Forløbsvejledning - Portal Fysik/kemifokus
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet ”Kemiske bindinger” omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger og desuden nogle af de stofegenskaber, som er tæt relateret til stoffets bindingstype. Forløbet er opbygget, så det er muligt at udvælge dele af stoffet. Det er fx muligt kun at arbejde med ionbindinger, kovalente bindinger og salte. Forløbet består af 7 fagtekster, 35 opgaver, Videnstjek og 5 aktiviteter. Baggrundsviden og progression: Oktetreglen: I forbindelse med oktetreglen kan det fremme elevernes forståelse, hvis man forklarer betydningen af ordet ”oktet”. En oktet, er otte personer, der optræder sammen i et musikstykke for otte instrumenter eller otte sangstemmer. Det kan sammenlignes med et duet. Metallers varmeledningsevne: Varmeledning i metaller foregår på to forskellige måder på samme tid. Den ene måde foregår, som i alle andre faste stoffer, ved, at atomerne, her metalionerne, vibrerer hurtigere og hurtigere. Den anden måde foregår ved hjælp af de frie elektroners sammenstød. Københavns Universitet har i deres fysikleksikon to animationer, som giver en fin beskrivelse af det forhold. http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeledning/ Videnstjek Forklaring på det første refleksionsspørgsmål: I grafit er hvert carbonatom bundet til tre andre carbonatomer, og ved hvert carbonatom bliver der altså en elektron i overskud. De overskydende elektroner danner en fælles elektronsky, hvor elektronerne kan bevæge sig frit. Det er forudsætningen for, at grafit kan lede strøm. 1 Overblik over forløbet: Fagtekst 1: Tre typer kemiske bindinger Læringsmål Eleverne kan anvende Faglige begreber Opgaver Oktetreglen 1: Oktetreglen Metaller og ikke-metaller 2: Metal eller ikke-metal oktetreglen Eleverne kender inddelingen af Grundstoffernes Periodesystem i metaller og ikke-metaller 2 3a, b, c: Kemisk bindingstype Aktiviteter Ingen aktiviteter Fagtekst 2: Ionbindinger Læringsmål Faglige begreber Opgaver Ioner 4: Atomer eller ioner ioner Ionbinding 5: Fra atom til ion Eleverne kan forklare, hvordan Iongitter 6: Ionbinding Eleverne kan forklare, hvordan der dannes positive og negative natrium og chlor kan reagere med hinanden og danne 7: Kræfter mellem ioner Krystalform natriumchlorid Eleverne kan forklare, hvordan natriumchlorids iongitter er opbygget Eleverne kan beskrive natriumchlorids krystalform 3 8: Krystallers form Aktiviteter Ingen aktiviteter Fagtekst 3: Kovalente bindinger Læringsmål Eleverne kan forklare, hvordan to Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Kovalent binding 9: En kovalent binding 1. Tekst om kovalente bindinger Elektronpar 10: Enkelt, dobbelt eller tripel 2. Quiz og byt Enkeltbindinger 11: Stregformler atomer binder sig sammen i en kovalent binding ved være fælles om et elektronpar Eleverne kan forklare, hvad forskellen er på enkelt-, dobbeltog tripelbindinger Eleverne kan anvende Dobbeltbindinger Tripelbindinger Molekylemodeller stregformler for simple molekyler 12: Forskellige kovalente bindinger 13a: Methans stregformel 13b: Ammoniaks stregformel 13c: Carbondioxids stregformel Stregformler Eleverne kan beskrive prikformler for simple molekyler 13d: Ethans stregformel Prikformler 14a: Ammoniaks prikformel 14b: Chlors prikformel 14c: Oxygens prikformel 4 Fagtekst 4: Metalbindinger Læringsmål Eleverne kan beskrive Faglige begreber Opgaver Metalioner 15: Metalbindinger Metalbinding 16: Metallers egenskaber Ydre elektroner 17: Metaller i naturen metalbindinger Eleverne kan anvende deres viden om metalbindinger til at forklare nogle af metallers egenskaber Fælles elektronsky Eleverne kan forklare forskellen Frie elektroner på ædle og uædle metaller Metallers egenskaber Uædle og ædle metaller Metallers reaktion med oxygen Jernmalm 5 18: Metaller angribes 19: Ædle og uædle metaller Aktiviteter Ingen aktiviteter Fagtekst 5: Vand en polær væske Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Dipol 20: Polære kovalente bindinger 3. Vands polaritet Polære kovalente bindinger 21: Hvad kaldes det? 4. Vands overfladespænding polær kovalent binding er Hydrogenbindinger 22: Vands overfladespænding Eleverne kan forklare, hvordan Overfladespænding Eleverne kan forklare, hvorfor vandmolekylet er en dipol Eleverne kan forklare, hvad en der opstår hydrogenbindinger mellem vandmolekyler Eleverne kan forklare, hvilken betydning vands polaritet har for nogle af vands egenskaber 6 Fagtekst 6: Saltes egenskaber Læringsmål Eleverne kan beskrive, hvordan Faglige begreber Salte er opbygget af ioner et salt er opbygget Opgaver 23: Magnesiumoxid 24: Magnesiumchlorid Navngivning af simple positive og Eleverne kan beskrive, hvordan negative ioner 25: Negative ioner Saltes elektriske ledningsevne 26a, b og c: Ionikuer man navngiver positive og negative ioner Eleverne kan redegøre for, at salte kan lede strøm i smeltet og 27: Saltes navne 28: Saltes navne og ioner opløst tilstand, men ikke på fast 29: Fra formel til ioner og navn form Eleverne kan forklare, at når et salt opløses i vand, går 30: Saltes krystalform 31: Hverdagens salte iongitteret i stykker 32: Et salts ledningsevne 33: Begreber 7 Aktiviteter 5. Et salts ledningsevne Fagtekst 7: Carbonkemi Læringsmål Eleverne kan nævne flere Faglige begreber Opgaver 34: Organiske forbindelser organiske forbindelser 35: Forskellige former for carbon Eleverne kan beskrive forskellen på bindingerne mellem carbonatomerne i grafit, diamant og C60 eller C70 Eleverne kan redegøre for, at forskellen på diamants og grafits egenskaber er relateret til bindingerne mellem stoffernes carbonatomer Eleverne kan beskrive nogle af de forskellige egenskaber for grafit, diamant, C60 og C70 og carbonnanorør 8 Aktiviteter Ingen aktiviteter Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Stof og stofkredsløb Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier Eleverne kan forklare, hvordan natrium og chlor kan reagere med hinanden og danne natriumchlorid, og desuden forklare, hvordan natriumchlorids iongitter er opbygget. Eleverne kan forklare princippet i en kovalent binding og kan ligeledes forklare, hvad forskellen er på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger. Eleverne kan anvende stregformler og prikformler for simple molekyler Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag Eleven har viden om modellering i naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige Eleven har viden om aktuelle 9 Eleverne kender inddelingen af Grundstoffernes Periodesystem i metaller og ikke-metaller, kan anvende oktetreglen og forklare, hvordan der dannes positive og negative ioner. Eleverne kan anvende deres viden om metalbindinger til at forklare nogle af metallers egenskaber, og ligeledes forklare forskellen på ædle og uædle metaller. Eleverne kan forklare, hvad en polær kovalent binding er, og hvorfor vandmolekylet er en dipol. Tegn på læring kan være 1. Eleven anvender oktetreglen, og forklarer ud fra denne, hvordan natriumclorid er dannet, Eleven udfører forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. 2. Eleven anvender oktetreglen, og forklarer ud fra denne, hvordan natriumclorid er dannet, Eleven udfører forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. Eleven forklarer princippet i en kovalent binding, og anvender både streg- og prikformler for simple molekyler. 3. Eleven anvender oktetreglen, og forklarer ud fra denne, hvordan natriumclorid er dannet, Eleven udfører forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. Eleven forklarer princippet i en kovalent binding, og anvender både streg- og prikformler for simple molekyler. Eleven beskriver nogle af de forskellige egenskaber for grafit, diamant, C60 og C70 og carbonnanorør. problemstillinger i den nære omverden problemstillinger med naturfagligt indhold Eleverne kan beskrive nogle af de forskellige egenskaber for grafit, diamant, C60 og C70 og carbonnanorør Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om påstande og begrundelser Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om ord og begreber i naturfag Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav 10 Eleverne kan beskrive, hvordan et salt er opbygget, samt beskrive nogle af et salts egenskaber. 11
© Copyright 2024