Referat fra bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Bogfinkevej/Blåmejsevej den 13. januar 2011 Deltagere: Ole Mathiesen, Bogfinkevej 26, Knud Jepsen, Bogfinkevej 28, Britta Poulsen, Bogfinkevej 31, Marie Niss, Bogfinkevej 17, Tove Bæk Jensen, Bogfinkevej 7. Bestyrelsen konstituerede sig med Ole som formand, Britta som kasserer og Tove som sekretær. Bestyrelsen drøftede desuden årets opgaver og aktiviteter: Snerydning, vedligeholdelse af veje, vejtræer og fællesareal, Sankt Hans arrangement og dette års generalforsamling. Vi overvejer et abonnement på rens af regnvandskloakker, eventuelt sammen med snerydningen. Bommen mellem Bogfinkevej nr. 26 og nr. 28 er rådden og skal skiftes. Det billigste af de indhentede tilbud på asfalt gælder stadig. Vi vil vurdere behovet for asfaltering når sneen er væk, og beslutter på næste bestyrelsesmøde om det billigste tilbud skal accepteres, så der asfalteres i år. Næste møde: 31. marts kl. 19.15. www.bogfinkevej.dk
© Copyright 2024