Benjamin er den mest populære teenager lige nu

34 Livsstil
Lørdag den 30. maj 2015
.
Benjamin er den
mest populære
teenager lige nu
Sociale medier: Forældrene måtte installere en elektrisk
port for at holde pigerne ude. »Den vildeste oplevelse, jeg
har haft, var en pige, der var rejst hele vejen fra Italien
herop for at sige hej til mig,« fortæller det danske
Instagram-fænomen Benjamin Lasnier.
EDITH RASMUSSEN
[email protected]
vis navnet Benjamin
Lasnier ikke vækker
genklang, så spørg
enhver ung pige mellem 12 og 16 år. De vil kunne
fortælle, at Benjamin er landets mest populære teenager
med millioner af fans verden
over. I Vejle, hvor Benjamin
boede indtil for et lille års tid
siden, måtte familien installere en elektrisk port for at
holde pigerne ude, når de om
natten stod udenfor og råbte
»Benjamin, Benjamin«.
I næsten tre år har Benjamin Lasnier været den mest
populære dansker på Instagram, hvor han nærmer sig
en million følgere. På Facebook har hans side passeret 5
mio. likes (til sammenligning har Rasmus Seebachs
416.000), og nogle af de videoer, som han har uploadet
på Youtube, er blevet afspillet
mere end en million gange.
Hans fans er spredt ud over
hele verden, faktisk er kun 28
pct. af dem fra Danmark,
mens 46 pct. er amerikanere.
Det lyder som et eventyr.
Eventyret om en 13-årig
drengerøv, som tilfældigvis
ser godt ud og har en vis lighed med verdens mest feterede drengestjerne, Justin Bieber. Men det vil være et alt
for simpelt billede at tegne.
H
For når Benjamin fortæller
om de tre år, der er gået, siden
han første gang lagde et billede af sig selv ud på Instagram, forstår man, at Benjamin Lasnier ikke er en helt almindelig dreng. For uden en
selvdisciplin, der er exceptionel for en dreng på hans alder, ville han aldrig have nået
dertil, hvor han er nu.
Det er det hårde arbejde,
han godt vil fortælle om. For
selv om hans lighed med Bieber måske var med til at give
en raketagtig start på populariteten, er det noget ganske
andet, der har fået fanskaren
til at holde ved.
»For det første var tidspunktet rigtigt, men også
karisma, udstråling og evnen
til at nå ud til folk er vigtig, og
så er det et plus, hvis man har
et talent. Jeg tror, at det er alt
det, jeg har gjort, der sammenlagt er skyld i det,« siger
han.
Indspilning i Sverige
Drømmen er at nå langt. I to
år har Benjamin arbejdet
benhårdt på at blive sanger.
Med sangøvelser tre timer
hver dag. Han lærte sig selv at
spille guitar, lærte sig selv at
spille klaver og kom ind i den
musikalske verden. Og målet
er i sigte. Om kort tid tager
han til Gøteborg for at lægge
sidste vokal på den EP, han
netop har indspillet i studiet i
Stockholm, hvor Peter Swartling, som blandt andet står
bag svenske Robyn, har taget
Benjamin under sine vinger.
Swartling er en moden herre,
der kender musikbranchen
rigtig godt. Han har netop
indrettet et nyt studie med
nogle af verdens bedste producere.
Men tilbage til begyndelsen i Vejle, hvor Benjamin
var 13 år, da hans kusine viste
ham en ny app, der hed Instagram.
»Jeg kunne ikke rigtig se,
hvad jeg skulle bruge den til,
for jeg var på Facebook,«
husker han.
Men han husker også tydeligt det første billede, han
postede. Det blev taget en aften, familien spiste på restaurant. Han trykkede på knappen, lagde telefonen i lommen og tænkte ikke videre
over det.
»En halv time efter kiggede
jeg lige på telefonen igen, og
så var der pludselig 50, der
kunne lide billedet og var
begyndt at følge mig på
Instagram. Jeg var vant til at
få fem likes på Facebook,
nemlig fra min mor, mig selv,
min lillebror og en anden, så
jeg var helt oppe at køre. Der
var likes fra Kina og Canada,
og jeg var helt vild. Jeg var 13
år, og jeg kørte med klatten,«
fortæller han så begejstret, at
man godt forstår, hvorfor
BLÅ BOG
Benjamin Lasnier
N 16 år.
N Bor på Østerbro i
København med sin mor og tre
søskende.
N Født og opvokset i
Luxembourg.
N Flyttede til Danmark som
7-årig.
N Går i 8. klasse på Sankt
Joseph.
N Har 956.000 følgere på
Instagram.
N Har 5 mio. likes på
Facebook.
han øjeblikkelig var hooked.
Det viste sig hurtigt, at folk
rigtig godt kunne lide Benjamins billeder, og det inspirerede ham.
»Siden jeg var lille, har jeg
altid haft lyst til at få opmærksomhed på en god
måde. Jeg kan rigtig godt lide
at gøre et godt indtryk. At få
så meget opmærksomhed,
det var mere, end jeg havde
turdet drømme om, og jeg
blev bare ved. Og efter et par
måneder havde jeg 50.000
følgere, og en måned efter
nåede jeg en kvart million,
og så trak min mor i bremsen,« siger han og kigger over
på sin mor og manager,
Merete Lasnier, der har insisteret på at deltage i interviewet.
Eskalerede dag for dag
For hun har hele tiden været
med på sidelinjen som værn
og garanti for, at Benjamin
ikke kom ud, hvor han ikke
kunne bunde. Og advarsler
har der været nok af.
»Første gang, vi var til skole-hjem-samtale, efter at
Benjamin var kommet på
Instagram, kiggede lærerne
skævt til mig og sagde direkte, at de synes, det var mærkeligt, at jeg lod Benjamin
gøre det. Det kunne ikke
være sundt for ham, og hvad
så når hans popularitet pludselig forsvandt igen, og han
blev tvunget ud af boblen,
som de sagde. Hvad skulle
han så gøre?« siger hun.
Og selv om Merete mente,
at hun havde meget god
føling med Benjamin, satte
hun sig og tog en snak med
ham.
»Det eskalerede bare dag
for dag. Vi havde en telefonstorm af piger, der ville i kontakt med Benjamin, så vi
måtte alle have hemmeligt
nummer. Det hele foregik
bare så hurtigt, at det var
svært at følge med, så jeg satte mig ned med ham og tog
en snak om, hvad han egentlig havde tænkt sig at bruge
det til? Jeg havde selvfølgelig
morhatten på i hele perioden
og snakkede med ham om
alle de fælder, der er på de
sociale medier. Og at han for
eksempel ikke måtte lægge
billeder ud, hvor han var i bar
overkrop og sådan noget.«
I mellemtiden var Benjamin begyndt at lægge videoklip ud på Youtube med
coverversioner, og det havde
han også succes med. 1,2
mio. har f.eks. set hans video,
hvor han synger en coverversion af Rihannas Diamonds.
»Så jeg sagde, at jeg gerne
ville synge. Det havde jeg
tænkt over, selv om jeg længe
havde holdt mig tilbage. Jeg
havde ambitionerne, men
turde ikke rigtig udfolde
dem. Men så begyndte folk at
Lørdag den 30. maj 2015
Livsstil 35
.
UGENS
VIN
ANDERS HALSKOV
vinskribent
[email protected]
Du får for lidt
af den
alsidige rosé
N Kan du ikke mærke det? Der er varmegrader i
luften, kvindernes skørter bliver kortere, og
mændenes arme brunere, og pludselig slår det
dig, hvor lidt du egentligt får. Af rosévin.
Måske drister du dig til par flasker, når
ferien går til Provence, men på egne breddegrader får du for lidt rosévin. Mjaaa, måske
ikke dig, kære læser, men har din nabo ikke
en irriterende tendens til at køre billig ripasso ned, året rundt, uanset vejret?
Jeg slår gerne (endnu) et slag for at lave
om på det – af mange forskellige grunde,
både filosofiske som vintekniske.
Dejlig, ukompliceret og alsidig
sige, at de syntes, at mine
covers lød megagodt, og jeg
blev ved. Min drøm var at stå
på en stor scene og synge for
en masse mennesker. Men
jeg kan huske, at du bad mig
gå op på mit værelse og tænke mig godt om,« siger han
henvendt til Merete.
»Der er ingen i vores familie, som er særlig musikalske,
og jeg så bare det der X-factor-scenarie for mig og tænkte, at det ikke er godt for nogen. Så jeg bad ham om at bevise, at det virkelig var det,
han ville. Og kun hvis han
også passede sin skole.«
Jeg går i seng
hver dag kl. halv
ni. Det er jeg
nødt til, for ellers er
jeg bare så træt
næste dag.
Benjamin Lasnier,
16 år
Perfektionist
Det har Benjamin gjort, og
som med alt andet lægger
han alle sine kræfter i at gøre
det godt, selv om han har alle
sine eftermiddage optaget af
sang- og musikundervisning.
»Det er noget med prioritering. Der er mange unge, som
bruger deres tid på noget, de
ikke tænker særlig meget
over. Så har man pludselig
brugt to timer på Netflix. De
to timer sad jeg måske med
lektier. Når andre på min årgang er ude til fester i weekenden, så kan jeg godt sidde
hjemme en hel aften og lave
alle lektier til næste uge, for
så er det overstået. Jeg har rigtig travlt, for selv om jeg
arbejder seriøst med musikken, så skal det ikke gå ud
Benjamin blev
blev suget ind i
det. I dag ville
det ikke kunne lade
sig gøre.
Thomas Bigum,
ekspert i sociale medier
over min skolegang. Jeg vil
bare være i toppen. Jeg er virkelig perfektionist. Og det er
faktisk blevet værre med
tiden. Det kan godt være en
ulempe, for jeg kan ikke bare
sætte mig ned og slappe af.
Jeg føler, at jeg er nødt til at
bruge min tid konstruktivt.
Jeg går i seng hver dag kl. halv
ni. Det er jeg nødt til, for ellers er jeg bare så træt næste
dag.«
Evnen til at fokusere har
Benjamin vist mange gange.
For eksempel også, da han
var 12 år og besluttede sig for
at få en sixpack. Fra den ene
dag til den anden rørte han
ikke hverken slik, sodavand
eller chips. Og det holdt han
et år, indtil den eftertragtede
sixpack blev synlig.
Et springbræt
Nu gælder det musikken. Og
selvfølgelig er han spændt
på, om det lykkes ham at få
alle sine fans med over, når
han forhåbentlig kommer
med sin første EP engang tilefteråret.
»Det er vigtigt for mig at
understrege, at de sociale
medier er brugt som springbræt til at komme videre med
musikken. Ellers vil jeg bare
blive ”drengen, der lægger
billeder og videoer ud”, og
det vil jeg gerne væk fra. For
det har hele tiden været tanken, at jeg skulle have de
Benjamin Lasnier var bare 13 år,
da han begyndte at poste
billeder af sig selv på Instagram,
og pigerne var vilde, for han ser
godt ud – næsten som Justin
Bieber. Foto: Sebastian Buur Gunvald
mange følgere, og så skulle
jeg bruge det til noget større.
Nu håber jeg, at mine følgere
tager godt imod min musik
og accepterer, at nu er det
den, der er i fokus.«
Ekspert i sociale medier
Thomas Bigum har fulgt fænomenet Benjamin i de seneste tre år og mener, at han har
fået god rådgivning.
»Det er første gang, at Benjamin giver et længere interview, så han har været beskyttet mod pressen og udnyttelse, og det har været
klogt. Og det er rigtigt set at
vente med at lade ham udtale
sig, indtil han har noget nyt
at komme med som f.eks. en
pladeindspilning.«
Da Benjamin startede, var
Instagram i sit tidlige forår.
Dengang var der ikke så mange at følge, og volumen af
brugere steg kraftigt i de år.
»Benjamin blev suget ind i
det. I dag ville det ikke kunne
lade sig gøre,« siger Thomas
Bigum.
1. Rosé smager dejligt. Det rammer flot i
grænselandet mellem hvid og rød og forener på smuk vis det læskende element fra
hvidvin med strukturen og biddet fra rødvin.
2. Rosé skaber feriestemning. Prøv at
sætte dig med en velvalgt ledsager på din
favoritrestaurant med udeservering og bestil
som det første en flaske rosé. Så skal du bare
se, hvor ukompliceret tilværelsen pludselig
synes.
3. Rosé er alsidig og dækker alle lejligheder fra studentergilder til frankofile picnics på nærmeste stykke græs. Med andre
ord, både med og uden mad.
Desuden lever vi jo nu i tid, hvor det
diskuteres om daginstitutioner skal have lov
at bestemme indholdet i madpakkerne, så
måske skulle du give din vinanmelder mandat til at bestemme, hvad du skal drikke,
bare denne weekend?
Du skal drikke rosé.
Kreydenweiss
Les Grimaudes Rosé
2014
333333
Drue(r): Grenache, mourvedre
Område: Costieres de Nimes
Forhander: Erik Sørensen Vin
Pris: 84,95kr. v. 6 flasker
Ret lukket, lidt urtet næse med
fersken. Meget charmerende
mund med let sødme, fint holdt i
balance af syren. Liflig fætter
med bred appel og pondus nok
til at ledsage fx en svinemørbrad
eller stegt hønsefugl fra grillen.