1. No category

Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet
1. Indledning ................................................................................................................................2
1.1. Problemformulering...........................................................................................................2
1.2. Formål................................................................................................................................2
1.3. Metode...............................................................................................................................3
1.4. Teoretiske overvejelser.....................................................................................................3
2. Karakteristik af vor tids samfund og individ............................................................................4
2.1. Samfundet..........................................................................................................................4
2.2. Individet.............................................................................................................................6
2.3. Delkonklusion....................................................................................................................8
3. Mediernes indflydelse ..............................................................................................................9
3.1. Delkonklusion....................................................................................................................9
4. Depression ..............................................................................................................................10
4.1. Biokemiske årsager..........................................................................................................11
4.2. Genetiske årsager.............................................................................................................11
4.3. Psykosociale årsager........................................................................................................11
4.4. Delkonklusion..................................................................................................................12
5. Psykologiske forklaringsmodeller på depression....................................................................12
5.1. Becks kognitive depressionsmodel ................................................................................13
Negative skemaer ..............................................................................................................13
Kognitive forvrængninger..................................................................................................14
Den kognitive triade...........................................................................................................14
5.2. Seligmans teori om indlært hjælpeløshed .......................................................................15
5.3. Seligmans attributionsteori .............................................................................................15
Eksempler på attributioner ................................................................................................16
5.4. Delkonklusion..................................................................................................................17
6. Analyse ..................................................................................................................................18
7. Afslutning ..............................................................................................................................20
8. Bilag .......................................................................................................................................21
9. Litteraturliste...........................................................................................................................23
9.1. Obligatorisk litteratur.......................................................................................................23
9.2. Selvvalgt litteratur............................................................................................................24
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
1. Indledning
Jeg synes, at vi i Danmark – og i Vesten i det hele taget – er blevet et samfund i krise. Det begrunder jeg med overskrifter som: ”Depressioner bliver en folkesygdom” 1 – ”Danskere spiser
lykkepiller som aldrig før” 2 – ”Vi bliver stadig mere nedtrykte.” 3
Graver man dybere, kan man læse om de ca. 300.000 mennesker,4 der i 2001 blev behandlet
med antidepressiv medicin – et ukendt antal af stressede børn og voksne – samt de mindst
200.000 danskere, der på ethvert tidspunkt lider af angstsymptomer5 – alle er det mennesker,
der tilsyneladende ikke har kunnet klare tilværelsens vilkår.
Jeg må derfor spørge, om mennesket i dag har nået sin grænse for tilpasning?
Har vi fået skruet en sådan livsform sammen, at den virker nedbrydende på vores psyke og resulterer i en accelererende forekomst af bl.a. depression?
Eller er vor tids individ blevet mere skrøbeligt, således at også hverdagslivets almindelige vanskeligheder føles uhåndterbare for den enkelte?
Det er udfra disse spørgsmål, at jeg vil undersøge følgende problemstilling:
1.1.Problemformulering
Hvordan kan vi, udfra et sociologisk og almenpsykologisk perspektiv, forklare den stadig større befolkningsgruppe, der i dag lider af depression?
1.2.Formål
Det er min opfattelse, at tidsånden i Danmark er præget af en bekymret og usikker stemning,
samt en følelse af manglende indflydelse på livsvilkårene, hvilket har stor indflydelse på vores
psykiske liv. Dette – tror jeg – er ikke mindst forårsaget af mediernes skræmmebilleder af en
verden med både naturkatastrofer, økonomiske, politiske og sociale problemer.
Menneskets basale ønske om livskvalitet og en ”mening med livet” synes at forblive uopfyldt i
dag, hvor vi tværtimod, i stadig større grad, har fået ”ondt i livet”.
Formålet med denne opgave er derfor at undersøge, hvilke sociologiske og kulturelle faktorer,
der måske kan begrunde den voksende tendens til depression6 – en hyppigt oplevelsesmæssig
følelse i dagens Danmark – samt hvordan dette kan forklares psykologisk.
1
Berlinske 10 / 5 – 01
Politiken 1 / 3 – 02
3
Information 31 / 1 – 01
4
Tal fra Lægemiddelstyrelsen – www.dkma.dk/statistik
5
Tal fra PsykiatriFonden – www.psykiatrifonden.dk/formal
6
Bl.a. Jørgensen, 2002 p. 304
2
Side 2 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
1.3.Metode
I kapitel 2 vil jeg give et billede af de synlige og usynlige livsvilkår, der afspejler vor tids samfund, og som måske kan forklare den stigende forekomst af depression i befolkningen. Som teoretisk grundlag benytter jeg især Anthony Giddens og Kenneth Gergen.
Som en del af den samfundsmæssige organisering har medierne, efter min mening, en meget
stor indflydelse på vores generelle, psykiske velbefindende – noget jeg vil komme ind på i det
følgende kapitel.
I kapitel 4 vil jeg kort gennemgå forskellige årsagsforklaringer til depression.
I opgavens hovedkapitel tager jeg afsæt i to teorier: Martin Seligmans adfærdsteori om indlært
hjælpeløshed, der sætter depression i relation til ubehagelige livsvilkår, den enkelte ikke har
kontrol over, samt hans kognitive attributionsteori, der er et supplement til hans tidligere teori.
Den anden teori er Aaron Becks kognitive depressions-model, hvor depression ses som et resultat af en kognitiv triade af negative tanker, der omfatter personen selv, hans omverden og fremtid.
I kapitel 6 vil jeg forsøge at sammenflette samfundsteorierne og depressionsteorierne for at se,
om der gives en mulig psykologisk forklaring på dét, jeg kalder samfundsbestemt depression.
Afslutningsvis vil jeg konkludere på min opgave.
1.4. Teoretiske overvejelser
I min gennemgang af samfundets mulige betydning for den stigende depressionsforekomst benytter jeg to samfundsforskere, der begge beskriver de livsvilkår, som mange mener er hovedårsagen til, at vi har ”ondt i livet” 7 – men udfra hvert sit teoretiske ståsted.
Giddens taler om det senmoderne samfund, fordi han mener, at vores nutid snarere er karakteriseret ved en udvikling ift. moderniteten,8 i stedet for et direkte brud med moderniteten. Denne
sidste forståelse har til gengæld Gergen, når han taler om postmoderniteten.9
En yderligere forskel er, at Giddens – udfra en konstruktivistisk tankegang – mener, at individet
selv skaber mening i sin omverden ved konstant at konstruere og rekonstruere sit syn på verden. Gergen mener derimod – som socialkonstruktionist – at mening om verden (og individet
selv) kun kan skabes i og af den sociale kontekst. Ontologisk består verden således ikke af
noget ”i sig selv”, men er socialt konstrueret – ligesom erkendelsen om verden er en social
konstruktion.
7
Bl.a. Bolwig; Gerlach; Nielsen i Information 31 / 1 – 01
Modernity, post-modernity and post-traditionel, – www.theory.org.uk – findes i Gauntlett, 2002
9
Bl.a. Poulsen, 2002
8
Side 3 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Skønt der findes flere psykoanalytiske teorier om depression,10 har jeg bevidst undladt at gøre
brug af dem i opgaven, fordi de fokuserer på ubevidste konflikter som årsag til depression.
Da mit fokus er på ”forholdet mellem individ, samfund og depression”, benytter jeg to kognitive forklaringsmodeller som netop teoretiserer, hvordan individet selv konstruerer sin virkelighed og selvforståelse gennem dets fortolkning af sin omverden. Herved lægger jeg en overvejende konstruktivistisk og fænomenologisk ramme om hele opgaven.
2. Karakteristik af vor tids samfund og individ
Giddens bruger begrebet senmodernitet11 om samfundet i dag, der er præget af en nedbrydning
af faste værdier, traditioner, normer og videnskabelige ”sandheder” – en accelererende hastighed i samfundsudviklingen – en stigende informationsstrøm og globalisering – et øget krav til
individet om fleksibilitet, samt ansvar for og refleksion over egne valg.
Mere radikale synspunkter finder vi hos socialkonstruktionisterne, der taler om det postmoderne samfund: sandheden findes ikke – vores forståelse af verden er historisk og kulturel specifik
– virkeligheden konstrueres gennem sociale processer (bl.a. sproget) og interaktioner / forhandlinger – virkeligheden organiseres og opretholdes gennem narrativer.12
2.1.Samfundet
Ifølge Giddens spiller globale sammenhænge13 en større rolle i vores dagligliv end tidligere,
fordi verden på én gang ”mentalt” er blevet meget mindre og meget større.
Mindre, fordi vi – i gennem medier og massekommunikation – har fået en fælles referenceramme til at forstå os selv og verden omkring os. Større, fordi mængden af information betyder, at
verden har åbnet og udvidet sig, med større muligheder og frihed for den enkelte. Samtidig er
det nu overladt til den enkelte selv at skabe mening og sammenhæng i informationsmængden,
ligesom den enkelte selv må fortolke og tage stilling til informationernes eventuelle konsekvenser for sit eget liv.
Der er dermed sket en opløsning af tidligere traditionsbestemte koblinger af tid, rum og aktiviteter, således at aktiviteterne er blevet uafhængige af tidligere bindinger og nu kan kombineres
på nye og individuelt tilpassede måder.
Med moderne kommunikation og nye teknologiske tiltag er tiden i dag, ifølge Giddens, blevet
standardiseret og globaliseret, ligesom rumbegrebet har udvidet sig markant, således at vi har
10
Bl.a. Freud, 1917 og Arieti 1980
Bl.a. Modernity, post-modernity and post-traditionel
12
Bl.a. Gergen, 1985
13
Giddens, 1996 pp. 33ff
11
Side 4 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
fået en adskillelse af tid og rum.14 Gergen15 er enig i, at teknologien har ændret vores omverden
– men fokuserer på, at de sociale forhold er blevet overfladiske, hurtige og spredt over tid og
rum. Den teknologisk betingede mætning betyder, at selvet bliver udhulet og skrøbeligt, mener
han.
Før i tiden var samfundets institutioner og handlinger begrænset til og forankret i det lokale
samfund – nu kan de sociale relationer ”løftes ud” af den lokale, snævre kontekst og ”genindsættes” i større kontekster på tværs af tid og rum – det er dette, Giddens betegner som ”udlejringsmekanismer”.16 Tilsvarende siger Gergen, at ”A century ago, social relationship were largely confined to the distance of an easy walk” 17 – nu oplever vi nye, udvidede livsformer og
relationsmåder, hvilket betyder, at det i højere grad bliver op til det enkelte menneske at skabe
den nødvendige mening og sammenhæng i sit liv, i en vanskeligt overskuelig verden.
Individet kommer derved til at stå i et ambivalent forhold – noget Thomas Ziehe fokuserer på,
når han taler om den kulturelle frisættelse og efterfølgende ekspropriation.18 På den ene side giver den kulturelle frisættelse individet en frihed til at skabe sin egen identitet – på den anden
side kan samme frihed betyde en følelse af manglende overblik, identifikationsmuligheder og
fremmedgørelse, fordi identitet nu er noget, den enkelte må tilkæmpe sig.
Den kulturelle ekspropriation betyder, at den netop opnåede frihed atter beslaglægges af samfundet med dets tendens til at styre, regulere og fratage individet dets ansvar. Disse to omstændigheder ved samfundet i dag er, ifølge Ziehe, med til at forklare tidens udbredte narcissistiske
tendens.
Det tredje forhold, der medvirker til samfundets forandringsprocesser, er ifølge Giddens refleksivitet.19 Vi befinder os i en verden, der grundlæggende konstitueres gennem refleksivt anvendt
viden, men som samtidig er en verden, hvor vi aldrig kan være sikre på, at denne viden ikke
ændres – en forståelse af vidensbegrebet, der svarer til den socialkonstruktionistiske, der siger,
at der ikke findes ”sand viden”, fordi den konstant ændrer sig.
Hvor man tidligere handlede udfra traditioner og regler, og derfor ikke behøvede at tænke så
meget over tingene – må man i dag nøje overveje og vælge sine handlinger – derfor bliver samfundet mere refleksivt, siger Giddens20 og taler ligefrem om en relation mellem modernitet og
radikal tvivl, der er ”eksistentielt foruroligende” for almindelige individer.21
14
Giddens, 1996 pp. 28f
Gergen, 1991
16
Giddens, 1996 pp. 29f
17
Gergen, 1991 p. 61
18
Ziehe & Stubenrauch, 1993
19
Giddens, 1996 pp. 32f
20
Modernity, post-modernity and post-traditionel
21
Giddens, 1996 p. 33
15
Side 5 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Vores senmoderne verden kan således betegnes som en ”risikokultur” 22, hvor vi uafbrudt må
se risici i øjnene, som tidligere generationer ikke var nødt til – f.eks. risikoen for atomkrig,
økologiske katastrofer eller sammenbrud i de økonomiske mekanismer. Herved trækkes fremtiden konstant ind i nutiden, og påvirker vores måde at tænke og agere på.
At leve i en global tidsalder betyder således, at vi skal forsøge at håndtere en række nye risikosituationer, som vi ikke har nogen tidligere erfaring med.
Et lignende synspunkt kommer fra Jean-Francois Lyotard23 – en af socialkonstruktionismens
repræsentanter – der siger, at fordi verden ikke længere hviler på et fastsat værdi- og traditionsgrundlag, er de store fortællinger, som havde en legitimerende funktion – f.eks. religion eller
kultur – også forsvundet. Dette betyder, at virkeligheden er blevet så destabiliseret, at den ikke
mere giver stof til erfaring, men kun til udforskning og eksperimentering, hvilket til gengæld
betyder, at individet nu selv må søge sin egen lille fortælling.
2.2.Individet
Ifølge socialkonstruktionismen er det, der siges om verden, et resultat af fælles konventioner
for meningsudveksling – vi skaber en forståelig sammenhæng i en kaotisk verden gennem
sproget, ved at konstruere historier. Betydningen af verden skabes således ikke i det enkelte individs hoved, men gennem socialt samspil og forhandling.
Gergen taler om et narrativt selv,24 – en fortælling om én selv, hvor begivenhederne i ens liv
hænger systematisk sammen og får mening og retning udfra deres placering i tid og sted – og
netop i en tid, hvor de store fortællinger er i en legitimeringskrise, får de små fortællinger –
som f.eks. ens identitetsforståelse – nye betydninger, siger Lyotard.25
Selvberetninger anvendes i forholdet til andre – til at understøtte eller forhindre forskellige
handlingsformer. Som sådan er dette ”netværk af gensidige identiteter” 26 en fundamental del af
det sociale liv. Vi konstituerer hele tiden hinandens ”selv” – derfor er der ikke én historie om
selvet, men mange historier på baggrund af vores fælles deltagelse i kulturen.27
Tilsvarende taler Ole Dreier om positionering og ”deltagelsesbaner” – hvor individet, ved dagligt at deltage aktivt i mange forskellige sociale kontekster, skaber mening og retning i sit liv.28
Også Giddens mener, at selvet er blevet et refleksivt projekt, der består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger i en kontekst med mange
22
Giddens, 1996 p. 12
Lyotard, 1996
24
Gergen, 2000
25
Lyotard, 1996
26
Gergen, 2000 p. 212
27
Burr, 1995
28
Dreier, 1997
23
Side 6 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
valgmuligheder. Derfor bliver livsstilsvalg stadig vigtigere i konstitueringen af selvidentitet og
daglig aktivitet, siger han.29
Ifølge socialkonstruktionismen skabes og genskabes identitet gennem ens skiftende relationer.
Gergen taler, i den forbindelse, om pastichepersonligheden 30 – en personlighed, der som en social kamæleon sammensætter sin identitet, alt efter de midler, der er tilgængelige på et givent
tidspunkt.
Giddens mener ligeledes, at vi i dag nødvendigvis må skabe og genskabe vores identitet mere
aktivt end før. Fordi samfundet ikke længere tildeler os vore sociale roller, skaber vi vores
identitet ved at vælge den livsstil, der passer ind i vores livsfortælling.31
Selvidentitet er ikke et særligt træk, som individet besidder, siger Giddens – den er ”selvet som
det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi.” 32
Fra en konstruktivistisk synsvinkel er der tale om en refleksion, der gør brug af sociale og kulturelle symboler i sin opbygning af et stabilt, socialt og personligt billede af sig selv. Identitetsarbejdet er en personlig og fremadrettet konstruktionsproces, hvor den enkelte – gennem socialt samspil med omgivelserne – opbygger en fortælling om sig selv, der er i overensstemmelse
med hans erfaringer.
Gergen taler også om det mættede selv, 33 der betyder, at vi er blevet mættet af alle de indtryk
og informationer, der karakteriserer det postmoderne samfund, således at vores bevidsthed er
ændret, så både vores selvforståelse og forhold til andre er blevet fragmenteret. Han bruger begrebet ”multiphrenia” – der er ”a new constellation of feelings and sensibilities, a new pattern
of self-consciousness involving the splitting of the individual into a multiplicity of self-investments.” 34
Konditionerne i den postmoderne tilværelse betyder således en ”ny slags” mennesker, der lever
en ”ny slags” liv, fordi individet bliver opmærksom på, at ”sandheden om mig” kun er en “herog-nu sandhed”, der er afhængig af, hvem jeg er sammen med – og at jeg hele tiden har mulighed for at spille et nyt selv.
En anden socialkonstruktionist – Philip Cushman – taler om det tomme, fragmenterede selv, 35
der er kendetegnet ved en oplevelse af tomhed, meningsløshed og manglende sammenhæng.
Det tomme selv kan sammenlignes med den narcissistiske personlighedstype, som Ziehe anser
for fremherskende i dag.
29
Giddens, 1996
Gergen, 1991
31
Lifestyle – www.theory.org.uk – findes i Gauntlett, 2002
32
Giddens, 1996 p. 68
33
Gergen, 1991
34
Gergen, 1991 pp. 73-74
35
Cushman, 1990
30
Side 7 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
I modsætning hertil oplever Giddens ikke selvet som udelukkende fragmenteret – tværtimod
kan vores verden, med dens kontekstuelle mangfoldighed, i mange tilfælde fremme selvets integration, siger han – og tilføjer, at senmoderniteten skaber en situation, ”hvor menneskeheden
i visse henseender bliver et ”vi”, der står overfor problemer og muligheder, hvor der ikke findes nogen ”andre.”” 36
2.3.Delkonklusion
Opsummerende vil jeg betegne vor tids vestlige samfund – hvad enten det kaldes postmoderne
eller senmoderne – som kendetegnet af et stigende informations- og aktivitetsniveau, en større
frihed og flere valgmuligheder, en ændret status for ”sand viden”, en fysisk såvel som mental
udvidelse af verden, samt en nedbrydning af de store fortællinger, såsom tradition, kultur og religion.
Hvilken betydning har denne samfundsændring så for individets psykiske velfærd?
Jeg tror først og fremmest, at den nedbryder det enkelte menneskes følelse af tryghed, identitet,
kontrol og for-forståelse med sin livsverden.
Vi lever i en eksperimenternes tid, som Lyotard siger, hvor det er op til den enkelte selv at skabe sin egen tilværelse og identitet – selv at vælge mellem de mange muligheder – selv at tage
ansvar for sine valg.
Med den kulturelle frisættelse overdrages ansvaret til individet alene, hvilket nødvendigvis må
give anledning til refleksivitet – og netop gennem individets øgede refleksivitet tror jeg, at det
har en tendens til at gøre samfundets problemer og risici til personlige anliggender, så der skabes en følelse af ”ontologisk usikkerhed”.37
Giddens spørger, hvad der kan skabe den følelse af ”ontologisk sikkerhed” 38– dvs. at man har
”svarene” på de fundamentale eksistentielle spørgsmål – der kan bære individet gennem kriser
og situationer med høj risiko. Det gør den ”fundamentale tillid” 39– dvs. tillid til andre menneskers og systemers kontinuitet – fordi den er et beskyttende hylster imod den angst, usikkerhed
og uro, som vi oplever i et risikosamfund.
Hvis individet derimod har en skrøbelig følelse af fundamental tillid, kan den mindste lille risiko føles ulidelig, tilføjer Giddens40 – en bemærkning, der er værd at tænke på, i forhold til den
stigende depressionsforekomst i dag.
36
Giddens, 1996 p. 40
Udtrykket stammer fra Giddens i Jørgensen, 2002 p. 115
38
Giddens, 1996 p. 52
39
Giddens, 1996 p. 54
40
Giddens, 1996 p. 213
37
Side 8 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
3. Mediernes indflydelse
Ifølge medieteoretikeren Marshall McLuhan er mennesket ikke længere sin egen herre – det er
fanget af mediet. Med ordene: ”The medium is the message, because it is the medium that shapes and controls the scale and form of human association and action,” 41 hentyder McLuhan
til, at vores forestillinger, opfattelser, hensigter og mål er betinget af det medium, som påstandene udtrykkes i, samt at dette medium er en udvidelse af individets verden og selvforståelse.
I den ”trykte kultur” er verden karakteriseret ved ”retliniethed”, kontinuitet og uniformitet, som
opdeler den i ensartede dele. Med de elektroniske medier er vi gået ind i en ny æra – hvor især
tv får skylden for at bryde det lineære i menneskers liv og tænkning, mener McLuhan.42
Den, der ser tv-avis eller hører morgennyheder, kan ikke undgå at lægge mærke til fragmenteringen: Her præsenteres ingen lineær fortælling med begyndelse og slutning, men et sammensurium af krig og elendighed, side om side med banaliteter og trivialiteter – samtidig sker præsentationen ofte i et højt tempo og uden synlig refleksion.43
Dette stiller store krav til den enkeltes evne til selv at kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt – til at skabe mening og sammenhæng.
Ved at bryde de velordnede linier i den ”trykte kultur” kan elektronisk information synes både
uorganiseret og uforbundet, men det er udviklingens betingelser, mener McLuhan. Den
”mundtlige kultur” blev afløst af den ”trykte kultur” og den er nu ved at blive til den ”elektroniske kultur”, hvilket forandrer hele måden, vi tænker på. 44
Fordi medierne til stadighed bliver såvel kvantitativt som kvalitativt mere dominerende i den
enkeltes liv og socialisation, er det moderne selv både kuet og beriget af de store mængder af
information, fordi de både rummer umådelige potentialer for og nye trusler mod menneskets
velfærd, siger Karsten René Jørgensen.45
3.1.Delkonklusion
I en verden, hvor muligheden for at opleve ikke længere er knyttet til det faktiske møde,
hvordan kan man da relatere medierede oplevelser til dagliglivets praksis?
Hvordan kan man forholde sig til begivenheder, der foregår på fjerne steder, og hvordan kan
man indpasse oplevelsen af disse fjerne begivenheder i den sammenhængende livsbane, man
har skabt sig?
41
McLuhan, 1964 p. 9
McLuhan, 1964 pp. 170ff
43
Jørgensen, 2002
44
McLuhan, 1964 pp. 308ff
45
Jørgensen, 2002
42
Side 9 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Enhver person reagerer, ifølge Giddens, selektivt på de forskellige, direkte og formidlede erfaringskilder, der udgør ”Umwelt” – og tilegnelse af formidlet information følger princippet om
”reduktion af kognitiv dissonans” 46 – dvs. at virvaret af information reduceres gennem rutiniserede holdninger, der udelukker eller genfortolker potentielt forstyrrende viden.
Fordi mening opleves og skabes i samspil med andre personer – i forhold til de meningsfulde
sammenhænge, der er i den givne kultur – tror jeg, at en stor del af medieinformationen vil opleves som forvirrende og truende, fordi man netop ikke kan skabe en meningsfuld sammenhæng eller rutiniserede holdninger i forhold til sin egen hverdag.
4. Depression
De-pression betyder direkte oversat ”ned-trykthed” – en følelsesmæssig tilstand, der kan variere fra let nedtrykthed til dyb fortvivlelse.
Ifølge ICD-10 (International Classification of Diseases), der er WHO´s klassifikationssystem,
skal følgende kriterier være opfyldte, for at man kan tale om en depression:47
1. Varighed af depressiv episode på mindst to uger
2. Mindst to af følgende depressive kernesymptomer: nedtrykthed – nedsat lyst eller
interesse – nedsat energi eller øget træthed
3. Mindst fire af følgende depressive ledsagesymptomer: nedsat selvtillid eller selvfølelse
– selvbebrejdelse eller skyldfølelse – tanker om død eller selvmord – tænke- eller koncentrationsbesvær – agitation eller hæmning – appetit- eller vægtændring – søvnforstyrrelser
På PsykiatriFondens hjemmeside48 viser undersøgelser, at 15 – 20 % af den danske befolkning,
på et eller andet tidspunkt i livet, udvikler depression. Andre undersøgelser taler om, at
140.000 danskere (3,5 % af den voksne befolkning) lider af moderat til svær depression, mens
3 % – ca. 100.000 mennesker – lider af let depression. Derudover findes et ukendt antal mennesker med skjult depression.
På baggrund af disse alarmerende tal iværksatte PsykiatriFonden i år 2000 et treårigt projekt –
”Landsindsatsen mod Depression” – hvis målgruppe er de mange mennesker, der er behandlingskrævende, men ikke opnår den nødvendige hjælp før sent i depressionsforløbet.
Da der ikke findes nogen entydig årsag til depression, er det vigtigt at se mennesket som et system på flere niveauer, der hænger uløseligt sammen: det biologiske, det psykologiske og det
sociale / samfundsmæssige niveau, siger Thomas Nielsen.49
46
Giddens, 1996 p. 220
Cullberg, 2002
48
www.psykiatrifonden.dk/depression
49
Nielsen, 1995 – Thomas Nielsen er lektor i klinisk og fysiologisk psykologi ved Århus Universitet.
47
Side 10 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
4.1.Biokemiske årsager
Ifølge den såkaldte amin-teori50 skyldes depression et underskud af visse signalstoffer i hjernen
– især aminer som serotonin og noradrenalin.
En anden teori – receptor-teorien51 – går ud på, at underskuddet i aminsynapserne ikke skyldes
en mangel på signalstofferne serotonin og noradrenalin, men derimod en forstyrrelse i receptormolekylernes reaktion på disse stoffer.
Ingen af de to teorier har dog kunnet bevises. Derimod tyder undersøgelser på, at serotoninniveauet afhænger af ydre faktorer – af hvad der sker omkring os følelsesmæssigt og socialt.
Bl.a. kan længerevarende stresstilstande fremkalde langvarige ændringer i mængden af både
serotonin og noradrenalin – med depression til følge.52
4.2.Genetiske årsager
På baggrund af tvillingeundersøgelser53 har man påvist, at der er en betydelig arvelig faktor på
færde bag de sjældne bipolare54 depressioner – mens det er usikkert, om genetiske faktorer
spiller nogen væsentlig rolle, ved de mere almindelige unipolare depressioner – som er dem,
jeg koncentrerer mig om i denne opgave.
Da man endnu ikke har fundet det depressionsfremkaldende gen, er man stadig i tvivl om, hvad
det er, der nedarves.55
4.3.Psykosociale årsager
Flere eksperter peger på, at samfundsudviklingen medfører, at flere og flere oplever en hjælpeløshed overfor tilværelsen – en hjælpeløshed, der kan føre til en depression. Bl.a. siger Tom
Bolwig, at ”dynamikken i samfundet har som pris, at flere af de mennesker, som har et biologisk beredskab for at udvikle depression, gør det.” 56
Samfundet kræver af os, at vi er fleksible, nysgerrige og omstillingsvenlige – noget kun et fåtal
kan mestre, mens det store flertal af befolkningen ikke kan rumme al den usikkerhed. ”Derfor
vil mange være depressive i 2020,” 57 tilføjer Bolwig, og kalder det urbaniseringens pris.
50
Nielsen, 1995 pp. 44-46
Nielsen, 1995 pp. 46-47
52
Skram Jensen, 2001
53
Nielsen, 1995 pp. 49f
54
En maniodepressiv sygdom er en bipolar affektiv sindstilstand – mens rent depressive eller rent maniske tilstande kaldes unipolare. – Cullberg, 2002 p. 333
55
Bl.a. Nielsen, 1995
56
Professor i psykiatri ved Rigshospitalet, Tom Bolwig, til Dagbladet Information, 31/1 – 2001 – www.webavis.information.dk
57
Tom Bolwig, til Dagbladet Information, 31/1 – 2001 – www.webavis.information.dk
51
Side 11 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Mange menneskers hjælpeløshed og tungsind bunder i vores forhold til andre mennesker – eller mangel på samme. Mange nye undersøgelser58 tyder nemlig på, at ensomhed er en vigtig
faktor i forbindelse med depression – især den subjektive og kvalitative side af ensomhedsbegrebet – dvs. ens personlige vurdering af om mængden af kontaktpersoner og størrelsen af sociale netværk er tilstrækkelig, samt graden af oplevet, dyb følelsesmæssig fortrolighed eller
nærhed med andre.
Endvidere synes visse faktorer i barndomsmiljøet at spille en væsentlig rolle for, om man senere udvikler depression. Undersøgelser har vist,59 at deprimerede patienter typisk har været udsat
får en opdragelsesform, der kan betegnes som ”kold kontrol” – dvs. at deres opdragelse var
præget af strenghed og kontrol, samt forældrenes manglede varme, opmærksomhed og interesse i dem.
4.4.Delkonklusion
Den øgede depressionsforekomst i Danmark kan være udtryk for, at vores metoder til at
diagnosticere og behandle psykiske lidelser er blevet bedre i de seneste årtier. Omvendt kan
stigningen ses som et resultat af en aggressiv sundhedsindustri. Endelig kan den øgede forekomst af stress, depression og angsttilfælde være udtryk for, at der reelt er sket en stigning i
mængden af psykiske belastninger og deraf følgende psykiske problemer, især i den vestlige
kultur – hvilket er den forklaringsmodel, jeg har lagt op til og vil gå videre med i næste kapitel
– uden derved at fornægte, at de to øvrige forklaringer også kan spille en rolle.
5. Psykologiske forklaringsmodeller på depression
Aaron Beck (f. 1921) var oprindelig psykoanalytisk terapeut. Gennem sin praksis og systematiske undersøgelser i 1960´erne blev han dog overbevist om, at depression ikke beror på ubevidste konflikter af aggressiv art, men snarere på kognitive forstyrrelser. Den deprimerede har en
”forstyrret” opfattelse af sig selv og sin omverden, der repræsenterer en stærk negativ fordrejning af virkeligheden – kognitive karakteristika, som Beck antog havde en stor indflydelse
både på depressionens opståen og opretholdelse.60
I 1975 udviklede Martin Seligman (f.1942) en teori om, at ubehagelige situationer, som man
ikke har kontrol over, medfører depressiv modløshed og apati – en slags hjælpeløshedstilstand.
Siden har Seligman modificeret sin teori, således at det mindre er hjælpeløsheden, men en psy-
58
Nielsen, 1995 pp. 62f
Nielsen, 1995 pp. 53f
60
Mørch, Rosenberg, Elsass (red.), 2000
59
Side 12 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
kologisk indstilling – de såkaldte attributioner – dvs. en forudfattet automatisk tænkning, der
bevirker depressionen.61
5.1.Becks kognitive depressionsmodel 62
Becks kognitive model for depression består af tre kategorier af kognitive processer – negative
skemaer, kognitive forvrængninger og den kognitive triade 63 – der skaber et dysfunktionelt
samspil mellem ydre begivenheder og den depressive tilstand.
Den kognitive model antager, udfra en fænomenologisk tilgang, at individets følelser og adfærd er påvirket af dets opfattelse af en begivenhed – dvs. dets syn på sig selv (selvopfattelse)
og omverdenen. Det er således ikke så meget situationen i sig selv, men hvordan individet konstruerer og fortolker situationen, der har betydning for dets følelser og adfærd.64
Negative skemaer
De negative skemaer 65 betegner grundlæggende antagelser (”core beliefs”), der etableres i
barndommen. Skemaerne er relativt stabile kognitive strukturer – en slags filter, som vi oplever
verden igennem – som danner basis for fortolkning af en bestemt gruppe af situationer, på baggrund af tidligere oplevelser / erfaringer.
Skemaernes funktion er bl.a. – at styre den perceptuelle selektion, dvs. hvad man lægger mærke til i en given situation – at bestemme kategoriseringen i forbindelse med de foreliggende
iagttagelser, dvs. hvor en genstand hører til i individets begrebssystem – samt at bestemme den
fortolkning af begivenheden, som individet foretager sig udfra sine øvrige værdier.
En vigtig pointe er, ifølge Beck, at den deprimerede kan have forskellige opfattelser af samme
situation, afhængig af hvilke underliggende skemaer, der er ”aktive” i den pågældende situation – fordi et skema kan være mere eller mindre aktiveret i en given periode i livet. De begivenheder, der kan aktivere et latent negativt skema, kan dels være egentlige negative oplevelser, dels relativt harmløse begivenheder, der minder om de tidligere ”traumatiske” begivenheder.66
Et negativt skema kan f.eks. opstå, hvis et barn mister en forælder i en tidlig alder, hvorefter
tilværelsen bliver opfattet som præget af risiko for frygtelige tab. Dette ”tabs-skema” vil senere
kunne aktiveres ved mindre tabsoplevelser og derved begynde at fordreje alle oplevelser i retning af tab eller trusler om tab.67
61
Larsen, 1998
Jf. model 1 i bilag
63
Mørch, Rosenberg, Elsass (red.), 2000
64
Beck, 1995 p. 14
65
Beck et al, 1979 pp. 12f
66
Beck et al, 1979; Beck 1995 p. 15
67
Nielsen, 1995
62
Side 13 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Kognitive forvrængninger
Kognitive forvrængninger 68 betegner opfattelsesmåder, hvorved oplevelsen af den aktuelle situation fordrejes, således at de negative skemaer vedligeholdes og der opstår en negativ oplevelse af denne situation. Dette kommer til udtryk i negative automatiske tanker 69 – dvs. hurtige, evaluerende, situationsspecifikke tanker, der optræder vilkårligt og uden ydre anledning –
som er en slags indre monolog.
De kognitive forvrængninger omhandler bl.a. perception, hukommelse og tænkning:70 Vedrørende perception er det især opmærksomhedens retning, der er forandret, så den deprimerede
kun bemærker det ubehagelige og uheldige, der sker omkring ham.
Noget lignende gælder hukommelsen, hvor den deprimerede især fremdrager triste begivenheder fra sin erfaringsverden.
På tænkningens område er der tale om en række ”tankefejl”, der bidrager til at øge indholdet af
negative tanker i den kognitive triade. F.eks. kan den deprimerede, udfra dagligdags erfaringer,
konkluderer noget stærkt negativt, der slet ikke er basis for (arbitrær slutning) – den deprimerede kan opfatte en harmløs episode som en fuldstændig katastrofe (maksimering) – eller det
enkelte negative tilfælde generaliseres til at omfatte alle tilsvarende situationer (overgeneralisering).
Den kognitive triade
Den kognitive triade 71 betegner en tredeling af de automatiske negative tanker, der omfatter
den depressives negative syn på sig selv, sin omverden, samt fremtiden.
Den deprimerede kan opfatte sig selv som en foragtelig, uduelig, grim, dårlig og svag person –
hvis vanskeligheder er et resultat af egne moralske, fysiske eller psykologiske fejl.
Endvidere har den deprimerede et negativt syn på sin umiddelbare livssituation og omverden,
både arbejdsmæssigt og familiemæssigt – her synes at blive stillet uhyrlige krav eller lagt hindringer i vejen, der umuliggør glæde og tilfredsstillelse.
For det tredje forventer den deprimerede intet godt af fremtiden – kun flere sorger og vanskeligheder. Der er en pessimistisk overbevisning om, at de aktuelle problemer vil fortsætte i det
uendelige, og at fremtidige opgaver på forhånd er dømt til at mislykkes, så det ikke engang er
umagen værd at forsøge.
68
Beck, 1995 pp. 14f
Beck, 1995 pp. 14f
70
Mørch, Rosenberg, Elsass (red.), 2000 pp. 31ff
71
Beck et al, 1979 pp. 11f
69
Side 14 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
5.2.Seligmans teori om indlært hjælpeløshed 72
Indlært hjælpeløshed påvises først af Seligman gennem en række dyreforsøg i 1960´erne, men
også mennesker har siden været undersøgt i forbindelse med indlært hjælpeløshed – og det viser sig, at man i en bestemt situation, hvor man oplever manglende kontrol over ubehagelige
påvirkninger, udvikler en forventning om at være uden indflydelse på ubehagelige begivenheder og derfor reagerer med indlært hjælpeløshed. Denne forventning overføres senere på en lignende situation.73
Teorien handler således overordnet om, hvad der sker med adfærden, når man har lært, at man
ikke har indflydelse på, om der indtræffer en positiv eller negativ begivenhed.
I den forbindelse lægger Seligmans teori størst vægt på de negative begivenheder, fordi han
især sætter depression i forbindelse med ubehagelige livsvilkår, som man ikke har nogen kontrol over.74
Det drejer sig, dels om hyppige, dagligdags belastninger, som man føler sig magtesløs overfor,
dels enkeltstående situationer af ”traumatisk” karakter. Personer, der gøres indlært hjælpeløse,
bliver både passive, mister selvtillid og reagerer med følelser af tristhed – tre virkninger, der
svarer til symptomerne ved depression.75
For at sandsynliggøre denne opfattelse sammenligner Seligman indlært hjælpeløshed med depression på fire punkter – symptomer, ætiologiske faktorer,76 terapi, samt forebyggelse – hvor
der er stor overensstemmelse.77
5.3.Seligmans attributionsteori 78
Denne teori koncentrerer sig om en speciel, afgrænset klasse af kognitive processer – de såkaldte attributioner – som jeg definerer som ”tillagte egenskabers årsag til en bestemt begivenhed.” Da attributionsteorien netop handler om, hvilke typer af attributioner der fører til
mere eller mindre omfattende grader af hjælpeløshed, kan den ses som et supplement til teorien
om indlært hjælpeløshed, som havde visse svagheder ift. humanpsykologien: bl.a. en manglende dokumentation for tab af selvagtelse – ét af elementerne ved depression – samt at indlært
hjælpeløshed breder sig til andre lignende situationer, og automatisk aftager over tid.79
Attributionsteorien refererer til en generel teori om kognitive faktorers betydning for vores sociale adfærdsregulering, men har en fænomenologisk vinkel, idet den undersøger, hvordan vir72
Jf. model 2 i bilag
Seligman & Garber (ed.), 1980
74
Seligman & Garber (ed.), 1980 p. 154
75
Seligman et al, 1995 p. 3
76
Ætiologisk betyder sygdomsårsager
77
Seligman & Garber (ed.), 1980 p. 26
78
Jf. model 3 i bilag
79
Seligman & Garber (ed.), 1980 pp. 7f
73
Side 15 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
keligheden fremtræder som fænomen – som oplevet – hos mennesker, for derved at kunne forstå og forklare deres tanker, følelser, reaktioner og handlinger.
Som eksempel80 udsættes to grupper af forsøgspersoner for nogle uløselige opgaver. Efterhånden som de må opgive, oplever de en tiltagende mangel på kontrol over opgaverne og bliver
hjælpeløse. Den ene forsøgsgruppe forklarer måske nederlaget som en manglende evne til problemløsning – dvs. en personlig egenskab, mens den anden forsøgsgruppe giver opgaverne
skylden for deres manglende succes – dvs. en ydre årsag. Der er altså tale om to forskellige attributioner af samme oplevede hjælpeløshed, der vil føre til forskellige grader af hjælpeløshed i
nye, lignende situationer.
I attributionsteorien er det stadig forventningen om hjælpeløshed, der antages at producere de
tre oprindelige symptomer på hjælpeløshed: øget passivitet, reduceret indlæringsevne og emotionelle forandringer. Det nye er, at denne forventning ikke blot afhænger af tidligere erfaringer
med en objektiv hjælpeløshed, men i høj grad afhænger af attributionerne – dvs. hvordan man
overfor sig selv forklarer årsagen til den oplevede hjælpeløshed.81
Eksempler på attributioner 82
Ved personlig hjælpeløshed i forbindelse med indre attributioner mener personen, at det kun er
ham, der ikke kan magte en given situation, mens andre godt ville kunne klare situationen. Ved
universel hjælpeløshed, hvor der benyttes ydre attributioner, oplever personen sig ganske vist
som uden kontrol over situationen, men mener, at andre ville være i samme situation – hvilket
ikke vil føre til et tab af selvagtelse.
Denne forskel er således Seligmans bud på en kognitiv forklaring på forskellige grader af tab
af selvagtelse ved samme ydre ”fiasko”.
Ved en indre og stabil attribution vil personen se årsagen til sin fiasko som en personlig egenskab, der ikke kan ændres på. En person med en indre og ustabil attribution vil derimod forklare nederlaget som en personlig egenskab, han selv kan ændre på i lignende, efterfølgende situationer.
Ovennævnte kan ifølge Seligman forklare, hvorfor nederlag hos nogle fører til langvarige tilstande af indlært hjælpeløshed eller depression, mens andre hurtigere kommer sig efter nederlaget.
En specifik attribution, hvor årsagen til nederlaget henføres til én specifik situation eller én
manglende personlig egenskab, vil ikke medfører nogen videre udbredelse af hjælpeløsheden
til andre områder. Ved en global attribution, vil personen derimod forklare sin fiasko med alt80
Seligman & Garber (ed.), 1980
Seligman & Garber (ed.), 1980 p. 9
82
Seligman & Garber (ed.), 1980 pp. 8 – 26
81
Side 16 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
omfattende, manglende personlige egenskaber eller henføre den til alle situationer, hvorved
hjælpeløsheden og depressionen generaliseres.
Den samlede teori om indlært hjælpeløshed som model for depression siger at – passivitet og
negative forventninger til fremtiden beror på oplevet hjælpeløshed kombineret med stabile og
globale attributioner – tab af selvagtelse beror på indlært hjælpeløshed i samspil med indre attributioner – den depressive følelse beror på en erfaring om, eller blot en oplevelse af, tab af
kontrol.83
Med støtte i flere undersøgelser84 mener Seligman således, at teorien om indlært hjælpeløshed
som følge af manglende kontrol kombineret med en bestemt attributionsstil kan forklare en betydelig del af de depressive symptomer hos mennesker.
5.4.Delkonklusion
Der er en stor lighed mellem Becks og Seligmans depressionsteorier:85 Bl.a. hævder begge at
bygge på almenpsykologiske teorier – begge mener, at depression udløses af en række tidlige,
stressfulde / ”traumatiske” begivenheder med manglende kontrol – men i modsætning til de
psykodynamiske teorier, der fokuserer på den emotionelle betydning, har Becks teori fokus på
de negative begivenheders kognitive betydning, mens Seligmans teori omhandler den manglende adfærdsmæssige kontrol over situationen.
I det store og hele udviser deprimerede mennesker sådanne kognitive træk, som de to depressionsteorier siger – både mht. Becks hypotese om den ”kognitive triade” og ”kognitive
forvrængninger”, samt Seligmans teori om deprimeredes benyttelse af indre, globale og stabile
attributioner – men dermed er teorierne ikke bevist.86
Undersøgelser87 har generelt støttet Seligmans teori bedre end Becks – dog er der skabt ny tillid
til den kognitive depressionsteori, idet forskningen har påvist, at miljømæssige belastninger vil
aktivere et depressionsfremkaldende (”depressogent”) skema, hvis skemaets psykologiske indhold modsvarer de ydre påvirkninger.
Betydningen af disse miljømæssige faktorer har fået Beck til at udvide den kognitive depressionsteori med en personlighedspsykologisk faktor – der således bygger bro mellem kognitiv teori og nyere psykodynamiske teorier.
Beck taler om to typer af sårbarhed hos mennesker: Den sociotrope type 88 har især behov for
nær tilknytning til andre mennesker – dvs. at deprimerede sociotrope mennesker er særlig sår83
Nielsen, 1995 p. 166
Seligman & Garber (ed.), 1980 p. 60
85
Nielsen, 1995
86
Nielsen, 1995
87
Nielsen, 1995
88
Nielsen, 1995 p. 174
84
Side 17 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
bare overfor tab af menneskelig kontakt – en udbredt realitet i vores postmoderne kultur, hvor
vi hver især må opbygge vores egen identitet.
Den autonome type 89 er motiveret af status og prestige – dvs. at deprimerede autonome mennesker lider under en følelse af nederlag i tilværelsen – hvilket også er højaktuelt i vores samfund, hvor individet hele tiden skal tage ansvar for egne valg.
6. Analyse
Selvom livet objektivt set næppe er blevet mere risikofyldt i dag, så opleves dagligdagen sådan
for mange mennesker – bl.a. på grund af mediernes ukritiske informationsbombardement, der
bevirker en større fragmentering i vores hverdag – vores større refleksivitet – samt den ændrede status for ”sand viden” – noget der samlet giver anledning til større ængstelse og utryghed,
fordi vores verden er blevet mindre overskuelige og kontrollerbare og dermed vanskeligere at
forbinde med personlige erfaringer.
Netop fordi tidligere handlinger pludselig forekommer utilstrækkelige – fordi vi ikke kan skabe
kontinuitet i vores oplevelser – er ”kriser” blevet en mere eller mindre fast bestanddel af individets liv i dag, men kan pr. definition aldrig gøres til rutine, siger Giddens.90
Der er således noget ved vor tids kultur i Vesten, der giver grobund for bl.a. angst og depression, som man ikke finder i ikke-vestlige kulturer. Ikke alene bliver depression mere og
mere almindelig i vores tid – den forekommer også tidligere i livet, siger Seligman og taler ligefrem om en depressionsepidemi.91 Hvad er der sket?
Der er først og fremmest sket et skift i synet på individet – fra at forstå mennesket som underlagt omgivelsernes betingelser, har individet nu en tro på at kunne kontrollere både sig selv og
sine omgivelser.
Hvor vi tidligere havde et fundament i form af tro på nogle store fortællinger – familie, religion
eller tradition – at falde tilbage på for hjælp, hvis vores personlige mål mislykkedes, har vi i
dag netop ingen blivende idealer eller faste kulturelle orienteringspunkter at sætte ind mellem
individ og samfund, hvis vi befinder os i uforståelige situationer.
Når de kulturelle rammer for fælles mening således ændres, ændres tilsvarende individets selvforståelse: De mange valgmuligheder, som individet skal forholde sig til, giver anledning til
øget refleksivitet, mens manglende brugbarhed af tidligere generationers erfaringer betyder en
tiltagende individualisering.
89
Nielsen, 1995 p. 174
Giddens, 1996
91
Ingram, 1990 p. 1
90
Side 18 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Individet må nødvendigvis vende sig indad for at søge at tilfredsstille sit liv, fordi selvforståelsen ikke længere er givet på forhånd, men derimod er blevet et personligt, refleksivt projekt,
der skabes af den enkelte. Vi lever i en ”individets tidsalder”, hvor selvet, med et udtryk fra
Daniel Stern, ”ejer” sine egne handlinger – hvor jeg bestemmer, foretrækker, planlægger og
vælger.
Denne tro på selvet, selv-fokusering eller ”the exaltation of the individual” 92 skaber en sårbarhed overfor depression, fordi individet i dag står alene. Hjælpeløshed og fejl vil derfor let blive
til håbløshed og fortvivlelse – til depression, fordi vi, ved at (over)tage ansvaret for egne valg,
handlinger og livssituation, er ”dømt til at være lykkelige” 93 – det er en samfundsmæssig pligt
at arbejde på at perfektionere sig selv og sit liv.
Derfor reflekterer individet konstant over sig selv i dag. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det
vi gør er godt nok, fordi friheden til selv at vælge – fra et eksistentielt perspektiv – også er forbundet med angst og utryghed.
Når alt således skal problematiseres, vurderes og stilles til diskussion, kan det give anledning
til alvorlige belastninger i individets psykiske velfærd, siger Jørgensen og citerer Bauman for at
definere postmoderniteten som ”en mental tilstand.” 94
Her vil jeg pege på skyldfølelsen, der måske er det mest gennemgribende symptom ved depression. Skal skylden virkelig gælde må den, ifølge Larsen, være selvforskyldt – dvs. udgå fra
mennesket selv og ikke blot bero på en ydre omstændighed.95
Netop i vores individualistiske kultur, hvor vi opdrages til at tage ansvar for eget liv, har vi en
tendens til at gøre kulturelt forårsagede problemer til egne personlige fejltagelser – manglende
kontrol over en situation giver os skyldfølelse, fordi vi ikke længere har ”noget” udenfor os
selv at henføre skylden til – manglende kontrol betyder også, ifølge Seligman, hjælpeløshed og
depression.
Dette fokus på individet kan også forenes med Becks nye personlighedsteori, hvor ydre sociale
eller kulturelle belastninger – bl.a. manglende nær tilknytning til andre mennesker eller nederlagssituationer – vil føre til depression hos de mennesker, der er psykisk sårbare – dvs. mennesker, der tidligt i livet er blevet udsat for situationer, de ikke kunne håndtere, fordi de ikke har
opnået den følelse af fundamental tillid, der – med Giddens ord – som et beskyttende hylster
kan føre individet gennem kriser.
Netop opbygningen af fundamental tillid i de tidlige relationer – både til sig selv og andre mennesker – er afgørende for den enkeltes evne til at navigere og trives senere i livet – og både til92
Ingram, 1990 p. 6
Jørgensen, 2002 p. 150
94
Jørgensen, 2002 p. 149
95
Larsen, 1998
93
Side 19 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
lid og tryghed (følelsen af kontinuitet) er blevet en mangelvare i vores kaotiske og ”løbske verden”, hvor der ikke længere findes ”sand viden”, men hver især må opbygge sin egen identitet.
Hvis vi sammenholder den øgede forekomst af depression i vort senmoderne samfund med Nielsens betoning af deprimeredes oplevelse af ensomhed og ”kold opdragelse”, samt Becks og
Seligmans fokus på den deprimeredes oplevelse af tidlige, ”traumatiske” situationer som katalysator for depression, er denne opbygning af fundamental tillid – den ontologiske sikkerhed –
åbenbart slået fejl.
Hermed er vi inde på Vestens opdragelsespraksis, hvor forældre i dag skal opdrage et barn til
en fremtidig tilværelse, som ingen kender og derfor ikke kan råde om. Efter tidens tendenser
opdrages barnet bl.a. til selvstændighed og valgfrihed: Hvor den første praksis måske kan betyde manglende nær tilknytning, fordi barnet tidligt lærer at frigøre sig fra sine nære relationer –
kan den anden praksis måske medføre tidlige nederlagsfølelser, fordi der ikke er ”noget” at ty
til for vejledning eller henføre skylden til ved forkerte valg.
Det begreb, som depression i sidste ende drejer sig om, er individets selvopfattelse (og opfattelse af andre), der ifølge Gergen er blevet fragmenteret, fordi det postmoderne menneske konstant må skabe og genskabe sin identitet gennem sine skiftende relationer.
Samstemmende med socialkonstruktionisterne taler Peter Berliner 96 om, at selvopfattelsen altid udvikles indenfor og i dialog med de dominerende diskurser i samfundet.
Selvet kan bl.a. opfattes som relateret til konkrete livssammenhænge,97 hvor især den økologiske psykologi fokuserer på, hvilke handlemuligheder og hvilken grad af kontrol man har over
sin livssammenhæng – dvs. personens opfattelse af sin situation, hans formelle og uformelle
sociale støtte, samt mulighederne for at kunne mestre udfordringer og belastninger.
At menneskers oplevede problemer, også af psykologisk art, kan hænge sammen med deres
livssammenhæng, træder tydeligt frem ved denne synsvinkel, fordi den beskæftiger sig med de
konkrete valg, der træffes i konkrete situationer – person, situation og kontekst ses således som
en helhed – et synspunkt der er i overensstemmelse med Gergens forståelse.
7. Afslutning
Temaerne for dette modul – ”subjektivering, socialitet og diversitet” – er alle blevet behandlet i
løbet af opgaven.
Jeg definerer subjektivering som ”at blive sig selv gennem andre” – dvs. et socialkonstruktionistisk synspunkt. Socialitet handler om individet i den sociale og kulturelle kontekst – noget,
som både de to samfundsteoretikere og de to depressionsforskere taler om, mens diversitet be96
97
Bertelsen et al, 2002
Bertelsen et al, 2002 p. 282
Side 20 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
tyder forskellighed eller mangfoldighed – dvs. den virkelighed vi har i dag, hvor bl.a. den øgede depressionsforekomst er et af dens udtryk.
Trods sin store fleksibilitet og tilpasningsdygtighed rummer den menneskelige psyke måske
mere eller mindre uoverskridelige grænser, der betyder, at mennesket ikke kan tilpasse sig enhver forandring i dets omverden, uden psykologiske omkostninger.
Her tænker jeg både på Gergens betoning af det postmoderne skrøbelige selv, Giddens syn på
identitet som et refleksivt projekt, samt Becks og Seligmans fokus på individets opfattelse af
sig selv og sin omverden som udslagsgivende for dets (depressive) tanker.
Psykiske vanskeligheder – såsom stress, angst og depressioner– kan således ikke kun ses som
tegn på, at der er noget galt med det enkelte individ – men måske i lige så høj grad som tegn
på, at den vestlige kultur er blevet umenneskelig.
Først når man medtænker, hvordan individet skabes og vedvarende er indlejret i et bestemt
samfund og en bestemt kulturel diskurs, kan man forstå det enkelte menneskes psykologiske
udvikling, handling og vanskeligheder – og forholdet mellem individ og samfund.
Derfor er det vigtigt med en kulturkritisk psykologi – som f.eks. den økologiske psykologi –
der ser på de kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning for den menneskelige psyke,
der netop er udspændt mellem den menneskelige biologi, den individuelle historie, interpersonelle relationer og forhold i kulturen.
8. Bilag 98
Model 1:
98
Modellerne er hentet fra Nielsen, 1995 pp. 148; 122; 160
Side 21 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Model 2:
Model 3:
:
Side 22 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
9. Litteraturliste
9.1.Obligatorisk litteratur
Burr, V. (1995): An Introduction to Social Constructionism. Sage, London
s. 1 – 183 . 184 sider.
Davies, B. & Harré, R. (1990): “Positioning. The discursive Production of Selves.” I Davies,
B: A body of Writing. 1990 – 1999. Alta Mira Press, Oxford
s. 87 – 106. 20 sider
Dreier, O. (1997): “Personal Trajectories of Participation across Contexts of Social Practice.” I
Dreier, O. (red.): Subjectivity and Social Practice. Århus Universitet: Center for Sundhed,
Menneske, Kultur. Århus
s. 103 – 143. 41 sider
Gergen, Kenneth (1985): “The Social Constructionist Movement in Modern Psychology.” I
American Psychologist. Vol. 40 no. 3
s. 266 – 273. 8 sider
Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels Forlag, København
s. 9 – 267. 259 sider
Hastrup, Kirsten (1989): ”Kultur som analytisk begreb.” I Hastrup, K. & Ramløv, K. (red.):
Kulturanalyse. Fortolkningens forløb i antropologien. Akademisk Forlag,
København
s. 11 – 21. 11 sider
Jenkins, Richard (2002): Social Identity .Routledge, London
s. 1 – 67. 68 sider
Jørgensen, M.W. & Phillips, L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag
s. 9 – 71, 105 – 168. 127 sider
Side 23 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Lyotard, Jean-Francois (1996): Viden og det postmoderne samfund. Slagmark
s. 9 – 81. 73 sider
Nissen, Morten (1995): ”Forskningens betydning for udviklingen af psykosocial praksis.” I
Udkast nr. 1, Dansk Psykologisk Forlag, København
s. 4 – 33. 30 sider
Wetherell, M. & Maybin, J. (2002): “The Distributed Self: A social Constructionist Perspective.” I Stevens, R. (ed.): Understanding the self. Sage Publications, London
s. 220 – 275. 76 sider
Wetherell, M (ed.) (1997): Identities, Groups and Social Issues. Sage Publications, London
s. 119 – 173, 299 – 342. 99 sider
I alt 996 sider
9.2.Selvvalgt litteratur
Beck, A.T. (1976): Cognitive Therapy and the Emotional Disorders. Penguin Books
s. 102 – 131. 30 sider
Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., Emery, G. (1979): Cognitive Therapy of Depression. Guilford Press
s. 1 – 33. 33 sider
Beck, J. (1995): Cognitive Therapy: Basics and Beyond. Guilford Press
s. 13 – 24. 12 sider
Bertelsen, P.; Hermansen, M. & Tønnesvang, J. (red.) (2002): Vinkler på selvet – en antologi
om selvbegrebets anvendelse i psykologien. Forlaget Klim
s. 279 – 295. 17 sider
Cullberg, J. (2002): Dynamisk Psykiatri. Hans Reitzels Forlag, København
s.317, 333. 2 sider
Side 24 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
Cushman, P. (1990): Why the Self is Empty. American Psychologist, Vol.45, No.5
s.599 – 601. 3 sider
Dagbladet Information (2001) – www.webavis.information.dk
2 sider
Gergen, K. (2000): Virkelighed og relationer. Dansk psykologisk Forlag
s.189 – 212. 24 sider
Gergen, K. (1991): The Saturated Self. Dilemmas of Identity in Contemporary Life. N.Y. Basic
Books
s. 48 – 80, 139 – 170. 65 sider
Giddens, A. Modernity, postmodernity and posttraditionel – www.theory.org.uk
2 sider
Giddens, A. Lifestyle – www.theory.org.uk
2 sider
Ingram, R. (ed.) (1990): Contemporary Psychological Approaches to Depression. Plenum
Press
s. 1 – 8. 8 sider
Jørgensen, C.R. (2002):Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag
s. 65 – 84, 106 – 119, 141 – 165, 303 – 316, 326 – 330. 78 sider
Larsen, J. K.(1998): Depressionsforståelse. Et opgør med Freud. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag
s. 78 – 85, 144 – 158. 23 sider
Lægemiddelstyrelsen – www.dkma.dk/statistik
1 side
Side 25 af 26
Er grænsen for tilpasning nået?
Afhandling i subjektivering, socialitet og diversitet, DPU. Marianne Geisler. www.x-psyk.dk
McLuhan, M. (1964): Understanding Media. The Extensions of Man. Ark Paperbacks, London
s. 7 – 21, 77 – 88. 27 sider
Mørch, M.; Rosenberg, N. & Elsass, P. (red.) (2000): Kognitive behandlingsformer. Hans
Reitzels Forlag, København
s. 27 – 47. 21 sider
Nielsen, T. (1995):Depression. Psykologisk forståelse og behandling.
s. 42 – 48, 117 – 127, 146 – 175. 48 sider
Poulsen, A. (2002): Udvikling, risiko og modernitet. Forlaget Klim
s.15 – 52. 38 sider
PsykiatriFonden – www.psykiatrifonden.dk
1 side
Seligman, M. & Garber, J. (ed.) (1980): Human helplessness. Academic Press
s. 3 – 34, 173 – 195. 55 sider
Seligman, M., Reivich, K., Jaycox, L., Gillham, J. (1995): The Optimistic Child. Houghton
Mifflin Company
s. 1 – 9, 295 – 299. 14 sider
I alt 506 sider
Følgende titler er desuden nævnt i opgaven:
Arieti, S. & Bemporad, J.(red.) (1980): Severe and Mild Depression. Tavistock, London
Freud, S. (1917): Mourning and Melancholia. I Standard Edition of the Complete Psychological Writings of S. Freud. The Hogarth Press
Gayntlett, D (2002): Media, Gender and Identity: An Introduction. Routledge
www.webavis.berlinske.dk
www.webavis.politiken.dk
Ziehe, T. & Stubenrauch, H. (1993): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Politisk Revys
Forlag
Side 26 af 26