Udfordringer og muligheder for fritidsklubben i krydspresset mellem skolereform, klubfaglighed og de frie markeds-kræfter! Kolding 15.januar 2015 ”Hvordan er temperaturen i klubberne? – en kort update….  ”Det hele er skolereformens skyld” – eller er det?  Det er ikke længere nok bare at være sammen med sine venner – unges forventninger til fritidsaktiviteter….  ”Det spirer” – nye veje i klubarbejdet…  Op af kælderen ind i klubberne og ud i….?  I mange klubber oplever man – i mødet med skolereformen – at stå på en brændende platform Center for Ungdomstudier (CUR) Udviklingen i medlemstal Stigende Uændret Faldende Kraftigt faldende Pct. 4,2 42,2 41,6 12,1 Åbningstiden Kortere Længere Uændret Pct. 58,1 9,6 32,3  25,5 pct angiver at de er presset på faglighed….forstået som at de ikke helt oplever at kunne levere optimalt i klubben, fordi fokus pt. er på samarbejde med skolen…  ”….Så kommer man lidt flad tilbage til klubben efter at ha´ været i gang i et klasselokale, som man endnu ikke er helt fortrolig med…det tærer altså på de mentale ressourcer…Og så skal man være med en gruppe børn der også er lidt trætte efter en lang skoledag ….Det er altså ikke den bedste coctail…”(Klubleder) er det dog vigtigt at være opmærksom på at det ikke kun handler om skolereformen! Center for Ungdomstudier (CUR) Andel af elever i 7-9-klasse der angiver at de går i klub… 1995 37,6 pct 2000 36,7 pct 2005 28,5pct 2010 25,5 pct Fra undersøgelsen ”Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske (2010) Det hænger bl.a. sammen med:  At det ikke er helt enkelt…  At det er svært at sætte ord på klubfagligheden!  At der måske i en årrække har manglet et ”projekt”  ”At klubberne ikke har haft besøg af Thomas Blachmann”         De konkrete aktiviteter – herunder produktudvikling…. Tænkningen omkring unge – er de B4N eller? Vi går i baren – de fysiske rammer… Den måde vi organisererer klubben på Vores pædagogiske praksis Samarbejdet med forældre Samarbejde med andre aktører på fritidsmarkedet Center for Ungdomsstudi er (CUR)   Èn ud af fem elever i 7-9. klasse angiver at have en god sekundær voksen de kan vende ”ting” med… ”Vi har brug for nogen, der ikke er forældre, der ofte er ueníg med dig! Og heller ikke en lærer. Men bare den der ting imellem, som både kan give dig ret, men også være uenig med dig.”  ”…Min mormor er rigtig god at snakke med når jeg bliver vred eller ked af det! Jeg kan snakke med hende fordi hun forstår mig rigtig godt…hun kommer med løsninger og så siger hun det ikke videre til mine forældre….Jeg er glad for at hun ikke er død, jeg kan sige mere til mormor end til mine forældre – de snakker jo med hinanden eller går videre med til skolen. Min mormor siger det ikke til nogen og hun tager mig alvorligt – og mine følelser alvorligt…”(Dreng 8.kl) Center for Ungdomstudier (CUR) At have det sjovt (90 pct.)  At have det godt sammen med de andre (84 pct.)  At blive bedre (83 pct.)  At være sammen med mine venner (74 pct.)  At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.)  ”Børneliv 2.0”(2013)   Aktiviteter med lav ”træningsfrekvens” vælges fra først…. Drenge går til noget – piger går med nogen….! Center for Ungdomsstudi er (CUR)      Nysgerrige voksne – som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne Interesserede voksne der også giver lidt af sig selv! Voksne der kan rumme ”forskellighed”! Det er vigtigt med tid, kontinuitet, fælles oplevelser og en fornemmelse af, at vi har noget sammen, der også rækker udover aktiviteten.     At det er vanskeligt at komme i gang, men når den første ”træghed” er overvundet, er der en fornemmelse af, at det faktisk er ret fagligt udfordrende at nytænke klubbernes pædagogiske projekt! ”…I starten havde jeg utroligt svært ved at forestille mig at jeg havde nogen som helst berettigelse udenfor krearummet…men det har virkelig givet et boost at være med til at stå for undervisningen i design…”(Klubmedarbejder) At det er godt at blive bekræftet i sin faglighed… At det i høj grad er brugerdreven innovation…  Oplevelsen af at ”lykkes” på andre arenaer er potentielt et vigtigt afsæt for at nytænke klubprojektet! At man i klubberne ofte ved for lidt omkring:  Pædagogisk Entreprenørskab og innovation, der jo ikke blot handler om at få ideer, men også at få dem konceptualiseret  ”…Vi er egentlig ret gode til at få ideer, men det er som om den friskhed der kendetegnede ideen får en lidt muggen lugt lige så snart personalemødet er slut! Virkeligheden er jo også at der er noget skal ordnes nu og her – og så bliver der egentlig i udgangspunkt var en god ide bare en byrde for den der har påtaget sig ansvaret…Og hvis der også er noget der også inddrager lærere så bliver byrden næsten ikke til at bære”(Medarbejder fritidsklub 2014) At de har fokus på spillet på banen…..  At de har svært ved at sætte ord på hvad deres projekt er – udover at vinde og binde knob  ”Der er stor forskel på at gå i en forening og i klubben. Min søn går til karate, men det er kun en time og så hjem. Selvom han træner med de samme, så kender han dem ikke ret godt. Der er ikke det samme fællesskab som her i klubben”.  (far til dreng 5.kl)  ”Jeg møder nogle af de børn, som ikke normalt er engageret i foreningslivet, og som har deres tryghed hernede i klubben. Det er svært at få dem engageret i foreningslivet, da de ikke lyst til at møde et hold, hvor alle er super dygtige. På denne måde er de sammen med dem, de render og leger med til dagligt, og kan få opbygget lysten til sporten.”  (Foreningsleder)   ”… Projektet er at ruste børn til at kunne klare sig videre i livet. Give dem de kompetencer, de har brug for i forhold til at tage de næste skridt. De handler om at blive rustet til at være at være sociale væsener. ..Alt det med perler, rollespil og musik er jo bare sekundært…” (Klubmedarbejder) Møder fagligt dygtige, passionerede og metaintentionelle voksne……der spiller dem gode til spillet såvel på som udenfor banen….  Oplever et sammenhængende fritidsliv….  Oplever at være en del af et ”intergenerationelt” fællesskab….  Hvor de lokale foreninger oplever at blive bedre i mødet med andre fagligheder…  Hvor man som ”foreningsløs” ikke er har brug for at blive fulgt til en aktivitet…  Hvor ”klubben” sidder for bordenden…!  Fra kælder til klub til ……  Det at man til dagligt arbejder med børn og unge, hvor der ofte sker noget uforudset, er vel reelt den bedste træning i den omstillingsparathed, som udgør er en hel central kompetence i det klubpædagogiske arbejde!   ”…så dygtige de kan..” når de gælder såvel de faglige udfordringer i skolen, som alle de andre udfordringer livet byder på!    Børn og unge har stadigvæk brug for at blive udfordret af ”nysgerrige, fagligt dygtige voksne som ikke har noget på dem”, og derfor har ”klubben som arbejdsform også en fremtid , men sandsynligvis i en lidt anderledes form end det vi kender den i dag….