Gratis netværksforløb Side 13 Tips og ideer til - ADHD
TEMA: Teenagere Danni Elmo, ny ambassadør Side 4 ADHD MAGASINET NUMMER 1 Hvordan kan du forstå dine forældre? En guide til teenagere med ADHD Side 21 Tips og ideer til teenage-årene Side 26 Gratis netværksforløb Side 13 Kom til familiedag Side 35 FEBRUAR 2015 LEDEREN Livet er mange ting JETTE MYGLEGAARD, FORMAND ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225 kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00 [email protected] – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården 50 5000 Odense C Tlf.: 7021 5055 CVRnr: 12771975 E-mail: [email protected] www.adhd.dk REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: [email protected] Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN 1604-1186 Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 2/2015 9. marts 2015. Udkommer april. TEMA: Teenagere Danni Elmo, ny ambassadør Side 26 Hvordan kan du forstå dine forældre? Side 22 Forsidefoto: Danni Elmoe Foto: Michael Marqvard Lund Sæt netværket i spil Side 13 Kom til familiedag Side 33 ADHD MAGASINET NUMMER 1 FEBRUAR 2015 For nogen tid siden kiggede jeg med på et program, der hed ”Livet er så mange ting”. En kendt person var blevet bedt om at tage fem ting med i studiet, som symboliserede begivenheder, der havde fået stor betydning for vedkommende. Det slog mig, at alle ting var relateret til voksenlivet og til præstationer leveret af personen. Og ganske vist lever de fleste af os den længste tid i livet som voksne, men det er da bemærkelsesværdigt, synes jeg. Og måske var det en tilfældighed. Livet er heldigvis fyldt med massevis af oplevelser for os alle sammen. Vi gives ikke de samme muligheder, og vi er forskellige i vores tilgang til de muligheder, vi gives. De vise ord, om, at det ikke handler om, hvordan du har det, men hvordan du tar, det giver altid god mening for mig. Det er disse ord, jeg selv tyer til, når jeg synes noget er besværligt, uretfærdigt, ufremkommeligt eller bare træls. Teenagere De fleste børn er børn med alt, hvad dertil hører af tryghed, sorgløshed og nysgerrighed, mens de fleste voksne er voksne med alt, hvad dertil hører af pligter, ansvar og store glæder og sorger. Imellem disse to aldre har indsneget sig det væsen, vi kalder teenagere. Teenagere er efter min bedste overbevisning den alder, der for langt de fleste opleves som den tid, hvor man føler sig allermest i live på godt og på ondt. Når jeg i dag som voksen kigger tilbage på mine teenageår, kan det se ud, som om ikke alt var lige velovervejet og nogle ting var måske en smule ude af proportioner. Formodentlig er jeg ikke den eneste, som tænker sådan. Men når jeg vender tilbage til følelserne, der var forbundet med den tid, er fakta, at aldrig har hvert eneste ord og hver eneste handling været mere velovervejet. Aldrig har der været vurderet så meget for og imod, aldrig før eller siden tænkt så mange ”hvad nu hvis…”. Vi hører, og siger ofte, at teenagere ikke tænker sig om, ”går med hovedet under armen” eller andre udsagn der udstiller teenagere som uansvarlige og ude af stand til at tænke. Og intet kan være mere forkert. At finde sin identitet Teenagealderen er netop der, hvor der for alvor tænkes. Det er her, der arbejdes med den helt store identitetsdannelse, og er der noget, der kræver hårdt arbejde, er det at finde sin identitet eller sit ståsted i livet. Unge mennesker, der i forvejen er på hårdt arbejde med at finde ud af, hvem de er, kan være særligt pressede, hvis de oveni teenageårenes almindelige udfordringer også skal håndtere ADHD. Måske har de allerede en diagnose, hvilket bestemt ikke gør livet nemmere, hverken for dem selv eller for deres omgivelser. For hvad er hvad, når det kommer til besværlighederne? På samme måde kan det være uhyre vanskeligt for unge, der har ADHD, og ikke har en diagnose. I disse år er det en særlig udfordring at få adskilt hvad er ”almindelig” teenageadfærd, og hvad der skyldes ADHD. Det er vanskeligt for den enkelte unge og for omgivelserne. Af og til bruger man et begreb som ”under ombygning” om teenagere. Det er på mange måder et godt beskrivende udtryk. Desværre giver udtrykket som ofte anledning til resignation fra omverdenen. Altså ”det nytter ikke noget, vi kommer ingen vegne, vi væbner os med tålmodighed til ombygningen er færdig. ” Det synes jeg er rigtig ærgerligt og vil opfordre til at vi behandler ”ombygningen” på samme måde, som vi gør, hvis vi er i gang med en ombygning af vores hjem: Det er spændende at se udviklingen, opdage nye facetter, som du ikke havde tænkt fra start af, hyggeligt med nye måder at indrette sig på, mens det står på. Pas på værdierne (læg en presenning over hvis det regner), glæd jer sammen over hvor fantastisk det allerede tegner. Vær stolt og forsvar evt. kritik. Allervigtigst er det at lytte og forstå Allervigtigst tror jeg det er, at vi lytter og prøver at forstå det vigtige budskab vores teenagere har, ADHD eller ej. Vi kan ikke gøre så meget ved, hvordan de har det, men vi kan selv bestemme, hvordan vi tar det. For os, som omgiver dem, er det en periode i deres liv. For dem er det selve livet. 3 Danni Elmo bliver ambassadør for ADHD-foreningen AF NICHOLAS CARON FRIVILLIGKONSULENT I ADHD-FORENINGEN Den selvlærte musiker, Melodi Grand Prixdeltager og foredragsholder Danni Elmo glæder sig meget til at være ambassadør i ADHD-foreningen. Det giver ham mulighed for at sige nogle af de ting med pondus, som han selv havde brug for at høre, da han var 15 år. ”Jeg synes, det er fedt at være forbillede for andre mennesker – det inspirerer mig til at blive et bedre menneske. Så er jeg skide stolt over, at jeg har formået, at blive en så spændende person, at I overhovedet gider at have mig rendende. ”siger Danni Elmo med et smil. Og Danni Elmo mener det, når han siger det, for en af de ting en barndom på skiftende institutioner har lært ham, så er det at være ærlig over for sig selv og sine ønsker. Det lå ellers ikke i kortene, at drengen fra Ringkøbing, som blev diagnosticeret med ADHD allerede som 4-årig, og som har levet på skiftende institutioner, siden han var seks år, en dag skulle blive et kendt navn med så meget overskud, at han kan hjælpe andre, som selv er i en svær situation. Opvæksten var ikke let Opvæksten var ikke let med skiftende institutioner, omsorgssvigt og misbrug. Han har også været ude i et misbrug af forskellige stoffer. F.eks. har han røget hash, siden han var 13 år, og han har også brugt hash til at selvmedicinere sig med. Som 16-årig stoppede han med at tage sin ADHD medicin, fordi de andre unge drillede ham med medicinen Det var skræmmende at skulle flytte i lejlighed Som 17- årig kom Danni Elmo i udslusning fra Hjorthøjgård i Nordjylland. Det betød, at han flyttede i en lille lejlighed, hvor han nu skulle til at klare sig selv. Og det var da lidt skræmmende. Mentalt var han som en 13- årig, men som Danni siger, så var det endnu værre, da han som 10- årig skulle være voksen. 4 Gennembrud og nedtur Sammen med diagnosen ADHD har kærligheden til musikken fulgt Danni Elmo, fra han var ganske lille. Siden hans bedstefar gav ham den første guitar, har musikken fulgt Danni gennem et liv af op- og nedture. Og som han selv siger, så har musikken været hans støttepædagog, og når folk ikke forstod ham, talte han med sin guitar om det, og udtrykte sine følelser igennem musikken. Og kærligheden til musikken og bedstefaren lever stadig. Melodi Grand Prix Som 19-årig var Danni med i Melodi Grand Prix for første gang. Egentlig startede det med sangen, ”2 in1”, som han skrev til sin kæreste, fordi han ikke havde råd til at give hende en gave. Af omveje udløste sangen en pladekontrakt ved CMC og en 2. plads i det danske Melodi Grand Prix. Alt kørte for den unge Danni Elmo, som ikke var til at skyde igennem, men da CMC gik konkurs , var pladekontrakten ikke det papir værd, den var skrevet på. Og som kompromisløs musiker havde Danni i godt selskab af sin ADHD brændt mange broer bag sig. Men Danni følte sig næsten sikker på en god placering, da han deltog i Melodi Grand Prix for 2. gang. Det gik dog ikke, som han håbede, og Danni fik en stor nedtur. De musikalske drømme blev lagt på hylden I de følgende tre år lagde Danni mere eller mindre de musikalske drømme på hylden, og han blev sandblæser, fik familie, bil, hund og hjem. Spurgt, om det var en god periode, siger Danni Elmo ”Næ, nej – fordi jeg er jo ikke til 8-4. Altså det har jeg aldrig været” Det var ikke det, Danni egentlig ville, og han følte, han spildte sit liv. Danni forlader familien I en dårlig periode forlader Danni Elmo familien i, hvad han kalder en ADHD-rus. ”ADHD har rigtig meget været med til at hjælpe mig med at beslutte tingene. Fordi det er impulsivt. Hvis jeg har lyst til at flyve til Kreta alene, så gør jeg det. Tit er det noget lort, men det kan også være godt”. Noget af det vigtigste for Danni Elmo efter en ADHD-rus er, at få sagt undskyld, hvis han har været for meget, eller har taget en dårlig beslutning. FOTO: ANJA EKSTRØM PHOTOGRAPHY et af mine ADHD - sagen er blevet nes, det er hjertebørn, fordi jeg sy så vigtigt Psykiatrisk behandling Danni Elmo er siden kommet i psykiatrisk behandling, men han føler stadig ikke, han får den hjælp, han har brug for. Psykiatrien er ikke opsøgende, og det er Danni Elmo selv, der skal være opsøgende. Men det kan godt være svært at skulle være den ressourcestærke, når man ikke har det godt. Medicinen fungerer heller ikke, men det kan godt være forbundet med Dannis andre diagnoser. ”Som jeg synger i en af mine sange, så er der ikke så mange gode dage tilbage… Utugt og fejltrin æder op mit syge sind… utugt der mener jeg ikke utroskab, men utroskab over for mit eget liv”. Danni hjælper andre mennesker I dag er Danni Elmo langsomt ved at arbejde sig op igen, og selv om kampen med hverdagen og diagnoserne stadig fylder meget, så er der kommet overskud til også at hjælpe andre mennesker. Det gør ham nemlig glad at hjælpe andre mennesker, og han føler lidt, at han har brug for at yde noget for andre, for selv at føle sig anerkendt. Blandt andet er han som frivillig involveret i et projekt for at hjælpe hjemløse. Som nyudnævnt ambassadør for ADHD-sagen er Danni Elmo rigtig glad og stolt over at få muligheden for at oplyse om ADHD sagen ”…er blevet et af mine hjertebørn, fordi jeg synes, det er så vigtigt” siger Danni Elmo, der blandt andet tager rundt og fortæller og synger om sit liv med ADHD. Danni har ønsker for fremtiden Danni Elmo føler lidt han lever drømmen, og i fremtiden ønsker han at udvikle sig mere som musiker, sangskriver og at spille noget mere. Hans største drøm er, udover den han lever nu, at udgive sine danske sange og få lov til at udgive så længe han kan spille - og selvfølgelig at høste anerkendelse for sin sangskrivning fra kollegerne. ns støtteMusikken har været ha ikke forstod pædagog, og når folk n guitar om ham, talte han med si lelser igendet, og udtrykte sine fø nem musikken. Danni Elmo 28 årig selvlært musiker og foredragsholder. Kendt fra deltagelsen i Melodi Grand Prix flere gange, hvor det blandt andet er blevet til en andenplads. Danni har levet det meste af barndommen på skiftende institutioner, og hans liv har været en rutsjebanetur, hvor han både har været hjemløs, stjerne, misbruger og seksuelt misbrugt. Danni blev som 4-årig diagnosticeret med ADHD og er senere også blevet diagnosticeret med Borderline og Bipolar affektiv lidelse. Danni lever i dag sammen med sin kæreste og har fra et tidligere forhold sønnen Hjalte. Læs mere om Danni Elmos foredrag om et liv med ADHD og musik på: www.dannielmo.dk/ 5 100% eller 0 – om li AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS Jeg har i 2014 været på besøg på foreningens forældretræningskurser Kærlighed i Kaos, som har kørt 12 steder i landet. I Hillerød blev kurset afholdt i Big Bowls lille mødelokale oppe under taget. Her møder jeg en efterårsaften 14 dedikerede forældre til børn med ADHD på 3-9 år. En af dem hedder Jan Englund, og det er ham, historien her handler om. Da Jan kommer ind i lokalet, stirrer jeg lige lidt. Han ligner godt nok Brian Laudrup, ham der, tænker jeg. Lidt efter hører jeg, at han har været professionel fodboldspiller, og det stener jeg lige over et øjeblik. Derudover lægger jeg mærke til Jans og hans kone Suzannes udstråling af positivitet, kærlighed og taknemmelighed – til hinanden, til børnene, til kurset og til alle i lokalet. ”Jeg vil bare sige tak til jer alle sammen. Hvor er det dog befriende at være her sammen med jer. Tænk på hvor meget vi rykker os som forældre til vores børn” siger Jan. Lokalet syder generelt af god stemning og aktivitet med masser af gode grin ind imellem de mere alvorlige aspekter omkring hverdagen med et barn med ADHD. På parkeringspladsen efter kurset kommer Jan hen til mig og foreslår, at jeg kan skrive om hans historie. Han er 46 år og har levet et svært liv med udiagnosticeret ADHD frem til midten af 40’erne. I dag er hans liv ”almindeligt” med et godt job, et dejligt hus i Helsinge, et stabilt familieliv med Suzanne og deres to døtre – den ene med ADHD. Han har lært at håndtere sin ADHD nu, og der er godt styr på datterens. Men han bærer stadig rundt på konsekvenserne som en tung, usynlig rygsæk, og det har været en lang og sej kamp at nå til det velfungerende liv, han har nu. 6 Jan spørger mig, om hans historie mon kan bruges til at hjælpe andre? Det er jeg sikker på, den kan, svarer jeg. Et par uger senere sidder jeg i køkkenet i Helsinge med optageren tændt. Jan fortæller om sit liv fra a til z. Han er utrolig velformuleret og reflekteret omkring det hele. Hans historie er imponerende, skræmmende og interessant, og der er hele tiden mere at tale om. Da jeg sidder i toget på vej hjem, tjekker jeg optageren – 3½ times lyd har jeg! I skrivende stund sidder jeg den første arbejdsdag i det nye år og vil gøre artiklen færdig. Jeg kan ikke bære at koge hele hans historie ned til en enkelt artikel, så jeg beslutter mig for at nøjes med at bringe den første del af interviewet. Historien om Jans barndom og ungdom. Om en opvækst præget af udfordringer, om fodbold og om selvværd. Resten må komme i næste udgave af ADHD Magasinet. Så lad os nu give ordet til Jan: Altid kommet meget til skade ”Jeg er vokset op i Gladsaxe med mine forældre og min storebror. Min start på livet har været præget af modgang. Jeg blev født med to fingre, der sad sammen. Og så var jeg ørebarn. Mine trommehinder sprang hele tiden, og mine forældre var konstant på hospitalet med mig. Da jeg var 10 måneder gammel fik jeg meningitis, og jeg var kun et par timer fra at dø. Mine fingre blev opereret, da jeg var 5 år, men de blev fejlopereret. Så jeg skulle på hospitalet tre gange om ugen i to år, hvor jeg sad med fingrene nede i syre for at få det døde kød væk. Mine forældre måtte ikke være på hospitalet med mig dengang, så jeg var meget alene. Jeg tror, det har påvirket mig med de svigt, det var for et lille barn at være alene på hospitalet”. ”Som jeg fornemmer det, er jeg altid kommet meget til skade og har været meget uheldig. Der har altid været meget knald på mig. Da jeg var 9-10 år, blev jeg en gang hentet af den samme ambulancemand to gange på en dag. Der er ikke meget, jeg kan huske fra min barndom. Det er mest, hvad jeg fornemmer, og hvad jeg har fået fortalt. Jeg tror, at jeg har været så meget igennem, at jeg har fortrængt det. Min fornemmelse er i hvert fald, at jeg har haft meget smerte og modgang i min barndom”. ”Mine forældre var kun 23 år begge to, da de fik mig. De har kæmpet så meget med mig, men de har ikke vidst, hvad de kæmpede ivet i sort-hvidt Fodbolden har været en redning ”Jeg startede med at spille fodbold, da jeg var seks år. Jeg var rigtig glad for at spille, og jeg tror faktisk, at fodbolden har reddet mig. Jeg var fysisk aktiv, og jeg var rigtig god til det. Det gav mig succesoplevelser, for det var der, jeg kunne noget, og på den måde blev jeg anerkendt. Jeg havde min far som træner i de første otte år. Det var godt på mange måder, han var dygtig, og vi vandt rigtig meget. Jeg blev særbehandlet, men ikke på den gode måde. Der blev stillet større krav til mig, for at folk ikke skulle tænke, at jeg blev forfordelt”. Foto: Privatfoto med. ADHD var jo ikke kendt på det tidspunkt. Jeg var et problembarn, som det hed dengang, og løb til højre og til venstre hele tiden”. Forkert på den i skolen ”I skolen fik jeg altid af vide, at jeg var forkert på den. Jeg var lige ved at blive smidt ud i 6. klasse, da jeg altid larmede og generede de andre. Jeg sad fx med en blyant og stak den ned i benet på sidemanden – hvilket er helt uacceptabelt, men det gjorde jeg. Min mor sagde til skolelederen: ”Så flytter I bare problemet. Skal vi håndtere det, eller skal vi flytte det hen til nogen andre”? Og så blev jeg på den skole”. ”Når jeg kom hjem fra skole, sagde jeg til mor, at jeg havde haft en god dag, men så ringede skolen fem minutter senere og sagde, at den var helt gal. Jeg forstod det ikke, for jeg mente rent faktisk, at jeg havde haft en god dag. Jeg kunne ikke reflektere og tænkte ikke over konsekvenser”. ”Sådan har det altid været for mig. Op gennem årene har det været et tema i mit liv, at jeg altid har fået at vide, at jeg var forkert på den og var et problem. Jeg var det store problembarn hele vejen op til 9. klasse. Men jeg fik en god eksamen på trods af, at jeg brugte mit liv og min tid på fodbold. Og så startede jeg på gymnasiet i Gladsaxe. Jeg blev student i 1987 med et udmærket snit, selvom jeg havde haft rigtig meget fravær pga. fodbolden”. ”Fodbold har været en stor del af mit liv. Jeg kom på udvalgte unionshold, på ynglingelandsholdet og ungdomslandsholdet, og så startede jeg som fuldtids professionel i Brøndby. Jeg trænede fire gange om ugen i Brøndby som ynglingespiller, hvor vi blev danmarksmestre i 1985 og nr. 2 i 1986. Derudover blev vi danmarksmestre i 1987 og 1988 med seniorholdet, hvor vi trænede 6-7 gange om ugen. Jeg spillede sammen med Peter Schmeichel, Lars Olsen, Kent Nielsen og andre europamestre”. ”Jeg blev tilbudt at få forlænget min kontrakt med tre år, men det sagde jeg nej til. Det var meget atypisk, men jeg var bange for at gå i stå mentalt. Jeg manglede indhold i mit liv. Jeg havde taget et job i Berlingske abonnementsservice kl. 6.30 om morgenen for at have noget at stå op til. Så jeg sad i toget fra Brøndby hver morgen kl. 5.30. Og så valgte jeg på et tidspunkt at tage en bankuddannelse, for jeg ville have en uddannelse”. På dette tidspunkt i interviewet får Jan en lille åbenbaring: ”Det har jeg faktisk aldrig tænkt over før: Når man har ADHD, er det ikke godt ikke at skulle noget. Jeg spillede jo først om eftermiddagen. Jeg kunne ikke bare sidde ned og sidde. Det kunne jeg ikke. Jeg var nødt til at have noget at lave, få tiden til at gå, møde nogle mennesker, og ikke bare være derhjemme. Det må da have været derfor, jeg tog det der studenterjob, selvom jeg var professionel fodboldspiller”. Den tygger vi lige lidt på. ”Det var nok der, andre var begyndt at ryge hash”, siger jeg, mens Jan kigger skræmt på mig. Han drak stort set aldrig en øl på grund af sin sport, så tanken ligger ham meget fjern. Tilbud om at spille i Tyskland ”Efter jeg sagde nej til at blive i Brøndby, røg jeg til Helsingør og spille. Så brækkede jeg armen og fik den i gips i 21 uger fra håndled til skulder. Træneren Ole Mørk kom ind i Frem, som var rykket 7 ➾ op i superligaen, og han valgte at tage mig med, selvom jeg stort set ikke havde spillet det år. Ole viste mig ekstremt stor tillid. Jeg havde da også masser af disciplin og løb fire gange om ugen med armen låst i gips for at holde mig i gang. Så jeg var i god form, da jeg endelig kunne spille”. godt nok. Så kunne jeg altid finde nogle fejl, for at retfærdiggøre over for mig selv, at det var en okay beslutning, jeg tog. Det er en af de helt store udfordringer, jeg har haft. Jeg har været iskold. Når jeg har gjort noget, så har jeg bare gjort det. Så lukker jeg ned, og så ligger det bag mig”. ”Jeg blev kåret som årets spiller i BT i 1990 blandt alle superligaens spillere – selvom jeg kom i gang en måned senere end alle andre. Jeg havde en forrygende sæson. Jeg fik et tilbud om at komme til Tyskland og spille i Borussia Mönchengladbach fra den tyske Bundesliga. Klubberne var enige, og de ville gerne købe mig. De sad og forhandlede om natten, og næste morgen blev jeg kaldt ind på kontoret og fik tilbuddet”. Jeg spørger Jan, om det så lå og fyldte i ham, eller om han godt kunne skubbe det helt væk? ”På det tidspunkt manglede jeg fem måneder af min elevuddannelse i Danske Bank, så jeg spurgte min chef, om jeg kunne få orlov. Det kunne jeg ikke, og så takkede jeg nej til tilbuddet fra Tyskland. Det var meget sort-hvidt for mig. Jeg var stoppet i Brøndby, fordi jeg ville have en uddannelse, så nu skulle jeg også færdiggøre den uddannelse. Jeg stod fast ved min beslutning, sagde nej og så var det det. Jeg var 21 år. Jeg fik desværre aldrig muligheden for at komme afsted senere hen”. ”Jeg valgte at stoppe med fodbolden som 27-årig, hvilket burde have været min bedste alder. Men jeg havde fået nok. Jeg var træt af at bruge mit liv på fodbold og træne 5-7 gange om ugen. Og så er vi tilbage til det her med at tage en beslutning. Den beslutning tog jeg, og jeg har aldrig kigget mig tilbage. Det gør jeg bare. Sådan der. Så er jeg videre. Selvom fodbold har været mit liv fra 6-27 år, jeg har rejst hele verden rundt for at spille, og det har givet mig sindssygt mange oplevelser, som jeg aldrig ville være foruden. Men jeg mistede simpelthen lysten”. ”Det er det sort-hvide igen. Når jeg ikke kunne levere 100%, fordi jeg manglede gnisten, så skulle det ikke være”. Alt eller intet ”Det har været meget kendetegnende for mit liv med det sort-hvide. Enten er det 100 eller også er det 0 – enten helt på eller slet ikke. Jeg har altid fået at vide, at jeg var forkert på den – og også følt, at jeg var forkert på den – så den eneste måde, jeg kunne være ok på, var at levere minimum 100%. Jeg har stillet ekstremt store krav til mig selv. Altid”. ”Det er jo også gået ud over mine parforhold, enten 100% perfekt, ingen fejl, eller også så var det ingenting. Det samme er gået igen med arbejde, det skulle altid være 100%, ellers var det bare ikke 8 ”Jeg kunne godt skubbe det helt væk, og jeg kunne godt forsvare det over for mig selv. Det er faktisk noget, jeg er ret god til. Jeg kunne lukke alt ude, når jeg gik på banen om søndagen og skulle spille en superliga kamp. Så var det det, jeg var i. Alt andet var væk. Så kunne verden ramle omkring mig. Det er jo en god evne, men på andre områder var det en rigtig dårlig evne. Sådan har jeg altid haft det, og sådan har jeg det egentlig også i dag”. Usikker på sig selv ”På trods af alt succesen i min fodboldtid kunne jeg stadigvæk gå og fortælle mig selv, at jeg ikke var særlig god til fodbold. Det er jo skræmmende. Men jeg har altid kæmpet med mit selvværd. Jeg var jo altid forkert på den som barn. Man vidste nul om ADHD dengang, så jeg kan levende forestille mig, hvordan det blev håndteret”. ”Når jeg fik kritik, så poppede det hele straks op igen, for kritik har jeg fået hele mit liv. Jeg trak mig ind i mig selv, så lukkede jeg af og klarede mig selv. Når noget gik imod mig, så satte jeg næsen i sporet, og så kæmpede jeg endnu hårdere. Det er ikke en rigtig måde at gøre det på, men jeg tror det er en naturlig måde at gøre det på. Jeg har været så usikker på, om jeg var god nok, i bund og grund, og jeg havde ikke lyst til igen at få at vide, at jeg ikke var god nok”. ”Jeg har ikke venner fra skolen og heller ikke fra fodboldtiden. Det er en af mine helt store udfordringer i kraft af den opvækst, jeg har haft. Det signal, jeg sender, når jeg kommer ind i et rum med nye mennesker, er en, der er udadvendt, smilende, sjov, en der har det godt med mig selv og er god til at skabe relationer. Men inde bag ved, der var billedet bare et helt andet. Der kørte en kamp, dagligt og hele tiden – på timebasis var det tidligere”. ”Jeg kom altid med kvikke bemærkninger og alt det her, men jo tættere folk kom på mig, jo mere blev jeg bange for, at de lærte mig at kende og fik set en side, de ikke kunne lide. Jeg kunne ikke opretholde facaden, og så blev jeg nødt til at trække mig, før de fandt ud af, hvad det rigtige billede var. For jeg ville hellere selv tage konsekvensen. Det skulle andre ikke nå at gøre. Jeg var bange for, at de opdagede hvem jeg i virkeligheden var, at de så, at jeg ikke var en god nok type eller person, når de kom tæt på mig”. ”Det tror jeg handler meget om de mange år, hvor jeg har haft et selvværd, der var på nul – eller rettere på minus”. Et andet sted i dag ”Det har forandret sig ekstremt meget. Jeg er et helt andet sted i dag, efter at jeg fik diagnosen for et par år siden. At få den diagnose har haft rigtig stor betydning for mig. Pludselig viste jeg, hvad jeg kæmpede med. Og jeg fik svar på en masse spørgsmål om, hvorfor så meget i mit liv har været så svært og kaotisk”. ”I dag har jeg meget mere ro på. Jeg hviler i mit familieliv, og jeg og har mange rigtigt gode kollegaer, som jeg sætter stor pris på. Jeg er omgivet af venner, der kan lide mig for den, jeg er, og respekterer mig som en god ven, der altid er der. Jeg søger ikke længere anerkendelse hos andre hele tiden, men gør mit bedste og har det fint med det. Hvad andre så tænker, må være deres sag. Jeg har lært at sætte tempoet meget ned og mærke efter, hvordan jeg har det. For det er meget væsentligt for en person med ADHD”. Inden jeg tager hjem, spørger jeg Jan, om han har hørt før, at han ligner Brian Laudrup? ”Ja”, siger han og griner. ”Og jeg har også spillet sammen med ham”. Synes du Jans historie er interessant? Kan du bruge den til noget? Vil du gerne se flere af denne slags personlige fortællinger i bladet? Send mig meget gerne en kommentar til historien på [email protected] Kan du tænke dig at læse mere om Jans liv – om arbejde, ægteskab og forældrerollen? Så læs med i næste nummer af ADHD Magasinet. Jan har i dag lært at leve et lettere liv, hvor han føler sig stærk og fri på trods af den usynlige rygsæk. Foto: Privatfoto. 9 Livet med ADHD SPØR Det er formodentlig ikke medicinen, der er holdt op med at have effekt, men jeres datter der i sin spirende pubertet, mærker behovet for større selvstændighed, og dette giver derfor nye konflikter i familien. I kan som forældre ikke længere få lov at styre på samme måde, som I har kunnet hidtil. Dette foregår jo inden i jeres datter, og hun har nok ikke selv lagt mærke til forandringen, hvorfor hun formodentlig oplever at det er jer, der er gået helt amok med at styre hende, selvom jeres adfærd ikke er forandret på nogen måde, og I gør som I plejer at gøre. I kan fortælle hende at det er godt, at hun siger til, når hun synes, I styrer for vildt, fordi det er sundt og vigtigt, at hun selv bliver god til at styre sit liv, og sig selv. Helt konkret møder I denne adfærd med at anerkende det sunde behov for selv at styre. Jeres rolle som forældre bliver nu at opstille dilemmaer, som jeres datter så finder løsninger på. Hun vil antagelig ikke umiddelbart godtage, at I har lov til at stille hende disse udfordringer. Men her opstiller I dilemmaet mellem, hvad der sker i forholdet til jeres rolle som forældre, eller for familien, såfremt I ikke kan få lov at opstille disse dilemmaer. Dette bevirker, at hun får mulighed for ligeværdigt at indgå i at skabe overblik over den rolle, I fortsat har som forældre, og den ramme, hun som barn i familien lever indenfor. Konklusion: I forbindelse med pubertet bliver det naturligt, at ønske at styre egen tænkning og adfærd mere selvstændigt, og dette vil naturligt udløse nye former for konflikter i familier, også hvor der er ADHD. Det er her vigtigt at kunne ændre roller i forholdet til hinanden forældre/ung, således barnet i den begyndende pubertet, får mulighed for i øget grad at udvikle sin evne til selvstændighed, således denne står mål med lysten til selvstændighed. D Min datter er 12 år, hun blev diagnosticeret med ADHD, da hun var otte. Hun har haft stor hjælp af medicinen. Nu er det dog som om medicinen ikke virker, og hun bliver aggressiv på os lige meget hvad vi vil med hende. Kan medicinen bare holde op med at virke? M ADH RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD. BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPROFESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAMMEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET GO Har du spørgsmål til ”Livet med ADHD”? Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail: [email protected] Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte. Venlig hilsen ADHD-foreningen Vores søn på 15 år har de sidste par år været enormt fokuseret på alkohol, og har været meget fascineret af reality shows o.l., hvor der ”festes igennem uden grænser”. Han har nu haft debut med alkohol, og vi har de tre gange det er sket, været nødt til at hente ham, fordi han var så fuld at han var helt væk, og hans kammerater har ringet efter os, da de ikke længere kunne styre ham. Hvad skal vi gøre for at lære ham et fornuftigt forhold til brug af alkohol? Når man har ADHD, har man ikke den samme automatiserede adfærdsbegrænsende selvkontrol, på samme måde, som man vil have det uden ADHD. Dette betyder, at hvor de, der ikke har ADHD bruger alkohol til at slippe lidt af selvkontrollen og hæmningerne, som typisk sker efter virkningen af 1-2 genstande, har de fleste mennesker med ADHD ikke den oplevelse. Dermed bliver den næste grænse for den søgte effekt af alkohol, der hvor man bliver meget beruset, og slet ikke har nogen styr på egen adfærd. Med ADHD er man derfor nødt til at lægge en helt anden form for strategi i forholdet til sin brug af alkohol. Man skal finde ud af, hvor mange genstande man kan være under indflydelse af, i forholdet til stadigvæk ansvarligt at have fornuft til at styre sig selv, herunder sit evt. yderligere indtag af alkohol. I skal spørge jeres søn om han ved, hvad andre mennesker med sundt alkoholforbrug, positivt bruger alkohol til. Så opdager han, at han ikke har de samme hæmningsbegrænsninger, som hans jævnaldrende bruger alkoholen til at slippe for. I kan bruge eksempler på, hvordan han fx. siger ting mellem andre, uden at tænke over, hvad omgivelserne vil synes om det, så får han et billede af forskellen på egen og andres adfærd. Hjælp ham til at lægge en god plan, og holde fast i den. Når det så går galt igen, udvis empati med, hvor svært det må være for ham, ikke at have holdt fast i egen plan, og hvad dette betyder for ham. Hjælp ham med at undersøge de steder, hvor det gik galt, og med at lægge en sikker og mere stabil plan til næste gang. Konklusion: Alkohol bruges blandt andet til at fjerne hæmninger og begrænsninger i adfærd i samværet med andre. Dette behov er ikke udpræget ved ADHD, og ofte vil årsagen til manglende fornuftig omgang med alkohol være forårsaget af manglende forståelse for, hvad alkohol egentlig bruges til. Den enkelte med ADHD skal, med denne forståelse, finde egne strategier for omgangen med alkohol, der sikrer ansvarlighed også under påvirkning. 11 Sæt netværket i spil under uddannelse AF TINE HEDEGAARD UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN Unge med ADHD uddanner sig som andre unge, men nogle oplever udfordringer undervejs, og det bliver svært at gennemføre en uddannelse. Men det behøver ikke være sådan, for med den rette støtte er uddannelse også en mulighed for disse unge med ADHD. Her kan ADHD-foreningens netværksforløb være en løsning. ADHD-foreningen tilbyder unge med ADHD gratis netværksforløb, hvor de får hjælp til at samle deres netværk og involvere dem i løsningen af deres problemer. Netværksforløb er en metode, som ADHD-foreningen har udviklet i samarbejde med Fonden Vita. Tanken er, at der findes mange ressourcer i netværket, og at netværket er i stand til at tage hånd om mange ting på egen hånd, hvis de får lidt støtte til at mødes og få talt om de rigtige ting. Netværket i spil på mange måder Netværket kan sættes i spil på mange måder. For nogle unge er hverdagen den største udfordring i forhold til uddannelse. De klarer sig godt fagligt, men har svært ved at komme op og morgenen, hvilket betyder stort fravær, som i sidste ende kan betyde, at man ikke kan gennemføre uddannelsen. • Her kan netværket komme på banen med støtte til at komme op og ud af døren om morgenen. • Måske skal den unge vækkes eller have hjælp til at etablere en bedre morgenrutine. • Udfordringer i hverdagen kan også betyde, at man ikke kan finde tid til at lave lektier. • Netværket kan støtte, fx med de praktiske opgaver eller som fast lektielæse-partner. ænser, når det Kun fantasien sætter gr rket kan gøre for handler om, hvad netvæ netværksforløb en ung med ADHD. I et d for at afprøve er der virkelig mulighe helt individuelle nogle anderledes og r, at unge med muligheder, som betyde d at gennemføre ADHD får nemmere ve en uddannelse. virkelig gøre Netværksforløbet kan unge, som en stor forskel for den støtte og oplever at få konkret et, og for opbakning fra netværk r at kunne netværket som opleve unge. gøre en forskel for den Andre unge bekymrer sig om det sociale liv på uddannelsen. De synes, det er svært at skulle flytte til en ny by, at det er svært at flytte hjemmefra eller de tænker på, om de kan følge med fagligt. For nogle unge er det andet, tredje eller måske fjerde forsøg på at gennemføre en uddannelse, og de har måske svært ved at tro på, at det vil lykkes denne gang. De har alle brug for at føle, at netværket tror på dem. Hvordan foregår det? Netværksforløbene foregår fuldstændigt på den unges og netværkets eget initiativ, og der er ingen offentlig myndighed involveret. Det kræver altså ingen henvisning eller kontakt til fx kommune eller sagsbehandler at blive en del af et netværksforløb. Først mødes den unge med en igangsætter fra ADHD-foreningen. Ofte er én fra den unges nærmeste netværk med til mødet. Det kan være en forældre, en kæreste eller måske en kontaktperson fra éns uddannelse. På mødet snakker vi om, hvordan et netværksforløb foregår, og vi bliver enige om emnet for forløbet, det vil sige hvilket problem der skal løses. Vi kalder det at formulere en ramme og spørgsmål. Herefter kommer en professionel samordner på banen. Samordneren og den unge finder sammen ud af, hvem netværket består af, altså hvem kan være med til at foreslå løsninger på den unges problem, og der aftales at holde en netværksrådslagning, hvor alle fra netværket er til stede, og bidrager med løsninger. Samordnerens rolle er vigtig, for det er ham/hende, som står for alt det praktiske i forhold til at finde lokale til rådslagningen, sørge for mad, invitere netværket og være vært ved selve mødet. Før mødet tager samordneren desuden personligt ud og snakker med alle i netværket og klæder dem på til mødet. Samordneren sørger for, at alle kender rammen og er klar over, hvad der skal tales om, og hvordan man taler sammen på en god og konstruktiv måde. Det er nemlig vigtigt at være fokuseret på fremtiden, at se muligheder og tænke i løsninger, frem for at snakke om fortiden, dårlige erfaringer og oplevelser. Kontakt Kender du én, eller har du selv lyst til at høre mere om tilbuddet, så kontakt igangsætter Tine Hedegaard på [email protected] eller tlf. 5372 9904. 13 Socialrådgiverens side NYE REGLER FOR UDDANNELSESVEJLEDNING OG FOKUS PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE KONTAKT ADHD-FORENINGENS SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON 53 72 99 08 TIRSDAG: 14.00-18.30 TORSDAG OG FREDAG: 9.00-14.00 MAIL: [email protected] Der er indført nye regler for uddannelsesvejledningen, som er tråd i kraft pr. august 2014. Forældre og elever i folkeskolens og friskolernes overbygningsklasser (7., 8., og 9. klasse) har allerede mærket det. Der er afholdt orienteringsmøder på skolerne landet over. De nye tiltag, som involverer både forældre, elever, lærere og skoleledere samt uddannelsesvejlederne, er som sagt godt i gang. Formålet er at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Ressourcerne i Ungdommens uddannelsesvejledning skal i højere grad sættes ind i forhold til unge, som ikke umiddelbart er parat til en ungdomsuddannelse. Når en ung er vurderet klar til uddannelse, er det nu forældrenes ansvar, at deres barns uddannelsesplan bliver lavet. Vurdering af uddannelsesparathed fra 8. klasse Vurderingen af den unges parathed til at starte på en ungdomsuddannelse påbegyndes i 8. klasse. Der er fastsat kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de faglige (standpunktskarakter), sociale og personlige forudsætninger, som skal ligge til grund for vurderingen. Hvis en elev bliver vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, så skal UU-vejlederen og skolens leder i samarbejde sætte ind 15 ➾ med en støttende indsats med det formål, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. klasse. Denne indsats skal fremgå af elevplanen. Det er nu et krav, at lærernes vurdering af elevens sociale og personlige forudsætninger også skal fremgå af elevplanen. sesguiden indeholder desuden en række værktøjer, der kan hjælpe den enkelte bruger til at vælge uddannelse og sortere i sine valg. UddannelsesGuiden huser også evejledningen. Gå ind på www.ug.dk Individuel uddannelsesvejledningen er ikke længere til alle Vejledningen omlægges således, at individuel – og gruppevejledning alene gives til de elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparate. Ungdommens uddannelsesvejledning vil give en kollektiv vejledning til alle elever i 7. - 9. og 10. klasse. I denne vejledning indgår bl.a. oplysninger om, hvordan uddannelsesplanen skal laves, brobygningsforløb og introduktion til ungdomsuddannelserne. Der vil også blive oplyst om muligheder for særlige initiativer herunder bl.a. muligheden for at få mentorstøtte i 9. og 10. klasse. Nye erhvervsrettede 10. klasseformer Kort information om de erhvervsrettede 10. klasseformer eud10 og 20/20-ordningen. Bemærk også EUX. Fra 1. august 2015 forpligtes alle kommuner til at tilbyde en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne ved siden af det almindelige 10. klassetilbud. Uddannelsesplan og ansøgning De unge skal senest 1. marts udfylde uddannelsesplanen. Det sker på www.optagelse.dk. Uddannelsesplanen gælder både som ansøgning til en ungdomsuddannelse, som tilmelding til 10. klasse og som oplysning om, hvad den unge er i gang med indtil det 18. år. Udarbejdelse af uddannelsesplanen er NU forældrenes ansvar Hvis den unge er vurderet uddannelsesparat, har forældrene ansvaret for, at uddannelsesplanen bliver udarbejdet og gjort færdig inden den 1. marts. Den unge skal også underskrive planen ved at logge ind med sit UNI-login. Hvis den unge er vurderet ikke-uddannelsesparat, er det Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) eller skolens leder, der har ansvaret for, at den unge udarbejder en uddannelsesplan, og at den bliver afleveret. Forældrene og den unge skal underskrive planen, og det samme skal UU-vejlederen og skolens leder. Uddannelsesplan og uddannelsespligt Alle 15-17-årige har pligt til at til at være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der er rettet mod uddannelse. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvordan den unge opfylder pligten. Hvis en 15-17-årig ung ikke går i skole, ikke er i gang med en uddannelse og ikke har en uddannelsesplan, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) sørge for, at hun/han udarbejder en uddannelsesplan. Brug også eVejledning for yderligere oplysninger om uddannelsesvalg www.eVejledningen.dk - er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. Der vejledes via chat, telefon og mail og der er tilbud om digitale møder med aktuelle temaer. Ansøgningsfristerne til såvel ungdomsuddannelse som videregående uddannelse nærmer sig. Derfor har eVejledning i ugerne op til den 1. marts planlagt en række digitale møder for uddannelsessøgende og deres forældre, som ønsker at høre om valg af gymnasial uddannelse, valg af erhvervsuddannelse og valg af 10.klasse/efterskole. Gå ind på www.eVejledningen.dk UddannelsesGuiden – en oplysningsportal under Undervisningsministeriet UddannelsesGuidens mål er at levere præcis og opdateret information om job, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. UddannelUdarbejdelse af uddannelsesplanen er NU forældrenes ansvar Eud10 – 10 klasse Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 indeholder den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor seks ugers obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave også være målrettet erhvervsuddannelserne. Hele den valgfri del af 10. klasse skal introducere til erhvervsuddannelserne. Der er i forløbet praktiske mulighed for, at eleverne bliver introduceret til alle hovedområderne i erhvervsuddannelsernes grundforløb. 20/20-ordning (kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb) Den nye 20/20-ordning er en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne efter skoleåret har afsluttet såvel 10. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret, da eleven følger såvel 10. klasseundervisning som grundforløbsundervisning fleksibelt over skoleåret. Skoleåret kan være tilrettelagt således, at eleven fx er 3 dage i 10. klasse og 2 dage i grundforløbet. EUX er en særlig type erhvervsuddannelse EUX er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der gerne vil have både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. Denne kombination giver eleverne mulighed for efterfølgende at søge ind på en videregående uddannelse. Uddannelsen er bygget op på samme måde som en erhvervsuddannelse med et grundforløb og et hovedforløb, hvor der veksles mellem teori på skolen og praktik i en virksomhed. Uddannelsen forlænges til ca. 4-5 år, hvor der opnås gymnasialt niveau på en række fag. Bagefter kan den unge enten arbejde som faglært eller som sagt videreuddanne sig på samme vilkår som unge med gymnasial eksamen. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Kirsten Nørgaard på tlf. 5372 9908 eller mail: [email protected] 17 DIREKTØRENS KLUMME CAMILLA LOUISE LYDIKSEN, DIREKTØR Mennesket frem for diagnosen Kære medlem Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde for ADHD-foreningen i mere end fem år. Men jeg indrømmer, at jeg til tider stadig kan blive forvirret, når vi taler om ADHD, om hvad det er og om hvordan det ”ser ud”. Nu tænker du sikkert, at det lyder ikke super godt, når selv direktøren i ADHD-foreningen ”ikke lige har styr på billedet af ADHD”. Og det kan jeg kun være enig med dig i. Det er ikke helt godt, men det afspejler en virkelighed uden enkle forklaringer og entydige billeder. Og det understreger, hvorfor der hersker forvirring, og hvorfor det kan være svært at forklare ADHD uden enten at blive meget personlig eller meget generaliserende. For ADHD er ikke bare ADHD. ADHD afhænger af mange faktorer og især af det menneske, som har ADHD. Jeg har netop haft fornøjelsen af at mødes med ADHD-foreningens nye ambassadør, sangeren og musikeren Danni Elmo. Lad mig citere ham: Jeg skal fortælle alle, jeg møder, hvad jeg ”fejler” for at folk kan se det. Ja, og så kan de egentlig stadig ikke se det, men måske og i bedste fald forstå det. Og i værste instans har de bare hørt det, men ikke fattet noget som helst. Så ikke alene kan det være svært at sige. Men det, at man har sagt det højt, er ingen garanti for, at det egentlig er blevet hørt. Og endnu mindre for at det er blevet forstået. Mødet mellem nye mennesker er altid præget af subjektive betragtninger. Men da mennesket med ADHD skal forklare sig, altså beskrive hvordan de er og på den måde udstille svagheder og vanskeligheder, er den subjektive tolkning af situationen allerede skævvredet og uligevægtig fra starten. Tænk, hvis jeg i mødet med nye mennesker skulle indlede sådan: ”Hej, jeg hedder Camilla, og jeg har det ikke nemt med at holde fokus på emner, jeg finder uinteressante. Og så er jeg et rodehoved og vild med kage”. Hvordan tror I lige det ville påvirke mit første møde med andre mennesker? Hvordan ville det f.eks. påvirke mine møder med ADHDforeningens vigtige sparringspartnere? Og så er der en anden dimension, som jeg synes er lige så væsentlig. I samme øjeblik et menneske med ADHD har sagt de fire bogstaver, har modparten allerede dannet sig et indtryk af, hvordan man så er. Det er her, vi fratager personen muligheden for at vise, hvem man i virkeligheden er. Jeg har talt med en ung mand, som fortalte, at han valgte ikke at fortælle sine medstuderende, at han havde ADHD fra studiestart. Godt inde i uddannelsen blev det alligevel kendt, og han blev mødt på to måder. Der var dem, der sagde ”Nåh – så er det derfor, at… ”, hvor oplysningen altså gav en forklaring og dannede grundlag for en forståelse. Men der var også dem, der sagde ”Det tror jeg ikke på”. Og den reaktion må jo nødvendigvis bygge på, at de havde nogle mere eller mindre klare forestillinger dels om ham som person og dels om ADHD. Og de forestillinger kunne ikke umiddelbart forenes. Som jeg ser det giver det anledning til tre spørgsmål, som vi sammen skal forsøge at besvare: • Hvordan skal vi sammen få vendt det til tider forvrængede og ligefrem negative billede af ADHD, der tegnes? • Hvordan kan vi sørge for, at mennesker med ADHD ikke bliver stemplet af forudindtagede holdninger og billeder af, hvad ADHD er, og hvordan man så er som menneske? • Hvordan kan vi hjælpe andre til at være åbne og kigge på det enkelte menneske før bogstaverne? Hvis du vil hjælpe mig og har et godt forslag til de tre spørgsmål ovenfor, så smid mig gerne et par ord på facebook, hvor du fra i dag kan se opslaget ’Mennesket før diagnosen’ på vores side. Søg på ADHD-foreningen eller følg dette link: https://www.facebook.com/pages/ADHD-foreningen/1728950594 33670?fref=ts. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Med intens hilsen Camilla 19 Hvordan kan du forstå dine forældre? En guide til teenagere med ADHD JENNY BOHR MASTER I SPECIALPÆDAGOGIK OG UDDANNET ”ADVANCED TRAINEE” VED CENTER FOR COLLABORATIVE PROBLEM SOLVING, BOSTON, MASSACHUSETTS. WWW. JB-CPS.DK MEDLEM AF ADHD-FORENINGENS HOVEDBESTYRELSE Er du teenager med ADHD, så er du måske en af dem, der stadig har en god kontakt og omgang med dine forældre. Måske er du en af de heldige, der lever i en familie, hvor konfliktniveauet er til at holde ud, og hvor der er flere gode stunder end knap så gode? Men det kan også være at din hjemmesituation er knap så rolig, og hvor konflikter og skænderier fylder rigtig meget. Det kan være, at du, som mange af de unge jeg møder i mit arbejde, har superirriterende forældre, der er meget emsige og på nakken af dig. I har mange konflikter og skænderier. Det er som om, at dine forældre aldrig lytter til dig og er ligeglade med, hvad du siger! Måske er der gennemgående en dårlig stemning i dit hjem, og du kan blive overvældet af irritation, eller måske vrede alene ved dine forældres små kommentarer? De bryder sig ikke om dine måder, dine vaner, dit sprog og dine indsatser i skolen, og det er som, om dine forældre aldrig synes du gør det godt nok! d ADHD: Citat fra teenager me gen, der har Hvorfor er der aldrig no et er som om, rost mig, for den jeg er? D for at man er man altid skal gøre noget god nok! • Dine forældre har måske travlt med at kommentere på dine venner, de er måske ikke gode nok, eller er ”dårligt selskab”, • Eller du har forældre, der er emsige om, at du skal have flere venner og gå til ting, du ikke gider, for at møde andre. • Det kan være, at du oplever, at dine forældre er uretfærdige og gør forskel på dig og dine søskende, at de altid er på nakken af dig og holder med dine søskende, hvis I har skænderier. • Måske har du følelsen af ikke at høre til og tænker, at både du og dine forældre ville ha’ det bedre, hver for sig. • Det kan også være, at du oplever, at dine forældre ikke viser dig tillid og aldrig tror på det, du siger, især når du lover at gøre noget senere? • De har måske rigtig mange regler, der hele tiden kommer i vejen for det, du gerne vil. Spisetider, komme-hjem tider, pligter, lektier og ting der skal gøres i bestemte rækkefølger, eller på bestemte måder. I det hele taget har dine forældre en anden oplevelse af, hvad der er vigtigt og ikke mindst sjovt - end du har. d ADHD: Citat fra teenager me jeg selv har valgt, Mine venner er den familie, med mine venner. derfor hører jeg sammen selv vælge. Éns familie kan man jo ikke • Og indimellem, måske ofte, virker det som om, de er ude på at gøre livet surt for dig. • De fortæller dig måske ofte, hvor vigtige forskellige ting er, og at de ved det, fordi de er voksne og har gjort sig erfaringer. Og de forstår ikke, at du ikke kan bruge deres erfaringer til noget, men hellere vil gøre dig dine egne erfaringer på din egen måde. Det kan være, du tænker, ”hvorfor lige mig”, hvorfor er det mine forældre, der er så åndsvage og du oplever måske, at andres forældre er meget mere med deres unge. Har bedre forståelse for de unge, ikke skælder så meget ud, eller stiller så store krav og ikke er så emsige. At de andre ikke har så mange regler, og at de taler bedre sammen. Og du har måske lyst til at spørge, som jeg ofte er blevet spurgt af teenagere med ADHD: ”Hvad er det lige, mine forældre ikke har fattet?” Forældre til teenagere med ADHD Forældre til teenagere med ADHD har ofte nogle karakteristiske kendetegn. De husker dårligt og synes helt at have glemt, at de selv har været teenagere. Eller også husker de alt for godt den tid, de selv var teenagere, og ønsker ikke at deres barn skal gentage de tvivlsomme succeser. Nogle forældre er måske ligefrem bange for, at teenageren skal gøre nogle af de samme ”dumme” ting, som de selv gjorde. De taler også et andet sprog, end teenagere gør. Gennem mit arbejde ved jeg, at når en teenager siger til mig, at forældrene ikke lytter, så betyder det, at teenageren gerne vil have, at forældrene skal høre, helt konkret hvad der bliver sagt. Men når forældrene siger, til mig, at teenageren ikke lytter til dem, betyder det at forældrene gerne vil have, at teenageren skal gøre, som de siger. Men skal man rigtig forstå, hvad der sker og have muligheder for at håndtere sine forældre på bedre måder. Så må man forstå, at: ”Forældre til teenagere med ADHD gør det godt, når de kan.” Det betyder bestemt ikke, at alle forældre, gør det godt. Og det er vigtigt at understrege, at der er situationer, hvor det ikke er godt nok, og hvis du selv, eller du kender nogen, der bliver slået eller krænket på anden måde, så skal der søges hjælp! Nederst i artiklen kan du se nogle forslag til hvordan man kan søge hjælp. Men det betyder, at hvis de kunne gøre det godt, så ville de gøre det godt. Der er altså noget, der kommer i vejen for dem. Og for forældre til teenagere med ADHD, kan det være rigtig mange forskellige ting, der kan komme i vejen. I skemaet på næste side, kan du krydse af, hvad du tænker, der kommer i vejen for netop dine forældre. Eller du kan lægge listen frem til dem, så kan de selv fylde den ud. 21 ➾ Udfordringer, der kan komme i vejen for forældre til teenagere med ADHD Bekymring Mange forældre til teenagere med ADHD, er mere bekymrede end forældre til andre teenagere. Alle statistikker og aviser skriver med rette om, at der er større risiko for at komme galt afsted, når man er teenager med ADHD. For teenagere med ADHD er der øget risiko for at komme ud i misbrug og kriminalitet. Og øget risiko for depression, angst, ensomhed og marginalisering. • Forældre der er meget bekymrede, prøver hele tiden at være på forkant, og forhindre alle risici. Og deres tanker er fulde af bekymringer om alt det, der kan gå galt. Måske er de så bekymrede, at de ser tegn på, at det er ved at gå galt hele tiden, og derfor forsøger at holde deres teenagere væk fra de situationer, de finder risikofyldte. Forhøjet stress niveau Mange forældre til teenagere med ADHD, har grundet deres store bekymring, som jo ikke er ny, øjne i nakken og alle steder, og de ser farer og forsøger at guide deres børn og senere deres unge. Samtidig gør de også alt det, andre forældre gør. Passer job, hus/hjem, søskende, og alt dette betyder, at de kan være på overarbejde rent hjernemæssigt. • Når man er på overarbejde rent hjernemæssigt, kommer det ofte til udtryk ved, at man har en kort lunte, lettere bliver vred eller ked af det og har sværere ved at danne sig overblik og lettere bliver opgivende. Forvirring Forældre til børn og teenagere med ADHD har nogle særlige udfordringer i deres bestræbelser på at være gode forældre. For hvad vil det sige og hvem bestemmer det? Forældrene ved, at deres børn har brug for en anden opdragelse end andre børn, og at der er brug for andre krav og forventninger, men ikke hvilke. Som forældre til teenagere med ADHD, skal man finde en måde der passer lige præcis til ens barn. Hvor meget skal teenageren bidrage med i hjemmet? Hvad er rimelige forventninger, og hvilke regler kan fungere. Det er svært nok i sig selv, men forældre der har børn med ADHD oplever, at rigtig mange andre blander sig og har meninger om, hvad der er ret og rimeligt. Det kan være familie, venner, børnenes lærere og andre, der bebrejder forældrene at tage særlige hensyn. • Forvirrede forældre skifter måder ofte. De prøver vedholdende at holde fast i særlige krav, for derefter at droppe dem, og de tager hensyn til deres børn, som de pludselig i nogle situationer tilsyneladende glemmer. Svært ved at give slip på den rigtige måde? At give slip på sit barn og se barnet forvandle sig til voksen, er en svær tid for forældre. Hvor meget og hvornår skal der gives slip? Teenagere med ADHD, har ofte en ujævn teenageprofil. Nogle kommer tidligere i pubertet end andre, andre kommer senere i pubertet end andre, og så har teenagere med ADHD en mere tydelig blanding af barn og voksen, som gør det særlig svært. På nogle områder er de fremme i skoene og føler sig voksne, mens de på andre områder stadig er små børn. • Når forældre er forvirrede, ændrer de ustandseligt på krav og forventninger til deres børn. I nogle situationer forventer de at deres teenager selv tager ansvar og opfører sig ”voksent”, mens de i andre situationer, behandler deres teenagere som om de er små børn. Afmagt Mange forældre til teenagere med ADHD oplever sig magtesløse i forskellige situationer. Sagt med andre ord, de aner simpelthen ikke, hvad de skal gøre, for at gøre det bedst muligt for alle i familien. De søger råd og vejledning, men situationen og deres afmagt gør, at de ikke formår at ændre på deres måder. • Forældre, der føler sig afmægtige, fortsætter ofte med deres måder, uden at de har nogen virkning. De opstiller ofte konsekvenser, eller truer med det ene og det andet uden at holde fast i noget af det. De forsøger at føle, at de har kontrollen ved at indgå i magtkampe med deres teenagere. Magtkampe, der kan være lange og seje og som ofte ender i ingenting. 22 Mor Far d ADHD: Citat fra teenager me dream as if Live as if you die tomorrow, you live forever Når du har udfyldt skemaet Når du har udfyldt skemaet, bliver det måske tydeligt for dig, at dine forældre ikke har negative motiver med det, de gør, selvom det er uhensigtsmæssigt. Dine forældre ønsker at gøre det godt for dig, men der kommer noget i vejen for dem. Men dine forældre er heldige at være forældre til en teenager med ADHD. For er der nogen, der ved noget om et forhøjet stressniveau, hjerner på overarbejde, forvirring og opgivenhed, så er det teenagere med ADHD. Du kan bruge denne viden til at forstå dine forældre, og du kan prøve at tage et medansvar for, hvordan tingene udvikler sig i jeres familie. • Du kan vælge, at gå i dialog med dine forældre. Vælg et godt tidspunkt, hvor I har det hyggeligt og roligt og fortæl dem, hvad du oplever. • Prøv at lave nogle gode aftaler for regler og pligter og skriv dem ned, så I alle er enige om, hvad I har aftalt. • Selvom løsrivelse, opbrud, opgør og skænderier er en naturlig del af teenageårene, så er konfliktniveauet i nogle familier så højt, at det er skadeligt for alle involverede. Du kan være med til at ændre det! d ADHD: Citat fra teenager me at Måske har du følelsen af ikke høre til? Hvis du... ...bliver slået eller krænket på anden måde, eller du kender nogen der gør. Så er det vigtigt, at I søger hjælp. Måske kender I nogle voksne, I har tillid til og som kan hjælpe, det kan være nogen i familien, læreren i skolen, fodboldtræneren eller andre, I har tillid til. Der findes også forskellige organisationer, der hjælper børn, der bliver slået eller krænket. Hvis du googler: ”mine forældre slår mig”, kommer disse frem. I kan også altid, ringe til børnetelefonen på 116 111. Læs mere på deres hjemmeside www.bornetelefonen.dk 23 ENINGEN ADHD-FOR 2015 21 gasinet kursus ma Download MAGASI er” rsuskalend under ”ku k .d d h d .a på www KURSUNSET At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Tag derfor et kig i ADHD-foreningens kursusmagasin. Kurserne er målrettet forældre til børn med ADHD, familienetværket, søskende, voksne med ADHD og ikke mindst fagfolk. Synes du, at livet som forælder til en teenager med ADHD kan være vanskeligt? Har du brug for at få opdateret din viden omkring denne nye fase i dit barns liv, så er dette kursus for dig. På kurset får du bl.a. • Viden om og indsigt i hvilke fysiologiske og psykologiske processer, der finder sted hos teenagere med ADHD • Indsigt i hvordan du kan støtte din teenager i forhold til bl.a. sociale relationer, seksualitet, risikoadfærd, uddannelse, mv. Teenageliv med ADHD Kursus nr. 11-15, 26.-27. september 2015 ? e Vil du vide mer seskoordikontakt uddannel r le el er rs ku k/ .d 5055 - 5372 Ta´ et kig på adhd .dk - telefon 7021 hd ad @ bm t: ar nator Betina Moz 9900. 24 Uddann Kursus for lærere og pædagoger Skoleliv med ADHD Inklusion er på alles læber i disse år, og ofte kobles problemerne omkring inklusion sammen med børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. Dette kursus sætter fokus på, hvordan du som lærer eller pædagog kan arbejde med disse børn og være med til at gøre skolelivet bedre for alle parter. Skoleliv med ADHD Kursus nr. 02-15, 24.-25. februar 2015 Vil du gerne styrke det positive sammenhold i jeres familie? På dette kursus får du kendskab til nogle af de redskaber, som kan støtte barnet med ADHD og hjælpe til en mindre konfliktfyldt hverdag. Stærkere samarbejde i familier med ADHD Kursus nr. 05-15, 10.-12. april 2015 Har dit barn fået diagnosen ADHD? - Og ved du ikke nok om, hvad det vil sige for din familie og for fremtiden? Så kan du nå at komme på kursus allerede den 28. februar. ADHD-foreningen afholder basiskursus for forældre - og netværket er også meget velkommen. På kurset får du basisviden, og kommer bag om bogstaverne ADHD. Du lærer bl.a. også om, hvordan diagnosen kan være med til at give dig handlemuligheder. Læs meget mere om kurset på www.adhd.dk Nydiagnosticeret, basiskursus for forældre Kursus nr. 03-15, 28. februar – 1. marts 2015 Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHD Hos ADHD-foreningen kan I bestille et kursus eller oplæg, der er tilpasset lige præcis de behov, som I har i jeres hverdag. Og vi holder det naturligvis gerne på jeres arbejdsplads, så omkostningerne kan holdes nede. Lad os tage en uforpligtende snak, så vi i fællesskab kan afdække, hvilke behov I har, og hvordan vi bedst kan imødekomme dette. For mere information kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på tlf. 5372 9900 eller skriv til: [email protected] else der du’r Vi inviterer løbende til temadage Tjek ind på www.adhd.dk, eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: [email protected] - telefon 7021 5055 - 5372 9900. Kursusoversigt Kommende kurser i foråret 2015 Emne Forældre og familienetværket Nydiagnosticeret Basiskursus for forældre Målgruppe Dato Sted Kursus nr. Forældre til børn og unge, 28. febr.-1. marts der har fået diagnosen ADHD. Netværket er velkommen Jylland 03-15 Familier Stærkere samarbejde i familier Familier med ADHD 10.-12. april (børn med ADHD 8-12 år) som vil vide mere om ADHD Fyn 5-15 Bedsteforældre Børnebørn med ADHD Bedsteforældre til børn med ADHD 13. juni Fyn 6-15 Voksne Kvinder med ADHD Mænd med ADHD Kvinder med ADHD Mænd med ADHD 14. marts Se www.adhd.dk Fyn Fyn 4-15 18-15 Fagfolk Skoleliv med ADHD Lærere og pædagoger 24.-25. februar Jylland 02-15 Ret til ændringer forbeholdes Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www. adhd.dk under menupunktet kurser eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtte Har du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: 5372 9908 eller mail: [email protected] Mere info Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: [email protected] - telefon 7021 5055 –5372 9900. Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk under ”kursuskalender” eller i ADHD Magasinet nr. 4/2014 25 ADHD-foreningens tips og idéer til forældre med et barn med ADHD AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS Teenageårene kan være en hård tid. Det gælder ikke mindst for dem med ADHD. Der er så mange forandringer i gang i krop og sind, og det er svært at overskue de stigende krav. Især kommunikationen og samarbejdet med de voksne kan derfor blive ekstra konfliktfyldt. 26 Kender du mon dette scenarie: Din teenager kommer ind ad døren, smider sin jakke og taske og går ud i køkkenet og tager noget mad. Dernæst styrer han mod sit værelse for at se fjernsyn eller spille computer. Mor bliver straks irriteret over hans adfærd, og at han tilsyneladende har glemt deres aftale om at lave lektier, når han kom hjem. Hun møder ham på vejen og siger noget i retning af dette: ”Stop lige op et øjeblik! Du skal ikke begynde at spille nu. Du har jo den matematikopgave for til i morgen”. Og her starter så en konflikt, der går fra 0 til 100 på kun et øjeblik. Han råber, mor formaner, han siger grimme navne, mor skælder ud. Hun ender måske med at give op, og han låser måske sin dør. Når far kommer hjem, starter et nyt opgør med drengens opførsel, med lektierne og med hans skærmforbrug. Matematikken bliver lavet omkring sengetid med hiv og sving. Teenageren ender sin dag med skyldfølelse, nederlag og en følelse af afstand til begge sine forældre. Hvordan kan en situation som denne håndteres, så den får et bedre udfald? Her kommer nogle forslag til, hvordan situationen kan håndteres anderledes I stedet for at udfordre en teenager, der står med et glas kakaomælk og en pølsemad i hånden, så anerkend hans foretagende. Efter en lang dag, hvor der er blevet stillet mange krav til ham, kan han have brug for at hygge sig med noget mad og slappe af foran skærmen. SE drengen foran dig og beskriv, hvad du ser. En bemærkning kunne fx være: ”Den eftermiddagsmad ser dejlig ud. Lige præcis det en 13-årig har brug for efter en lang dag”. Drengen føler sig anerkendt og mødt. Emnet lektier har nu en bedre chance for at blive positivt modtaget. Stil ham herefter et spørgsmål i stedet for at fortælle ham, hvad han skal gøre. ”Når du er færdig med din mad, hvad har du så af planer for lektier”? Spørgsmålet lægger op til at drive handlingen fremad, og det tager for givet, at barnet vil tage ansvar for sine egne lektier. Med den ene fod i barndommen og den anden fod i ungdommen, har en 13-årig brug for anerkendelse af sin selvstændighed så ofte som muligt. På denne måde kan du være med til at sætte rammerne for hans sunde udvikling bare ved at antage, at han handler forsvarligt. Han var muligvis ikke klar over, hvor ansvarligt han ville håndtere sine lektier, før hans mor stillede spørgsmålet på denne måde. En lille indsats med en stor positiv effekt Hvis du taler til din teenager på denne måde, gør du en stor forskel. I eksemplet ovenfor sker der faktisk alt dette på samme tid: 1) Du ser og anerkender hans behov (for at slappe af) 2) Du viser, at du har tillid til ham 3) Du motiverer hans gode adfærd 4) Du støtter udviklingen af hans ansvarsfølelse 5) Du lægger op til en plan Og så forudsiger du hans succes ved at drive handlingen positivt fremad med dit sprog. En lille velovervejet kommentar kan muligvis ændre scenariet fra et stort skænderi til en chance for at tanke selvværd og ansvarlighed. Teenager i spotlight Når man har en teenager i huset, kan det føles som om han tror, at hele matriklen drejer rundt om ham. Han lader måske til kun at være optaget af sig selv og sit eget sløve selskab. Det kan virkelig gå forældre på nerverne, mens vi selv render rundt med krudt bagi for at få det hele til at hænge sammen. Vi vil så gerne se ham være aktiv og have styr på sit liv. Og så vil vi også bare gerne være sammen med ham. Det føles jo kun som et øjeblik siden, at han holdt i hånden og havde brug for os hele tiden. Men der er ikke noget at sige til, at han er optaget af sig selv. Hans krop forandrer sig, hans tankegang forandrer sig, og hele hans person føles en smule ukendt. Han skal kunne tage ansvar, tage stilling, vælge til og vælge fra. For ham føles det måske som om, at der er en kæmpe projektør over hans hoved, som peger på ham hele tiden. Der er så mange ydre krav, der tårner sig op om ham, og det er som om hele verden kigger på ham. Det gør den måske også – på facebook og på Instagram. Fra adfærdsbetjent til adfærdsmentor Vi må huske på, at hvis han ikke engang selv ved, hvem han er, så har han kun ringe muligheder for at håndtere voksnes (og andre unges) negative vurderinger af hans person og handlinger. Vi skal derfor prøve at lægge vores syn på teenageres adfærd som dårlig opførsel fra os. I stedet for at være adfærdspoliti ved at prøve at irettesætte, skal vi træde tilbage og se på det store billede. Din teenager er jo ikke bare en teenager. Han er 1000 ting på én gang. Vi må prøve at støtte ham og være hans mentor, mens han forsøger at få brikkerne til at falde på plads. Selvom du opmuntrer til en plan, så betyder det selvfølgelig ikke, at han svarer pænt, eller at lektierne nødvendigvis bliver lavet, når han har spist. Men chancen er alt andet lige større, når man henvender sig med en venlig opmuntring frem for et krav. Og er man vedholdende i at bruge en positiv og anerkendende kommunikationsform, så vil det i hvert fald rykke noget over tid. En positiv og anerkendende kommunikationsform handler om at huske at: • Se barnet og beskrive hvad man ser • Lytte til barnet og gentage hvad han har sagt • Sørge for at udvikle hans stærke sider • Vise at du holder af ham for den han er, frem for det han kan • Udpege hans successer • Rose ham for selv de små ting Husker man dette mindskes konflikterne og selvværdet vokset. Og det bliver nemmere at sætte grænser og samarbejde om, at de bliver overholdt. Samtidig holder det dig følelsesmæssigt tættere på barnet, som måske i mindre grad får brug for at vende ryggen til. Følg med og støt op Når man alligevel har følelsen af at stå på sidelinjen, mens han gennemlever sine teenageår, så gælder det om at coache ham videre, når han nærmer sig stregen, i stedet for at stå og dømme for overtrådt. En teenager har således hårdt brug for sine forældres anerkendelse og opmuntring. Og det gælder i særlig høj grad for en teenager med ADHD. Prøv med dette mantra: 1. Døm ikke. 2. Spørg dig selv: Hvad har han brug for at lære? 3. Lær ham det! Kodeordet her er – som du nok har gættet – tålmodighed! Og masser af kærlighed, naturligvis. Om KiK-Kassen KiK-Kassen er et nyt, tilbagevendende indslag i ADHD Magasinet. Udviklingskonsulent Anna Furbo Rewitz skriver om tips og idéer til hverdagslivet med børn med (og uden) ADHD. KiK står for Kærlighed i Kaos, som er navnet på ADHDforeningens forældretræningsprogram, idet KiK-Kassens råd og redskaber ligger i tråd med programmets indhold. Denne gang handler det om kommunikation til teenagere. Kommentarer og ønsker til KiK-Kassen modtages meget gerne på [email protected] 27 BLANDEDE BOLSJER 28 Voksne med ADHD – søvn, køn, familie- og livssituation Temadag med Sandra Kooij Kære medlemmer Med stor ydmyghed vil vi gerne sige 1000 tak for opbakningen i året, der er gået. Uden jer var vi ingenting – I er ADHD-foreningens hjerte og puls. Vi glæder os til at flytte flere grænser og påvirke holdninger sammen med jer i 2015. For når vi står sammen, kan vi udrette meget. I modtager netop i disse dage kontingentopkrævningen for 2015. Vi håber fortsat at se jer som medlemmer, så vi sammen kan kæmpe for et bedre liv med ADHD. Har I spørgsmål til jeres medlemskab, kan I kontakte Birgit Løvendahl på mail: bl@adhd. dk eller telefon 7021 5055. 19. februar 2015 Dalum landbrugsskole i Odense Målrettet professionelle, der arbejder med voksne med ADHD. Alle med interesse er velkomne. • Er der forskel på ADHD hos hhv. mænd og kvinder? • Hvordan påvirker ADHD den enkeltes søvn? • Hvad betyder det for familiens liv, hvis mor eller far har ADHD? Alt dette og meget mere kan du få svar på i løbet af denne temadag med Europas førende ekspert i ADHD hos voksne. På letforståeligt engelsk vil Sandra Kooij fra Holland dele sin omfattende viden om ADHD hos voksne med os gennem temaer om kønsspecifikke forhold, søvn og livssituation. Sandra Kooij er fortaler for en mere helhedsorienteret tilgang til indsatsen for voksne med ADHD. Efter en dag i hendes selskab er vi overbevist om at du vil være enig og vil have en masse input i forhold til din arbejdshverdag. Sandra Kooij MD og ph.d., leder på PsyQ-klinikken i Haag. I Holland er ADHDbehandlingen organiseret i PsyQ-klinikker, hvorfra al diagnostik og behandling foregår. På klinikken kan voksne med ADHD og komorbide tilstande diagnosticeres og behandles ud fra et helhedsperspektiv. Sandra Kooij planlægger fremover at udvide klinikkens tilbud til også at omfatte børn med ADHD. Sandra Kooij er uden tvivl en af de førende eksperter på ADHD hos voksne. Hun har stået i spidsen for en banebrydende udvikling af indsatsen til voksne med ADHD i Holland og er blandt meget andet kvinden bag DIVA II, et diagnostisk udredningsinterview for voksne med ADHD, som i 2011 også blev oversat til dansk - og så er hun en blændende formidler og taler et letforståeligt engelsk. ADHD-foreningen på Twitter Så kom ADHD-foreningen også på Twitter. Find os gerne her under ADHDForeningen. Vi hedder: ADHD-foreningen, men på Twitter er vores brugernavn: ADHDForeningen. Tid 19. februar 2015, kl. 9.00 - 16.30 Sted Dalum Landbrugsskole, Pris 1.690 kr. (inkl. forplejning og kursusmaterialer) Underviser Sandra Kooij, MD og ph.d. Bemærk: undervisningen på dagen er på engelsk Tilmelding Se program og tilmeld dig på www.adhd.dk Kontakt ADHD-foreningen, tlf. 7021 5055, e: [email protected] ADHD-foreningens årlige konference for professionelle Den 3. og 4. september er ADHD-foreningen for 19. år i træk vært for en national konference om ADHD målrettet professionelle. Så har du selv eller kender du en sagsbehandler, en sygeplejerske, en lærer, en pædagog, en fængselsbetjent eller en anden, der har professionel interesse i at vide mere om ADHD og om konferencen, så er det nu der skal sættes kryds i kalenderen. Programmet offentliggøres snart via vores hjemmeside og vores nyhedsmail, NytomADHD. Men vi kan løfte sløret for et par navne, som nok vil interessere de mange. George DuPaul er professor og Ph.d. i skolepsykologi ved Lehigh University i Pennsylvania, USA. Hans primære forskningsinteresse er behandling af mennesker med ADHD og relaterede adfærdsvanskeligheder. Særligt har George DuPaul gennem mange år fokuseret på forskning i skolebaserede akademiske og adfærdsregulerende interventioner i forhold til ADHD. Til dette arbejde har han udviklet konkrete metoder til, hvordan man kan arbejde med dette område og har uddannet utallige skolepsykologer verden over i disse metoder. George DuPaul har desuden udgivet flere bøger om emnet. Taina Guldberg-Kjär er psykolog og specialist i neuropsykologi og blandt andet tilknyttet Gillberg centret i Gøteborg, Sverige. Hun har siden 1992 arbejdet klinisk med ældre- og voksenpsykiatri (udredning og behandling) for personer med mistanke om demens samt ADHD. Hun disputerede i 2013 med en afhandling om ADHD hos ældre. Hendes primære forskningsområder er ADHD hos ældre samt ADHD set i et livsløbsperspektiv. Bo Heilskov Elvén er psykolog, rådgiver og foredragsholder fra Sverige. Han er specialist indenfor ADHD, autisme og aspergers, med særligt fokus på håndtering af aggressiv adfærd – både i teori og i praksis. Selvkontrol, følelsesmæssig regulering og affektafsmitning, problemskabende og risikobetonet adfærd. Han har undervist i mange sammenhænge, særligt i Sverige og i Danmark, og er kendt som en vedkommende og engageret formidler af både budskaber og metoder. Tangle klassesæt 2 stk. Vennespil NYHED Vi udbyder nu i en begrænset periode det perfekte klassesæt indeholdende: 12 stk. + 1 Tangle relax Tangle er fantastisk til brug i klasseværelset som: • Indlærings hjælpemiddel (matematik, stavning, grammatik) • Kreativ leg (historiefortælling, formning i forskellige former og farver, puslespil) ADHD-foreningens nyudviklede ”vennespil” som bl.a. sætter fokus på, at børnene skal være aktive sammen. Spillet er målrettet indskolingsklasserne. 5 stk. ”Alle er gode til noget” af Renée Helmig Toft Simonsen Renée Helmig Toft Simonsen har for ADHD-foreningen udarbejdet en minibog omhandlende at alle børn har brug for at være gode til noget. For nogle børn kan dette noget bare være lidt sværere at finde frem, fordi de har problemer med at fokusere og holde sig inden for rammerne. Derfor har vi i ADHD-foreningen lavet bogen Alle er gode til noget, der sætter fokus på dette. Samlet pris for hele pakken inkl. forsendelse er Bestil på www.adhd.dk/webshop/kampagne kr. 595,- 29 Stress og ADHD følges ofte ad ADHD medfører nogle vanskeligheder, som giver en særlig sårbarhed over for stress. Derfor er følelsen af stress ofte til stede hos mennesker med ADHD. Årsagen til stress Stress opstår, når krav og forventninger er større end de ressourcer, du har i en given situation. En følelse af kaos og katastrofe opstår, når presset bliver for stort. Følelsen kan overskygge alt, og det kan være svært at handle fornuftigt i den situation. Reaktionen kan fx være pludselig og voldsom vrede eller gråd. Dine venner og familie synes måske, at du overreagerer og forstår slet ikke, hvad der har udløst anfaldet. Bagefter forstår du det måske heller ikke helt selv. Stressfaktorer Overskuddet til at klare de krav, der stilles til dig i hverdagen, bliver mindre, hvis du har mange stressfaktorer. Det kan for eksempel være vanskeligheder med at skabe overblik og struktur, planlægge og gennemføre daglige opgaver, overskue økonomi, forstå sammenhænge, og sortere i sanseindtryk. Søvnbesvær er også udbredt blandt mennesker med ADHD, og mangel på søvn er en væsentlig belastningsfaktor, som kan være årsagen til manglende overskud og stress. Find årsagen til din stress Det er vigtigt, at du får indsigt i din stress og en forståelse for, hvad der stresser dig. På den måde kan du blive i stand til at opdage begyndende tegn på stress og reagere på det, inden følelsen af kaos og katastrofe opstår. Gå på opdagelse og find frem til aktiviteter, situationer eller andet, som øger dit stressniveau. Download et stressbarometer og et ugeskema Du kan læse meget mere om stress og ADHD på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk under menupunktet Livet med ADHD/ Stress og ADHD. Her kan du også downloade et ”stressbarometer”. Sammen med stressbarometeret kan du udfylde et ugeskema. Her skriver du, hvad der har stresset eller afstresset dig, så kan du finde frem til en sammenhæng. BIBLIOTEKET AF ANONYM Redaktionen har modtaget dette digt fra en læser, som ønsker at dele digtet med ADHD Magasinets andre læsere. Måske skaber det ”genkendelse” hos andre med ADHD? Biblioteket Ind imellem falder alle bøgerne ned fra hylderne i mit bibliotek. De ligger og roder rundt mellem hinanden i et stort larmende kaos. Det sker oftest pludseligt og jeg kan ikke forhindre det. Jeg kan ikke holde ud at se på alt rodet, men kan ikke klare oprydningen alene. Der er bare ikke andre på biblioteket. Her er mørk, koldt og ensomt. Ilten forsvinder og solen kan ikke trænge ind. Jeg bliver bange. Kan ikke handle. Ikke flygte. Jeg kan heller ikke finde døren, men forsøger at kravle henover bøgerne for at komme fri. Bøgerne har navne som selvværd, selvtillid, kærlighed, tab og tristhed. Siderne er allerede flossede. Jeg kan ikke forlade biblioteket, da det er mit. Jeg har ansvaret for, at alt kommer i orden. Mit desperate råb efter hjælp, forbliver et ekko, der aldrig forlader biblioteket. Biblioteket har en smuk facade. Hvad ville folk dog tænke, hvis de kendte sandheden om dette sted. Måske er det bedre de bare går forbi og ser den smukke bygning. Så håber jeg ikke, de kigger ind gennem vinduerne. Jeg kan også ringe til mine vikarer, Hr. Medikinet og Fru Concerta. De er stabile, samler alle bøger op og bringer orden i kaos. De øvrige medarbejdere ved ikke, jeg har ansat vikarer. De ville ikke kunne forstå det alligevel. Når mine medarbejdere møder ind på biblioteket i morgen tidlig, vil alt være ryddet. Jeg behøver ikke fortælle dem om uheldet. Måske kan de skimte en lille bitte plet af udmattelse i mit blik. Min skygge Min ADHD 31 Vesten omfavner Phillip ADHD-foreningen har modtaget denne artikel, hvor en mor fortæller om, hvordan hendes søn har fået gavn af en ”krammevest”. ADHDforeningen anbefaler ingen behandlingsformer, men bakker op om de behandlingsformer, hvortil der er videnskabelig dokumentation. Når Phillip bruger vesten bliver familiebesøg bedre oplevelser. AF FREELANCE JOURNALIST BENT ULRIKKEHOLM FOTOS: PRIVATFOTO Loraine Reul er mor til Phillip på seks år, som har ADHD. En kompressionsvest omfavner ham og giver ro. Loraine fortæller her om den lille ”krammevest” med den store effekt. Dreng med udfordringer Far, mor og tre børn lyder næsten for almindeligt. Men når den yngste i familien er en dreng med ADHD, som ikke får medicin, er virkeligheden en helt anden. Der skal tages mange hensyn, planlægges og konstant tænkes forud. Mange situationer, der for andre familier forbindes med hygge og afslapning, kan blive stressende oplevelser for Phillip og hans familie. Men den lille krammevest har gjort en forskel. God på rejsen Loraine deltog i efteråret 2013 i en konference, hvor der også blev præsenteret hjælpemidler til børn med ADHD. Her prøvede hun en kompressionsvest. Den var også i børnestørrelser, og det tilfældige møde på Fyn har fået stor betydning for både Phillip og resten af familien. Da hele familien på to voksne og tre børn skulle på en tre måneders rejse til fjerne destinationer med mange timer i fly og lufthavne, skulle vesten stå sin prøve, og den viste sig at være rigtig god. Særlige situationer Loraine fortæller, at Phillip overvejende bruger vesten i særligt stressende situationer i sin hverdag. Når han skal ud blandt mange mennesker, ved familiesammenkomster eller restaurantbesøg, og stress, at vi med Det har givet os mindre illip. Måltider og vesten kan hjælpe Ph eget bedre oplefamiliebesøg er blevet m rne være med. velser, og Phillip vil så ge Det er rigtig rart. Phillip kan koncentrere sig om at tegne i længere tid med vesten på. en tur i Legoland blev også en bedre oplevelse med vesten på. ”Når vi spiser hjemme og har gæster, sidder Phillip på sin kuglepude og har vesten på. Han er meget mere rolig, og måltidet bliver en god oplevelse. Phillip elsker at være med i sociale sammenhænge, så det har gjort en stor forskel for både ham og os”, siger Loraine. Nem at bruge Phillip er glad for at tegne og male, og koncentrationen varer længere, når han bruger vesten. Kompressionsvesten har Phillip været glad for fra første gang, han prøvede den. ”Phillip er meget nysgerrig, og han gik straks i gang med selv at pumpe luft i og tømme det af igen”, fortæller Loraine, som hurtigt kunne se, at vesten havde en positiv effekt på Phillip. Han kan dog ikke selv tilslutte pumpen. ”Det er nok godt nok, ellers ville han måske bare lege med vesten, og han siger selv til, hvis han ikke vil have vesten på længere”, siger Loraine. Flere succesoplevelser Vesten har støttet Phillip i at få flere gode oplevelser. Måltider og familiebesøg er ikke så stressende, og sociale konflikter med andre børn er også aftaget. ”Der er meget stress i familier med ADHD, så det er dejligt, at noget kan hjælpe os. Krammevesten er et virkelig godt supplement til andre hjælpemidler. Det er også godt, at vesten fremtræder så neutralt, og under en T-shirt kan den ikke ses. Det er en kæmpe fordel for børn, der nemt risikerer at blive drillet”, understreger Loraine. 33 FAMILIEDAG VIDEN, KONKRETE REDSKABER, NETVÆRK OG FÆLLESSKAB Nu inviterer ADHD-foreningen til en spændende dag for hele familien Målgruppe: ADHD påvirker hele familien, og denne dag er derfor for både børn, unge og voksne. ADHD-foreningen har sat et program sammen, hvor der er både noget sjovt og noget lærerigt for alle. Dagen indeholder: • Undervisning og erfaringsudveksling for de voksne • Erfaringsudveksling for store børn og unge • Aktive workshops for alle • Sjove aktiviteter for alle – både fælles og opdelt Har I brug for et afbræk fra hverdagen? Trænger I til en god oplevelse sammen som familie? Vil I lære om nye redskaber til hverdagen med ADHD? Har I lyst til at møde andre børn, unge og voksne, som ved hvad ADHD handler om? Så meld jer til Familiedag i ADHD-foreningen. Tid: Søndag den 10. maj kl. 9-18.30 Sted: Brandbjerg Højskole (11 km NV for Vejle) Pris: Voksne (16 år opefter): kr. 600,- • Børn (2-16 år): kr. 300, Familie (2 voksne + børn): kr. 1200 • Børn under 2 år deltager gratis. Prisen inkluderer materialer og fuld forplejning på dagen. Der er et begrænset antal pladser. Læs mere, se dagens program og tilmeld jer på www.adhd.dk/kurser/familiedag Yderligere oplysninger: Uddannelseskoordinator Betina Mozart, [email protected], tlf. 5372 9900 / 7021 5055 35 Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere. BORNHOLM REGION HOVEDSTADEN SE UNDER STORKØBENHAVN FYN MIDT-VESTJYLLAND REGION MIDTJYLLAND FORMAND: SUSANNE RAFFNSØE DALL BJERTRUPVEJ 10 . 8362 HØRNING . TLF. 2252 8912 E-MAIL: [email protected] REGION SYDDANMARK FORMAND: KIRSTEN HØJSGAARD FOGH MARGRETHES ALLÉ 4 . 5250 ODENSE SV . TLF. 6613 2869 E-MAIL: [email protected] Tjek ind på hjemmesidesiden, hvor du kan læse om vores arrangementer. REGION SJÆLLAND LOLLAND, GULDBORGSUND OG VORDINGBORG FORMAND CHANIE SUSANNA DYBDAHL KÆRSTRUPVEJ 1 . 4960 HOLEBY . TLF. 6017 9454 E-MAIL: [email protected] Hold øje med vores hjemmeside www.adhd-lgv. dk og facebookgruppe, som løbende bliver opdateret med nye arrangementer, information og materialer. Vi driver bl.a. tre caféer, som du kan læse mere om på vores hjemmeside under café, eller på vores facebookgruppe. Kære medlemmer I ønskes et rigtig godt nytår. Generalforsamling Generalforsamling og efterfølgende foredrag den 22. februar kl 14.00 til 17.30 i Holstebro Kultur og Frivillighus. Tilmelding: Mail: [email protected] eller sms 2252 8912 senest 19. februar. Det er gratis at deltage. Vi skal have ny formand i afdelingen, så mød op og vær med til at beslutte, hvem det skal være. Foredraget afholdes af ADHDforeningens socialrådgiver Kirsten Nørgaard. Hun vil fortælle om overgangen fra barn til voksen, rent lovgivningsmæssigt, og lidt om, hvordan man som forældre bedst støtter det voksne barn (over 18 år). Ligeledes vil Kirsten fortælle lidt om børnebestemmelserne i lovgivningen. Partnere til voksne med ADHD Åbent gruppemøde Tid og sted: Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 19-21, Estrupsgade 4, 1.sal, Silkeborg • Er du partner til en person med ADHD? • Føler du dig alene med udfordringerne? • Har du lyst til at dele tanker og erfaringer med andre i samme situation? 37 ➾ Så kan en selvhjælpsgruppe med ligesindede være noget for dig! I selvhjælpsgruppen for partnere til voksne med ADHD, er der i øjeblikket 3 deltagere. Vi vil meget gerne invitere flere til at være med i gruppen, så hvis det har din interesse, er du velkommen. Her kan du få en snak med deltagerne og igangsætteren i gruppen og få afklaret, om netværket er noget for dig. I en selvhjælpsgruppe møder man andre, som er i samme situation og står over for de samme udfordringer. Der vil derfor være en grundlæggende forståelse for hinanden, og man vil hjælpes ad med at tackle udfordringerne. Gerne tilmelding, men ikke et krav til: Selvhjælp Silkeborg, tlf. 8680 5878, mail: [email protected] Café i Silkeborg Er du voksen med ADHD – eller pårørende til en voksen med ADHD? Så kom og besøg vores ADHD-café. Tid og sted: Den første onsdag i hver måned, kl. 18.30-20.30, Frivillig Center og Selvhjælp Silkeborg, Østergade 9, 1. sal, 8600 Silkeborg www.selvhjaelpsilkeborg.dk Venlig hilsen Bestyrelsen MIDT-ØSTJYLLAND REGION MIDTJYLLAND FORMAND: SØREN ZASTROW KIRSTINELYSTVEJ 15, 8300 ODDER E-MAIL: [email protected] Netværksgrupper: Find os på adhd.dk under lokalafdelinger Midt-ØstJylland. Generalforsamling 2015 Tid og sted: Søndag den 22. februar 2015 kl. 10.00-15.30 i Fritidscenteret Randers. Dagsorden vil ifølge vedtægterne blive tilgængelige på hjemmesiden. Efter generalforsamlingen (kl. 12), foredrag med Jan Have Odgaard. Oplæg ved ADHD foreningens socialrådgiver Tid og sted: 25. marts 2015, Auditoriet Risskov. Nærmere oplysninger: se hjemmesiden. Få dine fordomme om ADHD luftet Foredrag med Jakob Ørnberg. Tid og sted: Oplyses senere. Der er andre foredrag i støbeskeen, følg med på hjemmesiden. Facebook Vær med på facebook: ADHD Midt-ØstJylland. NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND FORMAND: ALEX JUNKER PEDERSEN TRYVEJ 30 . 9320 HJALLERUP . TLF. 2218 0055 E-MAIL: [email protected] Netværksgrupper ADHD/ADD netværksgruppe på Mors Tid og sted: 26. februar, 26. marts, 28. april, 28. maj, 27. august, 24. september, 29. oktober, kl. 19-21, Morsø Folkebibliotek, Lokale 1, Holgersgade, Nykøbing Mors Juni: Sommerafslutning med grill mv. Børnene deltager. 28. november: Juleafslutning med spisning og pakkespil. Børn deltager. Forældregrupper Hjallerup Tid og sted: 1. onsdag i hver måned, kl. 19-21, Hjallerup Skole, lokale 30. Aabybro Tid og sted: Sidste onsdag i hver måned, kl. 19-21, Solsikken Toftevej 2. Hadsund Tid og sted: 18. februar, 19. marts, 15. april, 18. maj, 11. juni, kl. 19-21, Aalborgvej 17a. 39 ➾ Kontakt: Hanne: [email protected], Tlf.: 2291 6001 / 9858 9114. Vivi: [email protected] Tlf.: 4296 8984 / 9857 5087. Husk at melde afbud hvis I ikke kommer. Voksengrupper Aalborg Tid og sted: Første tirsdag i hver måned, kl. 19-21, De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Vi har desuden grupper i Thisted, Hobro og på Mors. Har du tid og lyst til at være med til at starte en unge- eller søskendegruppe op? Så kontakt os på: [email protected] Se vores facebookgruppe ”ADHD Nord” og følg med i hvad der sker i dit lokalområde. På adhd.dk under lokalafdelinger kan du finde yderligere informationer. Vi opdaterer løbende hjemmesiden. Venlig hilsen Bestyrelsen NORDSJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN FORMAND: ANDERS DINSEN ESPEGÅRDSVEJ 20 A . 2880 BAGSVÆRD . TLF. 6131 3567 E-MAIL: [email protected] WEB: ADHD.DK/LOKALAFDELINGER/STORKOEBENHAVN Generalforsamling: Tirsdag den 24. februar 2015, kl. 19.00-21.30, Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse. Find os på facebook. Søg: ADHD Foreningen Storkøbenhavn. Alle interesserede er velkomne i vores gruppe på Facebook, hvor vi løbende orienterer om aktiviteter i Storkøbenhavn og på Bornholm og andre relevante tilbud til mennesker med ADHD. Venlig hilsen Bestyrelsen SYDJYLLAND REGION SYDDANMARK FORMAND: JENS PETER RAVN RISBØGE 18 . 6640 LUNDERSKOV . TLF. 2620 3081 E-MAIL: [email protected] FORMAND: DORTHE NIELSEN FASANVÆNGET 452, 2980 KOKKEDAL, TLF. 5299 2902 E-MAIL: [email protected] Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden Venlig hilsen Bestyrelsen NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS REGION HOVEDSTADEN STORKØBENHAVN (INCL. BORNHOLM) REGION SJÆLLAND FORMAND: TLF. 9153 5976 E-MAIL: [email protected] Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden. Venlig hilsen Bestyrelsen Generalforsamling Konstitueret formand Dorte Møller Vistesen. I 2015 gentager vi succesen med aktiviteter for børnene, mens de voksne er til generalforsamling. I år mødes vi igen i Vejen Idrætscenter, hvor der vil være arrangeret forskellige aktiviteter for børn og unge. Idrætscenteret stiller med instruktører og af hensyn til planlægning er det nødvendigt at få en tilmelding af børn. Læs mere og tilmeld jer på hjemmesiden på www.adhd.dk - under lokalafdelinger. Med følgende dagsorden indkaldes der til ordinær generalforsamling i ADHD Foreningen – lokalafdeling Sydjylland lørdag den 21. februar 2015, kl. 10.00 i Vejen Idrætscenter. 41 ➾ 1. 2. 3. 4. Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Bestyrelsens beretning. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse. Budget for det kommende kalenderår til drøftelse og godkendelse. 5. Status for indeværende kalenderår til drøftelse. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. I ulige årstal valg af formand for en 2-årig periode. 8. Valg til bestyrelsen • Valg af bestyrelsesmedlemmer for to år: Bo Dæncker er på valg – modtager ikke genvalg Lars Mouritzen er på valg – modtager genvalg • Valg af 1. og 2. suppleant – for 1 år 9. Valg af revisor og revisorsuppleant for en 1-årig periode. 10.Eventuelt. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes, så de er formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen Kommende aktiviteter i lokalafdelingen Vi arbejder i øjeblikket på at afvikle en række arrangementer/workshops rundt i afdelingens område. Tid og sted steder findes her på siden i løbet af de kommende måneder, og invitation bliver udsendt på mail, så husk at tilmelde dig vores nyhedsmail! Venlig hilsen Bestyrelsen SØNDERBORG REGION SYDDANMARK FORMAND: NIELS J. SMEDEGAARD MIDTKOBBEL 22 . 6440 AUGUSTENBORG . TLF. 3082 6400 E-MAIL: [email protected] Kære medlem Så er det nu, du kan få direkte indflydelse på, hvad vi fremover skal lave i ADHD-foreningen- Lokalafdeling Sønderborg. Vil du gerne høre foredrag om sammenhæng mellem ADHD og kosten? Synes du, vi mangler tilbud til voksne med ADHD? Eller ville du bare gerne have flere udflugter for hele familien? Invitation til generalforsamling Som del af bestyrelsen får du mulighed for at bestemme, hvilke arrangementer vi skal afholde i ADHD-foreningen - Lokalafdeling Sønderborg. Vi mangler inspiration, og vil gerne have DINE input. Derfor vil vi gerne invitere dig til ordinær generalforsamling. Tid og sted: Torsdag den 26. februar 2015, kl. 19.00, Sundhedscenteret lokale 127, Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg. Vi håber at se dig! Venlig hilsen Bestyrelsen VESTSJÆLLAND REGION SJÆLLAND FORMAND: LISBETH GAARDE KOFOED MØLLEBÆKVEJ 5, 4560 VIG E-MAIL: [email protected] ADHD og Autisme indefra og ud v./Rikke og Jan Have Odgaard Tid og sted: Onsdag den 25. februar 2015 Kl. 17 - 20 på CSU Slagelse, Norgesvej 14, 4200 Slagelse Pris: kr. 50,- pr. person for medlemmer og kr. 100,- pr. person for ikke medlemmer Tilmelding på mail: [email protected] Forplejning: Vi vil være vært ved en let forplejning. Unge med ADHD/berørt af ADHD Tid og sted: Lørdag den 18. april 2015 kl. 13 til 16 på Holbæk Bibliotek. 4-5 unge fortæller deres historie med og om ADHD, og om mulighed for at komme ind i et netværk af unge med ADHD. TEAMS – træning af førskolebørn med ADHD Tid og sted: Lørdag den 20. juni 2015 kl. 13 til 16 i Stenlille Kulturhus Helle Vibholm, distriktssygeplejerske i ADHD klinikken, Holbæk, fortæller og laver øvelser fra forskningsprojektet ”TEAMS.” Målgruppe: Forældre med førskolebørn og voksne, der arbejder med børn i alderen 3 til 6 år. TEAMS er lege, fysisk aktivitet og stimulering. Legene er sammensat, så de stimulerer de dele af barnets hjerne, som er påvirkede ved ADHD. Sideløbende modtager forældrene undervisning og pædagogiskvejledning. Læs mere om vores kurser på hjemmesiden www.adhd.dk og følg os på facebookgruppen: ADHD foreningen Vestsjælland. Yderligere oplysning: [email protected] Caféer Kom og mød andre med ADHD eller andre, som har ADHD tæt inde på livet. Her har du mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede. Gratis entre, kaffe og te. Holbæk Tid: 1. hverdagstorsdag i måneden kl. 19.00-21.30 Sted: Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler, Birkevænget 3, st.,4300 Holbæk. Facebook: ADHD Café i Holbæk. Stenlille Tid: 2. torsdag i måneden kl. 19.00-22.00 Sted: Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille (Parkering bag huset). Facebook: ADHD cafeen Stenlille. Kalundborg Tid: 1. hverdagsmandag i hver måned kl. 19-21 Sted: Medborgerhuset, Bredgade 32, 4400 Kalundborg (Parkering bag huset). Facebook: ADHD-Cafe Kalundborg. ØSTSJÆLLAND REGION SJÆLLAND FORMAND: BRIAN MØRCH BORREVÆNGET 4 . 2680 SOLRØD STRAND . TLF. 2714 0045 E-MAIL: [email protected] Caféaftener Tid: Den sidste torsdag i hver måned, kl. 19.30. Sted: Kornerups Vænge 9. (Psykinfo´s lokaler), Roskilde. Tilmelding ikke nødvendig. Vi glæder os til at se nye ansigter Hold øje med vores hjemmeside for flere arrangementer på adhd. dk under lokalafdelinger. Venlig hilsen Bestyrelsen 43 ADHD-FORENINGENS HOVEDBESTYRELSE L O K A L A F D E L I N G E R REGION HOVEDSTADEN Nordsjælland Formand Dorthe Nielsen Fasanvænget 452 2980 Kokkedal Tlf. 5299 2902 [email protected] Storkøbenhavn (incl. Bornholm) Formand Anders Dinsen Espegårdsvej 20 A 2880 Bagsværd Tlf. 6131 3567 [email protected] REGION SJÆLLAND Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Formand Chanie Susanna Dybdahl Kærstrupvej 1 4960 Holeby Tlf. 6017 9454 [email protected] Næstved, Fakse og Stevns Formand: Tlf. 9153 5976 [email protected] REGION MIDTJYLLAND Vestsjælland Formand Lisbeth Gaarde Kofoed Møllebækvej 5 4560 Vig [email protected] Østsjælland Formand Brian Mørch Borrevænget 4 2680 Solrød Strand Tlf. 2714 0045 [email protected] REGION SYDDANMARK Fyn Formand Kirsten Højsgaard Fogh Margrethes Allé 4 5250 Odense SV Tlf. 6613 2869 [email protected] Midt-Vestjylland Formand Susanne Raffnsøe Dall Bjertrupvej 10 8362 Hørning Tlf. 2252 8912 [email protected] Midt-Østjylland Formand Søren Zastrow Kirstinelystvej 15 8300 Odder [email protected] REGION NORDJYLLAND Nordjylland Formand Alex Junker Pedersen Tryvej 30 9320 Hjallerup Tlf. 2218 0055 [email protected] JETTE MYGLEGAARD JAN HØJ SØRENSEN Henriette Irminger Sonne Trish Nymark Rikke Daugaard Christensen Anette Troelsen Dorte M. Vistesen Ann Barbara Birkmand Tina Vaarning Niels Hass Alex Junker Pedersen Jenny Bohr Erik Pedersen Dorte Damm ADHD-FORENINGENS FORMANDSKAB Formand Jette Myglegaard E-mail: [email protected] Næstformand Jan Høj Sørensen E-mail: [email protected] SEKRETARIAT: ADHD-foreningen Pakhusgården 50 5000 Odense C Tlf. 70 21 50 55 Mail: [email protected] www.adhd.dk Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9-12 og 12.30-14 Tirsdag 10-12 og 12.30-14 Sydjylland Formand Jens Peter Ravn Risbøge 18 6640 Lunderskov Tlf. 2620 3081 [email protected] RÅDGIVNING: Socialrådgiver Kirsten Nørgaard. Tlf. 5372 9908 Tirsdag kl. 14-18.30 Torsdag-fredag kl. 9-14 Mail: [email protected] Sønderborg Formand Niels J. Smedegaard Midtkobbel 22 6440 Augustenborg Tlf. 3082 6400 [email protected] ADHD STÅR FOR Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosen findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. 45
© Copyright 2025