3. marts 2015
meps
Deres sagsnr: J.nr.: 2014-27-33-00038
Fødevarestyrelsen
Fuldmægtig,
Cand. Jur. Marianne Øhlenschäger
Sendt pr. e-mail til: [email protected]
Og [email protected]
Høringssvar:
Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.
DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på vejledning om anvendelse
af Nøglehulsmærket m.v.
Vi har valgt at opdele vores høringssvar i tre dele:
1) Overordnede kommentarer til den bekendtgørelse, som vejledningen omhandler
2) Overordnede kommentarer til vejledningen
3) Specifikke kommentarer til vejledningen vedrørende specifikke nøglehulskategorier mv.
Ad 1
DI Fødevarer beklager, at man ikke har benyttet revisionen af Nøglehulskriterierne
til at skabe et mærke, der kan opnå bred opbakning i befolkningen. Med de restriktive
krav til produkter, der fremover kan få Nøglehullet, har man i stedet valgt at fokusere
på dem, der i forvejen spiser sundest. Derved mister mærket sit potentiale for at
fremme folkesundheden hos flertallet.
Vi henviser i øvrigt til vores høringssvar af 28. marts 2014 for en uddybning af dette.
Ad 2
Nøglehulsmærket er et nordisk mærke, og man har brugt mere end to år på at blive
enige om, hvordan kriterierne skulle revideres. Af vejledningens side 2 fremgår endvidere, at man i landene er enige om, at fortolkningen af reglerne skal være ens.
Derfor kan det undre, at man alligevel ender i en situation, hvor man på afgørende
områder har en forskellig tilgang til de nye kriterier på tværs af landene. Det gælder
f.eks. brug af overgangsordninger og den måde, mærket skal kontrolleres på.
Skal markedet for Nøglehulsmærkede produkter fungerer, må man sikre sig at reglerne fortolkes ens.
DI Fødevarer skal derfor opfordre til, at man i alle lande, hvor mærket anvendes, har
samme overgangsordning frem til 1. marts 2019 for fødevaregrupperne 22c, 24c, 26 28 og 31. Vi skal endvidere opfordre til, at man i arbejdsgruppen finder en holdbar
løsning på spørgsmålet omkring tolerancegrænser ved kontrol. Som det er nu , fastslår den svenske vejledning, at EU tolerancegrænser kan anvendes, den norske, at de
bør anvendes, mens den danske fastslår, at de bliver anvendt.
Fortolkes reglerne, som beskrevet i den danske vejledning, betyder det, at producenterne skal planlægge deres produktion ud fra værdier, der er 10-20 pct. lavere end de
værdier, der fremgår af bekendtgørelsen. Samtidigt reduceres den tilladte produktionsvariation fra op til 40 pct. til ca. 15 pct. Anvendes tolerancegrænserne ved kontrol
af samtlige kriterier for en given fødevarer (dvs. ved kontrol med indholdet af både
fedt, fibre, sukker og salt på en given fødevare), reduceres den tilladte produktionsvariation yderligere. Kontrol med variationen i næringsstofindholdet på dette niveau
udgør en urimelig omkostning for virksomhederne og bidrager ikke til folkesundheden. Samtidig udgør den brug af tolerancegrænserne en teknisk hindring for, at Nøglehulsmærkede produkter overhovedet kan produceres.
EU tolerancegrænser tager ikke forbehold for det tilfælde, hvor en anprisning (”et
ernæringsmærke”) involverer flere samtidige anprisninger. Desuden har den ingen
retslig virkning. Endelig fremgår det af vejledningen, at den har en midlertidig natur.
Hvis man ønsker det, er det altså muligt at finde en brugbar løsning. DI Fødevarer
deltager gerne i diskussionen af, hvordan det kunne lade sig gøre.
En løsning kunne være f.eks. at blive enige om at anvende de tolerancegrænser, der
gælder ved kontrol af næringsdeklarationen, også ved kontrol af Nøglehullet.
Det kan eventuelt ske for en afgrænset periode, indtil man har opnået erfaring med
EU vejledningen og man ved om de tolerancegrænser, der foreslås nu bliver udgangspunkt for egentlig lovgivning. Gør man det, undgår man også, at virksomhederne
skal udarbejde og kontrollere to sæt datasæt ved frigivelse af deres produkter: Et sæt
til kontrol af næringsdeklarationen og et andet til kontrol med Nøglehullet.
Ad 3
Nedenfor en række specifikke kommentarer i kronologisk rækkefølge.
Side 14:
Vi sætter spørgsmålstegn ved formålet med følgende sætning: Fødevaregruppen vælges derimod ikke efter, om produktet overholder kriterierne i en gruppe i spalte 2.
Side 19:
Gruppen bør også omfatte knækbrød lavet på baggrund af brødmix.
Side 28:
Vi sætter spørgsmålstegn ved betydningen af parentesen efter to produkter (Obs saltkriteriet skal overholdes). Skal alle kriterier ikke det?
Side 28/29:
Rejer i lage bør tilhøre kategori 22d og ikke 22a. Det er en halv-konserves, som i
forløbet med definition af kriterierne er blevet sammenlignet med marinerede fisk.
Side 32:
Det bør fremgå, at tilsætning af mejeriprodukter til olie- og eddikebaserede dressinger ikke medfører, at dressingen ikke kan få Nøglehulsmærket (som det er tilfældet
med sovser (gruppe 33).
2
Side 35:
Det bør fremgå, at fuldkornskravet også kan opfyldes gennem tilsætning af cerealier
i fyldet.
Side 38-39:
Afsnittet bør udgå. Alle fødevarer kan indgå i en sund hverdagskost. Desuden lægger
afsnittet op til spekulation om, hvorfor enkelte grupper af fødevarer udelukkes. I stedet kunne man forklare, at de fødevarer, der er omfattet af Nøglehulsmærket og de
kriterier, der er fastsat, er et resultat af forhandlinger mellem de deltagende lande
og et forsøg på at tilgodese forskellige traditioner og udbud af fødevarer i respektive
lande. At et produkt ikke kan få Nøglehullet er derfor ikke nødvendigvis et udtryk
for, at det ikke kan indgå i en sund hverdagskost.
Side 40:
Vi savner henvisning til brug af virksomhedernes egenkontrol. Desuden fremgår det
ikke, hvad der kan begrunde brug for analyser. Analyser er dyre og bør kun anvendes,
hvis særlige forhold taler herfor.
Brug af Kommissionens vejledende retningslinjer for tolerancer ved næringsdeklaration bør modificeres jævnfør ad 2.
Vi indgår gerne i en videre dialog, som dette høringssvar måtte give anledning til.
Med venlig hilsen
Mette Peetz-Schou
DI Fødevarer
3