1. No category

#4 | 2015 www.ms.dk
Er d
rigtigu
klima
klog?
Q
uiz
bagsi på
den
mstilling
o
n
ø
r
G
n
io
Global akt ent vedvarende
d
e
h
ig
d
r
c
fæ
Klimaret imahandling 100 pro ledere Klimaet
s
l
Ambitiøs k n løber fra verden
e
energi Tid r omkring os
e
krakeler
s.2
actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke.
Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Manoj Patil/ActionAid |
Redaktion: Mikkel Gottlieb og Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Laura Johanne G. Danielsen |
Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir
Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | [email protected] | www.ms.dk | #4 December 2015
s.3
Indhold
Oplag: 19.500 | ISSN: 1901-6115 |
Leder
HELE VERDEN
FRA FORSTANDEN
1
2
3
4
Helle Munk Ravnborg,
Forkvinde
Mellemfolkeligt Samvirke
Gælden ingen vil betale
5
Uret tikker for verdens ledere, der mødes til
klimatopmøde i Paris i begyndelsen af december. Her 23 år efter underskrivelsen af FN’s klimakonvention har de endnu ikke formået at sætte
de nødvendige mål og rammer, som kan holde
de globale temperaturstigninger under to grader.
Og nu står vi så midt i den klimakrise, som
vi i flere årtier har vidst ville komme. Den globale
temperatur er steget med 0,85 ødelæggende
grader, og livet er blevet svært, ja nogle steder
næsten umuligt, på grund af radikalt ændrede og
uforudsigelige nedbørs- og temperaturforhold.
Og prognoserne peger i en uhyggelig retning:
Højere temperaturer, højere vandstand, endnu
mere ekstremt vejr, flere naturkatastrofer.
Alt det ved vi, tænker du måske. Men hvad
har det med Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde
at gøre? Et arbejde, som handler om at mindske
uligheden og fremme demokrati og fattiges rettigheder.
Foto: Jane Hahn/ActionAid
Svaret er fuldstændig klart: Det har alting med
Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde at gøre. For
klimaforandringerne gør landbrugsproduktion
endnu mere usikker, fremkalder jordskred, får
kloakker til at flyde over og skubber derved flere
mennesker ud i fattigdom, får endnu flere unge
til at søge lykken uden for deres lands grænser,
øger uligheden, og underminerer den demokratiske udvikling i fattige og sårbare dele af verden.
actionmagazine
Alt det ved lederne af verdens rige lande. Og
de ved også, at de udviklingslande, som i dag
slås med tørker, oversvømmelser, visne afgrøder
og voldsomme storme, stort set er uden skyld i
klimaforandringerne. De ved også, hvad der skal
til for at rette skuden op. Men de kan ikke blive
enige om, hvem der skal betale regningen. Og
ingen af dem tør gå forrest!
Derfor kommer jeg til at følge topmødet i Paris med en surrealistisk følelse af, at hele den rige
verden er en lille smule fra forstanden. Men også
med et lille fornyet håb om, at alvoren trods alt
er ved at trænge igennem. At det folkelige pres
rykker ved den globale bevidsthed.
At vi måske nærmer os et lille gennembrud.
6
7
Kreative fjolser i tarvelige jakkesæt
8
Det Cop21 egentlig handler om
9
10
Da livet blev lysegrønt igen
11
12
13
14
rige lande slæber på fødderne
15
16
Klimaquizzen
Løsning på quiz side 16:
1B, 2C, 3B, 4D, 5A, 6D, 7B, 8A, 9A, 10A
#4 | 2015
s.4
Hvad
Analyse
Tekst: Mikkel Gottlieb
s.5
Gælden
ingen
vil betale
Den vestlige verden står i gæld til udviklingslandene, som i dag slås med
de klimaforandringer, som industrialiseringen har ført med sig. Men
hvor mange penge skal Danmark og andre rige lande finde i budgettet?
ActionAid giver et bud i en ny rapport.
Rige landes enorme
klimagæld i 2025
Danmark
0,23% af BNP
Australien
0,26% af BNP
Frankrig
0,17% af BNP
Storbritannien
0,15% af BNP
EU
0,17% af BNP
USA
0,27% af BNP
0
mia kr.
50
mia kr.
100
mia kr.
150
mia kr.
200
mia kr.
250
mia kr.
300
mia kr.
350
mia kr.
400
mia kr.
450
mia kr.
500
mia kr.
Hvor stor er den årlige klimaregning om 10 år? ActionAid giver et bud i en ny rapport. De enkelte landes bidrag er regnet
ud ved at kigge på landenes historiske ansvar for klimaforandringerne som følge af udledning af drivhusgasser og på
deres økonomiske formåen.
Tyfoner i Caribien, oversvømmelser i Myanmar,
tørke i Libanon og mudderskred i Uganda. Marker oversvømmes med saltvand, floder tørrer ud,
huse skylles væk, korn rådner, vandet i brøndene
forsvinder, og flere bliver ramt af malaria og diarré.
Det lyder som en dyster fremtidsudsigt. Men
det er virkeligheden i dag, hvor de menneskeskabte klimaforandringer trækker tydelige spor af
sult, ødelæggelse og migration hen over især den
sydlige halvkugle.
Klimaforandringerne er ikke længere en diffus
frygt for fremtiden, konstaterer MS’ forkvinde og
seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale
Studier, Helle Munk Ravnborg.
“Klimakatastrofen er i gang, og lige nu er det de
fattigste mennesker, som betaler den højeste pris.”
Hendes vurdering bliver bakket op af Verdensbanken, der i en ny rapport konstaterer, at global
opvarmning rammer verdens fattige voldsommere
end resten af verdens befolkning, og at klimaændringerne kan gøre over 100 millioner flere mennesker fattige inden 2030.
Og af nyhedsbilledet, som hver uge giver nye
vidnesbyrd om de klimatiske ændringer. I begyndelsen af november kom historien om, at Etiopien
er ramt af en så alvorlig tørke, at 15 millioner mennesker ifølge FN får brug for nødhjælp i 2016. Og
om, at den globale temperatur i 2015 for første
gang vil være én grad højere end niveauet fra før
industrialiseringen.
actionmagazine
En ubetalt regning
Erkendelsen har efterhånden bundfældet sig hos
politiske ledere i hele verden. Og det står også
klart, at verdens fattigste lande ikke kan betale regningen for diger, dæmninger, meteorologiske advarselssystemer og nye landbrugsteknikker alene.
Det er de industrialiserede lande i Vesten, der
har fremprovokeret klimaforandringerne med massive CO2-udslip. Verdens fattigste mennesker er
altså groft sagt ved at betale prisen for den velstand, den vestlige verden har skabt siden industrialiseringen i midten af 1800-tallet. Udsagnet er
ikke kontroversielt. Det er en ret åbenlys udvikling,
som er understøttet af tusindvis af rapporter og videnskabelige artikler.
Det er til gengæld knap så åbenlyst, hvordan
verdens rige lande skal dele regningen for de ødelæggende klimaforandringer. Hvem skal betale
hvor meget hvornår? I en ny rapport giver ActionAid et bud på, hvor meget hvert af verdens rige
lande skal betale i henholdsvis 2020 og i 2025. Og
konklusionen er ret klar: Der skal langt flere penge
på bordet.
For Danmarks vedkommende betyder det, at
politikerne skal finde lidt over to milliarder kroner,
eller 0,09 procent af BNP, fra 2020. I 2025 vil tallet
være vokset til 6,24 milliarder kroner, 0,23 procent
af BNP.
Det er store tal. Men det er trods alt beløb, som
er overskuelige. I 2020 vil de rige lande skulle u
HVOR KOMMER
TALLENE FRA?
ààUnder klimatopmødet Cop15 i København nåede regeringerne til enighed om, at de rige lande fra 2020
skulle betale 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning og -omstilling i udviklingslande. Aftalen var,
at halvdelen af beløbet skulle gå til at forbedre den
infrastruktur, der skal bidrage til at afhjælpe effekterne af klimaforandringerne. Den anden halvdel skulle
reducere udslippet af CO2 i de fattige lande.
ààDe 100 milliarder dollars er udelukkende resultatet
af en politisk proces, ikke af videnskabelige vurderinger. Ikke desto mindre er beløbet udgangspunktet
for rapportens udregninger af, hvor mange penge
de enkelte lande skal give til verdens fattige lande i
2020.
ààI 2025 er der taget udgangspunkt i en vurdering fra
FN’s miljøprogram (UNEP), som vurderer, at der er
brug for 150 milliarder dollars om året i 2025. Det
er et meget konservativt skøn, som meget vel kan
ændre sig i opadgående retning inden længe.
MS kræver
handling
KLIMARETFÆRDIGHED – VERDENS FATTIGSTE
SKAL IKKE BETALE DE RIGES KLIMAREGNING
De rige lande skal være med til at finansiere grøn
omstilling og klimatilpasning for udviklingslandene.
HANDLING NU – I PARIS OG EFTER
Vi skal sætte fokus på det altafgørende behov for
ambitiøs klimahandling.
Verdens beslutningstagere skal forpligte sig til handling
både under og efter COP21.
EN VISIONÆR OG FREMSYNET POLITIK FOR KLIMA
OG MILJØ
Den danske regering skal ikke have lov til at slække på
ambitionerne. Danmark skal sende et stærkt signal op
til COP21 ved at styrke den danske klimaindsats
100% VEDVARENDE ENERGI
Der er behov for en global omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, hvor alle har råd og
adgang til vedvarende energikilder.
GRØN OMSTILLING TIL GAVN FOR ALLE
Mennesker verden over har brug for en grøn omstilling,
som skaber grønne og sunde jobs, der beskytter natur
og nærmiljø.
#4 | 2015
s.7
afsætte i gennemsnit 0,1 procent af deres bruttonationalindkomst til klimatilpasninger og omstilling
i fattige lande. I 2025 er der tale om 0,21 procent.
Nødvendig erkendelse
Men selvom beløbene, i det store billede, er overkommelige, er der udsigt til hårde forhandlinger.
For hvordan regner man et lands retfærdige bidrag
til klimatilpasning ud?
Rapporten fra ActionAid giver et kvalificeret
bud. Her ser man på de enkelte landes historiske
CO2-udledninger og deres aktuelle økonomiske
formåen. Men de politiske ledere vil have hver deres politiske dagsorden med til klimatopmødet i
Paris. Så er det overhovedet realistisk at finde en
løsning?
Opløbet til klimatopmødet i Paris har på ingen
måde givet svar på det spørgsmål. Efter en forudgående forhandlingsrunde i Bonn i oktober sad
forhandlerne tilbage med 55 siders tekst med angiveligt 1.500 kantede parenteser som udtryk for
lige så mange uenigheder og konkurrerende forslag.
Men man kan trods alt spore en bred erkendelse af, at det er nødvendigt at finde en fair måde
at dele regningen på. FN’s klimatopmøde i København i 2009 fik et pauvert resultat. Men der kom
dog det ud af anstrengelserne i Bella Centeret, at
begrebet klimagæld kom på dagsordenen. Godt
hjulpet på vej af aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke, der spillede rollen som klimagældsagenter,
klædt i røde jakkesæt, på jagt efter de penge, de
rige lande skyldte den fattige del af verden.
De politiske ledere blev dengang enige om, at
de rige lande fra 2020 skulle give 100 milliarder
dollars om året til klimatilpasning og omstilling i
den fattige del af verden. I 2014 fik verdens fattige
lande en økonomisk håndsrækning til at håndtere
problemer i forbindelse med klimaforandringer på
61,8 milliarder dollars, viser en ny rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Det Klimapolitiske Initiativ. Det
svarer nogenlunde til to tredjedele af det aftalte beløb på 100 milliarder dollars.
Problemet med det tal er, at majoriteten af klimapengene ser ud til at være udviklingsbistand,
som bliver genbrugt under en ny rubrik. Og at
mange af pengene er givet som lån. Og så er man
sådan set lige vidt.
Så belært at tidligere dybe skuffelser kan det
være svært at tro, at verdens ledere når hverken
halvt eller helt i mål, når de mødes i Paris. Svært
at tro på, at USA går med til at 60-doble sit seneste klimabidrag inden 2020. At Frankrig hæver sit
bidrag fra 0,07 milliarder til 2,1 milliarder dollars i
2020. Og at alle landene gør det uden at udhule
den udviklingsbistand, som stadig er dybt nødvendig.
Men der er trods alt grund til at tro på, at de
politiske ledere tager et par store skridt i den rigtige retning. I erkendelse af, at man ikke kan bygge
diger rundt om den rige del af verden, der er høje
nok til at holde alle verdens problemer ude.
Læs rapporten Minding the Adaption Gap på
ms.dk/udgivelser
Syv konkrete eksempler
på klimatilpasning
Foto: Teresa Anderson/ActionAid
ààEtablere institutioner på landsby-, distrikts-
actionmagazine
MS-aktivist
– kreativt
fjols?
Mike Bonanno
Den ene halvdel
af Yes Men
Tarveligt jakkesæt
Plads til dig
Andy Bichlbaum
Den anden halvdel
af Yes Men
Vigtigt budskab
Aktivistduoen The Yes Men arbejdede sammen med Mellemfolkeligt
Samvirke under klimatopmødet i København i 2009. Og selv om topmødets udfald var dybt skuffende, holder de fast i klimakampen og
troen på, at den folkelige bevægelse vil vinde til sidst.
Huse på pæle i
en ustadig fremtid
eller regionalt niveau, som kan identificere
og vurdere de nuværende og fremtidige
risici og tage initiativ til tilpasning.
ààOplære mennesker, der arbejder med landbrug, i teknikker, der gør dem i stand til at
modstå klimaændringerne.
ààBygge diger og dæmninger, der kan beskytte små samfund og marker fra oversvømmelser og stigende vandstand i havene.
ààLøfte boliger i vejret, så de ikke bliver ødelagt af oversvømmelser.
ààBygge læhegn, der kan stå imod cykloner.
ààOpdatere meteorologiske teknikker på nationalt niveau.
ààUdvikle advarselssystemer, der kan hjælpe
landbrugsfolk til at tage forholdsregler.
Kreative fjolser
i tarvelige jakkesæt
Foto: Rasmus Preston for MS
s.6
Doreen Village er en lavtliggende sandet ø i Ganges-deltaet i Bangladesh. Øens beboere oplever hyppigere og mere voldsomme oversvømmelser. ActionAid har arbejdet
i området i årevis for at udvikle strategier, der kan hjælpe befolkningen med at
stå imod klimaændringerne. Blandt andet er hjem blevet hævet 1,8 meter i vejret og
har fået installeret toiletter for at reducere sundhedsrisikoen i forbindelse med oversvømmelser.
Hvad er jeres stærkeste minde fra
klimatopmødet i København?
Som vi fortæller i vores nyeste film, The Yes Men
Are Revolting, led Andys forhold et hårdt forlis på
det tidspunkt, en personlig kamp, der fik en smule
allegorisk perspektiv ved sammenbruddet af klimaforhandlingerne. Så tiden var en mærkelig blanding
af følelser: spænding, da det lykkedes os at lave
en stor, opmærksomhedsskabende handling med
nogle geniale klimaarrangører fra Uganda og Canada, over for den kløft af fortvivlelse som Andy tumlede med, da hans forhold gik i opløsning, og som vi
begge følte, da vores politiske system ikke evnede
at tage nogle indlysende skridt mod en bevarelse af
vores civilisation.
Hvornår har I følt, at I gør en forskel
med jeres film?
Vores film ændrer ikke noget i sig selv, selvfølgelig;
de ændrer ikke specifikke love eller politikker. Den
virkelige betydning af kreativ aktivisme – herunder
film – er at bidrage til en generel modstandskultur,
at arbejde med en bredere bevægelse og måske
få tankerne til at sprede sig. Der er mange inspirerende aktivister, der virkelig gør et stort arbejde
med at organisere og kæmpe for forandring, og
forhåbentlig styrker vores form for sjove, kreative
aktivisme deres indsats, involverer flere mennesker
og giver “vores side” et tiltrængt grin. Vi bliver ofte
kontaktet af seere, der anerkender de alvorlige politiske problemer, vi står over for, men som har følt
sig for magtesløse til at gøre noget, indtil de så en
af vores film. Hvis to fjolser i tarvelige jakkesæt kan
gøre skurkagtige konglomerater forlegne, forestil jer
så, hvad et dusin eller hundrede eller hundrede dusin fjolser kan gøre?
The Yes Men
ààKendt for satiriske aktioner ved konferencer, events, på nettet, i tv og på gaden.
ààArbejdede sammen med MS under klimatopmødet i København i 2009
ààHar udgivet tre aktivistiske film
ààTjek Yes-mændenes hjemmesideunivers
actionswitchboard.net, hvor kreative
fjolser fra alle verdenshjørner kan finde
sammen og lære af hinanden.
#4 | 2015
s.8
s.9
Det Cop21
egentlig
handler om
Danmark
Dødelige sygdomme spredes til nye geografiske
områder, fx TBE, tick-borne encephalitis (flåt-båren
hjernebetændelse), som for nylig er blevet fundet i
Danmark.
Libanon
Mellemøsten og det nordlige Afrika er den region
af verden, der ventes at blive mest berørt at manglende regn. Eksempelvis oplever Libanon allerede i
dag mindre nedbør, og vådområder og søer tørrer
ud oftere end tidligere. I 2050 regner man med, at
mængden af nedbør er faldet med 30 procent.
Mangel på vand og fødevarer, flere mennesker på flugt, mere
fattigdom og oversvømmelser ved kysterne. Sådan opridser
FN’s klimapanel de dystre fremtidsudsigter inden verdens
ledere mødes i Paris.
Haiti
Mellemamerika er plaget af flere tilfælde med ekstremt vejr. Siden 1970 er antallet af ekstreme vejrtilfælde steget 2,5 gange. Haiti er et af de udsatte
lande, da østaten ligger midt i en orkankorridor og
hvert år er udsat for tropiske storme, der ødelægger afgrøder og infrastruktur. Forskning viser, at de
stigende temperaturer vil føre endnu flere tropiske
storme med sig i fremtiden.
Gambia
Afrikas vestkyst bliver ofte ramt af storme og står
over for risikoen for erosioner og oversvømmelser.
Gambias lavtliggende kystområde er i særdeleshed
sårbart over for klimaforandringer, såsom oversvømmelser og mere indtrængning af salt i vandløb
og vådområder. Hvis vandstanden i verdenshavene
stiger med én meter, vil 92 kvadratkilometer jord
blive oversvømmet, og hele hovedstaden, Banjul,
vil være i fare.
Uganda
Nedbøren vil være mere ustadig i afrikanske lande
syd for Sahara i fremtiden. Fx i Uganda, som samlet
set kan se frem til 25 procent mere regn. Her lyder
forudsigelserne, at der vil komme flere jordskred og
oversvømmelser i perioder med regn, og tørke i andre perioder.
actionmagazine
Afrika
Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at
cirka 150.000 årlige dødsfald i lavindkomstlande
skyldes afledte effekter fra klimaforandringerne –
først og fremmest fejlernæring som følge af misvækst samt mavesygdomme og malaria.
Bangladesh
I Bangladesh frygter man, at den sydlige del af
landet vil være oversvømmet i 2040. 40 millioner
mennesker vil dermed miste deres hjem og jord.
#4 | 2015
s.10
Geografi
Gambia
Tekst: Mikkel Gottlieb
Foto: Jane Hahn/ActionAid
s.11
Da livet
blev
lysegrønt
igen
Det ustadige klima har forandret landskabet og livet for tusindvis
af mennesker i de kystnære områder af Gambia. De menneskelige
konsekvenser er nådesløst hårde. Nu har en dæmning fået
afgrøderne til at gro igen.
Grøn udsigt. Abdou Njie, formand for landsbyen Salikenes udviklingskomité, står ved den dæmning, der har
fået afgrøderne i området til at gro igen.
actionmagazine
#4 | 2015
s.12
Genopretning: Hawah
Jammeh spreder kalk ud
over sin rismark. Phværdien i jorden og vandet
er ude af balance, fordi
saltvand er trængt ind på
området i en lang årrække.
s.13
For 20 år siden var området omkring landsbyen
Juffureh tæt på den gambiske kyst lysende grønt.
Rismarker spredte sig kilometervidt og gav rigeligt
udbytte. Selv når hele landsbyen samlede sig for at
høste, var det ikke muligt at gøre det færdigt.
Den frugtbare situation ændrede sig ret pludseligt. Saltvand begyndte at trænge ind i de sumpagtige rismarker, efterhånden som den livgivende
flod i området blev mere saltholdig, også i områder,
der lå langt væk fra udmundingen i Atlanterhavet.
Den udvikling gjorde det umuligt for områdets
beboere at dyrke noget som helst. Og livet ændrede sig drastisk i det lille landsbysamfund.
“Nu er vi nødt til at købe importeret ris, og det
gør vores liv svært. Det har endda påvirket vores
børns skolegang,” fortæller landsbykvinden Binta
Fadera, mens hun står i det sumpede landområde.
“Hvis din mave ikke er fuld, tror du så, du ville
tænke på at betale dine børns skolegebyr? Vi er
nødt til at købe importeret ris – det er, hvad vores
penge går til.”
På den anden side af floden, i landsbyen Nema
Kunku, har landbrugskvinden Hawa Kunku haft
samme oplevelse.
“Vores træer døde. Bananer, mango og cashewtræer plejede at vokse godt her, men de blev påvirket af salt,” fortæller hun, mens hun peger ud over
området.
Tørke og regn
Den vestligste del af Afrika bliver betragtet som meget sårbar i forhold til klimaforandringer. Gambias
lavtliggende kystområder er det i særdeleshed. Meget af bekymringen har handlet om de store byer,
der ligger langs kystlinjen. Men klimaforandringerne
har også dramatisk effekt på livet i landområderne.
Her lever folk af den natur, de bor i, og den ændrer
sig hastigt. Saltvand trænger ind, heftige regnfald
skaber oversvømmelser, og lange perioder med
tørke gør jorden gold.
I 2011 oplevede gambierne eksempelvis en alvorlig tørke, der fik høsten til at slå fuldstændig fejl.
Året efter var der igen kritisk mangel på fødevarer,
denne gang på grund af vidtstrakte oversvømmelser.
Og de menneskelige konsekvenser af klimaforandringerne kan være enorme, fortæller Musukuta
Badjie, der er koordinator i Agro Ecology and Resilience Project, en partner til ActionAid. Kvinder
sælger sex for at få brød eller gryn til familien. Børn
stopper med at gå i skole. Og folk migrerer i stort
antal til byerne eller helt til Europa.
“Det mest sørgelige ved det er, at folk migrerer
med børn og kone uden at have nogen basal levestandard. Det ender med, at de har børn, der ikke
går i skole, eller endda sælger deres børn,” siger
Musukuta Badjie og understreger, at Gambia topper listen over afrikanske lande med flest migranter.
Problemer dæmmet op
Også i landsbyen Juffureh har Binta Fadera oplevet
migrationen væk fra de døde rismarker.
“Problemerne, vi havde med at købe ris fik vores (byens, red.) sønner til at migrere, nogle endda
gennem ‘bagvejen’ (uofficiel migration) blot for at få
noget arbejde. Vi har mange af dem, nogle af dem
døde på vejen,” fortæller den gambiske kvinde.
Forhåbentlig bliver flere af byens sønner i området i fremtiden. Der er nemlig endelig, efter to årtiers bitter kamp mod indtrængende saltvand, blevet
etableret en løsning, der kan få risene til at vokse i
de sumpede marker igen. ActionAid’s partner ADWAC har bygget en dæmning, som kan kontrollere
ind- og udstrømningen af vand i området.
Effekten har været markant fra start. Græsset
vokser, risene gror, og selv træerne er begyndt at
komme sig. Binta Fadera er en del af dæmningkomitéen i landsbyen, som overvåger, kontrollerer
og styrer den livgivende dæmning.
“Denne dæmning har gjort vores liv nemmere
og endda forbedret vores sundhedstilstand. Og
den sørger for vores børns skolegang. De penge,
vi plejede at bruge på ris, bruger vi nu til at betale
skolegebyrer, hvilket er en af vores rettigheder,” siger Binta Fadera.
Men hun er klar over, at det på ingen måde havde været muligt for hendes lille landsbysamfund at
samle de midler, der skulle til for at få dæmningen
på plads. Derfor er hendes besked til de politiske
ledere, der mødes til klimakonference i Paris, klar:
“Vi vil have denne slags projekter i vores landsbyer. Denne slags projekter vil forbedre vores levevilkår under disse klimaforandringer. Jeg appellerer
til alle ledere om at hjælpe os, så vi kan tage os af
vores familier.”
Artiklen er skrevet på baggrund af
rapporten On the edge – climate
impacts on the west coast of Africa.
Find den på ms.dk/udgivelser
actionmagazine
Livgivende anlæg:
Et såkaldt ‘spillway’ –
et opsamlingsbassin
– samler vand, der ellers
ville være piblet ud over
områdets marker. Anlægget kan styre, hvor meget
vand der flyder ind og ud
af området.
Salt gør livet surt
Når mængden af nedbør er lav, bliver koncentrationen af salt i flodvandet højere. Når
så regnen kommer i store mængder, trænger
det saltholdige vand ind over markerne. Senere kommer tørken igen, vandet fordamper,
og saltet ligger på jorden uden noget vand,
der kan skylle det tilbage til floden. Når saltet bliver liggende på jorden i lang tid, bliver
jorden mere sur, og afgrøder får svært ved at
vokse.
#4 | 2015
s.14
Tekst: Mikkel Gottlieb
s.15
Rige lande slæber
på fødderne
Topmødet i Paris vil givetvis være en skuffelse. Men det vil forhåbentlig
være med til at tænde op under en folkelig bevægelse, der kræver klimaretfærdighed og modige globale løsninger. Sådan lyder vurderingen fra
Harjeet Singh, leder af ActionAid’s klimaprogram.
Hvor slem er klimakrisen i dag?
Vi ser effekterne af klimaforandringerne mere og
mere. I udviklingslande ser vi, hvordan mennesker
mister deres hjem, deres indkomst, deres levegrundlag, deres aktiver, på grund af klimaforandringer. Vandstanden stiger, tilfælde med tørke og
oversvømmelser sker oftere, cykloner rammer folk
meget hårdere. Og vi ser de effekter af klimaforandringerne meget tydeligere i udviklingslande.
Det er også vigtigt at anerkende, at de nuværende løfter om reduktioner vil føre til en global temperaturstigning på tre grader. Allerede nu er verden
blevet 0,85 grader varmere. Og alle de effekter, vi
ser lige nu, er på grund af den temperaturstigning.
Hvis temperaturen stiger med tre grader, vil det
være fuldstændig ødelæggende. Især for udviklingslande.
Hvordan hænger klimakampen sammen med
ActionAid’s overordnede kamp: kampen mod
ulighed, uretfærdighed og fattigdom?
Klimaforandringer er i sig selv et resultat af global
ulighed. Grunden til, at vi står midt i klimakrisen i
dag, er den skødesløse industrialisering, der har
fundet sted i Vesten i løbet af de seneste 150 år.
Vi er nødt til at erkende den ulighed. Og ikke kun
det. Klimaforandringerne forstærker uligheden i verden. Den rammer de fattigste hårdest. De fattige
mennesker, der kæmper for at komme ud af fattigdomscirklen, har nu virkelig svært ved at håndtere
effekterne af klimaforandringerne. Og de er blevet
ramt hårdere og hårdere i løbet af de seneste år.
Så hvad skal vi gøre som civilsamfund, hvis
ikke politikerne kan levere løsninger?
Vi skal udfordre den ulighed. Vi skal sikre, at de rige
lande, der er ansvarlige for klimaforandringerne,
begynder at indfri deres løfter. Det er meningen, at
de skal reducere deres udledninger af CO2, det er
meningen, de skal give penge til udviklingslandene.
Det er en del af aftalen.
actionmagazine
Jeg var for nylig i Bonn til et civilsamfunds-møde,
hvor vi kiggede på alle de løfter, der er kommet
fra udviklingslande og udviklede lande. Og det er
helt åbenlyst, at udviklingslande gør mere, end de
retfærdigvis burde. Rige lande slæber fortsat på
fødderne. Det er meningen, at de skal gøre langt
mere, end de gør lige nu. Ikke bare ved at udlede
mindre hjemme, men også ved at give penge til
udviklingslande. For det første for at hjælpe dem
til at implementere grønne løsninger, for det andet
for at håndtere effekterne af klimaforandringerne,
altså forberede sig langt bedre på forandringerne
og tage sig af de tab og ødelæggelser, vi ser allerede nu.
Det er virkelig vigtigt for os alle at involvere os. At
gå på gaden og tage dette budskab videre til den
udviklede verden: I kan ikke stille jer tilfredse med
tingenes tilstand.
Hvad skal vi forvente os af topmødet i Paris?
Jeg ved, at Danmark gør en masse. Men vi har
brug for at få mange flere udviklede lande med. Og
selv Danmark er nødt til at øge ambitionerne.
Det er en lang kamp. Og vi kommer ikke til at
opleve, at Paris leverer det, vi vil have Paris til at levere. Paris vil kun være startskuddet. Og vi er nødt
til at være klar til kampen. Og kampen skal komme
nedefra. Folk skal på gaden og presse deres regeringer til at støtte udviklingslande. De klimaeffekter,
vi ser i udviklingslande, er ødelæggende. Vi skal
alle samle os, som et globalt samfund, og din rolle
er vigtig. Lad os stå sammen. Lad os arbejde hårdt.
Lad os demonstrere, lad os lægge pres på vores
regeringer. Lad os sikre, at Paris leverer, og lad os
sikre, at det momentum fortsætter, så vi kan sørge
for, at vi kommer til at leve i en mere sikker verden,
hvor folk kan nyde deres menneskerettigheder og
leve i værdighed.
Følg Harjeet Singh på twitter @harjeet11
#4 | 2015
Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N
Klimaquizzen
Er du klædt på til topmødet i Paris?
Spørgsmål 1
Hvor meget må den globale temperatur maksimalt
stige, ifølge den målsætning, verdens ledere enedes om under klimatopmødet i København i 2009?
A. 0,5 grader
B. 2 grader
C. 5 grader
D. 7 grader
Spørgsmål 2
Hvor mange år har verdens ledere diskuteret klimaproblemerne på årlige FN-konferencer?
A. 17 år
B. 19 år
C. 21 år
D. 23 år
Spørgsmål 3
Hvor stor en del af Danmarks samlede udledning
af drivhusgasser skønnes at komme fra landbruget,
bl.a. i form af pruttende køer og gødning, der afgiver lattergasser?
A. 5 procent
B. 16 procent
C. 21 procent
D. 32 procent
Spørgsmål 4
Hvem udtalte dette til Politiken 5. november om Danmarks investeringer i klima? “Nu skal vi høste frugterne – og mens resten af verden er ved at få øje på
os, ville det være så typisk dansk at få kolde fødder
netop nu.”
A. Klimaordfører i Liberal Alliance, Villum
Christensen
B. Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører
hos Enhedslisten
C. Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver
hos Greenpeace
D. Connie Hedegaard, formand for klimatænketanken Concito
Spørgsmål 5
WWF har målt hvert lands klimamæssige fodaftryk,
der viser, hvor meget af naturens ressourcer en
indbygger bruger i forbindelse med sin livsstil. Hvor
ligger Danmark på listen over de mest svinende
lande?
A.4
B.27
C.63
D.107
actionmagazine
Spørgsmål 6
Hvem sagde dette i 2009?
“Hvis u-lande på den lange bane skal have succes
med at bekæmpe klimaforandringer, bliver vi nødt
til at give væsentligt opskalerede, nye og additionelle finansielle midler til både afbødning og forebyggelse.”
A. Pave Benedikt
B. Den tyske kansler Angela Merkel
C. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon
D. Danmarks statsminister Lars Løkke
Rasmussen
Spørgsmål 7
Over 140 lande overholdt FN’s deadline og indsendte klimaplaner inden 1. oktober. Men en gruppe af lande undlod. Hvilke?
A. Rusland og de tidligere sovjetrepublikker
B. De olierige golfstater
C. De afrikanske lande syd for Sahara
D. De mellemamerikanske lande
Spørgsmål 8
Regeringen introducerede et nyt begreb, da den
skulle præsentere sin klimapolitik, der bl.a. vil sænke ambitionerne om 40 procent vedvarende energi
i 2020 og 100 procent i 2050. Hvad kalder regeringen det?
A. Grøn realisme
B. En lysegrøn fremtid
C.Miljøbalance
D. Økologisk retfærdighed
Spørgsmål 9
Kina og USA topper suverænt listen over lande
med højest CO2-udslip. Men ser man på, hvilke
lande der udleder mest CO2 per indbygger, er billedet anderledes. Hvilket land topper listen?
A.Qatar
B.Kuwait
C.Luxembourg
D.Australien
Spørgsmål 10
Den aftale, der bliver indgået under klimatopmødet
i Paris, skal efter planen afløse en anden FN-aftale,
som udløber i 2020. Hvilken?
A. Kyoto Protokollen fra 1997
B. The New Delhi Agreement fra 2002
C. Copenhagen Accord fra 2009
D. The Doha Consensus fra 2012
Resultat
1-3 rigtige:
Der findes altså andre
medier end Se&Hør og
Kanal 5. Kig dig omkring.
4-6 rigtige:
Ja o.k., du skal nok ikke
poste resultatet på facebook, vel? Men du er da
ikke gået helt bagud af
verdensdansen.
7-9 rigtige:
Du har globalt udsyn og
fingeren på nyhedspulsen.
Udmærket.
10 rigtige:
Imponerende. Du er en
ægte verdensborger (eller
en hjælpeløs nyhedsjunkie).
Find svarene
nederst på side 3