Lærervejledning - Grindsted Sogn
Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke Indholdsfortegnelse Om materialet side 3 Kort om kunstneren Stig Weye og hans udsmykning af Grindsted Kirke side 4 Hvem, hvad, hvor om trosbekendelsen side 5 Bibelske genfortællinger: Forsagelsen / Fristelsen i ørkenen side 8 Gud Fader / Jesus lærer sine disciple om bøn side 9 Gud Skaber / Det første menneske skabes side 10 Jesus / Undfangelse og fødsel side 12 Jesus / Lidelse og død side 13 Jesus / Opstandelse side 14 Jesus / Himmelfart side 15 Helligånden / Den første pinse side 16 Helligånden / Mange kirker og alligevel kun én side 17 Billedassociationer og samtaleemner side 18 Prædikestolens billeder side 22 Facitliste til materialets opgaver side 24 2 Om materialet Hermed præsenteres et undervisnings– og opdagelsesmateriale til Stig Weyes kunst i Grindsted Kirke. Undervisningsmaterialet handler om kunstens farver og symboler, som man lærer om ved at gå på opdagelse i billederne. Materialet er derfor mest brugbart i selve kirkerummet – på en opdagelsesrejse i Grindsted Kirke. Dog giver det god mening at forberede eller efterbehandle besøget. Materialets lærervejledning formidler baggrundsviden til denne for / efterbehandling. Her finder man en redegørelse for trosbekendelsen, som alterets billeder er en illustration af. Desuden er der genfortællinger, der knytter sig til trosbekendelsens forskellige led, samt forslag til samtaleemner vedrørende de enkelte billeder. Ved en gennemgang af prædikestolens motiver henvises der til samme fortællinger. Materialet om farver og symboler er udarbejdet i 3 sværhedsgrader til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. For indskolingens vedkommende er individuelt arbejde med opgaverne muligt for de elever, der har lært at læse. Ellers er arbejde i grupper med en voksen / ældre elev en god mulighed. Udover opgaverne om farver og symboler er der udarbejdet en form for skattejagt, hvor det gælder om at finde hele billedet ud fra en lille detalje. Skattejagten kan eventuelt bruges om en appetitvækker for elever i alle aldre. I forbindelse med nogle opgaver vil det være en god idé at forsyne eleverne med (farve-) blyanter. Der er kun udarbejdet facitlister til nogle af opgaverne. Ved de resterende giver svaret sig selv gennem de forklaringer, der ledsager opgaverne, eller også er flere svar mulige. Undervisningsmaterialet til de forskellige aldersgrupper er i det hele taget ikke resultat- men procesorienteret. Selve undervisningsdelen er udarbejdet af Egil Hvid-Olsen, mens Bodil Raakjær Jensen har skrevet lærervejledningen, herunder de bibelske genfortællinger. Hele materialet ligger frit tilgængeligt på Grindsted Kirkes hjemmeside under menupunktet ”arkiv” og kan downloades herfra. Det siger sig selv, at det er en forudsætning for et givende forløb, at eleverne får udleveret farvekopier af opgaverne. Materialets formål er at skabe interesse og dermed forståelse for, hvad kunsten kan fortælle. Farver og symboler siger os meget mere, end hvad man kan se ved første øjekast. Dette gælder ikke kun Stig Weyes kunst, men al kunst i det hele taget. Vi håber, at dette materiale giver en større forståelse og dermed glæde ved kunsten i vores kirke—og ønsker alle rigtig god fornøjelse på opdagelsesrejsen. Bodil Raakjær Jensen og Egil Hvid-Olsen, sognepræster ved Grindsted Kirke 3 Billedkunstner Stig Weye er født i 1946. Han stammer fra København, hvor han indledte sin kunstneriske karriere som jazzmusiker. Siden blev han optaget af malerkunsten. Hans værker er præget af små finurlige detaljer med massevis af henvisninger til f.eks. bibelhistorie, legender og sagn, men også til nutidige problemstillinger. De sidste mange år har Weye boet i Nysted på Lolland. Prædikestolen i Grindsted Kirke er det af kirkens interiør, Stig Weye først udsmykkede. Arbejdet var færdigt i 2008. Da var prædikestolen blevet forsynet med syv malerier, der beskriver kirkens store højtider, jul, påske, Kristi Himmelfart, pinse og trinitatis. Det sidste omhandler også kirkens tid og historie. Øverst på prædikestolen ses Guds øje. Grindsted Kirkes alterbord har en forside af træ. I 2013 blev fyldningerne forsynet med nogle små malerier, der omhandler trosbekendelsen: Først forsagelsen af djævelen, siden troen på Gud, på Jesus og på Helligånden. I midten findes fire malerier, der henviser til Jesu korsfæstelse: Tornekrone, nagler, terninger og kjortel. Stig Weye udførte et stort maleri som forlæg til altertæppet. Siden er der lavet et stort mønster, som tæppet sys efter. Det er frivillige fra Grindsted, der syr tæppet. Arbejdet vil forløbe over cirka to år og forventes færdigt i 2016. Tæppets overordnede tema er Grundtvigs pinsesalme ”I al sin glans nu stråler solen” (nr. 290 i Salmebogen). 4 Hvem, hvad, hvor om Trosbekendelsen Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Grindsted Kirkes alterudsmykning er er tænkt som illustration af trosbekendelsen, som bliver sagt eller sunget ved hver eneste gudstjeneste i kirken. Vi har hermed fået en ”GrindstedBekendelse”. Hvem har fundet på trosbekendelsen? Vi plejer at kalde den ”trosbekendelsen” - i bestemt form. I virkeligheden findes der dog flere af dem, men vi har i dansk sammenhæng tradition for at bruge den trosbekendelse, der hedder den apostolske, som er den ældste af dem. Navnet hentyder til, at den har sin oprindelse i apostolsk tid – altså dengang nogle af de første apostle stadig var i live. Vi kan da også datere forløbere for den apostolske trosbekendelse helt tilbage til det 1. århundrede. Inden da fandtes der mindre trosbekendelser, som opstod lokalt i de forskellige menigheder. De kunne f.eks. lyde ”Herre, kom!” eller ”Kristus er Herre” – og mange konfirmander ville nok foretrække, at vi havde ladet det blive ved disse mere kortfattede bekendelser. Efterhånden som kristendommen bredte sig, fik man behov for en sammenskrivning af, hvad det egentlig var, kristendommen præcis gik ud på, for en sådan konkluderende facitliste findes ikke i bibelen. Sådan opstod de længere trosbekendelser som en sammenfattende formulering af grundlæggende trosartikler. Det er læreindholdet, der er det afgørende. Med bekendelsen kan man fastslå, om en person har den rette tro. Derfor skal barnet/ 5 den, der bærer barnet forholde sig til trosbekendelsen ved dåben – dvs. der skal svares JA på spørgsmålene: Forsager du djævelen…, tror du på Gud Fader osv. På den måde kan trosbekendelsen også bruges til at afgrænse sig overfor kættere, selvom den funktion nok har været mest aktiv i oldkirken. Forsagelsen som dansk specialitet I dansk sammenhæng begynder trosbekendelsen med forsagelsen. At forsage er at afvise eller sige nej til. I forsagelsen siger vi nej til det onde – i formuleringen personificeret som djævelen. Ved dåbshandlingen forstod man før i tiden forsagelsen som exorcisme, der af samme grund fandt sted ved kirkens indgang. Man kunne ikke have djævelen eller de onde dæmoner til at fare rundt i kirken. Når præsten før dåben med sin hånd tegnede korset for barnets ansigt og bryst, blev det ligeledes forstået som djævleuddrivende, ligesom man i film kan se, at kors skræmmer spøgelser og vampyrer væk. Denne tankeverden har vi heldigvis forladt, selvom vi stadig tegner korset ved dåben. Men at vende sig fra det, der er ondt og håbe på det, der er godt, giver stadig god mening. Gud er tre-i-en Selve bekendelsen er tre-ledet og bygger på troen på den treenige Gud – dvs. at Gud er Fader, Søn og Helligånd. Man kan sige, at trosbekendelsen forsøger at sammentænke og udtrykke tre forhold, der egentlig er et ”kors for tanken” – altså ikke er logisk: 1. Vi tror på én og kun én Gud, samtidig med at Jesus er Guds søn – og dermed logisk set selv er Gud 2. Jesus er på samme tid både sand Gud og sandt menneske 3. Ligesom Jesus er et med Gud, er Helligånden det også. Ånden er den guddommelige kraft, der kan gøre det ulogiske troværdigt. Treenigheden betyder, at Gud kan åbenbare sig på tre måder. Et forklarende billede kunne være vandet. Det kan vise sig for os på tre måder: som flydende vand, som damp og som is – og dog er det stadig det samme vand. Gud som far og skaber Det første led – eller den første trosartikel – handler om Gud som fader og almægtig skaber. Her er rækkefølgen vigtig. I faderbetegnelsen finder vi det nære og kærlige forhold mellem skaber og skabning. Det betyder, at mennesket må kalde Gud for far, og at menneskets forhold til Gud er et personligt forhold. Samtidig er Gud den skabende almagt – altså en mægtig hersker, der har hele verden i sin hånd. 6 Jesus – født, død og opstået igen Den anden trosartikel handler om Sønnen – Jesus Kristus. Vi får fortalt begyndelsen og slutningen af Jesu historie, som vi kender den fra Det nye Testamente. Undfangelsen ved Helligånden fortæller om Jesu guddommelighed, mens fødslen af en jordisk mor underbygger Jesu menneskelighed. Derefter springer vi direkte til Jesu lidelse og død, hvilket kan undre en smule. Jesus udrettede dog en del, mens han var i live. Det er det, som evangelierne er fyldt af, og måske er vi især i vores tid optaget af Jesus som moralsk forbillede. Centralt for klassisk kristendom er dog Jesu stedfortrædende død, hvormed han sonede menneskets synd. Det er en smule ironisk, at Pontius Pilatus, som offentligt vaskede sine hænder for at vise sin uskyld i forbindelse med Jesu dom, nu alligevel nævnes for denne ugerning hver eneste søndag i alverdens kirker. Der er derimod ikke noget med ”forrådt af Judas” – og hvorfor mon egentlig ikke det? Måske fordi Jesus også sonede hans synd. Anden trosartikel fortsætter – i korte træk – med opstandelse, himmelfart og genkomst. I troen på Jesus ligger troen på, at han vil komme igen ved tidernes ende, hvor den endelige dom vil finde sted. I teologiske kredse strides man om ”den dobbelte udgang”. Det vil sige, om der billedlig – eller ligefrem bogstavelig - talt findes en himmel og et helvede, eller om dom betyder en dom til frelse for alle. Forestillingen om Jesu genkomst fra øst som solopgangen fra det høje - er årsag til, at de døde begraves i retning øst/vest, så de på opstandelsens morgen kan rejse sig fra graven og se Kristus komme. Helligånden – troens hjælper Tredje trosartikel handler om den tredje person i treenigheden – Helligånden. Jesu disciple modtog Helligånden fra Gud i den første pinse. Det gav dem kraft og mod til at begynde den mission, som Jesus havde påbudt dem inden Himmelfarten. Pinsen regnes som begyndelsen på den kristne kirke. Derfor kalder vi også pinsen for kirkens fødselsdag. Troen på de helliges samfund og den hellige, almindelige kirke har intet med den enkelte kirkebygning at gøre, men det betyder, at den verdensomspændende kristendom har troen på den treenige Gud som det samme grundlag og er én og samme kirke, selvom kirkeordning, liturgi og ritualer, kirkebygning og menighedens sammensætning kan være nok så forskellig. 7 Fortællinger om de forskellige led i trosbekendelsen Selvom trosbekendelsen ikke findes i bibelen, findes der selvfølgelig fortællinger, der underbygger og illustrerer trosbekendelsens forskellige led. Et udvalg af disse genfortælles i det følgende. Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen Engang var Jesus gået ud i en ørken. Han var helt alene derude, og han havde hverken mad eller vand med. Han var derude i rigtig lang tid – i mere end en måned. Han var der i hele 40 dage og 40 nætter. Til sidst var han både sulten og tørstig, og det kan man jo godt forstå. Han havde det faktisk rigtig skidt. Pludselig stod djævelen ved siden af ham: ”Nå,” sagde han. ”Er du sulten? Det kan da ikke passe. Hvis altså det er rigtigt, at du er Guds søn. Hvis du er Guds søn, så kan du da bare tage en af de sten, der ligger derhenne. Og så kan du sige, at stenen skal blive til brød – og vupti, så har du et lækkert, stort brød. Kunne det ikke bare være superdejligt?” ”Jo, det kunne det måske nok,” sagde Jesus. ”Men nu er det sådan, at der i biblen står, at mennesket ikke skal leve af brød alene, men af de ord, som kommer fra Gud. Det holder jeg mig til.” Så tog djævelen Jesus med til Jerusalem, som var den mest pragtfulde by. De kaldte byen for hellig, for her stod det smukke og kæmpestore tempel med tykke mure og høje tårne med tinder. Djævelen stillede Jesus op på sådan en tinde. De kunne kigge ud over det hele og se, hvor smukt det var. De var højt, højt oppe. Så fristede djævelen igen Jesus. ”Hvis du er Guds søn – altså hvis nu – så styrt dig ned herfra. For der står jo også i Biblen..” – djævelen kendte godt sin bibel! – ”altså der står jo skrevet, at Gud vil give sine engle befaling om, at de skal bære dig på hænder, så du ikke slår dig. Prøv det nu bare – hvis du altså virkelig er Guds søn.” ”Ikke tale om!” sagde Jesus. ”For der står også, at man ikke må provokere Gud.” Men djævelen var ikke færdig med sine falske gerninger. Nu tog han Jesus med sig igen. Denne gang skulle de op på et meget højt bjerg. Det var så højt, at der var sne på toppen. Og de kunne kigge meget langt. Faktisk kunne de se alle verdens lande og alle de herlige ting, der var på hele jorden. ”Alt det her vil jeg give dig.” sagde djævelen. ”Det hele skal du have. Du skal bare gøre en lillebitte ting til gengæld. Du skal kaste dig ned foran mig. Du skal lægge dig på knæ her, og så skal du tilbede mig. Det kunne du da godt lige gøre. Så får du det hele.” Men nu blev Jesus virkelig vred. ”Jeg forsager dig!” råbte han. ”Jeg vil ikke have noget med dig at gøre, din falske løgner. Vig bag mig, Satan.” Det betyder: skrub af, din lede djævel. Og så fortsatte Jesus: ”For der står skrevet, at du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” Og da Jesus havde sagt det, forlod djævelen ham og se, der kom engle og sørgede for ham. 8 Vi tror på Gud Fader, den Almægtige Gud er som en far eller en mor. Gud er en, som man altid kan snakke med, både når man er glad, og når man er ked af det. Og Gud kender sine børn, ligesom en mor eller far kender sit barn. Ja, bedre endnu faktisk. At snakke med Gud kalder man at bede. Men hvordan er det lige, man gør, når man vil bede til Gud? Ja, det var disciplene – altså Jesu venner – heller ikke helt klar over. ”Du, Jesus,” sagde de. ”Hvordan er det egentlig, man skal gøre, hvis man vil bede til Gud?” ”Jo, nu skal I høre,” svarede Jesus. ”Når I beder, så skal I ikke være som de der hyklere, som I kan se på alle gadehjørner. De står der og lader munden løbe, som om de beder til Gud. I virkeligheden vil de bare vise sig for alle de andre mennesker. De vil vise, hvor fromme og hellige de er. Det er noget værre hykleri. Nej, når du virkelig mener det alvorligt, så skal du bare gå ind til dig selv og lukke din dør. Så har du fred og ro og kan koncentrere dig, og så er der ingen, der kigger på dig eller synes, at du er mærkelig. Så kan du bede til Gud, som er din hemmelige far. Han er usynlig, men han kan godt se dig, og han vil altid høre på dig.” Og så fortsatte Jesus: ”Når I beder til jeres far i himlen, så skal I ikke bare lade munden løbe, som så mange gør. De tror, at Gud hører på dem, fordi de kan så mange fine ord og sætninger. Dem må I slet ikke prøve på at efterligne. Jeres far ved, hvad I trænger til, endnu før I beder om det.” ”Derfor skal I bede på denne måde: Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen” 9 himlens og jordens skaber Dengang Gud skabte himlen og jorden, var det hele bare øde og tomt. Der var slet ingen farver og former. Der var ingen dyr eller mennesker. Der var ingen træer, ingen buske eller blomster. Ikke engang en lillebitte græsplæne var der. Der var ingen vand. Der var ikke noget. Ingenting. Men Gud var der, og Gud ville, at der skulle være mere end bare ham. For at være Gud uden at have nogen at være Gud for, det er kedeligt. Så Gud måtte jo begynde et sted. Gud tænkte, at han hellere måtte starte med at skaffe noget vand, for ingen kan klare sig uden vand. Gud bestemte sig for, at en kilde med vand skulle bryde frem af jorden. Og lige så snart Gud havde tænkt det, så skete det. Der brød en fin kilde frem af jorden. Den havde masser af vand i sig, så den kunne vande alle markerne og engene, der dukkede op omkring den. Al jord blev våd og frugtbart. Nu kunne markerne dyrkes. Men hvem skulle egentlig gøre det? Der var jo ingen mennesker endnu. Så fik Gud en ide. Han tog en klump jord – måske var det nærmest ler. Det hang i hvert fald godt sammen. Gud æltede og formede og gjorde ved, og pludselig havde Gud lavet en menneskefigur. Den så ud som et menneske, men den var helt stiv og kunne slet ikke bevæge sig. Så tog Gud sin menneskefigur og blæste sin livsånd ind i den. Og pludselig blev figuren levende og var et helt almindeligt menneske. Det var dejligt at have lidt selskab, tænkte Gud. Nu vil jeg plante en fin have, som mennesket kan leve i. Som tænkt, så gjort. Gud plantede en dejlig have et sted, han kaldte Eden. Vi kalder det også for Paradis. Det lå ude mod øst. Der satte han det menneske, som han havde lavet af ler og blæst sin livsånde ind i. Men mennesket skulle have noget at leve af. Derfor lod Gud en masse træer vokse op i Edens have. De var smukke at se på, men de var endnu bedre at spise af. Der var alle mulige slags æbler og pærer, der var blommer og kirsebær, der var appelsiner og citroner – og kokosnødder og ananas og ferskner. Midt inde i haven stod der et træ med en kæmpestor krone. Det var træet til kundskab om godt og ondt. Når nu Gud havde sat mennesket i sin have, så var det fordi mennesket skulle passe godt på den. Gud sagde, at mennesket måtte spise af næsten alle træerne i haven. Der var kun et eneste træ, som mennesket ikke måtte spise af. Det var træet, som stod midt i haven – træet til kundskab om godt og ondt. ”Den dag, du spiser af det, skal du dø!” Sådan sagde Gud til mennesket. 10 Så fik Gud en ny tanke. ”Det er vist ikke godt for mennesket at være helt alene,” tænkte Gud. ”Jeg vil skabe en hjælper, der ligner ham.” Så Gud fortsatte med at forme figurer af lerjorden. Han lavede de vilde dyr – løven og elefanten og næsehornet. Han lavede også alle de tamme dyr – hunden og katten, koen og lammet. Og alle himlens fugle selvfølgelig. Og hver gang Gud havde lavet et nyt dyr, så tog han det med hen til mennesket for at se, hvad han ville kalde dyret. Og det, som mennesket kaldte dyret, det blev dyrets navn. Sådan fik okapien, zebraen og vaskebjørnen og alle de andre dyr deres navne. Men mennesket blev lidt ked af det, for han fandt ikke et eneste dyr, der passede til ham. Der var ikke et eneste dyr, der kunne tænke og tale ligesom han. Det kunne Gud godt se. Gud lod mennesket falde i en dyb søvn. Og mens mennesket sov, tog Gud et af hans ribben, og af dette ribben byggede han et menneske mere. Det så lidt anderledes ud, men det lignede alligevel rigtigt meget. Nu var de to mennesker, der kunne tænke og tale sammen. Gud kaldte sine mennesker for Adam og Eva. 11 Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria En dag fik Maria besøg af en engel. Hun var en ung pige, der boede hjemme hos sin mor og far. Denne eftermiddag var hun helt alene hjemme. Da hun så englen stå henne ved spisebordet i deres køkken, blev hun godt nok noget forskrækket. ”Du skal ikke være bange,” sagde englen. ”Jeg er kommet fra Gud for at fortælle dig en stor nyhed. Gud har udvalgt dig. Det er dig, der skal være mor til Guds søn. Du skal blive gravid og føde en dreng, og drengen skal du kalde Jesus. Han skal være den højestes søn.” ”Jamen,” sagde Maria, ”hvordan skal det gå til? Jeg har jo ikke været sammen med en mand. Hvordan kan jeg så blive gravid?” ”Det er Helligånden, som skal komme over dig. Guds kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der fødes, kaldes Guds søn. Der er ikke noget som helst, der er umuligt for Gud.” ”Jamen, det vil jeg gerne så,” sagde Maria. ”Lad det bare ske, sådan som du har sagt det.” Så tog englen hjem igen. Maria var kæreste med Josef, og han blev ikke glad, da han hørte, hvad der var sket. Han havde lidt svært med at tro på det med englen. Han troede, at Maria havde været kæreste med en anden, og han var lige ved at slå op med hende. Men så kom der en engel til ham i en drøm. ”Du kan roligt gifte dig med Maria!” sagde englen. ”Hun har ikke været dig utro. Det er præcis sådan, som hun har fortalt dig. Tag dig nu godt af hende og af barnet, når det bliver født.” Og det gjorde Josef. Ni måneder efter skulle de ud på en anstrengende rejse, og da der jo hverken var tog eller fly på det tidspunkt, måtte de gå på deres ben. Maria fik lov til at ride på et æsel, for hun var højgravid og meget træt. De skulle til Betlehem, for kejseren i Rom havde fundet på, at alle folk skulle tælles. Og de kunne ikke engang nøjes med at blive talt i den by, hvor de boede. De skulle tælles i den by, hvor deres familie stammede fra. Josefs familie stammede fra Betlehem. Da de endelig kom til byen, var alle værelserne på kroen optaget. Der var ikke en eneste seng, som Maria kunne lægge sig i. De blev nødt til at overnatte i en stald sammen med okser og æsler. I denne stald blev Jesus født. Og himlen var pludselig fuld af stjerner og engle. Englene jublede og sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Nu bliver der fred til mennesker, for Gud har vist, at han elsker dem.” 12 pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget Jesus havde sagt mange ting, som gjorde dem, der havde magten, vrede. Han havde taget sig af alle dem, som man egentlig ikke mente, var ret meget værd. Jesus ville gerne snakke med børnene og kvinderne – og også med alle dem, som de mægtige mennesker så ned på. Ja, endda dem, der var syge, tog han sig af. Når man var syg, så var det, fordi man blev straffet af Gud, tænkte de andre. Og så kom Jesus og gjorde de syge raske. Det var jo direkte forbudt. Det var at gøre grin med Gud. Men det var dog ikke det allerværste. Det værste var, at Jesus kaldte sig selv for Guds søn. Det måtte man ikke. Det var fuldstændig forbudt at sige den slags. Man måtte ikke engang tænke det. Sagde man sådan noget, så skulle man dø. Men Jesus tog sig ikke af dem. Han sagde det alligevel, fordi det var sådan, det var. Og han blev ved med at være god ved de syge og svage. Det blev for meget for dem, der bestemte. ”Jesus skal dø,” sagde de. ”Hurtigst muligt – vi hænger ham op på et kors – det er en grim og langsom død – så kan han lære det.” Jesus havde 12 gode venner. De kaldes disciple. Den ene af dem hed Judas. Judas var utilfreds med Jesus. Sagen var den, at romerne havde besat det land, de boede i. Judas og mange med ham ville gerne smide romerne ud. De ville have deres land tilbage og bestemme selv. Det skulle Jesus hjælpe dem med. Han var så mægtig, og han kunne endda lave mirakler. Han kunne sagtens smide romerne ud helt selv. Ligesom Asterix og Obelix – bare helt uden trylledrik. Men Jesus ville ikke. Han ville ikke have noget med magt og krig at gøre. Jesus satsede på kærlighed. Det blev Judas for meget, så han gik hen til dem, der bestemte og som ville dræbe Jesus. ”Jeg kan vise jer, hvor han er,” sagde Judas til dem. ”Kom I bare med. Jeg fører jer til ham.” Og som sagt så gjort. Judas tog dem med ud på Oliebjerget i Jerusalem, hvor Jesus var sammen med sine venner. Og soldaterne tog Jesus til fange og førte ham til ham, der bestemte over byen. Han var romer og hed Pontius Pilatus. ”Hvad vil I her?” Hvorfor kommer I med ham der?” Sådan spurgte Pontius Pilatus. ”Vi kommer til dig med Jesus. Han er en gudsbespotter. Han fortjener at dø. Du skal dømme ham til døden.” ”Nå, hvorfor det? Han ser da meget flink ud. Han gør da vist ikke nogen skade.” Sådan sagde Pilatus. Men de andre blev ved. ”Du bliver nødt til det”, sagde de. ”Ellers bliver der bare ballade i byen, og så bliver kejseren i Rom sur på dig, for han vil have ro og orden her i byen!” Sådan var det, og det vidste Pilatus godt. ”Nå, men ok – så korsfæst ham da”, sagde Pilatus. ”Men det bliver uden mig.” Og så vaskede han hænder og gik ind for at sove til middag. 13 De andre slæbte Jesus med sig ud på galgebakken. Derude bankede de hans hænder og fødder fast til et kors med nogle store søm. Sådan gjorde man dengang, når man ville straffe forbrydere. Det døde man af. Sommetider tog det lang tid. Men Jesus døde hurtigt, og da han var død, tog hans venner ham ned fra korset og begravede ham i en hule, som de lagde en stor sten foran. Så skyndte de sig hjem, for snart gik solen ned, og så skulle de være hjemme. på tredje dag opstanden fra de døde Det var tre dage siden, at Jesus var død. Nu var det blevet søndag morgen. Solen var lige stået op, og man kunne mærke, at det ville blive en dejlig dag. Der var tre kvinder på vej til den hule, hvor Jesus var begravet. De ville hen og kigge til ham. ”Men hvordan skal vi få stenen væk fra indgangen?” Sådan spurgte de hinanden, for de vidste, at stenen var kæmpestor og tung. Men da de nærmede sig, kunne de se, at stenen slet ikke var der mere. Gravhulen var helt åben. De listede forsigtigt derhen og kiggede rundt om hjørnet. Hold op, hvor blev de forskrækkede! Inde i graven sad der en ung mand. Han havde hvidt tøj på. Han lignede nærmest en engel. ”I skal ikke være bange!” sagde han. ”Jeg ved, at I leder efter Jesus; ham der blev korsfæstet den anden dag. Han er her ikke mere. Han er stået op fra de døde. Se, det var jo der, de lagde ham i fredags.” Kvinderne kunne næsten ikke tro på, hvad han sagde, men Jesus var der jo ikke. Så var det jo nok rigtigt. Men var det da til at tro? ”Men I kan gøre en ting for mig” sagde manden eller englen eller hvad det nu var. ”I kan løbe hen til Peter og de andre. Så skal I hilse dem fra Jesus og sige, at han allerede er taget tilbage til Galilæa, der hvor han boede før i tiden. Der skal de se ham, sådan som han jo allerede har sagt det til dem – altså inden han døde. Vil I gøre det?” Kvinderne turde slet ikke sige noget, men de nikkede lige så forsigtigt. Det betød vist: Jo, det skal vi nok. Og så skyndte de sig væk, og de turde næsten ikke sige noget til nogen, for de var blevet temmelig bange. Men så kunne de jo alligevel ikke lade være med at sige det. For det var jo også spændende, og så ville mændene måske endelig engang høre efter, hvad de sagde, selvom de var kvinder. For det var nu kvinderne, der først havde fået at vide, at Jesus var stået op fra de døde! 14 opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde Efter at Jesus var blevet levende igen, mødtes han flere gange med sine disciple. Den sidste gang mødtes han med dem på et bjerg. ”Så, nu tager jeg hjem til min far i himlen,” sagde Jesus. ”Nu er det jeres tur. Nu skal I gøre mit arbejde færdigt!” ”Jamen, hvad er det vi skal?” sagde de i munden på hinanden. ”Det skal jeg fortælle jer,” sagde Jesus. ”I skal gå ud i hele verden – til alle mennesker på jorden. I skal fortælle om Gud og om mig, og I skal lære dem alt det, som jeg har lært jer. Husk at fortælle dem alle de historier, som jeg har fortalt jer. Og så skal I døbe alle folk og fortælle, at Gud har skabt dem og elsker dem alle sammen.” ”Jamen, hvordan skal vi kunne det?” spurgte de. ”Vi er jo slet ikke så kloge, som du er. Vi ved ikke alt det, som du ved.” ”Nej, jeg skal nok sende en, der kan hjælpe jer. Jeg vil sende jer Helligånden om ikke ret mange dage. Vent I bare lidt, så kommer der en hjælper til jer fra Gud. Med hans hjælp kan I sagtens finde ud af det. Og nu må I ha’ det godt og husk, at jeg er med jer alle dage lige indtil verdens ende!” Og da Jesus havde sagt det, var han pludselig forsvundet. ”Hvor blev han af?” spurgte de hinanden. De stod og kiggede lidt op på himlen. Måske kom han jo tilbage. Men de kunne kun se himlen. Den var blå med en enkelt lille hvid sky. Så gik de hjem og ventede. 15 Vi tror på Helligånden Jesus havde lovet at sende disciplene en hjælper, når nu han ikke selv var der mere. Men denne hjælper lod vente på sig. Disciplene var tilbage i det hus, som de havde lånt i Jerusalem. De turde slet ikke gå udenfor. De var bange for soldaterne og for dem, der havde slået Jesus ihjel. De troede, at deres liv også var i fare. Nu var det sikkert deres tur til at blive taget til fange og hængt op på et kors, tænkte de. Så hellere blive inde. Men de havde jo lovet Jesus at gå ud i hele verden og fortælle om ham. Hvordan skulle de dog bære sig ad med det? Pludselig en dag skete der noget. Først hørte man en voldsom lyd. Det lød som en stærk storm – ja, nærmest en orkan, der fór rundt om huset. Det peb og larmede og klaprede med dørene. ”Hvad er dog det for noget?” sagde de til hinanden. ”Bare nu huset holder. Det er jo slet ikke bygget til sådan en storm.” Men det var ikke en almindelig storm, for pludselig var den også inde i huset og fyldte det hele, selvom alle døre og vinduer var lukket tæt. De blev helt underlige af det, og det blev ikke bedre af, at de pludselig så, at der var ild i huset. Det vil sige: der var egentlig ikke ild i huset, men der var ild i disciplene. Det var som tunger af ild – flammer – der havde sat sig på deres hoveder. ”Av – avavav” tænkte de, men så opdagede de, at det slet ikke gjorde ondt. Det var da godt nok mærkeligt. Det gjorde faktisk nærmest godt. De kunne mærke, at de slet ikke var bange mere. Det var, som om de havde fået mange flere kræfter. ”Skal vi ikke gøre, som Jesus sagde?” var der en, der spurgte. ”Jo, kom – lad os gå ud og snakke med folk. Vi må fortælle dem, at Jesus lever.” Det gjorde de så, og det mærkelige var, at de pludselig kunne snakke alle mulige sprog – som om vi pludselig kunne snakke russisk og spansk og grønlandsk, selvom vi aldrig havde lært det. ”Prøv at høre dem,” sagde folk. ”Er det ikke bare helt almindelige fiskere? De har da ikke gået i skole i ret mange år. Kan de overhovedet læse? Og nu snakker de pludselig alle mulige sprog, så vi alle sammen kan forstå det – lige meget hvilket land, vi kommer fra.” Der var nemlig mennesker fra alle mulige lande i Jerusalem, og de talte alverdens sprog. ”Hvordan kan de snakke sådan? De må da være fulde!” sagde de, selvom det ikke var noget særlig godt argument, for man bliver ikke god til at tale fremmede sprog, fordi man er fuld. Tværtimod! Peter sagde: ”I tror, at vi er fulde. Det er vi måske også – for vi er fulde af Helligånd. Den Jesus, som I slog ihjel, er blevet levende igen. Nu har han sendt os en hjælper, så vi kan fortælle alle mennesker om Gud og Jesus. Hjælperen hedder Helligånden. Det er derfor, I alle kan forstå, hvad vi siger. Nu vil vi fortælle jer, hvad det går ud på. Og så kan I blive døbt alle sammen, hvis I vil.” 16 Det var der rigtig mange, der ville, for den dag blev 3000 mennesker døbt, og det var mange – selv for så stor en by som Jerusalem. Alt det her skete i pinsen, og derfor kalder man pinsen for kirkens fødselsdag, for det var her kirken begyndte. den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv Der er én hellig, almindelig kirke. Samtidig er der rigtig mange kirker. Hvordan kan det passe sammen? Der er kirker over hele jorden, og de ser meget forskellige ud. Her hos os har vi en stor flot stenkirke. Den er ren og pæn og slet ikke i stykker. Når vi kommer i kirke hos os, så sætter vi os stille ned på en bænk og hører efter, hvad præsten siger. Sommetider synger vi en salme. Så spiller organisten på sit orgel. Men tager vi en tur til Afrika, så er det helt anderledes at være kirke. Det er måske en lerhytte med stråtag. Det kan være, der hverken er vinduer eller døre – og heller ingen bænke. Folk står bare op, og de kan slet ikke stå stille. Når de synger, så danser de, og i stedet for et orgel har de trommer. I Indien er kirken måske bare et gammelt skur af blik, mens de i USA har bygget en kæmpestor kirke af glas – stor nok til at der kan være 3.000 mennesker. Og i stedet for et orgel har de måske et orkester og et stort kor, der synger gospel. Sådan er der rigtig mange forskellige kirker og forskellige måder at holde gudstjeneste på. Alligevel kan vi godt sige, at der findes én hellig, almindelig kirke. Det er, fordi det, der fortælles, er nøjagtig det samme. Lige meget om kirken er af sten, af ler, af blik eller glas – og lige meget om man spiller på orgel, på trommer, med et helt orkester eller måske synger helt uden musik til, så fortælles der den samme historie. Den egentlige kirke er faktisk slet ikke en bygning. Denne egentlige kirke er bygget af levende sten. Den er bygget af alle de mennesker, der tror, at Jesus er Guds søn. 17 Billedassociationer og samtaleemner Vi forsager Djævelen den onde / det onde - horn og grimme tænder – at have et horn i siden på nogen – at tage en maske på – at maskere sig – blodpletter – tomme øjne – afvisende / forsagende hænder (gule, hvide, brune, røde) – det onde er overalt Og alle hans gerninger og alt hans væsen ild i husene – krig / katastrofer – boligblokke / ghettoer / slum – kun et enkelt lys / lys i mørke – skorsten / forurening - dødt og vissent træ – dødens træ overfor livets træ – tre blade = treenighed, hvor håbet findes Vi tror på Gud Fader, den Almægtige ”Han har den hele vide verden i sin hånd” – den blå planet – blå = vand – vand er livsnødvendigt – én planet blandt mange – skabelse ved Big Bang? – engang troede man, at jorden var flad, og at man kunne falde ud over kanten Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn Jesus døbes af Johannes Døberen (Matt. 3,13-17) – voksendåb / barnedåb – duen som symbol på Helligånd – fredsduen – hvad er et symbol? – Jordanfloden => Israels geografi (klipper, bjerge, ørken, floder) Som er undfanget ved Helligånden engel som sendebud – livets træ begynder at spire – helligåndsduen gemmer sig – glorie/a = ære – Marias blå kappe: blå er bekymringsløshedens farve, men burde hun ikke være bekymret? – blomsten (Marie/Maria indgår som del af navnet på mange blomster – jvf. ”Mariæ sengehalm” om f.eks. Vild Timian - se mere i ODS under ”Marie” http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=marie) Født af Jomfru Maria Himmeldronningen – forskellen på Marias rolle i den katolske og den lutherske kirke - barnet er på vej ud i verden – hvordan var det mon at være Maria? – om at give slip – at se sit barn dø (Maria var til stede, da Jesus blev korsfæstet) Pint under Pontius Pilatus Israel besat af romerne – vasker blodet af hænderne – ”Jeg vasker mine hænder” – ”Politikerne står i kø ved håndvasken” – vand bliver til blod – (det samme skete som del af Ægyptens 10 plager, da Moses skulle befri sit folk, der var slaver under Farao – 1. Mos.7,14-24) – Pilatus ser bange ud – han kan ikke få blodet vasket af 18 Korsfæstet, død Jesus ligger i graven – han var rigtig død og ikke bare ”som om” – der er ”dødstille”, og tiden er gået i stå - begravet i en klippehule – forskellige begravelsesskikke: balsamere (ægypterne) – offentlig afbrænding (inderne) – kremering eller jordbegravelse – strø aske over havet – hvad er ”sømmelig omgang med lig”? Og begravet Kvinderne ser, at graven er tom – en engel giver dem besked om opstandelsen at blive glad igen, at blive gode venner igen, at blive rask igen – hvordan kan det virke som en opstandelse? Nedfaret til dødsriget Jesus står i de dødes rige - han peger op mod himlen for at fortælle de døde, hvilken vej de skal Solen / månen er som en glorie om hans hoved – traditionen fortæller, at de første, som Jesus hentede op fra dødsriget var Adam og Eva – Grundtvigs store salme ”I kvæld blev der banket på Helvedes port” handler om denne del af Jesu liv (eller rettere sagt død) (213 i salmebogen) På tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels To engle løfter Jesus op fra de døde og op til Gud – Jesus breder armene ud: korsfæstelse / velsignelse – ”signum” er latin for ”tegn” - hvad er det at være velsignet? – hvad er det at være en velsignelse for andre? – hvad betyder Signe? – hvad betyder Benedikte? Siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd Både Gud Fader og Sønnen og Helligånden er på billedet – den blå planet igen –som et foto fra en rumstation – hvor er Gud? – sige goddag med højre hånd – konger kunne være gift til venstre hånd – i lande, hvor man spiser med fingrene, bruger man kun højre hånd – hvorfor? – højre hånd=den fine hånd – at være venstrehåndet er ikke forkert, men det troede man engang - højre hånd = magtens hånd, fordi det var den, man holdt sit sværd i, når man skulle i krig. Hvorfra han skal komme at dømme levende og døde Jesus holder jorden og dens skæbne i sin hånd – skyld fører til dom arvesynd - Adam og Eva spiste af det forbudte træ i Paradiset og blev smidt ud – benådning er ikke at blive straffet, selvom man er skyldig – ”gratis” er latin og betyder ”nåde” – hos Gud er nåden gratis, fordi Jesus har betalt – hvordan det? 19 Vi tror på Helligånden Helligånden kom den første pinse – pinsen kaldes også kirkens fødselsdag - der findes mange forskellige kirkebygninger – man kan godt være i samme kirke, selvom man ikke er helt enig – er personerne på billedet uenige, eller vil de godt snakke sammen? – hvorfor er duen blevet så stor? – er den blevet mere vigtig? – er kirkerne bygget på duen? – hvad betyder det? Den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund o. år 900 kom kristendommen til Danmark – Ansgar og Harald Blåtand – Jellingestenene - kirken er åben for alle uanset nationalitet og hudfarve – kirken er både en bygning og alle de mennesker, der tror på Gud og Jesus – kan man holde kirke uden en kirke? – friluftsgudstjeneste – hvad er der inde i kirken? – hvem arbejder i kirken? – hvad er det at være hellig? Syndernes forladelse En kongekrone eller en byport? – himlens port? – tre døre = treenighed – døbefonten som adgang til Gudsriget – vandet fra døbefonten løber ud i verden – i dåben får man syndernes forladelse – ”om forladelse” – hvad er ”synd”? – hvor er det synd! – synd er kun at tænke på sig selv Kødets opstandelse og det evige liv Den blå planet er skåret over – nu ligner det en skål – mennesker på vej op mod livets træ – ”kød” betyder her ”kroppen” eller ”legemet” – hele mennesket opstår og ikke kun sjælen – opstandelsestro er ikke det samme som tro på reinkarnation Amen Det står fast – sådan er det – står her også på andre sprog/ med andre alfabeter – hebraisk (øverst), græsk (til højre), arabisk (nederst) og kinesisk (til venstre) Tornekronen De satte tornekronen på Jesu hoved for at håne ham – jødernes konge – den himmelske kongesøn – ”ingen roser uden torne” – Jesus som torturoffer 20 Naglerne Jesu hænder og fødder blev sømmet fast til korset med nagler – korsfæstelse som normal henrettelsesmetode på Jesu tid – ekstrem langvarig og smertefuld død - nogle blev korsfæstet med hovedet nedad – er dødsstraf ok? Terninger Soldaterne spillede om Jesu kjortel med nogle terninger - spil er sjovt, men er det orden at spille om hvad som helst? Jesu kjortel Den var særlig fin, fordi den var vævet i et stykke – derfor ville alle soldater gerne have den 21 Prædikestolens billeder Julenat Den gyldne, guddommelige farve dominerer billedet. Nederst i midten er den klassiske fødselsscene henlagt under en baldakin på tagene af mellemøstligt udseende huse. Både Maria og Jesusbarnet er udstyret med glorier. Josef er ikke til at se. Hyrderne er derimod på vej med deres får. Også de tre vise mænd, hvoraf den ene efter traditionen er sort, er allerede undervejs. De orienterer sig efter Betlehemsstjernen, som holdes fast på himlen af en engel. Undervejs er også kong Herodes med sine soldater (nederste venstre hjørne). På grund af jalousi og magtbegær tragter Herodes den nyfødte efter livet. Men i en drøm har Josef fået besked om faren, så den lille familie er allerede på flugt (nederste højre hjørne) på vej til Ægypten. (Se side 12) Korsfæstelse Korsfæstelsen fremstilles ikke så blodigt, som man kan finde det i anden kunst. Blodet og lidelsen mere end antydes dog af kjortlen, hvor den røde farve (lidelse / lidenskab / kærlighed) som flammer breder sig op ad Jesu krop. Også naglerne, der fæster Jesus til korset, er tydelige at se. Men det er alligevel ikke den lidende Kristus, vi får øje på. Fremstillingen ligner mere de romanske krucifikser, hvor den korsfæstede vises som sejrherre og konge. Tornekronen er vendt om, så den ikke længere er et torturinstrument, men et hæderstegn. Glorien er der stadigvæk, men den er blå, ligesom den blå planet danner baggrund for korset. Jesus er verdens herre, men samtidig var han et menneske på menneskelige vilkår. (Se side 13) Opstandelse Påskemorgen er graven tom. En engel fortæller, at Jesus er opstået. Vi ser dog ikke kvinderne, som han fortæller det til. Selve graven er en kombination af Mellemøstens og Vestens begravelsesskik. Den er firkantet og mørk, som de grave, vi står ved på kirkegården. Samtidig er den hugget ud i en bjergside. Det helt særlige ved billedet er træet på graven, der er sprunget ud med tre blade (treenighed). Bladene fortæller om tre vigtige begivenheder i Jesu liv og lære. Øverst til venstre ses en scene fra lignelsen om den fortabte søn ( Lukas 15,11-31). Øverst til højre fortælles Jesu lignelse om Den barmhjertige samaritaner ( Lukas kap. 10,25). I det nederste blad ser vi historien om Peters fiskefangst, hvor Peter bliver kaldet til discipel (Lukas kap. 5,1). ( Se side 14) 22 Himmelfart Der er forbindelse mellem himmel og jord, idet buen / adskillelsen er gået fra hinanden eller slået i stykker. Engle bærer Jesus op til Gud. Vi ser kun hans ansigt i en slags medaljon. Det ses ikke klart, men nærmere som i et gammeldags uklart spejl (læs evt. hertil 1. Kor.13,12). Det er åbenbart meningen, at vi kun skal se en antydning, men ikke skal kunne forstå det, der sker, til bunds. Jesu fodaftryk ses på toppen af bjerget. På fodsporene kan vi se, at han indtil sidste øjeblik vendte sig ud mod verden og ikke væk fra den. Tilbage på jorden står disciplene. De reagerer meget forskelligt på nu at være alene. En peger. En rækker hænderne i vejret som et barn, der vil op til sin mor. Andre holder trøstende om hinanden. Manden yderst til venstre ser ud til at sige: ”Kom, lad os gå!” (Se side 15) Pinseunderet Pinseunderet er her henlagt til Grindsted Kirke. Pinsen er kirkens fødselsdag og dermed grunden til, at der også er kirke hos os. Vi ser udviklingen fra den gamle middelalderkirke (øverst) til vores nuværende store kirke. Billedet er omkranset af lyng; en hentydning til, at vi ynder at kalde vores kirke for Hedens Domkirke, fordi den er så stor og ligger i gammelt hedeområde. Der er hul ind til kirkeskibet og vi ser 12 mænd (disciple?) tale og juble. Nu er det os, der har overtaget den arv. Derfor må vi håbe at Helligåndsduen stadig kommer forbi en gang i mellem. (Se side 16) Lovsangen Billedet kunne også hedde gudstjenesten, for det handler om, hvad der sker i kirken. Pyramideformen skal fortælle at toppens (vores) lovsang bygger på det, som vi fik overleveret fra bunden. I huset til venstre er en mand i færd med at skrive. Måske er det apostlen Paulus. I midten står de fire evangelister, og i en stald til højre to heste. Nu skal evangeliet ud i verden. Det vokser op gennem tiden, og der bliver flere og flere kristne. I centrum er dåben. Helligånden, symboliseret ved duen, svæver over døbefonten. Over døbefonten ser vi en gruppe præster. To af dem bærer en orden på præstekjolen. En lidt drillende kritik af præstestanden? På salmetavlen ser vi fire numre. De er skrevet af de 4 største danske salmedigtere: Thomas Kingo, Hans Adolph Brorson, Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og Bernhard Severin Ingemann. Guds øje Når præsten står på prædikestolen og holder en prædiken - altså en tale, der tager udgangspunkt i dagens evangelietekst - skal det gerne være Guds budskab, han/hun videregiver. Dette er markeret ved, at Guds øje befinder sig lige bag ved præsten. Skal præsten mon føle, at Gud holder øje med det, som bliver sagt? Kan der også her være indbygget en smule religionskritik? Det er i hvert fald nemt at komme i tanke om Jesper Jensens og Trilles sang om ”Øjet i det høje”, hvor der tages afstand fra den udspionerende og straffende Gud. Med gudsøjet på prædikestolen er der dog snarere tale om ”at blive set” som en positiv ting; altså med kærlige øjne, sådan som forældre ser på deres børn. 23 Facitliste til materialets opgaver ”Skattejagt”: 1 Alter—Opstandelse 1 2 Alter—Og alle hans gerninger og alt hans væsen 3 Alter—Vi forsager djævelen 4 Alter— Terningerne (midterpartiet) 5 Alter—Siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd 6 Prædikestol—Pinsebilledet 7 Alter— Vi tror på Helligånden 8 Alter— Korsfæstet, død og begravet 9 Prædikestol—Opstandelsesbilledet 10 Alter—Pint under Pontius Pilatus 11 Prædikestol—Fødselsbilledet 12 Alter—Som er undfanget ved Helligånden 13 Alter—Vi tror på Jesus Kristus Indskolingen: Opgave 3: De røde pletter omkring djævelen er blod, der viser, at han er farlig og ond. Hænderne har forskellige farver, fordi det er folk i hele verden, der afviser djævelen og hans ondskab. 24 Opgave 4: Jesus har armene strakt ud, fordi 1) han er korsfæstet, eller 2) han er parat til at omfavne den, der ser på ham. Han har rødt tøj på, fordi rød er kærlighedens farve. Det var kærlighed til mennesker, der fik Jesus til at lade sig henrette. Det røde tøj kan også henvise til det blod, han mistede ved tortur og henrettelse. Der er mørkt i bunden af maleriet, fordi det henviser til døden, mens det lyse i toppen henviser til Gud, glæde og evigt liv. Opgave 5: Solen er et gammelt symbol på Gud, fordi den giver varme og opretholder liv. Opgave 6: Grøn: Håb Rød: Blod og kærlighed Blå: Evighed Sort: Død, nat og mørke Guldfarve: Gud : Uskyldighed PÅ BILLEDJAGT I KIRKEN: Billedet af kirken (næstsidste maleri på prædikestolen) forestiller Grindsted Kirke. Billedet af ”Det Ny Jerusalem” (en anden betegnelse for Guds rige og Paradiset) er inspireret af samme motiv på altertavlen og den store lysekrones udformning. Døbefonten på altertæppet forestiller Grindsted Kirkes døbefont. Duen er et symbol på Helligånden. Denne malede due findes på pinsemaleriet på prædikestolen (nr. 5). Der findes også en due af træ over prædikestolen (under lydhimlen). Billedet af den lille kirke (næstsidste maleri på prædikestolen) forestiller den gamle kirke i Grindsted, som delvis stadig eksisterer i form af den nuværende kirkes kor og sakristi. 25 Mellemtrinet Opgave 1: Hvorfor er Jesus klædt i rødt? - Dels fordi rød er kærlighedens farve og Jesus lod sig henrette af kærlighed til mennesker. Dels fordi klædningen har blodets farve, og Jesus selvsagt blødte, da han blev pint og korsfæstet. Hans glorie er blå, fordi den symboliserer det guddommelige og Jesus som Guds søn selv havde del i det guddommelige. Den store blå cirkel bag korset kan være jorden, som er Guds ejendom, fordi han ifølge Det Gamle Testamente skabte den. Den kan også være blå, fordi jordkloden kaldes ”den blå planet”. Kloden skærmes mod ondskab og død af Jesus og korset. Opgave 2: Guds hånd har den symbolske farve for evighed og guddommelighed. De to buer er himmelhvælvinger, der derfor også er blå. Når der ikke er overskyet, er himlen jo blå. Desuden forestiller man sig, at Guds rige findes i himlen. Derfor er det oplagt, at himlene på maleriet har den guddommelige farve. At der er to himle kan forklares med, at man på Jesu tid mente, at der fandtes syv himle. I Fadervor beder man også: ”Fader vor, du som er i himlene”. Jord”kuglen” i midten er blå, fordi den er skabt af Gud og desuden kaldes ”den blå planet”. Opgave 3: I kirken forkyndes det, at de døde kan få et evigt liv i Guds rige. At det forholder sig sådan kan ikke bevises. Man må nøjes med at tro og håbe på det. Da grøn er håbets farve, er Guds rige grønt på maleriet. Opgave 4: Strømmene er blå, fordi vand er blåt (i hvert fald når man ser på havet og store søer). Desuden er strømmene blå, fordi Gud spiller en central rolle ved dåben, hvor man hælder vand over barnet hoved. Vandet har altså det guddommelige og eviges farve. 26 Opgave 5: Man skal blive glad af at se på maleriet, fordi det triste og mørke ikke har overmagten. Billedet viser, at Jesus overvandt døden – og det er jo glædeligt! Derfor fylder guldfarven, der symboliserer det guddommelige, også en del i maleriet. Opgave 6: Øjet er blåt, fordi det er Guds øje og blå symboliserer det guddommelige og evige. Desuden er cirklen et symbol på det guddommelige. PÅ BILLEDJAGT I KIRKEN De buede bygninger (tredjesidste maleri på alterbordsforsiden), der skal forestille ”Det Ny Jerusalem” (en anden betegnelse for Guds rige og Paradiset) findes også på alteret og i den store lysekrones udformning. Døbefonten (sidste maleri på prædikestolen) forestiller Grindsted Kirkes døbefont. Duen (tredjesidste maleri i øverste række på alterbordsforsiden) forestiller Helligånden, som Weye har malet flere gange. Der findes også en due af træ over prædikestolen (under lydhimlen). Billedet af den lille kirke (næstsidste maleri på prædikestolen) forestiller den gamle kirke i Grindsted, som delvis stadig eksisterer i form af den nuværende kirkes kor og sakristi. Bogen, som jomfru Maria holder i hånden på næstsidste maleri i øverste række på alterbordsforsiden, er bibelen. Den ligger også på alteret. Den korsfæstede Jesus (andet maleri på prædikestolen) findes også på altertavlen. QUIZ Opgave 1: c Opgave 2: b Opgave 3: b Opgave 4: a Opgave 5: b Opgave 6: c Opgave 7: c 27 Opgave 8: a Opgave 9: b DAN BILLEDPAR Der er ikke noget entydigt facit til de tre spørgsmål, men billedparrene hænger således sammen: 1B, 2A, 3F, 4D, 5G, 6C, 7E. Udskolingen TROSBEKENDELSEN SOM TEGNESERIE Der er ikke noget entydigt facit til spørgsmålene. SYMBOLIK Opgaven til første billede er løst. 2. billede: Død: Udgået træ og blod. Sorg: Tårer (af blod). Håb: Grønt blad (håbets farve). Den treenige Gud (Fader, Søn og Helligånd): De tre grønne blade. 3. billede: Helligånd: Duen. Liv: Vand. Kærlighed: Rød. Styrke: Klippe. 4. billede: Håb: Grøn. Evighed: Blå. Liv: Træ. 28 Hellighed: Glorie. Fred: Lilje. Bibel: Bogen, som Maria holder. Indsigt: Bogen. Kærlighed: Rød. Helligånd: Duen. 5. billede: Evighed: Blå. Krone: Magt. 6. billede: Liv: Vand. Død: Blod/blodigt vand. 7. billede: Død: Grav/kiste. Hellighed: Glorie. 8. billede: Magt: Guds højre hånd. Helligånd: Due. Evighed: Blå. 9. billede: Død: Sort og kors. Hellighed: Glorie. Kærlighed: Rød. Magt: Krone. Sorg: Sort/mørke. Evighed: Blå. Tro: Kors. 10. billede: Tid: Det trekantede motivs ”bevægelse” fremad. 29 Den treenige Gud: Trekanten. Dåb: Døbefont. Helligånden: Due. 11. billede: Helligånden: Due. Himmeriget/Det Ny Jerusalem/ Paradis: Byen i toppen af maleriet. Liv: Vand fra døbefonten. Skabelse: Universet. Den treenige Gud: De tre vandstrømme. Guddommelighed: Cirklen i midten. 30
© Copyright 2024