Ti dages træning › s.6
Redderen Nr. 4 › Maj 2015 ‹ 38. årgang Ti dages træning ... › s.6 Kolofon Indhold Redderen FTR er optimist udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 4 Kæmpe rygstød Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Produktion: Christian Stigaard, fællestillidsmand for redderne i Responce, ser umiddelbart positivt på Falcks køb af Horsensvirksomheden. Side 16 PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, [email protected], tlf: 76 95 17 17 Kenn ”Støjfus” Sode har fået fantastisk opbakning fra familie, kolleger, ledelse og det faglige system i sit alvorlige sygdomsforløb. Oplag: Flere sendes ud 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Der er tilsyneladende ved at komme gang i ”Falck-puljen” hos Beredskabsstyrelsen. Redder Søren Espersen var i Sierra Leone. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Side 18 Fællestillidsmand ser positivt på salg . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Ti dages træning med de tunge drenge . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Dykkere fra Falck ryddede op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Jubilæum i flot stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Pension - gulerod eller narresut? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 ”Støjfus” blev hjulpet igennem sygdommen . . . . . . . . . . . . . 16 På mission i Sierra Leone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Her er ingen problemer med vægtgrænser . . . . . . . . . . . . . 20 Falck vinder sygetransport i Hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . 21 Nyt logo hos Redder af Verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tur til Bolivia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2 ∙ Redderen › 38. årgang Leder Velkommen ombord Midt i tristessen over tabet af ambulancekørslen i Region Syddanmark og spekulationerne om Bios’ evne til at løfte opgaven, kom der glædeligt nyt den 8. april. Med købet af Responce er Falck – ganske vist pr. stedfortræder – tilbage i Region Syd, som man har ambulancebetjent i mange årtier – professionelt og effektivt. Det har sikkert været imødeset med nogen spænding, hvad omverdenen ville mene om overtagelsen. Men årsagen til, at firmaet overhovedet var til salg, står vist klart for de fleste: Priserne på ambulancemarkedet er trykket ned i et så urealistisk lavt leje, at det er uhyre vanskeligt at forrente investeringer på området, ikke mindst for nye/nyere spillere. Der skal lyde et stort ”velkommen” til de nye kolleger fra Responce. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kom lidt skævt ind på hinanden i firmaets tidlige leveår - der blev jokket lidt i spinaten på begge sider af hegnet. Men i dag er forholdet rigtig godt, og vi glæder os til at udbygge relationerne yderligere til gavn for hele redderfaget. Responce har været og er en innovativ og fleksibel enhed, som Falck sagtens kan lære noget af. Omvendt kan Responce også drage nytte af nogle af de dyder, Falck står for. Så vi håber at få det bedste fra begge verdener, som fællestillidsmand Christian Stigaard udtrykker det inde i bladet. OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på [email protected] Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 3 42-årige Christian Stigaard er ambulancemand samt fællestillidsmand for redderne i Responce. Fællestillidsmand s Falck og Responce kan lære og profitere af hinanden, mener Christian Stigaard, fællestillidsmand i Responce For Christian Stigaard, fællestillidsmand i Responce, kom Falcks køb af det Horsens-baserede ambulanceselskab ikke som et kæmpe chok. - Der var jo gået lidt rygter, efter at Responce fik lov at leje sig ind på Falckstationer i Trekantområdet. Og man var nok også klar over, at der var brug for en eller anden form for konsolidering af selskabet, konstaterer Christian Stigaard. På et informationsmøde begrundede direktør Michael Sørensen blandt andet salget med, at betydelige renteudgifter tyngede firmaet, lige som priserne på ambulancemarkedet er presset urealistisk langt ned. Blandt reaktion Derfor kan Christian Stigaard godt se fornuften i en få en kapitalstærk spiller som Falck i ryggen, og umiddelbart er han positiv over for den nye situation. 4 ∙ Redderen › 38. årgang Reaktionen blandt kollegerne har været lidt blandet. Nogle synes, det er ærgerligt, at Responce ikke længere er en selvstændig aktør og pionér på ambulancemarkedet. Men det er ikke fællestillidsmandens opfattelse, at nogen decideret vil søge væk på grund af købet. - Det er heller ikke meget, vi kommer til at mærke til det i det daglige. Der bliver noget samkøring af lagerfunktioner, lønstyring og andet, men vores hverdag skulle blive ret uforandret med samme ledelse, korpslæge etc., fortæller Christian Stigaard. Bedste fra begge verdener - Jeg håber, vi kan få det bedste fra begge verdener. Falck har en stærk social profil med styr på HR-arbejdet, arbejdsmiljøet og med rum til det faglige arbejde. I Responce er vi blandt andet meget innovative med hensyn til udstyr, uddelegering af ansvar og efteruddannelse, så jeg mener, at vi sagtens kan lære og profitere af hinanden, vurderer fællestillidsmanden. Hvordan Responce-folkene skal stille sig til blandt andet Reddernes Landsklub og Falcks Personaleforening vil blive drøftet på et møde i Faglig Klub Responce den 28. maj. Krav til kollegerne Lige som mange af sine kolleger har den 42-årige ambulancemand en fortid i Falck – han blev uddannet i Ribe og kørte i Skive frem til 2008, hvor han var væk fra faget i tre års tid. Han kom til Responce i august 2011 og har således ikke været part i den noget konfliktfyldte opstart, hvor flertallet af Responce-redderne vendte 3F ryggen og søgte mod Frie Funktionærer. - Jeg blev fællestillidsmand i november 2011, og en af mine betingelser for at stille op var, at kollegerne skulle være organiseret i 3F. Man kan ikke gå ind til ledelsen og banke i bordet, hvis man ikke har et flertal af kollegerne bag sig, påpeger Christian Stigaard, som med tilfredshed kunne se organiseringsgraden stige fra 25 til 80 procent på station Horsens. Et andet krav var, at kollegerne skulle følge overenskomsten og ikke ”køre solen sort”. Stå sammen Fællestillidsmanden i Responce har et godt samarbejde med sin kollega i Falck Region Midt, Søren Madsen, og de øvrige Falck-tillidsfolk i Region Midt og Trekantområdet. Han har også deltaget som gæst på RL’s Årsmøde tidligere på året. - Budskabet må være, at vi skal stå sammen og støtte op om vores faglige organisation. 3F har været udsat for megen kritik for at give køb på for meget, og jeg er meget enig i en del af kritikken. Men kun hvis vi holder tæt sammen, uanset rygmærke – måske endda med enslydende overenskomst – har vi styrken til at gennemtvinge forbedringer, understreger Christian Stigaard. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S ser positivt på salg Redderne bør stå sammen uanset ”rygmærke”, mener Christian Stigaard. Arkivbilledet her er fra Elevgame i Langvang. Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 5 Ti dages træning med de tunge dren REDDEREN lagde vejen forbi kursus i bjærgning og bugsering af busser, lastbiler og landbrugsmaskiner - Det har været et helt suverænt kursus! Sådan lyder det med overbevisning i stemmen, da sværvognsredder Jes Johansen bliver bedt om at vurdere kurset ”Bjærgning og bugsering af storvogn” på den næstsidste af de ti kursusdage. På øvelsesområdet hos Rescue Center Denmark i Esbjerg er viborgenseren med base hos Falck Aalborg i gang med at lave en såkaldt brilleophængning af en bus. Forskellig tilgang Hans makker i denne øvelse, som er en af de fem øvelser, der rokeres imellem denne dag, er til daglig i Forsvaret. De 13 kursister er således nogenlunde ligeligt opdelt mellem folk fra Falck, SOS og Forsvaret. 6 ∙ Redderen › 38. årgang - Vi har ind i mellem lidt forskellige tilgange til, hvordan opgaver skal tackles, alt efter hvor vi kommer fra og hvad vi er vant til. Det giver nogle gode snakke, hvor vi måske kan lære af hinanden, men ind i mellem selvfølgelig også lidt udfordringer, når vi skal finde løsninger sammen, fortæller Jes Johansen, som i øvrigt er formand for Falcks Assistanceklub (tidligere Falcks Sværvognsklub). Ekspert på området Alt det lovmæssige omkring akseltryk, hastighed, højde og længde af vogntog og meget andet står naturligvis ikke åbent for fortolkning, og her er instruktør Claus O. Jensen et omvandrende opslagsværk. Han har undervist på dette område i en halv snes år og er forfatter til nge ”Autoredderens lommebog” – som er en ”bibel” for mange autofolk, lige som han har udarbejdet en udførlig mappe/kompendium i tilknytning til kurset. - Det er meget værdifuldt at få alt det lovmæssige stof genopfrisket. Og så er det bare rart at have tiden og grejet til at træne forskellige scenarier og få feedback på det. Desuden har vi jo også teori, og jeg synes, at teori og praktik går op i en højere enhed på dette forløb, lyder det fra Jes Johansen, der har en fortid som synsmand hos bilinspektionen. Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. Jes Johansen, sværvognsredder i Aalborg, er her i gang med en såkaldt brilleophængning af en bus. Hvad stiller man op, når en tankvogn er røget i grøften? Også natøvelse Forløbet omfatter også en natøvelse, hvor man arbejder med bugsering i mørke, og holdet har også været i Ribe for at arbejde med ophængning af store landbrugsmaskiner. Uden for undervisningen er skolehjemmet Hermitage hjemsted for de fleste kursister, som ifølge Jes Johansen bliver behandlet som ”konger og baroner” på skolehjemmet. Politiet har meget fokus på os i øjeblikket, så det er godt at få helt styr på lovgivningen, konstaterer Matthias Damm (tv) fra Falck Hvidovre. Også rent teknisk er det givende at øve de lidt mere specielle scenarier, som man ikke lige oplever hver dag og derfor ikke får så meget rutine i, mener han. Niels Christian From Hansen (th) fra Slagelse er oprindelig tilknyttet Forsvaret, men han er muligvis på vej til Falck. Fakta om kurset: Certificering? Jobbet som sværvognsredder bliver mere og mere komplekst – også i forhold til at undgå skader – så hvis det stod til Jes Johansen, skulle alle sværvognsreddere igennem kurset. Måske burde der ligefrem være krav om en form for certificering (lige som med kranbevis eller truckbevis), for så kunne man ikke komme uden om jævnlig efteruddannelse/ certificering, mener Aalborg-redderen. Han har dog et håb om, at der i Falckregi er nogle efteruddannelses-moduler på vej, sandsynligvis fem dage for sværvognsfolk og tre dage for vejservicereddere. Desuden er der også planer om individuel kompetenceafklaring, så man kunne afdække, hvad hver enkelt måske kunne have brug for at opfriske eller opgradere kompetencemæssigt. Kurset ”Bjærgning og bugsering af storvogn” er en blanding af teori og praktiske øvelser Deltagerne lærer at bruge bjærgningsudstyr, lave beregninger, anvende anhugningspunkter på havarister til træk og løft De lærer momentberegninger og bremselængder samt brug af bjærgningspuder Instruktør Claus Ohmand Jensen er en garvet herre inden for bjærgning og bugsering. Der arbejdes med bugsering af lastbiler, busser og landbrugsmaskiner, både i dagslys og i mørke, og med hvordan man kan undgå at lave skader Kilde: Rescue Center Denmark, Esbjerg Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 7 Alt var OK omkring arrangementet i Holbæk Havn. Dykkere fra Falck ryddede op Havnebunden i Holbæk fik en forårsrengøring af Falck Sportsdykkerklub Hvad gemmer der sig egentlig på bunden af havnebassinerne i Holbæk? Det blev der lejlighed til at få et nærmere indblik i søndag den 19. april, hvor flere end 30 dykkere fra blandt andet Falck Sportsdykkerklub kastede sig i vandet for at rydde op i skrald og effekter, som har samlet sig i årenes løb. 8 ∙ Redderen › 38. årgang - Vi dykker jo i havnen og kan se en masse skrald, og for at forbedre sikkerheden og naturen har vi valgt at lave sådan en event, siger redder og initiativtager Lars Hviid fra Falck Sportsdykkerklub til TV Øst. Det var ikke småting, der blev fisket op, skriver Sjællandske Medier. Cykelog knallertvrag, flasker, forskelligt metal og meget andet. - Der var ingen sørøverskatte. Til gengæld fandt vi et fire meter langt aluminiumsvindue uden glas. Det er formentlig røget i vandet, da man byggede nogle af alle husene nede på havnen, siger Lars Hviid til avisen. Vil blive gentaget Han havde regnet med, at måske 10-15 dykkere ville bakke op om arrangemen- tet, så han var meget benovet over, at flere end 30 dukkede op. Derfor er der næppe tvivl om, at arrangementet vil blive gentaget på et tidspunkt – man nåede eksempelvis ikke at blive helt færdige i det gamle havneafsnit. Når mange dykkere er i aktion, kan slam og mudder hurtigt blive hvirvlet op og nedsætte sigtbarheden markant. Derfor havde klubben ifølge Sjællandske Medier i forvejen sørget for at filme, hvad der lå på bunden af effekter. Det gjorde det nemmere at finde tingene, når de skulle fjernes. En bil trak de tungere ting op ved hjælp af et reb, og Søspejderne sørgede for, at affaldet blev gjort klar til at blive kørt væk. Dykkere fra Holbæk Dykkerklub og fra hele Sjælland var i sving i den gode sags tjeneste. Dagen var arrangeret af Lars Hviid i samarbejde med Falck Sportsdykkerklub i Korsør, hvor Preben Jensen (i vandet) er formand og Jan Bøgelund (knælende, uden dykkerdragt), er næstformand. Det var ikke småting, der blev hevet op af havnebassinet – som her en rusten indkøbsvogn. Der var stor interesse for at følge med i dykkernes arbejde. Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 9 Jubilæum i flot stil Stort fremmøde, da koncernchef Allan Søgaard Larsen blev fejret for sine 25 år i Falck Medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere, faglige repræsentanter, politikere – alle var de dukket op i stort tal, da koncernchef Allan Søgaard Larsens 25 års jubilæum blev fejret den 4. maj, kort før redaktionens slutning. Udenfor Børssalen nær Christiansborg var forskellige Falck-køretøjer linet op, så man var ikke tvivl om, hvor man skulle gå hen – og ellers kunne køen af gratulanter give et godt hint. Kulturchef Frederik Madsen var primus motor bag arrangementet, og han havde blandt andet udvirket, at Falck-afdelinger fra hele verden havde sendt hilsner, som kunne ses på storskærm. Gæsterne kunne også lave en filmet hilsnen, eller ”nøjes” med at skrive i gæstebogen. RL-formand overrakte Traditionen tro skulle jubilaren have overrakt Sophus Falcks 25 års hæderstegn. Dette overrækkes normalt af nærmeste leder, men en sådan kan være svær at udpege, når man er koncernchef. I stedet havde Allan Søgaard Larsen bedt RL-formand Vagn Flink Pedersen (som også er næstformand i HSU og medarbejdervalgt i Falck-bestyrelsen) udføre hvervet. RL-formanden berettede blandt andet, at der blev set med nogen skepsis på den unge Allan Søgaards ankomst til daværende Region Nord i 1990. - Da du kom til Falck for 25 år siden, var vi nogle unge rødder i fagbevægelsen, der sammen med den lokale leder talte om, hvordan vi kunne bremse ham den fremadstormende unge personalechef, der var kommet i Aarhus, lød det muntert fra Vagn Flink Pedersen. Han tilføjede, at betænkelighederne ret hurtigt forduftede, fordi man oplevede en 10 ∙ Redderen › 38. årgang ægte respekt for korpset og de ansattes arbejde fra den nytilkomne personalechef. Gal i skralden - Du var stædig, og du fyldte mange tavler med dine noter og forklaringer. Men det virkede, og din tilgang til medarbejderne gør dig til en rollemodel i dansk erhvervsliv. En rollemodel, der viser, at i samarbejde med medarbejderne, deres repræsentanter og fagforeningen, har man kunnet drive denne virksomhed frem, fastslog RL-formanden. Han lagde ikke skjul på, at jubilaren i ”de tidlige år” kunne blive gal i skralden og komme med farverige udtryk. - Når vi kom med for mange indvendinger, så var det noget ”redderpisseri”, forklarede Vagn Flink Pedersen med et smil. - Du har selvfølgelig også trådt i spinaten ind i mellem, mente formanden, som nævnte en fyring af en tillidsmand, hvilket udløste ballade og strejke. Flid og dygtighed Ifølge RL-formanden er Falcks værdier med hensyn til at forebygge, hjælpe og påtage sig en samfundsforpligtelse, dybt rodfæstet i koncernchefen. Han forventer også, at medarbejderne strækker sig langt for at leve op til de idealer. Selv har koncernchefen arbejdet med en nærmest utrættelig energi, mente Vagn Flink Pedersen: 3F-formand Per Christensen var blandt gratulanterne, lige som blandt andre Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var det. skab om, at der skulle være to øre af hver krone i overskud. Siden var det fem øre, og da den forsvandt – ti øre. Efterhånden er der kun 50-øren tilbage som lille mønt, men lad nu være med at sætte det som mål, formanede redderformanden med et blink i øjet. For en redningsog servicevirksomhed som Falck er loftet nået for, hvad afkastet kan blive, mente han. "Du er altid velkommen til at udvide markedet, bare du ikke udvider procenten", lød det. Afslutningsvis fastslog Vagn Flink Pedersen, at samtlige medarbejdere er stolte af at være del af en organisation, hvis opgave det er at yde hjælp, og som det går økonomisk godt. Det er fantastisk, at Falck har kunnet ekspandere så voldsomt, og samtidig have de humanitære værdier intakt, sagde RL-formanden, inden han overrakte medaljen til koncernchefen samt – som traditionen foreskriver – en flot buket blomster til hustruen Mette. Vagn Flink Pedersen, formand for Reddernes Landsklub, gav Allan Søgaard Larsen nogle ord med på vejen, inden han overrakte Sophus Falcks 25 års hæderstegn. - Nøgleordene, hvis man skal beskrive dig, er flid, dygtighed, stædighed og en utrolig evne til at skabe personlige kontakter og relationer. Imponerende resultater Med disse egenskaber har Allan Søgaard Larsen formået at styre Falck igennem meget vanskelige tider og ind i en uhørt ekspansion og fremgang, mente Vagn Flink Pedersen: - Du har kæmpet hårdt og dygtigt for Falck, og de opnåede resultater er intet mindre end imponerende både i Falcks historie og i dansk erhvervshistorie. Da du overtog, var Falck et redningskorps med nogle nødlidende aktiviteter i Sverige, Norge og Polen. Omsætningen var omkring 3,8 milliarder kroner og der var cirka 10.000 ansatte. I dag er Falck i 47 lande og har flere end 34.000 medarbejdere, og omsætningen ligger på omkring 14 milliarder. - Det er ubegribeligt godt gået i et særdeles vanskeligt marked, fastslog RL-formanden. Rimeligt niveau Han fortalte, hvordan den unge Allan Søgaard turnerede rundt med et bud- Bent Hansen ser frem til fortsat tæt samarbejde Bent Hansen (S) blev før sin tale introduceret som formand for Region Syddanmark. Det tog han nu ikke fortrydeligt op, og formanden for Region Midt og for Danske Regioner havde mange rosende ord med til jubilaren og til Falck. - Det du har præsteret, er unikt i dansk erhvervshistorie. Det at udnytte det bedste i samarbejdet mellem offentlig og privat, og på den måde skabe en international virksomhed, det kalder på den dybeste respekt fra os alle sammen, lød det blandt andet fra Bent Hansen. Et helt menneske Politikeren roste Allan Søgaard Larsen for at være et helt menneske med empati og sans for de vigtige værdier. Han var dog noget forundret over, at Falckchefen kunne finde på at få bopæl i hovedstaden. - Allan, man kan ikke flytte til Køben- havn. Du er jyde – det er en af dine væsentligste kvalifikationer, lød det med et smil fra regionsformanden. Høj kvalitet Han fortsatte med at konstatere, at regionerne ser frem til et fortsat tæt samarbejde med Falck: - Vi er helt trygge ved den service og kvalitet, I leverer. Vi er også kritiske købere, og vi vil i fællesskab være med til hele tiden at løfte den kvalitet, som borgerne har brug for. - Det, I lever på og af, det er tilliden hos borgeren, patienten, og den tillid lever I op til. Det skal selvfølgelig være til en pris, der er til at betale, og det finder vi så ud af, sagde formanden. - Men hjerteligt tillykke Allan, tak for samarbejdet, tak for kampene, lød det afsluttede fra Bent Hansen. Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 11 KVALITET II En artikel med overskriften ”Den Danske Kvalitetsmodel skrottes” blev udgivet i denne uge. Overskriftens ord får opbakning af såvel sundhedsminister Nick Hækkerup som formand for danske Regioner Bent Hansen. Hvad handler denne artikel så egentlig om? Den handler om, at kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet gennem længere tid er blevet kritiseret for at stjæle tid fra patienterne med bureaukrati og vejledninger for sundhedspersonalet. Sundhedsministeren og formanden for danske regioner er enige om, at tiden ved patienterne skal prioriteres, og at kvalitetsarbejdet derfor skal forenkles og gøres mere fokuseret. Sundhedsministeren bakker op om DDKM og siger at ”intentionen bag DDKM har været god nok”, mens Bent Hansen supplerer med, at ”der skal opstilles nationale mål, der skal opfyldes lokalt med stærkt medejerskab hos personalet og med rum for lokale løsninger”. Fra Overlægeforeningen er der opbakning, men lyder samtidig at ”det er ikke retfærdigt at skyde hele skylden på DDKM. Ofte har det været regionerne og sygehusene, der har overfortolket dokumentationskravene”. Sundhedsministeriet lancerede mandag den 20. april 2015 regeringens ”Nationalt kvalitetsprogram på sundhedsområdet 2015-2018”. Af programmet fremgår bl.a.: •Sundhedsvæsenet skal være velfungerende, effektivt og tilbyder let og lige adgang til behandling af høj kvalitet i hele landet. •Sikre bedre kvalitet i behandlingen med fokus på de resultater, der har betydning for patienten. •At kvalitetsprogrammet ikke er et ”færdigt produkt” men et program, der løbende skal udvikles og konkretiseres. •At få, ambitiøse, nationale mål skal sætte retning for kvalitetsarbejdet og skabe motivation hos ledelse og medarbejdere til at forbedre kvaliteten. •Sundhedspersonalets motivation skal styrkes og understøttes ved at skabe en kultur, hvor man hver dag går på arbejde med ambitionen om, at udføre sit job en lille smule bedre, end man gjorde i går med fokus på effekt og resultat for patienten. •Dette skal bl.a. sikres ved at rydde op i unødvendige registreringer og vejledninger samt ineffektive arbejdsprocesser, som hindrer, at personalet kan bruge arbejdstiden på det væsentligste, at skabe værdi for patienterne. Hvad betyder dette for Falck og det præhospitale område? Akkrediteringen udfases på hospitalerne med udgangen af 2015. Hvorvidt det får betydning for det præhospitale område er uvist. Men af det nationale kvalitetsprogram fremgår flere hovedemner, som fremgår af modellen indsat nedenfor. Nøgleordene er bl.a.: •Større værdi for patienterne •Mest sundhed for pengene •At skabe en kultur i sundhedsvæsenet, hvor kvalitetsforbedringer er naturligt indlejret i det daglige arbejde. •Behandling med patienten i centrum •Synlighed om resultater og kvalitet samt •God ledelse Nyt kvalitetsprogram for sun Kvalitetsmål med plads l lokale mål Større synlighed om resultater og mere systemask brug af data Ny lgang l kvalitetsstyring - fra proceskrav l udvikling af en forbedringskultur Ved forbe kva pa Investeringer i bedre b Redderen › Nr.4 › Maj ‹ 38. årgang › 2015 ‹ I alle vore regioner er kvalitetsarbejdet dagligt i fokus. Forberedelserne på sommerens surveybesøg fra IKAS er allerede langt. Skal vi nu stoppe alt dette pga. et nyt nationalt kvalitetsprogram? NEJ. Det er vigtigt at huske intentionen med implementeringen af den danske kvalitetsmodel og betydningen af at blive akkrediteret. Dette er lig med, at kunder og patienter kan have tillid til Falcks ambulancetjeneste, at Falck ”har det der skal til”, at Falck kan og vil fremlægge og dokumentere resultater, at ledelsen tager ansvar for præstationerne, samt at Falck som en naturlig del af opgaveløsningen sætter fokus på patientoplevet kvalitet. Ambitionen i Falck er fortsat at blive akkrediteret i 2015, og når man læser nøgleordene ovenfor, så er de faktisk enslydende med den tilgang, som vi i ambulancetjenesten i Falck har arbejdet med gennem længere tid. Vores patienter er vores vigtigste kunde, og det handler om at skabe værdi og tilfredshed for dem, samtidig med at de danske regioner opnår mest sundhed for pengene. Kvalitet er mange ting, men kortfattet er det forholdet mellem oplevelsen og forventningerne til den service Falck leverer, når vi møder patienterne og når Regionerne skal vurdere om Falck leverer ”varen”. ndhedsområdet 2015-2018 Finansiering og incitamenter der understøer kvalitet for paenten dvarende edringer af aliteten for aenten brug af sundhedsdata 13 Vi er i Falck godt på vej med en kvalitetskultur, hvor forbedringer af rutiner og arbejdsgange er helt naturligt i det daglige arbejde. På samme måde som vi efterlever Falcks værdier er det forventningen, at vi efterlever de kvalitetsmål, der er opstillet for det område, vi beskæftiger os med. Vi kan måske ikke præcis forklare i hvilken standard, der står noget om hygiejne, men vi ved hvorfor det er vigtigt med en god hygiejne i ambulancerne. For at sikre balancen mellem den nødvendige kvalitetsmodel og bureaukratiet er det vigtigt at sikre smidige arbejdsgange og hjælpemidler i kvalitetsarbejdet. Det har derfor været afgørende at kunne præsentere den nye digitale kvalitetssikring (Falck QA) på iPads i ambulancerne i Falck. Systemet er nu på vej i regionerne og vi ser frem til at følge op på de erfaringer, der bliver gjort. Projektet er i en kontinuerlig proces, hvor gode ideer, erfaringer og udviklingsønsker bliver inddraget. Kvalitetssikringssystemet bidrager til synliggørelse og dokumentation af den daglige kvalitetskontrol af kritisk udstyr og oppakningslister. Det sikrer opdatering af kvalitetssikringslister og det kan biddrage til synliggørelse af kvalitetsarbejdet i det daglige arbejde. Ligeledes at Falcks kvalitets- og behandlingsinstrukser on-line kan tilgås i alle situationer. Ift. DDKM giver iPad’en mulighed for hurtigere, nøjagtigt og mere sikkert at kunne indberette UTH’er når de opstår. Ligesom der er mulighed for at indhente kompetent og opdateret specialviden fra relevante myndigheder. Hvordan bliver vi så bedre til kvalitetsarbejdet uden at gøre det kompliceret og ineffektivt? God ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet Behandling med paenten i centrum - inddragelse og sammenhæng •Kvalitetsarbejdet skal være en naturlig del af vores daglige arbejde •Vi interesserer os for og engagerer os i arbejdet med kvalitet •Vi kommer med ideer og input til udvikling af kvaliteten fra alle medarbejdere •Vi forpligter os på at holde fokus og minde hinanden om vigtigheden af god kvalitet •Vi sætter patienterne endnu mere i fokus – de er Falcks primære mål for at arbejde med kvalitet Diana Sørensen Regionsdirektør Nord, ressortansvalig ambulance Pension - gulerod eller narresut? ”Jeg har forsøgt at finde svar på, om vores pension som Falckreddere reelt er en god ide eller om pension faktisk ikke kan svare sig” Af redder Allan Kaadtmann Redder Allan Kaadtmann 14 ∙ Redderen › 38. årgang Når snakken går i frokoststuen er det meget sjældent at kollegerne rent faktisk ved særlig meget om deres pension og går man dem på klingen får man som regel svar som ”det ordner konen” eller ”det klarer pensionsselskabet”. Jeg plejer gerne at stille spørgsmålet om de har en bankkonto hvor de indbetaler omkring 35.000 kr. om året uden at vide hvad der sker med pengene og uden at vide hvad de faktisk får ud af denne opsparing. Der har med jævne mellemrum været forskellige artikler i dags pressen ang. pension, og i starten troede jeg ikke på artiklerne, der tilkendegiver, at vi reelt intet har ud af at spare op til pension idet vi bliver modregnet i offentlige ydelser i en sådan grad, at der kun bliver omkring 15-20 kr. ud af hver hundrede kroner. Det er meget svært selv at forsøge sig med regnestykket, derfor har jeg forsøgt at finde de steder, hvor man kan foretage en beregning af sin egen pension og gøre disse beregninger spiselige for ikkefagfolk. Vi skriver ikke denne artikel for at sige pension Danmark ikke gør det godt, for det gør de, men udelukkende for at gøre opmærksom på det faktuelle i vores pension, herunder hvorfor det ikke kan betale sig at blive længere tid på arbejdsmarked i forhold til mere i pension. Der arbejdes i øjeblikket på at ændre på forholdene, der er nedsat en kommission der skal se på tingene men det kan ligesom andre ting i vores samfund tage sin tid, derfor er det i skrivende stund en dårlig forretning at spare op og blive længere på arbejdsmarkedet. Nu ligger udbetalinger til pensionister som os på 30.000 til 40.000 kr. pr år, hvilket ikke fører til den store modregning, men dog modregning, om 10 år når udbetalinger ligger på 60.000 til 70.000 kr. vil der komme en meget stor modregning i offentlige ydelser og dermed en udhuling af det totale pensionsbeløb, så længere tid på arbejdsmarked betyder større pension og større modregning i offentlige ydelser. Den gruppe der vil have det værst er enlige pensionister der bor til leje, denne gruppe vil ifølge Danmarks statistik udgøre ca. 33 procent om 10 år. I år skal politikerne se på pensionsalderen og vismændene foreslår en pensionsalder på 69 år hvilket vil medføre en større opsparing og igen en større modregning i ydelser fra det offentlige, men alderen kan dog kun sættes 1 år op hvert 5. år så vi lander nok på 68 år som folkepensionsalder i første omgang. De offentlige tilskud er følgende (2014): Folkepension grundbeløb ca. 70.000 kr. årligt udbetales til alle. Pensionstillæg på 72.336 kr. for enlige og 34.968 kr. for gifte. Hvis de øvrige pensionsudbetalinger fra opsparing er mindst 65.300 kr. for enlige eller 131.000 kr. for ægtepar aftrappes pensionstillægget. Ældrecheck på 15.900 kr. Hvis de øvrige pensions udbetalinger fra opsparing er mindst 18.800 kr. for enlige eller 37.200 kr. for ægtepar aftrappes ældrechecken. Boligydelse til pensionister i lejebolig på op til 43.404 kr. Aftrappes i forhold til individuelle forhold. Nedslag i ejendomsværdiskat til pensionister på 0,4 pct. - højest 6.000 kr. Aftrappes ved indkomst over 174.600 for enlige og 268.600 for ægtepar. Derudover findes der en række andre tillæg, som kan søges, hvis man ikke selv har nogen form for pensionsudbetaling. I kan selv forsøge med jeres egen pension ved at gå ind på pensionsinfo med nem id og fortage en beregning, husk at alle udbetalingsbeløb skal medregnes. Det bedste sted at finde informationer omkring pension beregninger herunder tillæg og speciel hvilke tillæg der findes og hvornår i bliver modregnet i disse er hos ældresagen.dk. Der findes to ting i Danmark der giver livsvarig straf det ene er mord og det andet er opsparing, der kan dog gives benådning til den morddømte, god fornøjelse med pensionsberegningerne. Kommentar fra Pension Danmark Dine betragtninger om meget omfattende modregning tager udgangspunkt i situationen om 10 år, men det afspejler heldigvis ikke det generelle billede for langt hovedparten af de medlemmer, der går på pension i dag. De oplever typisk en meget begrænset modregning i den pension, de modtager fra PensionDanmark. Som du nævner, skal en gruppe af eksperter, Pensionskommissionen, netop se på, hvordan vi kan undgå, at store grupper rammes af den modregning, du skitserer. Vi forventer klart, at kommissionen finder løsninger på denne udfordring i god tid, inden store grupper af medlemmer med større opsparinger går på pension. Det vil vi gøre vores til. Vh. PensionDanmark Kommentar fra RL konsulent forsikring og pension Jan Heine Lauvring Kære kollega! Tak for dit spændende og meget relevante indlæg. Som tillidsmand har jeg altid kæmpet hårdt for, at bl.a. arbejdsmarkedspensionen blev prioriteret. Opsparingen, sundhedsordningen og forsikringerne, der alt sammen er en del af vores pensionsordning, er i dag en enorm gevinst for os reddere. Og det skal den blive ved med at være. Dog er vi fra undertegnede og landsklubbens side meget opmærksomme på politiske tiltag (læs uhensigtsmæssigheder) der enten for nuværende, eller på sigt vil nedsætte de positive incitamenter for opsparing til alderspensionen. Derfor er jeg helt enig i, at vi må kræve, at få dette belyst fra alle leder og kanter. Nu sidder der så en håndfuld eksperter i pensionskommissionen, der godt er klar over, at her er et problem, der skal løses, inden det for alvor tager fat. Som redder er jeg overbevist om, at politikerne er kloge nok til i god tid at ”redde” – ikke bare vores arbejdsmarkedspensioner, men pensionsordninger generelt, så der fortsat er et incitament til at spare op – også om 10 år. Reddernes Landsklub følger som nævnt – sammen med formentlig den samlede pensionsbranche – fortsat ”situationen”. Vi holder os fortsat ajour omkring netop samspillet mellem offentlige ydelser og udbetalinger fra pensionsordninger generelt. Fra landsklubbens side vil vi således også fortsat kæmpe imod en uhensigtsmæssig ”politisk” udhuling af fremtidens pensionsudbetalinger. Når den nedsatte pensionskommission ”barsler”, forventer vi at kunne informere nærmere omkring indhold, konklusioner og evt. forventelig betydning for os reddere. Dette via RL Nyhedsbrev og/ eller artikel i vores fagblad Redderen. Vh. Jan Heine Lauvring RL konsulent forsikring og pension Jan Heine Lauvring Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 15 ”Støjfus” blev hjulpet igennem sygdommen Redder Kenn Sode fra station Snertinge har fået fantastisk opbakning i en svær tid. Man skal også selv gøre noget for det, er hans budskab 57-årige Kenn ”Støjfus” Sode kan ikke alene huske datoen, men også tidspunktet for, hvornår hans tilværelse ændrede sig markant på grund af sygdom. Klokken 11.35 den 14. august 2014 kom redderen med bopæl i Kalundborg ind til sin praktiserende læge med ganske voldsomme mavesmerter. Et infektionstal på 87 – hvor normalen ligger omkring 4 – bekræftede, at noget var helt galt. Lægen havde stærk mistanke om blindtarmsbetændelse og ville rekvirere en ambulance. Men Kenn Sode insisterede på at køre hjem på sin motorcykel og derfra rekvirere siddende transport til sygehuset i Holbæk. Kenn Sode (tv) har fået fantastisk opbakning fra kollegerne, blandt andre den tidligere ambulancemakker Bjørn Løvgren (midterst) og Anders Nielsen. 16 ∙ Redderen › 38. årgang Her stod det efter noget tid klart, at der var tale om en sprængt blindtarm, og redderen blev naturligvis straks opereret og fik blandt andet fjernet et stykke af tyktarmen og fik anlagt stomi. Otte gange kemo Efter en uges indlæggelse kom han hjem. Men det varede ikke længe, før han og fruen blev kaldt til samtale på sygehuset. - Lægen sagde: Det var ikke så godt med din tyktarm, husker Kenn Sode. Der var en kræftknude i det fjernede stykke tyktarm, og det var den, der havde revet hul på blindtarmen. - Fruen bager croissanter, og der mangler i det hele taget ikke noget. Snakken går lystigt, og man får sådan en god griner – det hjælper altså bedre end alverdens medikamenter, lyder det med et smil fra redderen. Grim overraskelse En scanning og en endoskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen, red.) afslørede ikke umiddelbart flere knuder, men redderen skulle gennemgå otte kemo-behandlinger i Roskilde med tre ugers intervaller. Behandlinger, som har været hårde ved helbredet og blandt andet givet forstyrrelser i hænder og fødder. Sortsynet lettede - De første tre uger, efter jeg fik beskeden om kræft, var jeg HELT nede. Jeg var ganske enkelt bange for at skulle dø, og jeg havde alle mulige spekulationer om praktik - hvordan mine ting skulle fordeles, hvordan jeg gerne ville begraves og den slags, fortæller redderen. Men efterhånden lettede sortsynet meget. Kenn Sode fandt blandt andet glæde ved tidligt hver morgen at sidde og filosofere lidt ved husgavlen sammen med cairn terrieren Astra og en kande kaffe. Masser af henvendelser Og så kan det ifølge redderen næsten ikke overvurderes, hvor meget familiens, kollegernes, ledelsens og det faglige systems opbakning betød for hans mentale tilstand. - Jeg kunne ikke arbejde, fordi jeg var smadret af kemobehandlingen og des- uden døjede med stomi-tingen. Men min daværende stationsleder, Lars Rasmussen, sagde: ”Du kommer, når du er rask” – det var en stor lettelse ikke at skulle bekymre sig om jobbet også, erklærer Kenn Sode. - Der var også rigtig mange kolleger, som ringede, sms’ede eller kom forbi. Ind i mellem holdt en ambulance eller akutbil foran huset, fordi kolleger lige kiggede ind. Vi har aldrig haft så meget rend i huset som i denne periode, griner Snertinge-redderen. Har selv været åben Han har også selv været god til at holde kontakten ved lige og at være åben omkring sin sygdom, og det kan han kun anbefale til andre, som måtte komme i en lignende situation. - Lige fra starten sagde jeg til min ambulancemakker Bjørn (Løvgren, red), at han bare skulle fortælle alt det, han kunne. Folk tager jo hele tiden fat i ham for at høre, hvordan det går, og de kan lige så godt få facts at vide, i stedet for at der opstår alle mulige rygter, fastslår Kenn Sode. Han og hustruen (og Astra) har fra tid til anden besøgt stationen i Snertinge og har haft aftensmad med til alle mand. Omkring en gang om måneden har de også inviteret kolleger hjem til ”møde” i MMK – Morgenmadsklubben. I det hele taget har han forsøgt at fokusere på det positive og holde humøret højt, selv om der selvfølgelig har været stunder i det lange sygdomsforløb, hvor han er ”faldet i et sort hul”, som han udtrykker det. Den 4. marts i år var dog umiddelbart en glædelig mærkedag, for da blev han erklæret rask. Desværre kom der en grim overraskelse, da han den 22. april skulle have ”genetableret” tarmsystemet og af med stomien. Der viste sig nemlig en lille kræftknude i bughulen. - Den var lille, den var ”lukket”, og den blev fjernet. Så vi håber og tror, at det var dét, og det var også lægens vurdering, lyder det fra Kenn Sode, som ikke er indstillet på endnu et kemoforløb. Kigger fremad Han vil hellere kigge frem mod den dag, hvor han kan begynde at arbejde i Falck igen. Han er helt afklaret med, at det ikke bliver i ambulancen, men p-vognskørsel eller lignende er også længe fint for den 57-årige. - Jeg har tillidsmand Jørgen Knudsen i Holbæk og fællestillidsmand Morten Andersen til at hjælpe mig. De er eksperter i at varetage dialogen og planlægningen med blandt andet kommunen. Det kan jo ellers være lidt af en jungle, så jeg ville nødig stå alene og uden backup fra vores faglige system, understreger redderen. - I det hele taget er jeg dybt taknemmelig for at være i Falck i den situation, jeg kom i. Jeg har jo godt vidst, at korpset tog sig godt af folk, der blev alvorligt syge, men at opleve det selv har været enestående – når nu det skulle være, slutter Kenn ”Støjfus” Sode. Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 17 Tre seje Falckfolk sammen i Sierra Leone. Fra venstre Jesper Thomsen, Søren Espersen og Niels Erik Dalsgaard. Af Søren Espersen, redder brand, Falck-Gården Aarhus A DER F VER ED N DE Søren Espersen var udsendt seks uger for Beredskabsstyrelsen i kampen mod Ebola R På mission i Sierra Leone DA NMARK Den 17. februar rejste jeg til briefing i Birkerød hos Beredskabsstyrelsen. De havde ringet ugen inden og spurgt, om jeg ville en tur til Sierra Leone og deltage i kampen mod Ebola. Jeg har stået i Falck puljen hos Beredskabsstyrelsen siden 2012 og lavet de online kurser, de havde bedt om. Falck sagde ja til, at jeg skulle af sted, og jeg fik tjenestefri uden løn i seks uger – Beredskabsstyrelsen betalte så min løn, mens jeg var mission. Jeg gjorde pænt min kontaktperson i Beredskabsstyrelsen opmærksom på, at jeg ikke havde den daglige erfaring som mekaniker. Men med mine 25 år som redder, hvor man jo prøver lidt af hvert, samt masser af gå-på-mod, så var jeg mere end klar til at tage af sted i seks uger. Og styrelsen sagde, at hvis jeg var klar, så var de også, og de mente, at det nok skulle gå. Der skulle jo ikke laves service hver dag, så man gik til hånde i lejren og hjalp elektrikeren, tømreren og vandrensningsteknikeren. Det kunne være reparation af aircondition anlæg, finde fejl på el anlæg, reparation af vandrør i toilet bygning, lapning af cykler og så videre. Så det at kunne samarbejde på tværs af fag var en stor fordel, og noget vi er vant til som Falck folk. Gik til hånde Et fristed Passe generatorer Jeg skulle arbejde sammen med otte kolleger; seks danskere og to gutter fra Finland. Man talte engelsk i dagligdagen, så det skulle lige støves af, men det kom hurtigt tilbage. De daglige arbejdsopgaver for mig var tankning af diesel samt udførelse af service på fire stk. generatorer. Beredskabsstyrelsen (DEMA) stod for driften af lejren, underlagt IHP (International Humanitarian Partnership). Vores opgave var at skabe et fristed for det sundhedspersonale, som arbejdede i ETC (Ebola Treatment Center). De skulle have et sted at sove, spise, bade samt slappe af mellem deres vag- Min opgave var at passe lejrens generatorer og diesel rensningsanlæg. Det vil sige, at jeg skulle arbejde som mekaniker i lejren. Jeg har ikke arbejdet som mekaniker i cirka 30 år, så det var med spænding, jeg sagde ja til opgaven. 18 ∙ Redderen › 38. årgang ter. Lejren er en teltlejr, men der er aircondition samt rent vand til madlavning, badning og til at drikke af. Der var cirka 40 personer fra Forsvarets Sundhedstjeneste samt andet personale fra mange andre lande, i alt 108 personer, når lejren var fuld. Og det var den stort set hele tiden, da den havde et godt rygte for rigtig god forplejning samt gode forhold, der i blandt det nok bedste internet i Vestafrika – vi havde vores egen satellit-forbindelse samt stabil elforsyning og eget vaskeri. Køkkenet er naturligvis også telt-baseret. Generatorstationen var Søren Espersens primære arbejdsplads. Flere fra Falck Frank Thisgaard, paramediciner i Region Midt, havde været i lejren som ”Medic”, inden jeg kom derned, og han havde udført et flot stykke arbejde. Jeg var nummer to fra Falck, og min afløser som mekaniker, Niels Erik Dalsgaard, samt ny Medic Jesper Thomsen, var begge Falckfolk. Så det ser ud som om, at man har fået øje på vores kvaliteter. Især jobbet som medic er som skabt til vores ambulancefolk, men har du et svendebrev som håndværker, kan jeg kun opfordre jer til at kontakte Falck og Beredskabsstyrelsen og blive optaget i puljen. Der står pt. mig bekendt 38 personer i puljen. Det har været en kæmpe oplevelse at være udsendt og opleve noget helt andet, samt give mit bidrag til kampen mod Ebola – det går den rigtige vej, selv om de har lang vej endnu. Selv om Søren Espersens mekanikeruddannelse har næsten tre årtier på bagen, så gik det fint med at klare jobbet – her olieskift på generator. I bruseteltet kunne man få sig et bad. Hyggeligt besøg hos de lokale. Fra lejren blev der ledt vand ud til lokalbefolkningen, som brugte det til tøjvask og fremstilling af mursten til deres byggeri. Teltkabinen her var danskerens ”hjem” i løbet af de seks uger. Lejrens vaskeri. Man kan i øvrigt læse mere om lejren på ”IHP Base Camp – Port Loko” på Facebook. Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 19 Her er ingen problemer med vægtgrænser... Verdens vel nok mindste ambulance/ akutbil blev i april præsenteret på transportmessen i Birmingham, skriver ”Varebil & Transport”. Der er tale om en Renault Twizy Cargo, som med sine 2,4 meter i længden og 1,19 meter i bredden kan komme frem næsten over alt. Den er naturligvis forsynet med blå blink og sirener. Varerummet bagtil rummer kun 180 liter eller 75 kilo, men det giver også relativt god plads til medicin/ akuttaske og andet præhospitalt udstyr. Båreplads bliver der dog ikke tale om... Køretøjet er blandt andet solgt til South East Coast Ambulance Service i den sydengelske badeby Brighton. Her vil man bemande den lille Renault med en paramediciner og bruge enheden til beredskab ved stranden. Den fikse lille Renault er eldrevet, og motoren præsterer 17 HK og en rækkevidde på godt 60 kilometer. (Foto: Tim Lawrence, www.facebook.com/bluelighttim). Inspired Safety Innovation Tlf.: 4362 4316 E-mail: [email protected] Web: www.fernonorden.dk 20 ∙ Redderen › 38. årgang (Foto: Wikimedia Commons). Falck vinder sygetransport i Hovedstaden Fra februar 2016 og seks eller otte år frem skal Falck varetage den liggende sygetransport i hele Region H Falck skal køre liggende sygetransport i hele Region Hovedstaden. Det besluttede regionsrådet i Region Hovedstaden på et møde den 14. april, hvor politikerne tog stilling til de tilbud, som er blevet afgivet på regionens udbud af liggende sygetransport til, fra og imellem hospitalerne. Udbuddet var inddelt i fire områder, og efter en samlet vurdering af pris, kvalitet og leveringsikkerhed blev Falcks tilbud i alle fire områder vurderet som det mest fordelagtige. Hidtil har Falck varetaget transport af liggende patienter i tre delområder, mens Københavns Brandvæsen har stået for opgaven i det fjerde område, nemlig Københavnsområdet. i hele regionen. Samtidig glæder vi os over, at vi skaber flere Falck-arbejdspladser i København, siger regionsdirektør Jørgen Mieritz fra Falck. I de tre delområder tættest på København indsætter Falck 26 naturgasdrevne kombi-køretøjer. - Vi kommer anslået til at køre 1,1 millioner kilometer om året i hovedstaden og forstadskommunerne, så det er naturligt, at vi søger at anvende miljøvenlige transportløsninger, siger Jørgen Mieritz. De nye aftaler får kontraktstart den 1. februar 2016 og løber i seks år med mulighed for forlængelse i to år. Tilfredse og stolte - Vi er meget tilfredse med og stolte over, at Region Hovedstaden overlader ansvaret for denne vigtige opgave til os Vi fortæller mere om den nye aftale i et kommende nummer af REDDEREN. Nr.4 › Maj ‹ 2015 ∙ 21 Nyt logo hos Redder af Verden Som tidligere omtalt her i bladet har Redder af Verden i nogen tid arbejdet med det grafiske udtryk. Således er hjemmesiden ændret i design, og ikke mindst logoet har undergået en betydelig forandring. Det er mere strømlinet, og det gør PR og merchandise mindre omkostningstungt, forklarer formand Jarl Udsen: - Det gamle logo med fotografisk globus og hænder der giver håndtryk, var et kompliceret logo med hensyn til farver og tydelighed. Derfor blev det nye logo, efter et par års diskussion i bestyrelsen, udarbejdet med en mere simpel og tydelig promovering for foreningen. Det giver også RAV en bedre mulighed for at få andre kompetencer ind i foreningen, da Star Of Life samt brandhjelmen i RAV logoet er fjernet med de symbolske indskrænkninger, det gav, bemærker Jarl Udsen. RE EN X F ER A VERD D D DA NMARK Tur til Bolivia I januar var RAV-formand Jarl Udsen en halv snes dage i Bolivia sammen med en 3F delegation. Det er formålet med solidaritetsgruppens arbejde i 2015 at følge op på tidligere besøg og genbesøg i form af faglig erfaringsudveksling og formidling af observationer og anbefalinger til 3F programmet og 3F’s partnere. Målet er også at bidrage til 3F’s oplysningsarbejde i Danmark om fagbevægelsens arbejde og fremskridt i Bolivia. Desuden havde Jarl Udsen RAV’s kompetencestyrkelses-projektet på brand og ambulanceområdet på dagsordenen under besøget. 22 ∙ Redderen › 38. årgang I det nye logo, som er udarbejdet af RAV-sekretær Dennis Kron Pedersen, kan alle mulige funktioner læses ind i de tre streger, der omkranser globen. Det kan være ambulance, brand og læge/ sygeplejerske, men også projektdeltagere som vagtcentralmedarbejdere, områdeledere, mekanikere etc. Det nye logo blev officielt indviet den 1. maj. Miniferie på Agerskov Kro og Hotel Midt i det sønderjyske Miniferie med halvpension: 2 retters menu med efterfølgende kaffe og sødt, samt morgenbuffet. Priser pr. person i dobbeltværelse: Overnatninger med halvpension Standard værelse Stort værelse Luksuslejlighed 1 nat 2 nætter 3 nætter 4 nætter 5 nætter kr. 650,kr. 750,kr. 850,- kr. 1150,kr. 1250,kr. 1450,- kr. 1550,kr. 1750,kr. 1950,- kr. 2050,kr. 2300,kr. 2500,- kr. 2500,kr. 2800,kr. 3000,- Tillæg ved enkeltværelse pr. nat kr. 200,Grupperabat ved min. 30 pers. ring og forhør. Receptionen er åben hver dag kl. 7.00 - 18.00 Medlemmer af Reddernes Landsklub kan mod fremvisning af denne annonce få 10% rabat. lpelige æ j h e b r Vi e inger til g l l i t s e b o med s Safari r e t s Ø , l Sort So mper Safari. Hjulda Agerskov Kro og Hotel • Hovedgaden 3-5, 6534 Agerskov Tlf. 74 83 32 28 • Fax 74 83 32 78 • [email protected] • www.agerskov-kro.dk Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 Medieinformation Størrelse B x H (Højformat) B x H (Tværformat) Helside 210 x 297 mm + 3 mm til beskæring Bagside 135 x 220 mm Pris kr.10.225,- kr. 6.500,- A str. (1/1) 185 x 257 mm kr. 7.800,- B str. (1/2) 121 x 257 mm 185 x128 mm kr. 4.900,- C str. (1/4) 185 x 85 mm kr. 2.900,- 121 x 128 mm kr. 2.900,- D str. 58 x 257 mm E str. F str. 121 x 85 mm kr. 1.700,- 58 x 128 mm kr. 1.200,- G str. Rubrik 121 x 64 mm 58 x 58 mm kr. 1.200,kr. 800,- Farver & tekniske specifikationer: Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2). Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl. Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg. Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected] Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug. Rabatordninger: Ved 4 indrykninger - 25% rabat. Ved 8 indrykninger - 33% rabat. Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret. Morten Andersen Flemming Kyster PE offset A/S Redaktør: Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil: 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Journalist: Langesøvej 67 7000 Fredericia Mobil 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Annoncesalg: Winnie Vagtborg Tømrervej 9 - 6800 Varde Tlf.: 76 95 17 17 E-mail: [email protected] www.peoffset.dk
© Copyright 2024