AC rådgivere

Kunderådgivere der kan levere branchens bedste kundeoplevelser
I efteråret 2013 slog vi dørene op til vores nyetablerede interne kundeservicecenter, hvor vi besvarer
kunde- og fakturaspørgsmål samt modtager henvendelser fra kunder, der ønsker at opsige deres
abonnement. Efter bare 6 måneders drift blev vi i foråret 2014 kåret til at have Danmarks Bedste
Kundeservice - en titel som vi er meget stolte af og har ambitioner om at bibeholde de næste mange år.
Vi søger nu nye kollegaer til vores fastholdelsesteam
Jobbet:
Din opgave bliver at behandle vores kunders opsigelser via indgående kald, samt proaktivt ringe til udvalgte
kunder. Uanset hvilken vej du møder kunden, er din vigtigste opgave altid at fastholde kundeforholdet. Det
skal derfor falde dig naturligt at behandle alle kunder ens og du skal forstå vigtigheden i, at levere den
rigtige løsning første gang.
Vores grundlæggende værdi er ”True Customer Focus” og vi tilstræber at have kunden i centrum i alt hvad
vi gør. Vi tror på, at vi skaber den bedste kundeoplevelse ved at kombinere en stærk salgsdialog, med en
naturlig interesse i vores kunder. I dette job er din stemme og din attitude dit vigtigste værktøj, det er
derfor altafgørende, at du har lyst til den direkte kundekontakt og altid møder kunden med interesse og
engagement.
Kandidaten:
Vores mål er at være de bedste. Så for at lykkedes i dette job er det vigtigt, at du trives i et målorienteret
miljø, hvor vi ser muligheder i stedet for udfordringer. Vi forventer, at du selvstændigt tager ansvar for dine
opgaver, er ambitiøs, har fokus på dit samlede resultat og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Vi
forventer en fokuseret og engageret indsats. Det er et krav, at du har en god portion empati, og at det
falder dig naturligt at agere ansvarsfuldt i enhver situation.
Derudover skal du have erfaring med indgående salgskald, og kan nikke genkendende til nedenstående:





Du har lyst og vilje til at være den bedste
Du har ”gåpåmod” og lader dig ikke slå ud
Du har erfaring med udringning til kunder
Du er mødestabil
Du taler og skriver flydende dansk
Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til TV branchen eller abonnementssalg.
Om os:
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af et ambitiøst og engageret team, hvor du kan være med til at
løfte standarden for gode kundeoplevelser samt præge stemningen i din afdeling. Du får reference til vores
Team Manager, og gode kolleger der brænder for kunderne.
Søg Stillingen:
Send din ansøgning, dit CV og dine referencer i docx eller pdf format til [email protected]
senest d. 17. april. Vi indkalder til samtaler løbende og du kan forvente en tilbagemelding på din ansøgning
senest d. 30. april. Opstart foregår efter aftale.
Vi gør opmærksom på, at vi vil bede om straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ninna Siiger-Hansen på 4132 9547.