Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække.
Grindsted Kirke
Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00
Steen Frøjk Søvndal
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække
Salmer
DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud
Dåb:
DDS 448: Fyldt af glæde
DDS 260: Du satte dig selv i de nederstes sted
--DDS 192: Hil dig! Frelser og Forsoner
Linedanser
DDS 29: Spænd over os dit himmelsejl
Tekstlæsninger
Epistel:
Jakob 1,17-21
Prædiketekst:
Joh 16,5-15
1
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække.
Jesus sagde: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig:
Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg.
Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg
ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende
ham til jer.
Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om
dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I
ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer,
sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig
selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde
for jer.
Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad
Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for
jer.« Joh 16,5-15
Amen!
2
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække.
PRÆDIKEN
En af de ting, jeg elsker ved Bibelen og Jesus, er at han taler så direkte, lige ud af
posen. Vi hørte i begge læsninger, at han siger sandheden! Der er ikke noget skjult,
alt er soleklart! Vi mennesker pakker tit sandheden noget ind af forskellige grunde,
men det gør Jesus ikke.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med jer konfirmander, som egentlig er
gode til at kommunikere direkte, hvad I mener om et eller andet. Fx om
undervisningen er interessant eller ej. Hvis ikke, så kan man hurtigt finde andre ting
at lave: Snakke lidt med sidemanden, tjekke mobilen, indtil den bliver taget af
præsten. Sandheden kommer hurtigt frem.
”Nu skal jeg sige dig et par sandheder”, kan en forælder finde på at sige til sit barn.
Det betyder normalt ikke, at man får ros af sin mor eller far.
Når Jesus siger sandheden, så er det altid af kærlighed! Jo, for Gud er kærlighed.
Gud gør eller siger aldrig noget, der ikke har en positiv hensigt.
Jesus skjuler ikke noget. Han siger sandheden om vores liv og sandheden om sig
selv. Og det kan han gøre, fordi han er Gud. Fordi han har skabt os og kender os helt
igennem. Du kan ikke have en tanke eller et ord på læben, uden han kender det hele.
Sådan er Gud!
Det er ikke altid rart, når nogen ved alt om os eller siger sandheden om os. Vi har
ikke umiddelbart lyst til, at vores tanker skulle blive vist på storskærm herinde i
kirken.
Og konfirmander, I har garanteret heller ikke lyst til, at jeres mor og far ved alt om
jer, vel?! Det er rart at være lidt fri!
Men Gud ved alt om os – og uanset om vi synes, det er rart eller ej, så kan vi ikke
lave om på det. Sådan er det at være menneske i forhold til Gud. Og egentlig behøver
vi ikke være bange for det: Alle gode og fuldkomne gaver kommer fra himlen, fra
solens, månens og stjernernes far. I modsætning til dem forandrer han sig ikke; hans
lys formørkes aldrig. Sådan er Gud! Han er lys. Han er ren og ægte kærlighed.
3
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække.
Nu kommer vi til spørgsmålet: Hvorfor skulle Jesus væk fra sine disciple? Han siger
jo, at det vil fylde dem med meget sorg. Og det ved vi, at det kom til, bare dagen
efter, han havde sagt dette. Da var det Langfredag, og Jesus blev korsfæstet, og de
blev helt ødelagte af sorg. Det er også mærkeligt, at Jesus siger, at det er det bedste,
at han skulle væk. Var det bedst, at det kærlige menneske, som aldrig gjorde noget
forkert, skulle dø?
Ja, det var det. Det er faktisk også det bedste for os. Det er bedst for os, at Jesus ikke
er her synligt. Selv om vi sikkert alle sammen tænker, at det kunne være skønt at se
Jesus virkeligt. Det er faktisk ikke det bedste for os. Hvordan nu det?
Jo, for så kan han sende sin Ånd, Helligånden. Og hvorfor er det godt? Jo, for
Helligånden kan komme til os overalt på jorden.
Da Jesus gik på jorden, var han kun ét sted ad gangen, og stort set hele tiden i Israel.
Nu kan han være overalt på jorden på én gang. At Helligånden er her, er nøjagtig det
samme, som at Jesus er her – bare ikke synligt!
Og hvad skal så Helligånden? Jo, han er Guds talerør ind i verden! Og det er så
uhyre vigtige ting, Helligånden har at sige til os, som vi derfor gør uhyre klogt i at
lytte til. Der er fire ting, som Jesus nævner her. Og når Helligånden har sagt de fire
ting til dig, så de virkelig er gået ind på lystavlen, så kender du hele sandheden om
dig og Gud! Ikke sådan, at du ikke kan vide mere om det, for man kan bruge hele
livet på at vide mere både om dig selv og om Gud, men sådan at du ved nok om det.
Vi kan sige, at de fire ting er Guds dåbs- eller konfirmationsgave til os.
For det første taler han om synd: At de ikke tror på mig. Det lyder ikke positivt, men
det er helt vildt vigtigt, at vi ved det. Mange tror, at troen er noget vi bare kan vælge
eller tage selv. Nogle tror også, at konfirmandforberedelsen går ud på banke troen på
Jesus ind i hovedet på konfirmanderne, så de til sidst kan forstå det.
Er det sådan? Kan konfirmander tro? Nej! Jamen, hvad så med dem, der kommer i
kirken, kan de ikke tro? Nej! Jamen, så præsten da, han må da kunne tro? Nej! Vi har
4
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække.
alle sammen mange synder, men det værste med os er, at vi ikke kan tro på Jesus! Det
kan ingen, og det fortæller Helligånden os.
Vi har mange forskellige synder, alt muligt, som vi har gjort forkert. Vi har været
inde på de ti bud i undervisningen, og I kunne faktisk nogle af dem: Du må ikke slå
ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke lyve. Andre var
mere ukendte: Du skal ære din far og din mor – den var helt ukendt. Du må ikke
misbruge Herren din Guds navn har vi arbejdet noget med – det er det med ikke at
bande. Du må ikke have andre guder end mig, du må ikke begære, du skal holde
hviledagen hellig.
Alle sammen vigtige ting, men ting, som vi har overtrådt! Alle synder kan koges
ned til èn – grundsynden, kan vi kalde den: At vi ikke tror på Jesus eller ikke har tillid
til ham! Det er den synd, der skiller os fra Gud.
For det andet: Retfærdighed. Det er et gammelt ord, som tit hedder fair i dag og for
det meste bruges negativt: Det er ikke fair. Det betyder egentlig: Det er ikke
retfærdigt. Man kan sige det, hvis man får mindre slik end dem, man sammenligner
sig med. Her har konfirmander en udpræget retfærdighedssans, fx når det gælder
saftevand! Retfærdighed er for os noget med, at det skal være lige for alle, eller at jeg
i hvert fald ikke bliver snydt. Jesus har en ny definition: At han går til Faderen. At
Jesus går tilbage til Gud, hvor han kom fra. Jo, for retfærdighed er ikke noget, Gud
kræver, men noget, han vil give os. Det kommer jeg tilbage til senere.
For det tredje: Om dom. At denne verdens fyrste er dømt. Hvis vi spurgte på gaden,
om man mente, den onde var dømt, så ville mange svare nej – for vi kan se så mange
onde ting ske! Men Jesus vil, at kristne skal vide, at Djævelen er dømt, og det er kun
en kort tid, så skal alt blive godt for dem, som knytter sig til Jesus.
Det fjerde, som Helligånden taler om, er Jesus selv. Han skal herliggøre mig, siger
Jesus. Han skal gøre det stort for os, alt det, Jesus har gjort. Vi taler så meget om
Langfredag og Påskedag her i kirken, sammen med jul og pinse. Vi taler om mægtige
ting, Gud har gjort for os – men alt det har ingen betydning, hvis ingen fortæller os
5
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække.
om det og gøre det stort for os. Det er netop det, Helligånden gør. Hvis Helligånden
vidner om Jesus for os, så kan det blive det største, vi ved.
Og så kan vi blive troende mennesker! Jeg sagde før, at vi ikke kan tro af os selv –
men Gud kan skabe troen i os, og så kan vi blive troende mennesker. Mange kæmper
og slider for at få troen, uden at vide, at vi kun kan tage imod den fra Gud. Når vi
siger: Tro på Gud, så skal du blive frelst, så mener vi egentlig: Tag imod Guds gave,
tag imod Guds evangelium, tag imod, tag imod – ligesom Caroline tog imod i dag, da
hun blev døbt.
Fra Gud lyser det evangelium, at Gud er god, at han er nådig og vil tilgive os alle
vores synder. Al synd og skyld, som hænger ved os og kan tynge os ned, døde Jesus
for Langfredag, og han vil tage hele byrden af vores skuldre og sætte os fri. Vi hører,
at vi har uendelig værdi for ham.
Fire ting har Helligånden sagt i dag. Han har talt om synd, om retfærdighed, om
dom og om Jesus.
Så kender du sandheden, og så ved du nok – I unge til at blive konfirmeret, og os
alle sammen til at blive frelst og nå til det evige liv, som Gud har gjort klar til os.
Amen!
6