1. No category

MAR | APR | MAJ | 2015
KIRKEBLAD FOR DOMSOGNET
November til og med marts: Kl. 11.00 - 15.00.
April og oktober: Kl. 11.00 - 16.00.
Maj til og med september: Kl. 10.00 - 17.00.
Fra 1/7 til 15/8: kl. 10.00 - 17.30 .
Bemærk at kirken på søn- og helligdage først
åbnes for turistbesøg kl. 12.00.
Guidede ture kan arrangeres igennem turistbureauet, tlf. 75 42 15 00.
Der tages alle dage forbehold for kirkelige
handlinger.
INDHOLD
4
FORORD
Imagine
af Marie Høgh
6
MIN DOMKIRKE
Kirkens ekko i Byen (hjælp, der står en kran!)
af Bo Gunge
8
PORTRÆTTER
Som at gå gennem historiens tåge
interview med Torben Bramming
10
TEMASIDEN
Ikonerne i Den ortodokse Kirke
af Søren Mulvad
12
KONFIRMANDBILLEDER
Billeder af årets
konfirmandhold
13
NYT BLAD!
Nyt design, smukke billeder og
mere indhold
14
EN BØN TIL MARIÆ
BEBUDELSES DAG
af Elof Westergaard
16
GUDSTJENESTELISTEN
Gudstjenster i Ribe Domkirke og
Seem kirke
18
PRÆDIKEN
Paa din Maske skal jeg kende dig
af Marie Høgh
22
ARRANGEMENTER
Omtale af kommende
arrangementer
24
KONCERTER
Omtale af kommende
koncerter
28
KOR
Nyt fra Domkirkens
kantor
29
KONTAKT
Nyttige adresser og
numre
30
LOKALE ORGANISATIONER
Kontaktdetaljer på lokale
organisationer
4
“Imagine”
af Marie Høgh
Ved gudstjenesten fastelavnssøndag i Ribe Domkirke, over
hele fædrelandet og udenfor dets grænser gik vi i forbøn for
de dræbte og deres pårørende ved angrebet i København.
”Vi skal stå sammen” lød det gentagne
gange fra deltagere og talere, mens faklerne blafrede i vinden, og John Lennons
nihilistiske ”Imagine”, der nivellerer alle
virkelighedens forskelle, blev afsunget.
Om aftenen samledes omkring 30.000 mennesker ved en
højtidelig på Østerbro, der afspejlede det fredelige fællesskab og den samhørighed, som er et sundt og godt træk ved
den danske kultur. ”Vi skal stå sammen” lød det gentagne
gange fra deltagere og talere, mens faklerne blafrede i vinden, og John Lennons nihilistiske ”Imagine”, der nivellerer alle
virkelighedens forskelle, blev afsunget. ”Vi skal stå sammen”
lød det ind i den virkelighed, der viser, at vi aldrig har været
så splittede som nu. Som også debattør og radiovært Kasper
Støvring i Deadline har gjort opmærksom på, hylder Lennons
sang menneskehedens drøm om et virkelighedsfjernt samfund, hvor det var bedre, hvis der ikke var noget at dø for. Det
må man sige er ganske upassende dagen efter, at en mand
er dræbt ved et arrangement om ytringsfrihed.
Og det gør det ikke bedre, at den forførende sangerinde
forsatte med ordene om, at det var bedre, hvis ”der heller
ikke var nogen religion”, eftersom en uskyldig jødisk mand
blev skudt, da han stod vagt ved en jødisk fest. Det sikkert
velmenende indslag er reelt et hån imod de mennesker, der
mistede livet, fordi de levede i den virkelighed, de var givet.
Den givne virkelighed de kæmpede for og havde kær. Hvis
ikke der er noget at dø for, er der heller ikke noget at leve
for på dette sted indenfor en bestemt landegrænse, hvor vi
hører hjemme. Her er fædrelandet rammen omkring et fællesskab, et fælles sprog, en kultur. Det er det sande fællesskab i den jordiske verden, der er ufuldkommenhedens og
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
syndens sted, hvor lovens opgave derfor er at hævde skellet
mellem dit og mit, for at vi kan leve sammen som mennesker.
Derfor havde det været mere passende, om end utænkeligt,
hvis Grundtvigs ”Kærlighed til fædrelandet” var blevet afsunget. Salmen hed oprindelig ”Den danske Nødvendighed”.
Grundtvig formulerer her, at i kærlighedens rige, på den jord
hvor vi er givet at leve, går ret og magt hånd i hånd. Det vil
sige, at vi skal lyde Guds fordring og være det givne tro, fordi
”menneskelivets virkelighed er altid sat af Guds ord til at være
menneskets eget ansvar. Derfor gælder den borgerlige lov ligefuldt for kristne som for hedninger. Alle skal være øvrigheden lydig. De ti bud for jøderne, Jyske Lov for Danskerne,
Sakserspejlet for Tyskerne: det er på hvert sit sted og i hver
sin sammenhæng loven for de pågældende folk – men at der
skal være lov er Guds befaling” (Krarup 1980, 123-24). Derfor
er det ikke forsonende floskler og kærlighedsbudskaber, der
skal tilvejebringe konflikter, men statens sværd, der skal forsvare landets frihed og fred.
”Ellers er der intet at leve eller dø for, men
kun det hvide tomrum som musikvideoen
til Lennons ”Imagine” afsynges i.”
Ellers er der intet at leve eller dø for, men kun det hvide tomrum som musikvideoen til Lennons ”Imagine” afsynges i. Og
Gudskelov tror vi, i modsætning til Lennon, på et himmerige,
hvor Gud drager alle sine fortabte sønner og døtre hjem til
sig. For Gudskærligheden, som den kristne kirke forkynder,
”flytter frit hvad loven sætter/skellet mellem dit og mit” og opfylder derved alle love. For den kristne forkyndelse om Guds
nådige tilgivelse omfatter alle, ethvert menneske til alle tider:
Forkyndelsen er, at Jesus Kristus har sejret over ondskaben
og mørket, også i gerningsmanden hoved. Mens der ved højtideligheden på Østerbro kun blev omtalt to ofre for rædslerne i København, går vi i kirken i forbøn i Jesu navn for alle tre
omkomne, at det evige livets lys må skinne for dem.
Det er ret og rimeligt, at der i det folkelige ikke kan være den
fjerneste tilkendegivelse af medlidenhed overfor den dræbte
gerningsmand. Kun i Herrens kirke lyder de vanvittige ord om
morderens tilgivelse. De ord, som intet menneske kan sige
sig selv, men som gælder ethvert menneske, nemlig at dine
synder er dig forladt.
5
Kirkens ekko i byen
(hjælp, der står en kran!)
af Bo Gunge
Domkirken er Ribes kontrafej. Set fra afstand er byens kontur
domineret af domkirkens omrids. Ribe har ikke en “skyline”,
men hvis man ville snakke om en sådan, ville den nærmest
udelukkende bestå af domkirken. Står man tæt ved, gør kirkens bygning indtryk. Den sætter aftryk i den smukke plads,
der omgiver den, og som den står på bunden af, som var den
ved at tage afsæt i en kæmpemæssig trampolin.
Domkirken har tiden med sig. De forskellige aldre, hvor den
har stået i centrum af byens myldrende liv, har også hver især
sat deres aftryk i kirkens detaljer. Set med uforberedte øjne
kan det tage sig ud som om, den er en villet helhed, men nej,
den er et visuelt udfordrende konglomerat af tider, perioder,
åndsretninger, moder. Som sådan sætter den også aftryk i
vores sind. Vi husker typer af materialer, former og kunst,
ligesom ordene i salmerne, vi synger derinde, ånder af forskellige perioder.
Aftrykkene sætter sig først som gåder. Hvad betyder det ord
mon? Hvorfor er buen spids? Hvor fører den stige hen? Hvad
har dragen gjort? Men langsomt, for hver gang man vender
tilbage, forstår man mere, sætter mere pris på, ja, man bliver
så småt fortaler for, at det der er, endda skal sætte sig nye
aftryk. Ligesom kirkens gulv og materialer har været til inspiration for pladsens udseende. Man fantaserer videre på baggrund af kirken. Den danner sit eget ekko i byen og i ens sind.
Nu er det ikke fordi: kirken har jo egentlig
ekko nok i forvejen!
I 2010 var jeg blevet bedt om at skrive et værk til åbningen
af Langgaard festivalen, som skulle uropføres i domkirken.
Jeg satte mig for at prøve at få lidt hold på kirkens ekko eller
rumklang.
Afhængigt af, hvor kraftigt man spillede og i hvilket toneleje,
højt eller lavt, varierede rumklangen imellem 1 og 7 sekunder. Men ikke ensartet overalt i rummet og heller ikke på en
helt logisk måde. Ifølge matematikken skal de dybe toner holde længst, de lyse kortest, men kuplen, der hvælver sig over
koret, virker åbenbart som en forstærker på det toneområde,
7
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
hvor kvindestemmer synger, så hvis man står deroppe, får
man hjælp. Til gengæld må de mange krinkelkroge og hjørner
og sidekapeller hakke de lange bastoner lidt i stykker, for de
dybe toner klinger lidt kortere, end man skulle tro.
Jeg brugte mine erfaringer fra undersøgelserne i den musik,
jeg skrev. Gamle drømme havde jeg og andre i byen haft om
at placere musikere rundt omkring i det store rum og lade
musikken flyde fra den ene ende til den anden. Hvis musikkens tempo blev sat rigtigt, kunne toner, sat an i én type instrument, glide langsomt over i en anden type, som var pla-
ceret et helt andet sted i kirken. Det meste af orkesteret sad
oppe under kuplen, en trio stod på gulvet, midtvejs i nordre
sideskib over for en anden trio, der imidlertid også var hævet
væsentligt op, idet de stod på søndre galleri. Længst mod syd
var også orgelet en del af musikken. Kamera og videomonitorer sørgede for, at alle kunne se dirigenten og spille på hans
slag, selv om det, man spillede til, jo faktisk var sket for et
øjeblik siden.
Med tiden fandt jeg frem til at værkets rigtige navn måtte
være “Katedralsymfoni”, tilegnet Ribe Domkirkes enestående
ekko og akustik. Og således fik jeg lov til på en helt særlig
sensommeraften i 2010 at sætte et eget aftryk i luften inde i
domkirken. Et aftryk, der var forsøgt afstemt i klanglige nuancer til rummets ekkoer, som mosaikkerne bag alteret er det
til rummets farver. Både før og siden har jeg nu også med
stor glæde og med jævne mellemrum også sat mit aftryk i
luften derinde blot med min stemme. Jeg elsker det sted.
“Og hov, hvad var det? Kirkens ensomme
majestæt, den rugende hønemor havde
fået en gæst! Jeg kiggede igen. Var det
Himmelstigen eller Skt. Georgs Lanse?
Nej. Var det den nye Ansgar-statue?”
Men så! Forleden skulle jeg rundt om byen. Og hov, hvad var
det? Kirkens ensomme majestæt, den rugende hønemor havde fået en gæst! Jeg kiggede igen. Var det Himmelstigen, eller
Skt. Georgs Lanse? Nej. Var det den nye Ansgar-statue?
Nej, det var en kran. Det sikre udsagn om byfornyelse, højhuse, industri, boligblokke i skarp konkurrence med kirkens
kontrafej. Jeg var nær kørt i åen. Men så kom jeg i tanke om,
at det er nye tider, og at domkirken får en lille lige ved siden
af sig - ikke helt så lille måske, men et nyt bygningsværk, en
ny fantasi, et nyt arkitektonisk ekko af domkirken i byen.
Et menighedshus, en sognegård, Kannikegården.
Til glæde. For os.
(Man kan lytte til lidt af Katedralsymfonien, hvis man går ind på
www.soundcloud.com - og søger på Katedralsymfoni)
8
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Som at gå gennem historiens tåge
af Per Dalgård
Kirkebladet fortsætter serien med portrætinterviews med
domkirkens medarbejdere. Denne gang peger pilen på
sognepræst Torben Bramming
Altid glad og venlig, smilende og folkelig. Han går ikke af vejen for at drikke en øl med venner og bekendte og kolleger
på værtshuset Stenbohus lige ved Domkirken, for her møder
han, siger han, menigheden, dvs. folk han har konfirmeret eller viet eller holdt gudstjenester for. Men tag ikke fejl, sognepræst Torben Bramming er en tænksom og dybsindig teolog.
Og en konservativ en af slagsen, når det handler om tro og
kristendom. Det siger han selv, da jeg spørger ham:
Hvem er din Gud?
”Det er ham, som Kristus fortæller om i biblen, det er faderen,
som står og tager imod den fortabte søn. Det er Gud! Sønnen, det er ham, der dør for os på korset. Helligånden er den
længsel i os, som gør, at vi ikke har rist eller ro i noget forhold
her på Jorden, fordi vi hører hjemme et andet sted – i Paradis”, siger Torben Bramming i sin bolig i Taarnborg, Brorsons
bolig. Og han fortsætter: ”Ja, jeg er religiøst konservativ og på
sin vis barnlig i min tro. Jeg tror, at det kommer af min store
interesse for historie. Der er ikke noget mere sympatisk end
de døde. Når jeg går her fra mit hjem til for eksempel møde
i menighedsrådet om aftenen, så tænker jeg tit, at den her
vej gik Brorson også, og Langgaard og mange andre. Når det
er en tåget aften i Ribe, kan man næsten fornemme, er de
stadig går der lige om hjørnet”.
Ripenser med stort R.
Født i Ribe, 50 meter fra den nuværende, flotte bolig, nemlig
i Sønderportsgade over slagter Gregersen og cigarhandleren og med farfar og farmor i Klostergade, voksede den nu
50-årige Torben op i Ribe. Først Øster Vedsted skole, derefter Vittenberg og til slut Katedralskolen som klassisk sproglig
student, inden han via aftjent værnepligt i livgarden gav sig
til at læse latin, historie og teologi på Aarhus Universitet. Her
traf han sin kone Bente, nu inspektør på Ribe Kunstmuseum,
med hvem han fik sine tre drenge. Bente, som også er teolog, og Torben var i 10 år ansat som præstepar ved Ryslinge
Frimenighed, inden de i 2003 blev lokket tilbage til Torbens
gamle hjemby. Uden jobs, men dog med støtte fra Ny Carlsberg Fonden, købte de simpelthen Taarnborg for at skabe
”noget højskoleagtigt” i Ribe.
Siden har Torben Bramming været præst ved Sct. Catharinæ kirke, i Farup, Fole, Hygum og endelig domkirken, hvor
han fra 2010 har været på halv tid, fordi han bruger resten
af tiden på at arbejde ved RAMS (Ribe Stifts Skole- og Kirke-
9
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
samarbejde). Fra september i år er Torben tilbage på fuld tid
ved domkirken.
Du er jo nærmest en ren propagandist for Ribe?
”Ja. Der er sket utroligt meget i Ribe de seneste år, som glæder mig. Vi har fået gang i kunstmuseet, vi får en ny lille museumsstue for Brorson, der er store planer med Quedens Gård,
vi er i gang med at bygge Kannikegården og så videre. Vi har
fået Brorson og hans og andres salmer og Rued Langgaard
på landkortet. Der sker rigtig, rigtig meget godt for Ribe”.
Torben Bramming er imidlertid ikke kun interesseret i præstegerningen og Ribe. Han har skrevet, og skriver stadig, en
række bøger, som har placeret ham som en kendt og skarp
historiker og debattør på landsplan. Selv fremhæver han, at
han allerede i 1993 skrev en bog om bevægelsen omkring
Tidehverv med Søren Krarup som anfører. Den blev ikke vel
modtaget og førte til meget lidet flatterende kommentarer
fra Krarup om ”denne unge og i enhver forstand tåbelige og
umodne Bramming”. Mange mener formentlig, at det er en
stor kompliment til Torben Bramming. Selv siger han: ”Ja, og
vi har haft en del sammenstød gennem årene, selve grundlaget for Tidehverv har jeg sympati for, men min største sympati ligger hos Grundtvig, som kom til mig i Ryslinge, hvor jeg
fik min store folkelige indsprøjtning”.
Jamen trods din folkelighed og grundtvigianske indstilling, så virker du måske som en kristen fundamentalist?
”Det er jeg ikke. For fundamentalist betyder, at biblen er inspireret og dikteret af Gud. Jeg er faktisk af den modsatte
opfattelse. Biblen er en bog, skrevet af mennesker som dig
og mig om mødet med Gud. Evangelierne har forskellige udgaver. Sandhed og løgn står side om side, men de klude, som
kristendommen er støbt i – det er biblen”.
Torben Bramming har mange jern i ilden og blander sig meget i debatten. Et af hans pt. hovedemner i samfundsdebatten er den omsiggribende kontrolfilosofi fra statens side.
”Folkeskolelærerne og gymnasielærerne og alle de offentligt
ansatte bliver udsat for et helt absurd kontrolsystem, hvor
de ansatte kontrolleres på kryds og tværs, hvor de skal sætte
flueben ud for hvert punkt, der er gennemført, ved MU-samtalerne. Det hele skal se ud, som om det er for at forbedre,
men i virkeligheden er det for at spare penge”.
Det system har vi da ikke i domkirken?
”Nej, heldigvis. Her kommer hverken biskop, domprovst eller
menighedsråd og beder mig sætte kryds i et skema over udførte gerninger. Sagen er, at vi i folkekirken handler ud fra en
gammeldags kaldstanke, så man følger sin samvittighed og
gør tingene, så godt man kan. Det er ikke bossen, den formelle leder, som man står til regnskab overfor. Det overbossen,
ham deroppe! Vi har en meget fin og fri stilling i kirken. Hvis
skolernes lærere havde samme betingelser, så vil jeg vædde
på, at vi ville have en meget bedre skole end nu. Det er det,
jeg elsker ved mit job – friheden. Og så kan jeg enormt godt
lide vores domkirke i Ribe. Med det store flotte og lyse rum er
det en festkirke. Der føler jeg mig hjemme”.
Ikonerne i Den ortodokse Kirke
af Søren Mulvad
Ikon er et græsk ord, som betyder billede; men i den ortodokse kirkes brug af ordet skal man medtænke en åndelig
dimension, idet motivet på ikonen altid har en dybere betydning end den umiddelbart synlige. Man begår en fejl ved
alene at betragte ikoner som kunst eller historiske objekter.
Man siger, at ikonen er et vindue til Himlen, til Guds Rige, til
Evigheden. Den ortodokse kirkes trosgrundlag er langt videre
end Biblen, som Luther reducerede sin kirkes trosgrundlag
til. Derfor kan ikonernes motiver brede sig over en mangfoldig vifte af personer og begivenheder fra kirkens og troens
historie. Taget i denne sammenhæng rækker motiverne fra
Skabelsen, de såkaldte seks-dages-ikoner til motiver fra Den
yderste Dom, altså verdens ende.
Mange ikoner har desuden et allegorisk indhold, som tjener
til at illustrere de kristelige lærdomme og traditioner. Man
11
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
kan sige, at de på en måde tjener samme formål som kalkmalerierne i de ældre danske kirker.
Grundlaget for den ortodokse kirke er den hellige tradition,
hvori naturligvis både Det Gamle og Nye Testamente indgår
som væsentlig del. Derudover indeholder traditionen en meget lang række tilfælde, hvor mennesket har erfaret en kontakt til Guds Rige.
Det kan dreje sig om hellige
personer, som har modtaget
åbenbaringer, eller som har
ført et liv i intens bøn og uselvisk tjeneste for medmenneskene. Martyrerne, som har
lidt og måske er døde for deres tros skyld, regnes blandt
de hellige sammen med
kirkefædre, hvis teologiske
skrifter man endnu øser af.
Ikonerne følger den troende livet igennem. Ved dåben
modtager den døbte et kors
– også en ikon – i en kæde
om halsen, og der gives barnet et kirkeligt navn, altid
efter en helgen, hvis billede
ofte gives til vedkommende
til erindring om navnedagen,
der fejres sammen med vedkommende helgens festdag.
Ikonen anbringes i hjemmet,
hvor den holdes ren, og der
tændes vokslys (aldrig stearinlys) eller en olielampe foran, så besøgendes øjne straks kan fanges af luen, og de kan
hilse ikonen med korstegn og buk, før man hilser på øvrige
tilstedeværende.
Selve ikonen er i princippet ikke hellig. Enhver véd, at lidt farve på træ ikke er andet end jordisk gods; men motivet helliggør ikonen og skal stemme sindet til at holde Guds Rige og
Evigheden for øje, og det er den dimension, man ærer. Man
tilbeder ikke ikoner, man ærer dem som synlige tegn på det
hellige, de fremstiller.
Ikonerne er en væsentlig del af gudstjenesterne. Disse holdes principielt for både levende og døde sjæle og for englene, som er til stede i kirkerummet blandt de troende.
Derfor fejrer præsterne gudstjenester, selv om der evt. ikke
skulle møde nogen op fra menigheden.
Den almindeligste ikon er billedet af Guds Moder, Maria.
Maria har mangfoldige ærefulde tilnavne, blandt andre
”Den brændende Tornebusk”,
idet hun, ligesom tornebusken
på Sinai, som Moses så Gud i,
rummede Gud i sig uden at
skades. Hun forblev jomfru før,
under og efter fødslen.
Guds Moder fremstilles traditionelt i omtrent 200 varianter,
og der opstår lejlighedsvis nye.
Ellers kopierer man gerne de
samme motiver igen og igen
gennem tusinde år.
Enkelte ikoner tillægges i sig
selv undergørende egenskaber, og disse æres naturligvis i
særlig grad, så de troende foretager lange rejser, pilgrimsrejser, for at bede nær dem og på
den måde komme Gud nærmere. En ortodoks kristen har altid en længsel efter Gud.
For de troende er en ikon, trykt på avispapir i går lige så
åndeligt værdifuld, andagtsskabende og ærværdig som en
1000-årig, håndmalet ikon.
Det er motiverne, ikke materialerne, der er hellige.
12
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Holdlister med konfirmandernes navne er at finde på Domkirkens hjemmeside.
Elever fra Ansgarskolen konfirmeres
den 26/4 2015 kl. 10.00
Konfirmander fra Seem Sogn konfirmeres i
Seem Kirke den 19/4 2015 kl. 10.00
Elever fra Riberhus Privatskole konfirmeres
den 1/5 2015 kl. 10.00
Elever fra Vittenbergskolen konfirmeres
den 14/5 2015 kl. 10.00
Kommunikationsudvalget har gennem
de sidste måneder arbejdet på en fornyelse af domkirkebladets layout såvel
som indhold. I dette nummer lanceres
en ny artikelserie, hvor Ribekomponisten Bo Gunge, som det første i rækken af kendte ansigter fra bybilledet,
fortæller om ”min domkirke”. En særlig
tak til Folmer Iversen for det smukke
billedmateriale.
MAR | APR | MAJ | 2015
KIRKEBLAD FOR DOMSOGNET
Bøn til Mariæ bebudelses dag
af Elof Westergaard
Gud
himmelske Far,
din engel kommer som en fremmed,
uventet og brat.
Han besøger Maria,
og han sår med dine ord
en forventning i hende og i os
til det nye liv hun skal føde:
din egen søn, Jesus Kristus.
Du skal nu blive menneske som os,
og din himmel begynder i Marias hus.
Vi beder dig:
Lad det glædelige budskab slå rod i os
så det nye liv spirer og gror.
Lad det blive hørt og set
som lærkens sang og havens gule liljer.
Lad det ske som du har sagt,
du som er fra evighed til evighed.
16
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Gudstjenester i Ribe Domkirke
MARTS
Gudstjenester i Ribe Domkirke
MAJ
Sø | 01.03 | kl. 10:00 | TB | 2.s. i fasten
Fr | 01.05 | kl. 10:00 | TB | Bededag | Konfirmation
Sø | 08.03 | kl. 10:00 | JTB | 3.s. i fasten
Sø | 03.05 | kl. 10:00 | JTB | 4.s.e.påske
Sø | 15.03 | kl. 10:00 | SVO | Midfaste | Kirkekaffe
Ma | 04.05 | kl. 20:00 | JTB | Befrielsesaftenen |
Mindegudstjeneste |
Efterfølgende kaffe og tale
ved biskop Elof Westergaard
Sø | 22.03 | kl. 10:00 | TB | Mariæ bebudelsesdag
Ma | 23.03 | kl. 17:00 | Claus Egelund
To | 26.03 | kl. 19:00 | Passionsgudstjeneste | Konfirmander samt børne- og pigekoret
Sø | 29.03 | kl. 10:00 | JTB | Palmesøndag
Sø | 10.05 | kl. 10:00 | SVO | 5.s.e.påske
To | 14.05 | kl. 10:00 | TB | Kristi himmelfartsdag |
Konfirmation
Sø | 17.05 | kl. 10:00 | JTB | 6.s.e.påske | Kirkekaffe
APRIL
Sø | 24.05 | kl. 10:00 | EW | Pinsedag
Fr | 03.04 | kl. 10:00 | EW | Langfredag
Ma | 25.05 | kl. 14:00 | Anden pinsedag | Fællesgudstjeneste med Sct. Catharinæ Kirke
i Klosterhaven
Sø | 05.04 | kl. 10:00 | JTB | Påskedag
Sø | 31.05 | kl. 10:00 | JTB | Trinitatis
To | 02.04 | kl. 10:00 | TB | Skærtorsdag
Ma | 06.04 | kl. 10:00 | SVO | Anden påskedag
Sø | 12.04 | kl. 10:00 | SVO | 1.s.e.påske
JUNI
Sø | 19.04 | kl. 10:00 | JTB | 2.s.e.påske | Kirkekaffe
Sø | 07.06 | kl. 10:00 | JTB | 1.s.e.trin.
Sø | 26.04 | kl. 10:00 | TB | 3.s.e.påske | Konfirmation
Sø | 14.06 | kl. 10:00 | JTB | 2.s.e.trin.
Sø | 21.06 | kl. 10:00 | TB | 3.s.e.trin. | Kirkekaffe
Sø | 28.06 | kl. 10:00 | SVO | 4.s.e.trin.
Kirkebil:
Husk: Det er altid muligt at rekvirere
en kirkebil.
Henvendelse herom venligst i god tid
til kirkekontoret, tlf. 75 42 03 50
Forkortelser (prædikanter):
JTB: Jens Torkild Bak
TB: Torben Bramming
SVO: Signe von Oettingen
EW: Elof Westergaard
17
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Gudstjenester i Seem kirke
MARTS
Gudstjenester i Seem kirke
MAJ
Sø | 01.03 | kl. 10:00 | JTB | 2.s. i fasten
Fr | 01.05 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 08.03 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 03.05 | kl. 10:00 | SVO | 4.s.e.påske
Sø | 15.03 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Ma | 04.05 | kl. 20:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 22.03 | kl. 10:00 | SVO | Mariæ bebudelsesdag
Sø | 10.05 | kl. 10:00 | TB | 5.s.e.påske
Sø | 29.03 | kl. 10:00 | TB | Palmesøndag
To | 14.05 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 05.10 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 17.05 | kl. 10:00 | TB | 6.s.e.påske
Sø | 24.05 | kl. 10:00 | JTB | Pinsedag
APRIL
Ma | 25.05 | kl. 14:00 | Der henvises til Domkirken
To | 02.04 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 31.05 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Fr | 03.04 | kl. 10:00 | JTB | Langfredag
Sø | 05.04 | kl. 10:00 | TB | Påskedag
JUNI
Ma | 06.04 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 07.06 | kl. 10:00 | TB | 1.s.e.trin.
Sø | 12.04 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 14.06 | kl. 10:00 | Der henvises til Domkirken
Sø | 19.04 | kl. 10:00 | TB | 2.s.e.påske | Konfirmation
Sø | 21.06 | kl. 10:00 | SVO | 3.s.e.trin.
Sø | 26.04 | kl. 10:00 | SVO | 3.s.e.påske
Sø | 28.06 | kl. 10:00 | TB | 4.s.e.trin.
Forkortelser (prædikanter):
JTB: Jens Torkild Bak
TB: Torben Bramming
SVO: Signe von Oettingen
18
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
“Paa din Maske skal jeg kende dig”
af Marie Høgh
Fastelavns søndag den 15. februar 2015 Ribe Domkirke
På Holstens Vestkyst på det flade land, der til forveksling ligner egnen heromkring Ribe, ligger badestedet Norderney.
Langs digernes sandede veje kom i sommeren 1835 fine kareter og rejsevogne for at aflæsse kufferter og hatteæsker og
damer på små fødder, hvis slør stod om dem i en frisk brise,
udenfor de pyntelige hoteller og sommerhuse. Sidst på sommeren skete det, at vinden sprang om i nord efter en tredages storm fra sydvest.
”Havet brød igennem digerne, kreaturer og får
druknede, lader styrtede sammen som korthuse
og mange menneskeliv gik tabt.”
De umådelige vandmasser, stormen havde rejst, blev drevet
tilbage og presset ind over vesterlandene. Havet brød igennem digerne, kreaturer og får druknede, lader styrtede sam-
men som korthuse og mange menneskeliv gik tabt. Om natten blev de mennesker, der ikke var holdt vågen af hjertets
hamren, vækket af havets brølen, som den nat her i Ribe i
1634, hvor vandstanden stod højt, som mærket under prædikestolen viser. Det var buldrende mørkt over Ribe – ingen
kunne kende det ene ansigt fra det andet. Sådan et mørke
var det også i Norderney i 1835, hvor fire mennesker er strandet på et høloft og fordriver ventetiden indtil daggry med at
fortælle historier, både deres egne og andres. En kardinal og
en gammel frøken, en ung frøken og en søn af en baron. Og
det viser sig, at ingen af dem helt er det, de giver sig ud for.
Men ”paa din Maske vil jeg kende dig”, siger kardinalen med
en blodplettet bandage viklet om hovedet, som overlevede
syndfloden, mens hans tjener Kaspersen var blevet knust under det faldne tag.
Vi er nu allerede langt ind i Karen Blixens elegante fortæl-
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
19
ling om ”Syndfloden over Norderney”, hvor forfatteren i den
konturer op, ikke kun med rødt til kinderne og blåt til øjnene,
vidunderlige natlige samtale på høloftet mellem kardinalen
men vi giver os selv en karakter, vi dyrker de træk, fremelsker
og en frøken af de fornemme åbner for udklædningens tvede træk og sider af os selv – den, vi gerne vil være og måske
tydighed: At maskeraden på én gang er en tilsløring og en
har tilbøjelighed til at være. Når vi tager masken op foran
afsløring af den, der iklæder sig en anden dragt. Og Blixen
ansigtet til fastelavn eller hver morgen, inden vi går ud af holøfter tvetydigheden til også at gælde det guddommelige og
veddøren, tilsløres blikket, masken begrænser udsynet, fordi
lader kardinalen og frøkenen drøfte, hvordan man afbilleder
den dikterer det blik, vi møder næsten og ikke mindst os selv
sandheden, og frøkenen spørger den gejstlige, hvordan i almed. Og så handler det bare om at holde masken.
verden han kan tro, at det overhovedet er sandheden, som
Herren begærer af os. Med spids ironi kalder frøkenen karMen det begrænser også indsynet – verdens og næstens blik
dinalens synspunkt originalt. Men ”Ak! Ak! Herren kender jo
på os. I fortællingen fra Norderney siger en kunstmaler til en
i Forvejen Sandheden, og hvis han har gabet en Smule over
kvinde: ”Vask deres Ansigt, Madame. Bort med Pudder, Sminden, skal jeg ikke sige noget til det. Sandheden er for Skomake og Øjenbrynssværte! For hvis de vil male dem selv, kan jeg
gere og Skræddere, Deres Højærværdighed. Jeg har tværtiikke male dem.” Men det Guds billede, som mesterhånden
mod altid været af den Formening,
malede os i ved skabelsen, er nu forat Herren har en Svaghed for Maskevrænget og fordunklet. Hvor meget
”Når vi tager masken op foran ansig- vi end pynter på det, er synden vorade… forklædningen er foretaget af
en virkelig Mesterhaand. Herren selv
tet til fastelavn eller hver morgen, in- res virkelighed, og løgnen kendes på
indlod sig, med Deres Tilladelse, paa
den vi går ud af hoveddøren, tilsløres masken.
en ret dristig Maskerade, dengang
blikket, masken begrænser udsynet, Selv kan vi ikke lægge masken fra
han antog Kødet og dvælede iblandt
os.” Det gjorde han ved juletide, unfordi den dikterer det blik, vi møder os, men vi længes efter at få masken
derligt klædt i kød og blod tilsløreJa, med Johannes udtryk i dagens
næsten og ikke mindst os selv med.” af.
de Gud sig som menneske, barnet i
evangelium trænger vi til at få makrybben, hvorved han åbenbarede
sken af, så vi kan se os netop i det
sin guddommelighed for mennesket. Han viser sig under sin
billede, guden har malet os i. Derfor konstaterer Johannes
modsætning – han var mand i lys, men dog Gud i løn.
let bebrejdende: ”jeg trænger til at blive døbt af dig, og du
kommer til mig?” Jesus kommer til Johannes, en af de mange,
Blixens fantastiske fortælling om syndfloden over Norderney
som strømmede til ham fra nær og fjern, men Johannes genskal have lov at åbne dagens evangelium til fastelavnssønkender i ham den ene, som er sendt os mennesker fra Gud.
dag, fordi den tegner de to temaer, som prædikenen til i dag
Han kommer til ham som en af de mange, men tilsløret som
skal samle sig om: druknedøden til nyt liv i dåben og forklædet jordisk virkeligt menneske. Dette ene, bestemte menneninger.
ske, Jesus Kristus, der går ind under almindelige menneskers
forgængelige vilkår og deler lod med os og lod sig døbe med
”Paa din Maske skal jeg kende dig” - og dog er der ingen visvor dåb, som er omvendelsens dåb til syndernes forladelse.
hed i livets maskeradebal – man kan træffe at indlade sig på
dans med den forkerte – godt forklædt. For vi kender altid
For vi er hver især Guds genstridige skabninger, der trænger
kun hinanden på maskerne og ikke længere end til tændertil at få vasket masken af i dåbens vand. Og her få skænket
ne. Og det kan være foruroligende nok, at vi ikke ved, hvem
Hans nådige tilgivelse i evangeliet om Kristus, der ved sin dåb
vi ser. Hvem er det i grunden inde bag jakkesættet, kjolen
i ørkenen gik med os ind i det besværlige og dejlige menneeller for så vidt præstekjolen? Vores kristne tro foreskriver
skeliv, som vi ikke af os selv er klædt på til at varetage. Det er
os ikke, at vi skal tilsløre os. Og Gud ske lov for det, kan vi gå
dette menneskeliv, han helt gjorde til sit, og Hans dåb var en
fri hvert til sit og stole på Guds nåde til at kunne afsløre os,
indvielse til at give sig selv hen, sætte sit liv ind til sidste trævl
som dét menneske vi er. Men vi tilslører os, maler vore egne
for dette menneskeliv. Ved at vise sig under sin modsætning
20
viser guden os, hvem vi selv er, for evangeliet om den korsfæstede og opstandne Kristus konfronterer den menneskelige maskerade om livet med den eneste sande fortælling om
mennesket. Vores selvfremstilling og selvforståelse bliver altså korrigeret i mødet med evangeliet. Her falder masken, og
vores skumle undskyldende fortællinger om os selv afsløres.
Det er evangeliet, der fortolker mennesket, ikke evangeliet,
der fortolkes ud fra det menneskelige, som det er moderne
ikke kun blandt teologer for tiden. For forholdet er det, som
Søren Kierkegaard tørt formulerer, at når en abe glor ind i
et spejl, er det sjældent en apostel, der skuer ud. Dér indses
og afsløres sandheden om vores liv – at vi ikke kan komme
løs fra vort liv, som det virkelig er. Og ikke kan komme løs fra
vores død, som den virkelig er.
Det, ethvert menneske, enhver af os ligesom Johannes i dagens evangelium trænger til at se, er guden åbenbaret, for at
kunne se os selv afsløret i vores sande menneskelighed i ham.
For ud af denne ringe, menneskelige forklædning kommer vi
aldrig af os selv. At vi som de fire strandede på høloftet i
Blixens fortælling aldrig helt er dem, vi giver os ud for at være
– den løgn kan kun Guds sande Ord i dåben afklæde os. Men,
som vi hørte fra Petersbrevet for lidt siden, er ”den dåb, som
nu frelser jer, ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god
samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse”.
Døbefontens vand afklæder og påklæder os på en gang med
troen på Guds nådige forladelse over vores menneskeliv, der
har tilgivelsens og barmhjertighedens behov. Klædt på til livet, ikke med medlemsskabet til folkekirken, hvilket det for
politiske teologer er altafgørende, at dåben indkasserer, men
klædt på med Guds befaling om hvert øjeblik at tage vort liv
op som vores eget ansvar, også overfor de mennesker, vi er
strandet sammen med på hvert vores høloft.
”Vores selvfremstilling og selvforståelse bliver
altså korrigeret i mødet med evangeliet. Her falder masken, og vores skumle undskyldende fortællinger om os selv afsløres.”
Men stadig skal jeg kende ikke kun dig, men også mig selv på
masken. For forklarelsen af guden medfører ikke vores fulde erkendelse af, hvem Han er, og hvem jeg arme synder er.
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Uden maske ser han os klart i dåben, men vi kommer ikke
dermed til selv at forstå alt. Men vi bliver i dåben givet at leve
i troen på korsets gåde - givet til at danse videre på maskeradeballet med samvittighed overfor Gud og næsten – din elskede eller ven – det menneske, der står dig nært eller sidder
ved din side på kirkebænken. – Men vælg dit bal med omhu
og bliv på dansegulvet. Bliv i livet, på dansegulvet og i de
natlige samtaler på høloftet, mens stormfloden raser, hvor
vi alene kan kende Ham, til hvem vi sætter alt vort håb, i en
”Forklædningen der er foretaget af en virkelig Mesterhaand”.
”Først i vores sidste stund bliver vi kaldt frem for
hans ansigt i det forhold, vi ikke kan bedrage os
til, og hvori vi er kendt på vores eneste sande
forklædning – synderen iklædt Kristus...”
Den dristige Maskerade Herren selv indlod sig på, dengang
Han antog Kødet og dvælede iblandt os.” sagde den gamle
frøken på høloftet i Norderney. De to gamle, kardinalen og
frøkenen, sad tavse i skæret fra et nytændt stearinlys, mens
kardinalen begyndte at vikle den blodplettede forbinding
af sit hoved. ”Det er ikke engang mit eget blod, De Frøken,
har hele Tiden genkendt Kardinalens blå Blod, som jeg har
over mit Hoved og på mine Hænder. Jeg slog ham i hovedet med en nedstyrtet Bjælke, inden Båden kom for at hente
os i Morges. Jeg hedder Kasparsen og er Kardinalens Kammertjener”, sagde han. ”De må fortælle mig, hvem jeg har
tilbragt Natten sammen med”, sagde Frøkenen. Kasparsen
fortalte om sit lange liv, at han var skuespiller – ”og havde
jeg som Skuespiller ikke krav på en Rolle, eller skulle jeg lade
mig drukne? sagde han. ”Hvorfor ønskede Du så inderlig den
Rolle?” spurgte frøkenen. ”Jeg skal åbne mit Hjerte for Dem”,
sagde Kaspersen meget langsomt. ”Ikke paa dit Ansigt, men
paa din Maske vil jeg kende dig – Aldrig har jeg elsket andre
end Dem i denne Verden”. Men al kærlighed havde frøkenen
forbeholdt kardinalen, og Kasparsen sagde ”først i nat har De
set Guds Ansigt i mit Ansigt.”
Ja, vi længes efter kærlighedsgudens milde ansigt og finder
den i afglans hos den elskede, overfor det menneske falder
maskerne stadig i flager, men aldrig helt. Først i vores sidste
stund bliver vi kaldt frem for hans ansigt i det forhold, vi ikke
kan bedrage os til, og hvori vi er kendt på vores eneste sande
21
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
forklædning – synderen iklædt Kristus – iklædt kærligheden
ved det samme dåbens vand, som vi er druknet i og frelst
igennem.
Amen
For lidt over et år siden betrådte jeg første gang prædikestolen i Ribe Domkirke og Seem Kirke som barselsvikar i Signe von Oettingens sted indtil 15. februar i
år. Det har været mit første embede og dermed også
en læretid, der varer ved alle livets dage, men tiden
som præst ved Ribe Domkirke-Seem Pastorat er til
ende.
En hjertelig tak rettes til den trofaste menighed for
den varme modtagelse dengang, for opbakning og
mange gode stunder indenfor såvel som udenfor kirken rum og ramme.
En stor tak til frivilliggruppen for det aldrig svigtende
engagement og hjælp i forbindelse med folkelige og
kirkelige arrangementer. Også til konfirmanderne og
deres forældre går en stor tak for jeres søde måde at
være på, for jeres munterhed og dybe alvor.
Derudover må jeg særligt takke begge sognes menighedsråd, fordi I vovede at ansætte en nyuddannet og
uprøvet teolog. Tak for støtte og velvilje i forhold til
blandt andet nye tiltag. Endelig takker jeg helt særskilt
personalet ved Domkirken og Seem Kirke, mine kollegaer Torben Bramming og Jens Torkild Bak for et godt
samarbejde, og fordi kirken med jer ikke alene var en
arbejdsplads, men et sted hvor det var særlig godt at
være.
Med gode erfaringer og rige minder går vejen videre
og foreløbig til Rødding - Øster Lindet Pastorat som
konstitueret sognepræst.
Må alt godt være med jer alle,
Marie Høgh
Omtale af kommende arrangementer
for Ribe Domsogn
SENIORMØDER I
PROCESSIONSGANGEN
LØRDAGSUNIVERSITETET I
PROCESSIONSGANGEN
ONSDAG DEN 25. MARTS KL. 14:30-16:30
Fhv. ambassadør Knud Erik Tygesen, der igennem en lang
karriere besatte en række af dansk udenrigstjenestes betydeligste poster, herunder som ambassadør i Bonn, Washington og Dublin, stiller under overskriften ”Danmark i verden”
spørgsmålet, hvordan et land som Danmark skal gebærde sig
i dagens verden.
Bemærk venligst: Af hensyn til den praktiske gennemførelse (frokostsandwichen m.m.) bedes man tilmelde sig det enkelte arrangement i Lørdagsuniversitetet senest en uge før afholdelsen ved
henvendelse til kordegnekontoret, tlf. 75 42 03 50, eller e-mail:
[email protected]
Knud Erik Tygesen er i dag bosat i Ribe, hvor han i sin tid blev
student.
ONSDAG DEN 8. APRIL 14:30-16:30
Søren Mulvad fortæller om Østeuropas ortodokse kirker, der
adskiller sig på mange punkter fra dels den romersk-katolske
kirke dels de protestantiske kirker. Denne eftermiddag kommer vi ind på den ortodokse kirkes historie og selvforståelse,
gudstjeneste, sakramenter og ikoner og endelig lidt om pilgrimsrejser og de ortodokse menigheder i Danmark.
LØRDAG DEN 7. MARTS 10:00-13:00
Jacob Birkler - Menneskesyn til eftersyn
Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag
finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan
gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for
mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt,
er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp, vi tilbyder hinanden,
er førstehjælp som erstatning for næstehjælp.
Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?
23
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
LØRDAG DEN 21. MARTS 10:00-13:00
”Selvet hos Luther og Kierkegaard” ved Eberhard Harbsmeier, fhv. rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster og adjungeret professor i praktisk teologi på Århus Universitet.
LØRDAG DEN 18. APRIL KL. 10:00-13:00
Konrad Küster - Introduktion til udstillingen Orgelkultur i
Marsken
Professor Konrad Küster, der taler et smukt dansk, giver en
introduktion til udstillingen Orgelkultur i Marsken, som kan
ses i Domkirken fra 18. marts til slutningen af april.
Desuden fortæller han om forarbejdet til rekonstruktionen af
den påskegudstjeneste fra Hans Thomissøn og Hans Tavsens
tid, som kan overværes i Domkirken 18. april kl. 16.
SÆRUDSTILLING
FRA DEN 18. MARTS TIL SLUTNINGEN AF APRIL
Orglerne i Marsken
Fra 18. marts til slutningen af april vises en vandreudstilling
i Domkirken om den rige orgelkultur, der har været i Marsklandet i 16-1700-tallet. Egnen var velhavende, og et tegn på
status var at have et stort, velklingende orgel, selv i en relativt
lille kirke. Udstillingen viser vej gennem århundreders orgelbyggekunst og orgelmusik og uddyber emnerne ved små lydeksempler, computerfremvisning og et rigt billedmateriale.
Den er skabt af professor Konrad Küster, der i en periode har
været frikøbt ved hjælp af interregionale midler fra sin stilling
ved universitetet i Freiburg til flere projekter, bl.a. udgivelse
af hidtil ukendt kirkemusik fra regionen, denne vandreudstilling og tilrettelæggelsen af den rekonstruerede påskegudstjeneste fra Ribe, som det bliver muligt at overvære i Domkirken søndag d. 19. april kl. 16.
SANGAFTEN I PROCESSIONSGANGEN
ONSDAG DEN 4. MARTS KL. 19:30-21:00
Niels Ole Frederiksen indleder sangaftenen
ONSDAG DEN 8. APRIL KL. 19:30-21:00
Dan Møller indleder sangaftenen
MORGENSANG I DOMKIRKEN
Morgensang i Ribe Domkirke kl. 9.00-9.30 ved sognepræst
Signe von Oettingen. Efterfølgende kaffe og boller i processionsgangen.
TIRSDAG DEN 10. MARTS
Om hanen, som lod solen stå op – mennesket hos Martin
Luther.
TIRSDAG DEN 14. APRIL
Her står jeg og kan ikke andet – modet hos Martin Luther.
TIRSDAG DEN 12. MAJ
Og Gud smiler – troen hos Martin Luther.
Det er muligt at rekvirere en kirkebil. Henvendelse til Mona
Bernbom på tlf. 23 47 79 40 senest kl. 12.00 dagen før.
HØJSKOLESANG PÅ
DOMKIRKEPLADSEN
SØNDAG DEN 21. JUNI KL: 08:00-20:00
På årets længste og lyseste, men ikke mest sommerlige dag
21. juni sidste år, sang vi os gennem Højskolesangbogen i
regn og solskinsvejr med veloplagte sangværter og pianister.
Domkirkens frivillige stod last og brast dagen igennem under
de grønne pavilloner, hvorfra der blev solgt forfriskninger til
de sangglade, der holdt humøret højt og stemmebåndene
varme trods den friske vestenvind. Selvom vi i Ribe ikke tæller kunderne i butikken, talte vi dog så mange deltagende,
at arrangementet kunne kaldes en succes, som vi gentager
i år. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen den 21. juni
kl. 8-20, hvor vi synger sommeren og de lyse nætter ind på
Domkirkepladsen, i år med gudstjeneste ved Torben Bramming kl. 10. Ønsker man i den forbindelse at deltage som
frivillig, kan der rettes henvendelse til domorganist Birgitte
Ebert 51342966 eller [email protected]
Vel mødt! Domkirkens menighedsråd
Omtale af kommende koncerter
for Ribe Domsogn
SØNDAG DEN 15. MARTS KL. 16:00
Mozarts Requiem
Esbjerg Koncertkor, Løgumkloster Vokalensemble, Domkirkens Pigekor. Musikere fra det tidligere Archiensemble +
blæsere.
Solister: Anne Mette Balling, sopran, Rikke Lender, alt, Simon
Mott, tenor, Jens Søndergaard, bas
Dirigent: Lotte Bille Glæsel
Esbjerg Koncertkor 25-års jubilæum markeres med opførelsen af W.A. Mozarts Requiem under ledelse af korets faste
dirigent, domkantor Lotte Bille Glæsel. Smukt syngende professionelle solister, et entusiastisk orkester og engagerede
korsangere vil gøre deres til, at musikken fremstår på aller-
bedste vis.
Entré 120 kr. Billetter kan købes ved døren eller på www.esbjergkoncertkor.dk.
ONSDAG DEN 1. APRIL KL. 17:00
Stabat Mater af G.B. Pergolesi
Solister: Lise Bech Bendix, sopran, Hanne Struck Schønning,
alt., Lotte Bille Glæsel, orgel
Traditionen tro opføres Pergolesis smukke musik lige op til
påskedagene. Stabat Mater-teksten er en passionssalme fra
middelalderen. Digtets indtrængende budskab er en meditation, som skildrer Jomfru Marias smerte, mens hun står ved
25
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
korsets fod, hvorpå hendes søn hænger.
Gratis adgang.
SØNDAG DEN 19. APRIL KL. 16:00
Thomissøns Påske – Rekonstruktion af luthersk gudstjeneste anno 1560
Vokalensemble Vest (Esbjerg) med Lasse Toft Eriksen,
Auswahlchor der Domkantorei (Slesvig) med Rainer Selle, Birgitte Ebert (Ribe), orgel
Biskop Elof Westergaard (liturgi, prædiken).
Gratis adgang.
Ribe Domkirke er efter al sandsynlighed det eneste sted i
verden, hvor en autentisk luthersk festgudstjeneste fra reformationstiden kan rekonstrueres. Det skyldes en enestående
kildesituation: Den Danske Kirkeordinans fra 1537/39 skaber
et meget mere nuanceret billede hvad angår de relevante
liturgiske detaljer end de samtidige gudstjenesteordninger
fra Luthers Wittenberg. Og specielt med hensyn til Ribe kan
der tilføjes et omfattende musikrepertoire, bl.a. med musik
af reformationstidens danske hofkapelmester Conrad Rein.
Byens nodesamling blev oprettet, så det svarede til netop kirkeordinansens behov.
Ved rekonstruktionen af en påskegudstjeneste, som den blev
fejret i året 1560, indgår liturgi og musik i den helt særlige
blanding, som prægede tidens gudstjeneste i en dansk bispekirke. Nogle detaljer overrasker: Folk sang kun få salmer, og
koret sang langt mere på latin, end man kunne forvente. Men
også liturgien byder på en hidtil ukendt kultur.
Rekonstruktionen er ikke kun relevant i forhold til Ribe: Bag
musiksamlingen stod rektor på Ribe Katedralskole i 15571561, Hans Thomissøn, der senere blev den første, der udgav en ”Dansk Salmebog”. Og datidens biskop over Ribe Stift
var Hans Tausen, også kendt som ”den danske Luther”. To
centrale skikkelser fra den tidlige lutherske kultur i Danmark
er således med i spillet. På den måde kan Danmark og den
dansk-tyske grænseregion bidrage på en helt særlig måde til
forberedelsen til 500-års-jubilæet for Luthers reformation i
2017.
Påskegudstjenesten er rekonstrueret af Konrad Küster, professor for musikvidenskab ved Universitet i Freiburg, Tysk-
land indenfor Interreg-projektet ”Musik og religion mellem
Ribe og Rendsburg”. Projektet involverer Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf samt – fra den danske side – Løgumkloster Kirkemusikskole og Museum Sønderjylland. Gudstjenesten fejres som et samarbejde mellem
domkirkerne i Ribe og Slesvig (hvor en tysk version vil blive
præsenteret).
Det finder sted:
LØRDAG DEN 18. APRIL
KL. 10:00-13:00 Ribe, Domkirkens Processionsgang, Torvet
15. Introduktion ved Konrad Küster, samtidigt introduktion
til udstillingen om orgelkulturen i marsklandene.
KL. 18:00 Slesvig Domkirke: introduktion til den tyske version
ved Konrad Küster.
KL. 18:30 Slesvig Domkirke: gudstjeneste med prædiken ved
Bischof Gothart Magaard og Pastor Joachim Thieme-Hachmann som liturg.
SØNDAG DEN 19. APRIL
KL. 16:00 Ribe: gudstjeneste med Biskop Elof Westergaard
(liturgi, prædiken).
LØRDAG DEN 25. APRIL KL. 16:00
Brian Friisholm, cello
Cellisten Brian Friisholm fortsætter sin lille serie med alle J.S.
Bachs suiter for solocello, kombineret med nyskreven musik. Ved den først koncert i november 2014 mødte vi Bach
i selskab med komponister Thomas Agerfeldt Olesen og Bo
Gunge. Denne gang drejer det sig om mindre kompositioner
af Jesper Koch og Nikolaj Bentzon. Jesper Kochs musik beskrives således: ”En klassisk klang, en instrumentation fuld
af overskud og en venlig imødekommenhed er det første lytteindtryk. Men bliv ved med at lytte og opdag de sære sider,
de skæve vinkler og skyggerne i Jesper Kochs musik”. Nikolaj
Benzon, der er søn af den store, gamle komponist Niels Viggo
Benzon, er uddannet jazzpianist og siden 1990 medlem af DR
Big Bandet. Men også den klassiske musik har hans interes-
26
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Omtale af kommende koncerter (fortsat)
for Ribe Domsogn
se, som her, hvor han spiller op mod gamle Bach. Koncerten
er arrangeret i samarbejde med Ribe Musikforening.
Entré 50 kr.
FREDAG DEN 8. MAJ KL. 20:00
Sønderjyllands Symfoniorkester
Solist: Jennifer Koh
Dirigent: Shao-Chia Lü
På programmet står musik af Felix Mendelssohn, bl.a. den
berømte violinkoncert, foruden Robert Schumanns første
symfoni. Der bliver gratis koncertoptakt fra kl. 19. Hold øje
med dagspressen.
et nyt værk, ”Amaranthine”, for kor og slagtøj til lejligheden.
Koret dirigeres af domorganist Birgitte Ebert, der har været
korets dirigent siden 2000.
Kammerkoret indkalder i dagens anledning gamle korsangere til at være med i et par indslag. De kan henvende sig til korets formand Peter Brun på mailadressen brunhald@gmail.
com eller tlf. 40274984.
Entré 50 kr. ved indgangen ½ time før.
Billetter á 150 kr. købes på Billetten.dk elller Ribe Turistbureau 75421500. Løssalg ved døren ½ time før.
LØRDAG DEN 9. MAJ KL. 16:00
Ribe Kammerkors 40-års jubilæumskoncert
Ribe Kammerkor blev stiftet i 1975 af daværende domorganist Mogens Melbye (1930-2006). Det har derfor fra begyndelsen været knyttet til Ribe Domkirke og gennem årene
medvirket ved en lang række koncerter, stiftsgudstjenester
og bispevielser. Også mange koncerter i Ribes venskabsbyer
og Ribe stifts andre kirker er det blevet til gennem årene.
Nu fejrer koret de 40 år ved en stor koncert i Domkirken og
med som gæstemusikere er domkantor Lotte Bille Glæsel, orgel, Henrik Melbye, søn af Mogens Melbye, saxofon og Christian Martinez, slagtøj. På programmet står naturligvis de to
Ribekomponister Rued Langgaard og Bo Gunge, men også
Langgaards antipol Carl Nielsen, der i år kunne fejre sin 150års fødselsdag, er på programmet.
Med udgangspunkt i tekster af Jens Rosendal har Ole Ugilt
Jensen skabt en korsuite med titlen ”Troens gode strid”, og
den romantiske musik er repræsenteret ved to satser af A.
Dvoraks Messe i D-dur. Der er også en uropførelse på programmet, idet den i Ribe opvoksede Signe Lykke har skrevet
LØRDAG DEN 16. MAJ KL. 11:00
Rostocker Motettenchor
Koret, der sidste år kunne fejre 50-års jubilæum, er et af
de mange kor ved St. Johannis Kirke i det tidligere østtyske
Rostock. Koret holder et højt niveau bl.a. gennem samarbejder med bassen Thomas Quasthoff og Hilliard Ensemble og
fungerer både som oratoriekor med orkester og a cappella-ensemble.
Entré 30 kr. Domkirken vil være lukket for turistrundgang under koncerten.
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
25
Nyt fra Domkirkens kantor
NYT FRA DOMKIRKENS KANTOR
TORSDAG DEN 26. MARTS KL. 19:00
Passionsgudstjeneste
Sognepræst Torben Brammings konfirmander og domkirkens børne- og pigekor står for læsninger og sang ved denne
årligt tilbagevendende gudstjeneste, som knytter sig til passions- og påsketiden.
TORSDAG DEN 28. MAJ KL. 19:00
Forårskoncert med Ribe Drengekor og Domkirkens Børne- og
Pigekor
Denne korsæson sluttes af med en fælleskoncert, hvor drenge og piger fra korene ved byens to kirker vil synge et varieret
program fra forårets repertoire.
Ribe Drengekor ledes af Benjamin Friis Nielsen.
Domkirkens Børne- og Pigekor ledes af Lotte Bille Glæsel.
Fri entré
DOMKIRKENS PIGEKOR
Norbusang
Fra d. 13-17. maj drager Pigekoret til Helsinki i Finland for at
deltage i en korfestival “Norbusang”.
Her mødes 350 korsangere fra alle lande i Norden til tre dages korsang afsluttende med en koncert, hvor dagenes korarbejde præsenteres. Hver andet år deltager pigekoret i en
udenlandsrejse. Det er en fantastisk mulighed for at udvikle
koret, ikke bare sangligt, men også socialt. Koret kommer til
at synge bedre og sangglæden, som er så vigtig, får altid et
løft ved sådanne lejligheder.
Ved forårskoncerten d. 28. maj bliver der mulighed for at
høre eksempler fra korstævnet repertoire.
DOMKIRKENS BØRNEKOR
Koret, som er for drenge og piger fra 3. - 6. klasse, øver hver
torsdag kl. 14.30-15.20 i processionsgangen.
Her synges, leges og læres om rytmer og noder.
Dette forår medvirker børnekoret ved passionsgudstjenesten d. 26. marts og ved forårskoncerten d. 28. maj.
Interesserede korsangere er velkomne til at møde op og
være med til en korprøve.
Koret ledes af Domkantor Lotte Bille Glæsel, mob. 28925835,
[email protected]
29
KIRKEBLAD FOR RIBE DOMKIRKE | MAR | APR | MAJ | 2015
Nyttige adresser og numre
Ribe Domsogns Menighedsråd. Valgte medlemmer
Per Dalgaard, Grydergade 11,
tlf. 75 41 05 68, [email protected]
Poul Karstensen, Tøndervej 36,
tlf. 75 42 37 72, [email protected]
Tage Rosenstand, Engdraget 43,
tlf. 75 42 21 25, [email protected]
Karsten Eskildsen, Sct. Laurentii Gade 4,
tlf. 75 41 19 97, [email protected]
Henning Kruse, Østerfenner 8,
tlf. 20 26 61 62, [email protected]
Henrik Noer, Gravsgade 26,
tlf. 75 44 66 56, [email protected]
Henrik Præstholm, Nørrelundparken 1b,
tlf. 82 43 06 55, [email protected]
Dagmar Warming, Nørrelundparken 7c,
tlf. 20 61 70 62, [email protected]
Præster
Domprovst Jens Torkild Bak, Albert Skeels Gade 11,
tlf. 75 42 02 48 (bolig), tlf. 75 42 56 44
(provstikontoret Gravsgade 50, 1.sal), [email protected]
Sognepræst Torben Bramming, Puggaardsgade 3,
tlf. 21 85 23 81, [email protected]
Sognepræst Signe von Oettingen, Garvergade 14, 6240
Løgumkloster, tlf. 21 51 17 75, [email protected]
Medarbejderrepræsentant
Henrik Ravn, Seminarievej 39, tlf. 24 27 60 11, [email protected]
Ribe Domkirke
Torvet, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 06 19, fax 76 88 26 19,
[email protected]
1. kirketjener Henrik Ravn, Seminarievej 39,
tlf. 24 27 60 11, [email protected]
2. kirketjener Folmer Iversen, Gredstedvej 7,
6771 Gredstedbro, tlf. 23 26 16 28, [email protected]
Organister
Domorganist Birgitte Ebert, tlf. 75 44 10 02 (bolig),
51 34 29 66, [email protected]
Domkantor, organistassistent Lotte Bille Glæsel,
tlf. 28 92 58 35, [email protected]
Kordegnekontoret
Gravsgade 50, tlf. 75 42 03 50, [email protected]
Kontortid: man.-fre. 9:00-12:30, tors. tillige 14:30-17:00
Kordegn Anne Marie Sørensen, [email protected]
Kordegneassistent Susanne Severin Poulsen, [email protected]
Henvendelse vedr. kirkelige handlinger (dåb, vielse, begravelse) kan ske enten til kordegnekontoret eller til en af kirkens
præster.
Ribe Kirkegårde (kontor)
Gravsgade 50, tlf. 75 42 01 60; fax 75 42 01 60
Kontortid: man.-tors. kl. 9:00-12:00, tors. tillige 14:00-16:00
Kirkegårdsleder Hanne Gerken, [email protected]
Kontaktdetaljer på lokale organisationer
LUTHERSK MISSIONSFORENING (LM)
er en fri organisation i den danske folkekirke med kredse ud
over hele landet - heriblandt Ribe.
Vi ønsker at række Bibelens frigørende budskab til alle.
LMU
Luthersk Missionsforenings Ungdom er en ungdomskreds til
Luthersk Missionsforening.
Hvem: Unge mellem 13 og 30 år.
Hvad: Meningsfyldt fællesskab, hvor vi studerer Biblen på
kryds og tværs.
Får kaffe, kage og hygge.
Hvor: I forskellige private hjem.
Hvornår: Hver torsdag kl. 19.30 -21.30.
Yderligere information:
Christian F. Vølkers
Engdraget 39, Ø. Vedsted, 6760 Ribe, tlf. 74 76 12 87
Vi glæder os til at møde dig!
MISSION AFRIKA GENBRUG
Rosen Allé 2, 6760 Ribe. Tlf. 75-422233
Leder: Aage Jacobsen
Vi modtager gerne ting, tøj og møbler. Møbler
afhentes og udbringes tirsdag og fredag eftermiddag.
Åbningstid: Mandag-fredag, kl. 10-17, lørdag kl. 9:30-13.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GENBRUGSBUTIK
V. Støckens Plads 4 - 6760 Ribe. Henv. til
kontaktperson: Hanne Steinmeier, tlf. 75431278
Vi modtager gerne tøj, ting og bøger.
»KIRKENS KORSHÆR«
NØRREMARKENS GENBRUG
Industrivej 22, Ribe. Tlf. 75 42 10 87
Vi afhenter møbler m.m. tirsdag eftermiddag eller
efter aftale, tlf. 75 44 12 33 eller 26 95 86 34.
Butikken er åben: Mandag-fredag kl. 13-17, Lørdag kl. 10-13
– din hjælp gør forskellen!
31
Vi mødes i kredshytten Molyk,
Degnestien 6,
Øster Vedsted.
Kredsen tilbyder FDF for
alle børn i 0.-5. klasse.
Mødetidspunkt for alle børn er
onsdag kl. 17:30 - 19:00.
Nogle aftener vil børnene være
delt i to hold.
Opdelingen vil være 0.-2. klasse
og 3.-5. klasse.
Kredsleder:
Susanne Have Feddersen,
Engdraget 71
Tlf. 20 23 84 69
(tilknyttet 0.-2. kl.)
Ledere:
Niels Christian Lausen
Tlf 75 42 27 90 / 22 42 27 49
(tilknyttet 0.-2. kl.)
Lene Lassen
Tlf. 75 42 25 13 / 22 21 63 33
(tilknyttet 0.-2. kl.)
Tina Rasmussen
Tlf. 75 42 18 83 / 51 50 41 70
(tilknyttet 3.-5. kl.)
Jacob Lund Jørgensen
Tlf. 76 88 06 05 / 30 23 84 89
(tilknyttet 3.-5. kl.)
Flemming Vestergaard
Tlf. 20 87 09 77
(tilknyttet 3.-5. kl.)
Ribe-Hviding Gruppe
Gruppeleder
Jens Steinmeier
Grydergade 9B, 6760 Ribe
[email protected], tlf. 61 50 53 14
Kasserer
Jens Kr. Kristensen
Kløvertoft 12, 6760 Ribe
Tlf. 75 44 54 72
Bæverflok
Anita Nielsen
Ternevænget 2, 6760 Ribe
Tlf. 60 86 28 70
Møde mandag kl. 17.00-18.30, Engvej
Ulveflokken Wardha
H. C. Debel
Jedsted Klostervej 57, 6771 Gredstedbro, tlf. 40 50 55 54
Møde onsdag kl. 18.30-20.00, Engvej
Juniortroppen Perganga
Jane Skovmand Thingholm
Kløvertoft 9, 6760 Ribe
[email protected], tlf. 29 84 95 36
Møde tirsdag kl. 19.00-21.00, Engvej
Spejdertroppen Valdemar Sejrs Trop
Rasmus Klindt
Dr. Dagmars Vej 19 st., 6760 Ribe
[email protected], tlf. 28 57 93 82
Møde mandag kl. 19.00-21.00, Engvej
Seniortroppen Riberhusridderne
Morten Maskov
Rønnevej 17, 6760 Ribe
[email protected], lf. 30 58 72 22
Møde tirsdag kl.19.00-21.00, Engvej
Udgiver: Ribe Domsogns
Menighedsråd
Oplag: 2.500 stk.
Fotos: Folmer Iversen
Layout: Kirtkenotitsen.dk
Deadline for næste blad: 15.5.15