Interview

1
Interview
2
Længde: 59:08 min.
3
4
P: Interviewperson
5
I-1: Niklas
6
I-2: Peter Emil
7
I-3: Iman
8
9
I-1: Noget man går og tænker over i hverdagen.
10
P: Nej, okay.
11
I-1: Nødvendigvis.
12
P: Nej, okay. Det lyder godt. Så kan man lige få rykket på den dagligdags måde
13
at være på.
14
I-2: Okay.
15
P: Det nok meget godt.
16
I-2: Nu kører det. Super.
17
P: Super.
18
I-1: Så sætter vi bare i gang.
19
P: Okay. Lad os gøre det.
20
I-1: Så vil jeg gerne starte med, at høre lidt om før du kom til København.
21
P: Hmm.
22
I-1: Så vil du ikke fortælle os lidt om, hvor du boede, før du kom hertil, øh, og
23
også hvad naturen betød for dig dengang.
24
P: Det kan jeg godt. Jeg er født og opvokset i Sorø, hvor øh ... vi har nogle
25
store fantastiske søer og store skove der indkredser hele byen, og øh vi har
26
Sosserup skov der er Danmarks ældste skov ved siden af og. Og det har jeg
27
bare været vant til at have ikke mere end 20 meter, fra hvor jeg nu har haft min
28
dagligdag henne. Og jeg kan huske ved min folkeskole, havde vi også sådan en
29
skov ved siden af og marker, hvor man lige præcis kunne nå ud i frikvartererne,
30
og så skulle nå at komme tilbage igen. Så det gjorde vi rigtig meget, og så tror
31
jeg da også, at det har præget mig at min far, han er fra Sverige. Så jeg har
32
været i Sverige flere gange om året igennem hele min opvækst, hvor det bare
33
netop har handlet om sådan at komme helt ind til kernen af naturen, og ikke noget med
34
hostels og hoteller eller alt sådan noget. Så står den på telt og bål
35
og vand og mos. Så det tror (…) jeg har så’n nogle af mine tidligste minder er
36
netop den der så’n duften af skovbunden og så’n fornemmelsen af træer (…) og så (…)
37
jeg tror, jeg meget hurtigt blev præget i den retning. Både som følge af at jeg er
38
opvokset i Sorø, men også at min far og at jeg netop er blevet trukket ud, hvor
39
det er lidt vildere end så’n som de danske birkeskove.
40
I-1: Og, og hvordan havde du så det med alt den natur, altså, både i Sorø og i
41
Sverige når du var, altså du var yngre?
42
P: Hmm. Jeg synes det var fantastisk både fordi at man. Der er bare ... Det en
43
anden sfære at være i naturen, og det tror jeg meget hurtigt, at jeg så’n kunne mærke den
44
forskel. Det giver bare noget andet at gå blandt træerne, hvor der
45
ikke er så mange mennesker i forhold til at gå ned af Storegade. Øhm ... Jeg tror de der
46
sanseindtryk har gjort noget ... Jeg tror det er det der har været så’n bærende for den
47
stærke oplevelse. Jeg kan også huske nogle gange, nu når jeg, (…) hvis jeg gerne vil ud
48
og opleve noget andet, men alligevel ikke helt orker at cykle helt ned på Amager, så kan
49
jeg tage bussen ned til plantecentret og gå og få alle de der dufte af forskellige planter ...
50
Øhm, men det gav mig også bare en stærk følelse af frihed. Altså i skoven er der ikke
51
nogen altså, man kan gøre, hvad fanden man vil ik’. Øhm ... Og særligt som barn at der
52
ikke er nogen til at våge over en på samme måde..
53
I-2: Mhh Mhh.
54
P: Det tror jeg var ret vigtigt.
55
I-1: Hvad lavede du så, når du var ude i naturen sådan?
56
P: Jeg klatrede og lærte skoven at kende. Så’n lavede små kort og øhh ... Jeg
57
havde en veninde, hvor vi lavede sådan nogle små ritualer, hvor man skulle
58
indvies i skoven, så skulle man hoppe over åen et x antal gange og så’n nogle
59
ting. Jeg tror det vigtigste for mig var at blive godt bekendt med det, så jeg vidste
60
lige præcis, hvor jeg var henne, uanset hvor jeg gik henne.
61
I-2: Hmm.
62
P: Jeg ved ikke om det har været en. Ja, det ved jeg ikke. En forskel fra byen,
63
hvor man kan, kan man tage kort med egentlig? Det kan man sgu ikke rigtigt i skoven.
64
I-1: Så det handler meget om at lege og udforske?
65
P: Ja, bestemt.
66
I-2: Var det både noget du gjorde alene og sammen med andre?
67
P: Ja, ja det var det.
68
I-2: Okay.
69
I-1: Okay, og så. Hvordan havde du det så, da du flyttede her til København, fra at flytte
70
fra noget så naturrigt ... Og så herind?
71
P: Ja, det var fandme underligt (latter). Det var ikke særlig sjovt ... øhm ...
72
Jeg kan huske i starten, var det rigtigt svært, altså jeg var både ... Jeg ville jo
73
gerne flytte til byen, altså det var jo det, der var målet de sidste par år i Sorø,
74
synes jeg jo var (…) På trods af naturen så længtes jeg også efter at opleve den der
75
anden måde og bo på. Den storby ... Men øhm ... Men det slog mig hårdere, end jeg
76
havde regnet med tror jeg ... at ... Også fordi det virkede så tamt, altså det som der så var
77
her. F.eks. Amager Fælled. Altså jo, der er skov, og man kan se lidt langt, men det hele er
78
jo så hammer menneskepræget, at halvdelen kunne være nok. Øhm, jeg synes det var
79
hårdt. Jeg synes det var rigtig hårdt.
80
I-1: Gik det så mere op for dig altså, at du måske havde et behov for at være i naturen,
81
eller fik du mere lyst til at være i naturen, end du tidligere havde?
82
P: Jeg tror ikke jeg fik ... Jeg kunne bare, jeg kunne mere mærke behov ... Det behov jeg
83
havde for at være ude i naturen. Jeg tror, jeg har altid værdsat det men ... men det var
84
noget andet at få sat det på spidsen på den måde. Og så nu når jeg er i Sorø, så er det
85
ved at gå op for mig, hvor meget anderledes det var at bo der og ... Sidste gang jeg var
86
der, lagde jeg lige pludseligt mærke til, at der er skov på begge sider af sporet ved
87
stationen, og det har jeg aldrig rigtigt tænkt over før, men det ... kunne jeg lige pludselig se
88
der at ...
89
I-2: Hmm.
90
P: Det er sgu anderledes, end at stå på DR-byens metro.
91
I-2: Ja
92
P: Øhm ... Nej, jeg synes det var svært.
93
I-2: Hmm.
94
P: Jeg følte mig også sådan, sådan lidt alene med det. For det virker som om, alle trives
95
så godt med at bo i byen. Dem man sådan lige mødes med, når man er ude.
96
I-1: Men her sådan lige da du var flyttet herhen.
97
P: Hmm.
98
I-1: Kan du beskrive nogle specielle situationer, hvor du måske sådan har følt en specielt
99
trang til at tage ud i naturen?
100
P: Så’n når det pressede sig på med studieliv og så’n sociale forventninger og kollegiet, og
101
så kunne jeg godt mærke at, at så havde jeg sgu brug for at komme ud og også bare at
102
være mig og komme ud og ja komme lidt mere i kontakt med de der ... Med de andre ting
103
som verden byder på end så’n socialt pres og studier og lektier, og jeg ved ikke hvad.
104
I-2: Hmm.
105
P: Øh ... Så jeg tror det har været de der tilspidsede situationer der hvert fald i starten, at
106
det blev så’n særligt åbenlyst at ... at jeg manglede at komme ud, tror jeg.
107
I-2: Altså, nu snakker du her om kollegiet.
108
P: Hmm.
109
I-1: Sagde du, nævnte du lige hurtigt. Føler du dig så’n presset her eller stresset over, at
110
der var så mange mennesker eller.
111
P: Nej, eller jo det gør jeg nogle gange. Men det er også lige i starten, hvor jeg var flyttet
112
ind og ikke kendte nogen, så er det voldsomt og. Og ja nok ikke. Jeg kan rigtig godt lide
113
mennesker, men jeg bliver hurtigt så’n presset og synes det bliver for meget og øhm. Så af
114
den grund var det nok hårdt i starten. Nu er det jo bare som en kæmpe familie for mig. Jeg
115
kender hvert eneste menneske, og vi har det så hammergodt sammen øhm, så det er der
116
ikke meget i længere ... men de første par måneder der ja.
117
I-2: Hmm. Hmm.
118
I-1: Nu prøvede vi lige at få os en lille tur ovre fra metroen af. Så jeg vil spørge –
119
er der nogle, så’n nogle grønne arealer så’n meget nært her hvor du bor, som kunne få dig
120
til at føle bare lidt i kontakt med naturen?
121
P: Jeg tror det tætteste, jeg har, det må være Amager Fælled, men ellers er jeg jo så
122
heldig, at vi har en lille have om bag ved her. Som jo ikke er noget særligt, men der er da
123
noget græs og et par kirsebærtræer, som bliver meget fine i løbet af året. Øhm, men jeg
124
synes det er fint lige det her område. Der er mange så’n nogle små pletter med by-haver
125
og så’n. Man kan godt sådan lige trække cyklen ind så’n en gang imellem hver 300 m eller
126
et eller andet, så skal der nok være noget græs, man kan sidde på ik’.
127
I-2: Jo
128
P: Men ellers så er det jo bestemt Amager Fælled og Amager Strand som der
129
ligger tættest på så’n. Så’n ja, gør det bedst. Helt sikkert. Det er lidt bedre end
130
haven.
131
I-2: Hmm. Hmm. (Hoster).
132
I-1: Hvor meget føler du så, at naturen fyldte for dig lige i starten, da du kom
133
herhen. Så’n både i dine tanker rent mentalt og hvor meget du så’n rent fysisk brugte ude i
134
naturen?
135
P: Vil du gentage spørgsmålet?
136
I-1: Ja, hvor meget følte du, at naturen fyldte for dig sådan både i dine tanker, og
137
hvor meget du egentlig så’n var ude i naturen, lige da du var flyttet herud?
138
P: Jeg tror det fyldte meget. Også meget. Men jeg kan ikke rigtig huske, hvornår jeg
139
begyndte og. Hvornår jeg så’n for alvor opdagede de der steder. Jeg tror det har været en
140
5 måneder efter jeg flyttede ind. 4-5 måneder. Øhm, før det så brugte jeg Amager Strand
141
en del gange. Og der kunne jeg virkelig mærke den der forskel. At når jeg så’n kørte
142
igennem Amager og så kom ud til vandet og mærke blæsten i hovedet, og der dufter af
143
tang, og man kan se lidt længere end hen til den næste kedelige betonblok. Øhm. Det var
144
så’n, ja, lidt frisk luft til lungerne. Til hovedet. Jeg kan ikke huske, hvad spørgsmålet var
145
længere. Nu snakker jeg bare. (Latter). Sorry.
146
I-2: Det helt okay. Hmm... Du snakkede også lidt om de her betonbygninger.
147
P: Hmm.
148
I-1: Hva’, hva’, hvad var det så’n din følelse af, at det hele det så’n var beton, og det var
149
jo nok meget højere og meget anderledes, end det du var vant til.
150
P: Ja, bestemt. Men det sjovt, for det var jo netop også det, jeg havde set frem til ved at
151
flytte herind. Og så’n kunne mærke bylivet sådan pulsere hele tiden og, men så var det
152
bare ikke lige så fedt alligevel, synes jeg egentlig ik’ ... jeg kan huske de første par
153
måneder, der var jeg over det hele, hele tiden og skulle til alle arrangementer og til alle
154
festerne. Øhm ... Men så havde det bare ikke mere at byde på, end den der første-gangs-
155
fascination.
156
I-2: Så du følte ikke, det gav dig lige så meget igen, som naturen gav eller hvordan?
157
P: Nej.
158
I-2: Eller hvordan?
159
P: Nej, overhovedet ikke.
160
I-2: Nej.
161
I-1: Følte du, at der var nogen forskel på, hvordan du så på andre mennesker på,
162
eller den måde du så dine omgivelser, da du flyttede herhen?
163
P: Puuuh det ved jeg sgu ik’. Det tror jeg ik ...
164
I-1: Nej.
165
P: Det tror jeg egentlig ik’. Men altså (bliver afbrudt af I-1).
166
I-1: Men altså. Der var mere noget altså du manglede. Øh altså det påvirkede dit sociale
167
eller?
168
P: (Lang tænkepause) Ik’ så’n udpræget ...
169
I-1: Nej.
170
P: Det tror jeg ik’.
171
I-1: Okay. Kan du beskrive de steder, du tager hen i naturen nu? Meget gerne de
172
specifikke steder, hvordan de ser ud.
173
P: Ja øhm. Det kan jeg godt. Øhm ... Jamen nede i Kalvebod Fælled. Jeg kan huske den
174
første gang, jeg var dernede, og hvor jeg bare cyklede rundt på Amager. Da jeg så stødte
175
ind på Kalvebod. Jeg cyklede ind ad indgangen. Er der nogle af Jer der ... har I været der?
176
I-1, I-2 og I-3: (I munden på hinanden) Det tror vi faktisk ikke. Nej.
177
P: Nej? Det er et fantastisk sted! Øhm ... Jeg kan huske, der stod jeg nemlig så’n en dag,
178
hvor jeg bare syntes, at alle de der bygninger pressede bare på, og der boede jeg jo heller
179
ikke heroppe, så da jeg kiggede ud af mit vindue, så havde jeg så’n helt op til ... det var
180
frygteligt. Nu cyklede jeg jo ud og ind på området. Så’n med lidt buske og med lidt ... så
181
kører man lige og så forsvinder buskene, og så kan man bare se hele vejen ned. Så’n ned
182
til spidsen af Amager. Der er så’n syv kilometers fælled der bare ligger ... Og det var
183
simpelthen ... den følelse jeg fik ... bare at stå og intet andet. Altså lige pludselig så ... bare
184
den der følelse der var ulige andet. Så’n ekstra. Ej jeg ved ik’ hvad faen’ det var, og jeg har
185
heller ikke haft det sådan siden det der sving, men det var utrolig, så kraftfuldt det var.
186
Øhm, ja så når man fortsætter til de shelter dernede, hvor jeg har mit favorit-shelter, som
187
der hedder Viben. Som der ligger lige ved udkanten af Pinseskoven, hvor der er en
188
birkeskov dernede. Øhm ... og den ligger lige så’n, der er ikke så mange så’n træer
189
tilbage, så man kan også se ud over fuglereservatet ... dæmningen i det fjerne.
190
I-1: Hvad laver du typisk, når du er der?
191
P: Jeg læser og jeg laver bål. Og det er så’n set bare det.
192
I-1: Er det sammen med nogle andre, eller er det så’n alene?
193
P: Jeg har, jeg har haft et par stykker med dernede og vist stedet til ... men heller ik’
194
interessen ... så vil man hellere på café eller noget andet. Øhm. ellers så har det bare
195
været, bare været mig. Men så møder man jo mennesker derude. Der var engang, hvor
196
jeg sad ved det her shelter, så kommer der et kærestepar, som havde en lille hund der
197
skulle riste nogle skumfiduser. Så gjorde vi det sammen, og det var skide hyggeligt. Så det
198
er også ... jeg synes det er lidt sjovt ... jeg kan godt lide og ... som om at, det som om at,
199
og særligt bymennesker sikkert. Man kommer i en eller anden særlig modus, når
200
man, når man er ude i naturen. Det blir’ en hel anden måde, at møde hinanden på. Også
201
at man som typer kan mødes og være så forskellige ... Så er det et eller andet, en fælles
202
samlepunkt i det. Og så en aften som den synes jeg virkelig ... også bare dejligt
203
beroligende. Altså når man, når man er i byen og går rundt og ser hinanden, så er man så
204
forskellige. Men det er man sgu nok ik’, når det kommer til stykket. Det tror jeg naturen
205
som ramme kan være med til at ... afdække. Jeg har virkelig rodet mig ud i nogle
206
tangenter. (Latter). Sorry.
207
I-1: Det er okay altså. Vores øhm interview, det kører vi så’n med semistruktureret, som
208
det hedder så. Ja, ja så det er godt for os så. Det skal du ikke være ked af nej. (Latter).
209
I-1: Det var ... nu beskrev du lige det ene sted. Er der også andre steder du tager hen?
210
P: Ja det er der. Vi har jo et gammelt militærområde, så’n en masse høje rundt omkring.
211
Så’n nogle i foråret ... jeg har været meget ude, og så’n bare ligget så’n op ad dem, og
212
man kan så’n lige møve sig ind imellem alt det høje græs. Og så har man bare det altså,
213
der er ik engang ... man kan være sikker på ik’, at høre en lyd fra noget som helst. Øhm.
214
Men så har man solen, og køerne der går og hygger sig lidt. Men så er der også øhm ...
215
der også et andet shelter, et stort shelter, hvor jeg har været nede og overnatte et par
216
gange. Øhm og den ene gang så mødte jeg to tyskere, som der bare kørte rundt på deres
217
cykler (latter) så’n rundt de her steder, så hvorfor sku’ de ik sove der? Det var skide sjovt.
218
Og så cyklede jeg hjem klokken syv om morgenen og gik ud i køkkenet og lavede
219
pandekager (latter). og det var, det var så sjovt fordi, der stadig er ... nu det et halvanden
220
år siden i den her situation øhm, men det bliver talt en del om, at hvor dejligt det var og
221
hvor specielt det var, så’n at det gav at ... jeg synes det er hamrende sjovt at høre, så’n at
222
det åbenbart har gjort så meget indtryk at, at man skulle gøre det, fordi jeg synes jo ik’ det
223
så stor en ... så big en deal. Øhm. Jeg kan huske en anden gang, hvor jeg gik fra det her
224
store shelter som ligger tæt på dæmning og tæt på vandet, hvor jeg gik så’n ud til
225
dæmningen, og så ligger der det her hus, som der, hvor de så’n bestyrer... ja det ved jeg
226
ik’, hvad der nu end skal bestyres med den dæmning der. Og det var så’n en rigtig kold
227
dag, men med meget sol. Når man nu lige var det rigtige sted, så var det rigtig dejligt. Og
228
så ham som arbejdede det her sted, han sad ved siden ad huset og sad op ad huset med
229
en bog og solen skinnede på ham og ... der var jo ikke andre i, altså det var jo kun mig
230
som der var her, og jeg tror ik’ han vidste det. Og jeg synes bare ... det var bare så
231
smukt altså, det var bare så hyggeligt ... Ja (latter) Det var fint. (bliver afbrudt af I-2).
232
I-2: Jeg tænkte på det behov, hvis man kan kalde det det, som du har for at komme ud i
233
naturen. Har du også det om vinteren? Til trods for det er koldt?
234
P: Ja det har jeg.
235
I-2: Så der benytter du dig både af Kalvebod og Kongelunden?
236
P: Ja. Det gør jeg.
237
I-2: Mmm.
238
I-1: Hvad med Amager Fælled. Det, altså, hvad bruger du den til? For nu er det jo det, der
239
er tættest på dig jo.
240
P: Jamen jeg er først for alvor så’n begyndt og bruge Amager Fælled for, ja så’n her i
241
foråret. Jeg brugte den rigtig rigtig meget her i sommer. Hvor jeg var ude stort set hver
242
dag, og samle bær og blommer og lavede saft og ... Så’n ja, marmelade og jeg ved ik’
243
hvad. Hele tiden ... Så ja. Jeg endte med at have så’n min egen, så’n en klatrerute, hvor
244
jeg så’n fandt frem til alle de gode træer i Amager Fælled, hvor man så’n lige ku’ matche
245
det med at samle de gode bær. Og så nogle steder som der ik’ nogen der ved eksisterer. I
246
hvert fald ikke mange. Jeg ved ikke hvor mange der er tilbage. Så er der et sted ude i
247
Amager Fælled, hvor der er nogen som har hængt sådan et net op. Så’n højt op i et træ,
248
hvor man så ka’ gå op og ligge sig. Det også fint. Men jeg tror ikke øhm ... jo jeg har da
249
været ude i Amager Fælled en del om vinteren, men for mig set har Amager Fælled
250
bestemt mest og byde på om sommeren. Fordi det bare, det er bare en anden karakter og
251
der er bare flere mennesker derude. Nok også det der gør det.
252
I-1: Er der nogen? (bliver afbrudt af P).
253
P: Det skal der helst ik’ være. (Latter).
254
I-1: Er der nogen der? (Latter) Man skal helst være lidt alene.
255
P: Ja det tror jeg.
256
I-1: Føler du der nogen forskel på, om hvordan du bruger naturen nu, og hvordan du har
257
brugt den før i tiden, da du boede i Sorø f.eks.?
258
P: Jeg tror jeg øhm. Jeg tror måske, jeg tror måske ik’ der er en forskel i hvordan jeg
259
bruger den, men mere en forskel i ... hvordan jeg ... Hvordan jeg så’n anskuer
260
naturen, og at jeg stiller mig måske så’n til tåls med mindre, end hvad jeg havde gjort for et
261
par år siden. Hvor jeg ... altså nu kan jeg godt se så’n skønheden i en birkeskov, hvor at,
262
at det nok før bare havde været ... Ja jeg ved det ik’, så havde det sgu nok været lidt
263
kedeligt. Men, men nu er der bare ik’ ligeså meget som ... Tag hvad der er her, og så må
264
man grave skønheden frem, for den skal nok være der. Øhm ... Ja det tror jeg nok at det ...
265
I-1: Tager du så ud i naturen så’n lige meget hver dag, eller er det så’n alt efter hvad du
266
føler?
267
P: Ej ikke lige meget hver dag: Det kommer nok også meget i perioder. Jeg kan have en
268
uge, hvor jeg er derude hver eneste dag, og så ka’ jeg have en måned, hvor jeg slet ikke
269
er der. Øhm ... Så det breder sig nok så’n lidt ud. Eller det gør det. Helt sikkert.
270
I-1: Nu snakkede du om, at øhm, Kalveboden og så’n noget er lidt langt væk. Har
271
afstanden en, så’n en betydning for hvor tit du bruger den, altså?
272
P: Jeg har rejst rigtig meget og rejser alene og rejser så’n rundt i norden og går rundt i
273
skovene, og det er bare noget andet ..., så, så København gør det godt, men, men altså
274
det er ikke ideelt overhovedet i forhold til. Det synes jeg i hvert fald ikke det er. Selvom jeg
275
er rigtig glad for det. Og jeg er jo helt pjattet, med de steder jeg har der, men jeg kan også
276
godt se at, at, det er fandme noget andet at være i Findland eller på Island. Eller Sverige
277
for den sags skyld, men det er jo heller ikke så langt væk.
278
P2: Nej.
279
I-1: Øhm, jeg tænkte på om du ... hvordan du så’n balancerer øhm ... mellem
280
det her at bo i så’n ... ved ikke lige ... man kan jo ikke kalde det et højhus, men du føler.
281
P: (Latter)
282
I-1: Du bor i lejlighed, og så ha’ den her trang til naturen. Så hvad er ... Hvad er dine
283
fremtidsplaner? Tror du, at du vil fortsætte med at bo i byen eller...
284
P: Nej, det tror jeg ikke. Når jeg er færdig med at være på universitetet, så skal jeg ... ja,
285
det ved jeg ikke ... jeg ville gerne finde en hytte i en skov, læse nogle bøger, skrive en bog
286
(latter) og så går mine planer ikke så meget længere end det.
287
I-1: Hvad vil du gerne skrive en bog om?
288
P: Jeg vil gerne skrive en bog om så mange ting. Jeg kunne godt tænke mig ... ja, jeg
289
kunne godt tænke mig at prøve og samle nogle spor i filosofien og prøve og holde det
290
sammen med nogle bevægelser inden for religionsvidenskaben og teologien.
291
I-1: (Ikke tydeligt).
292
P: Mmmh. (Latter).
293
I-3: Simpelthen, ja.
294
I-1: Og side ude i skoven.
295
P: Ja ... og have en hytte nede ved siden af hans nede i Schwarzwald. (Latter). Det ku’
296
være fint. Ja.
297
I-1: Øhm, så du oplever også, at du føler dig mere afslappet i naturen, end du kan nogle
298
andre steder?
299
P: Bestemt. Men ... dermed er det heller ikke sagt, at det, at det er helt umuligt at finde
300
den der ro i byen. Jeg kan huske en enkelt gang, hvor jeg havde skyndt mig så meget ind
301
til Rundetårn. For der var så’n et Kierkegaard-arrangement om, om depression eller et
302
eller andet tungsind og det ville jeg rigtig gerne med til. Og så nåede jeg lige præcis ikke at
303
komme med ind, og jeg forbandede simpelthen hele verden og (latter fra alle) jeg synes
304
det var frygteligt, og nu var jeg fanget i indre by, og det gad jeg sgu’ da heller ik’. Øhm ...
305
Og så satte jeg mig på en bænk, hvor der sad en gut og spillede på, hvad hedder den der
306
ting? Harmonika. Øhm ... og læste i min bog og så lige pludselig så indfandt der bare
307
så’n en eller anden ro, som jeg bare slet ikke havde set komme overhovedet, og så
308
spillede han nogle fantastiske numre, og så bad jeg ham om at spille dem igen. (Latter fra
309
alle). Øhm ... Men øh, det, men det er nok den eneste gang, jeg så’n lige kan komme i
310
tanke om, på de her to et halvt år hvor, at jeg ... hvor det har været godt at være inde midt
311
inde i alt mylderet. Men det var nok fordi, at jeg ... om jeg så overhovedet var i mylderet.
312
Altså jeg havde jo ... jeg trak mig jo også. Jeg sad jo bare med min bog og tænkte og
313
lyttede og ... Ja, det ved jeg ik’. Det kunne man sikkert sige nogle ting om. Hvor meget er
314
man der overhovedet, når man trækker sig i sindet. (Latter).
315
I-1: Menneskets... Konceptuelle menneske.
316
P: Mmhh. (Host).
317
I-1: Kan du beskrive en specifik oplevelse i naturen øhm ... som gjorde dig mere
318
afslappet?
319
P: Jeg tror ... den situation jeg beskrev lidt tidligere ... med første gang jeg kom cyklende
320
ind og og blev mødt af den der åbenhed. Det ville jeg nok bestemme faktisk, som en af de
321
her oplevelser (..) og så også bare de gange hvor, hvor, jeg har været derude og ... det
322
eneste mål er bare at lave et godt bål og så bare at kæmpe med det. Ja det ved jeg ikke.
323
Det er der en eller anden ro i også ... som er god.
324
I-1: Har du nogensinde oplevet at dine tanker som helt går i stå og du bare
325
sidder et øjeblik. Hvor der ikke er måske ikke er noget i naturen eller bare
326
stilhed.
327
P: Ja, bestemt. Jeg tror det er det man jagter ik’? Gerne vil ... så’n få en pause
328
fra alle de tankespor man selv er skyld i, og alle dem der bliver så’n pumpet ind
329
i én af diverse medier. Så jo bestemt.
330
I-1: Føler du så, at at efter du har været ude i naturen, at du har mere energi eller du på en
331
eller anden måde er blevet genopladt eller?
332
P: Ja, bestemt. Det er jo også det der er ... hvis ikke hovedformålet så ... men
333
jo, jeg tror ikke at jeg kan komme i tanke om, at jeg har været ude i naturen og
334
følt mig drænet, når jeg kom hjem eller så’n træt i hovedet. Nej det er netop den der
335
følelse af så’n genopladethed.
336
I-1: Føler du dig drænet, når du kommer hjem?
337
P: (samtidig med ovenstående) som der indtræder.
338
P: Fra naturen?
339
I-1: Nej, så’n måske fra studiet eller nogle andre ting.
340
P: Ja, det gør jeg ... men jeg ved ikke ... jeg tror også jeg ... ja, det ved jeg sgu’ ik’. Jeg
341
tænker rigtig meget. Jeg tænker for meget måske. Og det er fandeme drænende. (Latter)
342
Især ... (Utydeligt). Og den bare kører fuldstændigt på den ene og den anden måde. Ja, så
343
kan det godt være godt at komme hjem eller komme ud.
344
I-1: Er det fordi du så’n er meget bevidst over alt, hvad der sker i dine omgivelser når du ...
345
er ude andre steder. Ikke i naturen men sammen med folk?
346
P: Mhh. Jeg tror jeg bliver så’n nogle gange lidt for hyper-opmærksom så’n med at have
347
det hele med og så’n se hvad alle ... alle de der spor som alle kører ind på og prøver at
348
forstå det hele. Men det er sgu’ ik’ alt, man kan forstå. Mennesket er et sjovt dyr.
349
I-1: Føler du at at nogle af de handlinger du tager, at de øhm ... påvirker dine omgivelser?
350
P: Er det nogle særlige handlinger du tænker på?
351
I-1: Det kunne være noget du skriver og udgiver, eller bare den måde du er sammen med
352
folk ... om om det ændrer noget i dem eller ændrer måske nogle mere fysiske ting. Det
353
kunne så’n være hvad som helst. Bare om du føler du har så’n en effekt på, det der er
354
rundt om dig.
355
P: Det tror jeg helt bestemt, eller det får jeg i hvert fald så’n en del feedback. Der er mange
356
der bliver inspireret. Nu har jeg lige ehm skrevet en artikel om Kalvebod i vores
357
kollegieblad. Hvor der er flere, der er vendt tilbage og været så’n helt vi skal bare derud og
358
det er nu. Det har jeg kraftedme brug for. Arh men jeg tror helt sikkert at, ... altså der sker
359
så mange ting så’n mellemmenneskeligt og så’n intersubjektivt, og når man bor så tæt
360
som man gør her, og er så meget i samtale med verden, med hinanden, så kan det slet
361
ikke undgås, at man påvirker hinanden, men jeg tror også på, at (..) altså jeg har indtryk af,
362
at det hurtigt gør indtryk, når jeg snakker og hvis jeg taler om rejser og ja, så’n det at være
363
så meget ude alene og være langt væk alene og langt inde i skoven. Det er for mange
364
noget, så’n, noget som man slet ikke har forestillet sig at gøre selv. Men jeg synes, det er
365
da fedt at lægge op til ... lægge op til tanker og lægge op til, at der kan være mere, end
366
hvad ... man behøver ik’ være så indfanget af at se tv-avis hver aften og rejse med Ung
367
Rejs og alt så’n noget fis. Læse nogle bøger. (Latter).
368
I-1: Ser du så også dig selv lidt som ... dig selv og verden i måske så’n et holistisk billede,
369
eller hvordan ser du så’n verden som en helhed eller?
370
P: (Latter) Ja. (Latter).
371
I-1: Det er svære spørgsmål.
372
P: (Latter). Der var jo mange spor, jeg kunne vælge, at gå ind på nu, altså hvordan
373
hvordan man erkender verden, og hvordan jeg erkender verden hvordan. Men jeg tror, at
374
jeg indser verden som ... som et sammenhængende hele, hvor alle de her delelementer ...
375
altså der er ikke noget, som der forbliver upåvirket af verden. Det tror jeg ik’. Men hvad,
376
men hvad verden så skal betyde, det er jo så noget andet altså. Hvad nu hvis vi alligevel
377
går og erkender noget helt ... noget der er fuldstændig forskelligt i forhold til hinanden
378
altså. Hvor skal man starte henne? Det er sgu’ meget sjovt.
379
I-1: Er det for dig en forvirrende global verden?
380
P: (Latter) Ja.
381
I1: Øhm ... kan du beskrive så’n hvilke følelser (…) det du normalt får i naturen, hvis du
382
så’n har nogle af de samme følelser hver gang?
383
P: Jeg får en fornemmelse af at kunne ånde ud ik’ og kunne ånde ind igen uden besvær.
384
Øhm ... Og det her med at få, få, få åbnet for tankerne og så’n give plads til de der
385
tankestrømme kan udfolde sig, uden man lige så’n kommer til at tænke på, det ku’ også
386
være, jeg lige skulle tjekke Facebook nu og så’n, der er vist også Simpsons nu tror jeg. Og
387
lige så’n kunne hive sig ud af de der ting og så’n hive sig lidt ud over dagligdagen for, for
388
netop at give plads til ... ligesom Heidegger han taler om, at at vi i vores daglidags måde at
389
være på bare er så’n flyder ind i det store (utydeligt). Som prøver at ligne hinanden alle
390
sammen og lige prøver at ruske lidt op i det. Det blev måske så’n lidt Heidegger
391
terminologisk. Ja.
392
P: Ej, det er Heidegger terminologisk, så'n ... ja.
393
I-1: Du snakker meget om de her følelser om så'n at komme væk, kan man sige, måske
394
fra et eller andet så'n, hvad hedder det, få lov til at være så'n alene?
395
P: Mmh.
396
I-1: Har du også nogle følelser af glæde, når du er i naturen?
397
P: Ja ... ja den må indtræde, men jeg tror ikke, det er en følelse, jeg kan sætte finger på.
398
Jeg tror det er meget, altså det er langt mere, ja det ved jeg ikke. Altså glæde er også
399
normalt, er det så så'n eufori eller er det ... jeg tror glæden ved naturen er netop i bare at
400
flyde ind i den, men ikke at nødvendigvis for mig i hvert fald at kunne identificere så'n en
401
mærkbar så'n glæde. Jeg tror mere at den kommer til udtryk i den der følelse i, at kunne
402
tænke frit og ånde frit og væk med byrderne og ... så er det nok mere lykke, det handler
403
om, i små docerede mængder ik'?
404
I-1: Er der nogen specielle elementer i naturen, som fremkalder alle de her følelser, du får
405
i naturen, eller er det bare naturen som en helhed?
406
P: Hvad mener du med elementer?
407
I1: Det kunne være, ja, træer eller fugle, eller det er så'n øhm, om det er nogle spontane
408
elementer eller?
409
P: Tror det er meget så'n, se det som det kommer, jeg var, for eksempel her i sommer, der
410
tog jeg til Sverige i fire dage, og vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle tage hen, jeg tog bare
411
min rygsæk på, og så tog jeg toget, så endte jeg med at finde en fantastisk skov, og gik
412
derud og endte med at bruge så'n ret langt tid på bare så'n kigge på, altså jeg tror jeg så
413
så'n tredive forskellige edderkopper eller et eller andet (latter) blev fascineret over bare så
414
sindssygt meget ik' ... øhm jeg tror det der med den, det er så relativt godt nok herude på
415
Amager, men den uspolerede natur, altså hvordan ser ræven ud når den løber, så'n
416
hvordan bevæger træet sig i vinden ... ja så'n nogen ting, hvordan føles træet hvor
417
meget kan det, ja ...
418
I-1: Og øhm, nu snakker du lidt om det med, at du så'n kan få lov til at tænke bedre, når du
419
er i naturen?
420
P: Mmh.
421
I-1: Er det så'n en følelse du har, at du bedre kan reflektere, når du er ude i naturen over
422
så'n måske dybere ting i tilværelsen?
423
P: Ja, det tror jeg, og det tror jeg netop er i kraft af den der, så'n ikke forholde sig til øh, til
424
fjernsyn og medier og facebook øhm, det giver lidt mere spillerum til noget der også kan
425
være svært, men ja.
426
I-2: Er det grunden til, eller en af grundene til at du også er meget i naturen for dig selv?
427
P: Mmh.
428
I-2: At du ikke så'n behøver at forholde dig til andre mennesker for eksempel?
429
P: Det er det bestemt.
430
I-2: Okay.
431
P: Ja, og når jeg har haft nogen med derude har sigtet heller ikke været at prøve og finde
432
den der tilstand, den der refleksive et eller andet.
433
I-2: Nej.
434
P: Så har det ikke været det, der har været målet, så har målet bare været så'n prøve og
435
så'n kunne formidle bare en bid af den (latter) bare en bid af min oplevelse af det. Men så
436
er det jo ikke den samme tur længere, overhoved.
437
I-2: Nej.
438
I-1: Så naturen er meget anderledes for dig, når det bliver noget socialt?
439
P: Ja det tror jeg. Ja. Det gør den.
440
I-1: Nu snakkede du også lidt om, da du boede i Sorø og, at du havde en veninde, eller
441
var det en ven (latter), det er jeg ik' helt sikker på?
442
P: Det kan jeg ikke en gang huske nu.
443
I-1: (Latter).
444
P: Ja?
445
I-1: Men øhm som du legede med?
446
P: Nå ja.
447
I-1: I skoven ikke?
448
P: Ja.
449
I-1: Hvor I havde nogle ritualer, og så videre.
450
P: Mhh.
451
I-1: Følte du også den gang, at der var en forskel på, om du var sammen med hende i
452
naturen, eller om du var alene i naturen?
453
P: Ja. Kan huske øhm, jeg har ikke været særlig gammel, jeg har været oppe i Sverige
454
med min far, gik en tur og jeg gik fra ham, og gik bare, jeg har ikke været mere end fem-
455
seks år eller noget i den stil. Jeg kan huske, at jeg bare lod mig falde tilbage på så'n en
456
blåbærmark, lå der bare og det var helt fantastisk, min far han var jo skide nervøs, kunne
457
ikke finde mig. Men øhm, der havde jeg, der fik jeg en helt anden stemning ud af naturen,
458
end når jeg hoppede rundt i vandet med Josephine. Så jeg tror ... ja.
459
I-1: Var det så der du oplevede det første gang? Den del af naturen, var det på dine ture i
460
Sverige?
461
P: Ja ... det tror jeg.
462
I-1: Nu bliver det så'n meget spekulation, men tror du så ikke, du havde opdaget det, hvis
463
du ikke havde fået de ture i Sverige?
464
P: Altså så have jeg ikke haft den side af det eller?
465
I-1: Ja?
466
P: Det ved jeg virkelig ikke. Øhm, altså jeg fristes til at sige, at det nok skulle indtræde på
467
et eller andet tidspunkt, så ville jeg jo stadig have så'n tiltrukket af naturen og ... øhm, men
468
jeg tror, men det har jo nok gjort, at det indtrådte langt tidligere, end det ville have gjort før.
469
Men jeg tror ikke, at den side af det, ikke havde været en del af det, hvis jeg ikke havde
470
været, det ved jeg faktisk overhoved ikke. Det er et svært spørgsmål (latter).
471
I-2: Du nævner også på et tidspunkt at øhm, at naturen ligesom kan give noget forskelligt i
472
forhold til, hvis du er i en stor skov i Sverige eller på Amager Fælled for eksempel.
473
P: Mhh.
474
I-2: Hvad er det som, for eksempel en stor vild skov i Sverige kan give dig som Amager
475
Fælled ikke kan?
476
P: Det er bare en anden, altså i Amager fælled der har man ligesom, selv om man er gået
477
lidt væk fra byen og væk fra værelset, så har man stadig den her tætte ramme af samfund,
478
og ting man ved hvad er, ik'?
479
I-2: Mmh.
480
P: Men hvis man, for eksempel da jeg var i Canada, og var ude i nogle kæmpe skove,
481
altså nettet virkede ikke, og der er bjørne i skoven. Så der er lige pludselig nogen, det er
482
en helt anden ramme for at være i naturen. At man også bliver nød til at tage sig nogle
483
andre forholdsregler, øhm, som jeg egentlig godt kan lide, som der også gør skellet
484
mellem natur og by så'n mere optegnet. Jeg tror at der er den større kontrast, altså at
485
kontrasten bliver større jo længere væk man kommer.
486
I-2: Okay.
487
P: Altså jo længere væk og jo højere op og ... tror jeg.
488
I-2: Så det der med at der ikke er så'n samfundspåvirkninger, for eksempel hvis du er ude i
489
meget vild natur, det er rart?
490
P: Ja.
491
I-2: Okay.
492
P: Det syntes min mor ikke det var til gengæld (latter).
493
I-2: Det syntes din mor ikke?
494
P: Nej, det er jo farligt, så kan hun jo ikke få fat på mig. (latter) det er jo frygteligt.
495
I-1: Har du på noget tidspunkt forestillet dig at lave nogle ændringer i naturen for eksempel
496
at plante noget eller sætte en bænk eller?
497
P: Ja ... altså, men ikke når jeg er nede på Kalvebod for eksempel, fordi der er så
498
kontrolleret, at det føles ikke som mit territorium nok til, at jeg kan ... men jeg kan jo godt
499
tænke, når jeg er ude for eksempel i Sverige og tænke: hold da op det kunne være fedt
500
lige og smide så'n en træplade op mellem de der to grene, og så kunne man sidde derude
501
over vandet og kigge og så'n nogen ting. Jeg kan huske vi havde, der ved min folkeskole,
502
der havde en veninde og jeg vi ... der var sådan en lille skov ud mod nogle marker, så gik
503
vi ud hvert frikvarter med så'n nogle plastikposer med brædder og søm og hammer. Så gik
504
vi ud og byggede så'n en lille hule oppe i et træ, som stadig står der i dag, det er skide
505
sjovt (latter).
506
I-2: Det er godt håndværk.
507
P: Ja det er sgu’, (latter) det har vi fandeme gjort godt. Så hængte vi også så'n nogle øhm
508
Vi Unge-plakater op og billeder og sådan noget (latter).
509
I1, I2, I3: (Latter).
510
P: De er væk nu, det gør ikke noget.
511
I-1: Har du nogensinde tænkt om et sted, at her ville du gerne bo? Her kunne du godt slå
512
dig ned?
513
P: Hvis der var en hytte.
514
I-1: Så du føler dig måske mere hjemme, når du tager ud i skoven, end når du kommer
515
hjem til din ... kollegieværelse?
516
P: Ja, det gør jeg. Men jeg har heller aldrig rigtigt haft noget, altså, jeg har ikke den der
517
fornemmelse af rodfæstethed nogen steder. Mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille,
518
og jeg flyttede så mange gange, har ikke rigtigt haft ... og så har jeg haft familie i Sverige
519
og familie på Als, men jeg har aldrig haft sådan ét sted, hvor at ... som der ligesom har
520
været mit, og hvor jeg ... ved ikke om, det er det jeg leder efter, ja det ved jeg ikke. Det er
521
meget ... men det har nok helt sikkert noget med det at gøre.
522
I-1: Øhm, hvad betyder andre dyr og menneskers velbefindende for dig? (Latter).
523
P: Det betyder rigtigt meget, hold da op. Jeg kan ikke engang, jeg får det dårligt, hvis jeg
524
slår en myg ihjel, så bliver jeg sådan helt... Pis også, undskyld (latter). Hvis jeg træder på
525
en snegl, så er min dag ødelagt ik’. Øhm, nej, men det er egentlig en sjov, jeg har selv
526
tænkt meget over, at det er en meget sjov kontrast den der, at jeg, jamen jeg nyder virkelig
527
at trække mig, altså vil gerne væk fra de der fællesskaber. Jeg vil gerne, sådan stå uden
528
for. Men så samtidig er jeg sindssyg fællesskabsorienteret, når det så gælder. Det betyder
529
virkelig meget for mig, at tingende kører, og jeg kan være med til at, så’n hjælpe folk når
530
de har det svært og... Så der er jo, det er meget kontrastfyldt, både den der sindssyge
531
individualisering og ... Jeg er rigtig glad for dyr, meget glad for dyr. Og det, kan være så
532
frustrerende og bo her, hvor man jo ikke må have dyr. Så det glæder jeg mig også til, at
533
komme videre og ud af den grund. Jeg er også vegetar, så, øhm, jeg kan få nogle grise og
534
nogle geder på min gård, som har det rigtigt godt. (Latter).
535
I-3: Ja, helt sikkert.
536
I-1: De kan føle sig trygge.
537
P: Ja (latter). Lige præcis.
538
I-1: Tænker du, at dine værdier i forhold til ... både i forhold til, hvordan du betragter
539
naturen, men også så’n i forhold til, alle andre ting ik’? Har ændret sig siden du flyttede fra
540
Sorø og kom herind til København?
541
P: hmm ... Ja, men det er nok også ligeså meget, på grund af, så’n alle de bøger jeg har
542
læst, og alle de tanker jeg har gjort mig, så’n i den forbindelse. Øhm, for eksempel, så er
543
der en psykolog og kybernetikker der hedder Gregory Bateson, som der taler om mental
544
økologi, og om hvordan at, at vi for at kunne løse de problemer som vi har, så’n i
545
menneskelivet i dag, bliver vi nød til at se på hvordan naturen fungerer, for at det netop
546
ikke handler om, sådan at efterligne hinanden og konkurrere, men om at arbejde sammen
547
for at skabe noget ik’? Øhm, og det syntes jeg er en ret sjov indgangsvinkel. Sådan en
548
som Thoreau ,som skrev Walden, som i nok også kender?
549
I-3: Ja, har vi hørt om. (Latter).
550
I-1: Og læst.
551
I-3: Og læst, ja.
552
P: Det er en fantastisk bog. Jeg havde den med, da jeg var i Canada tre uger sidste
553
sommer, hvor jeg læste den i skovene. Og det var bare som om det hele flød bare
554
sammen ik’. Jeg sidder og læser, om ham her gutten der går ud i skoven og fortæller om
555
sin bønnefarm, oh, øhm. Det syntes jeg er en fantastisk bog. Det er også vildt, at han har
556
gjort sig de tanker på det tidspunkt, det var der fandme ikke mange der gjorde vel? Det
557
syntes jeg er helt utroligt. Også den måde han beskriver den her Walden Pond, elle lake,
558
eller hvad det nu var. Altså, han står bare i sådan et nært og kært forhold til det her sted,
559
at, altså det er rørende jo. Så det er jo hans natur ik’. Det er fint, syntes jeg. Gad godt find
560
[engelsk udtaler] (latter), finde min egne Walden Pond på et tidspunkt.
561
I-3: Ja.
562
I-1: Det er sikkert også muligt i Sverige. (Latter).
563
P: Det skal det sku nok være. Jeg havde faktisk et sted i Sorø, hvor, hvor der lå sådan en
564
lille sø, ved siden af skovvejen, om man kunne ikke rigtigt, man kunne sådan lige se at der
565
var en sti derind, men kunne ikke rigtigt se den alligevel. Jeg skulle ud og løbe en tur, og
566
så skulle jeg lige ind og se hvad det var, og så var det bare den her fantastiske sø. Den er
567
der heller ikke rigtigt nogle der ved noget om, så det blev også mit lille sted, der er meget
568
fint.
569
I-1: Så, når du tager ud i naturen, har du så et formål, altså du snakkede for eksempel om
570
at, nu skulle du ned at lave et bål. Eller er det nærmere sådan at, du tager ud i naturen og
571
så finder du ud af, hvad du har lyst til at lave?
572
P: Det er forskelligt, altså, nogle gange tager jeg ud for at få ro til at læse til eksamen for
573
eksempel, og så er det det, jeg gør. Nogle gange tager jeg ud bare for, bare for at komme
574
ud og se hvad der sker. Og så kan det være, man møder nogle, det kan være man finder
575
nogle gode træer, det kan være man ser en ræv. Hvad fanden, altså. Det er forskelligt,
576
hvad der er, hvad der er, altså, om målet er lagt på forhånd eller. Men det kan man sgu’
577
heller ikke gøre, men man kan jo sætte sig et formål.
578
I-1-3: (Snakker om, om der er flere spørgsmål).
579
I-1: Jeg har faktisk ét spørgsmål, som jeg havde glemt. Nu så jeg, at du røg, så ville jeg
580
spørge, hvornår er du begyndt at ryge?
581
P: Ej, men det er simpelthen så åndssvagt altså. Øhm, jeg røg min første cigaret i, det ved
582
jeg ikke, i syvende eller ottende klasse eller et eller andet. Efter jeg havde været meget
583
intens anti-ryger, blev vred på alle dem der gik ud og røg ... men så kunne jeg ikke lade
584
være. Ja, så gik der nogle år, så røg jeg lidt igen, så holdte jeg en pause, og nu er jeg
585
begyndt igen.
586
I-1: Altså her for nyligt?
587
P: Mhm, for et par måneder siden. Jeg tror bare det, altså for mig er det meget om at
588
prøve at finde en eller anden middel ... altså en eller anden balancevej, hvor at jeg ik’, ik’
589
vil sådan forbyde mig noget jeg gerne vil, men heller ikke tillade mig at gøre det for meget.
590
Så alt med måde. Jeg havde faktisk for et år siden, så fik jeg bare nok af cigaretter og øl,
591
og så gjorde jeg ingen af delene i et år, og det var jo en kæmpe, sådan forandring, og
592
underligt. Men man prøver bare sådan at flyde med sådan, de der ting. Nu må vi se om jeg
593
får lyst til at spise kød igen. (Latter).
594
I-1: Hvor længe har du været vegetar?
595
P: Fem år, eller sådan noget, mener jeg. Noget tid.
596
I-1-3: (Der er enighed om at interviewet er færdigt).
597
I-2: Du har ikke noget, som du vil spørge om?
598
P: Næh.
599
I-1: Eller noget du vil sige?
600
P: Nej, egentlig ikke. Har i læst Nietzsches Zarathustra?
601
I-1 & I-3: Nej.
602
I-2: Desværre.
603
I-1: Hvad tænker du da?
604
P: Nej, men der er bare nogle, øhm. Han har nogle rigtigt gode formuleringer, netop i
605
forhold til natur versus bylivet. Han taler om, at han, at han vil med glæde se staden
606
brænde, og sådan taler om hvordan han løber rundt på bjerget i så’n erkendelsens kulde,
607
men egentlig. Ej det vil jeg, Ej, jeg skal ikke rode mig ud i noget, men den er i hvert fald
608
god. Jeg vil gerne anbefale den af mange grunde.
609
I-2: Det kan være vi skulle læse den på et tidspunkt, til næste projekt. Vi må nok hellere
610
stoppe det her.