kommunikation GmbH Pressetekster DIGITAL PRESSEMAPPE INDHOLD Pressetekster Brochure Billeder Brochure MAGASIN Events Turistbureauer www.sydvestjylland.com © EHRENBERG Kommunikation GmbH Pressekontakt DIGITAL PRESSEMAPPE Pressetekster Billeder Natur Brochure Aktiv ferie Video Kunst Billeder Turistbureauer Historie Gastronomi Pressekontakt Familie www.sydvestjylland.com © EHRENBERG Kommunikation GmbH INDHOLD DIGITAL PRESSEMAPPE INDHOLD Brochure Billeder Turistbureauer Pressekontakt Turistbureauer Fanø Turistbureau, Færgevej 1, 6720 Fanø, tlf. 70 26 42 00 Rømø-Tønder Turistbureau, Nørre Frankel 1, 6792 Rømø, tlf. 74 75 51 30 Ribe Turistbureau, Torvet 3, 6760 Ribe, tlf. 75 42 15 00 Esbjerg Turistbureau, Skolegade 33, 6700 Esbjerg, tlf. 75 12 55 99 Vejen Turistinformation, Rådhuspassagen 1, 6600 Vejen, tlf. 75 36 26 96 Varde Turistbureau, Otte Frellos Plads 1, 6800 Varde, tlf. 75 22 32 22 www.sydvestjylland.com © EHRENBERG Kommunikation GmbH Pressetekster DIGITAL PRESSEMAPPE INDHOLD PRESSEKONTAKT Pressetekster EHRENBERG Kommunikation Købmagergade 2 DK-1150 København K Internet: www.ehrenberg-kommunikation.com Brochure Billeder Pressekontakt Kontaktperson Susanne Lindhage Tel. +45 33 37 98 21 Mobil + 45 23 70 78 26 [email protected] www.sydvestjylland.com © EHRENBERG Kommunikation GmbH Turistbureauer Billedarkiv Navigation Natur – Aktiv ferie – Kunst – Historie – Gastronomi – Familie Sort Sol © Sort Safari Strand på halvøen Skallingen © Destination Sydvestjylland Rømø fra luften © Rømø-Tønder Turistforening Højer Sluse © Destination Sydvestjylland Udsigt fra Høstbjerg på Rømø © Rømø-Tønder Turistforening Jels Søerne © ????? Efterår ved havet © Destination Sydvestjylland Sælbanke i Vadehavet © Destination Sydvestjylland Kongeåen ©???? Filsø © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Fanøs brede sandstrand © DANIBO © EHRENBERG Kommunikation GmbH Strand og klit © Destination Sydvestjylland Billedarkiv Navigation Windsurfer © Destination Sydvestjylland Blokart © Destination Sydvestjylland Gåtur på Vadehavet i efteråret © Destination Sydvestjylland Vadehavsvandring © Destination Sydvestjylland Ridning paa Stranden © Roemoe Toender Turistforening Golf på Rømø © Destination Sydvestjylland Cykelferie i Sydvestjylland © Destination Sydvestjylland Vandretur i lynglandskab © Destination Sydvestjylland Kanosejlads på Kongeåen © Destination Sydvestjylland © EHRENBERG Kommunikation GmbH Natur – Aktiv ferie – Kunst – Historie – Gastronomi – Familie Billedarkiv Navigation Natur – Aktiv ferie – Kunst – Historie – Gastronomi – Familie Mennesket ved Havet © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Esbjerg Evangeliet © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Esbjerg Kunstmuseum © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Galleri Kant på Fanø © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Carl Henning Pedersens mosaikker i Ribe Domkirke © Destination Sydvestjylland Vejen Kunstmuseum © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Nymindegab Museum © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Kunst langs Hærvejen © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Otto Frello Museum i Varde © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Kunst langs Hærvejen © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Otto Frello Museum i Varde © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold © EHRENBERG Kommunikation GmbH Vejen Kunstmusem © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Billedarkiv Navigation Natur – Aktiv ferie – Kunst – Historie – Gastronomi – Familie Sønderho på Fanø © Destination Sydvestjylland Slotsgade Møgeltønder © Destination Sydvestjylland Ribe Domkirke © Diana Bertelsen Runestenen fra Malt © Destination Sydvestjylland Historiske seværdigheder langs Hærvejen © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Pumpehus Ballum Marsken © Destination Sydvestjylland Stormflodssøjle © Destination Sydvestjylland Tirpitz-stillingen i Blåvand © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Guldhorn fra Gallehus ved Møgeltønder © Destination Sydvestjylland Rav © Destination Sydvestjylland © EHRENBERG Kommunikation GmbH Nymindegab Museum © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Navigation Billedarkiv Natur – Aktiv ferie – Kunst – Historie – Gastronomi – Familie Galloway Stud © Claes Bech-Poulsen Lokale lækkerier © Destination Sydvestjylland v. Thomas Sydvestjylland Bakskuld © Destination Sydvestjylland Varde Ådal Lam © Claes Bech-Poulsen Østerssafari © Vadehavscentret Røget lammekølle © Destination Sydvestjylland Sønderho Kro Fanø © Destination Sydvestjylland v. Thomas Skjold Østers © Naturcenter Tønnisgård Råvareindsamling © Destination Sydvestjylland © EHRENBERG Kommunikation GmbH Oksboel Krondyr Reservat © Colin Seymour Navigation Billedarkiv Natur – Aktiv ferie – Kunst – Historie – Gastronomi – Familie Sælsafari © Destination Sydvestjylland Børnesafari © Destination Sydvestjylland Leg på stranden © Destination Sydvestjylland Ravslibning Vejers © Destination Sydvestjylland Ribe VikingeCenter © Destination Sydvestjylland Dragefestival Fanø © Ralf Dietrich Hærvejen © Destination Sydvestjylland Orion Planetarium i Jels © Orion Planetarium © EHRENBERG Kommunikation GmbH Gladiatorkamp i Hjemsted Oldtidspark © Destination Sydvestjylland Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Sort sol og forunderlige naturoplevelser I den sydvestlige del af Jylland kan man opleve storslåede naturfænomener, der giver oplevelser for livet. Historien om de sydvestjyske naturoplevelser starter ved Varde Å’s udløb i Ho Bugt ved Esbjerg. Her er den nordlige grænse for et ganske særligt stykke natur, der ikke findes andre steder i verden: Vadehavet. Området, som i 2010 blev udnævnt til nationalpark, strækker sig hele vejen langs den danske vestkyst og fortsætter langs den tyske kyst og helt ned til Den Helder i Holland. Nationalpark Vadehavet udgør et samlet areal på cirka 1.350 kvadratkilometer, hvoraf 900 kvadratkilometer er vadehav. Vadehavsvandring I Vadehavet skifter vandstanden markant to gange i døgnet på grund af tidevandet. Hver gang trækkes cirka en milliard kubikmeter vand ud gennem de fire dyb, som forbinder Vadehavet med Nordsøen. Processen kaldes ebbe, mens den modsatte vej er flod. Forskellen mellem lav- og højvande udgør hele to meter, og der går cirka seks timer og 12 minutter fra lavvande til højvande. Skiftende vejr- og vindforhold kan imidlertid forskyde flod og ebbe. Så hvis man vil på en vadehavsvandring – det vil sige ud at gå på havbunden, mens den er ’tørlagt’ – er det en god idé at tjekke tidevandsprognoserne på dmi.dk. Og så skal man huske, at der er lige så langt hjem, som der var ud! En vandretur på havets bund er en speciel oplevelse, uanset årstid og vejr. Her har man blandt andet chancen for at se nogle af de mere end 3.000 spættede sæler, der holder til i havet ud for den sydvestjyske kyst. Vadehavet huser både den grå og den spættede sæl samt utallige fisk, smådyr og planter, hvis forekomst er unikke for netop dette hav. Trækfuglenes spisekammer Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder – både som spisekammer og transit for et stort antal fuglearter, når de mellemlander på den lange rejse mellem Afrika og yngleområderne nord for polarcirklen. Netop Vadehavet er det eneste sted, fuglene gør holdt for at spise og hvile. Her følger de tidevandets rytme. Således kan man se dem i rigt tal på den tørlagte vade, når vandet løber ud, mens de mange fugle trækker ind mod land, når vandet stiger. Mellem 10 og 12 millioner fugle lander årligt ved Vadehavet for at spise. Blandt dem er stæren, der ankommer til Sydvestjylland hvert forår og efterår. 1/2 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Unikke naturscenerier Stæren er hovedpersonen i det fascinerende naturfænomen Sort Sol, der kan opleves i Sydvestjylland i månederne marts og april samt september og oktober. Ved solnedgang kommer stære fra alle verdenshjørner til marsken. Her samles de på himlen i flokke på op mod 500.000 fugle for sammen at søge ned i sivskovene for natten. Undervejs danner de flotte formationer på himlen, alt imens flokken vokser og dækker for den nedgående sol – deraf udtrykket ”Sort Sol”. Et lignende fænomen, nemlig Hvid Sol og Grå Sol, kan opleves om vinteren, hvor store flokke af svaner og arktiske gæs letter fra marsken på én gang. Ikke bare synet, men også lyden af dette er en storslået oplevelse, idet fuglene afgiver høje kald og kraftige vingeslag, når de sætter kursen mod himlen. Både Sort Sol, Hvid Sol og Grå Sol lokker hvert år et stort antal besøgende til Sydvestjylland, hvor der jævnligt arrangeres guidede ture ud til marsken for at studere de tre flotte naturscenerier. Halvøen Skallingen Mellem Blåvand og Fanø ligger halvøen Skallingen, som udgør et helt specielt naturområde. Rent geologisk er der tale om et meget ungt stykke land. Skallingen blev nemlig dannet efter en stormflod i 1634. Halvøen, der er en blanding af marsk og klitter, er løbende under omdannelse og nedbrydning. Under kraftige storme bliver en del af Skallingen oversvømmet, og noget af landskabet forsvinder. Under anden verdenskrig gravede de tyske besættelsesstyrker mere end 72.000 miner ned i området for at forhindre en eventuel landgang af allierede tropper. Efter krigen blev området delvist ryddet, men store arealer var stadig afspærret på grund af minefaren. Disse gik man i gang med at rydde i 2006, og i dag er der fri adgang til at nyde det specielle naturområde. Højer og Højer sluse Tæt på den dansk-tyske grænse ligger marskbyen Højer, og det er her, at menneskets kamp mod naturens kræfter er mest iøjnefaldende. Byen, der rummer et meget frugtbart kunstnermiljø, er en smuk blanding af mindre borgerhuse og gamle marskgårde. Tidligere havde Højer stor betydning som udskibningshavn for Tønder. Men i dag er byen mest kendt for slusen og det fremskudte dige. Højer Sluse blev bygget i forbindelse med inddigningen af Ny Frederikskog i 1861. Men allerede i 1100-tallet flyttede de første mennesker ud i Tøndermarsken, og frem til opførelsen af Højer Sluse blev de ofte hårdt ramt af stormfloder. Slusen blev bygget som en åben sluse, så skibe med mast kunne sejle igennem og lægge an ved Højer Havn, der blev anlagt inden for diget. En kilometer vest for Højer Sluse ligger Vidåslusen, der er en lukket sluse ved det fremskudte dige. Oppe fra Vidåslusen er der en imponerende udsigt over Vadehavet. 2/2 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Aktiv ferie – på cykel, til fods eller med sejl Sydvestjyllands muligheder for aktive feriegæster rummer stort set alt – lige fra afslappende vandring langs slyngede åer i smuk og afvekslende natur til adrenalinpumpende strandsejlads i høj fart med Vesterhavets kraftige vind som drivkraft. Selvom det kan være nok så tillokkende at ligge på den lade side i ferien, er Sydvestjylland et oplagt mål for en aktiv ferie. Og lysten til at udfordre de mange muligheder for fysisk aktivitet melder sig helt af sig selv. Sæl- og østerssafari De fysiske udfoldelsesmuligheder i Sydvestjylland er både anderledes og sjove. Det gælder for eksempel sælsafarier, hvor deltagerne under ledsagelse af en naturvejleder vandrer ud på den tørlagte havbund til sælernes hvilepladser på sandbankerne. Sådan foregår turen også, når det gælder østerssafarier. Her plukker deltagerne østers direkte fra banken, og delikatessen kan spises med det samme eller samles i en spand med henblik på tilberedning derhjemme. Den delikate spise findes i rigelige mængder i Vadehavet, og det er tilladt at plukke alle de østers, man orker at slæbe – vel at mærke til eget forbrug. Både sæl- og østerssafarier kræver som minimum gummistøvler. Nogle af turene foregår dog i så højt vand, at det vil være nødvendigt at iføre sig waders, hvilke udlånes af safariens naturvejleder. Her er det en fordel at være i god fysisk form, idet turen gennem vandet godt kan være lidt anstrengende. Turene i lavt vand egner sig derimod til de fleste, selv børn. For ældre og handicappede, som gerne vil på vadehavsvandring, findes endda specielkonstruerede terrængående kørestole. Selvom lysten ikke er til traveture, er det stadig muligt at komme tæt på sælerne. Det sker fra vandsiden på en af de mange sælture, der arrangeres med båd ved vesterhavskysten. Der er ingen garanti, om end stor sandsynlighed for at se det nysgerrige pattedyr på sådanne ture. Men vil man være helt sikker på at se en rigtig sæl, er et besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg en oplagt mulighed. Her er der et sælarium med de to sælarter, som lever i Vadehavet, nemlig den spættede sæl og gråsælen. Vandring og alternativ overnatning Sydvestjylland rummer et væld af attraktive vandreruter. Én af dem er Kyst-til-Kyst-Stien – en 120 kilometer smuk og afvekslende tur, der følger Varde Å, Holme Å og Vejle Å fra Ho Bugt og helt ud til Jyllands østkyst. Turen kan tages i sin helhed eller i små bidder. For vandrere, der vælger sidstnævnte, 1/3 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION findes primitive og naturskønne overnatningssteder undervejs med bålpladser, vand og das. Og der er mulighed for at købe fisketegn til turen, hvis man som vandrer ønsker at fange aftensmaden selv. Også i området omkring Jels Søerne ved byen Jels findes gode vandreruter. Her ligger de tre søer med de meget enkle navne: Oversø, Midtsø og Nedersø. Det 78 hektar store område, som er skabt i istiden, byder på en række smukke naturoplevelser samt rig mulighed for at afprøve lystfiskertalentet og tage en dukkert i badesøen Nedersø. En anderledes vandretur venter i Åtte Bjerge lige uden for Foldingbro, syd for Brørup. Her findes nogle velafmærkede vandrestier af forskellig længde og med bålplads. Det er også her, områdets højeste punkt, Flaghøj, ligger. Med sine næsten 60 meter over havets overflade rager ’bjerget’ op i landskabet, og fra fra toppen kan dets bestigere se helt til Ribe Domkirke i klart vejr. For vandrere, der vil prøve kræfter med den danske pendant til El Camino, Hærvejen, er det oplagt at starte med et besøg i byen Vejen. Den naturskønne og historiske “Hærvej” snor sig nemlig hele vejen gennem Vejen Kommune. Etapen byder på afvekslende og smukke områder, for eksempel ved Kongeåen og Jels Søerne. Ved Frihedsbroen passeres Kongeåen, og der er mange historier om dette område, som engang dannede grænse mellem Danmark og Tyskland. En anden vigtig vandrerute i Sydvestjylland er Nordsøstien, også kaldet North SeaTrail – en international vandresti, der er over 5.000 kilometer i sin fulde længde. Den strækker sig gennem de lande, som omkranser Nordsøen, herunder det sydvestlige Danmark, hvor den tilbagelægger 190 kilometer. Stien er en del af NAVE Nortrail-projektet, som har til formål at etablere vandreruter på gamle historiske spor rundt om hele Nordsøen. I alt 26 regioner fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, England og Skotland medvirker i projektet, hvor redningsveje, kirkestier, kongeveje, drivveje og sejlruter er kædet sammen med natur- og kulturhistoriske seværdigheder. Cykling – på sti og skinner For dem, der hellere vil udforske en feriedestination fra cykelsadlen, skorter det heller ikke på muligheder i Sydvestjylland. Ud over et glimrende vejnet findes en række cykelruter, blandt andet i Vejen-området og Marbæk ved Esbjerg. Derudover har Esbjerg udarbejdet forslag til tre kulturhistoriske cykelruter i og omkring Danmarks femtestørste by. Og for marskinteresserede cyklister har Tønder Kommune oprettet to cykelruter på henholdsvis 17 og 32 kilometer mellem Bredebro og Ballum. Den ene rute går blandt andet forbi den gamle slotsruin Trøjborg. En anderledes cykeltur findes i Nørre Nebel. På det tidligere jernbanespor mellem Nørre Nebel Station og Nymindegab kan man således leje en skinnecykel og trampe ud af skinnevejen. 2/3 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Vindsport Hvis det er godt at have medvind på cykelturen, så kommer vinden rigtig til sin ret, når det gælder sejlsport i Sydvestjylland. Ikke blot ude på vandet er Vesterhavets kraftige vind til stor gavn for sejlende, vindsurfere og kite board-entusiaster. Også på land har sportsudøvere med hang til action formået at udnytte blæsten til deres fordel. Det sker blandt andet på Rømø og Fanø, hvor den såkaldte strandsejlads er blevet en populær aktivitet. De to øers strande hører til nogle af Europas bredeste, og det hårde flade sand er ideelt som underlag for en sport, hvor man bruger vindens energi og kraft til at suse hen over stranden i små isbådslignende køretøjer. Fartgiveren er enten et sejl eller en drage, og køretøjerne kan opnå en hastighed på op til 90 km/t. Disciplinen er dog ikke sværere end, at turister på helt ned til 15 år har mulighed for at prøve den spektakulære aktivitet efter en nem og præcis instruktion. De styrer selv tempoet via en bremse, og de fleste bliver hurtigt dygtige til at manøvrere det sjove og anderledes køretøj. Dragefestivaler En anden populær strandaktivitet ved Vesterhavet er drageflyvning. Både Fanø og Rømø er hvert år vært for store, internationale dragefestivaler. Dragefestivalen på Fanø i juni måned er verdens største og lokker op mod 5.000 deltagere fra nær og fjern samt masser af tilskuere til øen. Også dragefestivalen i byen Lakolk på Rømø er en stor attraktion. Hvert år i september tiltrækker den tusindvis af besøgende og forvandler øen til et festfyrværkeri i særklasse. 3/3 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Kultur med noget for enhver smag Museer med kunst eller glimt af historien, udstillinger af mange slags, markeder, musik i alle stilarter, kirker med fantastiske udsmykninger eller enestående lyd, kunsthåndværk inspireret af den omkringliggende natur samt gallerier. Sydvestjylland summer af kultur, og som turist er det ikke svært at få tiden til at gå. Her er noget for enhver smag. Den sydvestjyske kultur går hånd i hånd med regionens historie, som i den grad har sat sit præg på området. Sydvestjylland er en del af Danmark, hvor handelsfolk, krigere, munke og søfolk siden tidernes morgen har lagt vejen forbi og hver for sig sat afgørende spor i historien. Således finder man Danmarks ældste runeindskrift på runestenen fra Malt ved Askov. Sammen med runestenene ved kirkerne i Læborg og Bække ved byen Vejen minder den os om, at området har været befolket gennem tusinder af år. Tønderkniplinger Mod syd i Møgeltønder finder man historien om runerne på nationalklenodierne Guldhornene, der blev fundet i henholdsvis 1639 og 1734 ved Gallehus i nærheden af Tønder. Netop guld hører til på denne egn, der i 1500- og 1600-tallet havde det største antal guldsmedeværksteder i hele Nordslesvig. Tønder er imidlertid ikke bare kendt for sin gyldne historie, men i lige så høj grad for sine kniplinger. I 1780 var mere end 12.000 kvinder i området mellem Tønder og Ribe således beskæftiget ved knipling. Dette spændende kapitel i Tønders historie kan byens besøgende få indblik i i Drøhses Hus – et smukt barokhus fra 1672 i gågaden i Tønder. Her findes fine eksempler på de berømte tønderkniplinger og andre tekstiler. Udenfor vidner områdets karakteristiske smukke gavlhuse med karnapper om gunstige tider og driftige købmænd. Wegners møbler Man kan ikke tale om Tønder og formgivning uden at nævne Hans J. Wegner. Den kendte møbelarkitekt, der har vundet international anerkendelse for især sine skulpturelle og funktionelle stole, er født og opvokset i byen. En stor samling af de prisvindende stole kan i dag ses i det mere end 100 år gamle vandtårn i Tønder, der er blevet restaureret og omdannet til et Wegner-tårn. Tårnet byder på et helt unikt indblik i den danske møbelsnedkers færdigheder, og fra panoramarummet i tårnets top er der en flot udsigt over Tønder by og marsklandet. 1/5 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Ribe og kunsten I 2010 genåbnede Ribe Kunstmuseum efter en omfattende restaurering, der blev realiseret takket være en meget generøs donation på 46,5 millioner fra A.P. Møllers Fond. Det smukt restaurerede museum hører til en af Sydvestjyllands største attraktioner inden for kunst. Det omfatter blandt andet Ribe Samlingen, som består af en perlerække af hovedværker af danske guldaldermalere, Skagensmalerne og de klassiske modernister. Desuden vises løbende særudstillinger på museet, som glimrende kan kombineres med et besøg i Ribe Domkirke, der byder på moderne kirkekunst af Carl-Henning Petersen. Er konditionen i orden, så tag trapperne op til kirketårnets top! Anstrengelserne belønnes med en fantastisk udsigt over by og marsk. Samtidigt bliver det klart, hvorfor tårnet i tidernes morgen blev brugt som vagttårn og endda bestykket med kanoner i tilfælde af krig Ribe og vikingerne Kulturhistorien i Sydvestjylland er tæt forbundet med den omliggende natur. Den gamle domkirkeby Ribe, der i 2010 fejrede sit 1300 års jubilæum, ligger midt i det flade landskab, omgivet af vandrige områder, som ofte oversvømmes ved stormfloder. Byens vartegn, domkirken, der er den bedst bevarede romanske domkirke i Danmark, vidner om tidligere tiders storhed. På trods af mange århundreders stormfloder og uvejr er Ribe i dag en af de mest velbevarede middelalderbyer i Danmark med et handels-, administrativt og religiøst centrum. Med anlæggelsen af en markedsplads så tidligt som år 700 e. Kr. var vikingerne de første aktive handelsfolk. Datidens små skibe kunne sejle ind til åhavnen, det nuværende Skibbroen, og det flade landskab gjorde det nemt at få øje på udefrakommende fjender. Stedet var derfor perfekt. På museet Ribes Vikinger kan besøgende få et indblik i vikingernes liv og deres daglige gøremål. Dertil hører ikke bare udarbejdelsen af smukke smykker og andre håndarbejder, men også den omfattende handel med Europa. Turister, der har mod på flere vikinger, kan slå vejen forbi Ribe VikingeCenter, hvor indtrykkene er omsat i praksis. I et rekonstrueret vikingeanlæg i autentisk størrelse er det således muligt at smage, føle og afprøve, hvordan hverdagen foregik på vikingernes tid. Esbjerg og Utzon Esbjerg – Sydvestjyllands største og yngste by – fortæller historien om et stykke pionérarbejde. Med anlægningen af havnen i 1865 voksede byen sig stor fra at have været en flække med et par huse. I slutningen af 1800-tallet gik det stærkt. Det vidner arkitekturen og anlæggelsen af byen i den grad om. Her er ingen ydmyge middelalderboliger, men derimod overdådige bygningsværker. Disse er tegnet af nogle af den tids store arkitekter og udstråler kraft og styrke. 2/5 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Byens fantastiske udvikling belyses på Esbjerg Museum, der rummer flere særudstillinger. Her er bymiljøet fra 1900 til 1950 illustreret via tidstypisk butiksinteriør samt arbejder- og direktørboliger m.m. På trods af Esbjergs unge alder er der masser af kulturtilbud i byen. Til dem hører for eksempel Strandvejens Kunstrute i bydelen Hjerting, hvor en række lokale kunstnere udstiller deres værker. Og i centrum af byen ligger op til flere gode gallerier samt Esbjerg Musikhus, der er tegnet af de berømte arkitekter, Jørn Utzon og Jan Utzon. Musikhuset har et omfattende program, der rummer alle tre musiske kunstarter. Det er nabo til Esbjerg Kunstmuseum, som huser en af landets fineste samlinger af moderne kunst. Vejen og kunsten Kunsthåndværk og kulturelle oplevelser i smukke rammer finder man også i byen Vejen, der ligger i smørhullet mellem Esbjerg og Kolding. Her byder det landskendte Vejen Kunstmuseum på en omfattende samling af dansk symbolisme fra slutningen af det 19. århundrede. Vejen Kunstmuseum er bedst kendt for den omdiskuterede skulptur, ”Trold, der vejrer kristenblod” af kunstneren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), som var født og opvokset i Vejen. Niels Hansen Jacobsen var en anerkendt kunstner i såvel ind- som udland, og flere af hans værker er også opført på centrale steder i København som for eksempel Petri Kirkegård og foran Glyptoteket. Vil man opleve Niels Hansen Jacobsens kunstværker i samlet flok, kan det varmt anbefales at besøge Vejen Kunstmuseum, hvor et stort antal af hans værker er udstillet. Vikingespil og stjerner En anden kendt attraktion i området omkring Vejen er Jels Vikingespil, der løber af stablen hvert år i juli. På en smuk friluftsscene ud til Jels Søerne bliver historiens vigtigste vikinger vakt til live, og der er garanti for blodige fægtekampe og dramatik, når det traditionsrige vikingespil vises. Jels Vikingespil har en lang succesfuld historie og fejrer 35 års jubilæum i 2012. For stjernekiggere og astronomi-interesserede er der især noget at komme efter i Rødding. Som det eneste sted i regionen kan du nemlig gå på opdagelse i universet i tilbagelænet tilstand. Det sker i Orion Planetariets behagelige lænestole. Vadehavsøen Fanø Når færgen stævner ud fra havnen i Esbjerg, kommer Fanø til syne ret forude. Øen, som kan kun nås ad søvejen, er et lille samfund helt for sig selv og en selvstændig kommune efter den sidste 3/5 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION kommunalreform. Måske hænger selvstændighedstrangen sammen med, at øboerne i 1741 købte øen af Christian den 6. for 6000 rigsdaler. Dengang spillede søfart en vigtig rolle på Fanø, men med tiden har det ældgamle erhverv mistet sin store betydning. Ikke desto mindre findes der stadig utallige steder på øen, der vidner om et rigt samfund, som kom vidt omkring i verden længe før globaliseringens tidsalder. Til dem hører for eksempel de smukke skipperhuse og øboernes traditionsrige folkedragter. I dag, hvor øens hovederhverv er turisme, er folkedragten blevet en kulturhistorisk attraktion, som blandt andet kan opleves ved festivaler. Og dem er der mange af på den lille vadehavsø, der er en velbesøgt feriedestination med gode spise- og overnatningssteder for enhver pengepung. I modsætning til mange andre ferieøer er Fanø ikke et sted, der lukker og slukker, når turisterne rejser hjem. Uanset hvilken tid på året, man vælger at aflægge øen et besøg, er der masser af liv på Fanø. Varde, Frello og museerne Mod nord ligger Varde. Her mødes vand og vej. Varde Å er den tredjestørste i Vestjylland og afvander et stort område. I middelalderen blev studene drevet ind gennem byen, og Varde tjente gode penge. I dag er der ikke meget tilbage af det middelalderlige Varde, idet flere omfattende ildebrande har ødelagt bygningerne fra den tid. I Minibyen Varde kan besøgende dog få et glimrende indtryk af, hvordan byen så ud før den sidste store brand i 1821. Her findes nemlig en lilleputudgave af Varde, som købstaden så ud omkring 1866, og gadeforløbet er stort set det samme som i middelalderen. Netop middelalderen stod i fokus, da Varde Museum for nylig foretog udgravninger, som kaster nyt lys over byens fortid og oprindelse. Varde Museum beskæftiger sig også med mere nutidige objekter. Det gælder for eksempel udstillingen med den spændende kunstner Otto Frello’s værker. Otto Frello, der er født i 1924 i Outrup ved Varde, har fået en plads i Varde opkaldt efter sig, og på pladsen kan man se to gavlmalerier, som giver en lille forsmag på, hvad udstillingens besøgende kan se frem til. Men Varde og omegn har meget mere at byde på. Ti mindre museer ligger spredt rundt i området, hvor man blandt andet kan få indsigt i så vidt forskellige emner som Danmarks første mejeridrift, artilleri fra den kolde krigs tid, redningsstationernes store betydning, skolen i gamle dage, anden verdenskrigs bunkersystem og ravets historie. Ja – oplevelserne står næsten i kø! Langs Vadehavet Overalt langs Vadehavet er der tydelige spor efter menneskers kamp gennem historien for at sikre både liv og udkomme mod det mægtige hav. Højer Sluse og digerne længst mod syd er et eksempel på 4/5 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION den ingeniørmæssige snilde, der blev lagt for dagen i kampen mod højvande og stormfloder. Selvom havet er grådigt, giver det også noget tilbage. Således kan ’opkomlingen’ Esbjerg takke sin placering ved det åbne hav for sin store og stærke vækst gennem tiderne – godt hjulpet på vej af driftige folk inden for fiskeindustrien og senest offshore- og vindmølleindustrien som de nyeste skud på havnefronten. Krigsminder Sydvestjylland rummer stærke minder fra Danmarkshistorien. Mere bastante og synlige mindesmærker efterlod tyskerne efter anden verdenskrig. Under krigen var vesterhavskysten en del af den såkaldte ”Atlantvold”, der strakte sig fra Frankrig og helt op til Nordjylland. Atlantvolden bestod af en række bunkere og befæstningsanlæg, hvis rester stadig kan ses i områderne fra Rømø, Fanø og de nordlige strande ved Vejers og Blåvand. Tirpitz er en tysk bunker fra anden verdenskrig. Den blev påbegyndt af den tyske besættelsesmagt i 1944 som en del af Atlantvolden, men aldrig blev færdigbygget. Sammen med Hansted-batteriet i Hanstholm er bunkeren det største kystbatteri i Danmark. Anlægget fremstår i dag delvist som ruin. Den sydlige bunker i Tirpitz-stillingen blev åbnet for publikum i 1991, og man kan komme ned i dele af det store anlæg og se en plancheudstilling om Atlantvolden og bygningsværkerne. Kanonbrønden bruges ofte til skiftende kulturelle arrangementer og kunstudstillinger, som maner til eftertanke. 5/5 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Gastronomi og god smag – en vigtig del af ferien Store kulinariske oplevelser venter dem, der vælger at aflægge Sydvestjylland et besøg. Vadehavet i sig selv er et skatkammer af spiselige oplevelser, der omfatter alt lige fra de lækre Rømø-rejer og stillehavsøsters til saftige marsklam og fede vadehavsstude. Gourmetrestauranter og -oplevelser Lam og kvæg, der har græsset i de salte enge ved Vadehavet, udvikler en helt unik smag. Det skyldes, at de blandt andet spiser annelgræs, som tåler salt. På den måde optager dyrene vigtige mineraler, der i sidste ende er medvirkende til at give kødet den gode og karakteristiske smag. Yderst velsmagende lammekød er blot ét blandt mange kulinariske højdepunkter langs vadehavs- og vesterhavskysten. Der er så stor gastronomisk rigdom i Sydvestjylland, at regionen nemt kan matche hovedstadens tilbud. Regionen har flere egne bryggerier i absolut topklasse. Ribe Bryghus, Warvik i Varde og Fanø Bryghus er lokalt forankrede og klarer sig alle fint i konkurrencen ved at gå efter brygning af kvalitetsøl. En række gourmetrestauranter i Sydvestjylland tilbyder såkaldte vadehavs-menuer. De består af alt godt fra Vadehavet lige fra østers, muslinger og hesterejer til helt specielle tilberedninger af de saftige lam eller okser, der er opvokset i marsken. Alt sammen er naturligvis tilberedt med stor omhu, idérigdom og respekt for de delikate og fine råvarer. Vil man selv stå for aftensmaden, er det også muligt at fange sine egne fisk eller samle østers og muslinger på Vadehavets sandbanker med efterfølgende tilberedning i teltet, campingvognen, ferielejligheden, på rastepladsen eller på en af områdets mange bålpladser. I Vadehavet findes østers i massevis. Således lever nogle af verdens mest delikate østers, de såkaldte ”stillehavsøsters”, på havbunden ud for Ribe, Rømø og Fanø. Som navnet antyder, stammer de sydvestjyske østers oprindeligt fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien, men siden 1996 har man altså også kunne finde stillehavsøsters i Vadehavet, hvor bestanden i dag er oppe på cirka 11.000 ton. De op til 30 centimeter store østers kommer til syne ved lavvande, hvor de kan håndplukkes direkte fra sandbankerne på havbunden. Til det formål arrangeres guidede ture med naturvejledere, som viser deltagerne sikkert ud til østersbankerne. Her kan de fylde lommer, poser og rygsække med alle de østers, de har lyst til – vel at mærke til eget forbrug. Østersbankerne ligger op til tre kilometer ude i Vadehavet, der krydses til fods med gummistøvler eller waders. Højdeforskellen mellem ebbe og flod er hele to meter, og vadehavsvandring bør kun ske 1/2 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION sammen med en naturvejleder, som kan bringe vandrerne i land, inden tidevandet kommer. Ét sted på Fanøs østkyst, nemlig ved Halen, er der dog mindre end 10 minutters gang ud til østersbanken, og personer, der kender området godt, kan gå derud på egen hånd ved lavvande. Østerssæsonen i Sydvestjylland går fra oktober til april. I den periode er vandet som regel tilstrækkeligt koldt til, at der ikke længere er fare for alger, og de friske østers kan spises umiddelbart efter plukningen. Lokale fødevarer Overalt i Sydvestjylland findes spændende gårdbutikker og specialforretninger, hvoraf flere producerer økologisk. Her sælges lokale råvarer som for eksempel honning, hjemmelavede pølser, lufttørrede skinker, ost, økologisk fjerkræ og de berømte Rømørejer. Det hele kan skylles ned med øl fra lokale bryghuse. Det mærkes hurtigt, at den sydvestjyske gæstfrihed er stor, og at regionens borgere med rette er stolte af såvel deres egn som de lokale fødevarer. Et besøg på en af egnens smukke og velbevarede kroer kan være en spændende tidsrejse. Ofte er der tale om stråtækte kroer, hvor de originale stuer er bevaret, og egnsretterne præsenteres med stolthed og omhu. Egnsprodukter Sydvestjylland huser et større antal lokalproducenter inden for uld, rav, tækkerør, sæbe, smykker, brugskunst, glas, lys og blomster. Udvalget er bredt, og en stor del af varerne sælges fra små hyggelige gårdbutikker, hvor der flere steder også er mulighed for at besøge det aktive landbrug. Vil man overnatte i Sydvestjylland, er mulighederne uendelige. Lige fra den rummelige ferielejlighed med havudsigt, til landbocamping med idyl, stilhed og højt til himlen eller et ophold på et beskedent Bed & Breakfast, en hyggelig kro, et vandrehjem, et wellnesshotel eller indkvartering på marskgården. 2/2 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION Vidste du, at…. … Ribe Domkirke har en topplacering i den internationale Michelin rejseguide med hele to stjerner? Også Ribes gamle bydel har to stjerner i den prestigefyldte guide. Og det er der grund til at være stolt af, for der findes ikke ret mange byer – slet ikke på Ribes størrelse – som har hele to klassificeringer i Michelin-guiden. … Fanø hvert andet år i september danner rammen om Danmarks eneste Strikkefestival? Festivalen, der finder sted næste gang i dagene fra den 20.-22. september 2013, er yderst populær og havde i fjor omkring 10.000 besøgende fra ind- og udland. … Henne Kirkeby Kro tidligere i år blev kåret som ”Årets Nordiske Restaurant” ved en prisoverrækkelse i Oslo? Restaurantens køkkenchef hed dengang Allan Poulsen – i dag hedder han Paul Cunningham, der tidligere har været køkkenchef på The Paul i Tivoli, hvor han sammen med sit team erhvervede en Michelin-stjerne til restauranten. Nu løfter han Henne Kirkeby Kro til nye højder med sit gastronomiske talent. … Svend Wiig Hansens skulptur ”Mennesket ved Havet” i Esbjerg rager hele ni meter op i luften? Og at kunstneren har udstyret den ene af skulpturens fire kæmpemæssige hvide mænd med blot fire tæer på den ene fod og seks på den anden fod? … man i Havneby på Rømø er ved at udbygge havnen med henblik på at kunne modtage krydstogtskibe? Ambitionen er, at nogle af verdens største krydstogtskibe skal kunne lægge til i Havneby, når de passerer Rømø på vej mod de europæiske storbyer. … verden bedste restaurant, københavnske Noma, får sit lammekød leveret af sydvestjyske producenter? … Sønderho på Fanø i 2011 blev kåret som ”Danmarks smukkeste landsby”? … naturfænomen Sort Sol hvert år lokker et stort antal turister til Sydvestjylland? Ved solnedgang samles marskens stære i én stor flok på op mod en halv million fugle, der flyver hen over himlen foran den nedgående sol – heraf navnet Sort Sol. Fænomenet kan opleves forår og efterår, og der arrangeres guidede ture ud til stærenes tilholdssteder. … Danmarks største naturgenopretningsprojekt er Filsø sydøst for Henne Strand? Filsø var frem til 1850 Danmarks næststørste sø, men så begyndte man at afvande søen, der nu skal genoprettes, så den får et areal på cirka 900 hektar i 2012. Således vil Filsø ikke bare blive Danmarks sjettestørste sø, men også et yndet opholdssted for trækfugle og dyreliv. 1/2 Tilbage til oversigten PRESSEINFORMATION … du kan fange laks i absolut verdensklasse i Varde Å? I 2010 vakte det international opsigt, da der blev fanget tre laks på mellem 18 og 20,4 kilo i Varde Å – et unikt stykke natur, som blev genoprettet i 2010 og siden er blevet et sandt tilløbsstykke for Europas mest kræsne laksefiskere. … Klelund Dyrehave i Vejen Kommune er Sydvestjyllands største plantage? Den blev grundlagt i 1868 og blev i 1918 solgt til et konsortium i København. I dag ejes Klelund Dyrehave af Sofie Kirk Kristiansen. Før plantagens anlæggelse var området et stort hedelandskab med mange indlandsklitter, som stadig ses i skoven. I plantagen findes en runddysse, en stor langdysse og flere andre oldtidsminder. … musikhuset i Danmarks femtestørste by, Esbjerg, er tegnet af de samme arkitekter som det verdenskendte operahus i Sydney? Således er det Jørn og Jan Utzon, der står bag tegningerne til Esbjerg Musikhus, der deler foyer med Esbjerg Kunstmuseum og Restaurant Kunstpavillonen. Musikhuset byder ikke bare på en arkitektonisk oplevelse i verdensklasse, men lægger også scene til en række attraktive musikarrangementer året rundt. … Danmarks eneste krondyrreservat ligger i Oksbøl i Sydvestjylland? Oksbøl Krondyrreservat huser landets største hjortebestand med over 1.000 dyr, fordelt på 16.254 hektar. September er brunsttid for hjortene, og der arrangeres safarier ud i reservatet, hvor der er mulighed for at opleve det fascinerende brunstspil. Her bryder hjortenes enorme brøl skovens stille ro i de sene aftentimer – et fantastisk natursceneri, man aldrig glemmer. … nogle af Europas bredeste sandstrande findes på Rømø og Fanø? … Vadehavet huser over 10.000 ton østers? Således lever nogle af verdens mest delikate østers, de såkaldte ”stillehavsøsters”, på havbunden ud for Ribe, Rømø og Fanø. Som navnet antyder, stammer de sydvestjyske østers oprindeligt fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien, men siden 1996 har man altså også kunne finde stillehavsøsters i Vadehavet, hvor bestanden i dag er oppe på cirka 11.000 ton. De op til 30 centimeter store østers kommer til syne ved lavvande, hvor de kan håndplukkes direkte fra sandbankerne på havbunden. Østerssæsonen går fra september til april. … Sydvestjylland danner rammen om Nordeuropas største husdyrsauktion på Brørup Marked, der finder sted hver fredag året rundt? Her skifter køer, tyre og kalve ejermand på rigtig auktionsmanér med råben og stokkeslag, når tusindvis af landmænd, handelsfolk og andre strømmer til fra nær og fjern for at købe og sælge. I forbindelse med husdyrsauktionen afholdes også kræmmermarked med alt mellem himmel og jord, lige fra grønt, frugt og fisk til møbler, bøger, værktøj, smykker og meget mere. …billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen er født i Vejen og havde privatbolig på Vejen Kunstmuseum, der omfatter en stor udstilling med bysbarnets værker? 2/2
© Copyright 2024