1. No category

FORSIKRING
Nr. 2 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Seniorer
[ TEMA 4-19 ]
Seniorer
er en styrke,
ikke en byrde
Juristens blog: Om
aldersdiskrimination
[side 23]
Seniormøderne:
Vi er bestemt ikke
gamle! [side 6-9]
Hold hoved og krop
ung [side 12-13]
Råd til pension:
Har du penge kan
du gå [side 10]
DFL holder ekstraordinært landsmøde – side 20
Leder
Charlotte Hougaard
Landsformand
Udnyt seniorpotentialet
Finanssektoren – og ikke mindst forsikringsbranchen – er et godt sted. Her kræves godt nok, at medarbejderne kan løbe
hurtigt og løfte tunge byrder, men det er
kun sjældent i rent fysisk forstand. Som
oftest ligger de tunge byrder på skrivebordet eller står på skærmen.
Kravene er store, måske for store, for når
man kommer op i årene, kaster man sig
ikke helt så kritikløst over tingene. Man
ønsker at gøre tingene grundigt og sætte
sig ordentligt ind i ændringer. Hvor de unge
måske bare siger ”hvordan skal jeg gøre
det?”, så vil mange af de ældre også sige
”hvorfor skal jeg gøre det?” og stille krav til
ledelsens kommunikation.
Hos de ældre medarbejdere er loyaliteten
i top og de er en god, stabil og effektiv arbejdskraft for selskabet. Men ledelsen skal
også være fleksibel og klar til at tilpasse
arbejdssituationen til den enkelte medarbejder. Der skal være tilbud om livslang
læring og udvikling af jobbet, men også
åbenhed over for muligheden for at give
dem ændret jobindhold, overgang til deltid
og hvad lovgivning og overenskomst ellers
åbner mulighed for. Der kræves kort sagt,
at lederne ser muligheder i stedet for blot
at krumme fingeren på aftrækkeren af fyringspistolen.
Og lige til sidst, kære leder: Husk at vise
dine ældre medarbejdere, at du påskønner
dem og deres arbejde. Det er alt for sjældent, at man får ros og påskønnelse i hverdagen. Selv om man skulle tro, at de ældre
er blevet mere hårdhudede med tiden, så
har de faktisk et stort behov for at høre, at
de gør en god indsats. Og det har de yngre
forresten også!
Venlig hilsen
Åbenhed, indsigt, tillid og fleksibilitet er
nøgleordene her, og det kan vi godt tænke
os mere af. Det hele.
Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet
udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,
1411 København K, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected]. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36
45 19, [email protected]. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]),
redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand. Lena Svarre ([email protected]), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen
([email protected]), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal
([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i
Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2015 er afsluttet den 27. marts 2015.
2 | FORSIKRING 2/2015
Indhold
Fik du læst
det seneste Forsikring?
FORSIKRING
FORSIKRING
Nr. 1 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Nr. 6 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Hvor gik Gerda hen?
Status på de digitale
forsikringsselskaber
[side 6]
Gå ind på dfl.dk og hent bladet
De er dygtige, men
hvad kan den digitale
generation egentlig?
[side 8]
Humanistnørd
brænder for CSR
[Side 10]
Fleksjob – en guds gave eller
en fandens plage? [Side 14]
Kend faldgruberne på de
sociale medier [Side 20]
Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse [Side 31]
Udvikling
[ TEMA 4-15 ]
Socialt
ansvar
[ TEMA 4-19 ]
Udviklingen inden
for digitalisering får
store konsekvenser...
Har selskaberne
fokus på social
ansvarlighed?
Du er selv den
største trussel mod ITsystemerne [side 18]
Chefen skal styre sig ved
julefrokosten [side 22]
DFL Lønsikring giver dig tryghed: Læs side 30 og se indstik midt i bladet
UNI World Congress: Vi er ikke alene – side 17, 22 og 26
»»» TEMA: Seniorer
Seniorer
21
DFL’s medlemmer føler sig ikke
gamle og bliver gerne i jobbet.
Men der skal alligevel tænkes i
efterløn og pension
04 Seniorer er en styrke – ikke en byrde
06 DFL Seniormøder: Vi er ikke gamle!
10Råd til pensionen: Har du penge kan
du gå
12 Forbliv ung og stærk hele livet
04-19
35 år for medlemmerne
”Medlemmerne spørger stadig om
de samme ting” mener Torben Nylén, som forlader DFL efter 35 år i
medlemmernes tjeneste
13 Husk at holde gang i de små grå
14 Hvornår er du gammel nok?
16 Alder er ikke længere bare alder
18 Tobias: Når jeg bliver gammel…
19 Gør dig klar til tredje runde
20
»»» Øvrige artikler
20 DFL holder ekstraordinært landsmøde
21Torben Nylén: 35 års indsats for
medlemmerne
22 FOAK: Alle kan da tale med mennesker
Ekstraordinært landsmøde
Den 8. maj afholdes ekstraordinært
landsmøde hvor det bl.a. skal afgøres, om DFL skal skifte navn til ’Forsikringsforbundet’
»»» INFO sider
23 Juristens blog
24 Profilen: GF Klubberne
25Vi chatter med Lotte Schütt Schultz
fra Sønderjysk
26 Medlemsarrangementer
14-15
27 DFL Ungdom – Netværksaften
28DFL Lønsikring: Hvad spørger
medlemmerne om?
29 Nyt fra personaleforeninger og regioner
30 Regionale arrangementer
31 Sjov til pausen
32Arbejdsmiljø: Det går – men kunne gå
bedre
Grænseløs alder
Hvad siger love, regler og DFL’s
overenskomst om at blive
gammel nok?
FORSIKRING 2/2015 | 3
Tema Seniorer
»»» TEMA: Seniorer
04 Seniorer er en styrke – ikke en byrde
06 DFL Seniormøder: Vi er ikke gamle!
10Råd til pensionen: Har du penge kan du gå
12 Forbliv ung og stærk hele livet
13 Husk at holde gang i de små grå
14 Hvornår er du gammel nok?
16 Alder er ikke længere bare alder
18 Tobias: Når jeg bliver gammel…
19 Gør dig klar til tredje runde
Seniorer er en STYRKE
- ikke en BYRDE
Vi skal have de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis vi fortsat vil have
velfærdssamfundet til at fungere mener politikerne. Men så skal det også sikres, at
medarbejderne kan udvikle sig gennem hele arbejdslivet.
Af Lone Clausen, næstformand i DFL
I DFL er vores holdning omkring ældre
medarbejdere klar: Alder må aldrig være
en hindring for at forblive på arbejdspladsen, og en ældre medarbejder er ikke en
større byrde end andre medarbejdere.
Tværtimod er der ofte en større fleksibilitet og stabilitet blandt seniorerne. Mister
selskabet de ældre medarbejdere, går det
glip af en loyal og stabil arbejdskraft, der
har lang erfaring og stor loyalitet.
Vi står over for en tilbagetrækningsreform
som betyder, at man i 2050 først kan få
folkepension som 72-årig, mens man i
2065 skal være 77 år gammel. Derfor
skal specielt de yngre DFL-medlemmer
indstille sig på, at de skal være væsentlig
længere tid på arbejdsmarkedet.
Aldersdiskrimination
Spørgsmålet er så om selskaberne virkelig ønsker at beholde de ældre, om de
4 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
har tilliden til at de ældre kan bestride
jobbet, også fremover, og derfor vil bruge
ressourcer på efteruddannelse. De ældre
har værdifuld erfaring, som selskabet kan
få glæde af ved at give dem ansvar og
spændende opgaver, og det også selv om
de måske ikke længere arbejder på fuld tid.
tion, som er særlig åbenlys for medarbejdere over 65 år. De kan få udfordringer
med ikke at komme til ansættelsessamtaler, hvis de mister deres job, og kun få arbejdsgivere står klar med jobtilbud, uanset
kvalifikationer, erfaring, eksamensbeviser
og certifikater.
Det er et stort ressourcespild, at funktionsdygtige ældre ikke bliver fastholdt på
arbejdsmarkedet.
Samtidig bliver man i dag smidt ud af
a-kassen, når man er 65 år samtidig med,
at folkepensionsalderen gradvis forhøjes
og kommer over de 65 år. Det hænger kort
sagt ikke sammen.
En undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at
stadig flere ældre føler sig tvunget ud af
arbejdsmarkedet, selv om de er i stand til
at arbejde længere. Heldigvis er gruppen
af 60-64-årige på arbejdsmarkedet dog
steget i antal de senere år, så der er bestemt også mange, som fortsætter med
at arbejde.
En af udfordringerne er aldersdiskrimina-
Hold dig på banen
Seniorerne må også selv komme på banen. Den ældre må ofte selv tage initiativ
til at tale med arbejdsgiveren om jobbet
og forventningerne. Det kan være svært,
men hellere dét end at forlade arbejdsmarkedet før man ønsker det. Man skal også
selv sikre, at man holder sine kompetencer
Seniorer
skarpe og flytter sig i takt med at jobbet og
arbejdsopgaverne ændrer sig.
Vi har et arbejdsmarked, hvor det bør
være den med den højeste produktivitet
og de bedste kompetencer, der får jobbet
– uden skelen til om man har børn eller ej,
er sort eller hvid, mand eller kvinde, ung
eller gammel.
Ledelsesmæssig dovenskab
Begreber som ’ældrebyrde’ hænger stadig ved, og den aldersdiskrimination, der
finder sted i samfundet generelt, smitter
også af på arbejdsmarkedet.
Der er virksomheder derude, der langtfra
er lykkelige for at skulle ”slæbe på medarbejdere i den tunge ende” til disse bliver 70
eller mere. De tør ikke sige det højt, men de
findes og der er mange. Tidligere har disse
virksomheder pustet lettet ud, når folk gik
på efterløn, pension eller måske blev fyret i de tilbagevendende sparerunder. Den
indstilling er en falliterklæring - og vidner
alene om ledelsesmæssig dovenskab.
Ældrebyrde - ældrestyrke
I dag handler det for ledelsen mere end
nogensinde om at udvikle medarbejderne
hele livet. Det er virksomhedernes opgave at sikre rammerne for livslang
udvikling og at skabe mening
med at være netop dér på
arbejdspladsen. På den
måde gør man ældrebyrde til ældrestyrke, og
det er en udvikling, vi skal
arbejde for. Det er i den grad
dumt og overfladisk at afskrive de
ældre medarbejdere som tunge,
som at kalde de unge for dynamiske. Det vil altid afhænge af den
enkelte.
Det er problematisk, at vi efter at have
arbejdet med aldersproblematikken gennem så mange år stadig ser et negativt,
forfaldspræget billede af det at blive ældre.
Det er bestemt ikke de ældre selv, der taler
om ældrebyrde. Det er folk i deres ’bedste’
alder på 30 til 50 år, som tillader sig at udråbe den efterfølgende livsfase som noget, hvor man ligger andre til byrde.
Ældre føler sig yngre
Vi bliver stadig friskere og holder os ’fit for
fight’, både mentalt og fysisk. Forskere kan
konstatere, at en 70-årig i dag har en fysik og en psyke, som en 60årig havde for
20 år siden. Det gør, at de aldersgrænser,
man indførte for 20 til 50 år siden, ikke
længere er relevante.
Ifølge Ældre Sagen er der i Danmark cirka en million folkepensionister. Det vil der
også være i år 2050, men til den tid vil de
Tema
blot være over 72 år gamle. Belastningen på økonomien vil derfor blive stadig
mindre relativt set, fordi danskerne bliver
længere tid på arbejdsmarkedet.
Det kræver naturligvis også, at virksomhederne er villige til at give de ældre en
chance. For det er arbejdsgivernes ansvar
at også de ældre har et godt arbejdsliv. Arbejdsgiverne skal forstå, at vi ikke længere kan tale om forældelse, når så få reelt
er nedslidte. De ældre har erfaringer, der
kan skabe værdi, men arbejdsgiverne har
en vigtig opgave at løfte, nemlig at skabe
en dialog med deres ældre medarbejdere
om at blive længere. Selv om stadig flere
ældre ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, ved vi fra undersøgelser at det er
afgørende, at arbejdsgiverne ønsker dialogen og viser anerkendelse.
»»» Hvad mener
de ældre?
Her er nogle resultater fra en undersøgelse som analysefirmaet YouGov har
udført for Ældre Sagen i 2013. 1.145
efterlønsmodtagere og pensionister
har deltaget i undersøgelsen. De har
alle forladt arbejdsmarkedet inden for
de seneste tre år og var lønmodtagere,
umiddelbart før de fyldte 60 år.
27 procent angiver, at de trak sig
tilbage fra arbejdsmarkedet på grund
af tvungne årsager. I de fleste tilfælde
knytter årsagerne sig til problemer på
jobbet. Mulighederne for at fortsætte
på jobbet er således enten mindre gode
eller direkte dårlige for tre ud af fire af
dem, der føler sig tvunget til at trække
sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Kun hver tredje angiver, at de har
dårligt helbred, der dermed kan være
blandt årsagerne til at forlade jobbet.
De virksomheder, der formår
at bevare lysten til udvikling og
meningen og motivationen på arbejdspladsen, vil profitere af det og
finde ud af, at erfaring kan være lig
med uerstattelig kompetence, der skal
udnyttes.
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 5
Tema Seniorer
SENIORMØDER H
Nej, vi er ikke gamle!
DFL’s kommende seniorer har rigtig mange
spørgsmål om pension og efterløn, men én
ting er de alle enige om: De er bestemt ikke
gamle!
Da DFL indbød medlemmerne til de første seniormøder, havde
man slet ikke ventet en så overvældende interesse. Møderne blev
straks overtegnede og nye måtte hurtigt arrangeres. Og det blev
der, så nu har omkring 450 medlemmer fået mere viden om overgangen fra arbejdsliv til seniortilværelse. Det har også åbnet for
nye ting der skal tænkes over og besluttes. Ingen vil påstå, at
Seniortilværelsen handler i høj
grad om pension og penge, og her
kan Jan Olsen fra Risk rådgive
det er sjovt at blive ældre, men at det også rummer så mange
valg, gør det hele langt mere kompliceret: Hvornår og hvordan
med efterløn? Hvad med skattepræmie og fradrag for pensioner?
Skal jeg gå på deltid og fortsætte med at arbejde? Hvornår skal
jeg pensioneres og hvad er der så tilbage at leve for? Og meget,
meget mere.
På seniormøderne deltog en faglig rådgiver fra DFL’s sekretariat
sammen med Tina Aistrup fra FTF-A og pensionsrådgiver Jan
Olen fra konsulentfirmaet Risk. Tina Aistrup er i stand til at forklare regler og overvejelser omkring efterlønsordningen, så man
virkelig forstår, hvor mange valg man selv har, og Jan Olsen ved
alt hvad der er værd at vide om pensionsordninger.
Hvis man ikke nåede til et DFL Seniormøde, så er der alligevel
god hjælp at hente hos såvel DFL, som hos FTF-A (www.ftf-a.dk)
og Risk (www.risk.dk), og der er også mange nyttige informationer og værktøjer på pensionsinfo.dk. Men først og fremmest bør
man gå til sin lokale personaleforening – for medlemmer af DFL’s
Landskreds skal man kontakte DFL’s sekretariat direkte – som
er klar til at vejlede dig.
Forsikring talte med nogle af deltagerne på DFL Seniormødet den
5. marts i København. Fælles for dem var, at ingen af dem så sig
selv som gamle, og når man fornemmer energien og arbejdsglæden, er det også svært at forestille sig dem i en seniortilværelse.
Der lyttes intenst mens Torben Nylén indleder på seniormødet
6 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
Seniorer
Tema
HOS DFL
Efterlønnen er helt din egen:
Pengene
eller livet?
Efterlønssystemet er ikke enkelt, men det lykkedes for Tina Aistrup fra FTF-A
at gøre det forståeligt
Det er ikke muligt at regne sig frem til, hvilken efterlønsløsning der er den rette for dig.
Hvis du ellers har ret til efterløn, så baserer
netop din efterløn sig på nogle meget personlige valg: Pengene, livet og friheden eller
noget, der ligger et sted imellem?
arbejde helt eller delvist frem til folkepensionsalderen og hvornår
det er, afhænger af ens fødselsdato. Der er intet, der er enkelt.
Hvem har dog fundet på det efterlønssystem, fristes man til at
tænke, når man hører Tina Aistrup fra FTF-A fortælle om de overvældende mange regler og muligheder. FTF-A er den A-kasse, som
DFL anbefaler medlemmerne. Tina er fast indlægsholder på DFL’s
Seniormøder, som har været en overvældende succes og helt klart
har ramt et behov hos DFL’s medlemmer. Når man oplever interessen og spørgelysten på seniormøderne er det åbenlyst, at mange
er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til efterløn, pension og ikke
mindst længden af arbejdslivet. Og det er bestemt heller ikke enkelt.
Tina Aistrup kunne derfor konkludere, at ikke to medlemmer i
lokalet vil få nøjagtig den efterlønsløsning. Alle har personlige
præferencer, formue – eller manglen på samme – familie, fritidsinteresser og større eller mindre lyst til at være sammen med
kollegerne, også de kommende år, hvor efterlønnen ellers lokker.
De mange åbne muligheder omkring efterlønnen kan koges ned
til, hvor meget frihed man ønsker og hvor mange penge man har
brug for. Det hele afhænger dog også af, hvornår man overhovedet ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Her viser det sig, at DFL’s
medlemmer har det godt i deres job og overhovedet ikke har travlt
med at komme over i seniortilværelsen. Rigtig mange ønsker at
»»» Snup et halvt år i
Thailand
Må man tage efterlønnen med til udlandet?
Ja, det kan man frit gøre, hvis det pågældende land er med i EØS samarbejdet – dvs. det
meste af Europa. Men tjek lige før du flytter.
Hvis du nu er helt fortabt i Thailand eller
anden eksotisk destination, så er reglen den
Så hvor meget frihed ønsker du? Vil du have tid til børnebørnene,
haven, hunden, rejserne eller golfspillet? Hvis du har mange interesser, så trækker de sikkert i den ene retning, men i den anden
trækker, om du nu også får råd til det hele, hvis du vælger friheden?
For jo mere frihed til dig selv, desto mindre vil du få udbetalt.
Hvis du ikke nåede at deltage på et af DFL’s seniormøder, så er
der andre muligheder for at få styr på personlige præferencer
og økonomi. En af dem er at gå ind på Pensionsinfo.dk, hvor der
ligger en pensionsberegner som kan svare på, hvad du har ret
til af efterløn ud fra, hvad du ønsker af arbejdsliv og frihed. Man
kan også finde information på ftf-a.dk som typisk også er stedet,
hvor man sidenhen skal søge om at få sin efterløn. Har man det
bedre med et personligt møde, så står FTF-A også til rådighed,
men start med at læse mere på deres hjemmeside.
for ikke-EØS lande, at du højst må opholde dig
i udlandet i 3 måneder om året. Men husk på,
at du har lov til at rejse i oktober-november-december, hvorefter det så bliver et nyt år, så
du kan blive i Thailand frem til slutningen af
marts – i alt 6 måneder. Det kan du så gøre
hvert andet år. Og du kan sikkert leve godt af
din efterlønsudbetaling i Thailand.
»»» Pas på: Arbejde,
efterløn og pension
Man kan godt få udbetalinger fra sin pension
mens man fortsat arbejder, men hvis man
stopper med at arbejde og lever af sin pension, så har man forladt arbejdsmarkedet og
er pensioneret. Det betyder, at man mister
retten til efterløn.
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 7
Tema Seniorer
SENIORMØDER
»»» Susanne fra PFA:
Jeg er så glad for mit job
Der er en rigtig god grund til det, hvis man har været over
42 år i samme selskab. Og det er der for Susanne Skjold,
som bare er så glad for sit job i PFA. Susanne fylder 60
til maj i år og føler sig slet ikke gammel, og hvorfor skulle
hun dog også det: Hun udstråler positiv energi, træner flere
gange om ugen i fitnesscenteret og kunne ikke drømme
om at stoppe med at arbejde før pensionsalderen. Det må i
øvrigt være noget, der ligger til familien, for hendes søster
var 45 år i PFA. Spørger man Susanne, så er man da tidligst gammel, når man fylder 67 år. Den eneste årsag til
at hun sidder med til DFL’s Seniormøde er da også, at en
kollega fik hende lokket med – hævder hun.
»»» Benny fra SEB:
Ikke træt af at arbejde
Jeg giver det i hvert fald et par år mere, for jeg er bestemt
ikke træt af at arbejde, forklarer Benny Frydensberg, der
arbejder i SEB Pension. Benny er seks år ældre end sin
hustru, så det varer lidt, inden de kan nyde livet sammen
som pensionister. Når den tid kommer, så glæder Benny
sig til at få bedre tid til at passe sit hus og sin have og
måske til i højere grad at benytte sig af sit medlemskab af
Ældre Sagen. For man skal holde sig i gang, ellers går det
galt, mener Benny Frydensberg.
8 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
»»» Joan fra Alm Brand:
For meget krudt i
røven til at sidde stille
Joan Majgaard Poulsen har egentlig besluttet sig for at
gå på pension, når hun bliver 65 år. Det betyder, at hun
har to år tilbage på arbejdsmarkedet, da hun i dag er 63
år. Men Joan kom til DFL’s Seniormøde for at høre om sine
muligheder, hvis nu hun skulle skifte mening.
Joan har i mange år arbejdet frivilligt for Kræftens Bekæmpelse, og hun er overbevidst om, at hun kommer til at bruge
endnu mere tid på det, når livet som pensionist begynder.
Men der skal også være plads til at lære spansk, rejse til
Spanien og også bruge noget mere tid i sommerhuset.
Joan er begyndt at vænne sig til tanken om, at der ikke går
så lang tid, før hun skal på pension. Men én ting er sikkert:
”Jeg kommer ikke til at sidde derhjemme dagen lang. Det
har jeg for meget krudt i røven til, og man kan slappe af,
når man bliver gammel” fortæller Joan. Og gammel? Det
mener Joan i hvert fald ikke, at hun er.
Seniorer
HOS DFL
Tema
Af Lars H. Knudsen
»»» Jette fra Danica:
Ikke klar til at stoppe
endnu
56-årige Jette Stigaard Hansen har arbejdet i Danica Pension i 13 år – og det har hun det rigtig godt med. For Jette
er bestemt ikke klar til at gå på pension endnu – selv om
hun dog glæder sig til at få noget mere tid sammen med
familien og særligt børnebørnene.
Jette kom til DFL’s Seniormøde for at høre om reglerne
omkring efterlønnen, og hvordan pensioner påvirker ens
efterløn. Hun har nemlig en livslang pension, og ville derfor
gerne vide, hvad hendes muligheder var i forhold til efterlønnen. Efter at Tina Aistrups under sit oplæg fortalte, at
man ikke ’straffes’ for sine pensioner, hvis man udskyder
efterlønnen, overvejer Jette nu at gøre netop det.
»»» Ulrik fra LB:
Sølvmedaljerne
Intet mindre end Dronningens sølvmedalje kunne gøre
det, da Ulrik Jacobsen i sin tid afsluttede sine studier på
DTU. Ulrik er i dag en ung mand på 64 år, der har været
ansat i LB koncernen i næsten 40 år. Selskabet er i samme
periode gået fra at være 30 medarbejdere til nu ca. 600,
så der er sket en enorm udvikling i den tid, Ulrik har været
ansat i LB. Faktisk kan man med god ret sige, at LB har
været omkring ham gennem hele hans arbejdsliv, for han
bor tilmed i LB’s ejendom ved søerne i København. Nu,
hvor 40-års jubilæet i LB nærmer sig, glæder Ulrik sig til at
kunne runde af med en sølvmedalje for lang og tro tjeneste.
»»» Et rigt arbejdsliv og et rigt otium
Efter et par dage dumpede der pludselig et lille, fint brev ind af
DFL’s brevsprække…
Bent Juul Andersen er blandt DFL’s ældre medlemmer, og han
fortæller, at det for ham stadig er vigtigt at være en del af DFL, så
han kan modtage bladet Forsikring og følge med i, hvad der foregår
i forsikringsverdenen. Den har han været en del af, siden han
begyndte sit arbejdsliv tilbage i 1957.
Bent er i dag 75 år gammel, men alderen betyder ikke så meget.
Det var faktisk først i 2013, at Bent for alvor lagde arbejdet på
hylden.
Selvom han gik på efterløn som 60-årig i år 2000, fortsatte han
med tjansen som kasserer i Personaleforeningen i Danica Pension
frem til han blev 73 år for to år siden. Og faktisk har Bent endnu
ikke sluppet kasserertjansen helt, for han er nemlig stadig kasserer for de otte medlemmer af Trygs frimærkeklub. Bent er ikke kun
aktiv i frimærkeklubben. På hjemmefronten har han ikke mindre
end 23 små tropefugle, som han hygger om, og i vinterhalvåret
bruger han også tid på at skyde med salonriffel.
For Bent Juul Andersen er der ingen tvivl – han har haft et fantastisk og godt arbejdsliv, men nyder i dag også den mere tilbagetrukne tilværelse som pensionist.
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 9
Tema Seniorer
Har du PENGE
kan du gå…
Undersøgelser viser, at kun få faktisk har råd til at gå på
pension, når de ønsker det - og at mange ikke har taget stilling til økonomien omkring deres pension, for det ses som et
både kedeligt og fjernt emne.
Af Kim Faurdal
Pension er svært at gøre sexet og det er
et helt reelt problem, som pensionsbranchen kæmper med. Og hånden på hjertet:
Der er jo ikke grund til at tjekke pensionen
på f.eks. pensionsinfo.dk så ofte, som du
tjekker saldoen på din lønkonto. Pension er
noget fjernt noget så længe man er ung,
og samtidig er lovgivningen kompleks og
ændres ofte.
ning, som ikke nødvendigvis dækker netop
dit behov.
At tænke pension betyder også, at man
må tænke på ubehagelige emner som
’hvordan ønsker jeg at leve, når jeg bliver
gammel?’, ’hvor længe vil jeg arbejde?’,
’hvor gammel tror jeg, at jeg bliver?’ og
’hvad sker der når jeg dør?’ – hvis jeg får
en kritisk sygdom som f.eks. kræft, har
jeg/familien så penge nok?
Derfor kan rådgivning være en rigtig god
idé, og det kan man få gratis hos sin bank
og pensionsselskab. Men som uvildig
rådgiver Jan Olsen udtrykker det, så har
de ofte en skjult dagsorden. Han mener
at alle burde gå efter uvildig rådgivning,
men det betyder at man må betale for det.
Da DFL holdt Seniormøder blev det også
nævnt, at man skal huske på at der ”ikke
er gratis måltider”.
Ikke sjovt og hyggeligt at tænke på, vel?
Det er langt nemmere blot at tænke at
”det går nok”. Pensionsbidraget trækkes
automatisk fra min løn, så jeg har sikkert
rigeligt når jeg skal på pension. Men sådan
er det desværre ikke altid.
Standard er måske ikke godt nok
Pensionsordningerne i vores branche er
rigtig gode. Vi har en høj indbetalingsprocent af vores løn og har mulighed for gode
og billige dækninger. Men hvis vi ikke selv
aktivt er med i beslutningerne, så sættes
forsikringsdækningerne til standarddæk-
10 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
Det samme gør sig gældende med vores
opsparing. Nogle har gennemsnitsrente,
andre har markedsrente. Nogle har valgt
det aktivt, mens mange bare ikke har valgt
og derfor ikke ved om det de reelt har fået
nu også passer med hvad de vil.
Er du millionær – eller bare nær?
Danica Pension har regnet ud, at hvis man
går på pension som 65-årig, bør en mand
have sparet 3,7 millioner op, under forudsætning af en årsløn på 450.000 kr. En
kvinde med samme årsløn bør have sparet 4,2 millioner op, da hun gennemsnitlig
lever længere. En beregning fra SEB Pension fortæller, at man bør have opsparet
mellem fire og otte gange sin årsløn, når
man skal på pension.
Det handler om at kunne fastholde sit for-
brug, som når man er i arbejde. Forbruget
afhænger af lønnen, så hvis man tjener
250.000 kr. om året kan man klare sig
med fire gange sin årsløn (1 million kr.),
mens personen med 1 million kr. i årsløn
skal op på otte årslønninger (8 millioner
kr.), for at kunne fastholde forbruget.
Skal du gennem dit arbejdsliv nå at opspare
mellem fire og otte gange din årsløn til pension, så skal du tidligt i gang – jo tidligere du
starter, jo mindre har du behov for at indbetale eller jo nemmere bliver det at nå op et
fornuftigt niveau. Morten Bruun Pedersen,
seniorøkonom i Forbrugerrådet, påpeger at
pensionsionsselskaberne dog ofte har lidt
for høje anbefalinger til hvor meget du skal
have sparet op når du går på pension.
Kan du spise mursten?
Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet og den uafhængige rådgiver Susanne
Arvad mener, at det kan være svært at benytte friværdien i din eventuelle ejendom
som pensionsopsparing. Mursten kan
ikke spises, hvis banker ikke accepterer, at
man bruger sin friværdi. Hvis boligmarkedet eksempelvis er i nedgang, så kan man
ikke altid regne med friværdien. De peger
også på, at mange ikke tænker på, hvor
dyrt det kan være at bo i huset, selv om
boliglånet er betalt ud. I dag udgør skatter
en stadig større post i boligbudgettet, hvor
det tidligere var boliglånet, der var den
Seniorer
tunge post. Derfor kan det være klogt at
sælge og dermed forvandle murstenene
til likvide midler.
Jan Olsen, pensionsrådgiver i konsulentfirmaet Risk, peger på at man også som
pensionist skal sende pengene ud at arbejde, dvs. investere dem i noget, som giver en forrentning – i dag er det typisk på
aktiemarkedet. Man skal selvfølgelig sikre
sig mindre risiko i forhold til da man tjente
penge på anden vis, men mellem 15 og 25
procent af pengene i aktier mener han er
godt investeret og kan sikre, at værdien af
pengene så kan holde trit med samfundsudviklingen.
Pengene skal holde hele livet
Det, at pengene skal holde hele livet, er
vigtigt. Mange har midler stående som
kapitalpensioner eller alderspensioner, og
disse udbetales som udgangspunkt som
engangsbeløb. Derudover findes der rateopsparing, som udbetales hen over 10 til
25 år med en typisk varighed på 10 til 15
år, hvis man ikke selv ændrer det. Og så
er der livrenter, som udbetales med beløb
resten af livet.
Tema
Vores gennemsnitsalder er steget markant de sidste mange år. For nyfødte forventes det statistisk, at mænd bliver 86
år og kvinder 91 år gamle. For de 50-årige
gælder, at mænd kan forvente at blive 83
år og kvinder 87 år gamle.
ring tid til at konsolidere sig og blive forrentet yderligere. Når man så begynder
udbetalingen af pensionsopsparingen, vil
man nemlig med overvejende sandsynlighed se, at folkepensions tillægsbeløb bliver
modregnet.
Hvis man går på pension som 67-årig og
ens ratepension har en udbetalingsperiode på 15 år, løber man altså tør for penge
som 82-årig. Den livsvarige livrente bliver
udbetalt resten af livet, så den strøm tørrer ikke ud. Mange anbefalinger går derfor
på, at man skal have både ratepension og
livrente, som sikrer, at man har penge til
man dør. Det er dog ikke store beløb, men
mon ikke også forbruget sættes ned, når
man er 77 eller 82 år?
Jan Olsen er enig med de fleste pensionsselskaber om hvilken type investeringer
man skal vælge. De anbefaler alle en form
for markedsrente. Selvfølgelig skal man
have en god mavefornemmelse, og en person på 55 år skal have en mere forsigtig
investering end én på 30 år. Morten Bruun
Pedersen mener, at man skal kigge på selskabets omkostninger, da de er styrbare.
Han nævner, at utallige undersøgelser viser, at selskaberne ikke på sigt kan blive
ved med at slå markedet. En forskel på 1
% i omkostning i et givet selskab kan nemt
blive til 500.000 kr. mindre udbetalt på
en større pensionsordning, mener Morten
Bruun Pedersen. Han mener, at man bør
placere sine penge i de passivt forvaltede
(computerstyrede investeringer) fonde, da
de er billigere – og det slår positivt igennem
på opsparingen.
Spis friværdi først
Jan Olsen har endnu en vigtig pointe, nemlig at det er en fordel at bruge eventuel
friværdi og frie midler – kontanter og værdier – først. Hvis man gør det, så minimerer man modregningen i folkepensionens
tillægsbeløb, da der ikke er modregning i
allerede opsparede frie pensionsmidler.
Samtidig giver man sin pensionsopspa-
»»» De grundlæggende pensionsordninger og -former
Arbejdsmarkedspensionen
Folkepensionen
Det er den pensionsordning, du som lønmodtager har i kraft af dit arbejde. Ca. 90 % af alle
fuldtidsbeskæftigede er omfattet af en arbejdsmarkedspension (ifølge borger.dk). Arbejdsmarkedspensionen er oprettet på baggrund
af den kollektive overenskomst som DFL har
forhandlet.
Du kan få folkepension fra du er mellem 65 og
67 år afhængigt af, hvornår du er født. Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Pensionstillægget reguleres i forhold
til indkomsten som pensionist. Grundbeløbet er
det sammen for enlige og samlevende, mens
pensionstillægget er større for enlige. Din økonomiske situation har også betydning for, hvor
meget du kan få i pension. En enlig på folkepension vil med grundbeløb og tillæg modtage
12.258 kr. om måneden før skat i 2015.
Privat pensionsordning
Private eller individuelle pensioner er pensioner, som du slev opretter ud fra dine ønsker og
behov som et supplement til de dækninger, du
har i din arbejdsmarkedspension, folkepension,
ATP og LD.
ATP Livslang Pension
Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) er
en lovpligtig pensionsordning for næsten alle
danskere. Ordningen sikrer, at du får en ekstra
pension ved siden af din folkepension. Pensionen bliver udbetalt når du når folkepensionsalderen, men kan udskydes. Hvor meget du får
afhænger af hvor meget du har indbetalt i løbet
af dit arbejdsliv. Den maksimale årlige pension
for personer, der begynder udbetalingen ved 65
år, vil i 2015 være 24.800 kr.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
LD er en lovbaseret pensionsordning som du
er omfattet af, hvis du var lønmodtager og i
arbejde mellem 1977 – 1979. Arbejdede du
fuld tid i hele perioden, blev der indsat 4.368
kr. på din LD konto. Det lyder ikke af det store
men ved udgangen af 2013 var beløbet vokset
til 118.000 kr. Udbetalingen sker som et engangsbeløb og kan ske fra når du fylder 60 år.
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 11
Tema Seniorer
FORBLIV
K
R
Æ
T
S
G
O
UNG
HELE LIVET
Af Kim Faurdal
Vil du holde dig frisk og ung samtidig med at din livserfaring vokser? Ja, vil de fleste nok svare og det er skam muligt
langt hen ad vejen – men du kommer til at arbejde for det.
Desværre. Der findes bare ikke en pille,
som kan gøre det hele for dig. Heller ikke
træningsmaskinerne på TV-shoppen, der
lover dig en fantastisk krop med blot syv
minutters træning om dagen, klarer sagen. Hvis du gerne vil holde dig stærk og
ungdommelig, så kræver det viljestyrke og
energi. Du skal nemlig spise sundt, holde
dig aktiv og gerne sove mellem seks og
otte timer i døgnet.
Den sunde livsstil kan være svær at overholde. For det er jo meget rart med vin til
maden og en god, rød bøf – og det må man
da også gerne. En gang imellem, i hvert
fald. Men skal kroppen holdes i topform
12 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
må man overholde gængse kostråd om at
spise frugt og grønt, spare på fedtet, vælge fuldkorn, passe på med sukkerindtaget
og så videre. Du kender dem jo godt.
Varieret mad er vejen frem
Er man oppe i årerne og har god appetit,
så skal man spise som alle voksne. Groft
brød, pasta, ris, kartofler, frugt og grønt
samt fisk og magert kød - gerne suppleret
med magre mælke- og mejeriprodukter.
Og så skal du drikke vand, altid vælge fuldkornsprodukter og i øvrigt spare på saltet.
En rig, varieret kost er nemlig den bedste
måde at sørge for, at kroppen får det, den
skal bruge for at holde sig frisk og ung.
Hvis appetitten er begyndt at falde med
alderen, er det vigtigt, at det, man spiser, er fuldt af proteiner og kalorier.
Er man virkelig ’småtspisende’ skal
man altså sørge for at få fedt- og
kalorieholdig mad, så kroppen får
energi nok til at fungere og musklerne ikke svækkes. Samtidig anbefales det af Fødevarestyrelsen,
at alle over 65 år tager et tilskud af
D-vitamin for at mindske risikoen
for svage og skøre knogler.
Motion er også vigtig
Vi ved det: Motion er vigtig for vores
krops ve og vel. Men det er ofte svært
at motivere sig selv til at komme i gang
– også selv om mange nyder det, når formen begynder at være dér. Særligt når
man bliver ældre er motionen vigtig, for i
jo bedre fysisk form man er, desto lettere
klarer man hverdagens gøremål, både fysisk og mentalt. Og dertil holder man kroppen frisk, stærk og sund. Selv mindre ting
– som at tage trappen frem for elevatoren,
cyklen frem for bilen eller at stå af bussen
et stoppested før – hjælper. Det vigtigste
er at holde kroppen i bevægelse, for det er
motionen, som styrker det gode helbred.
Ingen regler uden undtagelse
Mon ikke, at vi alle kender én som hele
livet har siddet i sofaen og levet af kaffe
og smøger, og alligevel er blevet meget
gammel? Man skal ikke lade sig forblænde af disse enkeltstående eksempler, for
sund kost og fysisk aktivitet – specielt når
man er oppe i årene – er virkelig med til
at støtte og bevare et godt helbred og en
ungdommelig krop.
Hvis du normalt har en sund livsstil med
gode kostvaner og fysisk aktivitet, så er
der naturligvis også plads til at du med
god samvittighed kan skeje ud en gang i
mellem med kage og chokolade eller et par
øl en fredag aften. Livet skal jo heller ikke
blive for kedeligt, vel?
Seniorer
Tema
Husk at holde gang
i de små grå
Hjernen kan bedst lide det, som den kender og er vant til.
Men skal vi holde hjernen ung og i god form også som ældre,
er det vigtigt, at vi udfordrer den.
Af Diana Bengtsen
Vi kan bedst lide det, vi kender og plejer. Vi
tager altid den samme rute til og fra arbejde. Nøglerne skal gerne ligge det samme
sted hver gang, og vi bliver irritererede,
hvis de pludselig har rykket rundt på varerne nede i den lokale Netto.
Selvom forandringer kan være irriterende,
er de sunde for hjernen. For det er vigtigt,
at vi holder gang i de små grå, mener Poul
Røpke, som er ekspert i seniorpsykologi
og arbejder som psykolog for behandlingscenteret Hjernecentrum. Han forklarer:
”Den menneskelige hjerne kan udvikle
nye celler og forbindelser hele livet – det
er bevist. Men hvis man fylder sit liv med
rutiner, går den mere eller mindre i stå”.
Det er derfor utroligt vigtig, at hjernen får
sin daglige motion, mener han.
Brug hovedet!
Jo mere vi læser, lærer nye ting og får nye
indtryk, desto bedre betingelser giver vi
vores hjerne for at holde sig i topform – for
ligesom med resten af kroppen, bliver man
typisk kun bedre til det, som man træner
aktivt.
”Noget af det bedste man kan gøre for sin
hjerne, er at give den opgaver, den ikke er
vant til, både på sit arbejde og i fritiden.
Hvis man er ansat i et forsikringsselskab
i en funktion, hvor man mest beskæftiger
sig med tal, skal man finde udfordringer,
der træner det sproglige og visuelle. Måske er der arbejdsopgaver, som har den
type elementer i sig, som man kan byde
ind på. Ellers kan man løse krydsogtværs
eller andre ordopgaver og se på billeder
af den gådefulde slags, som ikke lige kan
afkodes. Det sikrer, at man kommer godt
rundt i hjernen og aktiverer forskellige
dele”, forklarer Poul Røpke.
Kom sovende til den gode
hukommelse
Ja, det lyder måske lidt for fantastisk. Men
en god hukommelse og skarp hjerne er
faktisk en af de få ting i livet, som vi kan
komme sovende til. Stress, travlhed og for
lidt søvn spiller nemlig ind på, hvor godt
man husker. Søvn har en kæmpe betydning for, hvor effektivt hjernen lagrer det,
vi har lært og erfaret i løbet af dagen.
Thomas Thaulov Raab og Peter Lund
Madsen, som begge er hjerneforskere, har
fortalt om dette til magasinet Fit Living:
”Mens vi sover, defragmenterer og samler
hjernen den nye viden sammen, så det i
fremtiden bliver nemmere at fremkalde
hvert enkelt minde. Selv en kort lur på 1-2
timer kan gøre underværker for hukommelsen”.
Om Poul Røpke
og Hjernecentrum
Cand. psyk. aut. Poul Røpke har siden 1980 arbejdet med
hjernens funktioner i forbindelse med forskellige former for
træning af hjernen, herunder i særlig grad træning, der anvender biofeedback.
Hjernecentrum er et behandlingscenter, der tilbyder individuelle træningsforløb for børn,
unge og voksne med kognitive vanskeligheder, eller ældre som mærker at hjernen har
brug for gymnastik.
Poul Røpke står også bag et tilbud om seniorpsykologisk rådgivning og træning for
”de unge ældre”, samt bag bogen Seniorpsykologi, der er lige på trapperne fra forlaget
Systime.
Mere information på www.hjernecentrum.dk og www.brainfitness.dk
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 13
Tema Seniorer
:
r
de
al
s
ø
el
ns
æ
Gr
HVORNÅR ER DU
Fra 1. januar 2016 er det slut med at blive smidt ud af
arbejdsmarkedet, når du fylder 70 år. Samtidig rykkes
folkepensions- og efterlønsalderen opad, så uanset om du
vil eller ej, skal du i fremtiden være stadig ældre, for at
være ’gammel nok’.
Hvornår skal du forlade arbejdsmarkedet?
Hvis du tidligere blev spurgt, så var svaret
enkelt; 70 år. Når du fyldte 70, så ophørte
din ansættelse automatisk, med mindre
du selv havde lavet anden aftale med arbejdsgiveren. Samtidig kunne du se frem
til at modtage folkepension fra du fyldte
65 år, men i dag gælder det kun for dem,
der er født før 1. januar 1954. Er du yngre
end det, så rykker folkepensionsalderen
opad og er nu 69 år, hvis du er født i 1967
eller senere. Og der er lagt op til, at den kan
rykke videre op.
Ændre ansættelseskontrakt
Hvis der står i din ansættelseskontrakt, at
du slutter med at arbejde ved en bestemt
alder, typisk 70 år, så skal du senest 1.
januar 2016 have kontrakten ændret, så
alderskriterier slettes. Bemærk, at den
ikke skal genforhandles men udelukkende rettes til, f.eks. i form af en tilføjelse til
kontrakten, som ophæver alderskriteriet.
Din ansættelse bliver dermed uden ’bagkant’, og hvornår du skal overgå til en seniortilværelse, bliver dit valg – med mindre
du opsiges.
Alder er efter efterhånden ret grænseløs
og kommer til at afhænge af den enkeltes situation og muligheder. Det er danskernes gennemsnitlige levealder, der i
fremtiden bestemmer, hvornår vi kan få
folkepension.
Selskabet har aldrig kunnet opsige dig på
grund af alder, men kun på kriterier som
eksempelvis dine præstationer, kvaliteten
af dit arbejde, manglende samarbejdsevner, kompetencer eller omstillingsparathed. Som ’senior’ må du altså forvente på
14 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
et tidspunkt at få en opsigelse, med mindre du går selv. Du kan altid henvende
dig til DFL – din tillidsrepræsentant, personaleforening eller sekretariatet – med
spørgsmål og ønske om hjælp ved eventuel opsigelse.
Hvis du stadig er i arbejde, når du opnår en
alder, der giver dig ret til folkepension, så
bliver pensionen udskudt og du får ingen
kompensation for det.
Hvad du har krav på
I DFL’s overenskomst med din arbejdsgiver er der gennem årene indarbejdet en
række goder for ældre medarbejdere. En
af dem er ’seniordeltid’, som du har ret til,
fra du fylder 58 år. Her kan du maksimalt
gå ned til 80 pct. af fuldtid, mens du ved en
alder på 60 år kan gå ned til 70 pct. Fra 62
år er tallet ned til 60 pct. af fuldtid.
Et særligt plus er, at din arbejdsgiver fortsat skal indbetale pensionsbidrag ud fra
din beskæftigelse før deltiden. Hvis den
var 100 pct. så kan du få indbetalt fuldt
pensionsbidrag i op til 7 år på deltid.
Tema
Seniorer
GAMMEL NOK?
Der er dog et ’smuthul’ for selskabet, som
kan modsætte sig deltiden, hvis der gælder særlige forhold. Tag derfor din personaleforening med på råd, hvis du ønsker
seniordeltid.
Du får også tildelt seniorfridage, som giver dig 2 dage ekstra fri, fra du fylder 50,
endnu en dag fra 58 – til nu 3 – og så hele
4 ekstra dage, når du fylder 60. Som 60årig har du altså hele 7 ekstra fridage om
året. Nyd dem!
Bemærk, at du ikke kan både-og. Hvis du
udnytter muligheden for seniordeltid, har
du kun ret til 2 seniorfridage. Se overenskomstens bestemmelser for mere information.
Ekstra penge
Overenskomsten giver dig også ret til
ekstra fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelse, når du har været ansat i selskabet
uafbrudt i mindst 12 år. Den ret kan du
trække på, fra du fylder 40 år og får så 1,
2 eller 4 måneders ekstra løn, afhængig
af din alder.
En anden ret, som findes i overenskomsten, er at fra du fylder 60 år kan bede om
at få dit pensionsbidrag lagt oven i din løn
og udbetalt. Det giver naturligvis en større her-og-nu udbetaling, men pas på, for
du indbetaler så ikke til pensionen og det
kan give dig problemer senere. Søg derfor altid rådgivning, før du griber til denne
mulighed.
Ikke alt er lysegrønt
På nogle punkter halter tingene dog, idet
der er en række ydelser og muligheder,
som forringes eller falder helt bort når du
bliver ældre. Et eksempel er muligheden
for at tegne lønsikring: Den kan ikke tegnes, efter at du fylder 60 år og kan vælges til udløb ved 62 eller 65 år, men ikke
senere.
Gruppeforsikringen rækker heller ikke
ud over at du fylder 70 år. Dækningen for
denne forsikring falder dramatisk, efter
du er fyldt 60 år og fra 70 år er den nul.
Dækningen ved kritisk sygdom halveres,
fra man fylder 65 år og ophører fra 70 år.
Så pas på helbredet!
Af Lars H. Knudsen
Når tiden er inde
Når du en dag af den ene eller anden årsag forlader jobbet, har du muligvis ret til
Funktionærlovens fratrædelsesgodtgørelse, foruden hvad du ellers har ret til ifølge
overenskomsten. Dette kommer oven i,
hvad du ellers måtte få fra selskabet.
Fratrædelsesgodtgørelsen vilkår er ændret, så du nu altid har ret til den, hvis du
har en anciennitet på mindst 12 år. Den
bliver tilmed højere, hvis du har mindst 17
års anciennitet og skal ses som en tak for
lang og tro tjeneste i selskabet.
Alder
i dag
25 år
30 år
Pensionsalder
65 år
67 år
8,6 %
8,2 %
10,0 %
9,4 %
35 år
11,9 %
11,1 %
40 år
14,6 %
13,4 %
45 år
18,6 %
16,7 %
50 år
25,2 %
22,1 %
55 år
38,5 %
31,8 %
Skemaet viser hvor mange procent af din løn du
skal spare op for at have 4 gange din årsløn, når du
pensioneres.
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 15
Tema Seniorer
Alder er ikke længere
bare alder
Hvornår er man ’ældre’ eller måske ligefrem ’gammel’? Er det når kalenderen siger 65 år,
når kroppen begynder at få skavanker og stiller større krav til vedligeholdelse, eller når
’computeren’ på øverste etage begynder at snurre langsommere, og man mister lysten til at
lære nyt?
Af Diana Bengtsen
Hos Ældre Sagen er man, ifølge deres undersøgelser, ældre, hvis man er over 65 år.
”Det at være ældre er ikke en uforanderlig størrelse fra generation til generation.
Forståelsen af, hvad det vil sige at være
ældre er præget af, at ældre lever længere
end tidligere generationer og med et bedre
helbred. Begrebet ældre er en meget bred
betegnelse for noget, som dækker både
krop og sind og måden at tackle livet på”,
forklarer Margrethe Kähler, chefkonsulent hos Ældre Sagen.
”Ens livsituation er ikke kun aldersbestemt. Man kan ikke længere sige: ’Fortæl
mig din alder, og jeg skal sige dig, hvem du
er, og hvordan du er’. Det er så forskelligt
fra person til person. Nogle 70-årige kan
f.eks. være afhængige af hjemmehjælp,
mens andre på 75 år stadig løber halvmaraton”, fortæller hun. Så det at være ældre
eller gammel har altså meget at gøre med
den enkelte selv.
Mads Greve Haaning, som er psykolog og
formand for Gerontopsykologisk Selskab,
bekræfter dette: ”Ved bestemmelsen af
en persons alder må man skelne mellem
biologisk, psykologisk og social alder. De
tre niveauer udgør tilsammen en persons
’funktionelle alder’, som dog ikke kan bestemmes præcist med et tal”.
16 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
Hvad mener ’de ældre’ selv?
Ældre Sagen har spurgt mere end 4.000
danskere mellem 50 og 84 år om, hvad
aldersbetegnelse de synes, der passede
dem. Her tegner sig et klart billede af, at
’de ældre’ ikke ville dømmes på deres alder
og have en ’aldersetiket’ i panden. Særligt
betegnelsen ’gammel’ er et no-go for alle
aldersgrupper – det er man bare ikke. Størstedelen ønsker ikke at tale om kategorier
baseret på alder.
"Folk mener, at der er noget negativt over
at blive puttet i en bestemt kasse, baseret
på ens alder. Det at være 'gammel' eller
'ældre' er ofte knyttet til en forståelse om,
at man så også er svag", fortæller Margrethe.
Hun forklarer: "Vi oplever en helt ny generation af ældre, som har en anden og langt
mere aktiv måde at se tingene på. Mange
arbejder stadig, efter de er nået en alder,
hvor de ellers har mulighed for at gå på
pension. Denne nye generation af ældre er
fra tiden med ungdomsfrigørelsen, og de
kommer med en attitude, hvor man siger,
at det er os selv, som har ansvaret for vores liv og os selv, som skal give det værdi".
Trodsig optimisme
Den biologiske alder har selvfølgelig en
betydning for vores livsudfoldelse og den
måde, vi lever på, forklarer Margrethe.
"De ældre ved godt, at der kommer en periode, hvor svækkelsen tager overhånden.
De er bange for det og frygter afhængigheden af andre. Men trods det oplever jeg
noget, som jeg kun kan kalde for trodsig
optimisme. De siger: 'Okay, jamen det er
vores vilkår - men lad os få det bedste ud af
livet'. Fordi kroppen måske på et tidspunkt
giver op, så behøver sindet jo ikke at gøre
det", understreger hun.
Væk med de stive stereotyper
Samme pointe finder man hos den forskningsorienterede, humanitære fond, Ensomme Gamles Værn. Her forklarer direktør Christine Swane: ”Det er ufatteligt
svært at komme igennem med det vigtige
budskab, at ældre mennesker er vidt forskellige. Vi bliver mere og mere forskellige,
jo ældre vi bliver, fordi vores livserfaringer
er unikke. De fleste mennesker er psykisk
robuste, håndterer livets kvaler og tab og
er i alderdommen stadig godt tilfreds med
livet”.
Og ifølge Christine Swane kan man ikke
bruge begreberne om ”de ældre” til andet end målinger: ”Kronologisk alder er
ikke en markør for noget som helst i det
Seniorer
Tema
Margrethe Kähler
enkelte menneskes liv, kun i statistikken.
Her bruger man folkepensionsalderen,
som for nutidens ’ældre’ aktuelt er 65 år,
men fremover gradvist hæves. Dermed
er det at blive ældre socialt, økonomisk og
kulturelt knyttet til arbejdsophør. I stedet
for at se på det at være oppe i årene som
noget negativt og placere folk i forskellige
kasser på baggrund af deres alder, skal
man i stedet glæde sig til seniorlivet med
de mange muligheder for livsudfoldelse”,
afslutter hun.
Og alt tyder på, at de ældre kan se frem til
seniortilværelsen med glæde: ”Ældre mennesker rapporterer, trods fysiske og psykiske skavanker om større livsglæde end de
yngre. Selvfølgelig kan alderdommen være
en meget udfordrende livsfase, da man kan
opleve mange tab, og derfor er der en gruppe af ældre, som har brug for professionel
hjælp for at klare det. Men vi ser samtidig
en tendens til et stigende positivt selvforhold og velbefindende med alderen. Et stort
flertal udvikler en robusthed, der gør, at de
klarer alderdommen fint. Og generelt set
har de ældre simpelthen aldrig haft det bedre”, slutter Mads Greve Haaning.
»»» Vi er de
lykkeligste ældre
Selvom man ofte hører historier om
ensomme og ulykkelige ældre, så
maler en ny undersøgelse nu et lidt
andet billede af ældre i Danmark.
I Danmark har vi de lykkeligste ældre. Det viser en ny undersøgelse
fra den europæiske statistikbank
Eurostat. Når tiden er kommet til,
at man skal pensioneres, bliver
der mere tid til børnebørnene, rejser og til at dyrke kulturlivet. Det
resulterer i, at livsglæden ryger
helt til tops hos de danske ældre.
Undersøgelsen er foretaget blandt
de europæiske lande, og her er det
europæiske gennemsnit 7,1 på en
skala fra et til ti. Danmark indtager
dog en sikker førsteplads, idet de
danske ældre i aldersgruppen 65
til 74 år vurderer deres egen tilfredshed med livet til at være 8,6
– og dermed har Danmark officielt
nu den lykkeligste gruppe af ældre
i hele Europa. Noget kunne altså
tyde på, at det slet ikke er så skidt
at blive gammel.
Christine Swane
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 17
Tema Seniorer
Når jeg
bliver
gammel…
»»» Navn: Tobias Duer
»»» Alder: 23
Arbejder i Nordea Liv & Pension.
Tobias bor sammen med kæresten Lise-Lotte
og deres fælles hund Carla. I sin fritid spiller han
fodbold tre gange om ugen, træner til maraton
og bruger tid med kæreste, familie og venner.
De færreste tænker over, hvad de skal, når de bliver gamle. Har de penge nok til at gøre det,
som de tænkte, de ville? Og hvornår er man egentlig gammel? Hvad siger Tobias på 23 år
om udsigterne til at blive gammel?
Af Kim Faurdal
Tobias Duer på blot 23 år regner med, at han nok først kan komme på folkepension om mindst 47 år. Han regner tidligst med
at kunne gå på pension som 70-årig, så på plussiden er, at han
har endnu 47 år til at indbetale på pensionsordningen. Tobias er
tilmed et af de fornuftige unge mennesker, som faktisk har haft
et møde med en pensionsrådgiver, hvor de har gennemgået hans
nuværende pensionsopsparing og indbetalinger. Her nåede de
frem til, at han vil få råd til at på pension som 67-årige, hvis det
er hvad han vil – og kan.
Alder er kun et tal
Tobias synes at man er gammel, når man er omkring 65 år. Og man
er da i hvert fald gammel, når man går på pension. Han nuancerer
det dog lidt: ”Jeg synes ikke, alle mennesker virker lige gamle. Selv
om to mennesker måske har den samme alder, kan den ene godt
virke meget gammel, mens den anden virker helt ung. Grænsen
for, hvornår man synes, folk er gamle, er flydende, og jeg tror, at den
bevæger sig opad i takt med, at man selv bliver ældre”.
Skal have en aktiv alderdom
Tobias forestiller sig, at han skal rejse, når han en dag går på pensi-
18 | FORSIKRING 2/2015 TEMA
on. Men han kunne også godt tænke sig at lave noget foreningsarbejde, f.eks. i en fodboldklub. Han spiller selv en del fodbold, og det
er det, som er med til at holde ham i god form - og også det, som
fremadrettet skal være med til at holde ham ung og i god form,
mener han. ”Det er vigtigt for mig at blive ved med at være aktiv
og dyrke forskellige former for motion, uanset min alder. For hvis
man holder sig i gang, så holder man sig også ung”, siger Tobias.
Bevar sammenholdet i familien
Tobias forventer, at han en dag selv skal have børn og det er vigtigt for ham, at de kommer til at hjælpe hinanden, ligesom hans
familie gør i dag. Tobias’ farmor er plaget af gigt og en nedslidt ryg,
så familien træder ofte til, når hun har brug for hjælp med både
store og små ting. Sådan håber Tobias også, at det bliver for ham,
hvis han en dag får problemer med helbredet.
Tobias har endnu ikke lagt nogen planer for de næste 47 år på arbejdsmarkedet. Han tager det lidt, som det kommer – hvilket nok
gælder de fleste i hans aldersgruppe. Han er glad for sit arbejde,
og vil arbejde så længe som både han selv og hans arbejdsgiver
vil have det.
Seniorer
Tema
Af Diana Bengtsen
Gør dig klar til tredje runde
Vi ved alle, at en dag vil dagen komme – også selv om vi kan
gøre meget for at udskyde den. Men en dag skal vi altså forlade jobbet og gå på pension – og hvad så?
De fleste af os har tilbragt det meste af
vores liv på arbejdsmarkedet, men på et
tidspunkt, når vi til et sted i livet, hvor arbejdet ikke længere er en del af hverdagen
– og hvad skal tiden så gå med?
Hvis man ikke aktivt gør sig nogle tanker om, hvordan man vil leve sit liv som
pensionist, kan man risikere at opleve
ensomhed. Og i dag vil hver fjerde ældre
føle sig ensom. Det viser en rapport fra
den forskningsorienteret, humanitær fond
Ensomme Ældres Værn. Derfor er det vigtigt, at man forbereder sig til tilværelsen
som pensionist.
”For nogle ældre er hverdagen fyldt med
fritidsaktiviteter og sociale begivenheder.
De ser eller taler jævnligt med familien og
har hyppig kontakt med vennerne. For andre er livet efter pensionsalderen præget
af tab; det kan være tab af arbejdsidentitet, ægtefælle eller førlighed”, skrives det
i rapporten.
Direktør for Ensomme Gamles Værn,
Christine Swane, understreger dog, at det
ikke er datoen på ens fødselsattest, der
afgør, om man føler sig ensom: ”Ensomhed hænger sammen med hvilke forhold,
man udsættes for som ældre. Så myten
om pensionschokket holder ikke. Mange
ældre glæder sig til at kunne bruge deres
tid og ressourcer til alskens aktiviteter,
frivilligt arbejde, at lære nye ting og bruge
tiden med børnebørn og venner”, fortæller
hun.
Stadig vigtigt med forberedelse
Selvom man måske glæder sig til pensionen, så er det stadig vigtigt, at man
forbereder sig på en tilværelse, hvor arbejdet ikke længere fylder mange timer af
dagen. Og nøglen til at undgå ensomhed
ligger i samtalen, nærværet og fortroligheden. Socialt samvær og aktiviteter er i
sig selv ikke nok til at mindske ensomhed.
Det handler om nærværet og kvaliteten i
relationerne.
”Vores forskning i Ensomme Gamles
Værn viser, hvor utroligt vigtig den sociale dimension af livet er. Man skal huske at
dyrke sine venskaber og blive ved at lære
nye mennesker at kende. Der er brug for at
sætte ind på ’relationskontoen’ hele livet.
Bare fordi man er fyldt 70, er det ikke for
sent at få nye venner eller måske en ny
kæreste”, fortæller Christine.
Samme pointe finder man hos Ældre Sagen. Her forklarer chefkonsulent, Margrethe Kähler, at det er vigtigt, at man sætter
sig ned og gøre sig nogle overvejelser om,
hvad tiden skal gå med, når man forlader arbejdsmarkedet: ”Man skal spørge
sig selv, hvad man har lyst til at lave i sin
tredje alder. Hvilke muligheder man har,
og hvilke mål man gerne vil nå”, forklarer
Margrethe og tilføjer: ”Selvom arbejdet
måske ikke har betydet alt for en, så falder
strukturen ved arbejdslivet stadig væk, og
så er det vigtigt, at man har noget andet,
som udfylder det hul, som kommer, når
man går fra”.
Familie, ferie og frivilligt arbejde
Mange ældre ser pensionen som en mulighed for at tage en gammel hobby op,
begynde at læse og uddanne sig eller at
dyrke det kulturelle. Nogen vælger at bruge tiden på ferie, kultur og sport, men der
er også mange, som vælger at foretage
sig noget, som har nytteværdi for andre.
”Der kommer flere og flere, som siger: ’Det
er godt med opera og golf om søndagen.
Men det kan ikke fylde hele ugen ud’, så
derfor er der mange ældre i dag, som begynder på en eller anden form for frivilligt
arbejde”, fortæller Magrethe og tilføjer:
”Hos Ældre Sagen har vi f.eks. mere end
16.000 frivillige. Der er flere og flere, som
gerne vil lave noget, hvor de har nytteværdi for andre”.
De fleste forbinder også livskvalitet med
de relationer, de har til deres familie og
venner samt et godt helbred – i hvert fald
så godt, at det ikke afholder dem fra at
gøre det, de har lyst til. Om den enkelte
ældre har det godt og glad for tilværelsen,
har derfor meget at gøre med, om man oplever, at ens liv passer til den levemåde og
de værdier, som man gerne vil se sig selv
som en del af. Alt tyder dog på at relationerne til familien og vennerne er den vigtigste livsværdi for alle, konkluderes det
i rapporten fra Ensomme Gamles Værn.
Nye tider for de ældre
Hvor det før i tiden var naturligt, at man
som ældre blev mere indadvendt og ønskede at trække sig lidt tilbage, hersker
der i dag en helt anden mentalitet hos de
ældre. De fleste ønsker at være aktive og
holde sig gang, og de lever et liv, hvor meningsfulde aktiviteter fortsætter, til man
er langt op i alderen. Og her tilbyder pensionen noget helt særligt – nemlig tid.
Derfor er det bedste råd til, hvordan man
forberede sig til ’dagen, der kommer’ helt
kort. Gør dig klar til tredje runde i livet:
Spring ud i livet og brug alle dine kompetencer og nyd det nye, du har fået i dit liv
– nemlig oceaner af tid til at gøre præcis,
hvad du har lyst til.
FORSIKRING 2/2015 TEMA | 19
Fagligt
DFL holder
ekstraordinært landsmøde
DFL’s personaleforeninger er indkaldt til ekstraordinært
landsmøde, hvor der blandt andet skal tages stilling til
ændring af DFL’s navn.
Nogle gange er to år lang tid at vente på
en beslutning, og nogle beslutninger i DFL
skal godkendes på et landsmøde, der ifølge vedtægterne holdes hvert andet år.
Siden landsmødet i 2014, hvor Charlotte
Hougaard og Lone Clausen blev valgt som
formandskab for DFL, er der bl.a. arbejdet
med et navneskifte, som kræver ændring
af DFL’s vedtægter. Vedtægtsændringer
kan kun ske på et landsmøde, så derfor
holdes der ekstraordinært landsmøde den
8. maj.
Mundret og forståeligt
”Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening” er vores korrekte navn,
og ud over at det ikke er særlig mundret,
så er det de færreste som ved, hvad der
ligger i begrebet ”funktionær”. Derfor har
formandskab og hovedbestyrelse med
input fra resten af organisationen beslut-
20 | FORSIKRING 2/2015
tet at lægge op til, at man på landsmødet
godkender et navneskifte til ”Forsikringsforbundet”.
Navnet ”Forsikringsforbundet” er
mundret, forklarer stort set sig selv og
skal ikke forkortes. Navneskiftet er en af
de vedtægtsændringer, som fremlægges
på det ekstraordinære landsmøde i maj.
Forenkling
Der foreslås også en udvidelse af repræsentantskabet – som nu består af formænd fra personaleforeningerne – til også
at omfatte næstformænd. Der holdes i dag
seminarer for formænd og næstformænd,
og ved at udvide repræsentantskabet forenkles organisationen. Det vil fortsat være
sådan, at hver personaleforening har én
stemme i repræsentantskabet, undtaget
er store personaleforeninger, som har to
medlemmer i hovedbestyrelsen, de har
også to stemmer i repræsentantskabet.
Bredere fokus
Endelig foreslås en ændring af formuleringen af vedtægten om DFL’s formål og
organisationsområde, som i dag siger,
at ” DFL`s organisationsområde er alle
ansatte i og med relation til forsikringssektoren”. Den foreslås ændret til ” DFL`s
organisationsområde er alle ansatte i og
med relation til den finansielle sektor.”
Ændringen understreger, at DFL organiserer bredt, herunder også pensionsselskaber, pensionskasser, alarmselskaber,
mæglere og andre typer finansielle virksomheder.
Hvis ændringerne vedtages af landsmødet den 8. maj, bliver de straks gældende.
Navneskiftet kræver dog omfattende forberedelser og nærmere information om,
hvad der skal ske, vil følge efter en vedtagelse på landsmødet.
Socialt
35 års
indsats for
medlemmerne
Verden ændrer sig, men
DFL’s medlemmer spørger
stadig om de samme ting,
som de gjorde for 35 år siden. Det er i hvert fald hvad
Torben Nylén påstår, og
efter 35 års trofast arbejde i
DFL ved han, hvad han taler
om. Nu siger Torben Nylén
farvel til DFL for at gå på
pension – sådan da.
Af Diana Bengtsen
I 1980 startede Torben Nylén sin karriere
i DFL, og hvad han ikke vidste dengang var,
at han skulle bruge de næste 35 år af sit arbejdsliv her. Gennem årene har han arbejdet som faglig sekretær, været redaktør for
medlemsbladet Forsikring, arbejdet som
faglig konsulent med fokus på arbejdsmiljø og været international sekretær og forhandlingschef. Trods de mange forskellige
poster, har Torben dog altid holdt fast i én
ting – nemlig at medlemmerne skal støttes
og sikres så godt som muligt – uanset om
det var gennem personlig rådgivning eller
i form af gode resultater af overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne.
Alle problemer har en løsning
Og Torben har oplevet meget gennem
sine 35 års arbejde for medlemmerne,
men kan konstatere, at medlemmerne da
stadig spørger om meget af det samme,
som de gjorde for 35 eller for 20 år siden.
”I dag oplever jeg dog, at der er flere medlemmer end tidligere, som har mentale
problemer – har ondt i sjælen. Men som
jeg altid har sagt: ’I alle problemer ligger en
løsning, og det er mit job at finde den. Det
er vores opgave at hjælpe medlemmerne og vejlede dem i, hvordan de kommer
videre i deres liv - næsten uanset hvad
problemet er”, fortæller Torben.
gamle dage var der tid til mennesket, men
i dag bliver medarbejderne mere set som
en ressource og produktionskraft”, tilføjer
han.
Fra håndslag til jura
Forhandlinger har altid været en central
del af Torbens arbejde. Fra starten af sin
karriere i DFL har han siddet med ved alle
forberedelser af overenskomsterne, og
de seneste 15-20 år har han været fast
deltager ved hovedforhandlingerne med
arbejdsgiverne.
”Dette har altid motiveret mig, selv om
det også forpligter meget. Sociale og sjove
stunder med kolleger og tillidsrepræsentanter har altid fået sammenholdet, tilliden og åbenheden til at fungere hele vejen
rundt. Jeg har altid arbejdet sammen med
meget engagerede mennesker. Det kan
jeg kun have respekt for”, fortæller Torben.
”Jeg er aldrig gået af vejen for et godt verbalt slagsmål, hvis holdninger og fortolkninger ikke helt kunne afstemmes. Men
ellers har der altid været en behagelig og
omgængelig tone. Dog har forhandlingerne særligt de seneste år ændret form. Vi
er gået fra håndslag til jura. Før var et ord
et ord. I dag skal alt skrives ned og fortolkes. Ingen står ved dét de har sagt, men
holder sig kun til, hvad der står på papiret.
Det har nok gjort forhandlingerne mere
professionelle, men den slags bureaukrati
kan være usundt for forhandlingsklimaet”,
mener Torben.
Torben beretter om, hvilken fantastisk
rejse det har været, at være en del af DFL
gennem så mange år og tilføjer: ”Og jeg
kunne ikke være mere enig i det, som Keld
Holm (tidl. formand for DFL, red.) i sin tid
sagde om DFL: ’Ikke en udvikling der bare
er kommet af sig selv – men en udvikling
skabt af mennesker’”.
”Der er også blevet længere mellem medarbejder og ledelse. Arbejdsgiverne er
kommet længere væk fra mennesket på
gulvet og tættere på aktionærerne, og det
kan godt mærkes under forhandlingerne. I
En udvikling skabt af mennesker
Torben har i sin tid i DFL’s organisation altid oplevet, at der var plads til det enkelte
menneske, og at man fik stort medansvar.
Det er måske nok derfor, at han endnu ikke
er klar til et endeligt farvel. Og derfor vil
DFL i en periode kunne trække på hans
store ekspertise.
”Selv om jeg bestemt ikke er afklaret med
at skulle stoppe helt med at arbejde i DFL,
så glæder mig til at gå ned i tid, for jeg vil
gerne ud og rejse og opleve nogle ting. Men
jeg følte nok også lidt, at tiden var inde til
at skrue lidt ned”, afslutter Torben Nylén.
FORSIKRING 2/2015 | 21
Fagligt
r
e
k
s
e
n
n
e
m
d
e
m
e
l
a
t
a
d
n
Alle ka
Men det er ikke alle, som kan kommunikere målrettet og effektivt med 30 - 40
forskellige kunder om dagen – og samtidig skabe høj kundetilfredshed. Kunsten
at kommunikere er dog helt nødvendig at
mestre i forsikringsbranchen, hvor kundeservice i stigende grad er et afgørende
konkurrenceparameter. Uddannelserne
på Forsikringsakademiet er gearet til udfordringen.
Efter år med fokus på lønsomhed og
lave omkostninger er der i stigende grad
(også) fokus på høj kundetilfredshed i forsikringsbranchen. Det er bl.a. i kontakten
med kunderne, at selskaberne kan skille
sig ud fra flokken, og det giver branchens
medarbejdere en central rolle. Det er evnen til at lytte, spørge ind og formidle som
er afgørende for, hvem der vinder kampen
om kundernes gunst.
”Vi ser, at mange af vores deltagere ønsker
redskaber, der kan styrke deres kontakt
med kunderne, fx spørgeteknik, samtalestyring og kropssprog. Konflikthåndtering
bliver også efterspurgt. Det kan være taksatorer og sagsbehandlere, der oplever at
skulle formidle budskaber, som kunden
ikke altid ønsker at høre”, fortæller Mette
Aagaard. Hun er ansvarlig for Personlig
kompetenceudvikling på Forsikringsakademiet og underviser bl.a. selv på modulet
’Professionel kundekontakt i hverdagen’.
”Det er helt tydeligt, at deltagerne er be-
22 | FORSIKRING 2/2015
vidste om kommunikationens betydning
for kundetilfredsheden. Når de kommer
på vores uddannelser, er det typisk fordi,
de har ’mødt muren’ nogle gange i dialogen med kunden og gerne vil videre. Og da
alle vores kurser og uddannelser er meget
praktisk orienteret, kan deltagerne umiddelbart gå hjem og bruge deres nye viden
i hverdagen”, siger Mette Aagaard.
række andre platforme, så kunderne fortsat får en god oplevelse, når de har brug
for deres forsikringsselskab”, siger Mette
Aagaard.
Du kan læse mere om uddannelser og kurser inden for personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiets hjemmeside her: www.forsikringsakademiet.dk/pku
Kundekontakten er gået online
En stor del af kundekontakten er igennem
de senere år flyttet fra de fysiske møder til
møder pr. telefon, mail, chat eller skærm.
Det afspejler sig også i uddannelsesbehovet.
”Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende elementer inden for kommunikation, som går igen, uanset hvilken platform
du er på. Men når du ikke står direkte over
for kunden, skal du kunne flytte vægten
fra kropssprog til stemmeføring eller fra
det talte ord til skrift”, lyder det fra Mette
Aagaard.
Kursusoversigten på Forsikringsakademiet er da også udvidet med flere nye
kurser, som ’Det virtuelle kundemøde’ og
’Skriv professionelle mails’.
”En medarbejder, der kan skabe stærke
personlige relationer, er sin vægt værd
i guld. I dag er det bare ikke nok at være
dygtig ansigt-til-ansigt. Du skal også kunne etablere kontakt og skabe tillid fra en
”En medarbejder, der kan skabe stærke
personlige relationer, er sin vægt værd i
guld. I dag er det bare ikke nok at være
dygtig ansigt-til-ansigt. Du skal også
kunne etablere kontakt og skabe tillid fra
en række andre platforme”, siger Mette
Aagaard, ansvarlig for personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiet.
Blog
»»» Juristens blog
Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s
hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker
et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected].
Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk
Kun yngre ansøgere blev indkaldt til
jobsamtale
Denne sag fra Ligebehandlingsnævnet drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder da en 60-årig ikke blev indkaldt til
jobsamtale. Loven siger, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle
ansøgerne på grund af alder.
Hvis klager kan påvise omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været forskelsbehandling, så skal modparten bevise,
at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Sagen vedrørte en kommune, der søgte en juridisk medarbejder. Den
60-årige modtog et afslag fra kommunen, som skrev, at der havde været 28 ansøgere til stillingen, hvoraf seks blev indkaldt til jobsamtale.
Valget faldt på en af de seks udvalgte ansøgere. Kommunen uddybede
over for den 60-årige at man havde indkaldt de kandidater til samtale,
som bedst svarede til kommunens forventninger.
De seks indkaldte ansøgere var mellem 24 og 28 år, mens kommunen
ikke indkaldte ansøgere i alderen 34 år til 60 år. Ligebehandlingsnævnet fandt på den baggrund, at der var påvist faktiske omstændigheder,
som gav anledning til at formode, at der var tale om forskelsbehandling
på grund af alder.
Kommunen kunne ikke uddybe hvilke faglige kompetencer der førte til
udvælgelsen og nævnet gav derfor den 60-årige klager medhold. Han
blev tilkendt en godtgørelse, der blev fastsat til 25.000 kr.
Juristens kommentar
Afgørelsen er ikke overraskende, da kommunen åbenbart ikke var i
stand til at godtgøre, hvorfor de ansøgere, der blev indkaldt til samtale
var mere velkvalificerede end de øvrige. Når der samtidigt var tale
om en aldersmæssig skævhed mellem dem, der blev indbudt og de
øvrige kandidater, så kunne arbejdsgiveren ikke løfte bevisbyrden for,
at alderen ikke har spillet ind – og det er ulovligt efter forskelsbehandlingsloven.
For medarbejderne gjaldt at omkring 22 pct. var 55 år eller derover.
Der blev afskediget 24 medarbejdere i denne aldersgruppe svarende
til ca. 44 pct. af alle de afskedigede. Primært på baggrund af den store
forskel i disse procentuelle andele fandt Ligebehandlingsnævnet, at
klageren havde påvist omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med sin afskedigelse blev udsat for indirekte
forskelsbehandling på grund af alder.
En arbejdsgiver har som udgangspunkt et frit skøn til at vurdere, hvilke
medarbejdere der bedst kan undværes som følge af pålagte besparelser. Der er dog også en pligt til at sikre sig, at der ikke i beslutningsgrundlaget indgår kriterier, som er ulovlige.
Ministeriets hovedsamarbejdsudvalg havde besluttet, at vurderingen af de enkelte medarbejdere skulle foretages efter fem kriterier:
Faglige kompetencer, opgavevaretagelse, omstillingsevne, personlige
kompetencer og ansættelsesforløb. På den baggrund var der sket en
tværgående vurdering af medarbejderne og vurderet, hvem der bedst
kunne undværes.
De enkelte enhedschefer udarbejdede indstillinger om afskedigelse
hvor det skulle fremgå, hvilke kriterier, der var lagt til grund for udvælgelsen af den enkelte medarbejder. Der forelå således en skriftlig
vurdering af klager forud for afskedigelsen. Under sagen redegjorde
ministeriet for, hvorfor de fandt at klager var blandt dem, der bedst
kunne undværes.
Arbejdsgiver havde dermed dokumenteret, at der forud for afskedigelsen af klager på baggrund af fastsatte kriterier blev foretaget en
konkret vurdering af klagers faglige og personlige kvalifikationer samt
opgavevaretagelse i forhold til de øvrige medarbejdere.
Ligebehandlingsnævnet fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte
arbejdsgiverens vurdering af, at klager var en af dem der bedst kunne
undværes. Arbejdsgiveren havde dermed løftet bevisbyrden for, at
alder ikke helt eller delvist indgik ved beslutningen om at afskedige
klager – og blev frifundet.
Juristens kommentar
Aldersdiskrimination ved afskedigelsesrunde
Ligebehandlingsnævnet skulle tage stilling til en påstand om forskelsbehandling på grund af alder ved en kollektiv afskedigelsesrunde.
Klageren er 66 år og ansat i et ministerium fra 1974 til 2012. Ligebehandlingsnævnet fik forklaret at arbejdsgiveren, på grund af en
væsentlig nedgang i bevillingerne, var nødsaget til at nedlægge cirka
90 stillinger. Der blev indgået en frivillig fratrædelsesaftale med 40
medarbejdere, men skulle afskediges yderligere 54.
Afgørelsen viser, at det på den ene side er vigtigt for arbejdstagersiden
at have øje for, om der i forbindelse med en afskedigelsesrunde er en
aldersmæssig skævhed set i forhold til det samlede antal medarbejdere. Hvis dette er tilfældet er der skabt en formodning for, at alder er
indgået i beslutningen om opsigelse, og dette vil som hovedregel være
ulovligt.
Omvendt viser afgørelsen, at formodningen om aldersdiskrimination
kan tilbagevises, hvis arbejdsgiveren på et tilstrækkeligt fyldestgørende og sagligt grundlag kan påvise, at der er sket en konkret individuel
vurdering af den enkelte – baseret på saglige kriterier.
FORSIKRING 2/2015 | 23
Profilen
Af Lena Svarre
Jette Randrup,
fællestillidsmand for
GF Klubberne
Vi besøger GF Klubberne
Hvordan er det at være ansat i GF?
GF Forsikring er et anderledes forsikringsselskab, der er bygget op omkring
selvstændige juridiske forsikringsklubber, som hver især har overskudsdeling
på bilforsikringen. Klubberne er så igen
ejere af selskabet GF Forsikring, der tilbyder et bredt udvalg af forsikringer til såvel
klubbernes medlemmer som til markedet
generelt. Det gør GF til noget ganske særligt i forsikringsbranchen.
Forsikringsklubberne er dermed det fundament, som selskabet GF Forsikring hviler på. Klubberne har til formål at formidle
produkterne fra GF Forsikring og varetage
medlemmernes – altså forsikringstagernes – interesser over for selskabet. Det er
klubberne, der har den daglige kontakt til
kunderne, både når forsikringerne tegnes,
og når kunderne løbende serviceres.
Hvad er det, der gør det særligt at
arbejde hos jer?
Klubberne er små, selvstændige juridiske
enheder, som har hver sin bestyrelse og
formand, der sætter mål, visioner og handlingsplaner op for den enkelte klub. Det gør,
at arbejdsforholdene og arbejdsvilkårene
kan være meget forskellige fra klub til klub.
Hvad har I af personalegoder?
Der er nogle personalegoder, der gælder
24 | FORSIKRING 2/2015
for ansatte i GF Huset, som er hovedkontoret i Odense, og nogle der også gælder for
de medarbejdere, der er ansat i klubben.
Men ellers er det meget forskelligt, hvilke
personalegoder der er i de enkelte klubber.
Hvordan arbejder DFL for
medlemmerne?
Da GF Klubberne er selvstændige juridiske
enheder, er der ingen DFL personaleforening i selskabet, for de enkelt klubber er
ikke medlem af arbejdsgiverforeningen,
FA – hvilket dog en enkelt klub har gjort.
DFL har derfor ikke en personaleforening
for medlemmerne i klubberne som helhed,
men alene for de ansatte i det centrale selskab GF Forsikring.
I stedet har DFL’s medlemmer i GF klubberne en fællestillidsmand, Jette Randrup,
som støtter og hjælper medlemmerne.
Desværre har Jette Randrup ikke mulighed og tjenestefrihed til at rejse rundt til
klubberne omkring i landets mange GF
klubber og mødes med medlemmerne.
Men Jette Randrup har dog - med hjælp
og støtte fra DFL –fået mulighed for at
samle medlemmerne en gang om året til
fællesmøder rundt omkring i landet. Dette
tilbud har klubmedlemmerne taget meget
positivt i mod.
GF Klubberne
GF Klubberne består 68 forsikringsklubber, der alle er selvstændige økonomiske
enheder med egne bestyrelser og vedtægter. Forsikringsklubberne har deres
egne skaderegnskaber, hvilket betyder, at udgifterne til skader gøres op hvert år,
og overskuddet herefter udbetales kontant til medlemmerne.
Hvis man f.eks. tegner en bilforsikring, bliver man samtidig medlem af en af forsikringsklubberne. Man skal betale et indskud på 100 kr., som investereres i aktier
i GF Forsikring. Til dækning af klubbernes interne administrationsomkostninger
opkræves et årligt kontingent.
Chatten
Vi chatter ...
… med Lotte
Schütt Schultz
fra Sønderjysk
Forsikring
Af Diana Bengtsen
Når du ikke laver foreningsarbejde, hvad laver du så?
Jeg havde faktisk 10-års jubilæum i Sønderjysk her i februar,
og har gennem tiden siddet i forskellige afdelinger. Men i dag
sidder jeg som kunderådgiver i vores salgsafdeling, hvilket
også er den afdeling, som jeg har været længst i.
Kan du få arbejdet som formand til at hænge sammen med dit
almindelige job?
Hvornår og hvorfor blev du formand for personaleforeningen?
Jeg startede min tid i personaleforeningen i 2010 som
kasserer. I 2012 blev jeg så valgt som næstformand, og så
her i august 2014 blev jeg konstitueret formand, da vores
daværende formand fik nye udfordringer.
Hvad laver man som formand i Sønderjysk Forsikrings personaleforening?
Jamen vi har heldigvis ikke de store problemer eller uoverensstemmelser mellem medarbejdere og ledelse i firmaet,
så jeg får mest forespørgsler fra medlemmerne. Selvfølgelig
skal ”formandskasketten” på en gang imellem, men indtil
videre har vi klaret eventuelle gnidninger i fred og fordragelighed.
Det skal til tider løbes lidt stærkt for at få det hele til at hænge
sammen. Skal vi fra det sønderjyske til DFL-møder, skal der
rykkes en hel dag ud af ens kalender, hvilket ikke altid er
muligt, så derfor må det – desværre – nogle gange vælges fra.
Er der en specifik ting, som du virkelig brænder for i forhold til
personaleforeningen?
Der er ikke noget specielt, som jeg brænder for. Men jeg vil
gerne have, at vores medlemmer har det godt.
Hvad bruger du tiden på, når du har fri?
Når jeg har fri, så bruger jeg meget af tiden sammen med
min familie og venner. Derudover bruger jeg også en del tid
på vores hund og tre ponyer – og i perioder også en del tid på
ridestævner.
»»» Google går ind i forsikring
Den stigende digitalisering af finanssektoren øger fokus på direkte salg til forbrugere og omfattende individuel tilpasning af
produkterne. Denne udvikling gør, at søgegiganten Google har annonceret, at virksomheden vil gå ind i forsikringsbranchen.
De regner med, at i år 2020 vil 75 pct. af alle forsikringsprodukter blive solgt via digitale platforme, og her ønsker Google sig
altså en bid af kagen.
FORSIKRING 2/2015 | 25
Info
»»» Medlemsarrangementer
Du finder DFL medlemsarrangementer og medlemskurser med alle oplysninger om
indhold, tid, sted og tilmelding på dfl.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlems­
arrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.
Karriereudviklingskursus
Du kan sagtens planlægge din karriereudvikling på egen
hånd. Men mange oplever, at det er svært at komme i gang,
hvis man sidder alene derhjemme, og at det også er svært at
sætte den nødvendige tid af til processen.
Målet med dette todages kursus er at lære dig at arbejde i en
mere struktureret form med dine karriereovervejelser, så du
kan træffe bevidste valg.
Afholdes hos DFL i København den 20. - 21. maj
kl. 10.00 - 16.00. Tilmeldingsfrist er 7. maj.
Netværk - sådan kommer du i gang
Rigtig mange har svært ved at komme i gang med at skabe
et professionelt netværk. Hvad er et netværk og hvad har
man at byde ind med? På dette arrangement får du konkrete
redskaber og enkle metoder til at netværke mere strategisk.
Du får en masse brugbare tips og inspiration til hvordan du
udvikler, bruger og plejer dit netværk både i den virkelige
verden og på de elektroniske netværk.
Arrangementet afholdes hos DFL i København
den 4. maj kl. 16.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 27. april.
Få jobbet - vejen til den gode ansøgning
Kurset giver overblik over, hvordan en moderne jobansøgning
med tilhørende målrettet CV kan skrives. Udfordringen ligger
i, at ansøgningen skal være personlig, konkret, virksomhedsrettet og handle om din fremtidige plads i virksomheden. Det
kræver, at du bruger kræfter på research, da stillingsopslaget
i sig selv ikke giver dig tilstrækkeligt at arbejde med. Vi har
tips til hvilke informationer du skal lede efter og hvordan.
LinkedIn - dit digitale visitkort
Afholdes hos DFL i København den 26. august
kl. 15.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 24. august.
Afholdes hos DFL i København den 10. juni
kl. 17.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 1. juni.
26 | FORSIKRING 2/2015
Flere og flere virksomheder bruger LinkedIn til at finde nye
medarbejdere. Kom og få indsigt i, hvordan du kan optimere
dine gevinster som LinkedIn-bruger. For at få mest muligt
ud af kurset, er det en god idé, at du allerede har oprettet din
profil på LinkedIn.
Info
»»» DFL Ungdom
»»» Død forsikringssvindler
afsløret
Fredagsbaren i Aarhus blev aflyst, men så
er der netværksaften for de unge i april.
Den store udvikling inden for software har nu afsløret en
forsikringssvindler. Via ansigtsscanning og software, der kan
genkende ansigter på video og billeder fandt man i Florida en
mand, som havde forfalsket sin død for at familien kunne få
pengene fra livsforsikringen. Samtidig forsøgte han med sin
død at stikke af fra gæld på flere millioner, så der var virkelig
noget at score ved at gå bort. Han blev afsløret, da han under
nyt navn ville have et pas. Hans pasfoto gik gennem en database med ansigtsgenkendelsessoftware, som altså fandt hans
rigtige identitet. Og så blev han ellers anholdt af politiet.
Af Kim Faurdal
Er der uheld ved fredag den 13.? I hvert fald skulle det have været
dagen for en hyggelig fredagsbar i Aarhus, men med blot tre tilmeldte måtte den desværre aflyses. Så meget for det med ”hvorfor
sker der aldrig noget vest for Storebælt?”. Men vi giver nu ikke
op og gruppen bag DFL Ungdom regner med at prøve en Aarhus
fredagsbar på et senere tidspunkt.
Den 21. april er de unge medlemmer i DFL indbudt til en aften i
netværkets tegn – og unge er altså under 35 år. Netværkseventen
er den første af forhåbentlig mange kurser og arrangementer i
samarbejde med DFL’s uddannelsesafdeling. Det betyder at DFL
Ungdom fremover vil forsøge at tilbyde mere uddannelsesrelevante arrangementer målrettet til de yngre medlemmer af DFL.
»»» De sprudler af lære-
og virkelyst
DFL Ungdoms formand Kim Faurdal vil meget gerne modtage
input til hvilke emner medlemmerne kunne tænke sig at høre
om, således at DFL Ungdom i samarbejde med uddannelsesafdelingen kan tilbyde værdifulde og eftertragtede arrangementer
og kurser. Kim Faurdal kan kontaktes på [email protected]
eller 2691 8216.
DFL byder velkommen til ikke mindre end 21 tillidsrepræsentanter, der
fyldte med lærelyst har deltaget i den grunduddannelse i organisation
– GO-uddannelsen – som sikrer, at DFL’s tillidsrepræsentanter er godt
rustet til at hjælpe medlemmerne. ”De sprudler af lyst til at lære om
det faglige system, og til at gøre en positiv indsats for medlemmerne”,
fortæller Pernille Fahlmann Kristensen, faglig konsulent for karriere og
kompetence i DFL.
engagement - erfaring - ekspertise
Overvejer du et jobskifte?
Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:
I Centrum Personale har vi mange års erfaring
med rekruttering inden for forsikring, og vi har
dermed et solidt og bredt netværk i branchen.
Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du
kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i
første linje til nye jobmuligheder.
Lyder det interessant for dig? Så send os dit
CV på:[email protected]
7
2
8
3
6
9
5
4
1
3
1
5
4
7
2
9
8
6
9
6
4
8
5
1
2
7
3
2
8
1
7
9
6
3
5
4
4
3
7
1
8
5
6
9
2
5
9
6
2
4
3
7
1
8
8
54
37
9
26
43
15
61
72
62
49
21
54
15
78
86
3
97
13
76
95
62
31
87
4
29
58
79
27
8
31
63
96
52
4
15
35
13
56
48
72
24
9
87
61
94
61
42
85
57
19
28
76
3
26
82
14
7
98
61
3
5
49
47
35
73
16
89
52
61
98
24
51
98
69
23
4
35
7
12
86
81
45
73
97
62
39
58
16
24
29
97
14
48
56
85
61
32
73
32
68
56
23
1
74
49
97
85
97
71
89
12
34
63
26
45
58
5
3
68
81
29
46
97
74
12
4
16
2
5
78
97
83
61
39
6
2
41
79
85
18
34
53
97
73
59
35
64
97
21
12
8
46
18
84
97
36
43
52
75
29
61
5
3
7
2
9
8
6
4
7
4
8
6
5
1
2
3
8
6
3
1
4
9
7
5
1 3 6 2 9 4
9 8 2 1 5 7
Du
2 1 er
5 9også
4 6 altid velkommen til at kontakte
Tine
4 9 8Nissen
5 7 3 Kornum på: 33 24 40 80.
3 6 7 8 1 2
6 7 3 4 2 5
5 4 1 3 8 9
8 2 9 7 6 1
SUDCL_ 2010
1
7
9
6
3
8
4
2
5
Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger
på www.centrum-personale.dk under ”Ledige
1 9 2 stillinger”.
7 5 4 6 3 8
2008
SUDCL_ 2010
6
4
2
5
1
7
8
3
9
2006
SUDCL_ 2008
8
5
3
9
2
4
1
6
7
SUDCL_ 2006
»»» Sudoku løsning (Fra side 31)
FORSIKRING 2/2015 | 27
Medlemsfordel
»»» DFL Lønsikring:
Hvad spørger
medlemmerne om?
Medlemmerne har mange gode spørgsmål til DFL Lønsikring, som DFL tilbyder i
samarbejde med Topdanmark. Medarbejderne hos Topdanmark sidder klar på telefon
4474 3501 og kan svare på (næsten) alt omkring lønsikring – her er svar på det, der
oftest spørges om.
»»» Hvor meget billigere er DFL Lønsikring end FTFA’s tilsvarende lønsikring?
DFL Lønsikring er ofte billigere end FTF-A´s tilsvarende lønsikring. Husk at se på økonomien i det lange løb, da der kan
være introduktionstilbud af en vis varighed.
»»» Jeg skifter til en anden branche, men vil fortsat
være medlem af DFL. Kan jeg stadig tegne DFL Lønsikring?
Du kan tegne en lønsikring uanset branche, så længe du er
medlem af DFL.
»»» Jeg har allerede en lønsikring hos FTF-A, hvor-
»»» Kan præmiebetalingen til DFL Lønsikring træk-
dan skifter jeg til DFL Lønsikring?
kes direkte fra min løn af personalekontoret i mit
selskab?
Du opretter en tilmelding på www.topdanmark.dk/DFL og udfylder den fuldmagt til opsigelse af lønsikring i andet selskab,
du finder under fanen ”Kontakt”.
»»» Jeg er på deltid, så hvad har jeg af muligheder
med DFL Lønsikring?
Du har mulighed for at tegne DFL Lønsikring, selvom du er
ansat på deltid. Forsikringen stiller dog krav om, at du arbejder
mindst 16 timer om ugen. Udbetalingen kan maksimalt udgøre 85 % af, hvad du får i dag inkl. alle ydelser og forsikringsdækninger. Tal med Topdanmark om din konkrete situation.
»»» Jeg har allerede en lønsikring i et andet selskab.
Nej, præmien for DFL Lønsikring opkræves af Topdanmark.
»»» Skal jeg selv sørge for, at jeg får skattefradrag for
præmien til DFL Lønsikring?
Nej, Topdanmark har indberetningspligten og sørger for at
indberette præmiebetalingen til din årsopgørelse.
»»» Kan min ægtefælle også tegne DFL Lønsikring,
selv om han/hun ikke er medlem af DFL?
Det kræver medlemskab af DFL at kunne tegne en DFL Lønsikring.
Vil DFL Lønsikring overtage min anciennitet, så jeg
fortsat er fuldt dækket fra dag ét?
»»» Hvor lang tid efter, at jeg melder mig ud af DFL, vil
Ja, såfremt du ikke er bekendt med ledighed på overførselstidspunkt og i øvrigt ikke har modtaget udbetaling fra din
lønsikring inden for de seneste 2 år.
DFL Lønsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor
medlemskab af DFL ophører.
»»» Jeg skal på barselsorlov og vil forlænge den til
ring fra Topdanmark, hvis jeg ikke længere er medlem af DFL?
det maksimale. Hvordan påvirker det min DFL Lønsikring?
Barselsorlov tæller med til optjening af dit beskæftigelseskrav. Dette under forudsætning af, at du er omfattet af en
ansættelseskontrakt under din barselsorlov. Læs om beskæftigelseskrav på www.topdanmark.dk/DFL.
28 | FORSIKRING 2/2015
jeg miste min dækning fra DFL Lønsikring?
»»» Hvad vil det koste mig at fortsætte med LønsikSåfremt dit medlemskab af DFL ophører, kan du vælge at
fortsætte din lønsikring i Topdanmark, efter Topdanmarks
til enhver tid gældende priser, betingelser og virkemåder for
individuel lønsikring.
Info
»»» Nyt fra personaleforeningerne
GF Forsikring
Nordea Liv & Pension
Alm Brand
Bankospil med kollegerne
Årsmøde
Ude og køre ræs med Alm Brand
Den 18. marts 2015 afholdt man det årlige
bankospil i GF Forsikring, hvilket er en god
lejlighed til at mødes med kolleger fra andre
afdelinger. Der blev grinet og råbt af hinanden, når sidemanden rendte med gevinsterne. En dejlig aften, og det er helt utroligt, hvor
meget vi kan gå op i at vinde en flaske vin eller
lignende.
I Nordea Liv & Pension har der været afholdt
årsmøde for alle medarbejdere. På årsmødet
gennemgik ledelsen de vigtigste regnskabstal, og sløret blev løftet for nogle ønsker til
fremtiden. Der var sjove aktiviteter omkring
hvordan man kan spise, så man har energi
til hele dagen, hvorefter medarbejderne
forsøgte sig med New Zealandsk Aboriginal
stammedans til stor morskab for alle. Mødet
blev lukket med et underholdende indslag af
Anders Lund Madsen.
Den 8. april afholdte personaleforeningen i
Alm Brand et gokart-arrangement for sine
medlemmer. Arrangementet blev afholdt på
Danmarks hurtigste og Sjællands største indendørs gokartbane, som findes på Vesterbro
i København. Medlemmerne blev delt op i hold
à to og kørte ræs mod hinanden i bedste Le
Mans-stil.
Generalforsamlingen blev krydret med
foredrag
Personaleforeningen i GF Forsikring afholdt
generalforsamling den 23. marts 2015 med
efterfølgende spisning og foredrag omkring
stress. Det var et foredrag om at forebygge
stress, og det gav de fremmødte medlemmer
inspiration og redskaber til, hvordan man
holder balancen i en travl hverdag og undgår
at komme i farezonen med stress.
Tryghedsgruppens milliarder
For tiden er der skriveri i medierne om at
Tryghedsgruppen har planer om at udskille godt 8 mia. kr. i en særskilt forening for
Nordea Liv & Pensions kunder. De mange
milliarder kan så udbetales som bonus til
medlemmerne. Hvad der kommer til at ske
med Tryghedsgruppen i fremtiden bliver
derfor ekstra spændende, hvis man er ansat
eller kunde i Nordea Liv & Pension.
Årsoversigterne giver travlhed
Fynsk brunsviger
Da personaleforeningen i GF Forsikring i
Odense sammen med medlemmerne skulle
fejre, at man kunne byde velkommen til 14
nye medlemmer af DFL i selskabet, blev der
naturligvis købt fynsk brunsviger. For som
eksperterne ved, så er der to typer brunsviger: Den fynske og så alle de andre. Den
fynske er netop så fugtig og snasket, som en
brunsviger bare skal være. Brunsvigeren blev
serveret på dagen for personaleforeningens
generalforsamling og var pyntet med M&M’s
chokolader. Mums! (Vil du selv bage en fynsk
brunsviger, så se på bage-bloggen sesamsesam.com under ’opskriftsregister’)
Region Midt/Vest
Torsdag den 19. marts havde Region Midt/
Vest inviteret til et medlemsarrangement på
Højslev Kro med Jon Kjær Nielsen, der holdt
foredrag om emnet ’Personlig effektivitet’.
Kundeservice mærker travlheden efter at
SKAT har frigivet årsoversigterne til danskerne. Der er som vanligt mange kunder, der
skal have rettet deres indberetning af den
ene eller anden årsag. Det medfører mange
henvendelser både på telefon, mail og post.
Thisted Forsikring
Fokus på arbejdsglæden
Hos Alm Brand bliver der nu sat fokus på
arbejdsglæden. Siden 2011 har Alm Brand
oplevet fremgang i hele koncernen, når man
har målt på kollegernes arbejdsglæde. Men
trods fremgangen sættes der nu endnu mere
fokus på arbejdsglæden. Medarbejderne har
efterspurgt endnu flere arbejdsglædesinitiativer – for selv om tallene viser, at medarbejderne er glade for deres arbejde, kan man aldrig
få for meget arbejdsglæde.
Region Syd
Morten Spiegelhauer på podiet
Den 22. april afholdt Region Syd et arrangement med Morten Spiegelhauer. Den modige
Operation X vært kom og fortalte om sine
mange afsløringer igennem programmet.
Han fortalte, hvordan det var at arbejde
’under cover’, hvilket omkostninger det har
haft for både ham og hans familie, og hvad
han får ud af at afsløre de korrupte danskere.
Arrangementet blev afholdt på Restaurant
E3 i Kolding.
Der blev afholdt medarbejdervalg til selskabets bestyrelse den 23. marts 2015.
»»» Topdanmark
En underholdende aften i godt selskab
TV2-korrespondenten Simi Jan gav den 10. marts
2015 et sjovt, medrivende og spændende foredrag
for ca. 90 fremmødte medlemmer. Hun fortalte om
sine personlige oplevelser med livet i Mellemøsten,
både som journalist og som kvinde. Spørgelysten
fra publikum var stor, og der var ingen spørgsmål,
der var for små eller store til at blive besvaret. En
rigtig god aften – hun kan varmt anbefales!
FORSIKRING 2/2015 | 29
Info
Tag din karriere
til nye højder
»»» Regionale
arrangementer
Bliv del af Danica Pension, og vær med til
at udvikle vores produkter og services.
Vi vil møde kunderne i øjenhøjde
og være det mest tillidsskabende
pensionsselskab. Det kræver dygtige og
engagerede medarbejder med lyst til at
overgå vores kunders forventninger.
Læs mere om dine muligheder
hos os på danicapension.dk/job
Region Hovedstaden
Rundvisning på Christiania
Den 29. april og 5. maj indbyder DFL's Region Hovedstaden
medlemmerne til en rundvisning på Christiania, der siden
1971 har fungeret som et alternativt minisamfund i hjertet af
København. På rundvisningen vil medlemmerne blandt andet
komme forbi kendte steder, såsom Gallopperiet, Pusherstreet,
den Grønne Genbrugshal og meget, meget mere. Inden rundvisningen byder DFL på lette forfriskninger i form af bagels,
muffins og en flaske vand. Rundvisningen vil foregå i tidsrummet 17.00-20.00 begge dage. Meld dig til arrangementet på
DFL's hjemmeside under medlemsarrangementer.
BRANCHEN
UDVIKLER SIG
– GØR DU?
DIN UDVIKLING?
DIN UDVIKLING?
Forsikringsbranchen er i en udvikling,
hvor det ikke er nok at satse på heldet
og håbe på, at morgendagen ligner
i dag. Dit job er helt sikkert ikke det
samme om fem år.
Bliv bevidst om din markedsværdi og
sæt ind der, hvor du bliver udfordret i
fremtiden. Det giver tryghed, udvikling
og frihed.
Gør dig klar til fremtiden på
forsikringsakademiet.dk
Få inspiration på forsikringsakademiet.dk
30 | FORSIKRING 2/2015
Fagligt / Pause
»»» Millioner i bonus
»»» De digitale indfødte gider
ikke MUS
Som medlem af DFL kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen og dermed spare penge på mange typer
indkøb. Hver gang du benytter Forbrugsforeningskortet i
en af de ca. 4.600 forretninger, som er med i samarbejdet,
vil du optjene en bonus på typisk 9 pct. – og nogle steder
helt op til 30 pct.
Den nye generation af digitale indfødte – de unge, der er født med
et tastatur og en mus i hånden – ser forandringer som et krav i
deres hverdag. Men de forventer samtidig, at de får en umiddelbar
belønning frem for et klap på skulderen ved den årlige MUS-samtale. At styre en sådan medarbejdergruppe kræver en ny generation af ledere på arbejdspladsen, mener erhvervsforsker Søren
Schultz Hansen.
Jo mere du bruger kortet, jo mere bonus optjener du, og
det kan godt betale sig. I 2014 kom Forbrugsforeningen
nemlig ud med en opsætning på over 3,2 milliarder krone,
hvilket gav medlemmerne
af Forbrugsforeningen
en samlet udbetaling af
bonus på mere end 194
millioner kroner. Et medlemskab af Forbrugsforeningen koster 132 kr.
årligt.
De digitale indfødte ser planlagte samtaler, herunder den årlige
MUS, som ubrugelige. Tingene sker hurtigt i den digitale verden,
og vejen til nærhed og tilgængelighed går for digitale indfødte via
løbende og kvantitativ anerkendelse – det, som de kender fra de
sociale medier.
Han har de seneste syv år fulgt den første generation af unge,
som har levet hele deres liv i en digital verden, og har netop præsenteret studier af, hvad der sker, når de bliver voksne. Det gør
han i bogen ’Digitale indfødte på job’, som netop er udkommet.
9
6 5
6
8
2
3
2 7
7
4
6
2
1
8
3
9 4
9 8
3 9 4
8
2 6
5
6
4
1 3
9 8
4
9
7
2
1
5 9
8
3
4
7
6
3
2
4
2 9
FORSIKRING 2/2015 | 31
© www.pibfeatures.com
7
5
SUDCL_ 2008
6
2
4
8 2
© www.pibfeatures.com
5
3 2 9 8
4 1
5
4
2
6
8
4
8 9
1 6
1 8 4
2
2
8
5 9
7
1 6
2
5
SUDCL_ 2006
3 9 2
© www.pibfeatures.com
1
SUDCL_ 2010
»»» Sudoku (Løsning se side 27)
Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K
Id nr.: 42842
Smil!
Det var mig, lyder det spagt fra én.
spist direktører,
Din idiot. Nu har vi de sidste fire uger
og projektledere, uden
underdirektører, afdelingschefer
lle du absolut æde
at nogen har opdaget det - og så sku
en, der laver noget!
(tv) Mariane Dissing, direktør for FA, sammen med Charlotte Hougaard,
landsformand for DFL
»»» Det går
– men kunne gå bedre
Tillid til medarbejderne er vigtigt, så fjern målsætninger og opnå et
bedre psykisk arbejdsmiljø og højere produktivitet.
Så klar var udmeldingen fra landsformand Charlotte Hougaard på
konferencen om psykisk arbejdsmiljø, som var arrangeret af DFL,
Finansforbundet og FA og fandt sted midt i marts. Udmeldingen kom
efter indlæg fra Mariane Dissing fra FA, som i deres statistikker over
brug af sundhedsforsikringen kun kunne læse, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre. Det fik Solveig Ørteby fra Finansforbundet til at
blive skarp i tonen, da deres trivselsundersøgelser viser, at det står
stadigt dårligere til med det psykiske arbejdsmiljø. Charlotte Hougaard
oplever, at ledelsen mangler tillid til medarbejderne, hvilket udarter sig
i kontrol, kontrol og mere kontrol. Hun anbefalede arbejdsgiverne at
have tillid til medarbejderne og deres ønske om at yde det bedste og
foreslog, at man tog ved lære af forsøg i bl.a. Topdanmark og fjernede
præstationsmål. Det har vist sig at kunne give bedre kundeoplevelser,
øge produktiviteten og forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
»»» DFL’s konferencecenter
sætter fokus på CSR
Kobæk Strand Konferencecenter, som DFL ejer sammen med Finansforbundet, har længe haft fokus på at være en god samfundsborger,
men vil nu iværksætte en særlig indsats inden for Corporate Social
Responsibility – CSR.
Selskabet har derfor indgået samarbejde med Slagelse Kommune og
Jobcenter, som betyder, at man åbner for medarbejdere fra integrationsenheden, medarbejdere som har været på kontanthjælp i en
længere periode, eller medarbejdere med et lettere handicap som skal
i arbejdsprøvning. Det har stor betydning og værdi for den enkelte
person, men har ligeledes positiv betydning for konferencecenteret
selv, at man nu har en spændende mangfoldighed i medarbejdersammensætningen.
kindly.dk
ikringsselskabet og
Fem kannibaler bliver ansat i fors
arbejde, tjener godt
chefen formaner dem: I har nu fast
de andre være i fred.
og kan spise i vores kantine. Så lad
efter kommer cheDet lover kannibalerne, men fire uger
fra policeafdelingen.
fen igen og siger: Der mangler en
er blevet af hende?
Er der nogen af jer der ved, hvad der
t og sværger, at de
Alle kannibalerne ryster på hovede
ikke har noget med sagen at gøre.
nibalerne de andre:
Da chefen er gået, spørger én af kan
fra policeafdelingen?
Hvem af jer fjolser har spist hende