Interview med Esben Danielsen, direktør i Lokale

Interview med Esben Danielsen, direktør i Lokale-­‐ og Anlægsfonden, København d. 3/6-­‐2015 Forkortelser: S: Stefan Sartori Olesen E: Esben Danielsen LOA: Lokale-­‐ og Anlægsfonden (Der tales kort om nogle fælles erfaringer og referencer i Roskilde Festival for at skabe tillid og god stemning forud for interviewet.) E: Jeg har set det to gange før i de 15 år jeg har været med, at når man bliver bange for konkurrencen, så gør man sådan her. Lige i år tror jeg der var 55 mio til musik og 1 mio på det der i gamle dage hed UHS. S: Ja, de taler jo meget om, at de ikke er bange for alle de her i medierne, Tinderbox og alle de her. Men det er de måske alligevel. E: De er hammerbange. S: Ja. Det kan man vel også godt forstå. Ja, jeg var jo selv med til at UHS blev skåret gevaldigt ned. (Samtalen fortsætter om Roskilde Festival nogle minutter) E: Nå, og nu skriver du projekt? S: Nu skriver jeg lidt om, et kommunikationsspeciale om kulturstøttende fonde. E: Snakker du med andre fonde. S: Ja, jeg har været ude og tale med direktøren i Det Obelske Familiefond, hans kommunikationschef… E: Søren Boier? Ham der har været i noget symfoniorkester før? S: Præcis. Sjællands Symfoniorkester. Lige nøjagtigt. Og senere i dag skal jeg tale med en projektchef i Nordeafonden. Niels Olsen. E: Ja, der sidder på kulturområdet. S: Jeg har talt med ham før en gang. Og så Mette Marcus fra Bikubenfonden. E: Ja. S: Og så skal jeg tale med ham her, Anker Brink Lund. E: Yes yes, ude på CBS. S: Ham kender du godt. E: Ja. S: Og kender du den her bog [Dansk Fondsledelse]? E: Nej. S: Fra 2013. Jeg har taget den med fordi der er mange af mine spørgsmål, som er inspireret lidt fra… Han er sådan den ledende i feltet. E: Han er den tunge. Ja, og nu bevæger han sige over i, kan man sige, alt med frivilligt arbejde også. S: Okay. E: Det var faktisk derfor jeg startede med at støde ind i ham. Nej, hvor sjovt. Interessant. 2:53 S: Han er jo relativt kritisk på området. E: Det må man sige. Det er jo også hans opgave. S: Men skal vi bare… Altså jeg regner ikke med, at det vil tage en time, som jeg skrev. Så der er sat lidt ekstra tid af. Og jeg optager det som sagt, og så skal jeg høre dig, hvordan du har det i forhold til sådan noget med… E: Du må gerne citere mig. S: Jeg sender dig en transskribering senere i forløbet. E: Det er godt nok. S: Fint. 3:23 S: Det skal bare alt sammen lige med på bånd. Jamen så kaster jeg mig da bare ud i det. Lad mig spørge dig om, hvordan din oplevelse af den generelle nyhedsdækning af fondsverdenens forhold, hvordan oplever du den. Værende overvejende positiv, negativ eller hvad kan du sige om det? E: Man kan sige, at den deler sig ligesom i to. Den nyhedsdækning der er der især omkring fondene, det handler om de projekter man støtter. Og den er rigtig stor, og den er rigtig positiv. Og den har meget sjældent fondsudgangspunkt. Den har sags-­‐udgangspunkt. Vi kan tage den herinde for LOA. De projekter, der får allermest omtale, det er de mindste (griner) Når en spejderhytte har fået 150.000 kroner på Fyn, så er alle bare helt oppe og køre, og det er bare den historie at det kunne lade sig gøre, det lykkedes og i den stil. Og når det så er kritisk, så kommer det, oplever jeg, meget op på sådan nogle helt høje nagler. Så er det sådan samfundsdiskutterende. Det er, hvad jeg er stødt på. Så har det været politikere, der synes, det er problematisk, at fonde går ind og blander sig i styringen af Danmark og sådan noget. Altså sådan helt oppe på det dér kæmpe høje niveau som værende en grå eminence, man kan ikke se hvad det er, hemmelig logefortælling. Den er dér. Og ellers når jeg ser det, der indimellem, så er det en helt anden debat, så handler det om fonde, der ejer store erhvervsvirksomheder og er diskussion om sådan noget som arvefølge og beholde virksomheder i Danmark. Og den er sådan rimelig positiv altså debatten om det, men der er aktørerne kede af det, fonde og… Men synes faktisk det er positivt at Lego er i Danmark, at A.P. Møller er i Danmark eller Danfoss. Så det er den vinkling. Præcis sådan en opgave som den fond jeg sidder med her, det er aldrig omtalt. Aldrig. Altså hvad er vores struktur og sammenhæng. Det er faktisk fuldstændig unikt. Fuldstændig unikt i hele verden, at man vælger at lave en fond, der skal opsamle erfaringer, udvikle på frivilligområdet. Og den er uafhængig. Ellers er det jo nogle arkitektfirmaer, der er gode eller dårlige til det tilfældigt. Eller også er det nogle specialforbund indenfor idrætten, der er sådan ”fodboldbaner skal se sådan her ud” eller ”ishockeystadioner skal se sådan her ud”. 5:48 Vi går simpelthen ind og er folkets interessent, der siger, at hvis du gerne vil lave idræt, bevægelse, kultur, hvad for nogle faciliteter er så fede, hvad er erfaringerne på de faciliteter, der har været. Det er jo sådan meget almennyttig grundtanke. Det er fuldstændig umuligt, nu har jeg ikke været her så længe, men jeg har snakket med vores kommunikationsfolk, det der budskab det er bare ”laver pruttelud og vender tommelfingeren nedad”. Det der kommer igennem det er når vi har givet nogle penge. Til aktører kommer vi selvfølgelig igennem, men det gør vi jo så… Der er det ikke kommunikation i det offentlige rum, der er det direkte ud. Altså vi har lige været på kommunerundtur og snakke med kommunerne simpelthen for at gøre dem opmærksomme på, at det her findes. Eller arkitekter eller sådan noget. Så der bliver det den der meget aktørdrevne kommunikation som er pissegod og effektiv, men den er jo ikke stor og åben. 6:44 S: Altså kendskabet til jer, har i et problem med kendskabet til jeres fond? E: Ja. Vi har. Det synes jeg. S: Får i ikke ansøgninger nok? Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.16
Comment [1]: Ligesom de andre og Anker udtaler. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.23
Comment [2]: Find hvilke artikler, der passer på disse mærkater. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.30
Comment [3]: Hvad der gør LOA unik Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.31
Comment [4]: Pressen skriver kun om penge, når det er positivt. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.33
Comment [5]: Fondene er pga vanskeligheder i at komme ud med det rette budskab i pressen selv opsøgende direkte til potentielle ansøgere og samarbejdspartnere. E: Joo… (trækker en smule på det) Men det er meget fra de aktører, der kender os. Det er ikke… Folk der skal lave en ny idrætsfacilitet ved ikke der findes et sted, hvor du gratis kan hente al viden om, hvordan har man gjort det før og har det været fedt for en svømmehal til en mountainbike-­‐trail eller en skatepark. Der henvender man sig her ikke. Vi har også et navn, der er svært. Lokale-­‐ og Anlægsfonde. På engelsk hedder det Foundation of Sport and Leisure Facilities. Det er faktisk mere forklarende. Det er meget nemmere at forstå, men det lyder også for tungt på dansk. Fonden for Kultur og Sportsfaciliteter. S: Men sport er slet ikke med i det danske navn. E: Nej og det er kultur jo heller ikke. Folk tror det er bygge-­‐ og anlæg. Nå, men nu er du kommet til sådan noget med noget bygge og anlæg (griner) Men det siger meget godt, det du spørger om, at man kan sige at fortællingen om, hvad der er vores formål og det vi gerne vil bære ud, der er… Det er faktisk svært at formidle og noget af det jeg skal arbejde med, det er hvordan den formidling kommer til at stå stærkere. Altså bredere. Vi er gode til det til de rigtige aktører. Altså hvis du går ud og spørger folk, der ved noget om svømmehaller, så kender de os. Men vi skal jo arbejde med civilsamfundet. Det er vores fokus. Altså foreningsliv, der selv vil eller glade entusiaster, der selv laver mountainbike-­‐trails, de kender os altså ikke umiddelbart. 8:25 S: Er det dit indtryk at nyhedsmediernes dækning afspejler samfundets generelle opfattelse og indtryk af fondene, hvis man ser på det her om den er positiv eller negativ, som vi talte om før. E: Ja… Det er det faktisk. Ja, det er det desværre. Altså man kan sige, jeg oplever rigtig mange menneskers opfattelse af fonde er ligesom pressens. Unuanceret og til tider, ikke for at træde på nogen, ubegavet. Altså… Og det hænger også sammen med, at pressen aldrig har nuancer med. Altså fonde det er sådan noget med, så kan vi støtte noget og få det realiseret og måske endda sådan noget med, at det skal alt sammen være nyt og lidt særligt og specielt og det er lidt irriterende. Altså [hvorfor] støtter de ikke bare det, vi gerne vil have? Den debat kan der godt ligge nedenunder. Men jeg oplever, det er det billede folk har og folk ikke har kendskab til, at det er en fuldstændig unik ting i Danmark, der er både demokratisk, uafhængighedsskabende, hvis man sammenligner med USA, det gør man jo tit, er jo helt hen særligt i samfundet faktisk. Men man kan virkelig kalde det en demokratisk almennyttig sikring, hvis man er positiv omkring det. Hvis man er negativ kan man selvfølgelig også sige, at der er nogle store private interessenter, der kan noget. Og kan de det? Men det forholder folk sig ikke til. De ved jo heller ikke hvor stort det er. Altså fonde er meget store i Danmark. Vi begynder at nærme os, at det er meget stort i forhold til andre lande. S: Det er svært at danne sig et overblik E: Ja. S: Især efter fondsregisterets nedlæggelse i 1991. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.46
Comment [6]: Den fastlåste og unuancerede nyhedsdækning gør det, ligesom Niels Olsen fra Nordeafonden beskriver det, vanskeligt at trænge igennem med informationer og budskaber om, hvad de mener, det i virkeligheden handler om at drive en fond, nemlig at sikre almennytten. Pressen skriver udelukkende kritik på højt samfundsplan eller, når man er positiv, udelukkende om uddelingerne og typisk deres størrelser. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.55
Comment [7]: To syn på fonde 10.00 S: Og finde tal på det. Men jo, men har fået lidt af ham her Anker Brink også. Men altså du oplever en sådan lidt uinformeret og unuanceret dækning? E: Ja. S: Jamen det stemmer meget godt overens med, hvad han også siger. E: Ja. E: Prøv lige at kigge ud. Det er skønt ikke (en smuk udsigt med en å hvori en kajak sejler forbi – der jokes omkring det) 10:40 S: Hvad kan du umiddelbart huske af nyhedshistorier der var kritiske i forhold til den danske fondsverden på overordnet plan? Kan du komme med konkrete eksempler? E: Jamen, ja. Det ligger lidt tilbage dem jeg har hæftet mig ved, men det er rigtig meget debatten omkring operahuset og hele det omkring det her med en meget stor fond som A.P. Møller går ind og giver til rammer og så kan driften ikke følge med og det presser hele driften. Og den historie kom så efterfølgende igen for nylig med museet for søfart oppe i Helsingør. De to historier har jeg hæftet mig ved. Så lidt længere tilbage har jeg hæftet mig ved især Dansk Folkeparti har været ude politisk for en del år siden og være meget kritisk overfor fondenes rolle og det her med at ville tage pengene fra dem eller sådan noget. Diskussionen om de skulle nedlægges eller sådan noget. Så har jeg… Nu er det måske også fordi jeg lige er begyndt at følge det, men jeg har også fuldt Tryg-­‐Fonden som er en lidt speciel diskussion som handler om ejerskabet og om pengene skal ud til enkeltpersoner eller om dem der er princippet medlemmer, og det kan være lidt svært at finde ud af i alt det her med fonde, eller om det skal gå til det almennyttige og der er sådan en kamp i gang med om privatpersoner synes, det skal deles ud og ikke gå til det der almennyttige halløj. Altså det er bare nogle af de eksempler hvor jeg virkelig har set det oppe kritisk og så er der sådan nogle personhistorier, altså Færch-­‐
Fonden er sådan virkelig en der er negativ og som peger på alt muligt, snyder de med pengene og hvad er det for noget, hvor det der bliver mærkeligt, den der fondskonstruktion, og jeg har også set en del historier i forhold til LEGO, som har en, mange fonde og historien om, at… Det faktisk lidt den samme historie som hos Jysk – der er jeg faktisk ikke engang klar over, om det er en fond, men det er samme historier, at sådan nogen har arvinger, der sidder i de der fonde og investerer i nye projekter, som bare bliver penge ud af vinduet. Golfbaner og nye virksomheder. Historien bliver lidt guldske i munden, der sidder nogle arvinger i nogle fonde, som ikke har ansvar for det de laver og ikke ved hvad de laver. 12:51 E: Der synes jeg også, der er nogle kritiske vinkler sådan over i kan man sige det der mere virksomhedsmæssige. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 12.59
Comment [8]: Det er måske også nemmere at komme igennem til pressen, hvis dine uddelinger er flere og større end LOA’s i tilfælde at, at pressen mest vil fokusere på beløb og uddelinger i positive pressemeddelelser. Fx Det Obelske Familiefond. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 19.29
Comment [9]: Konkrete artikler: Find dem der er kritiske om operaen. Støtter ikke drift – den hænger det offentlige på. S: Så du har særligt lagt mærke til de her familiefonde… E: Ja. S: Okay og måske blandet sammen det her med hvad formålet er, familiens egne penge og fondens penge den slags ting? E: Lige præcis, og det også er svært at forstå udefra. Ja. Det tror jeg sådan er dem, når du lige siger det, så er det dem jeg har hæftet mig ved, så det må sikkert virke meget godt som eksempel inden jeg tænker dybere over hvad det er hvad jeg har hæftet mig ved. Så har jeg jo særlig fulgt RealDania, fordi jeg synes, den er rigtig spændende. Så der kender jeg rigtig mange historier fra dem. Dem tror jeg ikke er ude bredere og det er fordi jeg selv har været med omkring initiativer som Byg det op, eller Underværker, som er sådan noget, hvor Realdania direkte går ud og støtter frivilliges eget initiativ. Og det har fået rigtig mange historier. Ikke om RealDania, men om projektet. Og det har jeg ligesom fulgt hvorfor og hvordan hang det sammen på den måde. 13:56 S: Kan du huske nogen eksempler på historier der har været kritiske direkte overfor jeres fond? E: Nej, det kan jeg ikke, men jeg har nu de to måneder jeg har været prøvet at sætte mig ind i, om der har været nogen. Så jeg er stødt på nogen. Og det handler især om svømmehaller, at det sætter virkelig sindene i kog lokalt. Og der har været et projekt på Bornholm i Rønne Svømmehal, et svømmehalsprojekt og tilsvarende i Odense, hvor fonden her har været inde og vil gerne være med til at hjælpe med at støtte udviklingen af en svømmehal, men hvor vi står meget for sådan – det skal være for alle. Så kommer man i konflikt med mange af svømmeklubberne, der vil have 60-­‐meters basiner. Og det vil sige, at der er man simpelthen blevet vrede lokalt over de krav vi har stillet og i den stil. Det er der hvor det mest er gået for os. De kritiske sager, der ellers har været, der sidder vi i kanten, der er lige en nu, der handler om skøjtebaner, hvor det her med at lave en bæredygtig skøjtebane, så det er kunstig is og vi har været ude og bedømme for nogle år siden, at det is, det er simpelthen ikke godt nok, så det er ikke værd at køre på. Og det bliver leverandørerne ret sure over. Sure på os. Og det vil sige det er lige kommet op igen når nogle taler om bæredygtige skøjtehaller. Vi bliver citeret for, at vi har ikke set noget, der er godt nok endnu. Så den er lige på kanten af at blive kritisk, men den ender ikke helt med det. Det er i virkeligheden mere på aktøren, at vi bliver mere nogle fagpersoner, der siger noget. Men det ligger op til det. Næstved har vi støttet kæmpestort med en lån til en meget stor håndboldarena. Der er nogle naboer, der er rigtig sure over den håndboldarena. Der ligger vi også i kanten i kritikken, at vi er med til at bakke op om et projekt, men hovedkritikken går på kommunen og arenaen. S: Den kritik i de sager, du så nævner, hvordan har den så været udtalt? Er det i medierne, vi taler om her, at der er blevet skrevet nogle historier? E: Ja. Vi får også kritik direkte. Stefan Sartori Olesen 7/8/2015 19.45
Comment [10]: Bliver tydeligvis inspireret af andre fondes måde at gøre ting på. S: Er det så noget i har oplevet er blevet vinklet på en måde i synes var urimelig? E: Nej. Faktisk ikke. Nej, jeg synes vi er blevet pænt behandlet i alt det vi har set. Vi får også kritikken direkte, altså beboergrupper, der skriver til os, hvorfor vi er med i projektet i Næstved. Og der gør vi simpelthen det, at man kan ikke søge aktindsigt hos os, men vi gør det på samme måde. At så får de alt at vide. 16:34 S: Anker Brink Lund han siger, som du også selv forklarer, at nyhedsdækningen af fondene siden 90’erne har været overvejende positiv, men som du så også siger, handler overvejende om uddelinger. Han siger dog også, at i løbet af de sidste par år har der været en skærpet tone, at der bliver talt ofte om de her stenrige og ekstremt lukkede fonde. I sidste år, der kørte Politiken en artikeserie… E: Ja. S: der hed Fondsverdenen er et kulturelt mørkeland. E: Ja, den læste jeg godt. S: Er det en udvikling, du godt kan genkende så? Hvordan oplever du det? E: Altså jeg oplever det, at der er sket i fondene, som at vi bliver på dagsordenen. Jeg har lige været rundt og besøge en hel masse fonde og sige goddag som ny fondsdirektør her, at det der er på dagsordenen, det er hvordan man er åben og at et kæmpe mantra er, man skal have en tydelig strategi, dvs det skal være tydeligt hvorfor man findes og hvad man gør med det så det er ikke bare noget en bestyrelse beslutter, så man kan forklare omverdenen hvorfor støtter man hvad. Det er skrevet ind i synliggørelsen. Det er nyt for mange fonde og så handler det om, at være tydelig om hele ens organisationsstruktur og ansøgningsprocedurer og sådan noget. Der er sådan en trend i gang med alle fondenes hjemmesider er ved at blive lavet om til at man kan se det helt gennemsigtigt, hvordan man ansøger og sådan noget. Og det kommer ud af den debat tror jeg. At det har været sådan et wake up call. Det vil man sateme ikke have sidende på sig. Og der tror jeg egentlig bare fondene har måske været sådan lidt i den der ”we do good” hvorfor er i så kritiske? Men at man nu kan se hele denne kommunikationstankegang med åbenhed, den kommer væltende. Trygfonden og Realdania er de fonde jeg oplever er længst. Der kan være andre jeg kender. Men de er meget langt fremme i det her og en meget åben agenda og hele den her diskussion om administration er fx også meget sjov i den sammenhæng, hvor de er meget tydelige omkring at sige, at det er ikke administration. Det er en meget lille del af det. Det er faglig rådgivning, hjælp vi giver. Vi vil gerne vise, at det er noget vi giver, så der er virkelig opmærksomhed på det her. Og alle de fondsdirektører, jeg har snakket med, der er det her et emne. 18:48 S: Så det kan du sagtens genkende. Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 13.36
Comment [11]: Stor åbenhed, der ligger ud over hvilke krav, der stilles til fondene. Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 13.43
Comment [12]: Fondene taler sammen og bliver inspireret af hinanden. Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 13.44
Comment [13]: Direkte eksempel på påvirkning af debat. Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 13.47
Comment [14]: (Kåre fra Bikubenfonden i kritisk artikel) E: Der er lige præcis blevet lavet en initiativ, der hedder Fondenes Hus for mindre fonde for at man skal hjælpe hinanden med det her (griner) hvis man ikke er god til selv at håndtere det, hvordan kan man så lave et bedre ansøgningssystem, der er åbent. Altså hele det der, så det kan jeg sagtens genkende. S: Men en af de årsager til, at jeg har taget kontakt til jer, det var, at jeg faldt over jer igennem det her princip for god fondsledelse E: Ja S: Kan du fortælle lidt om, hvordan i er gået ind i det og på baggrund af hvad og hvorfor og hvem har taget initiativet til det her, og hvad kan du sige om det? E: Jamen det jeg ved om det, det er bare at den tidligere direktør her var meget opmærksom på det og ville gerne følge med, så vi har ligesom forsøgt at lægge os i slipstrømmen af de store fonde og lære at tage ved lære af det. Det er vores aktie i det. Og det er noget af det jeg nu skal følge op på. Vi er en mellemstor grænsende til lille fond i den her sammenhæng, så jeg forsøger nu at spørge de store, hvor går udviklingen hen, hvad for noget kan vi lægge os op af i den her sammenhæng. Og vi er også lidt specielle fordi du kan jo sige, at vi på en eller anden måde er halvoffentlig fordi vores midler kommer rigtig meget fra udlodning af tipsmidlerne, som jo kører ind over Kulturministeriet og ud igen. Vi får ikke direkte på finansloven, det er afhængigt af hvor meget folk spiller, men derfor synes vi også, og det gennemsyrer hele organisationen her, at vi har et særligt ansvar. Hvis du læser vores interne papirer, så står der at det var ligesom hvis vi var en offentlig institution, altså det skal tænkes på samme måde. Derfor er det noget der er meget centralt. Men det er ikke godt implementeret endnu. Altså når jeg kigger i vores årsrapporter og vores regnskaber, som er noget af det første jeg har kigget på, så kunne vi være meget bedre til det. Så der er vi ikke helt dygtige nok. S: I bevæger jer i den retning? E: Ja. Vi skal meget mere i den retning. S: Så kommer jeg til det her spørgsmål, som du allerede har svaret på helt af dig selv om journalister, der udtaler sig skråsikkert. E: Men det er journalisters generelle problem kan man sige. Det er ikke kun her. (Griner) S: Så du oplever ikke, at det er noget der er unikt for jer. Det handler måske mere om journaliststanden end om fondsverdenen? E: Ja, det synes jeg faktisk desværre. Jeg synes at det handler om, at journalisterne har simpelthen ikke nok ressourcer. De har ikke tid til at sætte sig ind i det. S: De får ikke researchet godt nok? E: Nej og sådan at de skal skynde sig med historier, og de er selv faktisk frustreret over det, oplever jeg når jeg har den der dialog. Og så bliver det jo meget den hurtige på overfladen og Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 14.01
Comment [15]: Viser igen fondenes interne påvirkning af hinanden. Særligt store, der påvirker de mindre. Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 14.06
Comment [16]: Offentlige har mere ansvar? Hvorfor? Behøver man ikke opføre sig ”lige så godt” når man er privat. lidt skrap. At man tager en enkelt journalists historie og bare skraber videre på den. Kender du begrebet skrabe? At man skraber bare i overfladen. Man laver ikke selv research, man kører bare videre på en historie. Og det betyder jo kan man sige, at de fejl eller manglende nuancer, der er i den første artikel, de bliver bare forstærket. Og til sidst står man tilbage i H.C. Andersen Eventyret på en eller anden måde. Og der kan godt være i Danmark 5-­‐6 skrab på en historie, og det er alt for meget. 22:06 S: Jeg har så også oplevet, at folkevalgte også bliver beskyldt for at udtale sig skråsikkert om fondsfeltet… E: Yes. S: …når vi har talt om skattelovgivning fx . Er det også noget du har bidt mærke i? E: Jamen jeg oplever generelt, at folk ikke forstår det. Altså… S: Hvad en fond er? E: Ja. Hvad det er. Hvorfor det findes. Hvad ideen er. Man har ikke sat sig ind i det. Der er rigtig mange, der har en grundholdning til det om, at det er skattespekulation. Altså det er udgangspunktet. Det er nok lavet for at spekulere i skat. Og det er jo… Altså det element er der jo. At det er en måde så man kan få lov at bruge pengene på noget almennyttigt i stedet for skat. Men dem der laver det får jo ikke noget ud af det. Så det er sjovt, at folk har svært ved at forstå det. Men nu har jeg også arbejdet i kulturverdenen i mange år. Der er det jo også blevet nu et alternativ til at lave foreninger. Det er en anden styreform. En anden måde at organisere. Dvs jeg kender rigtig meget til fondskonstruktioner der er ikke er lavet for at udlodde midler men for at lave en skidegod stærk organisering af spillesteder eller festival eller teater og sådan noget. Dvs jeg har lært det at kende på en helt anden måde, og det ved folk ikke noget om. Så det er virkelig sort snak. S: Så det er lidt det man ikke kender til, så har man en mistro? E: Ja, og så tror jeg bare det hænge sammen med det der med, at så har der været de her serier med AP Møller som eksempel… S: Nogle dårlige historier i pressen? E: Ja, og dem har man så sat sig på. S: Har det betydet meget tror du? E: Det tror jeg. 24:04 Stefan Sartori Olesen 9/8/2015 14.17
Comment [17]: Om det unuancerede og overordnet holdning og forudindtagede ideer om fonde. S: Nu skal jeg lige browse igennem her, for du svarer jo på ting, som jeg slet ikke når at spørge om. E: (Griner)… 24:17 E: Men vi skal også anerkende, at det er komplekst. Jeg sidder lige og tænker på dit spørgsmål. Det er også svært at forstå, fordi de mere private fonde, de kan ofte være selvsupplerende efter de er lavet. S: I bestyrelserne? E: Ja. Hvem der bestemmer og sådan noget. Hvor en fond som den her, den er repræsentativ demokratisk. Altså vores bestyrelse udpeges af Kulturministeriet og tre organisationer, der har været med til at stifte. Dansk Idrætsforbund, DGI og Dansk (?)-­‐forbund. Så det er jo, kan man sige, og der kan være mange andre diskussioner om, hvad er demokrati. Men i den der repræsentative demokratiske tradition vi har, der er det jo sådan en meget… Altså det er meget åbent, og man kan kun sidde et vist antal år. Og det er jo vidt forskelligt fra andre fonde, Nordeafonden fx Der udvælger bestyrelsen, jeg ved ikke om det er en del eller om det er de næste i bestyrelsen – det er det der hedder selvsupplerende. Så det er jo svært at forstå. Jeg kan jo godt forstå det giver forskellige… Hvad er det for noget, ikke? S: Ja, at det virker mærkeligt… 25:29 S: I kritikken bliver der ofte også udtalt utilfredshed med helt centrale spørgsmål om fondenes kapitalforhold, deres størrelse, antal af uddelinger, størrelse på uddelinger osv. At man ikke har kunnet få fat i oplysningerne om det her. Og i takt med, at fondene bliver en større og større betydningsfuld spiller eller måske alternativ til andre støtteformer, så… E: Ja, så bliver det centralt… S: …er det måske naturligt, at det bliver centralt, men altså fondsregistret blev altså nedlagt i ’91, og siden det har det jo praktisk talt været umuligt at danne sig et overblik. Kan du følge den her kritik? Hvad har du af kommentarer til den? E: Det ved jeg ikke nok om, men man kan sige, at når jeg kigger på de fonde, jeg har sat mig ind i nu, så kan man finde fuldstændigt nemt data om deres udlodninger i deres egen formidling, og så kan du sige – er det så rigtigt? Men det er i hvert fald revisorgodkendte, åbne regnskaber, og det er sådan helt ned til, hvad er vores penge investeret i, hvad er forretningen, hvad har vi brugt til administrativt, udlodningsmæssigt på hvilke områder. Så der er i hvert fald sket det, at fondene gør det selv i dag. Det er også et nyhedsbrev fra en fond om, hvordan gik det sidste år ligesom en virksomhed laver nyhedsbrev om sit årsregnskab. Det er ikke så tit pressen gider skrive om det, men det er… Vi har lige lavet det her fx. Hvor mange penge uddelte vi sidste år til hvor mange projekter fordelt på idræt, kultur og natur, og hvordan… Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 10.31
Comment [18]: Hvilket der kan skrives noget positivt om i metoden. De emner, som jeg gerne vil tale om, er de samme, som Esben selv umotiveret kommer frem med. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 10.33
Comment [19]: Også et emne, der tales om i medierne og af Anker Brink. Selvsupplerende bestyrelser. Sådan helt ned i det detaljen. Så jeg oplever, at man kan det lidt ligesom med virksomheder. Men det er nok rigtigt – jeg ved ikke nok om det med at danne sig overblikket. Det kan jeg sagtens følge, det kan garanteret være svært. S: Men det er måske mere rent dovenskab, at folk de ikke gider…? 27:28 E: Man kan gøre det ved at kigge på hjemmesiden i hvert fald. Men jeg sidder og tænker, vi er vel bare i erhvervsregisteret. Det må være ligesom at få overblik over virksomheder vil jeg tro. Det er sikkert også røv-­‐bøvlet (griner). S: Det kan være… Men på hvilken måde, hvis nogen, oplever du, at det kan være problematisk, at folk har den kritiske forståelse eller tilgang til det? E: Jamen det er et problem, fordi det gør jo, at man ikke møder hinanden rigtigt i dialogen omkring et projekt eller slet ikke får dialogen. Hvis folk forstår en fonds formue, så kan man jo også arbejde meget bedre i forhold til at opbygge den forpligtigelse, der er. Vi skal, bare for at give et eksempel herfra, vi skal udvikle og sætte standarden for fritidsaktiviteter i Danmark. Hvis, nu er spejderne rigtig gode til det, hvis vi nu prøver med rollespillerne, dem tror jeg ikke er klar over, at vi føler en forpligtigelse for at være med til at udvikle deres fritidsfacilitetsområde. Og hvis de mere ser os som nogen, der kommer med en misforståelse, der også oplagt kunne være, det skal bare være sådan noget fin arkitektur, i er ligeglade med brugerne, så gider man jo slet ikke snakke med os, for så ødelægger vi jo bare projektet set fra den andens synspunkt, så der er de der misforståelser om, hvad vores formål er eller vi går ind og tromler projektet, så der ikke er plads til, den har jeg også mødt tit, så der ikke er plads til de frivillige aktører fx. Altså der kan være sådan en… S: I tager for meget medbestemmelse? E: Ja, præcis. Og der kan være sådan en manglende forståelse af magt. Og jeg oplever også, at det kan afspejle sig i evalueringer af projekter, man har været inde i, at der kan være for meget selvcensur. Folk fortæller ikke, at det der var i sgu ikke så gode til, i var irriterende at arbejde sammen med eller i fejlede eller… Fordi så bliver det sådan noget med åh nej, får vi så ikke penge en anden gang. Jeg ved ikke egentlig hvad folk… men jeg tror det er sådan de tænker. S: Men hvor tror du folk har de holdninger fra? E: Det tror jeg helt klart man har fra pressen og at det er svært at forstå. Så man har sådan en ide om, at det er sådan noget magthalløj. Og det tror jeg rigtig meget hænger sammen med, at det er penge man formidler. Altså penge i Danmark, det er virkelig dem der formidler penge, det er lidt obskurt på en eller anden måde. Altså det bliver sådan… Hvis der kommer en med nogle penge, så straks så tænker man, der må være et eller andet. Så det tror jeg… Det ligger et eller andet sted dybt. I USA fx er det jo helt anderledes. Der er det modsat. Jeg siger ikke det ene er bedre end det andet. Jeg synes sådan set den kritiske tilgang er fornuftig. Den kan jeg godt lide, men jeg tror det er derfor, den er der. Og jeg ville gerne have folk ikke var så Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 11.00
Comment [20]: Nøjagtigt ligesom Søren fra Det Obelske siger det. Hvis man vil, så kan man. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 11.23
Comment [21]: Trækker på en klar diskurs i det danske kulturliv omkring folk med penge er utroværdige. En gammel venstreorienteret betragtning, at du kan ikke komme til penge på ærlig vis, og folk med penge har ingen andre intentioner end dem om at tjene flere penge og typisk på amoralsk vis. selvcensurerende. Altså det bliver en af mine mærkesager. Når man har været ude og lave projekter, så skal folk fandeme fortælle, hvad det var vi gjorde ordenligt… Og det synes jeg faktisk, at så står de stærkt til at få penge en anden gang. At man kan sende et signal om, at det var et godt samarbejde, fordi de fortalte os faktisk, hvad der ikke fungerede. Og især fordi vi arbejder med nyudvikling, så pr definition kommer vi jo til at være med til at støtte og udvikle noget, som man ikke ved om fungerer. Hvis man så bare får at vide, at det var super, så man kan få penge en anden gang, så er det jo virkelig noget lort. S: Men i oplever lidt mistro? Du oplever mistro? E: I hvert fald for dem, som vi ikke har arbejdet med. Jeg oplever jo så omvendt, når jeg har været rundt, at dem vi har arbejdet med, der er den ikke. Og det hænger rigtig meget sammen med, at vi har 10 ansatte som tager ud og møder projekter og snakker med projekter. Så når man har haft den dialog, så er der ikke mistroen, men alligevel, selvom der er godt dialog, så synes jeg, at evalueringerne ikke er… Der er folk for pæne. 31:42 S: De kritikpunkter, har de været kilde til ændringer i jeres praksis, kommunikation både internt og eksternt. E: Jeg kan jo ikke hele historikken, men ja. Et eksempel er, at der er indført sådan en kommunerundtur her, hvor vi tager ud og besøger kommuner. I virkeligheden ud fra et valg om, er der nogen vi ikke har arbejdet sammen med eller ikke har arbejdet godt sammen med, og der har vi fx lige været i nogle kommuner nu, vi har været i Hillerød og i Rødovre og vi har meget få projekter sammen. Og det bruger vi simpelthen til at sige, har vi et problem? Og vi har ikke en forpligtelse til at være i alle kommuner og sådan – overhovedet. Så det er ikke sådan noget med at vi skal opfylde det, men det er simpelthen for at sige, at vi skal vise den åbenhed fra vi går ud og tager fat. Og det har også betydet kan man sige, at hele formidlingsarbejdet her er blevet meget meget større. Og vi kan også gå ud direkte til projekter, der ikke er støtteværdige i forhold til vore vedtægter, men at rådgive dem. Og der kan man sige, hvorfor overhovedet gøre det, når det ikke passer til noget projekt i skal støtte. Det er simpelthen for at være med til at holde med i den der helt åbenhed og arbejde med en vidensforpligtigelse. Det oplever jeg er nyere. Altså ikke nyt nyt, man har gjort det nogle år, men det er nyere. 33:02 S: Så det er at tage styringen lidt i forhold til at foregribe en kritisk vinkel eller diskurs? E: At gå ud i uvidenheden, at træde direkte ud i det rum og have et ansvar for at vi sidder ikke herinde, og så må det være op til folk, hvad de tænker. Næh vi skal være ude og agere og måske også fordi vi har en forpligtelse sammen med civilsamfund og frivillige med en respekt for, at de har måske ikke brugt vildt lang tid på at sætte sig ind i, hvem er vi. Så er det vores opgave at komme ud og forklare det. Vi gør det også sådan foredragsmæssigt og sådan noget. Og det er direkte inde i vores målsætninger. Vi skal lave en vis mængde foredrag hvor vi fortæller hvad formålet med fonden er. Og vi har ikke sådan forpligtigelse til at være synlige. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 11.30
Comment [22]: Et eksempel på noget negativt en særlig diskursforståelse kan medføre. Fondene har svært ved at forbedre sig, hvis de ikke kan evaluere ordenligt pga selvcensur, der bunder i mistro til fondene. Altså vi har ikke sådan noget branding eller… På ingen måde! Vi skal i virkeligheden, hvis du kigger på os, så skulle vi bare få pengene ud og arbejde i nogle gode projekter. Slut prut. Men der er det her kommet ind som en reaktion på måden… At kunne være med til at påvirke og formidle og være åbne omkring det, der foregår i processerne. Nu skal vi være med, som noget nyt i byplanlægning af fritiden kommer med, når man laver Nordhavn eller en ny by oppe ved Frederikssund, der hedder (?). Der bliver next step jo for os, hvordan vi er med til at bakke op om en åben og inddragende, altså borgerinddragende. Der kan vi jo komme med nogle råd som borgerne synes er dårlige. Og der skal vi jo bare være åbne om det. Hvorfor vi gør det, og at vi har en faglig basis for det. Og det jo så er dem lokalt der vælger, vi vælger ikke. Vi giver råd i sådan en sammenhæng. Og det er en meget vigtig pointe. 34:54 S: Så essensen af det, det er som jeg forstår det, at kritikken i pressen meget som så enten afspejler eller måske går i vekselvirkning med den almindelige danskers oplevelse af det… E: Men jeg kan sige, hvis jeg så må svare mere direkte. Jeg sidder lige og tænker på – en af de initiativer, jeg godt kunne finde på at tage og som man allerede er i gang med her, det er at være endnu bedre til at kommunikere direkte med pressen som gatekeeper for at få flere nuancer med, og det er helt klart en ny situation. Være endnu bedre på nyhedsbrev. Vi er kun lige startet på de sociale medier. Hvorfor overhovedet tage den opgave. Det er jo for at kommunikere direkte med modtager så de og vi kan komme i en direkte dialog. Det oplever jeg er et vigtigt træk for at være med til at nuancere faktisk. S: Så jeg undgår de skrab du talte om før. E: Ja, eller i hvert fald at være en med på paletten for dem der vil ind i det. Jeg oplever den her balance. Det er det samme jeg arbejder med på festivalen. Hvorfor formidle gennem pressen alene, når vi også kan formidle direkte til, jeg tror det er 150.000 mennesker. S: Så man selv kan sætte dagsordenen 100%? E: Ja, og have den der dialog direkte. Folk er jo også kritiske – det skal man ikke glemme. Når man kommunikerer direkte er folk jo også super kritiske. 36:21 S: Så det er faktisk slet ikke rigtig sagt af mig, at sætte dagsordenen, det er… E: Det er i virkeligheden at prøve at nuancere. 36:45 S: Når man læser den her artikel sidste år i Politiken (Et Kulturelt Mørkeland) og scanner andre øvrige kritiske artikler, inklusive hvad han siger her (Anker) så kan der godt danne sig lidt sådan et billede af, at man ønsker sig en bedre gennemsigtighed i fondene. For måske at kunne sikre sig, at fondene nu er almennyttige som de jo ligesom har pligt til at være… Når Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 12.04
Comment [23]: Pleje af brand kan selvfølgelig også siges at være med til at forbedre fondens kendskab og måske dermed andele af gode projekter, men her fortæller Esben, at de direkte går ud og arbejder med at tage teten og fortælle historien om sig selv og sit virke udenom medierne. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 12.11
Comment [24]: Vigtigt! Om magtforhold i fastsættelse af dagsorden i debatten. LOA vil komme medierne i forkøbet og møde og ændre folks opfattelse om, hvad fonden er og laver. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 13.15
Comment [25]: Vigtigt. Går udenom medierne som reaktion på det unuancerede. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 13.19
Comment [26]: Dialogen bliver nævnt gentagne gange. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 13.19
Comment [27]: Ikke for at undgå kritik, men for at få respons. Evalueringen, som han tidligere efterspurgte. den her fond sigter mod åben uddelingspraksis og generel kommunikation og aktiviteter, er det så en reaktion mod ovenstående og en måde at imødekomme dette ønske på? E: Reaktion er måske for meget sagt, men det er i hvert fald et ønske om det. For jeg tror faktisk, at lige siden fonden her blev stiftet i 93-­‐94 har det ligget som målsætning, og det tror jeg har handlet om… Det har også ligget i det her… Forpligtigelsen med at informere byggeriet og fritidsaktiviteterne til at gøre det rigtigt. Så det er dobbelt her. For den her formidlingsforpligtigelse også ligger inde i en eller anden måde at bruge sit formål på. Men helt klart. Den er yderligere italesat af den her situation. Så på den måde er det en reaktion. Og jeg oplever det både hos os og også i dialogen men de andre fonde, det er noget der bare er på dagsordenen. Og det har man erkendt, at man ikke er gode nok til. Vi snakker også om vi er gode nok til det. Vi har lige kigget på vores investeringspolitik fx. Vi investerer ikke vildt mange midler som mange af de andre gør, fordi vi får de her penge fra udlodningen. Vi investerer dog nogen. Og der har vi snakket om, at den er alt for kortfattet. Altså der skal vi være meget mere tydelige. Helt nede i detaljen om, hvad er vores politik i forhold til etik og bæredygtighed og sådan noget. Altså jeg mener sådan set at hvis du kigger på det, så er det fornuftigt. Altså vi kan også stå på mål for det etiske, men vi forklarer det ikke. Godt eksempel på noget, vi ikke er gode nok til. Det skal vi da have lavet om på, og det er noget af det første jeg har siddet også snakket med vores bestyrelsesformand om. Det skal vi sgu have lavet om, næste gang den bliver revideret – det bliver den en gang om året, der skal vi prøve at have de etiske og de bæredygtighedsmæssige retningslinjer grundigt ind i forhold til vores investeringspolitik. Så vi ikke bare lægger os op ad, at banken vi arbejder sammen med har en fornuftig investeringspolitik. Det gør vi i dag. Det er jo et meget godt eksempel på det. Det er jo nede i detaljer, det er jeg godt klar over, men at man hele tiden har den agenda med. 39:23 E: Vi snakker også om det når vi laver udlodninger nu. Når vi skal indvie noget, at vi skal fortælle hvor pengene kommer fra. Så det ikke bare er en plakette LOA har støttet. I virkeligheden er det ikke vigtigt. Det er vigtigt at fortælle forpligtigelsen af at fond og spillere i Danmark, det går ind i en almennyttig sammenhæng, der er med til at styrke frihedslivet, fordi det foregår, kan vi nu gøre det her. Vi er ved at lave sådan nogle linjer, det kan godt blive meget kedeligt, men når man er ude og indvie, hvordan får man fortalt det dér? S: Så det bliver sådan en Responsible Supply Chain Management? E: Ja. Fuldstændigt. Det er en god sammenligning. Altså ligesom når du laver fair trade bomulds tshirts. Fuldstændig det samme. 40:15 S: Et lidt abstrakt spørgsmål: Hvad ville den her fond være uden åbenhed? E: Jamen altså… (tænker) halvdelen af hele den her fonds formål ville være forsvundet. Fordi man kan sige, hele effekten af at sætte ringe i vandet med fx projekter, der skal skubbe til resten af idrætslivets faciliteter, den ville gå i glemmebogen. Så man kan sige, man ville stadig kunne lave gode projekter, det er der ingen tvivl om, men effekten ville jo blive minimal. Altså Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 13.44
Comment [28]: Igen: komme de dårlige historier i forkøbet. At få fortalt den gode historie inden den dårlige bliver fortalt. jeg synes det der ringe i vandet-­‐billede er godt. Hvis vi går ud og renoverer tre idrætshaller, som er noget gammelt lort og viser vejen til, hvordan man med få penge kan lave dem superfede, så er det tre gode projekter. Hvis vi er gode til at kommunikere om det, så kan det være, det bliver til 30 gode projekter, fordi de bruger erfaringer. Så måske er det forkert at sige, at det kun er halvdelen. Det er i hvert fald en markant forringelse af hele vores formål. 41:19 S: Det sidste spørgsmål jeg umiddelbart har skrevet ned, det er hvorfor tror du, at nogen fonde vælger at være lukkede eller mere lukkede? Hvad tror du de får ud af det, og hvorfor tror du, de har valgt det? E: Jeg kender det også fra mit tidligere arbejde for Roskilde Festival, som jo også er på en eller anden måde agerer lidt fondsagtigt med deres udlodninger, det er så en forening, men det er sådan set det samme. Der har jeg jo været med i diskussionen også. Altså jeg tror simpelthen nummer 1 er, det er sindssygt svært. Altså når man åbner til den åbne klare kommunikation, så skal ens organisation kunne magte det. Og det er nogle kompetencer, som ikke nødvendigvis er til stede. Altså når man går ud og sagsbehandler et projekt, så skal man jo lige pludselig kunne, kan man sige, forklare det, forstå det, for ellers så er det mærkeligt. Det er en helt anden opgave for en sagsbehandler end en der bare er nede i sagen, så der er simpelthen et ben, der handler om, at det er svært. Og dem der er forsigtige, det er mange fonde, for det ligger i hele kulturen, at man skal gøre det ordenligt, at man skal passe på pengene – det er en forsigtighedskultur, der bliver det også sådan lidt, hvis man så har set nogen der ikke har været gode til det så (laver en lyd, som var han skræmt). Og det tror jeg, det kommer også fra det private erhvervsliv ”skal vi så ikke bare lade være med at sige noget?” S: At man er bange for at slippe kontrollen, at det kan løbe løbsk? E: Lige præcis. Og så tænker man, og jeg har jo selv en kommunikationsuddannelse, det er en helt traditionel topleder kommunikation, at hvis vi så lader være med at snakke om det, så går det nok væk. Så det er, at det handler om faglighed og kulturforandring, som kun er i gang, og som de mange kommunikationsfolk kan grine af i dag og tænke hvorfor fanden… Altså sværere er det ikke, men det må man bare sige, at det er ikke indlejret i kulturen. Og så tror jeg da også, at der har været et element af, at det var da meget rart at ikke skulle forklare alting, for hvis man så lavede nogle fejl, så behøvede man kun stå på mål for dem indendøre. Altså det tror jeg da også er en del af det. At man skal vænne sig til at hænge det snavsede vasketøj ud af døren. S: Så der er også noget med skeletterne i skabet… E: Helt klart. Alle store organisationer laver jo fejl. Så det er jo også et mindset, der handler om hvordan man leder en organisation. Er man klar til det? Så jeg tror meget det kommer af den der kultur, der også er i mange erhvervsvirksomheder i virkeligheden. Det tror jeg faktisk er det allermeste af det. Så kan der være brodne kar i det her, som jeg ikke… Som tænker, at hvis vi ikke bliver opdaget, så kan vi lave, hvad vi har lyst til. Det tror jeg, der er alle steder. Det kan man ikke fuldstændigt komme udenom. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 13.51
Comment [29]: Lidt anderledes formuleret end Niels Olsen, der siger, at man nok bare ikke er nået til det endnu. Esben siger, at man (endnu) ikke har de rigtige folk til opgaven. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 13.54
Comment [30]: Helt klare diskurser i fondene som årsager til lukkethed. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 14.00
Comment [31]: Hvilket jo så læner sig op ad typisk kritik i medierne og mistroen. Hvis du ikke vil tale er det fordi du har noget at skjule. Den opfattelse er Esben jo så nok også lidt med på. Stefan Sartori Olesen 10/8/2015 14.06
Comment [32]: Men så følger han jo faktisk virkelig kritikken i medierne med den mistænksomme lukkethed. Men han siger dog ikke, at der er flere ugler i mosen eller skeletter i skabet end alle andre organisationer for ”alle laver jo fejl” som han siger. Men så skal man bare lære at være åben omkring de fejl. De er især ved evaluering og læringen i egne fejl Esben fokuserer på i forhold til, hvad der er at vinde ved åbenhed. Men også i at undgå de dårlige historier ved at fortælle de gode, inden fx medierne kommer i forkøbet. 44:35 S: Så det er noget der ligger imellem at forsøge at bevare kontrollen ved ikke at åbne op og nogle andre siger så, at de forsøger at bevare kontrollen ved at åbne op ved at tage styringen. E: Ja. (trækker på det) Ja, men det er jo det der er nyt. I virkeligheden tror jeg, at du kunne stille fuldstændigt samme spørgsmål til mange erhvervsvirksomheder om hvorfor de er så lukkede. Og opleves på samme måde. Det samme svar er i mit hoved, at det er simpelthen.. Man har endnu ikke kultur og kompetencer til for alvor at kunne gøre det. Og man vil gerne være ordenligt – ikke lave fejl og have kontrol med hvad der foregår, og der bliver den nemme løsning bare at lukke. I mit hoved er det den forkert løsning, men det… S: Som måske i hvert fald ikke giver lige så mange muligheder. E: Præcis. Altså ressourcemæssigt er det jo bare… Man bruger sindssygt mange ressourcer på det. Man skal have ansat folk til det. Det gør de jo ikke, dem her der er lukkede. ”Ah vi må bare kunne holde et pressemøde en gang om året” (griner). 45:42 S: Det er sådan set hvad jeg havde med. E: Fint! Spændende! S: Og jeg har fået gode svar på det synes jeg. E: Hvor langt er forløbet? Hvornår skriver du? S: Jamen jeg er i fuld sving. Nu har jeg lige et stort arbejde foran mig med transskriberinger fordi når det er diskursanalyse, så skal det hele være på skrift. Jeg skal aflevere det i slut september. E: Så du har hele sommerferien (griner højt). S: (Griner) Ja, lige nøjagtigt, hele sommerferien. Ja ingen Roskilde Festival til mig! Der kommer jeg desværre ikke ned i år tror jeg. Men ja, det er tidsudsigten. E: Men du citerer bare, og send bare, når du har transskriberet. S: Jamen det skal jeg nok. Og så er du velkommen til at komme med noget, hvis du vil supplere med noget. E: Selvfølgelig. Og jeg vil sindssygt gerne læse den. Det er da rigtig sjovt. Især for mig hvor jeg er nu. S: Jamen det skal du være hjerteligt velkommen til. Jeg er da bare glad for, hvis der er nogen der… E: Jamen jeg kan da også høre, at det er nogle gode aktører du har fat i. S: Ja, jeg har været meget heldig med hvem der vil tale med mig. Jamen hvis man præsenterer det på den her måde med, at jeg har valgt jer, fordi i er åbne, vil i tale med mig, så er det svært at sige nej. E: (Griner) Det er godt tænkt! Helt klart. Slut.