1. No category

Redderen
Nr. 3
›
April 2014
‹
37. årgang
2
Redderen › 37. årgang
Kolofon
Indhold
Redderen
Faglig
back-up
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 4
Hold gryden
i kog
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Produktion:
Aarhus-redder Søren
Stougaard er dybt
taknemmelig over det
faglige systems hjælp og
opbakning i en kompliceret arbejdsskadesag
Side 14
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Tim Nielsen er tovholder
for et initiativ i Region
Midt, der skal sikre, at
rapporten om psykiske
påvirkninger i ambulancetjenesten ikke går i
glemmebogen
Oplag:
Infomøder
om OK 2014
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
På en håndfuld infomøder landet over kunne
interesserede høre nærmere om den aftale, der
skal stemmes om i forbindelse med OK 2014
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Side 20
Godt med stærke venner i ringhjørnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Svært kapløb med tiden i Gladsaxe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Nyt hjælpemiddel med stor tyngde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Ændring af arbejdsmarkedspensionen i Pension Danmark . . . . . . 10
Vigtigt at gryden holdes i kog! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Sikker transport af den kritisk syge patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Udbud på trapperne i Syddanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Fællestillidsmand: Udbud fylder rigtig meget . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Sidste stop Vordingborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
RL er på Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
En dag jeg aldrig glemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Formandens Hjørne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Nr.3
April
3
2014
Leder
OBS
Faglige venner
De faldende medlemstal i fagforbundene under LO vidner om, at mange i
disse år spørger sig selv dette: Kan det betale sig at være medlem af en
fagforening?
Well, som man kan læse inde i bladet, så kan det nogen gange i høj grad
betale sig, hvis uheldet er ude. En redder fra Aarhus mødte høj ekspertise
og varm menneskelighed fra det faglige system i en situation, hvor han
fysisk og psykisk var nede til tælling efter en arbejdsskade.
En privat hyret advokat eller en håbefuld repræsentant fra en ”alternativ”
fagforening havde ikke kunnet give den samme ”hjælpepakke”. ”De kender
jo ikke mig eller mit fag”, som redderen forklarer.
Hans oplevelse af stærk back-up i pressede situationer er langt fra enestående i 3F og andre rigtige fagforbund.
En brandforsikring håber man aldrig, man får brug for – men den er uvurderlig, hvis den røde hane galer. Sådan kan man også vælge at anskue sit
medlemskab af en fagforening, selv om vi jo mener, at fagligt sammenhold
er langt mere end en kold forsikringsordning.
I en tid med udbud, pres på nogle af korpsets forretningsområder og mulige opbrud i politiske/offentlige strukturer er det faglige system det bedste
bolværk mod undergravning af vores arbejdsområder.
Desværre kan ”friløberne” i nogen grad nyde godt af det faglige arbejde,
deres kolleger udfører og finansierer. Men ved denne OK tages skridt til at
mindske fordelene for de blinde passagerer, og det er en vej, vi skal videre
ned af i de kommende år.
Afskedsreception for
Lars Nørby Johansen
Formand, tidligere direktør og Falckpersonlighed gennem 26 år, Lars
Nørby Johansen, stopper i Falck ved
næste generalforsamling, og derfor
indbydes både nuværende og tidligere Falck-medarbejdere til afskedsreception.
Den afholdes onsdag den 30.
april 2014 kl. 14.30 - 17.00
på Falck-stationen i Hvidovre,
Avedøre Havnevej 35.
I stedet for gaver kan der indbetales
et beløb til Sophus Falcks Mindelegat. Indbetaling kan ske til Danske
Forvaltning, reg.nr. 3946, kontonr.
3946152137, med angivelse af indbetaler.
Eventuelle gaver vil blive bortauktioneret til fordel for mindelegatet.
Tilmelding til receptionen er nødvendig og kan ske ved henvendelse til
Ann Charlotte Kjær på
[email protected] eller tlf. 3345 6410
senest den 23. april 2014.
Se mere på www.redderafverden.dk
F
ER A VERD
D
D
EN
Redder Af Verden er en organisation af
professionelle brand- og redningsfolk,
som gør en frivillig indsats for at
hjælpe mennesker i udviklingslande
gennem projekter og akutte indsatser.
RE
Bliv medlem af RAV
DA
NMARK
4
Redderen › 37. årgang
Godt med
stærke venner
i ringhjørnet
Søren Stougaard har fået
uvurderlig hjælp fra 3F/
RL i en arbejdsskadesag
Selv om det i marts var tre år siden, at
Aarhus-redder Søren Stougaard Nielsen
pådrog sig en nakkeskade i forbindelse
med en såkaldt interhospital transport,
så er han fortsat meget berørt af hændelsen og ikke mindst de konsekvenser,
den har fået.
Det er tydeligt denne sene eftermiddag
på Aarhus Syd, hvor Søren Stougaard et
par gange lige må sunde sig, inden han
kan fortælle videre.
At arbejdsskaden gør ondt på mere
end én måde, er fuldt forståeligt. Den har
betydet, at Søren Stougaard har måttet
sige farvel til den akutte ambulancetjeneste, farvel til det mangeårige og tætte
arbejds-makkerskab med vennen Jens
Henrik Pugdahl Pedersen og et delvist
farvel til de mange sportslige udfoldelser,
han tidligere var vant til.
En lille advarsel
Men det er ikke for at berette om sine
trængsler, at Søren Stougaard gerne
vil fortælle sin historie. Det er derimod
ud fra et ønske om at sige tak – og for
måske at advare dem, der tænker, at de
sagtens og i alle situationer kan klare sig
uden hjælp fra det faglige system.
Smæld i nakken
- Det hele startede, da Jens og jeg skulle
flytte en patient fra Aarhus Universitetshospital til et andet sygehus. Det var sidst
på eftermiddagen og dagens sidste tur for
os. Da patienten skulle ind i ambulancen,
var hans respirator ved at falde ned, fordi
slanger fra medicinpumperne og iltslangen
sad fast mellem båreleje og hjulene på
båren og derved "trak" i respiratoren. Jens
greb instinktivt ud efter den og slap båren,
og derved fik jeg vægten alene, husker
den daværende ambulanceassistent.
Søren Stougaard følte et smæld i nakken, og det blev indledningen på dage,
uger og måneder med smerter, så han
knapt kunne være i sig selv, og mange
ugers sygemelding.
Husk at melde
Men midt i alt det triste kunne Søren Stougaard glæde sig over, at der var nogen,
der bekymrede sig om ham og hjalp ham.
Nr.3
April
5
2014
Søren Stougaard (tv) og Jens Pedersen er imponerede over den bistand,
førstnævnte har modtaget fra bla. 3F i
sin arbejdsskadesag.
Det gjaldt blandt andre hans stationsleder Christian Mølbæk og hans daværende sikkerhedsrepræsentant, Karl
Aage ”Kalle” Pedersen.
- De gjorde mig blandt andet opmærksom på, at jeg skulle få anmeldt hændelsen som en arbejdsskade inden fristens
udløb, fortæller den 49-årige Aarhusredder.
Stakket frist
Efter i alt seks ugers sygefravær forsøgte
Søren Stougaard at komme gradvist
tilbage til ambulancetjenesten, selv om
han hos en neurokirurg havde fået konstateret skader på tre nakkehvirvler.
- Jeg ville så gerne tilbage til min
gamle vagt sammen med Jens, som jeg
havde kørt med i 15 år. Så jeg talte med
DPC og fik vagter i sygetransporten,
så jeg trin for trin kunne blive sluset ind
igen, siger Søren Stougaard.
Ambulanceassistenten KOM også
tilbage til makkeren og den akutte del,
men det var en stakket frist.
På grund af nakkeskaden var det tiltagende svært for Søren Stougaard at løfte
sin del af opgaverne, og han følte, at han
trak urimelige veksler på Jens Pedersen.
Hårdt valg
Så i foråret 2012 måtte han kaste håndklædet i ringen hvad den akutte ambulancetjeneste angår, selv om det var
svært at erkende.
- Det er hårdt, når man ikke selv har
valgt det. Men jeg var taknemmelig
for, at Falck fandt en plads til mig i den
siddende sygetransport, understreger
Søren Stougaard.
Og taknemmelig, det er han i høj grad
også over den hjælp og opbakning,
han har modtaget fra stationslederen,
fra Kalle Pedersen, daværende Aarhus
Syd-tillidsmand Søren Madsen og fra sin
3F-afdeling på Sommervej.
Enorm indsats
Sidstnævnte sted har faglig sekretær
Peter Baunsgaard gjort en enorm indsats for at kæmpe Søren Stougaards sag
over for Arbejdsskadestyrelsen og andre
myndigheder og instanser.
Redderen har fået sin nakkeskade
anerkendt som en arbejdsskade, og
desuden har han fået tilkendt en kompensation i en kompliceret og langstrakt
forsikrings-tvist om tab af erhvervsevne.
- Det var aldrig sket uden Peter Baunsgaard og de andre gode kræfter. Jeg
havde været på Herrens mark uden dem.
Jeg havde næppe overhovedet været
opmærksom på muligheden for at rejse
en sag, hvis de ikke havde holdt mig i
ørene. Og var sagen startet, så var jeg
druknet fuldstændig i alle de kringlede
skrivelser og procedurer, som 3F hjalp
mig med at udfærdige, fastslår redderen.
Guld værd
- Nogle kolleger er hurtige til at spørge,
hvad vi får for pengene i 3F/RL. Jeg kan
bare sige, at jeg takker min skaber for, at
jeg er medlem og har haft stærke venner i mit ringhjørne. Man kan måske se
det som en forsikring: I perioder har man
måske ikke brug for det, men når lokummet brænder, så er det guld værd, at
man er ”forsikret” – at man ikke er alene,
forklarer Søren Stougaard.
6
Redderen › 37. årgang
Det er en barsk trappe at haste
nedad, og hvis man fra start er op til
12 sekunder bagud, så kniber det,
fortæller brandfolkene i Gladsaxe.
Svært kapløb
med tiden i
Gladsaxe
Brandfolk:
Nogle gange varer et
minut kun 48 sekunder
en forsinkelse på helt op til 12 sekunder
– fra alarmen er gået, til brandfolkene får
besked på deres bipper.
- Så er det altså RIGTIG svært at nå,
hvis vi kun har 48 sekunder at løbe på.
Så er det, at vi i sjældne tilfælde kommer
nogle sekunder for sent ud af røret, konstaterer Claus Henningsen, tillidsmand
på station Gladsaxe.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at komme
afsted så hurtigt som menneskeligt
muligt. Derfor gør det ondt, når vi skal
I Gladsaxe er det i forvejen en udfordring at kunne leve op til betegnelsen
”minutbrandvæsen” – altså at førsteudrykningen skal være afsted mindre end
et minut efter brandalarmen.
Er brandfolkene eksempelvis på deres
soverum, skal de galoppere igennem
en lang gang, haste ned af en lang og
usædvanligt stejl vindeltrappe, før de når
frem til garagen og deres køretøj og kan
”stoppe nedtællingen”.
Det lykkes dog, trods de vanskelige
fysiske faciliteter, stort set altid at komme
afsted inden for de 60 sekunder.
Faglig stolthed
Men problemet opstår i de tilfælde, hvor
et minut ikke er et minut. Ifølge brandfolkene kan der nemlig ind i mellem være
Fra venstre er det Stig Larsen, Claus Henningsen,
Ole Poulsen og Brian Andersen.
Nr.3
April
7
2014
Ferno F4051 med overdel
F4153 overdel
-
F4153 overdel
F4051 underdel
F4141 overdel
Fleksibel båre med 6 højdeindstillinger, sikrer en god ergonomi
Meget robust konstruktion
Uafhængige ben sikrer ergonomisk indladning
Til underdelen findes 2 overdele, tilpasset forskellige behov
- Båren opfylder naturligvis både EN1789 og EN1865
Kontakt os for mere information på 4362 4316 eller [email protected]
stå skoleret på grund af nogle sekunders
overskridelse – når det kan henføres til
forsinkelse i meldingen. Vi har en stor
faglig stolthed i forhold til vores arbejde,
og vi beder bare om, at et minut reelt er
60 sekunder, altså at der tidsmåles fra
det øjeblik, vi får meldingen, siger Claus
Henningsen.
Uret bør først starte, når brandfolkene har fået
meldingen på deres bipper, mener tillidsmanden.
Flytter beklædning
Han tilføjer, at Gladsaxe Kommune har forsynet brandfolkene med en ekstra bipper,
og det har reduceret problemet en del.
Men der er stadig tilfælde, hvor der er
op til 12 sekunders forsinkelse, og det gør
kapløbet endnu mere hektisk.
Der er i øvrigt endnu en faktor, som får
sveden frem hos brandfolkene, og det er
udkald til færdselsuheld.
To mand har deres tøj stående klar på
stigen, men ved trafikuheld skal de afsted
i pionertenderen, så der skal de først
hente beklædningen på stigen.
- Der synes jeg også, det var rimeligt,
at der var en smule ekstra tid at løbe på
– akkurat som vi har lidt ekstra tid, hvis
båden skal afsted, bemærker tillidsmanden.
Det har hjulpet at få en ekstra bipper fra Gladsaxe Kommune,
men der optræder stadig lidt forsinkelse i nogle tilfælde.
8
Redderen › 37. årgang
Nyt hjælpemiddel
med stor tyngde
Falck Assistance i lufthavnen har købt endnu et
specialkøretøj til at hjælpe passagerer med nedsat mobilitet på og af fly
Af Flemming F. Kyster
Der er nogen tekniske hjælpemidler, som
er større og dyrere end andre.
Det kan Falck Assistance i Københavns
Lufthavn skrive under på. Den lidt usædvanlige station, som yder assistance til
flyrejsende med reduceret mobilitet, har
for nylig anskaffet sig en SideBull Ambulift
til næsten to millioner kroner.
Der er tale om en slags mobil elevator,
som kan løfte eksempelvis kørestolsbrugere op til og ned fra fly – uden at der skal
kæmpes med trapper og uheldige løft.
Finn Juul Nielsen er tillidsmand for
de 65 ansatte i lufthavnen. På grund
af en ændret afregningsmodel i den
nye kontrakt med lufthavnen har Falck
også en gruppe på et halvt hundrede
timelønnede, som hjælper til i spidsbelastningsperioder. Der ydes omkring
100.000 assistancer årligt.
Falck har i forvejen et lignende køretøj
i lufthavnen, men den nye, topmoderne
model udmærker sig på flere fronter.
Ned på siden
- Først og fremmest kan kabinen sættes
ned på siden af køretøjet, så den er helt
nede i ”gulvhøjde”. Det giver naturligvis
nogle meget nemme adgangsforhold,
fortæller Finn Juul Nielsen, tillidsmand
hos Falck i lufthavnen.
En anden fordel ved nyanskaffelsen
er, at kabinen kan hæves, allerede når
Ambulift’en kører mod flyet. Den ”gamle”
model skal stå stille og have støtteben
ude, før kabinen kan hæves.
- Det skyldes, at undervognen i den
nye næsten er så tung som et pansret
køretøj. Så der er masser af ballast til at
løfte kabinen op og ned og altså sågar til
siden, konstaterer tillidsmanden.
Hele 19 tons vejer herligheden alt i alt,
og kabinen kan løftes op i 5,70 meter.
”Tophastigheden” ligger omkring 26 kilometer i timen.
Dermed er Falck endnu bedre rustet
til at ”løfte” opgaverne i lufthavns-kontrakten, som løber frem til efteråret 2016
med option på forlængelse.
SideBull Ambulift er så ny, at der
endnu ikke var Falck logo på, da
Redderen lagde vejen forbi. >>
Nr.3
April
9
2014
Jesper Bæklund er en af førerne af
det nye køretøj, som har både centralvarme og aircondition i kabinen. Der
er plads til op til 15 passagerer.
10
Redderen › 37. årgang
En fornuftig dækning ved sygdom, større fleksibilitet og lidt
lavere præmie er blandt fordelene ved de ændringer, Jan
Heine Lauvring har været med
til at aftale med Pension Danmark. (Arkivfoto).
Ændring af
arbejdsmarkedspensionen i
Pension Danmark
Nr.3
April
11
2014
Der er sket ændringer
i forsikringsdækningen i
din pensionsordning
Af Jan Heine Lauvring, RL’s konsulent på
forsikrings- og pensionsområdet
Som tidligere tilkendegivet ved flere
anledninger – blandt andet i RL´s
beretning i forbindelse med årsmødet
i Aalborg den 6. februar 2014 – har
pensionsudvalget for Falck, besluttet at
tilpasse pensionsordningen for Falckansatte.
Dette primært af hensyn til ny lovgivning på pensionsområdet, hvor specielt
nye regler for modregning af ”forsikringsydelse” i forbindelse med. evt. uarbejdsdygtighed, har vejet tungt fra vores side.
Specielt ved de såkaldte ”ressourceforløb” forud for evt. tilkendelse af offentlig
førtidspension. Ændringen sker med virkning fra 1. april 2014.
Standarddækning
Som reddergruppe vil vi overgå til standarddækningen som er nuværende dækning, bortset fra at bl.a. den procentvise
”lønsikringsdel” ved tilkendelse af off.
førtidspension på pt. 25 %, overgår til et
fast beløb der standard bliver sat til kr.
66.000 om året, men med mulighed for
at vælge op til kr. 99.000 eller ned til kr.
33.000.
Derved kan de der ikke har – eller
har mulighed – for at få en dækning ved
erhvervsevnetab, alligevel få en dækning
der er højere end den procentvise model i
dag umiddelbart giver mulighed for.
Samtidig kan den kollega, der har
andre ordninger – fx ”Kaj Friberg” ordningen i Danica eller tilsvarende – nedsætte
beløbet, således at det samlet set kommer på et fornuftigt niveau ud fra personlige forhold. Sidstnævnte henset til såvel
modregningsregler som mere individuelle
økonomiske behov. Standardbeløbene bliver fastsat og godkendt hvert år i Pension
Danmarks bestyrelse/branchebestyrelser.
Tilrettet dækning
Samtidig har vi bevaret vores midlertidige dækning, dog tilrettet derhen at den
bliver mere hensigtsmæssig i forhold
til modregningsregler i forskellige off.
ydelse.
Kort fortalt bliver der fra Pension Danmarks side ”indkøbt” en særlig midlertidig
ydelse i op til 18 måneder til os. Denne
kommer – som i dag – til udbetaling efter
3 måneders uafbrudt uarbejdsdygtighed.
Tidligere var en udbetaling ifm. fleksjob
også inde i billedet her, men lovgivningen på dette område har bevirket, at vi
har valgt at droppe denne ”halve” ydelse
fremadrettet. Den ”passede” simpelthen
ikke ind og var ikke hensigtsmæssig i
forhold til modregning m.v. i de offentlige
systemer på dette område.
Fokus på sit helbred
Så længe vi overenskomstmæssigt
holdes i løn af Falck, modtager arbejdsgiveren fortsat nævnte midlertidige
udbetaling. I samme øjeblik vi overenskomstmæssigt går ud af løn, overgår
den ”midlertidige” udbetaling fra arbejdsmarkedspension – sammen med syge/
dagpengene – til den enkelte som i dag.
Derved opnår man samlet en ydelse, der
gør, at det økonomiske ikke ”her og nu”
fuldstændig tager fokus i en måske ressourcemæssig svær sygdomsperiode.
Her bør man kunne i stedet kunne
fokusere på sit helbred. Det har været det
bærende ønske fra undertegnede, fortsat
at sikre dette bedst muligt, uagtet at den
nye Pensionsreform også her i nogle
situationer kan ”blokere” med restriktioner
i form af modregningsregler med videre.
Har lyttet
Med ovenstående har vi lyttet til de
ønsker der har været fremført, samtidig
med at vi bedst muligt har sikret, vi ikke
”køber os fattige” i forsikringer. Samtidig
hermed kan der fortsat være en fornuftig
dækning ved sygdom af måske flere
måneders varighed. Skulle det alligevel
ende op med en Førtidspension, er der
også en fornuftig dækning her, der samtidig nu kan reguleres efter individuelle
økonomiske forhold. At ændringerne
samlet set, samtidig har bevirket en præmienedsættelse, der gør at opsparingsprocenten til alderdommen stiger, gør
blot ændringen komplet. Dette var også
et af de mål vi havde sat os.
Alle minus HK’ere
Det skal for god ordens skyld nævnes at
alle arbejdstagere i Falck (Falck Teknik,
mekanikere og teleteknikere, salgskonsulenter med videre) undtagen HK´erne
fulgte undertegnede – og dermed
landsklubbens og 3F´s indstilling i ovenstående forhandlinger. Dermed har de
tilsvarende dækning som reddergruppen.
HK´erne fravalgte som de eneste, den
midlertidige dækning ved uarbejdsdygtighed i op til 18 måneder!
Sådan er du dækket
Kort fortalt er du som redder fra den 1.
april 2014 dækket på følgende måde:
• Hvis du får tilkendt offentlig førtidspension, får du udbetalt et standardbeløb
på pt. kr. 66.000 kr. om året
• Hvis du er sygemeldt i en periode,
men ikke får offentlig førtidspension,
kan du få en midlertidig udbetaling
på standard 66.000 kr. om året i op til
18 måneder. Dette efter 3 måneders
karens. Så længe du er i løn fra Falck,
udbetales beløbet til arbejdsgiver.
• Du kan tilpasse ovenstående standardbeløb individuelt som angivet tidligere i
artiklen.
• Der er ingen ændringer i forsikringen
ved visse kritiske sygdomme og død,
ligesom tværfaglig behandling og hurtig diagnose fortsat indgår i dækningen.
Arbejder på hjemmeside
Pension Danmark arbejder pt. på at
tilpasse hjemmesiden www.pension.dk
til de nye ændringer. Fra slutningen af
maj kan du se ændringerne på pension.
dk/dinpension, og du også kan vælge
at ændre beløbene på dine forsikringer
i forhold til ovenstående fastsatte standardbeløb.
I løbet af april 2014, vil du modtage et
”personligt” brev fra Pension Danmark
omkring nærværende ændringer, ligesom du senere vil modtage ”standard”
produktskiftebrev fra samme.
Med denne og kommende information
håber såvel undertegnede som landsklubben, at du føler dig velinformeret
omkring din arbejdsmarkedspension i
Pension Danmark!
Hvis der alligevel måtte være spørgsmål
eller uklarheder omkring nærværende,
kan jeg, Jan Heine Lauvring, gerne kontaktes på tlf. +45 4042 1450 eller på mail
[email protected], ligesom Pension Danmark
er til rådighed.
Redderen › 37. årgang
Tak for samarbejdet –
Jeg vil gerne takke ”Redderen” for denne
lejlighed til at fremkomme med nogle
bemærkninger i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014.
En fælles forståelse og et fælles resultat:
Ved overenskomstfornyelserne i 2010 og 2012 var der en
ret udbredt erkendelse af finanskrisens eksistens, og derfor var der i brede arbejdsgiverkredse en vis frygt for, at
overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014 kunne udløse en
form for markering af stærke lønmodtagersynspunkter.
Det var derfor rigtig glædeligt at konstatere, at først Industriforliget og senere Transportforliget meget hurtigt tog
luften ud af disse bekymringer, idet begge overenskomstforlig – som i øvrigt blev indgået forholdsvist tidligt – lagde
en meget ansvarlig økonomisk bund og i øvrigt indeholdt
bestemmelser, som gjorde det muligt at bevare flest mulige arbejdspladser på danske hænder.
Da overenskomstforhandlingerne for Falcks vedkommende startede søndag d. 2. marts, var det derfor med en
mulighed for at sætte Falck-rekord og dette lykkedes også,
da der hen i løbet af mandag d. 3. marts kl. ca. 10.00, blev
iværksat underskrift af de 19 protokollater, der udgør overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014.
Det må derfor betegnes som en af nyere tids hurtigste
overenskomstforhandlinger, idet der ofte før er anvendt noget mere end 24 timer til at opnå et overenskomstresultat.
Forberedelsen til OK 2014:
Inden man måske undrer sig over, at det komplicerede
overenskomstsæt kan fornyes så forholdsvist hurtigt, er
der anledning til at minde om, at det i dette tilfælde – som
ofte før – handler om den fornødne forberedelse. I dette
tilfælde er der virkelig lavet en struktureret og velplanlagt
forberedelse.
Forberedelsen startede helt tilbage i januar 2013, hvor
Falck sammen med 3F, herunder udvalgte lokalafdelinger,
CF, Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub
påbegyndte et arbejde, der havde til formål at identificere
barriererne i den eksisterende overenskomst i forhold til
de vilkår, som de nye ambulanceudbud måtte forvente at
medføre.
Dette har ført til, at der i dette projekt ”Kampklar” er lavet
en række aftaler i løbet af 2013, som gjorde det muligt for
Falck at afgive bud på den liggende sygetransport og ambulancetjenesten i Region Midt.
Som det vil være læserne bekendt, endte begge bud
heldigvis med et for Falck meget gunstigt resultat, og vi er
taknemlige for det samarbejde, som de ovennævnte parter
har støttet, og vi er glade for, at disse aftaler har gjort det
muligt for Falck at afgive konkurrencedygtige og konditionsmæssige bud.
Hvad er det så for en overenskomst, der er indgået?:
Der ligger en række protokollater til grund herfor:
Protokollater om vikarer:
Der er indgået aftaler om, at Falck på anmodning skal
oplyse om, hvilke vikarbureauer, der udfører opgaver på
virksomheden, og Falck skal kunne informere overenskomstens parter om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn- og arbejdsfunktion for disse vikarer. Protokollatet har næppe den store betydning i Falck, men var en
vigtig bestanddel af Industri- og transportforligene.
Protokollater om barsels- og forældreorlov:
Næsten som det er blevet en tradition, er der indgået protokollater om forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov,
og protokollater om forældreorlov til forældre af samme
køn. Endelig udvides betaling under forældreorlov fra 11
til 13 uger, hvor hver af forældrene nu har ret til at holde 5
uger i stedet for 4 uger. Dette kan medføre et øget fravær
hos Falcks medarbejdere, som vi naturligvis må dække
ind, når orlovsperioderne forlænges.
Protokollater om frihed ved afskedigelse:
Nu er det blevet et vilkår, at medarbejdere, der afskediges
på grund af omstrukturering, nedskæringer eller lignende,
har ret til frihed med løn i op til 2 timer til vejledning hos
fagforening eller A-kasse. Falck håber ikke, at dette protokollat bliver relevant hos os, idet vi – som sagt ofte før – går
efter at bevare flest mulige Falck-arbejdspladser.
Fonde og uddannelse:
Som et led i denne overenskomstfornyelse blev der indgået
aftaler om støtte til screening til Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning, og dette kan
vise sig at være en væsentlig støtte til ordblinde kolleger.
Som noget nyt, er der stiftet en ny fond, den såkaldte
”Falck-reddernes kvalitetsfond”, som skal understøtte aktiviteter, der udvikler og styrker redder-området, blandt andet
ved at styrke og udvide det organiserede arbejdsmarked.
Det hedder i protokollat 13 desuden: ”Dette sker blandt
andet gennem overenskomstprocessen, der sætter standarderne for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde”.
Videre hedder det i protokollat nr. 13:”dette kan eksempelvis ske ved at styrke samarbejdet mellem Falck og tillidsrepræsentanter og understøtte uddannelsesaktiviteter på
redder-området”. Kvalitetsfonden ledes af en bestyrelse, der
er paritetisk sammensat, og som består af 4 medlemmer.
Endvidere opretholdes Falcks betaling til RUS-fonden
(Reddernes Udviklings Fond), idet betaling nu ændres fra
et fast beløb til betaling pr. præsterede arbejdstimer. Samtidig er der indgået aftale om, at Fællesoverenskomstens
protokollat nr. 9 om betaling til elever på skolehjem skal
indarbejdes i overenskomstteksten.
13
Nr.3 › April ‹ 2014
tak for ansvarligheden
Timeløn:
I overenskomstperioden 2012-2014 har der i faglige kredse
været en del debat om Falcks brug af og behovet for at
anvende timelønsansat personale.
Jeg vil gerne på Falcks vegne understrege, at det aldrig har været intentionen eller ønsket fra Falcks side at
erstatte fastansatte (fuldtids- og deltidsbeskæftigede) med
timelønsforhold, og at Falck alene ønsker at anvende timeløn som et supplement til dækning af de fastansatte og
i de situationer, hvor den almindelige vagtplanlægning og
de almindelige vagtordninger måtte have behov for supplement.
Når dette er sagt, er der dog ikke nogen tvivl om, at timelønsansættelser i 2014 og fremefter vil være et nødvendigt
supplement til de almindelige kendte vagter.
a. Hovedoverenskomst:
For så vidt angår timelønsansættelser på Hovedoverenskomsten/ambu-lanceoverenskomsten er det aftalt, at den
aftalte prøveordning fortsætter, og at der i den kommende
overenskomstperiode skal ske en løbende drøftelse af:
Ansættelsen af og Uddannelsen af timelønsansatte i de
regionale vagtplanudvalg
Tillidsrepræsentanten har påtaleret i den anledning.
b. Reddere og servicereddere:
I forhold til både tillægsaftalen vedrørende redderarbejde
og tillægsaftalen vedrørende servicereddere er det aftalt,
at prøveordningerne gøres permanente med virkning fra
1. marts 2014, idet dog de førnævnte betingelser om grundig orientering i VPU samt påtaleret også gælder for disse
overenskomstgrupper.
Servicereddere:
I 2010 blev der indgået en aftale om en prøveordning for
servicereddere, og det er aftalt, at denne prøveordning
fortsætter i den 3-årige periode, men at man i denne overenskomstperiode vil se nærmere på, hvordan arbejdet kan
udføres ud fra en miljømæssig vinkel med henblik på eventuelle afhjælpningsforanstaltninger.
Assistanceområdet:
Under overenskomstforhandlingerne måtte parterne med
bekymring konstatere en faldende omsætning og et færre
antal ansatte, der udfører arbejdet inden for tillægsaftalen
vedrørende redderarbejdet.
Parterne har derfor aftalt, at man vil iværksætte et udvalgsarbejde, der har til formål at analysere aftalen set i
forhold til dels de opgaver, som udføres inden for dækningsområdet, og dels set i forhold til den konkurrencemæssige situation med henblik på at afdække årsagerne
til den faldende omsætning og beskæftigelse.
Udvalget skal lave en indstilling til overenskomstens parter inden udgangen af 2014. Denne aftale er et eksempel
på den parathed og ansvarlighed, som Falck har i forhold
til 3F og CF, og der ingen tvivl om, at dette udvalgsarbejde
vil blive et vigtigt tema ved vurderingen af dette arbejdsområdes fremtid.
Protokollat om nye kontrakter:
Ved protokollat nr. 11 blev der indgået en vigtig aftale om,
at parterne bekræfter de hidtidige indgåede aftaler (dvs.
de aftaler, der f.eks. blev indgået i løbet af 2013 i forbindelse med projekt ”Kampklar”), ligesom man giver hinanden
tilsagn om at optage drøftelser, såfremt kundekrav måtte
nødvendiggøre ændringer i overenskomstgrundlaget.
Efter min opfattelse er dette protokollat af meget vigtig betydning for alle medarbejdere, tillidsfolk samt Falcks ledelse.
Det er herved, vi giver hinanden håndslag på at kigge på de
nye udbudsvilkår, som regioner og kommuner for den sags
skyld måtte opstille – alt med det formål, at vi kan justere
aftalegrundlaget, såfremt kundekravet måtte nødvendiggøre
ændringer i dette. En fremadrettet og helt nødvendig forståelse, som nu er stadfæstet i protokollat nr. 11.
Lønforhold:
Protokollat nr. 17 om lønforhold indeholder bestemmelser
om, at grundlønnen stiger med kr. 2,10 i 2014, kr. 2,25 i
2015 samt kr. 2,40 i 2016. Genetillægget stiger med 1,5% i
2014, 1,6% i 2015 og 1,7% i 2016. Endelig øges den særlige opsparing op til 2% i 2016. Herved synes reallønnen at
være sikret i den kommende overenskomstperiode.
De landsdækkende lokalaftaler:
De landsdækkende lokalaftaler forlænges uændret, idet
der dog er indgået aftale om, at det oprindelige regulativ
om søbrand erstattes af en aftale, som indgås inden d. 31.
december 2015. Falck håber naturligvis fortsat at have opgaver inden for dette område efter december 2015.
Afsluttende bemærkninger:
Det samlede overenskomstresultat sendes nu til en afstemning, som skal foreligge som en del af det samlede
afstemningsresultat fredag d. 11. april 2014.
Falck-overenskomsten blev fornyet i et meget positivt
samarbejde og med en stor grad af realisme og ansvarlighed, og jeg vil gerne på Falcks vegne takke herfor.
Jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde regionsvist og
centralt i forhold til de kommende udbud og i forhold til at
bevare flest mulige arbejdspladser i Falck.
Steen Hjorth-Larsen
Personaledirektør
14
Redderen › 37. årgang
Vigtigt
at gryden
holdes i kog!
Lederne skal holdes
op på RUS-rapportens
konklusioner, lyder det
fra tillidsmand, som er
tovholder på projekt i
Region Midt
RUS-rapporten beskriver ganske godt
redderen som mennesketype, men den
vigtigste del af den omhandler ifølge
tillidsmand Tim Linde Nielsen de alarmsignaler, udbrændte medarbejdere ofte
udsender. – Mange kan genkende kolleger eller sig selv i de ting, psykologen
beskriver, og så gælder det om at hjælpe, inden det er for sent, siger han.
Når Falck-stationerne i Region Midt
holder samarbejdsudvalgsmøder, vil der
fremover være et fast emne på dagsordenen: Et kapitel fra rapporten ”Reddernes oplevelser og håndtering af psykiske
påvirkninger i ambulancetjenesten”.
Psykolog Pernille Andrés Blidsøes
grundige arbejde bestilt af Reddernes
Udviklings Sekretariat er nemlig for
vigtigt til at gå i glemmebogen, mener
regionens tillidsmandsgruppe.
- For første gang er der blevet lavet en
rapport, der kommer ind under huden på
redderne, beskriver vores dagligdag og
også giver nogle bud på, hvordan vi forbedrer forholdene. Derfor er det vigtigt,
at vi også fremadrettet holder gryden
i kog og har konstant fokus på at gøre
arbejdsmiljøet bedre, forklarer Hinneruptillidsmand Tim Linde Nielsen, som har
taget initiativ til debatterne på stationer-
Nr.3
April
15
2014
nes samarbejdsudvalgsmøder og derfor
også er tovholder på projektet.
- Det er vigtigt med selvjustits
blandt redderne i kampen
for et bedre arbejdsmiljø. Det
nytter ikke bare at skyde skylden på en dårlig ledelse. Men
det giver selvfølgelig nogle
udfordringer, når en stationsleder i dag har ansvaret for
måske fire i stedet for én station. Han bliver mere usynlig,
der bliver pludselig længere
til den nærmeste leder, siger
reddernes tillidsmand i Hinnerup, Tim Linde Nielsen.
Sætter ord på
RUS-rapporten – der tidligere har været
beskrevet mere indgående i Redderen –
konkluderede bl.a., at presset fra faglige,
organisatoriske og strukturelle forandringer i sidste ende kan få bægeret til at
flyde over for nogle reddere efter hændelser på ture eller i privatlivet. Mange
reddere føler, at der med rapporten er
blevet sat ord på den virkelighed, de har
forsøgt at fortælle deres ledere og faglige
organisationer om i mange år.
- Det er helt åbenlyst for mig, at
lederne skal holdes op på de ting, der
blev konkluderet i rapporten, fortæller
Tim Linde Nielsen, mens han viser rundt
i ambulancegaragen på Samsøvej lidt
uden for Hinnerup.
- Men det går begge veje. Jeg kan
nemlig godt genkende den del af rapporten, der også taler om selvjustits og en
mere saglig og konstruktiv dialog blandt
redderne. Vi skal selv deltage aktivt for
at få et bedre arbejdsliv. Derfor er samarbejdsudvalgsmøderne også det helt
rigtige forum at diskutere det her i. Ikke
kun lederne men også vi tillidsfolk kan jo
ind imellem være stive i betrækket, som
han smilende formulerer det.
FTR bakker op
Projektet med den formaliserede drøftelse af emnerne fra RUS-rapporten har
fuld opbakning fra Region Midts fællestillidsmand Søren Madsen og begyndte
ved årsskiftet. Forud for de første samarbejdsudvalgsmøder på stationerne bad
Tim Linde Nielsen således de enkelte
udvalg på Region Midts omkring 30
stationer om at diskutere defusing og
debriefing – altså hvordan man på formel eller uformel vis bearbejder grumme
oplevelser på jobbet.
”Ved redderne, hvad defusing og
debriefing er? Hvornår er der sidst blevet
holdt en på jeres station?”, lød det bl.a. i
det skriftlige oplæg fra Tim Linde Nielsen
– som også helt konkret foreslog samtlige udvalgsmedlemmer inden møderne
at læse side 5-11 i rapporten.
Det gode makkerskab
Hjemme på hans egen station i Hinnerup valgte samarbejdsudvalget at mødes
med kollegerne i Skejby for at lære af
hinandens erfaringer, ligesom stationer
i Randers og på Djursland ligeledes
foretrak vidensdeling på tværs af stationerne. Andre steder i regionen drøfter
man kapitlerne fra RUS-rapporten mere
lokalt – også ved næste kvartalsmøde,
hvor emnet er det gode makkerskab:
- Vi ved alle sammen, hvor vigtigt et
makkerskab er på vores job. Alligevel har
vi kolleger, som ikke fungerer med deres
makker, og for dem kan dagen være
lang og opslidende, fortæller Tim Linde
Nielsen.
- Her i Hinnerup skal vi lave en rokade
med et nyt set up af vagter, der passer
til det nye ambulanceudbud. Normalt er
det et stift system – som næsten udelukkende tager hensyn til anciennitet og
kompetencer – der afgør, hvem der får
hvem som makker. Det, som rapporten
bl.a. foreslår, er at der i højere grad
tages hensyn til, hvem der rent faktisk
harmonerer godt sammen. Det lægger
jeg op til, at samarbejdsudvalget skal
tage ved lære af, som Tim Linde Nielsen
formulerer det.
Brugbar rapport
Og hvorfor var det så lige tillidsmanden i
Hinnerup, som fik idéen om at behandle
RUS-rapportens forskellige afsnit på stationernes samarbejdsudvalgsmøder?
-Jeg synes i dén grad, rapporten er
brugbar og derfor skal bruges konstruk-
tivt fremover. Men der er også en anden
årsag til, at jeg går så meget op i det:
Stationen her var faktisk en af de stationer, psykologen bag rapporten fulgte på
nærmeste hold i sin research. Hun var
med på nogle af vores døgnvagter. Det
gør det naturligvis endnu mere spændende, at hun har været lige her, fortæller Tim Linde Nielsen.
Hvis nogen har interesse i at se,
hvordan emnerne fra RUS-rapporten
behandles i Region Midt, er man velkommen til at kontakte Hinnerup-tillidsmanden på mailadressen:
[email protected]
Tim Linde
Nielsen
32 år
Uddannet redder på station Aarhus
Nord 2006-2008
Ansat i Hinnerup siden 2009
Tillidsmand for de i alt 16 lokale reddere siden 2011
Bosat i Aarhus
Gift med Lene og far til Johan, to år
I fritiden aktiv på mountainbike og
racercykel
16
Redderen › 37. årgang
Falcks uddannelsesambulance var
en vigtig del af kursusforløbet.
Sikker transport
af den kritisk
syge patient
Falcks simulationsambulance og to reddere
indgik i kursus i Randers
Af Birgitte Holmen Møller,
specialeansvarlig anæstesisygeplejerske,
Regionshospitalet Randers
Foto: Helle Brandstrup Larsen,
Regionshospitalet Randers
”En 40-årig svært forbrændt mand bringes til Skadestuen efter eksplosionsbrand”...
Det var det gennemgående scenarie,
da anæstesisygeplejerskerne i Randers lavede simulationsøvelser omkring
modtagelse og transport af kritisk syge
patienter.
Anæstesiologisk Afdeling på Regionshospitalet Randers har ca. 150 transporter af kritisk syge patienter om året.
Langt de fleste er transporter til specialafdelinger i Aarhus med en transporttid på under 30 minutter, men det sker
også, at patienter skal transporteres til
Rigshospitalet i København, hvor transporttiden er to en halv time.
- Vi er 35 anæstesisygeplejersker i
afsnittet, så det er en udfordring at opretholde kompetencen for alle til at varetage denne funktion, fortæller speciale-
ansvarlig anæstesisygeplejerske Birgitte
Holmen Møller.
- Anæstesisygeplejersken har samtidig
en central rolle i forhold til transporterne
af de kritisk syge patienter, da den ledsagende læge kan være relativt nyansat
i anæstesien og dermed ikke nødvendigvis er bekendt med alt det tekniske
udstyr, fortsætter Birgitte Holmen Møller.
Undervisning for alle
Inspireret af to kollegers deltagelse i
STAR-kurset (Safe Transfere And Retrieval) planlagde afdelingen således en
undervisningsdag for alle anæstesisygeplejerskerne. Undervisningen varede
tre en halv time og blev afholdt to gange
på samme dag, så alle kunne deltage.
På den måde kunne undervisningen
gennemføres, samtidig med at der var
Nr.3
April
17
2014
personale til aktiviteterne på operationsstuerne.
Undervisningen var bygget op omkring
tre forskellige scenarier. For at gøre
scenarierne livagtige, samarbejdede
afdelingen med Falck, der har en ambulance ombygget til scenarietræning. Den
”undervisningspakke”, der blev anvendt til
kurset, bestod af:
1 fuldt udstyret simulationsambulance.
1 iPad og 1 iPhone som gjorde det
muligt at ændre ”patientens” værdier
undervejs
1 kamera, som optog scenarierne i
ambulancerummet.
1 ambulancebehandler og 1 paramediciner, som begge er uddannet til at varetage simulationsundervisning.
Stationsassistenterne Søren Holmgård
Knudsen og Fritz Møller fra Falck
hjalp kursisterne.
Case 2: Patienten er på Intensiv Terapiafsnit og skal nu overflyttes til Brandsårsafdelingen på Rigshospitalet. Teamet
skal sammen vurdere, hvilket udstyr og
medicin, der skal medbringes. Derefter
skal patienten overflyttes til båren, og
medicinpumper, respirator og monitor
skal placeres.
Case 3: Døren til ambulancen lukkes, og
patienten køres mod Rigshospitalet, men
pludselig stiger patientens puls, samtidig
med at saturationen falder. Tuben er displaceret, og patienten skal omintuberes
for at få normale værdier igen.
Igennem hele undervisningen var der
udover de tekniske færdigheder fokus på
sikker og præcis kommunikation.
Kurset indeholdt en gennemgang af
STAR-principperne, tre simulationscases
og en afsluttende opsummering om de
gældende aftaler for sikker transport af
den kritisk syge patient i Anæstesiologisk
Afdeling.
Cases
Case 1: Teamet introduceres til udstyret
og sygehistorien.
Herefter laver teamet en ABCDEgennemgang af patienten og iværksætter behandlingstiltag. Der er fokus på
luftvejshåndtering hos patienter med
ansigtsforbrænding, blasttraumer, udregning af forbrændingsprocent og væskebehandling.
Anæstesisygeplejerskerne blev
undervist i modtagelse og transport
af kritisk syge patienter.
18
Redderen › 37. årgang
Udbud på
trapperne
i Syddanmark
Regionsdirektør Niels Thorup går efter at
fortsætte den gode service og fastholde
arbejdspladserne i regionen
Falck er klar til fortsat at betjene borgerne i Region Syddanmark med ambulancekørsel.
Det fastslår Niels Thorup, regionsdirektør for Falck Danmark A/S i Region Syd,
mens han i disse dage spændt afventer
det endelige udbudsmateriale.
- Ambulancetjenesten er et af vores
kerneområder. Vi har drevet ambulancetjeneste i Region Syddanmark i mange
år, også i den seneste kontraktperiode
siden konkurrence-udsættelsen i 2009.
Vi har en naturlig interesse i både at
være dem, som også fremadrettet leverer dette arbejde til regionen og regionens borgere – og naturligvis også i at
fastholde de arbejdspladser, der ligger i
det, siger han.
Hvordan det endelige udbudsmateriale ser ud, afsløres formentlig først i
begyndelsen af april. Indtil videre lyder
meldingerne imidlertid på, at udbuddet
af ambulancekørslen i Region Syddanmark vil blive opdelt i fire geografiske
pakker. Det skal sikre mere konkurrence
om opgaven, da nye og mindre ambulanceoperatører dermed vil få bedre
mulighed for at byde ind på opgaverne,
når der ikke – som ved tidligere udbud –
skal bydes på hele regionen. Der er lagt
op til, at akutlægebilen og den liggende
sygetransport i de enkelte områder vil
indgå i samme kontrakt som ambulancekørslen.
Godt bud
Uanset hvordan detaljerne i det endelige udbud tegner sig, er Niels Thorup
overbevist om, at Falcks medarbejdere
på regionskontoret i Kolding vil kunne
udarbejde et både godt og konkurrencedygtigt bud på opgaverne.
- Falck er begunstiget af at have en
veldrevet organisation med stor erfaring
på området. Vi har brugt mange kræfter
på løbende at forbedre og tilpasse servicen og fastholde et højt kvalitetsniveau.
Og så har vi nogle dygtige, kvalificerede
medarbejdere, som er fleksible og samarbejdsvillige og altid er klar til at tage
en ekstra tørn, lyder det fra regionsdirektøren.
Niels Thorup ser ikke bare Falck som
en garant for, at responstider overholdes,
og at de reddere, som kommer ud til
patienterne, leverer et arbejde på et højt
niveau:
- Vi har også vist, at vi på effektiv vis
kan udnytte regionens og skatteborgernes ressourcer bedst muligt, siger han.
Nr.3
April
19
2014
Fællestillidsmand:
Udbud fylder
rigtig meget
ser på, der vil harmonere skidt med den
nuværende redderoverenskomst.
Der er eksempelvis en vagtform, hvor
man kan møde klokken 16 og have fri
klokken fire om natten. Og det harmonerer slet ikke med kendte vagtformer i
overenskomsten.
- Men vi får se, hvad de ender med
at foretrække. Og vi har jo fra redderside givet håndslag på, at vi vil indgå
konstruktivt i at finde løsninger på de
udfordringer, der måtte opstå, siger Kim
Sørensen.
Fællestillidsmand Kim Sørensen er
spændt på resultatet af udbuddet,
som først foreligger i sin endelige
form efter redaktionens slutning.
Kim Sørensen håber
på et godt resultat for
Falck i Syddanmarks
ambulanceudbud
Af Flemming F. Kyster
For Kim Sørensen, fællestillidsmand med
base i Odense, er det nogle spændende
måneder, der er i vente.
Region Syddanmark har løftet en del
af sløret for deres kommende ambulanceudbud, og fynboen lægger ikke skjul
på, at han gerne fortsat så Falck løse
opgaverne i regionen.
Men hvordan det ender, er umuligt at
forudsige, fastslår fællestillidsmanden.
- Man vil lave fire delområder i stedet for som nu ét stort, og det gør det
naturligvis nemmere for flere aktører at
deltage i dysten. Men jeg er tilfreds med,
at man må byde ind på alle fire områder
– og så kan man sige, at med fire områder er det ikke nødvendigvis alt eller intet
for en spiller som Falck. Det ville være et
hårdt slag, hvis man mistede hele regionen, konstaterer Kim Sørensen.
Ny model
Han har noteret sig, at der tilsyneladende skal ændres fra en responstidsmodel
til en beredskabsmodel, men om det er
en fordel eller en ulempe, har han vanskeligt ved at vurdere.
- Det kommer an på, hvordan de vil
gribe det an. Vi har set i Region Midt,
at en beredskabsmodel kræver lidt flere
folk, så det kan måske give plads til lidt
flere kolleger. Men igen – det er ikke til at
sige, før vi har et konkret udspil, betoner
fællestillidsmanden.
Vil finde løsninger
Ifølge Kim Sørensen er der nogle af de
modeller, som regionen har bedt om pri-
Lang periode
Han hæfter sig ved, at der er tale om en
temmelig lang kontraktperiode (på fem
år), som rummer mulighed for forlængelse på endnu fem år.
- Det betyder dels, at der nok ikke
er nogen, der vil ”dumpe” prisen for at
komme ind på markedet, for så kan man
hænge på (for) lave priser i op til ti år.
Dels betyder det også, at hvis vi skulle
vinde udbuddet eller størstedelen af det,
så er der – eftersom kontrakten starter
1. september 2015 – ro på helt frem til
efteråret 2020, og måske endda fem år
længere frem, påpeger Kim Sørensen.
Mange spekulationer
- Det ville være fantastisk godt for kollegerne. Det her fylder enormt meget for
rigtig mange, og det kan ikke undre. Hvad
sker der, hvis man skal ud og søge sit
eget job? Hvilken arbejdsgiver får man,
hvor får man arbejdssted, hvilken vagtform bliver det? Der er mange spekulationer, især for de mange kolleger, som ikke
er purunge, og det ville være lykkeligt,
hvis de kunne ånde lettet op i en lang
årrække, siger fællestillidsmanden.
20
Redderen › 37. årgang
3F Sydsjælland på Vingevej i Vordingborg dannede rammen om det sidste
af de fem infomøder.
Sidste stop
Vordingborg
Moderat fremmøde til
infomøder landet over
vedrørende OK 2014
De har ikke just været kæmpe tilløbsstykker, de infomøder som 3F/RL afholdt
i hele landet om udfaldet af overenskomstforhandlingerne 2014.
Således heller ikke i Vordingborg, hvor
"turneen" blev afsluttet torsdag eftermiddag den 20. marts.
Godt en snes stykker var mødt op hos
3F Sydsjælland, som dannede rammen
om infomødet, og det var ikke meget
lavere end fremmødet de fleste andre
steder: Fredericia, Aarhus og Hillerød. I
Brønderslev var der dog dukket et halvt
hundrede folk op.
Om den afmålte interesse så er udtryk
for tilfredshed med de forbedringer, den
tre-årige aftale lægger op til, om flertallet
ikke har behov for at få uddybet punkterne i OK-forliget eller noget helt tredje,
ja det kan den kommende afstemning
måske give en indikation af.
Ligner andre OK
Det kan naturligvis også spille ind på
interessen, at der ikke er de store overraskelser at berette om. Overenskomst-
forslaget går ad den samme sti, som
andre OK-områder har betrådt:
- Det meste ligner det, der er opnået
på andre overenskomster. I det store og
hele lægger den sig op af det, vi har set
på de større områder, konstaterede Palle
Thirstrup, forhandlingssekretær i 3F.
Forbedringer
Han berettede om nogle af de forbedringer, der er opnået, herunder forhøjet
pensionsbidrag under barsel, mulighed
for 13 ugers forældreorlov i stedet for de
nuværende 11 uger, mulighed for hjælp
til Forberedende Voksenundervisning
(FVU) og ordblindeundervisning med
mere.
Kvalitetsfond
Blandt de mere fremtidsorienterede tiltag
er nedsættelsen af et udvalg, som skal
undersøge, hvordan man kan modvirke
faldende aktivitet inden for assistance og
autohjælp – med faldende omsætning og
ikke mindst beskæftigelse til følge.
Nr.3
April
21
2014
Et andet nyt tiltag, som er på bordet,
er etablering af en ”Falckreddernes
Kvalitetsfond” – et forum som skal understøtte aktiviteter, der udvikler og styrker
redderområdet.
Til gengæld blev et protokollat vedrørende ophold på skolehjem under
redderuddannelsen midlertidigt skudt til
hjørne, da en ung redder i forsamlingen
påpegede mulige svagheder ved forslaget.
RL-formand Vagn Flink opfordrede
alle til at stemme, uanset om det er
ja eller nej.
Vigtigt at stemme
Efter fremlæggelsen opfordrede RLformand Vagn Flink alle til at tage del i
urafstemningen, for det er vigtigt at få
en klar pejling om, hvad flertallet mener
– uanset om det er den ene eller den
anden vej.
- Om man vil stemme ja eller nej er
fuldstændig ens egen sag – bare man
stemmer, lød det fra RL-formanden.
RL er på Facebook
Nu kan du også følge Reddernes Landsklub på Facebook.
Gå ind på www.facebook.com/redderneslandsklub og "Synes godt om", så kan du få de informationer,
kommentarer samt "forskræp" til fagbladet REDDEREN, som løbende kommer på siden.
Med venlig hilsen
Reddernes Landsklub
22
Redderen › 37. årgang
Christian Hansen Møller (stående bag
den siddende kollega) blev overrasket
og fejret efter alle kunstens regler.
En dag jeg
aldrig glemmer
Af Christian Hansen Møller, Maribo
Fredag den 20. december 2013 var min
sidste arbejdsdag efter 40 år hos Falck i
Maribo.
Og hvilken dag det blev.
Jeg mødte ind klokken 6.30 for at køre
i ambulance 3987 sammen Per Winter.
Per og jeg blev dog taget fra kørslen
indtil klokken 10, da der var arrangeret et
kæmpe morgenbord.
Der var mødt cirka 30 kolleger op. Min
stationsleder Bjørn sagde et par bevingede ord, og jeg fik gaver.
Derefter var det som en almindelig dag:
Vi gjorde vognen klar, kørte en sygetur,
og holdt ambulance vagt i Rødby.
Da klokken blev 16.30, blev der slået
en ambulance til Sakskøbing. Det resulterede i en kørsel 1 til Nykøbing Sygehus. Per var optaget af, hvornår vi cirka
kunne være tilbage på stationen. Han
havde fortalt, at han skulle ud at spise,
og at han ville blive hentet af sin kone
klokken 18 (jeg havde undret mig over,
at han ikke var i bil).
Noget i gære
Da vi nåede Falck Maribo og kørte ind
i garagen, så jeg et par kolleger, som
ikke var på arbejde, men som havde
hvid skjorte og butterfly på. Så vidste jeg
godt, der var noget i gære.
Jeg går ind for at klæde om fra arbejdstøj til ”civil”, men pludselig stod der en
snes kolleger omkring mig – alle havde
hvid skjorte og butterfly på. De havde
også sørget for et sæt til mig.
Det skal lige fortælles, at igennem
de sidste 15 år har jeg inviteret 20-25
”knægte” fra stationen (med netop hvid
skjorte og butterfly som ”adgangskrav”)
til kogte sild (Lollandsk ret), ”Bornholmersild”, ”Åge-sild”, brunkål og gammel ost.
Derefter går vi en tur, og når vi kommer hjem er der kaffe, boller, og ElseMaries nybagte kringler.
Og vi bliver meget ”kloge”.
Helt fantastisk
Kollegerne overraskede den garvede
redder, da han skulle skifte fra uniform til "civil".
Nå, men tilbage til den 20. december,
hvor jeg således blev shanghajet og ført
op til 3F’s lokaler, hvor der blev serveret
stegt flæsk og persillesovs.
Der blev også holdt et par gode taler,
og vi havde et par rigtig hyggelige timer.
Jeg troede ikke, jeg var så populær,
men det var måske også fordi, de var
glade for at slippe af mig?
Jeg vil gerne her igennem sige tak de
kolleger, der ville bruge en fredag aften
på mig. Det var helt fantastisk. Og tak for
40 gode år.
Nr.3
April
23
2014
Nogle tanker
om udlicitering
og hjemtagning
Det er naturligvis med meget stor interesse, at Reddernes Landsklub følger
den offentlige debat omkring udlicitering.
Som ansat i en virksomhed der udfører
rigtig mange opgaver for det offentlige, er
vi meget afhængige af, i hvilken retning
de politiske vinde blæser i forhold til, at
private udfører det, som nogen kalder
"kerneopgaver" i det offentlige.
Der er rigtig mange politikere - på tværs
af partiskel – der kan blive enige om, at
pasning af ældre og unge er en kerneopgave i samfundet, som kun nødigt kan
udføres af private. Jeg finder det virkelig
interessant, at andre sundhedsopgaver i
form af eksempelvis lægehjælp, speciallæger, tandlæger, medicin, øjenlæger
med videre er der ingen debat om, hvor
skal ligge – nemlig hvor de gør nu, i privat regi.
Børnepasning, vel og mærke når vi
taler børnehaver, skal ligge hos det
offentlige, er holdningen, mens pasning
af børn fra 0-3 år til gengæld klares rigtig
fint af private dagplejere.
Når man desværre engang i mellem oplever svigt i forbindelse med udliciterede
opgaver, så råbes der straks op om de
grimme aktionærer, der bare vil tjene
penge på syge og dårlige borgere. Debatten har sjældent samme styrke, når det
offentlige fejler.
I bund og grund drejer det sig om, at der
indarbejdes effektive kontrolsystemer –
både hos det offentlige og i udliciterede
opgaver. For hvem kontrollerer egentlig de
opgaver, som det offentlige selv udfører?
Hvis en privat aktør laver fejl på opgaver for det offentlige, er den sædvanlige
retorik: "Så hjemtager vi opgaven”. Men
sikrer det borgerne en bedre eller bil-
ligere hjælp? Tænk bare på 1813 – hvad
tror I politikere i Region H. havde haft af
følelser, hvis den funktion var udliciteret?
Hjemtagning er mit bedste bud!
Og hvad tror I, der sker, hvis Region
H. selv skal til at køre ambulancer efter
de nye udbud, hvor betingelserne i mine
øjne netop er udformet således, at den
mulighed kunne være eneste løsning,
når ingen byder kan få mere end fire ud
af seks områder. Hvad vil regionsrådspolitikerne gøre, hvis vi bliver vidne til en
ny omgang 1813?
Det væsentlige for mig ved alle
udbud er, at politikerne får
opsat nogle helt klare retningslinjer, herunder kendte kontrolforanstaltninger,
der gælder uanset, om
opgaven udføres af
offentlige eller private
aktører.
Det sikrer nemlig en
sund konkurrence mellem private og offentlige tilbud.
Den allerstørste forskel mellem offentlige
og private aktører er,
at ved hjemtagning
kender ingen den helt
rigtige økonomi – holder det oprindelige
budget ikke, kommer
der oftest bare en tillægsbevilling.
Vagn Flink
Møller Pedersen
Det kender vi ikke i det private
erhvervsliv, der skal pengene
passe – på godt og ondt.
hjørne
Formandens
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
M e d i e i n f o r m at i o n
UMM ID-nr. 42 506
Størrelse B x H (Højformat)
B x H (Tværformat)
Helside
210 x 297 mm + 3 mm til beskæring
Bagside
135 x 220 mm
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 186 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
186 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
186 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
kr. 1.200,-
58 x 58 mm
kr.
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected]
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Morten Andersen
Flemming Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Journalist:
Langesøvej 67
7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17
E-mail: [email protected]
www.peoffset.dk