1. No category

Interview med Mette Marcus, projektchef med ansvar for kulturområdet i Bikubenfonden, København d. 24/6-­‐2015 Forkortelser: S: Stefan Sartori Olesen M: Mette Marcus BF: Bikubenfonden S: … Det er så en aftale – at jeg sender dig transskriberingen og analyse. M: Det er fint. Og det er simpelthen dit speciale? S: Det er simpelthen mit speciale, ja. M: Ja. S: Og det er i kommunikation på RUC og jeg skriver om kulturstøttende almennyttige fonde. Den udvikling, som der har været i de sidste 10 år mod mere åbenhed og transparens. Og jeg laver en undersøgelse af hvordan medierne har behandlet jer, og hvordan i har reageret på den behandling og hvad den har betydet for jer, hvis den har betydet noget. Så det er det jeg vil spørge om. Jeg regner ikke med, det kommer til tage mere end 30-­‐40 minutter max. M: Og hvem taler du ellers med? S: Det sidste interview var ca for en måned siden, men det kunne jo desværre ikke lige lade sig gøre før her. M: Nej desværre. S: Men jeg har talt med Niels Olsen i Nordeafonden, projektchef, og jeg har talt med direktør i Det Obelske Familiefond… M: Søren… S: Ja. Og hans kommunikationschef Sune Æbelø. Så har jeg talt med Esben Danielsen, som lige er trådt til som direktør i Lokale-­‐ og Anlægsfonden, og så har jeg planer om at tale med Anker Brink Lund ude fra CBS. M: God idé. S: Ja, han er sådan ”The Man” (griner) M: Super god ide at tale med ham. Eller Henrik Manke. S: Henrik Manke? Tak. Hvem er Henrik Manke? M: Han er ph.d. og har lavet en ph.d. omkring fonde og ved rigtig meget om særligt kulturområdet og museumsområdet. Han ved sindssygt meget, så ham vil jeg virkelig anbefale at tale med S: Er han fra CBS? M: Ja. CBS og så er han faktisk ansat hos RealDania også. Altså jeg tror at det er en erhvervs-­‐
ph.d. S: For dem eller hvordan? [Mette trækker på skuldrene] Det kan du ikke huske? Ok. M: Men han er virkelig skarp også. Og kender også til mange af de nye tendenser også i udlandet, hvis du skal perspektivere det. Så har han virkelig… S: Det vil jeg helt klart undersøge. Men jeg kaster mig ud i det her. Jeg sætter lige en backup til også at optage. Det glemte jeg lige. Indspille lyd. Jeg har været ude for, at det er gået galt. M: Nå ok. S: Sådan. 2:42: Jamen hvis jeg så bare starter med at spørge, hvordan er jeres eller din oplevelse af den generelle nyhedsdækning af fondsverdenens forhold? Er den overvejende positiv eller negativ? Hvis det giver mening at spørge sådan. M: Jeg synes det er svært at svare på, om det er det ene eller andet, men jeg synes, at jeg oplever en i hvert fald… At der er et forbehold… At man er på vagt i forhold til, hvad fondene egentlig er deres… En lille smule mistroisk vil jeg sige. Det er sådan jeg oplever det. Hvad er hensigterne. Altså hvad er det egentlig de vil, og hvorfor er det de gør det? Så der er sådan en… Og det oplever jeg ikke nødvendigvis som negativt. Det er bare for at sige, at det er mere sådan den kritiske… Der er helt klart et kritisk blik på hvordan fondene arbejder, som jeg sådan set er både godt og forståeligt. S: Og hvad tror du det bunder i? M: Jamen det bunder jo i, at der for de fleste fondes vedkommende har været en lukkethed og man ikke har kunnet se, hvordan beslutninger blev truffet i forhold til og give de her mange penge ud. Og når der er sådan en lukkethed, så opstår der jo… Så pønser folk jo selv på, hvad der sker og hvordan er det at de her beslutninger bliver truffet. Bliver det truffet på et oplyst grundlag eller er det bare den her cigarklub hvor ældre herrer mødes en gang hver halve år og drikker noget rødvin og ryger nogle cigarer og så giver de i øvrigt nogle penge til nogle de kender. Det er jo de fordomme der har været og hvis ikke man ved hvordan fondene arbejder, så er det jo sådan nogle myter der kommer ud. Som jo ikke er rigtige vil jeg sådan lige i parentes bemærke (griner). Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 15.43
Comment [1]: Husk, at der er forskel på at være negativ og på at være kritisk. Kritiske artikler er ikke nødvendigvis negative. Der kan komme nogle negative holdninger til orde i artiklerne, men det er ikke det samme. Niels Olsen siger vist lidt det samme. Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 15.42
Comment [2]: Om folks mistro til fondene. Hendes bud på en traditionel opfattelse af fondene. S: Den fik vi også lige med så (griner) 4:55 S: Er det dit indtryk, at nyhedsmediernes dækrning afspejler samfundets generelle opfattelse af fondene. Altså mener du det er noget som journalisterne selv sidder og finder på eller repræsenterer de… Giver det mening? M: Ja. Man kan sige, at vi er jo hos os meget optagede af, hvordan omverdenen… Om omverdenen forstår det vi laver, fordi vi vil gerne i kontakt med dem, som vi er der for. Altså kulturlivet og det sociale område, og derfor så er vi jo hele tiden i dialog med dem. Og man kan sige, de interessenter er der en stigende forståelse for, hvad det er hvad vi laver og derfor også en stigende misforhold i forhold til mediernes ofte meget kritiske syn på os. Men hvordan det så forholder sig i samfundet generelt, det ved jeg faktisk ikke. S: Det er også et meget bredt spørgsmål. M: Ja, så det kan jeg ikke svare på. S: Nej. Okay. Kan du umiddelbart huske nogle nyhedshistorier, der er kritiske i forhold til den danske fondsverden på overordnet plan? M: Ja. Flere (griner som i – der er mange) S: Kan du nævne et par? M: Ja, nu skal jeg lige tænke mig om. Faktisk blev jeg kaldt ind i TV2 kultur på News som substitut for min chef, som var syg den dag her for et halvandet års tid siden i forhold til fondenes åbenhed og transparens. Og den måde vi arbejder på på kulturområdet og journalisten, og du kan måske endda finde det, hvis du har News, hun havde en helt klar agenda i forhold til fondene er ens. Det tror jeg faktisk er en af de pointer, jeg vil blive ved med at gentage under det her interview fordi, det er nok den største fordom – det er at fondene er ens, og hvis der er noget de ikke er, så er det ens, for de er simpelthen så forskellige, og det misser medierne fuldstændigt. Og den kritik der var der, det handlede rigtig meget om, at ”i gør jo altid det samme, i er utrolig lukkede, og penge er magt og hvordan er det i udmønter den magt. Der var intet journalistisk, ikke nogen form for journalistisk nysgerrighed, altså historien var ligesom skrevet på forhånd, så jeg jo synes er super ærgerligt og igen for at sige, at jeg har fuld forståelse for, at medierne er kritiske og det skal de også være, og jeg synes også det er rimeligt, at fondene skal stå til ansvar for den måde de arbejder på, men det er bare utroligt svært når man skal fx …. Jeg blev fx spurgt om hvad fondene… Altså hvordan de arbejder. Hvor jeg så kunne sige, at de arbejder meget forskelligt, så kunne jeg så sige, hvad BF gjorde – det var hun overhovedet ikke interesseret i, der er ikke en interesse i, hvis man siger det sådan, fra mediernes side, i at finde ud af hvor vores forskellighed måske kan gøre noget. Så er det nemmere at sige, at Mærsk og de der store fonde, de er jo i en eller anden grad, de styrer jo det hele. Så det er… S: Så det bliver lidt sensationelt måske? Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 15.46
Comment [3]: Vil gerne i dialog – ligesom Esben D . Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 15.51
Comment [4]: Vigtigt. Beskriver en klar diskurs hos en journalist og et samlet fondslandskab – at fondene er ens. Niels Olsen fokuserer meget på det samme og vil ikke stå på mål for en samlet fondssektor. Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 15.56
Comment [5]: Udtaler fuldstændig klart, at hun vil forsøge at tale ud fra en anden end den ellers i medierne herskende diskurs. Der bliver måske nødt til at være en diskussion om, hvordan man kan eller ikke kan tale generelt om fondene på trods af deres forskellighed. Virksomheder er også meget forskellige, men der gælder stadig ens lovgivninger og de fonde, som i hvert fald jeg beskæftiger mig, er alle almennyttige kulturstøttende fonde. M: Ja, for det er nemt også. Altså det er jo nemt at sige, at det er ensartet. Det der med at skulle differentiere, det gør det jo pludselig sværere også for medierne at skulle forholde sig til. Altså hvad er det så for en type fond. Du kunne jo også bare nemmere sige politikerne. Det er jo nemmere. Og så sidste år var der også en serie, som jo helt klart også havde et sigte om…. S: Kan du huske hvad den hed? M: Jeg kan ikke huske hvad den hed. Men den hed sådan noget fondenes rolle i samfundet og for kulturen. Hvor vores direktør var interviewet og formanden for det Obelske – Christen Obel og formanden for Ny Carlsbergfondet og som jo altså kun havde til hensigt og udstille der hvor der var, der hvor der er noget kritik, og som ikke gik ind i hvor er det fondene har deres berettigelse. Altså den gik ikke ind og kom med nogle eksempler på hvor er det de rent faktisk gør noget, der giver mening. S: Du kunne godt have savnet nogle repræsentanter for kulturlivet, der fortalte gode historier? M: Der var ikke nogen positive vinkler, og det er jo bare... Og det er jo dårlig journalistik, altså i mine øjne. Altså hvis man vil være kritisk, det er jo super godt, men man skal sørge for ligesom at komme rundt om. S: Men når du siger dårligt, mener du så, at det doven journalistik eller mener du det er sensationelt eller, hvis du kan nuancere det lidt. 10:40 M: Jamen det er jo bare… Men man kan sige… Jeg ved ikke om det er sensationelt, men det er måske dovent, for det er jo at basere sig på en fordom, som der er og som hersker, det ved vi jo. Det er en fordom, der hedder, at fondene er på en måde, og som jo ikke har fulgt med i de der 10, hvor der er sket virkelig meget. Altså sindssygt meget. Og der sker rigtig rigtig meget lige nu også, og det er jo ikke… Så det er ikke repræsentativt for den udvikling, der er, og selvfølgelig kan man så sige, hvis man skal give et billede af, hvordan fonde som sådan arbejder, så kan det godt være, at der er en overvægt af dem, der arbejder i mere klassisk forstand, så skal man jo ikke vælge dem ud, som arbejder på en ny måde til at repræsentere det gamle. Altså det var et underligt… For dem der arbejder på den klassiske måde, de stiller ikke op i medierne… S: Ja, det er jo et problem så (griner) M: Så det bliver sådan et underligt misforhold. Man skal finde den der historie. Kritiske historie med nogen, som er i gang med at ændre på tingene. Og det tager selvfølgelig noget tid. Så det er ikke sådan at jeg siger, at vi er fuldstændigt… S: Og så bliver sådan en som dig stillet op som repræsentant for noget, som du ikke kan sige noget om? Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 16.15
Comment [6]: Mette taler ud fra en diskurs som siger, at det er okay, at medierne skal være kritiske – det er deres opgave, men samtidigt er det tydeligt, at hun føler det forkert, at de fokuserer på kritikken i stedet for at fortælle de positive historier og de ting, som Mette som repræsentant for en fond gerne vil have fortalt – nemlig fondenes berettigelse og styrker. M: Og jeg kan jo kun repræsentere BF. Altså jeg kan jo ikke sige, at så er der nogle fonde, som arbejder meget mere klassisk og lukket. Altså det kan jeg godt sige, men jeg kan jo ikke sige hvem det er. Fordi de vil ikke selv udtale sig, så det bliver jo et underligt… Det bliver en halv fortælling. Så derfor har de jo fat i noget medierne. S: Ja. Men det er en vanskelig ting at komme rundt om. M: Ja. 12:29 S: Jeg har læst en bog af Anker Brink Lund, som jeg nævnte før, der hedder Dansk Fondsledelse, som han skrev i 2013. Og det er sådan en bog, som han skriver også kan fungere lidt som et debatoplæg sådan i det, at han beskylder journalister og også folkevalgte [politikere red.] for at udtale sig skråsikkert om feltet. Er det noget du kan, det er jo det vi sidder og siger her, og udtaler sig på et uoplyst grundlag… Er det noget du oplever… M: Ja. S: At folk ikke sætter sig ind i tingene. M: Ja. Og man kan sige.. Det er jo fordi det netop er en udvikling, der er ved at ske nu, så… Der er selvfølgelig rigtig mange, som vi er i dialog med, og som godt ved hvordan vi arbejder. Nu taler jeg ud fra os selv, altså for BF. Og heldigvis, så er der mange der ved hvordan vi arbejder, men vi bliver stadig overrasket også over folk, som vi er i tæt dialog med, som stadig tror, at det er på en måde som det var for 5 år siden, så man kan sige, det er jo ikke underligt, at journalisterne, som jo har travlt og som måske ikke får researchet nok baserer sig på noget som de har en formodning om er sådan. Men man ville jo ønske, at journalister havde tid nok til at sætte sig ind i deres stof til at de kunne skrive på oplyst grundlag. Men jeg er helt enig desværre. S: Kan du huske eksempler på historier der har været kritiske overfor jer? Direkte i jeres fond eller jeres måde at arbejde på? M: Jeg vil sige at den artikelserie der var der i Politiken, hvor vores direktør jo blev interviewet, der var det jo… De elementer, der blev bragt oplevede vi som om, at journalisten havde gjort sig umage for at fremstille de mindst attraktive elementer af det, der blev sagt og der blev sorteret fra i de dele, der handlede om, hvordan er det vi udvikler os lige nu, det blev sorteret fra. Det blev for vores side blev det oplevet som en bevidst måde at fastholde fondsverdenen i et reaktionært lukket magtsystem. Og ikke i udviklings-­‐åbenheds-­‐
dialogbaseret udvikling som er det vi arbejder på, så man kan sige, det er jo en måde, sådan oplevede vi det, for vi ved jo hvordan hele interviewet var. Den del der blev bragt, var ikke den, der valgte at gå med i og sige, okay, her er der faktisk en fond, som i øjeblikket ændrer noget. Det kan godt være, de ikke er der helt endnu, men vi arbejder virkelig hen imod og gør noget andet og vi er helt åbne om den måde vi arbejder på. Så ja. S: Jamen det passer meget godt med hvad jeg allerede har hørt. Stefan Sartori Olesen 11/8/2015 16.43
Comment [7]: Hun modsiger faktisk lidt sig selv. Hun lægger ud med at sige, at det er en fordom, og at den er forkert. Hun vil ikke stå på mål for andre fonde – okay – og Bikubenfonden er måske mere åben end andre – okay – men hun siger, at der er noget om sagen, som journalisterne og medier tager op… Et problem. Hendes måde at løse problemet på lyder bare mest af alt som, at hun mener man skal fortælle folk, at fondene er gode og nyttige og så stopper kritikken og dermed problemet. Og så mener hun måske også bare, at det ikke kan være hendes og Bikubenfondens problem. Men det bliver jo så alligevel deres problem, hvis folk fortsætter med at være mistroiske og hvad der i hendes øjne er FOR kritiske på trods af Bikubenfondens åbenhed. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 10.30
Comment [8]: Som flere siger Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 10.32
Comment [9]: Altså arbejder ud fra nogle andre diskurser. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 10.49
Comment [10]: Beskriver godt den kamp der er mellem fondene og medierne om at styre slagets gang og diskursen omkring fondene. Medierne maler et billede af alle fondene samlet skåret over en kam, og fondene tager én af gangen – dem selv, og tager udgangspunkt i det. Måske naturligt at billedet af alle fonde på en gang, hvis de er så forskellige, som de siger, bliver rodet, uoverskueligt og svært at forstå og derfor måske også føles mistænkeligt ”Vi kan ikke få et samlet billede af alle fonde” hvortil der svares, det er fordi fondene ikke umiddelbart kan samles og skæres over en kam, MEN i kan for øvrigt få alle oplysninger, hvis i gider hente dem. 16:09 S: Der er blevet lavet en undersøgelse af nyhedsdækningen fra 1990erne og frem, som undersøger hvad der er blevet sagt af positive og negative ting om fondene. M: Er det ham, der har lavet det? S: Det er ham, der har lavet det, forarbejdet til den bog så vidt jeg husker, nu skal jeg lige passe på… Og der skriver han, at der har været en overvejende positiv behandling af fondene, men den er ligesom opdelt, fordi de positive handler om uddelinger, og når folk får nogle penge, så skriver man pænt om det, og så har der været nogle enkelte men MEGET kritiske serier, som den i Politiken og der har også været nogle andre for nogle år tilbage. Så bliver der talt om de her stenrige og ekstremt lukkede fonde og jeg tror den i Politiken den hed noget med Et Kulturelt Mørkeland… M: Ja, præcis! Fantastisk overskrift (griner). S: (Griner) Ja, så er stilen lagt. Så ved vi hvad vi skal til at læse nu. Men det er en udvikling som du kan kende det her med opdelingen af positive og negative eller? M: Jeg ved ikke, om jeg kan gå 10 år tilbage, jeg har jo arbejdet her i knap to et halvt år. S: Ja, du kommer fra Louisiana [Kunstmuseet red.] ikke? M: Jo. Men jeg har jo så netop også været der på den anden side. Og der kan man sige, der er det jo klart, at den der hyldest af den der filantropiske gerning, altså den godgørende, det med at give, den der varme følelse, som man taler om i fondsverdenen, når den bliver hyldet, det er i virkeligheden også noget vi i BF vil væk fra. Så for os er det i virkeligheden heller ikke positivt. For bare at sige, at for os handler det om, at vi prøver at blive mere og mere skarpe på, hvad det er vi gør, og hvorfor vi gør det. Hvad er vores her sådan meget fokuseret, og mindre og mindre på ”nåh det er et fedt projekt, det vil vi gerne støtte” og det vil sige, at så er det jo bare naturligt, at det er os, der går ind og er samarbejdspartnere på et eller andet og ikke en eller anden ”gud hvor fantastisk – de så lyset” altså du ved… Sådan bliver det nogen gange, at så er der en eller anden fond, som har givet 10 mio til etableringen af et eller andet. ”Hvor er det smukt af dem – gode mennesker”, og det synes vi heller ikke er positivt, for det er ikke den måde vi arbejder på, så den er vi også kede af i virkeligheden (griner) Det synes jeg faktisk er ret vigtigt. Det kan godt være, det har været sådan, men vi synes ikke det er fedt i dag heller, at det bliver omtalt som noget… Altså ikke fordi vi har noget imod det er positivt, men det er mere det, at det er fonden som den der godgørende. Det er ikke det, det handler om for os. S: Måske mere i nærheden af noget, der minder om Statens Kunstfond og den måde de, deler ud på, at det ikke er nogen man skal stå og sige tak til? M: Ja. Det handler jo om, at vi allierer os med faglig ekspertise, fordi vi har den jo ikke. Altså det er jo ikke alle, der er repræsenteret herinde, men vi allierer os med faglig ekspertise og er Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.08
Comment [11]: Glimrende overskrift om diskurs i fondene, der dækker over fondenes godgørenhed hvor de glorificerer sig selv. Og hun siger netop ”MAN taler om” i dialog med andre også, og derfor er det en naturlig forlængelse af den måde, vi arbejder på, at det så udmønter sig i nogle penge til sidst, men det er ofte en lang proces før man når dertil. 19:57 M: Så det synes jeg faktisk er et ret centralt element i forhold til den del af pressens vinkel, at det synes vi er negativt. (Griner) S: Jamen det er godt at få med. Nu skriver han det som jeg siger med, at der er den positive behandling siden 90erne. Han siger dog også, at i løbet af de sidste par år, 2-­‐3 år, der har der været en lille smule udvikling hen imod flere af de her negative historier. Er det noget du kan… Du har måske svært ved at udtale dig om mange år tilbage. Hvis vi nu så siger, det passer (griner) Hvad ville du så kunne sige, kunne være en årsag til, at det udvikler sig hen imod mere kritik? Tænkepause… S: For man kan vel sige, at det er en smule paradoksalt, at i takt med, at fondene bliver mere åbne, hvis det så samtidigt udløser mere kritik, hvordan kan du sige det mon hænger sammen. M: Jamen det er også et super godt spørgsmål. Altså man kan sige, så skal man jo stå mere på mål for, hvad man gør. Altså på den måde er det jo sådan set positivt. Altså hvis nu kritikken handler om netop den måde, vi arbejder på var, hvis det var et kritikpunkt, så ville jeg synes det var super godt, altså at der var mere kritik. For så kunne vi diskutere, giver det mening det vi gør, den måde vi arbejder på, er det den rigtige eller… Altså hvis det var sådan nogle diskussioner, der var. 21:39 Men jeg oplever stadig, altså nu har jeg nok ikke læst alle artiklerne, men jeg oplever stadig det netop handler meget om, at fondene er lukkede og det er et selvforsynende system og så kan man sige, at måske er det fordi dem af fondene, der er mere åbne, de stiller jo op, og så udstiller de jo også dem, der ikke gør. S: Så det springer mere i øjnene, at jo mere åbne nogen bliver, jo mere lukkede fremstår andre. M: Ja. S: Okay. M: Og på den måde er det jo sådan set også en, synes jeg, både naturlig og god ting, fordi som en fond, der er åben, det er vi jo fordi, vi synes, at det skal man være. Så jeg ser det ikke som noget dårligt. Jeg synes kun det er godt, når der er de diskussioner, for på et eller andet tidspunkt, forhåbentligt! …så bliver folk oplyste og tænker nå for fanden, de er ikke alle sammen ens, og den kritik der så er af dem der ikke er så åbne, de må jo forhåbentlig også tage det på sig. Jeg tror, det er derfor. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.20
Comment [12]: Hele ovenstående pointe må man jo sige, at Mette med umotiveret byder ind med. Hun er meget styrende i at få fortalt positive historier om netop BF og deres måde at gøre og ikke at gøre ting på.x$ Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.30
Comment [13]: Mest almindelige kritikpunkter nok. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.32
Comment [14]: Diskurs? Åbenhed er rigtigt, for sådan er det bare. S: Hvordan tror du eller mener du, at nyhedsmedier kan være med til at påvirke forhold for fondene. Hvordan kan de påvirke jeres måde at arbejde eller tænke på eller kommunikere på? M: Jeg tror de kan gøre sindssygt meget. Jeg ville da håbe, at de på et tidspunkt kan være med til at bringe nogle dagsordener ud, som er dem vi også har, på en eller anden måde, at vi kan arbejde mere i tråd med hinanden. Fordi det er jo det som vi i hvert fald optimalt gerne vil, det er at være med til at ændre noget i vores samfund, og det kan medierne jo være med til. Det er jo en fantastisk mulighed for at kunne være med til det. Så hvis de kan se, hvordan en ordentlig kvalitet af kultur, hvor stor betydning det har for vores samfund, at social ulighed, hvor centralt det er, at vi kan gøre noget ved det. Altså hvis vi kunne få medierne til at gå ind i det indholdsmæssige, så er vi rigtig langt. Altså så det ikke kun bliver en debat af vores arbejde, men jeg synes, at det de gør nu er fordomsfuldt, men jeg synes det er godt, at de er der. Og jeg forstår, at de er kritiske, så jeg tror også, det er med til at skærpe vores formidling af, hvad vi gør. For vi er stadig uforståelige overfor at de ikke forstår det. Men det gør jo, at vi bliver nødt til at tænke, hvad gør vi så nu, når vi kommunikerer for at forklare den måde, vi arbejder på. Var det et svar? S: Jeg synes det var meget udmærket (griner) M: Så det var to ting, men altså. De kan arbejde med os på et eller andet tidspunkt, eller det kan de jo også nogen gange, det ser vi jo allerede. At der bliver formidlet indholdsmæssige ting, som jo ikke er os der går ud med, som er dem vi samarbejder med. At der kommer en dagsorden, bliver dagsordensættende. Og rent metodemæssigt så er den kritik jo med til at skærpe vores fokus på, at vi må være skarpere. S: Kan du komme i tanke om helt konkrete ting, der har ændret sig inde hos jer på baggrund af noget. M: Ja! Vi tænker rigtig, rigtig meget over, altså det vil jeg sige… Den debat der var i Politiken sidste år fik os da virkelig til at tænke over, at vi bliver nødt til at være meget mere præcise, og når vi går ud med noget, så handler det ikke om… Det prøver vi at være meget opmærksomme på, at når vi går ud med noget, så handler det ikke om, hvor stort et beløb BF har givet, og det er også noget vi er ved at lære, eller ikke lære, men i gang med og samarbejder med dem som vi støtter, når de går ud med en pressemeddelelse, så mener de jo alle sammen, at det er det der skal stå øverst [pengebeløbets størrelse red.] De tror, at det er det, vi alle sammen gerne vil have, i deres pressemeddelelse, at BF har doneret xxx. Og hver gang siger jeg, prøv lige at høre her, det er utroligt velmenende af jer, for det vil de jo gerne, men i virkeligheden, så er det et spørgsmål om, at det indhold som de har, det er det der skal være i fokus og at det så er os, der er økonomisk bærende, nogle gange er det jo en kommunikation, men andre gange er det en udmøntning af et samarbejde, en dialog vi har haft længe og så er det jo ikke centralt hvad beløbet er. Så den her med hele tiden at tænke indhold først. Det er helt klart noget, som vi er blevet opmærksomme på pga. mediernes behandling af fondenes arbejdsmetode. Det vil jeg da mene. Eller også… S: Også…? Kan du da komme på andre? Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.44
Comment [15]: Mette satser stadig på at få vundet medierne over på sit hold. Esben lader til at gå en anden vej rundt og simpelthen helt udenom medierne og i stedet henvende sig direkte til modtagerne. Måske kan det dog hænge sammen med, at LOA er mindre og nemmere kan identificere og overskue enkelte potentielle samarbejde end BF, der støtter bredere. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.50
Comment [16]: Det er denne diskurs Mette gerne vil ind på. Men det er jo sådan set bare at fokusere mere på det positive end det negative. Hun mener, at ved at behandle emner, som hun ellers selv siger, hun godt forstår og omtaler som et problem, at journalisterne skulle skrive om alle de gode ting, fondene gør. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 11.54
Comment [17]: VIGTIGT! Meget klart eksempel på, hvor nyhedsmedierne er med til at påvirke forhold i fondene. De ændrer med deres diskurs fondenes måde at kommunikere på. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.02
Comment [18]: Igen. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.04
Comment [19]: Igen. Diskursændrende. Det handler ikke om dette men om dette. Hvilket stammer fra medierne. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.02
Comment [20]: Igen. 27:10 M: Altså i forhold til medierne. Det er selvfølgelig i forlængelse af en proces, der er i fondslandskabet hele tiden internationalt, at det er den måde, man arbejder på, så det er jo ikke fordi medierne har fået os til det, men medierne har fået os til at tænke over, hvordan vi kommunikerer det. Det ved Henrik Manke. Han kan også komme ind på hele den der ændring af fondenes arbejdsmetode. S: Det bliver ofte, når der er kritik i pressen nævnt, at det er svært at få svar på helt centrale spørgsmål som antallet af fonde, kapitalforhold, størrelser, antallet af uddelinger osv, og i takt med at i er blevet tillagt større og større betydning i det danske kulturliv, i hvor vi er på vej hen og hvordan ting foregår, så er det måske naturligt, at forstå den her kritik og fondsregisterets nedlæggelse i 91 har jo rigtigt nok gjort det svært tilgængeligt. Hvad har du sådan ligesom at svare på det kritikpunkt. M: At jeg er helt enig. Altså vi lægger jo alt frem, så jeg har fuld forståelse for det. Altså af den kritik. S: Men jeg har fået af svar fra bl.a. Det Obelske Fonde, at de 50 største i Danmark, at de lægger stort set alt frem. Er det rigtigt? M: Det ved jeg ikke. Det skal du spørge Anker eller Henrik Manche om. Jeg kan kun svare for vores. Og jeg har fuld forståelse for, hvis der er nogen, der gerne vil undersøge en fond og ikke kan, at de så synes det er kritisabelt. Altså det kan jeg godt forstå. Og der kan der være alle mulige grunde til jo, men jeg kan bare sige, at vi synes det er måden at arbejde på. Jeg kan ikke udtale mig på alle de andres vegne. S: Fordi det er meget blandede svar, jeg får på det spørgsmål, og nogle de er meget enige og andre de siger, det er ren dovenskab fra journalisterne. De kan sagtens finde ud af det her. M: Jamen det kan sagtens være, at de kan, men man kan sige, at det ved jeg ikke om de kan, men hvis ikke de kan, det er det jeg siger, så forstår jeg det godt. Fordi det skal man kunne. Men jeg tror… Ej det vil jeg ikke sige. Spørg du Anker. 30:08 S: Det kritikpunkt, har det været kilde til ændringer hos jer? M: Nej, for det gjorde vi jo allerede for mange år siden, så det er jo bare en naturlig udvikling vil jeg sige. Det har ikke været mediernes påvirkning, så vidt jeg ved. Altså det er sket før min tid, men det tror jeg ikke. S: Ved du hvad årsagen var til, at i så ligesom sadlede om. M: Altså der var jo en politisk diskussion i forhold til fonds… Altså det ved jeg faktisk ikke. (Tænker længe) Hvornår gjorde vi det. Det har i hvert fald været med Søren, vores direktør, som jo nu har været her i 4 år. Jeg tror bare, det har været en naturlig udvikling. Vi har jo altid Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.07
Comment [21]: Vigtigt! Nævner for øvrigt ”fondslandskabet” på trods af, at et sådan ifølge hende og Niels Olsen, det ikke findes. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.17
Comment [22]: Skal man? været en meget udadvendt fond, som jo også har været meget sådan for… Også i form af vores ting vi støttede, har været nogle der har været altså (?) Altså på den måde udadvendte. Men det der med at det så samtidigt skulle være lukket, det blev på en eller anden måde ret modsatrettet. Nej jeg ved ikke hvorfor. S: Altså nu kommer vi så lidt ind på et spørgsmål, jeg har her, der hedder, når denne fond sigter mod en åben uddelingspraksis og generel kommunikation omkring jeres aktiviteter, er det så en reaktion imod kritik i presse eller hvad? Hvad kommer det af tror du? M: Altså det er mere kan man sige… Jeg vil ikke sige, det er mediernes skyld, men det hænger selvfølgelig sammen med, at fondslivet as such, hvis man nu skal prøve at se de der fonde samlet (griner – muligvis fordi hun hører sig selv umotiveret tale om et samlet fondsliv ved et spørgsmål, der eller omhandler netop ellers kun BF), så repræsenterer de jo en… Altså de har jo et potentiale til at være betydningsskabende i forhold til kulturlandskabet, og fordi de er uden for parlamentarisk – altså det er jo ikke en del af… Det er en økonomi, som ligger udenfor… Altså vi er jo ikke valgte (griner) kan man sige, så det er en økonomi, der ligger udenfor, så derfor kan man sige, er der jo en moralsk forpligtelse til at vise hvordan man så vælger at lægge processen åben i forhold til, hvordan det er pengene bliver brugt. S: Men den har vel ligget der hele tiden? M: Det har den, men den er bare blevet mere… Ja… Det er også et godt spørgsmål. Den har ligget der hele tiden. Men der har jo været både en politisk… Altså jeg tror mest det er en politisk… Altså der er jo nogle politikere, der har taget det her op undervejs. Det vil Anker også kunne understrege. Så der er helt klart sådan et… Der har været et politisk pres, som har gjort, at man helt naturligt, synes jeg, har måtte arbejde med, hvordan den her åbenhed… Og altså jeg synes, elller vi synes herinde kun, at det er helt naturligt, at man så stiller sig frem og viser, hvordan er det, de her beslutningsprocesser… Hvordan er de. Så jeg tror det er mere sådan politisk end det er medieskab. Men det hænger jo selvfølgelig sammen. Altså politikerne udtaler sig jo i medierne og så er det jo svært at vide hvad… S: Det er i hvert fald påfaldende, at det er sådan en bølge, der er skyllet ind over fondslandskabet sådan relativt pludseligt. At der skete også en stor udskiftning i hvilken type ansatte man har. Du kommer jo selv fra en helt anden verden også. M: Ja ja. (Nikker flere gange bifaldende) S: Også direktøren fra Det Obelske Familiefond, han er vist fra Sjællands Symfoniorkester tror jeg. M: Ja. S: Og Esben Danielsen er jo også meget atypisk fondsdirektør. M: Ja, men det er helt rigtigt. S: Jeres direktør, han har rødder i bankverdenen, er det rigtigt? Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.31
Comment [23]: Et samlet fondslandskab. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.30
Comment [24]: Noget i forhold til Den Danske Kulturmodel? I hvert fald op ad, hvad der er kritiseret i bl.a. Kulturens Mørkemænd. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.29
Comment [25]: Diskurs Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 12.37
Comment [26]: Maaaange lange pauser og halvfærdige sætninger, der laves om undervejs. Det er lidt spændende at høre, hvordan det føles som om, at Mette selv bliver klar over disse ting undervejs. Hun har talt flere gange om den ”naturlige udvikling” men måske ikke gjort sig tanker om, hvor den opstår. Hun nævner så politikerne som ophavsmænd til ændringerne. Så må det være spændende at sige noget om, hvordan politikere inspireres af deres retningsudstikkere. De læser vel også nyheder… Der kan Kim Schrøders Media Discourse nok vise sig at være vældig anvendelig. M: Ja. S: Roskilde Bank, er det rigtigt? M: Og Bikubenfonden og Girobank. S: Hvordan kan det være, at i har valgt tror du en som er lidt mere fra bankverdenen og sådan lidt mere en af de traditionelle, når de andre sådan bevæger sig hen imod noget… M: Det ved jeg ikke. Det er jo ikke mig, der har ansat ham i sin tid. Jamen han er jo bare super dygtig leder. Altså ork… Og har kæmpe kendskab både til erhvervslivet og selvfølgelig også til finansverdenen. Altså vi tjener jo også penge selv, og på den måde er han jo ret central. Altså der er jo forskel på fondenes måde at have penge på. Og der er vi jo en fond, der selv skal tjene pengene. Og på den måde giver det jo super god mening. Og så er han jo et menneske, som har en meget stor alsidighed. Han arbejdede også, nu kan jeg ikke huske om det var Bikuben Bank eller Girobank med litteratursponsorater og har været omkring med sponsorater. Han sidder også i fonden for Roskilde Festivalen og sådan noget. 35:27 S: I Roskildefonden. Er det ikke Roskildefonden den hedder? M: Jo det tror jeg. Så man kan sige, at… S: I bestyrelsen? M: Ja, så det er jo ikke en… Så han har ikke sådan en meget skarp, altså udover… Han har i virkeligheden en helt perfekt profil, og man kan sige, han er jo en person, som jo så har sat et hold herinde, som har nogle fagkompetencer i forhold til indholdsområderne på henholdsvis det kulturelle og det sociale område, som en chef jo også skal. Nu kan du sige Søren Boier er så direktør, men han sidder også som projektchef for det kulturelle område. Der har han så også den hat på. Så man kan sige… 36:22 S: Nu ved jeg, du ikke er meget for at tale om andre fonde, men nu spørger jeg dig alligevel om i forhold til det her med at være lukket og ikke lukket – hvad tror du at nogle fonde får ud af, at være lukkede og hvorfor tror du, de vælger at gøre det. Hvad ville falde dig ind, hvad kan man få ud af det tror du? M: Det ved jeg ikke. S: Det ved du ikke. Nej. M: (griner) S: Jeg ved det heller ikke (griner sammen) Det er derfor jeg spørger. M: Ja! S: Den her fond, hvad ville det betyde for den, hvis den ikke var så åben, som den var. Hvad ville den her fond være uden åbenhed. Hvad ville det betyde? 37:02 M: Jamen vi ville jo slet ikke kunne nå så langt. Altså jeg mener vi når meget længere, jeg tror vi får meget mere ud af at være så åbne som vi er. Vi kan kun gøre det vi gøre ved at være så meget i dialog, og det kræver jo, at folk ved, hvordan vi arbejder, så man kan sige vi ville ikke kunne gøre vores arbejde ordenligt vil jeg sige. S: Den her udvikling… Undskyld du var ikke færdig? M: Nej nej, det tror jeg var det korte svar. S: Den her udvikling, som… Det her er mit sidste spørgsmål, jeg kan se, at du tripper lidt nu… M: Jamen det er fint, ja. S: …som i har undergået, er i stadig på vej nye steder? M: Ja. S: Og hvor er i på vej hen? M: Ja, Jamen vi er helt klart stadig på vej. Altså vi har lige… Jamen vi er helt klart på vej, og en af de ting, som vi… Vi arbejder hele tiden på, hvordan det vi gør giver mest mening. Vi er jo ikke en af de største fonde, og derfor så bliver vi også nødt til at tænke rigtig meget på den måde vi arbejder på. Og noget af det vi gør, giver rigtig meget mening. Og noget af det vi gør, giver mindre mening. Og det skal vi selvfølgelig have justeret på, og nu er vi i gang med… Altså vi henter jo bl.a. også inspiration fra udlandet. Vi har lige været i USA og tale med nogle af de store kulturfonde, der er derovre, hvordan de arbejder. Og det er jo sindssygt interessant at høre, hvad det er de gør. S: Hvad tror du, i kan lære af dem? 38:52 M: Jamen der kan vi jo lære, heldigvis siger jeg, noget af den dialog vi har med brancherne, at der er vi på den rigtige vej, men man kan sige, at vi skal blive endnu bedre til det. Sådan noget kan vi lære. At vi kan blive endnu bedre til at være i dialog og måske i højere grad at identificere der hvor vi kan gøre noget. Altså bruge længere tid på den proces end at… Altså være mere aktive igen og udadvendte i forhold til det med at sidde og vente på, at der er nogen der siger til os ”hey vi har en ide” Og det kræver jo sindssygt meget arbejde, så det er Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 13.02
Comment [27]: Lader sig ligesom andre påvirke. I BFs tilfælde kigger man bare endnu længere væk for inspiration. Måske er man allerede kommet så langt eller er så meget i front, at der ikke er ny inspiration herhjemme at finde? virkelig sådan en ændring af arbejdsmetoden i virkeligheden og hvordan den præcis kommer til at blive, det ved vi ikke endnu, men det er i hvert fald noget, som vi har virkelig meget fokus på, hvor det vil give mest mening for os at være og arbejde. Men der er ingen tvivl om, at selvom der er nogle helt særlige forhold, der gør sig gældende i Danmark, det er vi meget bevidst om, også fordi støttesystemet er jo, nu kan jeg ikke helt huske hvordan procenterne er, men størstedelen kommer jo fra det offentlige, så det private spiller jo en lille rolle selvom medierne vil… S: Tillægger dem en stor… M: Ja. Og det er omvendt i USA, så er der ingen tvivl om, at de alligevel er langt. Eller på grund af det er de så langt fremme i USA, for de spiller sådan en stor rolle. Så de påtager sig et kæmpe ansvar, som jeg jo også mener, at danske fonde gør, men jeg tror vi skal påtage os et endnu større ansvar i forhold til at være bevidst om, hvordan og hvor vi gør… Hvor det giver mest mening at sætte ind og den måde vi arbejder på. Så det bruger vi rigtig meget krudt på lige nu. S: Jamen så tror jeg, jeg siger tak. M: Jamen selv tak! S: Det var nogle spændende svar. M: Super spændende speciale! Det glæder jeg mig til at læse! S: Jamen jeg glæder mig til at have skrevet det! (griner) Slut. Stefan Sartori Olesen 12/8/2015 13.10
Comment [28]: Her er en del til diskussion i forhold til Peter Duelund og den danske kulturmodel. Man lader sig påvirke til at tage større ansvar med inspiration fra USA, hvor fordelingen mellem det offentlige og det private er stik modsat fra Danmark. Hvordan passer det så ind herhjemme og hvorfor synes man det passer her?