1. No category

BRANDT,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
FjerritslevKøbenhavn
/ Fredericia / Hanstholm / Hurup / Kolding / Nykøbing Mors / Skive / Thisted / Århus
Christensen
Kjærulff, Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab,
Baagøe
Schou,
Statsautoriseret
Frederiksberg
Grønlands
Revisionskontor
A/S, Revisionsaktieselskab,
Statsautoriserede revisorer,
Nuuk
Buus
Jensen,
Statsautoriserede
Revisorer,
København
Gyrn Lops
Brandt,
Statsautoriserede
revisorer
A/S, Køge / København
CENSUS,
StatsautoriseretINPACT,
revisionsaktieselskab,
Odense
SP/F Grannskoðaravirkið
statsautoriserede
revisorer, Tórshavn
Christensen
Kjærulff,
Statsautoriseretrevisorer
Revisionsaktieselskab,
Krøyer Pedersen,
Statsautoriserede
I/S, Holstebro / København
Struer
Grant
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
Kvist &Thornton,
Jensen, Statsautoriserede
revisorer A/S, GrenaaKøbenhavn
/ Hadsten / Hammel / Mariagerfjord / Randers
Grønlands
Statsautoriserede revisorer,
Martinsen, Revisionskontor
Statsautoriseret A/S,
Revisionspartnerselskab,
EsbjergNuuk
/ Grindsted / Kolding / København / Tørring / Varde / Vejen / Vejle
Gyrn
Lops
Brandt, Statsautoriserede
revisorer
A/S, Køge / København
Nielsen
& Christensen,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
Aalborg / København / Aars
SP/F
Grannskoðaravirkið
INPACT, revisionsaktieselskab,
statsautoriserede revisorer,
Tórshavn
Partner
Revision, Statsautoriseret
Brande
/ Herning / Ikast / Jelling / Ringkøbing / Silkeborg / Skjern / Tarm
Kovsted
& Skovgård,
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
revisionsaktieselskab, Ebeltoft
/ Rønde / Århus
PKF Kresten
Foged, Statsautoriseret
København
Krøyer
Pedersen,
Statsautoriserede
revisorer I/S,Revisionsaktieselskab,
Holstebro / Struer / Ulfborg
PKF Munkebo
Jensen
Vindelev, Statsautoriseret
Glostrup
Kvist
& Jensen,
Statsautoriserede
revisorer A/S, Grenaa
/ Hadsten / Hadsund / Hammel / Mariagerfjord / Randers
Qurios,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
Horsens
Martinsen,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
Esbjerg
/ Grindsted / Kolding / København / Tørring / Varde / Vejen / Vejle
Revision Syd,
Statsautoriserede
revisorer I/S, Nykøbing
F
Nejstgaard
Vetlov, Statsautoríseret
Revisionsaktieselskab,
rgd revision,&statsautoriseret
revisionspartnerselskab,
Århus /Allerød
Åbyhøj / Hobro
Nielsen
& Christensen,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
RIR Revision,
Statsautoriserede
revisorer
I/S, Roskilde / Holbæk Aalborg / København / Aars
Partner
Statsautoriseret
revisionsaktieselskab,
Brande / Give / Herning / Ikast / Ringkøbing / Silkeborg / Skjern /
Signum Revision,
Revision A/S,
Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg
Tarm / Ejer af: MR Revision Ølgod
Sønderjyllands Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg / Sønderborg
PKF Munkebo Vindelev, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Glostrup
Ullits & Winther, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Viborg
Qurios, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Horsens
Vestjysk Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn
Revision Syd, Statsautoriserede revisorer I/S, Nykøbing F
rgd revision, statsautoriseret revisionspartnerselskab, Århus / Hobro
RIR Revision, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Roskilde / Holbæk
Sønderjyllands Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg / Sønderborg
Theill Andersen, Statsautoriseret RevisionsPartnerselskab, København
Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Svendborg
Ullits & Winther, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Viborg
Vestjysk Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn
Skatteinformation januar 2012
© Revitax A/S
[email protected]
Redaktion: Dorte Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior og Jens Staugaard.
Eftertryk af uddrag af materialet med kildeangivelse tilladt.
RevisorGruppen Danmark er en videnbaseret sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer.
Grafisk tilrettelæggelse: Moquist Copenhagen ApS.
Tryk: CoolGray.
SKATTEINFORMATION
JANUAR 2010 JANUAR 2012
SKATTEINFORMATION
AP,
Statsautoriserede
Revisorer, Farum
/ København / KøgeÅrhus
/ Århus
Busch-Sørensen,
Statsautoriseret
revisionspartnerselskab,
/ Skanderborg
Skatteinformation januar 2012
Forord
Det økonomiske liv bærer fortsat præg af en forsigtig og afventende holdning i husholdningerne.
Får man styr på gældskrisen i Europa? Kan man tro på, at der igen kommer gang i hjulene, så man
tør bruge penge, investere og igangsætte? Og hvad betyder det, at der er kommet en ny regering,
for hvem skattestoppet ikke er noget helligt, og som på visse områder har radikalt andre ideer, end
den tidligere regering havde?
Det er forståeligt, at mange gerne vil se tiden an. For det økonomiske vejrlig er usikkert og blandet,
og flere profeter har tilmed varslet storm. Vi risikerer at blive overhalet af de nye økonomier med
Kina og Indien i spidsen.
Danmark og Europa har dog tidligere været ude i høj søgang og har alligevel været i stand til at
komme helskindet i land. Det tog tid, og det krævede hårdt arbejde og opfindsomhed samt ikke
mindst viljen til at ville. Vi håber og tror på, at disse kræfter kan mobiliseres igen.
I publikationen vil initiativerne på skatteområdet fra den nye regering blive gennemgået. Vi vil også
sætte fokus på nogle emner, som har praktisk betydning i hverdagen for såvel virksomheder som
privatpersoner.
Skatteinformationen indeholder også et udsnit af de mere principielle og interessante domme og
afgørelser.
Et uopslideligt emne, når danskere mødes, er vejret. Vi håber, at læserne vil nyde billedkavalkaden
over det danske vejrlig.
Godt nytår.
Redaktionen er afsluttet den 21. december 2011.
Skatteinformation
Januar 2012
1
Vinterbadning
Foto © iStockPhoto / Richard Clark
© REVITAX
2
Indhold
Selvangivelsen 2011 ......................... 4
Personer .................................................................. 4
Frister for indsendelse i 2012................................... 6
Skattefinansieret vedvarende
energi i den private bolig................. 7
VE-anlæg ................................................................ 7
Skattereglerne . ........................................................ 7
Hovedaktionærselskaber –
gaver og sponsorater ..................... 12
Gaver .................................................................... 12
Sponsorater ........................................................... 14
Moms på hotelovernatninger
og restaurationsbesøg.................... 26
Fakturering ...........................................................
Prisfastsættelse . .....................................................
Gratis morgenmad og andre tillægsydelser ............
Fradragsret hos køber ............................................
26
26
26
27
Moms ved salg og udtagning
af biler ............................................. 28
Personbiler ............................................................ 28
Varevogne – momsfradragsret ved køb .................. 28
Varevogne – ej momsfradragsret ved køb .............. 28
Nye love .......................................... 30
Markedsføring af virksomheden –
begejstringen driver os ................. 18
Den skattemæssige sondring .................................
Kundeevents .........................................................
Forretningsjubilæer ..............................................
Private mærkedage ................................................
Events for medarbejderne . ....................................
18
18
19
19
21
Ratepensioner og ophørende livrenter ...................
Multimedieskatten ................................................
Sundhedsforsikringer ............................................
Medarbejderaktier..................................................
Servicefradrag (håndværkerfradrag) .......................
Pengetankreglen ....................................................
Forsknings- og udviklingsudgifter .........................
30
30
32
33
33
34
34
Godtgørelse af energiafgifter ....... 24
Højesteretsdomme ......................... 36
Betingelser for godtgørelse ....................................
Rumvarme, varmt vand og aircondition . ..............
Reduktion i godtgørelse ........................................
Måling af energiforbrug ........................................
Nedrivningsudgifter ved afståelse af lejemål ..........
Hensættelser til serviceforpligtelser . ......................
Skattefri tilførsel af aktier ......................................
Optionsaftale ........................................................
© REVITAX
24
24
25
25
36
37
37
38
3
Indhold
Ophør af fuld dansk skattepligt ............................
Indgangsværdi for aktier ved tilflytning . ...............
Udlån fra virksomhedsordningen ..........................
Skattefri rejsegodtgørelse .......................................
Foto © iStockPhoto / Peter Engelsted Jonasen
Landsretsdomme ............................ 40
40
40
41
42
Byretsdomme .................................. 43
Skattefri virksomhedsomdannelse ......................... 43
Arbejdsudleje eller entrepriseaftale.......................... 44
Administrative afgørelser ............. 46
Beskatning af opsparet virksomhedsoverskud
ved skattepligtsophør ............................................
Indskud på pension for midler i virksomhedsordningen .............................................................
Løn ved sejlads i internationalt farvand . ...............
Arbejdsudleje og rejsereglerne ...............................
Værdi af fri bil ......................................................
46
46
47
47
48
Storebæltsbroen i solnedgang
© REVITAX
4
Selvangivelsen 2011
Mange lønmodtagere og andre personer med relativt
enkle indkomstforhold kan i begyndelsen af marts
2012 se årsopgørelsen for indkomståret 2011 i
”Skattemappen” på www.skat.dk.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer
med lidt mere komplicerede skatteforhold skal derimod udfylde en selvangivelse, inden de kan få årsopgørelsen.
Har man fået udført arbejde, der berettiger til
servicefradrag (håndværkerfradrag), skal lønudgiften til dette arbejde indtastes på www.skat.dk i et
særligt indtastningsmodul senest den 29. februar
2012. Fradraget vil herefter automatisk fremgå af
årsopgørelsen.
Fra og med indkomståret 2011 bliver skyldig
AM-bidrag lagt sammen med skyldig skat, og det
samlede beløb udgør restskatten.
Personer
Årsopgørelse og oplysningskort
Allerede i løbet af februar 2012 kan mange lønmodtagere og andre personer med relativt simple indkomstforhold via TastSelv på SKATs hjemmeside indtaste
skattepligtige indkomster og fradrag, der ikke allerede
er indberettet af arbejdsgiver, pengeinstitutter mfl.
Indberetning kan ske til og med den 17. marts 2012.
Der er ikke pligt til at foretage indberetning allerede
på dette tidlige tidspunkt, men fordelen ved den tidlige indberetning er, at den årsopgørelse, der kan ses i
”Skattemappen” fra omkring den 18. marts 2012, så
måske er den endelige opgørelse af mellemværendet
med SKAT for det forgangne år.
Selvangivelsesfristen er den 1. maj 2012, og derfor
kan man også vente med at indtaste eventuelle manglende oplysninger i perioden fra den 18. marts til den
1. maj 2012.
Når man logger på TastSelv for at se årsopgørelsen,
kan man vælge, om man vil have årsopgørelsen tilsendt med posten. En postbesørget årsopgørelse modtages i løbet af april måned 2012.
Hvis der sammen med en postbesørget årsopgørelse
medfølger et oplysningskort, er det et udtryk for, at
© REVITAX
SKAT formoder, at man har indkomster eller fradrag,
der ikke fremgår af årsopgørelsen.
Man har pligt til at kontrollere, at årsopgørelsens
oplysninger om indkomster og fradrag er korrekte,
uanset om man modtager et oplysningskort eller ej.
Rettelser til årsopgørelsen kan ske enten via TastSelv
eller ved indsendelse af oplysningskortet. Rettelserne
til årsopgørelsen skal SKAT have modtaget senest den
1. maj 2012.
Selvangivelse
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med
lidt mere komplicerede skatteforhold skal indsende en
selvangivelse.
Selvangivelse skal indsendes af personer, som:
• Driver selvstændig virksomhed
• Ejer anparter, som ikke er omfattet af anparts­
reglerne
• Har udlejningsejendom
• Har forskudt indkomstår
• Har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner
• Er kunstner (indkomstudligningsordning)
• Har visse former for udenlandsk indkomst.
Senest den 1. juli 2012 skal selvangivelsen sendes via
TastSelv eller være modtaget hos SKAT.
Restskat
AM-bidraget indregnes i årsopgørelsen og indgår derfor ved opgørelsen af, om personen har restskat eller
overskydende skat for indkomståret 2011. Det betyder, at reglerne om betaling af dag til dag-rente mv.
også gælder for skyldigt AM-bidrag.
Betaling i perioden 1. januar 2012 – 2. juli 2012
Der kan uden begrænsning, men mod forrentning,
frivilligt indbetales restskat for indkomståret 2011 i
perioden 1. januar 2012 – 2. juli 2012. Hvor meget
der skal betales i rente af restskatten, afhænger af,
hvornår restskatten betales, idet renten er en såkaldt
dag til dag-rente. Dag til dag-renten udgør 3,4 % p.a.
Renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
5
Selvangivelsen 2011
Ved frivillig indbetaling af restskat eksempelvis den
30. marts 2012, skal der betales rente for 90 dage. Udgør restskatten eller den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 3,4 % x 90/365 Indbetaling inklusive renten =
838,35 kr.
100.838 kr.
sigt fratrækkes. Da der er tale om et fast procenttillæg,
opnås der ingen besparelse ved at indbetale restskatten
før det tidspunkt, hvor skatten opkræves af SKAT.
Restskat op til 18.300 kr. tillagt 5,4 % indregnes i
forskudsskatten for 2013. Restskat ud over 18.300 kr.
tillagt 5,4 % skal betales i tre rater. Betalingsfristerne
er 20. september, 22. oktober og 20. november 2012.
Overskydende skat
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der
foretages yderligere indbetaling mod betaling af en
yderligere dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske
senest den 2. juli 2012.
Restskat, der ikke er betalt senest den 2. juli 2012
Er restskatten for indkomståret 2011 ikke indbetalt
senest den 2. juli 2012, skal der betales et fast procenttillæg på 5,4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæs-
For meget betalt skat udbetales med et skattefrit procenttillæg. Procenttillægget til overskydende skat udgør 0,5 %.
Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat,
der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til
dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af
den betalte dag til dag-rente.
Nyborg havnefront i morgentåge
Foto © Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
© REVITAX
6
Selvangivelsen 2011
Frister for indsendelse i 2012
Gaveanmeldelser
1. maj
Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i 2011.
Lønmodtagere
1. maj
Frist for personer til at meddele rettelser til årsopgørelsen.
For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli 2012.
Etableringskonto og iværksætterkonto
15. maj
Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud.
Ophørspension
29. juni
Indskud på ophørspension.
Selskaber og fonde
30. juni
Selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderårsregnskab.
For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden den 1. februar 2012 til den
31. marts 2012, er fristen den 1. august 2012 – ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
Selvstændige
1. juli
Selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer – herunder personer, der
anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst.
Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om SKAT
har alle oplysninger via servicebrevet.
Beholdningsoversigt over aktier
1. juli
Indsendelse af beholdningsoversigt.
Frivillig indbetaling af restskat
2. juli
Sidste frist for indbetaling af restskat mod betaling af en dag til dag-rente på 3,4 % p.a.
Restskat
September
Oktober
November
Den del af en eventuel restskat, der ligger over 18.300 kr., opkræves i september, oktober
og november 2012 med et procenttillæg på 5,4 %. Restskat op til 18.300 kr. indregnes
sammen med procenttillægget i forskudsskatten for 2013.
© REVITAX
Skattefinansieret vedvarende energi
i den private bolig
Mange danske parcelhusejere har i den senere tid
fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt fordelagtig løsning. Familiens elforbrug kan måske
dækkes via installering af et solcelleanlæg, der skattemæssigt kan afskrives. Investeringen giver en
mærkbar likviditetsfordel de første år. Det er dejligt
at passe på miljøet, ikke mindst hvis det samtidig
gavner privatøkonomien!
VE-anlæg
Der gælder særlige skatte- og afgiftsregler for de såkaldte VE-anlæg. Mindre anlæg, der producerer ved­
varende energi (VE-anlæg) er under visse betingelser
fritaget for elafgift. Ved VE-anlæg forstås anlæg, der
udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere
vedvarende energikilder, eksempelvis vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi samt bølge- og tidevandsenergi. Anlæg, der både anvender vedvarende
energi og andre energiformer, er ikke omfattet. Det
betyder blandt andet, at anlæg, der udnytter geotermisk varme (jordvarmeanlæg), og som skal anvende en
mindre mængde hjælpeenergi i form af elektricitet for
at kunne producere varme, ikke er omfattet af regelsættet, medmindre elektriciteten også kommer fra et
VE-anlæg.
Der sondres grundlæggende mellem på den ene side
anlæg, der ikke er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet,
og på den anden side anlæg, der er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet.
Er VE-anlægget ikke tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, er ejeren ikke skatte- eller afgiftspligtig af
den producerede energi. Det betyder, at produktion
af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter
til anskaffelse og drift af anlægget ikke kan fratrækkes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Hvis VE-anlægget er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, er produktionen af energi skattepligtig. Fordelen ved at være tilsluttet et kollektivt forsyningsnet
er, at når produktionen på VE-anlægget er mindre end
forbruget, leveres den manglende elektricitet fra det
kollektive net, og når produktionen er større end for-
bruget, sendes overskudsproduktionen ud på nettet.
Ejere af et VE-anlæg med en samlet installeret effekt
på højst 6 kW får populært sagt mulighed for at ”lagre” elektricitet på elnettet. Leverancen af el fra eksempelvis solceller giver ret til at hente en tilsvarende
mængde el på et andet tidspunkt uden at betale energiafgift, CO2-afgift mv.
De fleste almindelige elmålere kan ikke måle leverancer af strøm fra boligen til elnettet. Derfor skal der
normalt installeres en ny elmåler sammen med eksempelvis et solcelleanlæg.
Skattereglerne
Produktion af energi på et VE-anlæg, som er tilsluttet
det kollektive forsyningsnet, er skattepligtig. Ejeren
(den fysiske person) kan vælge mellem to forskellige
fremgangsmåder ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst:
• Skematisk opgørelse
• Regnskabsmæssig opgørelse.
Skematisk opgørelse
De skematiske regler indebærer, at personen skal opgøre den skattepligtige indkomst fra driften af VE-anlægget således:
Indtægt ved salg af energi
Skattefrit bundfradrag
Standardfradrag på 40 %
Skattepligtig indtægt
10.000
- 7.000
3.000
- 1.200
kr.
kr.
kr.
kr.
1.800 kr.
Indtægt ved salg af energi til det kollektive forsyningsnet omfatter den produktion, der overstiger familiens
forbrug på årsbasis. En typisk dansk gennemsnitsfamilie vil ikke have indkomst fra solcelleanlægget, der over­
stiger 7.000 kr. om året. Anskaffelsen af anlægget vil
derfor ikke påvirke indkomsten. Man har kun ét årligt
bundfradrag på 7.000 kr., uanset antallet af VE-anlæg.
Udgiften til montering af et solcelleanlæg (lønudgiften) kan fratrækkes efter reglerne om servicefradrag
(håndværkerfradrag).
© REVITAX
7
8
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Et valg af den skematiske metode har virkning for
alle VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, som personen
ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og
med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ægtefæller kan vælge hver sin opgørelsesmetode.
Regnskabsmæssig opgørelse
Vælger ejeren den regnskabsmæssige opgørelse, anses
VE-anlægget for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Det gælder, uanset om der sker nettosalg af energi
til det kollektive forsyningsnet eller ej. Den produce­
rede energi er skattepligtig, uanset om den sælges eller
anvendes til eget forbrug. Til gengæld er der fradrag
for udgifterne til anlægget, herunder skattemæssig afskrivning på anskaffelsessummen.
Produceret el indtægtsføres med 60 øre/kWh de
første 10 år og 40 øre/kWh de næste 10 år.
Et solcelleanlæg, der monteres på stativer eller lignende, er skattemæssigt et driftsmiddel og kan derfor
afskrives med maksimalt 25 % om året efter saldometoden.
Ved opsætning af et solcelleanlæg på en eksisterende
bygning vil den altovervejende hovedregel være, at der
er tale om et driftsmiddel.
I forbindelse med nybyggeri kan et solcelleanlæg
være en så integreret del af bygningen, at der er tale
om en installation. Det er ikke muligt at afskrive på
installationer i beboelsesejendomme med én eller to
selvstændige lejligheder, herunder ejerlejligheder.
I det følgende er det lagt til grund, at solcelleanlægget er et driftsmiddel.
Det skattemæssige resultat af VE-anlægget bliver
beskattet på samme måde som andre former for erhvervsmæssig virksomhed, hvilket også betyder, at
virksomhedsordningen kan anvendes.
Rudbjerg Knude Fyr i sandstorm
Foto © iStockPhoto / Beeldstorm
© REVITAX
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Eksempel
Familien Sørensen investerer i et solcelleanlæg på
maksimalt 6 kW. Anlægget koster 140.000 kr. in­klu­
sive moms, fragt og montering. Investeringen fi­
nansieres ved optagelse af et lån med en rente på
4,5 %. Anlægget anses skattemæssigt for at være
et driftsmiddel.
Investering
Besparelse
på el
Afskrivning
Familiens årlige elforbrug er på 6.000 kWh, svarende til en udgift på 12.120 kr. (2,02 kr. pr. kWh).
Beskatning af eget forbrug af el skal ske med 60
øre/kWh i de første 10 år og herefter 40 øre/kWh.
Der er afsat 10.000 kr. til vedligeholdelse i år 13.
Familien Sørensen betaler topskat, og der er derfor anvendt en skatteprocent på 51,5.
Vedligeholdelse
Beskatning
el
Rente
Skatteeffekt
0
- 140.000
1
- 114.765
12.120
35.000
3.600
6.300
- 19.416
2
- 93.484
12.120
26.250
3.600
5.164
- 14.324
3
- 75.120
12.120
19.688
3.600
4.207
- 10.452
4
- 58.889
12.120
14.766
3.600
3.380
- 7.491
5
- 44.205
12.120
11.074
3.600
2.650
- 5.214
6
- 30.626
12.120
8.306
3.600
1.989
- 3.448
7
- 17.821
12.120
6.229
3.600
1.378
- 2.064
8
- 5.538
12.120
4.672
3.600
802
- 965
9
6.412
12.120
3.504
3.600
249
- 79
10
22.092
12.120
10.512
3.600
0
- 3.560
11
32.976
12.120
0
2.400
0
1.236
12-30
234.922
230.180
0
10.000
45.600
0
18.334
363.600
140.000
10.000
84.000
26.119
- 47.443
Eksemplet viser, at investeringen på 140.000 kr. er tjent ind i år 9. Efter 30 år har familien Sørensen tjent
234.922 kr. på investeringen.
Investeringen er stort set ligeså fordelagtig, hvis inves­
tor ikke betaler topskat, men alene betaler 37 % i skat.
Med de ovenfor anførte forudsætninger viser beregningen, at investeringen er tjent ind i år 11, og efter 30 år
har investor tjent 218.169 kr.
Hvis ejeren af et VE-anlæg, som har anvendt den
regnskabsmæssige opgørelsesmetode, vælger at overgå
til den skematiske metode, anses VE-anlægget skatte-
mæssigt for afstået, og der skal foretages avanceopgørelse.
Solcelleanlæg kombineret med
jordvarme­anlæg
Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til den
skattemæssige behandling af et solcelleanlæg i kombination med et jordvarmeanlæg.
© REVITAX
9
10
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Personen påtænkte at etablere dels et solcelleanlæg,
dels et jordvarmeanlæg. Tanken var, at solcelleanlægget
skulle levere strøm til jordvarmeanlægget, som havde
en eldrevet varmepumpe. Solcelleanlægget skulle tilsluttes elnettet, således at en eventuel overskudsproduktion af el kunne afsættes til et forsyningsselskab.
Jordvarmeanlægget skulle udelukkende anvendes til
opvarmning af familiens bolig, og der ville ikke ske tilslutning til et kollektivt forsyningsnet.
Personen ønskede svar på, om såvel jordvarmeanlægget som solcelleanlægget var et driftsmiddel, der
skattemæssigt kunne afskrives med 25 % om året.
Skatterådet udtalte, at der var tale om to anlæg, der
kunne fungere uafhængigt af hinanden. Derfor skulle
anlæggene også skattemæssigt bedømmes hver for sig.
Afskrivning på et VE-anlæg forudsætter, at anlægget:
• er tilsluttet det kollektive forsyningsnet
• udelukkende anvender vedvarende energi.
Skatterådet anså solcelleanlægget for et driftsmiddel,
der kunne afskrives, hvis ejeren anvendte den regnskabsmæssige opgørelsesmetode.
Derimod fandt Skatterådet ikke, at der kunne afskrives på jordvarmeanlægget, da anlægget ikke var tilsluttet et kollektivt forsyningsnet med deraf følgende
mulighed for at afsætte overskydende produktion. Den
manglende tilslutning til det kollektive forsyningsnet
betød, at anlægget var et rent privat aktiv og derfor
ikke skattemæssigt kunne afskrives.
Blandet benyttet ejendom
Skatterådet har taget stilling til den skattemæssige behandling af et VE-anlæg, når anlægget placeres på en
blandet benyttet ejendom. Der var tale om en landmand, der påtænkte at opsætte et solcelleanlæg, der
skulle forsyne både den private og den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningerne. Anlægget ville blive
tilsluttet det kollektive forsyningsnet.
Skatterådet udtalte, at de skematiske regler for opgørelse af indkomsten fra VE-anlæg forudsætter, at der
er tale om en privat bolig (ingen erhvervsmæssige formål). Konsekvensen er derfor, at indkomsten fra an-
© REVITAX
lægget skal opgøres efter den regnskabsmæssige metode.
Det var oplyst, at ejendommens samlede elforbrug
var på cirka 9.000 kWh om året, og eget forbrug (der
var kun én elmåler på ejendommen) var efter gældende regler fastsat til 4.000 kWh årligt.
Landmanden påtænkte at montere et anlæg, der
kunne producere cirka 5.000 kWh årligt, og dermed
en produktion, der var mindre end ejendommens
samlede forbrug. Derfor ønskede han svar på, om VEanlæggets produktion forlods kunne modregnes i det
private forbrug af el, idet der ikke er afgiftsfrihed for
den del af nettoelforbruget, der anvendes erhvervsmæssigt.
Skatterådets svar var, at der først skulle ske modregning i det private forbrug. Da anlægget forventedes at
kunne producere mindre end ejendommens samlede
forbrug, betyder Skatterådets svar, at den dyre el, der
skal købes hos det kollektive forsyningsnet, er den el,
der skattemæssigt kan fratrækkes, da den anvendes erhvervsmæssigt.
Fremtiden
Den økonomiske fordel ved at opsætte eksempelvis et
solcelleanlæg på den private bolig er, at elprisen er
fastlåst i et lavt niveau i mange år. Besparelsen i privatøkonomien bliver større, jo mere elprisen stiger i de
kommende år.
I eksemplet er der ikke taget højde for eventuelle
stigninger i elprisen de næste 30 år. En prisstigning vil
betyde, at investeringen bliver endnu mere fordelagtig.
Ved salg af den ejendom, hvorpå solcelleanlægget
er monteret, er der tale om salg af et skattemæssigt
aktiv, når ejeren af ejendommen har anvendt den
regnskabsmæssige opgørelsesmetode. I slutsedlen skal
salgsprisen for solcelleanlægget anføres særskilt. Er
salgsprisen for solcelleanlægget større end den skattemæssigt nedskrevne værdi, udgør forskellen en skattepligtig avance. Sælges anlægget til en mindre værdi, er
der tale om et skattemæssigt fradragsberettiget tab.
Køberen af ejendommen kan skattemæssigt afskrive på
den kontante købspris for solcelleanlægget, hvis han
vælger at anvende den regnskabsmæssige opgørelse.
11
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Foto © Scanpix / Anders Tvevad
Rimfrost i Gribskov
© REVITAX
12
Hovedaktionærselskaber – gaver
og sponsorater
Skattereglerne om fradrag for gaver er som hoved­
regel uafhængige af, om gaven gives af en person
eller et selskab.
Skattereglerne om fradrag for sponsorater er ligeledes de samme, uanset om sponsor­bidraget ydes af
en personligt drevet virksomhed eller en virksomhed
i selskabsform.
I hovedaktionærselskaber opstår der imidlertid
ofte en særlig problemstilling på grund af interessefællesskabet. Kan selskabet give en gave eller yde et
sponsorat, er det billigere, end hvis hovedaktionæren skal betale beløbet af beskattede penge. Artiklen
har derfor særligt fokus på denne problemstilling.
Gaver
Ved en gave forstås den transaktion, hvor yderen ikke
får nogen modydelse af modtageren.
Kapitalselskaber kan efter selskabsloven yde gaver til
almennyttige eller dermed ligestillede formål under
passende hensyntagen til selskabets økonomiske forhold.
Hovedreglen er, at der ikke skattemæssigt er fradrag
for gaver, da der ikke er tale om en driftsbetinget disposition. Kun i de tilfælde, hvor skattelovgivningen
indeholder en positiv hjemmel for fradrag, vil en gave
skattemæssigt kunne fratrækkes. Dette gælder eksempelvis:
• Gaver til foreninger, hvis midler anvendes til almen­
velgørende eller almennyttigt formål. Det maksimale fradrag pr. år udgør 14.500 kr. (2012).
• Løbende ydelser til foreninger, hvis midler anvendes
til almenvelgørende eller almennyttigt formål. Der
er fradrag, hvis den årlige løbende ydelse ikke overstiger 15 % af yderens skattepligtige indkomst, dog
kan der årligt fratrækkes 15.000 kr. uanset indkomstens størrelse.
• Gaver til almenvelgørende eller almennyttige fore­
ninger, der anvender deres midler til forskning. Der
er fradrag uanset beløbets størrelse.
• Gaver til kulturinstitutioner. Der er fradrag uanset
beløbets størrelse, dog har privatpersoner ikke fradrag for pengegaver.
© REVITAX
Fælles for de nævnte almenvelgørende eller almennyttige foreninger er, at gaven kun skattemæssigt kan fratrækkes, hvis foreningen er godkendt af SKAT.
De nævnte fradragsregler for gaver gælder, uanset
om gaven er ydet af en person eller et selskab. Kan en
hovedaktionær, der ønsker at støtte en godkendt fore­
ning, så lade sit selskab yde gaven i stedet for at han
skal have pengene op af egen lomme?
Gaver til godkendte almenvelgørende
foreninger
I mange år var SKATs praksis, at hovedaktionærer blev
beskattet af en maskeret udlodning på et beløb svarende til den gave eller løbende ydelse, som selskabet havde ydet.
I 1995 fik Højesteret mulighed for at tage stilling til
SKATs praksis. Der var tale om et hovedanpartshaverselskab, som havde forpligtet sig til i mindst 10 år at
betale 5 % af selskabets skattepligtige indkomst til Indre Mission, der var en forening godkendt af SKAT.
Hovedanpartshaveren betalte også af egen lomme en
årlig gave, der udgjorde maksimumbeløbet for fradrag.
Højesteret udtalte, at det følger af loven, at fradragsretten for løbende ydelser også gælder for selskaber.
Det forhold, at det er hovedanpartshaverens ideelle interesse for en forening, der fører til, at selskabet påtager sig at udrede en løbende ydelse til en godkendt
forening, kan ikke bevirke, at der nægtes fradragsret og
statueres maskeret udlodning. Selskabet havde derfor
fradragsret for den løbende ydelse, og hovedanpartshaveren skulle ikke beskattes af beløbet.
Efter højesteretsdommen blev SKATs praksis, at
hvis et hovedaktionærselskab ydede en gave til en godkendt forening, der oversteg årets maksimumgrænse
for fradrag (14.500 kr. i 2012), blev hovedaktionæren
udlodningsbeskattet af det overskydende beløb. Denne
praksis tog Højesteret stilling til i 2009.
Sagen omhandlede et hovedanpartshaverselskab, der
havde ydet en gave på 100.000 kr. til en godkendt almennyttig forening. Hovedanpartshaveren var blevet
udlodningsbeskattet af den del af gaven, der lå ud over
maksimumgrænsen. Hovedanpartshaverens hustru var
13
Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater
medlem af foreningen og fungerede som præceptor til
fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret udtaler i
dommen, at gaver, der ydes til en almennyttig fore­
ning, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud
fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.
Højesteret fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde
en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven
kunne anses for ydet af ham personligt. Hovedanpartshaveren kunne derfor ikke beskattes af den af selskabet
ydede gave, selv om denne oversteg det beløb, der
skattemæssigt var fradrag for.
Praksis er derfor nu, at også hovedaktionærselskaber
kan yde gaver eller løbende ydelser til godkendte foreninger, uden at hovedaktionæren skal beskattes af beløbet, også selv om dette måtte overstige det gældende
maksimum for fradrag.
Gaver til andre almenvelgørende foreninger
Gaver til en almenvelgørende eller almennyttig fore­
ning, der ikke er godkendt af SKAT, kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Spørgsmålet er imidlertid, om et
hovedaktionærselskab kan give gaver til en sådan forening, uden at han skal udlodningsbeskattes af gaven.
Skatterådet har i en konkret sag taget stilling til dette
spørgsmål i 2011.
Der var tale om et hovedaktionærselskab uden almindelig driftsaktivitet. Selskabets formue bestod af
børsnoterede værdipapirer og likvide midler. Selskabet
påtænkte at yde en gave til henholdsvis en golfklub og
Foreningen af Hospitalsklovne. Golfklubben var organiseret som en forening, hvor alle interesserede kunne
optages som medlemmer. Ved opløsning af foreningen
ville et eventuelt indestående i foreningen tilfalde
kommunen. Hovedaktionæren var almindeligt medlem af golfklubben og betalte samme kontingent som
andre medlemmer. Hverken han eller familien ville
opnå særlige fordele i golfklubben på grund af en gave
fra selskabet. Skatterådet var af den opfattelse, at såvel
golfklubben som Foreningen af Hospitalsklovne kunne
karakteriseres som en almennyttig forening. Da fore­
ningerne ikke var godkendt af SKAT, kunne selskabet
ikke fratrække gaverne. Hovedaktionæren skulle efter
Skatterådets opfattelse ikke beskattes af gaverne, da
disse ikke kunne anses for ydet med det formål at tilgodese hans personlige interesser, men alene for at tilgodese foreningernes almennyttige arbejde.
Det er interessant at sammenholde denne skatte-
Sommer i Danmark
Foto © iStockPhoto / Tina Lorien
© REVITAX
14
Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater
rådsafgørelse fra 2011 med en tidligere afsagt højesteretsdom. Højesteret anså her en gave fra et hovedanpartshaverselskab til en professionel fodboldklub for
maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i fodboldklubben, hvor han også ejede en aktiepost. Højesteret fandt, at gaven var blevet ydet i kraft
af hovedanpartshaverens stilling og for at tilgodese
hans personlige interesse for fodboldklubben, som
måtte anses for at have et overvejende forretningsmæssigt formål, og ikke et almennyttigt. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af den ydede gave på
700.000 kr.
Et formål anses for almennyttigt, når det kommer
en vis videre kreds til gode, og formålet ud fra den almindelige herskende opfattelse kan karakteriseres som
nyttigt. Ud over sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål samt miljømæssige og videnskabelige formål kan også idrætsforeninger og dyreværnsorganisa­
tioner skattemæssigt være almennyttige. Forskellen i
de to sager beror altså ikke på en bedømmelse af golf
sammenlignet med fodbold, men på, at den professionelle fodboldklub i modsætning til golfklubben i overvejende grad varetog erhvervsmæssige interesser.
Skatterådets afgørelse synes at betyde, at der er vide
rammer for hovedaktionærselskabers mulighed for at
give gaver, uden at hovedaktionæren skal beskattes af
gavebeløbene, men det er dog en forudsætning, at foreningen er almenvelgørende eller almennyttig, og at
der ikke tilfalder hovedaktionæren eller hans familie
goder i foreningen som følge af gaven.
Sponsorater
Sponsorbidrag er bidrag, som en virksomhed yder til
eksempelvis sportsfolk, sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af reklame. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en
reklameværdi, som modsvarer størrelsen af det ydede
sponsorbidrag. Når en sponsorkontrakt indgås mellem
uafhængige parter, hvor virksomheden ikke har nogen
relationer til idrætsklubben eller idrætsudøveren, vil
© REVITAX
virksomheden naturligt sikre sig, at den opnår en reklameværdi, som svarer til sponsorbidraget. I mange
tilfælde modtager sponsoren i tillæg til reklameydelsen
billetter mv., se nedenfor om ”Tillægsydelser”.
En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke
hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet.
Der er afsagt en del domme især vedrørende trav­
hestehold, hvor fradrag ud fra et reklamesynspunkt
ikke er godkendt. Praksis er på dette område restriktiv.
For det første skal der være en klar sammenhæng mellem den reklamemæssige interesse og udgiftens afholdelse. Det skal således kunne sandsynliggøres, at reklamen vil få en positiv effekt i forhold til selskabet,
eksempelvis i form af øget omsætning. For det andet
kan det af praksis udledes, at adgangen til fradrag indsnævres væsentligt, hvis virksomhedsejeren har en kvalificeret interesse i den aktivitet, foreningen udøver. En
kvalificeret interesse kan foreligge i form af medlemskab eller bestyrelsesarbejde i foreningen. Egen eller
nærtståendes udøvelse af en idrætsgren kan også være
en kvalificeret interesse.
Det er dog ikke helt umuligt at få anerkendt, at
sponsorbidrag mv. til travheste kan være fradragsberettiget som en reklameudgift. Fra praksis kan nævnes to
landsskatteretskendelser.
I den ene sag var der tale om et selskab, der drev to
herretøjsforretninger. Selskabet fik godkendt fradrag
for 50 % af udgiften til travhestehold som reklame.
Der blev blandt andet lagt vægt på, at hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen
var tilknyttet, at der kørtes med navn og logo, og at
travsporten havde et stort publikum i den pågældende
by. Da hovedanpartshaveren også havde en personlig
interesse for travløb, blev den anden halvdel af udgiften anset for at være yderligere løn til hovedanpartshaveren.
I den anden sag var der tale om et selskab, som drev
restaurationsvirksomhed. Selskabet erhvervede en travhest, som bar restaurantens navn. Landsskatteretten
Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater
fandt, at det måtte antages, at travhesteholdet havde
haft en reklameværdi for selskabets virksomhed. Der
blev herved blandt andet henset til, at restaurantens
navn indgik i hestens navn, at restaurantens kunder
kom fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover
i vidt omfang var sponsor inden for sport. Der blev
endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet.
Endvidere kunne de i sagen omhandlede udgifter ikke
antages at overstige udgiften til en sponsoraftale.
De anførte kriterier og afvejninger i de to sager har
naturligvis generel gyldighed og kan anvendes i andre
sammenhænge.
Hovedaktionærselskaber
Et hovedaktionærselskab kan som andre virksomheder
yde sponsorstøtte og få fradrag som en reklameudgift,
men hvis sponsorstøtten gives til et formål, der i et vist
omfang afspejler hovedaktionærens private interesser,
kan skattemæssigt fradrag helt eller delvis være udelukket. Praksis viser i disse tilfælde, at hovedaktionæren
helt eller delvis er blevet beskattet af den af selskabet
ydede sponsorstøtte som maskeret udbytte. Begrundelsen i disse sager er typisk, at der ikke er tilstrækkelig
sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og driften i
selskabet til, at der er tale om en reklameudgift.
Udbyttebetragtningen har især været fremtrædende
i de situationer, hvor et selskab yder sponsorbidrag til
idrætsklubber eller foreninger, som hovedaktionæren
eller hans børn deltager aktivt i.
Et selskab indgik en sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter, der dyrkede ridning. Selskabet
skulle i en 5-årig periode betale datteren 20.000 kr. i
det første år og 15.000 kr. årligt i de efterfølgende år
til uddannelse, transport, stævnedeltagelse, udstyr og
andet, som havde til formål at forbedre præstationen
for såvel hest som rytter. Til gengæld for sponsorbidraget skulle selskabets navn altid bæres af enten hest eller
rytter ved stævner i ind- og udland. Der blev forudsat
årlig deltagelse i mindst 5 stævner. Højesteret fandt, at
sponsorstøtten ikke var en fradragsberettiget reklameudgift. Sponsorstøtten var derimod maskeret udlod-
ning til hovedaktionæren, da sponsoratet ikke blev
ydet af hensyn til selskabets løbende drift, men udelukkende for at tilgodese hovedaktionærens datters interesse for ridesport. Et selskab havde afholdt en udgift
på 148.070 kr. til dækning af underskuddet ved en
ride­klubs opførelse af en ridehal og havde fratrukket
beløbet som en reklameudgift. Hovedaktionæren var
formand i rideklubben. Skattemyndighederne ville
kun anerkende en skønsmæssig andel på 20.000 kr.
som en fradragsberettiget reklameudgift. På trods af,
at selskabets donation havde skabt betydelig presseomtale, og at selskabet i øvrigt sponsorerede idrætten,
fandt landsretten, at det overvejende motiv havde været at støtte rideklubben frem for at opnå reklame.
Afholdelse af reklameudgifter til et formål, der i et
vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, fører dog ikke altid til beskatning af hovedaktionæren. Fra praksis kan nævnes en sag for Vestre Landsret i 1998. Rotovent A/S havde anskaffet en kapsejladsbåd, der fik navnet Rotovent. Hovedaktionæren
var sejlsportsmand, men havde ikke sejlet med selskabets båd. Sejlbåden vandt flere kapsejladser, hvilket
gav omtale i såvel radio som fjernsyn. Hovedaktionæren var blevet beskattet af halvdelen af de af selskabet
fratrukne udgifter til køb af sejlbåden. Landsretten
godkendte selskabets samlede udgift som en reklameudgift, blandt andet med den begrundelse, at hovedaktionæren ikke havde deltaget i kapsejladser med båden og heller ikke tidligere selv havde sejlet kapsejladser på højere niveau, og at båden var uegnet til andet
end kapsejlads.
Tillægsydelser
I tilknytning til et sponsorat modtager virksomheden
ofte en række tillægsydelser. Det kan eksempelvis være
frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri
deltagelse i spisning og arrangementer eller de såkaldte
sponsorture.
Moms
Hovedreglen er, at moms af tillægsydelserne ikke kan
fratrækkes.
© REVITAX
15
16
Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater
Højesteret har afsagt en dom, hvor en virksomhed i
forbindelse med sponsorater til nogle fodboldklubber
havde fået tillægsydelser i form af fodboldbilletter,
VIP-arrangementer og fodboldrejser til udlandet.
Virksomhedens påstand for Højesteret var, at tillægsydelserne skulle behandles på samme måde som
hoved­ydelsen, da tillægsydelserne var brugt til fradragsberettigede reklame- og markedsføringsmæssige
formål som blandt andet gaver og præmier for at opnå
større omsætning.
Højesteret fastslog, at tillægsydelserne ikke skulle
behandles på samme måde som reklameydelserne.
Højesteret anså:
• billetter, som var givet til virksomhedens ansatte,
for naturalaflønning uden momsfradrag
• billetter, som var givet til kunder, for repræsentation – men dog uden 25 % momsfradrag, fordi arrangementerne ikke kunne anses for restaurationsydelser
• billetter, der blev brugt som præmier i konkurrencer, for gaveydelser.
Virksomheden fik derfor ikke momsfradrag for nogen
af tillægsydelserne.
Tillægsydelserne skal være særskilt prisfastsat på fakturaen til den normale salgspris til tredjemand.
Skat
Den del af sponsorudgifterne der relaterer sig til tillægsydelserne, anses som udgangspunkt for erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede udgifter for
den sponsorerende virksomhed.
Medarbejdere
Hvis det er medarbejderne, der anvender tillægsydelserne, har virksomheden fuldt fradrag.
Medarbejderne er som udgangspunkt skattepligtige
af værdien af tillægsydelsen. Der gælder dog en særlig
undtagelsesbestemmelse, der betyder skattefrihed for
© REVITAX
sponsorbilletter, når hovedydelsen i sponsoraftalen er
reklameværdien. Dette gælder også, selv om medarbejderen får flere billetter til et arrangement og derfor tager familien med. Sådanne sponsorbilletter skal heller
ikke medregnes under den særlige skattefrie bagatelgrænse på 1.000 kr.
Skattefriheden for sponsorbilletter er dog ikke uden
begrænsninger. Hvis virksomheden er sponsor for eksempelvis en dansk fodboldklub og som led i sponsoratet eksempelvis modtager nogle fribilletter til en fodboldlandskamp i Parken, gælder skattefriheden ikke.
Dette skyldes, at arbejdsgiveren ikke er sponsor for
landsholdet. De medarbejdere, der modtager billetterne, er skattepligtige af markedsværdien. Billetterne er
dog omfattet af den særlige skattefrie bagatelgrænse på
1.000 kr.
Skattefriheden gælder endvidere kun selve billetterne. Er arbejdsgiveren eksempelvis sponsor for en dansk
håndboldklub, der skal deltage i en europacup-kamp i
udlandet, vil en sponsorbetalt tur betyde, at medarbejderen er skattepligtig af turens værdi dog med fradrag
af selve billettens værdi.
Forretningsforbindelser
Hvis tillægsydelserne anvendes i forbindelse med repræsentationssammenkomster for forretningsforbindelser, er der fradrag for 25 % af udgiften, også for
den del, der bliver brugt af ejeren, hovedaktionæren
og medarbejderne.
Består tillægsydelsen eksempelvis af 4 VIP-kort til
en håndboldkamp i den klub, som virksomheden
sponsorerer, er ingen af deltagerne skattepligtige af
værdien af gratis adgang og spisning.
Dokumentation
Virksomheden bør løbende holde regnskab med, hvem
der har modtaget tillægsydelserne, og hvad anledningen har været til brug for en eventuel henvendelse fra
SKAT.
17
Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater
Foto © Scanpix / Susanne Mertz
Skybrud i København
© REVITAX
18
Markedsføring af virksomheden
– begejstringen driver os
Fremtidsforskerne er enige: Vi vil alle sammen have
historier og oplevelser – og de skal helst være gode.
Derfor er events en væsentlig del af markedsføringen nu og i fremtiden. Den bedste måde at skabe
kendskab til et produkt eller en virksomhed er gennem gode oplevelser og spændende arrangementer.
Og det er ikke kun kunderne, der skal plejes, men
også medarbejderne, leverandørerne og resten af
omverdenen. Sådan kan man læse i en af de utallige
reklamer fra virksomheder, der udbyder event-making. Men hvad siger skattereglerne?
Den skattemæssige sondring
Udgifter til markedsføring af virksomheden kan enten
være en reklameudgift eller en repræsentationsudgift.
Reklameudgifter kan virksomheden fratrække fuldt
ud, hvorimod der kun er fradrag for 25 % af udgifterne, hvis der er tale om repræsentation.
Oprindeligt var der slet ikke fradragsret for sådanne
udgifter, da de – i hvert fald i betydeligt omfang –
måtte anses for ikkefradragsberettigede etableringsudgifter. I 1959 blev der imidlertid indført fradrag for
udgifter til rejser, reklamer og lignende, når formålet
med afholdelse af udgiften var at opnå salg af varer og
tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.
Fradragsretten blev indført for at fremme bestræbelserne på at øge den danske eksport. Den i 1959 indførte
bestemmelse er ikke siden ændret, men under Kartoffelkuren i 1985 blev sondringen mellem reklame og
repræsentation af skattemæssig betydning, da der blev
lavet en tilføjelse, hvorefter udgifter til repræsentation
kun kan fratrækkes med 25 % af den afholdte udgift.
Reklame
Reklameudgifter er udgifter, der afholdes over for en
ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og
som tager sigte på at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at
gøre den kendt eller fordelagtigt bemærket. Det er et
centralt led i denne definition af reklameudgifter, at
der skal være tale om en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.
© REVITAX
Udgifter til receptioner i anledning af forretnings­
jubilæer og andre kundearrangementer, hvor der indbydes en lukket kreds af personer i form af forretningsforbindelser, venner og bekendte, kan skattemæssigt ikke karakteriseres som en reklameudgift. Det
skyldes, at kravet om, at udgiften skal være afholdt
over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle
kunder ikke er opfyldt.
Repræsentation
Repræsentationsudgifter er udgifter, som en virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger eller for at
knytte eller bevare kontakten til forretningsforbindelser. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.
Typiske repræsentationsudgifter er således udgifter
til mad og drikke, gaver og anden opmærksomhed
over for forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer,
forretningsindvielser og fødselsdage.
Hvis virksomhedens medarbejdere deltager i et arrangement rettet mod kunderne, vil udgifterne til bespisning mv. af medarbejderne skulle behandles på
samme måde som udgifterne vedrørende kunderne.
Det betyder, at hvis der over for kunder er tale om repræsentation med fradrag for 25 % af udgifterne, så
gælder det tillige den andel, der vedrører medarbejderne. Det er anledningen, som er afgørende, og ikke antallet af kunder eller medarbejdere, der deltager.
Kundeevents
Kundeevents er i de senere år blevet mere og mere almindelige som led i markedsføring. Denne form for
arrangementer kan have en større reklameeffekt end
almindelig annoncering. Det underholdende element
er det, der bliver husket, når alt andet er glemt. Altså
en større reklameeffekt og måske endda en mindre udgift for virksomheden end ved traditionel annoncering
i medierne, men hvad siger skattereglerne?
Østre Landsret har for nylig taget stilling til, om
udgifterne til nogle kundeevents skattemæssigt skulle
betragtes som en reklameudgift eller en repræsentati-
Markedsføring af virksomheden – begejstringen driver os
onsudgift. Der var tale om en virksomhed, som var
forhandler af dyre og eksklusive biler. I forbindelse
med markedsføringen af nogle premierebiler med
salgs­priser op til 6 mio. kr. inviterede bilforhandleren
1.500 kunder og potentielle kunder til et arrangement,
hvor der var underholdning, bespisning og servering af
drikkevarer. Østre Landsret lagde til grund, at formålet
med arrangementet var at knytte eller bevare forretningsforbindelserne til kunder og potentielle kunder.
Samtlige udgifter på cirka 250.000 kr., der også indeholdt udgifter til transport, bespisning af medarbejdere
mv., var repræsentationsudgifter, idet sidstnævnte udgifter alene var afholdt med det formål at kunne gennemføre arrangementet.
For landsretten havde bilforhandleren blandt andet
gjort gældende, at der måtte være tale om reklameudgifter, da virksomheden var kontraktligt forpligtet til
at udføre markedsføringsaktiviteter af en sådan art.
Endvidere var virksomheden af den opfattelse, at der
var tale om en meget mere effektiv markedsføring end
eksempelvis annoncering i dagspressen. Disse to argumenter fratog ikke ydelserne deres karakter af kommerciel gæstfrihed, og udgifterne kunne derfor ikke
betragtes som reklameudgifter.
Landsrettens dom er i overensstemmelse med praksis på området, men der kan argumenteres for, at reglerne og praksis ikke er i overensstemmelse med realiteterne i det moderne forretningsliv.
Forretningsjubilæer
Når et arrangement er begrundet i virksomhedens forhold, som et forretningsjubilæum, er der fradragsret
for udgiften. Spørgsmålet er, om udgiften fuldt ud er
fradragsberettiget som en reklameudgift, eller om udgiften kun kan fratrækkes med 25 %, fordi der er tale
om repræsentation.
Da reglerne om begrænset fradragsret for repræsentationsudgifter blev indført i 1985 (Kartoffelkuren)
blev det tilkendegivet, at udgifter afholdt til et traktement i forbindelse med virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende lejligheder som udgangspunkt
skulle anses som repræsentation. Disse tilkendegivelser
har haft stor betydning for den senere praksis på området.
Eksempelvis fik en ejendomsmægler i 2002 Højesterets ord for, at udgifterne til en reception i anledning af virksomhedens 20-års-jubilæum og lokaleudvidelse var repræsentation. Der var tale om et åbenthusarrangement, og samtidig med receptionen blev
der iværksat en reklamekampagne med rabat på salær.
Receptionsgæsterne blev budt på tærter, kartoffelsalat,
skinke og frikadeller samt drikkevarer i form af øl og
vand. Højesteret udtalte, at som udgangspunkt må et
sådant arrangement – uanset traktementets omfang –
anses for afholdt som udslag af kommerciel gæstfrihed
og dermed repræsentation, med begrænset fradragsret.
Det forhold, at der var tale om et åbenthusarrangement, og den iværksatte reklamekampagne kunne ikke
fratage udgifterne deres karakter af repræsentation.
I enkelte tilfælde kan udgifterne til et arrangement
dog fratrækkes som reklame. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er adgang for offentligheden eller for en
større og ubestemt kreds af personer, og hvor traktementet består i en mindre servering, der ikke har karakter af bespisning. Typeeksemplet er her farvehandleren, der i anledning af forretningens 25-års-jubilæum
byder på en kop kaffe til de voksne samt is og balloner
til børnene.
Private mærkedage
Den altovervejende hovedregel er, at udgifter til reception eller lignende i anledning af virksomhedsejerens
private mærkedag er en privat udgift. Dette gælder også, selv om en væsentlig del af gæsterne har forretningsmæssig tilknytning til virksomheden. Denne
praksis gælder også i de mange tilfælde, hvor indehaveren i vidt omfang kan identificeres med virksomheden, således at goodwill er knyttet til personen snarere
end til virksomheden.
Praksis på området er ret klar.
Som eksempel kan nævnes et hovedaktionærselskab,
der i en annonce havde indbudt forretningsforbindelser og venner af huset til en reception for at fejre, at
selskabets stifter og direktør blev 60 år. I receptionen
© REVITAX
19
20
Markedsføring af virksomheden – begejstringen driver os
deltog 625 gæster. Heraf udgjorde hovedaktionærens
ægtefælle, børn, svigerbørn, bestyrelsesmedlemmer og
familiemedlemmer i øvrigt 41 personer, medens personalet var repræsenteret med 40 personer. De samlede
receptionsudgifter udgjorde 235.000 kr., hvoraf hovedaktionæren selv havde betalt 75.000 kr. Da selskabet havde afholdt receptionen i anledning af hoved­
aktionærens fødselsdag, var der ikke tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Det er værd at be-
mærke, at selv om fødselaren selv afholder den del af
udgifterne, der relaterer sig til familie og private venner, kan virksomheden alligevel ikke få repræsentationsfradrag for de resterende udgifter.
Der findes adskillige domme, der omhandler receptionsudgifter afholdt i forbindelse med en privat mærkedag. Udfaldet i disse domme har i langt de fleste tilfælde været, at reception i anledning af en privat mærkedag er en privat udgift.
Efterår i Danmark
Foto © Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
© REVITAX
Markedsføring af virksomheden – begejstringen driver os
I ganske få tilfælde er festligholdelse af virksomhedsejerens private mærkedag dog blevet anerkendt
som en virksomhedsudgift. Et eksempel herpå er en
sag fra Vestre Landsret. Den 60-årige fødselar havde
holdt en frokost på et hotel, hvor der udelukkende
deltog forretningsforbindelser sammen med fødselaren
og dennes hustru. Ud over frokosten havde virksomhedsejeren fejret sin fødselsdag på bopælen sammen
med 30 private gæster. Frokosten blev godkendt som
en repræsentationsudgift.
Endnu en 60-års-fødselsdag har været prøvet ved
landsretten. Der var tale om en reception, der blev
afholdt i virksomhedens ny lagerhal. Ud over at fejre
direktørens fødselsdag havde receptionen tillige til formål at præsentere de meget betydelige investeringer,
som virksomheden havde foretaget i en ny produk­
tionsmaskine og i nye produktions- og lagerlokaler.
I receptionen deltog 400 personer, hvoraf de 100 var
medarbejdere, medens resten af deltagerne stort set
kunne karakteriseres som forretningsforbindelser. Der
blev ikke udsendt særskilte indbydelser, men kunder,
venner og forretningsforbindelser blev i annoncer i
dagspressen indbudt til receptionen. Ved receptionen
blev der serveret et traktement til en kuvertpris på
57 kr. (året var 1986), som blev indtaget stående under anvendelse af engangsservice. Direktøren afholdt
for egen regning en privat morgensammenkomst og en
privat fest om aftenen. Vestre Landsret konkluderede,
at receptionen var forretningsmæssigt begrundet, selv
om anledningen var direktørens 60-års-fødselsdag. Der
var tale om en erhvervsmæssig udgift, der i det konkrete tilfælde kunne fratrækkes fuldt ud som reklameudgift.
Festligholdelse af personlige mærkedage er altså som
altovervejende hovedregel en privat udgift. I ganske
særlige tilfælde kan der være tale om en virksomhedsudgift, der kan fratrækkes som repræsentation.
Drives virksomheden i personligt regi, er der ikke
skattemæssigt fradrag, når sammenkomsten karakteriseres som privat. Er det derimod et selskab, der har afholdt eksempelvis hovedaktionærens private fødselsdag, er konsekvensen, at udgiften enten anses for yder-
ligere løn eller maskeret udbytte. Når beløbet kvalificeres som maskeret udbytte, har selskabet ikke fradrag
for den afholdte udgift.
Events for medarbejderne
Et væsentligt aktiv i enhver virksomhed er medarbejderne.
En virksomheds udgifter til diverse personalearrangementer er en fradragsberettiget omkostning. Det
spændende spørgsmål er imidlertid, om der er tale om
et skattefrit eller skattepligtigt personalegode.
Afholder arbejdsgiveren et arrangement, der er skattepligtigt for medarbejderen, skal medarbejderen beskattes af kostprisen af arrangementet. Hvis en ægtefælle deltager i et arrangement, der må betragtes som
et skattepligtigt personalegode, sker beskatningen hos
medarbejderen.
Receptioner
Hvis arbejdsgiveren betaler udgifterne til en reception
eller lignende af privat karakter for en medarbejder,
skal medarbejderen normalt beskattes heraf.
Ved vurderingen af, om der er tale om en reception
af privat karakter, henses især til i hvilken anledning
arrangementet afholdes, hvem der er inviteret, størrelsen af udgifterne, og hvor arrangementet afholdes.
Der foretages en konkret vurdering af arrangementet, hvor de forskellige momenter skal afvejes i forhold
til hinanden. En væsentlig faktor er anledningen til arrangementet. Andre momenter kan naturligvis indgå i
vurderingen.
Hvis der er tale om en reception i anledning af virksomhedsrelaterede mærkedage som eksempelvis jubilæum eller afsked, skal medarbejderen normalt ikke beskattes, heller ikke selv om jubilarens ægtefælle og
børn deltager. Dette gælder eksempelvis, hvis en medarbejders 25-års-jubilæum fejres af firmaet med en reception for øvrige medarbejdere og kunder på virksomhedens adresse med et glas vin og pindemadder.
Anledningen er virksomhedsrelateret, og deltagerne er
primært kolleger og kunder.
Hvis der derimod er tale om en rent privat mærke-
© REVITAX
21
22
Markedsføring af virksomheden – begejstringen driver os
ning. Anledningen er ganske vist privat, men omfanget af arrangementet er så beskedent, at beskatning
ikke kommer på tale.
dag, vil en af arbejdsgiveren i den anledning afholdt
reception normalt udløse beskatning af medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren imidlertid i anledning af en
medarbejders runde fødselsdag på arbejdspladsen afholder et mindre arrangement, hvor øvrige medarbejdere og kunder deltager, vil dette ikke udløse beskat-
Firmafester
Foto © Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
Vintervejr
© REVITAX
Deltagelse i en julefrokost, skovtur og anden form for
firmafest, hvor arbejdsgiveren helt eller delvis afholder
udgifterne, beskattes efter praksis ikke, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed. En firmafest kan have mange former, der spænder fra en klassisk julefrokost på arbejdspladsen til deltagelse i et motionsløb, fra sommerudflugt med sportsaktiviteter til
en udlandsrejse med et kulturelt islæt.
Ved vurderingen af, om arrangementet er af rimeligt
omfang og varighed, kan henses til, om arrangementet
er enkeltstående, hvor længe det varer, hvad udgiftsniveauet er, hvem der deltager, og hvor det bliver afholdt. Der skal foretages en konkret vurdering.
Det er sjældent, at der er tvivl om, at et arrangement er enkeltstående. Det er de færreste virksomheder, der afholder firmafest hver uge eller måned. En
julefrokost, en sommerfest og eventuelt en skovtur udløser ikke i sig selv beskatning. Beskatning kræver da,
at andre af de nævnte kriterier taler herfor. I praksis er
det dog accepteret, at en enkelt overnatning ikke i sig
selv medfører beskatning.
De kriterier, der typisk giver anledning til problemer og dermed sager, er, hvor firmafesten afholdes, og
hvem der deltager.
Hvis det er naturligt, at der deltager andre end
medarbejderne i festen, sker der alt andet lige ikke beskatning. Et eksempel herpå er en begivenhed som
Eventyrløbet, hvor såvel ægtefælle som børn kan deltage, uden at der skal ske beskatning.
Hvis arrangementet afholdes på arbejdspladsen, er
der heller intet, der taler for beskatning. Selv om ægtefællen deltager, taler det for, at der ikke skal ske beskatning.
En julefrokost på noma eller en anden dyr restaurant medfører heller ikke i sig selv skattepligt. Selv om
det er billigere at tage på en weekendtur til Prag med
ægtefæller, end det er at spise på en dyr restaurant, må
Markedsføring af virksomheden – begejstringen driver os
man være indstillet på, at der her sker beskatning.
Hvis en firmafest med overnatning afholdes i udlandet, og ægtefællen samtidig deltager, kan der være lagt
op til skattemæssige problemer. Det vil i den forbindelse forekomme naturligt at se på, hvad arrangementet
koster. Dette er dog ikke afgørende.
Firmafester uden beskatning
Arbejdsgiveren afholder en julefrokost med julebuffet på et etablissement, hvor der bliver spillet
livemusik om aftenen. Der er fælles transport til
og fra etablissementet. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet etablissementet.
En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt
ud over landet til daglig, samles til en stor årlig firmafest, der inkluderer overnatning. Festen afholdes på et konferencecenter, og der er middag for
medarbejderne om aftenen og morgenmad om
morgenen.
Firmafest med beskatning
Arbejdsgiveren inviterer medarbejderne og deres
ægtefæller på en forlænget weekendtur til London med tre overnatninger på et hotel for at holde julefrokost dér. Turen har et rent socialt formål,
og hensigten er, at medarbejderne også kan foretage juleindkøb på turen. Turen har karakter af, at
arbejdsgiveren betaler for en privat rejse, og medarbejderne skal beskattes af arrangementet.
Faglige arrangementer
Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af
faglige arrangementer, herunder teambuilding, samt
arrangementer, der har karakter af kundepleje, der er
betalt af arbejdsgiveren. Der skal dog ske beskatning,
hvis det faglige indhold er underordnet.
Generelt afspejler indholdet af arrangementet, om
der er tale om et fagligt arrangement eller ej.
Teambuilding
Ved arrangementer som teambuilding kan det være
vanskeligt at afgøre, om der er et fagligt indhold eller
ej. Ved vurderingen af, om der er et fagligt indhold,
skal der lægges vægt på, hvor længe arrangementet varer, om der er tilknyttet en teambuilding-instruktør,
hvor det foregår, og hvilke aktiviteter der indgår.
Begrebet ”Teambuilding” kan nemt misbruges, fordi det ikke er karakteriseret ved en særlig præcis definition. En skitur for lederteamet til Val d’Isere kan udmærket bringe deltagerne tættere på hinanden og efterfølgende gøre arbejdspladsen bedre, men praksis viser, at man i sådanne tilfælde må være indstillet på beskatning.
Kundepleje
Et arrangement som led i kundepleje skal have et fagligt eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal
udløse beskatning for de deltagende medarbejdere.
Ved vurderingen af, om arrangementet er af privat
karakter, lægges der vægt på, om medarbejderen er forpligtet til at deltage, hvilke opgaver medarbejderen
har, hvor det foregår, hvor længe det varer, og om aktiviteterne er af privat og turistmæssig karakter.
Som eksempel på et kundearrangement, hvor medarbejderen blev beskattet, kan anføres en sag, hvor byretten fandt, at en medarbejder, der var ansat som
salgsmedarbejder i en virksomhed, var skattepligtig af
sin deltagelse i to fodboldrejser, hvor der også deltog
henholdsvis to og tre kunder inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Rejserne indgik som en modydelse i en
samlet sponsoraftale, som arbejdsgivervirksomheden
havde indgået med en fodboldklub. Rejserne var i det
hele arrangeret af fodboldklubben, og klubbens repræsentant deltog som rejseleder på rejserne. Byretten
fandt, at rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundede. Da rejseprogrammet imidlertid helt overvejende var af turistmæssig karakter, fandt retten ikke, at der i forhold til medarbejderen var grundlag for at fravige udgangspunktet
om beskatning af rejsens værdi. Det kunne ikke føre
til et andet resultat, at medarbejderen var distriktschef
og dermed ”skulle” deltage, da hans opgaver af praktisk art over for kunderne var meget begrænsede, og
indholdet af enkelte forretningsmæssige drøftelser var
af et meget begrænset omfang.
© REVITAX
23
24
Godtgørelse af energiafgifter
Der er de seneste år foretaget en række ændringer
af reglerne om energiafgifter (elafgift, olieafgift, gasafgift og kulafgift). Selve afgifterne er således blevet
forhøjet, mens en indeksering af afgifterne medfører
yderligere forhøjelser de kommende år. Herudover
er reglerne om godtgørelse af energiafgifter blevet
ændret, hvilket har medført en lavere godtgørelse af
energiafgifter. Med virkning fra den 1. januar 2012
ændres reglerne på ny, idet flere virksomheder nu
får mulighed for godtgørelse af energiafgifter. Herudover øges godtgørelsen af energiafgifter generelt.
• Energien må som hovedregel ikke være anvendt til
rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (aircondition).
Virksomheder inden for de liberale erhverv såsom advokat-, arkitekt-, forlystelses-, landinspektør-, mæglerreklame-, revisions-, ingeniørvirksomhed mv. kan dog
ikke få godtgjort elafgift. Herudover findes der særlige
regler om godtgørelse af energiafgifter og energispareafgift (CO2-afgift) for landbrug, gartnerier og særligt
energikrævende produktioner. Sidstnævnte omtales ikke nærmere.
Betingelser for godtgørelse
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort energiafgifter til såkaldte procesformål på følgende betingelser:
• Energien skal være forbrugt af virksomheden.
• Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget.
• Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof.
Rumvarme, varmt vand og
air­condition
Med virkning fra den 1. januar 2012 kan alle moms­
registrerede virksomheder, herunder også liberale erhverv, få godtgjort en del af elafgiften af elektricitet
anvendt til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling
(aircondition). Godtgørelsen ydes med følgende satser:
Tordenskyer over Hirtshals Fyr
Foto © iStockPhoto / Alohaspirit
© REVITAX
Godtgørelse af energiafgifter
Godtgørelse
Godtgørelse af elafgift
Øre/kWh
2012
2013
2014
2015
11,80
12,00
12,20
12,50
Reduktion i godtgørelse
I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev virksomhedernes ret til godtgørelse af energiafgifter reduceret. Med
virkning fra den 1. januar 2012 ændres reglerne om
godtgørelse af energiafgifter, således at denne reduktion bliver mindre.
Elafgiften stiger de kommende år, og satserne er følgende:
Elafgift
2011
2012
2013
2014
Energiafgift
Øre/kWh
62,40
63,50
64,70
65,80
Elsparebidrag
Øre/kWh
0,60
0,60
0,60
0,60
Eldistributionsafgift
Øre/kWh
4,00
4,00
4,00
4,00
Tillægsafgift
Øre/kWh
6,00
6,10
6,20
6,30
Elafgift i alt
Øre/kWh
73,00
74,20
75,50
76,70
2011
2012
2013
2014
Elafgiften godtgøres med følgende satser:
Godtgørelse
Energiafgift
Øre/kWh
62,40
63,50
64,70
65,80
Elsparebidrag
Øre/kWh
0,60
0,60
0,60
0,60
Eldistributionsafgift
Øre/kWh
3,00
3,00
3,00
3,00
Tillægsafgift
Øre/kWh
6,00
6,10
6,20
6,30
Reduktion i godtgørelsen
Øre/kWh
- 1,60
- 3,00
- 3,50
- 3,50
Godtgørelse i alt
Øre/kWh
70,40
70,20
71,00
72,20
2011
2012
2013
2014
92,30
86,90
85,20
85,20
Olieafgift, gasafgift og kulafgift godtgøres med følgende satser:
Godtgørelse
Olie, kul- og gasafgift
Pct. af afgiften
Måling af energiforbrug
Såfremt den samme energikilde anvendes til både
godtgørelsesberettigede og ikkegodtgørelsesberettigede
formål, skal der som udgangspunkt ske måling af det
godtgørelsesberettigede forbrug. Alternativt kan man
anvende nogle mindre favorable standardsatser.
© REVITAX
25
26
Moms på hotelovernatninger og
restaurationsbesøg
Siden den 1. januar 2011 har momsregistrerede
virksomheder haft fradragsret for 50 % af momsen
på hotelovernatninger, mens der fortsat kun er fradragsret for 25 % af momsen på restaurationsregninger. Det er som hidtil en betingelse, at både hotelovernatning og restaurationsbesøg er af strengt
erhvervsmæssig karakter. Hoteller, kursus- og konferencevirksomheder mv., der markedsfører deres produkter i form af eksempelvis overnatning inklusive
morgenmad til en samlet pris, skal fakturere og
prisfastsætte ydelserne som to selvstændige ydelser.
Såfremt ydelserne faktureres og prisfastsættes som
én samlet ydelse, kan køberen af ydelserne ikke opnå nogen fradragsret for momsen.
Fakturering
En faktura skal blandt andet indeholde oplysning om
leverancens art, omfang og pris. Når der er tale om
salg af to selvstændige ydelser i form af eksempelvis
overnatning og morgenmad, skal begge ydelser således
fremgå af fakturaen med selvstændig prisfastsættelse.
dagskaffe, aftensmad, overnatning mv. Her er ydelserne også momspligtige i et omfang svarende til forholdet mellem markedsprisen for de forskellige ydelser.
Man kan undlade at anvende markedsprismetoden,
hvis det kan godtgøres, at en såkaldt omkostningsbaseret metode giver et mere pålideligt billede af det samlede vederlags faktiske fordeling. Udbyder hoteller,
kursus- og konferencevirksomheder mv. ikke de enkelte ydelser særskilt, og en særskilt salgspris for ydelserne
derfor ikke findes, kan markedsprismetoden ikke anvendes. I så fald skal den omkostningsbaserede metode
anvendes. Den omkostningsbaserede metode betyder, at
den samlede pris skal fordeles på ydelserne efter forhol­
det mellem de faktiske omkostninger til hver ydelse.
Eksempel
Overnatning og morgenmad sælges samlet for
800 kr. De faktiske omkostninger til overnatning
udgør 300 kr. og til morgenmad 100 kr. Efter den
omkostningsbaserede metode skal overnatningen
faktureres med 600 kr. (75 % af 800 kr.), og morgenmaden skal faktureres med 200 kr. (25 % af
800 kr.).
Prisfastsættelse
Priserne for de to ydelser skal opgøres efter den såkaldte markedsprismetode. Det betyder, at henholdsvis hotelovernatningen og morgenmaden er momspligtig i et
omfang svarende til forholdet mellem salgsprisen for
overnatningen og salgsprisen for morgenmaden.
Eksempel
Overnatning og morgenmad sælges samlet for
800 kr. Hotellets normalpris er 900 kr. for overnatning og 100 kr. for morgenmad. Efter markedsprismetoden skal overnatningen faktureres med
720 kr. (90 % af 800 kr.) og morgenmaden skal
faktureres med 80 kr. (10 % af 800 kr.).
Det samme gælder, når hoteller, kursus- og konferencevirksomheder mv. til en samlet pris sælger ”pakker”
i form af weekendophold, konferenceophold mv., som
indeholder en række forskellige ydelser som eksempelvis morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermid-
© REVITAX
Gratis morgenmad og andre
tillægsydelser
Såfremt hoteller markedsfører to selvstændige ydelser,
eksempelvis gratis morgenmad ved køb af overnatning,
vil morgenmaden blive betragtet som en såkaldt tilgift.
I sådanne situationer skal der foretages en vurdering
af, om der er betalt for morgenmaden, eller om morgenmaden reelt er gratis for gæsten.
Vurderingen af, om der er betalt for morgenmaden,
foretages på baggrund af en konkret analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger. Vurderingen skal
foretages ud fra købers synspunkt, idet det afgørende
er, om der set fra købers synsvinkel er sket betaling.
Det er SKATs opfattelse, at hvis morgenmaden kan
fravælges, og hotellet ved et sådant fravalg nedsætter
prisen, så er der betalt for morgenmaden. Hvis morgenmaden kan fravælges, uden at hotellet ved fravalg
nedsætter prisen, så er der efter SKATs opfattelse ikke
betalt for morgenmaden. Hvis morgenmaden samtidig
27
Moms på hotelovernatninger og restaurationsbesøg
markedsføres som ”gratis”, underbygger det, at morgenmaden reelt er gratis for gæsten.
Fører en vurdering til, at der reelt er betalt for morgenmaden, så udløser det selvstændig moms for morgenmaden. Det betyder, at begge ydelser – overnatning og morgenmad – skal fremgå separat af fakturaen
med selvstændig prisfastsættelse.
Fører vurderingen derimod til, at der reelt ikke er
betalt for morgenmaden, skal der ikke faktureres selvstændig moms for morgenmaden. Det betyder, at når
morgenmaden reelt er gratis, skal den anføres på fakturaen med 0 kr. Det betyder endvidere, at køber kan
fratrække 50 % af hele momsbeløbet, da hele beløbet
vedrører overnatningen. Endelig betyder det, at hotellet har fradragsret for indkøb mv. vedrørende servering
af den gratis morgenmad, da indkøbene vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Fradragsret hos køber
Når den samlede betaling skal anses for betaling for
eksempelvis såvel overnatning som morgenmad, skal
køber – for at kunne udøve fradragsretten korrekt –
kunne fremlægge en faktura, hvor overnatning og
morgenmad er selvstændigt prisfastsat.
En manglende eller forkert fordeling vil for den
momsregistrerede køber ifølge SKAT betyde, at virksomheden ikke kan fradrage nogen del af momsen, da
fakturaen ikke opfylder kravene til en faktura.
Hvis tilgiften i form af eksempelvis gratis morgenmad ved køb af en hotelovernatning skal anses for gratis, skal den som nævnt anføres på fakturaen med 0 kr.
Den momsregistrerede køber har således ikke betalt
nogen moms af tilgiften, og køber kan derfor fratrække 50 % af hele momsbeløbet, da hele vederlaget vedrører overnatningen.
Regnbue i tunge regnskyer
Foto © iStockPhoto / Jakob Schäfer
© REVITAX
28
Moms ved salg og udtagning af
biler
Når en momsregistreret virksomhed skal sælge eller
udtage en personbil eller en varevogn, opstår der ofte tvivl om, hvorvidt dette har momsmæssige konsekvenser eller ej. For at behandle salget eller udtagningen momsmæssigt korrekt, skal man i forbindelse
med salget eller udtagningen se på, hvorvidt der var
momsfradragsret eller ej i forbindelse med købet af
bilen.
Personbiler
Som udgangspunkt er der hverken momsfradragsret
for køb eller drift af en personbil, uanset i hvilket omfang bilen anvendes erhvervsmæssigt til momspligtige
aktiviteter. Da der ikke er fradragsret for momsen i
forbindelse med anskaffelsen, skal der omvendt heller
ikke ske opkrævning af moms ved salget. Dette betyder, at virksomheder, som har indkøbt personbiler til
almindeligt erhvervsmæssigt formål, kan sælge eller
udtage bilen til privat brug uden momsmæssige konsekvenser.
Varevogne – momsfradragsret ved
køb
Ved køb af en varevogn, som udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt til momspligtige aktiviteter, er der
fuld fradragsret ved anskaffelsen og driften af bilen.
Da der er fradragsret for momsen i forbindelse med
anskaffelsen, skal der som hovedregel også opkræves
moms ved salget eller ved udtagningen af bilen.
Salg
Ved salg af en varevogn, hvor der er opnået momsfradragsret i forbindelse med købet, skal der opkræves
moms, uanset hvor gammel bilen er. Der opkræves således fuld moms af salg af en varevogn, som en virk-
© REVITAX
somhed eksempelvis har anskaffet for 10 år siden, hvis
der er opnået momsfradragsret ved anskaffelsen.
Udtagning
Ved udtagning af en varevogn, hvor der er opnået fuld
momsfradragsret i forbindelse med købet, skal der som
udgangspunkt ske en reduktion af momsfradraget efter
reglerne om regulering af investeringsgoder. Tilbagebetaling af moms kan dog undgås, såfremt udtagningen
til privat eller blandet brug sker mere end 5 år, efter at
bilen er anskaffet i virksomheden.
Sker udtagningen allerede 3 år, efter at bilen er blevet anskaffet, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af det momsbeløb, som blev fratrukket ved anskaffelsen. Når bilen eksempelvis udtages til blandet
anvendelse eller privat brug i år 3, skal der tilbagetales
2/5 af det momsbeløb, som blevet fratrukket ved anskaffelsen.
Ved udtagning af en varevogn til privat brug, hvor
udtagning sker senere end 5 år efter anskaffelsen, vil et
senere salg af bilen kunne ske uden tillæg af moms, da
salget sidestilles med salg af en bil fra en privatperson.
Ved udtagning af en varevogn til blandet benyttelse,
og hvor der eventuelt er betalt udtagningsmoms, skal
der opkræves moms ved et senere salg fra virksomheden.
Varevogne – ej momsfradragsret ved
køb
Ved køb af en varevogn, hvor der ikke er opnået
momsfradragsret ved anskaffelsen, skal der ikke opkræves moms ved et senere salg eller udtagning. At der ikke er opnået momsfradragsret ved anskaffelsen betyder, at bilen er købt med moms, og at anvendelsen af
bilen ikke berettiger til momsfradragsret.
29
Moms ved salg og udtagning af biler
Foto © iStockPhoto / Mie Ahmt
Forår i København
© REVITAX
30
Nye love
Ratepensioner og ophørende
liv­renter
Det i 2011 gældende loft på 100.000 kr. for maksimal
indbetaling på ratepension og ophørende livrente er
nedsat til 50.000 kr. fra og med indkomståret 2012.
For personer med bagud forskudt indkomstår nedsættes loftet dog først fra og med indkomståret 2013.
I en overgangsperiode er der bortseelsesret for arbejdsgivers obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst, der er indgået senest den 31. december 2011, selv om den årlige indbetaling overstiger
50.000 kr. Overgangsperioden gælder til og med det
indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker,
dog ikke senere end indkomståret 2015.
Der er ikke sket ændringer med hensyn til ophørspension for selvstændigt erhvervsdrivende, de særlige
pensionsordninger for sportsudøvere og 30-procentsordningen. 30-procents-ordningen overlever derfor til
og med indkomståret 2014. For sådanne ordninger
kan der fortsat indbetales på en ratepension eller ophørende livrente. For ophørspensioner er der dog sket
en stramning som følge af ændringen af ”pengetankreglen”, idet grænsen for, hvornår der er tale om en
pengetank, er nedsat fra 75 % til 50 %. Se herom senere.
Livsvarige livrenter er fortsat ikke omfattet af fradragsloftet. Hvis man ønsker større årlige pensionsindbetalinger, er det den eneste mulighed ud over indbetaling på kapitalpension.
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
og pensionsbeskatningsloven (L 28) blev vedtaget den
21. december 2011.
Multimedieskatten
Sidste år med multimedieskatten blev 2011. Fra og
med 2012 er der i stedet indført beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse. Herudover skal der ske beskatning af computer, hvis der
bliver indgået aftale om en bruttotrækordning mv.
For eksisterende bruttotrækordninger er der fastsat
overgangsregler.
© REVITAX
Telefon
Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt fri telefon er skattepligtig. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr.
(2012) årligt for den person, der har fri telefon, og det
skattepligtige beløb kan ikke nedsættes med husstandens egne udgifter til telefon. Har begge ægtefæller hel
eller delvis fri telefon, skal begge beskattes af 2.500 kr.
(2012) årligt. For ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udløb, gives dog en rabat på 25 %. Har
begge ægtefæller fri telefon, udgør det årlige skattepligtige beløb 1.875 kr. (2012) for hver ægtefælle. Rabatten på 25 % opnås kun, hvis det samlede skattepligtige beløb for ægtefællerne udgør mindst 3.300 kr.
(2012).
Har arbejdsgiver og medarbejder senest den 31. december 2011 indgået en lønomlægningsaftale (bruttotrækordning o.l.), skal der fra og med indkomståret
2012 ske beskatning af fri telefon.
Telefon omfatter fastnettelefon, mobiltelefon, iPhone, smartphone eller lignende, hvor hovedfunktionen
er telefoni. Det årlige skattepligtige beløb på 2.500 kr.
(2012) gælder også, når arbejdsgiveren betaler mere
end én telefon for medarbejderen, hvis der er en arbejdsmæssig begrundelse for flere telefoner. Hvis der
ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for flere telefoner, skal der herudover ske beskatning af de apparater
mv., som der ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for.
Det skattepligtige beløb udgør markedslejen.
Fri telefon inkluderer apparatets anskaffelse, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter og sædvanlige telefonydelser såsom telefonsvarer, omstilling og visnummer. Indsamlingsbidrag og andre private udgifter,
der opkræves over telefonregningen, er ikke indbefattet i den årlige beskatning på 2.500 kr. (2012). Sådanne udgifter skal beskattes med det opkrævede beløb.
Hvis en mobiltelefon medtages til den private bopæl, er udgangspunktet, at der skal ske beskatning af
fri telefon. For at undgå beskatning skal der indgås en
tro og love-erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Der skal ikke ske beskatning af fri tele-
Nye love
sætning for skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner, dokumenter
mv. som på arbejdspladsen. Er dette ikke tilfældet,
sker beskatningen som fri telefon med et skattepligtigt
årligt beløb på 2.500 kr. (2012). Hvis der tillige er
stillet fri telefon til rådighed, udgør det samlede skattepligtige beløb 2.500 kr. (2012) årligt.
Der er ingen særlige regler, hvis der er indgået en
aftale om lønomlægning (bruttotrækordning o.l.). Er
der adgang til arbejdsgiverens netværk, sker der ingen
beskatning. Er der ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen af fri telefon 2.500 kr.
(2012).
fon, hvis der undtagelsesvis er foretaget opkald til
hjemmet. Hvis en arbejdsgiver konstaterer, at der for
en medarbejder sker væsentlige afvigelser fra ”det sædvanlige samtalemønster” uden nogen arbejdsmæssig
grund, eller hvis det konstateres, at en medarbejder
har doneret penge til indsamlinger, deltaget i sms-konkurrencer eller afholdt andre private udgifter via telefonen, skal der ske beskatning af fri telefon og herudover beskatning af ydelser, der ikke er omfattet af den
almindelige beskatning, eksempelvis donationer.
Computer og sædvanligt tilbehør
Datakommunikationsforbindelse
Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse
(engangsudgift til etablering og den løbende udgift) er
skattefri for medarbejderen, hvis medarbejderen har
adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forud-
Selvstændigt erhvervsdrivende
Reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende er tilpasset,
så de stort set svarer til de regler, der gælder for lønmodtagere.
Telefon, internetforbindelse og computer, der både
anvendes erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virkHav i oprør
Foto © iStockPhoto / Peter Randskov
Arbejdsgiverbetalt computer og sædvanligt tilbehør,
der er stillet til rådighed til brug for arbejdet, udløser
ikke beskatning, selv om computeren og tilbehøret også bruges privat.
Hvis der bliver indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at computeren helt eller
delvis skal finansieres via en lønomlægning, skal medarbejderen hvert år beskattes af 50 % af udstyrets
købspris. Ved lønomlægning forstås lønnedgang, løntilbageholdenhed og eksempelvis, at en nyansat medarbejder vælger at få en lavere løn mod til gengæld at
få en computer med sædvanligt tilbehør stillet til rådighed. Beskatning skal ske, så længe udstyret er til
medarbejderens rådighed.
Denne årlige beskatning på 50 % af udstyrets købspris gælder dog ikke, hvis der er indgået en brutto­
træk­ordning eller lignende senest den 31. december
2011, og udstyret er leveret senest den 29. februar
2012. I disse tilfælde skal der ske beskatning af fri telefon, og det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr.
(2012). Der er tale om en overgangsregel, der gælder
til og med 2014. Hvis medarbejderen tillige har fri
telefon til rådighed, udgør det samlede skattepligtige
beløb 2.500 kr.
© REVITAX
31
32
Nye love
somhedsordningen, og der sker beskatning af fri telefon på 2.500 kr. (2012) årligt. Der skal være en arbejdsmæssig begrundelse for de aktiver, der medtages i
virksomhedsordningen.
Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love
(L 31) blev vedtaget den 21. december 2011.
Sundhedsforsikringer
Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller
ulykke, herunder behandling hos psykiater, psykolog
og kiropraktor er ophævet fra og med 1. januar 2012.
Det gælder, såvel når arbejdsgiveren direkte betaler en
sådan udgift som ved behandling via en sundhedsforsikring. Hvis præmien på en sundhedsforsikring er betalt i 2011, og præmien tillige dækker en periode ind i
2012, vil denne præmiebetaling dog være skattefri for
medarbejderen.
Arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat
af de skattepligtige præmier til sundhedsforsikringer.
Dette gælder dog ikke, når sundhedsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning. I
disse tilfælde skal forsikringsselskabet eller pensionskassen indeholde AM-bidrag af præmien til sundhedsforsikringen, og foretage indberetning til SKAT af det
skattepligtige beløb. Der bliver ikke nogen forskel i
beskatningen af sundhedsforsikringen, uanset om den
er integreret i en pensionsordning eller ej. Dækker arbejdsgiveren medarbejderens udgifter til operation
mv., er medarbejderen skattepligtig af den af arbejdsgiveren betalte udgift.
Dog er der fortsat skattefrihed for arbejdsgiverbetalt
rygeafvænning og behandling for misbrug af medicin,
alkohol og andre rusmidler, uanset om der er tale om
direkte arbejdsgiverbetaling, eller betalingen sker via
en sundhedsforsikring. Skattefriheden er betinget af, at
der er tale om en generel ordning, der tilbydes alle
medarbejdere i virksomheden. Endvidere skal der fortsat foreligge en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen, dog ikke for så
vidt angår rygeafvænning.
Regnvejrsdag på Kongens Nytorv, København
Foto © iStockPhoto / Somatuscani
© REVITAX
Nye love
Selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger er ligeledes afskaffet fra og med 2012. Dog vil der være fradrag i
samme omfang, som der gælder skattefrihed for medarbejdere (rygeafvænning og behandling for misbrug
af medicin, alkohol og andre rusmidler).
Arbejdsskader og sundhedstjek
Arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme er fortsat skattefri for medarbejderne.
Arbejdsgiverens betaling af såkaldte sundhedstjek er
også fortsat et skattefrit personalegode, hvis godet er
ydet som led i generel personalepleje. Dette er efter
praksis tilfældet, hvis godet ikke har nogen væsentlig
økonomisk værdi og foregår på arbejdspladsen. Skattefriheden er endvidere betinget af, at sundhedstjekket
ikke er så omfattende, at der er tale om en egentlig
helbredsundersøgelse.
2012, hvis aftale om tildeling er indgået inden den
21. november 2011.
Ændringen for de individuelle medarbejderaktieordninger har virkning for aftaler, der er indgået den
21. november 2011 eller senere.
Lønsumsafgift på aktier
Lønsumsafgiftspligtige virksomheder skal fra og med
den 1. januar 2012 medregne aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til lønsummen. Dette gælder også, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.
Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens
§ 28, der er tildelt inden den 1. januar 2012, er dog
fritaget for lønsumsafgift.
Lov om ændring af ligningsloven og forskellige
andre love (L 31) blev vedtaget den 21. december
2011.
Servicefradrag (håndværkerfra­drag)
Lov om ændring af ligningsloven og forskellige
andre love (L 31) blev vedtaget den 21. december
2011.
Medarbejderaktier
Reglerne om skattebegunstigelse af medarbejderaktieordninger er ophævet. Det gælder såvel de generelle
medarbejderaktieordninger i form af gratisaktier og favørkursaktier som de individuelle ordninger, hvor der
var mulighed for at modtage op til 10 % af årslønnen
i aktier og købe- eller tegningsretter. Beskatningen skete først ved salg.
De nye regler betyder, at økonomiske fordele ved
medarbejderaktieordninger beskattes som lønindkomst. Beskatningen sker på retserhvervelsestidspunktet, dog skal købe- og tegningsretter først lønbeskattes
på udnyttelsestidspunktet.
Ændringen for de generelle medarbejderaktieordninger har virkning for tildeling af aktier, der sker den
1. januar 2012 eller senere. Dog gælder de hidtidige
regler for tildelinger, der sker senest den 31. december
Den eksisterende adgang til fradrag for lønudgifter i
forbindelse med hjælp i hjemmet mv. er afskaffet med
udgangen af 2012. Det er en betingelse for fradrag i
2012, at arbejdet er udført og betalt senest den 31. december 2012.
Endvidere er der sket følgende ændringer, som gælder fra og med den 1. januar 2012:
• Oliefyr er slettet på listen over arbejder, der berettiger til fradrag.
• Husstandsvindmøller er tilføjet på listen, der berettiger til fradrag.
• Der kan ikke opnås fradrag, når arbejdet er udført
af en person, der har fast bopæl i den helårsbolig,
hvor arbejdet udføres.
Fra og med 2013 forventes indført en grøn tilskudspulje til energirenovering af boliger.
Lov om ændring af ligningsloven og forskellige
andre love (L 31) blev vedtaget den 21. december
2011.
© REVITAX
33
34
Nye love
Pengetankreglen
En række lovbestemmelser gælder ikke, når der er tale
om en pengetank. Eksempelvis kan aktier ikke overdrages til børn med skattemæssig succession, når der
er tale om en pengetank. Når succession ikke er mulig,
skal der ske beskatning ved overdragelsen, uanset om
der er tale om salg eller gave.
Pengetankreglen har betydning på følgende områder:
• Overdragelse af aktier med succession såvel i levende live som ved død
• Ophørspension ved salg af virksomhed
• Kapitalafkastordningen for aktiekøb
• Aktiekøb for etableringskonto- og iværksætterkontomidler.
Med hensyn til kravet om, at handelsværdien af
virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer mv. ikke på overdragelsestidstidspunktet må
udgøre 50 % af handelsværdien af virksomhedens
samlede aktiver, gælder satsen på 50 % først for overdragelser, der sker den 1. januar 2013 eller senere.
Indtil da er grænsen 75 %.
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (L 30 A) blev vedtaget den 21. december 2011.
Forsknings- og udviklingsudgifter
Hidtil har der været tale om en pengetank, når 75 %
eller mere af indtægterne (opgjort som gennemsnittet
af de seneste tre regnskabsår) eller 75 % af de samlede
aktiver (enten opgjort på overdragelsestidspunktet eller
opgjort som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår) vedrørte passiv pengeanbringelse og udlejning af
fast ejendom.
Grænsen på 75 % er nedsat til 50 % for overdragelser mv., der sker den 1. januar 2012 eller senere, se
dog nedenfor om overgangsregler.
Ophørspension
For at forbedre likviditeten i virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsudgifter, er der fra og
med indkomståret 2012 indført mulighed for, at sådanne virksomheder kan vælge at få udbetalt 25 % af
underskud, der stammer fra sådanne udgifter. De udgifter, der er omfattet af ordningen, er forsøgs- og
forskningsudgifter, der efter gældende regler kan
straksafskrives. Ordningen gælder for selskaber og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed under virksomhedsordningen.
Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales
1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr. Denne
beløbsgrænse gælder samlet for personligt drevne virksomheder, selskaber og sambeskattede koncerner, der
kontrolleres af samme fysiske person og nærtstående.
Det udbetalte beløb er skattefrit, men til gengæld kan
det underskud, der danner grundlag for udbetalingen,
ikke modregnes eller fremføres i anden indkomst.
Anmodning om udbetaling skal indgives sammen
med selvangivelsen, og beløbet udbetales herefter i november måned på samme tidspunkt, som der sker udbetaling af overskydende selskabsskat. SKAT kan modregne virksomhedens eventuelle restancer før udbetaling af beløbet.
Nedsættelse af satsen fra 75 % til 50 % gælder først,
når der i gennemsnitsberegningen alene indgår regnskabsår, der begynder den 1. januar 2012 eller senere.
Lov om ændring af ligningsloven (L 29) blev vedtaget den 21. december 2011.
Overgangsregler
Der er fastsat overgangsregler for overdragelse af aktier
og oprettelse af ophørspension.
Overdragelse af aktier
Ved overdragelse af aktier i perioden 1. januar 2012 –
31. december 2014 kan man vælge, om opgørelsen af
pengetankreglen skal vurderes over tre år eller kun det
seneste år forud for overdragelsen.
Denne valgmulighed gælder såvel ved overdragelse
af aktier i levende live som ved død.
© REVITAX
35
Nye love
Foto © Scanpix / Peter Mark
Solnedgang over Københavns søer
© REVITAX
36
Højesteretsdomme
Kitesurfing på Amager, København
Nedrivningsudgifter ved afståelse af
lejemål
Højesteret har taget stilling til den skattemæssige behandling af nedrivningsudgifter afholdt af sælger i forbindelse med afståelse af lejede arealer.
Et selskab havde lejet nogle arealer og opført en
bygning, hvorfra selskabet drev virksomhed. Selskabet
afstod sine rettigheder i henhold til lejeaftalerne til en
ny lejer, der med udlejers godkendelse indtrådte i lejemålet. Salgsprisen var 17,5 mio. kr., og af overdragelsesaftalen fremgik det, at sælger skulle aflevere arealerne i ryddeliggjort stand uden bygninger. Udgifterne til
nedrivning udgjorde 1,1 mio. kr.
Selskabets principale påstand for Højesteret var, at
nedrivningsudgifterne enten skulle tillægges anskaffelsessummen eller reducere salgssummen. Subsidiært
gjorde selskabet gældende, at der var tale om en fradragsberettiget udgift enten i form af en opsat driftsomkostning eller et driftstab.
Med dommerstemmerne 3-2 fik selskabet medhold
i, at salgssummen for det afståede lejemål skulle nedsættes med de afholdte nedrivningsudgifter. Dette blev
begrundet med, at det måtte anses for aftalt mellem
parterne, at salgssummen også skulle give dækning for
udgifterne til nedrivning, som sælgeren havde forpligtet sig til i salgsaftalen.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.407.
Kommentarer
Foto © iStockPhoto / Plougmann
© REVITAX
Ifølge lejekontrakten skulle arealerne afleveres i ryddet
stand ved lejemålets ophør. I administrativ praksis er der
tidligere godkendt fradrag for nedrivningsudgifter, når
lejemålet ophørte. Her var der imidlertid ikke tale om
ophør af lejemål, men afståelse af retten til tredjemand.
Det må alt andet lige antages, at sælger ville have fået
en lavere salgspris for lejemålet, hvis køber selv skulle
forestå nedrivningen af bygningerne, hvilket da også indirekte er Højesterets begrundelse for at nedsætte salgssummen med nedrivningsudgifterne.
Dommens resultat svarer i øvrigt til en sag for Højesteret for 10 år siden om en huslejegaranti, der sikrede køber
af en udlejningsejendom en nærmere fastsat minimums-
Højesteretsdomme
leje i fire år. Højesteret fandt, at de af sælger betalte beløb
som følge af den stillede huslejegaranti kunne fratrækkes i
salgssummen, og derfor skulle der ske en regulering af den
selvangivne skattepligtige avance.
• De beløb, der skal udredes som følge af garantien, er
ikke uvæsentlige.
Størrelsen af hensættelsen fastsættes ud fra tidligere års
konstaterede udgifter til garantiforpligtelser.
Hensættelser til serviceforpligtelser
Højesteret har afsagt en dom, hvorefter et selskab ikke
fik fradrag for hensættelser til serviceforpligtelser.
Der var tale om et leasingselskab, der udlejede trailere. Selskabet tilbød i forbindelse med indgåelse af
disse leasingkontrakter, at leasingtager kunne overlade
service på traileren til leasinggiver. En sådan leasingkontrakt inklusive fuld service havde typisk en løbetid
på 60 måneder med en konstant leasingydelse over hele perioden.
Leasingselskabet havde foretaget skattemæssige hensættelser til disse serviceforpligtelser. Hensættelsernes
størrelse var baseret på erfaringerne med størrelsen af
serviceforpligtelserne.
Højesteret fandt, at skattemæssige fradrag for serviceforpligtelser er begrænset til de tilfælde, hvor serviceforpligtelserne er påtaget i forbindelse med et salg,
således at vederlaget er indeholdt i købesummen, og
hvor serviceforpligtelserne i øvrigt har en nær sammenhæng med garantiforpligtelser, som sælger samtidig har måttet påtage sig.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.669.
Kommentarer
Højesteretsdommen stadfæster administrativ praksis for,
hvornår der skattemæssigt er fradrag for hensættelser til
serviceforpligtelser. Den altovervejende hovedregel er, at
der ikke skattemæssigt er fradrag for hensættelser. Udgifter
som følge af serviceforpligtelser anses normalt for løbende
driftsudgifter, der kan fratrækkes i det år, hvor de afholdes.
Med hensyn til garantiforpligtelser er muligheden for
skattemæssigt fradrag for hensættelser lidt større. Følgende
forudsætninger skal være opfyldt:
• Garantien gælder mangler, der er ved varen på leveringstidspunktet.
• Praksis har vist, at der er en vis risiko.
Skattefri tilførsel af aktiver
Et selskab kan overføre sin samlede virksomhed eller
én eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab, uden at denne afståelse (tilførsel af aktiver) medfører beskatning. En forudsætning for denne skattefrihed er, at selskabet som vederlag for virksomheden
udelukkende modtager aktier i det modtagende selskab. Der er således et forbud mod kontant vederlag.
Højesteret har taget stilling til, hvorvidt forbuddet
mod kontant vederlag var overtrådt i en sag om skattefri tilførsel af aktiver. Umiddelbart efter tilførslen af
aktiver skete der udlodning af udbytte til det overdragende selskab (moderselskabet).
Der var tale om et canadisk selskab, der ønskede at
investere i et bioteknologisk dansk selskab. Det danske
selskab overførte sine samlede aktiviteter til et nystiftet
dansk datterselskab efter reglerne om skattefri tilførsel
af aktiver (apportindskud). Som vederlag modtog moderselskabet udelukkende aktier i datterselskabet. Det
canadiske selskab tegnede herefter aktier i datterselskabet (kontant kapitalforhøjelse til overkurs). Få måneder efter gennemførelsen af transaktionerne blev der
udloddet et betydeligt udbytte fra datterselskabet til
det danske moderselskab. SKAT anså dette udbytte for
at være et kontant vederlag for det gennemførte apportindskud med den konsekvens, at tilførslen af aktiver var skattepligtig.
Højesteret lagde til grund, at tilførslen af aktiver,
den efterfølgende kapitaludvidelse og udlodning af udbytte til det danske moderselskab var et samlet aftalt
forløb. Der var i øvrigt ingen driftsmæssig basis for
udlodningen af det betydelige udbytte, hvorfor udlodningen udgjorde en del af en aftalt modydelse (kontant vederlag) for tilførslen af aktiver. Den foretagne
tilførsel af aktiver var dermed ikke skattefri.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.501.
© REVITAX
37
38
Højesteretsdomme
Kommentarer
Efter gældende regler og praksis gælder der ingen udbyttebegrænsning efter foretagelsen af en skattefri omstrukturering i form af skattefri aktieombytning mv. Men det
er heller ikke den problematik, som Højesteret har taget
stilling til i dommen.
Sagen drejer sig derimod om det lovgivningsmæssigt
fastsatte krav, der siger, at tilførslen af aktiver kun må
berigtiges med aktier og ikke nogen form for kontant
vederlag. Selv om der i sagen for Højesteret umiddelbart
kun skete berigtigelse i form af aktier, fandt retten dog,
at den udlodning, der fandt sted kort tid efter tilførslen
af aktiver, kunne karakteriseres som kontant vederlag for
tilførslen af aktiver.
Muligheden for at omkvalificere efterfølgende udbytte
til kontant vederlag er i væsentligt omfang begrænset med
EF-domstolens dom i Kofoed-sagen. Omkvalificering
kan ske, hvis der er tale om en forud aftalt samlet transaktionsrække, der gør, at det efterfølgende udbytte kan
kvalificeres som en modydelse. Det var netop det, Højesteret fandt, at der var tale om i den foreliggende sag.
Helt eller delvis salg af en virksomhed kan altså ikke ske
skattefrit ved at kamuflere transaktionen som en skattefri
omstrukturering med efterfølgende udlodning af skattefrit
udbytte, når dette er aftalt på forhånd.
Optionsaftale
En option betyder, at kun den ene part i aftalen er forpligtet. Indehaveren af en købsoption kan beslutte at
købe, men er ikke forpligtet hertil (køberet). Indehaveren af en salgsoption har retten til at sælge, men er
ikke forpligtet hertil (salgsret).
Højesteret har taget stilling til salgstidspunktet for
en aktiepost, hvor der ved aftaleindgåelsen blev udstedt såvel en købsoption som en salgsoption.
Der var tale om et selskab (S), som solgte en del af
sin aktiepost i et andet selskab. Samtidig blev der indgået en købsoption på den resterende aktiepost, hvor
principperne for købsprisen blev fastlagt. Hvis købsoptionen ikke blev udnyttet, kunne selskab S kræve, at
selskab K købte aktierne til en pris, der var 2½ % hø-
© REVITAX
jere end den pris, der kunne beregnes efter købsoptionen.
Hele aftalekomplekset blev indgået i juli 2000, og
købsoptionen kunne udnyttes i december 2001 og
salgsoptionen i januar 2002. Købsoptionen blev udnyttet i december 2001.
Selskab S’ påstand for Højesteret var, at aktieposten
først var solgt i december 2001, hvor købsoptionen
blev udnyttet.
Højesteret fastslog, at hele aktieposten var solgt ved
aftaleindgåelsen i juli 2000 henset til det samlede aftalekompleks. Højesteret lagde til grund, at det på tidspunktet for optionsaftalernes indgåelse var usandsynligt, at ingen af parterne ikke ville udnytte en af optionerne, således at selskab K ville eller skulle købe aktierne.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.533.
Kommentarer
Baggrunden for indgåelse af optionsaftalen var antagelig,
at selskab S ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse
havde ejet aktierne i tre år, hvilket efter de dagældende
regler betød, at en fortjeneste ved salget var skattepligtig.
På det tidspunkt, hvor optionerne kunne gøres gældende,
var selskabets ejertid for aktierne over tre år, og en for­
tjeneste ved salget af aktierne ville være skattefri.
Der kan være flere grunde til at indgå en køberetsaftale
i stedet for at sælge aktivet her og nu. Køberetsaftaler er
imidlertid problematiske, når begge parter reelt ønsker, at
der indgås en bindende aftale på det tidspunkt, hvor der
formelt set kun indgås en køberetsaftale.
En køberet kombineret med en salgsret er ikke nogen
god kombination, selv om der er en tidsmæssig forskydning mellem køberetten og salgsretten, hvilket dommen
også viser.
Men også andre knap så tydelige forhold kan medføre,
at SKAT med held kan påstå, at der reelt er handlet ved
indgåelse af køberetten. Kun i de tilfælde, hvor en køberet
eller salgsret reelt er udtryk for, at en af parterne kan
”springe” fra aftalen, er der ikke indgået en bindende
aftale.
39
Højesteretsdomme
Foto © Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
Sommer i Danmark – udsigt over Storebælt
© REVITAX
40
Landsretsdomme
Ophør af fuld dansk skattepligt
• Faderen kunne ikke lade selskabet opsige lejemålet i
medfør af lejelovens bestemmelse om ”eget brug”,
da denne bestemmelse kun gælder, hvis ejendommen ejes af en person.
• Sønnen ville ikke efterkomme et eventuelt ønske fra
faderen om at fraflytte lejemålet uden iagttagelse af
lejelovens almindelige opsigelsesregler.
Østre Landsret har afsagt en dom om ophør af fuld
dansk skattepligt, hvor en tidligere helårsbolig blev udlejet til en voksen søn på 21 år.
Der var tale om en eneaktionær i et dansk selskab,
der ejede en række udlejningsejendomme. Endvidere
ejede personen i privat regi tillige en række beboelseslejemål, der blev udlejet. Hovedaktionæren havde indtil fraflytningen boet i en lejlighed på 188 m2, som var
beliggende i en af selskabets udlejningsejendomme.
Skatteministeriets påstand var, at den fulde skattepligt ikke var ophørt, da han alt andet lige kunne tage
ophold i lejligheden, hvor sønnen boede, eller opsige
lejemålet. I øvrigt var der ledige lejemål i både de ejendomme, som han ejede i privat regi, og via selskabet.
Østre Landsret lagde følgende forhold til grund:
• Sønnen havde ikke stillet en del af lejligheden til
rådighed for faderen efter fraflytningen.
Landsretten fandt, at den fulde danske skattepligt var
ophørt på fraflytningstidspunkt i 2006. Den kendsgerning, at han drev udlejningsvirksomhed, hvor der som
led i den almindelige drift med jævne mellemrum var
ledige lejemål, herunder på fraflytningstidspunktet,
havde ingen betydning.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.417.
Kommentarer
Foto © iStockPhoto / Michael Knudsen
Udlejning til voksne børn af en tidligere helårsbolig kan
godkendes i relation til opgivelse af dansk bopæl, når der
er realitet bag.
Eneaktionæren havde i tidsrummet 1980-2000 ikke
været fuldt skattepligtig til Danmark. Under hans ophold
i udlandet var han blevet gift med en marokkaner. De
drev sammen en cafe i Marokko, hvor de også havde købt
en villa. I 2001 flyttede familien til Danmark. I 2004
købte ægteparret et hotel i Marokko, og hustruen flyttede
tilbage til Marokko i 2005. I 2006 flyttede manden til
Marokko, og i de følgende år besøgte han kun Danmark
i få uger. De faktiske omstændigheder viser således, at der
var realitet bag flytningen, og ikke kun en proformaudlejning til sønnen.
Indgangsværdi for aktier ved
tilflytning
Solnedgang mellem danske majsmarker
© REVITAX
En person flyttede i 2000 fra Danmark til Spanien.
Den fulde danske skattepligt ophørte på fraflytningstidspunktet. Kort tid efter fraflytningen købte personen nogle danske aktier, som blev opbevaret i dansk
depot. Den samlede købesum for aktier udgjorde
665.000 kr.
I 2005 flyttede personen igen til Danmark og blev
omfattet af fuld dansk skattepligt. Kursværdien for ak-
Landsretsdomme
tierne udgjorde på dette tidspunkt 475.000 kr. I 2006
blev aktierne solgt for 705.000 kr. Personen selvangav
en skattepligtig avance på 40.000 kr., opgjort som forskellen mellem salgssummen og den oprindelige købesum.
SKAT var imidlertid af den opfattelse, at den skattepligtige avance udgjorde 230.000 kr., da det følger af
de gældende regler, at der skal fastsættes en indgangsværdi (handelsværdi) på tidspunktet for indtræden af
fuld dansk skattepligt. Denne værdi skal anvendes ved
opgørelse af en senere skattepligtig avance ved salg.
Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, hvor alle
fire retsmedlemmer fandt, at den af SKAT trufne afgørelse var i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Tre af retsmedlemmerne fandt dog, at SKATs afgørelse
var i strid med ret og rimelighed, og nedsatte derfor
den skattepligtige fortjeneste til 40.000 kr.
Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret
med påstand om, at der skulle fastsættes indgangsværdi ved indtræden af fuld dansk skattepligt, da denne
fremgangsmåde følger direkte af loven.
Den tidligere aktionær gjorde gældende, at den danske lovgivning om fastsættelse af indgangsværdi strider
mod EU-rettens grundlæggende friheder, idet han beskattes af en fiktiv avance på 230.000 kr. Den reelle
avance var kun på 40.000 kr., og dette beløb var den
skattepligtige avance, hvis han var blevet boende i
Danmark.
Østre Landsret udtalte, at fastsættelse af indgangsværdi kan hæmme udøvelsen af EU-rettens grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende. Landsretten var dog af den opfattelse, at
fastsættelse af indgangsværdier ikke er i strid med EUretten. Dommens resultat blev derfor, at den skattepligtige avance udgjorde 230.000 kr.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.595.
Kommentarer
Dommen fra Østre Landsret er utvivlsomt i overensstemmelse med dansk lovgivning. Dommen er desværre ikke
det eneste eksempel på, at de gældende danske regler om
beskatning af aktier ved fraflytning, herunder fastsættelse
af indgangsværdi ved tilflytning, fører til ”urimelige” resultater.
Udlån fra virksomhedsordningen
Når der i virksomhedsordningen er overskydende lik­
viditet, kan det være fristende at udlåne penge til et
selskab, som man selv ejer, eller udlåne til børnene.
Sådanne udlån kan endog betyde, at pengene bliver
bedre forrentet end ellers.
Administrativ praksis har i de seneste 10 år betragtet sådanne ”private” udlån som hævning, hvilket betyder, at et opsparet overskud helt eller delvis kommer
til beskatning. Fra praksis kan nævnes følgende afgørelser:
En far ønskede at udlåne et beløb til datteren i forbindelse med anskaffelse af en helårsbolig. Lånet skulle
forrentes med 6 %, og til sikkerhed for lånet ville der
blive tinglyst et pantebrev i ejendommen. Faderen anførte, at han ved udlånet ville få en bedre forrentning
af den overskydende likviditet i virksomhedsordningen
end ved et indestående i banken. Ligningsrådet svarede, at der var tale om en disposition af privat karakter,
og udlånet ville derfor være en hævning i den almindelige hæverækkefølge.
En landmand, der anvendte virksomhedsordningen,
ville udlåne et beløb til det af ham ejede anpartsselskab, der drev handel med værdipapirer mv. Her var
Ligningsrådets svar, at selv om udlånet skete på markedsmæssige vilkår med hensyn til forrentning mv.
kunne udlånet ikke anses for erhvervsmæssigt og ville
derfor være at betragte som en hævning i virksomhedsordningen.
Også Landsskatteretten har taget stilling til, om et
udlån fra virksomhedsordningen skulle betragtes som
en hævning. Der var tale om en elinstallatør, der havde
overdraget sin virksomhed til et af ham nystiftet selskab. Virksomhedsordningen bestod nu af en udlejningsejendom, der blandt andet blev udlejet til det af
ham ejede selskab. Landsskatteretten fandt, at da den
personlige virksomhed ikke drev næring med udlån af
penge, måtte udlånet betragtes som en hævning i hæverækkefølgen.
© REVITAX
41
42
Landsretsdomme
Østre Landsret har nu taget stilling til problematikken. I sagen for Østre Landsret var der tale om en
praktiserende læge, der anvendte virksomhedsordningen. Lægen ejede et anpartsselskab, hvor aktiviteten
primært bestod i handel med aktier for lånte midler.
Der var i 2001 etableret en låneaftale, hvor der blev
udlånt 400.000 kr. fra virksomhedsordningen til det af
lægen ejede anpartsselskab. I 2002 blev der foretaget et
yderligere udlån på 113.000 kr. Lånene kunne kræves
indfriet på anfordring, og renten var fastsat til 6 %.
Østre Landsret fandt, at lånene ikke kunne anses for
ydet som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet, hvorfor udlånene var en hævning i virksomhedsordningen.
Med dommen fra Østre Landsret er den hidtidige
administrative praksis således blevet stadfæstet.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.537.
Kommentarer
I stedet for at låne penge ud fra virksomhedsordningen
kan man overveje at stille sikkerhed i virksomhedens aktiver for et privat lån, da sikkerhedsstillelse efter gældende
praksis ikke omkvalificeres til en hævning.
Skattefri rejsegodtgørelse
Når en arbejdsgiver udsender en medarbejder til et
midlertidigt arbejdssted, der ligger så langt fra den
sædvanlige bopæl, at det ikke er muligt at overnatte
hjemme, er medarbejderen på rejse (tjenesterejse). En
sådan rejse giver mulighed for, at arbejdsgiveren kan
udbetale skattefri rejsegodtgørelse med de af Skatterådet fastsatte standardsatser.
Ved vurderingen af, om en tjenesterejse giver mulighed for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, er det
dog ikke udelukkende afstanden mellem arbejdspladsen og bopælen, der er afgørende for, om betingelserne
for at være på rejse skattemæssigt er opfyldt. Der foretages efter praksis en konkret vurdering, hvori tillige
indgår transporttid, arbejdsforhold, arbejdstid og arbejdsgiverens instruktioner til medarbejderen.
Østre Landsret har afsagt en dom om en rørlægger,
der var udsendt af arbejdsgiveren til at udføre fysisk
© REVITAX
krævende rørmontage. Rørlæggeren mødte hver dag
klokken 7.00, og den daglige arbejdstid udgjorde i sagen for landsretten mellem 8 ½ og 9 ½ time inklusive
frokostpause. Afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen var cirka 100 kilometer, hvilket betød en samlet daglig transporttid på cirka 3 timer.
Landsretten fandt, at det var muligt for rørlæggeren
at overnatte på bopælen, hvorfor den udbetalte rejsegodtgørelse var skattepligtig.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.401.
Kommentarer
Vejen til Østre Landsret havde været lang og anstrengende. Undervejs opnåede rørlæggeren dog skattefrihed for
godtgørelserne for nogle af dagene.
I 2007 godkendte Landsskatteretten, at rørlæggeren var
skattefri af rejsegodtgørelse for de dage, hvor arbejdsdagen
(inklusive frokostpause) havde været på 11 timer.
I 2008 godkendte en byret, at der også var skattefrihed
for de dage, hvor arbejdsdagen (inklusive frokostpause)
havde været på 10 timer.
I 2010 fik rørlæggeren sagen genoptaget i Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at der yderligere var én
enkelt dag, hvor den modtagne rejsegodtgørelse var skattefri. Arbejdstiden (inklusive frokostpause) havde denne
dag været på 9 ½ time. Skatteministeriet var ikke enig
i, at rejsegodtgørelsen for denne ene dag var skattefri, og
indbragte derfor sagen for Østre Landsret.
Skatteministeriet fik medhold ved landsretten, og rørlæggeren måtte beskattes af rejsegodtgørelsen for denne dag
og opnåede derfor heller ikke skattefrihed for de øvrige
dage, da arbejdstiden for disse dage var kortere.
For at få skattefri rejsegodtgørelse i lignende sager er
det derfor nødvendigt med hårdt fysisk arbejde i mindst
10 timer om dagen og en samlet daglig transporttid på 3
timer.
Er der ikke tale om hårdt fysisk arbejde, kræves en
længere arbejdsdag for at opnå skattefrihed for rejsegodtgørelse. Fra praksis kan nævnes en sag, hvor den daglige
arbejdstid var på 12 timer og en samlet daglig transporttid på 2 timer. Her var betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse ikke opfyldt.
Byretsdomme
Skattefri virksomhedsomdannelse
En byret har taget stilling til, om en landbrugsejendom var solgt af et selskab eller af aktionæren personligt.
Landmandens påstand for byretten var, at ejendommen var overdraget til det af ham ejede selskab efter
reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Skatteministeriet var imidlertid af den opfattelse, at landmanden personligt havde solgt ejendommen til tredjemand, inden den var overdraget til det af ham ejede
selskab.
Sagens fakta vedrørende tidspunktet for den skattefri virksomhedsomdannelse og tidspunktet for salget af
ejendommen er lidt uklare. Byretten lægger til grund,
43
at landmanden havde indgået en bindende aftale om
salg af ejendommen til tredjemand, inden ejendommen blev overdraget til selskabet. Det var derfor landmanden personligt, der havde solgt ejendommen.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.516.
Kommentarer
En skattefri virksomhedsomdannelse kan ske med op til
6 måneders tilbagevirkende kraft. Fristen regnes fra omdannelsesdatoen, som er dagen efter udløbet af virksomhedsejerens seneste regnskabsår forud for omdannelsesåret.
Foretages en omdannelse af en virksomhed med kalenderårsregnskab, er omdannelsesdatoen den 1. januar og
omdannelsen skal ske senest den 1. juli.
Vinterstemning
Foto © Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
© REVITAX
44
Byretsdomme
Men som byrettens dom viser, skal man være ejer af
virksomheden på omdannelsestidspunktet. Omdannelsestidspunktet er enten, når omdanneren har underskrevet
et stiftelsesbrev, eller der er afholdt stiftende generalforsamling. Ved overdragelse til et skuffeselskab skal skuffeselskabet være erhvervet af omdanneren senest den dag,
hvor omdannelsen sker. Omdannelsestidspunktet er her
tidspunktet for vedtagelsen af apportindskuddet i skuffeselskabet.
Det er altså ikke muligt at sælge virksomheden eksempelvis den 1. april og foretage omdannelsen den 2. april,
selv om selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft til den
1. januar.
Arbejdsudleje eller entrepriseaftale
En byret har taget stilling til, om en ”serviceaftale”
skattemæssigt skulle kvalificeres som arbejdsudleje eller
en entrepriseaftale.
En landmand havde indgået en skriftlig aftale med
en lettisk virksomhed om plantning af 3 mio. porrer
og lugning af 5 hektar gulerødder til en samlet pris på
110.000 kr. Der var i aftalen ikke fastsat nogen tidsfrist for arbejdets udførelse, da dette alt andet lige afhang af vejr og vind. Aftalen indeholdt heller ikke bestemmelser om misligholdelse, da der var tale om en
simpel opgave, der var let at kontrollere.
Arbejdet blev udført af 5-10 mand over en periode
på 2-3 uger uden anvendelse af maskiner. Ejeren af
den lettiske virksomhed var til stede på arbejdspladsen
under hele opgavens udførelse. Hverken landmanden
selv eller medhjælperne på gården deltog i eller instruerede det arbejde, som medarbejderne i den lettiske
virksomhed udførte.
Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at:
• den lettiske virksomhedsejer havde haft den fulde
ledelsesret og instruktionsbeføjelse over de af ham
ansatte medarbejdere
• arbejdsopgaven var udført uden nogen form for
medhjælp eller tilsyn fra landmanden eller hans
medhjælpere i øvrigt
• landmanden ikke havde stillet redskaber til rådighed, da alt blev udført med håndkraft.
© REVITAX
Da der i øvrigt var aftalt en fast pris, fandt byretten, at
der var tale om en entrepriseaftale. Det forhold, at aftalen ikke indeholdt regler om misligholdelse, blev ikke tillagt betydning på grund af opgavens simple karakter.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.597.
Kommentarer
På skatteområdet er det særdeles vigtigt for den danske
virksomhed at få afklaret, hvorvidt der er tale om leje af
arbejdskraft eller en entrepriseaftale.
Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske
virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser over for den
udenlandske virksomheds medarbejdere. Der skal derfor
ikke ske indeholdelse af A-skat mv.
Er der derimod tale om leje af arbejdskraft, skal den
danske virksomhed indeholde AM-bidrag på 8 % og en
bruttoskat på 30 %, medmindre den enkelte medarbejder
kommer med et dansk skattekort.
Adskillige aftaler mellem danske og udenlandske virksomheder, der har været benævnt entreprisekontrakter,
er blevet underkendt af SKAT og domstolene. De har
fastslået, at der i stedet var tale om leje af arbejdskraft.
Dette betyder, at den danske virksomhed hæfter for den
manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, selv
om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske
virksomhed.
Udenlandske virksomheder, herunder selvstændige uden
ansatte, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark,
skal anmelde sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret). Anmeldelsen skal ske digitalt på
www.virk.dk/rut. Der skal her afgives en række oplysninger om de arbejdsopgaver, der skal udføres. Anmeldelsen
skal ske senest samtidig med, at arbejdet påbegyndes.
Danske virksomheder og private hvervgivere, der hyrer
en udenlandsk virksomhed til at udføre opgaver inden for
bygge- og anlægsvirksomhed, landbrug, skovbrug, gartneri
eller havearbejde, skal senest tre dage, efter at arbejdet
er påbegyndt, underrette Arbejdstilsynet, hvis der ikke er
modtaget dokumentation for, at den udenlandske virksomhed er anmeldt i RUT. Manglende underretning til
Arbejdstilsynet kan medføre en bøde på 10.000 kr.
45
Byretsdomme
Foto © Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
Nyborg Havn i vinterskrud
© REVITAX
46
Administrative afgørelser
Beskatning af opsparet virksomhedsoverskud ved skattepligtsophør
Kommentarer
Såfremt advokaten fortsat havde været fuldt skattepligtig
til Danmark, ville der ikke ske beskatning af opsparet
overskud, da udlejning af en ejerlejlighed er selvstændig
virksomhed, der berettiger til fortsat anvendelse af virksomhedsordningen.
Efter virksomhedsskatteloven skal der imidlertid ske
beskatning af opsparet overskud i fraflytningsåret, når
den fulde danske skattepligt ophører, eller personen skattemæssigt bliver hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det nye
bopælsland. Dog skal opsparet overskud ikke beskattes,
hvis personen efter fraflytningen fortsat er skattepligtig til
Danmark af virksomhed med fast driftssted her i landet.
Udlejning af fast ejendom udgør som altovervejende
hovedregel ikke et fast driftssted, og Landsskatterettens
kendelse er derfor i overensstemmelse med praksis på
området. Derimod vil eksempelvis bortforpagtning af et
landbrug udgøre et fast driftssted.
Sondringen mellem fast ejendom og fast driftssted har
også betydning for andre områder inden for skatteretten,
herunder i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed
i personligt regi, vælger ofte at anvende virksomhedsskatteordningen. Fordelen herved er blandt andet, at
den del af virksomhedens overskud, der ikke er hævet,
kan spares op mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 25 %.
Landsskatteretten har taget stilling til beskatning af
opsparet overskud i forbindelse med, at virksomhedsejeren flyttede til udlandet, og den fulde danske skattepligt ophørte.
Der var tale om en advokat, der havde drevet advokatvirksomhed, indtil han valgte at flytte til Frankrig.
Ved fraflytningen ophørte den fulde danske skattepligt. Advokatvirksomheden var drevet i personligt regi, og virksomhedsordningen var anvendt. Der var opsparet overskud i virksomheden og betalt foreløbig
virksomhedsskat. Kort tid inden ophøret af den fulde
danske skattepligt købte advokaten en ejerlejlighed,
der blev udlejet til sønnen. Denne lejlighed indgik i
virksomhedsordningen.
Landsskatteretten fandt, at der skulle ske beskatning
af det i advokatvirksomheden opsparede overskud, da
udlejning af lejligheden ikke udgjorde et fast driftssted.
Kendelsen er offentliggjort i SKM2011.374.
Indskud på pension for midler i
virksomhedsordningen
Tåge over Gudenåen
Foto © iStockPhoto / Poula Hansen
© REVITAX
Når der skal tages stilling til, om et beløb skal anses
for hævet fra virksomheden til ejerens private økonomi, er det afgørende, hvad det hævede beløb er anvendt til. Hævninger, der anvendes til dækning af private udgifter, herunder hævninger til skatter, skal anses
for hævet i hæverækkefølgen. Når ejeren af virksomheden vil foretage indskud på en ratepension eller lignende, ligger det fast, at indskuddet bliver betragtet
som en hævning i virksomheden, hvis beløbet trækkes
på virksomhedens konto.
Landsskatteretten har taget stilling til, om indskud
på en pension omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 53 A (opsparingsordning) skulle betragtes som en
hævning i virksomhedsordningen. Indskud på en sådan pensionsordning er ikke skattemæssigt fradragsberettiget, og den årlige værditilvækst er skattepligtig.
Landsskatteretten udtalte, at den pågældende pension
Administrative afgørelser
ikke indeholdt noget forsikringselement, selv om den
blev tegnet med virksomhedsejeren som forsikringstager og den forsikrede. Indskuddet på den pågældende
pension kunne opsiges med en måneds varsel, og tilvæksten beskattedes løbende i virksomheden ligesom
en renteindtægt. Indskuddet måtte på denne baggrund
betragtes som enhver anden kapitalanbringelse i virksomhedsordningen, herunder indskud på en bankkonto med kortere eller længere bindingsperiode. Indskuddet på pensionen var derfor ikke en hævning i
virksomhedsordningen.
Kendelsen er offentliggjort i SKM2011.701.
Kommentarer
Under sagen for Landsskatteretten gjorde Skatteministeriet gældende, at pensionsopsparingen ingen tilknytning
havde til virksomheden, og at pensionen derfor var et privat aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.
Skatterådet havde få måneder tidligere truffet afgørelse i
en lignende sag, hvor indskud blev betragtet som en privat hævning.
Det vides ikke, om Skatteministeriet vil indbringe
sagen for domstolene, så derfor kan det ikke umiddelbart
tilrådes at tegne en sådan pension med midler under
virksomhedsordningen uden først at have fået et bindende
svar fra Skatterådet.
Løn ved sejlads i internationalt
farvand
Landsskatteretten har afsagt en kendelse om, hvorvidt
en kaptajn, der arbejdede ombord på skibe, der sejlede
i internationalt farvand, var berettiget til hel eller halv
eksemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A.
Halv lempelse opnås, når en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten
til lønindkomsten. Hel lempelse opnås, når udlandet
er tillagt beskatningsretten til indkomsten, eller der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Kaptajnen var ansat i et tysk selskab, der havde udlejet ham til forskellige rederier. I alle tilfælde havde
der været tale om sejlads i internationalt farvand.
SKAT havde givet halv lempelse for de dage, hvor
der var sejlet i lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, da der var tale om ophold/sejlads i under 183 dage i det enkelte land. Hel
lempelse var givet for de dage, hvor der var tale om
ophold/sejlads i lande, som Danmark ikke havde nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Landsskatteretten fandt, at det var dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland,
der skal afgøre, hvilket land der har beskatningsretten
til indkomsten. Efter overenskomsten har Tyskland beskatningsretten til løn for arbejde udført om bord på
et skib i international trafik, når foretagendets virkelige ledelse har sæde i Tyskland. Da dette var tilfældet,
var kaptajnen berettiget til hel lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Kendelsen er offentliggjort i SKM2011.747.
Kommentarer
SKAT havde ved afgørelsen henset til, hvor i verden kaptajnen havde sejlet, og anvendt den mellem Danmark og
arbejdslandet indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller mangel på samme.
Landsskatteretten fastslår, at det er dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Begrundelsen var, at kaptajnen var ansat i en virksomhed,
hvor ledelsens sæde var hjemmehørende i Tyskland, samt
det forhold, at der var tale om sejlads i internationalt
farvand.
Det havde ingen betydning for sagens afgørelse, at de
skibe, kaptajnen havde sejlet med, var indregistreret i
henholdsvis Antiqua, Barbuda og Monrovia.
Arbejdsudleje og rejsereglerne
Skattemæssigt er der tale om arbejdsudleje, når en
udenlandsk virksomhed eller et vikarbureau udlejer en
eller flere medarbejdere til at arbejde i Danmark for en
dansk virksomhed.
Ved arbejdsudleje er personerne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvilket
også betyder, at det er herfra, lønnen udbetales. Ansvaret for at indeholde A-skat og AM-bidrag ligger imidlertid hos den danske virksomhed, der lejer arbejds-
© REVITAX
47
48
Administrative afgørelser
kraften. Der skal indeholdes AM-bidrag på 8 % og
derefter en bruttoskat på 30 %.
Skatterådet har taget stilling til beskatning af fri
kost og logi for arbejdsudlejede personer. Der var tale
om personer, der kun var begrænset skattepligtige til
Danmark. Personerne opfyldte rejsereglerne, hvilket vil
sige, at de havde bibeholdt deres bolig i udlandet og
kun skulle arbejde i Danmark i en tidsbegrænset periode (midlertidig arbejdsplads).
Skatterådet svarede, at arbejdsudlejede personer, der
beskattes med den særlige bruttoskat på 30 %, er skattepligtige af bruttovederlaget. Det betyder, at arbejdsgiverbetalt kost og logi også skal beskattes. Rejsegodtgørelse med Skatterådets standardsatser, der normalt er
skattefri, skal også beskattes.
Det bindende svar er offentliggjort i SKM2011.611.
Kommentarer
En arbejdsudlejet person skal altid betale skat til Danmark af løn mv. for arbejde udført her. Det gælder uanset
længden af arbejdsperioden. Hvis personen ikke har bopæl
i Danmark og opholder sig her i mindre end 6 måneder,
indtræder der ikke fuld dansk skattepligt – personen er
kun begrænset skattepligtig.
En arbejdsudlejet person, der kun er begrænset skattepligtig til Danmark, kan vælge mellem følgende to former
for beskatning af lønnen:
• Lønnen beskattes efter de almindelige regler, der giver
mulighed for fradrag for lønmodtagerudgifter, herunder eventuelt fradrag efter rejsereglerne (skattetræk på
grundlag af skattekort).
• Bruttolønnen beskattes med AM-bidrag og herudover
en skat på 30 %.
Umiddelbart lyder en beskatning på 30 % med tillæg af
AM-bidrag som en ”billig løsning”. Men hvis personen
opfylder rejsereglerne, er det ofte billigere at blive beskattet efter de almindelige regler.
Efter de almindelige regler vil en person, der er på rejse, være skattefri af arbejdsgiverbetalt kost og logi. Dækker arbejdsgiveren ikke disse udgifter, vil lønmodtageren
© REVITAX
kunne foretage fradrag for udgifterne med Skatterådets
standardsatser, dog maksimalt 50.000 kr. om året. Ved
skatteberegningen opnås personfradrag, hvis der vælges
omregning til helårsindkomst.
Ved bruttobeskatningen skal fri kost, logi mv. beskattes,
og der er ingen mulighed for fradrag efter rejsereglerne
mv. Konsekvensen er ofte, at det betyder en for høj skattebetaling for medarbejderen. Selv om arbejdsgiveren har
indeholdt AM-bidrag og bruttoskat på 8 %, kan medarbejderen vælge at selvangive indkomsten og blive beskattet
efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige.
Værdi af fri bil
Et leasingfirma ønskede Skatterådets svar på, hvad beskatningsgrundlaget ville være for biler, som leasingselskabet køber i Tyskland og leaser ud til danske virksomheder, der stiller bilen til privat rådighed for en
medarbejder. Der var tale om biler, som var mere end
tre år gamle, når leasingselskabet købte dem i Tyskland.
Skatterådet svar var, at beskatningsgrundlaget ville
være summen af følgende:
• Købsprisen eksklusive tysk moms på 150.000 kr.
• Dansk moms på 37.500 kr.
• Dansk registreringsafgift på 228.211 kr.
• Transportudgifter på 4.375 kr.
• Udgifter til danske nummerplader.
• Eventuelle istandsættelsesudgifter.
Det bindende svar er offentliggjort i SKM2011.680.
Kommentarer
Bilen købes af leasingselskabet på et tidspunkt, hvor bilen
er mere end 3 år gammel regnet fra 1. indregistrering.
Derfor er det bilens købspris, der er grundlaget for opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bil.
Den handelsværdi, som SKAT fastsætter til brug for
beregning af dansk registreringsafgift, skal ikke anvendes
som købspris. Det skal derimod den faktiske købspris
(handelsværdien) eksklusive tysk moms med tillæg af
dansk moms.
Forord
Det økonomiske liv bærer fortsat præg af en forsigtig og afventende holdning i husholdningerne.
Får man styr på gældskrisen i Europa? Kan man tro på, at der igen kommer gang i hjulene, så man
tør bruge penge, investere og igangsætte? Og hvad betyder det, at der er kommet en ny regering,
for hvem skattestoppet ikke er noget helligt, og som på visse områder har radikalt andre ideer, end
den tidligere regering havde?
Det er forståeligt, at mange gerne vil se tiden an. For det økonomiske vejrlig er usikkert og blandet,
og flere profeter har tilmed varslet storm. Vi risikerer at blive overhalet af de nye økonomier med
Kina og Indien i spidsen.
Danmark og Europa har dog tidligere været ude i høj søgang og har alligevel været i stand til at
komme helskindet i land. Det tog tid, og det krævede hårdt arbejde og opfindsomhed samt ikke
mindst viljen til at ville. Vi håber og tror på, at disse kræfter kan mobiliseres igen.
I publikationen vil initiativerne på skatteområdet fra den nye regering blive gennemgået. Vi vil også
sætte fokus på nogle emner, som har praktisk betydning i hverdagen for såvel virksomheder som
privatpersoner.
Skatteinformationen indeholder også et udsnit af de mere principielle og interessante domme og
afgørelser.
Et uopslideligt emne, når danskere mødes, er vejret. Vi håber, at læserne vil nyde billedkavalkaden
over det danske vejrlig.
Godt nytår.
Redaktionen er afsluttet den 21. december 2011.
BRANDT,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
FjerritslevKøbenhavn
/ Fredericia / Hanstholm / Hurup / Kolding / Nykøbing Mors / Skive / Thisted / Århus
Christensen
Kjærulff, Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab,
Baagøe
Schou,
Statsautoriseret
Frederiksberg
Grønlands
Revisionskontor
A/S, Revisionsaktieselskab,
Statsautoriserede revisorer,
Nuuk
Buus
Jensen,
Statsautoriserede
Revisorer,
København
Gyrn Lops
Brandt,
Statsautoriserede
revisorer
A/S, Køge / København
CENSUS,
StatsautoriseretINPACT,
revisionsaktieselskab,
Odense
SP/F Grannskoðaravirkið
statsautoriserede
revisorer, Tórshavn
Christensen
Kjærulff,
Statsautoriseretrevisorer
Revisionsaktieselskab,
Krøyer Pedersen,
Statsautoriserede
I/S, Holstebro / København
Struer
Grant
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
Kvist &Thornton,
Jensen, Statsautoriserede
revisorer A/S, GrenaaKøbenhavn
/ Hadsten / Hammel / Mariagerfjord / Randers
Grønlands
Statsautoriserede revisorer,
Martinsen, Revisionskontor
Statsautoriseret A/S,
Revisionspartnerselskab,
EsbjergNuuk
/ Grindsted / Kolding / København / Tørring / Varde / Vejen / Vejle
Gyrn
Lops
Brandt, Statsautoriserede
revisorer
A/S, Køge / København
Nielsen
& Christensen,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
Aalborg / København / Aars
SP/F
Grannskoðaravirkið
INPACT, revisionsaktieselskab,
statsautoriserede revisorer,
Tórshavn
Partner
Revision, Statsautoriseret
Brande
/ Herning / Ikast / Jelling / Ringkøbing / Silkeborg / Skjern / Tarm
Kovsted
& Skovgård,
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
revisionsaktieselskab, Ebeltoft
/ Rønde / Århus
PKF Kresten
Foged, Statsautoriseret
København
Krøyer
Pedersen,
Statsautoriserede
revisorer I/S,Revisionsaktieselskab,
Holstebro / Struer / Ulfborg
PKF Munkebo
Jensen
Vindelev, Statsautoriseret
Glostrup
Kvist
& Jensen,
Statsautoriserede
revisorer A/S, Grenaa
/ Hadsten / Hadsund / Hammel / Mariagerfjord / Randers
Qurios,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
Horsens
Martinsen,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
Esbjerg
/ Grindsted / Kolding / København / Tørring / Varde / Vejen / Vejle
Revision Syd,
Statsautoriserede
revisorer I/S, Nykøbing
F
Nejstgaard
Vetlov, Statsautoríseret
Revisionsaktieselskab,
rgd revision,&statsautoriseret
revisionspartnerselskab,
Århus /Allerød
Åbyhøj / Hobro
Nielsen
& Christensen,
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab,
RIR Revision,
Statsautoriserede
revisorer
I/S, Roskilde / Holbæk Aalborg / København / Aars
Partner
Statsautoriseret
revisionsaktieselskab,
Brande / Give / Herning / Ikast / Ringkøbing / Silkeborg / Skjern /
Signum Revision,
Revision A/S,
Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg
Tarm / Ejer af: MR Revision Ølgod
Sønderjyllands Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg / Sønderborg
PKF Munkebo Vindelev, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Glostrup
Ullits & Winther, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Viborg
Qurios, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Horsens
Vestjysk Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn
Revision Syd, Statsautoriserede revisorer I/S, Nykøbing F
rgd revision, statsautoriseret revisionspartnerselskab, Århus / Hobro
RIR Revision, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Roskilde / Holbæk
Sønderjyllands Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg / Sønderborg
Theill Andersen, Statsautoriseret RevisionsPartnerselskab, København
Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Svendborg
Ullits & Winther, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Viborg
Vestjysk Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn
Skatteinformation januar 2012
© Revitax A/S
[email protected]
Redaktion: Dorte Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior og Jens Staugaard.
Eftertryk af uddrag af materialet med kildeangivelse tilladt.
RevisorGruppen Danmark er en videnbaseret sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer.
Grafisk tilrettelæggelse: Moquist Copenhagen ApS.
Tryk: CoolGray.
SKATTEINFORMATION
JANUAR 2010 JANUAR 2012
SKATTEINFORMATION
AP,
Statsautoriserede
Revisorer, Farum
/ København / KøgeÅrhus
/ Århus
Busch-Sørensen,
Statsautoriseret
revisionspartnerselskab,
/ Skanderborg
Skatteinformation januar 2012