1. No category

Helsingør Domkirke
Skt. Olai
DOMKIRKENS
ÅRSPROGRAM
2015-16
LEDER
SIDE 2 OG 3
DOMKIRKEN FOR
DE MINDSTE
SIDE 4 OG 5
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET /
KIRKEUDVALGET
SIDE 6 OG 7
MUSIK I DOMKIRKEN
SIDE 8 OG 9
STUDIEKREDSE
SIDE 10, 11 OG 12
FYRAFTENSMØDER /
FREDAGSMØDER
SIDE 13 TIL 16
SÆRLIGE
GUDSTJENESTER
SIDE 17
GUDSTJENESTELISTE
SIDE 19
Efterår 2015
2
LEDER
Efterår 2015
KIRKEN BØR ALTID FORNY S
Kirkens opgave
Kirkens opgave er bestandigt at nyformulere
det kristne evangelium. Evangeliet selv er evigt
det samme, men vi kan ikke blot gentage
vores forfædres formuleringer. Hvis vi gør det,
siger vi noget andet, end de sagde. Hvorfor?
Fordi tiderne, verdensbilledet, vores selvforståelse og sprog er under stadig forandring. Hvis
vi vil sige det samme, må vi derfor sige det på
en ny måde. Men selve budskabet, Guds tale
til mennesket, er naturligvis altid det samme.
Det er Åndens evige stemme ind i tiden til
enhver tid.
Og sådan har det altid været. Rundt omkring i
vort land er danske mænd og kvinder gennem
århundreder kaldt til gudstjeneste. Tiderne
har skiftet; det er gået op og ned; der har
været krig og fred; der har været velstand og
armod, men midt gennem alle omskiftelser,
og mens den gamle slægt er lagt til hvile på
vore kirkegårde og den nye er vokset op til
den tids udfordringer - midt gennem det alt
sammen har kirken kaldt til gudstjeneste.
Stilfærdigt og uden de store armbevægelser
har den gennem alle tider været evighedens,
åndens stemme i tidernes strøm. I frihed og
uden tvang har åndens stemme lydt, for tvang
er kærlighedens og åndens væsen stik imod.
Og denne evighedens stemme lyder jo stadig,
men man kunne fristes til at spørge, om ikke
de øren, der burde høre, er blevet godt og
grundigt døve af al for megen verdensfjern
og uvirkelig larm? Den åndelige opløsning,
der har præget den vestlige verden i de sidste
generationer, er jo desværre ikke gået uden
om vores eget land. Kristendom synes ikke
længere at udgøre det åndelige grundlag,
hvorpå danskerne kan leve og dø.
Mennesket uden Gud
Den tjekkiske digter og flerårige præsident,
Vaclav Havel, udtalte i slutningen af 80’erne,
at vi, der lever i disse årtier, lever i den første
ateistiske civilisation. »Det er mærkeligt, men
egentlig ganske logisk« siger han, »at så snart
mennesket havde sat Gud fra styret og havde
gjort sig selv til verdens højeste mening og
altings målestok, så begyndte verden at miste
de menneskelige dimensioner og glide menneskene af hænde. Den store afsked med Gud
… har som konsekvens, at vi ikke længere kan
være mennesker i en virkelig verden, men må
flygte ind i en uvirkelig.«
Kristendommen er af og til blevet anklaget for
netop at være en sådan flugt ud af virkeligheden. Men intet kunne være mere forkert,
for den er det stik modsatte! Kristendommen
kalder os tilbage til virkeligheden - for at se
den i øjnene, tage den på os og leve i den. For
når mennesket mister troen på Gud, mister
det også menneskelighed og virkelighed.
Imagologi
Skal man tro en anden tjekkisk forfatter, Milan
Kundera, der siden 1975 har boet i Paris, lukker vi imidlertid øjne og øre for dette faktum.
I sin bog Udødeligheden har Kundera nogle
betragtninger over, hvordan vi vesteuropæere
de seneste tiår har fået et ganske uvirkeligt
forhold til virkeligheden. Det er som om, at vi
har kappet forbindelsen til det nære, det konkrete, det virkelige; og derfor er vi blevet alt
for lette ofre for dem, der vil skabe et ganske
bestemt billede af virkeligheden. Det er jo let
at bilde os noget ind, når vi ikke længere ved,
hvad virkelighed er.
Der er nemlig sket det, siger Kundera, at alle
ideologier har tabt: deres dogmer er omsider
blevet afsløret som illusioner, »og folk er holdt
op med at tage dem alvorligt. Kommunisterne
troede for eksempel, at proletariatet i løbet
af den kapitalistiske udvikling ville forarmes
stadig mere, og da det en dag viste sig, at
arbejdere over hele Europa kørte i egen bil til
arbejdet, følte de trang til at råbe, at virkeligheden snød. For virkeligheden havde vist sig
stærkere end ideologierne.«
Nu, da ideologierne har tabt, er de blevet
erstattet af det, Kundera kalder imagologi, og
3
den er i alle henseender stærkere end virkeligheden. Imagologi er det billede, som medierne, reklamefolkene og alle meningsmålingerne
skaber. Imagologi er ikke virkeligheden, men
et kunstigt skabt billede af virkeligheden. Og
det forfærdelige er, at fordi vi har glemt det
virkelige, tror vi, at imagologiens uvirkelige
billede er selve virkeligheden.
Vor tids uvirkelighed
Kundera skrev dette tilbage i 1990. Og her
25 år senere kan vi desværre konstatere, at
imagologien har grebet om sig. Takket være
facebook, dating sider, anonymiserede debat
sider, er det nu ikke længere blot medierne,
der skaber imagologien. Vi gør det selv! Vi,
der er skabt i Guds billede, bilder os ind, at
vi selv kan skabe os et billede af os selv i de
elektroniske medier, et billede, der ofte ligger
endda meget langt fra virkeligheden. Og det
er ifølge Søren Kierkegaard at skabe sig. At
sætte sig selv i scene som et skaberi. Med forfærdelige konsekvenser. F.eks. den rå, af og til
næsten dæmoniske tone, der præger flere af
internettets debatsider. Anonymt og uforpligtende og dermed virkelighedsfjernt.
Åndens evige stemme
Og her er vi da atter ved udgangspunktet: at
kirken er sat i tjeneste for et ganske bestemt
budskab, nemlig at lægge røst til åndens evige
stemme midt i tidernes strøm.
Og hvor ved jeg så dét fra? Det ved jeg fra
beretningerne om Jesus fra Nazaret, han, der
var Gud selv i et menneskes skikkelse; han,
der var evighed og ånd i vores virkelighed.
Da han gik omkring og prædikede, kunne
enhver og selvfølgelig også han selv hurtigt
se, hvor det bar hen. Han ville få en krank
skæbne, forfulgt af de fromme og under
daglig dødstrussel.
Alligevel havde han ikke travlt. Han havde
ikke af frygt for fremtiden travlt med at nå en
forfærdelig masse. Og han havde heller ikke
travlt med at flygte fra det, som skulle ske, og
Efterår 2015
LEDER
Y SIG!
han havde heller ikke travlt med at forkorte
tiden, så han kunne få den smertelige afslutning hurtigt overstået. Han var kun optaget
af ét: nemlig at være nærværende med sine
nådegaver, dér, hvor han var blandt toldere
og syndere, syge og forfulgte, forladte og forrådte og døende. Dér var han nærværende.
Det var, som om tiden stod stille, hvor han
kom frem, ja, som om tiden slet ikke eksisterede, så at han, om han end stod uden for
Jerusalems mure og dog vidste, at kun få dage
skilte ham fra den uundgåelige afslutning,
at han selv dér hørte det mindste suk fra en
nødlidende.
Ja, sådan var det faktisk dér, hvor han kom
frem: han kaldte menneskene tilbage fra det
selvskabtes uvirkelighed og det spektakulæres
larm til det eviges nærvær og til den af ånden
kvalitetsmærkede virkelighed.
Verden har jo så uendelig travlt med at puste
sig selv op. Verden larmer og buldrer og
bruser, så den kan bilde sig selv ind, at den er
betydningsfuld. Og når den en sjælden gang
fornemmer tomheden og meningsløsheden i
de mange projekter og gøremål, så råber og
larmer og buldrer den bare endnu højere – for
at overdøve sin egen tomhed og betydningsløshed.
Men i stilheden for Gud, dér, hvor verdens
larm og buldren er bragt til tavshed og afsløret
som den fortvivlede tomhed, den i sandhed
er, dér kan et menneske i stilhedens ensomhed høre Guds saliggørende tale. Og når den
tale lyder og høres, så er der fylde, hvor der
før var tomhed; så er der betydning, hvor der
før var betydningsløshed; så er der frelse, hvor
der før var fortabelse; så er der barmhjertighed, hvor der før kun var fordømmelse, ja,
dér er der virkelighed, hvor der før kun var
imagologi.
Bestandigt at lægge stemme til denne tale er
netop kirkens evigt nye og fornyende opgave.
ANDERS KINGO
4
BØRN
Efterår 2015
DOMKIRKEN FOR DE MINDSTE
Babysalmesang
Vi fortsætter med en ny sæson af babysalmesang. Babysalmesang er for de absolut mindste, i alderen 2-7 måneder, og deres mødre,
fædre eller bedsteforældre. Babysalmesang
er samvær og stimulation, nærvær og musik.
Holdene består af ca. 10 børn, og der kræves
ingen forudsætninger for deltagelse. Babysalmesang varetages af sanger Pernille Manly
Larsen og finder sted i domkirken. Det smukke
kirkerum bidrager med sin specielle lyd og
atmosfære til at gøre samværet til en særlig
oplevelse. Forløbet kører over ca. 12 gange,
og koster 200 kr. for en sæson. Vi starter tirsdag d. 1. september. Tilmelding til sognepræst
Anne Sofie Grandorf tlf. 31400991 eller på
[email protected].
Musikalsk legestue
Musikalsk legestue er for forældre/bedsteforældre med børn i alderen 2-6 år. Musikalsk
legestue ledes ligesom vores babysalmesangshold af sanger Pernille Manly Larsen.
Musikalsk legestue forløber som en blanding
af sang og rytmik, sanglege og fortælling. Her
kræves ingen særlige forudsætninger udover
lyst til musikalsk samvær på børnenes præmisser. Som udgangspunkt tilmelder man sig
for en sæson, der kører fra august til maj og
finder sted formiddag sidste lørdag i måneden
- i december måned holder musikalsk legestue
fri. Deltagelse i musikalsk legestue er gratis.
Tilmelding til sognepræst Anne Sofie Grandorf
tlf. 31400991 eller [email protected].
5
Efterår 2015
BØRN
DRAMAMUSIKALSK
VÆRKSTED FOR BØRN
Tirsdag d. første september går vi i gang med
et nyt tiltag for børn.
Alle børn som er fyldt syv år er velkomne til
at deltage i projektet, der er en god blanding
af sang, drama og fortælling, som i første
omgang vil munde ud i et julespil, der skal
opføres i domkirken juleaftens dag.
Vi øver hver tirsdag eftermiddag fra klokken
15.30 – 17 i domkirken. Drama – og sangundervisning varetages af skuespiller Jarl Forsman og sanger og sangpædagog Catarina
Kynaston. Tilgangen er legende og kreativ,
men børnene vil modtage grundtræning i
begge discipliner.
Deltagelse er gratis, og tilmelding sker ved
henvendelse til sognepræst Anne Sofie
Grandorf tlf. 31400991 eller [email protected].
GUDSTJENESTER
FOR BØRN OG FAMILIER
Hjælp os med at høste æblerne på dåbstræet
Alle som bliver døbt i Skt. Olai kirke får deres
navn og datoen for deres dåb trykt i guld på
et stofæble, der kommer op at hænge på
kirkens dåbstræ. Men alle æblerne skal med
tiden hjem til dåbsfamilierne, så vi håber, at
alle I, som har ladet jeres børn døbe i Skt. Olai
kirke vil komme og hjælpe med at høste dem.
Samtidig fejrer vi, at det over hele landet er
høsttid, det gør vi med en gudstjeneste på
børnenes præmisser. Vi håber på at se rigtig
mange af jer.
Høstgudstjeneste
Lørdag d. 12 september kl. 15.
Denne lørdag er der mulighed for dåb i forbindelse med gudstjenesten.
HALLOWEENGUDSTJENESTE
I takt med at mørket sænker sig over os, skal
vi sammen huske på, hvad der oplyser det
for os. Det gør vi samtidig med, at halloween
fejres med fantasifulde udklædninger, slik og
flot udskårne græskar. Kom og vær med til
at huske hinanden på det lys, der skinner i
mørket, ved en eftermiddagsgudstjeneste for
familier og børn i alle aldre. Kom meget gerne
udklædt.
Halloweengudstjeneste
lørdag den 31. oktober kl. 15.30.
6
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
Efterår 2015
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
Skt. Olai Sogns Menighedsråd har undergået
en række ændringer i det første halvår af
2015, idet der både er sket et formandsskifte
og en udskiftning af 3 af rådets medlemmer.
Menighedsrådet har desuden taget afsked
med to kirketjenere og ansat deres afløsere
og en ny sognepræst efter Detlef von Holst’s
fratræden som præst i Domkirken. Endvidere
har Sognepræst Kirsten Winther søgt og fået
bevilget 1 års orlov fra den 1. juli 2015.
For så vidt angår det førstnævnte blev undertegnede valgt som formand for menighedsrådet ved den årlige afstemning om
formandsposten ved menighedsrådsmødet
i november 2014. I december meddelte tre
af Rådets medlemmer, Grith Becker, Rikke
Goodarzi og Lisa Pihl, at de ikke alene fratrådte deres udvalgspladser, men ville udtræde
helt af menighedsrådet. Efterfølgende er 3 af
Rådets stedfortrædere nemlig Grethe Galtt,
Margit Fabricius og Erna Madsen så indtrådt i
Menighedsrådet, hvor de udover rådsmøderne
har påtaget sig hertil tilknyttede opgaver bl.a.
i rådets 6 Udvalg.
Detlef von Holst fratrådte sin stilling ved Domkirken sidst på året og tiltrådte en stilling som
provst i Holbæk Provsti og sognepræst ved
Ågerup kirke. Menighedsrådet håber, at han
falder godt til i de nye arbejdsfunktioner.
I begyndelsen af 2015 opsagde først Minnie Johansen sin stilling som kirketjener ved
Domkirken. Hun har gennem mange år ydet
en pligtopfyldende og loyal indsats. I maj
fratrådte den anden kirkekirketjener, Steen Egil
Kristensen, idet han ønskede af gå på førtidspension den 1. juni. Steen Egil Kristensen har
ligeledes ydet en fin og påskyndelsesværdig
indsats. Såvel Minnie Johansen som Steen
Kristensen har været skattede medarbejdere
gennem en længere årrække. I løbet af foråret
blev Anne-Lise Persson ansat som kirketjener og nogle måneder senere Niels Christian
Poulsen. Begge trives og gør en god arbejdsindsats.
Sognepræst Anders Kingo blev indsat i sin
nye stilling ved Domkirken den 31. maj. Han
og hans familie har fundet sig tilrette i de nye
omgivelser. Anders Kingo er blevet medlem af
Menighedsrådets Kirkeudvalg, Aktivitetsudvalg samt Kirkeblads- og Kommunikationsudvalg.
Sognepræst Kirsten Winther er flyttet til
Skamstrup-Frydendal sogn i Holbæk Provsti,
hvor hun har fået et vikariat som sognepræst.
Hun kommer til at bo i Mørkøv i det meste
af orlovsperioden. Kirsten har længe haft et
ønske om at virke som præst i et landsbysamfund, hvilket kan realiseres, fordi børnene er
flyttet hjemmefra. Kristian von Späth, der allerede har vikarieret som sognepræst i Domkirken i det seneste halve år, er tiltrådt som vikar
for Kirsten i hendes orlovsperiode.
ANNE BUSK-JENSEN, MENIGHEDSRÅDSFORMAND
”Det årlige Menighedsmøde i Skt. Olai - tidligere kendt som Visionsmødet - afholdes i år
søndag den 6. september i Oxernes kapel efter højmessen. Hensigten med mødet er at
få en dialog med menigheden om planer, aktiviteter og ønsker for kirkens liv i det kommende år.
Ved mødets start orienteres kort om Skt. Olai Sogns medlemssammensætning, om Menighedsrådets aktiviteter i det forløbne år og den planlagte virksomhed for næste år samt
om sidste års regnskab og Domkirkens budget for 2016. Derefter åbnes op for en åben,
generel drøftelse af kirkens liv og fremadrettede forslag hertil.
I forbindelse med mødet serveres sandwich og drikkevarer.
Menighedsrådet håber på et godt fremmøde.”
ANNE BUSK-JENSEN
7
Efterår 2015
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
FOTO: ROBERTO FORTUNA, NATIONALMUSEET
Midterparti fra Frederik Lejels (1536-1601) epitafium, det er kirkens største og han var byens mest
indflydelsesrige mand i 1500tallets sidste halvdel, borgmester og tolder. Under konserveringen
2014 stod det klart, at det havde en næsten urørt bemaling, her var et 400 år gammel farvelag af
en uhørt kvalitet, der aldrig var blevet overmalet. Det foranledigede Nationalmuseet til at foretage ekstraordinære prøver og undersøgelser.
NYT FRA KIRKEUDVALGET
Nationalmuseet har afsluttet restaureringen
af kirkens epitafier, og de er blevet rigtig
smukke. Kunstkonserveringen på Kronborg
er nu i gang med at restaurere kirkens store
præstemalerier. Flere er allerede færdige, og vi
kan glæde os over de pæne farver, de nu står
med, efter at århundreders snavs er fjernet. 2
præstemalerier ad gangen er på værkstedet
ved Kronborg, og arbejdet forventes færdigt
inden jul.
I forbindelse med kirkens renovering omkring
år 2000 blev pladsen foran den nye indgang
omlagt, men der var ikke midler til at arbejde
videre med Domkirkepladsen. Menighedsrådet ønsker nu at tage fat på dette arbejde og
har rettet henvendelse til Helsingør kommune
med henblik på et samarbejde om at renovere
Domkirkepladsen. Vi ønsker et godt samar-
bejde med kommunen om forskønnelsen
af denne centrale plads i byen - også fordi
kommunen og kirken ejer hver sin del af pladsen. Kommunen har taget pænt imod vores
henvendelse, og vi har nu indledt et samarbejde, der skal lede frem til fælles visioner og
ønsker. Menighedsrådets udgangspunkt er,
at vi ønsker Domkirkepladsen som en smuk,
harmonisk og værdig ramme om vor smukke
kirke, og vi deler kommunens ønske om, at
pladsen tænkes ind i en helhedsplan for udvikling af byrummet mellem Sct. Anna Gade og
Kulturhavnen. Det er tanken, at vi i fællesskab
indbyder et par landskabsarkitektfirmaer til at
komme med forslag i et parallelopdrag som
grundlag for en fælles beslutning om udformningen af pladsen, og derefter vil vi søge
fondsmidler til at kunne realisere projektet.
ULLA RINGBÆK
8
FOTO: MOGENS HILDEBRANDT
MUSIK I DOMKIRKEN
Efterår 2015
MUSIK I DOMKIRKEN
KL. 21.00: GREGORIANSK AFTENSANG
En smuk og meditativ musikgudstjeneste, hvor
læsning, gregoriansk musik og improvisationer
på domkirkens store orgel vil veksle med fællessalmer. Mange af Kulturnattens deltagere
vender år efter år tilbage for at deltage i dette
stilfærdige og stemningsfulde arrangement.
Varighed: ca. 45 minutter.
FOTO: MOGENS HILDEBRANDT
Helsingør Domkirkes Drenge- og Mandskor optager drenge i 2. og 3. klasse til korskolen. Her får de en grundlæggende træning
i sang og forberedes til at kunne deltage i
det aktive kor. Koret synger ved koncerter og
gudstjenester, og har et godt socialt liv med
rejser, hytteture og andre fælles aktiviteter.
Drengene får en solid musikalsk uddannelse
på et højt pædagogisk niveau. Henvendelse
til kantor Roland Haraldson. Tlf. 4025 1280,
e-mail: [email protected].
ment med nogle grundlæggende sangøvelser
som bidrager til at frigøre stemmen. Alle kan
deltage, både uøvede og mere trænede. Vi vil
øve på dele af musikken til den efterfølgende
gregorianske aftensang, hvor de, der har lyst,
får mulighed for at deltage aktivt. Varighed:
ca. 45 minutter.
Mange har erfaret, at Helsingør Domkirke nu
råder over både et stort voksenkor og et stort
orkester i topklasse, men flere endnu kunne finde vejen til vores koncerter. Det store kirkerum
med den fantastiske akustik er den perfekte
ramme til den skønne kirkemusik, og giver en
oplevelse som højttalerne i stuen ikke kan give.
SEPTEMBER
Fredag d. 18.9. kl. 19.30
Skt. Olai Vokalensemble med solister
Skt. Olai Kammerorkester
Roland Haraldson, dirigent
Entré 100 kr. Billetter ved indgangen og på
kordegnekontoret Sct. Olaigade 51
Fredag den 25. september:
KULTURNAT
Kl. 20.00: SYNG MED: Sangtræning
Kirkens sangpædagog Catarina Kynaston og
Roland Haraldson vil forestå dette arrange-
Kor-og orkesterkoncert
Mendelssohn var, sin korte levned til trods, en
uhyre produktiv komponist. Hans kirkemusikalske værker hører man ikke så tit, men de
rummer noget af hans bedste musik. Kirkens
egne ensembler med solister opfører tre af
dem: hans ungdomsværk Gloria, koralkantaten Non nobis Domine og Drei Geistliche
Lieder.
9
Søndag den 11. oktober kl. 19.30:
”Nyt liv til gamle
salmer”
Et spændende arrangement, hvor gamle
salmer belyses fra en
ny synsvinkel. Aftenens forløb er delt i tre
dele: Faderen, Sønnen
og Helligånden. Hver afdeling indledes med
et orgelstykke, der skal symbolisere et led i
Treenigheden. Herefter er der mulighed for at
synge med på kendte og elskede fællessalmer,
der efterfølges af en koralbearbejdelse for obo
og orgel over den netop sungne melodi. Det
hele bindes sammen af læsninger fra Salmernes Bog og til lejligheden skrevne tekster af
Bruno Rasmussen, der foruden at være præst
i Nærum er en kendt foredragsholder med et
gedigent forfatterskab bag sig.
Medvirkende er Emmy Haahr, en eminent
oplæser, og Duo Danica, bestående af Merete
Hoffmann, solooboist i Aarhus Symfoniorkester og Asger Troelsen, organist i Ravnsbjergkirken, Århus og kendt koncertgiver i både
ind- og udland.
Duo Danica er en veletableret institution i
dansk musikliv. Duoen har turneret både i
Europa og USA, ofte med ny dansk musik,
ligesom den har indspillet adskillige cd-er med
såvel gammel som ny musik. Mange komponister har skrevet værker specielt tilegnet duoen.
Musikken til ”Nyt liv til gamle salmer” er skrevet af Bo Grønbech, der kan glæde sig over et
mangeårigt samarbejde med de to fornemme
musikere.
Carl Nielsen-koncert
Vi hylder det danske nationalikon og jubilar
med en koncert med udelukkende hans musik
på programmet. Vores domorganist spiller det
store orgelværk Commotio, kirkens voksenkor, Skt. Olai Vokalensemble, synger de Tre
Motetter og andre sange, og kirkens orkester,
Skt. Olai Kammerorkester, opfører uddrag af
operaen Saul og David.
Skt. Olai Vokalensemble med solister
Skt. Olai Kammerorkester
Bo Grønbech, orgel
Roland Haraldson, dirigent
Koncertdag: se kirkens hjemmeside
Fri entré
NOVEMBER
Søndag den 1. november kl. 16.00:
Musikandagt på alle helgens søndag
Alle Helgens søndag er det tidspunkt i kirkeåret, hvor vi traditionen tro mindes vore døde.
I Domkirken gør vi det at lytte til tekster og
musik, der i særlig grad sætter denne dag i
relief.
Solister fra Helsingør Domkor vil varetage den
musikalske del af andagten. Imellem indslagene vil Steffen Ravn Jørgensen læse tekster fra
Bibelen til fordybelse og eftertanke, ligesom
navnene på årets afdøde folkekirkemedlemmer fra Domsognet vil blive nævnt. Bo Grønbech sidder ved orglet.
Arrangementet er tænkt som en stund til
eftertanke over både sorg over de afdøde og
fortrøstning og håb. Derfor er musikken også
valgt i et meditativt øjemed.
Samtidig skal det nævnes, at den andagt, der
normalt har været på Helsingør Kirkegårdskapel på alle helgens søndag, ikke længere
finder sted, men afløses af den ovennævnte
musikandagt.
G.Fauré: Requiem
I forbindelse med Alle Helgen opfører kirkens
ensembler Faurés kendte og elskede Requiem,
en messe for de afdøde.
Skt. Olai Vokalensemble med solister
Skt. Olai Kammerorkester
Roland Haraldson, dirigent
Koncertdag: se kirkens hjemmeside
Entré 100 kr. Billetter ved indgangen og på
kordegnekontoret Sct. Olaigade 51
DECEMBER
Händel: Messias
Händels populære oratorium opføres i et samarbejde med Helsingør Musikskole og MGK.
Foruden Skt. Olai Vokalensemble medvirker
Helsingør Domkirkes Drenge- og Mandskor
i et par af satserne, og orkesteret består af
medlemmer af Skt Olai Kammerorkester og
musikskolens eliteelever. Solister, koncertdag
og billetpris annonceres senere
Efterår 2015
MUSIK I DOMKIRKEN
OKTOBER
10
STUDIEKREDSE
Efterår 2015
SALMER
Studiekreds 2015-16
Studiekredsen efterår 2015, vinter og forår
2016 har salmer som tema. Dansk salmetradition er privilegeret med salmedigtere, som er
teologisk fornemt funderet og som evner at
udtrykke sig enkelt og vedkommende, hvorved de har formået at synge luthersk kristendom ind i det danske folk.
Til studiekredsen er der udarbejdet et materiale, som rummer en indledning og nogle
historiske oplysninger om salmer og salmebøger. Materiale vedrørende 1. og 2. mødegang: Hans Thomissøn, H.C. Sthen og Kingo
udleveres ved tilmelding.
Under forløbet vil dette materiale blive udvidet, således at det vil udgøre et lille kompendium om nogle af de salmedigtere, der er
repræsenteret i Den Danske Salmebog.
For hver salmedigter vil der komme til at foreligge både noget biografisk materiale, som
B.S. Ingemann
skal anses for baggrundsstof, der ikke vil blive
gennemgået, samt en detailleret gennemgang
af en eller flere salmer af denne digter. Jørgen
Edl har fremskaffet et supplerende materiale der indsættes til yderligere belysning af
salmedigterens virke, det kan være noget om
forfatterskabet som helhed og/eller indlæg af
forskellige om deres opfattelse af salmedigteren eller noget om dennes efterliv. Endelig
er der også - efter behov – historiske eller
lignende oplysninger om den tid som salmedigteren virkede i. For samtidens salmedigtere
– nulevende eller døde - er materialet dog
begrænset noget.
Studiekredsens møder begynder kl. 19.00 og
slutter kl. 21.00. Mødested Domkirkens Hus.
Mødedatoer 28. september, 26. oktober,
30. november, 14. december, 25. januar
og 29. februar.
Tilmelding gerne forud.
Tlf. 4921 0244, e-mail: [email protected]
STEFFEN RAVN JØRGENSEN
Johannes Johansen
11
være menneske, og derfor meddeler han sig i
store dele af sit forfatterskab ikke til eksperter,
men til alle, for hvem det at være menneske
ikke er et ligegyldigt foretagende, men (som
han siger) et saligt anliggende.
Den eneste forudsætning for at forstå ham
er, at man har gjort nogle erfaringer med sig
selv. ”Jeg kan egentlig ikke lære dig noget”,
siger han til sin læser, ”men har livet lært dig
lektien, kunne vi jo samtale”.
Domkirkens Hus kl. 19.00
på følgende torsdage:
24. september,
8. og 22. oktober,
5. og 19. november.
Hvis der er interesse, fortsætter studiekredsen
i foråret 2016.
En studiekreds om Søren Kierkegaard
En indføring i hans tankeverden og i at læse
ham.
Mange har sikkert både forsøgt og opgivet
at læse Søren Kierkegaard. Man har forsøgt,
fordi man havde en fornemmelse af, at der i
hans værker blev sagt noget uhyre væsentligt om det at være menneske. Og man har
måske opgivet, fordi tænkemåde, sprog og stil
forekom at være en uoverstigelig hindring for
at komme ind i hans tankeverden.
Kierkegaard er imidlertid langtfra umulig at
forstå. Selve hans grundanliggende er ikke intellektuelt - vanskeligt at forstå, men det er
en provokerende udfordring til enhver, som vil
følge ham i hans analyser af skyldens, frihedens, ansvarets og tilgivelsens problem. Og
hans forfatterskab er i sandhed opbyggeligt
for enhver, der kan høre hans forkyndelses
kald til dette at være menneske.
Kierkegaard ville forkynde kristendom for sig
selv og sine landsmænd. Derfor foretager
han disse dybe analyser af, hvad det vil sige at
Af hensyn til den praktiske
tilrettelægning bedes man
tilmelde sig hos mig på telefon
49 21 23 45 eller mail
[email protected]
ANDERS KINGO
Efterår 2015
STUDIEKREDSE
DEN FOLKELIGE OG ENFOLDIGE
KIERKEGAARD
12
STUDIEKREDSE
Efterår 2015
GRUNDKURSUS I KRISTENDOM
Jesus sagde: ’Jeg er vejen og sandheden og
livet”. (Johannes 14.6)
Det er kirkens opgave at undervise i, hvad
kristendom er.
Her er et kursus, som over 6 gange i efteråret
og foråret på en klar og forståelig måde præsenterer nogle af de grundlæggende temaer
i den kristne tro. Mindre som en filosofi eller
livsanskuelse, mere som en vej, man kan
følge og som vores fædre og mødre i utallige
slægtsled har fulgt.
Hvad går det egentlig ud på: at forstå sig selv
som kristen og leve som kristen? Identitet, etik
og ritualer: det hele kommer i spil på kurset
gennem præsentationer og i dialog; ingen
spørgsmål er forkerte eller forbudte!
Den primære målgruppe er 18-45 årige, men
kurset er åbent for alle.
Hvor og hvornår:
6 lørdage kl. 10-12.30 i Domkirkens hus
Hver gang:
let brunch • præsentation • diskussion i grupper • spørgsmål og svar • afslutning i kirken
Program:
Den religiøse søgen Hvem er Gud?
Hvem er jeg?
Hvorfor kom Jesus?
Jesus opstod fra de døde: hvad betyder det?
Bibel, bøn og gudstjeneste
lørdag d. 5/9
lørdag d. 10/10
lørdag d. 7/11
lørdag d. 6/2
lørdag d. 5/3
lørdag d. 2/4
Kurset ledes af sognepræst Kristian von Späth.
Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig.
Send en mail med kursets navn og dit eget navn og adresse til: [email protected]
13
Den britiske premierminister David Cameron
kaldte sidste år Storbritannien for et kristent
land. Det affødte en kritik fra en række kulturpersonligheder og akademikere, som beskyldte ham for at skabe splittelse i landet.
Men Cameron fik opbakning fra uventet kant.
”Ingen kan nægte, at Storbritannien i det
store og hele fortsat er et kristent land med
dybe historiske og strukturelle bånd til den
etablerede kirke”, lød det fra Det Muslimske
Råd. Tilsvarende udtrykte Hindurådet: ”Folk
kan verdsliggøre traditionerne, men det ændrer ikke ved det faktum, at landet bygger på
kristne traditioner”.
Og fra den katolske biskop Mark Davis er
meldingen: ”Kristendommen er det vigtigste
element i Englands historie. Fra vort retssystem
til forfatningen er det grundlaget for national­
identiteten. Der er en fare ved at bortviske den
erindring. Den intolerante sekularisme tillader
ikke, at kristendommens rolle anerkendes”.
Tilsvarende har det lydt fra den tyske kansler
Angela Merkel, at der i ethvert samfund må
være en ”ledekultur”.
Ofte forklarer vi menneskers handlinger ud
fra sociale og økonomiske forhold. Dog vil det
være hensigtsmæssigt tillige at se på kulturelle og religiøse forestillinger. I Vesten er der
moralske normer og politiske spilleregler, som
hviler på én religion, kristendommen, som det
store flertal af befolkningen identificerer sig
med. Det betyder, at der er en toneangivende
strømning, som farver og præger det moralske univers, synet på mennesket, og hvordan
statens rolle forstås. En toneangivende kultur
medfører, at der er fælles spilleregler, og at
man ikke hele tiden skal strides om moralske
normer og den politiske kultur. Erfaringer viser,
at multikulturelle samfund præges af splid og
magtkampe, som f.eks. på Balkan.
For Cameron og Merkel er det indlysende, at
der er plads både til etniske og religiøse mindretal. De har en lige mulighed for at udfolde
sig inden for lovens rammer.
På samme måde i Danmark, hvor folkekirken
har en fortrinsstilling. Majoriteten af danskere
er gennem en tusindårig historie blevet døbte.
Derfor udgør kristendommen en naturlig
”ledekultur”. Samtidig sikrer grundloven den
enkelte, minoriteten religionsfrihed, ja retten
til at udøve sin religion for så vidt grundlovens
bestemmelser overholdes.
I dag hyldes ofte det ”multikulturelle som
ideal, eller religionsneutralitet som et påskud
for at udelukke ethvert tegn på den kristne
civilisation fra den offentlige og politiske arena
i en tro på, at den vil få vores kontinent til at
fremstå mere åbensindet overfor ikke-kristne”
(Iben Tranholm). Men også for religioner
gælder det, at forestillingen om fuldstændig
lighed eller religionsneutralitet vil undergrave
sig selv. En stat hviler aldrig på et neutralt
grundlag. Det gælder i Pakistan som i Danmark, hvor religion viser sig at være en del af
dette grundlag, hvor staten vil stadfæste et
privilegeret forhold til én religion fremfor andre. Der vil altid være en ’første-religion’, eller
en stadig hårdere kamp om at blive det.
”I sagens natur kan folkekirken ikke være
identitet for alle, for der vil også være folk, der
ikke er kristne, og det skal de også have lov til
ikke at være. Men det er en god ting, hvis de
kender noget til kirke og kristendom, for det
er en meget væsentlig del af Danmarks historie. Kristendommen er en meget kraftig del
af, hvad Danmark er og står for. Den er en del
af hele vores rodsystem. Danskhed og dansk
identitet ”. Dronning Margrethe.
Multikulturalisme har været et kodeord, som
har lydt gennem de seneste år i lighedsideologiens navn. Men spørgsmålet er om den multikulturalistiske bevægelse ikke er et maskeret
frontalangreb på den vestlige civilisations
kulturelle grundværdier, herunder kristendommen, som bærende og ledende for en
civilisation, som har sikret frihed til at tænke
og tale, kønnenes ligestilling og muligheden
for en retsstat.
Ved de kommende fyraftensmøder vil spørgsmålet om ledekultur og multikultur blive vendt
fra forskellig side.
Fyraftensmøderne foregår i Oxernes Kapel i
Helsingør Domkirke (indgang gennem kirkens
våbenhus). Vi mødes kl. 17.00 til en forfriskning – vin, vand og sandwich – som der betales 20 kr. for. Herefter foredrag som afsluttes
med samtale. Mødet slutter kl. 18.30.
STEFFEN RAVN JØRGENSEN
Efterår 2015
FYRAFTENSMØDER
VESTLIG RELATIVISME
14
FYRAFTENSMØDER
Efterår 2015
Relativisme – kulturens død
Den 2. september
Valgmenighedspræst Morten Kvist
Enhver kultur må stå vagt om visse bærende principper og kæmpe for
dem om nødvendigt, hvis den skal overleve. Det kunne være frihed og
demokrati. Relativisme er at lade sådanne principper vige, fordi man
synes der skal være plads til alle og i tolerancens navn. Det kommer
der intet godt ud af. Det begreb, som kan hævde og forsvare frihed og
demokrati og samtidig give plads til mindretal, er pluralisme. Forskel på
de to begreber vil være foredragets udgangspunkt.
Relativismens rødder
Den 7. oktober kl. 17.00 – 18.30
Cand.mag. filosofi og klummeskribent Eva Selsing
Det er tydeligt, at relativismen - såvel moralsk som videnskabelig - har
gået sin sejrsgang i hele den vestlige verden. Men hvad er relativisme
egentlig, hvor stammer den fra idéhistorisk, og hvad vil den os; gemmer
den på et normativt projekt? Er dens stærke appel kun en mulighed på
grund af en svækket kristenhed? Vi tager et kritisk blik på relativismen,
dens historie og fremtid.
Etik og værdier
Betyder religiøse tekster noget?”
Den 4. november kl. 17.00 – 18.30
Lektor Tine Mae­gaard
På basis af forskning i islamiske helligtekster og feltarbejde udført i Frankrig, Danmark og Storbritannien vil Tina Magaard diskutere islamisme,
etik og værdier i et europæisk perspektiv, men med særligt fokus på den
danske kontekst.
Den 2. december kl. 17.00 – 18.30
Direktør og debattør Asger Aamund
Foredragets titel vil efterfølgende blive præsenteret i dagspresse og på
hjemmeside.
Hvad er vestlig kultur, og hvordan genbekræfter vi den?
Den 6. januar kl. 17.00 – 18.30
Lektor Kaspar Støvring
Den vestlige civilisation er ikke universel, som den berømte historiker Samuel Huntington engang skrev. Den er partikulær. Det vil sige, at Vesten
bygger på nogle særlige traditioner, en særlig kultur, der er væsensforskellig fra andre civilisationers kultur, f.eks. den kinesiske og islamiske.
Vesten er blevet svækket, fordi vi har glemt, hvad der kendetegner os
som en unik civilisation. Vi har brug for at genbekræfte den klassiske arv
15
Vestens kristne arv og den islamiske udfordring – besindelse eller
kapitulation?
Den 3. februar kl. 17.00 – 18.30
Professor dr. theol. Jesper Høgenhaven
Den franske forfatter Michel Houllebecqs roman ”Soumission” (= underkastelse) udkom på dagen for terrorangrebet mod det satiriske magasin
Charlie Hebdo. Romanen beskriver et fransk præsidentvalg i 2022, hvor
det islamistiske partis kandidat vinder i anden runde med støtte fra de
traditionelle venstre- og midterpartier, der vil undgå Front Nationals
kandidat. I satirens form – men ind imellem uhyggelig virkelighedsnært
– viser romanen, hvordan islamismen i et vestligt land mødes med forståelse tenderende mod underkastelse og kapitulation fra den politiske og kulturelle elite. Hvilken rolle spiller kristendommen
og den kristne tradition som religion og kultur i dette opgør? Kalder situationen på en nedtoning
af det ”religiøse” generelt eller snarere på en besindelse på de værdier, der har været Vestens
fundament i århundreder? Foredraget vil forsøge at indkredse emnet i en dansk sammenhæng.
Vestens selvplageriske relativisme
Den 2. marts kl. 17.00 – 18.30
Sognepræst og anmelder Anders Raahauge
Ingen anden kultur er mere frodig og imponerende end den Vestlige, alle
efterligner den med forkærlighed. Heller ingen anden kultur har en mere
udpræget hang til at sætte alle værdier under debat, betvivle dem og
gøre dem relative. Især dens egne. Selvkritikken har været en afgørende
force, men den kan drives så langt ud, at den likviderer samtlige værdier.
Ligeværdighed og åndsfrihed
Den 6. april kl. 17.00 – 18.30
Filosof og forfatter Kai Sørlander
Fra en rent rationel synsvinkel bør vi stræbe efter politisk ligeværdighed
og åndsfrihed. Og til åndsfrihed hører religionsfrihed. Men skal vi have
både religionsfrihed og demokrati, så skal vi hver især kunne adskille
vor politiske forpligtelse fra vor religiøse forpligtelse. Denne adskillelse
kommer imidlertid ikke lige let til alle religioner. Når Danmark er blevet
et demokrati med åndsfrihed, skyldes det ikke mindst, at protestantisk
kristendom selv fører frem til en adskillelse mellem religion og politik. En
tilsvarende udvikling er vanskeligere i den muslimske verden, fordi islam foreskriver en konkret
politisk lovgivning og derfor ikke selv adskiller religion og politik.
STEFFEN RAVN JØRGENSEN
Efterår 2015
FYRAFTENSMØDER
fra Jerusalem, Rom og Athen – kristendom, retsstat og oplysning. Hvis dette ikke sker, vil Vesten
gå i yderligere forfald, og der vil opstå voldsomme konflikter både internt i Vesten på grund af
multikulturalisme og i forhold til andre civilisationer, der har vokset sig stærke i de seneste år.”
16
FREDAGSMØDER
Efterår 2015
FREDAGSMØDER
Den sidste fredag i måneden kl. 14 – 16.
Arrangementet indledes med et oplæg af en indbudt gæst og efterfølgende samtale. Der serveres kaffe og kage; 20 kr. Der sluttes med lotteri. Vi synger efter Højskolesangbogen.
28. august Anders Kingo
Det ”andet” Grækenland
Grækenland er i en dyb økonomisk krise. Derom kan der ikke herske delt
mening. Og mediernes dækning af og økonomernes dom over den græske krise er utvetydig og hård. Og unuanceret!
På dette ’Fredagsmøde’ vil jeg gerne udfolde fortællingen om det ”andet” Grækenland, som ikke har mediernes bevågenhed, men ikke desto
mindre er den ganske almindelige grækers hverdag og virkelighed, historiske vilkår og selvforståelse.
25. september Borgmester Benedikte Kiær
Mine visioner og drømme for Helsingør.
30. oktober Kjeld Christiansen
ET LIV BLANDT DE DØDES HAVER!
Kjeld Christiansen opvokset som graversøn, efter endt uddannelse ansat
på Egebæksvang Kirkegård nu 40 år efter kirkegårdsleder på Helsingør
Kirkegård på andet år.
27. november Torben Sørensen
Helsingør set gennem fotografens linse.
Torben Sørensen har som professionel fotograf et stort indblik i Helsingør,
som der vil åbnes for i billeder.
Fredagsmøderne holdes i Domkirkens Hus, Skt. Olaigade 53.
Vært Steffen Ravn Jørgensen
17
HØSTGUDSTJENESTE
Søndag den 13. september.
Ved høstgudstjenesten er kirken særligt pyntet
med årets høst fra mark og have. Det er en
dag, hvor vi besinder os på alle de rige gaver,
som Gud rækker os.
STEFFEN RAVN JØRGENSEN
ALLEHELGENS
MUSIKANDAGT
Søndag den 1. november kl. 16.00
Vi mindes vore døde med en stille tak for alt,
hvad de gav deres nære. Navnene på dem i
sognet, som er døde i løbet af det seneste
år, bliver oplæst. Salmer, tekster og musik er
afstemt efter dagens særlige karakter.
STEFFEN RAVN JØRGENSEN
LYSMESSE
2. søndag i advent kl. 16.30.
Gudstjenesten er bygget op omkring ”De 9
læsninger”, hvor der efter engelsk tradition
læses skrifter fra Bibelen, som peger hen på
julen. Konfirmander og drengekoret bærer
lys ind. Sognepræst Anne Sofie Grandorf og
domprovst Steffen Ravn Jørgensen er liturger.
KULTURNATTEN
I HELSINGØR DOMKIRKE
Fredag den 25. september kl. 17.30 – 22.00.
Kl. 21.00 – 21.45 Gregoriansk aftensang
Kulturnatten afsluttes med aftengudstjeneste
med tekstlæsning, bøn, gregoriansk sang og
orgelimprovisationer. Medvirkende Helsingør Domkor under ledelse af kantor Roland
Haraldson, domorganist Bo Grønbech samt
sognepræst Anders Kingo og domprovst Steffen Ravn Jørgensen.
SLEEP-IN
Onsdag den 4. november kl. 19.30-20.30 er
der Sleep-in. Det er efterhånden blevet tradition i Domkirken, at vi tager anledning af årstidens mørke til at bruge kirkerummet på en
lidt anden måde, mens vi synger og lytter til
musik. Først står vi op, mens vi synger salmer
og bruger arme og ben. Siden lægger man sig
hver især på en kirkebænk, lukker øjnene og
bare lytter til skøn, meditativ orgelmusik.
Sleep-in er for konfirmander og deres familier
og alle, som gerne vil være med til at opleve
en anderledes måde at være til stede i kirken
på.
Arrangementet er et samarbejde mellem
Domkirken og Sct. Mariæ kirke.
BO GRØNBECH, ANDERS KINGO OG
KRISTIAN VON SPÄTH
ÅRETS
INDSAMLINGSPROJEKT
Menighedsrådet har besluttet at støtte organisationen ”Åbne Døre”, som arbejder for
forfulgte kristne i verden. Åbne Døre skriver at
Gennem det sidste århundrede er flere kristne
blevet forfulgt og har mistet livet end gennem
resten af kristendommens historie.
I de sidste fem år er titusinder af kristne blevet
myrdet. 200 millioner kristne bliver diskrimineret, heraf bliver 100 millioner udsat for grove
forfølgelser. Årsagen? De tilhører Guds kirke...
I 60 lande er forfølgelse en uhyggelig del af
hverdagen for de kristne.
Lande hvor de mest systematiske forfølgelser
finder sted er Nordkorea, Somalia, Syrien,
Afghanistan, Sudan, Iran, Pakistan, Eritrea,
Nigeria, Maldiverne, Saudi-Arabien og Libyen.
De forfulgte mangler bl.a. bibler, økonomisk
og juridisk støtte, opmuntring og oplæring,
men mest af alt beder de om vores forbøn for
dem. Biblen taler om vores relation til vores
forfulgte brødre og søstre, men det kan være
svært at forstå deres vilkår og huske dem midt
i vores fortravlede liv.
Man kan læse nærmere på Åbne Døres hjemmeside www.forfulgt.dk
I de kommende måneder vil der blive samlet
ind ved gudstjenesterne.
STEFFEN RAVN JØRGENSEN
Efterår 2015
FRA KIRKENS LIV
Særlige gudstjenester
18
STATISTIK
Efterår 2015
KIRKESTATISTIK FOR
HELSINGØR DOMKIRKE
SCT. OLAI SOGN 2014
Personregistrering Optælling
Særlige Aktiviteter
Fødte111
Døbte58
Døbte over 1 år
5
Faderskabssager60
Navngivne44
Konfirmander51
Døde
74
Begr/bis.
49
Udensogns25
Vielser/kirkelige velsignelser
13
Navneændringer ifm. vielser
33
Navneændringer54
Verificeringer94
Babysalmesang – forår / efterår
24
Musikalsk Legestue
11
Fyraftensmøder8
Fredagsmøder9
Skærtorsdagsspisning1
Studiekredse x 3 i alt
20
Påskevandring1
Høstvandring1
Alsang1
Kulturnat1
Årligt Menighedsmøde
1
Julemiddag1
Festival om Norge
1
Festival – EPIFANI
1
Sogne – Landsindsamling
1
Menighedsrådsmøder10
Gudstjenester
Højmesser63
Morgen / aften gudstjenester
45
Middagsandagt6
Aftenandagter / musikandagter
9
Ordinationer2
IKON – meditationer
8
Dåbsgudstjenester12
Lørdagsdåb2
Æblehøstgudstjeneste3
Dåbsfest – ”Husk din dåb”
3
Temagudstjenester6
Ungdomsgudstjenester2
Landemode1
Midnatsgudstjeneste Nytår
1
Helsingør Kommune
2
Skolerne
1
Gudstjenester på Grønnehaven
42
I alt:
202
Kirkekaffe i forbindelse med højmesser
Antal indbyggere i sognet:
Antal folkekirkemedlemmer:
9
9.623
6.873
Koncerter
Alm. koncerter
En halv times orgelmusik
En halv times julemusik
Løgstrup i tekst og musik
”Klokken Das Auge” tekst og musik
10
11
5
1
1
Udstillinger
”Julekrybber i Domkirken”
Udvalg af Helsingør Stifts julekrybber.
Doneret af Ingeborg Petersen
”Klokken Das Auge”
Kunstneren Christian Lemmerz, 2009
”Påsketableau”
Udført af konfirmander og skoletjenesten
Rundvisninger: Der er rundvisning i Domkirken med Thomas Kok den 3. søndag i måneden fra
marts til og med oktober kl. 15.00.
19
AUGUST
OKTOBER
NOVEMBER
30.
13. s.e. trin.
Kl. 08.30Steffen Ravn Jørgensen
Kl. 10.00Kristian von Späth
3.Landemode
Kl. 11.00 Alle præster
1.
Alle Helgens dag
Kl. 10.00Anne Sofie Grandorf
Kl. 16.00Steffen Ravn Jørgensen
Alle helgens musik­
andagt
SEPTEMBER
2.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
6.
14. s. e. trin.
Kl. 08.30Kristian von Späth
Kl. 10.00Anders Kingo
9.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
13.
15. s. e. trin.
Kl. 08.30Kristian von Späth
Kl. 10.00Steffen Ravn Jørgensen
Høstgudstjeneste
16.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
20.
16. s. e. trin.
Kl. 08.30Steffen Ravn Jørgensen
Kl. 10.00Anders Kingo
23.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
4.
18. s. e. trin.
Kl. 10.00Steffen Ravn Jørgensen
Kl. 16.30Anders Kingo
7.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
11.
19. s. e. trin.
Kl. 10.00Kristian von Späth
Kirkekaffe
Kl. 16.30Steffen Ravn Jørgensen
14.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
18.
20. s. e. trin.
Kl. 10.00Anders Kingo
Kl. 16.30Kristian von Späth
21.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
25.
21. s. e. trin.
Kl. 10.00Steffen Ravn Jørgensen
Kl. 16.30Anders Kingo
28.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
27.
17. s. e. trin.
Kl. 08.30Anne Sofie Grandorf
Kl. 10.00Anders Kingo
30.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
4.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
8.
23. s. e. trin.
Kl. 10.00Anders Kingo
Kirkekaffe
Kl. 16.30Kristian von Späth
11.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
15.
24. s. e. trin.
Kl. 10.00Steffen Ravn Jørgensen
Kl. 16.30Anders Kingo
18.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
22.
Sidste s. i kirkeåret
Kl. 10.00Kristian von Späth
Kl. 16.30Steffen Ravn Jørgensen
25.Onsdagsandagt
Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf
29.
1. s. i advent
Kl. 10.00Anders Kingo
Kl. 16.30Kristian von Späth
Adventskransen
tændes
Højmessen (gudstjenesten hver søn- og helligdag kl. 10) er generelt også gudstjeneste med dåb.
MENIGHEDSRÅDETS MØDER I EFTERÅRET:
19. august kl. 18.00, 23. september kl. 18.00, 28. oktober kl. 18.00 og 18. november kl. 17.00.
Møderne er offentlige og finder sted i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 53.
Efterår 2015
GUDSTJENESTELISTE
GUDSTJENESTER I HELSINGØR DOMKIRKE
HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE
Sct. Annagade 12, 3000 Helsingør, www.helsingoerdomkirke.dk
Kirken er åben på hverdage fra kl. 10 – 16 (maj – aug.) og kl. 10 – 14 (sept. – april)
Tlf.: 4921 3960
Kirkekontor:
Åbent mandag – torsdag kl. 9.00–13.00,
tirsdag tillige kl. 16.00-18.00
Kordegn Anne-Marie Dam
tlf. 4921 0443
e-mail: [email protected]
Domkirkens hus
Sct. Olai gade 53, st.
3000 Helsingør
Pedel Rosa Skindersø, tlf. 2142 5710
Menighedsrådsformand Anne Busk-Jensen
Trykkerdammen 9
3000 Helsingør
Tlf. 4921 4866
e-mail: [email protected]
Kirketjener Anne-Lise Persson
mobil tlf.: 4018 6815
e-mail.: [email protected]
Kirketjener Niels Christian Poulsen
mobil tlf.: 4018 6814
e-mail: [email protected]
Domorganist Bo Grønbech
Sct. Annagade 40
3000 Helsingør
Tlf. 4920 1640
Kantor og organist Roland Haraldson
Viborgvej 41
3000 Helsingør
Tlf. 4025 1280
e-mail: [email protected]
Kirkebil for gangbesværede
Kontakt kirkekontoret
senest torsdag kl. 12.00
Tlf. 4921 0443
FIND OS OGSÅ PÅ FACEBOOK:
https://www.facebook.com/HelsingorDomkirke
Domprovst Steffen Ravn Jørgensen
Provstikontoret
Sct. Olaigade 53 1.th.
3000 Helsingør
Træffes bedst mandag – torsdag kl. 10.00–12.00
Tlf. 4921 0244
e-mail: [email protected]
Sognepræst, dr. theol. Anders Kingo
Hollandskevej 1
3000 Helsingør
Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 10.00-11.00,
samt torsdag kl. 17.00-18.00
Tlf.: 49212 2345
e-mail: [email protected]
Sognepræst Kristian von Späth
Personligt møde efter telefonisk aftale.
Træffes bedst på telefonen tirsdag-fredag
kl. 9.30-11.30
Tlf.: 2089 1567
e-mail [email protected]
Sognepræst Anne Sofie Grandorf
c/o Provstikontoret, Sct. Olaigade 53, 1.t.h.
Træffes bedst mandag og onsdag kl. 10.00–11.00
Tlf. 4921 7052 eller 3140 0991
e-mail: [email protected]
Lørdag kl. 10.00–11.00 træffes den præst, som
har højmessen dagen efter, søndag kl. 10.00
(Se gudstjenestelisten)
Hvad gør jeg ved.
Fødsel, dåb, navngivning, navneændring,
vielse og dødsfald?
Se: www.personregistrering.dk, med henvisning
til www.borger.dk og selvbetjening med nem-id.
Kirkebladet er udgivet af Helsingør Menighedsråd
Redaktion: Steffen Ravn Jørgensen (ansv.), Torben
Sørensen, Erna Madsen, Anne Sofie Grandorf,
Anders Kingo
Tryk: Nofoprint as tlf.: 4922 2500
Deadline for stof til næste kirkeblad:
20. oktober 2015
Oplag: 7000