1. No category

Socialitet og stress
Pernille S. Strøbæk
Cand.psych, PhD, adjunkt
Institut for psykologi
Center for anvendt og teoretisk socialpsykologi
(CATS)
Københavns Universitet
Onsdag den 18. november 2015
Socialitet og stress
1. Stressens integrationsudfordring
2. Et socialpsykologisk bud:
Socialitet og stress
3. Casemateriale
2
1. Stressens integrationsudfordring
3
Stressforståelser:
?
Samfund
????
Individ
?
Pernille Strøbæk
4
Social-Psykologi
• Stressor-modeller ”for” sociale?
• Coping-modeller ”for” psykologiske?
Pernille Strøbæk
5
Stressor-modeller:
Er der tilstrækkeligt fokus på individers
mulighed og motivation for at strukturere
og forandre deres omgivelser?
Pernille Strøbæk
6
Krav-kontrol modellen
Karasek, R.A. & Theorell, T. (1990): Healthy Work. Stress, Productivity and the Reconstruction of Working
Life. New York, USA: Basic Books: 32
7
Pernille Strøbæk
Anstrengelses-belønnings modellen
Siegrist, J. (2006): Effort-reward imbalance at work. Department of Medical Sociology, Dusseldorf University,
Germany
8
Pernille Strøbæk
Coping-modeller
Er copinghandlinger ikke i sidste ende et
spørgsmål om at handle snarere end at
planlægge og vurdere handling?
Pernille Strøbæk
9
Sans-for-sammenhæng
“A global orientation that expresses the extent to
which one has a pervasive, enduring though
dynamic feeling of confidence that (1) the stimuli
deriving from one’s internal and external
environments in the course of living are
structured, predictable, and explicable; (2) the
resources are available to one to meet the
demands posed by these stimuli; and (3) these
demands are challenges, worthy of investment
and engagement.”
Antonovsky, A. (1987): Unravelling the mystery of health: How People Manage Stress and Stay Well.
San Francisco, USA: Jossey-Bass, Inc. Publ.:19
Pernille Strøbæk
10
Self-efficacy
Bandura, A. (1977): Self-Efficacy: Toward a Unifying Theory of Behavioral Change. Psychological
Review, vol. 84, no. 2:191-215: 193
Pernille Strøbæk
11
2) Socialitet og stress
- eller stressens socialpsykologi
Pernille Strøbæk
12
fra stressens
social-psykologi
til stressens
socialpsykologi
13
Stressforståelser
Stressens socialpsykologi udvider fokus
på gruppen:
S
G
I
Pernille Strøbæk
14
Cognition is a process of finding
out something that is
problematical, not of entering
into a relation
with a world
that
George
Herbert
is there
Mead:
*Mead, G.H. (1925): The Genesis of the Self and Social Control.
International Journal of Ethics, vol. 35, no. 3:251-277:255
15
”Den sociale rytme”
We need ”to revealing the psychological
character of a social structure … we need to
know the … social rhythms” (Blumer, 1937)*
*Blumer, H. (1937): Social Disorganization and Individual Disorganization.
The American Journal of Sociology, vol. 42, no.6:871-877
16
Stress som produkt af
problematiske sociale rytmer?
“My thesis is that social problems are
fundamentally products of a process of
collective definition instead of existing
independently as a set of objective social
arrangements with an intrinsic makeup”
(Blumer, 1971:298).
17
Stress som produkt af
problematiske sociale rytmer?
Meningshåndtering og social position
“If anything, the logical and temporal
relation may be … social disorganization –
individual disorganization” (Blumer,
1937:874).
18
Den sociale rytme
- Søger at bringe individet ud af en ”privat”
verden af tænkning (handling)
- Søger at bringe individer i kontakt med
hinanden (fællesskab)
- Søger at bringe individet ud af et fit og ind
i en relation (forandring)
Pernille Strøbæk
19
Fra
handlings-reaktivitet
til
handlings-aktivitet.
20
Den socialpsykologiske
integrationsmodel:
Kontekst
Handling
Person
Miljø
21
Stress i handling-i-kontekst:
Organisation
Kontekst
Handling
Stressens
handlingskompleksitet:
Pernille Strøbæk
Kollektiv
individ
22
3) Casemateriale:
Sociale stressprocesser blandt offentligt
ansatte sagsbehandlere efter
Strukturreformen 2007
Pernille Strøbæk
23
271 til 98 kommuner
14 amter til 5 regioner
24
Projektets antagelse og hypoteser
Antagelse:
•
Strukturreformen forandrer organisationens sociale rytmer og positioner og
skaber et ’mudret’ socialt grundfæste.
Derfor (2 hypoteser):
•
opstår der i det nye sociale landskab en social ’slagmark’, hvorpå både nye
og gamle vaner og rutiner er på spil, som
•
afføder en social belastning, der skal håndteres sammen med andre
belastningstyper (som f.eks. arbejdspres, arbejdstid og jobusikkerhed)
Pernille Strøbæk
25
Projektets data
(1) 10 Dybdeinterviews
(april-august 2008)
1 statsforvaltning
2 familieretskontorer
25 sagsbehandlere
(3)
8 Fokusgruppesessioner
(november 2008)
(2) 24 Semi-strukturerede interviews
(oktober-november 2008)
Pernille Strøbæk
26
En tidlig opmærksomhed:
”Man kan godt få konsulentlede, mener
jeg, altså man kan godt blive så træt af, at
der kommer en eller anden ind, som ikke
aner en skid om vores arbejdsopgaver og
arbejdsdage, som så kommer ind og skal
fortælle, hvordan vi skal køre det her, ikk’.”
(’Ann’, HK, 36 år, dybdeinterview)
Pernille Strøbæk
27
Stress og ”storytelling”
28
Kvinde, 27 år, HK, ”nyansat”:
Om opsigelsen af det gl. job:
”Der var rigtig rigtig dårligt arbejdsklima derovre
osv., og det var rigtig rigtig tæt på at jeg
simpelthen fik lavet en sygemelding pga. stress
… det… det var ikke stress i forbindelse med
arbejdet, vel – men det var dårligt arbejdsmiljø..
det var mobning blandt kollegaer”
Pernille Strøbæk
29
Samme kvinde, 12 min. længere inde i interviewet:
Om tanker om det nye job:
”Men jeg tror aldrig.. altså jeg kan ikke
presse mig selv sådan så at jeg får stress.”
Pernille Strøbæk
30
Kvinde, HK, 54 år, ”tilflytter”
”Jeg fik rigtig stress … og gik
også til psykolog”
Pernille Strøbæk
31
Kvinde, HK, 42 år, ”tilflytter”:
”Det der pres der kom her, hvor vi hverken
kunne nå det ene eller det andet, hvor nogle
begyndte her: ”det var jo ganske forfærdeligt”,
jamen det var vi jo vandt til. Så de har kørt det,
kan vi godt mærke, på en helt anden måde. Der
er sådan stadigvæk, lidt”
Pernille Strøbæk
32
Mand, jurist, 45 år, ”blivende”:
”For mit eget vedkommende er det ikke så
meget, at jeg føler mig stresset fordi jeg kan godt
leve med de der [sagsbunker], selvom det er
skæbner alle de der sager derhenne, når jeg går
hjem – det har jeg ikke noget problem med. Men
det er frygten for at blive ramt af stress. Det er
ikke selve stressen, men det er det der, at man
ved godt, at man er under pres, og det kan gå
galt en dag. Og det tror jeg: det kan ramme os
alle sammen, og jeg tror at det er tilfældigt hvem
det rammer.”
33
Bare i disse små uddrag
får vi en fornemmelse for, at de forskellige meninger
og betydninger, der ligger af stress:
- Stress som følge af dårligt arbejdsklima (mobning)
- Stress som følge af at presse sig selv (valg)
- Rigtig stress (hjælp)
- Stress som nyt vilkår og brud på vane (forandring)
Pernille Strøbæk
34
Samlende storyline på:
Hvad stresser?
Stressdiskurser strukturreform:
Sagsantallet
Stressdiskurser strukturreform-neutral:
Følelsesarbejdet
Pernille Strøbæk
35
Mest ”jeg”, men hvad med:
”Kollektiv stress” – ”vi….”?
Stressdiskurser relateret til strukturreformen
er mere kollektivt orienterede (26%) end
reform-neutrale diskurser (12%)
Pernille Strøbæk
36
Men et generelt mønster:
Individuelt ansvar for organisatoriske og sociale
stressorer! Individuelle fremstillinger af den
strukturelle (politiske!) tvang…
- Ansvar
- Psyke/robusthed
- Tilpasningsevne
Pernille Strøbæk
37
For
Mange og
mange komplicered
sager e
Et konkret
eksempel (Strøbæk,
Sagstype
r
2011) klientmøder
Flere
ressourc
er
Supervisi
on
Faglig
sparring
38