NOVELLE 2 FORLØBSVEJLEDNING

FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
NIVEAU: 8.-10. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 2 i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen
gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge en novelle
• lære at planlægge og skrive en novelle.
Eleverne præsenteres for læringsmålene for forløbet, og de får en kort præsentation af genren.
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en novelle. Eleverne skal:
Side 1 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
•
•
•
•
•
kunne opbygge en novelle med konflikt, vendepunkt/vendepunkter, klimaks og slutning
kunne skrive med variation i fortælletempo
kunne beskrive personer og miljøer direkte og indirekte
kunne bruge sproglige virkemidler
kunne bruge variation af periodelængde som et virkemiddel
kunne anvende direkte og indirekte tale som et virkemiddel.
Om genren
En novelle er en kort, opdigtet fortælling.
En novelle tager udgangspunkt i en konflikt, der starter novellens handling. Gennem handlingen udvikler
konflikten sig ved, at der indtræffer vigtige begivenheder, vendepunkter, og topper i klimaks, hvor
forfatteren enten lader konflikten løses eller stå uløst hen, og novellen sluttes af.
Handlingen udspiller sig på et enkelt eller et par steder og strækker sig over kort tid, og persongalleriet
består som regel kun af få personer.
Sproget i noveller er beskrivende og sanseligt.
Formålet med en novelle er at underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om.
Se også genreplakaten for en novelle her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en novelle. Den skal eleverne
læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren.
Teksten, der arbejdes med i forløbet, er Helle Helles novelle En stol for lidt. Se eksempelteksten her.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer
forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan
dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det
gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele
med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her
har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det
fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale
om eksempelteksten og genren.
Side 2 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på
spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og
får sat ord på genrekendetegn for en novelle. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at
eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen
Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:
Handling og titel
Skriv kort, hvad novellen En stol for lidt handler om.
Novellen handler om et par, der har problemer i parforholdet. Da novellen starter, er de i gang med de
sidste forberedelser til et stort middagsarrangement. Det er lige inden, gæsterne skal komme. Manden
mener ikke, han kan gennemføre middagen, men kvinden holder fast i, at de skylder gæsterne en middag,
og at den skal gennemføres, så hun fortsætter forberedelserne med at dække bord og få det sidste på
plads, så hun kan få sig gjort i stand og få tøj på. Da manden bryder sammen og græder, sender hun ham
ned i kælderen for at hente stole. Her konstaterer han, at der mangler en stol, og da hun selv har
kontrolleret og set, at den mangler, siger hun, at så må det være sådan, og at hun har travlt for at nå det
hele. Han spørger, hvordan han kan hjælpe og bliver sat til at knuse is til drinks. Hun går ud i gangen og
tager sit overtøj på og går ud af døren. Novellen slutter med, at det ringer på døren.
Er titlen dækkende og interessant? Begrund dit svar.
Drøft med eleverne, hvad kriteriet/kriterierne for en god titel er for en novelle.
Tal evt. også om, hvorfor den hedder En stol for lidt.
I en novelle er et af kriterierne for, om en titel er god, at der er dækning for den i novellens indhold. Ofte
giver titlen i noveller også læseren et fingerpeg om, hvad novellen drejer sig om, den kan være en slags
nøgle til forståelse af novellen. Titlen kan desuden være interessant, så den giver læseren lyst til at læse
novellen.
Da den manglende stol er et centralt element i novellen og for forståelsen af den, er der bestemt dækning
for titlen. Den manglende stol bliver et symbol på problemerne mellem manden og kvinden. Titlen vil
sikkert også skabe undren og give lyst til at finde ud af situationen omkring den manglende stol. Selve det,
at en så hverdagsagtig genstand som en stol er titel i en novelle, kan også vække undren og give lyst til at
læse novellen.
Side 3 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Fortæller og tid
Hvilken fortæller er brugt og med hvilken virkning?
Fortælleren er en skjult, observerende 3.-persons-fortæller. Det er, som om fortælleren står uden for et
åbent vindue og kigger ind og registrerer og gengiver alt, hvad han ser og hører. Han fortæller, hvad
personerne gør og siger, men han kender ikke personernes tanker og følelser, så han registrerer alt det, de
siger og gør, til mindste detalje uden at kommentere eller forklare.
Det bevirker, at det er op til den enkelte læser selv at tolke det, der sker og bliver sagt. Der er ingen hjælp
at hente hos fortælleren.
Ét sted i novellen skifter fortælleren til en hunfortæller. Det er afsnittet, der indledes med Hun kan høre
lydene derudefra. Skiftet til brugen af en hunfortæller bevirker, at synsvinklen nu ligger hos hende, og at
læseren hører hendes tanker og overvejelser.
Tal med eleverne om, hvor i novellen det sker og med hvilken virkning.
Hvilken tid er novellen skrevet i? Og hvilken virkning har det, at novellen er skrevet i netop den tid?
Novellen er fortalt i nutid, den særlige nutid som kaldes historisk nutid, fordi der fortælles i nutidsform om
noget, der er sket. Tiden kaldes også dramatisk nutid, fordi anvendelsen af nutidsformen gør handlingen
mere dramatisk, nærværende og autentisk for læseren.
Det virker, som om man selv er til stede og iagttager situationen.
Forfatteren til denne novelle, Helle Helle, har udtalt følgende om nutid kontra datid: ”Hvis man skriver i
nutid, slipper man for at skrive i tanker. Datid er mere afgørende og slutningen findes allerede. Derfor vil
historien altid være refleksive eftertanker.” Tal evt. med eleverne om udtalelsen, og tal om, hvordan den
passer på novellen En stol for lidt.
Hvornår foregår novellen, og hvor lang tid strækker den sig over?
Novellen foregår en aften, hvor parret gør de sidste forberedelser, før gæsterne kommer til middag. Den
strækker sig over meget kort tid, for novellen slutter, da det ringer på døren. Tal evt. med eleverne om,
hvorfor der ikke er en mere præcis tidsfæstelse.
Opbygning
Se på novellens startsætning. Fanger den læserens interesse? Begrund dit svar.
Startsætningen Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om bringer
læseren lige midt ind i handlingen. Læserens interesse er straks vakt, for læseren vil gerne vide mere om,
hvad der skal aflyses og hvorfor.
Hvor i novellen sættes handlingen i gang?
Novellen starter in medias res, og handlingen er i gang lige fra starten. Parrets forskellige meninger
kommer allerede til udtryk her i første periode af novellen.
Side 4 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Hvor indtræffer vendepunktet/vendepunkterne?
Fortællestilen i novellen, der er nøgternt konstaterende, skaber ikke de store dramatiske vendepunkter, så
det er ikke helt let at fastslå, hvor vendepunkterne i novellen er. Så dette spørgsmål kan nok skabe debat.
Her et bud på vendepunkter i novellen:
Første vendepunkt indtræffer, da han skubber hende ned at sidde for at tale om problemerne.
Andet vendepunkt indtræffer, da han fortæller, at der mangler en stol, og hun efter at have kontrolleret
svarer, at så må det jo være sådan, og han begynder at græde.
Sidste vendepunkt er der, hvor hun overvejer, om hun skal skifte de blå lys ud med flaskegrønne. Her skifter
fortælleren til en hunfortæller, så læseren kan høre hendes tanker og overvejelser. Her sker noget centralt i
novellen – grøn er jo håbets farve.
Hvor er novellens klimaks?
Klimaks er der, hvor hun tager sit overtøj på og går ud af døren.
Er slutningen åben eller lukket? Begrund dit svar.
Slutningen er åben og uafklaret. Det er helt op til den enkelte læser at tolke det, der sker og hvorfor.
Læseren sidder tilbage med en række uafklarede spørgsmål, som han/hun selv må forsøge at besvare.
Man kan mene, at det er frustrerende som læser at sidde tilbage efter endt læsning med en følelse af ikke
at vide, hvordan novellen slutter og dermed heller ikke have en klar forståelse af novellens dybere mening.
Helle Helle siger selv om dette dilemma:
”De store følelser skal ikke udbasuneres. Det kan læseren godt selv se. Jeg kan godt lide at arbejde med den
form for elegance, når man kan skrive lige ved siden af det, der foregår. De bedste noveller er dem, der kan
få en til at tænke ... og til at tænke på, hvad der mon egentligt sker bagefter ...".
Tal med eleverne om, hvorfor Helle Helle og mange andre forfattere mener, at læseren selv skal ”skabe en
slutning” på historien.
Miljø
Hvor foregår novellen?
Novellen foregår i et hus eller i en lejlighed. Den kan foregå et hvilket som helst sted.
Tal evt. om, hvorfor der ikke er en mere præcis stedfæstelse.
Giv en beskrivelse af stedet.
Der bliver ikke givet en beskrivelse af stedet. Stedet er anonymt, og det hænger sammen med, at det, der
foregår, kan foregå alle steder.
De oplysninger, der kommer frem, mens manden og kvinden går og pynter bord og retter an, er med for at
beskrive hende og ham og deres indbyrdes forhold.
Omtalen af venner og bekendtes fester med laks og champagne giver indtryk af et velhavende miljø.
Side 5 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Personer
Hvilke personer optræder i novellen?
Der er kun de to personer, manden og kvinden.
Beskriv personerne og forholdet imellem dem.
Manden er ked af det. Han tror ikke, at han kan gennemføre middagsarrangementet og forsøger at tale
med kvinden ved at skubbe hende ned at sidde. Han græder og giver udtryk for, at han næsten hader sig
selv. Han spørger hende, hvad han kan gøre for at hjælpe og gør, hvad han får besked på. Da hun er færdig
med bordet, roser han det, hun har lavet.
Hun vil ikke høre tale om at aflyse. Hun vil ikke tale med ham og er kold og hård over for ham. Han siger, at
han næsten hader sig selv, og hun svarer, at for hende er der ikke noget næsten.
Hun er hele tiden i gang med at lave forberedelser, alt skal være perfekt til mindste detalje. Hun
kommanderer hele tiden rundt med ham og vil ikke høre på hans forsøg på at tale med hende.
Forholdet imellem dem er dårligt. Han forsøger at tale med hende om det, men hun vil ikke høre på ham.
Hun holder sig hele tiden beskæftiget og behandler ham koldt og afvisende. Han giver udtryk for sine
følelser, men hun giver ikke udtryk for sine følelser, men stresser rundt og tager sig noget til. Kun gennem
de hårde bemærkninger til ham, kan læseren ane hendes tilbageholdte følelser.
Er personerne beskrevet direkte eller indirekte? Forklar dit svar.
Personerne er udelukkende indirekte beskrevet. De beskrives kun gennem det, de siger og gør.
Tal med eleverne om, hvad det betyder for læserens opfattelse af personerne.
Sammenlign evt. denne måde at beskrive på med beskrivelsen af pigen i novellen Søndag (eksempelteksten
i forløbet Novelle 1), der næsten udelukkende er direkte beskrevet.
Konflikten
Hvad er konflikten i novellen?
Konflikten er deres indbyrdes problemer. Hvad problemerne skyldes, bliver ikke fortalt direkte. Dem må
læseren selv forsøge at finde frem til.
Der er mange ubesvarede spørgsmål i novellen, og dem kan man med fordel tale om i klassen, fx:
Hvorfor hedder novellen ”En stol for lidt”?
Manden siger, at han næsten hader sig selv – hvorfor gør han det?
Hvorfor er hun så hård i sin afvisning af manden?
Har der været 16 stole? Og i så fald hvorfor er der ikke det mere? Er der en symbolik i det?
Har det hele tiden været kvindens mening at gå, og vil hun ikke deltage i middagen?
Hvorfor blander manden 16 drinks, hvis kvinden ikke skal deltage i middagen?
Side 6 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Det er meget vigtigt at tale med eleverne om, at en konflikt er et afgørende element i en novelle. Konflikten
er det, der sætter handlingen i gang, og det, der får handlingen til at udvikle sig. Gennem handlingen
udvikler konflikten sig, ved at der indtræffer forskellige begivenheder, såkaldte vendepunkter, der påvirker
handlingen, og får den til at fortsætte. Uden en konflikt sker der ingenting, og da en novelle er en episk
tekst, skal der ske noget – der skal være en handling at fortælle. Når eleverne skal undersøge en novelle,
skal de have bestemt, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses, hvis den løses. En
novelle, hvor konflikten løses, har en lukket slutning, fordi konflikten er lukket og afsluttet, når novellen er
slut. Løses konflikten ikke, har novellen en åben slutning, fordi konflikten stadig er åben og uafsluttet.
Det skal bemærkes, at konflikten i mange nyere noveller ikke er så tydelig, da den ofte foregår inden i
personerne som en form for eksistentiel konflikt, og handlingsgangen er derfor ikke så tydeligt
fremadskridende. Den form for noveller er vanskelige for eleverne at skrive og styre, så derfor vil det være
en hjælp for eleverne at tale med dem om, at de skal have en konflikt i de noveller og andre fortællinger,
de skriver. De skal bestemme, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses. Uden at
eleverne har klarhed over konfliktforholdene, kan de ikke skrive en god novelle eller anden fortællende
tekst!
Løses konflikten? Begrund dit svar.
Det må læseren afgøre gennem sin tolkning af det, der sker.
Hun går ud af døren. Forlader hun ham? Hvis hun gør, er deres problemer/konflikten så løst? osv.
Sproget
Hvordan er sproget i novellen?
Sproget er letlæseligt og tilsyneladende letforståeligt dagligdagssprog. Men der skal læses mellem linjerne,
da der er ting, der skal forstås billedligt/symbolsk, som fx stolen, farverne og isen.
Tal med eleverne om symbolikken.
Sproget er neutralt, nøgternt konstaterende og minimalistisk. Der fortælles, hvad de to personer siger og
gør. Personerne beskrives kun gennem det, de siger og gør – altså gennem handlingen.
Hele novellen er én stor scene.
Der er næsten ingen variation i fortælletempo, alt beskrives med samme vægt, hver lille detalje bliver
nævnt. Dog ændres fortælletempoet og sproget lidt, da synsvinklen for en kort stund lægges hos
hunpersonen. Her er der sansede udtryk, hvor hun hører de hårde krukker og det løbende vand.
Skriv et par eksempler på brug af tillægsord, og forklar hvilken virkning det har, at der er få tillægsord i
novellen.
Tillægsord er nærmest fraværende i novellen, der er kun ganske få, blandt andet farverne blå, grøn, hvidt,
mørkerød og ordene hårde og venlig.
Tal med eleverne om, hvilken virkning det giver, at der ikke bruges tillægsord.
Side 7 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Giv eksempler på, at der er brugt direkte tale og indirekte tale, og forklar hvilken virkning det har?
Der er kun to eksempler på direkte tale:
Vi er nødt til at aflyse det, siger han.
Jeg kan ikke gennemføre det, siger han, det kan ikke lade sig gøre.
Novellen igennem er der brugt rigtig meget indirekte tale, som fx:
Hun svarer, at det kan der ikke være tale om.
Han siger, at han næsten hader sig selv, hun svarer, at for hende er der ikke noget næsten.
Han siger, at han har set bordet, og at hun har pyntet det flot.
Brugen af indirekte tale og direkte tale giver læseren en fornemmelse af at se situationen for sig, som om
situationen spilles på en scene lige for øjnene af læseren. Det gør fremstillingen levende, autentisk og
nærværende for læseren.
Giv eksempler på, at der er brugt lange perioder med mange sætninger, og forklar hvordan de virker.
Eksempler på lange perioder med mange sætninger:
Hvor mange gange har de ikke siddet hos venner og bekendte, spist deres laks og drukket deres champagne,
hvilket minder hende om, at hun skal ud at se til stegen, og hvis han vil være så venlig at gå ned i kælderen
og hente stole imens.
Men de mangler stadig badeværelset, som en af dem er nødt til at gøre rent, og bagefter kommer så
bordbomberne og hendes hår, der skal sættes, det sidder virkelig dårligt, og der er ikke styr på det.
De lange perioder med mange sætninger giver en fornemmelse af, hvor fortravlet og stresset hun er.
Flere steder fortsætter en periode over i en ny periode, så virkningen bliver forstærket, fx hele
begyndelsesafsnittet.
Tema
Hvad er temaet i novellen/Hvad drejer novellen sig om?
Om man vil bruge udtrykket tema eller ”drejer sig om” må være op til den enkelte, men de to udtryk
dækker i denne sammenhæng over det samme. Novellens tema er parforhold. Novellen viser i en scene et
par, der har problemer med at få deres parforhold til at virke. De har svært ved at tale sammen om
problemerne og stresser for at få det hele til at se perfekt ud på overfladen, så kærligheden har trange kår.
Formål
Hvad er formålet med at skrive noveller?
Formålet med at skrive noveller er at underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig
om.
Side 8 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Synes du, En stol for lidt lever op til formålet?
Eleverne skal tage stilling til, om de synes, at novellen lever op til formålet om at underholde læseren og få
læseren til at tænke over novellens tema.
Suppler evt. med spørgsmålet om, hvem novellens modtager er. Novellens modtagere er primært unge og
voksne, der har den alder, hvor man har parforhold. Om man synes, novellen underholder og vækker
eftertanke, hænger selvfølgelig sammen med, om man befinder sig inden for denne målgruppe.
Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en
novelle. Brug evt. genreplakaten for en novelle. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra
samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også
genreplakaten for en novelle her.
Side 9 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Skriv en realistisk novelle, der foregår i vore dage.
Udgangspunktet for novellen skal være moralen fra fablen Vinden og solen.
Giv din novelle en titel.
Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:
Side 10 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
Hvilken genre eleverne skal skrive i.
Eleverne skal skrive en realistisk novelle. Altså en novelle der rummer en handling, som kan udspille
sig i det virkelige liv, og ikke noget eventyragtigt eller andet overnaturligt. Vær sikker på, at
eleverne forstår, hvad en realistisk novelle er, og at det er en realistisk novelle, de skal skrive.
•
Hvilken skriverrolle de skal have.
De skal skrive som en forfatter. Det vil sige, at eleverne selv skaber det univers, som handlingen
foregår i, selv bestemmer hvordan personer er og opfører sig – i det hele taget ”er herre over”
novellens verden. Det er dog vigtigt, at eleverne overholder opgavens krav om at tage
udgangspunkt i fablen og dens morale og husker, at de skal skrive en realistisk novelle. Det er
begrænsninger i deres ”herredømme” over novellens verden, som de skal respektere.
•
Hvad formålet med teksten er.
Formålet med novellen er, at læseren skal komme til at tænke over det, som novellen skal dreje sig
om, nemlig det fablens morale udtrykker.
•
Hvem, der skal være modtager af teksten.
Det skal lærer og elever afgøre.
•
Hvilke andre krav opgaven stiller.
Novellen skal foregå i vore dage, og den skal tage udgangspunkt i fablens morale. For at eleverne
skal kunne løse opgaven, skal de kunne fortolke fablen og udtrykke, hvad fablens morale er. Tal
med eleverne om moralen, og lad dem sætte ord på, hvad den udtrykker. De skal desuden kunne
omsætte vinden og solen til nutidige mennesker med de samme egenskaber som vinden og solen.
Tal om egenskaberne, så eleverne får slået dem fast. Eleverne må selv vælge, hvilke personer de vil
have med i novellen, men to af personerne skal blandt andet have de egenskaber, vinden og solen
har.
Hvor novellen skal foregå, og hvordan de viser, at det er bedre at være venlig over for mennesker
end at tvinge dem med trusler og magt, må eleverne selv afgøre. Lad dem evt. komme med forslag
til, hvordan det kan gøres.
Eleverne skal give deres novelle en titel.
•
Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde.
Skrivemålene for en novelle gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde.
Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal
sætte særligt fokus på.
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres novelle, skal de planlægge den.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
Side 11 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en novelle. Ved at svare
på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres novelle.
Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at
de får opfyldt genrekendetegnene for en novelle.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en novelle til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres novelle. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne
kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved
at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for
enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf
med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en novelle her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres noveller, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
Side 12 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny
version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og
uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort
instruktion frem på siden.
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere
klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload
sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 13 / 14
FORTÆLLE
NOVELLE 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – novelle
Skriv en interessant begyndelse – tænk over din startsætning.
Vælg fortæller – 1. eller 3. person.
Vælg en konflikt, som kan udvikle sig gennem handlingen.
Skriv ét eller flere vendepunkter, som kan få konflikten til at udvikle sig.
Hav få personer, og beskriv forholdet mellem dem.
Beskriv hovedpersonen.
Beskriv stedet/miljøet.
Lad konflikten/handlingen udvikle sig hen imod et klimaks.
Slut af med en åben eller lukket slutning.
Skriv vigtige begivenheder i lavt fortælletempo.
Brug sproglige virkemidler som sammenligninger, metaforer, gentagelser
m.m.
Brug evt. direkte tale.
Giv novellen en titel.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Varier dit ordvalg.
Varier din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på
www.dsn.dk
Side 14 / 14
novelle
1:2
Helle Helle
En stol for lidt
© Alinea
Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan
der ikke være tale om. Det er alt for sent, gæsterne er sikkert allerede på vej, lysene står på bordet og hun har sorbet i fryseren.
Men de mangler stadig badeværelset, som en af dem bliver nødt
til at gøre rent, og bagefter kommer så bordbomberne og hendes
hår, der skal sættes, det sidder virkelig dårligt, der er slet ikke
styr på det.
Han skubber hende ned i sofaen. Jeg kan ikke gennemføre
det, siger han, det kan ikke lade sig gøre. Hun fjerner hans hånd
og rejser sig, siger, at det burde han have tænkt på lidt tidligere,
de skylder faktisk denne fest. Hvor mange gange har de ikke
siddet hos venner og bekendte, spist deres laks og drukket deres champagne, hvilket minder hende om, at hun skal ud og se
til stegen, og hvis han vil være så venlig at gå ned i kælderen og
hente de sidste stole imens. Han siger, at han ikke kan holde det
ud, hun svarer, at det vel er det mindste, han kan gøre; bagefter
kan han for hendes skyld sidde og græde i sofaen, til gæsterne
kommer.
Hun står i køkkenet og skærer et hvidt brød i hurtige skiver.
Han kommer op fra kælderen og siger, at der mangler en stol.
Hun siger, at det ikke kan passe, hun har gået det hele igennem flere gange. Seksten ens tallerkener, seksten vinglas, seksten stole i alt, hun har talt efter. Han siger, at hun selv kan gå
ned i kælderen og se; der er virkelig ikke flere stole, alt i alt er
der kun femten. Hun går ned i kælderen og rundt i lejligheden,
hendes hæle banker mod trægulvet, hun konstaterer, at han har
ret. Hun siger til ham, at så bliver det sådan.
novelle
2:2
Han begynder at græde, han læner sig op ad køkkenbordet
og begynder at græde, hun rører i en gryde med mørkerød sovs
og smager den til med salt. Han siger, at han næsten hader sig
selv, hun siger, at for hende er der ikke noget næsten. Der er kun
en mørkerød sovs og en steg, der ikke skal have for meget, lys
på bordet og så badeværelset, han bliver nødt til at gøre det rent
nu.
Hun kan høre lydene derudefra, imens hun sætter tallerkener på bordet: det løbende vand, de hårde krukker. Hun overvejer at udskifte de blå stearinlys med flaskegrønne, beslutter
sig for at beholde de blå og lægger knive og gafler frem, polerer
glassene med et viskestykke. Så stråler bordet, hun tænder lysene, retter på en ske og går ind for at sætte sit hår.
Han kommer ind i soveværelset og stiller sig ved siden af
hende. Han siger, at han har set bordet, og at hun har pyntet
det flot. Han siger, at han vil finde sit jakkesæt frem. Hun beder
ham om at tage det på i en fart og går ud i køkkenet. Han kommer derud et øjeblik efter, klædt om, stiller sig foran vinduet og
tænder en cigaret. Hun siger, at han skal slukke den og knuse
isterninger, hun kan ikke gøre det hele, siger hun og sætter glas
til drinks fra sig på bordet. Han spørger, om han skal knuse isen
med en hammer: hun siger, at han kan gøre, hvad han vil.
Det larmer fra køkkenet, imens hun står i entreen og tager
skoene af. Hun lægger dem i sin taske, snører sine støvler, tager
overfrakke på. Hun hænger en paraply på plads og går ud ad
døren, med tasken i hånden.
Han har puttet isterninger i en pose og slår hammeren hårdt
mod begge dele ude i køkkenet. Han åbner posen og tager is op
i sine hænder, lægger det i bunden af et glas. Han hælder gin og
hvidvin i glasset og placerer en citronskive ovenpå. Han gentager dette seksten gange.
Lidt senere ringer det på døren.
© Alinea
Fra Helle Helle: Rester. Noveller. Samleren, 1993.
Genrekendetegn
NOVELLE
FORMÅL
At underholde
og få ­læseren
til at tænke over
det, novellen
drejer sig om.
OPBYGNING OG KENDETEGN
... og så skete der ...
En novelle er en kort, opdigtet
­fortælling. Handlingen udspiller
sig på et enkelt eller et par ­steder
og strækker sig over kort tid.
Person­galleriet ­består som regel
kun af få personer.
• Novellen har kun ét handlingsforløb.
• Handlingen strækker sig over kort tid.
• Der er få personer.
• Handlingen udspilles på ét eller få
­steder.
• Der er en tydelig konflikt, som udvikler
sig gennem novellen.
• Begyndelsen kan oplyse om hvem,
hvor og hvornår.
• I midten udvikler konflikten sig, ved at
der indtræffer vigtige begivenheder – vendepunkter.
• Konflikten når et højdepunkt – klimaks.
• Slutningen kan være åben eller lukket.
SPROG
• Sproget er beskrivende og sanseligt.
• Der er ofte direkte tale.
• Fortælletempoet er lavt ved vigtige
­begivenheder.
© Alinea
FORTÆLLE
gode råd til l a y o u t
GENRE OG LAYOUT
novell
e
SKRIFTTYPE
Letlæselig skrift med f­ødder,
fx Times New ­Roman,
­Garamond el. lign.
Søndag
AFSNIT
Opdel teksten i afsnit
Marker hovedafsnit med
linjeoverspring
Marker underafsnit med et
linjeindryk på 0,5 cm
a
MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
Husk at tjekke orddelinger
© A linea
me udenom.
Kim og hun følger efter, men standser ved vandposten under halvtaget. De stikker ansigterne ind i strålen og ler. De drikker. Vandet er køligt og dufter i skyggen, og kummens metal
køler den bare hud på deres arme, sommerens skorper på deres
albuer. De løber med hinanden i hånden over skolegårdens var-
DIREKTE TALE
Marker direkte tale/­replikker
med replikstreg eller
­anførselstegn:
– Løb! råber hun
”Løb!” råber hun
line
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
klummeBREDDE
Vælg en passende klummebredde,
gør den evt. lidt smallere end i
­standart­opsætningen
Bredden styres ved fast­sættelse af
­højre- og venstre­margen
©A
SKRIFTSTØRRELSE
Brødtekst: 12 punkt, normal
Titel: 16-36 punkt, fed
3:3
me,
k
nov
ved listrend
ell kerunger
reds
e as
ne k
e
kab
falt
de. Rakk 2:3 ommer aldrig p
Det
ssku
for
å skolen
e
rne hore
at n
er s
ret.
hell
. Rakker
r sig en
hore bety
ønd 1:3
å de
ere
ne stink
m
a
s
d
se unger
a
e
m
r.
g. V
skal
er, siger
H
h
u
,
n
u
fulgte eft
inde
til. Hun
erde
det. Rak
nm
novelle
hen
ved god
e
r
k
n
e
d
e
n
r
t
e
n
ner
m
e de
e
d
mav
fl
d
n
t hvad
e
r
e
ik
d
i
ker, sige
til hesten
m re
dre
de
re
e
Hun vil
r de.
e en dag
jer o
gå derfr
Og , der ta t ikke h s rulles r. Hun
og så
m
a, men b
hånd og
ler
hun
kø
el
sp
hjør
evæger s
går nærm
net
efte
er n . Der sk t. Det e jter og ørger
ig
e
ik
re. Hun
ke. Hun
r.
vil gribe
Kim
r
ysg
er ved at
slipper K
erri al ske n den li løbe i
fat i hen
græde li
skol , om de
lle k
g. O
ims
des hån
De
o
s
k
g
u
gesom p
r
e
e
d
egå
t,
lum
står
g og
tid
o
i
lø
g
k
b
k lin
tr
e
ig
k
æ
s
å
r
e
k
n
e
h
k
a
p
d
,
u
e
v
h
s
r
g
un
h
ti
e
åK
ed d
k
a
ende me
gt de ka
dem. Me
im. . Hun k f frygt n. Men
n med h
d sig væ
n da de
øren
en p e. En p
in
k
D
a
s
i
a
i
p
fr
n
in
ytter på
n
n
hen
den i hå
a
e fø
hun ogs
i
jorden fo
nden. Væ
d
å selv. O
mal d i klin d er kl nd til r
lger se det
g da de s
ran pige
k fra
emt
på d es
et d
eds
k
m
s
e
e
r
n
n
e
ig
n
e
s
kab
er til pig
øren
af, genta
d. D
e
fast
fødder, s
. Hu
ved
ssk
en, at hu
ger hun
pytter
ik
.
e fø m.
n
h
sig og tr
n skal ta
det de h
lger
selv un. Ha Pedelle kan bå linken uret. D
æ
ge lorteb
a
d
r
e
r ud af s
sagt. Da
n er
n er
de s
. De
en e
om
ukine buks
løbe væk
pigen la
e
o
r
r hv
s
lavt
ngsomt
er, er hu
, bare væ
. Ins valern veralt. en af d og lugt plejer
i
b
d
n
ø
k
jer
v
. Men hu
,m
ed at råb
selv, der
es
Hun
ik
e
e, at
ek
i mo
n gør de
e at hun
pludseli
ped ke at s ed
hold farer,
rges terne fl kriger
t
g
ik
s
k
s
k
tår med
al
e. I stede
tet fra bu
hun
id
el
omm
Camilla Christensen
er
, ind
y
pigens b
t er det h
kserne u
D
ikke len lige de
en h ver lav
e i s Kim i h
ukser i h
ende
d over p
s
k
h
t
u
træn e står
u
u
å
k
.
r
n
e
å
a
ig
den, hæld
ts tagren
n lø
o
n
D
ens fødd
still
ger
de. Hun
b ud et bliv legård nden. D dslipp r
er lorer og sm
e.
i
De
er stolt a
en,
er,
ider buk
Hun mæ
er r
er e
for a
kigg ngen ly Helt s
f
f
serne op
e
rk
a
r
j
t
g
e
e
k
r
u
t
s
e
r
n
n
n
t
t
n
n
fi
de u
sugen i m
e kaste s
ill
er p
ille
i
benene,
slår
i
t.
nde
å højt.
og hun v
aven, en
d
he
å
k
Kim nat, sag De fly e,
kildren d
il gerne
ver
lugt linken hinand fra sku nne v
h
d
.
a
r
e
o
r
g
er når he
øre ved
så lidt k
e
mor
en a
ret.
en o
op o
pigens s
lt ned i
valme, m
mor
Det d døre
fs
med
g
g ve
ad mure
olbrænd
en ikke
n. D
gør
n
te ben. H
nter tager
den tøv og
m
m
e
e
d
g
e
b
d
t.
e
ø
s
P
nær
je
un
e
j
ig
t hoved.
pigen. O
en står ig
mer skarpe ordslåe igen. S å pinde m uro lytter.
Hun græ
g så ser d
en lænet
l
å åb
e. H
D
i
t gr
lugt
n
d
e
g
e
o
p
r ikke m
p
er
å hende
e, se
skal find
ud.
æs f
u
n
–H
ere. De s
der også
e på. Hu
r
De
un h n følg af mal
ra p er de
er på
ser på pig
n kan m
ven hun.
er m
i
i
et h sagde
l
Engang bandt de hende. Til tørrestativet.gåDe
de
ville
n
a
n
æ
M
æ
r
d
e
g
en hun
rke det. A
n. De vil
te
n
jo sk
elt
fra
ed.
føler kv
at hun
t de vil a
dør eklippe til mør r. De
nd rebet
idt!
strøm i b
almen ta
brænde hende, og så gik de. Det var om sommeren,
– H iog
t hun ska
i sk var
e
k
r
u
n
e
e
u
d
g
k
.
u
t
n
e
l finde p
s
uret
e
,
bryd
ti
Kim
r
n ha
en l
n
l
b
o
e
o
,
g
n
l
g
e
å.
så, plud
d af inde
.
illfor
blåt. Gyngen var rød, og hun stirrede på den
Til
er e
– Løb! rå
træd ander
e piikke ratfadø.
selig en
rlårene.
n af
nem
ber hun.
sig
ge u
er e
varm
dem
Hun hun
e sk
sidst blev alt rødt for hendes øjne, og så huskede
ikke
t
–
d ve mere.
L
skri
øb hjem
. Ha
idt i
snav
ser
d n
dt
til din m
md
b
s
Hun følger altid med dem. Følger efter
dem.
Deriker ikkeeanor og sig
Det give
er o
Blus ede fød ke op. bar og uksern
det!
r et ryk
m
e. H
i pigen.
besk
på hend
side
derIsær ikke
Hen
n stud over.
dre. Og det er heller ikke altid hende,Hdet egår
H
e
a
.
u
r
i
U
e
n
d
u
d
n
d
ser op fo
r og
er
tryksløs
u
mpe
f n is
stien, kr
t. Så løb
r første
så b es mør t, tynd
prø ikke.
efter dengang. De taler ikke om det.m
Hunn heller
følger
r.Hun
er o
y
e
gang. O
H
r
d
v
k
o
s
h
r
e
u
r gennem
un s
une
er i
g br
e hå
n med b
g tr
uren
g ser
k
a
æ
u
r, brun e
h
n
o
r
u
k
bare med.
N
s
ll
n
k
u
ø
g
e
e på
t
d
e
rød
k
f
r
i
inge
a
h
d
t
t
nde hen
æ
æ
e
e
e
y
r
t
k
k
r
k
m
r
k
u
n
e
e
n
n
k
d
o
h
o
n
a
.
ad
e
s
g
e
nde de s
g tø
e
måde en
er væk.
ting ad. tDe
en holdert hinI dag er Kim heldigvis hjemme. De følges
ri
er på. De
d lige fø
rrer . Negle r ansig
Hun . Hun . De stå ve sig
r.
s
e
H
t
r
n
s
un kan m
et.
på hend
dem. De
no
e
løs,
k nu
r fori
andens hænder og følger med. Følger
ham
v Hun trækker
til t efter.
e på en a
ærke det,
er vrede
ger
men ttet af er for l De
ørre ed de
nden
, og de e
selv om
k
Kimvedan hen
a
i
a
finer
n
n
stat Den
s
t
en stor bue uden om guldregnen
hjørnet.
farlig,
s
r
e
mupå
r
h
i
g
v
s
u
,
e
n
y
d
d
a
n ikke se
d
e
t
a
s
k
h
e
.
t
e
i
u
f
finde på
ren
vet,
n har tis
ker
hå n
rie a
r på
o
r på
g
. Hun ve
set. Ikke
se
og g derfor.
s
. hun d
v Det ved
Hun ræk
rm.
hun, selv om den regner guld.PEller
igen måske
d at det
endnu.
ræd ar hun Hun ke og ved r på he ig ind
ker sig la
ik
ke
h
m
hun ven
nd
er. Mfor i verden.
ngsomt
,a
n
lige
hvhun
ikke rigtig. Guldregnen er det,
rer bange
der sig fo
baglæns
ad r erømest
så l der dem t nu fin e. De s od
e
t
i
n
l
.
r
a
H
a
t gribe h
en mod
huntyren ille
hosøjne. Og
ikke me
ige
de
rer ogkhans
. Da
Bortset fra pedellen ovre i haven
Kim. Me
re.
a n s hå n
s
best ker beonde
de b r de på r
d og løb
n da
t de rakkern hører t om pig
emhende,
a
.
e væk, e
nede på gården der løb efter Kim og
de
samlede
kan
t ikk yda
en,
il h
r, m
e ne
d
t
r han de
hen
er. D
der
en d
e t il
de b
r
de
stå
stanjer. Og så far når han spiser kryddere søndag
og a
et
e
her. morgen
M s t er nog g enge gør p r op a
d
igen
ke hlangs et g
n. H
lillebror skriger. Og mejetærskerne når de kører helt åinde
r
ar d
i
u
Fra: Cam
e he imt. Og n ved kke.
hækken ind i haven. Og så dem når de vender sig om og ser på
illa Christ
ntet
i k ke
ensen, Stj
rakk
ernebarn
hen
,
e
hende, og hun kan se, at de prøver at finde på.
rne
, Samlere
de h
n, 1996.
h
ø
erop
Der er mange ting, hun er bange for, og nogle af dem er til at
. Ra
kundgå, som tyren og guldregnen, andre er det ikke til at kom-
© Alinea
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
© Alinea
novelle
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Novelle 2
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Novelle2
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge en novelle. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal læse og efterfølgende undersøge novellen En stol for lidt af Helle Helle med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i novellen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i novellen og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i novellen og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristisk for genren, fx opbygning med konflikt, et eller flere vendepunkter og klimaks, få personer, handlingen strækker sig over kort tid og udspilles på et eller få steder. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Novelle2
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære at planlægge og skrive en novelle. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven planlægger en novelle ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en novelle med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin novelle ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven skriver en kort fortællende tekst med få personer. Handlingen udstrækker sig over kort tid og foregår få steder. 2 Eleven skriver en kort fortællende tekst med få personer. Handlingen udstrækker sig over kort tid og foregår få steder. Eleven indbygger en konflikt, som udvikler sig gennem novellen, et eller flere vendepunkter og et tydeligt klimaks. 3 Eleven skriver en kort fortællende tekst med få personer. Handlingen udstrækker sig over kort tid og foregår få steder. Eleven indbygger en konflikt, som udvikler sig gennem novellen, et eller flere vendepunkter og et tydeligt klimaks. Eleven anvender et beskrivende og sanseligt sprog og fortæller vigtige begivenheder i lavt fortælletempo. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling