1. No category

Julesjov
vi har lid
t
godter o
g gode rå
d
side 16-1
7
Personlighed
skaber karriere
Specialist, leder, taksator, elev:
Vi ser på job og karriere
Trivselsledelse
Fokus på den hele medarbejder side 22
Glædelig jul
til alle
Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet,
men pudser bestemt ikke glorien.
Læs lederen side 3 og julehilsenen side 16
Støj
2
Støjproblemer i
storrumskontorer
elever
om karrieren
INDHOLD
December 2012
Forsikring
Nr. 7 - December 2012
JULESJOV
vi har lidt
godter
gode råd
side 18-19
&
Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring
I anledning af julen har landsformand Mette Bergmann og
næstformand Lone Clausen
fået klædelige glorier – men
rene engle, bliver de aldrig…
Personlighed
skaber karriere
Specialist, leder, taksator, elev:
Vi ser på job og karriere
Støj
2
Støjproblemer i
storrumskontorer
Trivselsledelse
Fokus på den hele medarbejder side 22
Glædelig jul
til alle
elever
om karrieren
Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet,
men pudser bestemt ikke glorien.
Læs lederen side 3 og julehilsenen side 18
Temasider – job & karriere
Invester i medarbejderne
4
Personlighed skaber karriere
6
Lederjobbet: Kast dig ud i det
9
Karriere: Barn ingen hindring
10
Klogere på arbejdsopgaverne og sig selv
12
Er du for dygtig?
13
En dag med en taksator
14
Finanselever på rette hylde
18
Øvrige artikler
Vi tror på den danske model
20
Der er rigtig mange muligheder for en god karriere i forsikringsbranchen,
hvad enten du er til ledelse, fordybelse, salg eller service.
Læs temaet side 4 – 19
Langtidsledige skal genvinde gejsten
21
Trivsel virker
Infosider
Tema: Job og karriere
I PFA har ledelsen sat fokus på
trivsel, og det er godt for alle. Ikke
mindst har det reduceret sygefraværet – side 22-23
Trivsel virker: PFA har fokus på den hele
medarbejder22
Arbejdsmiljø: Støj
25
DFL Ungdom: Fredagsbar og Stand-up
26
Job- og karriererådgivning i FTF-A
27
Du får snart et nyt medlemskort
27
Er du OK? – stor kampagne for
overenskomster28
Nyt fra personaleforeningerne
Sjov til pausen
Julesjov
Læs formandskabets julehilsen, prøv kræfter med
julequizzen og find de fem
fejl i julekalenderbilledet –
midtersiderne
2
| Forsikring
Nr. 7 2012
”Synes godt om” DFL på facebook
30-31
31
Bagsiden
leder
Vi pudser ikke glorien!
At ”pudse glorien” handler ifølge ordbogen om
at være skinhellig, og hvis der er noget man
ikke kan sige om os her i DFL, så er det at vi er
skinhellige. Vi tror ikke, at vi hverken har løst eller
har løsningen på udfordringerne i de selskaber,
hvor vi organiserer medarbejderne. Vi tror heller
ikke, at alt er lysegrønt i branchen, og at vi nu
kan læne os tilbage og slappe af frem til næste
overenskomst i 2014.
Tværtimod, så er vi altid i arbejdstøjet – og det
har slet ikke plads til glorier!
For der er store udfordringer i hele finanssektoren, som løbende tilpasser organisationerne og
skærer i omkostningerne. Det omfatter desværre
også afskedigelser og væsentlige ændringer af
jobs til trods for, at forsikringsverdenen er mindre
hårdt ramt end andre.
I DFL kan vi ikke afhjælpe samfundskrisen, men
vi kan vise ansvarlighed omkring krav, der kan øge
selskaberne omkostninger og dermed bringe jobs
i fare. Det gjorde vi ved seneste overenskomstforhandling, men derfor er det os fortsat magtpåliggende at forsvare medlemmernes realløn – men
endnu vigtigere at sikre deres tryghed.
Tryghed handler i høj grad om jobsikkerhed og
man er ikke tryg, hvis man føler at man sidder for
enden af planken og er blandt de næste, der skal
hoppe ud.
Planken ligger der allerede i nogle selskaber, for
Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.
Produktion: Horisont Gruppen a/s.
Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.
Forsikring udkommer 8 gange om året.
Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836.
Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K
Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27
E-mail: [email protected], www.dfl.dk
Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.
Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail [email protected]
Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail [email protected]
Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail [email protected]
der er løbende områder som nedlægges, konsolideres og outsources. Samtidig er der gang i en
omfattende digitalisering og automatisering, som
vil afskaffe mange manuelle job.
Skal du sikre din værdi som medarbejder, så skal
du rette dig op i stolen, tage initiativ, stille krav og
stå klar til at være en del af forandringen.
Du skal kigge kritisk på dine personlige kompetencer og overveje, hvordan du kan udbygge
og forbedre dem. Savner du indblik i eller rutine
omkring brugen af computere, Office programmer og sociale medier, så tag et nærmere kig på
Onlineskolen, som DFL tilbyder dig ganske gratis
fra februar 2013. Er det andre kompetencer du
mangler, så har overenskomsten retningslinjer for,
hvad din arbejdsgiver skal tilbyde.
Hvis du har brug for inspiration, så tag en snak
med personaleforeningen i dit selskab. De har indblik i hvad vej selskabet udvikler sig, og kan uden
tvivl rådgive dig.
Med venlig hilsen
Mette Bergmann, Landsformand for DFL
Redaktionen består af følgende medlemmer:
Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør.
Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent
Lone Clausen ([email protected]), næstformand for DFL.
Trine Zappe ([email protected]), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.
Suzanne Foverskov ([email protected]), næstformand i personaleforeningen i Tryg
og HB-medlem.
Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og
HB-medlem.
Kim Faurdal ([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv
og Pension.
Skriv til redaktionen: [email protected]
Redaktionen af Forsikring nr. 7 – 2012
er afsluttet den 5. december 2012
Vi vil mere
www.dfl.dk
|3
Tema
Job & karriere
Invester i medarbejde
det lønner sig
Dygtige og kompetente medarbejdere er nøglen til udvikling - både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Muligheden for
et udviklende og godt arbejde er, sammen med det at levere kvalitet i arbejdet, en vigtig motivationsfaktor for medarbejderne i forsikringssektoren.
Af Lone Clausen, næstformand for DFL
Lone Clausen, næstformand i DFL.
Set fra en medarbejders stol, så er arbejdet for
de ansatte i danske forsikringsselskaber både
udfordrende og udviklende, og mulighederne
for videre udvikling og karriere er mange. Men
det kræver, at den enkelte medarbejder er
bevidst om at fastholde sin værdi for selskabet
ved hele tiden at tilegne sig nye kompetencer.
Forsikringsbranchen er en fantastisk branche
at være i og fortjener ikke det til tider lidt
støvede image, som nogle mener at den har.
En generel misforståelse af, hvordan det er at
være ansat i forsikring er, at det er kedeligt og
udelukkende noget med paragrafrytteri og
”det med småt” – det som gør, at forsikringsselskaber skraber folks penge ind og er svære
at få til at dække udgifterne, når skaden sker.
Men sådan er det ikke!
Der er rigtig gode muligheder for at gøre
karriere i et dansk forsikringsselskab, hvad
enten du måtte ønske at blive leder, specialist,
projektmedarbejder, underviser eller en af de
Bog om ”Den Danske Model”
Bogen "Den danske model" fortæller historien om Danmarks særlige aftalemodel
på arbejdsmarkedet, som tager sin begyndelse helt tilbage ved septemberforliget
i 1899. Men kan den danske model overleve i en tid, hvor flere lønmodtagere
vælger ikke at organisere sig, hvor regler fra EU, ulovlig udenlandsk arbejdskraft og social
dumpning måske truer med at ødelægge vores overenskomstforhold.
Bogen "Den Danske Model" går bag om Vejlegård-sagen og sætter fokus på, at der fra politisk side er et
ønske om at styre mere af arbejdsmarkedspolitikken. Og bogen sætter fokus på trepartsforhandlinger, og
om de med sammenbruddet definitivt har fået dødsstødet. I bogen "Den Danske Model" medvirker blandt
andre Bente Sorgenfrey, FTF, Jørn Neergaard Larsen, DA, Hanne Lykke Jespersen, Prosa, Mogens Lykketoft
og Christine Antorini. Bogen er støttet af FTF. Bogen koster 199 kr., men kan også fås som e-bog og koster
da 150 kr. Begge versioner kan bestilles via saxo.com
4
| Forsikring
Nr. 7 2012
mange andre interessante funktioner. Eller du
kan vælge at udvikle dig i takt med jobbene i
afdelinger som police, skade, salg, liv og pension samt stabsafdelinger, som alle omfatter
mange forskellige funktioner og kompetencer.
Forsikringsbranchen er i hastig udvikling,
tjener gode penge på forsikringsdriften og har
en meget sund forretningsmodel. Det er en
forretningsmodel, hvor pengene opkræves hos
kunderne inden de igen skal udbetales ved
skader. Dette er stik modsat bankverdenen,
hvor man låner ud og så (måske) får tilbagebetalt med renter. Forretningsmodellen i forsikring gør kort og godt selskaberne til nogle af
de mest robuste finansielle virksomheder, og
det giver en god mavefornemmelse som ansat.
Løbende tilpasning
Der er ikke som i mange andre brancher sket
et paradigmeskift i forsikring, men i selskaberne har der løbende været tilpasninger og
ændringer i processer, strukturer og organisation – og så har vi i forsikring naturligvis heller
ikke været forskånet for krisens kradser.
Sygefravær kan ikke lægges
til grund for bonus
DFL har vundet en vigtig voldgiftssag, der understreger over
for arbejdsgiverne, at sygefravær ikke må lægges til grund
for lokale aftaler om bonusberegninger. Sygefravær er lovligt
forfald og den enkelte medarbejder er ikke herre over, om
vedkommende bliver syg.
"Dette har været en meget principiel sag for DFL, for det er
uanstændigt over for medarbejdere at lægge en hel afdelings
sygefravær til grund for en bonusberegning," udtaler landsformand Mette Bergmann.
Job & karriere
Tema
derne,
Forsikringsbranchen har
fokus på at indføre ny
teknologi, outsource dele
af driften, som f.eks. itopgaver, og på at indføre stadig mere digitalisering – altså selvbetjening
– så kunderne et langt stykke af vejen
kan betjene sig selv, købe produkter via nettet, anmelde
skader og modtage deres
erstatninger. Alt sammen via
nettet. Det er en udvikling,
som ingen kan dæmme op for, for
brugen af selvbetjening og automatisering
vil kun stige i de kommende år.
Det er (også) dit ansvar
Hvis udviklingen på din arbejdsplads stiller
krav om nye færdigheder, som du ikke har, så
må du tilegne dig dem. Du skal som medarbejder selv være parat til at rykke, stille krav
og være fleksibel og forandringsparat. Men
naturligvis har arbejdsgiver også et stort ansvar
for at få medarbejderne ”vendt” i tide, og give
dem de nødvendige
kompetencer via uddannelse – det, som vil
sætte dem i stand til at løfte morgendagens
arbejdsopgaver.
Selskaberne skal være med til at fremme
medarbejdernes kvalitet og muligheder for at
anvende egne kompetencer, og for at opnå
reel indflydelse på og adgang til relevant
kompetenceudvikling. Og så skal der afsættes
tid og ressourcer på arbejdspladsen til uddannelse. Det står faktisk i overenskomsten – og
det skal bare ske.
Stram økonomi og demografisk udvikling
peger på, at færre medarbejdere skal løse flere
opgaver, og at ny teknologi ofte ses som en
hurtig løsning af selskabernes ledelse. Opgaver
bliver mere komplekse og kræver mere specialiserede medarbejdere med mere uddannelse
og flere kompetencer.
Derfor er det utroligt vigtigt, at selskaberne
bliver bedre til at planlægge og prioritere
kompetenceudvikling for sine medarbejdere.
Og at vi i DFL hele tiden holder øje med, om
det sker. For vores alles skyld!
Jobs er bedre end dagpenge
Regeringen har lavet en aftale med arbejdsgiverne om at skabe 12.500 ”akutjobs” til de personer, som
falder ud af dagpengesystemet fra nytår. Arbejdsgiverne får en bonus på 25.000 kr. pr. job, som skal være
på normale løn- og ansættelsesvilkår.
DFL finder det positivt, at der dermed skabes 12.500 rigtige jobs, og ved at få et ”akutjob” vil den ledige
samtidig genoptjene ret til at være i dagpengesystemet, hvis vedkommende senere igen bliver ledig.
Samtidig håber vi på, at vores arbejdsgiverorganisation, FA, og selskaberne i branchen ser positivt på forslaget og støtter opgaven, så de udfaldstruede forsikringsfolk kan komme tilbage i arbejde – og forhåbentlig
vise deres værdi i en sådan grad, at de også forbliver i arbejde.
Dagpengesystemet bør uden tvivl gentænkes og tilpasses, ikke mindst reglerne om supplerende dagpenge og optjening af dagpengeret, således at ledige ikke nødsages til at afvise kortere ansættelser af frygt
for at miste deres forsørgelse.
Sekretariatet holder lukket
mellem jul og nytår
DFL’s sekretariat holder lukker fra mandag den 24. december
til og med tirsdag den 1. januar.
Har du behov for hjælp, så kontakt din lokale personaleforening eller ring til DFL’s krisetelefon på 40 64 30 85
www.dfl.dk
|5
Tema
Job & karriere
Personlighed
skaber karriere
Dine faglige kvalifikationer danner fundamentet for din
karriere, men din personlighed har stor betydning for,
hvilken retning den tager.
Du kender ham sikkert fra skolen. Den møgirriterende dreng der sad på første række
med fingeren oppe og altid havde lavet sine
lektier. Ja, måske var det dig selv, der sad
med vandkæmmet hår og tiltrak dig lærerens
milde øjne. Så har du allerede nogle af de
bedste egenskaber for at gøre karriere. For
den grundlæggende indsats i din virksomhed
er stadig det, der sætter din karriere i
gang, og det er også vigtigt at blive
set. Det fortæller Rikke Terkelsen, der
er HR-udviklingskonsulent hos Topdanmark Forsikring.
”Gør dit arbejde godt, så skal vi
nok se dig. Det er den tilbagemelding, jeg får fra mange ledere, når
de fortæller, hvad de kigger efter
hos deres medarbejdere”, siger
hun.
Men det er ikke nok blot at
have fokus på de opgaver, der
ligger på dit skrivebord.
Lederne kigger også på,
om du interesserer
dig for dine omgivelser.
”Vær nysgerrig
for det, der sker
omkring dig. Du skal
ikke bare udfylde din
6
| Forsikring
Nr. 7 2012
Du kender ham sikkert fra skolen. Den møg-irriterende dreng der sad på første række med fingeren
oppe og altid havde lavet sine lektier. Ja, måske
var det dig selv, der sad med vandkæmmet hår og
tiltrak dig lærerens milde øjne. Så har du allerede
nogle af de bedste egenskaber for at gøre
karriere.
Job & karriere
Tema
HR-manager Anne Lund, Skandia
plads, men hav interesse for forretningen og
sørg for at få forståelse af den”, siger Rikke
Terkelsen.
Men for at ende med kors og bånd og stjerner på, skal du overveje, hvilken retning du vil
placere fødderne.
"”Der er lige så meget karriere i at
være specialist som i at være leder –
også når det gælder løn”"
Anne Lund
”At gå karrierevejen lyder som om, der kun
er en vej, men det er for statisk at tænke på
den måde. En karriere kan gå mange veje, og
det er vigtigt at få afklaret sine mål og motivation”, fortæller Rikke Terkelsen.
Sådan ser HR-manager Anne Lund fra Skandia det også. Hos dem deler de deres medarbejdere op i ledere og specialister, når de til
dagligt arbejder med medarbejderudvikling.
”Der er lige så meget karriere i at være
specialist som i at være leder – også når det
gælder løn”, fortæller hun.
Så den stille, indadvendte og dygtige
pige på anden række i klassen kan også nå
langt af sin egen karrierevej. Men hun skal
måske fordybe sig i forsikringsparagraffernes
krinkelkroge eller nørde i juridiske spidsfindigheder.
Snyd testen og dig selv
Næsten alle i forsikringsbranchen bruger
personlighedstests. Både til rekruttering og
udvikling af medarbejderne, og de betyder
meget for, hvilken vej din karriere kommer til
at forløbe.
”Vi kan altid bibringe medarbejderne viden,
men vi kan ikke lave om på personligheden.
Derfor er personligheden utrolig vigtig”, fortæller Anne Lund.
Center for ledelse leverer personlighedstests
til mange danske firmaer. Virksomhedsrådgiver
Mette Babitzkow Boje fortæller, at de ikke bare
hjælper virksomheden til at placere dig det
rigtige sted, men også dig selv til at få overblik
over dine drivkræfter. Men personlighedstests
er kun støtteværktøjer og skal altid suppleres
med en samtale.
”To ansøgere kan godt have det samme
resultat i en personlighedstest, men forvalte
det på en forskellig måde. Det unikke kan vi
intet sige om”, fortæller Mette Babitzkow Boje.
Det kan selvfølgelig være fristende, at
forsøge at snyde testen, hvis du føler, at du
ikke har den personlighed, som virksomheden
søger til en stilling højere oppe i hierarkiet. Og
det er faktisk muligt ifølge eksperten fra Center
for ledelse.
”Man kan godt påvirke en test, men det
afhænger meget af, hvilken type test det er”,
fortæller Mette Babitzkow Boje.
Det er svært at snyde rekrutteringstests, da
de er konstrueret sådan, at man ikke kan gennemskue de til- og fravalg man tager i testen.
Dette er vigtigt, fordi man som kandidat ofte
godt ved, hvad virksomheden leder efter fra
jobannoncen. Men sådan er det ikke med udviklingstests. De er mere gennemsigtige. Man
kan godt gennemskue dem og svare, så det giver det indtryk, man ønsker. Men samtalen vil
næsten altid afsløre, at du svarer anderledes,
end du er. Det mener Mette Babitzkow Boje
er godt.
”Det gælder om at finde den bedste version
af dig selv. Du kan have et kæmpe potentiale,
som du ellers ikke får brugt”, siger hun.
Så hvis det lykkes dig at snyde en personlighedstest, så kan du måske komme nærmere
dit mål, men det er måske et mål, du slet ikke
får glæde af.
Leder eller ekspert
Der er flere karriereveje end at blive leder eller
ekspert, men det er de to mest almindelige.
Mette Babitzkow Boje mener ikke, at der er
www.dfl.dk
|7
»
Tema
Job & karriere
”To ansøgere kan godt have det samme resultat i en personlighedstest, men forvalte det på en forskellig måde. Det
unikke kan vi intet sige om”, fortæller
Mette Babitzkow Boje.
Mette Babitzkow Boje, Center for ledelse
» klar forskel på de personlighedstræk, der ken-
detegner de to typer.
”Det drejer sig mere om, hvad der motiver
dig - dine personlige drivkræfter. Hvis du kan
lide at fordybe dig i et emne, peger det i retning af, at du skal være ekspert, mens du nok
vil trives i lederrollen, hvis du kan lide at tage
beslutninger og have indflydelse”, siger hun.
Der er naturligvis også tests for, hvilke drivkræfter du har i dig.
Det første karaktertræk som Anne Lund nævner, da hun bliver spurgt om, hvad en leder
har brug for, er måske lidt overraskende.
”Alle ledere bør have empati”, fortæller hun.
Men ledelse handler også om at motivere og
inspirere medarbejdere. Derfor er menneskelig
indsigt en naturlig ingrediens i lederskab. Men
det gør det naturligvis ikke alene.
”Det er vigtigt, at være et godt forbillede
for sine medarbejdere. Du skal også have
overskud og lyst til at lede andre og bære
fanen frem. Evnen til at kunne kommunikere
og coache er helt sikkert også en egenskab
lederen skal være i besiddelse af”, fortæller
Anne Lund.
Relationer bedre end netværk
Din personlighed betyder selvfølgelig også
noget for, om du er god til at knytte relationer
til andre i dit arbejde. Men det er ikke alle
8
| Forsikring
Nr. 7 2012
relationer, der har lige stor betydning.
”Det er godt at have et stort netværk. Men
kan du skabe tætte relationer, hvor andre
tænker på dig og vil anbefale dig til et job,
så giver det flere muligheder”, fortæller Rikke
Terkelsen.
Hun opfordrer også til, at du bruger din
nærmeste leder til at tale med om dine ambitioner. Fingeren skal ganske enkelt i vejret
som hos drengen på første række. Anne Lund
ser også de nærmeste kolleger som meget
betydende for din karriere.
”Det er absolut vigtigt at have et godt
forhold til sin leder. Men det vigtigste er at
kunne fungere i afdelingen sammen med kollegerne”, mener hun.
Teamwork og vidensdeling betyder meget de
fleste steder, og derfor betyder et godt forhold
til kollegerne meget for din egen performance.
Kan du ikke fungere som en god kollega, så er
der også en sandsynlighed for, at du ikke kan
fungere som chef.
Faldgruberne
Der er naturligvis også ting i din personlighed,
som kan ødelægge din karriere. Alle har nok
hørt fortællinger om julefrokoster, der er løbet
af sporet, og ved at de skal undgå at markere
sig uheldigt i sådanne sammenhæng, hvis de
har ambitioner om at kravle op af karrieresti-
gen. Det er dog andre ting, der er de typiske
fejl.
”Du skal være et godt forbillede og en god
ambassadør for virksomheden. Det nytter ikke
noget at skrive dårligt om din arbejdsplads på
sociale medier eller andre steder”, fortæller
Anne Lund.
Rikke Terkelsen fra Topdanmark er på samme
linje.
”Det handler om adfærd. Opfør dig ordentligt, omgå dine kolleger i en ordentlig tone og
gør ikke ting, der sender dig ud af firmaet”,
siger hun.
Selvom Rikke Terkelsen anbefaler, at man taler med sin chef om sine ambitioner, så mener
hun også, at der kan være problemer med at
overdrive åbenheden.
”Hvis en ansat gennem længere tid fortæller
åbent til kollegerne om, at han søger stillinger
hos andre firmaer, så er det jo et problem”,
fortæller hun.
Loyalitet er altså en egenskab, som virksomhederne vægter højt.
Med andre ord er det samlede budskab, at
din mor havde ret, da hun sendte dig i skole.
Du skal læse dine lektier, være flittig og være
god ved dine venner.
Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist
Job & karriere
Tema
Kast dig ud i det
som selvstændig. Det er selvfølgelig krævende,
men giver også en god fleksibilitet.
”Selvom vi må siges at være karrieremennesker, så er vi også familiemennesker og nyder
at slappe af, tage på ferier og udflugter”, tilføjer Sara. Med to små børn kræver det struktur
og planlægning at få hverdagen til at hænge
sammen – selv med god støtte fra børnenes
bedsteforældre. Med planlægning og god
struktur lykkes det at få det til at fungere godt
med en travl arbejdsdag og samtidig være
mor til to små børn.
Først fik hun afslag på en intern jobansøgning som leder, men fik
alligevel ledelsens opbakning og ord for, at hun har lederpotentiale – og derfor
tilbuddet om at blive ”ledelsesaspirant”. Det kan man jo ikke sige nej til!
”Kast dig ud i det, mærk efter og tænk scenariet igennem”. Sådan lyder rådet fra Sara
Skytte Eist fra GF Forsikring til andre unge
kvinder, der går rundt med en drøm om at
blive leder. Og vel sagtens også de unge
mænd…
Drømmen er et lederjob
Sara er rigtig glad for sit job i skadeafdelingen
hos GF Forsikring, hvor hun har været de
sidste seks år. Men når hun mærker efter i sig
selv, så er det tanken om at blive leder, hun
har lyst til at arbejde videre med.
”Jeg kan lide det, jeg laver, men jeg vil gerne
have andre arbejdsopgaver. Når jeg mærker
efter, så er det lederjobbet med dets udfordringer med svære samtaler, personalepleje,
budgetter og så videre, der har min interesse”,
siger Sara.
Derfor var det også nærliggende for hende
at sende en intern ansøgning, da selskabet i
sommers søgte efter teamledere. Desværre for
Sara blev hun ikke teamleder i den omgang,
men fik alligevel noget ud af det. For sammen
med afslaget fik hun rosende ord omkring
hendes arbejde og potentiale, samtidig med
at selskabets skadeafdeling tilbød hende en
proces imod ledervejen.
Processen har til hensigt at Sara i løbet af
den kommende tid skal klædes på til at kunne
håndtere et fremtidigt lederjob. Det kommer
til at foregå i form af en personlighedstest og
før-lederkurser samt gennem praktisk erfaring.
Udover dette har selskabet lovet, at de vil
have hende i tankerne, hvis der bliver et ledigt
ledelsesvikariat i selskabet. På den måde kan
hun prøve kræfter med ledelse, inden der
åbner sig mulighed for en permanent lederstilling.
”Selv om det er et lille selskab, så har der
naturligvis hen ad vejen været åbninger for
lederjobs”, tilføjer Sara.
Mand, børn og karriere
”Min mand og jeg deler arbejdet i hjemmet. Vi
taler om tingene og støtter hinanden”, fortæller Sara. På den måde kan de få hverdagen til
at hænge sammen med hus og to små børn
på henholdsvis 2½ år og 4½ år. Hendes mand
er også karrieremenneske, og er netop startet
Følg din drøm
”Ønsker du at blive leder, så følg din drøm,
men gennemtænk også hvad det vil betyde.
Kan det overhovedet lade sig gøre i forhold til
din fritid, familie og venner. Jeg er sikker på,
at hvis det er et lederjob, man brænder for,
og har opbakningen til det i både selskab og
på hjemmefronten, så gælder det om, at give
den en skalle – og så skal det nok lykkes”, siger
Sara.
Hun nævner et eksempel fra det stillingsopslag, hun søgte. Her stod med fede bogstaver,
at der kræves ledelseserfaring. Sara havde ingen ledelseserfaring, men nu har hun alligevel
fået muligheden for at få en både personlig og
faglig ballast, der kan føre til lederjobbet.
Kontakten til medarbejderne er vigtigst
Hvad fremtiden bringer, kan ingen jo sige,
men kigger Sara i krystalkuglen, så har hun
ikke nogen ambitioner om at komme op på
de bonede gulve på direktionsgangen, for den
daglige kontakt til kollegerne betyder meget
for hende.
”I forhold til lederdrømmen er det primære
for mig kontakten til kollegerne omkring
mig”, udtaler Sara. På sigt kunne hun måske
godt se sig selv som afdelingschef, hvor man
stadig har den daglige gang blandt kollegerne.
At komme til at sidde i en topstilling, hvor
arbejdet hovedsagelig er administrativt, er ikke
hvad Sara stiler efter på dette sted i hendes liv.
Tekst og foto: Trine Zappe
www.dfl.dk
|9
Tema
Job & karriere
Et barn er ingen
hindring
En baby er ingen hæmsko for karrieren, men man skal dog planlægge
det nøje, hvis man får lyst til at være
spontan, lyder det fra Helle Juel-Berg.
Vi møder Helle ved kaffemaskinen i Nordea Liv
& Pension en eftermiddag i sensommeren. De
sidste solstråler kan nydes gennem ruderne,
men det er dog for koldt til at gå udendørs.
”Nå, så du vil gerne have nogle guldkorn til
medlemsbladet”, siger hun smilende.
Helle hedder Juel-Berg til efternavn, og hun
var dårligt nok kommet tilbage fra barsel til
arbejdet i Nordea, før hun kunne fortælle
kollegerne at hun havde fået nyt job i Danica
Pension. Helle havde været på barsel i ca. 13
måneder med datteren og synes ikke, at en
baby er en hæmsko for karrieren. Men man
skal dog planlægge det nøje, hvis man skulle
få lyst til at være spontan, siger hun spøgende.
Gået nærmere på klingen omkring børn
og karriere indrømmer Helle, at et eller flere
børn nok kan bremse karrieren lidt, men hvis
man ellers selv har fokus på sit mål, så er
udviklingen nærmest uundgåelig. Samtidig
kan der være fordele ved at være forældre,
for Helle føler selv at det at have fået et barn
har gjort hende mere effektiv. Der er dog
ingen tvivl om, at et barn også ændrer ens
prioriteter og at barnet trumfer stort set alt i
en forældres liv.
At være fagligt aktiv er et plus
Helle har en fortid som medlem af bestyrelsen
i Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension,
og dermed også været tillidsrepræsentant.
10
| Forsikring
Nr. 7 2012
Meget naturligt for hendes unge alder har
hun været meget engageret i forummet DFL
Ungdom.
Og hun fik bestemt noget med sig fra sin tid
som tillidsrepræsentant – først og fremmest et
stort netværk blandt både kolleger og fagligt
aktive unge i andre selskaber, primært gennem
møder, seminarer og arrangementer. Samtidig
giver rollen som tillidsrepræsentant et godt
fundament omkring hvad der sker i selskabet.
Som medlem af DFL Ungdom var Helle
med til at bestemme hvilke krav DFL’s unge
medlemmer ønskede at stille til overenskomstforhandlingerne. Hun har blandt andet været
med til at sørge for, at man fik pension allerede som 21 årig – en grænse, der nu er rykket, så man får pension allerede som 18 årig.
For Helle har det været netværket i DFL,
der var det vigtige. Hun har mødt mange
kolleger fra de andre selskaber. Specielt DFL
Ungdoms europæiske arbejde synes hun er
vigtigt, for man skal være på forkant og have
indflydelse, når der sker vigtige ting uden for
Danmark, som også i høj grad kan påvirke os
herhjemme.
Foruden det vigtige internationale arbejde
i de faglige organisationer fandt Helle det
rigtig spændende at være med i arbejdet
omkring DFL Ungdom, herunder at beslutte
og planlægge forskellige arrangementer. De
færdigheder er også noget, der kan bruges
senere i karrieren.
Helle stoppede som tillidsrepræsentant da
hun blev teamleder i Nordea, men ser fortsat
væsentlige fordele i at have en tillidsrepræsentant i afdelingen. Tillidsrepræsentanterne
er der jo for at gavne samarbejdet mellem
selskab og medarbejdere og kolleger imellem,
og er en helt naturlig del af et demokrati.
Skift til nyt lederjob
Helle var teamleder for et administrativt område i
Nordea Liv & Pensions salgsafdeling, da hun gik
på barsel. Det var hendes daværende leder, der
mente, at hun kunne blive en god teamleder, og
skal man tro Helle, så fik han ret.
På grund af organisationsændringer blev Helles
stilling dog slået sammen med en anden, så da
hun kom tilbage fra barsel var det til et nyt job.
Men da havde Helle allerede fået tilbudt et nyt
job i Danicas backoffice-afdeling i salgsorganisationen, og det havde hun takket ja til.
Efter 11 år i Nordea, med et lederjob
siden 2007, følte Helle at det kunne være
spændende at tage næste skridt i karrieren i
et andet selskab. I Danica skal hun være leder
for en afdeling, der skal optimere processerne
i salgsorganisationen. Men selv om Helle på
denne måde fortsætter sin karriere understreger hun også, at hun virkelig kommer til at
savne sine gode kollegaer i Nordea – og også
selskabet. For Helle er jo vokset op i Nordea og
havde sin elevtid her.
Medarbejderne i Nordea Liv & Pension er
meget loyale og glade for deres arbejdsplads,
så skift af selskab lå bestemt ikke lige for. Men
så tilbød muligheden sig pludselig, og med en
naturlig nysgerrighed og et stort ønske om at
fortsætte sin karriere i ledelse var beslutningen
klar.
Ser sig ikke som karriereperson
Her ved kaffemaskinen vil Helle ikke kalde sig
selv for et karrieremenneske, men det ville ikke
Job & karriere
undre hende, hvis hendes familie og kollegaer
ser hende sådan.
Elevuddannelsen passede hende rigtig godt,
da hun aldrig har haft den store appetit på at
gå den boglige vej. Da elevuddannelsen var
afsluttet, har hun efterfølgende taget en række
kurser på Forsikringsakademiet. Hun har ingen
ambitioner om at blive ekspert eller specialist,
men langt større interesse for at få mennesker til
at arbejde godt sammen og finde processer, der
får arbejdet til at glide bedre og mere effektivt.
Og så tilbage til det med barnet og karrieren.
Helle nyder godt af en relativt stor familie, der
altid står klar til at hjælpe med børnepasning
og andre praktiske ting. Det er en utrolig fordel, når tingene pludselig trækker ud på jobbet eller barnet får det skidt på en hverdag. Så
med den hjælp og støtte ender det hele med
at gå op i en højere enhed for Helle Juel-Berg.
Tema
Helle Juel-Berg
Helle er 31 år og gift med Jens
Christian. Hun har været 11 år i
Nordea Liv & Pension, men har
netop skiftet til Danica Pension.
Tekst: Kim Faurdal, redaktionen
www.dfl.dk
| 11
Tema
Job & karriere
Efter et uddannelsesforløb i Topdanmark har deltagerne lært om
redskaber til at tackle forskellige arbejdssituationer, og er samtidig
blevet klogere på sig selv. De er ikke ledere, men specialister og de
besidder en unik viden og erfaring samtidig med, at de arbejder
meget selvstændigt.
Klogere
Rikke Lise Jensen, Topdanmark
på arbejdsopgaverne
– og på sig selv
”Jeg føler at Topdanmark vil mig, og at de ønsker, jeg skal udvikle mig i den faglige rolle, jeg
er i som specialist”, siger Rikke Lise Jensen, der
i sommers blev færdig med et specialistforløb
hos Topdanmark.
Brug for kompetenceudvikling
”Jeg havde brug for noget personlig såvel
som faglig udvikling. Jeg står mere alene, i og
med at jeg ikke laver det samme som mine
kolleger”, siger Rikke. Hun har siden 2010 har
været fagspecialist i Sundhedscentret i Topdanmark. Det er den afdeling, som behandler
kundernes sundhedssikring. Hun bragte derfor
emnet op på den årlige medarbejdersamtale
med sin leder. Forinden havde hun læst om
Topdanmarks interne specialistforløb, og synes
det lød spændende. Lederen var med på idéen
og ville gerne indstille Rikke. Desværre var det
for sent, da udvælgelsesprocessen var forbi,
og forløbet netop var startet. Men heldigt
for Rikke, så sprang en af deltagerne meget
hurtigt fra, og Rikke fik pladsen.
Klogere på sig selv
Specialistforløbet varer cirka seks måneder,
og gennem forløbet har Rikke gennemgået
12
| Forsikring
Nr. 7 2012
diverse karriere- og personlighedstest. Det har
hun for at få synliggjort de indsatsområder,
som hun skulle arbejde med. Deltagerne
tilbydes også mulighed for at få coaching af en
erhvervspsykolog.
Rikke fortæller, at man gennem forløbet
arbejder i grupper á fem til seks personer.
Generelt for forløbet er, at man arbejder med
faglige og personlige ting. Herudover arbejder
man hele tiden med den feedback man får.
”Der deltog knap tyve på holdet, og det er
kolleger med vidt forskellige baggrunde fra
hele koncernen. Udover, at det har været et
rigtigt spændende forløb, så har jeg også fået
skabt mig et fantastisk netværk”, siger Rikke.
Et ben i hver lejr
Rikkes kolleger bakkede hende 100 procent
op, men det har i perioder været svært for
dem helt præcist at gennemskue, hvad det var
Rikke deltog i. Det har på den anden side også
til tider været svært for Rikke at være konkret
omkring forløbet, da det går så meget ind i
det personlige plan, men på den faglige rolle.
”Jeg står med et ben i hver lejr, og det kan
til tider være en udfordring. Jeg er ikke leder,
men omvendt laver jeg heller ikke det samme
som mine kolleger. Jeg har derfor følt, at det
i perioder har været svært at finde den rette
balance”, fortæller Rikke. Hun tilføjer hurtigt;
”Jeg har heldigvis nogle fantastisk kolleger, og
de har været gode til at acceptere den rolle
jeg har”.
Behov for tid til fordybelse
Gennem specialistforløbet er Rikke blevet
bekræftet i, hvilke ting som er vigtige at holde
fast i for at trives og blive i jobbet. Gennem en
karriereprofiltest fik Rikke en regulær ”eyeopener”. Testen viste, at det er vigtigt for hende,
at hun har tid til at fordybe sig i opgaverne.
Heldigvis har Rikkes leder imødekommet dette,
så hun fremadrettet kan få mere tid til nogle af
arbejdsopgaverne.
”Jeg er meget glad for at have gennemgået
forløbet, og selvom forløbet sluttede i juni måned, så har jeg stadig mange ting at arbejde
videre på. Men jeg er også typen, hvor der
gerne skal ske noget, for at jeg kan blive ved
med at trives og udvikle mig”, slutter Rikke.
Tekst og foto: Trine Zappe
Job & karriere
Tema
Er du for dygtig?
For lette og monotone arbejdsopgaver kan give dig understress, som kan få dig til at gå fuldstændigt i stå.
Du sidder der igen. Kigger uinteresseret ud
af vinduet, selvom der ligger arbejdsopgaver
foran dig. Hånden under hagen holder dit
hoved fra at vælte ned i bordpladen. Du føler,
det er pinligt og er flov over din indstilling til
dit arbejde. Du misser med øjnene og tænker,
at du må være doven eller ikke dygtig nok til
dit arbejde. Men i virkeligheden er du måske
for dygtig og har fået ’understress’.
”Personer i arbejde kan opleve understress,
hvis deres opgaver ikke er udfordrende nok,
der ikke stilles nok krav, eller de ikke finder interesse i deres arbejdsopgaver”, fortæller cand.
pæd. i pædagogisk psykologi Helle Alsted, der
har skrevet en bog, hvor hun tager emnet op.
Mangel på energi
Hvis du har understress, så vil du opleve en
mangel på energi, føle dig træt. Du mister
interessen for dine opgaver, så meget simple
opgaver kan synes som store udfordringer. Du
kan føle dig deprimeret og tom, men der er
ikke tale om en egentlig depression, så understress kan ikke behandles med medicin.
Du skal derimod skabe balance i din hverdag, så du får mere indhold. Det kan du for
eksempel gøre ved at efteruddanne dig. Det
giver dig både udfordringer og øger dine
chancer for at få et job, der passer bedre til
dig. Det er også en god idé, hvis du ser på dit
arbejde som midlertidigt og fokuserer på de
kompetencer, du trods alt tilegner dig.
”For nogle kan det også hjælpe at bevæge
sig lidt mere under arbejdsdagen. Vi har brug
for at have lidt stresshormoner i kroppen for at
kunne fungere og være i gear. Ved understress
er der ikke rigtig nogen, og det kan afhjælpes
af motion”, fortæller Helle Alsted.
Tal med chefen eller en coach
Men det er kun nogle kortsigtede måder til at
afhjælpe det egentlige problem, at du reelt har
behov for andre opgaver i dit arbejde. Så du
Personer i arbejde kan opleve ’understress’, siger Helle Alsted, cand. pæd. i pædagogisk psykologi
skal forsøge at få et bedre indhold på jobbet.
”Hvis du ikke er i stand til at finde løsninger
selv, kan det være en rigtig god idé at tale
med din chef. Og hvis ikke det hjælper, kan
det være godt at tale med en erhvervscoach,
der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad
du skal gøre i dit arbejdsliv”, siger Helle Alsted.
Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist
www.dfl.dk
| 13
Tema
Job & karriere
En dag som autotaksator
Biler og buler
I Topdanmark anmeldes der årligt omkring 100.000 autoskader, hvoraf ca. 72.000 af dem bliver besigtiget. Det foregår
enten som en fototaksering eller ved en fysisk besigtigelse af en af Topdanmarks 48 autotaksatorer. I løbet af en dag
besigtiger de alt fra tyverier fra biler til totalskadede motorcykler og landbrugsmaskiner.
Vi har været en dag i marken sammen med
Palle Storm, som er en af Topdanmarks 48
autotaksatorer. Palle har været i selskabet siden
1. marts 1998, og inden da var han værkfører
på et autoværksted. Han udfører både fototakseringer og fysiske takseringer, hvor hans
speciale er motorcykler og biler.
Forsikring har fået lov til at tage med Palle på
en takseringstur, som denne dag startede med
et besøg på Djursland, hvor vi skulle kigge på
en gammel Opel Kadett.
Palle fortalte, at en typisk dag i marken foregår på den måde, at sagerne bliver tildelt fra
et centralt sted. Om eftermiddagen dagen før
får man næste dags sager.
Totalskadet
Det tog ikke lang tid for Palle at konstatere,
at den gamle Opel måtte lade livet – så den
blev erklæret totalskadet. Palle fortalte, at hvis
det er nyere biler, så bliver de gennemgået
14
| Forsikring
Nr. 7 2012
minutiøst. Det er sådan, at hvis en bil er skadet
med mere end 55 pct. af køretøjets værdi, så
tilbydes kunderne en totalerstatning.
Typiske opgaver i marken er taksering af totalskader og større skader samt de fysisk meget
små skader. Årsagen til at man kigger på de
meget små skader er netop, at de er så små, at
de ikke kan ses på fototaksering.
Den dag Forsikring var med, var vi blandt
andet ude og se på en sort bil, der havde fået
tjæresprøjt på taget. Det var en lille skade til
ca. 3.000 kroner, men tjæreklatterne kunne
ikke ses på billederne.
Udover en gammel hvid Kadett besigtigede
vi også en bil, som havde fået en stor bule efter en påkørsel, vi så på en totalskadet gammel
Peugeot, en væltet motorcykel og ikke mindst
et tyveri af et navigationsanlæg. Skaden efter
tyveriet så ikke umiddelbart så stor ud, men
beløb sig i godt 80.000 kroner.
Når Palle besigtiger et køretøj, sker det sam-
men med en mekaniker fra det pågældende
værksted. Palle indtaster med det samme skadens omfang på en lille bærbar pc, og inden
han skal videre mod den næste besigtigelse,
har værkstedet fået en taksatorrapport.
Afvekslende job
Palle er meget tilfreds med at arbejde som
taksator. Han nyder friheden og det at komme
rundt til forskellige arbejdsopgaver. Som han
siger, så er der ikke to dage, som er ens. Han
indgår i en turnusordning sammen med andre
kolleger, hvor han laver kontortakseringer i to
måneder, hvorefter han kører i marken i seks
måneder.
Typiske opgaver når han laver kontortaksering er fotobesigtigelser af mindre skader,
opgørelse af erstatninger på totalforsvundne
køretøjer og opgørelse af tyverier af diverse
autodele.
Palle fortæller, at det er alle typer biler som
Job & karriere
Tema
Autotaksator Palle Storm får kigget på mange køretøjer på en normal arbejdsdag
forsvinder, og det sker til trods for, der i dag er
startspærrer i alle nyere biler. Han tilføjer dog,
at typisk bryder tyven først ind hos kunden og
stjæler bilnøglerne, da startspærreren trods
alt besværliggør det en del, hvis man ikke har
bilnøglen.
Begrænset kontakt
Mange forsikringsansatte har daglig kontakt
med kunderne, men det er lidt anderledes
med en autotaksator. Selvom de dagligt besigtiger skader på kundernes kæreste eje, deres
biler, så foregår kontakten stort set altid med
værkstederne. Kunderne har typisk kontakten
med værkstedet, lige så vel som taksatoren har
det. Så snart skaden er besigtiget, og der er
lavet en taksatorrapport, så kan værkstedet gå
i gang med at udbedre skaden på kundens bil.
Palle fortæller, at kontakten med kunden
først vil opstå, hvis kunden er utilfreds med
taksatorens opgørelse. Eller i de tilfælde hvor
kundens bil bliver erklæret totalskadet. Her
sker det sjovt nok ofte, at kunden synes, at han
eller hun skal have mere i erstatning for deres
kæreste eje.
Desværre sker det jo også, at der i forbindelse med færdselsuheld sker alvorlige ulykker,
hvor nogen dør eller bliver hårdt såret. I de
tilfælde plejer Palle at ringe til kunden og præsentere sig, og lader det så være op til kunden,
om han eller hun vil have gjort skaden op på
deres egen eller de afdødes bil nu eller senere.
Nogle kunder vil gerne have det afsluttet
med det samme, mens andre hellere vil vente.
Som han siger, så er det selvfølgelig hårdt, når
det er så alvorlige skader, men ellers ser han
bestemt ikke sit job som trist eller deprimerende, selv om han dagligt har med andres
skader og ulykke at gøre.
se, at der i 2010 var 1.331 registrerede sager
omkring svindel indenfor autoskader. Det
udgjorde et beløb på 100 millioner kroner i
tilbageholdte erstatninger.
Som Palle siger, så har han naturligvis nogle
sager, hvor der klart er tale om svindel, men
det er ikke mange. Der er dog en del sager,
hvor omstændighederne må undersøges nærmere. De typiske sager er dér, hvor børnene
har deres egen bil, men forsikringen står i
forældrenes navn. I de tilfælde vil der være tale
om en forholdsmæssig erstatning, også kaldet
for en ’pro rata erstatning’.
Palle runder lige den snak af med at fortælle,
at mekaniske skader jo ikke er dækket af
forsikringen, men at han så i ny og næ ser, at
en kunde bevist kører galt med sin bil for at få
noget ud af forsikringen.
Svindel og humbug
På Forsikring & Pensions hjemmeside kan man
Tekst og foto: Trine Zappe, redaktionen
www.dfl.dk
| 15
Formandskabet ønsker alle en glædelig jul
Så blev det endelig jul igen......også her i DFL – og vores julekort til jer i år,
har vi sat på forsiden af dette nummer af Forsikring. Julekortet i år blev
en hilsen med sjov og ironi. For ingen hverken blandt kolleger, medlemmer,
sekretariatet eller vores familier - ser os vist som engle. Men i julen har man
lov at ønske........og tænk nu hvis...
Så fra os til jer: Glædelig jul og godt nytår - nyd juledagene - på gensyn i
2013.
Mette & Lone
Juledrink - for voksne
4 personer - aperitif
Næstformandens
mandelgaveidé
Fra nu og indtil jul kan du,
hver gang du er ude og handle
købe en lille lækker ting i dit supermarked.
Du køber ind og putter i en kurv,
det kan være krydderier, chokolade,
vin, servietter, kogebøger, ris, kager
og meget andet.
På den måde bliver det en
stor mandelgave, men
ikke en stor udgift
på én gang.
16
| Forsikring
Nr. 7 2012
1 dl sukker
1 dl vand
1 økologisk appelsin i skiver
4 nelliker
2 stjerneanis
2 kanelstænger
Endvidere:
5 dl friskpresset appelsinjuice
1 dl vodka
1/2 dl Cointreau
masser af isterninger
Kom sukker, vand, appelsinskiver, nelliker, stjerneanis og kanelstænger i en lille gryde, og lad det koge op. Lad lagen simre i 3-4 minutter, og køl den helt af i køleskabet.
Bland juice, vodka, Cointreau og krydderlagen, og servér drinken
med masser af is. Pynt med appelsinskiverne fra lagen.
Tips: Krydderlagen kan laves et par dage i forvejen og opbevares i
køleskabet.
Du kan også blande drinken dagen før du skal bruge den, og opbevare den i køleskabet i en tætsluttende flaske eller lignende. Så er
det bare at tilsætte is, når gæsterne kommer.
”
2 blondiner var i skoven for at lede
efter et juletræ .
Efter et par timer, hvor de havde
frosset godt og grundigt, siger den
ene:
- Nu gider jeg fanneme ikke mere,
jeg tager sgu' det næste træ uanset
om det er pyntet eller ej!!
Har du spist for meget julemad?
Indfør gåture efter måltiderne, tag en
ordentlig sving-om rundt om juletræet, gå
tur i parken eller skoven og indfør familielunteløb om morgenen. Det giver energi og
er en god afveksling fra de stillesiddende
middage, frokoster og eftermiddage.
Desuden er det
vigtigt at drikke
rigeligt med vand, da
det også kan hjælpe
fordøjelsen på vej.
JuleQuiz
1. Juletræet omtales første gang i nyere tid i Strasbourg i 1605, og
skikken spredte sig over hele Tyskland, og blev via tyske familier i
København spredt til Danmark. Hvornår tændtes det første juletræ i
København?
A: 1702 B: 1799 C: 1811
2. Vi spiser en masse dejlige småkager i julen. Hvilken af de følgende
småkager er ældst?
A: Brunkagen B: Klejnen C: Jødekagen
3. Julemærket til at sætte på breve, og samtidigt støtte et velgørende formål, er en dansk opfindelse, gjort af postmester Ejnar Holbøll i hvilket
år?
A: 1899 B: 1904 C: 1925
4.Efter anden eller flæskestegen juleaften skal vi have ris à l´amande til
dessert. Hvilken nationalitet har denne dessert?
A: Fransk B: Dansk C: Belgisk
5. “Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid…” stammer
som bekendt fra “Peters jul”. Hvilket år udkom bogen første gang?
A: 1912 B: 1885 C: 1866
6. Mandlens navn stammer fra det latinske ord amanda, der betyder
A: “Som skal elskes” B: “Som skal spises” C: ”Som skal nydes”
Find 5 fejl
www.dfl.dk
| 17
Svar på Julequizen: 1. C: 1811 / 2. B: Klejnen / 3. B: 1904 / 4. B: Dansk / 5. C: 1866 / 6. A: “som skal elskes”
Tema
Job & karriere
Finanselever
på rette hylde
Forsikringsselskaberne har i år sammenlagt optaget 106 finanselever. Vi har spurgt to af dem om baggrunden for deres
karrierevalg – og om uddannelsen har levet op til deres forventninger.
Hvis man drømmer om en karriere i forsikringsbranchen, så skal man ikke blot være dygtig, men også meget heldig. Branchen optager
nemlig så få elever – blot 106 elever i 2012 –
at held kommer til at spille en stor rolle.
Forsikring har talt med Mathias og Anne,
som var blandt de heldige, der kunne starte
som finanselever i september måned. Det har
de bestemt ikke fortrudt!
Et godt fundament for fremtiden
”Da jeg i sin tid blev færdig med handelsgymnasiet (HHX), ville jeg gerne lave noget indenfor indkøb, men jeg var ikke helt klar over
hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg startede
derfor på Markedsføringsuddannelsen, da det
er en bred uddannelse med flere fag, som
kunne klæde mig bedre på til et fremtidigt job
som indkøber.
Sådan fortæller Mathias Willumsen på 21 år,
der i juni 2012 afsluttede uddannelsen som
markedsføringsøkonom på Niels Brock. Efter
sommerferien tog han så hul på sin nye karriere som finanselev hos Gjensidige Forsikring.
”Undervejs i uddannelsesforløbet introducerede min onkel mig til forsikringsbranchen,
da han arbejder som forsikringsmægler. Jeg
har fra mine tidligere uddannelsesforløb haft
en interesse for jura og syntes at forsikringsbranchen lød spændende, da der her er en
masse betingelser og paragraffer at arbejde
med. Derud over kan jeg godt lide at sælge,
og da jeg indtil videre ikke har den store
erfaring, syntes jeg at en elevplads kunne give
mig et godt fundament til at komme i gang,”
forklarer Mathias om baggrunden for valget af
forsikringsbranchen.
”Mit udgangspunkt nu er, at jeg gerne vil
gå assurandør-vejen, og jeg tænkte at et
elevforløb på sigt kan gøre mig til en bedre
assurandør. Som elev kommer jeg rundt i forskellige afdelinger og prøver både at behandle
skader og tale med kunder. Jeg får også et
godt kendskab til systemer og processer, og
det gør at jeg bliver klædt på hele vejen rundt,
og ikke kun til det at sælge”.
I forhold til sit valg fortæller Mathias videre:
”Jeg fik også at vide fra min onkel, at forsikringsbranchen er en rigtig god branche at
være ansat i med hensyn til personalevilkår.
Det, at der er gode pensionsforhold, gode forhold for elever, mulighed for barselsorlov med
videre, syntes jeg også er rigtig vigtigt. Jeg er
allerede nu rigtig glad for mit valg og jeg er
Mathias Willumsen og Anne Mortensen startede begge som finanselever i september 2012. Selskabernes optagelse af finanselever er begrænset i disse tider,
selvom forsikringsbranchen faktisk bidrager ganske godt i forhold til finanssektoren som helhed. Tal fra den finansielle sektor viser nemlig, at mens de danske
pengeinstitutter har taget et rekordlavt antal elever ind i 2012, fortsætter forsikringsselskaberne med at optage elever, og antallet varierer ikke meget fra år til år.
De 106 elever som er taget ind i år, er nemlig på niveau med året før, og det er
dermed første gang, at forsikringsselskaberne tager flere elever ind end pengeinstitutterne, som kun har optaget 51 elever i 2012.
18
| Forsikring
Nr. 7 2012
Job & karriere
»
sikker på at jeg er havnet på den rette hylde,”
slutter Mathias.
Jeg vil gerne have kundekontakt og sælge, siger
Anne Mortensen, der er finanselev hos Topdanmark
Forsikringsbranchen lød spændende, siger Matthias Willumsen, finanselev hos Gjensidige Forsikring
Karrierevalg via anbefaling
”Jeg var ansat hos Danske Bank, men talte en
dag med en assurandør, som fortalte mig om
forsikringsbranchen. Det var interessant at
høre fra en i branchen, og det med at sælge,
have kundekontakt og rådgive syntes jeg lød
rigtigt spændende.”
Sådan fortæller Anne Mortensen, også 21 år,
der startede som finanselev hos Topdanmark i
september 2012. Med i bagagen har Anne en
eksamen fra Handelsgymnasiet, og har desuden arbejdet som piccoline i Danske Bank.
”Jeg var efterfølgende til en uddannelsesmesse og her talte jeg med den elevansvarlige
i Topdanmark, samt et par nuværende elever.
Jeg blev nu endnu mere overbevist om, at det
var en elevplads jeg ville gå efter – og bevidst
om, at det var Topdanmark, jeg gerne ville
arbejde hos, da de har et rigtig godt program
for eleverne.”
Lever jobbet som finanselev så op til Annes
forventninger?
”Ja, det gør det hele bestemt. Siden
Tema
september har jeg været igennem et rigtigt
spændende grundprogram, hvor jeg har fået
et indgående kendskab til Topdanmark som
virksomhed, selskabets værdier og så videre.
Nu sidder jeg i policeafdelingen her i Viby, og
det er jeg meget glad for. Jeg har gode kolleger, som altid er klar til at hjælpe, når jeg har
spørgsmål, og det er jeg overbevist om, at jeg
også vil få, når jeg starter i skadeafdelingen til
februar,” slutter Anne.
En gevinst for selskaberne
Mathias og Anne er to af de 106 finanselever, som fik muligheden for at starte på
elevuddannelsen i år. At dømme efter deres
udmeldinger, så lyder det bestemt som om de
er havnet på rette hylde. Med det forholdsvis
høje aldersgennemsnit, vi har i vores branche,
kan man sagtens forestille sig, at de sammen
med branchens øvrige finanselever også i
fremtiden vil være attraktive og engagerede
medarbejdere i branchen. Og dermed også en
god investering for selskaberne.
Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg
FORSIKRINGSAKADEMIET SØGER DELTIDSUNDERVISERE
TIL PERSONLIG KOMPETENCEUDVIKLING
Brænder du for at undervise og skabe udviklingsmuligheder for medarbejderne i forsikringsbranchen?
Vi søger deltidsundervisere til at undervise i kommunikation, kundekontakt, konflikthåndtering og forhandling.
DIN PROFIL
•
•
•
•
•
Duharrelevantuddannelseindenforkommunikation/formidling,psykologi/pædagogik
Duharerfaringmedatundervise
Dumøderandremenneskermedrespektogrummelighed
Duergodtilbådeatsamarbejdeogarbejdeselvstændigt
Duerbevidstomegnestyrkerogudfordringer
VI TILBYDER
•
•
•
•
Etuformeltogdynamiskmiljømedengageredekollegaer
Mulighedforinspirationogudvikling
Introduktionogsparringderklæderdigpåtilunderviserrollen
Aflønningihenholdtildeltidslæreroverenskomsten
LÆS MERE OM JOBBET PÅ WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK
UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER
Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00
www.dfl.dk
| 19
»
Vi tror på
den danske
model
De traditionelle fagforeninger har ikke været gode nok til at kommunikere hvordan de er forskellige fra de ’gule’ organisationer – og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at fastholde ’den danske model’.
En nylig rapport fra Berlingske Plus om forskellene på traditionelle fagforeninger og ’gule’
organisationer konkluderer, at der godt nok er
forskel på hvad man betaler i kontingent, men
tilsvarende store forskel på, hvad man får for
sine penge. Rapporten hævder desuden, at
traditionelle fagforeninger ikke har kommunikeret tilstrækkelig godt om, hvad forskellene er
og hvad de betyder for medlemmerne.
Men hvad vare ’de gule’ tilbyder, er i virkeligheden mindre væsentligt, når man ser på
sagen i det store perspektiv. Det er langt mere
væsentligt, hvad discount-organisationerne
kan komme til at betyde for balancen på
arbejdsmarkedet som helhed.
Dialog mellem de to parter
Det faglige system i Danmark baserer sig på
et sæt spilleregler og på en proces med dialog
mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. De to parter fastlægger retningslinjerne
for løn, arbejdstid og en mængde andre
forhold og goder.
Gennem efterhånden mange år har dette
system, som populært kaldes ’den danske
model’, sikret en unik arbejdsro på det danske
arbejdsmarked. Denne ro har været attraktiv
for både danske og udenlandske virksomheder, som på trods af et forholdsvis højt
omkostningsniveau i Danmark, har set roen
og trygheden som en god årsag til at lægge
aktiviteterne i Danmark.
Hvis virksomheder frit kan vælge at indgå
20
| Forsikring
Nr. 7 2012
overenskomst med den organisation – gul eller
ej – som de finder mest attraktiv og billigst, så
vil den danske model smuldre, da reguleringen
af arbejdsmarkedet ikke længere sker i bred
dialog.
Problemstillingen omkring bevarelsen af
den danske model er blevet aktuel efter den
såkaldte ”Vejlegårdssag”. Sagen har fået
politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at
fremlægge et lovforslag, som i alvorlig grad vil
underminere den danske model ved at åbne
for at virksomhederne frit kan vælge, hvilken
organisation de måtte ønske at indgå overenskomst med.
Vi tror på den danske model
I DFL tror vi fuldt og fast på den danske model, som naturligvis har udviklet sig og er blevet tilpasset skiftende markedsvilkår gennem
årene. I dag er det bestemt ikke en model,
som har til formål at sætte arbejdstagerne op
mod arbejdsgiverne, men snarere at sikre gode
forhandlingsløsninger.
Som fagforening er vi fuldt og helt klar over,
at kun med en sund branche – økonomisk
sund – kan vi sikre medarbejderne de rette
lønninger, attraktive arbejdsforhold og
muligheden for en god tilværelse, også når
arbejdslivet er slut.
De gule organisationer har haft succes med
reklamer og discounttilbud, og har i dag ca.
344.400 medlemmer, der dermed står uden
for fællesorganisationerne. Det skal dog siges,
at DFL også har succes, for vi har gennem de
sidste seks år har haft en fremgang på 15 pct.
i medlemstal.
Der ligger et ægte demokrati bag arbejdet i
DFL, hvor det enkelte medlem har let ved at
komme til orde og få indflydelse på overenskomst og aftaler. Dette demokrati koster også
noget, men sikrer til gengæld, at DFL’s arbejde
og overenskomster rammer dér, hvor det
gavner medlemmerne mest.
Vil du selv forhandle?
Der er god grund til at kæmpe for de kollektive overenskomster, som gennem årene har
sikret lønmodtagere gode og velfungerende
arbejdsforhold. I modsat fald kan vi risikere
at ende med et amerikansk system, hvor alle
sager føres ved domstolene, og den enkelte
lønmodtager selv skal forhandle overenskomst
med arbejdsgiveren.
I DFL står vi som garant for, at dit forhold
tilpasses virksomhedernes aktuelle situation.
Vejen er en positiv dialog med arbejdsgiverne,
snarere end barrikader og slagord.
Hvad vil der ske, hvis danske virksomheder
får deres fulde frihed til at vælge, hvilken type
overenskomst, de ønsker at indgå og med
hvem? De vil naturligvis vælge at indgå den
overenskomst, som giver virksomheden de
bedste vilkår og ikke se tingene i det brede
perspektiv.
Tekst: Lone Clausen, redaktionen
Jobsøgning
motivation
positiv kritik
coaching
Langtidsledige
skal genvinde
gejsten
En god håndfuld DFL’ere har foreløbig været med i et projekt for langtidsledige, hvor de får målrettet jobrådgivning fra
en personlig job- og karriererådgiver. De skal have motivationen tilbage.
De har sendt ansøgninger i massevis. Den
ene efter den anden efter den tredje. Måske
kommer der et ”tak for ansøgningen, stillingen er besat til anden side”-svar. Men i
mange tilfælde er der intet svar. Overhovedet.
Det er den situation, som langt de fleste
langtidsledige kan nikke genkendende til.
Ansøgningerne stryger af sted, men jobbet
følger ikke med.
For at ændre på den situation skød Finansforbundet i samarbejde med FTF-A tidligere
på året gang i et projekt for langtidsledige
finansfolk. I efteråret sluttede DFL sig til projektet, der eksempelvis tilbyder medlemmerne
målrettet jobcoaching blandt andet gennem
a-kassen FTF-A.
”En del har mistet motivationen og har brug
for ny gejst og tro på, at det kan lade sig gøre.
Vi arbejder på at give dem energien tilbage,”
forklarer Kate Sørensen, der er job- og karriererådgiver hos FTF-A.
Brug kompetencerne på en ny måde
Ofte handler det om, at den ledige opdager,
hvordan kompetencerne kan bruges på en ny
måde og måske i en ny branche.
”Vi hjælper dem til at se nye veje i deres
jobsøgning, og helt konkret opfordrer vi dem
blandt andet til at kontakte virksomhederne –
gribe telefonen og ringe til dem,” siger Kate
Sørensen.
I langtidsledighedsprojektet får de ledige mulighed for at få et personligt sammensat forløb
med jobcoaching. Man har sin egen rådgiver,
som man mødes med cirka fire gange. Foruden FTF-A er også to andre jobrådgivningsvirksomheder med i projektet, JobEnergy og
Promando. Deltagerne kan selv vælge, hvilken
konsulentvirksomhed de vil rådgives af.
På informationsmøderne får deltagerne
indsigt i, hvad de tre konsulentvirksomheder
kan tilbyde dem i et coachforløb. Der deltager
også en arbejdsgiver, der fortæller, hvad
virksomhederne kigger efter i ansøgningerne,
og så er der oplæg fra én, der selv har oplevet
at miste jobbet og skulle starte forfra. Hun
har i dag sit eget konsulentbureau. Derudover
inviteres medlemmerne til at deltage på
temamøder om f.eks. netværk og uopfordrede
ansøgninger.
Uopfordrede ansøgninger virker
Hvordan projektet skal køre fremadrettet, har
DFL endnu ikke taget endelig stilling til. Der er
allerede DFL-medlemmer, som har været med
i jobcoachingen, fortæller Kate Sørensen.
Hun peger på, at den målrettede rådgivning
er styrken ved projektet, og så er det en fordel
for de ledige at få at vide, at deres indsats for
at søge job har effekt.
”For eksempel er det godt at høre fra en arbejdsgiver, at uopfordrede ansøgninger faktisk
virker og bliver brugt,” siger Kate Sørensen.
Tekst: Journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A
www.dfl.dk
| 21
Trivsel virker, når ledelsen tager ansvaret:
Hos PFA er den hele
medarbejder i fokus
I PFA har man sat fokus på medarbejdernes
trivsel og erkendt, at god trivsel starter med
god ledelse, der har fokus på og forståelse for
mennesker. Derfor er alle ledere i PFA blevet
tilbudt at gennemgå et kursusforløb om trivselsledelse.
Ledere, som har et højt sygefravær i deres
afdeling, er ligefrem blevet opfordret til at
deltage, men alle har fået tilbuddet. Langt
de fleste har takket ’ja’ og tres ledere forventes at have taget kurset ved udgangen af
2012. Tyve yderligere skal gennem kurset i
løbet af foråret.
Fokus på sygefravær
Tankerne omkring projektet opstod i 2011,
hvor medlemmerne af samarbejdsudvalget
(SU) i PFA nedsatte en arbejdsgruppe, som
havde til formål at komme med forslag til
sundhedsfremmende initiativer i organisationen. Lars Christoffersen, formand for personaleforeningen i PFA, bakkede straks op om
forslaget og kom med i arbejdsgruppen.
Søren P. Espersen, direktør for ’Koncernkommunikation og Ledelse’ i PFA: ”Formålet
med projektet var blandt andet at hæve ledelseskvaliteten og styrke relationen mellem
ledere og medarbejdere. Og her er fokus på
trivsel og motivation i hverdagen en vigtig
spiller, da disse faktorer er forudsætninger
for blandt andet at få et lavere sygefravær.
Virksomheder med lavt sygefravær er virksomheder med en høj medarbejdertilfredshed.”
Og projektet har givet det ønskede resultat:
Søren P. Espersen, direktør for koncernkommunika»
tion og ledelse i PFA Pension
22
| Forsikring
Nr. 7 2012
”Det er utroligt vigtigt at intentionen er oprigtig. At man som leder virkeligt
bekymrer sig om sine medarbejderes trivsel”. Kim Reinholdt er leder i PFA og
har været på kursus i trivselsledelse, ligesom tres af PFA´s øvrige ledere. Det har
skabt positive forandringer.
Hvad siger personaleforeningen i PFA
om trivselsledelse?
"Jeg synes trivselsledelse har bidraget
rigtigt godt til arbejdsmiljøet i organisationen. Lederne i PFA får med relevant viden og trivselsværktøjer mulighed for at forebygge forekomsten af
arbejdsrelateret stress. De kan bedre
opdage og håndtere arbejdsrelateret
mistrivsel og stress i tide. Og så bliver
de opmærksomme på, hvordan de som
rollemodeller er med til at fremme
eller hæmme trivsel. Alt sammen til
gavn for vores medlemmer", siger Lars
Christoffersen, formand for personaleforeningen.
Lars Christoffersen er formand for »
personaleforeningen i PFA Pension
Hvad er trivselsledelse?
Trivselsledelse er ikke blot én bestemt ting, men at man fra ledelsens side ser
trivsel som en tilstand, der vedrører både ledernes og medarbejdernes oplevelse af et tilfredsstillende og motiverende arbejdsmiljø og en generel tilfredshed med deres arbejdsopgaver og arbejdsfunktion. Trivselsledelse er dermed at
fokusere på og arbejde målrettet med trivsel i erkendelse af, at det er med til
at øge effektivitet og performance hos både ledere og medarbejdere.
I PFA er projektet kommet i gang i samarbejde med PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning og har som formål at opdage og håndtere arbejdsrelateret mistrivsel og stress i tide, så man kan minimere konsekvenserne. Desuden ønsker
man at forebygge forekomsten af arbejdsrelateret stress via relevant viden og
konkrete trivselsværktøjer. Endelig at have fokus på, hvorledes lederne som rollemodeller er med til at fremme eller hæmme trivsel.
PFA havde et samlet sygefravær på 13,1 dag
pr. medarbejder i 2008. Det faldt til 7,4 i 2011
og er nu på 7,0.
Lederen er rollemodel
”Den grundlæggende intention har været
åben dialog hele vejen rundt. Det bedste man
kan gøre for at nedbringe sygefraværet er at
tale om det. Den nærmeste leder har ansvaret
for at gøre noget, hvis han/hun spotter at en
medarbejder skranter og dermed, forhåbentligt, tage hånd om det i opløbet”, forklarer
Søren P. Espersen.
”En vigtig del af det er også at kigge indad
og overveje, hvordan man er som leder, og
hvilke signaler man sender ud. Lederen er
rollemodel og skal tænke over, hvilket signal
det sender til medarbejderne for eksempel
at sende mails ud kl. 01 om natten. Men det
vigtigste i alt det her er, at lederen er autentisk
omkring det. På trods af at projektet her
handler om trivselsledelse, så har vi ikke dét
som den eneste ledelsesstil her i PFA. Det er op
til den enkelte leder at finde sin egen stil og
få det til at fungere i afdelingen, så medarbejderne føler sig støttet og motiveret.”
Endnu et formål med projektet var at opbygge et godt netværk og en god sparring
lederne imellem.
Et positivt bidrag til hverdagen
Hvad betyder trivselsledelse i hverdagen?
Anders Zola Hansen er leder for afdelingen
”IT Java og Dot-Net Kompetencecenter”
synes, at han er blevet bedre til at forstå
medarbejderne og har fået en større værktøjskasse: ”Det har helt klart givet mig nogle
flere værktøjer til at håndtere dialogen med
medarbejderne og til at tage en åben snak
www.dfl.dk
| 23
»
medarbejderne, hvis de
» med
skranter eller har meget sygefravær. Jeg syntes, at jeg er blevet
bedre til at afkode på hvilket
niveau medarbejderen skranter.
Jeg kigger også mere tilbage
på gamle situationer og tænker
over, hvordan de kunne have
været løst.”
Kim Reinholdt er leder i
afdelingen for ”Omlægning
Virksomheder” og han beskriver
sin oplevelse sådan: ”For mig
har hele tanken omkring mere
åbenhed helt sikkert bidraget
positivt. Det er blevet meget
synligt for medarbejderne, at
BLIV
CERTIFICERET!
”Jo mere vi som ledere
snakker trivsel med medarbejderne, jo tættere kommer vi på medarbejderen.
Og det gør det lettere at
tale om, hvordan det hele
hænger sammen. Hvis der
er noget, som ikke helt harmonerer i medarbejderens
hverdag, så kan vi tage en
snak om det og finde frem
til, om der er noget vi kan
gøre for at lette hverdagen.
gøre noget ved det der hænger
lidt”, fortæller Kim.
Den ”hele” medarbejder
For både Kim og Anders er det
væsentligt, at der skabes harmoni
mellem arbejde og privatliv. De
to ting skal hænge sammen, for
at man kan være glad og tilfreds
på jobbet.
”Jo mere vi som ledere snakker
trivsel med medarbejderne, jo
tættere kommer vi på medarbejderen. Og det gør det lettere
at tale om, hvordan det hele
hænger sammen. Hvis der er
noget, som ikke helt harmonerer
i medarbejderens hverdag, så kan
vi tage en snak om det og finde
frem til, om der er noget vi kan
gøre for at lette hverdagen. Vi kan
for eksempel aftale, at en medarbejder møder kl. 7 om morgenen
og går kl. 15, hvis det passer
bedst med familielivet. Og så har
vi fat i noget, der er positivt hele
vejen rundt”, forklarer Anders.
Kim understreger, at ”det er
rigtigt vigtigt at se på det hele
menneske. Og så er det vigtigt
at medarbejderen ved, at vi som
ledere har en oprigtig intention
om at bekymre os om medarbejderne. Og at de ved, at vi er
parate til at hjælpe dem, hvis der
bliver behov for det.”
Anders Zola Hansen
Se filmen og læs meget mere
om de nye certifikater.
ledelsen har fokus på trivsel og at
det er okay at snakke om det. Der
er mange oplagte muligheder i
hverdagen til at tale om det, så
det er bare at få det gjort. Jeg
syntes, at jeg er blevet bedre til at
være opmærksom på, hvad der
skal til for at spotte en kollega,
der ikke har det godt. Det er ikke
så uhåndgribeligt længere. Vi er
ligesom ude over den helt generelle ’hvordan går det?’-snak og
taler nu om, hvad der giver mere
energi i hverdagen. Det gør, at
vi kan bevare det der er godt, og
WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK
FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET
ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00
OG HØR NÆRMERE.
UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER
Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107
2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00
| Forsikring
6423_FOAK_Certifikater_Annonce_94x240.indd 1
24
Nr. 7 2012
26/11/12 14.36
Det personlige ansvar i spil
Vil Søren P. Espersen anbefale andre
organisationer at gøre som i PFA?
”Ja, for der er et kæmpe potentiale. Vi er jo generelt meget
fokuserede på regler og paragraffer. Det personlige ansvar skal i
spil, både i forhold til ledere og
medarbejdere. Og mens andre
selskaber mere vælger at gå
’kontrolvejen’, så mener jeg, at vi
ligger i den mere liberale ende af
skalaen – og det tror jeg godt kan
svare sig”.
Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg,
redaktionen
Infoside
Job- og
karriererådgivning
i FTF-A
Støj
Støj er fortsat et stort arbejdsmiljøproblem i forsikring og pension. I takt
med at flere og flere forsikringsmedarbejdere arbejder i storrumskontorer
er der i nogle afdelinger en meget
forstyrrende støj.
I november afholdt DFL et arbejdsmiljøseminar, som satte fokus på et stort problem på
mange arbejdspladser: Støj.
Støj opfattes meget forskelligt af mennesker,
men inden for arbejdsmiljøarbejdet er det
generelt defineret som ”uønsket lyd”. Uønsket
lyd kan bedst forklares med, at det lydbillede,
der er omkring dig, virker forstyrrende og generende på dig. I vores branche er lyden sjældent så høj, at den er skadelig for øret, men
derfor kan den sagtens være så høj, at man har
svært ved at høre andres stemme i telefonen,
og generelt være meget generende.
Nedprioriteret
Forskningsmæssigt er støj desværre blevet nedprioriteret over de kommende år, og den viden
der findes om kombinationen af generende
støj og eventuelle helbredsgener er yderst
begrænset.
Søren Peter Lund, forsker på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortalte om den
aktuelle forskning på arbejdsmiljøseminaret.
Der er lavet meget få undersøgelser om,
hvorvidt generende støj påvirker stress, og
resultaterne er forbundet med stor usikkerhed.
Det er ikke umiddelbart til at sige, at der er
en direkte forbindelse mellem støj og stress,
men Søren Peter Lund satte mere fokus på, at
generende støj, kan virke som en forstærkende
faktor i et stressende arbejdsmiljø, hvor der
måske er stort arbejdspres. Dermed kan
generende støj medvirke til, at arbejdsmiljøet
opleves som mere stressende og dårligere, end
det egentlig er.
Lys og luft i Ballerup
Topdanmarks bygge- og projektleder Martin
Arildslund Petersen fortalte om selskabets renovering af hovedsædet i Ballerup. Projekt ”Lys
og Luft” har været gennemført over de seneste
to år, og er netop færdiggjort.
Martin lagde stor vægt på, at man tænker
lyd og støj ind i indretningen af arbejdspladsen, og fremlagde de overvejelser og tiltag
som ledelse og medarbejdere har været
igennem omkring det at indrette arbejdsområderne sådan, at støjgener minimeres.
Der også drøftet andre muligheder for at
reducere støjen, herunder regler omkring
samtale med kolleger, at sætte mobiltelefonen
på lydløs og lignende.
”Karrierecoachere” kan ikke mindre end
13 job- og karriererådgivere i FTF-A – den
a-kasse, som DFL anbefaler til medlemmerne – nu kalde sig, efter de med succes
har afsluttet deres uddannelse gennem
Mercuri Urval.
Med uddannelsen af 13 karrierecoachere
styrker a-kassen FTF-A kvaliteten af sin jobog karriererådgivning. Efter en intensiv
uddannelse er alle FTF-A’s 13 job- og
karriererådgivere nu certificerede som karrierecoachere gennem Mercuri Urval.
”Vi skal gøre en forskel for vores medlemmer. Med en certificering sikrer vi, at
FTF-A kan give medlemmerne af a-kassen
en rådgivning af høj og ensartet kvalitet,”
siger Lykke Frese, udviklingschef i FTF-A.
Hun har det overordnede ansvar for FTFA’s job- og karriererådgivning.
FTF-A arbejder hele tiden på at forbedre
kvaliteten af job- og karrierådgivningen.
Det hænger sammen med, at FTF-A har et
mål om ikke bare at være en a kasse, der
udbetaler dagpenge og efterløn. FTF-A
skal også være en ”beskæftigelseskasse” –
altså en a-kasse der fokuserer på at få sine
medlemmer i job.
FTF-A tilbyder rådgivning i alle faser af
medlemmernes arbejdsliv. Både hvis de er
ledige, og hvis de er i job, men ønsker at
skifte spor i karrieren.
”Vi skal kunne håndtere mange
forskellige ønsker og behov hos vores
medlemmer. Det er et led i vores strategi
om at være mere end blot en traditionel
a-kasse,” understreger Lykke Frese.
Hun peger på, at FTF-A hele tiden udvikler nye produkter for at imødekomme de
forskellige behov hos medlemmerne, der
kommer fra mange forskellige faggrupper.
Tekst: journalist Peder Bjerge, FTF-A
Tekst: Peter Kirkegaard,
arbejdsmiljøansvarlig i DFL
www.dfl.dk
| 25
Infoside
Nyt fra DFL ungdom
Der er gang i DFL’s unge
Der har været gang i DFL’s unge medlemmer her i efteråret, hvor DFL Ungdom har gennemført to populære arrangementer – fredagsbar og stand-up.
I løbet af efteråret har DFL Ungdom inviteret
de unge medlemmer i DFL samt en stribe nye
elever til fredagsbar og stand-up arrangement.
At være ’ung’ i DFL betyder, at man højst er
35 år.
Kostbar fredagsbar
I oktober måned bød DFL Ungdom velkommen til de nye elever i branchen med en
fredagsbar på ’Kostbar’, som er en bar i
Københavns centrum – og det blev klart en af
årets fedeste fredagsbare. Arrangementet var
både hyggeligt og også fagligt, og de unge
DFL-medlemmer er ikke overraskende helt
med på tanken om igen at holde fredagsbar.
Deltagerne var fra forskellige selskaber,
med flest fra Alm. Brand skarpt efterfulgt af
en gruppe feststemte unge medlemmer fra
PFA. Også Codan, Nordea, SOS og Tryg var
repræsenteret.
Fredagsbaren faldt tilfældigvis sammen med
et internationalt møde for fagligt aktive unge
i Europa, så foruden vores egne medlemmer
var der også deltagere fra Italien, Portugal
og Norge, som fik et godt indblik i, hvordan
danskerne holder fredagsbar.
kiksede svaret på, hvem der er formand for
DFL Ungdom – Rune Sixtus Bruhn - mens alle
havde godt styr på, at Mette Bergmann er
landsformand for DFL.
Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder på, at de glæder sig til næste gang, og
at de også gerne vil blandes, så de kan møde kolleger fra andre selskaber og
ikke automatisk sætter sig sammen med sine egne kolleger.
Aftenen blev brugt til livlig snak om alt
fra finanskrisen til hvilken drink, man bare
måtte prøve næste gang. Det var jo et lukket
DFL-arrangement, så de unge kunne virkelig
networke og snakke med alle tilstedeværende.
I løbet af aftenen blev der uddelt spørgeskemaer for at teste de unges viden om DFL. De
afslørede, at medlemmerne i det store hele har
overordentlig godt styr på tingene. En enkelt
26
| Forsikring
Nr. 7 2012
Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder på, at
de glæder sig til næste gang, og at de også
gerne vil blandes, så de kan møde kolleger fra
andre selskaber og ikke automatisk sætter sig
sammen med sine egne kolleger.
Stand-up med mere
I november måned inviterede DFL Ungdom til
stand-up arrangement, hvor aftenen startede
med middag på Cafe WannaB i det indre
København og fortsatte med stand-up på
Comedy Zoo med Lasse Rimmer, Jacob Tingleff og Jacob Wilson.
Som ved tidligere stand-up arrangementer
var der overvældende interesse for at deltage,
og i løbet af kort tid var arrangementet fuldt
booket. Middagen på Cafe WannaB var sjov
og livlig, folk var i rigtig godt humør og helt
klar til at få en morsom aften i Comedy Zoo.
Aftens hovedattraktion var Lasse Rimmer.
Alle tre komikere gjorde det dog fantastisk
og bagefter tog en del af deltagerne videre i
byen. Rygtet på Facebook vil vide, at der var
gratis velkomstshots på Kant Bar, så mon ikke
at dette tiltrak nogle yngre medlemmer?
Det blev endnu en fantastisk ungdomsaften i
selskab med søde og sjove unge medlemmer.
Infoside
Kort nyt
Her gjorde DFL en forskel
DFL er meget aktiv ude i selskaberne, hvor personaleforeninger
og tillidsrepræsentanter støtter medlemmer ved advarsler, afskedigelser, organisationsændringer, sygdom, dårligt arbejdsmiljø
og andre situationer, hvor en effektiv lokal indsats kan afhjælpe
problemerne eller sikre vores medlemmer hjælp og støtte til at
komme videre i arbejdslivet.
Juristerne i sekretariatet involveres, når sager kræver faglig rådgivning eller måtte ende i det fagretslige system.
Her kan du læse om nogle af de sager i personaleforeningerne,
hvor DFL har hjulpet medlemmerne.
Opsagt efter to måneder
En person bliver ansat den 1. april, men bliver opsagt igen efter
blot to måneder. Årsagen er, at personen på de blot to måneder
er kaldt til flere samtaler på grund af sin opførsel. Personen stiller
spørgsmålstegn ved alt, har åbenlyst løjet flere gange og gør
generelt tingene som det passer vedkommende.
Det lykkedes DFL’s tillidsrepræsentant at hindre omgående bortvisning og i stedet sikre at medlemmet blev opsagt med 14 dages
varsel i henhold til Funktionærloven. Herudover blev personen
fritstillet med det samme.
Sygdom blev årsag til opsigelse
En medarbejder havde været ansat i fire år, da personen blev
opsagt på grund af sygdom. Personen havde været sygemeldt i
seks måneder, og kunne desværre ikke sige noget om, hvornår
vedkommende forventede at vende tilbage til sit arbejde.
I henhold til Funktionærloven har personen fire måneders
opsigelse, men det lykkes DFL’s tillidsrepræsentant at forhandle
yderligere en måneds løn til medlemmet.
Opsagt på grund af kundeklager
Et medlem opsiges i henhold til Funktionærloven med fem måneders opsigelse. Årsagen til opsigelsen er begrundet i adskillige
kundeklager.
DFL’s tillidsrepræsentant påpegede, at da der ikke forelå nogen
skriftlig advarsel, måtte opsigelsen betragtes som usaglig. Tillidsrepræsentanten kunne derfor forhandle yderligere to måneders
løn samt restferien hjem til medlemmet.
Nu får du nyt medlemskort
Alle DFL-medlemskort udløber den 31. december 2012, og DFL vil i sidste
halvdel af december udsende nye medlemskort. Medlemskortet er en god
måde at vise, at du er medlem, når du skal bruge DFL’s rabatordning. På
medlemskortet er påtrykt dit medlemsnummer, som du bl.a. skal bruge til
at logge dig på hjemmesiden.
De nye medlemskort er ikke i ”kreditkort-plastic” som de gamle, men er
i lamineret karton – et valg, der er taget for at gøre produktion og udsendelse markant billigere.
Årsmøde i arbejdsmiljøudvalget
Der har været afholdt årsmøde i DFL’s arbejdsmiljøudvalg. Desværre var der
kun repræsentanter fra seks selskaber tilstede ved årsmødet for arbejdsmiljøudvalgets medlemmer. Men var de få, så fik deltagerne til gengæld en udbytterig dag, hvor der særligt blev talt om indflydelse og medbestemmelse.
Tidligere på året offentliggjorde FTF en undersøgelse om tillidsrepræsentanters syn på deres medbestemmelse i selskaberne, under titlen ”Medhør
uden medbestemmelse”. Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljørepræsentanterne generelt har større indflydelse på arbejdsmiljøområdet, end deres
tillidsrepræsentant-kollegaer har på deres område. Men der er stadigvæk
mange områder, hvor der kan ske forbedringer i arbejdet med at gøre
arbejdsmiljøet bedre.
I DFL får vi ofte melding om, at arbejdsmiljøudvalgsmøderne i selskaberne
ofte er et nedprioriteret område. Ikke sjældent har møderne karakter af, at
deltagerne er dårligt forberedte, møderne bliver aflyst eller måske udsat i
sidste øjeblik, deltagere melder afbud eller undlader helt at møde op.
Derfor skulle deltagerne på årsmødet drøfte strategier og systematik i
arbejdsmiljøudvalgets arbejde, samt kommer med anbefalinger til, hvordan
man bruger denne årlige arbejdsmiljødrøftelse i DFL fremadrettet – også
med fokus på arbejdsmiljørepræsentantens egen læring og kompetenceudvikling.
Endelig fik vi også vendt samarbejdsfladerne med HR-funktionen i selskaberne.
www.dfl.dk
| 27
Infoside
Kort nyt
Tryg presser guldprisen:
Smykker for millioner
Ikke mange forestiller sig, at de store forsikringsselskaber køber smykker
og andre ting for mange millioner kroner. Men fakta er, at hvis man for
stjålet sine smykker, så skal selskabet ikke nødvendigvis udbetale et erstatningsbeløb, men kan i stedet levere et tilsvarende smykke. Disse smykker
indkøbes hos en række underleverandører og i så store mængder, at
selskaberne har mulighed for at opnå rigtig gode priser – lidt for gode,
mener de danske guldsmede, for bl.a. Tryg bruger sit storindkøb til at
presse smykkepriserne meget langt ned.
Trygs arbejde med at hente besparelser på indkøb af erstatningsvarer
skaber utilfredshed hos flere af deres underleverandører. Udmeldingen
fra guldsmedene er, at forsikringsselskabet nu presser på for at få endnu
større rabatter end hidtil.
"Hvis de bliver ved med at presse os, så lukker butikkerne, og så forsvinder arbejdspladserne," udtaler Trine Thorning, direktør i brancheorganisationen Danske Guldsmede og Urmagere til Berlingske Business.
Massive indkøb
Tryg køber massivt ind af smykker, når forsikringskunderne skal have tyverier erstattet. Og det giver så stor indkøbsvolumen, at forsikringsselskabet
kan presse prisen. Ifølge Berlingske Business kræver Tryg nu omkring 30
pct. i rabat, hvor den gængse praksis er, at forsikringsselskaber får en
rabat på 15-20 pct.
Rabatkrigen er et led i spareplaner, hvor Tryg har fat i alle underleverandører og renser kraftigt ud blandt dem, mens priserne forhandles ned.
Det er altså ikke kun guldsmedene, der presses, men også bilværksteder,
leverandører af byggematerialer og meget andet. Samlet ønsker Tryg
inden 2015 at spare 700 mio. kr. på nye sine indkøbsaftaler.
Er du OK?
DFL er med i FTF og LO kampagnen for
”OK” overenskomster.
Du har uden tvivl hørt eller set ”Er du OK?”
kampagnen med den glade grønne ”OK-mand”,
for den har kørt som annoncer i de store landsdækkende
medier, og en lang række fagforeninger støtter op om den
med egne annoncer.
DFL er medlem af hovedorganisationen FTF, der organiserer
450.000 privat og offentligt ansatte, og FTF og LO er gået
sammen om den store kampagne, der har til formål at sætte
fokus på overenskomsterne og ”den danske model” for regulering af arbejdsmarkedet. Hovedbudskabet er, at fagforeningerne og de danske overenskomster er selve fundamentet for,
at det danske arbejdsmarked fungerer så godt som det gør.
Ud over annoncer, så omfatter kampagnen også hjemmesiden www.erduok.dk, hvor man bl.a. finder en kampagnevideo.
DFL går ikke ud med egne annoncer, men støtter op om
kampagnen gennem omtale af kampagnen og henvisning til
www.erduok.dk på hjemmesiden, på DFL’s facebook-side, i
informationsbreve og nu også her i Forsikring.
Flyvende assurandør med begge ben på jorden
Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?
Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for
flyvning, da en stor del af vores portefølje består af forsikringer til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i
Tune – læs mere på vores hjemmeside: www.simons1.dk
Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til
[email protected], hvor du fortæller om dig selv og
hvorfor du er den rette til at blive en af os.
28
| Forsikring
Nr. 7 2012
Robotbaby får unge piger til
at vente med at få børn
12 danske kommuner bruger nu dukker, der græder, spiser og
tisser som levende babyer, til at lære teenagepiger ned til 15 år
om det svære liv som ung mor, hvis det ellers er, hvad de går og
drømmer om. Resultatet er, at ni ud af ti piger kommer på andre
tanker. ”Barnet” er en computerstyret babysimulator ved navn
”Daniella”, der skal have mad, ren ble og omsorg som et rigtigt
barn.
Infoside
Kort nyt
engagement - erfaring - ekspertise
Sagsbehandler til ulykkesskader
Har du fokus på at give kunderne en professionel, seriøs
og serviceorienteret oplevelse? Vil du gerne bidrage
til den positive vækst i en verdensomspændende
virksomhed?
Der er tale om en meget afvekslende stilling,
hvor du vil opleve rig mulighed for at udvide dit
kompetencefelt. Du bliver en del af et engageret
team, som løser afdelingens mange opgaver
effektivt og i en behagelig stemning.
Lyder det interessant for dig?
Så kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum
på tlf. 33 24 40 80. Læs mere om jobbet på
www.centrum-personale.dk under ”Ledige Stillinger”.
Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til
forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser.
Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har
solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering
på alle trin af karrierestigen: Fra kundeservicemedarbejderen,til
sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.
Løsninger
....den lette
....den mellem
....og den svære
831 645 972
924 781 365
567 239 184
216 358 749
398 467 521
745 912 836
172 894 653
453 176 298
689 523 417
341 876 259
265 943 781
789 125 346
472 561 893
916 438 527
538 792 614
857 314 962
694 287 135
123 659 478
398 416 275
276 985 341
145 723 689
951 238 764
463 157 892
827 649 513
614 572 938
782 391 456
539 864 127
SUDCL_ 134
Sudoko løsning fra side 31
SUDCL_ 5
Vi strømmer til kurser i mindfulness, gerne på virksomhedens regning,
for de ses som en måde at afhjælpe stress på. Men snup hellere en gammeldags ’morfar’, mener ekspert, for det virker lige så godt.
Mange store og kendte virksomheder – herunder flere selskaber i forsikringsbranchen – sender gerne medarbejdere på kurser i mindfulness
med det mål at hindre stress. Mindfulness er en buddhistisk inspireret
meditationsteknik, der skulle øge nærvær og energi, og mindske stress.
Men det er helt forkert at tro, at mindfulness kan løse stressproblemer,
lyder det fra flere eksperter. Når selskabernes omstruktureringer og
afskedigelsesrunder skaber trykket og dårligt arbejdsmiljø, så kan problemerne ikke løses ved at medarbejderne sendes til mindfulness, siger
psykolog og arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet, Einar Baldursson.
Han mener, at arbejdsgiverne med mindfulness kurserne pålægger
den enkelte medarbejder at løse nogle stressproblemer, der som typisk
er skabt af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne frikender sig selv for opgaven
med at investere i et godt arbejdsmiljø, mener han.
Ifølge antropologen Karen Lisa Salamon er der blandt videnskabelige
forskere inden for både psykologi, hjerneforskning og religionsvidenskab
stor uenighed omkring effekten af meditation.
Det centrale er for hende, at mennesket har brug for pauser. Og især
på en moderne arbejdsplads, hvor kravene til den enkelte hele tiden stiger. I antropologens optik kunne teknikken lige så godt kaldes fokuseret
dagdrømmeri, selvbearbejdede afslapningsmetoder eller en lur.
”Det er langt mere acceptabelt at gå til undervisning i mindfulness end
i, hvordan jeg tager en effektiv ’power nap’ på arbejdet. Måske fordi det
lyder for meget som en gammeldags morfar, og det er ikke så fint som
at dyrke mindfulness,” lyder Karen Lisa Salamons vurdering.
Der kan være en ganske banal forklaring på, at mindfulness går sin
sejrsgang, for det er jo meget federe at sidde til et middagsselskab eller
på arbejdspladsen og sige, at man har været på mindfulness-kursus frem
for på stresskursus.
SUDCL_ 131
Mindfulness er ingen
mirakelkur
Vi søger en erfaren sagsbehandler til behandling
af ulykkesskader, som har erfaring med
helbredsvurderinger i dialog med lægekonsulenter.
Du har suppleret din erfaring med en relevant
uddannelse fra Forsikringsakademiet og kan desuden
begå dig på engelsk.
www.dfl.dk
| 29
Infoside
Nyt fra personaleforeningerne
Thisted Forsikring
Genvalg til formanden
Onsdag den 31. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling. Formanden for personaleforeningen, Keld
Holst, var på valg og blev gen-valgt. Efter generalforsamlingen blev der serveret en lækker middag på Re-staurant
Bryggen i Thisted.
FDC
PFDC har holdt efterårsseminar, hvor vi bl.a. havde emner som OK12,
lokalaftaler og timebank på programmet.
Der var et stort fremmøde og mange spørgsmål som gav en god debat.
Vi sluttede med middag, som var grill fra den lokale slagter.
Topdanmark
Jubilæer
Birgit Sejer Poulsen
Lene Hansen
Anne-Grethe Christensen
40 år
25 år
25 år
Danica Pension
Charlott Due Pihl er konstitueret som formand for personaleforeningen i Danica Pension efter Gitte Jensen, som er
gået på pension. Charlott har hidtil været næstformand og
er desuden valgt ind i selskabsbestyrelsen.
Kenneth Stricker-Nielsen er ny næstformand i personaleforeningen i Danica Pension
GF Forsikring
Fest og farver
Fredag den 26. oktober holdte GF Forsikring oktoberfest. Det blev til et brag af en fest med wienersnitzler
og øl i stride strømme.
Fredag den 14. december er GF igen vært ved en
fest for de ansatte, og denne gang er det den årlige
julefrokost.
Tryg
Jubilæer
Hanne Koefoed
Winnie Klamer Petersen
Jeanette Berthold
Charlotte Theil 30
| Forsikring
Nr. 7 2012
25 år
25 år
25 år
25 år
Medlemsarrangement med Mikkel Beha
Tirsdag den 13. november havde personaleforeningen inviteret til medlems-arrangement med Mikkel Beha. Det blev et stort tilløbsstykke med 115 til-meldte.
Det var et både sjovt og hyggeligt arrangement, hvor Mikkel fortalte om oplevelser og erfaringer fra sine mange rejser rundt omkring i verden.
Flot kvartaltsregnskab
Topdanmark kom ud med et rigtig flot kvartalsregnskab i midten af novem-ber,
hvor resultatet efter skat de første tre måneder blev til 1.370 mio. kr. Det er
mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år.
Goddag og farvel i bestyrelsen
Der har været udskiftning i Personaleforenings bestyrelse, da bestyrelses-medlem Gry Holmgaard har valgt at søge nye græsgange udenfor Topdan-mark. I
stedet indtræder Lisbeth Hejmadi, der de sidste syv år har været til-lidsrepræsentant.
Velkommen til 28 nye medlemmer
Personaleforeningen har i perioden 1. oktober til 31. december gennemført
en hvervekampagne. I skrivende stund er det indtil videre blevet til 28 nye
medlemmer. Personaleforeningen har belønnet både det nye medlem som
hververen med et gavekort til Jensens Bøfhus eller Nordisk Film. Herudover har
der været en kagemand til den afdeling, hvor det nye medlem arbejder.
Infoside
Nyt fra personaleforeningerne
SEB
Sønderjysk Forsikring
Jubilæum
Hanne Kjær
TR-nisserne er i gavehumør
Mandag den 10. december sørger personaleforeningen for julemusik
og jule-godter, når TR’erne deler julegaver ud til alle medlemmerne af
personaleforeningen.
25 år
Genvalg til formandskabet
Tirsdag den 23. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling, hvor både formand Christian Jürgensen og
næstformand Lotte Schultz var på valg. De blev begge valgt
og fortsætter derfor som henholdsvis formand og næstformand.
Nordea Liv & Pension
Der er netop gennemført en større fyringsrunde i Nordea Liv &
Pension. I den forbindelse har vi desværre sagt farvel til 24 gode
medarbejdere. Vi er i Personaleforeningen absolut ikke enig i ledelsens beslutninger om, at vi skal være færre medarbejdere.
sjov til pausen
Sudoku ....en mellem
9
4 7
1
3
8
5
4
9
5
9
1
2
3
6
9
7 1 3
5
7
6
3
9 5
SUDCL_ 5
2
4 1 6
7 5
5
7
6
8 7
4
5
9
3
1
7
SUDCL_ 134
5
© www.pibfeatures.com
6
4
SUDCL_ 131
5
2
3
7
1
1 6
9 7
2
7 8
3 6 5
3
5
4 9
9
7
1
5
1 2 8
7
8 9
6 5
1 7
9
8
4
© www.pibfeatures.com
8
....og en svær
© www.pibfeatures.com
Sudoku ....en let
2 3
3
8 6 4
www.dfl.dk
| 31
Afsender:
DFL
Applebys Plads 7
1411 København K
Ændringer vedr. abonnementet
ring venligst 3312 4242
Magasinpost SMP
Id nr: 42842
Nu kan du
”Synes godt om”
DFL på facebook
Danmarks Radio gør det. LEGO gør det. Tivoli gør
det. Røde Kors gør det. Og nu gør DFL det også: Vi
har oprettet en facebook-side, som du kan ”like” –
eller ”synes godt om”, på godt dansk – og dermed
let følge med i, hvad der sker i og omkring DFL. Du
finder DFL’s facebook-side ved at søge på DFL eller
indtaste denne adresse i din browser:
www.facebook.com/DFL.for.dig.i.forsikring
Du vil dog først kunne bruge siden, når du er logget
ind på facebook.
Rigtig mange af DFL’s medlemmer er allerede på
facebook, så ved at ”synes godt om” DFL’s side vil
du automatisk få besked på din nyheds-væg, når der
er nyt fra din fagforening. Samtidig er du med til at
sende et positivt signal til andre om, at DFL er værd at
holde øje med.
DFL-siden er også stedet, hvor formandskabet i ny
og næ vil lægge opdateringer omkring deres virke for
DFL, og hvor du kan skrive kommentarer, deltage i
pejlinger, se billeder og meget mere.
Det er dog fortsat hjemmesiden på www.dfl.dk du
skal besøge, hvis du har brug for faglig information
fra DFL, vil læse overenskomsten, finde information
om barselsorlov, timebank, medlemskurser, regionale
arrangementer og meget mere.
Men facebook vil fremover være en praktisk genvej
til hjemmesiden.
Fin brug af sociale medier
Kun meget få virksomheder har gjort brug af de sociale medier – facebook,
twitter m.fl. – på en måde, som afviger meget fra deres egne hjemmesider. Men
der er undtagelser, hvor en virksomhed er hurtig til at gribe bolden og spille den
tilbage på en sjov måde. Og det virker – ikke mindst da web- og tv-selskabet
Yousee modtog en opsigelse fra en kunde, skrevet som var det at slå op med kæresten. Og Yousee fandt tonen og holdt stilen. Det gav bonus i form af mængder
af positiv trafik på deres facebook-side.
Tænk lige over den!
Økonomichefen banker på hos den administrerende direktør og har brug for at vende et problem omkring næste års
budgetter, der øjensynlig bekymrer ham:
”Hvad vil der ske hvis vi bruger de mange penge, der er
afsat i budgettet til uddannelse af vores medarbejdere, og de så
senere forlader selskabet? Er det ikke rent ud sagt at smide pengene
ud af vinduet?”, spørger han.
”Hvad tror du at der vil ske med selskabet, hvis vi ikke uddanner disse
medarbejdere – og de så bliver i selskabet?”, svarer direktøren…