1. No category

Hippocampus
ruc´s uafhængige universitetsmagasin
nr. 33 december 2011
Vi
skal
have
ny
kantine
- Studenterrådet overveje at byde på den
Quiz: Gæt arketyper Kæmpe studenterprotester mod
på universiteterne privatisering i Colombia og Chile
Hippocampus December 2011
indhold
Indefra
RUC skal have ny kantine om få måneder................................................................................................05
RUCs kantine er upopulær..................................................................................................................06
100 studerende udmeldt for ikke at besvare mails.....................................................................................07
Seks uddannelser på RUC er dumpet i kvalitetstest..................................................................................08
EU-studies, global studies og IU bliver til internationale studier...............................................................09
Studienævnet der bliv glemt................................................................................................................10
Studenterrådet har fået nyt formandskab.............................................................................................11
RUC bør føre an i medarbejder-demokrati..........................................................................................12
Uni-lov holder administrativt personale uden for indflydelse...................................................................13
Udlandet kalder!.................................................................................................................................14
Udefra
Kampen for bedre uddannelse er en succes!.............................................................................................17
En universitetsuddannelse Koster mere end en almindelig arbejder får i løn........................................18
Studieliv
Uddeling af tutorprisen 2011.............................................................................................................21
GrænseoversKridende rusvejledning....................................................................................................22
RUC’s andagts- og retræterum............................................................................................................24
Hvad sKer der for mennesKeslangerne?..............................................................................................25
Kender du typen?................................................................................................................................26
Debat
Drop paniKløsningerne.......................................................................................................................29
SR til reKtor: sKab bedre rammer for Kantinen..................................................................................30
Foto
Forside: Kristine Jensen
Deadline
Næste deadline 23. Januar 2012
WWW
Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside.
www.hippocampus.ruc.dk
Annoncer
DG Media as, tlf. 7027 1155, www.dgmedia.dk, [email protected]
Layout
Mads Bendtsen
Tryk
Oplag: 2.000 , Uberkant, [email protected]
Redaktionen
Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i
forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet
med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier,
og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus
er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje.
Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er
redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder vi os retten til at forkorte debatindlæg på
over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få
forkortelser godkendt af debattøren.
Debatindlæg skal være debatterende, altså give
udtryk for debattørens holdning og tage et emne
op til debat. De må ikke have karakter af annoncer el.lign.
HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner,
men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form.
Tak for donationer
Tusinde tak til alle der har støttet os og således
medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk
uafhængigt af diverse institutioner og interesser.
Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved
at indsætte et beløb efter evne på
Reg.nr. 8401 kontonr. 1076712
Kolofon
[email protected]
Josefine [email protected]
Oliver Kløvedal [email protected]
Laurids [email protected]
Caroline [email protected]
Kristine [email protected]
Peter [email protected]
Helga [email protected]
Tina Vestergaard [email protected]
Diana [email protected]
I dette nummer ansvarlig for loven:
Caroline [email protected]
Svar fra side 26
Person nr. 1: RUC
Person nr. 2: Kunsthistorie
Person nr. 3: CBS
Person nr. 4: Arkæologi
Person nr. 5: CBS
Person nr. 6: RUC
Person nr. 7: Historie
Side 2
Leder
1 – 0 til de studerende
”De studerendes modige og vigtige arbejde
i Colombia bør være
et forbillede for alle
os, der stadig har et
offentligt og gratis uddannelsessystem”
v Studerende i Colombia har
i flere måneder demonstreret
imod privatiseringer af universiteterne. I november tog regeringen privatiserings-reformerne af
bordet
Hvert år besætter gymnasieeleverne
deres gymnasier i en enkelt dag og
kræver et loft på antallet af elever i
en klasse. Det var nærmest blevet en
tradition, og man kan nogen gange
undre sig over, om det overhovedet
giver mening at nedlægge undervisningen, gå til demonstrationer og
besætte fakulteter, for at forsvare et
godt offentligt uddannelsessystem.
Men nu er det faktisk lykkes. Den 17.
oktober vedtog Folketinget en loft på
klassekvotienten på 28 elever i gymnasieklasserne.
Samme dag vandt de studerende i
Colombia en historisk sejr. I flere uger
nedlagde studerende undervisningen
på universiteter og gymnasier, og
mere end 600.000 var på bare én dag
på gaden for at demonstrere. Årsagen
var en reform-pakke, der åbnede op
for yderligere privatisering af et i forvejen meget skrantende offentligt uddannelsessystem. På trods af dødstrusler og voldelige angreb fra politiet
stod de studerende i Colombia fast og
stik imod alle odds endte regeringen
med at trække reformen tilbage. De
studerendes modige og vigtige arbej-
de i Colombia bør være et forbillede
for alle os, der stadig har et offentligt
og gratis uddannelsessystem. Og det
er en vigtig påmindelse om, at man
ikke skal opgive at få indflydelse på
sin uddannelse – selvom det kan virke
håbløst og bureaukratisk.
Her på RUC er der langt om længe
sat gang i en proces, der skal give studerendes og ansatte mere indflydelse i
bestyrelsen og Akademisk Råd. Men
det handler ikke kun om de formelle
strukturer. Det handler om at skabe
en kultur for aktiv deltagelse i studielivet, det sociale og demokratiet på
RUC.
”Jeg efterlyser, at de studerende er
med på at gå ind i det sociale og se,
at det er den måde, de får kompetencer på. Vi skal skabe rammerne, så de
føler, at det er værd at være aktiv - det
er også deres ansvar”, siger prorektor
Hanne Leth Andersen til Politiken
den 26. oktober. Hvis Hanne Leth
Andersen savner engagerede studerende, der tager ansvar, så er udliciteringen af kantinen måske svaret på
hendes efterspørgsel.
Forhandlingerne om udbudsmaterialet er i gang, og Studenterrådet overvejer at overtage den. De forklarer i
et tre siders langt brev til rektoratet,
hvad den nye kantine skal indeholde.
Her bliver der opfordret til fokus på
økologi og kvalitet, længere åbningstider og et opgør med den kasernelignende opstilling af bordene i kantinen, så de studerende har lyst til at
bruge kantinen.
En studenterdrevet kantine er et fornuftigt og konkret konkret skridt i
retning af, at de studerende har mere
indflydelse på deres egen hverdag på
universitetet og selv er med til at skabe gode rammer for et socialt liv på
campus. Hvis ledelsen mener det, når
de siger, at de vil have mere studenterdemokrati og bedre socialt miljø på
RUC, så bør de bakke Studenterrådet
op og støtte en kantine, der skaber
rammerne for det.
God projektintensiv!
Redaktionen
Side 3
RUC
Indefra
trætte af
rende er gelse. Nu
e
d
tu
s
e
d
ø
61% af viser ny unders nter råkantinen i udbud, og Studege driften.
skal den r at kunne overta fémiljø.
det håbe ve øko-mad og ca
De vil ha
Indefra
RUC skal have ny kantine
om få måneder
”Kantinerummet
uden for kantinen skal
istandsættes så det
bliver mindre kaserne
og mere hyggeligt
cafémiljø,”
siger Toke HøilandJørgensen, formand for
Studenterrådet.
Kantinen på RUC skal have ny forpagter i april 2012. Netop nu forhandles der om hvilke krav der skal stilles til en
ny kantine. Hvordan ser den optimale kantine ud på RUC?
Hippocampus har spurgt Toke Høiland-Jørgensen, formand for Studenterrådet og Anne Borch Dissing, indkøbschef på RUC.
Laurids Hovgaard,
Journalistik
Netop nu forhandles det om hvilke
krav RUC vil stille til de kommende
forpagtere af RUC’s kantine. Kantinen skal i udbud og skifter forpagter
til april næste år, da den nuværende
forpagter har meldt at de ikke vil fortsætte med at lange mad over disken
i bygning 01. I Studenterrådet håber
man enten at kunne overtage kantinen eller at udbuddet kan bruges til
at stille flere krav til de kommende
forpagtere.
”Hvis kantinen skal være et omdrejningspunkt for det sociale liv på
RUC, skal det være dér vi studerende
køber vores mad til daglig. Det betyder at den skal levere mad der kan
få os gennem en lang dag med forelæsninger og gruppemøder. Det skal
være sundt og nærende, det skal være
varieret og der skal være fornuftige
alternativer til vegetarer, skriver Toke
Høiland-Jørgensen i et åbent brev til
rektoratet.
Hverken rektor Ib Poulsen eller universitetsdirektør Peter Lauritzen har
ønsket at kommentere det det åbne
brev fra Studenterrådet, men det vil
indkøbschefen derimod gerne. Hun
er enig med Toke Høiland-Jørgensen
på flere punkter.
”Størstedelen af grundingredienserne
skal være økologiske og resten friske
råvarer - så kvaliteten er vægtet højt,
idet der er sat mange minimumskrav
til økologi, friskhed og årstidsbestemte råvarer. - ingen dåsemad. Vi vil
også bede om en pris på en ”studenter” ret - en pasta eller sammenkogt
ret - fyld tallerkenen for xx kr”, siger
Anne Dissing til Hippocampus.
Hun lover tilsvarende at åbningstiderne i kantinen vil blive forlænget,
så man kan købe mad på RUC indtil
kl.17 på hverdage.
”Med mulighed for, hvis der sker større arrangementer her ude, at man kan
få kantinen til at have åben i week-
ender - men den sidste del er noget,
der skal aftales løbende,” siger Anne
Dissing.
Kaserne skal afmilitariseres
Når kantinen får nye forpagtere er
det samtidig en oplagt mulighed for
at ændre på, hvad Studenterrådet mener, er et dødkedeligt kantineareal.
”Kantinerummet uden for kantinen
skal istandsættes så det bliver mindre
kaserne og mere hyggeligt cafémiljø.
Der er masser af muligheder; det kræver bare at der afsættes midler og sættes et projekt i gang, skriver Toke Høiland-Jørgensen fra Studenterrådet.
Det bliver dog ikke i lige foreløbigt
at de triste lokaler får en opfriskning.
Der er nemlig ikke sat penge af i budgettet til at ændre på de fysiske omgivelser. Det fortæller Anne Dissing.
”Vi har talt om, at man sammen med
den kommende leverandør kan se på
hvordan det kan gøres bedre, måske
med hjælp fra studerende, som har
noget ekspertise fra deres studier.”
Læs mere om den nye kantine og processen omkring udbuddet på hippocampus.ruc.dk
> Et af Studenterrådets visioner
for kantinen er en bedre salatbar
Side 5
Hippocampus December 2011
RUCs kantine er upopulær
Seks ud af ti ansatte og studerende er utilfredse med den
nuværende kantine. Det viser en rundspørge på RUC
Laurids Hovgaard,
Journalistik
For dyrt og dårligt. Sådan beskriver
ansatte og studerende kantinen på
RUC. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som RUC har foretaget i
forbindelse med at kantinedriften skal
i udbud om få måneder. 61 procent af
de adspurgte svarer at de er utilfredse
med kantinen. Kvaliteten er for dårlig, prisen er for høj og så lukker kantinen alt for tidligt, særligt i perioder
hvor mange studerende skriver pro-
jekt. Det er stort set kun kantinens
daglige suppe der vækker begejstring
blandt de daglige brugere af kantinen.
Væk med
sovs og kartofler
Man skal kunne se at årstiderne ændrer sig når man køber ind til frokost
i kantinen og så skal det være muligt
at få et måltid mad til en fast lav pris.
Derfor lyder kravet fra de ansatte at
der skal flere af årstidens grøntsager
ind i menuen og at de kedelige standardretter med sovs og kartofler skal
skrottes.
”Prisen skal ned. Jeg er
på SU, og er ligeglad
med biodynamik eller
økologi. Der skal være
et billigt alternativ
til hummus-bollen til
overpris.
RUC-studerende om
kantinen.
Selvom mange svarer at de ønsker
kvalitet i kantinen, er det alligevel
kun en mindretal der ønsker økologi.
Langt størstedelen svarer at økologi
ikke betyder ret meget for dem.
”Prisen skal ned. Jeg er på SU, og er ligeglad med biodynamik eller økologi.
Der skal være et billigt alternativ til
hummus-bollen til overpris.” Sådan
skriver en studerende i undersøgelsen.
Hvilken slags mad vil
du gerne have, der
er i kantinen?
Der må gerne være et lidt mere spændende udvalg af smørrebrød. Samtidig
må sandwichene gerne være billigere,
men det er nok ikke muligt.
Erik Gaden, Ekstern
lektor ved Sambas
Side 6
Voxpop
Indefra
100 studerende udmeldt
for ikke at besvare mails
Hvert år udmeldes ca. 100 studerende uvildigt fra RUC. De
glemmer at forny deres årskort og svarer ikke på universitets påmindelser. Uretfærdigt system lyder kritikken fra
de studerende.
”Det kom som en overraskelse pludseligt at
stå med brevet i hånden og vide, at man var
blevet smidt ud.”
Lasse Mourtizen,
studerende
Oliver Kløvedal Reich,
Sambas
Hvert år popper den op på tusinder
af studerendes computerskærme på
Roskilde Universitet. De studerende
påmindes om, at de skal forny deres
årskort. Det tager to klik og så skulle
alt være i orden. Det mislykkes for
mellem 80-100 studerende hvert år.
De påmindes med tre mails fra universitetet, som til sidst udmelder de
studerende for ikke at vende tilbage.
Et forsøg på overblik
Ifølge Lone Thomsen, kontorfuldmægtig og ansvarlig for udviklingen
af systemet, er systemet et forsøg på
at få overblik over, hvor mange RUCstuderende, der er studieaktive, og
skal indskrives til eksaminer og undervisning. Derfor er det rimeligt,
at udmelde de studerende, der ikke
reagerer på henvendelser og rykkere,
mener Lone Thomsen.
”Når de studerende ikke fornyer deres
årskort og efterfølgende ikke reagerer
på vores henvendelser, må vi konkludere, at det er fordi de accepterer, at
de er udmeldt.”, ræsonnerer Lone
Thomsen.
Det kom som en
overraskelse
Den forklaring køber de studerende
> 100 studerende udmeldt for
at glemme at forny årskort. En
studerende mistede både SU og
blev forsinket til eksamen.
ikke. En af de studerende der er blevet meldt ud i år er Lasse Mouritzen.
Lasse læser fotografi, etnografisk feltstudie og byrum på 3. semester. Det
var først da han stod med brevet i
hånden, at han blev klar over, at han
var blevet meldt ud. Lasse mener, det
er uretfærdigt at melde de studerende
ud, fordi de ikke svarer på mails fra
universitet.
”Der burde være et eller andet sikkerhedsnet. Det kom som en overraskelse pludseligt at stå med brevet
i hånden og vide, at man var blevet
smidt ud. Jeg vidste ikke der var noget
galt, før jeg modtog brevet.”, fortæller
Lasse.
For Lasse endte det galt. Han blev
smidt ud af RUC og fik samtidig at
vide, at han skulle tilbagebetale en del
af sin SU. Det endte med nye ansøgninger til SU og dispensationsansøgninger til både studieadministrationen og overbygningsfagene på RUC,
for at få lov til at gå til eksamen senere
på året.
En buffer der virker
Hos administrationen påpeger Lone
Thomsen, at systemet rent faktisk har
et sikkerhedsnet, som skal hjælpe de
studerende.
”Hvis man reagerer inden for 14 dage
efter man er blevet udmeldt, kan man
blive indskrevet igen uden at søge
dispensation og genindskrivning.”,
fortæller Lone og tilføjer, at skulle
man komme på dag 15, er administrationen ikke så firkantet at butikken er lukket.
Alligevel syntes Lasse ikke systemet
fungerer. Det vidner de mange årlige
udmeldinger om.
”Det virker som om, der er et eller
andet i systemet, som ikke fungerer.
Hvis det alligevel lykkes for så mange
studerende at blive meldt ud, mod
deres vilje, så må der være noget administrationen har overset.”, vurderer
Lasse.
Uvidenhed forsinker
fornyelsen
Olafur Gestsson er også uvildigt
blevet smidt ud af RUC. Han læser
filosofi på 3. semester. Ifølge Olafur
har det stor betydning, at man ikke
er sikker på, hvad man skal med årskortfornyelsen. Mange studerende
tror det er en fornyelse af studiekortet
forklarer han. Et ræsonnement som
administrationens egne opgørelser
måske bekræfter.
Ifølge administrationens egne tal viser det sig, at mange af de studerende
vælger at klikke den første påmindelse
væk på det elektroniske system. Det
kan være en af de væsentlige årsager
til at mange studerende ender med
ikke at få årskortfornyet, mener Lone
Thomsen.
”De vælger ikke at blive påmindet på
et senere tidspunkt og får så svært ved
at finde ud af hvordan de årskortfornyer, og så ender de med at glemme
det.”, lyder vurderingen fra Lone
Thomsen.
Lone Thomsen vil nu undersøge
mulighederne for at ændre systemet,
og se på, hvad man kan gøre for at
forklare de nye studerende, at det er
vigtigt, at de fornyer deres årskort.
De fleste af Lasse og Olafurs problemer er gået i orden. Men Lasse har
endnu ikke fået bekræftet, at han kan
gå til eksamen når semesteret skal afsluttes.
Side 7
Hippocampus December 2011
Seks uddannelser på RUC er
dumpet i kvalitetstest
Seks RUC-uddannelser lever ikke op til kravene for en universitetsuddannelse i Danmark. Prorektor erkender fejl og
lover at rette op på problemerne.
Laurids Hovgaard,
Journalistik
Læser du Erhvervsøkonomi får du
ikke den nødvendige undervisning i
regnskab, marketing og finansiering,
og læser du Socialvidenskab har underviserne ikke de fornødne pædagogiske kompetencer. Sådan lyder et
par af de hårde domme som seks af
RUC’s uddannelser har fået af Akkrediteringsrådet i løbet af det sidste år.
Derfor er de ikke blevet godkendt og
har nu et til to år til at få rettet op på
de mange fejl.
Udover Erhvervsøkonomi og Socialvidenskab, er heller ikke Almen biologi, Forvaltning, Politik & Administration, Fysik og Masteruddannelsen
i Læring blevet godkendt. Og det er
ikke godt nok erkender prorektor
Hanne Leth Andersen.
” Det er helt sikkert noget vi kan lære
af og jeg håber at studienævnene på
de seks uddannelser har fulgt op på
resultaterne,” siger Hanne Leth Andersen.
Evaluering?
Det glemte vi vist!
Et fælles træk for alle de dumpede uddannelser er at de ikke er gode nok til
at evaluere og sikre kvalitet i uddannelserne. På Socialvidenskab glemmer
de at spørge de studerende hvordan
de oplever undervisningen, og ingen
har fulgt op på hvorfor så mange
studerende falder ud af uddannelsen
før tid. Det har RUC nu taget konsekvensen af og arbejder på et bedre
system.
”På RUC-niveau har vi sat fuld skrue
på at færdiggøre en ny kvalitetspolitik. Vi arbejder på at have et kvalitetssystem klar til 1. januar. Det er
et system som sætter fokus på udvikling, dialog og lokalt ejerskab, ikke på
kontrol og tilfredshedsmåling,” siger
Hanne Leth Andersen.
Hos Studenterrådet mener man at de
adskillige dumpede fag er eksempler
på den forringede kvalitet i RUC-uddannelser. Derfor gik Studenterrådet
netop til valg på netop mere kvalitet i
RUC-uddannelserne.
”Der er virkelig brug for at få rettet op
på kvaliteten af vores uddannelser. Vi
skal blive bedre til at evaluere og lære
af de studerendes evalueringer,” siger
Sixten Wie Bang, medlem af Akademisk Råd for Studenterrådet.
Studenterrådet ser frem til at RUC fra
næste år får et samlet system der skal
sikre kvalitet i uddannelserne.
”Vi har været med til at udarbejde en
kvalitetspolitik og fået sat fokus at de
studerende skal inddrages løbende
i kvalitetsarbejdet, siger Sixten Wie
Bang.
Hver fjerde uddannelse
lever ikke op til kravene
På landsplan ser det heller ikke for
godt ud med universitetsuddannelserne. Ud af 132 undersøgte uddannelser har 38 fået så negative bemærkninger at de kun er blevet ’betinget’
positivt godkendt.
”Der er virkelig brug
for at få rettet op på
kvaliteten af vores uddannelser. Vi skal blive
bedre til at evaluere og
lære af de studerendes
evalueringer,”
Sixten Wie Bang, medlem af Akademisk Råd
for Studenterrådet.
Den ny uddannelsesminister er ikke
tilfreds og vil holde øje med udviklingen.
”Det siger sig selv, at hvis vi ser samme
tendens år efter år, er det et udtryk for
problemer med kvaliteten generelt.
Men på den anden side synes jeg, at
dette vidner om, at vi har et effektivt
system til kvalitetssikring, som kan
komme med konstruktive tilbagemeldinger til uddannelserne - og hidtil er
ingen jo faldet igennem,” siger Morten Østergaard ( R) til dr.dk.
Han henviser til at ingen af de dumpede uddannelser har fået en fuldstændig negativ vurdering og det gælder også RUC’s uddannelser.
< RUC-uddannelser dumper
kvalitetstest. Bl.a. fordi de glemmer at evaluere og skal inddrage
de studerende bedre.
Side 8
Indefra
EU-Studies, Global Studies
og IU bliver til
Internationale Studier
Går du på basis og overvejer at læse en international uddannelse på RUC? Så ser fremtiden måske anderledes ud
for dig. Ny international uddannelse skal samle tre nuværende internationale uddannelser.
”Ideen er at tiltrække
flere internationale
studerende til vores
internationale uddannelser. Mange internationale studerende
har svært ved at forstå
vores kombi-struktur.
Samtidig er der i dag
mange overlap på
bachelor-delen mellem
de tre nuværende fag,”
siger Allan Dreyer,
formand for studienævnet på Forvaltning og
EU-studies.
Laurids Hovgaard,
Journalistik
Internationale Studier er formentlig
det nye navn på den bacheloruddannelse der skal samle de tre nuværende
fag, EU-studies, Internationale Udviklingsstudier og Global Studies.
Det nye samlede bachelorfag skal
tiltrække flere internationale studerende og skabe et sammenhængende
bachelorforløb.
”Ideen er at tiltrække flere internationale studerende til vores internationale uddannelser. Mange internationale
studerende har svært ved at forstå vores kombi-struktur. Samtidig er der i
dag mange overlap på bachelor-delen
mellem de tre nuværende fag,” siger
Allan Dreyer, formand for studienævnet for EU-studies.
Ifølge Gorm Rye Olsen, institutleder på Institut for Samfund og
Globalisering(ISG), hvor Internationale Studier vil høre under, er den ny
bacheloruddannelse unik og passer
præcist til RUC.
”Den vil være tværfaglig ved nemlig at
integrere tre centrale perspektiver for
internationale forhold: Politologiske,
politisk-økonomiske og sociologiske.
En bachelor i Internationale Studier
fra RUC vil således give de studerende en helt unik erhvervsprofil,” siger
Gorm Rye Olsen til Hippocampus.
Ingen bekymrede miner
Selvom det lyder voldsomt at slå tre
uddannelser sammen på bachelordelen, er Allan Dreyer dog ikke bekymret.
”Jeg er ansvarlig for EU-studies og
selvfølgelig har vi været opmærksomme på at studerende som gerne vil
læse EU-studies som kandidatuddannelse får en egentlig EU-faglig profil
på bachelordelen. Men jeg er sikker
på at vi nok skal finde en løsning der
sikrer fagligheden og samtidig udbyde
en uddannelse der kan appellere til
flere internationale studerende,” siger
han.
Internationale Studier er endnu ikke
godkendt af rektor eller universitetsbestyrelsen.
EU-studies, Globale Studier og IU vil
fortsat fungere som tre selvstændige
kandidatuddannelser.
> Den nye internationale bachelor-uddannelse er tværfaglig
fordi den skal integrere politologiske,
politisk-økonomiske
og sociologiske perspektiver for
internationale forhold
Side 9
Hippocampus December 2011
Studienævnet der blev
glemt
Tre fag skal lægges sammen på bachelordelen, men studienævnet i det ene fag har slet ikke godkendt sammenlægningen. Studerende kritiserer processen omkring
sammenlægningen af EU-studies, Global Studies og Internationale Udviklingsstudier (IU).
Laurids Hovgaard,
Journalistik
De studerende i Uddannelsesudvalget
(UDDU) undrede sig gevaldigt, da
de mødte op til Uddannelsesudvalgsmøde og fik at vide at studienævnet
på Forvaltning havde godkendt at
sammenlægge de tre fag EU-studies,
Global Studies og IU. Det havde
studienævnet nemlig slet ikke. I en
indstilling til Uddannelsesudvalget
(UDDU) står der at begge studienævn har godkendt det nye bachelor-
fag, men har studienævnet på Forvaltning, som også dækker EU-studies
ikke godkendt.
Hos Studenterrådet undrer man sig
over forløbet og har bedt prorektor
Hanne Leth Andersen om at redegøre
for sagen.
”Det er kritisabelt at en institutleder
kan påstå at studienævnet har godkendt at sammenlægge de tre fag, når
det nu ikke er tilfældet”, siger Sixten
Bang, medlem af Akademisk Råd for
Studenterrådet.
Formanden for Forvaltningsstudienævnet, lektor Allan Dreyer mener
dog ikke at der er sket den store skade.
”Jeg tror der er sket en misforståelse
fordi der er tale om to studienævn.
Nu tager vi det op igennem i studienævnet og jeg forventer at vi godkender indstillingen på det næste møde i
studienævnet,” siger Allan Dreyer.
Fakta:
Uddannelsesudvalget er et
udvalg under Akademisk
Råd. Akademisk Råd vejleder
rektoratet i sager om uddannelse og forskning.
Prorektor Hanne Leth Andersen understreger overfor Hippocampus at
hverken Uddannelsesudvalget eller
Akademisk Råd har godkendt den
nye uddannelse Internationale Studier, før det er blevet ordentligt behandlet i begge studienævn.
Sagen kort:
EU-studies hører under Forvaltningsstudienævnet og det er derfor Forvaltningsstudienævnet der skal godkende indstillingen om at nedlægge EU-studies som selvstændigt bachelorforløb.
23.Juni 2011: Studienævnsmøde på Forvaltning, punkt 5 i referatet: Sagen om Internationale Studier bliver behandlet, men da mange bilag er kommet sent ud, vil studienævnet ikke godkende indstillingen om at nedlægge EU-Studies
som selvstændigt fagmodul på bachelorniveau. De giver dog grønt lys til at der arbejdes videre med planerne.
22. August 2011: Studienævnsmøde på Forvaltning, punkt 2 i referatet: Sagen er ikke afsluttet og indstillingen bliver
ikke godkendt.
22.September: Studienævnsmøde på Forvaltning. Sagen om Internationale Studier er slet ikke på dagsordenen.
25. Oktober 2011: Møde i Uddannelsesudvalget(UDDU) under Akademisk Råd. Her præsenterer institutleder Gorm
Rye Olsen forslaget og skriver i sin indstilling at studienævnet på Forvaltning har godkendt indstillingen, hvilket altså
ikke er sket. På baggrund af UDDU-mødet beder Studenterrådets repræsentanter i Uddannelsesudvalget om en redegørelse af sagen. Juridisk konsulent Charlotte B ramer og prorektor Hanne Leth Andersen får opgaven.
Jeg synes, at udvalget er fint,
som det er nu. Dog må vej-selv
maden gerne være billigere.
Simon Faldt Andersen,
Informatik:
Side 10
Hvilken slags mad vil
du gerne have, der
er i kantinen?
Voxpop
Indefra
Studenterrådet
har fået nyt
formandskab
De sidste snart fire år har formanden for Studenterrådet
heddet Toke Høiland-Jørgensen, men ikke meget længere.
Studenterrådets generalforsamling valgte i midten af november nyt formandskab
Laurids Hovgaard,
Journalistik
næstformand, og i øvrigt været de
eneste to i Studenterrådets bestyrelse
fra det naturvidenskabelige område.
Udover et formandskab valgte generalforsamlingen en ny bestyrelse og
en arbejdsplan for det kommende
år. Arbejdsplanen indebærer at Studenterrådet i det kommende år skal
udvikle projektformen på RUC, forbedre kandidatuddannelserne og sikre
et studenterhus på RUC.
Du kan læse mere om formandskab,
bestyrelse og arbejdsplan på
www.studenterrådet.dk
Sidsel Gro Bang Jensen, Stefan Larsen
og Astrid Østergaard. De tre navne
kan du godt forvente at se mere til
i de kommende numre af Hippocampus. De tre studerende er nemlig blevet valgt til formandskabet i
Studenterrådet for det kommende
år. Fælles for de tre er, at de alle har
været medlemmer af Studenterrådets
bestyrelse, blev valgt enstemmigt på
årets generalforsamling, og så læser de
alle tre Forvaltning eller Offentlig Administration på Institut for Samfund
og Globalisering. Det nye formandskab afløser Toke Høiland-Jørgensen
og Morten Brandrup der har været
henholdsvis formand og økonomisk
Sidsel Gro Bang Jensen:
Stefan Larsen
Astrid Østergaard
24 år. Læser Offentlig Administration og Arbejdslivstudier
24 år og Læser Forvaltning på kandidatdelen.
25 år. Læser Forvaltning på 1.kandidatmodul.
Har tidligere stået i spidsen for rusvejledningen som rusformand og
har været næstformand i Studenterrådet det sidste år. Skal have fokus
på den sociale del af Studenterrådets
arbejde.
Har siddet i Studenterrådets bestyrelse og er tidligere rusvejleder. Er
valgt som organisatorisk næstformand med fokus på det faglige.
Har tidligere repræsenteret Studenterrådet i Danske Studerendes
Fællesråd. Er valgt som økonomisk
næstformand og har ansvar for den
politiske del af Studenterrådet.
Side 11
Hippocampus December 2011
RUC bør føre an i
medarbejder-demokrati
Ændringen i universitetsloven sikrer ikke i sig selv demokratiet. Det er op til ledelserne på hvert universitet at tildele studerende og ansatte mere indflydelse. RUC bør vise
vejen for de andre universiteter og sikre den allerstørste
medindflydelse, mener VIP-repræsentant i Bestyrelsen
Helge Hvid.
Af Caroline Damsgaard
Christensen, sambas
og Helga Mathiassen,
teksam
Efter mange års kritik af universitetsloven vedtog folketinget den 19. maj
en ny lov. En af ændringerne lyder på,
at universitetsbestyrelserne skal sikre
indflydelse for studerende og ansatte.
Der er allerede kommet konkrete
tiltage på Aalborg Universitet, hvor
Akademisk Råd og institutrådene tillægges reelle kompetencer og ret til at
godkende strategier, prioritere stillinger og indstille budgetter. Processen
er nu gået i gang på RUC, hvor man
dog ikke er kommet så langt som på
AAU.
Ny lov fastholder
enstrenget ledelsesform
Både fra medarbejdere og studerende
lyder der dog kritik af, at den nye lov
ikke er vidtgående nok. Studenterrepræsentant i RUCs bestyrelse Kirstine
Marie Fabricius siger: ”Der står jo stadig i loven, at man skal være tro mod
den enstrengede ledelse, hvilket godt
kan hæmme vores indflydelse”. Det
er bestyrelsesrepræsentanten for det
videnskabelige personale (VIP) Helge
Hvid enig i, men kan pointerer dog,
at lovændringen er en vigtig åbning,
der skal udnyttes så vidt muligt. ”Det
her er en åbning. Og jeg mener, at
vi her på RUC skal gå efter at være
det universitet, der går mest radikalt
til værks i de her reformer hen imod
mere demokrati”, siger han ”Det ville
være i RUCs tradition”.
Kulturændring og flere
kompetencer til
kollegiale organer
Blandt ønskerne fra ansatte og studerende er, at Akademisk Råd, Institutråd, studienævn og Hovedsamarbejdsudvalget tillægges reelle
beslutningskompetencer. De skal høres i alle strategiske beslutninger, fra
budgettet over forskning og undervisning til organisatoriske ændringer
og personalepolitik. Institutråd og
Akademisk Råd bør selv kunne vælge
deres formand, og det skal ikke kun
være studielederen, men hele studienævnet, der skal høres i alle vigtige
spørgsmål. Det fremgår af et notat
udarbejdet af medarbejderne. Et andet forslag går på, at Akademisk Råd
får en repræsentant med taleret i Bestyrelsen, for at sikre en bedre kommunikation mellem de to organer.
Men det er ikke kun de formelle processer i de besluttende organer, der
trænger til at blive reformeret. Det
”Det er op til ledelsen,
hvor meget studerende
og medarbejdere inddrages i beslutningsprocesserne. Ligenu
har vi en ledelse, der
rent faktisk er interesseret i at skabe medarbejderindflydelse, men
ingen ved, hvordan det
bliver, når vi engang får
en ny ledelse. Derfor
skal vi have vedtægtsændringer”,
Marianne Lauridsen,
medlem af HSU
< Studenterdemokrati og medarbejderindflydelse skal skrives
ind i RUCs vedtægter. Men demokrati kræver også en kulturændring. Derfor foreslår ansatte
og studerende, at man hvert år
aktivt tager op, hvordan det går
med demokratiet på hele RUC
- ikke kun i Bestyrelsen og Akademisk Råd
Side 12
Indefra
handler også om at skabe en demokratisk og inkluderende kultur. Det
mener Helge Hvid, der har været med
til at foreslå, at man hvert andet eller
tredje år tager aktivt op, hvordan det
går med studenter- og medarbejderindflydelsen.
Bestyrelse skal ikke
udpege sig selv
Studenterrepræsentant i Bestyrelsen
Kirstine Marie Fabricius fremhæver
vigtigheden af, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer ikke fortsætter med
at være selvsupplerende. ”Der skal
findes en god udpegningsprocedure
for de eksterne bestyrelsesmedlemmer”, siger hun. Indtil nu har de fem
eksterne medlemmer af Bestyrelsen
selv udpeget, hvem der overtog deres plads, når de forlod Besyrelsen.
Universitetsloven lægger nu op til, at
der skal oprettes et råd,d er indstiller
nye medlemmer og et andet råd, der
udpeger dem. Men det er op til det
enkelte universitet at beslutte, hvem
der sidder i de to råd. Studerende og
ansatte foreslår, at det er en alumneforening af tidligere studerende, der
indstiller nye medlemmer af Bestyrelsen, og et uafhængigt organ, der derefter udpeger medlemmerne.
Ændringer skal
skrives i vedtægter
Men de mange forslag til demokratiske forbedringer skal skrives ind i
vedtægterne, for at det batter.
Det mener Marianne Lauridsen, der
er næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). ”Jeg vil gerne have
på skrift, at vi SKAL have medarbejderindflydelse,” siger hun ”Det er
ikke nok med en hensigtserklæring.
Det er op til ledelsen, hvor meget studerende og medarbejdere inddrages
i beslutningsprocesserne. Ligenu har
vi en ledelse, der rent faktisk er interesseret i at skabe medarbejderindflydelse, men ingen ved, hvordan det
bliver, når vi engang får en ny ledelse.
Derfor skal vi have vedtægtsændringer”. Også Kirstine Marie Fabricius
og Helge Hvid fremhæver vigtigheden af reelle vedtægtsændringer frem
for hensigtserklæringer.
Lovændringen blev vedtaget af Venstre, Konservative, DF og Socialdemokraterne. De Radikale Venstre, SF
og Enhedslisten stemte imod, blandt
andet med henvisning til, at den ikke
gjorde op med de grundlæggende
problemer i universitetsloven.
Uni-lov holder
administrativt personale
uden for indflydelse
”Det står klokkeklart i
universitetsloven, at vi
ikke kan være medlem
af Akademisk Råd, fordi
vi ikke er akademikere,
og Akademisk Råd
behandler akademiske
spørgsmål”
Marianne Lauridsen,
TAP-repræsentant i
HSU
Akademisk Råd skal have større beslutningskompetence.
Sådan lyder et af de hyppigst forslåede bud på, hvordan
medarbejderdemokratiet på universiteterne kunne blive
bedre. Men det teknisk-administrative personale har kun
observatør-status i Akademisk Råd, og universitetsloven
blokerer for, at de kan få reelt medlemskab.
Af Helga Mathiassen,
teksam
Mange peger på Akademisk Råd som
nøglen til, hvordan man kan sikre en
mere demokratisk beslutningsstruktur på universiteterne. Både studerende og ansatte på RUC efterspørger, at
Akademisk Råd får øget indflydelse. I
et notat fra medarbejderne med deres forslag til demokratiske reformer
lyder det: ”Både Akademisk Råd og
HSU
(Hovedsamarbejdsudvalget)
skal forelægges alt af strategisk betydning for RUC til drøftelse”. På
Aalborg Universitet, hvor man er
nået længere med reformerne, er det
også øgede beslutningskompetencer
til Akademisk Råd, der er på tapetet.
”Akademisk Råd skal ikke længere
bare være et tamt høringsorgan, hvor
ledelsens dispositioner er inde og
vende”, udtaler professor ved Aalborg
Universitet Ann-Dorte Christensen
til Forsker Forum.
Administrativt personale
skal være med
Men det Teknisk-Administrative
Personale (TAPerne) får ikke reel del
i denne del af medarbejderdemokratiet, for de har kun observatør-status
i Akademisk Råd. Marianne Lauridsen er næstformand og repræsentant
for TAPerne i HSU, og hun er ikke
tilfreds med TAPernes status. ”Indtil
videre har det ikke været et problem i
Akademisk Råd, fordi vi har taleret”,
siger hun. ”Men det er afgørende,
at vi ikke kan stemme. Så snart det
kommer til afstemning i rådet er det
et problem”. Både det videnskabelige personale (VIP) og de studerende
bakker op om TAPernes ønske om,
at få reelt medlemskab i Akademisk
Råd, men universitetsloven står i vejen. ”Det står klokkeklart i universitetsloven, at vi ikke kan være medlem
af Akademisk Råd, fordi vi ikke er
akademikere, og Akademisk Råd behandler akademiske spørgsmål,” siger
Marianne Lauridsen.
Side 13
Hippocampus December 2011
Udlandet kalder!
Er du i gang med dit basisstudie og dagdrømmer du allerede nu om at komme væk fra RUC og opleve noget andet
– uden af måtte droppe ud eller tage orlov fra det studie du
lige har begyndt? Tag et semester i udlandet.
Tina Vestergaard,
SamBas
Selvom studiet knap nok er begyndt,
er der mange 1. semesterstuderende,
der kan nikke genkendende til den
klaustrofobiske koldsved, der springer
frem ved tanken om at være trælbundet til sin studieplads på en mark uden
for Roskilde de næste fem år. Man har
måske haft et par sabbatår inden studiestart, hvor man har set sig lidt omkring i den store vide verden. Og til
sin gru har man måtte sande at et par
sabbatår slet ikke er nok til mætte den
appetit, man får på opdagelse og kulturmøder. Der er så uendeligt meget
at opleve uden for Danmarks grænser,
hvordan skal jeg nogensinde nå bare
en brøkdel af det?, spørger man sig
selv, halvt i ærefrygt, halvt i afmagt.
Fortvivl ikke kære studerende! Med
lidt snilde og lidt held, kan du, helt
uden at miste din studieplads, få din
udlængsel stillet. Svaret er: Udveksling!
Med eller uden RUC i
ryggen
Som studerende på RUC kan du
vælge at tage et semester i udlandet på
– overordnet set – to måder. Du kan
vælge at blive ’udvekslet’ via RUC,
som vil sige at du vælger at benytte
dig af en af de udvekslingsaftaler, som
RUC har med andre universiteter
rundt omkring i verden. Eller du kan
vælge ’at gå uden om RUC’ og selv
tage kontakt til et universitet. Dette
kaldes ikke udveksling, men slet og
ret et studieophold i udlandet.
Forskellen på de to måder at arrangere sig på er, vigtigst af alt, penge.
Når du bliver udvekslet, betaler RUC
for studiepladsen og rådgiver dig, når
du skal f.eks. finde et sted at bo. Det
gør RUC’s tilbud om udveksling til
det billigste alternativ, hvis du vil ud
i verden med studiet. Når du selv arrangerer kontakten til et universitet,
Side 14
skal du selv betale for studiepladsen
og du skal selv sørge for at finde et
sted at bo, mens du er væk.
Inden for RUC’s udvekslingsaftaler
findes der to forgreninger, der skelner mellem ophold inden og uden
for Europa. Hvis man vil udveksles
til et universitet inden for Europa,
bliver man sendt af sted gennem programmet ERASMUS, der er en udvekslingsaftale mellem de forskellige
universitetsfag i Europa. Det er det
største udvekslingsprogram på RUC,
baseret på ca. 220 udvekslingsaftaler
og dermed er der her en god chance
for at blive udvekslet.
De oversøiske aftaler er aftaler knyttet mellem RUC som universitetsinstitution og andre universiteter uden
for Europa. Her har RUC kontakt til
25 universiteter. Ansøgningsfristen
for den interne udvælgelse for disse
udvekslingsaftaler var 1. December,
men man har mulighed for at søge
udveksling gennem hele sin studietid
og mange benytter sig af at rejse ud
via de oversøiske aftaler i løbet af kandidattiden.
Hvornår skal jeg
tage af sted?
Tag en snak med din studievejleder om, hvornår det
passer bedst i forhold til din
studieretning og valg af specialkurser. Generelt anbefales
3. eller 4. semester.
Intern udvælgelse –
hvad er det?
Når du vælger at lade dig udveksle,
indgår du automatisk i en konkurrence om de gratis studiepladser, der
< Hvilken udsigt foretrækker
du? Den fra SamBas 22.2, med
kig til vandhul Eller udsigt til
masser af internationalt studieliv på University of California,
Berkeley?
Indefra
Ansøgningsfrister:
15. feb.: ansøgningsfrist for
intern godkendelse til
ERASMUS.
Studieophold i
udlandet:
Her er der ingen deadline fra
RUC’s side, da det er de enkelte universiteters individuelle deadlines, der skal følges.
er til rådighed. Da det er de færreste
studerende, der har råd til at finansiere opholdet i udlandet selv, er der
helt naturligt et pres på RUC’s udvekslingsaftaler. Det første man derfor skal søge om, er at blive udvalgt
af RUC til at blive sendt ud, og det
kaldes intern udvælgelse.
I den ansøgning skal du vise, at du har
undersøgt basale ting, som at du kan
det sprog, der bliver undervist i, og at
du har et seriøst og fagligt formål med
at rejse ud og at du er motiveret. Du
skal have undersøgt, hvilke fag, der
udbydes på det valgte universitet og
i din ansøgning komme med forslag
til en kursusplan. Andre sager, som
ansøgninger om stipendier og forhåndsgodkendelsen i studienævnet,
kan vente til du har fået svar på, om
du er blevet udvalgt.
Når det drejer sig om dit eget tilrettelagte studieophold, er der ingen procedure for intern udvælgelse, da du
selv finansierer opholdet og dermed
ikke skal konkurrerer med andre fattige studerende om pladsen.
Planning is everything
Uanset om man vælger at tage af sted
med eller uden RUC, skal man selv
tilrettelægge den undervisning, man
skal modtage i løbet af det halv år
man er væk. Det vil sige at man selv
skal udvælge de kurser, man vil følge
på det valgte universitet. Selvom det
lyder dejligt frit, er der naturligvis
også her nogle krav fra RUC’s side,
man skal rette sig efter.
I hele Europa opgøres uddannelsernes
værdi i det, der kaldes ECTS points.
Et semester består af 30 ECTS points
for et fuldtidsstudium, og det er det
antal points, man som minimum
skal sørge for at få, mens man er væk.
Hvis man ikke er fuldtidsstuderende
under sit ophold i udlandet, kan man
nemlig som udgangspunkt ikke få
SU. Uden for Europa udmåles uddannelsernes værdi på andre måder,
så i det tilfælde skal man sørge for at
dokumentere, at det antal point man
’tjener’ i udenlandske point på et semester, svarer til de 30 ECTS point,
man ville opnå ved at følge kurserne
hjemme i Danmark.
Selvom RUC anbefaler at rejse ud i
løbet af 3. eller 4. semester, betyder
det ikke at de kurser, der afholdes
hjemme på RUC dermed er irrelevante. Sørg for at gøre dig klart, hvilke
kurser, du går glip af mens du er væk
og undersøg dernæst, om der udbydes
tilsvarende kurser på det universitet,
du har udset dig. Her kan studievejlederne være til hjælp, da de har en
godt generelt kendskab til indholdet
af forskellige kurser og dermed bedre
kan guide dig. Hvis der ikke findes
et tilsvarende kursus på det universitet, du har udset dig, betyder det dog
ikke at du må kassere det universitet
som kandidat. Så længe du – i bedste RUC ånd – kan argumentere for
hvorfor netop det universitet og det
kursusvalg du har foretaget i stedet, er
lige så relevant for dit studie, er der
naturligvis ingen alarm. Værre ser det
ud, hvis du netop ikke har valgt et tilgængeligt kursus, der modsvarer det
udbudte på RUC.
> Lone Brink Andersen, BA i
IU (midten tv.) tog et semester
på Bristol University, et halvt år
fyldt med faglig udfordring og
– ikke mindst – masser af nye
venner fra hele verden.
Side 15
Hippocampus December 2011
udefra
Side 16
erettig
ennesk colomm
g
o
r de
n
vold
Trods rænkelser hae presset de ve
o
d
k
l
s
n
t
a
hed e studere
ring til
dbianskbianske reget offentlige u
e
m
d
o
f
a
col
ringer
forbedlsessystem.
danne
udefra
Kampen for bedre uddannelse er en succes !
I Colombia har de studerende på landets universiteter
kæmpet for et bedre offentligt uddannelsessystem og mod
en foreslået reform, som de studerende har frygtet ville
øge brugerbetalingen og forringe undervisningen og forholdene på de offentlige universiteter. Og protesterne bærer frugt.
Af Josefine Hansen,
SamBas
At reformen er blevet
nedstemt i kongressen,
er en massiv succes for
de colombianske studerende, der er blevet
udsat for en lang række
menneskerettighedskrænkelser fra regeringen i forbindelse med
protesterne.
I Colombia har de studerende siden
marts i år kæmpet mod forringelser
på landets universiteter. Dengang
lovede landets præsident, Juan Manuel Santos, at en planlagt reform af
uddannelsessystemet med bl.a. mulighed for mere brugerbetaling ikke
ville blive gennemført som følge af
de mange protester. I oktober eksploderede protesterne og demonstrationerne igen, da den colombianske
regering alligevel fremsatte et forslag
til en reform af uddannelsessystemet.
Og nu har de studerendes protester
vist sig atter at bære frugt, idet den
colombianske kongres har nedstemt
regeringens forslag.
Protesterne var rettet mod en reform
af Ley 30 (Lov 30), der bl.a. ville give
private tilladelse til at drive universiteter med det formål at tjene penge.
At reformen er blevet nedstemt i kon-
> Over 100.000 colombianske
studerende har været på gaden
for at vise deres utilfredshed
med den colombianske regerings forslag.
Fakta:
Vil du vide mere om de
colombianske studerendes
kamp for et bedre uddannelsessystem ?
Besøg svenskeren Tigran Feilers blog Locombia på
locombia.tumblr.com
gressen, er en massiv succes for de colombianske studerende, der er blevet
udsat for en lang række menneskerettighedskrænkelser fra regeringen i
forbindelse med protesterne.
Mere end 100.000
studerende på gaden
Ifølge kilder har over 100.000 colombianske studerende været på gaden
for at protestere mod forringelserne i
forbindelse med protester i starten af
november.
De colombianske studerendes krav
var at regeringens forslag skulle trækkes tilbage, at der i stedet skulle igangsættes arbejde med et nyt reformforslag, der kan forbedre det offentlige
uddannelsessystem, og at de studerende skulle have garanti for at dette
efterårs semester bliver gennemført.
Regeringen har nu accepteret disse
krav, og de colombianske studerende
indstiller derfor deres protester.
Prisen for at protestere
er yderst alvorlig
Det er dog ikke uden risiko at gå på
gaden i Colombia. Politiet har brugt
både tåregas og vandkanoner mod de
studerende, og der har været kampe
mellem politi og demonstranter. Der
har været utallige tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne,
og mange studerende har modtaget
dødstrusler, er blevet bortført og
endda myrdet som følge af deres aktiviteter.
Francisco Santos, der er tidligere colombiansk vice-præsident og fætter
til den nuværende præsident Juan
Maunel Santos, foreslog i forbindelse
med demonstrationerne at regeringen
skulle give politiet tilladelse til at bruge stødpistoler til at bekæmpe protesterne. Han trak senere sine udtalelser
tilbage, og svor efterfølgende loyalitet
til demokratiske rettigheder. Men forslaget er symptomatisk for den måde,
den colombianske regering har set og
behandlet de colombianske studerende: som et problem, der skulle bekæmpes med alle tilgængelige midler.
Fremtiden
for de colombianske
studerende
En årelang konflikt mellem guerillagrupper (der kæmper for de colombianske bønders rettigheder, red.)
på den ene side og paramilitære, regeringsloyale styrker på den anden
er kendetegnende for Colombia.
Ledende personer indenfor studenterbevægelserne er blevet anklaget af
regeringen for at være medlemmer af
guerilla-grupperne, hvilket er blevet
brugt som påskud for at forfølge, arrestere og torturere dem, for på den
måde at komme protesterne til livs.
Spørgsmålet er, om regeringen nu for
alvor vil gøre op med denne praksis,
da det ikke kun er i forbindelse med
disse protester at der er sket krænkelser af de colombianske studerendes
menneskerettigheder.
Side 17
Hippocampus December 2011
En universitetsuddannelse koster mere
end en almindelig arbejder får i løn
I Chile demonstrerer de studerende på landets universiteter i øjeblikket mod den chilenske uddannelsespolitik,
hvor de studerende selv betaler størstedelen af udgifterne
til en universitetsuddannelse. Bevægelsen omfatter nu flere hundredetusinde studerende, og deres mest markante
frontperson er den 23-årige Camilla Vallejo.
Af Josefine Hansen,
SamBas
Også i Chile demonstrerer de studerende for et bedre offentligt uddannelsessystem. I Chile hersker allerede
de tilstande, som de colombianske
studerende kæmpede imod: Et offentligt uddannelsessystem, hvor op til
80% af udgifterne dækkes af brugerbetaling. Det beløber sig ofte til mere,
end en almindelig chilensk arbejder
får i løn. Og det betyder, at mange må
fravælge en universitetsuddannelse,
fordi de selv eller deres familier ganske simpelt ikke har råd. Andre vælger måske at låne penge, men ender
til slut med en enorm gæld, der kan
være praktisk taget umulig at slippe
af med.
Protesterne startede tilbage i maj måned, og siden juni har flere hundredetusinde studerende boykottet undervisningen, og er gået på gaden for
at demonstrere og protestere for at
bedre offentligt uddannelsessystem.
Den 23-årige chilenske geografi-studerende Camilla Vallejo står i spidsen
for studenteroprøret, der støttes af op
imod 70% af den chilenske befolkning ifølge en undersøgelse foretaget
af den chilenske avis La Tercera.
ikon i Chile og flere andre lande i
Sydamerika. Den chilenske regering
og den chilenske præsident, Sebastian
Piñera, er under voldsomt pres fra de
enorme protester, og præsidentens
opbakning blandt befolkningen er
den laveste i hele den chilenske historie.
Den chilenske regering har forsøgt at
imødekomme protesterne ved at love
små forbedringer på uddannelsesområdet, men endnu har ingen af disse
forslag været gennemgribende nok til,
at de studerende har indstillet protesterne.
En kamp
forbundet med risici
lande er det heller ikke ufarligt at
protestere og demonstrere mod regeringen i Chile. Studenterprotesterne
er blevet mødt med vold fra politiets
side, der bruger tåregas og vandkanoner mod de studerende. Mange er
blevet anholdt, og politiet har udøvet
vold mod både demonstranter, journalister og almindelige mennesker i
forbindelse med demonstrationerne.
En repræsentant for regeringen er blevet fyret for en udtalelse om, at protesterne kunne standses ved at myrde
Camilla Vallejo, som efterfølgende er
kommet under politibeskyttelse.
Hun er desuden af regeringen blevet
beskyldt for at være skyld i kampe
mellem politi og studerende i forbindelse med protesterne.
Protesterne startede
tilbage i maj måned,
og siden juni har
flere hundredetusinde
studerende boykottet undervisningen,
og er gået på gaden
for at demonstrere og
protestere for at bedre
offentligt uddannelsessystem.
Mange ældre chilenere forbinder disse
tilstande med dem, der herskede for
over tyve år siden under Pinochets
militærdiktatur.
Som i mange andre sydamerikanske
< Den 23-årige studerende Camilla Vallejo er blevet et ikon
for de chilenske studerendes
protester.
Den chilenske
præsident er under pres
Den lave statslige støtte til uddannelsessystemet er et levn fra Pinochets
(chilensk diktator, der regerede landet
fra 1973 til 1990, red.) tid som landets leder. Trods 20 års demokratisk
valgte centrum-venstre regeringer er
uddannelsessystemet endnu ikke blevet reformeret.
De chilenske studerende kæmper for
et bedre og billigere offentligt uddannelsessystem, men også arbejdere ansat i den offentlige sektor har deltaget
i demonstrationerne.
Camilla Vallejo er blevet bevægelsens
ansigt udadtil, og siden protesternes
start i maj er hun gået fra at være anonym studerende til et revolutionært
Side 18
< Chilenske studerende i konfrontation med politiet under
en demonstration.
Udsalg
i en mørk tid
Masser af gode bøger
til stærkt nedsatte priser
- resten af året
academicbooks.dk
Hvilken slags mad vil
du gerne have, der
er i kantinen?
Voxpop
Jeg vil gerne have, at der er salatbuffet. Der skal samtidig ikke være
så meget slik og chips, ligesom der
også er for mange kolonialvarer.
Kristoffer Just Petersen,
Sambas:
Hippocampus December 2011
studieliv
Side 20
et
de elskn
å
b
r
e
e
gen er er ing
lednin
ler
Rusvej iseret. Men dderne knok od
t
e
i
l
g
j
r
k
e
v
en
og
, at r us
UCere
5.1,
tvivl omive de nye Ris gik til hus er
g
n
r
t
o
p
i
a
t
r
i
tu
for
inste trad
rets to
start. Åe smed de fa e r usvejledn lle
u
d
d
k
e
s
r
v
o
n
la
hv
nes, de
ord og
over b m de selv sy
gen, so
være.
Studieliv
Uddeling af Tutorprisen
2011
Vinderne af tutorprisen på RUC blev tutorerne for hus 5.1.
De har brudt med traditionerne og grebet vejlederopgaven
an på deres egen måde, siger tutor Johan Delaire.
”Noget af det, vi som
tutorhold har gjort,
er at bryde med de
traditioner, der er for,
hvordan man skal være
tutor på RUC. Vi har i
stedet grebet vejlederopgaven an, som
vi mente, den skulle
løses.”
Af Caroline Damsgaard
Christensen, sambas
Tutorprisen 2011 blev uddelt fredag
d. 5/11 af Dansk Magisterforening
og Studenterrådet, og præmien var
et gavekort på 2500 kr., som skulle
bruges på en fest eller en middag. Der
var en god stemning, og den blev kun
endnu mere festlig, da formanden
for Studenterrådet på RUC, Toke
Høiland-Jørgensen offentligjorde, at
vinderne af tutorprisen var humbashus 5.1. Han begrundede valget med,
at de studerende i hus 5.1 i deres indstilling havde lagt vægt på tutorernes
evne til at skabe balance mellem det
sociale og det faglige. De havde ligeledes formået at give ruslingene et godt
sammenhold, hvilket især rusturen
bidrog til. Samtidig havde det også
vægtet meget positivt, at tutorerne
stadig har kontakt med ruslingene, og
at de har stået til rådighed for dem,
selv efter rusperioden er slut.
Bryd traditionerne
En af vinderne, Johan Delaire, der til
daglig studerer journalistik og geografi, fortæller: ”Noget af det, vi som
tutorhold har gjort, er at bryde med
de traditioner, der er for, hvordan
man skal være tutor på RUC. Vi har i
stedet grebet vejlederopgaven an, som
vi mente, den skulle løses.” Johan påpeger ligeledes, at det er lige så fedt at
være vejleder som rusling, men at han
ikke havde forventet at vinde prisen.
Johan siger: ”Det at være vejleder for
et humanistisk hus gør, at det har været en ekstra stor opgave at få det til at
fungere, idet der er en temmelig ulige
kønsfordeling med mange piger” Det
har tutorerne derfor gjort et stort arbejde for at kompensere for, hvilket
tydeligvis er blevet værdsat.
På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke
bare skyldes, at Johan har scoret alle
pigerne, at han nu er med til at vinde
prisen, er svaret nej. Johan påpeger
derimod: ”Det at være tutor drejer sig
i højeste grad om at få ruslingene til
at have det sjovt og give dem et godt
tilløb til deres videre uddannelse på
RUC. Det er samtidig utrolig rart,
når man kan se, at ens hårde arbejde
gennem en måned bliver værdsat, og
at ruslingene stadig vil have kontakt
med vejlederne bagefter”, siger Johan.
Benhårdt arbejde oveni
studiestart
Johan mener, at det mest krævende
ved at være vejleder er, at ens egen
studiestart ligger på samme tid som
rusperioden. Johan oplevede selv at
skulle være i Vordingborg på rustur
samtidig med hans egen studiestart
på RUC. Trods det, mener Johan, at
det er utrolig givende at være vejleder.
”Man får mange forskellige opgaver
- alt fra at stille en bar op til at tale
foran en stor gruppe mennesker.” siger han. Johan kan dog ikke sige, om
han selv vil være vejleder for 3.gang,
eller det har været sidste gang i år.
Men mon ikke tutorprisen giver blod
på tanden til endnu en omgang som
tutor i 2012?
Nu går det vindende tutorhold videre
i konkurrencen, hvor de skal dyste
imod de vindende hold fra KU, AU,
SDU, AAU og DTU om en samlet
præmie på 8.000 kr. til tutorholdet
plus 2.000 kr. til huset, der nominerede dem.
> Rusvejlederne fra hum-hus
5.1 modtager årets tutorpris. Nu
skal de dyste imod vinderne fra
landets andre universiteter
Side 21
Hippocampus December 2011
Grænseoverskridende
rusvejledning
Hver femte nye RUC’er fik deres grænser overskredet på
en negativ måde under årets rusvejledning. Slet ikke acceptabelt, siger ny rusformand.
Af Kristine Jensen,
journalistik
Hvis du under dit rusforløb følte at
dine grænser blev overskredet med
sange som ”Jeg knepper dig til du
flækker” og ”Pigerne på hum-bas sutter pik, men kun på heste”, så er du
ikke den eneste. Evalueringen af årets
rusvejledning viser, at hver femte nye
RUC’er følte, at deres grænser blev
overskredet på en negativ måde i løbet af rusvejledningen. Flere nye studerende klager over sexisme, perverse
kokke og for meget druk.
Sexisme er et problem
Et af de tiltag, som flere nævner i
evalueringen som grænseoverskridende, er de kønsopdelte mande- og
kvindebarer. ”Jeg var med de første
ti minutter. Efter at jeg havde hørt
kvinde-brandtalen gik jeg. Jeg har
aldrig i mit liv skulle lægge øre til så
meget sexistisk lort som jeg gjorde i
min rusperiode”, skriver en. En anden
skriver: ”Det var meget krænkende og
pisse sexistisk at kokkene opfordrede
pigerene til at vise deres bryster med
en trussel om at de ikke ville lave bacon til morgenmaden”.
været med rusvejledningen, svarer 80
procent at de overordnet har været
tilfredse med rusvejledningen. Evalueringen viser dog at der er brug for
nye tiltag.
Mindre druk
Derfor har Rusudvalget, i samarbejde
med Studenterrådet, lavet en ny målsætning for hvad rusvejledningen skal
indeholde næste år. Rusvejledningens
hovedformål er, at de studerende skal
integreres bedst muligt på RUC. Der
vil blandt andet være et større fokus
på de faglige aktiviteter.
”Den målsætning skal sikre at næste
års rusvejledere, er klar over hvilke
spilleregler der gælder. Vi kan ikke
kontrollere den enkelte rusvejleder,
men vi kan lave nogle retningslinjer,
som vi håber alle vil efterleve”, siger
Frederik Quaade.
En af målsætningen for rusvejledningen 2012, er at ”alkohol ikke bør være
en forudsætning for, eller et nødvendigt middel til, en vellykket rusvejledning”.
Om mindre alkohol giver mindre lyst
blandt rusvejlederne og de studerende
til at synge sange om, at ”pigerne på
hum-bas sutter pik, men kun på heste” vil tiden vise.
”Jeg var med de første
ti minutter. Efter at jeg
havde hørt kvindebrandtalen gik jeg.
Jeg har aldrig i mit liv
skulle lægge øre til
så meget sexistisk lort
som jeg gjorde i min
rusperiode”
- anonym besvarelse i
evalueringen af rusvejledningen.
< Rusvejledningen kan være
grænseoverskridende. Hver 5.
følte at deres grænser blev overskredet på en negativ måde. De
to unge mænd på billedet har
ingen dog klaget specifikt over.
Frederik Quaade, nyvalgt formand
for rusvejledning 2012, er ikke tilfreds med evalueringen.
”Det er slet ikke godt nok. Det er meningen at introperioden skal være inkluderende”, siger Frederik Quaade.
Samtidig gør han opmærksom på, at
evalueringen er foretaget samlet, og det
er altså ikke muligt at se, hvordan de
studerende i de enkelte huse har oplevet
rusvejledningen.
”Derfor vil der næste år være en mere
gennemgribende evaluering af rusvejledningen, som er opdelt efter de enkelte
huse, sådan at vi kan se præcist hvor
problemerne er”, siger Frederik Quaade.
Overordnet set har de fleste nye studerende dog været tilfredse med rusvejledningen. Ved spørgsmålet om
hvor tilfredse de nye overordnet har
Side 22
Fakta: Nyt
rusformandskab
Eline Nielsen, læser Politik
og Administration på 5. semester. Frederik Quaade, læser arbejdsliv og psykologi på
7. semester.
Studieliv
HippoCampus-redaktionen præsenterer
årets juleklip. Lav det
i toget, med gruppen
eller lige når du har
lyst.
shc.dk
hippocampus
juleklip
SKAF 1 NYT
MEDLEM OG
SCOR
R
2 BIO BILLETTE
Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient.,
du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter.
X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber
på ida.dk/studerende til 31. januar 2012.
Side 23
Hippocampus December 2011
Her har du aldrig været:
RUC’s andagts- og retræterum
Mangler du et sted at bede på RUC? Eller trænger du blot til et sted med ro og fred? De færreste har nok besøgt RUC’s helt eget
bederum, der ligger i bygning 3 mellem filosofi og HIB. Bederummet er åbent for alle, uanset religiøst tilhørsforhold. Og du behøver
ikke kun bruge det til religiøse ritualer - du kan eksempelvis læse M!
Side 24
Studieliv
Hvad sker der for
menneskeslangerne?
Er der en mening med galskaben, når den lange slange af
studerende splitter op i to på vej fra stationen til RUC? Hvis
dit første mål på dagen er kantinekaffe, kan du finde den
korteste rute her.
Vi skærer gennem
Trekroners beton, over
broen, mod vandet.
Men hvad er det så
lige, der sker? Totalt
opbrud!
> Den korteste:
Længde 840m
Den korteste og mest naturskønne vej. Men ruten er også
meget udsat på grund af det
åbne landskab. Der er ikke meget læ for vind og vejr.
> Langs biblioteket:
Længde 900m
Ulemper og fordele. Alt efter
vindretningen kan biblioteket
give læ. Du kan også være uheldig at havne i en decideret sluse
af modvind.
Af Peter
Schwarz-Nielsen
Fra nu af bliver det kun koldere. Og
det gør ikke turen fra Trekroner Station sjovere, når du alt for tidligt om
morgenen sætter støvlen i perronens
asfalt og ufrivilligt lader vinterkulden
rive kinderne røde. Lemminger og
kvæg. Eller zombier. Vi skærer gennem Trekroners beton, over broen,
mod vandet. Men hvad er det så lige,
der sker? Totalt opbrud! Forvirring et
øjeblik. Vi er måske ikke lemminger
trods alt. Den lange slange af søvnige
studerende splitter op og danner en
ret vinkel. Den ene gruppe på vej
langs biblioteket mod hovedindgangens kvadratrod. Den anden gruppe
fortsætter ligeud langs søen.
Kontrolleret virvar
Ikke alle har samme mål. Nogle studerende forlader deres menneskeslange for at søge ly på biblioteket eller i
et basishus. Andre skal ind på ISG.
Men trods frafaldet fortsætter den
ene menneskeslange ufortrødent forbi RUC’s maskinrum – den centrale
administration, Matriklen. Resterne
af den anden slange byder op igen.
En gruppe skal til Kommunikationsbygningerne, andre mod kantinen og
bygningerne bagved. Dette smukke
kontrollerede virvar udspiller sig hver
dag. Men er der en mening med galskaben?
Netop kantinens kaffe er et fælles
mål for mange, lige meget hvilken
rute man har valgt. Og er du træt af
bare at følge med strømmen, kan du
i stedet gribe HippoCampus guide og
argumentere sagligt for, at din rute er
den korteste og dermed den bedste,
når sne og slud spolerer dit sidste håb
om en god dag.
HippoCampus bringer her tre bud på
en rute fra stationen til kantinen. Har
du et bedre bud, er du velkommen
til at skrive til [email protected].
God gåtur!
< Den alternative:
Længde 950m
For dig der vil gå i fred. Her slipper
du for fornemmelsen af at være en ko
på vej til slagtning. Hældningen ned
til den første rundkørsel giver også
gode muligheder for at få fart på, hvis
du har et skateboard med.
Side 25
Hippocampus December 2011
Vil du udfordres på dine fordomme? Leg med i denne arketypequiz og test din
viden om hvilke typer, der går på hvilket studie!
Hvem af disse syv personer læser på hhv. RUC, Historie, CBS, Arkæologi og
Kunsthistorie?
Hint: der er nogle af personerne, der går på det samme studie.
Se svarene på side 2, god fornøjelse!
Side 26
Studieliv
Side 27
Hippocampus December 2011
debat
Side 28
2008
d ud i proø
r
b
n
rise le verden
på
finansk
Siden derende i hedskæringer le
u
a
e
t
t
har s t mod, at n et skal be e
testerenelsessystem illedet ses dle
uddan sen. Her på b tioner i Chi for kri le demonstra af universite
aktuel rivatisering
skriimod p
r finan ent
e
iv
l
.
b
e
tern Danmark m argum e
Også i tigt br ugt so annelse. Ikk
sen flit pare på udd fsluttede
for at st i de nyligt ainger
minds ovsforhandl
finansl
debat
Drop panikløsningerne
Regeringen lægger på til nedskæringer på universiteterne. Det betyder mere selvstudie og mindre undervisning,
men hvem vil forsvares af en advokat der fik sparet sine
undervisningstimer væk på uni?
”I en økonomisk krise,
er der en gammel
misforståelse som altid
får nyt liv. Det er ideen
om at økonomiske
kriser løses bedst med
nedskæringer på bl.a.
uddannelse. Og denne
krise er ingen undtagelse – kommentatorer
og politikere står i kø
for at råbe på besparelser.”
Af Magnus Pedersen,
Danske Studerendes
Fællesråd
I skrivende stund forhandler regeringen om finansloven på livet løs. Desværre ser det ud til at man vil spare
flere hundrede millioner kr. på universiteterne.
I en økonomisk krise, er der en gammel misforståelse som altid får nyt liv.
Det er ideen om at økonomiske kriser
løses bedst med nedskæringer på bl.a.
uddannelse. Og denne krise er ingen
undtagelse – kommentatorer og politikere står i kø for at råbe på besparelser. Men at spare på uddannelse har
aldrig hjulpet samfundsøkonomien,
tværtimod.
De frygtede nedskæringer på universiteterne betyder færre timer, mindre
vejledning og dårligere studiemiljø.
Det er selvfølgelig et problem for os
studerende, for det bliver svært at lære
det vi skal. Men problemet rækker
langt udover campus. Det får alvorlige konsekvenser for hele samfundet
når vi bliver dårligere rustet til vores
fremtidige arbejde.
Besparelserne rammer
studerende – og alle
andre
Uddannelsesforringelser bliver rigtig
dyre i det lange løb. Det rammer alle
hvis fremtidens læger ikke er topkvalificerede. Og ingen har lyst til at
sende sit depressive barn i behandling
hos en psykolog der aldrig har været
i praktik. Hvordan skal gymnasielærere hæve det faglige niveau, når de
kun har fået 7 timers ugentlig undervisning på universitetet? Og hvem
skal stå for store byggeprojekter a la
Femernforbindelse og reparation af
revnede broer hvis danske ingeniører
ikke er kompetente nok?
Uddannelse er dyrt, ja. Men pointen
er investereringer i uddannelse giver
mening. Dels fordi det kan betale
sig økonomisk at uddanne dygtige
professionelle, dels fordi uddannelse
ruster os til at deltage i, og bidrage til
samfundet. Måske er det sidste punktum allerede sat i finansloven og jeg
håber at de politiske partier ikke har
ladet sig rive med af krise-panik. Det
er netop nu det er vigtigt at tænke
langsigtet og investerer i uddannelse.
> Finanskrisen bliver i hele verden brugt som undskyldning
for at skære ned på uddannelse.
Men samfundet har ikke råd til
at sparre på uddannelse, mener
Magnus Pedersen fra Danske
Studerendes Fællesråd
DSFklummen
Magnus Pedersen er formand for Danske Studerendes Fællesråd. DSF er den
nationale studenterorganisation, som Studenterrrådet
ved RUC er medlem af.
Magnus har en fast klumme
i Hippocampus om aktuelle
studenterpolitiske temaer
DSF
Klummen
Side 29
Hippocampus December 2011
SR til rektor:
Skab bedre rammer for kantinen
Kantinen skal i udbud, og Studenterrådet vil benytte chancen til at slå et slag for en bedre kantine. Enten ved at
overtage den selv eller ved at stille krav til de kommende
forpagtere. I dette åbne brev til rektor forklarer Studenterrådet deres visioner for en bedre kantine.
Kære rektorat
RUCs kantine kommer snart i udbud. Lige nu arbejdes der med at udarbejde udbudsmaterialet, og herved
fastlægge de rammer kantinedriften
på RUC kommer til at arbejde under
de næste fire til fem år. Der er her en
unik mulighed for at sikre at vi får en
kantine der både kan levere god mad
til os studerende og bidrage til et godt
studie- og campusmiljø på RUC.
Det er dog ikke noget der sker af sig
selv. Det er helt afgørende at I skaber
nogle rammer for kantinedriften der
sikrer at vi vitterligt får en kantine der
bidrager, i stedet for en discountkantine der sælger masseproduceret mad
for laveste fællesnævner. Jeg vil her
forsøge at opridse nogle af de ting vi
studerende anser for afgørende rammer for en god kantine. Så håber jeg
at I vil tage det med i udformningen
af udbudet.
Maden
Hvis kantinen skal være et omdrejningspunkt for det sociale liv på
RUC, skal det være dér vi studerende
køber vores mad til daglig. Det betyder at den skal levere mad der kan
få os gennem en lang dag med forelæsninger og gruppemøder. Det skal
være sundt og nærende, det skal være
varieret og der skal være fornuftige alternativer til vegetarer. Disse overordnede betragtninger kan udmøntes i en
række konkrete forslag:
• Der skal stilles krav til at tag-selvmaden er af en god kvalitet og varieres
over dage.
”Det er helt afgørende
at I skaber nogle rammer for kantinedriften
der sikrer at vi vitterligt får en kantine der
bidrager, i stedet for
en discountkantine der
sælger masseproduceret mad for laveste
fællesnævner”
< Kantinen er en vigtig nøgle til
et bedre studiemiljø. I et åbent
brev til rektor opfordrer Studenterrådet til længere åbningstider,
mare varieret udbud og hyggeligere omgivelser i kantinen
Side 30
debat
• Salatbaren skal være varieret og have
et indhold der gør det muligt at gøre
den til et måltid (ikke
bare grøn salat og tomater, men også
pastasalat, kylling, bønner mv).
• Der skal være en mulighed for at få
frisksmurte sandwiches hele dagen.
En sandwichbar hvor man
selv kan vælge indholdet af sin sandwich, og hvor den smøres på stedet,
kan sikre både variation
og tilgængelighed.
• Der skal være friske råvarer og friskbagt brød over hele linjen. Ingen frysegrøntsager og færdigbrød!
Prisen
Maden i den nuværende kantine betales pr vægt. Det kan i princippet
være fint nok: der er en vis retfærdighed i at folk der spiser meget betaler mere. Det er dog et problem at
studerende der har et stramt budget
ikke kan planlægge efter det fordi et
måltid varierer vildt i pris. Samtidig
mister man muligheden for at vælge
“den billige løsning” hvis man ikke vil
bruge mange penge på frokost.
Hvis man gør alt maden billigere
fjerner man til gengæld muligheden
for at vælge “luksusudgaven” for dem
der anser deres frokostmåltid som dagens hovedmåltid og sparer penge på
aftensmaden i stedet. Derfor må der
være billige alternativer til den selvafvejede mad.
Konkret:
• Der skal stilles krav om at kantinen
skal servere en dagens ret til en fast
pris, som er under 30 kr.
• Derudover skal der være en “budgetret” der fint kan bestå af billigere
råvarer (pasta med sauce, ris med
stuvning, etc), men som skal koste
mindre end 25 kr.
• Det skal være muligt at købe en salat
af en bestemt størrelse til en fast pris.
Fx en lille / stor skål til fast pris, med
tilkøb efter vægt.
• Sandwiches skal findes i både billige
og dyrere varianter.
• Der skal være en rabatordning for
studerende der spiser meget i kantinen. Fx et klippekort på 10 retter
mad / 10 kopper kaffe / etc. som koster prisen på 9.
Service
De fleste studerende har frokostpause
samtidig, ca mellem kl 12 og 13:30.
I dette tidsrum kan det til tider være
helt umuligt at komme til i kantinen.
Det kan ikke være rigtigt at man skal
bruge en hel time på at få mad; der
må derfor stilles krav til personalekapacitet, specielt i spidsbelastningerne.
Samtidig er det i dag umuligt at få
mad på RUC efter kl 15:30. Der må
stilles krav til øgede åbningstider, eller
alternative udsalg efter kantinen lukker (fx i form af en studenterdrevet
café el. lign).
Konkret:
• Der skal stilles krav om en personalenormering der kan sikre at der er
mindst fire kasser åbne
i spidsbelastningsperioden fra 12 til
13:30. Fire kasser hvor man kan betale med dankort, vel at
mærke!
• Der skal stilles krav til øgede åbningstider. På hverdage skal det være
muligt at få mad indtil i hvert fald
kl 17, og i intensivperioden skal der
være et tilbud om aftensmad til projektgrupperne.
• Der skal etableres mulighed for at
en café på campus kan have længere
åbent og kan servere kaffe
og lette anretninger efter kantinen
lukker. Enten skal der stilles krav om
at kantinen driver den,
eller at den leverer til / giver plads til
en studenterdrevet café.
Faciliteter og
kantinemiljø
ste vi kommer på et samlingspunkt på
RUC. Det er bare ærgerligt at det er
dødkedeligt. RUC må investere i det
fysiske kantinemiljø, ved at sikre god
faciliteter til selve kantinen, og ved at
sikre at der er hyggeligt at være omkring den.
Konkret:
• Der skal investeres i at få indrettet
selve kantinen så maden kan præsenteres mere appetitligt. Salat i store
skåle på et bord og ske-mad i metalbakker er bare ikke godt nok! Samtidig skal det sikres at faciliteterne i
køkkenet er der til at lave den mad vi
skal bruge.
• Kantinerummet uden for kantinen
skal istandsættes så det bliver mindre
kaserne og mere hyggeligt cafémiljø.
Fjern glasvæggen og integrér det med
gangarealet op mod store auditorium.
Skift langbordende ud med caféborde, og gør noget ved belysningen. Der
er masser af muligheder; det kræver
bare at der afsættes midler og sættes et
projekt i gang.
Afsluttende
Der er rigtig mange muligheder for at
benytte det at kantinen skal i udbud,
som en lejlighed til at gøre noget ved
det fysiske studiemiljø på RUC. Det
kræver bare at viljen er der fra ledelsen
til at skabe de rette rammer. Jeg har
her opridset nogle af de ting vi mener
der skal til. Det er afgørende at det
er kvaliteten på vores kantine der ligger til grund når udbudet udformes,
og ikke hvor mange penge RUC kan
spare på mad til receptioner og møder. Vægt derfor kvaliteten højt, også
formelt: det er en investering i vores
alle sammens studiemiljø.
Spørgsmålet er: Vil I tage udfordringen op og bruge kantineudbudet til
skabe et fedt campusmiljø på
RUC?
Mvh,
Toke Høiland-Jørgensen
Formand for Studenterrådet
Kantinerummet er i dag det nærme-
Side 31
BLIV ARRANGØR!
RUC’ERS BY CHOICE SØGER FRIVILLIGE
ARRANGØRER TIL FORÅRSFESTIVAL OG
MGP!
Som en del af arrangørgruppen får du ansvar for planlægning og afholdelse af
en af de store årlige fester på RUC - Det kan bruges på dit CV!
Forårsfestivalen afholdes medio marts
MGP afholdes medio/ultimo april
Send ansøgning til [email protected]
Læs mere om RBC på www.studenterrådet.dk/udvalg
RUC´ERS BY CHOICE
ET UDVALG UNDER STUDENTERRÅDET
Dit netværk, din vagthund, din stemme, dit fingeraftryk,
dit fællesskab, din ven, din mulighed, dit studenterråd. Bliv
frivillig i Studenterrådet og RBC, så er du med til at skabe
det sociale liv på RUC.
Scan QR koden og
læs mere om at være
frivillig i RBC
www.studenterrådet.dk