Hippocampus ruc´s uafhængige universitetsmagasin nr. 33 december 2011 Vi skal have ny kantine - Studenterrådet overveje at byde på den Quiz: Gæt arketyper Kæmpe studenterprotester mod på universiteterne privatisering i Colombia og Chile Hippocampus December 2011 indhold Indefra RUC skal have ny kantine om få måneder................................................................................................05 RUCs kantine er upopulær..................................................................................................................06 100 studerende udmeldt for ikke at besvare mails.....................................................................................07 Seks uddannelser på RUC er dumpet i kvalitetstest..................................................................................08 EU-studies, global studies og IU bliver til internationale studier...............................................................09 Studienævnet der bliv glemt................................................................................................................10 Studenterrådet har fået nyt formandskab.............................................................................................11 RUC bør føre an i medarbejder-demokrati..........................................................................................12 Uni-lov holder administrativt personale uden for indflydelse...................................................................13 Udlandet kalder!.................................................................................................................................14 Udefra Kampen for bedre uddannelse er en succes!.............................................................................................17 En universitetsuddannelse Koster mere end en almindelig arbejder får i løn........................................18 Studieliv Uddeling af tutorprisen 2011.............................................................................................................21 GrænseoversKridende rusvejledning....................................................................................................22 RUC’s andagts- og retræterum............................................................................................................24 Hvad sKer der for mennesKeslangerne?..............................................................................................25 Kender du typen?................................................................................................................................26 Debat Drop paniKløsningerne.......................................................................................................................29 SR til reKtor: sKab bedre rammer for Kantinen..................................................................................30 Foto Forside: Kristine Jensen Deadline Næste deadline 23. Januar 2012 WWW Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside. www.hippocampus.ruc.dk Annoncer DG Media as, tlf. 7027 1155, www.dgmedia.dk, [email protected] Layout Mads Bendtsen Tryk Oplag: 2.000 , Uberkant, [email protected] Redaktionen Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje. Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder vi os retten til at forkorte debatindlæg på over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få forkortelser godkendt af debattøren. Debatindlæg skal være debatterende, altså give udtryk for debattørens holdning og tage et emne op til debat. De må ikke have karakter af annoncer el.lign. HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form. Tak for donationer Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på Reg.nr. 8401 kontonr. 1076712 Kolofon [email protected] Josefine [email protected] Oliver Kløvedal [email protected] Laurids [email protected] Caroline [email protected] Kristine [email protected] Peter [email protected] Helga [email protected] Tina Vestergaard [email protected] Diana [email protected] I dette nummer ansvarlig for loven: Caroline [email protected] Svar fra side 26 Person nr. 1: RUC Person nr. 2: Kunsthistorie Person nr. 3: CBS Person nr. 4: Arkæologi Person nr. 5: CBS Person nr. 6: RUC Person nr. 7: Historie Side 2 Leder 1 – 0 til de studerende ”De studerendes modige og vigtige arbejde i Colombia bør være et forbillede for alle os, der stadig har et offentligt og gratis uddannelsessystem” v Studerende i Colombia har i flere måneder demonstreret imod privatiseringer af universiteterne. I november tog regeringen privatiserings-reformerne af bordet Hvert år besætter gymnasieeleverne deres gymnasier i en enkelt dag og kræver et loft på antallet af elever i en klasse. Det var nærmest blevet en tradition, og man kan nogen gange undre sig over, om det overhovedet giver mening at nedlægge undervisningen, gå til demonstrationer og besætte fakulteter, for at forsvare et godt offentligt uddannelsessystem. Men nu er det faktisk lykkes. Den 17. oktober vedtog Folketinget en loft på klassekvotienten på 28 elever i gymnasieklasserne. Samme dag vandt de studerende i Colombia en historisk sejr. I flere uger nedlagde studerende undervisningen på universiteter og gymnasier, og mere end 600.000 var på bare én dag på gaden for at demonstrere. Årsagen var en reform-pakke, der åbnede op for yderligere privatisering af et i forvejen meget skrantende offentligt uddannelsessystem. På trods af dødstrusler og voldelige angreb fra politiet stod de studerende i Colombia fast og stik imod alle odds endte regeringen med at trække reformen tilbage. De studerendes modige og vigtige arbej- de i Colombia bør være et forbillede for alle os, der stadig har et offentligt og gratis uddannelsessystem. Og det er en vigtig påmindelse om, at man ikke skal opgive at få indflydelse på sin uddannelse – selvom det kan virke håbløst og bureaukratisk. Her på RUC er der langt om længe sat gang i en proces, der skal give studerendes og ansatte mere indflydelse i bestyrelsen og Akademisk Råd. Men det handler ikke kun om de formelle strukturer. Det handler om at skabe en kultur for aktiv deltagelse i studielivet, det sociale og demokratiet på RUC. ”Jeg efterlyser, at de studerende er med på at gå ind i det sociale og se, at det er den måde, de får kompetencer på. Vi skal skabe rammerne, så de føler, at det er værd at være aktiv - det er også deres ansvar”, siger prorektor Hanne Leth Andersen til Politiken den 26. oktober. Hvis Hanne Leth Andersen savner engagerede studerende, der tager ansvar, så er udliciteringen af kantinen måske svaret på hendes efterspørgsel. Forhandlingerne om udbudsmaterialet er i gang, og Studenterrådet overvejer at overtage den. De forklarer i et tre siders langt brev til rektoratet, hvad den nye kantine skal indeholde. Her bliver der opfordret til fokus på økologi og kvalitet, længere åbningstider og et opgør med den kasernelignende opstilling af bordene i kantinen, så de studerende har lyst til at bruge kantinen. En studenterdrevet kantine er et fornuftigt og konkret konkret skridt i retning af, at de studerende har mere indflydelse på deres egen hverdag på universitetet og selv er med til at skabe gode rammer for et socialt liv på campus. Hvis ledelsen mener det, når de siger, at de vil have mere studenterdemokrati og bedre socialt miljø på RUC, så bør de bakke Studenterrådet op og støtte en kantine, der skaber rammerne for det. God projektintensiv! Redaktionen Side 3 RUC Indefra trætte af rende er gelse. Nu e d tu s e d ø 61% af viser ny unders nter råkantinen i udbud, og Studege driften. skal den r at kunne overta fémiljø. det håbe ve øko-mad og ca De vil ha Indefra RUC skal have ny kantine om få måneder ”Kantinerummet uden for kantinen skal istandsættes så det bliver mindre kaserne og mere hyggeligt cafémiljø,” siger Toke HøilandJørgensen, formand for Studenterrådet. Kantinen på RUC skal have ny forpagter i april 2012. Netop nu forhandles der om hvilke krav der skal stilles til en ny kantine. Hvordan ser den optimale kantine ud på RUC? Hippocampus har spurgt Toke Høiland-Jørgensen, formand for Studenterrådet og Anne Borch Dissing, indkøbschef på RUC. Laurids Hovgaard, Journalistik Netop nu forhandles det om hvilke krav RUC vil stille til de kommende forpagtere af RUC’s kantine. Kantinen skal i udbud og skifter forpagter til april næste år, da den nuværende forpagter har meldt at de ikke vil fortsætte med at lange mad over disken i bygning 01. I Studenterrådet håber man enten at kunne overtage kantinen eller at udbuddet kan bruges til at stille flere krav til de kommende forpagtere. ”Hvis kantinen skal være et omdrejningspunkt for det sociale liv på RUC, skal det være dér vi studerende køber vores mad til daglig. Det betyder at den skal levere mad der kan få os gennem en lang dag med forelæsninger og gruppemøder. Det skal være sundt og nærende, det skal være varieret og der skal være fornuftige alternativer til vegetarer, skriver Toke Høiland-Jørgensen i et åbent brev til rektoratet. Hverken rektor Ib Poulsen eller universitetsdirektør Peter Lauritzen har ønsket at kommentere det det åbne brev fra Studenterrådet, men det vil indkøbschefen derimod gerne. Hun er enig med Toke Høiland-Jørgensen på flere punkter. ”Størstedelen af grundingredienserne skal være økologiske og resten friske råvarer - så kvaliteten er vægtet højt, idet der er sat mange minimumskrav til økologi, friskhed og årstidsbestemte råvarer. - ingen dåsemad. Vi vil også bede om en pris på en ”studenter” ret - en pasta eller sammenkogt ret - fyld tallerkenen for xx kr”, siger Anne Dissing til Hippocampus. Hun lover tilsvarende at åbningstiderne i kantinen vil blive forlænget, så man kan købe mad på RUC indtil kl.17 på hverdage. ”Med mulighed for, hvis der sker større arrangementer her ude, at man kan få kantinen til at have åben i week- ender - men den sidste del er noget, der skal aftales løbende,” siger Anne Dissing. Kaserne skal afmilitariseres Når kantinen får nye forpagtere er det samtidig en oplagt mulighed for at ændre på, hvad Studenterrådet mener, er et dødkedeligt kantineareal. ”Kantinerummet uden for kantinen skal istandsættes så det bliver mindre kaserne og mere hyggeligt cafémiljø. Der er masser af muligheder; det kræver bare at der afsættes midler og sættes et projekt i gang, skriver Toke Høiland-Jørgensen fra Studenterrådet. Det bliver dog ikke i lige foreløbigt at de triste lokaler får en opfriskning. Der er nemlig ikke sat penge af i budgettet til at ændre på de fysiske omgivelser. Det fortæller Anne Dissing. ”Vi har talt om, at man sammen med den kommende leverandør kan se på hvordan det kan gøres bedre, måske med hjælp fra studerende, som har noget ekspertise fra deres studier.” Læs mere om den nye kantine og processen omkring udbuddet på hippocampus.ruc.dk > Et af Studenterrådets visioner for kantinen er en bedre salatbar Side 5 Hippocampus December 2011 RUCs kantine er upopulær Seks ud af ti ansatte og studerende er utilfredse med den nuværende kantine. Det viser en rundspørge på RUC Laurids Hovgaard, Journalistik For dyrt og dårligt. Sådan beskriver ansatte og studerende kantinen på RUC. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som RUC har foretaget i forbindelse med at kantinedriften skal i udbud om få måneder. 61 procent af de adspurgte svarer at de er utilfredse med kantinen. Kvaliteten er for dårlig, prisen er for høj og så lukker kantinen alt for tidligt, særligt i perioder hvor mange studerende skriver pro- jekt. Det er stort set kun kantinens daglige suppe der vækker begejstring blandt de daglige brugere af kantinen. Væk med sovs og kartofler Man skal kunne se at årstiderne ændrer sig når man køber ind til frokost i kantinen og så skal det være muligt at få et måltid mad til en fast lav pris. Derfor lyder kravet fra de ansatte at der skal flere af årstidens grøntsager ind i menuen og at de kedelige standardretter med sovs og kartofler skal skrottes. ”Prisen skal ned. Jeg er på SU, og er ligeglad med biodynamik eller økologi. Der skal være et billigt alternativ til hummus-bollen til overpris. RUC-studerende om kantinen. Selvom mange svarer at de ønsker kvalitet i kantinen, er det alligevel kun en mindretal der ønsker økologi. Langt størstedelen svarer at økologi ikke betyder ret meget for dem. ”Prisen skal ned. Jeg er på SU, og er ligeglad med biodynamik eller økologi. Der skal være et billigt alternativ til hummus-bollen til overpris.” Sådan skriver en studerende i undersøgelsen. Hvilken slags mad vil du gerne have, der er i kantinen? Der må gerne være et lidt mere spændende udvalg af smørrebrød. Samtidig må sandwichene gerne være billigere, men det er nok ikke muligt. Erik Gaden, Ekstern lektor ved Sambas Side 6 Voxpop Indefra 100 studerende udmeldt for ikke at besvare mails Hvert år udmeldes ca. 100 studerende uvildigt fra RUC. De glemmer at forny deres årskort og svarer ikke på universitets påmindelser. Uretfærdigt system lyder kritikken fra de studerende. ”Det kom som en overraskelse pludseligt at stå med brevet i hånden og vide, at man var blevet smidt ud.” Lasse Mourtizen, studerende Oliver Kløvedal Reich, Sambas Hvert år popper den op på tusinder af studerendes computerskærme på Roskilde Universitet. De studerende påmindes om, at de skal forny deres årskort. Det tager to klik og så skulle alt være i orden. Det mislykkes for mellem 80-100 studerende hvert år. De påmindes med tre mails fra universitetet, som til sidst udmelder de studerende for ikke at vende tilbage. Et forsøg på overblik Ifølge Lone Thomsen, kontorfuldmægtig og ansvarlig for udviklingen af systemet, er systemet et forsøg på at få overblik over, hvor mange RUCstuderende, der er studieaktive, og skal indskrives til eksaminer og undervisning. Derfor er det rimeligt, at udmelde de studerende, der ikke reagerer på henvendelser og rykkere, mener Lone Thomsen. ”Når de studerende ikke fornyer deres årskort og efterfølgende ikke reagerer på vores henvendelser, må vi konkludere, at det er fordi de accepterer, at de er udmeldt.”, ræsonnerer Lone Thomsen. Det kom som en overraskelse Den forklaring køber de studerende > 100 studerende udmeldt for at glemme at forny årskort. En studerende mistede både SU og blev forsinket til eksamen. ikke. En af de studerende der er blevet meldt ud i år er Lasse Mouritzen. Lasse læser fotografi, etnografisk feltstudie og byrum på 3. semester. Det var først da han stod med brevet i hånden, at han blev klar over, at han var blevet meldt ud. Lasse mener, det er uretfærdigt at melde de studerende ud, fordi de ikke svarer på mails fra universitet. ”Der burde være et eller andet sikkerhedsnet. Det kom som en overraskelse pludseligt at stå med brevet i hånden og vide, at man var blevet smidt ud. Jeg vidste ikke der var noget galt, før jeg modtog brevet.”, fortæller Lasse. For Lasse endte det galt. Han blev smidt ud af RUC og fik samtidig at vide, at han skulle tilbagebetale en del af sin SU. Det endte med nye ansøgninger til SU og dispensationsansøgninger til både studieadministrationen og overbygningsfagene på RUC, for at få lov til at gå til eksamen senere på året. En buffer der virker Hos administrationen påpeger Lone Thomsen, at systemet rent faktisk har et sikkerhedsnet, som skal hjælpe de studerende. ”Hvis man reagerer inden for 14 dage efter man er blevet udmeldt, kan man blive indskrevet igen uden at søge dispensation og genindskrivning.”, fortæller Lone og tilføjer, at skulle man komme på dag 15, er administrationen ikke så firkantet at butikken er lukket. Alligevel syntes Lasse ikke systemet fungerer. Det vidner de mange årlige udmeldinger om. ”Det virker som om, der er et eller andet i systemet, som ikke fungerer. Hvis det alligevel lykkes for så mange studerende at blive meldt ud, mod deres vilje, så må der være noget administrationen har overset.”, vurderer Lasse. Uvidenhed forsinker fornyelsen Olafur Gestsson er også uvildigt blevet smidt ud af RUC. Han læser filosofi på 3. semester. Ifølge Olafur har det stor betydning, at man ikke er sikker på, hvad man skal med årskortfornyelsen. Mange studerende tror det er en fornyelse af studiekortet forklarer han. Et ræsonnement som administrationens egne opgørelser måske bekræfter. Ifølge administrationens egne tal viser det sig, at mange af de studerende vælger at klikke den første påmindelse væk på det elektroniske system. Det kan være en af de væsentlige årsager til at mange studerende ender med ikke at få årskortfornyet, mener Lone Thomsen. ”De vælger ikke at blive påmindet på et senere tidspunkt og får så svært ved at finde ud af hvordan de årskortfornyer, og så ender de med at glemme det.”, lyder vurderingen fra Lone Thomsen. Lone Thomsen vil nu undersøge mulighederne for at ændre systemet, og se på, hvad man kan gøre for at forklare de nye studerende, at det er vigtigt, at de fornyer deres årskort. De fleste af Lasse og Olafurs problemer er gået i orden. Men Lasse har endnu ikke fået bekræftet, at han kan gå til eksamen når semesteret skal afsluttes. Side 7 Hippocampus December 2011 Seks uddannelser på RUC er dumpet i kvalitetstest Seks RUC-uddannelser lever ikke op til kravene for en universitetsuddannelse i Danmark. Prorektor erkender fejl og lover at rette op på problemerne. Laurids Hovgaard, Journalistik Læser du Erhvervsøkonomi får du ikke den nødvendige undervisning i regnskab, marketing og finansiering, og læser du Socialvidenskab har underviserne ikke de fornødne pædagogiske kompetencer. Sådan lyder et par af de hårde domme som seks af RUC’s uddannelser har fået af Akkrediteringsrådet i løbet af det sidste år. Derfor er de ikke blevet godkendt og har nu et til to år til at få rettet op på de mange fejl. Udover Erhvervsøkonomi og Socialvidenskab, er heller ikke Almen biologi, Forvaltning, Politik & Administration, Fysik og Masteruddannelsen i Læring blevet godkendt. Og det er ikke godt nok erkender prorektor Hanne Leth Andersen. ” Det er helt sikkert noget vi kan lære af og jeg håber at studienævnene på de seks uddannelser har fulgt op på resultaterne,” siger Hanne Leth Andersen. Evaluering? Det glemte vi vist! Et fælles træk for alle de dumpede uddannelser er at de ikke er gode nok til at evaluere og sikre kvalitet i uddannelserne. På Socialvidenskab glemmer de at spørge de studerende hvordan de oplever undervisningen, og ingen har fulgt op på hvorfor så mange studerende falder ud af uddannelsen før tid. Det har RUC nu taget konsekvensen af og arbejder på et bedre system. ”På RUC-niveau har vi sat fuld skrue på at færdiggøre en ny kvalitetspolitik. Vi arbejder på at have et kvalitetssystem klar til 1. januar. Det er et system som sætter fokus på udvikling, dialog og lokalt ejerskab, ikke på kontrol og tilfredshedsmåling,” siger Hanne Leth Andersen. Hos Studenterrådet mener man at de adskillige dumpede fag er eksempler på den forringede kvalitet i RUC-uddannelser. Derfor gik Studenterrådet netop til valg på netop mere kvalitet i RUC-uddannelserne. ”Der er virkelig brug for at få rettet op på kvaliteten af vores uddannelser. Vi skal blive bedre til at evaluere og lære af de studerendes evalueringer,” siger Sixten Wie Bang, medlem af Akademisk Råd for Studenterrådet. Studenterrådet ser frem til at RUC fra næste år får et samlet system der skal sikre kvalitet i uddannelserne. ”Vi har været med til at udarbejde en kvalitetspolitik og fået sat fokus at de studerende skal inddrages løbende i kvalitetsarbejdet, siger Sixten Wie Bang. Hver fjerde uddannelse lever ikke op til kravene På landsplan ser det heller ikke for godt ud med universitetsuddannelserne. Ud af 132 undersøgte uddannelser har 38 fået så negative bemærkninger at de kun er blevet ’betinget’ positivt godkendt. ”Der er virkelig brug for at få rettet op på kvaliteten af vores uddannelser. Vi skal blive bedre til at evaluere og lære af de studerendes evalueringer,” Sixten Wie Bang, medlem af Akademisk Råd for Studenterrådet. Den ny uddannelsesminister er ikke tilfreds og vil holde øje med udviklingen. ”Det siger sig selv, at hvis vi ser samme tendens år efter år, er det et udtryk for problemer med kvaliteten generelt. Men på den anden side synes jeg, at dette vidner om, at vi har et effektivt system til kvalitetssikring, som kan komme med konstruktive tilbagemeldinger til uddannelserne - og hidtil er ingen jo faldet igennem,” siger Morten Østergaard ( R) til dr.dk. Han henviser til at ingen af de dumpede uddannelser har fået en fuldstændig negativ vurdering og det gælder også RUC’s uddannelser. < RUC-uddannelser dumper kvalitetstest. Bl.a. fordi de glemmer at evaluere og skal inddrage de studerende bedre. Side 8 Indefra EU-Studies, Global Studies og IU bliver til Internationale Studier Går du på basis og overvejer at læse en international uddannelse på RUC? Så ser fremtiden måske anderledes ud for dig. Ny international uddannelse skal samle tre nuværende internationale uddannelser. ”Ideen er at tiltrække flere internationale studerende til vores internationale uddannelser. Mange internationale studerende har svært ved at forstå vores kombi-struktur. Samtidig er der i dag mange overlap på bachelor-delen mellem de tre nuværende fag,” siger Allan Dreyer, formand for studienævnet på Forvaltning og EU-studies. Laurids Hovgaard, Journalistik Internationale Studier er formentlig det nye navn på den bacheloruddannelse der skal samle de tre nuværende fag, EU-studies, Internationale Udviklingsstudier og Global Studies. Det nye samlede bachelorfag skal tiltrække flere internationale studerende og skabe et sammenhængende bachelorforløb. ”Ideen er at tiltrække flere internationale studerende til vores internationale uddannelser. Mange internationale studerende har svært ved at forstå vores kombi-struktur. Samtidig er der i dag mange overlap på bachelor-delen mellem de tre nuværende fag,” siger Allan Dreyer, formand for studienævnet for EU-studies. Ifølge Gorm Rye Olsen, institutleder på Institut for Samfund og Globalisering(ISG), hvor Internationale Studier vil høre under, er den ny bacheloruddannelse unik og passer præcist til RUC. ”Den vil være tværfaglig ved nemlig at integrere tre centrale perspektiver for internationale forhold: Politologiske, politisk-økonomiske og sociologiske. En bachelor i Internationale Studier fra RUC vil således give de studerende en helt unik erhvervsprofil,” siger Gorm Rye Olsen til Hippocampus. Ingen bekymrede miner Selvom det lyder voldsomt at slå tre uddannelser sammen på bachelordelen, er Allan Dreyer dog ikke bekymret. ”Jeg er ansvarlig for EU-studies og selvfølgelig har vi været opmærksomme på at studerende som gerne vil læse EU-studies som kandidatuddannelse får en egentlig EU-faglig profil på bachelordelen. Men jeg er sikker på at vi nok skal finde en løsning der sikrer fagligheden og samtidig udbyde en uddannelse der kan appellere til flere internationale studerende,” siger han. Internationale Studier er endnu ikke godkendt af rektor eller universitetsbestyrelsen. EU-studies, Globale Studier og IU vil fortsat fungere som tre selvstændige kandidatuddannelser. > Den nye internationale bachelor-uddannelse er tværfaglig fordi den skal integrere politologiske, politisk-økonomiske og sociologiske perspektiver for internationale forhold Side 9 Hippocampus December 2011 Studienævnet der blev glemt Tre fag skal lægges sammen på bachelordelen, men studienævnet i det ene fag har slet ikke godkendt sammenlægningen. Studerende kritiserer processen omkring sammenlægningen af EU-studies, Global Studies og Internationale Udviklingsstudier (IU). Laurids Hovgaard, Journalistik De studerende i Uddannelsesudvalget (UDDU) undrede sig gevaldigt, da de mødte op til Uddannelsesudvalgsmøde og fik at vide at studienævnet på Forvaltning havde godkendt at sammenlægge de tre fag EU-studies, Global Studies og IU. Det havde studienævnet nemlig slet ikke. I en indstilling til Uddannelsesudvalget (UDDU) står der at begge studienævn har godkendt det nye bachelor- fag, men har studienævnet på Forvaltning, som også dækker EU-studies ikke godkendt. Hos Studenterrådet undrer man sig over forløbet og har bedt prorektor Hanne Leth Andersen om at redegøre for sagen. ”Det er kritisabelt at en institutleder kan påstå at studienævnet har godkendt at sammenlægge de tre fag, når det nu ikke er tilfældet”, siger Sixten Bang, medlem af Akademisk Råd for Studenterrådet. Formanden for Forvaltningsstudienævnet, lektor Allan Dreyer mener dog ikke at der er sket den store skade. ”Jeg tror der er sket en misforståelse fordi der er tale om to studienævn. Nu tager vi det op igennem i studienævnet og jeg forventer at vi godkender indstillingen på det næste møde i studienævnet,” siger Allan Dreyer. Fakta: Uddannelsesudvalget er et udvalg under Akademisk Råd. Akademisk Råd vejleder rektoratet i sager om uddannelse og forskning. Prorektor Hanne Leth Andersen understreger overfor Hippocampus at hverken Uddannelsesudvalget eller Akademisk Råd har godkendt den nye uddannelse Internationale Studier, før det er blevet ordentligt behandlet i begge studienævn. Sagen kort: EU-studies hører under Forvaltningsstudienævnet og det er derfor Forvaltningsstudienævnet der skal godkende indstillingen om at nedlægge EU-studies som selvstændigt bachelorforløb. 23.Juni 2011: Studienævnsmøde på Forvaltning, punkt 5 i referatet: Sagen om Internationale Studier bliver behandlet, men da mange bilag er kommet sent ud, vil studienævnet ikke godkende indstillingen om at nedlægge EU-Studies som selvstændigt fagmodul på bachelorniveau. De giver dog grønt lys til at der arbejdes videre med planerne. 22. August 2011: Studienævnsmøde på Forvaltning, punkt 2 i referatet: Sagen er ikke afsluttet og indstillingen bliver ikke godkendt. 22.September: Studienævnsmøde på Forvaltning. Sagen om Internationale Studier er slet ikke på dagsordenen. 25. Oktober 2011: Møde i Uddannelsesudvalget(UDDU) under Akademisk Råd. Her præsenterer institutleder Gorm Rye Olsen forslaget og skriver i sin indstilling at studienævnet på Forvaltning har godkendt indstillingen, hvilket altså ikke er sket. På baggrund af UDDU-mødet beder Studenterrådets repræsentanter i Uddannelsesudvalget om en redegørelse af sagen. Juridisk konsulent Charlotte B ramer og prorektor Hanne Leth Andersen får opgaven. Jeg synes, at udvalget er fint, som det er nu. Dog må vej-selv maden gerne være billigere. Simon Faldt Andersen, Informatik: Side 10 Hvilken slags mad vil du gerne have, der er i kantinen? Voxpop Indefra Studenterrådet har fået nyt formandskab De sidste snart fire år har formanden for Studenterrådet heddet Toke Høiland-Jørgensen, men ikke meget længere. Studenterrådets generalforsamling valgte i midten af november nyt formandskab Laurids Hovgaard, Journalistik næstformand, og i øvrigt været de eneste to i Studenterrådets bestyrelse fra det naturvidenskabelige område. Udover et formandskab valgte generalforsamlingen en ny bestyrelse og en arbejdsplan for det kommende år. Arbejdsplanen indebærer at Studenterrådet i det kommende år skal udvikle projektformen på RUC, forbedre kandidatuddannelserne og sikre et studenterhus på RUC. Du kan læse mere om formandskab, bestyrelse og arbejdsplan på www.studenterrådet.dk Sidsel Gro Bang Jensen, Stefan Larsen og Astrid Østergaard. De tre navne kan du godt forvente at se mere til i de kommende numre af Hippocampus. De tre studerende er nemlig blevet valgt til formandskabet i Studenterrådet for det kommende år. Fælles for de tre er, at de alle har været medlemmer af Studenterrådets bestyrelse, blev valgt enstemmigt på årets generalforsamling, og så læser de alle tre Forvaltning eller Offentlig Administration på Institut for Samfund og Globalisering. Det nye formandskab afløser Toke Høiland-Jørgensen og Morten Brandrup der har været henholdsvis formand og økonomisk Sidsel Gro Bang Jensen: Stefan Larsen Astrid Østergaard 24 år. Læser Offentlig Administration og Arbejdslivstudier 24 år og Læser Forvaltning på kandidatdelen. 25 år. Læser Forvaltning på 1.kandidatmodul. Har tidligere stået i spidsen for rusvejledningen som rusformand og har været næstformand i Studenterrådet det sidste år. Skal have fokus på den sociale del af Studenterrådets arbejde. Har siddet i Studenterrådets bestyrelse og er tidligere rusvejleder. Er valgt som organisatorisk næstformand med fokus på det faglige. Har tidligere repræsenteret Studenterrådet i Danske Studerendes Fællesråd. Er valgt som økonomisk næstformand og har ansvar for den politiske del af Studenterrådet. Side 11 Hippocampus December 2011 RUC bør føre an i medarbejder-demokrati Ændringen i universitetsloven sikrer ikke i sig selv demokratiet. Det er op til ledelserne på hvert universitet at tildele studerende og ansatte mere indflydelse. RUC bør vise vejen for de andre universiteter og sikre den allerstørste medindflydelse, mener VIP-repræsentant i Bestyrelsen Helge Hvid. Af Caroline Damsgaard Christensen, sambas og Helga Mathiassen, teksam Efter mange års kritik af universitetsloven vedtog folketinget den 19. maj en ny lov. En af ændringerne lyder på, at universitetsbestyrelserne skal sikre indflydelse for studerende og ansatte. Der er allerede kommet konkrete tiltage på Aalborg Universitet, hvor Akademisk Råd og institutrådene tillægges reelle kompetencer og ret til at godkende strategier, prioritere stillinger og indstille budgetter. Processen er nu gået i gang på RUC, hvor man dog ikke er kommet så langt som på AAU. Ny lov fastholder enstrenget ledelsesform Både fra medarbejdere og studerende lyder der dog kritik af, at den nye lov ikke er vidtgående nok. Studenterrepræsentant i RUCs bestyrelse Kirstine Marie Fabricius siger: ”Der står jo stadig i loven, at man skal være tro mod den enstrengede ledelse, hvilket godt kan hæmme vores indflydelse”. Det er bestyrelsesrepræsentanten for det videnskabelige personale (VIP) Helge Hvid enig i, men kan pointerer dog, at lovændringen er en vigtig åbning, der skal udnyttes så vidt muligt. ”Det her er en åbning. Og jeg mener, at vi her på RUC skal gå efter at være det universitet, der går mest radikalt til værks i de her reformer hen imod mere demokrati”, siger han ”Det ville være i RUCs tradition”. Kulturændring og flere kompetencer til kollegiale organer Blandt ønskerne fra ansatte og studerende er, at Akademisk Råd, Institutråd, studienævn og Hovedsamarbejdsudvalget tillægges reelle beslutningskompetencer. De skal høres i alle strategiske beslutninger, fra budgettet over forskning og undervisning til organisatoriske ændringer og personalepolitik. Institutråd og Akademisk Råd bør selv kunne vælge deres formand, og det skal ikke kun være studielederen, men hele studienævnet, der skal høres i alle vigtige spørgsmål. Det fremgår af et notat udarbejdet af medarbejderne. Et andet forslag går på, at Akademisk Råd får en repræsentant med taleret i Bestyrelsen, for at sikre en bedre kommunikation mellem de to organer. Men det er ikke kun de formelle processer i de besluttende organer, der trænger til at blive reformeret. Det ”Det er op til ledelsen, hvor meget studerende og medarbejdere inddrages i beslutningsprocesserne. Ligenu har vi en ledelse, der rent faktisk er interesseret i at skabe medarbejderindflydelse, men ingen ved, hvordan det bliver, når vi engang får en ny ledelse. Derfor skal vi have vedtægtsændringer”, Marianne Lauridsen, medlem af HSU < Studenterdemokrati og medarbejderindflydelse skal skrives ind i RUCs vedtægter. Men demokrati kræver også en kulturændring. Derfor foreslår ansatte og studerende, at man hvert år aktivt tager op, hvordan det går med demokratiet på hele RUC - ikke kun i Bestyrelsen og Akademisk Råd Side 12 Indefra handler også om at skabe en demokratisk og inkluderende kultur. Det mener Helge Hvid, der har været med til at foreslå, at man hvert andet eller tredje år tager aktivt op, hvordan det går med studenter- og medarbejderindflydelsen. Bestyrelse skal ikke udpege sig selv Studenterrepræsentant i Bestyrelsen Kirstine Marie Fabricius fremhæver vigtigheden af, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer ikke fortsætter med at være selvsupplerende. ”Der skal findes en god udpegningsprocedure for de eksterne bestyrelsesmedlemmer”, siger hun. Indtil nu har de fem eksterne medlemmer af Bestyrelsen selv udpeget, hvem der overtog deres plads, når de forlod Besyrelsen. Universitetsloven lægger nu op til, at der skal oprettes et råd,d er indstiller nye medlemmer og et andet råd, der udpeger dem. Men det er op til det enkelte universitet at beslutte, hvem der sidder i de to råd. Studerende og ansatte foreslår, at det er en alumneforening af tidligere studerende, der indstiller nye medlemmer af Bestyrelsen, og et uafhængigt organ, der derefter udpeger medlemmerne. Ændringer skal skrives i vedtægter Men de mange forslag til demokratiske forbedringer skal skrives ind i vedtægterne, for at det batter. Det mener Marianne Lauridsen, der er næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). ”Jeg vil gerne have på skrift, at vi SKAL have medarbejderindflydelse,” siger hun ”Det er ikke nok med en hensigtserklæring. Det er op til ledelsen, hvor meget studerende og medarbejdere inddrages i beslutningsprocesserne. Ligenu har vi en ledelse, der rent faktisk er interesseret i at skabe medarbejderindflydelse, men ingen ved, hvordan det bliver, når vi engang får en ny ledelse. Derfor skal vi have vedtægtsændringer”. Også Kirstine Marie Fabricius og Helge Hvid fremhæver vigtigheden af reelle vedtægtsændringer frem for hensigtserklæringer. Lovændringen blev vedtaget af Venstre, Konservative, DF og Socialdemokraterne. De Radikale Venstre, SF og Enhedslisten stemte imod, blandt andet med henvisning til, at den ikke gjorde op med de grundlæggende problemer i universitetsloven. Uni-lov holder administrativt personale uden for indflydelse ”Det står klokkeklart i universitetsloven, at vi ikke kan være medlem af Akademisk Råd, fordi vi ikke er akademikere, og Akademisk Råd behandler akademiske spørgsmål” Marianne Lauridsen, TAP-repræsentant i HSU Akademisk Råd skal have større beslutningskompetence. Sådan lyder et af de hyppigst forslåede bud på, hvordan medarbejderdemokratiet på universiteterne kunne blive bedre. Men det teknisk-administrative personale har kun observatør-status i Akademisk Råd, og universitetsloven blokerer for, at de kan få reelt medlemskab. Af Helga Mathiassen, teksam Mange peger på Akademisk Råd som nøglen til, hvordan man kan sikre en mere demokratisk beslutningsstruktur på universiteterne. Både studerende og ansatte på RUC efterspørger, at Akademisk Råd får øget indflydelse. I et notat fra medarbejderne med deres forslag til demokratiske reformer lyder det: ”Både Akademisk Råd og HSU (Hovedsamarbejdsudvalget) skal forelægges alt af strategisk betydning for RUC til drøftelse”. På Aalborg Universitet, hvor man er nået længere med reformerne, er det også øgede beslutningskompetencer til Akademisk Råd, der er på tapetet. ”Akademisk Råd skal ikke længere bare være et tamt høringsorgan, hvor ledelsens dispositioner er inde og vende”, udtaler professor ved Aalborg Universitet Ann-Dorte Christensen til Forsker Forum. Administrativt personale skal være med Men det Teknisk-Administrative Personale (TAPerne) får ikke reel del i denne del af medarbejderdemokratiet, for de har kun observatør-status i Akademisk Råd. Marianne Lauridsen er næstformand og repræsentant for TAPerne i HSU, og hun er ikke tilfreds med TAPernes status. ”Indtil videre har det ikke været et problem i Akademisk Råd, fordi vi har taleret”, siger hun. ”Men det er afgørende, at vi ikke kan stemme. Så snart det kommer til afstemning i rådet er det et problem”. Både det videnskabelige personale (VIP) og de studerende bakker op om TAPernes ønske om, at få reelt medlemskab i Akademisk Råd, men universitetsloven står i vejen. ”Det står klokkeklart i universitetsloven, at vi ikke kan være medlem af Akademisk Råd, fordi vi ikke er akademikere, og Akademisk Råd behandler akademiske spørgsmål,” siger Marianne Lauridsen. Side 13 Hippocampus December 2011 Udlandet kalder! Er du i gang med dit basisstudie og dagdrømmer du allerede nu om at komme væk fra RUC og opleve noget andet – uden af måtte droppe ud eller tage orlov fra det studie du lige har begyndt? Tag et semester i udlandet. Tina Vestergaard, SamBas Selvom studiet knap nok er begyndt, er der mange 1. semesterstuderende, der kan nikke genkendende til den klaustrofobiske koldsved, der springer frem ved tanken om at være trælbundet til sin studieplads på en mark uden for Roskilde de næste fem år. Man har måske haft et par sabbatår inden studiestart, hvor man har set sig lidt omkring i den store vide verden. Og til sin gru har man måtte sande at et par sabbatår slet ikke er nok til mætte den appetit, man får på opdagelse og kulturmøder. Der er så uendeligt meget at opleve uden for Danmarks grænser, hvordan skal jeg nogensinde nå bare en brøkdel af det?, spørger man sig selv, halvt i ærefrygt, halvt i afmagt. Fortvivl ikke kære studerende! Med lidt snilde og lidt held, kan du, helt uden at miste din studieplads, få din udlængsel stillet. Svaret er: Udveksling! Med eller uden RUC i ryggen Som studerende på RUC kan du vælge at tage et semester i udlandet på – overordnet set – to måder. Du kan vælge at blive ’udvekslet’ via RUC, som vil sige at du vælger at benytte dig af en af de udvekslingsaftaler, som RUC har med andre universiteter rundt omkring i verden. Eller du kan vælge ’at gå uden om RUC’ og selv tage kontakt til et universitet. Dette kaldes ikke udveksling, men slet og ret et studieophold i udlandet. Forskellen på de to måder at arrangere sig på er, vigtigst af alt, penge. Når du bliver udvekslet, betaler RUC for studiepladsen og rådgiver dig, når du skal f.eks. finde et sted at bo. Det gør RUC’s tilbud om udveksling til det billigste alternativ, hvis du vil ud i verden med studiet. Når du selv arrangerer kontakten til et universitet, Side 14 skal du selv betale for studiepladsen og du skal selv sørge for at finde et sted at bo, mens du er væk. Inden for RUC’s udvekslingsaftaler findes der to forgreninger, der skelner mellem ophold inden og uden for Europa. Hvis man vil udveksles til et universitet inden for Europa, bliver man sendt af sted gennem programmet ERASMUS, der er en udvekslingsaftale mellem de forskellige universitetsfag i Europa. Det er det største udvekslingsprogram på RUC, baseret på ca. 220 udvekslingsaftaler og dermed er der her en god chance for at blive udvekslet. De oversøiske aftaler er aftaler knyttet mellem RUC som universitetsinstitution og andre universiteter uden for Europa. Her har RUC kontakt til 25 universiteter. Ansøgningsfristen for den interne udvælgelse for disse udvekslingsaftaler var 1. December, men man har mulighed for at søge udveksling gennem hele sin studietid og mange benytter sig af at rejse ud via de oversøiske aftaler i løbet af kandidattiden. Hvornår skal jeg tage af sted? Tag en snak med din studievejleder om, hvornår det passer bedst i forhold til din studieretning og valg af specialkurser. Generelt anbefales 3. eller 4. semester. Intern udvælgelse – hvad er det? Når du vælger at lade dig udveksle, indgår du automatisk i en konkurrence om de gratis studiepladser, der < Hvilken udsigt foretrækker du? Den fra SamBas 22.2, med kig til vandhul Eller udsigt til masser af internationalt studieliv på University of California, Berkeley? Indefra Ansøgningsfrister: 15. feb.: ansøgningsfrist for intern godkendelse til ERASMUS. Studieophold i udlandet: Her er der ingen deadline fra RUC’s side, da det er de enkelte universiteters individuelle deadlines, der skal følges. er til rådighed. Da det er de færreste studerende, der har råd til at finansiere opholdet i udlandet selv, er der helt naturligt et pres på RUC’s udvekslingsaftaler. Det første man derfor skal søge om, er at blive udvalgt af RUC til at blive sendt ud, og det kaldes intern udvælgelse. I den ansøgning skal du vise, at du har undersøgt basale ting, som at du kan det sprog, der bliver undervist i, og at du har et seriøst og fagligt formål med at rejse ud og at du er motiveret. Du skal have undersøgt, hvilke fag, der udbydes på det valgte universitet og i din ansøgning komme med forslag til en kursusplan. Andre sager, som ansøgninger om stipendier og forhåndsgodkendelsen i studienævnet, kan vente til du har fået svar på, om du er blevet udvalgt. Når det drejer sig om dit eget tilrettelagte studieophold, er der ingen procedure for intern udvælgelse, da du selv finansierer opholdet og dermed ikke skal konkurrerer med andre fattige studerende om pladsen. Planning is everything Uanset om man vælger at tage af sted med eller uden RUC, skal man selv tilrettelægge den undervisning, man skal modtage i løbet af det halv år man er væk. Det vil sige at man selv skal udvælge de kurser, man vil følge på det valgte universitet. Selvom det lyder dejligt frit, er der naturligvis også her nogle krav fra RUC’s side, man skal rette sig efter. I hele Europa opgøres uddannelsernes værdi i det, der kaldes ECTS points. Et semester består af 30 ECTS points for et fuldtidsstudium, og det er det antal points, man som minimum skal sørge for at få, mens man er væk. Hvis man ikke er fuldtidsstuderende under sit ophold i udlandet, kan man nemlig som udgangspunkt ikke få SU. Uden for Europa udmåles uddannelsernes værdi på andre måder, så i det tilfælde skal man sørge for at dokumentere, at det antal point man ’tjener’ i udenlandske point på et semester, svarer til de 30 ECTS point, man ville opnå ved at følge kurserne hjemme i Danmark. Selvom RUC anbefaler at rejse ud i løbet af 3. eller 4. semester, betyder det ikke at de kurser, der afholdes hjemme på RUC dermed er irrelevante. Sørg for at gøre dig klart, hvilke kurser, du går glip af mens du er væk og undersøg dernæst, om der udbydes tilsvarende kurser på det universitet, du har udset dig. Her kan studievejlederne være til hjælp, da de har en godt generelt kendskab til indholdet af forskellige kurser og dermed bedre kan guide dig. Hvis der ikke findes et tilsvarende kursus på det universitet, du har udset dig, betyder det dog ikke at du må kassere det universitet som kandidat. Så længe du – i bedste RUC ånd – kan argumentere for hvorfor netop det universitet og det kursusvalg du har foretaget i stedet, er lige så relevant for dit studie, er der naturligvis ingen alarm. Værre ser det ud, hvis du netop ikke har valgt et tilgængeligt kursus, der modsvarer det udbudte på RUC. > Lone Brink Andersen, BA i IU (midten tv.) tog et semester på Bristol University, et halvt år fyldt med faglig udfordring og – ikke mindst – masser af nye venner fra hele verden. Side 15 Hippocampus December 2011 udefra Side 16 erettig ennesk colomm g o r de n vold Trods rænkelser hae presset de ve o d k l s n t a hed e studere ring til dbianskbianske reget offentlige u e m d o f a col ringer forbedlsessystem. danne udefra Kampen for bedre uddannelse er en succes ! I Colombia har de studerende på landets universiteter kæmpet for et bedre offentligt uddannelsessystem og mod en foreslået reform, som de studerende har frygtet ville øge brugerbetalingen og forringe undervisningen og forholdene på de offentlige universiteter. Og protesterne bærer frugt. Af Josefine Hansen, SamBas At reformen er blevet nedstemt i kongressen, er en massiv succes for de colombianske studerende, der er blevet udsat for en lang række menneskerettighedskrænkelser fra regeringen i forbindelse med protesterne. I Colombia har de studerende siden marts i år kæmpet mod forringelser på landets universiteter. Dengang lovede landets præsident, Juan Manuel Santos, at en planlagt reform af uddannelsessystemet med bl.a. mulighed for mere brugerbetaling ikke ville blive gennemført som følge af de mange protester. I oktober eksploderede protesterne og demonstrationerne igen, da den colombianske regering alligevel fremsatte et forslag til en reform af uddannelsessystemet. Og nu har de studerendes protester vist sig atter at bære frugt, idet den colombianske kongres har nedstemt regeringens forslag. Protesterne var rettet mod en reform af Ley 30 (Lov 30), der bl.a. ville give private tilladelse til at drive universiteter med det formål at tjene penge. At reformen er blevet nedstemt i kon- > Over 100.000 colombianske studerende har været på gaden for at vise deres utilfredshed med den colombianske regerings forslag. Fakta: Vil du vide mere om de colombianske studerendes kamp for et bedre uddannelsessystem ? Besøg svenskeren Tigran Feilers blog Locombia på locombia.tumblr.com gressen, er en massiv succes for de colombianske studerende, der er blevet udsat for en lang række menneskerettighedskrænkelser fra regeringen i forbindelse med protesterne. Mere end 100.000 studerende på gaden Ifølge kilder har over 100.000 colombianske studerende været på gaden for at protestere mod forringelserne i forbindelse med protester i starten af november. De colombianske studerendes krav var at regeringens forslag skulle trækkes tilbage, at der i stedet skulle igangsættes arbejde med et nyt reformforslag, der kan forbedre det offentlige uddannelsessystem, og at de studerende skulle have garanti for at dette efterårs semester bliver gennemført. Regeringen har nu accepteret disse krav, og de colombianske studerende indstiller derfor deres protester. Prisen for at protestere er yderst alvorlig Det er dog ikke uden risiko at gå på gaden i Colombia. Politiet har brugt både tåregas og vandkanoner mod de studerende, og der har været kampe mellem politi og demonstranter. Der har været utallige tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne, og mange studerende har modtaget dødstrusler, er blevet bortført og endda myrdet som følge af deres aktiviteter. Francisco Santos, der er tidligere colombiansk vice-præsident og fætter til den nuværende præsident Juan Maunel Santos, foreslog i forbindelse med demonstrationerne at regeringen skulle give politiet tilladelse til at bruge stødpistoler til at bekæmpe protesterne. Han trak senere sine udtalelser tilbage, og svor efterfølgende loyalitet til demokratiske rettigheder. Men forslaget er symptomatisk for den måde, den colombianske regering har set og behandlet de colombianske studerende: som et problem, der skulle bekæmpes med alle tilgængelige midler. Fremtiden for de colombianske studerende En årelang konflikt mellem guerillagrupper (der kæmper for de colombianske bønders rettigheder, red.) på den ene side og paramilitære, regeringsloyale styrker på den anden er kendetegnende for Colombia. Ledende personer indenfor studenterbevægelserne er blevet anklaget af regeringen for at være medlemmer af guerilla-grupperne, hvilket er blevet brugt som påskud for at forfølge, arrestere og torturere dem, for på den måde at komme protesterne til livs. Spørgsmålet er, om regeringen nu for alvor vil gøre op med denne praksis, da det ikke kun er i forbindelse med disse protester at der er sket krænkelser af de colombianske studerendes menneskerettigheder. Side 17 Hippocampus December 2011 En universitetsuddannelse koster mere end en almindelig arbejder får i løn I Chile demonstrerer de studerende på landets universiteter i øjeblikket mod den chilenske uddannelsespolitik, hvor de studerende selv betaler størstedelen af udgifterne til en universitetsuddannelse. Bevægelsen omfatter nu flere hundredetusinde studerende, og deres mest markante frontperson er den 23-årige Camilla Vallejo. Af Josefine Hansen, SamBas Også i Chile demonstrerer de studerende for et bedre offentligt uddannelsessystem. I Chile hersker allerede de tilstande, som de colombianske studerende kæmpede imod: Et offentligt uddannelsessystem, hvor op til 80% af udgifterne dækkes af brugerbetaling. Det beløber sig ofte til mere, end en almindelig chilensk arbejder får i løn. Og det betyder, at mange må fravælge en universitetsuddannelse, fordi de selv eller deres familier ganske simpelt ikke har råd. Andre vælger måske at låne penge, men ender til slut med en enorm gæld, der kan være praktisk taget umulig at slippe af med. Protesterne startede tilbage i maj måned, og siden juni har flere hundredetusinde studerende boykottet undervisningen, og er gået på gaden for at demonstrere og protestere for at bedre offentligt uddannelsessystem. Den 23-årige chilenske geografi-studerende Camilla Vallejo står i spidsen for studenteroprøret, der støttes af op imod 70% af den chilenske befolkning ifølge en undersøgelse foretaget af den chilenske avis La Tercera. ikon i Chile og flere andre lande i Sydamerika. Den chilenske regering og den chilenske præsident, Sebastian Piñera, er under voldsomt pres fra de enorme protester, og præsidentens opbakning blandt befolkningen er den laveste i hele den chilenske historie. Den chilenske regering har forsøgt at imødekomme protesterne ved at love små forbedringer på uddannelsesområdet, men endnu har ingen af disse forslag været gennemgribende nok til, at de studerende har indstillet protesterne. En kamp forbundet med risici lande er det heller ikke ufarligt at protestere og demonstrere mod regeringen i Chile. Studenterprotesterne er blevet mødt med vold fra politiets side, der bruger tåregas og vandkanoner mod de studerende. Mange er blevet anholdt, og politiet har udøvet vold mod både demonstranter, journalister og almindelige mennesker i forbindelse med demonstrationerne. En repræsentant for regeringen er blevet fyret for en udtalelse om, at protesterne kunne standses ved at myrde Camilla Vallejo, som efterfølgende er kommet under politibeskyttelse. Hun er desuden af regeringen blevet beskyldt for at være skyld i kampe mellem politi og studerende i forbindelse med protesterne. Protesterne startede tilbage i maj måned, og siden juni har flere hundredetusinde studerende boykottet undervisningen, og er gået på gaden for at demonstrere og protestere for at bedre offentligt uddannelsessystem. Mange ældre chilenere forbinder disse tilstande med dem, der herskede for over tyve år siden under Pinochets militærdiktatur. Som i mange andre sydamerikanske < Den 23-årige studerende Camilla Vallejo er blevet et ikon for de chilenske studerendes protester. Den chilenske præsident er under pres Den lave statslige støtte til uddannelsessystemet er et levn fra Pinochets (chilensk diktator, der regerede landet fra 1973 til 1990, red.) tid som landets leder. Trods 20 års demokratisk valgte centrum-venstre regeringer er uddannelsessystemet endnu ikke blevet reformeret. De chilenske studerende kæmper for et bedre og billigere offentligt uddannelsessystem, men også arbejdere ansat i den offentlige sektor har deltaget i demonstrationerne. Camilla Vallejo er blevet bevægelsens ansigt udadtil, og siden protesternes start i maj er hun gået fra at være anonym studerende til et revolutionært Side 18 < Chilenske studerende i konfrontation med politiet under en demonstration. Udsalg i en mørk tid Masser af gode bøger til stærkt nedsatte priser - resten af året academicbooks.dk Hvilken slags mad vil du gerne have, der er i kantinen? Voxpop Jeg vil gerne have, at der er salatbuffet. Der skal samtidig ikke være så meget slik og chips, ligesom der også er for mange kolonialvarer. Kristoffer Just Petersen, Sambas: Hippocampus December 2011 studieliv Side 20 et de elskn å b r e e gen er er ing lednin ler Rusvej iseret. Men dderne knok od t e i l g j r k e v en og , at r us UCere 5.1, tvivl omive de nye Ris gik til hus er g n r t o p i a t r i tu for inste trad rets to start. Åe smed de fa e r usvejledn lle u d d k e s r v o n la hv nes, de ord og over b m de selv sy gen, so være. Studieliv Uddeling af Tutorprisen 2011 Vinderne af tutorprisen på RUC blev tutorerne for hus 5.1. De har brudt med traditionerne og grebet vejlederopgaven an på deres egen måde, siger tutor Johan Delaire. ”Noget af det, vi som tutorhold har gjort, er at bryde med de traditioner, der er for, hvordan man skal være tutor på RUC. Vi har i stedet grebet vejlederopgaven an, som vi mente, den skulle løses.” Af Caroline Damsgaard Christensen, sambas Tutorprisen 2011 blev uddelt fredag d. 5/11 af Dansk Magisterforening og Studenterrådet, og præmien var et gavekort på 2500 kr., som skulle bruges på en fest eller en middag. Der var en god stemning, og den blev kun endnu mere festlig, da formanden for Studenterrådet på RUC, Toke Høiland-Jørgensen offentligjorde, at vinderne af tutorprisen var humbashus 5.1. Han begrundede valget med, at de studerende i hus 5.1 i deres indstilling havde lagt vægt på tutorernes evne til at skabe balance mellem det sociale og det faglige. De havde ligeledes formået at give ruslingene et godt sammenhold, hvilket især rusturen bidrog til. Samtidig havde det også vægtet meget positivt, at tutorerne stadig har kontakt med ruslingene, og at de har stået til rådighed for dem, selv efter rusperioden er slut. Bryd traditionerne En af vinderne, Johan Delaire, der til daglig studerer journalistik og geografi, fortæller: ”Noget af det, vi som tutorhold har gjort, er at bryde med de traditioner, der er for, hvordan man skal være tutor på RUC. Vi har i stedet grebet vejlederopgaven an, som vi mente, den skulle løses.” Johan påpeger ligeledes, at det er lige så fedt at være vejleder som rusling, men at han ikke havde forventet at vinde prisen. Johan siger: ”Det at være vejleder for et humanistisk hus gør, at det har været en ekstra stor opgave at få det til at fungere, idet der er en temmelig ulige kønsfordeling med mange piger” Det har tutorerne derfor gjort et stort arbejde for at kompensere for, hvilket tydeligvis er blevet værdsat. På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke bare skyldes, at Johan har scoret alle pigerne, at han nu er med til at vinde prisen, er svaret nej. Johan påpeger derimod: ”Det at være tutor drejer sig i højeste grad om at få ruslingene til at have det sjovt og give dem et godt tilløb til deres videre uddannelse på RUC. Det er samtidig utrolig rart, når man kan se, at ens hårde arbejde gennem en måned bliver værdsat, og at ruslingene stadig vil have kontakt med vejlederne bagefter”, siger Johan. Benhårdt arbejde oveni studiestart Johan mener, at det mest krævende ved at være vejleder er, at ens egen studiestart ligger på samme tid som rusperioden. Johan oplevede selv at skulle være i Vordingborg på rustur samtidig med hans egen studiestart på RUC. Trods det, mener Johan, at det er utrolig givende at være vejleder. ”Man får mange forskellige opgaver - alt fra at stille en bar op til at tale foran en stor gruppe mennesker.” siger han. Johan kan dog ikke sige, om han selv vil være vejleder for 3.gang, eller det har været sidste gang i år. Men mon ikke tutorprisen giver blod på tanden til endnu en omgang som tutor i 2012? Nu går det vindende tutorhold videre i konkurrencen, hvor de skal dyste imod de vindende hold fra KU, AU, SDU, AAU og DTU om en samlet præmie på 8.000 kr. til tutorholdet plus 2.000 kr. til huset, der nominerede dem. > Rusvejlederne fra hum-hus 5.1 modtager årets tutorpris. Nu skal de dyste imod vinderne fra landets andre universiteter Side 21 Hippocampus December 2011 Grænseoverskridende rusvejledning Hver femte nye RUC’er fik deres grænser overskredet på en negativ måde under årets rusvejledning. Slet ikke acceptabelt, siger ny rusformand. Af Kristine Jensen, journalistik Hvis du under dit rusforløb følte at dine grænser blev overskredet med sange som ”Jeg knepper dig til du flækker” og ”Pigerne på hum-bas sutter pik, men kun på heste”, så er du ikke den eneste. Evalueringen af årets rusvejledning viser, at hver femte nye RUC’er følte, at deres grænser blev overskredet på en negativ måde i løbet af rusvejledningen. Flere nye studerende klager over sexisme, perverse kokke og for meget druk. Sexisme er et problem Et af de tiltag, som flere nævner i evalueringen som grænseoverskridende, er de kønsopdelte mande- og kvindebarer. ”Jeg var med de første ti minutter. Efter at jeg havde hørt kvinde-brandtalen gik jeg. Jeg har aldrig i mit liv skulle lægge øre til så meget sexistisk lort som jeg gjorde i min rusperiode”, skriver en. En anden skriver: ”Det var meget krænkende og pisse sexistisk at kokkene opfordrede pigerene til at vise deres bryster med en trussel om at de ikke ville lave bacon til morgenmaden”. været med rusvejledningen, svarer 80 procent at de overordnet har været tilfredse med rusvejledningen. Evalueringen viser dog at der er brug for nye tiltag. Mindre druk Derfor har Rusudvalget, i samarbejde med Studenterrådet, lavet en ny målsætning for hvad rusvejledningen skal indeholde næste år. Rusvejledningens hovedformål er, at de studerende skal integreres bedst muligt på RUC. Der vil blandt andet være et større fokus på de faglige aktiviteter. ”Den målsætning skal sikre at næste års rusvejledere, er klar over hvilke spilleregler der gælder. Vi kan ikke kontrollere den enkelte rusvejleder, men vi kan lave nogle retningslinjer, som vi håber alle vil efterleve”, siger Frederik Quaade. En af målsætningen for rusvejledningen 2012, er at ”alkohol ikke bør være en forudsætning for, eller et nødvendigt middel til, en vellykket rusvejledning”. Om mindre alkohol giver mindre lyst blandt rusvejlederne og de studerende til at synge sange om, at ”pigerne på hum-bas sutter pik, men kun på heste” vil tiden vise. ”Jeg var med de første ti minutter. Efter at jeg havde hørt kvindebrandtalen gik jeg. Jeg har aldrig i mit liv skulle lægge øre til så meget sexistisk lort som jeg gjorde i min rusperiode” - anonym besvarelse i evalueringen af rusvejledningen. < Rusvejledningen kan være grænseoverskridende. Hver 5. følte at deres grænser blev overskredet på en negativ måde. De to unge mænd på billedet har ingen dog klaget specifikt over. Frederik Quaade, nyvalgt formand for rusvejledning 2012, er ikke tilfreds med evalueringen. ”Det er slet ikke godt nok. Det er meningen at introperioden skal være inkluderende”, siger Frederik Quaade. Samtidig gør han opmærksom på, at evalueringen er foretaget samlet, og det er altså ikke muligt at se, hvordan de studerende i de enkelte huse har oplevet rusvejledningen. ”Derfor vil der næste år være en mere gennemgribende evaluering af rusvejledningen, som er opdelt efter de enkelte huse, sådan at vi kan se præcist hvor problemerne er”, siger Frederik Quaade. Overordnet set har de fleste nye studerende dog været tilfredse med rusvejledningen. Ved spørgsmålet om hvor tilfredse de nye overordnet har Side 22 Fakta: Nyt rusformandskab Eline Nielsen, læser Politik og Administration på 5. semester. Frederik Quaade, læser arbejdsliv og psykologi på 7. semester. Studieliv HippoCampus-redaktionen præsenterer årets juleklip. Lav det i toget, med gruppen eller lige når du har lyst. shc.dk hippocampus juleklip SKAF 1 NYT MEDLEM OG SCOR R 2 BIO BILLETTE Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 31. januar 2012. Side 23 Hippocampus December 2011 Her har du aldrig været: RUC’s andagts- og retræterum Mangler du et sted at bede på RUC? Eller trænger du blot til et sted med ro og fred? De færreste har nok besøgt RUC’s helt eget bederum, der ligger i bygning 3 mellem filosofi og HIB. Bederummet er åbent for alle, uanset religiøst tilhørsforhold. Og du behøver ikke kun bruge det til religiøse ritualer - du kan eksempelvis læse M! Side 24 Studieliv Hvad sker der for menneskeslangerne? Er der en mening med galskaben, når den lange slange af studerende splitter op i to på vej fra stationen til RUC? Hvis dit første mål på dagen er kantinekaffe, kan du finde den korteste rute her. Vi skærer gennem Trekroners beton, over broen, mod vandet. Men hvad er det så lige, der sker? Totalt opbrud! > Den korteste: Længde 840m Den korteste og mest naturskønne vej. Men ruten er også meget udsat på grund af det åbne landskab. Der er ikke meget læ for vind og vejr. > Langs biblioteket: Længde 900m Ulemper og fordele. Alt efter vindretningen kan biblioteket give læ. Du kan også være uheldig at havne i en decideret sluse af modvind. Af Peter Schwarz-Nielsen Fra nu af bliver det kun koldere. Og det gør ikke turen fra Trekroner Station sjovere, når du alt for tidligt om morgenen sætter støvlen i perronens asfalt og ufrivilligt lader vinterkulden rive kinderne røde. Lemminger og kvæg. Eller zombier. Vi skærer gennem Trekroners beton, over broen, mod vandet. Men hvad er det så lige, der sker? Totalt opbrud! Forvirring et øjeblik. Vi er måske ikke lemminger trods alt. Den lange slange af søvnige studerende splitter op og danner en ret vinkel. Den ene gruppe på vej langs biblioteket mod hovedindgangens kvadratrod. Den anden gruppe fortsætter ligeud langs søen. Kontrolleret virvar Ikke alle har samme mål. Nogle studerende forlader deres menneskeslange for at søge ly på biblioteket eller i et basishus. Andre skal ind på ISG. Men trods frafaldet fortsætter den ene menneskeslange ufortrødent forbi RUC’s maskinrum – den centrale administration, Matriklen. Resterne af den anden slange byder op igen. En gruppe skal til Kommunikationsbygningerne, andre mod kantinen og bygningerne bagved. Dette smukke kontrollerede virvar udspiller sig hver dag. Men er der en mening med galskaben? Netop kantinens kaffe er et fælles mål for mange, lige meget hvilken rute man har valgt. Og er du træt af bare at følge med strømmen, kan du i stedet gribe HippoCampus guide og argumentere sagligt for, at din rute er den korteste og dermed den bedste, når sne og slud spolerer dit sidste håb om en god dag. HippoCampus bringer her tre bud på en rute fra stationen til kantinen. Har du et bedre bud, er du velkommen til at skrive til [email protected]. God gåtur! < Den alternative: Længde 950m For dig der vil gå i fred. Her slipper du for fornemmelsen af at være en ko på vej til slagtning. Hældningen ned til den første rundkørsel giver også gode muligheder for at få fart på, hvis du har et skateboard med. Side 25 Hippocampus December 2011 Vil du udfordres på dine fordomme? Leg med i denne arketypequiz og test din viden om hvilke typer, der går på hvilket studie! Hvem af disse syv personer læser på hhv. RUC, Historie, CBS, Arkæologi og Kunsthistorie? Hint: der er nogle af personerne, der går på det samme studie. Se svarene på side 2, god fornøjelse! Side 26 Studieliv Side 27 Hippocampus December 2011 debat Side 28 2008 d ud i proø r b n rise le verden på finansk Siden derende i hedskæringer le u a e t t har s t mod, at n et skal be e testerenelsessystem illedet ses dle uddan sen. Her på b tioner i Chi for kri le demonstra af universite aktuel rivatisering skriimod p r finan ent e iv l . b e tern Danmark m argum e Også i tigt br ugt so annelse. Ikk sen flit pare på udd fsluttede for at st i de nyligt ainger minds ovsforhandl finansl debat Drop panikløsningerne Regeringen lægger på til nedskæringer på universiteterne. Det betyder mere selvstudie og mindre undervisning, men hvem vil forsvares af en advokat der fik sparet sine undervisningstimer væk på uni? ”I en økonomisk krise, er der en gammel misforståelse som altid får nyt liv. Det er ideen om at økonomiske kriser løses bedst med nedskæringer på bl.a. uddannelse. Og denne krise er ingen undtagelse – kommentatorer og politikere står i kø for at råbe på besparelser.” Af Magnus Pedersen, Danske Studerendes Fællesråd I skrivende stund forhandler regeringen om finansloven på livet løs. Desværre ser det ud til at man vil spare flere hundrede millioner kr. på universiteterne. I en økonomisk krise, er der en gammel misforståelse som altid får nyt liv. Det er ideen om at økonomiske kriser løses bedst med nedskæringer på bl.a. uddannelse. Og denne krise er ingen undtagelse – kommentatorer og politikere står i kø for at råbe på besparelser. Men at spare på uddannelse har aldrig hjulpet samfundsøkonomien, tværtimod. De frygtede nedskæringer på universiteterne betyder færre timer, mindre vejledning og dårligere studiemiljø. Det er selvfølgelig et problem for os studerende, for det bliver svært at lære det vi skal. Men problemet rækker langt udover campus. Det får alvorlige konsekvenser for hele samfundet når vi bliver dårligere rustet til vores fremtidige arbejde. Besparelserne rammer studerende – og alle andre Uddannelsesforringelser bliver rigtig dyre i det lange løb. Det rammer alle hvis fremtidens læger ikke er topkvalificerede. Og ingen har lyst til at sende sit depressive barn i behandling hos en psykolog der aldrig har været i praktik. Hvordan skal gymnasielærere hæve det faglige niveau, når de kun har fået 7 timers ugentlig undervisning på universitetet? Og hvem skal stå for store byggeprojekter a la Femernforbindelse og reparation af revnede broer hvis danske ingeniører ikke er kompetente nok? Uddannelse er dyrt, ja. Men pointen er investereringer i uddannelse giver mening. Dels fordi det kan betale sig økonomisk at uddanne dygtige professionelle, dels fordi uddannelse ruster os til at deltage i, og bidrage til samfundet. Måske er det sidste punktum allerede sat i finansloven og jeg håber at de politiske partier ikke har ladet sig rive med af krise-panik. Det er netop nu det er vigtigt at tænke langsigtet og investerer i uddannelse. > Finanskrisen bliver i hele verden brugt som undskyldning for at skære ned på uddannelse. Men samfundet har ikke råd til at sparre på uddannelse, mener Magnus Pedersen fra Danske Studerendes Fællesråd DSFklummen Magnus Pedersen er formand for Danske Studerendes Fællesråd. DSF er den nationale studenterorganisation, som Studenterrrådet ved RUC er medlem af. Magnus har en fast klumme i Hippocampus om aktuelle studenterpolitiske temaer DSF Klummen Side 29 Hippocampus December 2011 SR til rektor: Skab bedre rammer for kantinen Kantinen skal i udbud, og Studenterrådet vil benytte chancen til at slå et slag for en bedre kantine. Enten ved at overtage den selv eller ved at stille krav til de kommende forpagtere. I dette åbne brev til rektor forklarer Studenterrådet deres visioner for en bedre kantine. Kære rektorat RUCs kantine kommer snart i udbud. Lige nu arbejdes der med at udarbejde udbudsmaterialet, og herved fastlægge de rammer kantinedriften på RUC kommer til at arbejde under de næste fire til fem år. Der er her en unik mulighed for at sikre at vi får en kantine der både kan levere god mad til os studerende og bidrage til et godt studie- og campusmiljø på RUC. Det er dog ikke noget der sker af sig selv. Det er helt afgørende at I skaber nogle rammer for kantinedriften der sikrer at vi vitterligt får en kantine der bidrager, i stedet for en discountkantine der sælger masseproduceret mad for laveste fællesnævner. Jeg vil her forsøge at opridse nogle af de ting vi studerende anser for afgørende rammer for en god kantine. Så håber jeg at I vil tage det med i udformningen af udbudet. Maden Hvis kantinen skal være et omdrejningspunkt for det sociale liv på RUC, skal det være dér vi studerende køber vores mad til daglig. Det betyder at den skal levere mad der kan få os gennem en lang dag med forelæsninger og gruppemøder. Det skal være sundt og nærende, det skal være varieret og der skal være fornuftige alternativer til vegetarer. Disse overordnede betragtninger kan udmøntes i en række konkrete forslag: • Der skal stilles krav til at tag-selvmaden er af en god kvalitet og varieres over dage. ”Det er helt afgørende at I skaber nogle rammer for kantinedriften der sikrer at vi vitterligt får en kantine der bidrager, i stedet for en discountkantine der sælger masseproduceret mad for laveste fællesnævner” < Kantinen er en vigtig nøgle til et bedre studiemiljø. I et åbent brev til rektor opfordrer Studenterrådet til længere åbningstider, mare varieret udbud og hyggeligere omgivelser i kantinen Side 30 debat • Salatbaren skal være varieret og have et indhold der gør det muligt at gøre den til et måltid (ikke bare grøn salat og tomater, men også pastasalat, kylling, bønner mv). • Der skal være en mulighed for at få frisksmurte sandwiches hele dagen. En sandwichbar hvor man selv kan vælge indholdet af sin sandwich, og hvor den smøres på stedet, kan sikre både variation og tilgængelighed. • Der skal være friske råvarer og friskbagt brød over hele linjen. Ingen frysegrøntsager og færdigbrød! Prisen Maden i den nuværende kantine betales pr vægt. Det kan i princippet være fint nok: der er en vis retfærdighed i at folk der spiser meget betaler mere. Det er dog et problem at studerende der har et stramt budget ikke kan planlægge efter det fordi et måltid varierer vildt i pris. Samtidig mister man muligheden for at vælge “den billige løsning” hvis man ikke vil bruge mange penge på frokost. Hvis man gør alt maden billigere fjerner man til gengæld muligheden for at vælge “luksusudgaven” for dem der anser deres frokostmåltid som dagens hovedmåltid og sparer penge på aftensmaden i stedet. Derfor må der være billige alternativer til den selvafvejede mad. Konkret: • Der skal stilles krav om at kantinen skal servere en dagens ret til en fast pris, som er under 30 kr. • Derudover skal der være en “budgetret” der fint kan bestå af billigere råvarer (pasta med sauce, ris med stuvning, etc), men som skal koste mindre end 25 kr. • Det skal være muligt at købe en salat af en bestemt størrelse til en fast pris. Fx en lille / stor skål til fast pris, med tilkøb efter vægt. • Sandwiches skal findes i både billige og dyrere varianter. • Der skal være en rabatordning for studerende der spiser meget i kantinen. Fx et klippekort på 10 retter mad / 10 kopper kaffe / etc. som koster prisen på 9. Service De fleste studerende har frokostpause samtidig, ca mellem kl 12 og 13:30. I dette tidsrum kan det til tider være helt umuligt at komme til i kantinen. Det kan ikke være rigtigt at man skal bruge en hel time på at få mad; der må derfor stilles krav til personalekapacitet, specielt i spidsbelastningerne. Samtidig er det i dag umuligt at få mad på RUC efter kl 15:30. Der må stilles krav til øgede åbningstider, eller alternative udsalg efter kantinen lukker (fx i form af en studenterdrevet café el. lign). Konkret: • Der skal stilles krav om en personalenormering der kan sikre at der er mindst fire kasser åbne i spidsbelastningsperioden fra 12 til 13:30. Fire kasser hvor man kan betale med dankort, vel at mærke! • Der skal stilles krav til øgede åbningstider. På hverdage skal det være muligt at få mad indtil i hvert fald kl 17, og i intensivperioden skal der være et tilbud om aftensmad til projektgrupperne. • Der skal etableres mulighed for at en café på campus kan have længere åbent og kan servere kaffe og lette anretninger efter kantinen lukker. Enten skal der stilles krav om at kantinen driver den, eller at den leverer til / giver plads til en studenterdrevet café. Faciliteter og kantinemiljø ste vi kommer på et samlingspunkt på RUC. Det er bare ærgerligt at det er dødkedeligt. RUC må investere i det fysiske kantinemiljø, ved at sikre god faciliteter til selve kantinen, og ved at sikre at der er hyggeligt at være omkring den. Konkret: • Der skal investeres i at få indrettet selve kantinen så maden kan præsenteres mere appetitligt. Salat i store skåle på et bord og ske-mad i metalbakker er bare ikke godt nok! Samtidig skal det sikres at faciliteterne i køkkenet er der til at lave den mad vi skal bruge. • Kantinerummet uden for kantinen skal istandsættes så det bliver mindre kaserne og mere hyggeligt cafémiljø. Fjern glasvæggen og integrér det med gangarealet op mod store auditorium. Skift langbordende ud med caféborde, og gør noget ved belysningen. Der er masser af muligheder; det kræver bare at der afsættes midler og sættes et projekt i gang. Afsluttende Der er rigtig mange muligheder for at benytte det at kantinen skal i udbud, som en lejlighed til at gøre noget ved det fysiske studiemiljø på RUC. Det kræver bare at viljen er der fra ledelsen til at skabe de rette rammer. Jeg har her opridset nogle af de ting vi mener der skal til. Det er afgørende at det er kvaliteten på vores kantine der ligger til grund når udbudet udformes, og ikke hvor mange penge RUC kan spare på mad til receptioner og møder. Vægt derfor kvaliteten højt, også formelt: det er en investering i vores alle sammens studiemiljø. Spørgsmålet er: Vil I tage udfordringen op og bruge kantineudbudet til skabe et fedt campusmiljø på RUC? Mvh, Toke Høiland-Jørgensen Formand for Studenterrådet Kantinerummet er i dag det nærme- Side 31 BLIV ARRANGØR! RUC’ERS BY CHOICE SØGER FRIVILLIGE ARRANGØRER TIL FORÅRSFESTIVAL OG MGP! Som en del af arrangørgruppen får du ansvar for planlægning og afholdelse af en af de store årlige fester på RUC - Det kan bruges på dit CV! Forårsfestivalen afholdes medio marts MGP afholdes medio/ultimo april Send ansøgning til [email protected] Læs mere om RBC på www.studenterrådet.dk/udvalg RUC´ERS BY CHOICE ET UDVALG UNDER STUDENTERRÅDET Dit netværk, din vagthund, din stemme, dit fingeraftryk, dit fællesskab, din ven, din mulighed, dit studenterråd. Bliv frivillig i Studenterrådet og RBC, så er du med til at skabe det sociale liv på RUC. Scan QR koden og læs mere om at være frivillig i RBC www.studenterrådet.dk
© Copyright 2024