1. No category

Bilag nr. 4: Interview med LIZZIE
I: Jeg ved ikke hvor meget du ved om det projekt, vi skriver her, men vi […]
L: […] Ikke så meget.
I: […] kigger lidt på hverdagen i en specialskole, og hvordan den fungerer og ser ud, og relationen
5
mellem børnene og imellem dem og deres dage og så videre, og det er der, du kommer ind i
billedet.
L: Ja.
I: Så hvis du vil starte med at fortælle lidt om din baggrund, om hvilken slags læreruddannelse du
har, hvad du har af erfaring med specialbørn og sådan.
10
L: Ja. Æhm.... Ja, altså, jeg blev færdig som lærer i 2007, og der fik jeg job her på Tranebærskolen.
Jeg har kun arbejdet her, og der startede jeg ud med sådan en indskolingsklasse, som der er der
endnu, og så var det 1.-2.e, hed den. Så der gik de der i første og anden klasse […]
I: […] Så det var sådan en sammenlagt klasse?
L: […] Altså, der kunne vi både have første og anden klasses elever, og bagefter var der nogle, der
15
kom ud i en normal klasse og nogle, der skulle fortsætte i specialklasse. Æhm... Det har jeg faktisk
haft alle årene og så har jeg lige været to år på barsel, ik, men ellers så har jeg haft de klasser hvert
år, og sideløbende også haft en normal klasse. Æhm, ja, jeg startede efter første år... var det første
år? Ja, på et tidspunkt tog jeg i hvert fald sådan et specialpædagogisk grundkursus et halvt års tid
med... ja, ikke helt en gang om ugen, men tæt på i hvert fald.
20
I: Var det noget, som skolen her satte dig til eller var det var det dig selv, der opsøgte det eller...?
L: Altså, det er jo skolen her, der gerne vil have, at de fleste speciallærere har det grundforløb der,
ik'? Æhm, og det var sådan 1-2 gange om måneden i et halvt år, og æhm, ja så har jeg selvfølgelig
undervist dem og så har jeg haft noget ADHD og autisme – kursus, og ellers så har jeg faktisk
ikke... nej, så har jeg ikke andre kurser eller noget, men bare erfaring efterhånden.
25
I: Føler du, at du kan trække på de her kurser inden i klassen, sådan?
L: Æh, ja, altså man har jo fået noget viden, men det er også ligeså meget noget, man.. altså, man
har jo noget teori, og så skal man jo have dobbelt så meget praksis, for at man kan […]
I: […] Teori og praksis, for at […]
L: […] Ja, det hænger altså sammen […]
30
I: […] Ja, det hænger sammen (indforstået latter)
L: Æhm, og der bruger man jo noget af det, og der er også... altså, selvfølgelig er der nogle ting, jeg
også har fået at vide, at det er super godt at gøre og så får man bare ikke altid lige gjort det, altså
fordi enten at der ikke er tid til det eller man, ja, ikke lige har ressourcerne til det, altså sådan nogle
tegneseriehistorier og alle mulige andre ting, det kræver, at du kan sætte dig ud alene med en elev,
35
og mange af de ting, ja, det kan vi bare ikke. Specielt ikke denne her uge, hvor I har været her, hvor
der ikke har været nogen støtte på overhovedet […]
I: […] Ja, vi har godt hørt en masse om, at der altid plejer at være en ekstra lærer inde i klassen,
men det har vi jo ikke set noget til.
L: Nej. Der plejer jo at være to på, og det er bare vildt frustrerende at man ikke har det […]
40
I: […] Det kan jeg godt forstå
L: […] fordi altså, der er nogle af eleverne, som kræver lidt, at der sidder en voksen tæt på dem
hele tiden, ik'?
I: Ja, hvordan plejer undervisningen sådan at foregå derinde normalt? Jeg tænker også hvordan er
din rolle inde i klassen? Du deler jo klasselærerfunktionen sammen med Lars?
45
L: Ja, mig og Lars deler klasselærer-funktionen. Øhm, ja, det er jo altså kontakt til forældre, og ja,
psykologer og sådan noget deler vi faktisk rimelig lige, ik'? Øhm, jeg er nok mere den praktiske
nogen gange med at ting kommer på nettet, og ting på den måde, ik'? Hvor han tit tager nogle
samtaler med nogle forældre over telefonen, og den slags, ik'? Så på den måde fordele det lidt. Men
til hverdag, ja, altså vi har jo haft en støtte, som har haft dem i 0.'e, som så også fortsatte her i 1.
50
klasse. Og det var altså virkelig dejligt, at det var en, der kendte dem […]
I: […] Var det Casper? […]
L: […] Ja, det var Casper.
I: Det navn har vi hørt en del gange nemlig […]
L: […] Ja. det var virkelig dejligt, at det var en, der kendte dem på forhånd. Vi kendte dem jo også
55
lidt, for vi havde jo lavet flere ting med dem, og idræt og sådan noget, men det gjorde bare, at man
ikke skulle bruge alt for meget krudt på, at... øhm... altså på de sociale ting og også det der med
grænser, altså hvordan er reglerne for det ene eller det andet, de var bare sat, fordi Casper også var
der, ik'?
I: Ja.
60
L: Men han blev jo så lige revet væk fra os for.... 14 dage siden eller halvandet... (uge, red) så det
har også virkelig gjort noget i klassen, der har været meget mere sådan uro og sådan lidt åh, de skal
lige mærke efter, hvad er det her når han ikke er der? Og jeg så har fortalt eleverne, at de dage, der
er en, der hedder Mikkel der skal være her, og de dage, der er en der hedder Pia, der skal være her,
og så sker det så bare ikke, vel? Det er jo det, der er rigtig frustrerende. Men altså, da han var, der
65
øh... Altså det er jo altid mest os lærere, der står for undervisningen, hvor han har hjulpet til eller jeg
har sagt ”nu tager du Mahmut ud og laver det her med ham” eller sådan nogle ting, ik'?
I: Ja, det lader til, at det er ofte er Mahmut, der har brug for at sidde lidt for sig selv med en lærer?
L: Ja. Det hedder faktisk sådan, at Mahmut har æh... [betydningsfuld pause].. Jeg vil ikke helt
skrive under på det, men jeg mener, at det er sådan, at han har fået tildelt en hel støtte på sig,
70
faktisk. Og faktisk var det meningen, at der skulle være en voksen på ham til at støtte ham, men så
blev det bare sådan lidt til klassen i stedet for, ik'? Og så derfor nu, faktisk, vi har fået at vide, at der
kommer en ny elev her efter påske i klassen, og så bliver vi nødt til at sige, at vi skal være helt
sikker på at have en støtte hver dag derinde, ikke?
I: Det kan jeg godt forstå.
75
L: Og det skal ikke bare være sådan en løs vikar, der kommer, altså... Det skal være en, der kender
børnene, ik'? Så det er jeg lidt spændt på at se hvad der sker.
I: Så det er en smule kaotisk nu, lyder det til?
L: Ja. Det er lidt kaotisk i øjeblikket, faktisk, det synes jeg. Men så.. æh.. ja, det er jo det, der sker.
I: Nå, vi har et spørgsmål, der hedder ”hvor vil du gerne hen med eleverne?” Sådan på det faglige
80
og det personlige og det sociale niveau?
L: Altså, jeg vil sige, at der er meget forskellige mål for hver enkelt elev […]
I: […] Præcis […]
L: […] Ja. Skal jeg tage sådan hver enkelt elev […]
I: […] Hvis du kunne fortælle lidt om det, det kunne være rart, ja […]
85
L: Ja? Ja, æhm... (pause). Altså, vi har jo fire elever, ik'? Adin, Søren, Zara og Anders A, som skal
ud i en normal klasse, og målet, altså, meget af det vi prøver at træne op nu, det er jo, at det skal de
altså kunne klare. Klare at komme ud i en klasse med 24 børn, æhm, de skal kunne klare at høre
beskederne og forstå en fælles besked. Og så er det også meget med det faglige, at det kræver altså,
at de skal kunne komme op på niveau med dem. For nogen af dem, det... de vil aldrig blive de
90
bedste i en stor normal klasse, de vil nok hænge lidt fagligt, men de kan nok godt liiige få røven
med op, ik, sådan. Med de fire er det... Ej... Altså med Søren og med Anders A er det at få pumpet
det faglige ind i dem, for socialt klarer de det egentlig ret godt. Øhmm.. Adin, hans faglighed er
faktisk ret fin, men det er nogle sociale vanskeligheder han har.... [pause] Altså, han har meget
svært ved nogen gange at tyde hvad andre gør, og tyde ”hvis jeg går over og sparker dig i hovedet,
95
er det så okay eller ikke okay?”. Altså, sådan nogle ting. Det er meget vigtigt, at han... ja, f... får...
altså, det vil nok være svært for ham de næste par år, men øhm... […]
I: […] Har du nogen som helst idé om hvorfor han har så svært ved det?
L: Nej, altså, øhm... [lang pause] Nogle tests hos psykologen viser også, at han kan have svært ved
at vurdere hvad det er man skal gøre i nogle bestemte situationer. Hvad præcis der lige har gjort det,
100
ved jeg ikke […]
I: […] Nej, nej.
L: Æhm, han er også opdraget, altså han øh..... han er opdraget ret skrapt derhjemme. Sådan både
og, øhm. Det tror jeg også har en stor indvirkning, altså [pause]. Jeg hørte sådan i 0.'e at han havde
gået sådan, og så havde han kigget op, og så havde han lige fået sådan en ”DUK!” (demonstrerer
105
klask i nakken), ”nu kan du kigge ned igen”, og der har været sådan nogle ting, hvor det er sådan
lidt... ahhh, altså det påvirker ham altså meget socialt. Han har også skidt i... sådan 6-7 gange i år i
bukserne, og det gjorde han også sidste år, hvor det var det så oftere og... tissede i bukserne, og...
jeg har prøvet at spørge psykologen ”kan det være det være noget med.... en for hård.. øh, for
mange krav, han ikke kan leve op til derhjemme, og måske her også?”, men det.. det mener hun så
110
ikke... det er det, i hvert fald, sådan hænger sammen, men øhm... [kort pause] men det.. det... ja, jeg
vil sige, at det er sådan en lidt anderledes opdragelse, han har fået, også med... han har også tit fået
at vide, at ”hvis der er nogen, der gør dig noget, så skal du bare slå igen”.
I: Okay.
L: Og det gør han jo så. Fordi det siger mor, at han skal gøre. Men vi fortæller, siger jo noget andet.
115
Det er jo også det, der er jo ligesom hver sin ende, der trækker […]
I: […] Det er konfliktfyldt, ja.
L: […] Ja. Det er jo det. Så med ham er det meget det sociale, vi træner. Æhm... [pause] Ja, altså, så
er der Mahmut, som øhh... ja [lille pause] er et lille stykke for sig selv, jo (griner lidt). Æh... [pause]
altså, han skal virkelig... altså nu, hans mål er, at han skal virkelig have lært noget sprog og
120
formulere, sig, æh, fordi [lille pause] den måde, han kommer i kontakt med de andre på, det er at
sige ” Øhhh, Søren-Børen” og altså, og sådan lidt små-drilleri hele tiden. Og det synes de andre er
irriterende, og de har også svært ved at.... altså mange af de andre har jo også svært ved prøve at
ignorere eller bare sige ”ej, okay, det lader jeg være med at tænke på”, så hidser de sig helt vildt
meget op, ik, og på den måde får vi ret mange konflikter, fordi det er lidt den måde, han sådan
125
[pause] kan, lige nu, komme i konflikt med dem, så han skal jo lære en masse redskaber; hvordan
man får talt til de andre. Altså, han har et meget dårligt ordforråd i dansk, og endnu værre på
tyrkisk, ik'? Så øhm... der er virkelig noget at arbejde med dér […]
I: […] Det lyder det til […]
L: […] Ja, æhm...Så det gør jo også at fagligt... det er jo ikke kun derfor. Han har også nogle
130
indlæringsvanskeligheder, man fagligt... [kort pause] er han jo også rigtig, rigtig svag, ik'? Så han er
jo helt sikkert en, der vil.... han er jo så heldig, at han blive blive i specialsystemet op, tror jeg, til
9.'ene, ik'?
I: Ved I hvorfor, at hans sprog ikke er så udviklet?
L: Nej. Altså... nej [lang pause] De taler jo tyrkisk/kurdisk... en af delene... derhjemme (taler meget
135
langsomt). Øhm... og jeg tror, at storebror taler lidt dansk til ham, men der er jo også nogle familier,
som taler, altså.... som, hvor at, altså, de taler også ikke det rigtige kurdiske, heller ikke det rigtige
tyrkiske, men sådan en blanding af det hele, ik, og jeg ved ikke helt hvordan det er derhjemme, og
øh... Jeg ved ikke, altså, han må... han har jo nogle indlæringsvanskeligheder, for han har jo
vanskeligheder med at få indlært mange af ordene, så... men jeg ved ikke helt hvorfor. Det [lille
140
pause] ja. Så det er noget, vi kæmper med.
I: Hvad med Lars og Zara?
L: Ja, så er der Lars og Zara. Zara skal jo også ud i normalklasse, og øhm... [lang pause] altså,
forældrene har ikke rigtig ville følge de øh... råd, vi er kommet med, vi har anbefalet, at hun skulle
starte i første-normalklasse næste år, fordi hun... [lang pause] Altså, hun fagligt ligger lavt. Ret lavt.
145
Øhm... Men, men hun er ikke... [kort pause] Hvad skal man sige, hendes IQ er ikke lav nok og hun
er ikke special nok til, at fortsætte i specialsystemet. Øh, det er jo lidt tit der grænsen er, om hun har
en diagnose eller en lav IQ, ik? Øhm... Så vores anbefaling var helt sikkert, at hun skulle starte i
første klasse igen, fordi... (pause) Jeg ved ikke om hun helt kan alfabetet, men det er deromkring,
hun kan måske lige alfabetet, men i første klasse normalklasse har de jo lært at læse nu og sådan
150
noget, ik'. Men det synes de ikke, forældrene, og så kan vi jo ikke rigtig gøre så meget. Desværre, så
med hende er det virkelig at få løftet det faglige, og så har hun også øhm... det ved jeg ikke om er
specialt specielt sådan... men hun har vanskeligheder ved at få lyttet til beskederne... (pause) hun
bliver let distraheret. Æhm... (pause) så det er også det, vi træner med, det er at kunne forstå en
fælles besked og... altså, hun skal have tingene et par gange, tit... og det skal de, altså, lærere der
155
overtager hende jo også så vide, ik'.
I: Ja, det er klart.
L: Ja, så er der Lars, der øh... (pause) har noget... er det dysfasi, han har, så han både motorisk er
sådan lidt en klumpedumpe, der øh.... kan falde over sine egne ben, og ja, han er jo sådan en sød
lille dreng, der bare ævler derudad, ik, altså. Han er rigtig sød (griner lidt).
160
I: Man kan tydelig mærke på ham hvornår han er glad og hvornår han er […]
L: […] Ja, men altså, han svinger jo HELT vildt og ja. Ja, og han har virkelig svært ved at aflæse de
andre børn også, og han kan ryge helt op i det røde felt over at der er en, der lige har sagt
bussemand, men det var jo måske fordi der var en bussemand på bordet, eller, altså, et eller andet,
ik. Han, altså, det er jo virkelig noget social træning med ham, æh, hvor fagligt... jeg ved ikke helt,
165
jeg mener ikke... i dansk, han altså... (pause) han er selvfølgelig ikke... fordi han kæmper med så
mange andre ting tror jeg ikke, at han er nået så højt fagligt, men det er ikke der, hans største
problem er, det er mere det sociale og hans sociale egenskaber, altså, der ska trænes der, ik. Så, ja.
I: Og hvordan synes du så, det går med alle de mål der, og altså, oplever I nogen virkelig store
udfordringer, som I slet ikke ved hvordan I skal komme udenom?
170
L: (kort pause) Æhm.. Ja, men altså, det er jo sådan en evig proces, synes jeg, specielt mange af de
der sociale vanskeligheder, altså. Det er jo noget, man ikke lige bare sådan ”Sådan, så har du løst
det”. Altså, det er jo noget, der skal trænes over flere år, æh […]
I: […] Det er klart.
L: Og så synes man nogen gange ”ej, nu øh... nu går det lidt bedre her”, og så kommer der lige
175
sådan et tilbagefald måneden efter, ik.
I: Ja, det går meget op og ned, sådan noget.
L: Ja. Æhm... (pause) på nogen synes jeg, specielt Anders A. har virkelig rykket sig fagligt. Øhm...
Og jeg synes også, at Søren, skal nok også sagtens kunne klare der derude. Og Adin er også blevet
bedre, synes jeg faktisk. Så øhm..... Ja, jeg synes lige de her par uger har været, det har været hårdt
180
for ham også lige at Søren er væk.... Nej, ikke Søren, Casper er væk. Ja, og det, har altså, nogen af
dem... det går rigtig godt her i en lille gruppe, men vi ved jo ikke helt hvordan det kommer til at gå i
en stor gruppe […]
I: […] Nej, det bliver spændende at se.
L: Ja. Så jeg synes nogen af målene går det godt med, og der er nogle mål, der er... altså... tager
185
meget længere tid, så der kan man måske se lidt bedringer, men ja, det er noget, de vil kæmpe med
nok mange år fremover, ik'.
I: Det kunne man godt forestille sig, i hvert fald.
L: Ja.
I: Det lyder som om, at Anders A. har nogle talefejl?
190
L: Ja.
I: Han udtaler... hvordan var det... ”g” som ”d” […]
L: […] Ja. Og noget ”k” (pause)... og sådan noget, også der er noget […]
I: […] ”k” bliver til ”t”, har jeg lagt mærke til.
L: Ja. Ja. Han øh... skulle gerne gå til talepædagog her, øh... men hun har så været meget, meget syg
195
på det sidste, talepædagogen. Så jeg tror, at ud af de sidste 5-6 gange, han skulle have været der, har
han været afsted to gange, ik'. Så det er rigtig ærgerligt. Øh... Men talepædagogen mener altså, at
det er noget, der kan trænes væk. Noget, han nok skal få trænet væk og... kunne kunne tale fint. Så...
(pause)
I: Så der er ikke nogen diagnose eller...?
200
L: Nej. Storebroren har... øhm... noget autisme. Han har gået i specialklasse indtil tredje eller fjerde
klasse, jeg tror, at det var tredje klasse, og så i fjerde klasse kom han ud i en normalklasse. Æh..
(pause) Han har kæmpet lidt. Det er noget, vi lige sådan har fundet ud af, fordi at Anders A. har
været ked af at komme til idræt. Og han er ellers en MEGET sporty fyr. Æh, men så fortalte
faderen, at storebroderen havde det her, og storebroderen også havde meget svært ved noget...
205
(pause) øh, noget nyt, anderledes og store mængder og altså lidt meget larm og sådan noget....
øhm... Og det er måske faktisk også liiige det, han har en snert af.
I: Vi talte nemlig med ham i dag, og han sagde, at han ikke kunne lide idræt, fordi der i
omklædningen var for meget larm, og der bliver kastet med tøjet, og […]
210
L: Okay, sagde han det?
I: Det sagde han, faktisk, ja. Det virkede til, at det var situationen, der netop var overvældende for
ham. Der var for mange elever og larm og så videre […]
L: […] Så det var omklædningsrummet? Det har vi nemlig prøvet at få ud af ham på det sidste. Æh,
og der var han sådan ”ej, men det er mange ting”, og jamen kan du så ikke.... altså, prøv at gå hjem
215
og tænk lidt over det, hvad er det præcis... men der stod vi så også og snakkede med faderen om det
her, og sagde om det kunne være det, for så sagde jeg så til ham, at hvis det var omklædningen,
altså det var der, det var svært, så kunne vi godt tilbyde ham at komme ind i en af
læreromklædningsrummene og bade der. Æhm (pause)
I: Men der er også virkelig, virkelig mange drenge inde det samme omklædningsrummet
220
L: Det er jo det! Vi sidder jo med to piger derinde, ik, altså! (griner)
I: Præcis.
L: Men det er jo helt skørt, altså. Og der var vi jo tre kvindelige lærere før, ik', fordi der var […]
I: […] Èn til to.
L: Ja, én til to piger, ik'? Det var lige til at klare. Ja.
225
I: Men det var helt tydeligt, fordi vi har spurgt børnene hvilke fag de kan lide og hvilke de ikke kan
lide, og hvorfor, og da vi spurgte ham om kunne lide idræt, der sagde han ”Nej!”. Alle de andre
børn, de var sådan lidt ”ja... nej, nogen gange”, men var bare sådan ”nej!”.
L: Ja, men der er et eller andet […]
I: […] Der er helt klart noget.
230
L: Faderen sagde nemlig, at om mandagen, der græd han bare når han skulle af sted.
I: Det er sjovt, for han fungerer jo rigtig godt socialt, synes vi.
L: Det er jo det. Så han er jo ikke sådan en typisk autist på den måde, fordi […]
I: […] Nej...
L: […] Altså, såeh […]
235
I: […] Nej, men jeg tænker også bare på, at det er sjovt, at han har så svært ved de der store
mængder af folk, når han lader til at fungere rigtig godt socialt inde i klassen.
L: Ja, det er jo det […]
I: […] Han virker også lidt som den populære dreng.
L: Det er han også, helt sikkert, ja.
240
I: Men det er spørgsmål om du ikke sådan lige kunne snakke lidt om det, sådan det sociale inde i
klassen?
L: Jo. Æhm... (pause) Vi har jo, øh... én pige, Zara, som øh.. som jo glæder sig rigtig meget til at
komme ud i en stor klasse med flere piger. Men udover det, så synes jeg faktisk, at hun... at hun
klarer det rigtig godt sammen med alle de drenge […]
245
I: […] Det synes jeg faktisk også.
L: Ja, altså hun virker til at have det godt sammen med dem, og øh... er jo også lidt populær og er
lidt kæreste med to af dem […]
I: […] Ja, det hørte vi. Jeg har glemt hvem det var?
L: Søren og Anders A. Æhm, ja (der grines lidt), så altså, jeg vil sige, at hvis der skulle være en
250
pige skulle være sammen med seks drenge, så synes jeg faktisk, at hun er den rette, fordi hun
faktisk er sådan en, der også sagtens kan være lidt vild og sådan... Såeh, selvfølgelig kan jeg godt
forstå, at hun ønsker at komme ud sammen med andre piger. Hun søger også andre piger i
frikvarteret. Æhm, såeh, så hende synes jeg, at det går ret godt med. Jeg synes faktisk, at de alle
sammen altid har været en ret homogen gruppe, øh, klasse, der altid har kunne lave mange fælles
255
ting sammen. Æh [pause]... Der er så altid nogen, der stikker lidt ud. Der er Mahmut, som har lidt
svært ved at begå sig socialt sådan, og han har lidt svært ved at kommunikere med de andre, og det
går hele tiden galt, altså de misforstår hinanden hele tiden.
I: Ja.
L: Men ham og Lars har kendt hinanden siden børnehaven. Æhmm... [pause] og er faktisk meget
260
sammen også, det er sådan lidt had/kærligheds-forhold lidt de har... […]
I: […] Man kan godt fornemme det.
L: Ja, fordi de er faktisk rigtig meget sammen og alligevel er det også bare... Lars kan blive SÅ sur
over Mahmut, altså (smil i stemmen). Det er sådan et lidt sjovt forhold de har sammen de to, æhm,
men det er også tit dem, der sammen i frikvarteret også, nogle gange alene, de to, ik'. Æhm... Og
265
hvor at så resten... Zara, mine tanker er, at hun er begyndt at søge pigerne mere og mere, og så
resten af gruppen dér, æh... kæmper lidt om... med Anders A, hvem er det så, der får lov til at være
sammen med ham. Æh... Men Søren er også vellidt på den måde synes jeg, og når de spiller fodbold
vil de også være sammen med Adin, så på den måde skiftes de lidt meget til at være den populære,
men Anders A. især […]
270
I: […] men, hvor er Anders S. i det her?
L: Ja. Jamen han er sådan lidt med i den gruppe, men... [pause] altså, han, han kæmper også
virkelig med sit temperament, og det bliver de andre nogle gange lidt trætte af... det der med at ”du
må godt lave fis med os, men vi må ikke lave noget med dig, fordi så bliver du stikhamrende
tosset”. Øh, og det er de […]
275
I: […] Det er også lidt svært at finde ud af.
L: Ja. Og det synes jeg faktisk på det sidste her de er blevet lidt mere... trætte af. Altså, det kan man
godt mærke; der har været lidt flere episoder, hvor resten er sådan lidt: ”ej, nu er det nok. Du må
godt drille os, men vi må ikke drille dig, så flegner du HELT op, og så... går det lidt ud over os, for
så kommer lærerne og snakker med os, ik'?”. Så han er med der, og jeg tror også, at han er vellidt,
280
men det er ikke ham, der er en af alfahannerne, sådan på den måde. Æhm....
I: Han virker stærk fagligt. Han er i hvert fald god til at koncentrere sig om opgaverne. Det er i
hvert fald hvad vi har set. Det er ikke sikkert, at det er sådan normalt, men når de andre har mistet
koncentrationen, så har han stadig siddet og været ret fokuseret, faktisk.
L: Nå, men det er jeg glad for at høre, at I siger faktisk, fordi... øhm... [lille pause] han har jo
285
ADHD. Æhm... Og de har sådan prøvet noget ADHD-medicin af på ham. Første gang var sidste år
da han gik i 0.'e, og det gik helt galt, altså det var den helt anden retning. Og så prøvede de her igen
i år, øh.... det var lige her... uge 4 eller sådan noget. Uge 4, og der prøvede de så meget med noget
nyt medicin og sådan noget, op der... det gik også, altså... det var slet ikke den rette virkning, det
havde. Det... han blev mere ukoncentreret i timerne, og måtte op at stå hele tiden og arhh, måtte
290
rejse sig hele tiden og var endnu hurtigere til at ryge op i det røde felt. Såeh... nu er de så i gang
med at prøve noget tredje medicin, som er sådan noget.... der går længere tid før det virker, æh... og
der skal vi så melde tilbage en gang om ugen for hvordan vi ser det går. Og han er faldet lidt ned
igen i forhold til det andet medicin, nemlig. Og det er noget, vi kigger på. Og det er bl.a. hvordan
koncentrerer sig i timerne, og han... og det er faktisk rigtigt; Før havde han meget mere brug for en
295
løbetur eller at han lige fik lov til at gå over til madrassen eller sådan noget.
I: Ja, det virker til, at der er rigtig god mulighed for lige at holde ti minutters pause med eleverne
hvis de sådan giver udtryk for, at de har behov for det. Og der påpegede LARS også, at dét var i høj
grad pga. af Anders S., at han lige giver udtryk for, at nu skal han løbe en tur.
L: Det er sådan med Anders S., at det er som om at han har.... (pause) rigtig god føling med sine
300
egne følelser, altså, han er rigtig god til at udtrykke sådan ”nu har jeg brug for det her”. Og det er jo
altså en virkelig god egenskab, når man også har svært ved nogle ting, ik'?
I: Bestemt.
L: Ja. Altså, vi havde sådan noget fordybelses-uge på hele skolen, hvor hele skolen blev lavet om til
en by. Og så skulle de ud i forskellige butikker, og der var cykelværksted og sådan nogle forskellige
305
ting. Vi prøvede så at samle flere af dem ét sted, hvor så ham Casper var der og sådan lidt, ik'. Og
der sagde han også, da vi snakkede ”Lizzie, tror du godt, at vi kan klare det?”. Altså som om, at han
kunne godt selv se: ”ej, det her bliver da en udfordring for os, altså ikke?`”.
I: Var det sammen med hele skolen, så? Eller var det.....?
L: Ja, det var fra 0.'e til 10. klasse, der var blandet rundt i alle mulige butikker, ik'. Og det var jo
310
virkelig en udfordring for sådan en flok børn.
I: Hvordan gik det så, ja?
L: Jamen, det gik faktisk ret godt, pånær med Anders A., faktisk.
I: Okay. Nu sider du Anders A., vi snakkede om Anders S. lige før.
L: Ja. Jamen for Anders S. gik det fint. Sådan... det var lidt hårdt for ham, fordi han... så også lige
315
var startet op på medicin, men... [kort pause] udover det, så gik det okay. Jeg tror faktisk, at han
fik... holdt en fridag derhjemme, fordi det var lidt meget, men øh... det gik bedre end forventet, vil
jeg sige, for jeg havde forventet, at det ville gå knap så godt, ik'.
I: Jeg synes faktisk, at mange af børnene har en meget god selvindsigt i forhold til hvad de er gode
til og hvad de ikke er så gode til. Også Anders A., da vi talte med ham i dag, så sagde han, at han
320
var god til matematik, men han var ikke så god til dansk. De er meget selvbevidste, alligevel.
L: Ja. Men sådan, Anders S., han er sådan en, der er lidt med, men han har også brug for sine egne
pauser og ja, kæmper meget med det der... med at tabe noget, altså hvis man taber et spil eller en
konkurrence... Ej, men det kan han... Puha, det er så hårdt! Han begynder også at græde, var det i
går.... da vi lavede matematik. Vi havde sådan et spil i matematik, og der begyndte han også at
325
græde, fordi at.. jamen... Adin snød og alt muligt, og han vandt jo ikke, og sådan noget, ik'. Såeh...
ja.
I: Er det noget, I både ser i undervisningen og i frikvarterene, altså, noget gennemgående?
L: Jaja. Det er ret godt, for LARS har en del frikvarters-vagter, hvor han kan være ude sammen
med dem. Og det er meget fedt, fordi det gør, at der er mindre konflikt der.
330
I: Ja, hvordan fungerer det med den gårdvagt derude...? Hvor mange gårdvagter er der på hvert
frikvater?
L: Ja, altså, ovre i ”den runde”, som vi kalder [legepladsen, red] ovre ved SFO'en, er der kun én på.
Og det synes jeg ikke er nok, altså fordi den trods alt er rund, så de kan hurtigt gemme sig, ik'. Der
skulle i hvert fald være to på, efter min mening, ik'. Æhm... Så er der hele tiden en nede ved o.'e
335
legepladsen, og der er en, der så går ude langs øh... siden her. Øh... Og så skulle der også gerne gå
en inden for, selvom egentlig.... hele indskolingen skal være udenfor... [lang pause] Æhm, altså,
med sådan en gruppe børn er det jo, vil det være bedst hvis man kunne være derude hvert frikvarter
og holde øje med lige sin egen gruppe børn, vil jeg sige. For det er jo også der, at der skal trænes
mange sociale ting, ik'?
340
I: Jamen, lige præcis. Der foregår bare så meget på kort tid. Det er helt vildt.
L: Ja, det er jo det. Såeh, altså, det bedste ville være hvis man kunne være derude sammen med dem
der også, ik'?
I: Ja. Jamen, bare lige for at tage noget kontra, hvordan med klasselokalet? Sådan, de fysiske
rammer, hvordan fungerer det så? Både sådan for det faglige og for det sociale hos eleverne?
345
L: Jamen, æh... (pause) Altså, jeg vil sige, vi er jo sådan... (pause) Mig og LARS havde en klasse
før, der var ovre på den anden side. Der havde vi sådan et stort arbejdsbord, og det har vi savnet
lidt, for det er der ikke i denne klasse. Derfor har vi fået det her mindre røde bord, som vi prøver at
lave gruppearbejde ved, ik'. Æh... [kort pause] Det, de nyder rigtig godt af, det er at vi har den
madras, og det lige det område der, hvor de kan lige kan spille lidt bold og sådan noget, ik'. Det har
350
de brug for. Altså, at de lige kan få rørt sig og der lige kan ske noget andet. De har brug for lidt de
mange, hurtige skift, ret hurtige skift, ik'? Æh... (pause) Så på den måde er det meget fedt. Og det er
meget fedt, at der er et køleskab derinde og sådan noget, i det lokale, ik', fordi det er jo kun de to
lokaler der, der er det i (de to første-specialklasser, red).
I: Ja, det hørte vi godt noget om, at det havde været de fleste steder, men så var taget ud, eller... et
355
eller andet rod?
L: Ja, ja. Så nu er der køleskab ude i fællesrummet, ik'? Men det kan nemlig hurtigt ende galt når de
skal hente madkasser alle sammen, synes jeg (der grines lidt). Det har jeg oplevet de andre år.
Såeh... (pause) Ja, vi har jo sat dem ved enmandsborde for, at øh... […]
I: […] Ja, vi kan ikke helt finde ud af, om de selv har fået lov til at vælge de pladser eller ej, for jeg
360
synes, at de siger noget forskelligt når vi prøver, sådan, at spørge ind til det?
L: Æh... Nej, altså, det har de ikke. Det startede med, at de har fået en plads, men så har vi sådan...
(pause) undervejs byttet lidt rundt på nogen, altså sådan... øhm.. […]
I: Hvad er tanken bag den måde, I har sat dem på og så byttet rundt?
L: Det var hvis der var nogen, der sad tæt på hinanden og blev ved med øh... [kort pause] altså,
365
snakke for meget eller ryge i totterne på... altså, sådan lidt... blive forstyrret for meget af hinanden.
Såeh, så har vi måtte rykke dem.
I: Kan du give nogle eksempler på det? Zara, tænker jeg straks, mellem Mahmut og Lars.
L: Ja, jo der, så havde vi... (pause) faktisk i starten sad Anders S. ude i siden, men ham ville vi
gerne have fremad for at han ikke kunne se de andre så mege, for at […]
370
I: […] Jeg har lagt mærke til, at hans bord står allerlængst fremme.
L: Ja, for at han ikke... fordi.. han blev meget hurtigt afledt. Æh... (pause) Så på den måde, så er han
blevet rykket fremad, og så kan jeg... tror jeg faktisk, at ham og Søren sad ved siden af hinanden
mere sådan før. Og dem måtte vi, sådan lidt... der var meget... ja, kommunikation mellem der
konstant. Øh... (pause) og at Søren lige kiggede på Anders og så var det også galt, og så blev han
375
sur over det og, altså, sådan nogle ting, ik'? Så der var i hvert fald noget, vi måtte rykke dér...
(pause) Ja, og så tror jeg, at vi har rykket Mahmut ned og ud ved vinduet. Æh... (pause) for også at
få ham sådan lidt, så han ikke sad allerforrest og alle de andre skulle sidde og kigge på ham, for han
kan godt miste fokus ret tit, ik'?
I: Er der nogen tanke bag at sætte ham ved siden af Zara? De virker til at fungere rigtig godt
380
sammen, hun er god til at hjælpe ham og sådan.
L: Æhm... Jeg tror bare, at vi havde sådan lidt, for at Lars og Mahmut ikke skulle sidde sammen, og
så have stille og rolige Zara til at sidde der. Hun er nemlig meget god til at hjælpe rundt, men også
nogle gange FOR ivrig til at ville hjælpe hele tiden... […]
I: […] Det er nemlig sjovt, for vi spurgte ind til det, da vi havde hende inde til en lille snak, at det...
385
at vi netop spurgte ind til ”jamen, kan du godt lide at hjælpe de andre?” og det var sådan ”nej, det
var sådan mest for de andres skyld”, men det vi sådan har set, det er, at hun slet ikke kan lade være.
L: Men hun kan nemlig ikke lade være, nej, det kan hun nemlig ikke. Hun vil så gerne hele tiden.
I: Og det er alligevel sjovt, når hun selv har sagt, at […]
L: […] når hun siger, at hun ikke vil, ja? Men det er jo der, sådan hun elsker at hjælpe Mahmut og
390
sådan noget, fordi der kan hun sagtens være med. Og jeg tror, at det er derfor, at hun så gerne vil
hjælpe specielt lige ham, fordi det kan hun sagtens, det er en del nemmere, det han har end hendes,
ik'? Æhm... jeg tror, at det er det.
I: Han virker meget glad for hende.
L: Ja?
395
I: Jeg ved ikke om I har lagt mærke til det, men hver gang han er glad for et eller andet, så tungen,
den går lige hen over fortænderne.
L: På Mahmut eller hvad? Er det rigtigt? (Lizzie smiler)
I: Ja, han har en sådan tendens til, at når den der livsglæde kommer i øjnene, hvis der er et eller
andet.... en succesoplevelse eller han score et mål eller sådan noget, så kommer tungen lige op
400
(demonstrerer bevægelsen).
L: Ej, er det rigtigt?
I: Ja.
L: Nå. Ej, det har jeg faktisk ikke engang lagt mærke til, nej.
I: Nogle gange kommer tungen også lige ud i siden […]
405
L: […] Man kan jo tydeligt se på ham, altså, han er jo en, der virkelig udstråler om han er glad eller
ked af det […]
I: […] Han er også meget, umiddelbar, ja. Det er rigtigt.
L: Ja. Og altså, vi ved, at.... sådan nogen gange han har været med i noget og han så bliver beskyldt
for noget, han ikke har gjort, så er det tydeligt at se... [lille pause] at det har han ikke. Så vræler han
410
lige med det samme. Man kan tydeligt se det og sige ”men han har ikke gjort det. Det kan jeg se!
For nu er han SÅ ked af det!” (griner lidt)
I: Det er lidt mere tricky med Adin, har vi lagt mærke til […]
L: […] Ja, han er virkelig tricky. Han er... […]
I: […] af læreren bliver han lidt påpeger som den, der altid skaber problemer, men han har jo aldrig
415
gjort noget, vel?
L: Ja, ja... (pause) og det er også fordi, at han er blevet taget så mange gange i at lyve overfor os og
det er jo det med, at man er ved at være så træt af det, altså, når der så kommer en ind – lige da vi
skulle ned til håndarbejde - en, der kommer løbende ud og siger, at han rakte fuck-finger og
sparkede, og man bare er.... (sukker) jamen, det har han sikkert gjort! Men han står der og nægter
420
det, ik', og jamen, det er bare ikke nu, at vi har tiden til at tage den snak […]
I: […] Ja, jeg skulle til at sige: hvad gør man så i sådan en situation med ham?
L: Jamen, altså, jeg prøver fx i går også, da de skulle ud i frikvarteret, så blev jeg... så kom han hen
og sagde ”ej, der er en, der sparker mig” da de skulle tage sko på, og så tænkte jeg ”nå, okay”, og så
går jeg ud, og så siger ham den anden ”men han stod og sagde bøsse til mig og sagde alt muligt og
425
har også sparket og skubbet, og det er også fordi... han står dér pure og siger ”jeg har ikke gjort
noget! Jeg har ikke gjort noget! Jeg har ikke gjort noget!”, og ham den anden står og siger ”jamen,
han HAR altså”, så der måtte jeg bruge halvdelen af mit frikvarter og sige ”nu går vi ind. Så går vi
lige ind i vores klasse, så sidder vi her til vi finder ud af hvad er sandheden egentlig” […]
I: […] Okay, så satte I jer ned og sådan ned og snakkede om det?
430
L: Ja.
I: Hvordan tager Adin imod det?
L: Men han nægtede, nægtede, nægtede […]
I: […] Jeg mener, kan han finde ud af at sidde og have en samtale på den måde?
L: Jaaa, det han han egentlig godt, men han bliver lidt presset af det, kan man godt se. Og han
435
nægtede og nægtede og nægtede, og så ”Nå, der var jo nok noget lige dér jeg fik sagt og gjort”, kom
det så frem, ik'. Man skal presse ham rigtig meget faktisk før man sådan får sandheden at vide.
Æhm... (pause). Og det er det, der.... altså, det er det, jeg er nervøs for, at de der ting, han kommer
lige med nogle kommentarer eller der er lige nogen, der får et spark.... (pause) og det er dét, jeg er
virkelig bekymret for, når han skal ud i en stor klasse, hvordan det skal gå, ik'?
440
I: Ja. Vi har det sidste spørgsmål, der går på det her projekt, I har haft kørende med, at de skal lære
at snakke noget - eller det er mest i dansktimerne, jeg ved ikke hvor meget, du er inde over det hvor de har skulle lære at sige ”skal vi lege?” på et andet sprog […]
L: […] Ja, jeg var med til at planlægge noget af det, fordi det er et kursus vi har været på […]
I: […] Ja, det kunne vi nemlig forstå på LARS, at øh... […]
445
L: […] og jeg har været med til at planlægge noget af det, og så har de fået lov til at føre det videre,
fordi nu var jeg der ikke i timerne.
I: Men øh... nej, det var bare for sådan om du kunne fortælle lidt om det og om du kunne se om
børnene er glade for det eller ej, om det er noget I kunne finde på at køre videre med af projekter
og...? […]
450
L: […] Altså, det er jo fordi vi har været på sådan et kursus, der hed ”Sprogtilegnelse”, men det...
(pause) de to kursusgange, det gik ud på, det var lidt at prøve at se det som en fordel, at... børn er tosprogede og ikke altid som en ulempe. Æhm... (pause) og at det der med, at æh... at de får... at man
ikke kun her i skolen siger ”men du skal tale dansk! Du skal tale dansk her”, ik', men at de får lov til
at tage noget af det de kan hjemmefra med hen i skolen og vise ”se, hvad JEG kan! Se hvor dygtig
455
JEG er!, og åbne op, også, for at der er andre sprog, der er andre alfabeter, altså sådan nogle ting,
også for os, der er pur-danske (smiler lidt), at vi får øjnene op for nogle andre ting. Æhm...
I: Hvordan tager de så imod det?
L: Jeg tror, at de synes, at det er helt vildt fedt.
I: Nu tænker jeg også bare, nu har vi jo så hørt... hørt LARS snakke lidt om det, og det var ham, der
460
havde dem derude... Det kan godt være, at du lagde mærke til en eller anden forandring, sådan æh...
i skolen i den resterende tid?
L: Hmmm... (lang pause). Nej, jeg synes ikke, at der liiige er sådan noget, jeg synes bare, at de har
virket begejstrede for det og spurgt ”hvornår er det, vi skal det her?”, altså, æh...
I: Er der nogen specifikke elever, der har det? Givet udtryk for, at de glæder sig til det?
465
L: (pause) Jeg tror, at de sådan... de fleste af dem har været glade for det, men jeg kan faktisk ikke
huske hvem der spurgte om det...
I: Nej. Pyt skidt.
L: (pause) Men der er selvfølgelig nok nogle, der er gladere for det andre og sådan […]
I: […] Det var det, jeg tænkte, ja.
470
L: Ja... (lang pause) Ja, jeg ved det faktisk ikke, for jeg har ikke været så meget med inden over, så
meget har jeg ikke snakket med dem om det, såeh, nej... det kan jeg ikke helt sige, det der.
(Det ringer højlydt ind. Der grines lidt.)
L: Men jeg tænker, at det helt sikkert er noget, jeg faktisk vil bruge videre i... altså […]
I: […] Hvordan, tænker du?
475
L: Altså, bare det der med at få inddraget nogle gange med fordi... vi har jo altså virkelig mange tosprogede her, ik', altså, jeg tænker […]
I: […] Det er jo netop det. Jeg synes nemlig, at det lyder rigtig fornuftigt at køre sådan et projekt
[…]
L: […] især i matematikundervisningen, ja. Jeg tænker sådan... jeg har jo mest matematik, men
480
altså, der tænker jeg sådan noget med når man lærer med figurer, trekanter, cirkler og sådan noget,
snakker om hvad hedder de egentlig på andre sprog og.... vi lavede også en dag, hvor vi sådan
”jamen, hvor mange sprog kan vi egentlig tælle til ti på?” og sådan noget, og så prøvede vi sådan at
finde ud ad hvor mange kunne vi egentlig, og sådan nogle ting, altså.... (pause) Altså, jeg har også
en... en 5. klasse, og der har vi også... der har vi... jamen, 9-10 forskellige nationaliteter i den klasse
485
også, ik'.
I: Hold da op.
L: Og der har vi også lavet forløbene med det her og hvad er det.. æh... (pause) for sprog, vi har,
og... alle mulige ting... og det er nemlig også, altså, det har jo... (pause) åbnet lidt op for hinanden,
altså for børnenes måde at se hinanden på og acceptere, at man kommer fra forskellige steder, og vi
490
har stadig nogen, der synes, at det er lidt svært at acceptere, og nogen... (pause) ja, onde
bemærkninger, ik', men øh, jeg tror, at jo mere man åbner op for det her, jo mere åbent bliver det, jo
mere... altså, ja, mindre drillerier tror jeg, at der bliver omkring det, ik'?
I: Vi synes at opfange, at der var tre dele i det her projekt, der var noget sprogligt og noget kulturelt
og noget aktion... eller?
495
L: Ja, altså, ja... (pause) Ja, altså, både noget sprogligt, fordi det er jo... det er jo ikke meningen, at
de alle sammen skulle lære hvordan man sagde det på pakistansk, hvordan man sagde det, men bare
for at åbne op for flere sprog. Men det er også meget noget kulturelt, ja, tage noget med hjemmefra,
”hvad er det egentlig, vi gør hjemme hos os?”, og så er der nogen, der har fået noget, de ikke har
talt derhjemme (fx Anders A., der skulle tale fransk, red), men det var bare for.... at de skulle
500
komme med noget, og ikke bare sige det på dansk. Så æhm... Jo. Det er da både noget kulturelt og
noget sprogligt, og hvad sagde du til sidst?
I: Aktion.
L: Noget aktion, ja, med at de skal ud at... (pause) ja. Altså det er jo sådan et forløb, der er lavet lidt
hurtigt, ikke? Æh... På et kvarter på et kursus, så det er sådan... selvfølgelig har der været tanker bag
505
det, men øh.... ja. Der var jo, at de skulle lave noget hver for sig og så mødes man og viser det her,
og så var det meningen, at de alle sammen skulle lære det på tegnsprog også, så de kunne noget
fælles... Æh... fordi der har været mange stridigheder mellem de to klasser lidt, der har været
konflikter lidt mellem... […]
I: […] Så det d og e klassen eller?
510
L: Det... Mellem 1.d og 2.d.
I: Okay.
L: Æhm... Så vi tænkte på en god måde, også, så det var også noget social træning i det, samtidig
også, så de måske kunne have noget godt socialt sammen, at vi kan det der hvordan man end skulle
sige ”skal vi lege?”, altså, så måske kunne det være at de så havde noget noget fælles positivt at
515
have sammen der... […]
I: […] Det er en fin tanke, ja […]
L: […] Ja, så det var egentlig meget også det sociale, og så det sproglige-kulturelle, vi sådan havde
tænkt, ik'?
I: Nå, vi har egentlig ikke flere spørgsmål, så medmindre du sidder og er ved at brænde inde med et
520
eller andet, så kan vi da prøve at slutte den af?
L: Nej, andet end at jeg nogengange tænker: hvad tænker I?
I: Uh, vi tænker en hel masse ting.
L: Mahmut skal... hvis han nu var startet et år senere... at starte i normal klasse... […]
I: […] Åh, det kan jeg godt forstå, men det er jo ikke vores felt... […]
525
L: […] Nej, det ved jeg godt, men hvad tænker... (snubler lidt over ordene)
I: […] Først og fremmest tænker vi, at det er en dejlig klasse og nogle dejlige børn.
(Optagelsen slutter)