1. No category

Danmark spiser sammen
– INGEN SKAL SPISE ALENE
FOTO: STEFAN KAI NIELSEN/EKKO
Ældre Sagen, januar 2016
Redaktion: Frivilligafdelingen
Skribent: Jannie Schjødt Kold
Grafik/Design: Ida Magdalene
Tryk: Toptryk
Oplag: 3.000
2
Vi mødes om måltidet i 2016
”Måltidet er en gave, værtsskabet en lykke, der skaber varme
og fællesskab, derfor skal vi have alle med”
V
i kender alle sammen glæden ved at række fadene rundt og spise sammen. Maden smager bedre, og der ryger mere indenbords. Sådan havde jeg det også selv, da jeg var dreng. Jeg voksede
op i en familie med otte børn, og jeg husker måltiderne som et samlingspunkt. Især de måltider
hvor min mor og far gjorde noget særligt ud af at sætte en ramme for måltidet. Som dengang vi slæbte
borde, stole og bænke ud under kirsebærtræerne og spiste frikadeller og nye kartofler. Selvom vi børn
sad fire og fire på bænkene, så var der altid plads til én mere. Så rykkede vi blot tættere sammen om
bordet.
I samme ånd går Ældre Sagen sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed ind i den landsdækkende kampagne ”Danmark spiser sammen” i uge 17 fra den 25. april til den 1. maj 2016. Mad kan i kraft
af duft og smag vække minder og øge appetitten. Et godt måltid øger sammenholdet mellem de, der
spiser sammen og skaber en følelse af fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at afholde fællesspisninger
i uge 17 og dermed skubbe yderligere på arbejdet mod ensomhed. Et vigtigt arbejde der udføres i hele
landet og af alle Ældre Sagens 17.000 frivillige – ikke kun i april – men året rundt.
Målet er, at ingen i denne uge skal spise alene. En stor opgave som vi må gå sammen om at løfte, men
som ikke behøver være uoverkommelig. Mange af de idéer, der er beskrevet opstod på vores dialogmøder. Jeg vil gerne sige jer alle sammen mange tak for jeres gode idéer til, hvordan vi kan få hele Danmark til at spise sammen. Tak for jeres store engagement og jeres ekstra indsats mod ensomheden i
Danmark.
Med inspirationshæftet opfordrer vi alle lokalafdelinger til at skabe et sted at dele måltidets dufte og
glæder – og ringe på hos de, der sidder meget alene. Lad os sammen sørge for, at der er plads til alle
om Ældre Sagens bord.
God appetit
Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen
3
Folkebevægelsen mod Ensomhed
Ældre Sagen tog i 2014 initiativ til Folkebevægelsen mod
Ensomhed. Nu er vi 60 organisationer, som arbejder sammen om at halvere antallet af ensomme i Danmark.
Over 210.000 danskere* er alvorligt ensomme. Det har store
omkostninger såvel for den enkelte som for samfundet.
Derfor er Folkebevægelsens medlemmer gået sammen om
at ville gøre en ekstra indsats mod ensomhed.
Det er sjældent, hvis overhovedet set før, at så forskelligartede aktører er samlet under samme dagsorden; vi vil tabuet
til livs, og vi vil afprøve nye veje i kampen mod ensomhed.
Der bliver i uge 17 landsdækkende store og små fællesspisninger i byerne og på landet. Ældre Sagen håber at
det bliver en årlig tilbagevendende begivenhed at flere vil
spise sammen, og at flere i det hele taget vil tænke på andre medmennesker og invitere til sammenkomster. Det er
naturligvis ikke kun aktivteten i sig selv, der glæder, men
opmærksomheden og nærværet i vores møde med andre.
Lasgaard M, Friis, K. Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske
overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det? Aarhus: CFK – Folkesundhed
og Kvalitetsudvikling, 2015. Udarbejdet for Mary Fonden.
*
Ingen skal spise alene
Så klart er målet med ”Danmark spiser sammen.” En national begivenhed, der finder sted fra den 25. april til den 1.
maj 2016 og handler om at få flere til at spise sammen for
at modvirke ensomhed. Idéen opstod i Folkebevægelsen
mod Ensomhed, og har allerede spredt sig til Ældre Sagens
lokaldelinger. Her går man flere steder i landet sammen
med andre institutioner og organisationer for at realisere
de mange gode idéer, der kom på bordet under dialogmøderne i efteråret 2015. Som lokalafdeling kan I skabe jeres
egen fællespisning, et kaffebord eller noget helt tredje, der
sætter fokus på ensomhed og skaber plads omkring bordet
for de, der ellers ofte må spise alene. Rigtig mange er allerede i gang med planlægningen.
4
KONTAKTPERSONER I ÆLDRE SAGEN:
Vi besvarer spørgsmål til Danmark spiser sammen, holder
temadage og foredrag om ensomhed og kan kontaktes på:
Ingrid Branner
[email protected]
Tlf. 33 96 87 76 / 30 30 38 70
Karen Skou
[email protected]
33 96 87 18 / 20 28 34 52
Det Sociale Netværk
SpisMed1
SpisMed1
Linien
5
FOTO: STEFAN KAI NIELSEN/EKKO
6
Gode ideer til at spise sammen
- tager du én mere med?
T
ag med på en inspirerende tur rundt i landet og hør
om lokalafdelinger i Ældre Sagen, der samler folk til
frikadellefest, planlægger et stort fiskegilde eller kombinerer tæppecurling med fællesspisning. Mange af idéerne
til ”Danmark spiser sammen” kom på bordet under dialogmøderne i efteråret.
I det nordvestlige Jylland går blæsten som bekendt frisk
over Limfjorden. Netop derfor er den sang fast repertoire til
årets frikadellefest i Thy/Hanstholm.
”Det begyndte med en frikadellefest i vores teatersal i Thy
i 2013,” fortæller Henny Nielsen, der er kasserer i Ældre Sagen Thisted/Hanstholm.
I dag foregår Frikadellefesten mange steder og altid den
første mandag i september.
Her mødes man alle steder klokken 18.00 og får en menu
bestående af en fiskeret efterfulgt af frikadeller med kartoffelsalat. Til dessert er der rødgrød med mælk.
”Når klokken bliver 20.00 rejser vi os alle sammen op og
synger ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande.” Så hvis
vi kunne høre os alle sammen, ville det være smukt.”
”Det er ikke maden, men hyggen det handler om,” siger
Henny Nielsen.
”Jeg tror, sådan set, at folk er trygge ved, at det altid er det
samme, der foregår, og der kommer nye med hver gang. Når
vi rejser os og synger, er det jo vores ”nationalsang,” vi synger, og det er altså altid et hit.”
ER LIVET GÅET I FISK?
Vi bliver i Nordjylland, for i Aalborg tænker man også i fællesspisning med én bestemt ingrediens på menuen: Fisk.
”Der er ikke noget i vejen med traditionelle fællesspisninger, men det kunne være sjovt at sætte alle sejl til,” siger Annie G. Walther, der er formand for Ældre Sagen i Aalborg.
”Jeg vil gerne lave et arrangement, hvor vi inviterer folk ind
i Aalborg Kongres og Kulturcenter, og så skal det være noget med fisk, fordi vi i Nordjylland har frisk fisk hele vejen
rundt.”
Idéen fremlagde Annie G. Walther på dialogmødet i efteråret, hvortil én sagde:
”Når alting går i fisk.”
Det er ikke kun Ældre Sagen, der arrangerer Frikadellefest,
men også en række foreninger og private foretagender, og
traditionen er blevet en stor succes.
Herefter var gruppen fælles om at udvikle tanken om et
kæmpe arrangement mod ensomhed og med folk fra hele
Nordjylland.
Alene til Frikadellefesten i Thy kommer der over 200 mennesker.
”Vi er enige om, at vi vil have fiskeleverandører til at sponsorere og levere, og at vi vil gøre noget andet, end vi plejer.”
7
Udfordringen er at få alle i Nordjyllands distrikt til at arbejde sammen, få lavet aftale med sponsorerne og nedsætte
en styregruppe.
”Forhåbentlig ender det med, at vi i stedet for at sidde 10
– 15 mennesker i hver vores lokalafdeling, kan fragte folk
med bus og holde et ordentligt fiskegilde. Hvis vi skal sætte
ensomhed og Ældre Sagen på tapetet, så skal vi også turde
gøre det stort.”
SØNDERJYLLAND OG DET GODE SAMARBEJDE
Længere sydpå går de fem lokalafdelinger i Aabenraa sammen om at slå et slag for arbejdet mod ensomhed. Det
fortæller Andreas Brandenhoff, der er formand for Ældre
Sagen i Tinglev.
“Vi vil bruge det fokus, der kommer på ensomhed i uge 17
til at lave en større indsats.”
I Aabenraa er der fem lokalafdelinger, der repræsenterer de
tidligere kommuner, og i hver af dem afholdes fællesspisning i uge 17,
Netop derfor har man i de fem lokalafdelinger talt om, at
transporten er helt afgørende.
“Vi opfordrer til, at alle tænker over, om de har en nabo, der
ikke har mulighed for selv at komme frem. Og de der ikke
kan få et lift, dem henter vi ved døren.”
Derudover har man erfaring med, at tiden i weekenderne
ofte er svær at slå ihjel for de, der sidder alene.
“Vi begynder en søndag klokken 12.00 og er færdige klokken 15.00, for det passer mange ældre mennesker godt.”
Maden hentes fra kroer i området, og det bliver jævn, dansk
søndagsmad, fortæller Andreas Brandenhoff.
”Vi starter altid med en sang, og ofte krydrer vi samværet
med et lille foredrag efter maden. Vi vil med andre ord
bruge de erfaringer, vi har i forvejen til at gøre uge 17 noget
særligt.”
EFTERMIDDAGSVAFLER OG HYGGE PÅ SKOLEN
“Så er hele kommunen dækket ind.”
I Støvring i Himmerland bygger de også videre på de gode
aktiviteter, der finder sted.
Derudover går de fem afdelinger sammen om at lave en
fælles pressefront.
“Vi vil prøve at kombinere flere ting,” fortæller Lisse Trads,
der er formand for Ældre Sagen i Støvring-Nørager.
“Vi vil indrykke en helsides annonce i Jydske Vestkysten,
og der slå et slag for fællesspisningerne, men også gøre opmærksom på vores andre aktiviteter,” siger Andreas Brandenhoff.
I forvejen er Lisse Trads sammen med tre andre “skolevenner” og “fritidshjemsvenner.”
“Og jeg har allerede talt med avisen om at få en god pris.”
“Danmark spiser sammen”-kampagnen skal have helt ekstraordinært fokus, mener han.
”Fordi vi ved, at der er mange, der sidder alene her ude på
landet.”
8
”Vi laver aktiviteter med børnene. Vi bager pebernødder og
vaniljekranse eller laver juledekorationer. Alt sammen ting
som giver en fin mulighed for at mødes på tværs af generationerne, og som ikke går de ansatte i bedene.”
I forhold til “Danmark spiser sammen”-ugen, vil Lisse Trads
derfor gerne udvide generationsmødet til også at rumme
forældrene.
FOTO: CLAUDI THYRRESTRUP
9
“Jeg forestiller mig, at vi står klar på den tid, hvor forældrene eller bedsteforældrene kommer og henter børnene, og
så har vi sammen med børnene lavet eftermiddagsvafler
for eksempel.”
Idéen er til at overskue også økonomisk.
“Det kunne være sjovt. Børnene genkender os og der er flere, der spørger, om ikke vi er venner nu - og det er vi da.”
Næste skridt er, at Lisse Trads taler med skolen her i december.
“Hvis ikke de kan være med, så ligger børnehaven jo lige
ved siden af.”
Det at samarbejde med andre institutioner er det halve af
den gode idé, mener hun.
”Vi samarbejder med mange herude. Dansk Røde Kors, den
lokale biograf og Borgerforeningen og køreskolen. De gode
idéer bliver kun bedre, når man er mange om at udtænke
dem.”
IDRÆT OM DAGEN – MIDDAG OM AFTENEN
Vi slutter i Nørre Alslev på Falster. Har sørger Ældre Sagens
lokalafdeling for motion i hallen. Her møder 80 mennesker
op hver tirsdag hele vinteren og vælger de aktiviteter, de
har lyst til.
”Vi har to sammenhængende haller, og vi begynder med
lidt fælles opvarmning og så kan man gå til det, man nu har
lyst til,” fortæller Jytte Jespersen, der er formand for Ældre
Sagen i Nørre Alslev. Af motionsformer nævner Jytte Jespersen både almindelig gymnastik, tæppecurling, styrketræ-
10
ning, skumtennis og volleyball. I kælderen over ved skolen
kan man endda gå til dart og skydning.
”Det som folk er så glade for er, at de kan gå til og fra. Man
behøver ikke være med i flere timer, man laver gymnastik i
et kvarter og bagefter spiller man tæppecurling.”
På dialogmødet i efteråret kom Jytte Jespersen til at tænke
på, at successen med idræt i dagtimerne kunne kombineres med en fællesspisning.
”Når vi alligevel mødes, kan vi jo opfordre til at lave noget
fællesspisning og til at tage én med,” siger hun.
Fællesspisningen kan foregå flere steder i byen.
”Vi har allerede lavet en aftale med én, der har et forsamlingshus. Han kan lave maden og levere for bare 60 kroner.
Men foreløbig er det mest teori, for der er mange brikker
der skal falde på plads.”
Udfordringen på Falster er, at der også her sidder mange
alene.
”Min tanke er, at man først dyrker idræt sammen, og så lige
når hjem og skifter tøj. Her kan man banke på hos naboen
og tage hende med.”
De mennesker, der er ensomme har ikke nødvendigvis det
overskud, der skal til for at få meldt sig selv til.
”Men vi kender jo alle én, der sidder hjemme, så det er bare
om at ringe på og spørge:
”Vil du med?”
SAMMEN STÅR
VI STÆRKERE
Ældre Sagen er ikke alene i
kampen mod ensomhed. Vi
er gået sammen med flere
end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommuner
og virksomheder om en
fælles vision: Vi vil halvere
antallet af ensomme danskere inden 2020. Sammen
vil vi bryde tabuet og sætte
ensomheden på dagsordenen. Find ”Folkebevægelsen mod Ensomhed” på
Facebook og læs mere på
Modensomhed.dk
Danmark
spiser
sammen
16
1. MA J 20
FOTO: STEFAN KAI NIELSEN/EKKO
25. APRIL
11
DEN GODE SUPPEOPSKRIFT
Min kone Kettys klare suppe
N
år aftensmaden skal serveres hjemme hos Jørgen
og Ketty Klitgaard Thomsen i Hjallerup er der én
rygende varm ret, der altid er et sikkert hit. Kettys
klare suppe.
”Det er min kone, der laver den, og det er hun altså rigtig
god til,” siger Jørgen.
Kommer der mange gæster, køber Ketty sig til mel- og
kødbollerne, men ellers laver hun dem selv efter opskrift
fra Frøken Jensen. Selve suppeopskriften er også fra Frøken
Jensen, men 63-årige Ketty laver suppen ”efter gehør.”
”Det er slet ikke let, for den skal være utrolig varm samtidig
med at bollerne endelig ikke må koge, for så skiller de, og så
er suppen ikke klar længere.”
Suppen gør så stor lykke, at den er blevet serveret til begge
børnenes konfirmationer og til Ældre Sagens suppeaftener
i Dronningelund.
”Vi plejer at holde det hemmeligt, hvilken slags suppe, vi
skal have til suppeaften. Når det er den klare suppe, der er
på bordet, så bliver folk helt vilde.”
Hønsekødssuppe
Opskriften er beregnet til 4 personer
1 høne
Evt. en kalveskank
1 – 1½ spsk. salt
Ca. 2 l. vand
2 – 3 gulerødder
¼ selleri
1 persillerod
1 porre
1 suppevisk
SÅDAN GØR DU
Gør hønen i stand og skyl
den omhyggeligt. Sæt hønen
over at koge med så meget
vand, at den er dækket.
12
Skum den, når den koger.
Tilsæt eventuelt en kalveskank til suppen for at
give mere smag. Tilsæt salt
og når suppen er færdigskummet, lægger du også de
istandgjorte urter og suppevisken ved. Tag urterne
og visken op igen, når de er
møre.
eller mere afhængig af hønens størrelse.
Parter den kogte høne og
serverer den eksempelvis
med aspargessovs i tarteletter efter suppen.
Skær nu de kogte grøntsager
i tern og snit porren, og kom
det hele tilbage i suppen. Tilsæt mel- og/eller kødboller
til sidst og varm igennem.
Tag hønen op, når den er
mør og si suppen og skum
fedtet af. En klar suppe bør
Smag til og server suppen så
være helt eller næsten fedtfri. varm som muligt, og både
Kogetiden er cirka to timer
terrin og tallerkner varmes.
En serveringsgryde er udmærket til suppekogning og
holder godt på varmen, når
gryden sættes på bordet.
Server den rygende varme
suppe med et stykke godt
flütes til.
Tip: Lav selv en frisk suppe­
visk ved at binde blade af
porre, selleritop, persille og
eventuelt timian sammen.
Kog det med suppen for at
give en krydret smag.
FOTO: CLAUDI THYRRESTRUP
13
DEN GODE FISKEOPSKRIFT
Kogt torsk med Gudhjemmadyppa
Da Flemming Vibe, 71 år, voksede op i Aakirkeby på Bornholm, brød han sig ikke om duften af fisk fra køkkenet. Slet
ikke hvis den stod på torsk med Gudhjemmadyppa.
”I mit hjem var det kutyme, at man spiste, hvad der kom
på bordet. Den eneste ret, jeg husker, jeg var fritaget for, var
kogt torsk med Gudhjemmadyppa. Det var vel det, at den
var lidt røget og lidt syrlig, jeg ikke var så vild med som barn.”
Torskeret
Det kom derfor lidt skæbnens ironi, da Flemming mange år
senere - efter at han sammen med sin kone var vendt tilbage til sin fødeø som pensionist - fik lov at lave den frygtede
fiskeret på et kursus i egnsretter.
”Og det var jo egentlig ikke så slemt, og så er det en meget
bornholmsk ret. For vi spiser stadig meget fisk herover og
med fisk - der mener vi torsk.”
Gudhjemmadyppa
– Sursød sovs med bacon og løg
1 kg. hel torsk uden hoved,
skåret i skiver
eventuelt en torskerogn
som koges for sig selv
1 l. vand
1 stort kepaløg finthakket
4 laurbærblade
10 -15 stk. hel sort peber
25 g. smør
½ dl. eddike (evt. asieeddike)
Salt
SÅDAN GØR DU
Læg evt. torskestykkerne i
en kraftig saltlage et kvarter før kogning. Det får
fisken til at samle sig og
blive fast.
14
Kog en god fond af løg,
laurbærblade, eddike og
peberkorn og kom fisken i
den kogende fond. Fisken
må ikke grovkoge men
skal blot simre svagt i 5
minutter. Sluk for varmen
og lad fisken stå i fonden i
yderligere 5 minutter. Derved pocherer du fisken.
Tag fisken op med en hulske, når den er færdig og
læg fisken på et fad. Giv
hvert stykke fisk en lille
klat smør og hold fadet
varm. Si fiskebouillonen
for peberkorn og laurbærblade og eventuelle urenheder.
250 g. bacon i tern
1 finthakket løg
1 spsk. hvedemel
25 g. smør eller margarine
bouillonen fra fisken
eddike
2 spsk. sukker
salt og hvid peber
SÅDAN GØR DU
Brun bacontern i en tykbundet gryde, mens fisken
simrer. Tag dem op, når de
er sprøde og læg dem på et
stykke køkkenrulle. Svits
nu det hakkede løg i fedtet
fra baconet uden at løget
tager farve. Tilsæt smør
sammen med melet og
bag det op til en lys sovs af
fiskebouillonen.
Smag sovsen til med sukker, eddike (så den bliver
sursød) og tilsæt de de
sprødstegte bacontern.
Smag til med salt og hvid
peber.
Server fisken med sovs og
hvide kartofler til.
Tip: Skal opskriften være
helt ”original,” serveres kogt
torskerogn skåret i skiver
som tilbehør.
”Dyppa” betyder sovs eller
dyppelse
FOTO: CLAUDI THYRRESTRUP
15
DEN GODE KAGEOPSKRIFT
Monas rugbrødstorte
I Mona Rathjes familie bliver der sjældent fejret fødselsdag
uden at der kommer rugbrødslagkage på bordet. Eller ”rugbrødstorte” som de siger på de kanter.
Monas datter, der er bosat i Australien, har selvfølgelig fået
opskriften med sig, og hendes søn og sønnesøn på elleve år
efterspørger den også til deres fødselsdage.
”Det er en opskrift, som min mor selv har skrevet ind i hendes opskriftsbog, og den bog har jeg arvet,” fortæller 71-årige Mona Rathje fra Egernsund nær Broager.
”Jeg bruger den også tit som dessert,” siger Mona, ”og kan
du få fat i hjemmelavet solbærmarmelade, så bliver det
bare ikke bedre.”
”Vi fik den altid til fødselsdage, da jeg var barn, og jeg har
selv lavet den til mine børns fødselsdage.”
Brødtorte
5 æggeblommer
200 g. sukker
1 ½ spsk. kartoffelmel
125 g. mørkt rugbrød
2 tsk. bagepulver
1 spsk. kakao
5 æggehvider
Fyld
4 – 5 dl. piskefløde
En god solbærmarmelade
16
SÅDAN GØR DU
Pisk æggeblommer og sukker lyst og skummende. Riv
rugbrødet på den grove side
af råkostjernet eller miks
det i en foodprocessor. Rør
det revne rugbrød i æggene
sammen med kartoffelmel,
bagepulver og kakao.
Pisk hviderne stive og vend
dem forsigtigt i dejen. Kom
dejen i en velsmurt springform.
Bag bunden i cirka 50 minut- Pynt med hakkede nødder
ter ved 175 grader på neder- og revet chokolade. Stil gerste ovnrille.
ne kagen et køligt sted, til
den skal serveres.
Afkøl bunden på en bagerist.
Flæk bunden med en skarp
Tip: Brug rugbrød med skor­
kniv. Læg kagen sammen
pe, det giver en dejlig smag.
med et tyndt lag solbærmarmelade og halvdelen af flødeskummet. Resten kommer
du oven på kagen.
FOTO: CLAUDI THYRRESTRUP
17
Ensomhed på menuen
E
nsomhed kan ramme os alle. Det er en følelse, der
kan opstå i forskellige livssituationer, og som vi alle
kender til i større eller mindre grad.
I Danmark føler mere end 210.000 mennesker* sig meget
ensomme.
Ensomhed er stadig et tabu. Derfor står Ældre Sagen og
Folkebevægelsen mod Ensomhed sammen om at være
stemmen, der bryder tabuet, og sætter ensomheden på
dagsordenen. Det gør vi i det daglige, og når vi i den sidste
uge i april stiller skarpt på måltidet som katalysator for flere fællesskaber. Vi vil med ”Danmark spiser sammen” gøre
det lettere at række ud efter andre, lettere at modtage en
invitation og lettere at mødes om måltidet.
LAD OS GØRE ENSOMHEDEN SYNLIG
Ældre Sagens mange frivillige yder hver dag året rundt
en stor indsats for at bekæmpe ensomhed blandt ældre.
Herunder for eksempel besøgstjeneste, tryghedsopkald,
demensaflastning, vågetjenester og livsmodsgrupper.
Den store kampagne ”Danmark spiser sammen” øger kendskabet til det arbejde og gør den store ensomhed, der er i
Danmark, mere synlig. Samtidig er kampagnen med til at
gøre opmærksom på, hvor lidt, der skal til for at gøre en
kæmpe forskel. At alle kan finde overskud til at se sin nabo
til en kop kaffe eller give et smil til én, der trænger. Udover
18
at mødes om måltidet er der en række enkle ting, du kan
gøre, hvis du vil hjælpe andre ud af deres ensomhed.
SE DE MENNESKER, DER ER OMKRING DIG
Kig dem i øjnene og hils. På den måde får ingen lov at føle
sig usynlig.
ÅBN DE FÆLLESSKABER, DU INDGÅR I
Inviter en nabo med i de sammenhænge, du kommer i.
Spørg en fra vejen, om han eller hun vil med til foredrag på
biblioteket eller til fællesspisning i hallen.
TAG INITIATIV TIL NYE RELATIONER
Byd din nabo på kaffe, inviter et par stykker fra fodboldholdet med hjem eller sæt dig og få en sludder med manden
på bænken.
VÆR VENLIGT VEDHOLDENDE
Selvfølgelig skal du respektere, hvis du får ”nej tak” til dine
invitationer og opfordringer. Men det betyder ikke, at du
ikke skal prøve igen. Det tager tid at få tillid.
Lasgaard M, Friis, K. Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske
overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det? Aarhus: CFK – Folkesundhed
og Kvalitetsudvikling, 2015. Udarbejdet for Mary Fonden.
*
Fakta om ensomme i Danmark
Der bor
5%
33.000
1,6
af alle over 16 år er
ensomme1
danskere over 65 år
er ensomme1
millioner singler i
Danmark2
FØRTIDS­
pensionister
BYERNE
er nogle af de mest
ensomme1
som på landet1
Langvarig
Ensomhed
KVINDER
& MÆND
ENSOMHED
ØGER
RISIKOEN
er lige ensomme1
er et alvorligt
sundhedsmæssigt
problem1
for blandt andet
forhøjet blodtryk,
søvnforstyrrelser og
depression1
UGIFTE
er mere ensomme en
gifte personer1
Lasgaard M, Friis, K. Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3,
Hvordan har du det? Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015. Udarbejdet for Mary Fonden.
Danmarks Statistik 2015
1
2
FOTO: CLAUDI THYRRESTRUP
Der er lige så mange
ensomme i
19
Sådan er hygiejnereglerne
Kend reglerne og føl dig tryg i køkkenet.
Tidligere skulle man som frivillig på hygiejnekursus. Det
skal man ikke længere. Når I afholder en fællesspisning,
skal I blot overholde den gængse køkkenhygiejne. Det vil
sige have adgang til rindende vand, så I kan vaske hænder
og sørge for at serveringen er hygiejnisk forsvarlig.
Serverer I for eksempel suppe til 200 mennesker i det lokale
forsamlingshus, hører det under privat madlavning. Uanset
om I får maden leveret udefra, laver den selv eller får folk
til at medbringe en ret hver, så hører det også under privat
madlavning.
Det hører også under privat madlavning, hvis man laver
fællesspisning på skolen eller til en vejfest eller står for kirkekaffen.
Se mere på Fødevarestyrelsen.dk
kortlink.dk/foedevarestyrelsen/k5c6
NOGLE GRUNDREGLER:
• Sørg for at have rene hænder og negle, inden du går i
gang. Vask hænder ofte undervejs, og med det samme,
hvis du har håndteret kød og fisk. Brug rene viskestykker
og karklude, og skift dem gerne flere gange dagligt. Brug
ikke karklude eller viskestykker til at tørre op efter spild
af mel, mælk, kødsaft eller æg. Brug i stedet papir, der
smides ud bagefter. Skold skærebræt i kogende vand
mellem brug.
• Opbevar råvarer adskilt, og hold dem afkølede indtil de
skal bruges. Brug forskellige skærebræt til forskellige
kategorier af madvarer. Grønsager skal renses grundigt,
inden de spises rå. Husk altid at bruge et andet skærebræt, end det, der har været brugt til kød eller fisk. Undgå dryp fra kød og fisk på andre madvarer.
• Kogt pasta og ris har relativt kort holdbarhed – kog dem
tidligst aftenen før, og opbevar på køl. Salater blandes
20
lige inden spisning. Du kan godt forberede ingredienserne hver for sig, og holde dem på køl indtil de skal bruges.
• Spinat, persille og champignons indeholder jordbakterier, der kan udvikle giftstoffer ved henstand. Disse madvarer må derfor ikke genopvarmes og bør ikke gemmes
for længe.
• Skal retten gemmes til næste dag eller nedfryses, må
man huske på 3 timers reglen, som påbyder at temperaturen skal falde fra 65 C til 10 C på max 3 timer. Brug
evt. kolde vandbade (del op i mindre portioner, så er det
mere effektivt).
• Under transport skal gryder og beholdere være tildækkede, og transporttiden skal være kortest mulig.
FOTO: STEFAN KAI NIELSEN/EKKO
21
”Værsgo’ og spis”
- Om Emma Gad og det gode værtsskab
H
vad ville Emma Gad sige til vores madkultur i dag?
Kan man med Emma Gad i hånden gøre det lettere
at bryde med ensomheden og møde op til et socialt
arrangement? Du kender dem sikkert allerede, som den
gode vært du er, men her genspiller vi de vigtigste tips fra
mesteren i Takt og Tone.
har prøvet at ankomme til et sted, hvor man er i tvivl om,
hvor man skal hænge sin jakke eller måske lige frem ikke
føler sig velkommen. Det kan sagtens være nogle andre end
værten, der tager imod, men sørg for at gæsterne til din
middag bliver taget vel imod.
DET SKAL IKKE VÆRE SÅ FORMELT
Noget af det sværeste ved at møde op til en fast fællesspisning er tanken om, at ”alle de andre nok kender hinanden.”
Her har Emma Gad en pointe, når hun understreger, at det
er værtens rolle at ”se” alle og eventuelt introducere gæsterne for hinanden. Det er dog lidt af en balancegang, for
en overdreven opmærksomhed kan også være grænseoverskridende. Nogle gange er det letteste, at værten - når han
eller hun byder velkommen - siger særligt velkommen til de
nye og beder alle tage godt imod dem.
Sådan tænker du måske, inden du byder folk hjem til middag. Det behøver det heller ikke at være, men følger man
Emma Gad, må rammerne godt ligge fast fra starten. Det
skaber nemlig tryghed for dem, der kommer til jeres fællesspisning eller sammenkomst. Især hvis nogle af dem er nye
i selskabet eller uvante med sociale situationer. Her kan
genkendelige og tydelige rammer for måltidet og samværet
gøre det lettere at slappe af og nyde selskabet.
HUSK DE NYE ANSIGTER
KOMMUNIKER KLART FRA START
SÆT JER TIL BORDS
Det siger næsten sig selv, men det er vigtigt med en klar og
tydelig invitation. Emma Gad ville også i dag råde værterne
til at spare på humoren og ironien og i stedet holde invitationen i en varm men neutral tone. På Emma Gads tid ville
man informere gæsterne om, hvorvidt der ville blive spillet
kort eller sunget efter maden. I forhold til fællesspisningsarrangementer er det måske lige så vigtigt med informationer om, hvordan man kommer til og fra festen, og om man
kan få et lift, hvis det kniber med transporten.
Når det er tid til at gå til bords, må værten ifølge Emma
Gad sige ”Værsgo’ at sætte jer til bords,” og herefter slå på
glasset og byde velkommen. Det er rart og trygt for alle, at
der bliver lagt en stemning for måltidet og sagt et par ord
om, hvorfor man er samlet, og hvad der skal ske. Herefter
har dine gæster også noget at tale om, hvis det skulle knibe
med samtaleemnerne. Det kan være godt at give gæsterne
en tidshorisont på, hvor lang tid du regner med, at fællesspisningen varer. Især hvis det er sjældent, man er ude.
VÆR DER, NÅR DINE GÆSTER KOMMER
NÅR NOGEN BRYDER OP
Din rolle som vært begynder for alvor, når gæsterne ankommer til jeres sammenkomst. Her ville Emma Gad nok
mane til, at de gode værter ikke gemmer sig i køkkenet,
men står klar i entréen og byder velkommen. De fleste af os
Det er for så vidt også gæstens ansvar, men sørg for som
den gode vært at få hilst af med alle gæsterne. Også de der
eventuelt bryder op før flertallet. En god afsked og et godt
håndtryk gør det lettere at møde op næste gang.
22
”TAK FOR KAFFE”
Ældre Sagen har fået produceret fem korte film,
der på humoristisk vis sætter fokus på, hvordan
man er en god vært. I filmene spiller Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt de altoverskyggende
hovedroller og får over en kop kaffe sat skik på,
hvordan man kan gøre det lettere for udefrakommende at falde ind i samtalen og føle sig
velkomne.
FOTO: SHUTTERSTOCK
Se filmene på Frivilligportalen
kortlink.dk/aeldresagen/k5e8
”Det er alle Andre,
der ikke ved,
hvordan man skal
optræde.
Selv ved man det
saa udmærket.”
Emma Gad
Emma Gad levede fra 1852-1921 og var et aktivt foreningsmenneske ved
siden af sin karriere som forfatter, dramatiker og journalist.
I 1886 udkom “Man skal aldrig”, som var en oversættelse af en engelsk/
amerikansk storsellert “Don’t” og først i en alder af 66 år (i 1918),
opsummerede hun et livs erfaring i mellemfolkeligt samvær i bogen
“Takt og tone.”
23
Danmark spiser sammen med
Ældre Sagen
Ældre Sagen tog i 2014 initiativ til Folkebevægelsen
mod Ensomhed. Nu er vi 60 organisationer, som arbejder sammen om at halvere antallet af ensomme i
Danmark.
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk
Det sorte forklæde med Ældre Sagen og Folke­
bevægelsen mod Ensomhed påtrykt kan be­
stilles til 50 kroner pr. stk. hos FrivilligService:
Ole Peinow, e-mail: [email protected],
tlf. 33 96 86 58
24
2016.01.40.12.1
Ældre Sagen ønsker at engagere alle Ældre Sagens
lokalafdelinger i den sidste uge i april 2016, hvor det
handler om at åbne de fællesskaber, der allerede findes og invitere nye med omkring bordet.