Ugandas unge tager kampen op mod tyveri af offentlige midler
#2 | 2013 www.ms.dk Tæt på Afrikas unge. De er sultne efter forandringer s.1 Hvad tog Prisca og Grace med i kufferten til Danmark? Black Monday: Ugandas unge tager kampen op mod tyveri af offentlige midler #1 | 2012 s.2 Vi anbefaler Se videoen fra cykelkampagnen Tour de Future 2013 ms.dk/tourdefuture actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Jakob Dall/MS Redaktion: Mikkel Gottlieb og Henriette Winther | Ansv: Camilla Laudrup | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | [email protected] | www.ms.dk | #2 Juni 2013 s.3 Oplag: 12.500 | ISSN: 1901-6115 | Helle Munk Ravnborg, forkvinde Mellemfolkeligt Samvirke (netop tiltrådt) I 68 år har Mellemfolkeligt Samvirke været i gang med at gøre en forskel. Den gang som nu, er målet for vores arbejde at bekæmpe den fattigdom og uretfærdighed, som alt for mange mennesker verden over lever i. Vi skaber resultater og arbejder langsigtet i Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid. Vi forener vores kræfter i mere end 40 lande over hele verden, fordi vi ikke vil finde os i den ekstreme uretfærdighed, som rammer verdens fattigste hver eneste dag. Du gør en forskel. Hvad enten du er frivillig i vores café Mellemrummet, Landsbysponsor, studerende på et af vores kurser eller noget helt fjerde, så er dit engagement helt afgørende for Mellemfolkeligt Samvirke. Det må gerne være underholdende og sjovt at være med, men det er ikke kun for sjov. Vi står sammen med borgere på hele kloden, også i Danmark. Her har flere tusinde danskere netop vist deres opbakning til Mellemfolkeligt Samvirkes forårskampagne Tour de Future, hvor vi cyklede for at sige ’Stop Madbenzin’. Dét, at vi var mange, fik danske toppolitikere som Martin Lidegaard og Connie Hedegaard til at lytte til os og øge fokus på, at deres politik skal være mere retfærdig over for verdens fattigste. Med på cykelturen var også seks af Afrikas unge, som du kan lære lidt bedre at kende her i magasinet. De har hver især haft store udfordringer i deres liv, fordi de er vokset op under små kår i lande med stor ulighed og fattigdom. actionmagazine Ingen af dem har endnu fået den uddannelse eller det job, de drømte om, ej heller den sundhed og tro på muligheden for at kunne virkeliggøre retten til et værdigt liv, som burde være alle unge forundt. De har oplevet at sidde i en alt for stor skoleklasse uden en lærer til at undervise; de har været vidner til, at deres søskende ikke kunne komme til læge, når de var syge; de har været vidner til overgreb mod en nabodatter, uden at myndighederne greb ind, og de har været vidner til, at den jord, deres forældre og naboer har dyrket og som har givet dem mad på bordet gennem deres opvækst, pludselig er i spil, når udefrakommende investorer er på udkig efter jord. Foto: Jakob Dall/MS Mellemfolkeligt Samvirke gør en forskel Foto: Jakob Dall/MS Leder 14 Tema om unge i Afrika 8 Uganda går i sort Unge i Afrika har ofte svært ved at få indflydelse, svært ved at få uddannelse og job og svært ved at vriste sig fri af forældede kulturelle dogmer. Læs hvordan seks unge rettighedsforkæmpere fra Uganda, Kenya og Tanzania ser på deres udfordringer i Afrika – og på deres møde med det kolde Danmark. Hver mandag tager mange ugandere sort tøj på for at vise deres lede ved den omfattende korruption - og deres sorg over alle de mennesker, der dør hver eneste dag som direkte følge af korruptionen. Læs om en pilrådden politisk kultur, der forgylder magthavere og holder folket hen i uvidenhed. 5 Stærkt punktum for Tour de Future Tour de Future rullede i april, maj og juni gennem landet og spredte budskabet ’Stop madbenzin’. 13 Forkvinden takker af Trine Pertou Mach takker af efter seks år som forkvinde i MS og overlader posten til Helle Munk Ravnborg. 36 Generationernes rejser Nils og Jytte Bak Pedersen rejste med MS, da gik på pension. Den oplevelse ville de ikke snyde barnebarnet for. Tema om unge i Afrika Det er sådanne oplevelser og følelsen af uretfærdighed, der har fået disse seks unge til at gå ind i kampen mod fattigdom og til at bekæmpe uretfærdighed, når den stikker sit grimme fjæs frem. 14 Afrikas stjerner I dag er de alle seks involveret i Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid’s ungdomsnetværk Activista, hvor de er med til at dokumentere og råbe højt, når uretfærdigheden viser sig og når myndighederne svigter deres ansvar. På den måde er de med til at give mennesker, der lever i fattigdom, bedre livsbetingelser og til at sikre lige muligheder for alle. 18 Udfordringer i alle retninger Det er mennesker som dem, du viser din opbakning og arbejder sammen med, når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke. På den måde yder du også et vigtigt bidrag til kampen mod fattigdom og ulighed og for en global bæredygtig udvikling.• Mød seks unge afrikanere fra Uganda, Kenya og Tanzania og læs om deres største bedrifter som aktivister. Unge afrikanere slås blandt andet med arbejdsløshed, manglende uddannelse og mangel på ligestilling mellem kønnene og mellem generationerne. 26 Vis mig din kuffert Hvad tager man med sig, når man rejser væk fra Afrika for første gang i sit liv? Prisca Naftal fra Tanzania og Grace Tusuubira fra Uganda åbner rejsetasken. 28 Mødet med Danmark De afrikanske ambassadører for Tour de Future mødte en velordnet, kølig og grøn dansk virkelighed. Hør hvordan opholdet har inspireret dem som unge aktivister. 32 Sulten efter forandringer 23-årige Amos Mwatata blev opgivet af sine forældre og gik siden sulten i skole. I dag kæmper han for fattige landsmænd i Kenya, der er blevet fordrevet fra deres jord. #2 | 2013 Noter s.5 [QR-kode] Se video fra Tanzania, hvor fattige menneskers mulighed for at spise sig mætte bliver ødelagt af internationale firmaers jagt på jord. Mød Elly og fem andre unge fra Tanzania, Uganda og Kenya, når de cykler med i Tour de Future 2013. Hvordan får vi gjort op med uretfærdigheden? Det er ikke fair, at biobrændstof krænker fattige menneskers ret til et værdigt liv, når de får frataget muligheden for at dyrke deres egen jord. Hvad: Kør med i Danmarks største cykelkaravane og sig Stop Madbenzin! Og nyd en grillet majs med god samvittighed bagefter på Urban Picnic. Hvornår: 18. april i Aalborg til 16. maj i København Hvor: 15 byer i hele landet. Se ruten på bagsiden af folderen. Vi starter i Aalborg og slutter i København. Tilmeld dig på tourdefuture.dk og få løbende opdateringer eller hop bare i sadlen, når Tour de Future kommer forbi. Hvem: Alle kan være med - både på cyklen og til de efterfølgende Urban Picnics med musik, taler og majs på grillen. Hvorfor: Når du cykler med, viser du, at du har taget stilling mod fattigdom og sult. Alle er inviteret. Tag din bedste ven med eller måske alle dine venner! Fremtidens biobrændstofpolitik udformes lige nu – og du kan få indflydelse på den. Det er nu, det gælder om at blive hørt. Det er nu, vi skal vise politikerne, at vi står sammen om at få madbenzinens dystre og skadelige bagsider frem i lyset, så den kan blive stoppet. FAKTA: 6 børn kunne spise sig mætte en hel dag Der findes alternativer til brug af biobrændstof i benzinen, alternativer som ikke går ud over verdens fattige. Der er brug for DIN opbakning og pedalkraft! Hop i sadlen med Tour de Future, så kan du sammen med dine venner være med til at sende et vigtigt signal om, at mad skal i maver - ikke i benzintanke. i den mængde fødevarer, der bliver blandet i EN tankfuld benzin. Jo flere vi er, jo stærkere står budskabet: Stop madbenzin! - mad skal i maver! Sådan skal du overbevise dine klassekammerater om at cykle med! Den benzin og diesel, som vores biler herhjemme kører på, er blandet op med 5,75 procent brændstof, der overvejende er produceret af majs, sukker, raps, hvede og palmeolie. Det kaldes biobrændstof - eller MADBENZIN. A Første generations biobrændstof er det, der er lavet på de primære afgrøder fra marken – majs, sukker, hvede osv. C kort før jul var 17 danske unge med Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania for at møde nogle af de mennesker, som sulter på grund af internationale firmaers jagt på jord. Mød dem til Urban Picnic til en snak om global uretfærdighed. Fordi bønderne nu har mangel på jord og derfor ikke kan producere afgrøder, så har mange i landsbyerne heller ikke længere råd til tøj, vand eller andre fornødenheder... ...Vi skal råbe politikerne op. Vi skal få dem til at indse, hvilke konsekvenser produktionen af madbenzin har for verdens fattigste. Vi danskere skal i fællesskab gøre en forskel. Produktion af brændstof fremstillet på fødevarer skal stoppes, og derfor glæder jeg mig til at komme i gang med kampagnen Tour de Future 2013 Mikala Helwigh Kamper 19 år, rettighedsambassadør Københavns Åbne Gymnasium Første og anden generations biobrændstof-diskussionen er lang og teknisk. Fakta er, at langt det meste biobrændstof i dag kommer fra mad – og meget lidt kommer fra ikkefødevarer. rundt om i landet. frivillige ildsjæle og en masse af Jeg rejser til Danmark for at sige Stop Madbenzin. Folk dør altså hernede, fordi vi ikke har nok mad. Resten af verden skal forstå de menneskelige konsekvenser af biobrændstofproduktion. Vi skal fortælle politikerne og virksomhederne, at det er forkert, når de fodrer maskiner i stedet for mennesker! Mange familier i mit lokalområde blev tvunget til at flytte, efter udenlandske investorer købte jorden. Hvis jeg selv en dag får børn, vil de måske spørge, hvorfor vi lod det ske? Vi bliver alle sammen nødt til at reagere - uanset om jordtyveri sker tæt på dig eller på den Vi ses! Elly Kimaro, 28 år, rettighedsaktivist, Tanzania Cykler med i Tour de furture 2013 Politikernes beslutninger er med til at presse mennesker væk fra deres jord. Vil du finde dig i det? Adgang til at dyrke jord er i store dele af verden altafgørende for at kunne brødføde sin familie og skabe en bæredygtig fremtid. www.tourdefuture.dk eller facebook.com/tourdefuture Mellemfolkeligt Samvirke Virksomheder og spekulanter overtager hvert år jordområder i Afrika, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det betyder, at fattige familier fordrives fra deres jord og ikke længere kan brødføde sig selv. Afrikanske marker, som skulle bruges til at mætte millioner af sultne maver, bliver i stedet brugt til afgrøder, der bruges som brændstof i vores benzintanke. Fortæl politikerne, at biobrændstof baseret på fødevarer ikke er løsningen! Hvordan: Det seneste år har Berlingske afdækket, hvordan landets største pensionsselskaber har investeret millioner af danske pensionskroner i nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande. Derfor fik de tre Berlingske-ansatte; Eva Jung, Jette Aagaard og Mads Nissen, den 13. juni overrakt Timbuktuprisen på 100.000 kroner for deres gravearbejde om disse blodinvesteringer. Artiklerne har været med til at øge danskernes og pensionsselskabernes fokus på etiske investeringer i udviklingslande. Biobrændstof presser fattige familier fra deres jord Danske og europæiske politikere har vedtaget, at der skal blandes biobrændstof i tankene på biler, busser og lastbiler. Det har skabt en enorm efterspørgsel efter jord. Skal verdens fattigste sulte, fordi vores biler kører på madbenzin? Klokken 13: Vi varmer op! Kom og pimp din cykel i det mobile cykelværksted. 18 af Danmarks 21 største pensionsselskaber har det seneste år fordoblet investeringer i statsobligationer i problematiske regimer i Afrika. Således er investeringer for 1,2 milliarder placeret som ikke-øremærkede lån til statsbudgetterne i Nigeria, Elfenbenskysten, Senegal, Republikken Congo, Uganda, Gabon og Angola. De fire pensionsselskaber, der har investeret flest pensionskroner i statsobligationer fra et eller flere af de otte lande er Unipension, Industriens Pension, Pensam og PensionDanmark. Det skriver Berlingske. Klokken 14: Vi cykler! Karavanen bliver ført an af et rullende musikanlæg. Efter en god tur rundt i byen kommer vi i mål et par timer senere, og det lokale torv er omdannet til Urban Picnic. Vi ruller græsset og håret ud. Gode taler, god musik og god samvittighed. Pris for artikler om blodobligationer Tjek hele programmet for din by på www.tourdefuture.dk Blodinvesteringer fordoblet Asmani Salum Nipe, 64 år, Kisarawe-distriktet i Tanzania Øverste leder af landsbyen Marumbo actionmagazine Zimbabwe’s præsident Robert gabe har annonceret, at der skal holdes parlamentsvalg den 31. juli. Hans regeringspart ner Morgan Tsvangirai siger, at Mugabe med vilje skaber en forfatningskrise ved enerådigt at bestemme denne dato, fordi han godt ved at valgtilforordnede, medier og sikkerhedsforanstaltninger først kan være klar senere for at sikre et frit valg. Tsvangerai dem vores jord, fordi de sagde, de ville skaffe os jobs, forsynes os med rent vand, skoler og lægeklinikker og støtte iværksætter-grupper i området. Men ingen af løfterne har holdt stik. Vi har kun fået en smule af den lovede kompensation, og nu har vi langt mindre, end før de kom. 18 ud af 21 Valgdato vakler har i adskillige rapporter dokumenteret, at jordtyveri betyder, at beboere i fattige landsbysamfund får revet livsgrundlaget væk under sig. De mister adgangen til den jord og det vand, der er livgivende for dem. Det gør det sværere at holde sulten fra døren. Selskaberne, der har opkøbt retten til jorden, ødelægger samtidig den jord, som landsbyernes indbyggere altid har levet af. Vi havde noget, de var ude efter. Vi blev enige om at tilbyde arbejdet for at sikre bedre forhold for befolkningen i et område af Kenya, der tit er ramt af tørke, som skubber til interne uroligheder. På den måde er en af Hubbie Husseins vigtigste opgaver at sikre freden lokalt. Her får hun brug for sin mangeårige erfaring med blandt andet kvinders ligestilling og fødevaresikkerhed. FN’ højniveau-panel bestående af 27 fremtrædende ledere lægger op til et markant skift i måden at skabe udvikling på. I en ny rapport har de fem anbefalinger til at gøre fattigdomsbekæmpelse mere global og mindre snævert fokuseret på fattige lande. Det første skift de lægger op til er, at alle skal løftes ud af fattigdom, og ikke kun en reduktion, som 2015-målene siger. De anbefaler desuden bæredygtig udvikling, omdannelse af økonomier, så de skaber jobs og vækst, fred og ansvarlig regeringsførelse samt nyt globalt partnerskab om at understrege post-2015-dagsordenen. Mellemfolkeligt Samvirke hilser skiftet velkommen, men minder om at der er brug for konkrete og forpligtende mål for at begrænse social og økonomisk ulighed. Se hele rapporten på ms.dk Indbyggerne i 11 landsbyer mistede deres jord til et udenlandsk firma, som ville dyrke biobrændstof. Find rapporterne og læs hele historien om jordtyveriet i Kisarawe på www.tourdefuture.dk En af Mellemfolkeligt Samvirkes dygtige samarbejdspartnere i Kenya i over 10 år, Hubbie Hussein, skal fremover stå i spidsen for arbejdet med husdyr som kvæg, geder og får i Garissa-regionen i Kenya – og i praksis være med til at forbedre vilkårene for de cirka 600.000 nomade-folk i området. Udnævnelsen af hende som guvernørens højre hånd eller ”minister for husdyr” er en vigtig milepæl i Udvikling skal have globalt fokus Biobrændstof lyder sådan set lækkert. Men når vi bruger mad som benzin, imens næsten en milliard mennesker sulter hver dag, så smager det knap så godt. Derfor er vi nødt til at fortælle vores politikere, at vi ikke vil spises af med den slags. Den enes brød skal IKKE være den andens død. Det kan vi gøre bedre. Minister for husdyr – her kom fire af dem i Nationalforsamlingen, mens 15 vandt sæder i de nye regionsråd. For mange andre, var det lige ved og næsten. Clara Chenjema i det sydlige Kenya blev nummer to i hendes valgkreds i kampen om et sæde i Mombasa regionsråd. ”Jeg stillede op mod seks mænd og jeg var tæt på at vinde. ActionAid har hjulpet os kvinder op på et niveau, hvor vi tør deltage i samfundsdiskussioner og hvor vi stiller op til valg. Men de traditionelle patriarkalske værdier vandt til sidst, og jeg blev kun nummer to, siger hun. har arrangeret Tour de Future i samarbejde med Marts-valget i Kenya gav flere poster til kenyanske kvinder end nogensinde før, men der er stadig mange kampe for ligestilling, der skal kæmpes i det østafrikanske land. I forhold til det foregående parlament, er kvindeandelen fordoblet i den ny Nationalforsamling, hvor 19 pct. af de 349 medlemmer nu er kvinder. 47 blev valgt ind på pladser reserveret til kvinder, mens 16 sæder blev vundet i konkurrence med mandlige kandidater. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid Kenya har samarbejdet med rigtig mange kvindelige kandidater for at styrke deres politiske program og valgbarhed Huxi Bach, radio- og tv-vært og ambassadør for Tour De Future Små skridt frem for kenyanske kvinder Bliv klog på madbenzin på halvandet minut. Foto: Jakob Dall/MS har derfor bedt SADC, det sydlige Afrikas ledere, om at få Mugabe til at finde en senere dato. Mugabe og Tsvangerai har været i koalitionsregering sammen, men de har brugt mere tid på at være uenige end på at samarbejde. B Anden generations biobrændstof er typisk lavet på affaldsprodukter - ikke fødevarer – og tager derfor i reglen hverken plads eller mad fra verdens fattigste. Politikere i Danmark og resten af Europa har omfavnet idéen om biobrændstof. Deres politiske mål har skabt en kunstig efterspørgsel på madbenzin og skubbet gang i en enorm og dybt skadelig industri. For de har ikke gennemtænkt konsekvenserne. Produktionen af madbenzin kræver mange fødevarer, og meget plads. Store internationale selskaber er gået på jagt efter landområder, hvor de kan dyrke fødevarer til europæiske og amerikanske biler. I mange udviklingslande bliver landbrugsjord nu brugt til madbenzin i stedet for mad. Som om det ikke var nok, stiger efterspørgslen på mad, så de globale fødevarepriser går i vejret og skubber millioner af fattige mennesker ud i sult. Når danske og europæiske politikere stiller krav om, hvor meget biobrændstof vores biler skal køre på, har det skadelige konsekvenser for mennesker i hele verden. Det er en ond spiral: Udenlandske selskaber lover guld og grønne skove til fattige bønder, der sjældent har skøde på deres jord, selvom de har boet der i generationer. Selskaberne får lov at købe retten til jorden. Men handlerne foregår alt for ofte på ulige og uærlige vilkår. Det hedder land grabbing – eller jordtyveri! Her har lokale bønder ikke en chance for at gøre indsigelser eller kende konsekvensen for familiens fremtid. Det er dybt krænkende at bruge mad i benzintanken, når 870 millioner mennesker sulter. Den mængde biobrændstof, som danskerne brugte alene i 2011, kunne have brødfødt anslået 1.5 millioner mennesker i et helt år. •870.000.000 mennesker sulter. •Madvarer brugt til at fodre biler i den vestlige verden! •Madbenzinen bringer fattigdom og frarøver jord •Kom til Urban Picnic i din by •Deltag i Danmarks største cykelkaravane 2013 FAKTA: Meget biobrændstof er ikke engang til gavn for klimaet, selvom navnet kunne antyde noget andet. Man har fundet ud af, at produktion af biobrændstof ofte belaster miljøet rigtig meget. s.4 C000000 KLIK IND PÅ TOURDEFURTURE.DK OG BLIV KLÆDT PÅ TIL CYKELTUREN. Skriv under! Kan du lige præcis ikke cykle med den dag, Tour de Future kommer til din by, så kan du alligevel sige Stop Madbenzin. Skriv under på tourdefuture.dk – så sender vi din underskrift til EU’s politikere sammen med forhåbentlig 100.000 andre europæeres. Tour de Future: Budskabet blev hørt Fattige afrikanske småbønder mister deres jord, fordi Europa har brug for biobrændstoffer produceret på fødevarer. Derfor rullede Tour de Future i april, maj og juni gennem landet og spredte budskabet ’Stop madbenzin – mad skal i maver’. Klima- og energiministeren, klimakommissæren og en masse andre politikere i Danmark og EU hørte beskeden. Og forstod den. #2 | 2013 s.6 Hvad Kommentar En tour der gav mening Not everything that starts with bio is good. (Ikke alt der begynder med ‘bio’ er godt.) ” ” Connie Hedegaard under en debat med EU’s miljøministre i marts Klima- og energiminister Martin Lidegaard fra scenen på Christiansborg Slotsplads under afslutningen på Tour de Future. Jeg er 100 procent enig i, at det, at proppe fødevarer bevidstløst i benzintanken ikke er vejen frem. MS-faktor Mr. Corn og Jytte Abildstrøm Hedegaard mø d Tour de Future har skabt debat og givet især unge danskere mulighed for at vise globalt engagement ved at cykle med. Og så har kampagnen givet klare politiske aftryk. ed Tour de Fu tu r 15 byer og ca. 5000 mennesker deltog i Tour de Future e Joy, Amos, Elly, Prisca, Grace og Vicky kanonen gav ma k ar a va ar K nie on C sm te Politikere der repræsenterer 103 mandater nen groov e Tour de Future stoppede myldretidstrafikken i Kbh i to timer TDF-ambassadører gjorde indtryk i Bruxelles Knap 5000 danskere har skrevet under mod madbenzin Folkekøkken på Slotspladsen Saddelcovers, t-shirts, klistermærker, flag, balloner Besøg hos Maabjerg BioEnergy Concept Alvor Gøgl pustelige m Op ajs , de Martin Lidegaard har svært ved at overbevise EU-kolleger om mindre madbenzin ælte rv Vi kampagne n lave actionmagazine ØV-faktor Mand i abekostume får pelsen blæst ind i hovedet så han ikke kan se noget, slingrer så meget at damen bagved kører ind i ham og styrter udover cyklen. EU-rapport undervurderer omfanget af problematiske jordovertagelser en del madben zin at Produktionen af madbenzin kræver stadig enorme jordområder t ug br på ha r r i vinde n Popcorn som sviner og er møgsvære at feje op fra brosten Vintertøj på de første ugers etaper s.7 Tekst: Nils Brøgger Jakobsen, Mellemfolkeligt Samvirke Det burde være selvfølgeligt, at man ikke skal prioritere landbrugsjord for at dyrke mad til biler, når mennesker sulter. Men virkeligheden er, at bilister og transportindustri hvert år forbruger biobrændstof baseret på fødevarer (madbenzin) i et omfang, der kunne have brødfødt omkring 1,5 millioner mennesker, hvis afgrøderne var høstet som mad. Helt berettiget har EU-Kommissionen og de nationale regeringer, herunder Danmark, store ambitioner om at finde bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer som et af svarene på de alvorlige klimaudfordringer, verden står overfor. Politikere i Danmark og Europa har derfor opsat politiske mål for, hvad der skal puttes i vores benzintanke. Det har sat kunstigt skub i efterspørgslen og produktionen af biobrændstof baseret på fødevarer – og det har vist sig at være meget problematisk set i et globalt perspektiv. EU’s politiske mål vil kræve yderligere import af biobrændstof fra lande udenfor Europa. Vi har erfaret, at når der etableres biobrændstofplantager i udviklingslande, så bliver fattige bønder i mange tilfælde tvunget væk fra den jord, de dyrker. Den kompensation, der tilbydes, står ofte langt fra mål med jordens værdi. Mange undersøgelser peger på, at landbrugsjord i udviklingslandene er under stort pres. Behovet for afgrøder til energi vil forøge problemet og bidrage til, at investorer overtager jorden, uden at det kom- mer den lokale befolkning til gode. Det er baggrunden for, at Tour de Future 2013 har madbenzin som tema. Vores farverige cykelkaravane har været landet rundt, og overalt har borgere og lokalpolitikere bakket op om, at mad skal i maver, ikke i tanken. Det er tydeligt, at både unge og ældre ønsker at tage et globalt medansvar. Et af formålene med vores kampagne er netop at skabe et handlerum. Det politiske aftryk af kampagnen er, at vi har fået centrale beslutningstagere i Danmark og EU til at forholde sig til vores budskaber. Både Klimakommissær Connie Hedegaard og Klima- og Energiminister Martin Lidegaard har lyttet og bakket op. Og vi har givet nogle af dem bedre kort på hånden, når de skal forhandle. Som Klima- og energiminister Martin Lidegaard sagde under Tour de Future-afslutningen på Christiansborg Slotsplads: ”Den kamp kan jeg kun vinde politisk, hvis jeg har opbakning hos jer...” I løbet af 2013 og 2014 skal EU’s medlemsstater og Europaparlamentet i fællesskab beslutte sig for en ny politik på området. MS arbejder videre for, at politiske incitamenter til bestemte energiformer fremover overvejes med mere fokus på global ansvarlighed. Det er et fælles ansvar at sikre, at de politikker rige lande fører, ikke har negative konsekvenser for de mennesker, der lever i fattigdom og som i forvejen kæmper for opretholdelse af livet.• Nils Brøgger Jakobsen kampagnechef Vejen mod en ny EU-politik Revideringen af EU’s biobrændstofpolitik skal vedtages ved det såkaldte co-decision - hvilket betyder at EU-Rådet (repræsentanter for alle 27 regeringer) og Europaparlamentet skal blive enige om, hvordan direktiverne skal revideres. Der er flere danske medlemmer af Europaparlamentet, der har meget centrale roller, særligt Britta Thomsen fra Socialdemokraterne og Jens Rohde fra Venstre. EU’s Klima- og Energiministre mødtes i juni, blandt andet for at diskutere deres holdning til EU’s biobrændstofpolitik. Desværre var det en ren formalitet, hvor det irske formandskab berettede om, hvordan de forsøgte at få ministrene til at enes - uden held - og ønskede Litauen al held og lykke med arbejdet. Litauen overtager nemlig EU-Formandskabet 1. juli, og derefter er det deres ansvar at få Rådet til at enes. Europaparlamentets komitéer for miljø og industri skal stemme om deres holdninger til biobrændstoffer i juni og juli. I det magtfulde industriudvalg ser det ud til, ikke mindst på grund af Jens Rohde, at ambitionsniveauet er væsentligt lavere end det, den danske regering har. Til september skal HELE Europa-parlamentet forholde sig til spørgsmålet og stemme om en fælles position. Når både Parlamentet og Rådet har fundet sine holdninger, skal de forhandle med hinanden om et kompromis. Det er det kompromis, der bliver EU’s kommende biobrændstofpolitik. #2 | 2013 Hvad De vil ikke finde sig i tyveri af offentlige midler s.8 ” Tekst: Jacob Rosdahl, Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda Foto: Jakob Dall/MS Jeg tror, der er et strå, der får kamelens ryg til at brække. (...) Jeg tror vi skal være barske i vores brug af midler, men min grænse går ved brug af vold eller medvirken i at nogen bliver slået ihjel. Isabella Akytenge, 25 år, Black Monday-aktivist s.9 ” Ugandas unge har modstandskraft. De har energi, passioner og er i stand til at få succes mod alle odds. År ind og år ud stiger priserne, alligevel vågner de unge op hver morgen og går på arbejde for at forsørge sig selv og deres familier. ” Nogle siger at korruption er et trin på udviklingstrappen. Når de korrupte er så uforskammede, er der ingen grund til at undskylde at vi hænger tyvene ud. Helena Okiring, 26 år, Black Monday-aktivist Andrew Karamagi, 24 år, Black Monday-aktivist actionmagazine #2 | 2013 s.10 BLACK MONDAY Danmark har fået 5 mio. tilbage Afsløringen af den omfattende svindel med donor-midler i oktober 2012, fik donorerne til at smække kassen i. Nu er Uganda begyndt at betale pengene tilbage, og Danmark har indtil videre fået fem af de ti millioner kroner. Udviklingsminister Christian Friis Bach har lovet, at man vil sende de ti millioner kroner tilbage til Uganda, men i en form så de kommer de tiltænkte modtagere i Norduganda til gode. Korruption får Uganda til at gå i sort Hver mandag er sort i Uganda; det er Black Monday. Ugandere tager sort tøj på for at vise deres lede ved den omfattende korruption og sorg over alle de mennesker, der dør hver eneste dag som direkte følge af korruptionen. Hver den første mandag i måneden udkommer et særligt magasin, Black Monday newsletter, og civilsamfundsorganisationer dedikerer dagen til aktivisme vendt mod korruptionen. Hver dag dør 16 kvinder i barselsseng i Uganda, fordi sundhedsvæsenet ikke fungerer. 78 procent af befolkningen er under 24 år, af dem har hele 83 procent hverken job eller udsigt til et. Tallene er skræmmende og krænkende for befolkningen, som hver Arthur Larok, direktør for ActionAid Uganda blev selv tilbageholdt på en politistation I tre timer I forbindelse med en Black Monday-event. Det gør Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid • støtter Black Monday og Uganda Youth Network. • uddanner borgere i at undersøge offentlige budgetter og at stå på deres ret overfor embedsmænd og politikere. • ActionAid-ansatte er selv med til at aktionere • hvis ikke Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid kæmpede mod kor ruption, ville endnu flere mennesker være ramt. • ActionAid Uganda fik sidste år en pris for selv at have et redeligt og gennemsigtigt regn skabsvæsen. • misbrug af midler i ActionAid, ligegyldigt hvor små beløb der er tale om, er naturligvis fyringsgrund. actionmagazine eneste dag må lide under, at den offentlige sektor i Uganda simpelthen ikke at leverer det, den skal. Det er på den baggrund, at Black Monday bevægelsen er opstået. Dens konkrete afsæt er ”donorskandalen” i oktober sidste år. Her blev det ugandiske statsministerium grebet i at have svindlet med cirka 80 millioner kroner, doneret af hhv. Danmark (10 mio kroner), Sverige, Norge og Irland. Pengene skulle være gået til at genopbygge det ludfattige og krigshærgede Norduganda, men de forsvandt i et sort hul af falske underskrifter, mystiske konti og uregelmæssige procedurer mellem statsministeriet, finansministeriet og nationalbanken. - Skatteyderne i Danmark og de andre lande har krav på en undskyldning og deres penge tilbage - men regeringen skylder endnu en undskyldning, nemlig til uganderne. I stedet for at udvikle et af de fattigste områder i Norduganda, er pengene gået i lommerne på fede folk i regeringskontorerne. Nu hænger de ugandiske skatteydere på regningen, siger ActionAid Ugandas direktør Arthur Larok. - Politikere vælger hospitaler i udlandet Black Monday kalder korruptionen for ”tyveri”. Altså tyveri af borgernes penge. Korruption – eller tyveri – er nemlig en stor del af ugandernes hverdag. Fattige mennesker dør på ugandiske sygehuse, fordi de ikke kan betale lægen få kroner under bordet for behandling. Fattige børn bliver svigtet i uddannelsessystemet. Landet ligger nummer 130 på Transparency Internationals korruptionsindex, og alle ved, at de er nødt til at ”smøre systemerne” fx for at få banale sundhedsydelser, uddannelse eller et job – eller for at slippe ud af kløerne på en emsig trafikbetjent. Folk svindler med de fælles ressourcer, fra småbeløb til helt op på den store skala, hvor ekstreme korruptionssager klæber til landets ledere. Et eksempel er fra konflikten i Norduganda mod Lord’s Resistance Army (LRA) indtil 2008, hvor højtstående officerer scorede lønnen for tusindvis af ”spøgelsessoldater”, som kun fandtes på papiret. Et andet eksempel er fra avisen New Vison, som skriver, at Uganda årligt taber 28 milliarder shillings (60 mio kr) på ”spøgelses-lærere”. Altså lærere og skoleudgifter, der ikke findes i virkeligheden, men alligevel figurerer som udgifter. Beløbet kunne lønne rundt regnet 9000 lærere, og dem er der i høj grad brug for rundt om landets skoler. Nogle af de svindlede penge er formentlig brugt til at opføre private hoteller, shoppingcentre eller lignende. Det er også velkendt, at mange højtstående politikere og embedsfolk bliver behandlet på dyre sygehuse i udlandet i fx Kenya, Sydafrika, USA og Europa. Man kan undre sig over, at regeringen og præsident Yoweri Museveni finder sig i den udbredte snyd med offentlige midler. - Det er netop problemet. Vennetjenester og korruption har skabt en pervers politisk atmosfære, hvor ingen magthavere dybest set er interesseret i at ændre på systemet, fordi de får stor personlig vinding ud af det, siger Arthur Larok, landechef for Actionaid Uganda. Tag dit sorte tøj på Black Monday forsøger at skabe forbindelsen mellem tyveriet og almindelige folk. Derfor opfordrer de blandt andet folk til at gå i sort tøj hver mandag. 26-årige Helena Okiring har været en af drivkræfterne i at få Black Monday ud på gader og stræder. Hun er leder i ungdomsnetværket Uganda Youth Network, som Mellemfolkeligt Samvirke støtter. Arbejdet med at kritisere staten og dele flyers ud i gaderne er ikke ufarligt. Flere aktivister er blevet fængslet – de fleste kortvarigt – af politiet. For Helena Okiring er sagen dog for vigtig til at lade sig skræmme. - Selvfølgelig er jeg bange, men jeg vågner ikke op hver dag og er bange for at stå op. Vores arbejde er ærligt og lovligt, så jeg tør gå videre. Efterhånden som vores budskab når ud, og vi ser flere og flere gå i sort tøj, ved jeg, at vi gør det rigtige, siger hun Flere andre unge vil gerne være med, blandt andre Isabella Akytenge på 25 og Andrew Karamagi på 24, som begge har den politiske indignation og sympatien for de fattigste med sig, når de går på gaden for Black Monday. - Præsidenten i Uganda har sagt til folket, at man ikke skal vække dem, der sover. Det var en åbning for os til at kæmpe videre for Black Monday, fortæller Isabella Akytenge. - En politimand truede med at anholde os, fordi vi havde sort tøj på og han troede, vi ville flygte. I stedet spurgte vi ham, hvad anklagen gik på. Det havde han aldrig været ude for før. Så i stedet for at anholde os skyndte han sig ind i mængden af mennesker, griner Andrew Karamagi. s.11 Chikane fra politiet Ialt 19 Black Monday-aktivister er blevet tilbageholdt ved forskellige aktioner og løsladt igen mod kaution. Indtil videre er ingen blevet anklaget, og det ses som tegn på, at politiet reelt ikke har en sag, men bedriver en form for chikane. Ordbog til korruption i Uganda ”Tea”, ”water”. Hvis en politimand giver udtryk for at han er tørstig, betyder det at han vil have lidt småpenge. ”Eat”. At offentligt ansatte skal have en bid af kagen, fx. før de skriver en kontrakt om et offentligt arbejde. ”Facilitation”. At man betaler en embedsmands eller politikeres ”transport”. ”Ghost”. En ansat som kun findes på papiret. ”Theft”. Black Mondays omskrivning af ordet korruption. ”This is Uganda”. Sådan er det bare. Lev med det og betal. #2 | 2013 BLACK MONDAY Ikke folkelig nok Indtil videre har Black Monday et stramt budget, og kan ikke nå ud til så mange som de gerne vil, men det er dog lykkedes at udgive Black Monday-bladet i 50.000 eksemplarer som indstik i en af de store aviser. Bernard Tabaire, som er journalist og politisk kommentator, forstår godt Black Monday-bevægelsens budskaber, og han ser den folkelige modstand i et større pespektiv. - Hvert andet år udbryder der en eller anden form for folkelig opstand i Uganda. I 2009 var der optøjer på grund af uenighed mellem regeringen og kongedømmet Buganda. I 2011 var der Walk to Work, som var protester mod høje priser på brændstof og fødevarer. Nu er det Black Monday, siger han. Han roser bevægelsen for - i modsætning til tidligere kampagner - at lykkes med at undgå voldelige sammenstød. Til gengæld mangler kampagnen måske et større folkeligt element. - Black Monday udspringer af ngo-verdenen og ledere i civilsamfundet. Det er meget godt, men det mobiliserer ikke nødvendigvis almindelige mennesker. For eksempel burde Black Monday engagere kirkerne. Uganderne er stærkt religiøse, og kirkelige ledere ville kunne gå forrest – hvis de altså havde modet. Her kan Black Monday være med til at rykke præsterne, siger Bernard Tabaire. Den folkelige opbakning er selvfølgelig noget ActionAid Ugandas direktør gerne vil have, men med en dårlig infrastruktur og ringe kommunikationskanaler er det svært at nå ud på landet. Desuden er det nærmest et paradoks, at kampagnen handler om almindelige menneskers ret til at få del i skatte-goderne, samtidig med at folk dårligt ved hvad skat er. - Desværre ser mange ugandere ikke sammenhængen mellem skat, tyveri og offentlige serviceydelser. Mange betaler slet ikke skat, men kun indirekte skatter og afgifter, og derfor bliver offentlig service tit fremlagt som ”gaver” fra lokale ledere til lokalsamfundet – ofte af de samme ledere som i virkeligheden stjæler pengene. På den måde er det svært at rejse en folkelig opstand mod ”tyveriet”, siger Arthur Larok. Black Monday fortsætter sit engagement og arbejder for at få flere med, lover både Arthur Larok og Helena Okiring fra Uganda Youth Network, for der er masser at kæmpe for i Uganda. - For os handler Black Monday om at gøre opmærksom på, at politikerne skal forvalte de offentlige resurser forsvarligt. Vi taber 60 millioner shillings (ca 130.000 kr) i korruption hver dag, hvis de penge blev puttet i arbejdspladser og uddannelse, så ville de unge og hele Uganda have en helt anden situation. Derfor fortsætter jeg, siger Helena Okkring. • ” Nogle spørger, hvorfor vi ikke tager ud i bushen og kæmper denne kamp. (som Ugandas tidligere og nuværende præsidenter Idi Amin og Yoveri Museveni gjorde, inden de kom til magten red). Jeg siger, at dette område ER bushen, regeringen har gjort dette til bushen ved at føre den politik de fører. Isabella Akytenge, 25 år, Black Monday-aktivist ” En kvinde kom hen til mig og kunne ikke forstå at vi siger, at skatteydernes penge, er befolkningens penge. Hun troede, at skat var en portion penge, som nogle gik op og betalte i et eller andet kontor. Hun vidste ikke at hun betalte skat, hver gang hun køber en vare. Andrew Karamagi, 24 år, Black Monday-aktivist ” Jeg har haft gode muligheder, gået på gode skoler. Det er ikke utænkeligt, at jeg vil komme til at arbejde i udlandet i en periode. Det er nok det, der driver mig; at alle skal have de samme muligheder, som jeg har haft. Helena Okiring, 26 år, Black Monday-aktivist Læs mere om Black Monday på ActionAid Ugandas hjemmeside: www.actionaid.org/uganda/campaign/black-monday-movement Se video fra Uganda hvor indbyggerne tjekker skoler og sundhedsklinikker: www.youtube.com/watch?v=Rg5kBe1r55U actionmagazine s.13 Stærkt løft med menneskelig kraft Portrætbillede af Trine Pertou Mach i MS’ gård på Fælledvej i 2011. Til klimatopmøde i København i december 2009 med det yngste barn i barnevogn. Trine Pertou Mach stopper som forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke efter knap seks år på posten. Her giver hun sine bud på, hvad der har været bedst, sjovest, sværest, vigtigst og mest overraskende undervejs. Rejse til den palæstinensiske by Hebron i november 2010 Den bedste oplevelse som forkvinde i MS Det hele! At være forkvinde for Danmarks fineste og dygtigste gamle udviklings-dame, som spænder så vidt i erfaring, kunnen og viden. Og mennesker. Som har givet sig selv et stærkt løft helt uden botox eller andre kunstigheder. Men ved hjælp af fælles menneskelig kraft Den sværeste beslutning Beslutningen om medlemskab af ActionAid International, fordi det jo fundamentalt forandrer MS-virkeligheden. Det var rigtigt, men det var også en af de sværeste beslutninger at ændre så radikalt på sin organisation. Og man kan faktisk ikke vide, om det er rigtigt, før man er dybt inde i det. Jeg fandt også beslutningen om at stoppe med at administrere Genbrug til Syd svær. Den sjoveste situation Under klimatopmødet i København, hvor jeg havde min syv måneder gamle datter med, sad hun pludselig omringet af MS’ rødklædte klimaagenter på gulvet - og et skilt med teksten ”Rich countries pay your climate debt”. Det vakte stor jubel der i Bellacenteret, og hun røg i bl.a. JyllandsPosten Den største overraskelse Hvor stor modstand man - også - kan møde, når man gør sig til talerør for verdens fattigste og mest marginaliserede og er med til at give dem en stemme. Og egentlig bare forsvarer demokrati og menneskerettigheder. Den bedste rejseoplevelse Det var til Indien i juni 2010, hvor jeg deltog på generalforsamlingen i Action Aid International; det var her, at AAI optog MS som medlem. Jeg var på field-visit med AA Indien for at se på deres arbejde - og det var virkelig spændende. Jeg fulgtes med min bestyrelseskollega Steen Folke, som var med i det allerførste MSarbejde i Indien i 1959, og det gjorde bare det hele så historisk, nærværende og intenst. Det vigtigste resultat At MS igen er tilbage i super form efter de voldsomme nedskæringer i 00’erne, og at vi har genfundet det bedste af det gamle MS og ført det videre i en ny national og international virkelighed og i nye fysiske rammer på Fælledvej. Foto: Jakob Dall/MS s.12 Tale ved afslutningen på Tour de Future 2013. Den største udfordring Det er helt centralt, at MS fortsat fastholder sine kerneværdier, kernekompetencer og sin kant også nu, hvor vi er medlem af ActionAid International. Vi skal fortsat være folkeligt forankrede og kunne levere handlerum for de mennesker, der gerne vil være med til at forandre verden til det bedre.• MS’ nye forkvinde Under rådsmødet i MS 15.-16. juni valgte medlemmerne en ny bestyrelse. Den konstituerede sig umiddelbart efter rådsmødet og her blev Helle Munk Ravnborg udpeget som ny forkvinde. Hun er seniorforsker ved DIIS og har omfattende international erfaring med udviklingsarbejde, især inden for naturressourceforvaltning og fattigdomsbekæmpelse. Om sin ny rolle siger hun: ”Når jeg har ønsket at blive forkvinde for MS, er det i erkendelse af, at forskning alene ikke forandrer verden. Vi er nødt til at handle. Og da der er stor overensstemmelse mellem mit udviklingspolitiske engagement og det, som MS arbejder for, føles det oplagt.” Helle Munk Ravnborg har siden 2012 været næstforkvinde i MS. Hun vil også fremover skulle arbejde sammen med Trine Pertou Mach, der fortsætter i bestyrelserne for både MS og ActionAid. #2 | 2013 s.14 Tæt på Afrikas unge De bryder mønsteret actionmagazine s.15 Tekst: Mikkel Gottlieb, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS Unge blander sig ikke i politik. Unge gør, hvad de ældre siger. Unge må ikke koste penge, og de skal klare sig selv. Som aktivister har disse seks gjort de uskrevne regler i det sydlige Afrika til skamme. De hjælper unge til at presse på for forandringer. Victoria, Amos, Joy, Grace, Prisca og Elly har netop været i Danmark i over en måned for at deltage i cykelkampagnen Tour de Future - og for at tage ny inspiration med sig hjem. #2 | 2013 s.16 Tæt på Afrikas unge Victoria Naluzzi 24 år Uganda Grace Tusuubira 23 år Uganda Joy Mwakisambi 29 år Kenya actionmagazine s.17 Min største bedrift som aktivist Jeg talte ham fra at opgive sin jord “Bidco (olieraffinaderi) forsøgte at overtage nogens familiejord. Manden der ejede jorden plantede palmeolie på noget af sin jord, men selskabet ville bruge det hele. Så jeg tog hen til ham, han var en gammel person, og jeg satte mig og talte med ham. Jeg fortalte ham at, ok, du har plantet palmeolie, men du bør beholde noget jord til at dyrke fødevarer. Det endte med, at han ikke plantede palmeolie på jorden.” Handlingsplanen virkede ”I december havde jeg hovedansvaret for at organisere en unge-konference, hvor vi var omkring 90 unge. Her talte vi om vores rettigheder til for eksempel uddannelse og sundhed. Vi lavede en handlingsplan, som sagde, at alle skulle opsøge borgmesterkontoret i deres distrikt for at holde dem op på deres ansvar som offentlig myndighed. Den feedback jeg har fået fra nogle er, at de følte sig informeret, og at de aldrig ville blive de samme igen. Andre fortæller, at de rent faktisk har mødtes med deres borgmester, og at han lyttede til dem.” Jeg gav kvinderne en stemme ”Når folk, jeg har hjulpet, begynder at kæmpe for sig selv. Da kvinderne fra Maktau tog en begæring til parlamentet – det føltes godt. Da jeg begyndte at arbejde med kvinderne, talte de ikke engang i vores grupper. Nu kan de tage en bus til parlamentet og stå imod politi og politikere. Det er et enormt fremskridt.” Vi har samlet unges synspunkter ”Lige nu er der ved at blive udformet en ny forfatning i Tanzania, og vi har i ungdomsnetværket besøgt 8 ud af Tanzanias 25 regioner og snakket med unge for at få deres syn på, hvad der er vigtigt at få med i den nye forfatning. Den gamle forfatning har en masse svagheder, når det kommer til at beskytte unges interesser. Vi har samlet de unges synspunkter og overdraget dem til forfatningskommissionen.” Jeg talte for pigers skolegang ”Jeg adresserede spørgsmålet om pigers ret til uddannelse i Dar es Salaams ungdoms skyggeparlament, hvor jeg var minister. Og fra da af er vi blevet ved med at følge regeringsinstanser – som lokale styrer – for at sikre, at piger bliver sendt i skole. Og det er en af de ting, jeg er gladest for, at vi har opnået.” De kan selv fortsætte udviklingen ”Jeg var primus motor i mobiliseringen af 24 ungdomsgrupper, da jeg arbejdede med KWACHA Afrika. De kom langt og begyndte alle at udvikle de lokalområder, de kom fra. De skriver nu ansøgninger og får støtte fra andre steder – blandt andet statens ungdomsfond. Jeg er stolt af, at jeg var med til at starte netværket af ungdomsgrupper op – de er kommet til et sted, hvor de kan fortsætte udviklingen.” Elly Kimaro 28 år Tanzania Prisca Naftal Urio 23 år Tanzania Amos Mwatata 23 år Kenya #2 | 2013 Tæt på Afrikas unge s.18 s.19 ” Arbejdsløshed og uddannelse. Næsten halvdelen af alle arbejdsløse i verden er unge. Og hvis det lykkes unge at få job, er det ofte ufaglærte, farlige job, som foregår under utilfredsstillende arbejdsbetingelser, viser en nyere undersøgelse fra FN. Udfordringer i alle retninger Amos: Du skal have penge for at få en uddannelse. Og hvis du ikke har en uddannelse, så når du ingen vegne. På nuværende tidspunkt betaler regeringen i Kenya kun 30 procent af uddannelsen – hvilket ikke er mange penge. Så det er umuligt for fattige mennesker at få en uddannelse. Dårlige og dyre uddannelser, markant mangel på ligestilling, forventninger om mange børn, økonomiske forpligtelser over for familien og en kultur der gør det svært for unge at få indflydelse. Aktivister i Afrika har mange udfordringer at slås med. Amos Amos om diskrimination af unge: Unges deltagelse i demokratiet er virkelig lav. I det kenyanske parlament er der kun to unge ud af 360 medlemmer. En der er handikappet og en der ikke er. Og det er de pladser, der bliver givet til os i konstitutionen. ” Joy Joy om diskrimination af unge: Den afrikanske kultur siger, at de gamle mænd skal være ledere. Der bor 840 millioner mennesker syd for Sahara – cirka 70 procent af dem er under 25 år. actionmagazine Grace Grace om diskrimination af unge: Det er som om politikere mener, at unge skal modtage love men ikke være med til at udforme dem. Men hvis man laver politikker der gælder ungdommen, hvorfor så ikke spørge ungdommen? Hvis vi ikke bliver involveret, så tager vi det heller ikke til os. Prisca Prisca: om diskrimination af unge: Det er noget der ligger dybt i vores kultur. Du kan se det allerede i familien. Det du foreslår som ung pige bliver først overvejet som sidste mulighed. Så piger bliver overset både i familien og i samfundet. Det er umuligt for fattige mennesker at få en uddannelse ” Joy: Vi har ikke kvalitets-uddannelser. Du vil typisk finde 100 elever i ét klasseværelse med én lærer. Så der kræves enormt meget af en lærer – men han tjener ganske lidt. Så folk kommer igennem uddannelsessystemet – men får ikke noget ud af det. Cirka 105 millioner unge i u-landene er arbejdsløse og tjener ingen penge. ” Afrikanske kvinder har så meget at gøre Ligestilling. Færre piger går i skole, piger og kvinder forventes at stå for alt husarbejde, piger forventes ofte at gifte sig i en ung alder og få mange børn og hyppigheden af seksuelle overgreb mod kvinder er stor. Der er mange forhindringer, der skal ryddes af vejen for at skabe lige muligheder for kønnene i Afrika. Joy: Hvis der er en kvinde, der virkelig lider, er det den afrikanske kvinde. Hun står typisk op kl. 04. Så skal hun sørge for, at børnene bliver vasket og er klar til skole, forberede morgenmad til manden, finde tøj frem til ham og bringe vand til badeværelset, så han kan få et bad, når han står op. Når hun kommer hjem fra arbejde, skal hun tage sig af børnene, forberede aftensmad, få børnene i seng osv. Og så skal hun vente på manden, som har siddet på en bar og kommer hjem kl. ni-ti-elleve eller ved midnat. Og hun kan ikke sove, for hvis det banker på døren, og hun ikke vågner, vil han slå hende. Hvis hun åbner døren, skal hun servere mad for ham og rydde af bordet. Og når hun kommer i seng, vil han vente på hende – så vil han have adspredelse. Den afrikanske kvinde har så meget at gøre. Prisca: Det store problem er, at vi vil have nogen til at ansætte os snarere end at ansætte os selv. Men der er nogle forhold, som forhindrer unge i at skabe jobbene selv. Fattigdom, uvidenhed og mangel på uddannelse. De fleste har ingen uddannelse, fordi de ikke har penge til undervisningsafgifter. Grundskolen fra 1. til 7. klasse er gratis, men derudover må du selv betale. Så undervisningssystemet er dårligt, og når man mangler færdigheder, er det svært at være entreprenør. ” Hver tredje ung mellem 12 og 19 år i Uganda har mistet den ene eller begge sine forældre. Grace: Ejerskabet af jord er stadig et vigtigt emne. Mange mænd har stadig den opfattelse, at det er dem, der ejer jorden. Og når kvinden har dyrket jorden for at forsørge familien og sælge en smule på markedet, er det manden, der tager pengene. Joy: Selv i weekenden vil manden ikke hjælpe. Hvorfor? Fordi de er bange for, hvad andre vil tænke. Manden skal ikke ses i køkkenet. Så vil andre vil sige, at kvinden er chefen i hjemmet – og det må ikke ske. #2 | 2013 s.20 Tæt på Afrikas unge s.21 » ” Kvinden forventes at føde syv børn Mange børn. Afrika har verdens hurtigst voksende befolkning. Hver kvinde i Afrika får i gennemsnit fem børn, ifølge FN. I Danmark er tallet 1,9. Prisca: ”Jeg er den eneste søn, så jeg bliver nødt til at få syv børn, så vores klan kan vokse sig stor.” Den opfattelse er der stadig – også blandt folk, der er veluddannede. Så kvinden forventes at føde syv børn og har ingen mulighed for at få job selv. Hun forventes at være hjemme. Hun er kun en kvinde. Joy: Sundhedsministeriet bør fortælle om fordelene ved at få færre børn. For dit eget helbred, for din familie og for samfundet. Ofte tager folk ikke på hospitalet for at føde. De mener, at de ansatte på hospitalet har en dårlig attitude. Så de ender med at føde hjemme og sætte deres eget og barnets liv på spil. ” I Uganda går 9 ud af 10 unge i kirke eller moske mindst en gang om ugen. Grace: Når børnene er små, forventes kvinden at tage sig af dem. ”Din søn græder,” siger manden typisk. Joy: Børn frygter deres fædre. Det er sjovt - når man er her i Danmark, kan man se, at børn elsker deres fædre og kan sige dem imod. Derhjemme er faderen den endelige beslutningstager. Hvis han siger, at du skal gøre noget, er der ingen mulighed for at sige ham imod. Du vil bare kigge ham i øjnene og sige ’yes sir’ eller ’yes daddy’. ” I Tanzania ved halvdelen af kvinderne og en fjerdedel af mændene ikke, hvordan de får fat i et kondom. ” Vi udgør størstedelen af befolkningen, så vi har magt Hvad kan unge aktivister gøre? Som ung afrikaner kan det være svært at gøre sig gældende i et politisk system, der er præget af gamle mænd og korruption. ” Grace: Hvis vi vil skabe forandring, må vi stå sammen og sige: Det er det her, vi vil have og det er sådan her, vi vil have det gjort. Vi har den magt. Vi udgør størstedelen af befolkningen, så vi har magt. Hvis bare vi kan stå sammen, kan vi skabe forandringer, italesætte hvad vi vil, hvordan vi vil og hvornår. Jeg er nødt til at tage mig af mine nærmeste Forsørgerpligt i familien. Hvis det lykkes at skrabe penge sammen, må man dele med de medlemmer af familien, der har mest brug for penge. Sådan er kulturen i mange afrikanske lande. Den solidaritet betyder, at mange undgår at ryge ned i dyb fattigdom. Men samtidig bliver det svært for alvor at bryde ud af sin sociale klasse. Grace: Lad mig give et konkret eksempel. Mens jeg har været her i Danmark, har jeg sparet nogle penge sammen af det beløb, jeg har fået til mad. Men jeg har en bror derhjemme, som har brug for penge til sine studier. Så jeg er blevet nødt til at sende nogle af pengene til ham. Og før jeg tog af sted, måtte jeg betale nogle penge til min yngre bror, som går i grundskole. Vi er en stor familie. Jeg har tre søstre og tre brødre. Så hvis jeg lader det være op til min far at betale for alting, kan det ikke lade sig gøre. Prisca: Jeg tror, sociale medier kan være med til at skabe den forandring, vi ønsker. Indtil videre har vi mest brugt det til at bebrejde politikerne for de ting, de gør. Men vi skal bruge sociale medier til at mobilisere og organisere mennesker, der har de samme visioner og tanker. På den måde, kan vi få, hvad vi ønsker. For hvis vi venter på, at der er nogen, der skal gøre noget for os, ender vi blot med at vente og vente og vente. Og jeg er træt af at vente på andre ” Syd for Sahara vokser befolkningen med 2,8 procent om året. Det betyder en fordobling af indbyggertallet om 30 år. Prisca: Det har en positiv og en negativ betydning. Det er negativt, fordi det betyder, at selv om jeg tjener mange penge, har jeg kun penge nok til at få mad på bordet. Så jeg har svært ved at bevæge mig i en ny retning. Men det er godt, fordi du hjælper andre med at blive uddannet, med at få mad på bordet osv. Grace: Mens jeg har været her, er det gået op for mig, at I har et system, der sørger for det. Men sådan fungerer vores system ikke i Uganda. Jeg har også drømme og mål, men jeg er nødt til at tage mig af mine nærmeste. Så det gør det svært at skabe forandring, at bryde ud ad cirklen. actionmagazine #2 | 2013 s.22 Tæt på Afrikas unge Tekst: Camilla Boyhus Madsen, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS Sulten efter forandringer 23-årige Amos Mwatata fra Kenya har ikke fået overskuddet med i rygsækken hjemmefra. Som lille blev han opgivet af sine forældre, siden gik han sulten i skole. I dag kæmper han for de mange tusinde, som er blevet fordrevet fra deres jord af store saltmineselskaber. actionmagazine #2 | 2013 s.24 Tæt på Afrikas unge Sulten efter forandringer Amos Mwatata landede i Danmark midt i april. Det var hans første rejse uden for Kenya. Siden har han cyklet sig vej gennem Danmark, som ambassadør for MS’ kampagne Tour de Future. Han har stået på scenen i 14 danske byer og fortalt, hvordan fattige afrikanere får hevet livsgrundlaget væk under sig, når store firmaer går på jagt efter jord. Som aktivist har han selv kæmpet for at hjælpe landsmænd, der har mistet jorden til saltmineselskaber. Men når han fortæller om sin barndom i en fattig kenyansk landsby, kan det være svært at forstå, at han i dag er rustet med så stort et overskud. Allerede tidligt i hans liv, var det hele ved at slutte. - Som lille blev jeg pludselig meget syg. Jeg kunne ikke spise eller drikke min mors mælk. Min hud var dårlig og jeg lugtede forkert – som et dødt barn, var der nogle i min familie, der sagde. Min tante mente, de burde opgive mig – efterlade mig i skoven. I stedet blev jeg overladt til mine bedsteforældre. Efterfølgende kom Amos tilbage til sine forældre. Først her fandt han ud af, at han havde en tvillingesøster. Det var en overrumplende oplevelse - men en oplevelse som Amos stadig tænker tilbage på som sit bedste barndomsminde. Fordi søsteren betød, at han ikke længere følte sig alene. En kamp på tom mave Men livet blev ikke let af den grund. En tørke ramte alle i familien hårdt, da Amos var ni år. - Vi overlevede på frugter og brød. I månedsvis levede vi af en sæk hvedemel. Sult rammer psykolo- s.25 gisk. I skolen kunne jeg ikke koncentrere mig, fordi jeg ingen energi havde. Jeg måtte gå tredje klasse om, fordi jeg slet ikke deltog første gang. Det hele er trist, når man sulter. Men selv om sulten tog hårdt på Amos, knækkede den ham ikke. I dag tænker han, at de hårde oplevelser i barndommen har været med til at give ham drivkraften til at kæmpe for fattige menneskers rettigheder. Og netop retten til mad er den vigtigste af alle rettigheder, påpeger Amos. Men fattigdom handler om langt større ting end blot at få dækket de basale behov. - Hvis du ikke har nogen rettigheder eller kontrol over dit eget liv, så er du stadig fattig. Uddannelse og sundhedsydelser er også rettigheder, og derefter medbestemmelse over udviklingen i det samfund, du lever i. arbejde om dagen - skole om aftenen For Amos har ønsket om et bedre liv, og om at hjælpe andre, motiveret ham til at begynde på en uddannelse som Community Worker. I Kenya er universitetet lukket land for dem, som ikke har nogen penge. Amos´ familie har ikke kunnet hjælpe ham. Derfor har hans studieliv set noget anerledes ud, end det gør for de fleste danske unge. - Jeg arbejdede på et lager og som bygningsarbejder om dagen. Om aftenen gik jeg i skole. Det var benhårdt, men nødvendigt. Jeg håber på, at få penge til at komme tilbage i skolen. Men Amos´ hverdag i Mombasa-forstaden Bom- bululu viser, at vejen ud af fattigdom ikke er lige til, selvom man har uddannelse eller job. - Jeg har ikke elektricitet eller vand i mit hus. Jeg henter drikkevand og saltvand til vask hver morgen. Jeg støtter også min familie med penge. Især min tvillingesøster, som ikke har en indkomst. Jeg har en bror, som er chauffør, men han tjener ikke til meget mere end overlevelse. Men han tror på, at hans samfund kan ændre sig i en positiv retning. Og at han selv kan skubbe til den udvikling. - For mig er det enkelt. Fordi jeg tror på, at forandring begynder med mig. Jeg er oplyst, så jeg må dele informationer, så jeg kan ændre livet – måske ikke i hele verden – men for mig selv og mit samfund.• Amos mod saltselskaberne 7000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem nord for kystbyen Malindi i Kenya. Otte saltselskaber har i samarbejde med lokale myndigheder og politikere overtaget jorden og givet beboerne minimal eller ingen kompensation. Som salt i såret kan beboerne tjene en dollar om dagen som daglejere ved at grave salten op. De arbejder uden beskyttelsesudstyr, ingen af de ansatte har sundhedsforsikring og flere har problemer med hudirritation og nedsat syn. Amos’ morgenrutiner: Træner på sit lille værelse. Læser i bibelen og beder. Skriver i sin dagbog. Henter vand og vasker sig. Amos Mwatate har, som en del af organisationen Haki, kæmpet for kompensation til de fordrevne og for bedre arbejdsforhold. Morgenvask. Hver morgen henter Amos vand i baljer og vasker sig i gangen. Bag forhængene er små værelser, som Amos og andre medlemmer af familien bor i. Hans far har bygget huset, som ligger i et af Mombassas slumområder. actionmagazine Værelset. Amos rydder op på sit værelse. En kuffert fungerer som klædeskab. På væggen hænger Britney Spears og en reklame for brandy. Amos drikker ikke alkohol. Gåturen. Hver morgen går Amos en halv time for at komme på arbejde og passerer lossepladser og slum i fattige dele af Kenyas hovedstad Mombassa. Tre hurtige til Amos Hvornår grinede du sidst? Der er et program i radioen der hedder ”Busted” - de afslørede, at en heksedoktor udelukkende var fup og fidus. Da de ringede for at konfrontere ham, lagde han bare på. Det var sjovt. Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø? Min overlevelsesevne, min evne til at tilpasse mig, og al dem modgang, som har gjort mig stærk. Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million kenyanske shillings? Tilbage til tegnebrættet og lægge planer. De skal investeres i mere end mig selv – i samfundet. Min personlige rigdom er kun noget værd, hvis alle i mit nærsamfund også får det bedre. #2 | 2013 s.26 Tæt på Afrikas unge Tekst: Mikkel Gottlieb, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS Vis mig din kuffert s.27 Prisca Naftal fra Tanzania og Grace Tusuubira fra Uganda havde begge pakket kufferten grundigt til deres første rejse uden for Afrika. 11 10 5 8 1 4 2 3 5 1 Prisca 1. Jeg læser om Arnold Schwarzenegger, fordi han har en inspirerende historie. Han kommer fra en fattig familie og fik stor succes. Det får mig til at tro på, at hvis man arbejder hårdt, kan man få succes. At jeg kan gøre noget. 2. Jeg læser altid i bibelen, før jeg sover. Jeg kan ikke forestille mig at gå i seng uden. Jeg læser et vers og ligger derefter og tænker over det. 3. Det er et hårmiddel specielt til dreadlocks, så det bliver jeg nødt til at tage med mig. Mine dreadlocks betyder meget for mig. De får mig til at føle mig meget afrikansk. 4. På hatten står der ’Jambo Tanzania’. Jeg tog den med, fordi den siger noget om mit land. Jambo betyder hej og alle siger altid jambo til hinanden i Tanzania. 5. Jeg går op i tøj og mode. Jeg læser ofte i magasiner som Vogue for at lade mig inspirere. actionmagazine 2 4 6 3 9 7 Grace 1. Det er min dagbog. Den skriver jeg i hver dag, så har jeg altid med mig på rejser. 2. Denne her bog læser jeg i hver dag, morgen eller aften. Det er i virkeligheden uddrag fra bibelen, kloge ord fra profeter. 3. Bibelen har jeg altid med mig. Jeg læser i den hver dag. Religion fylder meget i mit liv. 4. Jeg har altid en roman med mig – bare til adspredelse. Det her er The Journey af Josephine Cox. 5. Det er et stykke kunst. Jeg tog det med, så jeg kunne vise danskere et stykke ugandisk kultur. 6. Jeg har cd’er med, som rummer alt, der ligger på min computer. Dokumenter, billeder og ugandisk musik. 7.Jeg har også altid et stykke faglitteratur med, så jeg hele tiden kan udvikle mig. 8. Det er billeder af venner og familie. 9. Det er en salmebog. Jeg læser bare i den. 10. Jeg havde fået at vide, at Danmark var et land, hvor man kunne klæde sig som man ville. Men jeg vidste, at jeg skulle til nogle diplomatiske møder, så jeg tog mit jakkesæt med. 11. Røde t-shirts med Activista-logo, dem bruger jeg for at vise, at jeg er aktivist. #2 | 2013 Tæt på Afrikas unge s.28 Tekst: Mikkel Gottlieb, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS Beskriv Danmark med tre ord: Victoria Hvad er dit første indtryk af Danmark? Elly Hvad er dit første indtryk af Danmark? Alle bygningerne ser meget gamle, men solide ud. Der er også mange høje bygninger, hvilket er helt anderledes end i Kalangala, hvor der næsten kun er bungalows. Og så har I en god infrastruktur. Byerne er meget ens. Nu har vi været i mange efterhånden, og det er svært at kende forskel. Og så er havet altid tæt på. Derhjemme skal man rejse meget langt for at komme til havet, her er det altid tæt på. Hvad vil du tage med dig hjem, når du er færdig her? Hvad vil du tage med dig hjem, når du er færdig her? Der er rigtigt mange unge, der arbejder frivilligt i Danmark. Det har vi også i Uganda, men slet ikke på samme måde. I Danmark er folk villige til at gøre hvad som helst på frivillig basis og ingen spekulerer i, hvor meget de får ud af det, når dagen er omme. Det giver stof til eftertanke. Hvad undrer du dig mest over ved Danmark? Hvordan alting er sat i system. Folk indordner sig efter trafikreglerne og er meget disciplinerede i trafikken. Danskerne er også gode til at overholde aftaler. Hvis du aftaler at mødes med nogen klokken 13, så er de der kl. 13. I Uganda prøver folk også at komme til tiden, men af en eller anden grund bliver vi ofte forsinkede. actionmagazine Jeg har lært meget af selve kampagnen, som jeg glæder mig til at komme hjem og vise frem. Hvordan man organiserer sig og samler folk bag et fælles mål. Så har jeg også lært, at selvom vi gør ting forskelligt i Tanzania og Danmark, så er det de frivillige der er nøglen til at skabe ændringer. Hvad undrer du dig mest over ved Danmark? De unge her i Danmark drikker og ryger for meget, men de ved det vist også godt. Og så virker de ældre meget ensomme. Da Tour de Future var i Odense, kom en ældre dame og hjalp til med oprydningen bagefter, men jeg fik det indtryk, at det mere var for selskabets skyld end for at hjælpe til. s.29 Hvad har du som aktivist lært af dit ophold? Demokrati Hav Kirker Ordentligt Koldt Venligt Der er stor forskel på at være aktivist i Danmark og i Afrika. Alligevel kan de tre unge rettighedsaktivister Victoria, Elly og Joy bruge deres erfaringer fra Danmark, når de kommer hjem. Smukt Punktligt Diciplineret Joy Hvad er dit første indtryk af Danmark? Danskerne er et godt, varmt folkefærd, og her er mange smukke byer. Men der er huse over det hele, og man kan ikke rigtigt komme på landet. Hvad vil du tage med dig hjem, når du er færdig her? Der er et fantastisk kloaksystem i Danmark, som jeg er meget imponeret over. Derhjemme har vi slet ikke så godt et system, og det betyder meget at have. Så det ville jeg meget gerne tage med hjem. Hvad undrer du dig mest over ved Danmark? Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke spiser ænderne og svanerne i søerne? De er kød. Derhjemme ville de være spist for længst. Og så forstår jeg ikke, hvordan så mange unge danskere både kan arbejde i hverdagen og feste i weekenden. Victoria Folk her har frihed til at sige, hvad de vil. Under lærernes lockout oplevede jeg mange fredelige demonstrationer. I Uganda blander regeringen sig. Politiet smider tåregas, selvom det er en fredelig demonstration. ActionAid i Uganda har en kampagne, der hedder Black Monday, som sætter fokus på korruption. Folk demonstrerer iført sort tøj. På en af de ’sorte mandage’ kom politiet og satte alle aktivisterne i fængsel. Regeringen har meget magt, også over en stor organisation som ActionAid. Vi har brug for demokrati, hvis det skal blive lettere at være aktivist i Uganda. Elly Jeg har lært, hvordan man organiserer en stor kampagne i flere byer. Ungdommen i Danmark har næsten ingen udfordringer, men de har alligevel lyst til at skabe forandringer i deres land. Frivillighed betyder to forskellige ting i Danmark og i Tanzania. I Afrika hænger det frivillige arbejde sammen med arbejdsløsheden. De unge gør det ikke, fordi de vil gøre en forskel, men fordi det er en del af deres egen kamp mod arbejdsløshed. Hvis du beder folk om at arbejde frivilligt i Tanzania, har de en forventning om at få betaling. I Danmark forventer folk ingen betaling for frivilligt arbejde. Den tilgang kan jeg godt lide. Som aktivist i Tanzania bliver man også nødt til at betale medierne for at komme ud med sit budskab. Hvis du vil sikre dig, at der møder nogle journalister op, så koster det 50.000 schillings (ca. 200 kr.). Joy Jeg er blevet endnu bedre til at holde taler for større forsamlinger. Det kan jeg bruge derhjemme. Jeg har lært, hvordan jeg får folk til at lytte. Flere gange har jeg fortalt om, hvor vigtig ugali (majsvælling) er for folk i Kenya, men det skal give mening for tilhørerne. Derfor sammenligner jeg det med noget fra deres dagligdag, som de holder af. Og jeg har lagt mærke til, at danskerne godt kan lide brød. Så plejer folk at grine. I Kenya er der misundelse imellem unge aktivister. De skal forstå, at de ikke deltager for egen vindings skyld, men for at arbejde på vegne af hele ungdommen. Jeg føler mig meget stolt over at være her og repræsentere mit folk. Jeg er ikke præsident, men jeg tror på, at jeg kan påvirke mange mennesker til at skabe positive forandringer. Forresten... I juni deltog Elly Kimaro og Joy Mwakisambi i G8-topmødet i Irland sammen med en delegation af aktivister fra ActionAid. #2 | 2013 s.30 Landsbysponsor - din støtte gør en konkret forskel Brenda Akot er på vej i skole. Hun er 10 år og går i 3. klasse. Det tager en times tid at gå til skolen. Hvis hun følger statistikken for pigebørn i det nordlige Uganda, så forlader hun skolen i utide inden 7. klasse. To af de meste almindelige grunde til at piger forlader skolen i utide er, at forældrene ikke har nok til at betale skolepenge og at pigerne bliver gravide. Som Landsbysponsor støtter du Mellemfolkeligt Samvirkes langsigtede arbejde, hvor vi i 2017 lover konkrete forbedringer: • Færre kvinder og piger udsættes for vold og overgreb • Piger og kvinder har bedre adgang til rettigheder om seksuel og reproduktiv sundhed • Piger og kvinder har forbedret deres uddannelsesniveau. • Flere fattige har fået adgang til basale ydelser som skolegang, sundhed, sanitet og vand i deres nærområde • Et stigende antal grundskoler skal modtage støtte fra myndighederne, så børn får kortere transporttid til skole. • Forældrebestyrelser på skolerne. Besøg Brenda Akot i landsbyen Fra din computer, smartphone eller tablet kan du nu besøge Mellemfolkeligt Samvirkes nye online-univers fra det nordlige Uganda. Her kan du se billeder, videoer og læse små artikler om nogle af de mennesker, som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med for at styrke deres rettigheder og bekæmpe fattigdom. Besøg www.ms.dk/landsbysponsor Tak for din støtte. Foto: Jakob Dall/MS actionmagazine #2 | 2013 s.32 MS noter Hvad 5 spørgsmål til... projektleder Global Platform Denmark Images Festival 2013 foregår i Danmarks største byer fra 30. august til 7. september under temaet Occupy Utopia – eller kreativ aktivisme. Her er Mellemfolkeligt Samvirke også med. Du kan møde os på Dronning Louises Bro på Nørrebro, hvor MS’ frivillig-café mellemrummet tager imod dig og serverer kaffe, øl mm. Måske får du også en overraskelse? Foto: UM Ses vi på Dronning Louises Bro? Aarhus kan også fremover kalde sig Fair Trade-by En principiel afgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tillader nu kommuner som Aarhus at støtte fair trade-arbejdet gennem deres indkøbspolitik. Afgørelsen betyder, at kommunernes penge godt må bruges til at indkøbe Fairtrade-mærkede varer som kaffe og te, selvom de ikke nødvendigvis er de billigste. Mellemfolkeligt Samvirke har været med til at få indført Fair Trade-byer i Danmark og har derfor presset på for netop denne afgørelse, der giver kommunerne mulighed for at tage globalt ansvar. Soundtrack til revolutionen Stop skadelige skatterabatter Multinationale firmaers skattefiflerier er kommet på dagsordenen. I begyndelsen af juli lancerer Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid en global kampagne for retfærdig skat. Vi arbejder på alle niveauer: Lokalt, regionalt og globalt. Du kan også være med i kampagnen, hvor vores krav er • Stop skadelige skatterabatter (til multinationale firmaer) • Sæt en stopper for multinationales skattespekulation • Øget gennemsigtighed hos regeringer og store firmaer Mere info ms.dk eller [email protected] Den tunesiske organisation Turning Tables har skabt en platform, hvor tunesiske rappere og hiphop-musikere frit kan udtrykke deres håb, drømme og frustrationer. Det er der hårdt brug for i Tunesien lige nu. De har sat lyd til de arabiske folkelige revolutioner i 2011, og musikken bruges som unges talerør. Modet til at udtrykke sig frit gennem musik og ungdomskultur er et markant nybrud i den arabiske region. Mellemfolkeligt Samvirke støtter Turning Tables og andre unges deltagelse i demokratiske reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika. Medborgerskab på Nørrebro ÅBENT FÆLLESKØKKEN KONTORFÆLLESSKAB WORKSHOPRUM MØDELOKALER FRIVILLIGRUM SOVESALE PROJEKTVÆRKSTED BYHAVE Global Garden Sammen om bæredygtig hed Skattely suger fra statskasserne Overskuddet fra investeringer i udviklingslande bliver i højere grad sendt via skattely end overskuddet fra investeringer andre steder. På den måde dræner virksomheder og investorer udviklingslandene for potentielle skatteindtægter, som ellers kunne være brugt på offentlige investeringer i fx uddannelse og sundhed. Beløbet, som kanaliseres via skattely, er tre gange så stort som udviklingsbistanden til de samme lande, dokumenterer ActionAid’s rapport ”Sådan plyndrer skattely de fattige”. Rapporten udkom i maj op til G8 topmødet. Find den på ms.dk Honning sender børn i skole I Kuria-distriktet i det sydlige Kenya er en gruppe biavlere gået sammen i grupper for at hjælpe hinanden i et projekt støttet af Mellemfolkeligt Samvirke. Margaret Ndera er en af dem, og når honningen flyder stabilt, kan hun sælge af honningen og sende sine fire børn i skole. ”Mine børn er meget glade for honning. Når de bliver syge, blander vi honningen med varmt vand, og det hjælper virkelig” siger hun. Projektet fokuserer på at øge familieforsørgeres indtægtsmuligheder, så det er mest kvinderne i Kuria, der nyder godt af honningen. actionmagazine s.33 Timothy Ahrensbach, Hvad går MS’ nye Global Platform i København ud på? Vi skaber et spændende miljø for uddannelse og medborgerskab lige midt på Nørrebro. Her kombinerer vi lokal og global bæredygtighed med alle MS’ fede aktiviteter. Stedet er et handlerum, hvor MS’ frivillige og partnerorganisationer kan mødes, samarbejde og lære af hinanden. Global Platform er for alle, der interesserer sig for globale problemstillinger – og for at gøre noget ved dem! Hvem kan komme? Alle er velkomne! Og man kan følge os på Facebook – Global Platform Denmark. Vi inviterer særligt elever og lærere fra ungdomsuddannelserne på studietur herinde. De kan får interaktive undervisningsforløb og bliver blandt andet udfordret på deres forestillinger om sult og fattigdom, og hvad vi kan gøre ved dem fx i den måde vi dyrker jorden, spiser og forbruger på. Hen over sommeren har vi en work camp, hvor 20 unge fra hele verden kommer og bygger den nye Globale Platform op, så den bliver inspirerende at være i. Der er masser af ”handlerum” i København, hvorfor er der brug for ét mere? Det her er noget specielt. Vi har fået det anerkendte internationale design bureau Arcitecture 00:/ til at arbejde for os. De ved en masse om co-design og bæredygtigt byggeri. Vi skaber synergi og nye muligheder fx, når besøgende gymnasieelever inspireres af vores aktivisters kampagnearbejde. Eller de specialestuderende kan skrive specialer i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og de NGO’er, som i forvejen bor på Global Platform. Hvornår tvivlede du allermest på projektet? Det er et stort og udfordrende projekt vi har gang i. Seks etager, to gårdhaver og kun seks uger til at lave de fornødne renovationer – og så på et ret beskedent budget. Men vi har allerede to frivilliggrupper og de gør et super stykke arbejde. Så jeg er ikke nervøs. Hvordan kommer det til at se ud? Der kommer masser af syns-, sanse- og aha-oplevelser. Designerne har tænkt kreativt, og jeg tror det bliver super flot. Vi får en byhave og indretning med mælkekasser, europaller, sjove, gamle borde og stole. Det meste er baseret på genbrug af materialer, vi allerede har i huset. De unge får mulighed for at modificere og ændre designet, så det får karakter og personlighed. • Global Platform Denmark Hvad: Hvor: Hvem: Hjemmeside: Mere info: Mellemfolkeligt Samvirkes nye Global Platform i København åbner. Fælledvej 12, København N Gymnasieklasser, lærere, studerende og andre, der tør udfordre sig selv www.ms.dk/platform - tjek priser studieture, kontorfællesskab og udlejning af lokaler/specialekontors. Timothy Ahrensbach [email protected] Kom til Global Garden den 13. juli. Se mere i kalenderomtale på side 35. #2 | 2013 Hvad skal du lave i dit sabbat-år? s.34 Tekst: Eva Hundebøll Carlsen og Mira Rønje, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Mirja Slatkovic Video på YouTube: Søg: Global Højskole - Et lille indblik Video på YouTube: Søg: Frivilligt arbejde i Sri Lanka - Global Contact Du kan læse mere om s.35 vores ophold og chatte med os på globalcontact.dk eller du kan ringe på 7731 0022 Sabbat-år med udsigt til verden Andrea og Mathias rejste ud, og kom sit eget liv i perspektiv, og det er så sjovt at skulle håndtere og opleve de store kulturelle forskelle – og at opdage hvor ens vi også er. Andrea Nellemann,19 år Hjemstavn: København Holder sabbatår Fremtid: studere sociologi Hvad: Global Højskole i Kenya Fortæl om en af de bedste oplevelser fra højskolen? På vores rejse til Tanzania besøgte vi et mineområde tæt på Arusha, hvor der ligger et marked, som sælger tanzanit sten fra minerne. Der var et mylder af mennesker i de tætte passager– mest mænd klædt i traditionelle masaii dragter, som rendte rundt med små sten i hånden, som de forsøgte at sælge os på swahili. Der var en virkelig vild stemning, som var spændende, selvom det også var lidt overvældende. Hvordan ser en typisk dag ud på højskolen? Der sker hele tiden nye ting og vi ofte rejser rundt. Men en typisk dag på platformen i Kenya indeholder undervisning i communication, social development, democracy eller swahili, en udflugt i lokalområdet, afslapning eller sport om eftermiddagen og spisning i den store spisehal sammen med de afrikanske piger fra Daraja - den skole som vi deler faciliteter med. Hvad fik dig til at vælge en højskole i udlandet? Jeg ville gerne til Afrika og der er virkelig mange fordele ved at rejse med en højskole. Jeg kan godt lide kombinationen af undervisning og rejse. Den undervisning vi har fået gør det endnu federe at opleve og nemmere at forstå den fremmede kultur vi møder i Kenya og Tanzania. Jeg valgte også Global Højskole, fordi jeg fik mulighed for at komme tæt på unge mennesker fra de lande vi besøger – det er et kæmpe plus! Hvad har det betydet for dig at højskolen både har danske og kenyanske deltagere? Det har været så fantastisk! At møde unge afrikanere, der har en så anderledes baggrund end én selv, er virkelig sjovt og udfordrende. Det er mærkeligt at få en hverdag og dele oplevelser med en kenyansk masaii, som har slået en leopard ihjel med et spyd som 14-årig, fået en tand fjernet med en ske som et manddomsritual og har sovet på et dyreskind hele sit liv! Man får virkelig sat actionmagazine Hvordan fik du råd til opholdet, og har det været pengene værd? Jeg har arbejdet i løbet af mit sabbatår, fra september til jeg tog af sted i marts for at tjene penge til opholdet. Det har været alle pengene værd – uden tvivl! Vi har haft så mange vilde oplevelser, så jeg synes pengene er rigtig godt givet ud. Mange af oplevelserne havde jeg ikke fået, hvis jeg havde valgt at rejse selv. At rejse med en organisation som Mellemfolkeligt Samvirke åbner mange døre! hjem med ny energi og nye perspektiver Mathias Baagø Tybjerg, 20 år Hjemstavn: Brobyværk, Sydfyn Hvad: Undervisning i Guatemala Hvorfor valgte du at rejse ud og arbejde frivilligt i dit sabbatår? Efter gymnasiet trængte jeg til at komme væk fra en hverdag, som havde kørt i ring de sidste mange år. Jeg havde længe ønsket at lave frivilligt arbejde uden for Danmarks grænser. Som volontør havde jeg mulighed for at komme ind under huden på et andet folk og rigtig tæt på en kultur fjern fra min egen. familien om alt muligt, for ellers lærte jeg aldrig sproget. I starten var det ”farligt” og ubehageligt, men der var ikke andet for end at kaste sig ud i det. Har dit ophold haft betydning for de valg, du har taget efter du er kommet hjem? Jeg har besluttet at tage endnu et sabbatår, da jeg på rejsen erfarede, at man på et sabbatår kan nå virkelig meget. Du har rum til at udvikle dig i den retning du ønsker, og finde ud af, hvem du er, og hvad du vil. Hvordan boede du og hvad arbejdede du med? Jeg boede hos en guatemalansk familie med mor, far og fire børn. Landbrug var deres levebrød og hverdagen begyndte kl. 04 og sluttede sent på dagen. Størstedelen af tiden brugte jeg på engelskundervisning. Børnene havde svært ved at tage vores undervisning til sig. Så vi indså, at hvis vi ville gøre noget, der kunne bidrage til samfundet, efter vi rejste derfra, så var det undervisning af lærere og studerende. Vi ville gerne beskæftige os med alle lag i lokalsamfundet, så vi underviste og legede med børnene og holdt workshops for de ældre. Derudover spillede jeg på det lokale fodboldhold og hjalp til i mark og køkken, når der var tid og kræfter til det. Hvad var din bedste oplevelse under opholdet? De første par uger boede jeg på toppen af et bjerg langt fra andre mennesker. Inden rejsen havde jeg bagatelliseret det at leve uden strøm, men når solen gik ned kl. 18, og alt blev mørkt, så slog ensomheden til. Min tid på bjergtoppen var rejsens hårdeste. Den fik mig så langt ud, at jeg måtte revurdere, om det her var det rigtige for mig. Efter jeg er kommet hjem, ser jeg det som en af de bedste oplevelser og som det punkt på rejsen, hvor jeg lærte allermest. Hvordan skaffede du penge til opholdet? Jeg havde før og i løbet af gymnasiet sparet 2/3 af beløbet op. Planen var at jeg yderligere skulle arbejde et par måneder inden jeg drog af sted, men da jeg dimitterede, fik jeg et legat af mit gymnasium og jeg kunne derfor rejse kort efter. Hvordan kan du bruge opholdet videre i dit liv? Vi blev ofte kastet ud i udfordringer. Vi lærte, at selvom man for eksempel ikke taler godt spansk, så kan man blive nødt til at prøve med det bedste, man har. Jeg talte med #2 | 2013 s.36 Hvad Global Contact Tekst og foto: Simon Danneskiold-Samsøe, Mellemfolkeligt Samvirke 26+ volontørophold For alle mellem 26 og 75 år Du bor hos en lokal værtsfamilie og kommer på den måde tæt på kulturen. Du arbejder frivilligt i 6 til 12 uger – fx med undervisning for børn og unge, aktiviteter på et børnehjem eller hjælper med at bygge en skole. globalcontact.dk/global-volontor-26 Du kan også ringe til os for at høre mere: 77310022 s.37 Eventyrlyst i blodet Jytte og Nils Bak Pedersen har altid rejst meget, men det var først efter de blev pensionerede, at de prøvede at rejse med Mellemfolkeligt Samvirke. Turen til Indien gjorde et kæmpe indtryk, og er blevet første sten i fundamentet til en familietradition. ”Vi snakkede jo ikke samme sprog, så når man først kommer ind i klasselokalet, peger man på sig selv og siger sit navn,” siger Nils Bak Pedersen på 73, mens hans kone på 71, Jytte Bak Pedersen, nikker. Ægteparret var i 2006, kort efter deres pension som folkeskolelærere, med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i Indien for at undervise elever i 6-7-års-alderen. Trods sprog-udfordring fik de alligevel en stor oplevelse: - Vi har været en del af en hverdag i stedet for bare at være turister. Det er en helt anden måde at komme i kontakt med mennesker på. Det er jo en kombination af hverdagsliv, oplevelser og bruge sine evner. og så synes vi, at MS har et godt koncept,” siger Jytte. En ny generation rejser ud I Randers arbejder 19-årige Nanna på en skole for specielle børn. Hun har lige været i Nepal og på Filippinerne med Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact. Hun hedder Bak Holvad til efternavn og er Nils og Jyttes barnebarn. Som så mange andre unge, der lige havde fået studenterhue på, ville hun ud og se verden, men strandture, druk og Full Moon party i Thailand var ikke det, der lokkede. Der skulle mere til. Mere indhold og mere virkelighed. Jytte og Nils tilbød at støtte rejsen økonomisk på én betingelse; at Nanna tog med MS og fik en anderledes rejse: - Vi pressede hende lidt. Det gjorde vi fordi, vores oplevelse var så stor. Vi ville gerne have, at hun skulle møde verden på en anden måde, i stedet for kun at møde andre unge rygsækrejsende, siger Jytte. Den var Nanna med på: - Jeg ville gerne noget andet end den klassiske backpacker-tur. Jeg ville gerne ind under huden actionmagazine på en anden kultur, og jeg synes, at det ville være mega-spændende at arbejde på et børnehjem. Byttede hundehvalp for mobiltelefon På Filippinerne arbejdede Nanna i en periode på en kaffefarm for drenge. - Drengene på gården kom fra byen, hvor de havde været afhængige af, hvad de nu kunne finde. På gården fik de hjælp til at komme videre,” siger Nanna, der var eneste pige i den periode. - Drengene var skide-søde. En af dem stjal en hundehvalp fra gården og byttede den til en mobiltelefon inde i byen, men ellers var der ikke nogen problemer. Vi spillede en masse basket. Udover opholdet på ”drengefarmen”, var Nanna også frivillig på et børnehjem i hovedstaden Manila. - Det bedste var helt sikkert, at få de her børn ind under huden. At lære dem at kende. Et mellemfolkeligt samvirke er en rigdom Jytte og Nils har altid rejst meget, mindst en gang om året, men ofte også to. Tit til Asien og altid på ” Det er jo bare en helt anden måde at komme i kontakt med mennesker på. Jytte Bak Pedersen ” Vi kan ikke ændre hele verden, men vi kan gøre en forskel overfor de mennesker vi møder. Nils Bak Pedersen Jytte og Nils til MS’ forårskampagne Tour de Future i Slagelse. Parret har guldbryllup næste år. #2 | 2013 s.38 Volontør UNG - Filippinerne For alle mellem 18 og 25 år Opholdet begynder med en måneds højskole i Nepal sammen med en gruppe af andre unge, der også skal videre ud og arbejde frivilligt. Dernæst rejser du videre til Filippinerne, hvor du arbejder med gadebørn, som du bl.a. underviser i engelsk og laver aktiviteter for. www.globalcontact.dk/frivillig/ung/filippinerne København 13.07 2013 Have På En Dag Medlemmer, frivillige og lokale beboere inviteres til at være med til at skabe et nyt urbant byrum på Fælledvej 12. Tag familie og venner under armen og duk op på dagen, hvor der er musik og andre spændende ting. Tjek Facebook ”Global Garden” ” 25.07 2013 Global Højskole Kenya - tilmeldingsfrist Tag fire udfordrende og lærerige måneder på højskole i Kenya og få en oplevelse for livet. Opholdet varer fra 2. september til 20. december. Tjek ms.dk/hoejskole-i-udlandet Jeg ville gerne ind under huden på en anden kultur. Nanna Bak Holvad 05.-25.08 2013 Training of Trainers Workshop for 30 af MS’ internationale undervisere. De mødes i København for at få nye pædagogiske redskaber til den involverende og frigørende undervisning, som vi bruger i arbejdet for at skabe social og global forandring. 12.-18.08 2013 International Youth Leadership Seminar Lær at inspirere unge til frivillighed og social forandring. Ugekursus i august for 30-40 unge fra hele verden. [email protected] eller 77 31 0016 for mere info 27-31.08 2113 Tre dages kursus i kreativ aktivisme Tjek ms.dk/kurser for information og tilmelding. 06.09. 2013 Festlig åbning af Global Platform København Mellemfolkeligt Samvirke har i samarbejde med en række danske organisationer skabt Global Platform København, som giver plads til uddannelse og globalt medborgerskab. 14.-20.10 2013 International Youth Leadership Seminar Lær at inspirere unge til frivillighed og social forandring. Ugekursus i efterårsferien for 30-40 unge fra hele verden. [email protected] eller 77 31 0016 for mere info Next Stop 2. halvår 2013 Nanna Bak Holvad rejste ud som 19-årig og vil gerne af sted igen. Her er hun med et af de børn hun har passet og lavet mad til. Privat foto. cykel. Rejsen til Indien med Mellemfolkeligt Samvirke var dog anderledes og satte sig fast. Derfor var det naturligt at give oplevelsen videre til barnebarnet Nanna. - Hun skulle se, at verden er stor. Vi ved jo godt, at verden stort set går ad helvede til, hvis man følger alle prognoser. Men der er en værdi i at være en del af noget, på den måde som vi var med MS. Det giver en livsværdi, som vi holder af. Vi kan ikke ændre hele verden, men vi kan gøre en forskel overfor de mennesker, vi møder som f.eks. børnene på skolen eller på børnehjemmet, siger Nils og spørger retorisk: ”Hvad er det, der gør en glad”? Han svarer selv hurtigt: ”Det bedste er at komme ud og være en del af et fællesskab. Et mellemfolkeligt samvirke er jo netop at have en opgave sammen. Det synes vi, er en rigdom.” Nepal reunion Herhjemme har Nanna Bak Holvad netop haft besøg af mange af dem hun var i Nepal med. På en efterskole i Djursland har de sovet i shelter, drukket øl og delt oplevelser, minder og erfaringer fra deres ture rundt omkring i verden de seneste måneder. actionmagazine - Jeg har lært utroligt meget om udviklingsarbejde. Jeg har lært, at udvikling betyder tovejs-kommunikation. Det er ikke kun os, der skal ud og redde verden, det er lige så meget den anden vej rundt, siger hun og understreger, at hun meget gerne vil af sted igen, når økonomien tillader det. Bedsteforældrestøtten får hun nok ikke mere af, for hun har to små søstre, som også har et stående tilbud om økonomisk støtte til at rejse med MS, når de bliver store nok. - Det skal de helt sikkert! Det er bare om at komme af sted, hvis man har muligheden, slutter Nanna.• Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer Next Stop-rejser til verdens brændpunkter. Rejs med. ” Se mere på www.ms.dk/kalender eller tilmeld dig MS’ nyhedsbrev og aktivistmail via ms.dk eller [email protected] Det er ikke kun os, der skal ud og redde verden, det er lige så meget omvendt. s.39 MS-kalender Kurser i MS Efterår 2013 27. august til 27. september Strategisk kommunikator Bliv bedre til at håndtere det strategiske arbejde med kommunikation og ledelse i politiske organisationer. 6-ugers kurset er for ledige, der vil arbejde med strategisk kommunikation i politiske organisationer og foreninger. Underviserne er erfarne og kompetente. Kurset søges gennem din a-kasse eller jobcenter. 23. september til 8. november Global Forandringsagent Bliv bedre til at lede, involvere og motivere medarbejdere eller frivillige i arbejdet for social forandring. På dette 6-ugers kursus afprøver du alle metoder i praksis med dine medstuderende og med eksterne målgrupper. Underviserne er erfarne og kompetente. Kurset søges gennem din a-kasse eller jobcenter. 8. oktober 2013 i København 23. oktober i Århus Elevmotivator – Lærerkursus På dette kursus får du konkrete værktøjer og en række undervisningsmetoder, der fremmer elevernes aktive deltagelse, konstruktive diskussion og kritiske stillingtagen. Deltagerne introduceres til metoder og værktøjer, som de implementerer i forhold til egen specifikke faglighed, undervisning eller projektforløb. Underviserne er erfarne og kompetente. Læs mere om ovenstående kurser på ms.dk/kurser. Skriv til [email protected] eller ring på 77 31 00 07 for mere info Israel og Palæstina den 31. juli til 15. august Tilmeldingen er lukket. Iran den 6. august til 21. august Tilmelding senest 17. juli globalcontact.dk/nextstop/iran Israel og Palæstina d. 10. til 20. oktober Tilmelding senest 10. august. globalcontact.dk/nextstop/israel-palaestina Støt online ms.dk/støt Nanna, Jytte og Nils #2 | 2013 Maskinel Maskinpost ID-46341 Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N Din hjælp nytter Pakistan Uddannelse til børnearbejdere Børn helt ned til fem år bliver tvunget til at arbejde under usikre forhold på Pakistans teglværker, fordi de er fattige. ActionAid hjælper børnene til en lysere fremtid ved at give dem uddannelse og forbedre arbejdsvilkårene for deres forældre. Gambia Indien Kvinder får retten til deres jord 45-årige Nadu Pichakarachi er en af de få kvinder, som nu via ActionAid’s arbejde ejer sin egen jord i Indien. ActionAid arbejder sammen med lokale myndigheder og kvinderne selv, for at få registreret den jord, som kvinderne dyrker, i deres navn. På den måde har de et officielt bevis på, at de er jordejere. ActionAid giver kvinderne viden om deres rettigheder, og uddanner dem inden for bæredygtigt landbrug. Hjælp til tørkens ofre Etiopien 700.000 eller næsten 40% af befolkningen i Gambia sulter efter, at tørken ramte store dele af Vestafrika for knap et år siden, og fødevarepriserne derefter steg drastisk. ActionAid sørger for nødrationer af mad og vand til 50.000 tørkeofre og støtter desuden familierne til alternative leveveje, så de undgår at blive afhængige af nødhjælp. Rent drikkevand ActionAid har i samarbejde med 5000 lokale frivillige skaffet rent drikkevand til 20.000 indbyggere i Lera Town i Etiopien. Sammen har de bygget et 450.000 liter drikkevands-reservoir, 23 vandposter og 32 vandrør. Før projektet lykkedes, skulle beboerne gå mange kilometer efter vand. Tidligere var der ikke mulighed for at rense vandet, og mange børn blev syge af vandbårne sygdomme. actionmagazine
© Copyright 2024