Elevopgaver til: ’Multimediefortælling: Kunstens ensomhed’
Målrettet 7.-9. klasse
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
1
ensomhed
Elevopgaver til: ’Multimediefortælling: Kunstens ensomhed’
KORT 1: Med i eller uden for fællesskabet
Opgave 1: Billedanalyse og diskussionsopgave
Den ene halvdel af klassen arbejder med Peter Hansens billede ’På isen bag byen’,
mens den anden arbejder med Albert Mertz’ billede 'Deres nabo vil misunde dem'.
Arbejd sammen to og to om at lave en mindre analyse af ét af billederne med særligt
fokus på personer/genstande:
•
Hvilke personer eller genstande ser I på billedet? (Hvordan ser de ud, hvad gør de,
alder m.m.)
•
Hvordan er personerne/genstandene placeret i forhold til hinanden? Hvordan fortolker I, at deres indbyrdes relationer er?
•
Diskuter: Hvordan forstår I billedet - og hvorfor? Inddrag også gerne analyser af komposition, linjer, former, farver, dybde og perspektiv.
Sammenlign de to billeder:
2
•
Lav nye grupper med to personer i hver, som har arbejdet med hvert sit billede.
•
Hver elev præsenterer sin billedanalyse for sin nye makker, hvorefter eleverne skal
diskutere og sammenligne de to billeder:
•
Hvordan kommer ensomhed til udtryk i de to billeder?
•
Hvordan adskiller billederne sig fra hinanden, og kan I finde fællestræk? (Tal gerne
om både form og indhold)
•
Sammenlign pigen, der står alene på Peter Hansens billede, med guldbilen forrest på
Albert Mertz’ billede. Hvordan ser pigen/guldbilen ud, og hvor er de placeret i billedet? Hvilke ’problemstillinger’ har de hver især, hvis bilen tillægges menneskelige
egenskaber?
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Diskussion i klassen:
•
Hvilke grunde kan der være til, at man bliver holdt uden for et fællesskab? Og er der
nogle egenskaber, som gør, at man ofte er inde i fællesskaber?
Opgave 2: Analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens digt
’Ensomme menneske’
Eleverne arbejder i grupper. Start med at læse digtet højt i gruppen
Undersøg digtets rytme ved at læse det op flere gange:
•
Hvor hurtigt skal digtet læses?
•
Skal der være pauser – og hvornår?
•
Hvilke ord skal der lægges tryk på?
Analysér hernæst følgende:
Hvordan er digtet skrevet og komponeret?
•
Strofer, vers, rim, gentagelser? Undersøg for eksempel hvilke ord, der rimer, og diskutér hvorfor det netop er disse ord.
•
Hvordan begynder og slutter digtet? Er der et vendepunkt undervejs - og hvad sker
der her?
Hvordan er digtet fortalt – og til hvem?
•
Hvilken fortællertype har digtet – og hvilken synsvinkel?
•
Hvem er det ’du’, der bliver tiltalt – og hvad er det for en ’dom’, fortælleren udsiger
over du’et?
Hvilket sprog bruges der?
•
Hvorfor bruger Tove Ditlevsen for eksempel ord som ’væsen’ eller ’vildsomme’?
Hvilken stemning giver det?
•
Hvilke typer billedsprog bruger digtet, og hvilken effekt har det? (Sammenligning,
metafor, personificering, besjæling, symboler).
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
3
ensomhed
Fortolkning?
•
Hvad handler digtet egentlig om?
•
Hvad er digtets tema?
Refleksionsspørgsmål:
•
Havde måden I læste digtet op på betydning for, hvordan I oplever og forstår digtet?
•
Hvordan bidrager digtets virkemidler til at skabe en bestemt stemning?
•
Hvorfor hedder digtet ’Ensomme menneske’ i ental? Handler digtet ikke om mere
end ét menneske?
•
Hvilken form for ensomhed tematiserer digtet? I hvilke situationer kan man opleve
denne?
•
Vurder: Har fortælleren ret i sin påstand? Vækker digtets budskab genklang hos dig?
Opgave 3: Skriv en rap om ensomhed
Lav et mindmap over ensomhed. I kan for eksempel arbejde ud fra følgende spørgsmål:
Hvem er ensomme? Hvorfor er de ensomme? Hvem har ansvaret for ensomhed? Hvem
er ikke ensomme? Hvornår og i hvilke situationer er folk ensomme? Hvilke konkrete
steder kan man være ensom?
Besøg i lokalområdet:
En mulighed er også at hente inspiration og viden om ensomhed i lokalmiljøet.
4
•
Klassen fordeler sig i grupper, der tager på besøg i lokalområdet. For eksempel på
det lokale plejehjem, en varmestue eller i en etageejendom.
•
Eleverne kontakter på forhånd stedet og laver en aftale om et besøg.
•
Eleverne forbereder besøget hjemmefra og formulerer en arbejdsvinkel på ensomhed, som de gerne vil undersøge nærmere.
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
I grupper:
•
Der dannes grupper med maks. fire i hver. Sørg for, at der i hver gruppe er en eller to,
der vil rappe, en god skribent og evt. en danser.
•
Hver gruppe beslutter sig for ét (eller flere fokuspunkter), som deres rap skal handle
om.
Rappen kan handle om steder, hvor man er ensom, eller den kan bestå af to
sideløbende rap, der battler på holdninger om, hvordan man for eksempel bedst hjælper ensomme. Rappen kan også være en række gode råd til at komme ud af ensomhed,
eller den kan være bygget op over flere strofer, som hver især har en ny vinkel på ensomhed. Kun fantasien sætter grænser!
•
Få gode råd: I faktaboksen i højre side på temaforsiden kan du hente og printe en pdf
med gode råde til, hvordan du skriver en rap. Rådene er skrevet af hip hop-produceren Johann Gundersen, dobbelt MC’s Fight Night-vinder Oliver Bøttner (MC Ollie)
og rapper Bille Albrectsen (Eco).
Musik til rappen:
Rappen skal skrives til et bestemt beat, som er lavet af hip hop-producer Johann Gundersen. Du kan downloade det ved at sætte linket herunder ind i en Google Chrome
eller Firefox browser. Derefter højreklikker du på siden og trykkker ’Gem som’:
http://www.dr.dk/undervisning_flash/ensomhed/audio/RapTrackEnsomhed.mp3
•
Hold koncert, for eksempel på skolen, biblioteket, byens torv. Eleverne planlægger
arrangementets gennemførelse og laver PR-materiale.
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
5
ensomhed
KORT 2: En ven til alle?
Opgave 1: Analyse af novellen Marina Cecilia Ronés ’Den anden pige’
Klassen deles op i fem grupper:
1)Personkarakteristik
2)Miljøkarakteristik
3)Komposition
4)Fortællerforhold
5) Sprog – herunder billedsprog og symboler.
Grupperne laver en analyse af det område, deres gruppe er sat på. Herefter laves nye
grupper, hvor en elev fra hver af de fem grupper kommer sammen i en ny gruppe.
I de nye grupper præsenterer hver elev sin delanalyse med tekstnedslag, og gruppen
laver en fælles fortolkning.
Hjælpespørgsmål til fortolkningsarbejdet:
•
Hvad er det, der foregår inde i Viktoria? Hvem er den anden pige, og hvorfor må de
andre ikke opdage hende?
•
Hvorfor kan de andre piger trække vejret med begge lunger, når Viktoria ikke kan?
•
Hvilken rolle spiller kniven, lagkagen, lysene og faderens skjorte i novellen?
•
Hvad er novellens tema eller hovedkonflikt – og hvad har det med ensomhed at
gøre?
Fælles i klassen:
Fortolkningsøvelsen ’Den varme stol’
Fire elever melder sig til at sidde på en stol foran klassen og spille enten ’Viktoria’, ’Den
anden pige’, ’Viktorias mor’ og ’En af de otte piger’.
De fire elever, som melder sig, får fem minutter til at tænke over, hvordan den rolle,
de skal spille, forholder sig til novellens hovedkonflikt. Imens skriver resten af klassen
mindst ét spørgsmål ned til hver af de fire personer.
Efter de fem minutter må klassen spørge løs, og ’Viktoria’, ’Den anden pige’, ’Viktorias
6
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
mor’ og ’En af de otte piger’ skal på baggrund af deres analyse af novellen svare det, de
forestiller sig, personerne ville svare.
Klassen snakker bagefter om, hvad de fik ud af øvelsen – og om de kom dybere ind i
forståelsen af novellen.
Opgave 2: Fotoopgave
Fælles i klassen:
Se på billedet af Søren Jensens skulptur.
•
Hvad forestiller den? Hvordan adskiller de to figurer i skulpturen sig? Har de noget til
fælles? Og hvorfor er de bundet sammen med en kæde?
•
Diskutér hvilke måder, mennesker kan være bundet sammen på?
•
Konstruer og fotografer nye fællesskaber
Eleverne skal arbejde sammen to og to.
•
Gå først ud i lokalmiljøet: I byen, på biblioteket, i netto, i fitnesscentret, i skoven osv.
Kig på forskellige mennesker, genstande, bygninger, dyr, områder osv.
•
Brainstorm hernæst og diskuter, hvilke mennesker, genstande eller områder i lokalmiljøet, som aldrig mødes – men som I mener, kunne have glæde af hinanden.
•
Bring menneskene, genstandene eller områderne sammen i et billede og etabler et
nyt fællesskab imellem dem. I må gerne manipulere billedet i et redigeringsprogram,
men I skal selv have taget det.
•
I skal lave mindst to billeder per gruppe, og billederne skal udstilles under titlen ’Nye
fællesskaber’.
Diskussion i klassen: Hvilke tanker har opgaven sat i gang hos jer? Og hvad er overhovedet idéen med at skabe nye fællesskaber på tværs af forskelligheder?
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
7
ensomhed
KORT 3: Kan ensomhed være god?
Opgave 1: Analyser debatindlægget ’Lad ensomheden være i fred’
Eleverne arbejder i grupper på 3-4.
•
Start med at sætte indlæggets rubrik og underrubrik ind i argumentationsmodellen.
Hvad er påstanden, hvad er belægget, og hvilken hjemmel ligger til grund for argumentet?
•
Lav hernæst en fuld analyse af debatindlæggets afsender, modtager, medie, eksempler på den øvrige argumentation, appelformer og sprog ud fra analysemodellen
’Analyse af debatindlæg’, som ligger som pdf i faktaboksen i højre side af temaforsiden.
•
Saml op på analysen i klassen og diskuter og vurder, hvorvidt argumentationen er
troværdig.
Forslag til diskussion ud fra konkrete tekstnedslag:
Claus Holm skriver: Tager vi fejl, hvis vi - med Descartes - romantiserer ensomhed ved
at kalde den fredfyldt. Eller forveksler vi ’bare’ det at nyde sit eget selskab - alenehed med en ufrivillig og lidelsesfuld ensomhedsfølelse?
•
Hvad er Claus Holms eget svar på spørgsmålet ovenfor – og hvad mener I? Har han
ret?
Claus Holm skriver: […] Det er de kedelige og ensomme situationer, hvor vi bliver kastet tilbage på os selv, tænker over vores livsførelse, fælder domme over den og
forsøger at ændre den til det bedre, som gør os tålelige at være sammen med – og skaffer os venner.
•
8
Diskuter, om I er enige eller uenige med Claus Holm i, at ensomhed - eller måske
rettere alenehed - er nødvendig for at blive et samvittighedsfuldt menneske, andre
gider være sammen med?
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Opgave 2: Skriv et læserbrev om en ensomhedsproblematik i lokalområdet
Fælles brainstorm i klassen: Hvor er folk ensomme i vores lokalområde?
Besøg i lokalområdet:
•
Ud fra brainstormen fordeler klassen sig i grupper, der tager på besøg i lokalområdet
de steder, hvor eleverne mener, der kan være problemer med ensomhed; for eksempel på det lokale plejehjem, en varmestue eller i en etageejendom.
•
Eleverne kontakter på forhånd stedet og laver en aftale om et besøg og et interview.
•
Eleverne forbereder interviewet hjemmefra og formulerer en arbejdsvinkel på ensomhed, som de gerne vil undersøge nærmere.
•
Efter besøget skal eleverne skrive et debatindlæg om ensomhed med udgangspunkt
i en af de problematikker, de er blevet opmærksomme på gennem deres besøg.
Debatindlægget kan enten argumentere for, at der er en problematik, men det kan
også argumentere for, hvilke tiltag eleverne mener, der skal sættes i værk for at løse
problemerne.
Skriv debatindlæg:
Opgaven løses individuelt eller i grupper.
Inden du begynder at skrive, skal du gøre dig helt klart, hvad din overordnede påstand
skal være - altså hvad vil du overbevise modtageren af dit debatindlæg om?
Du skal også overveje følgende:
•
Målgruppe: Hvem henvender du dig til? Hvem tror du, vil have interesse i at læse dit
indlæg?
•
Medie: Hvilken avis/magasin/tidsskrift eller lignende skal dit indlæg publiceres i?
•
Argumentationen: Hvordan vil du argumentere? Påstand, belæg og hjemmel. Bruger du styrkemarkører, rygdækning og gendrivelse?
•
Appelformer: Logos, etos, patos?
•
Sproget: Hvilke ord vil du bruge til at beskrive din sag? Vil du skrive i et letforståeligt
hverdagssprog eller bruge fagord eller fremmedord? Vil du bruge for eksempel
korte/lange sætninger, humor, billedsprog, abstrakt/konkret sprog, engelske
udtryk? Vil du komme med konkrete eksempler på det, du siger?
•
Overskriften: Skal den være provokerende, vække nysgerrighed eller blot informere
om, hvad dit indlæg handler om?
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
9
ensomhed
•
Evt. billede: Skal der være et billede til dit indlæg? Hvilken rolle skal det i så fald
spille?
HUSK: Du skal altid kunne begrunde dine valg i forhold til målgruppen!
Udgiv debatindlæg:
•
De elever, der har lyst, sender deres indlæg ind til det medie, de har valgt at skrive til,
for eksempel lokalavisen.
•
Eleverne kan også vælge at poste deres indlæg på Facebook og opfordre folk til at
kommentere på det. Indlægget kan enten postes på elvernes egen facebookside
eller i en gruppe, som henvender sig specielt til indlæggets målgruppe.
Opgave 3: Fortolk ensomhed kreativt
Se først videoerne med Jan Grarup og Anders Trentemøller, hvor de fortæller om at
bruge ensomhed kreativt.
Alene:
•
Sæt dig et sted, hvor du er helt alene og ikke bliver forstyrret i mindst 10 minutter.
•
Lav hurtigskrivning over ’ensomhed’ eller indtal dine refleksioner på din telefon – i én
strøm, helt uden pause.
•
Hvis du løber tør for stof, må du gerne skrive eller sige for eksempel: ”Jeg ved ikke,
hvad jeg skal skrive/sige,” indtil der dukker en ny tanke op. Men det er vigtigt, du
ikke stopper med at skrive eller tale undervejs.
Sammen:
10
•
Gå tilbage i klassen. To og to skal I nu vise eller afspille jeres refleksioner for hinanden.
•
Ud fra jeres refleksioner skal I vælge den vinkel på ensomhed, I synes er mest interessant, overraskende eller sand for jer.
•
Udtryk vinklen kreativt; enten gennem et foto, en to minutters video eller en tegning/
et maleri eller skulptur. Giv værket en titel.
•
Udstil/vis værkerne.
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
I klassen:
Grupperne bytter værker og laver en fortolkning af hinandens værker, som fremlægges
i klassen. Grupperne giver feedback på hinandens fortolkninger.
Refleksionsspørgsmål:
•
Diskuter ensomhedens mange ansigter; hvordan kan man være med til at spotte
dem?
•
Hvornår er ensomhed ødelæggende, og hvornår kan ensomhed være fordrende for
kreativiteten?
Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
11