1. No category

Interview med Sune Æbelø, kommunikationschef i Det Obelske Familiefond, København, 30/5-­‐2015 St = Stefan Sartori Olesen Su = Sune Æbelø St: Jeg starter den lige på min computer også (optagelse) for en sikkerheds skyld. Sådan. Su: Du har prøvet det før (griner) St: Jeg har prøvet det før nogle gange. Jeg har også prøvet, at det gik galt, og det forsvandt. (kort ventetid, teknikvanskeligheder) St: Jamen altså, jeg vil jo godt høre lidt om. Nej jeg kunne måske starte lidt med at sige, at jeg skriver speciale hvor jeg prøver at undersøge hvilken indflydelse de danske medier kan have, hvis noget, på de danske almennyttige fondes måde at drive virksomhed på. Su: Ja. St: Og jeg har skrevet nogle spørgsmål ned, som jeg håber, at du kan tale lidt om. Su: Ja. St: Jeg vil nok stille nogle af de samme spørgsmål til jeg begge to, og så er der nogle hvor i vil bruge lidt mere tid på noget end noget andet. Su: Ja. St: Og jeg skrev en time, men det kan være det bliver lidt kortere. Det er jo sådan alt efter, altså jeg vil lade der være plads til at hvis der er noget du synes der er rigtig at skulle på banen som jeg ikke har tænkt, så kan vi… Men det kan være det tager lidt kortere tid. 1:22 St: Ja. Jamen jeg vil starte med at spørge dig til, hvordan jeres oplevelse af den generelle nyhedsdækning af fondsverdenens forhold sådan, hvad hedder det, er i Danmark. Oplever i den værende positiv eller negativ. Su: Altså nu får vi har jo presseovervågning, som tikker ind hver dag fra Infomedie, som overvåger pressehistorier hvor vi er omtalt. Og der er historier hver dag stort set. Og rigtig mange af dem er lokalhistorier og rigtig mange af dem er fra Nordjylland, fordi der fylder vi mest oppe. Det er jo der hvor Obel er etableret osv. Så jeg synes at vi selv som fond er rimelig godt repræsenteret og det er jo stort set altid, det er stort set altid positive omtaler der hvor familiefonden er nævnt. For så handler det om uddelinger eller, at nogen har sendt en pressemeddelelse om, at nu står det her museum færdigt eller nu er det her forskningsprojekt kommet i mål med en eller anden ny kræftforenings et eller andet. Og så står vi nævnt som kreditering for vi har været med til at betale. Så langt de fleste af de historier der er, hvor vi bliver nævnt, synes jeg er positive. Og så kommer der nogle gange i mellem nogle historier som er sådan mere meta på fondenes rolle i kulturen eller i forskningen eller… Der var forrige sommer kørte Politiken en serie om, jeg tror den hed kulturens mørkemænd eller mørkeland eller noget i den stil. St: Ja Su: … Som jo var, eller i hvert fald stillede spørgsmålstegn ved fondenes rolle i kulturen. Men hvor jeg sådan set synes, at vi jo også. Altså det er jo fair nok at stille spørgsmål til nogle ting. Og jeg synes ikke at vi fik nogen urimelig behandling. Altså jeg synes, at der var nogle meget kritiske forskere, som mente alle mulige ting om, at fondene tog… St: Var det Anker Brink? Su: Ja, blandt andet. Som mente noget om fondene kuppede den kulturpolitiske dagsorden. Og det samme gør sig gældende når forskningen skal diskuteres. Men der får vi altid lov at komme til orde. Eller der engang imellem en historie, som kan være lidt tendentiøs, men jeg synes ikke det er noget billede overhovedet. Det synes jeg ikke. 3:54 St: Hvordan synes du at de, hvordan er dit indtryk af at de repræsenterer sådan den danske almindelige borgers indtryk hvad fondene er, hvad de synes om dem af positive ting. Hvordan synes du så medierne repræsenterer den. Su: Altså vi har faktisk lige selv deltaget i en kendskabsundersøgelse som Gallup har lavet og hvor vi var, tror jeg, 12 fonde, der var med i den eller sådan noget. Og udover, at der blev spurgt til kendskabet til fondene, de enkelte fonde, altså kendskabsgraden til de enkelte fonde, og hvad man kendte dem for og sådan nogle ting, så blev der også spurgt mere generelt til hvad man forbandt med fonde og hvor man så fik en masse muligheder. Om det var noget med at man delte penge ud eller det var noget med lukkethed eller… Man fik en masse plus og minus og neutrale ord som man kunne vælge imellem. Og det hvor der slog allermest ud, det var sådan noget med godgørenhed og velgørende formål og dele penge ud og sådan noget der. Og så kom der ret langt nede på listen sådan noget med skattespekulation og lukkethed og sådan nogle ting. Så i blandt de der 1000 der var blevet spurgt i den der undersøgelse, som var et repræsentativt udsnit, der var det overordnet set noget positivt, som fondene blev forbundet med. 5:15 St: Det var en undersøgelse i selv fik lavet? Su: Ja vi har været 12 fonde eller sådan noget, som har fået den lavet. Og det er. Altså den er blevet lavet i flere år men det er første år vi er med. Jeg er først startet her første juli og syntes det var en god ide vi fik den lavet. Og den er lige kommet simpelthen. Og jeg kan faktisk ikke huske lige nu om den er klausuleret til at det kun må være os, der beskæftiger os med den. Stefan Sartori Olesen 6/7/2015 15.03
Comment [1]: Opdelt nyhedsdækning i både positivt (særligt om uddelinger) og negativt mere overordnet. Stefan Sartori Olesen 6/7/2015 15.01
Comment [2]: Bekymrer sig da i hvert fald om, hvad offentligheden tænker om dem St: Det ville være mit næste spørgsmål. Su: Ja, det vil jeg gerne lige undersøge. Fordi jeg kan faktisk ikke huske det. Men det er jo meningen selvfølgelig at vi selv vil bruge den i hvert fald i forhold til vores bestyrelse og til familien bag fonden og sådan nogle ting, fordi når vi så får den lavet fremadrettet, så skulle det jo gerne vise sig, at det, blandt andet mit arbejde gør, at vores kendskab bliver større – vores kendskabsgrad. Så vi vil i hvert fald bruge den internt. Jeg har i hvert fald ikke selv noget problem med det eksterne, men det kommer også lidt an på, hvor meget vi har betalt for den og hvor meget den må og sådan nogle ting. St: Det kunne være dejligt. Det kan vi jo tales ved om bagefter. 6:21 St: Nu nævnte du jo så den her Politikens artikelserie fra, jeg tror det var juli sidste år. Kan du umiddelbart huske andre kritiske historier i løbet af de sidste par år. Inden for de sidste 5 år. Su: Der var for eksempel en, hvor jeg havde parlamentar… En skriven frem og tilbage med økonomisk ugebrev for, hvad er det, et halvt års tid siden, hvor de havde lavet en rating over fonde om det der med ordentlig fondsledelse og om man levede op til de krav, der var om de oplysninger, der skulle være tilgængelige på hjemmesiden, og så havde de lavet et eller andet pointsystem sådan at man højst kunne score 9 eller 10 eller sådan noget der hvis man havde alle de ting med. Om man oplyste, hvor tit man skulle evaluere sin strategi, om man oplyste hvad bestyrelsen fik i honorar, om alle mulige ting af de der ting som man bliver opfordret til i den nye fondslovgivning. Og der var vi nemlig nede på en eller andet sølle niendeplads. Jeg kan ikke huske hvor langt vi var nede. Så var jeg selvfølgelig inde og kigge på vores hjemmeside, for jeg kunne slet ikke forstå at vi manglede at svare på et eller andet – femten af de der ting. Og så gik jeg ind og ved et simpelt opslag kunne jeg finde dem alle sammen, fordi de stod alle sammen på det samme klik. Altså du skulle klikke fire gange. Så jeg skrev en forholdsvist tilbagelænet men også en lille smule hånlig tilbagemelding til dem om sådan noget med research og sådan nogle ting, og så fik jeg en meget fin mail tilbage om, at de havde overset, og nu var vi pludselig oppe på en andenplads… Og det var jo bare almindeligt sjuske journalistik. Så det kan jeg huske, fordi jeg var inde i den, og ellers kan jeg huske, at vi et par gange har haft diskussioner, men jeg kan huske, der var et eller andet – altså jeg kan ikke huske den konkrete historie – jeg kan huske der var noget kritisk i forhold til forskning for et stykke tid siden. Jeg kan altså ikke lige huske, hvor det var. Men der er engang imellem et eller andet hvor vi lige snakker om det her på kontoret at nå nu dukkede der et eller andet op. St: Men så er det typisk noget hvor i går i dialog med dem? Nu nævnede du noget med noget sjusket journalistik. Su: Det var fordi det var en der konkret handlede om os, hvor de havde lavet en rating hvor, en kæmpe grafik i den der artikel. Det var simpelthen et opslag over fire sider i økonomisk ugebrev. Og så var en stor del af – altså det som var hele omdrejningspunktet i artiklen, det var den der rating over hvor gode eller dårlige fondene var til at oplyse om de der nye ting, som jo så var baseret på den der liste de havde lavet på noget elendigt research og derfor så Stefan Sartori Olesen 6/7/2015 15.00
Comment [3]: Husk at spørge til denne undersøgelse Stefan Sartori Olesen 6/7/2015 15.19
Comment [4]: Der vendes og diskuteres på kontoret, når der skrives negative ting. følte jeg mig ansporet til at skrive til dem, at det var noget rod. Og så fik vi den fine andenplads i stedet for. 9:06 St: Så fik vi så også svaret på mit næste spørgsmål, om du havde eksempler på historier der havde været direkte kritiske overfor jer. St: I har ikke oplevet nogle historier, som har været direkte kritiske overfor aktiviteter såsom støtte, nogle særlige formål i har støttet eller? Kan du komme i tanke om noget af det? Su: Neej (tænker) St: Det er ikke fordi jeg vil sidde og trække noget frem… Su: Nej ikke sådan, hvor vi i pressen, altså der har været et par gange hvor der er noget vi har støttet, som så ikke er gået helt efter planen, men ikke som har noget i pressen bevågenhed. Der har været, vi har støttet bygningen af et Danmarks første havbad oppe ved Vorbøre (?) som er sådan et, altså lidt ligesom havnebadet i København, bare ude ved havet i stedet for, så man kan bade i havet uden at være bange for at ryge ned i de der hestehuller og blive taget til havs af understrømme og sådan nogle ting. Og det er oppe på Thy et eller andet sted. Og det de byggede det er meget fint, jeg kan ikke huske hvor mange millioner det kostede, og det er meget velbesøgt, og så da den første sandstorm kom, så sandede det fuldstændigt til, så det bare var for jeg ved ikke hvor mange millioner kæmpe stor sandkasse. Og det har der været skrevet om, men med et glimt i øjet, for så graver de det selvfølgelig ud, men det kommer jo selvfølgelig til at koste nogle penge at fjerne alt det der sand og det ved man jo så ikke, hvor tit man skal gøre, for der kom, som bekendt så stormer det jo en gang imellem vestpå. Men det har ikke været noget hvor det sådan ”hvad fanden tænker i på – tænk at i har støttet sådan noget lort” sådan har det slet ikke været. Det har bare været en sjov historie. Ellers så kan jeg ikke. Altså det. Men det er sådan ikke så meget i pressen. Altså, der har været, Søren han medvirkede for et stykke tid siden i Tv2 Nordjylland eller hvad det hedder, men det var sådan set ikke Tv2 Nord, der stillede kritisk blik på os, det handlede egentlig mere om Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, som har nogle klausuler i forhold til fx tobaksfonde som os. I forhold, hvis der er nogen, en forsker fx, som søger og får penge hos os, så vil man i Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen ikke samarbejde med dem eller støtte dem eller giver dem penge eller i en eller anden, jeg kan ikke huske om det er en 10-­‐årig periode eller hvor lang tid det er. Og det er jo så deres holdning til os og det må de have fuldstændigt som de vil. Det har vi sådan set ikke nogen holdning til jo. Men derfor så var Søren bare inde i Tv2 Nord for at fortælle hvordan vi havde det med det for ligesom at forsvare eller sige – ja egentlig ikke forsvare at vi er gammel tobaksvirksomhed, for det havde jeg sagt til ham, at det skal du overhovedet ikke føre dem ind på det, for det er bare tabt med det samme. Men det var ikke kritisk vinkel på os, det var bare en diskussion om det forhold at de to organisationer har noget med at de ikke vil have noget med nogen at gøre. St: Okay. Su: Så det korte svar er nej, der har ikke været nogen lynch-­‐historier overhovedet. 12.32 St: Alright. Ja, nu har jeg så taget den her bog med (Anker Brink Lunds ’Dansk Fondsledelse’) fordi den har givet mig lidt inspiration til at kunne stille nogle kritiske spørgemål. Han fortæller lidt om en analyse han har lavet af den danske nyhedsdækning af de danske fonde siden 90’erne. At det har været sådan relativt begrænset, nyhedsdækningen af de danske fondes aktiviteter, og som du også selv sagde, at den har været overvejende positiv, at den har handlet om uddelinger, men at man i løbet af de sidste par år har kunnet spore lidt en skærpet tone. Og der bliver talt om stenrige og ekstremt lukkede fonde og det her mørkeland, som Politiken talte om. Su: Ja. St: Er det en udvikling du kan genkende, at der har været en stigende skærpet tone indenfor det sidste stykke tid. Su: Altså jeg vil jo sige, at jeg har jo ikke arbejdet i fondsverdenen før jeg startede her 1. Juli sidste år, så på den måde har jeg jo ikke været enormt meget optaget af det tidligere. Men det er klart, at eftersom, jeg tror egentlig det er en meget naturlig udvikling fordi at fondene også over de sidste år er kommet til at uddele meget større beløb. Altså for bare vores eget vedkommende er vi steget fra et beløb siden 2009-­‐10 stykker fra at uddele 20 millioner om året til at uddele 200 millioner om året. Og sådan er der mange andre og samlet fondsudviklingen i danmark stiger ikke? Jeg kan faktisk ikke helt huske hvor meget det er. 14:07 St: Nej, det er lidt svært at få et overblik over. Su: Ja, det er det nemlig lige præcis. Og det kommer lidt an på om man tager alle dem der giver til pensionerede tysklærere og alle sådan nogen. Så på den måde så tror jeg, det er en meget naturlig udvikling og jeg tror det er meget rigtigt nok, men uden sådan at jeg kan sige det sådan… St: Og som årsag til det, der siger du så, at det har blandt andet noget at gøre med stigende uddelinger, antal og mængde? Su: Ja, for vi kommer til at fylde mere i det samlede billede, ikke? Og så er det klart, at der er nogle der sætter… Og man lægger måske mere og mere mærke til at der rundt omkring når man kommer på helt almindelige udstillinger på museer eller kommer hen og ser en eller anden bygning, at så står der A.P. Møller, Mærks McKinney Møller, et eller andets Science Center i Sorø fx eller, som der ikke har været så stor tradition for i Danmark tidligere. I USA er det jo helt almindeligt, at det hedder Kodak Theatre eller et eller andet, Mitsubishi-­‐state, et eller andet, hvad ved jeg. Det er vi måske ikke så vant til her, så det springer måske folk i øjnene, at der er mere og mere står for en eller anden fotoudstilling, så står der bare fem fonde nævnt nedenfor eller ude på Eksperimentariet, som der måske gjorde mindre før. Og så Stefan Sartori Olesen 1/9/2015 15.58
Comment [5]: Ligesom Søren mener han, at nogle fonde er ligegyldige, og viser indirekte ligesom Søren, at han mener, at oplysninger fra de i hans øjne betydningsfulde fonde er tilgængelige. skaber det selvfølgelig opmærksomhed, og så bliver der, så er der også nogle det falder for brystet måske. 15:34 St: Kan du komme i tanke om andre årsager til, at der skulle være stigende kritiske røster mod fondsverden? Su: Der var jo en diskussion fx, der var også den gang da operaen blev bygget med det der med, at tak for den lortegave, var der nogen der havde den holdning til det, at så kunne man få de mursten og så skulle stå og rode med driften bagefter og den diskussion er der tidligere med større museumsbyggeri. Vi har lige givet 100 millioner til det nye naturhistoriske museum inde i, som skal bygges inde i Botanisk Have, og det har der jo også været diskussioner om. Hvad så med driften bagefter (osv)? Og det er klart at i takt med at der kommer mere af den slags, så, det samme med nybyggerier og alt sådan nogle ting… I takt med, at der kommer flere penge og flere ting, så kommer der også flere, der vil diskuttere det. St: Nu kan jeg ikke lige huske på stående fod – har i skrevet det ind som en vedtægt, at i ikke støtter drift? Su: Nej. St: Det har i ikke? Su: Nej nej. St: Så det gør i også nogle gange? Su: Det gør vi nogen gange. Men altså – vi har det som sådan – altså man kan sige, at hvis… Det er meget få projekter, hvor vi over mange år bliver ved med at støtte det samme projekt, for så kunne vi jo lynhurtigt få bundet alle vores midler i driftstøtte. 16:55 Su: Til nogle faste projekter indenfor vores respektive støtteområder, ikke? Og noget af det vi rigtig gerne vil og det som vi har mulighed for som privat fond, det er og være med til og støtte på nogle projekter som er i opstartsfasen og være med til at dyrke græsrods et-­‐eller-­‐
andet indenfor kulturen fx eller på det sociale område. Nogle der er i gang med at prøve nogle nye metoder af som ikke er et etableret system eller et eller andet. Og så hjælpe det i gang og se om det kan være bæredygtigt, og så skal det jo gerne, så skal de jo helst have en eller anden form for plan for bæredygtigheden eller forankringen eller sådan noget. Så vi ligesom også kan trække os ud af det igen, og så kan de ligesom flyve fra reden selv, eller sådan. 17:40 Su: Men altså, der er rigtige mange projekter, hvor det er en del af budgettet. Noget drift. Noget løn og sådan nogle ting. Det ved vi jo folk skal have. Og der opererer forskellige fonde forskelligt. Jeg har tidligere selv siddet på den anden side af bordet og skulle søge pengene, og der ved man jo godt, at de forskellige fonde er forskellige. Der er nogle steder, hvor man skal kamouflere alt det der overhead, som alle mulige ting, fordi det ved man, de ikke vil betale til. Jeg siger altid når jeg snakker med nogen i telefonen nu – vi vil hellere have det straight up for vi er jo ikke dumme. Vi ved sgu da godt man skal have løn og vi ved man skal kopipapir og vi ved i skal have alle sådan nogle ting, så skrive det ind i budgettet så vi ikke skal sidde og klø os i nakken og tænke, hvor gemmer det sig nu henne det der lort. 18:22 St: Jeg har også selv siddet og sidder lidt faktisk på den side. Su: Ansøgersiden? St: Ja. 18:44 St: Anker Brink Lund her han siger også, at den her bog han har skrevet, den skal fungere lidt som et debatoplæg i en debat, som sådan tit præges af journalister og politikere nogle gange, som beskyldes for at udtale sig skråsikkert om feltet. Det er hovedsageligt deres stemmer man hører, fordi fondene også beskyldes af journalister for at være lukkede og ikke selv komme så meget ud med hvad de synes. Der er nogle enkelte fonde der taler mere åbent. I er jo en af dem… Mit spørgsmål er, kan du genkende det han beskylder journalister og folkevalgte politikere for at være. At udtale sig skråsikkert om fondsverdenen. Mener du når du hører journalister udtale sig om jeres eller andre fondes aktiviteter, at de er hjemme i hvordan tingene hænger sammen. Su: Altså jeg synes ikke jeg har nogle konkrete eksempler på, at det er journalister, der udtaler sig kritisk eller… fordi de plejer jo at spørge andre folk om det. Så kan de selvfølgelig være, at de nogle gange lader nogen sige et eller andet lidt for uimodsagt, men jeg synes det er sjældent, at det er journalisterne, der står og siger at fondene er meget lukkede. Det kan være, at de giver nogle andre plads til at sige det, hvor de så ikke finder nogen, der kan sige dem imod. 20:39 St: Jeg tror det var jeg mente, at skrive en artikel som… St: Ja ok. Som mikrofonholder for nogen som, ja… Altså der er garanteret eksempler på det, men jeg synes egentlig at… Altså der har selvfølgelig været nogle af de artikler som fx i den der kulturens mørkeland-­‐serie, hvor man tænker – okay, der fik han da også lov af give den fuld skrue med sin kritik, men altså så har der været andre, hvor både Søren eller andre har fået rigtig god taletid til at tilbagevise nogle af de anklager, give eksempler på åbenhed fx så jeg synes altså ikke det er en tendens, og jeg synes egentlig heller ikke fra politikere. Altså det er klart, at de repræsenterer det sted de er placeret på den politiske skala, og der er måske en tendens til, at man i nogle partier har en mere grundlæggende indstilling til kapitalisme og hvad… Der må være nogle slette motiver bag de der penge og skatteunddragelse og sådan nogle ting, og andre steder synes man bare, det er skønt, skønt, skønt med kapitalens fri bevægelighed til alle mulige dejlige ting. Og det er jo helt naturligt. Men jeg synes ikke der er nogen tendens til… St: At man ikke ved, hvad man snakker om… Su: Nej. Næh det synes jeg egentlig ikke. Eller jo, men det kan jo altid… Det kommer jo an på, hvilken politiker man lige får fat i tror jeg. Men jeg kan huske, at i forbindelse med den artikelserie politiken kørte, at fx Marianne Jelved blev interviewet og var meget sådan stille og rolig og syntes at det var en lille smule opkørt, for hun syntes egentlig ikke, at der var de store problemer og det kunne da godt være, at man kunne tage fat på og se på om det eventuelt kunne være en ide at genoptage det fondsregister, der havde været på et tidligere tidspunkt og sådan noget, men ellers syntes hun, det var helt skønt med de der fonde. Det synes jeg da var en forholdsvis laid back udmelding fra en kulturminister. St: Den var meget positiv. Su: Ja ja, præcis. 22:33 St: Hun sagde et eller andet i nærheden af: ”For min skyld må en eller anden fond da gerne adoptere et kammerorkester”. Su: Ja. (Der grines) St: Hvordan kan nyhedsmedier være med til at påvirke forhold for fondene? Kan du svare på det? Su: Altså jeg synes ikke vi har haft nogle konkret eksempler på, hvor der har været en eller andet historie, hvor vi tænkte, nu er vi nødt til at gøre det her tiltag. St: Det kan også være over en længere periode. Su: Ja ja lige præcis… Altså… Nu er der kommet de her skærpede krav til hvad man skal oplyse eller i hvert fald forslag til hvad der kan være en rigtig god ide at oplyse om og bedre fondsledelse og sådan nogle ting, som jeg tror måske er… Men det er jo ikke noget vi gør af os selv, som følge af mediehalløj. Det kan da være, at det er noget, der er kommet af at der er kommet større offentlig debat om fondenes rolle, men så er det jo ikke på den måde et initiativ vi tager selv kan man sige. 23:52 St: Nu siger du selv, at det er en opfordring til. Hvis i ikke følger den opfordring, hvad sker der så? Su: Ja, der var jo fx den der i økonomisk ugebrev, hvor de så har været nede og se på, hvem der så faktisk fulgte de der. Og ideen var jo sådan set meget god. Nu havde de så bare lavet en lorteresearch. Men havde de lavet en seriøs artikel. så var det selvfølgelig en meget fin måde at undersøge på om fondene så faktisk var i gang med at opfylde de der ting. Og hvis der så var kommet sådan en, hvor det havde vist, at vi havde været fuldstændigt i røven på tredje division og faktisk havde været det, så ville det da nok havde givet os anledning til at stramme op, for vi er jo ikke interesserede i at blive udstillet som sådan nogle hemmelighedskræmmere, for det er vi ikke. Der er nogle af fondene, som er meget mindre åbne end vi er, som måske egentlig er forholdsvis – det ved jeg ikke – men måske er temmelig ligeglade hvad folk synes om det, så længe det ikke er en lov og det skal stå, så er de også ligeglade og det står. For ellers kan folk da slippe for at få deres penge ikke. Men altså… Så hvis det havde været på den måde, så havde vi… Så havde det nok ført til, at vi havde fået skrevet de ting ind på vores hjemmeside. De stod der allerede. St: Okay. 25:09 Su: Og så kan vi selvfølgelig på nogle gange at reagere på – altså vi har fx for ganske nylig haft en pulje. Normalt så har vi bare almindelige uddelinger, hvor man kan ansøge, og de bliver behandlet fire gange om året indenfor vores respektive uddelingsområder, og en sjælden gang i mellem gør vi så noget særligt. Og så har vi her for nylig lavet en ansøgningspulje på 10 millioner som handlede om at komme med projekter som skulle bedre den mentale sundhed hos traumeramte flygtninge. Og det var sådan set, altså dels selvfølgelig et ønske om konkret at hjælpe nogle mennesker fordi der var kommet så mange flygtninge og at kommunerne og NGOerne simpelthen ikke kunne nå at give dem bare helt almindelige helbredstjek, som de lovgivningsmæssigt skal have indenfor en eller anden periode, når de kom. Og derudover så var det jo også fordi, at vi gerne ville gå imod den politiske tendens, den (?) i debatten at det hele handlede om, hvornår vi kunne slippe af med de her mennesker igen og om de i virkeligheden ikke bare kom af bekvemmelighedsårsager og sådan noget der. Så derfor var det en reaktion på noget i den der debat, som kørte i medierne, at vi havde lyst til at sende et andet signal. Om noget barmhjertighed og noget vedkommende noget og sådan nogle ting. Så på den måde så kan vi selvfølgelig også godt agere på nogle tendenser i medierne. St: Okay 26:46 St: Et centralt kritikpunkt i medierne og også af forskere, det er der her som vi også lige har været kort inde på med, at det har været svært tilgængeligt at få information om størrelsen på fondene, størrelsen på uddelinger, antal af uddelinger og et samlet billede af, af hvad bliver der egentlig støttet med… I og med at de her fonde går ind og bliver en større og større spiller i kulturstøtte så kan man jo måske… Su: Forskning? Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 11.17
Comment [6]: Han siger ligesom andre, at de ikke reagerer direkte på medierne, men fortæller alligevel, at fx de skærpede krav opstår i kraft af en større offentlig debat om fondenes rolle. Og han hiver igen fortællingen frem om Økonomisk Ugebrev, der giver dårlig omtale til fondene, når de ikke lever op til kravene, hvilket Sune så netop selv reagerer på. Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 11.37
Comment [7]: Om at beholde pengene selv som alternativ til offentlighed. Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 11.47
Comment [8]: En anden type reaktioner på medier og politikere. Hvor stor indflydelse har den offentlige debat på støttemetoder og støtteområder? St: Forskning og kultur og generelt i samfundet, er det måske meget naturligt at der er nogen der synes det burde være på sin plads at man kunne få indblik i det og overblik over det. Det er jo lidt blevet sværere efter det som du også sagde – fondsregisterets nedlæggelse i ’91. Hvordan forholder i jer til den del af kritikken. At man har svært ved at få overblik og indblik i hvordan… Su: Altså vi har selv… Vi er sådan set selv interesseret i at vide, hvad vores kolleger deler ud til for, at vi ligesom kan orientere os i forhold til hinanden, så vi ikke går og jogger hinanden over tæerne, så vi kan se om der er nogle huller et eller andet sted, eller der er nogle steder hvor vi står og hælder penge ned i det samme hul eller altså… Vi er fx, noget af det første jeg gik i gang med den gang jeg kom herind, det var efter samtale med nogle af de andre forskningsfonde og prøve og lave et nogenlunde overblik over de større forskningsfonde, dvs dem der gav mere end 10 mio ud om året, og skrev rundt til dem, for at få dem til at give et billede af hvad for nogle områder de delte ud indenfor, hvad for nogen kriterier, om det var nogle særlige typer projekter, om det var bare donationer eller om hvad det var og vi lavede sådan et mere delt med de der fonde. Så vi er sådan set selv her hos os, vi er meget åbne. Der er også noget med vores uddelinger, som man ikke kan få at vide. Man kan ikke få at vide, hvem der har søgt og fået afslag, men man kan få at vide alle dem der har fået penge, og hvad de har fået. 29:23 Su: Jeg tror ikke vi har nogen holdning til på den måde, at det skal alle de andre. Men altså jeg ved Søren han udtalte sig i forbindelse med den der historie vi snakkede om flere gange, den der artikelkæde i Politiken også positivt om i en eller anden form at genetablere det der fondsregister. Jeg tror aldrig det har været et ønske herfra, at det skulle nedlægges. Også fordi vi netop, fordi vi selv er åbne, så vi er jo ikke interesseret i hele tiden at blive skældt ud for eller blive mistænkt for at være lukkede og sidde og ryge cigarer i nogle lukkede kontorer, brunpanelet lukkede kontorer og styre verden i al hemmelighed. Så derfor tror jeg da egentlig vi synes, at det ville være meget fint med en større transparens uden at vi dermed vil gå ud og sige og pege af dem, der ikke er åbne i samme grad som vi er. Men det ville i hvert fald ikke være noget problem for os. St: Nej. Su: Var det svar på det du spurgte om? St: Ja, det var nogenlunde svar, men hvordan… Så i forhold til hvordan i ser på andre fonde, hvad tror i andre fonde kan have af årsager til og hvad tror du de kan få ud af at være mere lukkede end i er? Lang pause 30:56 Su: Det har jeg godt nok… Det har jeg svært ved at svare på… St: Det er også et helt oprigtigt spørgsmål (der grines). Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 13.31
Comment [9]: Han tydeliggører vigtigheden og interessen for alle parter i hvad åbenhed kan medføre, men fortæller om deres egen lukkethed i forhold til fx ansøgninger og afslag, der ikke tillader at identificere evt ”huller” eller steder der er overstøttet, som han selv nævner det. Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 13.57
Comment [10]: Her luftes et ønske om mindre grad af mistænkelighed og uvilje mod fondene. Svaret er åbenhed som respons. Su: Ja… Tænkepause Su: Jamen altså… Nu gætter jeg, eller jeg gætter ikke engang, jeg siger bare, hvad der kunne være et motiv for det. Og det ved jeg slet ikke om der er nogen der har. Men hvis man nu deler penge ud til noget, som man kan være bekymret for kan blive kritiseret, at der er en fordrejning eller forvridning at det giver man uforholdsmæssigt mange penge til. Hvis der nu var et fond, som gav alle sine, eller gav helt vildt mange millioner om året til golf og safarijagt fx og det kom til offentlighedens kendeskab, så kunne det godt være, at der var noget der begynder at sætte spørgsmålstegn ved den her mulighed for skatte… for de her skattefordele man kan få og begynde at diskutere det i højere grad. Er det rimeligt at de her virksomheder får skattefradrag for nogle penge, vi knalder ind i nogle fonde, som det så egentlig er meningen at de skal deles så mange procenter ud af velgørende formål hvor det ender åbenbart i deres egne safarijagter og golfferier det går til. Altså fx. Eller hvis det hele gik til Operakostumer eller… Forstår du hvad jeg mener? At hvis det er noget hvor man kunne tænke, det er der ikke nogen grund til, at det kommer til at stå på forsiden af Ekstrabladet det her, så derfor har vi ikke mere åbne end vi bliver tvunget til. Det kunne være…! Altså uden at jeg kunne sige, at det tror jeg den her fond har som behørig grund for at gøre det. Ellers har jeg svært ved at forstå… Altså medmindre man bare har en generel indstilling til det er vores penge – bland jer udenom. Så kan der også godt være. der er nogen der simpelthen har det sådan at det rager ikke jer og vi gider ikke engang forklare det. Vi deler de her penge ud til dem vi har lyst til, og det vi valgt. Og det bliver vi ved med indtil i siger noget andet, og så kan i slippe for at få vores penge. 33:01 Su: Det kan også være, at det bare er noget, der bare har den indstilling til omverdenen. 33:15 St: Nu har jeg skrevet i forhold til nedlæggelsen af fondsregisteret kritikpunkterne, det har medført, om det har været kilde til ændringer i jeres praksis eller jeres kommunikation internt eller eksternt? Su: Det aner jeg simpelthen ikke. For det er jo så mange år siden, at jeg ikke… Jeg gik på efterskole eller sådan noget (der grines). St: Hvis det nu blev genindført, at man havde pligt til at være en del af sådan et register, hvad tror du det ville have af indflydelse på jeres måde at arbejde på, og jeres interne og eksterne kommunikation? 34:00 Su: Altså jeg tror medmindre at de begyndte at spørge til et eller andet, som vi lige nu ikke er åbne om. Altså hvis de fx begyndte at ville have, at man skulle oplyse hvem der havde ansøgt Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 14.13
Comment [11]: Der bakkes grundigt op omkring årsagen til mistro og kritik for lukkethed i de fonde, der nu er det (i Politikens artikelserie nævnes et par) Selv for en kommunikationschef er det uforståeligt, medmindre det bunder i lyssky affærer. MEDMINDRE som han siger, at de drejer sig om en holdning til, at det er VORES penge, hvilket det jo svært kan agrumenteres for, at det er i forhold til skatteregler og fondslovgivning. Det kan godt være, at der sidder mennesker i fonden og tjener pengene, men pengene er rent faktisk ikke deres egne. Man kan jo dårligt kræve, at en åben fond skal stå på mål for en lukket, men det er svært finde nogle nærmere stemmer til at forsvare eller forklare lukketheden. Det eneste man kan konkludere er bare, at kritikken findes – selv i de største (åbne) fonde er man uforstående – kritikken sætter dem i dårligt lys, alle fondene, og den bringer Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 14.22
Comment [12]: Igen truslen om at beholde ”sine” penge selv. og fået afslag og sådan nogle ting. Det tror jeg vi ville være betænkelige ved. Altså af hensyn til vores ansøgere. Fordi det er ikke sikkert, at det er alle der er interesserede i at få udstillet, hvor de havde søgt penge eller hvor mange de havde søgt eller sådan nogle ting. St: Eller afslag? Su: Eller hvor mange afslag de havde fået, lige præcis. Men ellers tror jeg egentlig ikke, fordi de ting jeg kunne forestille mig sådan et fondsregister gerne ville registrere, det er noget vi er åbne om allerede, så vi ville bare oplyse det. Og så kan det da være, jeg ved ikke engang om… Nej jeg tror ikke engang vi ville bruge det specielt offensivt eller gå mere op i det eller… Jeg tror sgu ikke det ville betyde det store. Det ville selvfølgelig betyde, at vi så i højere grad vil kunne henvise til det, hvis vi bliver kritiseret på lukkethed. Men altså der kan vi jo allerede bare henvise til vores hjemmeside. St: Ja… 35:26 St: Jeg tror vi er nogenlunde ved at være igennem, hvad jeg ville spørge dig om. Su: Ja. St: Det var jo lige en halv time i stedet for en time. Su: Ja, men vi er så effektive (der grines). Su: Det er godt… St: Jamen, det skal du have mange tak for. Su: Det var så lidt. St: Jeg vil selvfølgelige transskribere interviewet, og hvis du ønsker det, så kan jeg sende det forbi dig til godkendelse eller lydfilen. Su: Det er fint. Hvis du transskriberer det alligevel, så er det det mest interessante at se den i stedet for at sidde og høre på mig selv i en halv time (griner). St: Men derudover har i ikke noget med noget skal være hemmelighedsstemplet eller? Su: Nej, altså hvordan… Nej, hvis jeg bare lige kan få lov at se det. Fordi jeg går ud fra, at når du, hvis det bliver taget med i specialer og et eller andet som jeg siger, så er det jo up for grabs for alle mulige. Så kan det blive brugt og blive trykt og alle mulige steder, så derfor vil jeg selvfølgelig gerne lige se, hvis jeg har siddet og sagt et eller andet, som jeg overhovedet ikke mener. Men det kan jeg da slet ikke forestille mig. St: Du vil også få mulighed for at komme med ekstra… Stefan Sartori Olesen 7/7/2015 14.31
Comment [13]: Men det er måske netop disse oplysninger, der kunne være interessante for at identificere behovene i samfundet. Som han også selv nævner det jævnført den undersøgelse han refererer til tidligere i interviewet. Søren nævner dog i sit interview som svar på denne kritik, at det er ren dovenskab, og alle betydningsfulde fondes oplysninger ER tilgængelige. Er de det? Su: Ja St: Hvis du har lyst til det. Su: Smukt. Alle tiders. St: Jamen jeg siger mange tak. Su: Jamen det var så lidt. St: Hvis der var nogle spørgsmål, der lige var lidt ustrukturerede, så er det fordi det er mit første interview, og jeg skal lige… (Der grines) Su: Jamen det er helt fint. Skønt at være forsøgskanin. Hvor mange skal du rundt til? St: Jeg skal rundt til 5 forskellige fonde og så skal jeg også interviewe Anker Brink Lund. Su: Cool.