Når ”kvalitet” bliver orienteringspunkt for styring af småbørnspædagogik. Line Togsverd d. 25-11-2015 VIA UC og Center for daginstitutionsforskning Lad os begynde midt i Kirsten: Glade børn der er sunde og i trivsel – skal vi skrive det? Jette: Ja og at der er sunde madpakker Anni: Men det er der jo ikke! Trine: Nej men der er lavet en folder om den sunde madpakke – ja den er god, den skal med! Jette: Vi skriver aktive igen, aktive sunde børn. Kirsten: Så er der det med de fede børn. I skal ikke grine, vi bliver garanteret spurgt! [griner og kigger så i papirerne] Hmmm … For pigerne er vi faldet … [Kigger op og smiler]. Det er vel nok godt I har gjort sådan en målrettet indsats! Alle griner Trine siger alvorligt: Ja men i [naboinstitutionen] er de altså nede på 5 % for pigerne! Lone siger smilende: Altså der er igangsat motionshold hos os. De 2-3 årige – de løøøber op og ned af bakkerne! Trine: Det er vel også noget der skal med, skriv det, skriv det! (Feltdagbog d. 4.2. 14) Kvalitet og kvalitetsstyring som forskningsinteresse Faglige kvalitetsoplysninger; dokumentation af den faglige kvalitet “med vægt på resultater og effekter – ikke metoder og processer” (KL 2010). • Hvordan går det til ? • Kvalitet, effekter og resultater som orienteringspunkter og motorer i arbejdet med at vide, udvikle og styre småbørnspædagogik, pædagog og barn Afhandlingen som problematisering af en styringspraksis ”Kvalitetsrapporterne?! De betyder ikke en skid! Det er bare sådan nogle støvede dokumenter, som vi tager ned ved lejlighed og støver af, sammen med læreplanerne og LUP’en og alt det andet, de vil have vi skal lave.” Pædagogisk leder Kvalitetsrapporter og -maskinerier: Altså nogle gange har jeg det som det er sådan en kæmpe stor maskine der er sat i gang, sådan et maskineri, som har sin egen måde…sin egen …sådan motor eller logik … og som vi så må følge med, hvis vi skal have nogen som helst indflydelse på hvor maskineriet kører hen…Men det får os også til at TÆNKE i det med læring og LAVE sprogtests og DOKUMENTERE med SMTTE modeller og alt det der. Så det er jo også os selv…jeg mener, vi holder jo også selv maskineriet i gang. Uden os, så kørte det jo ikke….(Pædagogisk leder, jan 2012) Foucault-inspireret problematisering af kvalitetsrapporter som led i et maskineri: • Interesse for orden og ordninger, viden styringsrelationer Men også rod, mylder og ballade; paradokser og kompromiser Måske begynder vi at tænke anderledes hvis vi får blik for porøsitet, læk og sprækker? Hvordan har jeg undersøgt? Kvalitetsrapporterne som instrument: Med maskineriet på arbejdet Kvalitetsrapport Fokuseret Kvalitetsarbejde Kvalitetssamtale LUP De forhåndenværende søm • Oplysninger om mål og vægt • Sprogvurderinger • Forældretilfredshedsundersøgelser ”Andelen af børn i 0.klasse der er overvægtige skal være under 15 %” Ikke-Viden som problem knyttes til læreplansarbejdet Med evalueringerne kan der skabes værdifuld viden om, hvilke indsatser og metoder, der har størst betydning for det enkelte barn eller børnegruppen, og dermed danne grundlag for en sikring af høj kvalitet (Kommunen 2012a, s. 7, min fremhævelse) Flere dagtilbud har svært ved at tydeliggøre effekten af de indsatser, der er sat i værk. Resultatet bliver derfor i højere grad en fortælling om velovervejede indsatser, frem for viden om den udvikling og kvalitetsforøgelse, der har fundet sted. Dagtilbuddene er dog i høj grad blevet bedre til at opstille klare mål for deres indsatser, men har fortsat et udviklingspotentiale i forhold til at omsætte målene til tegn på, at indsatserne virker (Kommunen 2012a, s. 7, mine fremhævelser). Krav om målstyrede læreplaner Og der må man sige at der har I en udfordring i at være mere præcise i jeres formulering af målene […] det er jo ikke pædagogiske mål i har opstillet. I hvilken grad kan I se det? Hvordan kan I se at det sker over tid? At barnet faktisk udvikler de kompetencer over tid? Men det er svært for alle dagtilbud, det er ikke bare jer. Men der tænker jeg at I har brug for nogle værktøjer og en systematik. Og der kan læringshjulet hjælpe jer, tror jeg” (feltnoter, maj 2012) Læringshjulet – den teknologiske løsning ”Sådan at man kan se: hvordan klarer institutionen sig nu i forhold til at udvikle børnenes sproglige kompetencer og er det helt skævt i forhold til arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener. Er der noget vi ikke helt får taget hånd om og er der noget, vi gør rigtig godt” (Feltdagbog april 2013). Altså: Det enkelte barns læring og udvikling som kvalitetsindikator Teknikken der mangler: Målorienteret didaktisk tænkning Opstille mål evaluere Lave indsats dokumentere DL:Og så har vi et mål om at barnet kender naturen og omgås planter og dyr med forståelse og respekt L: Ja så mangler vi bare et delmål. Der skal være tre jo L: Ja, men hvad skal vi opnå med det med at omgås L: At barnet omgås planter og dyr og mennesker med respekt L: Ja det er godt L: Det giver mening…Det er virkelig godt L: Men hvad …det kan vi da ikke måle L: Det kan vi vel godt .. der er noget med at man ikke hakker regnorme over eller hiver vinger af sommerfugle L: Jamen det er jo bare en måde at forstå naturen, man kan jo også tænke anderledes om det at være i naturen. At det jo godt kan være at det er en måde at finde ud af noget mere om naturen, at man ikke vil være ond men at man undersøger tingene Der er stille i en rum tid… L: men det kan vi jo ikke skrive … Jeg tror det er bedre at barnet kan forstå hvordan det er en del af naturen. Det er jo også noget med at vi skal overveje vores egne forestillinger og normer. Hvad tænker vi som voksne at naturen er og skal være for børnene? Og hvorfor skal de holde af den og få erfaringer med den L: Jamen hvordan vil du skrive det som et delmål? Der er stille, længe, flere suk og tunge kroppe DL: Jeg synes vi skal rykke det op til igen. Kunne et delmål være at barnet faktisk begynder at tage initiativ til at udforske naturen ? L: Ja, det er jo målbart L: Og det kan vi jo måle på L: kan vi det …? Det kan vi da ikke Når teknikken skal anvendes: • Affektive rytmer af mathed og afmagt • Ontologisk usikkerhed: usikkerhed på om vi gør nok, om vi gør det rigtigt, så godt som andre, så meget som andre. Konstant søgen efter at gøre det bedre – uden at det er klart hvad det er, der forlanges. • Pædagogiske diskussioner – værdier, normer, det rigtige at gøre – bliver til diskussioner om hvor tingene skal stå for at det bliver rigtigt ifølge evalueringsteknikken • Produktionsmode - ”vi skal nå 3 mere inden næste punkt” Konsulenten: Der står på side fem i baggrundsrapporten at jeres sidste læreplansevaluering er fra juni 2012. Det betyder at I skal i gang igen i år. Annie: Ja, det ved vi, det er vi Konsulenten: Ok ja? Hvordan tænker I at I vil gøre det? Annie: Jamen der bruger vi jo Læringshjulet for at se om børnene faktisk kompetencemæssigt lever op til det de skal. Om vi kommer hele vejen rundt i dagtilbuddet Konsulenten: Ja fint. Hvor bliver det dejligt for jer, når det kommer i en elektronisk version! Jeg tror det bliver så godt for jer. Så kan man meget bedre komme systematisk til bunds i sine evalueringer. Der bliver pinagtigt stille i lokalet. Jeg fanger en af de pædagogiske lederes blik – hun ser noget forbløffet ud. Annie bryder stilheden: Ja, det er en meget god pejling på hvor er børnene. Og hvordan ser nettene ud [her henvises til Læringshjulets skraveringer]. Og er der noget vi kan gøre bedre eller hvor vi kan se at her skal vi sætte mere ind. (Feltdagbog Øst, marts 2014, mine fremhævninger og tilføjelse) Fabrikationer som strategiske fiktionaliteter • Bruger og genbruger flittigt de rigtige ord, figurer og vendinger. • Organisationen repræsenteres som entydig og sammenhængende enhed • Effektiv kommunikation til tilsynet • Gør det muligt at opretholde en kalkuleret facade Men indebærer at man underlægger sig performativitetens rigiditet og konkurrencen. Investeringer i plasticitet Fabrikationerne som samtidig modstand og underkastelse. OGSÅ en måde at navigere i de mange ustillelige og ubesvarede spørgsmål • ”care of the self” • Gør det muligt at ud-sætte maskineriets normative påføringer • Orientere sig efter småbørnspædagogiske begær • Vidner om en stille, men boblende kritik Pointer og ”fund” • Der bruges uanede ressourcer! • Massiv og magtfuld kodning og ideologisk påføring af specifikke normer, værdier og disciplineringer • Pragmatisme, fabrikationer og investeringer i plasticitet, der illuderer Viden, kvalitet, sikkerhed • Små modstande og molekylære bevægelser muliggør at ideologiske påføringer kan afvises og egne vurderingskriterier fastholdes – til en vis grad • Meget handler om hvordan man skal leve op til tilsynet, gøre det rigtigt i forhold til evalueringsteknologien – mindre om hvordan man kan kultivere fagligheden Fremtidens dagtilbud? En særlig konstruktion af pædagogisk arbejde med små børn Kompetenceudvikling og risikoovervågning Interventioner knyttet til vokseninitierede aktiviteter Forestilling om at det er muligt at adskille mål og midler Forestilling om at mål er ukontroversielle, universalistiske Målorientering som baserer sig på en forestilling om at mennesker skal have forudbestemte mål for at kunne bringes frem i deres læring og udvikling • Barnet som becoming • Pædagogik som teknik? • • • • • Fremtidens dagtilbud? At komme på højde for at komme til at diskutere “[…] how not to be governed like that, by that, in the name of those principles, with such and such an objective in mind and by means of such procedures, not like that, not for that, not by them (Foucault, 1997a, p. 44)” Insistere på pædagogik som en normativ praksis, forbundet med vurderinger, værdier og valg