ÅRSSKRIFT - Tange Kristne Friskole

ÅRSSKRIFT
2014/2015
Tange Kristne Friskole
Skolehilsen
Skoleåret 14/15 har på mange måder
været begivenhedsrigt. Sidst i august
2014 fejrede vi friskolens 25-års-jubilæum. Det blev markeret med et
program for nuværende elever om
fredagen og om lørdagen var også
tidligere elever og ansatte, forældre
og friskolens venner inviteret til jubilæumsfest. Det blev på en gang en
festligt og uhøjtidelig markering af
friskolens første 25 år, som vi med
glæde kan se tilbage på – både festdagen og de 25 år, der er gået forud.
Disse aktiviteter giver et konstruktivt
brud i det daglige skolearbejde. Set
over et skoleår indgår der mange elementer, som på kryds og tværs er
med til at give helheder, forståelse
for sammenhænge og på det menneskelige plan en større indsigt i menneskelivets muligheder og udfordringer – alt sammen naturligvis afpasset til elevernes alder og modenhed/forskellighed.
Set i bakspejlet kan det opleves som
en kort periode. Dog er det for eleverne, som har gået på friskolen, stadigvæk en forholdsvis stor del af deres
liv, hvor væsentlige grundsten i menneske-livet bliver lagt. Derfor er vi
fortsat ydmyge over for opgaven med
at drive en fri kristen grundskole, og
vi er optaget af, at give eleverne faglige forudsætninger og kundskab om
det at være menneske (både vandret
og lodret), så de er bedst muligt
udrustet til at mestre livet for dem
selv og i samspil med andre.
Til et begivenhedsrigt skoleår hører
også lejrskoleophold og andre aktiviteter væk fra skolen.
På medarbejdersiden har vi brugt en
del tid på de pædagogiske eftermiddage til at drøfte perspektiverne i nye
tendenser i tiden. Selv om de frie
grundskoler ikke er forpligtet på den
nye folkeskolereform i dens praktiske
udformning, så vurderer vi, at det er
sund fornuft at være lidt på forkant
med hvad, der f.eks. ligger i begrebet
”læringsmålstyret
undervisning”,
som er et hoved-begreb/hovedtanke
i reformen. Jeg vurderer, at reformen
har givet de frie grundskoler en større
frihed tilbage. Den frihed må vi bruge
konstruktivt i forhold til, hvordan vi
tænker, det er ”at holde skole” i
2015. Samtidigt skal vi fortsat give
en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i den
offentlige grundskole. Her gælder
specielt, hvad er er slutmålene i den
offentlige skole.
Sara Hummelmose Hørning holder
barselsorlov i det kommende skoleår.
Eva Bækgaard Pedersen fastansættes, og som årsvikarer ansættes Karen Wemmelund Helledi (tysk-lærer)
og Kristoffer Lind. Vi har netop
passeret 70 elever, og det niveau
holdes til kommende skoleår, hvilket
vil være det største elevhold i friskolens historie.
Ved skolekredsmødet 2. juni 2015
blev Pia Jørgensen nyvalgt til
skolestyrelsen. Tak til Inge Damgaard Kjær for din indsats i skolestyrelsen.
Til et begivenhedsrigt skoleår hører
også beslutningen om at oprette en
fri børnehave i friskolens regi. Det har
naturligvis givet en del ekstra overvejelser, og der er brugt kræfter på
at planlægge frem til åbningen af børnehaven til august 2015. En stor TAK
til børnehaveudvalget for jeres arbejde indtil nu. Maibritt Birk Christensen
er ansat som afdelingsleder. Derudover er ansat pædagogerne Lena Bisgaard Fisker, Susanne Futtrup og
Grethe Busch Berthelsen. Vi ønsker
jer alle velkommen i samarbejdet
omkring Børnehaven Tangelopperne
og i de berøringsflader, der bliver til
friskolen.
En stor TAK til elever, forældre og ansatte for et begivenhedsrigt skoleår.
Tak til skolestyrelsen for engagement
og samarbejde i årets løb.
Jeg ønsker jer alle en god sommer /
sommerferie og VELKOMMEN til et
nyt skoleår fra august 2015.
Vagn Bodilsen
Skolestart
Tirsdag d 11. aug. kl. 8.05
Fællessamling i hallen
Derefter normal undervisning
Glimt fra 0. klasse
”Nu skal I bare høre! Nu skal I bare se! I 0. klasse har vi oplevet Thorbjørn Egners univers og
nu vil vi gerne føre jer ind i Thorbjørn Egners forunderlige verden.”
En kold efterårs dag mødte vi ind til time. Pludselig befandt vi os i en hel særlig verden. De
frække småfyre Karius og Baktus havde fået adgang ind til børnenes fantasiverden og snart
var de grebet. Helt grebet. Inden længe fløj der ofte replikker gennem luften:
”Karius, er du dernede?”
”Du kan høre jeg arbejder!”
”Hvad laver du?”
”Jeg laver en underjordisk gang fra min tand over til din”
”Nej, det er smart!”
Senere på året blev vi ført ind i endnu en spændende historie og mødte fantastiske figurer fra
Kardemomme by, bl.a.: Af røverne Kasper, Jesper og Jonatan lærte vi om lov og orden. Hvad
betyder det at holde lov og orden? Er det nok med ”går den, ja, så går den?” Forandrer det på
regler? Om man stjæler eller deler? ... godt spørgsmål!? Røverne lærte i hvert fald at de i
stedet for at stjæle kunne hjælpe og være til nytte i byen. Af Tante Sofie lærte vi at selv den
mest skrappe dame kan blive mild, ja, blød om hjertet, når bare den rette spurgte hende om
noget. Den rare Tobias i tårnet blev overrasket af hele byens folk med gaver og sang på sin 75
års fødselsdag, og her fik han den talende papegøje fra Amerika, og den kunne synge sin
livshistorie ”Jeg er en papegøje fra Amerika.”
Efter ugers fordybelse sluttede vi af med at bage ”1-mønter” og da det var gjort fik 3 drenge
overskæg og en sæk med mønter, og så bar de den sovende Tante Sofie (alias Mirjam) ind i
alle klasserum, mens de sang:
Vi lister os af sted på tå.
Når vi går ud og røver.
Vi røver bare det vi må
og det vi nu behøver.
Nu ligger mørket over land.
I byen sover alle mand.
Vi drager af gårde med sæk og med spand
både Kasper, Jesper og Jonatan.
Efter hver sang i klasserne var der én ”1.mønt” til alle elever og lærere på skolen, og det kan
vel ikke andet end at vække begejstring.
Solveig Kirkegaard
1.klasse
Gennem året har vi læst både sjove og
alvorlige digte, som har givet anledning til
samtaler om nye ord og udtryk, men også
om vores egen hverdag. Dagligt har vi
arbejdet med bogstavernes lyde og
udseende gennem leg, sang og opgaver. I
perioder har vi brugt en del tid på
højtlæsning, hvilket har givet gode fælles
læseoplevelser. Den individuelle læsning
er bl.a. blevet trænet, når vi har haft
”læsecafé”.
Her har eleverne parvist læst højt for hinanden og hjulpet hinanden, når der var
brug for det. I foråret har vi bl.a. arbejdet med eventyr. Vi har sammen læst
mange eventyr og fundet ud af, hvad der kendetegner et rigtigt eventyr. Med
forskellige eventyr-dukker ved hånden skulle eleverne prøve at skrive deres helt
eget eventyr. Her fik fantasien og blyanterne frit løb – og elevernes idéer blev til
sjove eventyr.
Det kræver træning at lære at læse, og det tror jeg, eleverne har erfaret. Nu
hvor vi har nået slutningen af skoleåret, er det tydeligt at se, at glæden ved at
kunne læse for alvor begynder at spire.
Eva Bækgaard Pedersen
Forårsfest 6.-7. kl.
Efter 6 ugers intens øvning og en Peter Pan, der jævnligt glemte, at han ikke
kunne flyve, var vi klar til at vise skuespillet med bankende hjerter, svedige
hænder, kløende kostumer og sommerfugle i maven.
Det bedste ved at spille skuespil er, at man får lov til at
være en anden, end man er. Det er svært at give slip
på "hverdagens jeg" og på den opdragelse, vi har fået,
hvor vi har lært, at vi skal opføre os pænt. Fx skulle
havfruerne spille selvglade finker og ikke mindst dumme. Og det var meget grænseoverskridende - især for
havfruerne.
"Vi står bag scenen og kan høre publikum snakke. Alt
bliver stille. Følelsen af, at man er ved at sprænges af
sommerfuglesværmen i maven, er vidunderlig. Det blev endnu bedre, da det var
slut. Vi gjorde det virkelig. Men det var også lidt ærgerligt, fordi det var sidste
optræden. Men efter alt det havde klassen fået et bedre sammenhold.
6.-7. klasse
At være anderledes
Temadage i maj
Ordene kan dække over meget forskelligt, men fra 0.-8. kl. har eleverne
på forskellig måde arbejdet med emnet, så det giver forståelse for andre
menneskers situation og handlemuligheder i forhold til at møde andre
med respekt og omsorg.
0.-2. kl. tog hver dag udgangspunkt i
”Den grimme ælling” med en række
opgaver. De arbejdede med fysiske
handicaps og Downs syndrom og
snakkede om, hvordan man som
handicappet kan kommunikere med
”tegn til tale”. Gennem lege lærte eleverne at hjælpe og tage hensyn til
handicappede fx i trafikken.
Man kan være anderledes på mange
måder. Vi bor forskelligt, klær` os
forskelligt, og nogle gange kan man
ikke umiddelbart se forskelligheden!
0.-5. kl. havde besøg af Agnethe Odgaard-Jensen, som har været blind
det meste af sit voksenliv og hendes
førerhund. Hun er en blændende fortæller og har trods sit handicap eleverne i ”sine hule hånd”, når hun fx
fortæller om at holde orden i sit køkken, så hun ikke laver boller i kanel,
når menuen er boller i karry! Hun
fortalte om at skrive, finde vej, lave
håndarbejde og meget mere.
3.-5. kl. lavede korte animations-tegneserier, som viser vanskelige situationer for handicappede og legede
lege, hvor de skiftedes til at være
blinde. De havde også besøg af Anne
Marie Overgaard, der fortalte om
dagligdagen i Kernehuset i Ans.
6.-8. kl. arbejdede projektorienteret
med meget forskellige emner under
hovedtemaet. De 15 grupper var
dannet på tværs af klasserne. Èn
gruppe arbejdede med hjemløse, en
anden med punkere. Emnedagene afsluttedes med 5 min. fremlæggelse,
hvori der indgik et produkt.
Janne Bodilsen
Glimt fra 2.-3. kl.
På vores minilejrskole cyklede vi
Tange Sø rundt. Det var en fantastisk tur i megen regn. Undervejs var vi på erhvervsbesøg hos
bageren i Ans, som fortalte os
om det daglige arbejde. Et spændende indblik i, hvad der sker
bag butikken.
Gennem skoven holdt vi et par
lange pauser, hvor eleverne legede gemmeleg og vinkeput.
Frøken Ignora
Hovedprojektet i januar var de
fem første bøger af Ignora i vandtårnet. Hver bog tager fat i en
følelse. Men det er også en række
bøger, hvor Ignora udvikler sig
fra en pige, der skal gøre alting
selv, til hun får en nær ven og en
voksen, der tager hende alvorligt.
Vi har dykket ned i teksten,
tegnet, fortalt, skrevet og undret
os. Vi har bl.a. arbejdet med
tomme
pladser,
sammenlignet tekst og billede, valgt kernesætninger, fundet særlige ord,
men først og fremmest fulgt Ignoras udvikling og set hvordan
hun takler forskellige problemer,
som hun forskyldt eller uforskyldt
kommer i. Bøgerne er gået under
Vandpytterne gennem skoven
var enorme, og det var en fryd
for eleverne at cykle gennem
dem i høj fart, så vandet stod i
kaskader.
På skolen hyggede vi med madlavning, bål, spillede høvdingebold i nattøj og fik en god nats
søvn, inden vi næste dag cyklede
til Energimuseet. Der lærte eleverne mere om opdæmning som
baggrund for Tange værket.
huden på eleverne, så de gik i
gang med de næste 15 bøger
selv!!
Vi fejrede 100 året for Halfdan
Rasmussens fødsel d. 29. jan.
sammen med 0. og 1. kl. Vi legede sanglege, som havde noget
med forfatteren at gøre, læste
digte og en fortælling om ham.
Janne Bodilsen
Ane lagde anemoner
i kanonen på Trekroner.
Ved det allerførste skud
sprang Anes anemoner ud!
Halfdan Rasmussen
Lejrskole 4.-5. kl.
I efteråret var 4. og 5. klasse på
lejrskole i Odense og omegn. Vi fik
lov til at bo i et missionshus midt
i Odense. Den første dag tog vi på
safari i Odense Zoo. Her blev der
både klappet løver og giraffer.
Vi hørte en del om savannens dyr
og fik en rundvisning i haven. Der
blev også tid til at vi selv gik rundt
på opdagelse.
2. dagen blev et dejligt slotsbesøg. Vi tog med toget til Egeskov
slot.
På Egeskov slot er der både veteranbiler, motorcykler, Falck- og
legetøjsmuseum. Det var spændende at gå rundt og se. Og vi fik
også tid til leg og klatring i høje
træer. Mange elever skulle også
ind og opleve stemningen i Draculas krypt.
Dagen gik hurtigt, og godt
trætte tilbage i Odense skulle vi
selv lave mad.
Hver dag blev der afsat tid til at
skrive dagbog. Det er en god
måde at få tænkt dagen og dagens oplevelser igennem på.
Den sidste dag stod i H. C. Andersens tegn. Vi fik en spændende rundvisning på museet
og dernæst et hurtigt kig i
barndomshjemmet.
Det var en rigtig dejlig tur med
højt humør og en masse læring.
Birgit Kirkegaard
6.-7. kl. Musikvideoen
Man kan ikke bare starte med at
filme, man skal have styr
på ALT! Drejebogen skulle laves,
hvor skulle man filme? Hvem
skulle man filme? Hvordan
skulle man filme? Og hvornår
hvornår skulle man filme?
ting, fx analyse af video og
tekniske ting.
Og vi har været nødt til at bryde
vores personlige grænser for at
kunne lave gode musikvideoer, og så endelig fremvise dem
for klassen.
København 6.-7. kl.
"Før du kan score, skal du have
et mål", siger Camille.
Forvirrende, stressende, anderledes, svært og en kamp mod
tiden. På den anden side har det
virkelig været nyt, spændende,
sjovt, lærende og en god oplevelse. At nå til enighed om
sangvalget var svært. Og oversættelsen af de engelske sange har også været et problem
for mange.
Efter 6 ugers hårdt arbejde,
kunne vi endelig læne os tilbage
og se vores video - og de andres. Samarbejde havde været
lidt af et problem i alle grupper, alt det med at finde
ud af hvordan kameraet skulle
vende, og at klippene skulle
sættes ind. Men med Jens snusende hver time var det ikke en
nem opgave. Han er ”ide dræberen", der bliver ved med at
skubbe til de ustabile idéer, så
de langsomt falder sammen. Til
sidst fik vi dog endelig Jens til at
sige "Godt arbejde".
Det har været sværere, end
vi troede at lave musik videoen. Det har været akavet, sjovt
og stressende i perioder. Men vi
har helt klart lært forskellige
Toget, storkupe, kaos, grin og
råb. Okay, jeg bliver siddende
med min kæmpe rejserygsæk til
tre nætter og venter på, at de
18 andre er gået. Men jeg skal
nå det, inden togdøren smækker, og toget kører med mig.
Trods mast stemning, blev det
godt. Vi havde et sæde hver og
snakkede rigtigt godt. Fire timer. Lettede. Glade. Virkelige
hyggelige.
Første dag stod det på kanalrundfart. Vi hørte på den utrolige-gode-hurtige-sprogtalende
-guide fortælle om, Amager,
H.C. Andersens gamle hus og
selvfølgelig den lille havfrue.
Den lille havfrue sad smukt med
ryggen til og fik pænt taget billeder… med kinesere. Jeg sad
der, nød turen. Den eneste
gang jeg ofrede et blik op, kom
den lige mod mig. Fugleklat. Li-
ge bag mig. Tænk hvis den havde ramt mig. Lige bagved. Heldigvis undslap jeg.
Vi var trætte efter dagens strabadser, men maden skulle laves. Nogle spillede kort, mens
frikadellernes osen nærmede
sig.
Vi havde et godt samarbejde,
nogle skar kartofler, mens an-
dre skar salat. Man kunne mærke hyggen.
Copenhagen by night, skarpt lys
kom fra lamper og vinduer, og
regnen, der dryppede ned i små
plask samt de våde sko fra
vandpytterne, biler susede forbi. Imens gik man stille og roligt
med vennerne efter en dukkert i
svømmehallen. Vi snakkede og
grinede om fantastiske ting,
mens vi gik i en kølig brise.
8.-9. klasse
I 8. og 9. klasse skal vi lige love for, at vi i dansk har lært at stille
spørgsmål til tekster og fået talt om ”tomme huller” (altså i teksterne)! Vi
har i fællesskab hjulpet 9. klasse frem mod deres afgangseksamen og
dermed igennem året forsøgt at forestille os, hvordan en given eksamenssituation kan se ud. Selvstændighed og planlægning igennem projektugearbejdet har været generelle nøgleord for dette skoleår. Dertil har
vi prøvet at nærme os det til tider omstridte begreb ”evaluering” i forståelsen af elev-elevfeedback. Spørgsmål i forbindelse hermed har lydt:
Hvordan vurderer jeg egentlig en tekst eller et oplæg, der er produceret
af min klassekammerat? Hvilke punkter er væsentlige at se på? Hvordan
videregiver jeg min feedback på en konstruktiv måde? Med tanke på, at
vi alle er bidragydere på hver vores måde, har danskundervisningen altså
igennem forskelligt tekstarbejde i år særligt haft sit fokus på værdsætning
og feedback. Vi har en idé om, at det er lykkedes.
Sara Hummelmose
Berlin – tur/retur
Hvem er bedre til at fortælle om
en sådan herlig tur end eleverne
selv?:
Jeg elsker min klasse, de er nogle
skønne mennesker, og jeg glæder mig
sådan til at tilbringe fire dage sammen
med dem i Berlin. Vi skulle møde virkelig
tidligt på stationen i Bjerringbro - vi
skulle nemlig med toget til Berlin, dog
skulle vi skifte en masse gange. Selve
turen ville tage omkring ni timer. For
mange andre mennesker ville det nok
være en lang tur, men sammen med
denne klasse går det hurtigt! Mange
havde taget kortspil, musik, tegneredskaber og anden underholdning med
til togturen og til hygge i Berlin.
Vi skiftede tog en masse gange, og nogle
steder skulle vi vente i noget tid, men i
den tid købte vi enten mad, slik eller
blade - det var meget forskelligt for hver
person, men der var selvfølgelig også
nogle, som slet ikke købte noget.
Vi skulle gå et par kilometer for, at
komme til den lejlighed vi skulle bo i.
Der var lidt langt! Da vi endelig var nået
frem til lejligheden, skulle vi op ad en
masse trapper.. Puha. Efter den lange
gåtur var vores ben trætte.
kebab schmeckte fantastisch. Es
war eine der besten Erlebnisse
der Berlinertour.
Det første, vi skulle i Berlin, var at få
noget at spise. Vi fik en Döner Kebab,
det var lækkert! Jeg tror på, at alle
kunne lide det. Vi havde snakket om, at
skulle få Döner Kebab, når vi kom til
Berlin. Efter vi havde spist færdigt,
skulle vi handle ind til morgenmad og
sådan "aften-hygge". Vi gik i Lidl. Næsten alle gik med ind for at købe noget
lækkert, det var trods alt billigt hernede.
Senere samledes vi alle inde i stuen for
at have fællessamling og høre om, hvad
vi skulle næste dag. Efter samlingen begyndte alle at gøre klar til at gå i seng.
Vi "skændtes" alle om toilettet, der var
kun ét! Efter alle 14 personer blev færdige, gik vi alle i seng.
Junior og Heidi på vej i toget
Godnat – og sov godt Berlin.
Junior 8. kl.
Sara 8. Klasse: Ich denke, dass es
eine gute war. Es war gemütlich,
und wir hatten spass. Ich teilte
das Bett mit Heidi und Junior wurde sehr eingedrungen. Die
Zugfahrt war lang, aber sehr
gemütlich.
Peter 8. Klasse: Die Zugfahrt war
sehr
schön,
weil
wir
alle
zusammen waren. Der Döner-
Besøg af vores nye tyske venner: Elvira
og Dieter
MusicMania - Interview med Anna
Paludan Saarup
Hvorfor har du valgt at gå til MM?
- Jeg elsker at spille musik, og jeg
kan godt lide at spille guitar. Jeg
går ikke til guitar, men ved at gå
til MM udnytter jeg mine færdigheder lidt mere.
Lærer du egentlig noget?
- Det der med at spille sammen,
at lytte til andre, holde takten.
Hvilke planer har du i fremtiden
ift. musik?
- Altså jeg vil stadig gerne holde
fast i musik, men jeg ved ikke
sådan helt, hvad jeg vil bruge det
til. Jeg spiller også klaver, så det
er mest guitar og klaver, jeg kan
li´ at spille. Jeg vil i fremtiden gerne være med til sådan noget sammenspils-noget igen.
Hvilket nummer har været det
fedeste at spille – og hvorfor?
ANDAGT
Paulus var godt begavet, veluddannet, initiativrig og modig. Han
kendte de skrifter, han som jøde
var oplært i til punkt og prikke. Ingen skulle sige noget forkert om
Gud, så gik han forrest i kampen
om at bekæmpe dem med arrestationer og fængsling. For Gud
har ingen søn, mente han, indtil
- ”Spred lidt glæde, spred lidt liv”.
Der var mange akkordskift (Anna
sidder og laver grebene med
hånden) – der var lidt større
sværhedsgrad, og den udfordring
kan jeg godt li´.
Hvorfor har man egentlig musik i
skolen? Hvad tror du?
- Jeg tænker, det er noget med at
være kreativ på en måde. Lære at
kunne sammensætte, bruge sin
kreativitet og fantasi…
Sara Hummelmose
Jesus selv talte til ham og sagde:
”Jeg er Jesus, som du forfølger”.
Det blev et vendepunkt for Paulus.
Han måtte lægge sine egne forestillinger om Gud væk. Sådan kan
og vil Gud også i 2015 møde os
mennesker, så vi vender om og
tør tro, at kun Jesus er Herre.
Janne Bodilsen