1. No category

Uddannelsesordning for uddannelsen til
Murer
Udstedelsesdato: 1. juli 2013
Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg.
Uddannelsesordningen træder i kraft 15. juli 2013.
Følgende fag er ikke ændret i forhold til den tidligere uddannelsesordning:
3230 Digitalt byggeri 1, 3453 Tegning 1, 6184 Systemstillads – jf. AT’s uddannelseskrav, 8103 Arbejdsmiljø modul 1, 23017 Matematik, 3221 Tegning 2.
Skolerne kan i den lokale uddannelsesordning, i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, fastsætte
eventuelle overgangsordninger for elever, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse.
Elevernes forudsætninger for at gennemføre den afsluttende svendeprøve iagttages.
Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 7.
Bemærk: Hvis der er uoverensstemmelse mellem uddannelsesordningen og uddannelsesbekendtgørelsen/bilaget er det bekendtgørelsen, som gælder!
Til afsnit 1 – Kommentarer til uddannelsens formål og opdeling
Uddannelsen skal udover det beskrevne formål håndtere den stigende kompleksitet i byggebranchen og
imødekomme behovet for højere kompetenceniveau indenfor murerbranchens fagområder, via de valgfrie specialefag.
Uddannelsens opbygning anføres under afsnit 4.
Til afsnit 2 – Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Det faglige udvalg anbefaler den efterfølgende planlægning af skole- og praktikperioderne, som fremgår
af skemaet. De omtrentlige ugetal, der er angivet mellem skoleperioderne, er det minimum og maksimum, der bør planlægges. Summen af de viste uger svarer derfor ikke til en præcis uddannelseslængde.
Eksempler på uddannelsesstruktur.
Grundforløb
Skole 20 uger
Grundforløb
Praktik
afbrudt af
2 x 10 ugers
skoleophold
Praktik H1
19-50 5 uger
uger
Praktik H2
22-30 5 uger
uger
Hovedforløb
Praktik H3
Praktik H4
Praktik H5
12-32 10 uger 12-32 10 uger 19-25 5 uger
uger
uger
uger
Praktik H1
19-50 5 uger
uger
Praktik H2
22-30 5 uger
uger
Hovedforløb
Praktik H3
Praktik H4
Praktik H5
12-32 10 uger 12-32 10 uger 19-25 5 uger
uger
uger
uger
1
Ny mesterlære
Indledende
Praktik H1
praktik,
19-50 5 uger
mesterlære
uger
Suppl.
med tilpasset
grundforløb
Praktik H2
22-30 5 uger
uger
Hovedforløb
Praktik H3
Praktik H4
Praktik H5
12-32 10 uger 12-32 10 uger 19-25 5 uger
uger
uger
uger
Det afsluttende skoleophold placeres i afslutningsårets 1. eller 3. kvartal. Datoen offentliggøres på Byggeriets Uddannelsers hjemmeside.
Skolen kan afkorte uddannelsestiden med 6 måneder for elever med mindst 1 års dokumenteret byggepladserfaring, og med 3 måneder for elever med mindre end 1 års byggepladserfaring.
Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med væsentligt
længere byggepladserfaring end 1 år.
For elever med afkortet uddannelsestid fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb, der afviger fra det ovenstående. Forløbet afsluttes med svendeprøve. Forløbet kan fastsættes
efter et kompetenceafklarende forløb for eleven på højst 2 uger.
Til afsnit 3 - Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet
De særlige kompetencemål forud for hovedforløbet er gældende for alle elever, uanset hvordan grundforløbet er tilrettelagt.
Til afsnit 4 – Kompetencemål for hovedforløbet
Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet
opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse.
I undervisningen kombineres teori og praktiske øvelser med udgangspunkt i branchesituationer, hvor
problembaseret læring og projektorienteret tilrettelæggelse knytter sammenhæng mellem hovedforløbets
skoleophold og praktikopholdene.
Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter.
Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning.
Bemærk: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold og uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen.
Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål dannes automatisk, når fagene
oprettes i systemet. De fremgår herefter af den udvidede oversigt.
For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål
og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation.
Kompetencemål for de valgfrie specialefag.
Der er i alt 5 valgfrie specialefagsområder
• Murer fagområde
• Flise fagområde
• Energi fagområde
• Restaurering og renoverings fagområde
2
•
Tag fagområde
Nedenstående kompetencer ligger til grund for fagbeskrivelserne i de enkelte moduler.
Murer fagområde
Modul 1, varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Udføre konstruktions- og funderingsopbygning i forbindelse med opførelse af særlig dekorativt
murværk.
• Redegøre for den betydning særlig dekorativt murværk har, både nutidigt og historisk.
• Udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af særlig
dekorativt murværk.
Modul 2 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med gesimser, gavle og renovering,
samt redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen.
• Kan redegøre for de særlige forhold der gør sig gældende ved valg, udførelse og anvendelse af tagsten og mursten i forbindelse med gesimser, gavle og renovering.
Modul 3 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Udføre konstruktioner, som i særlig grad inddrager designet og det tekniske element, herunder redegøre for de æstetiske overvejelser i forbindelse med udførelsen af overlukninger.
• Ud fra vurdering af materiale og opgave, vælge og anvende skærende værktøj, samt opdatere sin
viden om værktøj, dets begrænsninger og muligheder.
Modul 4 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende innovative processer i udførelse af særlig dekorativt murværk.
• Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor særlig dekorativt murværk.
Flise fagområde
Modul 1 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Udføre konstruktions- og underlagsopbygning for fliser på væg og gulv, og redegøre for konstruktioner og underlagsopbygningers betydning for udførelsen af flisearbejde.
• Redegøre for den betydning afløb og installationer har for udførelsen af flise og vådrumsarbejde.
• Udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af flise
og vådrumsarbejde.
Modul 2 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med fliser, samt redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen.
• Redegøre for de særlige forhold der gør sig gældende ved valg, udførelse og anvendelse af natursten
til flise og vådrumsarbejde.
Modul 3 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Udføre flisearbejde på væg og gulv, som i særlig grad inddrager designelementer, herunder redegøre
for tekniske og æstetiske overvejelser i forbindelse med udførelsen.
3
•
Ud fra vurdering af materiale og opgave, vælge og anvende skærende og slibende specialværktøj,
samt opdatere sin viden om værktøj, dets begrænsninger og muligheder.
Modul 4 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende innovative processer i udførelse af flisearbejde på gulv og væg.
• Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor flisearbejde på
gulv og væg.
Energi fagområde
Modul 1varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Redegøre for hvordan normer for miljø og bæredygtighed har indflydelse på udførelsen af energirigtigt byggeri.
• Redegøre for samspillet mellem byrum, arkitektur, æstetik og energirenovering.
• Redegøre for egne arbejdsopgaver i forbindelse med energirenovering af den eksisterende bygningsmasse og energioptimering af nybyggeri.
• Anvende digitale værktøjer til brug for eget arbejde med energireducerende konstruktioner, materialer og teknikker.
Modul 2 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Redegøre for konstruktioners funktion i forhold til energi, indeklima og komfort.
• Redegøre for energirigtige konstruktioners holdbarhed og sammenhænge mellem levetid og pris.
• Udføre almindeligt forekommende energioptimerede konstruktioner.
• Udføre energirenovering med energireducerende konstruktioner i klimaskærm, terrændæk, fundament og tagkonstruktion.
Modul 3 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Redegøre for materialers egenskaber i forhold til energi.
• Udføre arbejdsprocesser med energirigtige materialer.
• Søge informationer om intelligente byggematerialer der anvendes til energioptimering og renovering.
Modul 4 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende innovative processer i udførelse af energirigtigt byggeri.
• Selvstændigt udføre, planlægge, og kvalitetssikre en projektopgave indenfor energirigtigt byggeri.
• Redegøre for overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven.
Restaurering og renoverings fagområde
Modul 1 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Redegøre for stilperiodernes kendetegn og konstruktioner, samt arkitektoniske og æstetiske hensyns
betydning for udførelsen af restaurerings- og renoveringsopgaver.
• Redegøre for grundlæggende principper, som gør sig gældende ved vedligehold og bevarelse af
bygningskulturarven.
• Redegøre for forhold omkring sikkerhed og arbejdsmiljø ved restaurerings- og renoveringsopgaver.
Modul 2 varighed 2 uger.
Eleven kan:
4
•
•
•
Redegøre for stilperiodernes indflydelse på udformning af overlukninger, gesimser og facadeudsmykning.
Redegøre for funktion og konstruktiv opbygning af overlukninger og gesimser
Udføre overlukninger, gesimser og facadeudsmykning i forbindelse med restaurerings- og renoveringsarbejder
Modul 3 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende metoder til vurdering af underlagets beskaffenhed.
• Redegøre for valg af puds og overfladebehandling ud fra tekniske, bygningskulturelle og æstetiske
betragtninger.
• Udføre puds og overfladebehandlinger ved både renovering og restaurering.
• Udføre fugearbejde ud fra tekniske, bygningskulturelle og æstetiske betragtninger.
Modul 4 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor restaurering og
renovering.
• Medvirke til at fremme fagets udvikling indenfor forvaltning af bygningskulturarven.
Tag fagområde
Modul 1 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Redegøre for tagets historie og funktion som klimaskærm, herunder opbygning af tag og undertage,
samt konstruktive krav.
• Ud fra en selvstændig vurdering, vælge den mest hensigtsmæssige tagtype i overensstemmelse med
spærtyper og stilarter.
• Udmåle og planlægge oplægning af tag, opmuring af gavle og skorstene, herunder valg af egnet
undertag samt brandsektionering.
Modul 2 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med tag, gavle, og skorstene, samt
redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen.
• Planlægge, udføre, opmåle oplægning af tag, opmuring af skorstene og gavle, herunder valg af egnet
undertag samt brandsektionering.
• Redegøre for særlige krav og udføre opsætning ved brugen af et tagstillads.
Modul 3 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Renovere og reparere undertage samt tagbelægninger, skorstene og gavle efter gældende regler.
• Udføre kvalitetssikring ud fra givne krav.
• Overholde gældende sikkerhedsforskrifter samt lov og miljø krav ved udførelse af tagarbejde.
Modul 4 varighed 2 uger.
Eleven kan:
• Anvende innovative processer i udførelsen af tagarbejde, skorstens opbygning og gavl opbygning.
• Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor tagarbejde,
skorstens- og gavlarbejde.
Tabel 1: I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet.
5
Grundfag
9,11
Matematik
2, 6, 7
Arbejdsmiljø modul 2
Tag fagområde
Restaurerings
/renoverings fagområde
Energi fagområde
Flise fagområde
Præstationsniveau
for faget
Murer fagområde
Fagnavn
Vejledende tid
Faget
bidrager til følgende kompetencemål:
Mureruddannelse
Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet
Uger i alt
2,0
Niveau F
-
Områdefag
1,0
X
1,0
X
13,9
1, 10, 12, 18, 19
Mureteknik 1
Rutineret
3,0
X
10, 16, 19
Puds og overfladebehandling
1
Rutineret
0,6
X
10, 14, 15
Fliseteknik 1
Rutineret
2,5
X
10, 13, 14, 15
Gulvteknik 1
Rutineret
2,0
X
5, 9, 10
Tegning 1
Rutineret
1,0
X
2, 9,10
Digitalt byggeri 1
Rutineret
1,0
X
2, 3, 4
Byggeri og samfund
Rutineret
1,0
X
8
Systemstillads jf. AT’s uddannelseskrav
Avanceret
2,8
X
Bundne specialefag
9,1
1, 10, 12, 18, 19
Mureteknik 2
Avanceret
4,0
X
10, 16, 19
Puds og overfladebehandling
2
Avanceret
0,5
X
10, 14, 15
Fliseteknik 2
Avanceret
0,2
X
10, 13, 14, 15
Gulvteknik 2
Avanceret
0,2
X
10, 17
Tagarbejde
Rutineret
1,0
X
1, 10, 15, 16, 17
Restaurering
Rutineret
0,2
X
1, 5, 9, 10
Tegning 2
Avanceret
0,5
X
3, 9, 10
Digitalt byggeri 2
Rutineret
1,0
X
2, 3, 4
Byggeri og samfund 2
Rutineret
1,5
X
Valgfri specialefag
8,0
Murværk som dekoration
Avanceret
2,0
X
Gavle og gesimser - renovering
Avanceret
2,0
Murværk - overlukninger
Avanceret
2,0
X
Projekt, murværk
Avanceret
2,0
X
Fliseteknik, konstruktioner og
underlag
Avanceret
2,0
Fliseteknik, materialer og
natursten
Avanceret
2,0
Fliser, design og værktøj
Avanceret
2,0
Projekt og innovation, flisearbejde på væg og gulv
Avanceret
2,0
X
X
X
X
X
6
Bæredygtighed, energirenovering og - optimering
Avanceret
2,0
Energi - konstruktioner
Avanceret
2,0
X
Energi - materialer
Avanceret
2,0
X
Projekt, energirenovering og optimering
Avanceret
2,0
Stilarter, æstetik og konstruktioner
Avanceret
2,0
Overlukninger, gesims og
facadeudsmykning
Avanceret
2,0
Puds, overfladebehandling og
fuge
Avanceret
2,0
Projekt, restaurering og renovering
Avanceret
2,0
Tag - historik, konstruktion og
planlægning
Avanceret
2,0
Oplægning af tegl og betontagsten
Avanceret
2,0
Tagarbejde, opmuring af
skorsten og gavl
Avanceret
2,0
Projekt og innovation, tagarbejde
Avanceret
2,0
Valgfag
2,0
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
I grundfaget Matematik er den ene uge placeret på grundforløbet.
Ved udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefales det, at grundfagene planlægges i sammenhæng med områdefag, specialefag og valgfag.
Grundfag kan, udover at være selvstændige fag, søges integreret og sammenholdt med de øvrige fag.
Grundfagenes mål og lærerkvalifikationskrav skal dog opfyldes, og der skal tages udgangspunkt i elevernes opnåede niveauer og gives mulighed for at opnå studiekompetencegivende niveau.
7
Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene
Aktiviteten
bidrager til
følgende
kompetencemål
Praktikmål
2,5,6,7,9,10,14,15,16, 17,18,19.
Nybyggeri
1,5,9,10,12,15,16,17.
Ombygnings- og reparationsarbejde
8,11.
Rulle, bukke og systemstillads
5,8,9,18.
Indretning af byggeplads
2,3,4,5,8,9.
Planlægning
3,4,5,6,7.
Sikkerhed
2,12,13,14,15,16,18,19.
Materialer og værktøjer
2,8,9,10,11.
Udregninger og opmålinger
1,5,9,
Tegninger
3,,5,12,13,14,15,16,17,18.
Samarbejde
5.
Kundebetjening
13,14,15.
Underlag til beklædning af gulv og flisebelægning
10.
Kvalitetssikre
11.13,14,15.
Planlægge og udmåle gulv og flisearbejde
13,14.
Opbygning af gulve
13,14.
Vådrumstætning
14,15
Opsætning af fliser og natursten
13,14.
Nedlægning af fliser, klinker og natursten
2,13,14,15,19.
Tildannelse af fliser klinker og natursten
13,14,15.
Vurdere flisevægge og gulve for skader
5,9,8,12.
Anlægsopgaver
7.12,13,14,15,16,17,18,19
Fugt og varmeisolering
12,16,17.
Reparations og renoveringsopgaver
1,7,12,18,19.
Murværkskonstruktioner
1,9,12.
Forbandter
1,9,12,
Buer, stik og ståltegloverlukninger
12,16.
Fuger
1,10,12,19
Finish af murværkskonstruktioner
12,16,18,19.
Puds og overfladebehandling
12,16,17,18,19.
Restaureringsopgaver
17,18,19.
Beton og teglprodukter til tagarbejde
11,17,18,19.
Udmåling og oplægning af tag
12,17,18.
Gavl og skorstens konstruktioner
10
Kvalitetssikre arbejdet med murer, tag, flise og gulv
16,17,18,19.
Arbejde med energi besparende konstruktioner
8
Til afsnit 5 – Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Det faglige udvalg udfærdiger en logbog, som skolen udleverer til eleven i grundforløbet. Logbogen
udgør de praktikerklæringer, som praktikvirksomheden skal udstede efter de enkelte skoleophold, jvnf.
Hovedbekendtgørelsens regler herom.
Logbogen udgør også den afsluttende praktikerklæring efter sidste praktikperiode, og er adgangsgivende
til svendeprøven. Virksomheden skal således sørge for at den udfyldte og underskrevne logbog bliver
afleveret til det lokale uddannelsesudvalg på skolen ved start af sidste skoleophold. Samt at eleven har
fået en kopi.
Logbogen er en del af Det faglige udvalgs kvalitetskontrol med praktikperioderne, og behandles af de
lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftaler her.
Til afsnit 6 – Bedømmelse og beviser mv.
Svendeprøven
Til den afsluttende prøve på det sidste skoleperiode udarbejder skolerne i samarbejde med det faglige
udvalg en sammenhængende teoretisk og praktisk projektopgave. Opgaven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Prøven
bedømmes af en lærer, der er eksaminator, og to censorer (skuemestre) Den teoretiske del af prøven
består af en mundtlig prøve, der varer 20 minutter og tager udgangspunkt i elevens arbejde med en case,
der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode.
A. Opgaven (projektoplægget) består af et sæt tegninger, en basisbeskrivelse og et antal cases, der relaterer til hvert enkelt af uddannelsens fagområder. Projektoplægget er udarbejdet som en digital interaktiv projektmappe til download.
Eleven downloader projektoplægget ved undervisningens begyndelse (DAG 1) og vælger den case, der
bedst svarer til elevens sammensætning af valgfri specialefag.
Elevens arbejde med casen skal dokumenteres med tegninger, beregninger mv. Omfanget er beskrevet i
den valgte case. Det udarbejdede materiale uploades til svendeprøveportalen 15 dage efter skoleperiodens begyndelse. (DAG 15)
Arbejdet med casen afslutter uddannelsens skoleundervisning.
Den praktiske del af prøven, består af en fremstillingsopgave med følgende procentvise sammensætning:
A. 50% af opgaven er en bunden opgave udført på baggrund af projektetoplæggets basisbeskrivelse.
B. 25% af opgaven udføres på grundlag af elevens arbejde med casen, der hører til det/de valgfri specialefag.
B. Hvis elev og virksomhed ønsker det, kan specialefagets case - efter ansøgning - erstattes af en
problemformulering, fx med baggrund i et af virksomhedens aktuelle projekter. Ansøgning og
beskrivelse af projektet, fremsendes til skolen og Det Lokale Uddannelsesudvalg, senest 4 uger
før 5. hovedforløbs begyndelse. Efter behandling af ansøgningen fremsender skolen skriftligt
svar til elev/virksomhed. Godkendes ansøgningen, vil svaret tillige indeholde skolen og udvalgets krav til omfanget af elevens dokumentation.
C. 25 % af opgaven er en valgfri designdel. Tiden kan bruges på en videreudvikling af A og/eller B.
9
Den praktiske prøve løses indenfor en varighed af 49 timer. Klargøring og forberedende arbejder må
udføres inden prøvens start. Den praktiske prøve afsluttes (DAG 22)
Den mundtlige prøve afholdes i praktikhallen, så eleven får mulighed for at præsentere sammenhængen
mellem sit teoretiske og praktiske arbejde. Eleven kan under den mundtlige prøve også anvende modeller og demonstrere teknikker, værktøjer mv.
Der gives en karakter for den teoretiske prøve.
Der gives en karakter for den praktiske prøve.
Det forudsættes at lærer og censorer på forhånd har gennemgået det udførte praktiske og teoretiske arbejde.
For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert områdefag i hovedforløbet, i hvert af de bundne specialefag, de valgte valgfri specialefag, samt den teoretiske afsluttende
prøve og praktiske afsluttende prøve. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden
for uddannelsen.
På svendebrevet anføres hver enkelt prøvekarakter og det samlede resultat af svendeprøven, som er et
vægtet gennemsnit af de to prøver. I det vægtede gennemsnit indgår den mundtlige prøve med 1/3 og
den praktiske prøve med 2/3.
Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: antaget med ros, bronze og sølv.
Til afsnit 7 – Fagplan for eux-forløb
7.1. Et eux-forløb, jf. § 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag.
7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:
1. Uddannelsen varer 4 år og 1 måned inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 64 uger.
2. Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 skoleperioder vekslende med mindst 3 praktikperioder.
7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:
1. Dansk C.
2. Fremmedsprog (engelsk) C.
3. Fysik C.
4. Matematik C.
5. Samfundsfag C.
6. Teknologi C.
7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:
1. Byggeteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.
2. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen.
3. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen.
4. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
5. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
6. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen.
10
7. Teknikfag B - Byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for
erhvervsuddannelser.
7.5. Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet:
1. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.
2. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen.
3. Samfundsfag B, jf. htx-bekendtgørelsen.
7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for
elever på eux-forløb:
1. 1 prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.
2. 6 prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til 5, medmindre eleven har valgt samfundsfag B som valgfag efter afsnit 7.5.
3. 1 større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.
4. 1 mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.
7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den
enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan
ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen.
7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.
7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B – Byggeri og energi og mindst ét fag
fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.
7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet,
jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på Aniveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.
7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den
gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid,
eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er
organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.
7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fast-sat
i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.
11
7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1.,
der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.
7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer
som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.
7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for
fag m.v. på gymnasialt niveau er:
Byggeteknologi B (200/65) (for specialet gulvlægger dog 200/105).
Dansk A (260/185).
Engelsk B (210/135).
Fysik B (190/115).
Kemi C (75/75)
Matematik B (285/140) (for specialet gulvlægger dog 285/160).
Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).
Teknikfag B – Byggeri og energi (220/120) (for specialet gulvlægger dog 220/180).
Større skriftlig opgave (25/25).
Eksamensprojekt (25/25).
Valgfag:
Kemi C til B (125/125).
Matematik B til A (125/125).
Samfundsfag C til B (125/125).
12
Bilag 1. Det faglige udvalgs anbefalinger vedr. EUX
Det faglige udvalg anbefaler at skole- og praktikperioderne planlægges, som det fremgår af nedenstående skema. Dette under iagttagelse af elevernes muligheder for at påbegynde en videregående uddannelse
umiddelbart deres EUX-forløb ved udgangen af august i det afsluttende år.
Det anbefales derfor, at nye forløb starter primo august måned.
Svendeprøven og de gymnasiale eksamener ligger i forbindelse med den sidste skoleperiode.
Tidsmæssigt ligger svendeprøven sidst i marts og de gymnasiale eksamener ligger, så de matcher med
tidspunktet for eksamen inden for de øvrige gymnasiale uddannelser.
Grundforløb
40 ugers
skoleundervisning
Aug.
Hovedforløb
1H
43 uger
skole
Praktik
Jan.
Jan.
Praktik
Jan.
2H
21 uger
skole
med
eksamen
Jan.
Praktik
Aug.
4 år og 1 mdr. i alt
Det faglige udvalg foreslår i forlængelse af fagbilagets bestemmelser om afkortning af de gymnasiale
fag og godskrivning for fag på EUD følgende fordeling af fag og timer:
Tabel 4
Grundforløb EUD med C fag
eud
eud
Arbejdsmiljø
Brand og førstehjælp
Rulle bukke stillads
Eud-grundforløbsundervisning
Afsluttende grundforløbsprojekt
Matematik C
Dansk C
Engelsk C
Fysik C
Samfundsfag C
Teknologi C
Samlet for grundforløbet
Hovedforløb
Matematik F
Arbejdsmiljø
Mureteknik 1, rutineret
Puds og overfladebehandling 1, rutineret
Fliseteknik 1, rutineret
Gulvteknik 1, rutineret
Tegning 1, rutineret
eud
Digitalt byggeri 1, rutineret
eud
Byggeri og samfund, rutineret
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
eud
Systemstillads, avanceret
Mureteknik 2, avanceret
eud Puds og overfladebehandling 2, avanceret
eud Fliseteknik 2, avanceret
eud
I alt Afkortning Uger efter Bemærkninger
uger
afkortning
1
1
0,5
0,5
0,2
0,2
18,3
20
40,0
1
1
3,0
0,6
2,5
2,0
1
1
0
0
0
0
0
0,5
1
0,6
1,0
1,0
2,8
4,0
0,5
0,2
0
0
0
0
0 Læst i grundforløbet
1
3,0
0,6
2,5
2,0
0,5 Læst i grundforløbet i forhold
til IT/Autocad
0,4 Læst i grundforløbet i forhold
til IT/Autocad
0 Læst grundforløb Samfundsfag C
2,8
4,0
0,5
0,2
13
eud
Gulvteknik 2, avanceret
Tagarbejde, rutineret
eud Restaurering 2, rutineret
eud Tegning 2, avanceret
eud Digitalt byggeri 2, avanceret
0,2
1,0
0,2
0,5
1,0
0
0
0
0
0,5
eud
Byggeri og samfund 2, avanceret
1,5
1,5
eud
Valgfri specialefag
8,0
0
eud
Valgfag
Samlet for eud i hovedforløbet
Gymnasiale fag på hovedforløb
eud
htx
Dansk A
Engelsk B
htx Matematik B
htx
htx
2
2
35
7,1
I alt Afkortning
timer
260
75
210
75
285
145
Fysik B
Kemi C
htx Samfundsfag C
eux Teknikfag B - Byggeri og energi
190
75
75
220
75
150
eux
200
125
hf
Byggeteknologi B
75
68
htx
Gymnasial valgfag, et af følgende: Matematik B til A/ Kemi C til B/ Samfundsfag C til B
Større skriftlig opgave
Eksamensopgave
Timeantal, gymnasiefag i hovedforløbet
Omregnet til uger (1 EUD-uge svarende til
25 gymnasiale timer)
Undervisningsuger på EUX ialt
125
25
25
1690
67,6
750
0,2
1,0
0,2
0,5
0,5 Læst i grundforløbet i forhold
til IT/Autocad
0 Læst grundforløb Samfundsfag C
8,0 Indgår som afkortning af de
gymnasiale fag med 68 timer
0 Anvendes til gymnasiale fag
27,9
Efter afkortning
185 Timer læst på grundforløb.
135 Timer læst på grundforløb.
140 125 timer læst på grundforløb.
20 timer i hovedforløbets
EUD-fag
115 75 timer læst på grundforløb.
75
0 Læst på grundforløbet
70 150 timer i hovedforløbets
EUD-fag
75 75 timer læst på grundforløb.
Samt
50 timer i hovedforløbets
EUD-fag
-68 Valgfri specialefag grundlag
for afkortning af gymnasiale
fag
125
25
25
940
37,6
104,0
14