NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2012
Privat investering i solcelleanlæg ... side 3
Rådgiverudgifter ... side 4-5
Moms ved salg af byggegrunde ... side 6-7
Partnerselskabet er i fremgang ... side 8-9
It-nedbrud! ... side 10-11
Det bemærkes ... side 12
Og nu til noget
ganske andet ...
Side 2
Jens Skovby, statsautoriseret revisor
Sommeren kastede sig pludselig over os alle sidst i maj
efter et langt tilløb - men det var som sædvanlig ventetiden
værd.
Billederne i dette nummer af FACIT er fra Aarhus (ja, det er
nu med to aa'er i stedet for ét å), og de er taget i pagt med
den strålende sommersol.
En del udkast til billedsiden blev ganske tilfældigt til omkring
Aarhus Universitet - og ja, universitetets hjemmeside er
ikke påvirket af bolle-å'et endnu. Det fremgik tydeligt af det
billedmateriale, der skulle vælges og vrages imellem, at der
blev sat tanker i gang under optagelserne.
De færreste ved, at der "bag" Aarhus Universitet er et
meget stort og kuperet parkanlæg. Alle kender billedet af
Bogtårnet, der rummer Statsbiblioteket - men prøv ved lejlighed at gå en tur i området (og far gerne vild, hvilket ikke
er særlig svært).
De gule mursten og teglsten er anvendt i millionvis, og
murene er i stort omfang dækket af grøn beplantning. Blå
himmel, gul tegl, grønne plæner, hvide vinduer og eksotiske
institutnavne, broer, søer, ænder, blishøns – og studerende.
Masser af studerende.
Pludselig mærker man al den aktivitet, der siver ud af murene i de mange, mange bygninger. Man læser skilte med
statskundskab, jura, humaniora, kemi og så videre. Ånden
breder sig som solstråler fra en skyfri himmel og får en til
– med en vis nostalgi – at tænke på studietiden.
Denne vidunderlige tid, hvor man slet ikke anede, hvad
livet, problemer eller ret meget andet egentlig var for en
størrelse. En tid, hvor man kunne fordybe sig i det, der var
spændende – og hvor man opbyggede sociale relationer,
der såmænd forsvandt lige så hurtigt igen, når eksamen var
passeret.
Når sommeren kommer, bliver de studerende pludselig
meget tydelige. Rundt omkring i universitetets parkanlæg
slænger de sig i græsset; enkeltvis, to og to, i grupper. De
nyder studielivet udendørs og er ikke bundet til kontorer,
maskiner og andet, der har relation til egentlige arbejdspladser. Ændringer i topskatten og efterlønsalderen er uinteressant her.
Det er utrolig vigtigt, at de har et godt studieliv. De skal
nemlig inden ret længe til at knokle for at betale ældre
generationers folkepension, efterløn og andre ydelser, der
fortsat måtte bestå. Det er ikke en floskel – ungdommen er
fremtiden for os alle sammen.
Der hersker en næsten unaturlig stemning af fred og ro i
universitetets park. Sådan en sommerdag er roen direkte
følelig, hvis man åbner for sanserne. Ifølge dagspressen
slås de lærde med fynd og klem inde bag murene, men
ude hos de solhungrende studerende er livet til stede i sin
grundform.
God fornøjelse med det faglige i FACIT – og er det muligt,
kunne det læses i skyggen af et af de store træer i universitetets kæmpestore parkanlæg. Nyd sommeren lige som de
studerende ...
Privat investering
i solcelleanlæg
Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor
Mange danske husstande er i øjeblikket i færd med at foretage investeringer i solcelleanlæg, og en del andre er ved at
beslutte sig herom.
En af årsagerne til ”aktiviteten” på dette område er, at det
er forbundet med en række skattemæssige fordele at investere i vedvarende energianlæg i den private bolig.
Skattemæssige fordele
Den første skattemæssige fordel er, at det siden 1. juli 2011
har været muligt at opnå det såkaldte servicefradrag for
udgifterne til arbejdslønnen ved montage af solcelleanlæg.
Reglerne om servicefradraget gælder også i 2012, men der
er ikke i øjeblikket vedtaget noget om situationen i 2013, og
det må derfor forventes, at fradraget ophører ved udgangen
af 2012. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag på op til
15.000 kr. pr. husstandsmedlem, og skatteværdien udgør
cirka 5.000 kr. Fradraget kan indberettes på SKATs hjemmeside, så snart udgiften er betalt.
Den anden skattemæssige fordel er, at solcelleanlæggets
produktion er fritaget for elafgift. Fritagelsen for elafgift
gælder alle vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der
udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, og som derfor ikke er afhængige af
andre energiformer. Derfor er jordvarmeanlæg ikke omfattet
af reglerne, med mindre den energi, der skal anvendes til
at drive pumpen, kommer fra et andet vedvarende energianlæg.
Den tredje skattemæssige fordel er, at man ved anlæg,
der overholder en række krav til dimensioner, kan vælge
mellem to gunstige måder til at opgøre indkomsten ved
elproduktionen. Den maksimale installerede effekt må ikke
overstige 6.000 kW, og anlægget skal være tilsluttet elnettet. Populært sagt løber måleren ”baglæns”, når anlæggets
produktion overstiger ens eget forbrug.
To metoder
Beskatningen af produktionen opgøres efter to forskellige
metoder, som ejeren selv kan vælge imellem: Den skematiske metode og den regnskabsmæssige metode.
Vælger man den skematiske metode, kan man ikke senere
overgå til den regnskabsmæssige metode. Kun den del
af produktionen, der ikke anvendes af ejeren selv, bliver
skattepligtig (som personlig indkomst), og herudover bliver
der givet et årligt bundfradrag pr. anlæg på 7.000 kr. og et
standardfradrag på 40 % af resten. Denne metode minder
lidt om reglerne for lejeindtægter fra privat anvendte sommerhuse og kan ikke anvendes på blandet benyttede ejendomme.
Vælger man den regnskabsmæssige metode, bliver det
lidt mere kompliceret, idet anlægget bliver betragtet som
en virksomhed. Hele produktionen bliver skattepligtig, men
værdien af produktionen er fastsat ved lov til en relativt lav
sats – pt. 60 øre pr. kWh de første ti år og herefter 40 øre
pr. kWh. I stedet for standardfradraget får man fradrag for
de faktiske driftsomkostninger, og ejeren får afskrivningsret
på anlægget – normalt med 25 % af saldoværdien efter afskrivningsreglerne om driftsmidler.
Anlægget kan medregnes i virksomhedsordningen. Hvis
ejeren deltager i virksomhedsordningen i forvejen, skal
anlægget indregnes, og anlægget kan finansieres med
opsparede virksomhedsmidler. Ved at vælge virksomhedsordningen opnår ejeren en højere fradragsværdi af renteudgifter end ved at anvende personskattelovens regler eller
den skematiske metode. Gæld optaget i forbindelse med
anskaffelsen af anlægget kan afdrages med virksomhedens
indkomst.
Ud over de skattemæssige fordele gør man sig ved etablering af sit eget VE-anlæg lidt mere uafhængig af elprisudviklingen i de kommende år.
Side 3
Rådgiverudgifter
Hvornår er der skattemæssigt fradrag for udgifter til revisor og advokat?
Side 4
Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
Fradragsretten for rådgiverudgifter til revisor og advokat
blev væsentligt begrænset i forbindelse med skattereformen
i 2009. Hovedformålet med skattereformen var at sænke
skatten på arbejde, og for at gøre dette muligt blev blandt
andet de daværende bestemmelser i ligningslovens § 8 J
om fradragsret for advokat- og revisoromkostninger i forbin-
Det er en betingelse for fradragsret efter statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a, at der er tale om driftsomkostninger, som er
anvendt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten.
delse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomheder afskaffet.
2010, er der fortsat mange, der bliver overraskede over, at
virksomhedens udgifter til advokat og revisor i en lang række situationer ikke er fradragsberettigede. For at skabe et
samlet overblik over mulighederne for at opnå skattemæssigt fradrag for udgifter til advokat og revisor er det herunder kort beskrevet, i hvilket omfang der er skattemæssigt
fradrag for de mest almindelige revisor- og advokatopgaver.
Den daværende bestemmelse i ligningslovens § 8 J kan
betragtes som en særregel, der stred mod det overordnede
skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter
til etablering og udvidelser af erhvervsvirksomheder. Fradragsretten efter ligningslovens § 8 J blev oprindeligt indført
i 1991 med det formål at lette oprettelsen af nye virksomheder for derigennem at tilskynde til øget vækst.
Man kan jo undre sig over, at man midt i den finansielle krise i 2009 fra politisk side ikke længere fandt det nødvendigt
med denne tilskyndelse til øget vækst.
Som det fremgår helt klart af bestemmelsen, betyder den
ændrede formulering af ligningslovens § 8 J, at der ikke
længere er mulighed for skattemæssigt fradrag ved aktieopkøb med henblik på en aktiv deltagelse i selskabsdriften.
Ophævelsen af de tidligere bestemmelser i ligningslovens §
8 J har medført, at revisor- og advokatudgifter udelukkende
kan fradrages, hvis der er tale om driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selv om de nye regler har været gældende siden 1. januar
Omstruktureringer
Efter den nye formulering i ligningslovens § 8 J er der ikke
fradrag for rådgiverudgifter, der afholdes i forbindelse med
skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, så som aktieombytninger, spaltninger, fusioner og tilførsel af aktier.
Køb af datterselskaber
Det fremgår direkte af bestemmelsen i ligningslovens § 8
J, at udgifter afholdt i forbindelse med køb af aktier ikke er
fradragsberettigede.
Ligningslovens § 8 J
Udgifter til rådgivning vedrørende investering
i aktier mv. med henblik på helt eller delvis
at erhverve et eller ﬂere selskaber mv. med
henblik på at deltage i ledelsen og driften af
disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Side 5
Virksomhedsomdannelse
Skattesager for personer, selskaber og fonde
Der er ligeledes ikke fradrag for rådgiveromkostninger i forbindelse med omdannelse af en personligt drevet virksomhed til selskabsformer.
Personer har efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 ret til omkostningsgodtgørelse for sager ved Skatteankenævnet, Landsskatteretten og domstolene. Der ydes
en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person har
betalt til sagkyndig bistand. Dog ydes en godtgørelse på
100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt
medhold eller medhold i overvejende grad.
Undersøgelse af nye markeder og etablering
af erhvervsvirksomhed
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der ikke
skattemæssigt fradrag for omkostninger afholdt i forbindelse
med undersøgelse af nye markeder og etablering af en
erhvervsvirksomhed, idet de afholdte udgifter ikke er afholdt
for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er
med andre ord ikke skattemæssigt fradrag for udgifter i forbindelse med etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.
Køb og salg af virksomhed
Rådgiveromkostninger, der afholdes i forbindelse med køb
af en eksisterende virksomhed eller en del af en eksisterende virksomhed, er heller ikke fradragsberettigede i henhold
til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der også i denne
situation er tale om etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.
Der er heller ikke fradag for rådgiveromkostninger i forbindelse med salg af en virksomhed, idet salgsomkostninger
ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Selvstændigt erhvervsdrivende har skattemæssigt fradrag
for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager i det omfang, der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse. Der kan således opnås skattemæssigt fradrag
for rådgiveromkostninger, der er afholdt forud for, at SKAT
træffer afgørelse i en skattesag.
Som led i skattereformen i 2009 blev selskaber og fondes
muligheder for at få omkostningsgodtgørelse i forbindelse
med skattesager afskaffet. Efter de nugældende regler har
selskaber og fonde udelukkende fradragsret for omkostninger til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager.
Regnskab for selskaber og personligt erhvervsdrivende
Udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved
indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a, når udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det
er en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i
indkomstopgørelsen. Udgifter til udarbejdelse af regnskab,
opstilling af årsregnskab, udarbejdelse af skattespecifikationer og udfyldelse af selvangivelsen er ligeledes
fradragsberettigede.
Særskilt betaling for udarbejdelse
af personlig selvangivelse
er ikke fradragsberettiget.
Moms ved salg af
byggegrunde
Side 6
Lars Gosvig, momsekspert
Når der indføres nye regler, vil disse i den første tid efter
indførelsen normalt give anledning til en lang række spørgsmål og måske endda både stramninger og lempelser i forhold til udgangspunktet.
Momsreglerne vedrørende fast ejendom og førstegangssalg heraf, som blev indført den 1. januar 2011, er ingen
undtagelse.
I artiklen sætter vi fokus på salg af byggegrunde, hvor den
fra begyndelsen meget rigide og vidtrækkende momspligt
nu er blevet løsnet.
Momspligt - betingelser
Det helt grundlæggende udgangspunkt for momspligten er,
at to betingelser skal være opfyldt, for at der overhovedet
kan blive tale om momspligt.
For det første skal ejendommen (hvilket også omfatter byggegrunde) sælges af en ”afgiftspligtig person”, og for det
andet skal salget ske, hvor den pågældende agerer i egenskab af ”afgiftspligtig person”.
Det betyder med andre ord, at sælgeren skal drive økonomisk virksomhed, og salget skal ske som led heri. Fysiske
personer skal således ikke opkræve moms, hvis en ejendom eller en byggegrund sælges som en del af de private
dispositioner – heller ikke selv om den pågældende driver
momspligtig virksomhed.
For at der kan være tale om økonomisk virksomhed, skal
indtægterne herfra være af en vis varig karakter. Det betyder, at ejendomme, som har været anvendt som bolig for
sælger, altid kan sælges momsfrit.
Privates salg
I perioden op til og umiddelbart efter 1. januar 2011 dannede der sig en praksis for, at private måtte sælge op til tre
byggegrunde udstykket fra deres private ejendom, uden at
der indtrådte momspligt. Der var som sådan ikke mange
forudsætninger forbundet med denne praksis.
Med baggrund i en dom fra EU-domstolen er denne praksis
blevet ændret. Således er det nu ikke antallet af grunde, der
er afgørende, men hvorvidt sælgeren ”med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod
en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering
af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent,
handlende eller tjenesteyder”.
Skatteministeriet har om denne lidt kryptiske formulering
udtalt, at dette eksempelvis omfatter bygge- og anlægsarbejder
på arealet og gennemførelse af
kendte markedsføringsmidler.
Byggemodning, der består af
etablering af infrastruktur i form
af veje, belysning, kloak, vandog elektricitetsforsyning med
videre, anses ligeledes som sådanne aktive skridt.
Konsekvensen er dermed også,
at private ikke er momspligtige af
salg af byggegrunde, heller ikke
selv om der sælges et betydeligt
antal grunde, forudsat at sælgeren billedligt talt sælger jorden
”rå”.
Virksomheders salg
Omvendt er konsekvensen dermed, at virksomheders salg af
byggegrunde som udgangspunkt
altid vil være momspligtigt, i hvert
fald hvis grunden har tilhørt en
momspligtig virksomhed.
Side 7
Skatterådet er dog ikke gået helt væk fra at se på, hvor
mange salg der finder sted, for der findes stadig situationer,
hvor virksomheder umiddelbart opfylder betingelsen for at
være og agere som en afgiftspligtig person, men hvor der
alligevel ikke opstår momspligt.
Konkret har Skatterådet således for nylig fastslået, at et
investeringsselskab, hvis aktivitet består i passiv investering
i børsnoterede værdipapirer, og hvor hverken selskabet eller dets hovedaktionær udøver aktiviteter, der er omfattet af
momsloven, og ikke tidligere har udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg med videre, kunne sælge en byggegrund momsfrit, selv om selskabet rent faktisk havde afholdt
omkostninger med
henblik på at opføre en
udlejningsejendom på
grunden.
Den pågældende
grund var købt med en
bestående bygning,
der herefter blev revet
ned i forbindelse med
projektet. Projektet viste sig imidlertid urentabelt, og selskabet
skilte sig derfor af med
jorden igen.
Skatterådet konkluderede, at selv om
selskabet ved at have
ladet den eksisterende
bygning rive ned formelt måtte anses for
at have drevet økonomisk virksomhed,
kunne grunden ikke
desto mindre sælges
momsfrit.
En enkelt yderligere betingelse skal nemlig være opfyldt,
for at sælgeren i henhold til momsloven skal anses som en
afgiftspligtig person. Der skal være tale om indtægter af en
vis varig karakter. I og med at der var tale om et enkeltstående salg, blev investeringsselskabet ikke anset for omfattet af momsloven.
Den refererede afgørelse er meget konkret og må derfor
ikke tages til indtægt for, at enkeltstående salg af byggegrunde altid er momsfrie. Faktisk vil det være sådan, at
hvis sælgeren er en momspligtig virksomhed, så vil salg af
byggegrunde per definition reelt være momspligtige, også
selv om salg af byggegrunde slet ikke er virksomhedens
normale aktivitet.
Eksempelvis har Skatterådet i et bindende svar netop fastslået, at en bilforhandlers salg af en byggegrund er momspligtigt, selv om byggegrunden alene har været anvendt til
oplagsplads for leasingbiler.
En facitliste?
Det ville være ganske praktisk, hvis der kunne opstilles en
facitliste for, hvornår der er momsfrihed, og hvornår der er
momspligt.
Desværre er dette ikke muligt. Det bedste råd, der kan gives, er, at sælger og så sandelig også sælgers direkte rådgiver (typisk ejendomsmægler) skal være opmærksomme
på, om sælger vil kunne ifalde moms.
Det er naturligvis værd at huske, at selv om jord måtte kunne sælges momsfrit, vil der opstå momspligt ved ”købers
fremtidige salg”, hvis køberen af jorden erhverver denne
med henblik på videresalg. I disse tilfælde vil der således
ikke være nogen reel værdi i at bruge ressourcer på at arbejde for en måske tvivlsom momsfrihed, idet en eventuel
moms opkrævet af sælger vil kunne fradrages af køber.
Partnerselskabet er
i fremgang
Side 8
Rasmus Nørgaard Bek, advokat
Efter en periode, hvor anvendelsen af
partnerselskabet som selskabsform
har været lav, er denne selskabsform
i fremgang. Dette er ganske naturligt,
idet der er tale om en for mange erhvervsdrivende attraktiv hybrid, som
indeholder såvel hæftelsesbegrænsning
som skattemæssig transparens.
Partnerselskabet, der forkortes P/S og også kaldes et
kommanditaktieselskab,
kombinerer nemlig to
grundlæggende elementer:
•
•
Ejernes hæftelse er begrænset til den tegnede kapital
(hæftelsesbegrænsning).
Beskatning af over- og underskud sker direkte hos
ejerne (skattemæssig transparens).
Først og fremmest bør et partnerselskab være et attraktivt
alternativ til det traditionelle valg af et interessentskab som
virksomhedsform. Interessentskabsdeltagerne undgår at
hæfte for interessentskabets forpligtelser, og adgangen
til skatteplanlægning for den enkelte deltager, herunder
anvendelse af virksomhedsordningen, opretholdes. Hertil
kommer, at interessentskabet skattefrit vil kunne omdannes til et partnerselskab, forudsat at ejerforholdene er de
samme før og efter omdannelsen.
Endvidere kan partnerselskabet ofte med fordel anvendes,
hvor virksomheden ejes af et større antal personer, således
at der ikke kan skabes en traditionel holding-struktur med
mulighed for at udlodde udbytte eller sælge kapitalandelene
skattefrit.
De eneste reelle ulemper ved omdannelse af et interessentskab til et partnerselskab (og dermed modydelsen
for opnåelsen af hæftelsesbegrænsningen) er, at interessentskabsdeltagerne samlet skal indskyde en kapital på
minimum 500.000 kr., og at årsrapporten for virksomheden
skal offentliggøres.
Skematisk kan et partnerselskab (i sin typiske udformning)
illustreres således:
Kommanditist
A
Kommanditist
B
Komplementar
(ApS)
Partnerselskab
(P/S)
Side 9
Fremgangen for partnerselskaber som selskabsform understreges af, at det gennemsnitlige antal af stiftelser af partnerselskaber i 2010 og 2011 er mere end dobbelt så højt
som antallet af stiftelser i perioden fra 2005 til 2010. Det er
i øvrigt interessant at hæfte sig ved, at der blandt de nyere
partnerselskaber er en del revisions- og advokatfirmaer.
Et partnerselskab er oplagt en mere kompleks konstruktion
end et traditionelt aktie- eller anpartsselskab og et traditionelt interessentskab, og valg af selskabsform bør derfor
baseres på konkrete overvejelser og rådgivning, som tager
afsæt i de individuelle hensyn til virksomheden og ejerne.
I oversigtsform kan der i øvrigt angives følgende væsentlige karakteristika for partnerselskabet (kommanditaktieselskabet):
Partnerselskabet
Et partnerselskab er et kommanditselskab, hvor der er indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på
aktier.
Selskabsdeltagere
Selskabsdeltagerne består af en eller flere kommanditaktionærer samt en eller flere komplementarer.
Kommanditaktionærer
Kommanditaktionærerne svarer til de almindelige aktionærer i et aktieselskab, og deres rettigheder og
pligter følger på tilsvarende vis selskabsloven.
Komplementarer
Der anvendes normalt kun én komplementar, typisk et anpartsselskab, som oftest ikke opnår nogen ejerandel.
Hæftelse
En kommanditaktionær hæfter kun med sit individuelle indskud, hvorimod en komplementar mod særlige
beføjelser hæfter personligt for partnerselskabets forpligtelser.
Særlige beføjelser
Som modvægt til den ubegrænsede hæftelse skal en komplementar være tillagt særlige forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
Forvaltningsmæssige beføjelser
Nogle sædvanlige eksempler er repræsentation i selskabets ledelsesorgan, vetoret eller godkendelse ved
ændring af vedtægter, vetoret ved større/væsentlige beslutninger og andel i tegningsret.
Økonomiske beføjelser
Nogle sædvanlige eksempler er andel i overskud eller af bruttoindtægter, andel i likvidationsprovenu eller
af indtægt ved salg af aktiver og forrentning af indskud/egenkapital.
Selskabsloven
Selskabsloven finder med fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber.
Kapitalgrundlag
Selskabsloven, og kommanditaktionærerne skal derfor som minimum tegne en kapital på 500.000 kr.
Kapitalbeskyttelsesregler
Selskabsloven, og der gælder derfor samme regler som for et aktieselskab, herunder begrænsningen for
optagelse af lån i selskabet samt begrænsninger for adgangen til udbytteudlodning.
Ledelse
Selskabsloven, og der kan derfor vælges mellem en direktion sammen med en bestyrelse eller en direktion sammen med et tilsynsråd.
Beskatning
Partnerselskabet er ikke undergivet beskatning, og kommanditaktionærerne og komplementaren beskattes derfor personligt af deres ideelle andel af resultatet og på basis af deres skattemæssige status.
Virksomhedsordningen
De kommanditaktionærer, der er fysiske personer, kan anvende virksomhedsordningen. Dette gælder dog
ikke i de særlige situationer, som omfattes af de såkaldte anpartsregler.
Regnskabsregler
Partnerselskaber aflægger årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser på samme måde som et
aktieselskab.
Har du det fulde overblik over, hvad et it-nedbrud vil
koste din virksomhed i kroner og ører?
It-nedbrud!
Martin Brogaard Nielsen, it-revisor
Har direktøren, regnskabschefen, forretningslederen og it-chefen regnet på, hvad det
koster at ”være nede” i én dag? I to dage? I en uge?
For langt de fleste små og mellemstore virksomheder er svaret ”nej”.
Når dette regnestykke skal opstilles, er det naturligvis yderst relevant at definere, hvad
der forstås ved et it-nedbrud.
Eksempler herpå kan være:
•
Ingen adgang til virksomhedens servere
•
Ingen eller begrænset adgang til væsentlige applikationer (eksempelvis ERP-systemet med lagerregistreringer eller netværksdrevet med alle Word-filerne)
•
Ingen internetadgang
•
Virusangreb.
Et vigtigt element i regnestykket er at overveje og estimere konsekvenserne af et itnedbrud, der tidsmæssigt rammer virksomheden samtidig med, at den it-ansvarlige er
sygemeldt eller på ferie. Ofte forestiller man sig sofistikerede virusangreb, overgravede
kabler eller brand, når talen går på it-nedbrud, men i realiteten kan hændelser, der på
papiret forekommer banale, vise sig at få store konsekvenser.
Sådan kan det gå!
Efterfølgende beretning er baseret på en virkelig – og formentlig ikke usædvanlig – hændelse:
Ved den natlige rundtur med støvsugeren på en virksomhed skulle en rengøringsmedarbejder finde en stikkontakt til Nilfisken. I mangel på ledige kontakter tog rengøringsmedarbejderen strømmen fra – viste det sig på et langt senere tidspunkt i udredningsarbejdet
– en netværksswitch. Da de ansatte i virksomheden begyndte at møde ind fra morgenstunden, oplevede de, at de hverken kunne læse mails, komme på internettet eller få
adgang til økonomisystemet. Og inden fejlsøgningen afslørede, at der var tale om, at
netværket var ”nede”, var der gået en rum tid.
Ovennævnte havde naturligvis økonomiske konsekvenser for virksomheden, men i hvilken størrelsesorden?
Ud af 100 medarbejdere, var omtrent halvdelen mødt op på virksomhedens kontoradresse. Ud af dem kunne 100 % konstatere, at der ikke var adgang til mails, økonomisystem,
Side 11
filer og internet. De måtte pænt vente på, at de ansatte i
virksomhedens it-afdeling mødte ind, og herefter skulle
fejlen lokaliseres. Lad os antage, at det tog 1-1½ time, før
fejlen blev lokaliseret og afhjulpet. Et estimat på de direkte
omkostninger ved ”nedbruddet” vil være 60.000 kr., beregnet som gennemsnitlig uddebiteringssats for 50 medarbej-
Når disse to forhold er bearbejdet og konsekvensberegnet, vil man måske konstatere, at det koster 50.000 kr. i et
givent tidsrum (for eksempel én time, én dag eller én dag
i slutningen af måneden i forbindelse med lønkørsler eller
lignende) i tabt ”produktion” at mangle internetforbindelsen.
Og det kan – med reference til den lille historie ovenfor –
dere i 1½ time (800 kr. x 50 x 1,5).
sådan set blot skyldes, at en rengøringsmedarbejder tager
strømmen til en netværksswitch!
Man kan med en vis ret påstå, at der er nogen i it-afdelingen, der har svigtet deres ansvar, idet strømstikket til switchen skulle have været bedre sikret, eller at it-afdelingen
eventuelt skulle have opsat et overvågningssystem til
at alarmere om en sådan hændelse.
Sagen er bare, at for langt de fleste små og mellemstore
virksomheder (eller store for den sags skyld) er det ikke en
naturlov, at alle it-systemer er sikret på betryggende vis.
Hvad skal gøres?
Hvis man som virksomhedsejer kan svare klart ”ja” til
spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden i tilstrækkeligt
omfang er sikret imod it-nedbrud, er man med i det fine selskab af relativt få virksomheder.
Er svaret derimod et ”nej” – eller et ”måske” – må det anbefales at gøre følgende:
•
Lav et estimat/overslag på, hvad det koster for virksomheden, hvis it-systemerne er nede (opdelt på
sandsynlige primære årsager - og eventuelt fordelt på
årstid, periode, medarbejdertype med videre).
•
Vurdér, hvilke generelle risici for it-nedbrud virksomheden må påregne at blive konfronteret med, eksempelvis i form af manglende internetforbindelse (overgravet
kabel), manglende adgang til online-backup eller
online-bogføringssystem.
Ved udførelse af finansiel revision og herunder også it-revision samt ved rådgivningsopgaver vedrørende it-sikkerhed
er det meget almindeligt at møde en tilgang til it-nedbrud,
der går i retning af:
•
Det sker ikke for vores virksomhed
•
Vi ser på det, når det sker, hvilket dog er ret usandsynligt
•
Vi har ikke lige regnet på, hvad det vil koste os
•
Vores it-ansvarlige har styr på det.
Pointen er, at det godt kan betale sig at regne på, hvad et
it-nedbrud vil koste virksomheden. Meget ofte viser det sig,
at omkostningerne ved blot et enkelt nedbrud i en begrænset tidsperiode klart overstiger udgiften til en afklaring af
risici og en dokumenteret strategi for at undgå eller udrede
et it-nedbrud.
Det kan virke banalt, men historien med rengøringsmedarbejderen og den manglende strøm til en switch kunne reelt
set have været løst ved at sætte strømstikket et utilgængeligt sted (eller bare sætte noget tape over stikkontakten).
– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer:
AP København | Aarhus | Køge | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M | Aarhus | Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København
Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København | Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgaard Aarhus | Ebeltoft | Rønde Krøyer Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg
Kvist & Jensen Randers | Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Varde | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød | Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg | København | Aars
Partner Revision Brande | Give | Herning | Ikast | Jelling | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus | Hobro RIR Revision Roskilde | Holbæk
Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn
Det bemærkes ...
Selvangivelse og restskat
For langt de fleste skatteydere var selvangivelsesfristen 1.
maj 2012. Hvis man efterfølgende finder ud af, at de rettelser og tilføjelser, man har indsendt eller indtastet til årsopgørelsen fra SKAT er forkerte eller mangelfulde, kan man
via TastSelv-menuen ”Ændre årsopgørelsen – tidligere år”
få genoptaget årsopgørelsen. De ændringer, der foretages,
skal i så fald begrundes.
Selvangivelsen
Personer, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en udvidet selvangivelse, og personer, der modtager en udvidet selvangivelse, eksempelvis som følge af
at personen har udenlandsk indkomst eller deltager i et anpartsprojekt, skal selvangive senest den 1. juli 2012.
Selvangivelsesfristen 1. juli 2012 betyder, at man via TastSelv senest søndag den 1. juli 2012 kl. 24:00 skal have
indtastet og godkendt de selvangivne oplysninger. Alternativt skal selvangivelsen indsendes, så den er modtaget hos
SKAT med morgenposten den 2. juli 2012.
Restskatten
Sidste frist for frivillig indbetaling af restskat er mandag den
2. juli 2012. Restskatten tillægges en dag-til-dag-rente på
3,4 % fra den 1. januar 2012 den 2. juli 2012.
Betales restskatten ikke senest den 2. juli 2012, bliver restskat op til 18.300 kr. med tillæg af et procenttillæg på 5,4 %
indregnet i forskudsskatten for 2013.
Restskat over 18.300 kr. betales sammen med procenttillægget via tre indbetalingskort i september, oktober og
november 2012.
Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Er taget en forårsdag i Aarhus af Jette Schøler. Kunst: Side 4-5: YOUR PANORAMA RAINBOW af Olafur Eliasson. Side 8: VOKSEVÆRK af Gudrun Steen Andersen. Side 10: AARHUS RÅDHUS af Arne Jacobsen og Erik Møller. Side 11: GRISEBRØNDEN (Ceres
brønden) af Mogens Bøggild. Bagsiden: CHERRY BLOSSOM af Benjamin Gilbert. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk.
Redaktionen er afsluttet den 31. maj 2012. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar
uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.
Lersø Park Allé 112
2100 København Ø
Tlf. 39 29 08 00
[email protected] • www.buusjensen.dk
Medlem af RevisorGruppenDanmark